Figurer og tabeller: Forfatterne og Claus Mattebjerg Andersen
Tryk: Totem
Printed in Poland 2025
ISBN: 978-87-7917-608-9 www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Udgivelsen er støttet af:
ERNST ANDERSEN OG TOVE DOBEL ANDERSENS FOND
Gyldne generationer AUREA SAECULA
Indhold
Kapitel 3 (Ovidius Naso)
Kapitel 5 (Sulpicia, Properts og Tibul) Tekst
Forord
Gyldne generationer er en introduktion til latin, som fortrinsvist henvender sig til begynderundervisningen i latin, som det læses i gymnasiet som en del af faget almen sprogforståelse. Men til forskel fra andre begynder-systemer, vi kender, har Gyldne generationer kun meget få helt konstruerede læsestykker på latin. De latinske læsestykker, der er kernen i bogens fem kapitler, er alle omskrevne originaltekster, hvor så stor en del af den oprindelige ordlyd og det oprindelige ordforråd er bevaret. Vi har taget det valg for at lægge større vægt på den del af læreplanen til latin i almen sprogforståelse, der beder om, at latin belyser en sammenhæng mellem sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie og kulturbetinget betydningsindhold. Et væsentligt formål med faget er at samarbejde med almen-delen om at introducere grammatiske begreber til syntaktisk og morfologisk analyse, hvad latin gør så fremragende ved at være det bedste sprog til f.eks. at anskueliggøre sammenhængen mellem kasus- og ledfunktion. Også denne bog har, som andre begynder-systemer, en del opgaver (udover læsestykkerne) der er mere rettet mod specifikke grammatiske problemer, i takt med at de indføres. Men det er tanken, at eleverne i de centrale læsetekster gerne må fare lidt vild, bruge en mere intuitiv tilgang og i højere grad få fornemmelsen for latin som et levende sprog (fx et sprog med sine egne idiomatiske udtryk) og motiveres af tekster, der har et langt højere grad af kulturbærende indhold. På den måde vil vi gerne styrke sammenhængen mellem sprog og bevidsthedshistorie. Latin i almen sprogforståelse skal nemlig også vise eleverne, hvad latin er som studieretningsfag eller valgfag og derigennem motivere elever til at vælge faget efter grundforløbet.
Det gennemgående tema i denne bog er Kejser Augustus. Hvert kapitel indeholder tre tekster fra samme forfatter (på nær kap. 5), der skriver i Augustus’ regeringstid. Det muliggør, at eleverne får fornemmelsen af et sammenhængende forløb, selvom de individuelle tekster har forskellige temaer. Det er ikke tanken, at en klasse skal læse alle 3 tekster i et kapitel. Vi har valgt at give hvert kapitel tre tekster, for at læreren (evt. lærer og klasse) for hvert kapitel kan udvælge en tekst. Det gør at læreren og klassen, der tit er spændt hårdt for med mange klasser i latin under grundforløbet, kan bevare gnisten ved at variere teksterne lidt og ikke altid læse de samme tekster. Og det giver også mulighed for, at de elever, der er hurtigere end andre, måske kan kaste sig over en ekstra tekst, uden at læreren behøver at introducere nye grammatiske begreber. Udover teksternes individuelle temaer anbefaler vi, at læreren tager tekstens perspektiv på Kejser Augustus op. I bogens indledning gives der en generel introduktion til Kejser Augustus, og rundtomkring i bogen er der korte historiske afsnit og oversættelser, der belyser kulturhistoriske emner i relation til teksterne. Alle oversættelser i bogen er udført af forfatterne.
Af de ovenfor nævnte grunde er det forståeligt, at denne latinbog springer lidt mere direkte ud i sproget end de fleste andre begynder-systemer. Allerede fra første tekst er alle substantivernes fem deklinationer i spil! Det er de af den simple grund, at man ikke kan finde en romersk forfatter, der kun anvender et begrænset antal deklinationer. Og ved at bevare det oprindelige ordforråd, bevarer vi netop muligheden for at tale om tekstens betydningsbærende indhold. Teksterne indeholder af og til noget (i de første kapitler meget og i de sidste kapitler væsentligt mindre), som det ikke forventes,
at eleverne kan læse på deres nuværende niveau. Når det sker, er det syntaktiske led understreget i teksten og oversat i sin helhed i gloselisten.
