Den store katastrofe

”FREMRAGENDE … EN KOMMENDE KLASSIKER” OBSERVER

IAN KERSHAW DEN STORE KATASTROFE EUROPA 1914-1933

Den store katastrofe_DK.indd 2

14/02/2017 15.56

I an Ke rs h aw Den store katastrofe

PĂĽ dansk ved Morten Visby og Anders Nygaard

Den store katastrofe_DK.indd 3

14/02/2017 15.56

DEN STORE KATASTROFE Europa 1914-1933 Af Ian Kershaw Oversat fra engelsk af Morten Visby og Anders Nygaard efter Ian Kershaw: To Hell and Back Copyright © 2015 Ian Kershaw Dansk udgave: Copyright © 2017 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05409-2 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Erik Høvring Projektledelse: Henrik Sebro og Martin Gylling Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Getty Images Kort: Beehive Mapping Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk: ScandBook Original English language edition first published by Penguin Books Ltd, London Text copyright © Ian Kershaw 2015 The author has asserted his moral rights All rights reserved Oversættelsen er støttet af Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Den store katastrofe_DK.indd 4

14/02/2017 15.56

Indhold Forord

7

Indledning: Europas selvdestruktive æra

11

1 På randen

17

2 Den store katastrofe

61

3 Turbulent fred

122

4 En dans på vulkaner

194

5 Tiltagende skygger

252

Tak

310

Udvalgt litteratur

312

Register

343

Den store katastrofe_DK.indd 5

14/02/2017 15.56

Den store katastrofe_DK.indd 6

14/02/2017 15.56

Forord

Dette projekt er helt klart det vanskeligste, jeg nogensinde har givet mig i kast med. Alle mine tidligere bøger har i en vis forstand for mig været forsøg på at nå frem til en bedre forståelse af en bestemt problemstilling i fortiden. Den umiddelbare fortid rummer imidlertid ikke ét, men et helt væld af ekstreme problemkomplekser. Men trods vanskelighederne kunne jeg ikke modstå fristelsen til at forsøge at nå frem til en bedre forståelse af de kræfter i den umiddelbare fortid, der har formet nutidens verden.

Nu er der selvfølgelig ikke kun én tilgang til 1900-tallets europæiske historie. Der findes allerede en række fremragende historiske fremstillinger med forskellige fortolkninger og opbygninger – for eksempel Eric Hobsbawm, Mark Mazower, Richard Vinen, Harold James og Bernard Wassersteins værker, hver med deres særlige vinkel på århundredet. Denne bog repræsenterer nødvendigvis en personlig tilgang til dette så betydningsfulde århundrede. Og ligesom ethvert andet forsøg på at dække et enormt begivenhedspanorama over et langvarigt tidsspektrum har den måttet trække meget på andre historikeres banebrydende forskning.

Jeg er meget bevidst om, at stort set hver en sætning i denne bog er skrevet med adgang til et overflødighedshorn af specialværker, ofte af meget høj kvalitet. Kun når det gælder nogle få enkelt­ aspekter, hovedsagelig relateret til Tyskland mellem 1918 og 1945, kan jeg hævde selv at have foretaget primærforskning. Andetsteds har jeg måttet trække på fremragende værker af andre forskere 7

Den store katastrofe_DK.indd 7

14/02/2017 15.56

den s tore katastrofe

inden for mange forskellige fagområder. Selv med større sproglige kom­petencer, end jeg selv besidder, ville dette have været uundgåeligt. Ingen historiker ville kunne gennemføre arkivstudier over hele Europa, og eftersom der altid findes eksperter i bestemte lande og i specifikke historiske emner, der allerede har foretaget sådanne studier, ville det da heller ikke give mening at forsøge. Et overblik, som det jeg fremlægger i denne bog, må derfor være baseret på utallige andres indsatser.

Formatet for dette bogprojekt udelukker at angive referencer til de mange aldeles uundværlige historievidenskabelige værker – monografier, kildehistoriske udgivelser, statistiske analyser og specialstudier i enkeltlande – som jeg har været afhængig af. Biblio­ grafien afspejler de vigtigste dele af min gæld til andre historikere.

Jeg håber, at de vil tilgive mig, at det ikke har været muligt at referere til deres værker i fodnoter, og at de vil modtage min dybeste tak for deres storslåede resultater. Enhver originalitet er således udelukkende et spørgsmål om opbygning og fortolkning, et spørgsmål om, hvordan historien er skrevet og underbygget.

