Fremtidens danske religionsmodel - Læseprøve by Eksistensen

Redaktionen: Margit Warburg, Niels Kærgård, Hans Raun Iversen og Lisbet Christoffersen (foto: Mette Petersen)

i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirke en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed, og de øvrige nordiske lande har f.eks. som konsekvens heraf gennemført eller igangsat religionspolitiske reformer. Det store spørgsmål er, om den danske religionsmodel er på vej mod et tippepunkt, hvor ændringer i forholdet mellem stat, folkekirke og andre trossamfund er uomgængelige. Denne bog belyser den danske religionsmodels historiske og aktuelle udformning. Det sker tværfagligt og med udblik til andre landes religionsmodeller. Bogens øvrige bidragydere: Liselotte J. Christensen Hans Boas Dabelsteen Kirsten Donskov Felter Anders Holm Brian Arly Jacobsen Jonas Adelin Jørgensen Peter Lüchau Anne Mark Nielsen Jørgen S. Nielsen Marie Vejrup Nielsen Ove K. Pedersen Jørn Henrik Petersen Niels Reeh Cecilie Rubow Niels Valdemar Vinding Helle Vogt

1546-RPC-fremtidens-religionsmodel-DONE.indd 1

Bogens 20 bidragydere behandler i fire brede temaer

den danske religionsmodel i international belysning, modellens historiske udvikling, modellens strukturer i dag og endelig fremtidsperspektiverne for den danske religionsmodel.

Fremtidens danske religionsmodel

Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som

Forsidebilledet er fra årtusindfejringen den 3. december 2000 ved Jelling Kirke. Folketingets formand (Erling Olsen), statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen) og regentparret, foran kirken levendegør den danske religionsmodels historiske oprindelse og statsretlige grundlag. Foto Claus Fisker, ScanPix.

Fremtidens danske religionsmodel Redigeret af Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

20/09/12 13.24

LISBET CHRISTOFFERSEN, HANS RAUN IVERSEN, NIELS KÆRGÅRD OG MARGIT WARBURG

Fremtidens d Relmod.indb 22

24-09-2012 23:36:08

Frem t id en s danske reli gi onsmodel

Fremtidens d Relmod.indb 1

24-09-2012 23:35:49

Fremtidens d Relmod.indb 2

24-09-2012 23:36:06

Frem t id en s danske reli gi onsmodel Redigeret af Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

For laget An is K øben h av n 2 0 1 2

Fremtidens d Relmod.indb 3

24-09-2012 23:36:06

Fremtidens danske religionsmodel Redigeret af Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg © Forfatterne og Forlaget Anis, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Toptryk grafisk ISBN-13: 978-87-7457-648-8 Omslag: f09 Foto: Claus Fisker, ScanPix

Trykt med tilskud fra Københavns Universitets Innovationspulje målrettet tørre fakulteter 2012

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg c tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Fremtidens d Relmod.indb 4

24-09-2012 23:36:06

I nd hold Forord

Ove K. Pedersen

Den danske religionsmodel

Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels KĂŚrgĂĽrd og Margit Warburg

I. Den danske religionsmodel i komparativ belysning 1. Den danske folkekirke i nordisk belysning

Hans Raun Iversen

2. Kirkelig autonomi i de nordiske lande

Marie Vejrup Nielsen

3. Den danske religionsmodel i den store vide verden

Margit Warburg

4. Religion, politik og ret i Europa

Lisbet Christoffersen

5. Den amerikanske religionsmodel

103

Anne Mark Nielsen

6. Islamiske religion/stats-modeller i nutiden

121

JĂ¸rgen S. Nielsen

II. Indsigter fra den danske religionsmodels historie 7. Med Guds lov skal land bygges

137

Helle Vogt

Fremtidens d Relmod.indb 5

24-09-2012 23:36:07

8. Statens interesser i religionsundervisning fra enevælden til New Public Management

151

Niels Reeh

9. Mellem frihed og orden

171

Anders Holm

10. Sindbilledsprog og hjertefrihed

183

Jonas Adelin Jørgensen

11. Ideologier bag den politiske håndtering af religionsforholdene i Danmark 1849-1922

199

Liselotte J. Christensen

12. De politiske partiers religionspolitik

217

Brian Arly Jacobsen

III. Den danske religionsmodels strukturer i dag 13. Den aktuelle danske religionsretlige model

239

Lisbet Christoffersen

14. Folkekirken, staten og økonomien

259

Niels Kærgård og Jørn Henrik Petersen

15. Guds tjener – og statens

275

Kirsten Donskov Felter

16. “De fra folkekirken afvigende trossamfund”

291

Niels Valdemar Vinding

IV. Fremtidsperspektiver for den danske religionsmodel 17. Seks teser om danskernes medlemskab af folkekirken

311

Peter Lüchau

Fremtidens d Relmod.indb 6

24-09-2012 23:36:07

18. Om statens interesser i fremtidens danske religionsmodel

329

Niels Reeh

19. Staten, folkekirken og dansk sekularisme

339

Hans Boas Dabelsteen

20. Den ideelle kirkeordning, folkekirken og fremtiden

357

Niels Kærgård og Jørn Henrik Petersen

21. Fremtidsforståelser

371

Cecilie Rubow

Den danske religionsmodel på vej mod et tippepunkt?

