Philip Larsen
Faktakrigere
og vidensbenægtere
Hvordan håndterer vi konflikten
mellem viden og holdninger i demokratisk politik?
Jeg har altid været fortaler for en urenhedens teori, en fortaler for skidt og for, at man skulle undgå overdreven rengøring. Det er mere, som livet er, men det er også mindre farligt.
– Salman Rushdie
Faktakrigere og vidensbenægtere
Hvordan håndterer vi konflikten mellem viden og holdninger i demokratisk politik?
Af Philip Larsen
Copyright © 2025 Multivers og forfatteren
1.. udgave, 1. oplag. 2025
Omslag: Johan Lykkestrup Rung
Sats: Jonas Damgaard-Mørch
Tryk: Totem
Printed in Poland
ISBN 978-87-7917-709-3 www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Udgivelsen er støttet af POLITIKEN-FONDEN
KONSUL GEORGE JORCKS OG HUSTRU EMMA JORCKS FOND
Indhold
PROLOG
Viden, værdier
og demokratisk dissens
Prolog: Viden, værdier og demokratisk dissens
I 2019 havde Ingeniørforeningen (IDA) et indlæg i den danske valgkamp. Den ville hverken pege på en rød eller en blå regering, men havde i stedet hyret sangeren og naturvidenskabsmanden Johan Olsen til at udbrede et simpelt budskab.
I en veldrejet video, som var lagt op på foreningens hjemmeside, stiller den karismatiske Olsen en dyster samtidsdiagnose. »Vi graver skyttegrave med holdninger,« siger han og et stort, sort uvejr trækker op bag ham. »At synes er blevet et lige så godt argument som at vide – men behøver det være sådan?«
Spørgsmålet besvarer han selv: »Uanset din holdning er det et faktum, at 20.000 udlændinge med teknisk og naturvidenskabelig baggrund arbejder i Danmark,« og han tilføjer, at »vi ville blive et fattigere land uden dem.«
Den centrale pointe lander kort efter. »Du kan ikke benægte fakta,« siger rockstjernen, inden han runder videoen af med kampagnens punchline: »Lad fakta tale, når du sætter dit kryds«1 .
Ingeniørforeningens budskab vil de fleste, der interesserer sig for politik, have hørt før. Politik skal være faktabaseret, hedder det sig, og IDA’s budskab spejler mantraet fra de mange detektorprogrammer, der er skudt op i medielandskaberne
overdetmesteafverden.Programmernesfornemsteopgave eratfinkæmme,hvadpolitiskeaktørersiger,ogmåleterat lugeudifupogfalskepåstandevedhjælpaffaktaogviden. Datv-stationenCNNlanceredeenreklamekampagnei2017, varbudskabetsåledesslåendeensmedIngeniørforeningens: »CNNfakta,«løddet,»erikkefarvedeaffølelserellerbias–deerubestridelige...dererintetalternativtiletfaktum«2.Og iUSA,hvorDonaldTrump,KamelaHarrisogderesvicepræsidentkandidatermødtesogdebatteredemedhinandeniefteråret2024,foretogfleremedier»faktatjek«afderespåstandei realtid.
Trodsdenskarpetoneknytterdissefaktafortalereantilen retsåoptimistiskopfattelseafmennesketsevnerogsamfundets formåen.Detrorpå,atdenmenneskeligeerkendelseeristand tilatdechifrere,hvadderubestrideligteropognedisamfundet,ogdegarnererdennetromedenpolitiskprogramerklæringom,atfaktaogvidenskalsætterammernefor,hvordan vitaleromogtilgårsamfundetsproblemer.Ilighedmeden bredskareafforskere,embedsmændogintellektuelleiind-og udlandabonnererdepådevisenom,atenhverharrettilsine egnemeninger,menikkesineegnefakta3 .
Nærværendebogerenkritikafdenneformfortænkning. Minpåstander,atdetmegetofteersvært–hvisikkeumuligt–atskelneskarptmellemviden,faktaogværdier.Værdier er og forbliver endelafikkeblotsamfundsvidenskabeligeanalyser, menogsåmangeteknisk-naturvidenskabeligeundersøgelser.