Indledningen, Europas selvdestruktive æra, opstiller fortolkningsrammerne for værket. Hvad opbygningen angår, har jeg organiseret de efterfølgende kapitler kronologisk med tematiske underafsnit.

Det er udtryk for mit ønske om at vise, præcis hvordan dramaet udfoldede sig, og hvordan begivenhederne specifikt udformede sig, ved at koncentrere mig om relativt korte tidsafsnit og behandle disse perioders forskellige afgørende kræfter særskilt. Der er altså ikke noget enkeltkapitel, der er udtrykkelig viet til økonomi, samfund, kultur, ideologi eller politik. Derimod behandles alle disse aspekter – ikke nødvendigvis med samme vægt – i samtlige bogens kapitler.

Første halvdel af 1900-tallet, som er genstand for værkets første to bind, var domineret af krig. Det rummer i sig selv en række problemstillinger. Hvordan er det muligt at behandle så enormt omfattende og afgørende historiske emner som Første og Anden Verdenskrig på en nødvendigvis kortfattet måde? Der er skrevet hele biblioteker om hver af disse to store krige. Jeg følte imidlertid 8

Den store katastrofe_DK.indd 8

14/02/2017 15.56

forord

ikke, at jeg blot kunne henvise læseren til andre historiske værker (om end man selvfølgelig er velkommen til at supplere alle bogens emner med yderligere læsning). Derfor tænkte jeg, at det var en god ide at indlede hvert kapitel med direkte tilknytning til de to verdenskrige med en ekstremt kortfattet gennemgang af udviklingerne på fronterne. Selvom disse krige beskrives nok så kortfattet – primært i rent orienterende øjemed og for at understrege ulykkernes vældige omfang som en del af baggrunden for krigenes uhyre konsekvenser – er det indlysende, at disse begivenheder var helt afgørende. Også i andre sammenhænge overvejede jeg, hvorvidt man kunne tage for givet, at alle læsere ville være fortrolige med for eksempel baggrunden for fascismens fremvækst i Italien eller forløbet af Den Spanske Borgerkrig. Også her vurderede jeg, at det kunne være nyttigt med små, korte oversigter.

Hele vejen igennem har det været magtpåliggende for mig at indflette samtidige personlige erfaringer i min fremstilling for at give et indtryk af, hvordan det var at gennemleve denne epoke, der ligger så tæt på vores egen rent tidsmæssigt, men alligevel er så radikalt forskellig fra nutidens Europa. Jeg er selvfølgelig med på, at selvoplevelser netop er personlige. De kan ikke betragtes som statistisk repræsentative. Men de kan ofte afspejle bredere holdningsstrømninger og mentaliteter. Under alle omstændigheder giver inddragelsen af personlige erfaringer et levende øjebliksbillede og et konkret indtryk af, hvordan folk reagerede på de mægtige kræfter, der vendte op og ned på deres tilværelse – uden om alle abstraktioner og upersonlige analyser.

En fremstilling af Europas historie kan naturligvis ikke blot være en sum af nationalhistorier. Det handler om de drivkræfter, der prægede kontinentet som helhed og alle dets delområder eller i hvert fald de fleste af dem. En overordnet syntese må naturligvis arbejde med et fugleperspektiv. Den må generalisere og ikke fokusere på detaljerne – de unikke udviklinger bliver først synlige i vidvinkel.

Jeg har forsøgt at medtage alle områder af Europa, og jeg understreger ofte den østlige del af kontinentets særlig tragiske historie.

9

Den store katastrofe_DK.indd 9

14/02/2017 15.56

den s tore katastrofe

Men der vil uvægerlig være lande, der spillede en større (eller mere destruktiv) rolle end andre og dermed kræver større opmærksomhed. Europa anses for at indbefatte Rusland (eller Sovjetunionen), da det ville være utænkeligt at udelade en så afgørende spiller i europæisk historie, selvom store dele af det russiske eller sovjetiske rige rent geografisk lå uden for Europa. Tilsvarende er Tyrkiet medtaget i de sammenhænge, hvor landet var afgørende involveret i europæiske forhold, hvilket det dog var i markant mindre grad efter 1923 med opdelingen af Osmannerriget og etableringen af den tyrkiske nationalstat.

Bogen begynder med en kort oversigt over situationen i Europa lige op til Første Verdenskrig. De efterfølgende kapitler handler om selve krigen, dens umiddelbare efterspil, den kortlivede genrejsning i midten af 1920’erne og Den Store Depressions voldsomme effekt.

