SOLHVERV OG BÅLFESTER Ulla Odgaard Ild har været et vigtigt element i menneskets udvikling og historie, både som varmekilde, til madtilberedning og som samlingspunkt. I mange kulturer har man set ildstedet som en indgang til åndernes og de dødes verden, og det har været meget udbredt at kommunikere med det hinsidige ved at give ofre til guder og forfædre i bålets flammer. Det latinske ord focus betyder ildsted, og vi kender fra det klassiske Europa Hestia, der var den græske gudinde for ildstedet, og Vesta, den romerske udgave med vestalinderne, der værnede om samfundets ildsted. I den vestlige verden er ildstedet ikke længere familiens samlingspunkt, og vi har ikke længere et dagligt forhold til ilden. Der er dog stadig en højtid, som vi i Nordeuropa fejrer med ild, nemlig midsommer – også kaldet sankthansaften.
FESTEN Hvad fejrer vi? Det vil man spørge om, hvis man er inviteret til gilde – for en fest skal helst have en anledning og et omdrejningspunkt. Fester kan markere personlige mærkedage som dåb, konfirmation og bryllup, hvor en person får en ny rolle og status i samfundet, og fester kan også markere fællesskabets årligt tilbagevendende mærkedage. Hvad der er fælles, er, at de både markerer fornyelse og kontinuitet. Fester kan forstås som overgangsritualer, der udspiller sig efter bestemte fastlagte mønstre, der overordnet set kan deles op i tre faser. Det
Solhverv og bålfester
19