Detteerefterminmeningnoksåvigtigtathavesigfor øje,nårvibeskæftigerosmeddenældgamlediskussionom
forholdetmellemvidenogholdningeripolitik.Harviikkedet, risikererviatgivenæringtilenmisvisendefortællingom,at vitrygtkandeponerebeslutningsautoritethoseksperterogvidenskabsfolk,fordideresundersøgelser,resultaterogpåstande skulleværeentydigtklareogværdineutrale.Samtidigafskærer viosfravigtigeværdidiskussioner,somerendelafenhver demokratisksamtale.
Atpåstå,atviden(skab)ogværdierertætforbundne,givergerneanledningtilpostyridebatlandskabet.Mangefrygter,atenfortløbendeoffentligproblematiseringogdiskussion afvidenskabeligvidenvilgøreoshandlingslammede,ogat videnskabeligepåstandetilsyvendeogsidstvilfortabesig ietpløre,hvoralleudsagner lige gyldige4.Dennefrygter ikkeuberettiget.Isåvelpolitiskesomakademiskekredsegør indflydelsesrigestemmersiggældende,derentensidestiller videnskabeligepåstandemedalleøvrigepåstandeomverden, ellersommener,atvidenskabeligeresultateraleneeretudtryk fordeenkelteforskeresidiosynkrasierog(magt)positionisamfundet5.Deknyttermedandreordantilenradikalrelativisme, somikketilstårlægenogarkæologenstørreindsigtiverdens beskaffenhedendshamanenogkreationisten,ellertilenstærk konstruktivisme,somsiger,atfaktaikkefindes,menalene skabesafbestemtemenneskermedegneinteresserforøje.
Iløbetafdennebogskaljegderforikkeblotnøjesmed atskildre,hvorfortidensfaktakrigeretagerfejl,menogsåsøge atforstå,hvaddeter,desåkraftigtopponerermod.Detgør jegvedatsenærmerepådealternativetilgangetilspørgsmålet omvidenogfakta,somrelativismenogdenstærkekonstrukti-
vismetilbyder.Ogsomdetvilvisesig,erjegenigmedfaktafolketi,atdissealternativererlidetattraktive.Jegmenerbare ikke,atenmilitantfakta-aktivismeerdetrettemodsvarhertil. Detskyldes,atbådefaktakrigerneogvidensbenægterneforfaldertildemokratiskuholdbarepositioner:Deførstemener,at politikskaltøjlestilbestemtehårdefaktaogvidenskabelige fund,mensdesidstesårtvivlomvidenskabensgrundlæggende værdioglødighed.Resultateteribeggetilfældedemokratisk nedslående,fordidepåhverderesmådeumuliggørfrugtbare ogfællesdiskussioneromvigtigekollektiveanliggender.Den, derinsistererpå,atbestemtefaktaskalsætterammernefor, hvadvitalerom,oghvordanvigørdet,tvingeretkorsetned oversamtalen,somrisikereratlukkeafforvigtigenuancerog bestemtemenneskersmeninger.Ogden,dervilopløsevidenskabeligvidenipersonligesmagsdommeellerandet,vilkunfå enråbekonkurrenceretur,hvoringenlyttertiloginteragerer medhinanden,menaleneudbasunereregnesandheder.
Detstillerosilidtafenkattepine,forhvadgørviså?
Politikogvidenskabharalledageværetumagesengekammerater.Hvorvidenskabprincipieltstræberefterabsolutteog urokkeligeindsigteriverdensbeskaffenhed,erpolitikspundet indimenneskersflygtigeværdier,strategierogkompromiser.Alligevelkandetoikkeundværehinanden.Udenpolitiskopbakningharvidenskabensværtvedattrives,oguden videnskabeligeinputrisikereretsamfundattræffekatastrofale beslutninger.