Bindet afsluttes med et afgørende vendepunkt i historien: Weimarrepublikkens fald og Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Da det skete, truede endnu en europæisk storkrig i horisonten.

Den store katastrofe udgør et selvstændigt bind ud af fire, som tilsammen dækker Europas historie fra 1914 og frem til vor tid.

Den næste bind i serien, Helvede tur-retur, udkommer efteråret 2017 og tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent.

De to sidste bind er under udarbejdelse og forventes at udkomme i 2018.

Ian Kershaw, Manchester, januar 2017

Den store katastrofe_DK.indd 10

14/02/2017 15.56

INDLEDNING Europas selvdestruktive æra

Krig mellem folkeslag er langt værre end krig mellem konger.

Winston Churchill, 1901

1900-tallet i Europa var et krigens århundrede. En hel tidsalder defineret ved to verdenskrige efterfulgt af over 40 år med en ‘kold krig’, der i sig selv var en direkte følge af Anden Verdenskrig. Det var en overordentlig dramatisk, tragisk og grænseløst fascinerende periode, en historie præget af enorme omvæltninger og forbløffende forandringer. I løbet af 1900-tallet tog Europa turen ned i helvede og op igen. Dette kontinent, som i løbet af de næsten 100 år, der var gået siden Napoleonskrigenes afslutning i 1815, havde brystet sig af at være civilisationens højdepunkt, styrtede mellem 1914 og 1945 ned i barbariets helvedesdyb. Denne frygtelige, selvdestruktive epoke blev imidlertid efterfulgt af stabilitet og velstand helt uden sidestykke i historien – vel at mærke på baggrund af fuldstændig uoverstigelig politisk splittelse. Siden har det genforenede Europa været konfronteret med voldsomt indre pres, intensiveret globalisering, store ydre udfordringer og voksende iboende spændinger – også før Finanskrisen i 2008 kastede kontinentet ud i en ny, endnu uafklaret krise.

Dette bind ser på Europas vej ind i den første, katastrofale verdenskrig. Det udforsker, hvordan de farlige kræfter udgående fra Første Verdenskrig afstedkom et ustabilt kontinent, hvor striden 11

Den store katastrofe_DK.indd 11

14/02/2017 15.56

den s tore katastrofe

mellem demokratier og totalitære kræfter kulminerede i Hitlers magtovertagelse i 1933. Dette og det følgende bind ser nærmere på årsagerne til den fuldstændig grænseløse katastrofe, der fulgte i skikkelse af Anden Verdenskrig. Bøgerne identificerer disse årsager som fire indbyrdes forbundne kriseelementer, der var helt unikke for disse årtier: (1) et eksplosivt udbrud af etnisk-racistisk nationalisme; (2) forbitrede og uforeneligt modstridende krav om territorial revisionisme; (3) akut klassekamp – nu med konkret fokuspunkt i Oktoberrevolutionen i Rusland; og endelig (4) en langstrakt krise i kapitalismen (som mange af datidens iagttagere mente var defi­ni­tiv).

Bolsjevismens triumf var et nyt, dynamisk element efter 1917.

Det samme gjaldt den næsten konstante krisetilstand i kapitalismen, som kun tegnede til det bedre i nogle få år i midten af 1920’erne. De andre elementer havde også været på færde før 1914, men i langt mindre graverende omfang. Ingen af elementerne havde i sig selv været den primære årsag til Første Verdenskrig. Det dødsensfarlige samspil mellem dem affødte nu en ekstremt voldelig epoke, som igen resultererede i Anden Verdenskrig, som var langt mere destruktiv end den første. Sammenkædningen af de fire elementer gik værst ud over det centrale, østlige og sydøstlige Europa – som overvejende udgjorde kontinentets fattigste regioner. Vesteuropa klarede sig bedre (dog med Spanien som en vigtig undtagelse).

Opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og Osmannerriget ved afslutningen af Første Verdenskrig samt de umådeligt voldelige omvæltninger under Den Russiske Borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter revolutionen, frisatte nye, ekstremistisk-nationalistiske kræfter, for hvilke den nationale identitet typisk var etnisk defineret. De nationalistiske og etniske konflikter var særlig udbredte i den fattige østlige halvdel af kontinentet – regioner med lange traditioner for etnisk blandede samfund.