381

Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

Forfatteroplysninger

385

Personregister

391

Fremtidens d Relmod.indb 7

24-09-2012 23:36:07

Oversigt over tabeller og figurer Matrix 1.1. Folkekirkernes historiske profiler i de nordiske lande (s. 28). Skema 1.1. Samfundsmæssige ændringer med kirkelige konsekvenser fra det 19. til det 21. århundrede (s. 31). Tabel 1.1.

Den folkelige opslutning til folkekirkerne i de nordiske lande 2010/januar 2011 (s. 33).

Tabel 1.2.

Pinsefolk, katolikker og ikke-religiøst organiserede i de nordiske lande (s. 34).

Figur 1.1.

Trinitarisk model til vægtning af kirkeforståelsen (s. 35).

Tabel 3.1.

Kirkegang blandt udlandsdanskere før og efter udvandring (s. 60).

Figur 3.1.

Den danske sømandskirke i Singapore mellem civilsamfund, stat og erhvervsliv (s. 63).

Tabel 5.1.

Procentdelen af den amerikanske befolkning fordelt på overordnede kristne trosretninger (s. 105).

Tabel 5.2.

Tilslutning til ikke-kristne minoritetsreligioner (s. 106).

Tabel 5.3.

Procentdelen af adspurgte i 1990, som svarede ja til spørgsmålet: “Do you think it is proper for churches to speak out on…” (s. 107)

Skema 11.1. Oversigt over diskuterede elementer i opbygningen af en kirkeforfatning i det 19. århundrede (s. 203). Tabel 14.1. Folkekirkens indtægter, 1993 og 2009 (s. 261). Tabel 14.2. Folkekirkens udgifter i 1993, mio. 1995-kroner og i 2007 i 2007-kroner (s. 262). Tabel 14.3. Folkekirkens formueforhold, 1993, mio. 1995-kr. (s. 263). Tabel 14.4. Udviklingen i folkekirkens økonomi, løbende priser og procent (s. 265) Tabel 17.1. Folkekirkemedlemsstatistik 1980-2011 (s. 312). Tabel 17.2. Danskernes brug og holdning til folkekirken 1981-2008 (i pct.) (s. 314). Tabel 17.3. Årsag til medlemskab af folkekirken (s. 318). Tabel 17.4. Folkekirkemedlemmer med svagt vs. stærkt tilhørsforhold (i pct.) (s. 320). Tabel 17.5. Udmeldte og resten af befolkningen (i pct.) (s. 323). Tabel 17.6. Mødre og børns medlemskab af folkekirken (i pct.) (s. 325). 8

Fremtidens d Relmod.indb 8

24-09-2012 23:36:07

FORORD

Forord

Ove K. Pedersen

enne bog er vigtig, den kommer også på det rette tidspunkt. Ikke alene står spørgsmålet om forholdet mellem stat og folkekirke igen højt på den politiske dagsorden. Der er heller ingen tvivl om, at folkekirkens “monopol” på trosforkyndelse og på “troens administration” i stigende grad udfordres af immigration, sekularisering, individualisering, støt dalende medlemstal og mange andre forhold, som er beskrevet i bogen. Videre er der ingen tvivl om, at den evangelisk-lutherske tro som “grundlag” bl.a. for den stats- og retsforståelse, som dominerer i Danmark, er under ændring. Bogen er på den måde i sig selv en indikator på de historiske ændringer, der er ved at ske eller allerede har fundet sted. Pointen om tidspunktet er vigtig – for bogen såvel som for dens aktualitet. Mange forandringer er indtruffet (især siden 1970’erne), og mange kan forudses (og bliver forudset i bogen). Samlet set giver bogen indtryk af, at der foregår noget historisk: At folkekirken og dens forhold til staten er kommet i centrum for politisk såvel som for forskningsmæssig interesse, fordi den er udfordret i sin funktion som en af det danske samfunds vigtigste “politiske institutioner”. Bogen viser til fulde, at interessen for religion og kirke og deres rolle i det danske samfunds historie hænger sammen med folkekirkens udfordringer og forandrede position. Bogen viser også, at kirken (ligesom i tilfældet med andre “politiske institutioner” i det danske samfund), ændres langsomt, skridt for skridt, uden at blive afviklet, men ved at påtage sige nye positioner og funktioner, således at institutionen til stadighed nydannes, men i processen også gøres mere sammensat (eller mangesidet). På den baggrund har bogen et stort potentiale, og på flere områder. Først, fordi den gennem sin brede og multidisciplinære tilgang viser, hvor stor en betydning den evangelisk-lutherske tro har (har haft) på forhold, der sædvanligvis (i historieskrivningen, såvel som i teologien og i andre universitetsdiscipli9