Demokratisksetsynesdennekonfliktsærligtpræsent.På denenesideskaldemokratietgivepladstil,atenhverkanytre
sig om og deltage i samfundets beslutninger. For i et demokrati har alle ret til at gøre deres meninger gældende inden for lovens rammer, enhver fælles beslutning er til debat, og borgerne fastsætter i sidste ende samfundets mål. På den anden side skal et demokratisk styre sikre sig nye indsigter og kyndig rådgivning fra tænkningens haller, hvis det skal kunne handle effektivt og realisere borgernes ønsker i en kompleks og kaotisk virkelighed. Det er ikke tilstrækkeligt at sikre, at alle kan kvidre, hvis ingen kan omsætte den melodi, som flertallet istemmer, til konkret handling. Eller sagt mere direkte: Vi har brug for sagkundskaben til at blive klogere på og til at indfri vores mål.
Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at få det umage par til at fungere bedre sammen. Hvordan kan vi på en og samme tid give plads til demokratisk dissens og videnskabelig viden uden at ofre det ene gode til fordel for det andet? Uden hverken at ofre friheden til at tale eller nødvendigheden af at gøre det på et oplyst grundlag. Det er dette spørgsmål, som jeg vil tage livtag med på de følgende sider.
I den forstand er dette en videnspolitisk tekst. Det vil først og fremmest sige, at mit sigte ikke er videnskabsteoretisk. Jeg søger ikke at udfolde en teori om, hvad der gør videnskab til videnskab, og hvad der adskiller videnskabelig viden fra ikke-videnskabelig viden. I stedet ønsker jeg at tilvejebringe en analyse af de demokratisk uundgåelige og relevante konflikter, der opstår, når videnskab indgår i samfundets beslutningsprocesser, og hvordan de kan håndteres på produktiv vis. Videnskab og forskning er i dag intimt knyttet til politik og styring, og det forhold kalder på et videnspolitisk blik. Som
idéhistorikerenJensErikKristensenfraAarhusUniversitethar bemærket,erdenvidenspolitiskeanalyseikkeetalternativtil videnskabsteori,menetsupplement,somtageroverdér,hvor videnskabsteorienkommertilkort6 .
Vikanknapnåatnævneetemneidenpolitiskeoffentlighed,førnogenstårklartilatefterspørge»mereviden«eller »evidens«påområdet.Oguansetomdethandleromforsvar, integration,beskæftigelse,arkitektur,uddannelseellergrøn omstilling,kanviværesikrepå,atvoresfolkevalgterepræsentanternokskalfånedsatenekspertgruppeellerensærlig kommission,somskalundersøgeområdetnærmere.Denne tættekinddansmellemdemokratiskpolitik,fagekspertiseog videnskabeligvidengørdetsåmegetdestovigtigereatgranske ogdiskuterederesindbyrdesrelationer.
Somdetalleredeturdeståklart,ernøglebegreberneidenne bog fakta, viden, holdninger og værdier.Derkan–begrebshistoriskogsemantisk–brugesmegenenergipåatudpenslederes indbyrdeskarakteristika,dereslighederogforskelle.Herreferererdetilenoverordnetskillelinje.Dengårmellempådenene sideangiveligtrentobjektivesagforhold(faktaogviden),som kanindfanges,beskrivesogefterprøvesvedhjælpafbestemte procedurer(videnskabeligemetoder),ogpådenandenside angiveligtrentsubjektivedomme(holdningerogværdier),der ernormative,flygtigeafnatur,følelses-ogsmagsprægede,og sombunderiindividerspartikulæreopfattelserafverden.Det erdenneskarpeskillelinje,jeglæggerudmedatundersøge, ogdenfungerersomengennemgåendemed-ogmodspilleri bogenskapitler.Itillæghertilbestræberjegmigpåundervejs
attilgå,analysereogdiskuterebogensnøglebegreberviaen nysgerrigindkredsningaf,hvordandeforskelligepositioner selvfremlæggerogforstårdem.Havdejegpåforhåndlagtmig fastpåenlåstdefinitionafdissebegreber,villemineanalyser mistederesåbne,undersøgendekarakter,somerpræmissen for,atjegoverhovedethargivetmigikastmedprojektet.