Den grammatiske progression er som følger: Kapitel 1 begynder med nominativ og akkusativ og verber i præsens. Kapitel 1 er modsat de resterende kapitler opdelt i to dele (del 2 er placeret efter kasus- og verbalskemaerne. I 1. kapitels 2. del forventes det, at præpositionsforbindelser og ablativ er blevet introduceret (bagerst i kapitel 1 er de grammatiske øvelser til denne introduktion), og disse led vil derfor ikke længere blive understreget (ablativ uden præposition vil dog fortsat være understreget). I kapitel 2 introduceres genitiv. I kapitel 3 introduceres futurum. I kapitel 4 introduceres dativ. Kapitel 5 har ingen ny grammatik. Vi har valgt, at eleverne kun skal bøje to ordklasser: nemlig substantiver og verber. Vi forventer således ikke, at eleverne bøjer adjektiverne og lærer deres bøjningsmønstre at kende (det er ikke nødvendigt for at få forståelsen for et kasussprog). Adjektivernes kasus er altid opgivet i gloselisten, og man vil her i begyndelsen kunne se, hvilket substantiv det pågældende adjektiv lægger sig til. Vi opfordrer til at have fokus på morfologien og ordklasserne, og dette princip vil også styrke elevernes forståelse af, at et adjektiv altid er noget, der er et adled til et substantiv eller pronomen. Alle participier er af didaktiske grunde angivet som adjektiver i gloselisten.
Hvert af bogens fem kapitler kan strække sig over 2-3 blokke a 90 minutters varighed. Det er derfor ikke sikkert, at alle vil kunne komme til vejs ende i kapitel 5 under grundforløbet. Det gør heller ikke så meget: Der introduceres intet nyt i kapitel 5, og bogen vil med fordel kunne fuldføres med de elever, der vælger latin som studieretnings- eller valgfag. Hvert år laver vi en eksamensopgave baseret på bogens første ca. fire kapitler. Man er velkommen til at tilmelde sig en mailingliste hos forfatterne (bj@gribskovgymnasium.dk og to@gribskovgymnasium.dk), og efter at være blevet verificeret som underviser få tilsendt årets eksamensopgave og andre øvelser og opgaver, vi laver med eleverne undervejs. Bogen vil på den måde være i fortsat udvikling.
Vi vil først og fremmest gerne takke vores elever i grundforløbet, der gennem de sidste år har prøvet teksterne med os og været udsat for utrolig mange fejl. Uden dem ville bogen ikke give mening for os. Vi vil gerne takke vores kollegaer på Gribskov Gymnasium, som vi har haft mange givende samtaler med, og særligt vores rektor på Gribskov Gymnasium, Kristoffer Høy Sidenius, for hans uforbeholdne støtte og begejstring for projektet. Vi vil gerne takke forlaget Multivers, der har troet på projektet fra første udkast. Christian Gorm Tortzen, som har læst og opmuntret os undervejs, og Lars Ove Lassen, der har prøvet teksterne med sine latinhold på Bagsværd Kostskole og givet os grundig og konstruktiv feedback. Og vi vil gerne takke Det Danske Institut i Rom, der har huset os flere gange, når vi havde brug for at arbejde. Til sidst og ikke mindst vil vi særligt takke de 8 elever, der valgte latin og græsk som studieretningsfag på Gribskov Gymnasium i 2022 og muliggjorde, at Gribskov Gymnasium blev et gymnasium med en klassikerlinje.
Hvorfor skal vi lære latin?
Mange elever stiller dette spørgsmål, når de begynder i gymnasiet og skal lære dette ”døde sprog”. Man kunne også spørge, hvorfor skal vi lære dansk, når vi allerede kan det? Eller historie? Hvad kommer fortiden overhovedet mig ved? Man kan svare på flere måder: Latin og græsk udgør ca. 25% af det danske sprog. Eller at lære latin forbedrer forståelsen af dansk og andre europæiske sprog og giver en bedre forståelse af den romerske kultur og dens indflydelse på den vestlige kultur. Det er traditionelle svar, som ikke er forkerte.
