Kættersalmisten
Hardy Bach
Kættersalmisten
B.S. Ingemann mellem kristendom og romantik
Kættersalmisten – B.S. Ingemann mellem kristendom
og romantik
Af Hardy Bach
1. udgave, 1. oplag
Copyright © 2024 Multivers
Omslag: Emil Stephensen
Forsideportræt: C.A. Jensen 1818, Nationalhistorisk Museum Frederiksborg
ISBN: 97887-7917-700-0
Tryk: Totem
Printed in Poland
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forord
Allerede i sin samtid blev Ingemann kritiseret for ikke at være barsk og realistisk nok i sin
digtning: ’malet i æter med æter på æter’ mente kritikeren Peder Hjort.
Denne opfattelse har holdt sig op gennem
litteraturhistorieskrivningen helt til vor tid; således skriver Svend Norrild i Dansk litteraturhistorie (1956): ”sorger drev den sygelige yngling bort fra virkeligheden over i drømmeri og romantisk læsning [...] hans salmer er skrevet for børn og barnlige sjæle”.
Knud Jensenius fortsætter denne linje i sin
Dansk litteraturhistorie (1982): ”Hans ungdoms-
digtning er sygelig og overspændt [...] hans salmer har en barnlig udogmatisk tone og en klokkeren klang”.
Mogens Brøndsted skriver i Danmarks litteratur (1975): ”Hans første digtning er præget af virkelighedsfjern romantik, snart sentimental, snart makaber [...] morgen- og aftensange med deres fromme barnlighed”.
Denne Ingemann-opfattelse ændrede sig med Niels Kofoeds Den ukendte Ingemann (1996), som ligefrem hævder, at Ingemann helt bevidst skrev på en romantisk helhedsopfattelse, som indbefatter både kristne og før-kristne tanker; ja, man finder endog en regulær romantisk panteisme i Ingemanns digtning, mener Kofoed, som først og fremmest behandler Ingemanns ungdomslyrik og hans historiske romaner.
Det er min opfattelse, at Ingemanns kætterske panteistiske livsholdning også findes i hans salmer. Netop derfor kalder jeg ham en kættersalmist. Men lad os nu se nærmere på nogle af Ingemanns kendteste salmer.