CATUL Samlede digte
Oversat fra latin af Morten Skou Andersen
Catul – Samlede digte
Af Gajus Valerius Catullus Oversat fra latin af Morten Skou Andersen
© Forlaget Multivers ApS, 2025 1. udgave, 1. oplag 2025
Illustrationer af Jonas Jensen Sat hos Demuth Grafisk
Omslag: Emil Stephensen
Tryk: Totem Printed in EU 2025
ISBN 978-87-7917-650-8 www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
FSC www.fsc.org
MIX
Papir Stetler ansvarligtskovbrug FSC® C115691
Udgivelsen er støttet af
ERNST ANDERSEN OG TOVE DOBEL ANDERSENS FOND
Indhold
Catuls samlede digte
·
7 Polymetrica · Digte i forskellige versmål (digt 1-60) ........ 9
Carmina docta · Lærde digte og bryllupssange (digt 61-68) 77
Epigrammata · Epigrammer (digt 69-116) .................... 127
Introduktioner og oversigter
Catul · Samlede digte
Carmina · digte
Polymetrica · Digte i forskellige versmål
CATUL
1
Hvem forærer jeg den her lille labre bog, helt ny, filet glat med tørre pimpsten? Dig, Cornélius. Du har altid syntes, jeg kan noget med mine skriblerier, 5 selv da du som den første italiener turde skildre al evighed i bare tre bind – lærde, ved Júppiter!, et stort slid! Derfor:Værsågod, dennehersens lille bog, som nu den er blevet. Lad den holde 10 mindst, min muse-mæcen, et helt århundred.
Spurv, du, som er min piges store lykke, som hun trykker imod sin krop og leger med og rækker sin fingerspids og lokker nær og ophidser, lige til du hakker,
5 hver gang hende, min længsel stråler efter, hun har lyst at fornøje sig med noget kært og elsket som trøst, når hun er nedtrykt, slukke ilden (det tror jeg på!), der brænder! – Bare jeg kunne lege med dig sådan, 10 og fortvivlelsen lette fra mit hjerte.
2b
CATUL · SAMLEDE DIGTE
Jeg er glad for det, ligesom den vævre pige var for det lille gyldne æble, som fik løst hendes bælte langt om længe
Hver en Venus og hver Cupído!, sørg nu!, alle sexede mennesker, der findes!
Spur ven, som var min piges spurv, er død nu, spur ven, som var min piges store lykke,
5 den, hun elskede over sine øjne.
Sød som honning, det var den, og den kendte fruen lige så godt, som piger kender deres mor. Og sin frues skød forlod den aldrig, tværtimod, alle vegne sprang den
10 r undt og pippede kun for herskerinden.
Dén går ned ad en dunkel vej nu, dét sted hen, de siger, at ingen vender hjem fra. Ondt skal ramme jer, Órcus’ onde skygger, I, som kommer og æder alt det smukke!
15 Smuk, så smuk var den spurv, som I tog fra mig. Sikken ondskab! Og lille spurv, din stakkel!, det er dig, der nu gør, min piges øjne hæver op og er røde af at græde.
Den båd, I gæster ser her, siger, at den var det hurtigste af alle skibene engang. Der fandtes ikke nogen sejler da, hvis fart den ikke kunne trumfe, ligegyldigt om
5 den skød af sted i kraft af årer eller sejl. At kysten af det grumme Adriaterhav kan nægte dét, det nægter dén. Kykladerne, det ædle rhodos og Propóntis oprørt af en thrakisk storm, og Sortehavets barske bugt,
10 hvor båden, før den blev til båd, engang var skov med løv, kan heller ikke. Skoven susede; det hviskede i løvet på Kytóros’ bjerg.
Amástris ved Det Sorte Hav!, Kytoros fuld af buksbom! I har vidst det, ved det bedre nu, 15 end nogen, siger båden: siden tidernes begyndelse stod båden dér på bjergets top og rakte sine årer ned i jeres hav; så bar den så sin ejer over masser af uroligt hav – hvad enten vinden hylede
20 fra bagbord eller styrbord, eller Juppiter faldt ind i begge sejl med medvind på en gang; og båden havde aldrig ofret nogen ting til kystens guder her, for nyligt da den kom fra havet helt her ind til den her klare sø.
25 Men det er fortid nu. Nu ældes båden i tilbagetrukket ro og vier sig til jer, du Cástor tvilling og du Castors tvillingbror.
5
Leve, Lésbia, skal vi, vi skal elske.
Det, de dødssyge gamle mænd de siger om os, hvad er det værd for os? Slet intet!
Sole, de kan gå ned og starte forfra.
5 Vi – når én gang for alle vores lysglimt dør – har én evig nat, hvor vi skal sove.
Giv mig ettusind kys, og dernæst hundred, andre tusind, så én gang mere hundred, op til tusind igen, og dernæst hundred.
10 Så, til sidst, efter mange tusind, bringer vi rod i dem, så ikke vi kan tælle, eller nogen skal se sig ond på os to, når han tæller, hvor mange kys det blev til.
Hvis hun ikke var uden smag og kikset, gad du, Flávius, sige til Catul, hvem du er vild med. Din mund stod ikke stille.
Men du elsker en, jeg ved ikke, hvilken
5 feberluder, og dét er flovt at tilstå. At du ikke er helt forladt om natten, tier sengen forgæves om; den skriger, som den hørmer af kranse og af syrisk olie – puden og hynden, der er krøllet
10 overalt, og den vakkelvorne ramme, som har knirket og klapret sig i smadder. Nej, at tie, det hjælper intet. Hvorfor?
Når du flasher en lænd så sønderkneppet, må det være, fordi du laver løjer.
15 Hvad det så er, du laver – artigt eller nasty – sig det. Jeg vil så gerne hylde dig og kæresten med en laber strofe.
Så du spørger mig, Lésbia, hvor meget jeg skal snave dig, før det rækker for mig. Indtil så mange kys, som der er libysk sand i silphium-farmen Cyrenaíca,
5 fra den skoldhede Juppiters orakel til den hellige g rav for gamle Báttus; og så meget som stjer nerne i nattens ro ser mennesker elske i det skjulte.
Der skal så mange kys til, før det rækker
10 for den gale Catul at snave med dig –kys, som ingen, der blander sig, kan tælle, onde tunger umuligt kan forbande.
Catul, dit skravl, hold op at være blåøjet.
Og det, som du kan se, er dødt, er tabt – fat det!
Kridhvide sole strålede engang for dig, imens du kom, hvor pigen trak dig hen, pigen,
5 vi elskede så højt, som ingen fremover skal elskes. Dengang alt det sjov og spas skete, som du var til og pigen aldrig afviste.
Kridhvide sole strålede for vildt for dig.
Nu vil hun ikke mere. Du, du kan ikke,
10 så drop det. Løber hun, følg ikke bagefter –tud ikke. Bid det i dig, kold og hårdhjertet.
Farvel, min tøs. Nu er Catullus snart hærdet.
Hans flirt, hans tilbud skal du blive helt fri for.
Og du skal få det hårdt, når du får nul tilbud.
15 Din heks, du er på røven! Hvilket liv får du?
Hvem skal nu komme? Hvem skal du se smuk ud for?
Hvem skal du elske nu? Hvis skal du nu kaldes?
Hvem skal du snave? Bide i hans små læber?
Men dig, Catul! Stå fast. Vær kold og hårdhjertet.