Men at lære latin gør også mere. Det træner hjernen til at tænke, og man vil blive bedre til mange andre discipliner. Det er lidt ligesom med sport: Succes i én sportsgren kan ofte føre til succes i andre sportsgrene. Ofte er det den samme person, som eksempelvis har gået til fodbold, som også er god til basket, volley og andre discipliner, hvilket kan synes mærkeligt, da man i den ene sport bruger fødderne og i den anden bruger hænderne. Men man lærer her mange færdigheder, man vil kunne overføre fra den ene sportsgren til den anden: fx evnen til at reagere hurtigt og have en god spilforståelse. Samme princip gælder også for fag i skolen, hvor man kan bruge de færdigheder, man har lært i ét fag, til at forstå andre fag bedre. Når du arbejder med latin, bliver din hjerne adræt og opnår en bedre spilforståelse.
Når du lærer latin, er fremgangen anderledes end ved de fleste andre sprogfag. Du træner først et godt grammatisk fundament og lærer en række regler, du kan bruge til at knække koden bag de sætninger, du skal læse. Det er som at løse en gåde. Så hvis du kan lide gåder og rebusser er det sjovt at lære latin.
Vægmaleri fra Livias villa
Indledning
Kejser Augustus (63 fvt. – 14 evt.) anses ofte for Roms første kejser. Han hed oprindelig Octavian og fik først senere titlen ”kejser” fra det latinske ”Caesar” (udtale ”Kejser”), da han ville tage arven op fra sin adoptivfar Cæsar, senrepublikkens diktator, der erobrede Gallien og i år 46 fvt. blev udnævnt til diktator.
Blot 2 år efter udsættes diktatoren Cæsar for et attentat fra en klike, der ville genindføre republikken. De ender dog med, efter at have myrdet Cæsar, at kaste staten ud i endnu en mangeårig borgerkrig. På dette tidspunkt er Cæsars adoptivsøn, Octavian (den senere kejser Augustus) blot 19 år gammel. Han er formodentlig overrasket over at erfare, at hans mors onkel (Cæsar) i sit testamente har gjort ham til sin adoptivsøn og eneste arving. Octavian står nu i en farlig situation. Cæsars drabsmænd stræber efter at genindføre republikken. Men med støtte fra Marcus Aemilius Lepidus og Marcus Antonius (også kaldet det 2. triumvirat), to mænd der var tætte til den myrdede Cæsar, lykkes det Octavian at besejre Cæsar-morderne og få kontrollen over Rom. I første omgang i forening med de to. Senere får han frataget Lepidus del i magten, og til sidst bekæmper han Marcus Antonius i et berømt søslag (slaget ved Actium) i år 31 fvt.
Efter slaget er Augustus den reelle enehersker i det romerske rige og har dermed afsluttet over 100 års interne uroligheder. Han står nu over for den opgave at realisere arven fra sin mors onkel og få romerne til at acceptere en enemægtig diktator, en opgave han løser ved at simulere en genindførelse af republikken, kaldt principatet. Han giver pro forma magten tilbage til senatet og modtager som tak navnet ”Augustus” (den ophøjede).
Alle er i princippet lige. Augustus har dog kontrollen over hele hæren. Under det 2. triumvirat har han i forening med Lepidus og Marcus Antonius slået op mod en tredjedel af senatet ihjel, og som Cæsars arvtager er han populær hos folket, der ser ham som den leder, der udviser interesse for dem og kan løse de problemer, senatet ikke har magtet at løse i mange år. Eksempelvis er der opstået en stor kornmangel i Rom. Augustus besidder Egypten som er en vigtig importør af korn, og folket låser senatorerne inde i senatsbygningen og truer med at brænde bygningen ned, hvis ikke de udnævner Augustus til diktator. Han nægter dog at tage denne titel fra senatet, men episoden viser, at han er populær hos folket og reelt set har al magt, selvom han praler af at have genindført republikken. Dermed lægger han sig i en linje af populær-politikere (de såkaldte populares), der går tilbage til Gaius Marius, der reformerede hæren og som den første tillod at folket (og ikke kun eliten) kunne gøre krigstjeneste, og senere hans adoptivfar Gaius Julius Cæsar, der brugte uhyre pengesummer på sin folkelige popularitet. Det er noget, der bl.a. kan forklare, hvorfor Augustus lykkes så godt med sin propaganda for sit nye styre. For folket er Augustus-perioden en tid med fred og økonomisk vækst, som erstatter den interne magtkamp i senrepublikken og de kaotiske årtier med borgerkrige, der gik forud. De tilbageværende senatorer husker de kaotiske tider med borgerkrige
og lejlighedsvise proskriptioner, ophængte lister med navne på senatorer, det var tilladt at myrde (eksempelvis benyttede den tidligere diktator Sulla denne metode til at komme af med sine politiske modstandere og skaffe jord til sine krigsveteraner). Ingen ønsker formodentlig at vende tilbage til den tid.
