DEL 1 SUCCESJÆGERE
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 7 05.12.2023 11.15
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 8 05.12.2023 11.15
Eventyrlig succes: klassiske prinsesseeventyr og deres moraler
Eventyr er for mange mennesker det første, de hører om vejen til succes. De klassiske prinsesseeventyr1 handler om en ung, selvtillidsfuld, modig mand, der vinder prinsessen og det halve kongerige. Det er eventyr, der overordnet set har mange realistiske træk, og af hvilket der kan drages relevante moraler. Problemet er blot, at der stort set altid drages de forkerte moraler.
Tre ting kendetegner de klassiske eventyr om prinsessefriere:
Belønningen er den højst tænkelige, nemlig prinsessen og det halve kongerige og hele kongeriget, når kongen dør. Et halvt kongerige er for lidt til en ærgerrig ungersvend i et eventyr. Overordnet er det afgørende mål for frieren at blive nr. 1, dvs. at få riget, magten, æren og den ultimative trofækone.
Straffen for fiasko er stor. I de fleste ældre prinsesseeventyr er alternativet til succes typisk døden, hverken
1 Der findes også prinseeventyr om, hvordan unge piger får succes og vinder prinsen (men aldrig det halve kongerige). I eventyrene får de unge piger typisk succes ved at være ydmyge og hjælpsomme, uanset hvor dårligt de bliver behandlet som f.eks. Askepot. Vi vil ikke bruge tid på at diskutere denne vej til succes, den er der ikke meget tiltro til i dagens samfund.
9
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 9 05.12.2023 11.15
mere eller mindre. Hvis frieren skal slå en drage ihjel for at vinde prinsessen, giver det sig selv, at straffen for fiasko er døden. Men derudover er der et stort antal eventyr, hvor frieren skal løse en eller flere vanskelige opgaver for at vinde prinsessen, og hvor straffen for fiasko er døden. Man får ikke gratis chancen for at vinde en prinsesse og et kongerige.
Sandsynligheden for succes er lille. Typisk er der utallige friere, der har fiasko, før helten får succes, for opgaverne er sindssygt svære. Tag f.eks. en opgave som at finde en ring, prinsessen har tabt i havet, eller en opgave gående ud på i løbet af 24 timer at sortere tre læs sammenblandet korn i tre bunker af byg, hvede og havre, så ikke ét korn kommer i den forkerte bunke. Typisk skal en frier løse tre opgaver af denne sværhedsgrad, så sandsynligheden for succes er beskeden. Operaen Turandot (1926) er bygget over den klassiske model for prinsesseeventyr, her skal frierne succesfuldt løse tre af prinsessens gåder. De mange uheldige friere, der ikke kan løse prinsessens gåder, bliver halshuggede, og deres hoveder bliver sat op som advarsel til nye friere. På trods heraf kommer der hele tiden nye friere. Optimismen, selvtilliden og risikovilligheden blandt unge mænd er stor.
Eventyret Tornerose er en let variant af det klassiske prinsesseeventyr. Omkring slottet, hvor Tornerose ligger i dvale, vokser der et uigennemtrængelig tjørnekrat op,
10
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 10 05.12.2023 11.15
dvs. et stort set uløseligt problem. Læs blot den originale udgave af Tornerose, hvor utallige unge mænd mister livet i forgæves forsøg på at trænge gennem torneskoven: Men tornene holdt tæt sammen, som om de havde hænder, og de unge mænd sad fast i dem. De kunne ikke befri sig selv og led en ynkelig død.
Den lykkelige slutning i eventyr får mange til at mene, at hovedpersonen handlede rigtigt, og at det er godt at have det målfokus, den dristighed og den ubegrænsede tro på sig selv, der gør, at man kaster sig ud i prinsessefrieri. Det er let at identificere sig med den overlevende frier, det er jo ham, vi hører mest om. Men hvad med alle de friere, der døde i deres forgæves forsøg på at vinde prinsessen? De havde også målfokus, selvtillid og dristighed. Det forekommer ikke indlysende, at de handlede fornuftigt ved at fri, eftersom de mistede livet.