Ofte gjorde det nationalistiske had specielt jøderne til syndebuk for forurettelse og social elendighed. Der var flere jøder i det centrale og østlige end i det vestlige Europa, og de var gennemgående dårligere integreret og havde lavere social status end deres trosfæl12

Den store katastrofe_DK.indd 12

14/02/2017 15.56

Eu ropas s elvdes tru ktiv e ær a

ler i de vesteuropæiske lande. Disse centrale og østlige regioner af Europa var – langt mere end Tyskland – den voldelige antisemitismes traditionelle højborge. Den generelt væsentlig større etniske homogenitet i Vesteuropa kombineret med det faktum, at de vesteuropæiske nationalstater i de fleste tilfælde var blevet til over en længere tidsperiode, gav sig udslag i knap så voldsomme etniske spændinger, om end de bestemt heller ikke her var helt fraværende.

Ydermere var sejrherrerne og de fleste af de neutrale lande i Første Verdenskrig at finde i Vesteuropa. Nationalt prestigetab og hård konkurrence om råstoffer, som udgjorde næringsgrundlaget for den aggressive etniske nationalisme, spillede en langt større rolle længere mod øst. Tyskland – det vigtigste af de besejrede lande og selve nøglen til fremtidig fred i Europa, med grænser der strakte sig fra Frankrig og Schweiz i vest til Polen og Litauen i øst – nærede stor bitterhed over behandlingen fra den sejrende allierede side og lagde kun midlertidig bånd på sine revisionistiske ambitioner. Længere mod syd og øst opstod der nye nationalstater i ruinerne af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og Osmannerriget, ofte sammenstykket under de mest ugunstige forhold, man overhovedet kan forestille sig. Det er ikke så mærkeligt, at det nationalistiske og etniske had, der her forgiftede det politiske klima, endte med at lade disse regioner danne ramme om de værste og mest omfattende nedslagtninger under Anden Verdenskrig.

De nationale konflikter og etniske spændinger blev yderligere skærpet af den omlægning af de europæiske territorialgrænser, der fulgte i kølvandet på Første Verdenskrig. Arkitekterne bag Versailles­ traktaten (1919) havde de bedste intentioner, men de stod over for uoverstigelige problemer under deres forsøg på at imødekomme territorialkravene fra de nye lande, man havde støbt af Europas gamle imperiale vraggods. Etniske mindretal udgjorde en betydelig del af de fleste af de nye stater i det centrale, østlige og sydøstlige Europa, hvilket potentielt skabte grundlag for alvorlig politisk uro.

Næsten overalt var billedet præget af omstridte grænsedragninger og uafklarede krav fra etniske mindretal, som ofte var udsat for dis13

Den store katastrofe_DK.indd 13

14/02/2017 15.56

den s tore katastrofe

krimination fra befolkningsflertallets side. Disse omlagte Versaillesgrænser gav desuden anledning til ildevarslende ulmende vrede i de lande, der følte sig uretfærdigt behandlet. Selvom Italien ikke havde etniske mindretal af betydning (bortset fra den primært tysktalende befolkning i Sydtyrol, der var blevet annekteret efter krigen), kunne de italienske nationalister og fascister spille på harmen over, at et land, der havde været på sejrende side i Første Verdenskrig, alligevel blev nægtet de territorialgevinster, man havde udset sig i et område, der inden længe fik betegnelsen Jugoslavien. Langt farligere for håbet om varig fred i Europa var den dybtliggende vrede i det territorialt beskårede Tyskland – et land, der ligesom Italien ikke var præget af etnisk splittelse. De tyske krav om en revision af Versaillestraktaten kom senere til at indgå i nazismens voksende opbakning i befolkningen og forstærke de tyske mindretals forbitrelse i for eksempel Polen og Tjekkoslovakiet.

Den skingre nationalisme, der opstod efter Første Verdenskrig, fik ikke blot yderligere momentum på grund af de etniske rivaliseringer, men også på grund af klassekonflikt. Oplevelsen af national enhed kunne skærpes ikke så lidt gennem fokus på angivelige ‘klassefjender’ inden for og uden for nationalstaten. De umådelige økonomiske omvæltninger efter krigen og de dystre konsekvenser af 1930’ernes lavkonjunktur intensiverede klassekonflikterne betydeligt overalt i Europa. Op gennem hele industrialiseringen havde der naturligvis været lejlighedsvis opblussende klassestridigheder, ofte af voldelig karakter. Men disse stridigheder fik nu en helt anderledes akut karakter som følge af Den Russiske Revolution og oprettelsen af Sovjetunionen. Det etablerede en alternativ samfundsmodel, der faktisk havde styrtet kapitalismen og skabt et ‘proletariatets diktatur’. Eliminering af den kapitalistiske klasse, statslig ekspropriering af produktivkræfterne og omfattende jordreformer, det var alt sammen en tiltrækkende tanke efter 1917 for store dele af Europas forarmede masser. Eksistensen af den sovjetiske kommunisme udmøntede sig imidlertid også i en skæbnesvanger splittelse og svækkelse af venstrefløjen og en voldsom styrkelse af den eks14