Rekonstruktion af Augustus Prima Porta. I antikken var alle skulpturer bemalede.
Den sidste af de 7 konger bliver fordrevet, og Rom bliver en republik
Første puniske krig
Tredje og sidste puniske krig
Vergil bliver født
Octavian (Augustus) bliver født
Properts bliver født
Cæsar indfører den Julianske kalender og får sin fødselsmåned opkaldt efter sig
Ovid bliver født
Slaget ved Philippi
Slaget ved Actium. Antonius og Cleopatra besejres, og borgerkrigene afsluttes
Tibul dør
Augustus bliver pontifex maximus
Augustus dør
Ovid dør
Tidslinje
Romulus grundlægger Rom
Rom har erobret den italiske halvø
Anden puniske krig
Borgerkrigenes århundrede starter
Horats bliver født
Livius bliver født
Tibul bliver født
Cæsar bliver myrdet
Octavian, Antonius & Lepidus danner en alliance (det 2. triumvirat)
Sextus Pompeius besejres ved Sicilien
Octavian modtager navnet Augustus (den ophøjede) i hædersgave
Vergil dør
Properts dør
Horats dør
Livius dør
Grammatisk introduktion til verber
På dansk skal vi bruge mindst to ord for at lave en sætning. Vi skal have en handling (verballed) og en, der udfører handlingen (subjekt). Jeg ser er eksempelvis en sætning.
På latin kan et enkelt ord udgøre en sætning (det samme gør sig gældende på spansk og italiensk). Video betyder på latin jeg ser. Det skyldes, at latin bøjer sine verber, fx ved at ændre endelsen af ordet, for at vise, hvem der udfører handlingen.
Endelsen ”-o” betyder på latin ”jeg”. Man kunne godt sige ”ego video” (jeg ser), men det er langt mere almindeligt at udelade ”ego” (jeg) på latin. Her er en oversigt over verbernes endelser, der viser, hvilke personer der udfører handlingerne.
Sætning på latin
du ser
videt han/hun/den/det ser
videmus vi ser
videtis I ser
vident de ser
person singularis
person singularis
person singularis
person pluralis
person pluralis
person pluralis
Når du læser latin, vil du arbejde med personbøjede verber, og de mest almindelige endelser er: -t (han/hun) og -nt (de).
Endelsen afhænger af hvem, der udfører handlingen. Du kan finde endelserne i et VB-skema (på side 22 ), men det er bedst at lære endelserne udenad. Du kan bruge huskereglen: Endelserne i ental siger -o, -s, -t (ost). Hvem forbinder vi ofte med at spise ost? Svaret er mus (-mus). Hvis vi var meget skøre og spurgte, om musen ville have tis (-tis), ville den høflige mus svare ”nej tak” (-nt).
Grammatisk introduktion til kasus (nominativ og
akkusativ)
Subjekt og direkte objekt
På dansk har vi en fast ordrækkefølge. Det betyder derfor noget, om vi siger Magnus elsker Camilla eller Camilla elsker Magnus. Enkelte steder kan vi have en friere ordrækkefølge, fordi vi har rester af kasus, som viser, hvilken rolle ordene har i sætningen. Når vi siger han elsker hende, ved vi, at han er subjekt og hende er direkte objekt. Derfor behøver vi ikke her en fast ordrækkefølge. Hende elsker han betyder det samme som han elsker hende Han er i dette tilfælde nominativ, og hende er akkusativ.
På latin bøjer man alle navne og substantiver. Det betyder, at man har en fri ordrækkefølge i alle sætninger. I nedenstående skema kan du se, hvordan man bøjer de to navne Magnus og Camilla på latin.
Nominativ: Magnus Camilla
Akkusativ: Magnum Camillam
Det er derfor vigtigt at lære skemaerne at kende og bruge tid på at slå ordene op. Nedenfor kan du se, hvordan ændringen af et ords kasus ændrer sætningens betydning.