I eventyr er der aldrig diskussion af, om det er klogt at fri til prinsesser, men det er i høj grad en overvejelse værd. Der er meget stor risiko for at miste livet og kun en uhyre lille chance for at vinde prinsessen.
Alternativet til at fri til prinsessen er måske at fri til en velhavende, god og køn gårdmandsdatter. Succesen er ikke så stor, men sandsynligheden for succes er langt større, og ved fiasko er ulykken beskeden i sammenligning med et uheldigt prinsessefrieri. Det kan være ydmygende at få et nej af gårdmandsdatteren, men det
11
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 11 05.12.2023 11.15
koster ikke livet. Som potentiel frier må man overveje, hvad der er bedst:
• Stor sandsynlighed for middel succes kombineret med 0 risiko for stor fiasko (gårdmandsdatteren).
• Lille sandsynlighed for stor succes kombineret med stor risiko for stor fiasko (prinsessen).
Svaret afhænger både af den enkeltes præferencer, af hvor store sandsynlighederne for succes og fiasko er, og af hvor store gevinsterne er. Man må afveje risiko med belønning. Der er ikke et generelt rigtigt svar. Kun en meget risikovillig eller en meget selvtillidsfuld mand vil dog fri til en prinsesse på de betingelser, som gælder i eventyr. Prinsessefrieri er helt klart high risk. Prinsessefrieri er først og fremmest for meget målfokuserede personer, hvis holdning er: Hvis jeg ikke får prinsessen og det halve kongerige, så kan det hele være lige meget, så er jeg ligeglad med, om jeg lever eller dør. De færreste mennesker har den holdning.
En fornuftig morale af prinsesseeventyr er, at det ikke nødvendigvis er klogt at løbe meget store risici, selv om belønningen for succes er stor. En anden fornuftig morale er, at det er farligt at overvurdere sig selv. Den selvtillidsfulde, unge mand undervurderer risikoen for fiasko og kaster sig ud i risici, han ikke kan bedømme.
12
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 12 05.12.2023 11.15
H.C. Andersens eventyr Klods-Hans er et lidt atypisk prinsesseeventyr, fordi der i Klods-Hans ikke er dødsstraf for friere med fiasko. H.C. Andersen berøver herved eventyret en væsentlig del af moralen fra andre eventyr. Der er dog ingen tvivl om, at Klods-Hans som stort alle friere i eventyr er fuld af selvtillid, specielt i betragtning af at han er sløv og tæt på at være sinke.
Glem, at Klods-Hans i modsætning til hans flittige brødre ikke har studeret, boglig uddannelse er nok overvurderet. Men det er kun ved en tilfældighed, at han hører om muligheden for at fri til prinsessen, selv om hans brødre har forberedt sig i en uge på frieriet, og trommerne har gået over hele landet. Klods-Hans hører først om det, da hans to brødre tager af sted for at fri til prinsessen. Ikke alene er han sløv, hans åndsevner er beskedne. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af hans opsamling af en død krage, en kasseret træsko og mudder på sin vej til prinsessen. Han får gavn af disse bizarre aktiver, men det er rent held. Familien og tjenestefolkene betragter ham med god grund som halvidiot.
Hvad er forklaringen på, at den dvaske, dovne og dumme Klods-Hans vinder prinsessen? Hans vej til prinsessen og det halve kongerige er én enkelt egenskab, nemlig umådelig stor – og totalt ubegrundet – selvtillid. Han taler frækt og frejdigt uden at have noget begavet at sige, behandler folk groft (se blot på den stakkels ol-
13
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 13 05.12.2023 11.15
dermand, der får lort i hovedet) og er i øvrigt en mandschauvinist af værste slags. Han siger brovtende:
Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. Tager prinsessen mig, så tager hun mig. Og tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel.
Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2016 forekom Klods-Hans at være et meget naivt eventyr. Kombinationen af frækhed og stor ubegrundet selvtillid kan dog føre til succes både i eventyr og virkeligheden, selv når den store selvtillid er forbundet med mådelige evner, mandschauvinisme, beskeden viden og ringe dømmekraft. Det er et ubestrideligt faktum.
Ubegrundet stor selvtillid er indimellem vejen til succes, men det følger ikke heraf, at det generelt er godt at være selvovervurderende. For hver stor succes er der tusindvis af fiaskoer, og det må indgå i overvejelserne. Man drager forkerte konklusioner, hvis man kun betragter vinderne og ser på, hvad der bragte dem succes, og glemmer alle de tabere, der fulgte nøjagtigt samme strategier. Hvis en bestemt strategi fører til tusind store nederlag for hver succes, er strategien næppe god. Det er som med lotteri. Man kan ikke konkludere, at det er godt at spille lotto ved kun at fokusere på de få lottomillionærer og ignorere alle taberne. Lottospillere er som helhed en tabergruppe.
14
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 14 05.12.2023 11.15
Eventyr er på et overordnet plan særdeles realistiske. Stor risikovillighed og stor selvtillid fører nogle ganske få til stor succes og langt flere til stor fiasko. De mindre risikovillige og mindre selvtillidsfulde personer undgår disse to ekstremer.
Uheldigvis er det langt fra alle, der læser eventyr på den rette måde og drager de oplagte moraler. Mange læsere fokuserer på vinderne, glemmer taberne og overvejer kun sjældent, om det klogeste er at holde sig fra prinsesser.
Samme tendens genfindes også i et vist omfang i det virkelige liv. Pressen og andre medier fokuserer på de få vindere, dvs. de superstore succeser i kunst, erhvervsliv, sport og politik, og de glemmer de mange tabere. Det lokker mange til uhensigtsmæssige strategier i livet. Et gammelt ord siger, at det er vinderne, der skriver historien. Det kan med fordel suppleres med, at det er vinderne, der skrives historier om.
Denne problemstilling vil vi støde på igen og igen i de kommende kapitler, hvor vi bevæger os bort fra eventyrene og ser på succesjagt i den virkelige verden.
15
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 15 05.12.2023 11.15
Jagten på synlig succes
Mange mennesker har et mål om stor, synlig succes. Det kan være økonomisk succes, karrieresucces, politisk succes, sportslig succes, videnskabelig succes eller blot ønsket om at blive berømt uanset for hvad. Meget firkantet sagt er succesmålet for mange mennesker at være nr. 1 til et eller andet. Man kan have andre ideer om succes, f.eks. det lykkelige liv i en bjælkehytte uden stress og jag, men det er ikke det, vi beskæftiger os med.
Der har altid været interesse for succes, men interessen er gennem tid blevet forstærket af flere forhold. Belønningen for mange typer af succes er steget voldsomt pga. bl.a. globaliseringen. De mest succesfulde har i dag ofte en global indtjening, hvor den tidligere i højere grad var national. Film er eksempelvis i dag i højere grad end tidligere rettet mod et globalt publikum. Samtidig er omfordeling via skatter blevet mindre, hvilket også hænger sammen med globaliseringen. Det er blevet stadigt sværere at beskatte de rigeste. De mest succesfulde erhvervsfolk, skuespillere, sportsfolk, musikere osv. er stukket af i indkomstkapløbet. Indkomst er selvfølgelig ikke alt. Berømmelse og status spiller også en stor rolle. De sociale mediers enorme vækst har øget interessen for og betydningen af berømmelse, jf. eksempelvis interessen for at have sociale profiler og mange følgere.
16
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 16 05.12.2023 11.15
Der findes en umådelig litteratur om vejen til succes. En stor del af succeslitteraturen fremhæver nogle få egenskaber som vejen til succes: Risikovillighed, selvtillid og målfokusering er de oftest fremhævede, personlige egenskaber, som angives at lede til succes, eventuelt under lidt andre navne så som mod i stedet for risikovillighed, tro på sig selv i stedet for selvtillid osv.