Den store katastrofe_DK.indd 14

14/02/2017 15.56

Eu ropas s elvdes tru ktiv e ær a

tremt nationalistiske højrefløj. Revitaliserede højrekræfter kunne nu opsamle de voldelige energier hos alle dem, der følte sig truet af bolsjevismen – hovedsagelig de besiddende eliter, middelklassen og de jordejende bønder – og omsmelte dem til nye, særdeles aggressive politiske bevægelser.

Kontrarevolutionen udnyttede, i lighed med venstrefløjens revolutionære tiltrækningskraft, den bitterhed og angst, der lå i klassestridighederne. De kontrarevolutionære bevægelser vandt størst tilslutning, når de kunne kombinere ekstrem nationalisme med uhæmmet antikommunisme. Også på det punkt var det Central- og Østeuropa, hvor den bolsjevistiske trussel forekom mest akut, der var hårdest ramt. Men den største internationale fare opstod, hvor kombinationen af ekstrem nationalisme og næsten paranoidt had til bolsjevismen understøttede skabelsen af højreorienterede massebevægelser, som først i Italien og siden i Tyskland formåede at overtage statsmagten.

Det fjerde udslagsgivende årsagselement, som både lå til grund for og spillede sammen med de tre øvrige elementer, var kapitalismens vedvarende krise i mellemkrigstiden. Det måtte nødvendigvis ende med en katastrofe i lyset af verdenskrigens voldsomme forstyrrelse af verdensøkonomien og den alvorlige svækkelse af de store europæiske økonomier, den britiske, den tyske og den franske, kombineret med USA’s tøven med at engagere sig fuldt og helt – som den eneste resterende økonomiske stormagt – i den europæiske genopbygning. Europas problemer blev yderligere forværret af krigens globale efterdønninger. Japan udvidede sine markeder i Fjernøsten – ikke mindst i Kina, der henlå i politisk kaos – på bekostning af europæerne. Det Britiske Imperium stod konfronteret med stadig større politiske og økonomiske udfordringer, mest iøjnefaldende i Indien, hvor fremvæksten af en lokal tekstilindustri og det deraf følgende tab af eksportmarkeder øgede briternes økonomiske bekymringer.

Rusland var for sit vedkommende nærmest forsvundet ud af verdensøkonomien i kølvandet på revolution og borgerkrig. Kapitalismens krise var global, men den skadede især Europa.

15

Den store katastrofe_DK.indd 15

14/02/2017 15.56

den s tore katastrofe

Inflationskrisen i begyndelsen af 1920’erne og deflationskrisen i 1930’erne indrammede et alt for kortlivet og alt for skrøbeligt funderet boom. De to (næsten sammenhængende) faser med voldsomme økonomiske og sociale opbrud skabte et klima, hvor afsavn eller frygten for samme for alvor gav den politiske ekstremisme vind i sejlene.

Den økonomiske uro var ikke i sig selv nok til at udløse storstilede politiske omvæltninger. Det krævede også en krise i den statslige legitimitet baseret på eksisterende ideologiske skismaer og dybe kulturelle skel, som gjorde de svækkede magteliter sårbare over for massemobiliseringens nye pressioner. Netop denne situation gjorde sig imidlertid gældende i mange dele af Europa, især hvor dybt rodfæstet nationalistisk ekstremisme på grundlag af en udbredt oplevelse af nationalt prestigetab og skuffede stormagtsdrømme kunne afføde stærke folkebevægelser. Disse bevægelser kunne hele tiden finde fornyet energi i deres indbildte fjenders angivelig diabolske styrke og formåede at udfordre statsmagten i samfund med svage autoriteter og myndigheder.

Det, der skulle til for at skabe den altomfattende politiske, sociale, økonomiske, ideologiske og kulturelle krise, der bragte Europa på randen af selvdestruktion, var altså samspillet mellem de fire anførte kriselementer. Dette samspil påvirkede i vekslende grad de fleste europæiske lande, også de vesteuropæiske. Men i ét land, nemlig Tyskland, gjorde alle disse fire elementer sig gældende i særlig ekstrem form – her forstærkede de hinanden med eksplosiv effekt.

Den store katastrofe_DK.indd 16

14/02/2017 15.56