Caesar imaginem pingit
Cæsar maler et billede
Caesarem pingit
Han/hun/den/det maler Cæsar
Imaginem Caesaris pingit
Han/hun/den/det maler Cæsars billede
Caesari imaginem pingit
Han/hun/den/det maler et billede til Cæsar
Cum Caesare imaginem pingit
Han/hun/den/det maler et billede sammen med Cæsar
Opgaver:
Oversæt følgende sætninger til dansk: Magnus Camillam videt. Camillam Magnus videt. Magnum Camilla videt. Camillam et Magnum vident. Vides Camillam. Video Magnum. Videtis Magnum et Camillam. Magnum et Camillam videmus.
Bestemt og ubestemt artikel
En anden ting, som adskiller dansk og latin, er brugen af bestemt og ubestemt artikel. På latin har man nemlig ikke bestemt og ubestemt artikel, og det giver oversætteren en smule frihed.
Sætningen Augustus poetam videt kan derfor oversættes på 3 forskellige måder:
Augustus ser en poet – (ubestemt form)
Augustus ser poeten – (bestemt form)
Augustus ser poet (denne form benyttes, når der er tale om et navn; fx ”Augustus ser Livia”)
Syntetisk og analytisk sprog
Et sprog med en meget fast ordrækkefølge kalder man somme tider et analytisk sprog. Et sprog, der benytter sig af en friere ordrækkefølge og kasus til at vise sammenhængen mellem ordene, kalder man sommetider for et syntetisk sprog. Ingen sprog er dog rent analytiske eller syntetiske.
Hvordan forholder det sig med de sprog, du kender eller lærer i gymnasiet? Hvilke sprog er fortrinsvis syntetiske, og hvilke er fortrinsvis analytiske?
Opslagsformer
1 advocatus sb m2
2 computo vb 1
3 sum vb uregelmæssigt
Skal bøjes til:
akk. sg.
2. pers. sg.
2. pers. pl.
4 error sb m3 nom. pl.
5 comoedia sb f1 nom. sg.
6 dictator sb m3 nom. sg.
7 villa sb f1
8 lego vb 3
nom. sg.
1. pers. pl.
9 rex (reg-) sb m3 akk. sg.
10 audio vb 4
3. pers. pl.
11 labor (labor-) sb m3 nom. pl.
12 bibliotheca sb f1 nom. sg.
13 vehiculum sb n2 akk. sg.
14 corona sb f1 akk. pl.
På opslagsjagt i verber og substantiver
Husk, at opslagsformerne for substantiver (sb) altid står i nominativ og verber altid står i 1. pers. sg. (s. 22 og 23)
Se også skemaet for 3. bøjning s. 135
Titus Livius fra Wien
Titus Livius KAPITEL
Introduktion til Livius
Den romerske historiker Titus Livius (59 fvt. – 17 evt.) blev født i Padua (Padova) i det nordlige Italien. Vi ved ikke meget om Livius’ egen historie, men vi ved, at han levede i en tid med mange borgerkrige, og at Padua led meget under krigene.
Modsat mange andre romere synes han ikke at have været interesseret i en politisk karriere, men i stedet mere dedikeret til litteratur.
Livius skrev sit hovedværk Ab urbe condita (”Fra byens grundlæggelse”), fordelt over 142 bøger der dækker perioden fra Aeneas’ flugt fra Troja (som foregår i myternes tid, men grækerne opfattede det som en historisk begivenhed, der fandt sted i år ca. 1250 fvt.) og frem til 9 fvt.
Livius’ værk skabte ham hurtigt berømmelse, og han kom derfor i kontakt med Augustus og hjalp også i en periode den senere kejser Claudius i dennes unge år med hans litterære indsats. Livius har højst sandsynligt set principatet og de nye tider som et vendepunkt og begyndelsen på en ny guldalder. Men mens Augustus var meget tilfreds med Livius’ skildringer af den fjerne fortid, har han angiveligt ikke været tilfreds med Livius’ skildringer af den nære fortid, og det er sandsynligvis af frygt for, hvad Augustus skulle tænke, at Livius’ udgav de sidste bøger, der omhandlede den nære fortid, efter Augustus’ død (14 evt.).