En udbredt opfattelse er, at danskere generelt har en lønmodtagermentalitet, er overforsigtige og arbejder for lidt, og at det er skadeligt for den enkelte og i endnu højere grad for samfundet.
Skiftende danske regeringer har helt klart ment, at danskerne arbejder for lidt, og at de er overforsigtige f.eks. mht. iværksætteri. Det første har bl.a. givet sig udslag i bestræbelser på at øge arbejdsudbud såsom afskaffelse af store bededag, det sidste har givet sig udslag i flere tiltag, f.eks. ved at få iværksætteri og entreprenørskab ind allerede i folkeskolen. Det har været et væsentligt politisk mål at øge antallet af ambitiøse iværksættere, der søger at skabe nye og hastigt voksende virksomheder.
Så succes og vejen til succes er helt klart et relevant område at beskæftige sig med. Ikke mindst er der et stort behov for et kritisk blik på den meget omfattende populærlitteratur om vejen til succes og på de fremherskende opfattelser af de succesegenskaber, der skal dyrkes og fremmes. Disse populære opfattelser har stor
17
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 17 05.12.2023 11.15
udbredelse i såvel offentlighed som det politiske system. Både private og staten risikerer at træffe dårlige beslutninger på et forkert grundlag.
Bogen er opdelt i to. Første del beskæftiger sig med den enkeltes overvejelser, anden del beskæftiger sig med den samfundsmæssige synsvinkel. Hvad der er optimalt for den enkelte, er ikke nødvendigvis optimalt for samfundet.
Lad os først slå fast, hvad bogens formål ikke er: Bogens formål er ikke, at du gennem læsning bliver i stand til at øge din sandsynlighed for stor succes2. Hvis bogen har en virkning, er det snarere at mindske din risiko for at få stor fiasko.
Bogen har som et væsentligt formål at få læseren til at tvivle mere. Den skal gerne bidrage til, at du bliver en mere kritisk læser og sætter spørgsmålstegn ved etablerede sandheder.
Mere specifikt kommer vi ind på emner som disse:
• Er selvtillid en god egenskab? (Er Yes, you can et godt motto?)
• Er risikovillighed en god egenskab?
2 Bogen adskiller sig dog i så henseende næppe fra de utallige bestsellere om succes. Der sælges millionvis af bøger om succes, men kun få af læserne får succes, og de færreste succesfulde mennesker tilskriver deres succes læsning af en bog om vejen til succes.
18
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 18 05.12.2023 11.15
• Er der for få iværksættere i Danmark – eller for mange?
• Arbejder danskerne for lidt – eller for meget?
• Er dansk økonomisk politik for testosteronpræget?
Er du enig i alt, hvad vi skriver, tænker og tvivler du nok for lidt. Alt for mange tvivler alt for lidt om alt for meget. Det tror vi i hvert fald, selv om vi ikke er helt sikre. Bogen vil efterlade nogle læsere frustrerede, fordi der er færre faste budskaber end normalt i bøger om succes. Der er stor efterspørgsel efter hurtigt læste bøger med nogle få klare budskaber, som kan stå med store bogstaver på en power-point, og efter oneliners, som er lette at huske. Sådanne ønsker er en medvirkende grund til, at Donald Trump har så mange fanatiske tilhængere. Der er et ønske om klare svar på alting, og det leverer Trump. En mur som løsning af ulovlig immigration, det er til at forstå. Men verden er kompliceret, og der er sjældent simple svar på komplicerede problemstillinger. En Nobelpristager blev engang bedt om i én kort og forståelig sætning at forklare det arbejde, der indbragte ham Nobelprisen. Han svarede, at hvis der var en kort og forståelig forklaring, havde han næppe fået Nobelprisen. Ønsket om klare, simple svar er en faldgrube. Ikke alt kan stå på en powerpoint.
19
Fakta og fordomme om vejen til succes.indd 19 05.12.2023 11.15