Afstilistiskegrunde–ogforikkeatoverkompliceremine analyser–anvenderjegtermerne holdninger og værdier synonymt.Detgørjeg,selvomjegerklarover,atderfleresteder idenhjemligeidéhistoriskedebatbliverskelnetherimellem7.I håbetomatværealmentinteressantoglæsbarforflereenden indvietkredsharjegsøgtatlugeudidentungestefagjargon ogbegrebsgymnastik.Detskalnoksættefutitemperamentskedlenhosnogle,menjegeroverbevistom,atfordeleneved detteopvejerdeulemper,dermåttevære.
Etsidstegreb,somjegskalnævneher,er,atdepositioner, somjegbeskæftigermigmed,ervalgtmedetbestemtmålfor øje:Derepræsentererdistinkte,relevantelejreidenstandende debatomvidenogværdieripolitik.Deerikkemereabstrakte, endatdekanidentificeresdirekteidebatten,mendeterikke ensbetydendemed,atenhverstemmenødvendigvisvilgå restløstopienafdissepositioner.Idenforstanderdertale omgeneraliseredepositioner,analytiskekonstruktioner,som ikkedestomindreaftegnerdemestuomgængeligeogstærkest rivaliserendegrundtilgangeidebatten8.Mitsigteeratgøre læserenistandtilatnavigereidetmudredevidenspolitiske problemfelt,sombogenkredserom,ogtilatse,hvilkehovedbrud,påstandeogfaldgruberdergørsiggældendeforskellige
steder.Ogjeghåber,atlæserenpådennebaggrundvilkunne følgemineforslagtil,hvordanvikanhåndteredeudfordringer, somjegindkredserimineanalyser.
Bogenbeståraftredele.Førstedelerviettilatvise,hvorfor tesenom,atdetermuligtatskelneskarptmellemvidenog værdierisamfundsfagligeognaturvidenskabeligeanliggender, megetofteerproblematisk.Gennemenrækkeaktuelleog (idé)historiskeeksemplerargumentererjegfor,atvigørbedsti aterkende,atdenvidenskab,visomsamfundsøgerrådgivning hos,errundetafværdier,somkanogbørdebatteresdemokratisk.
Andendelbeskæftigersigmeddetoalternativertildenne tese,somudgårfratoneangivendetænkereindenforhenholdsvisrelativismenogdenstærkekonstruktivisme.Hervenderjegtilbagetilflereafdeeksempler,somjegbrugeribogens førstedel,ogjegsøgeratvise,hvorfordetoalternativerleverer dårligeogikkemindstdemokratiskubrugeligesvarpådeproblemer,somvidens-ogfaktafortalerneløberindi.
Tredjedelsamlersåoppådeproblemer,somjegundervejs haridentificeretogbehandlet,ogfremlæggerbudpå,hvordan etdemokratisksamfundkanhåndteredem.Denførstepåstand er,atetdemokratieretpædagogiskprojekt,somforudsætter kultiveringenafbestemtedyderblandtdemennesker,der skalrealiseredetipraksis.Denandenpåstander,atdette pædagogiskeprojektkanunderstøttesinstitutionelt,nårdet kommertilatimødegåkonfliktenmellemvidenogværdieri politik.Jegsøgeridenforbindelseatvise,atflereafdeallerede eksisterendemåderathåndteredennekonfliktpårummeren
rækkebristerogrisici.OgmedafsætipolitologenZeynep Pamukargumentererjegfor,atdisseproblemerkanundgås gennemoprettelsenafenofficielrådgivendevidensdomstol, sombemandesafenborgerjury.Domstolensformålerikke attræffebindendeafgørelserividenskabeligetvister,menat muliggøreproduktivediskussionerogkvalificeretrådgivningi sværevidenspolitiskeanliggender.
Jegrunderafmedenepilog,dersamleroppåbogenscentralepointer,stillerenrækkeselvkritiskespørgsmåloglevereret forsvarforundervisningsrummetsvigtigerollesomdemokratiskøvelseslaboratoriumforenhveropvoksendegeneration9 .