Som historiker fokuserede Livius på fortidens store personligheder og begivenheder. Antikkens historiegenre adskiller sig på flere punkter fra den moderne historieskrivning og kan til tider fremstå som en dramatiserende fortælling med opdigtede samtaler mellem fortidens store personligheder som et vigtigt virkemiddel. Ved at vise, hvordan mennesket burde og ikke burde handle, kunne genren opfattes som en rettesnor, både for Augustus og for den menige romer. Et eksempel kan være fortællingen om Lucretia, der efter at være blevet voldtaget (tekst 1C) vælger at begå selvmord og bliver et ærbarheds-eksempel for romerske kvinder.
Historikeren kunne også bruge fortiden til at forklare om nutidens skikke og deres oprindelse. Man havde stor respekt for forfædrenes skikke (på latin mos maiorum).
Opgaver:
Oversæt til dansk (bemærk, at visse led er streget under og kan findes i gloserne)
Titus Livius historicus Romanus est. Vivit tempore multorum bellorum civilium.
Litteris studet. Opus magnum scribit. Opus post mortem Augusti emittit.
Fortasse receptionem timet.
Augustus sb m2 Augustus post Augusti mortem efter
Augustus’ død bellum sb n2 krig tempore multorum bellorum civilium i en tid med mange borgerkrige civilis adj. civil tempore multorum bellorum civilium i en tid med mange borgerkrige emitto vb3 udgiver est se sum fortasse adv. måske historicus adj. kyndig i historie (historicus står i nominativ og lægger sig her til Romanus) littera sb f1 bogstav, i pluralis:
litteratur (litteris er dativ pluralis og betyder litteratur) magnum adj. stort (magnum står i akkusativ og lægger sig til opus)
mors (mort-) sb f3 død post Augusti mortem efter Augustus’ død opus (oper-) sb n3 værk post præp. (+akk.) efter post Augusti mortem efter Augustus’ død receptio (reception-) sb f3 reception, modtagelse Romanus sb m2 romer scribo vb3 skriver
studeo vb2 hengiver sig til, er interesseret i, studerer (det, man er interesseret i, står i dativ) sum vb (uregelmæssig) er tempus (tempor-) sb n3 tid tempore multorum bellorum civilium i en tid med mange borgerkrige timeo vb2 frygter
Titus Livius sb m2 Titus Livius vivo vb3 lever
Foretag en syntaktisk analyse af disse sætninger:
Titus Livius historicus Romanus est Opus magnum scribit receptionem timet
Opgaver:
Find alle ord, der står i nominativ og akkusativ, i de 3 sætninger ovenfor. Hvad er forskellen på nominativ og akkusativ i den syntaktiske analyse?
Aeneas bærer sin far og har sin søn Julus i hånden –Fredensborg Slotshave
1.a Livius: Ab urbe condita 1.1.5 –Aeneas’ ankomst
”Det er skæbnen for Aeneas at undvige ulykken for at kong Dardanos’ slægt ikke frugtesløst forsvinder…
… Den stærke Aeneas skal snart herske over Troerne og derefter hans børn, børnebørn og de der senere hen fødes”
Homers Iliade 20.302
Historien om Aeneas fortælles i begyndelsen af Livius’ værk. Den handler om Aeneas’ rejse fra byen Troja til Italien, hvor han ifølge skæbnen skal grundlægge en by. Grækerne har tidligere indtaget Troja, og Aeneas forladt byen under tumult sammen med sin søn Julus og sin far. Nogle tror, at fortællingen nedenfor er placeret i begyndelsen af værket som en bevidst handling fra Livius’ side, skrevet med henblik på at vinde Augustus’ gode vilje. Aeneas og hans søn Julus er forfædre til Cæsar og dermed også Cæsars adoptivsøn, Augustus (Cæsars slægtsnavn Julius i navnet Gaius Julius Cæsar stammer fra Aeneas’ søn Julus). Livius kan have skrevet dette om Augustus’ forfædre for at rose ham; selvom historien også findes hos græske forfattere (hos Homer, se citatet ovenfor). En romer på Augustus’ tid kan have set en sammenhæng mellem Roms grundlæggelse og Augustus’ fred og set begge ting som noget, der er bestemt af skæbnen. Livius kan have haft denne tro på skæbnen, og det er derfor langtfra sikkert, at det bare skyldes lysten til at rose, at han begynder sit værk her. Vi kender ikke hans motiver. Teksten på side 21 er taget fra begyndelsen af Livius’ værk Ab urbe condita og handler om Aeneas’ ankomst til Italien, hans møde med de indfødte italienere og deres konge (Kong Latinus).
