En velsignelsesrig anstalt for åndssvage stakler
Den 27. marts 2018
L
ivshistorier er både et nyt og et gammelt fænomen. Mennesker har sandsynligvis altid fortalt historier om deres eget liv, men først med skriftsproget bliver de bevaret for eftertiden. I den kristne kulturarv kendes de helt tilbage til kirkefaderen Augustins Bekendelser. Siden fulgte en voksende strøm af selvbiografiske skrifter fra filosoffer, videnskabsmænd, adelige skribenter, krigshelte, opdagelsesrejsende, forfattere og kunstnere, mens historier om jævne menneskers tilværelse fjernt fra samfundets øverste luftlag først kom til senere.4 I Danmark nedskrev og bevarede folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen i 1800-tallet de mundtlige fortællinger fra landbobefolkningen. Senere trådte storbyens mere upåagtede indbyggere også ud af glemslens tåger.5 Men først i det næste århundrede blev livshistorien et særligt forskningsområde i sociologien, pædagogikken, psykologien, etnologien og antropologien. Tekniske nyskabelser spillede en rolle. Med båndoptagerens indtog i 1940’erne opstod der bedre muligheder for systematisk at indsamle < Lindeallé fra 1700-tallet på den tidligere åndssvageanstalt Ebberødgård i Birkerød.
· 15 ·
IQ 75.indd 15
02.11.2021 09.48