Fremtidens d Relmod.indb 9

24-09-2012 23:36:07

OVE K. PEDERSEN

ner) er blevet holdt adskilte i hver sin disciplinære bås, og dermed gjort til “uinteressante” for hinanden. Den viser f.eks., hvordan den traditionelle adskillelse mellem retshistorie og religionsvidenskab må siges at være uheldig, og hvordan der er en sammenhæng mellem den evangelisk-lutherske tro og de politiske ideers historie i Danmark. Dernæst, fordi den nedbryder den koncentration om kirken som religiøst fænomen, som har været fremherskende i dansk sammenhæng og i stedet anskuer kirken fra en historisk og institutionel vinkel, der gør kirken til et politisk såvel som sociologisk fænomen, der kan studeres og beskrives på lige fod med andre samfundsmæssige fænomener. Yderligere, fordi den giver anledning til mange overvejelser over historisk udvikling og institutionel forandring, herunder om forholdet mellem stats-, nations- og samfundsbygning, og dermed kan udgøre en inspiration for alle, der studerer historisk udvikling (revolution versus evolution) og institutionelle forandringer (aktør- og viljesdrevne versus lærings- og konfliktdrevne). Videre, fordi den beskriver den danske folkekirkes lange og korte historie, og derved viser, hvordan kirkens konstitutionelle, politiske såvel som sociale position og funktion har ændret sig over tid, og hvilke potentialer, der i dag eksisterer for, at det kan (og ganske givet vil) ske igen. Videre igen, fordi den søger at typologisere den danske religionsmodel, og derved at sige noget generaliseret, men alligevel historisk-konkret om, hvad der kendetegner forholdet mellem stat og organiseret religion i Danmark ved sammenligning med andre lande og stater. Og videre igen, fordi den sætter folkekirken og de øvrige trossamfund ind i en statsteoretisk sammenhæng og dermed anskuer religionernes position som et spørgsmål om udøvelse af magt, og derved også om, hvordan forskellige “statsejere” (konge, embedsstand, politiske ledere og vælgere) har sikret udøvelsen og legitimeringen af deres autoritet. Og endelig, fordi den tillader sig at fremskrive aktuelle tendenser og paradokser, og derved også at udpege, hvad det er for eventuelle fremtidige udfordringer der venter den danske religionsmodel, og hvilke konflikter og dilemmaer disse indebærer. Af disse og flere andre grunde kan bogen sagtens gå hen at blive en klassiker. I det mindste kan den give anledning til en forskningsmæssig interesse i folkekirken og den samfundsmæssige betydning, som på påfaldende vis har været fraværende i Danmark indtil for få år siden. Det er min personlige opfattelse, at hvad vi bl.a. ser med denne bog, ligner, hvad der skete for historieforskningen fra midten af 70’erne og fremefter. Nemlig, at historieforskningen (og nu her teologien), afkaster sig sin traditionelle rolle 10

Fremtidens d Relmod.indb 10

24-09-2012 23:36:07

FORORD

som bidrager til opbygning af den moderne nationalstat (uddanne professionelle, fortolke dogmet, positionere dette i forhold til andre dogmer), og i stedet påtager sig en mere autonom, nogle vil sige videnskabelig, rolle som den, der f.eks. analyserer og kritiserer sin egen forhistorie. Ikke mindst på den måde er bogen løfterig, og kan blive en milepæl, fordi den anlægger en samfundshistorisk og -videnskabelig tilgang til kirkens rolle før som nu. Og fordi den samtidig viser, hvor frugtbart den samfundsvidenskabelige tilgang kan være, og hvor mange problemstillinger og spørgsmål, der i den forstand stadig er ubesvarede. For mig er bogens hovedpointe et paradoks: Hvordan kan den danske stat og nation være så gammel og have udviklet sig så uforanderligt (!) over så mange århundreder, samtidig med, at vi ved så lidt om dens historie og dens måde at kombinere det uforandrede med forandringer på? Bogen bidrager til at belyse paradoksets baggrund og samtidig til en dybere forståelse af den danske religionsmodels foranderlige fasthed. Ove K. Pedersen Professor, CBS

Fremtidens d Relmod.indb 11

24-09-2012 23:36:07

OVE K. PEDERSEN

Fremtidens d Relmod.indb 12

24-09-2012 23:36:07

DEN DANSKE RELIGIONSMODEL

Den danske religionsmodel Indledning

Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

ebatten om folkekirken og dens særstilling i forhold til andre trossamfund i Danmark er blusset op i offentligheden gennem de seneste år. Med regeringen Thorning-Smiths regeringsgrundlag fra 2011 tog danske politikere for første gang i mange år skridt til at røre ved, hvad vi i denne bog kalder den danske religionsmodel: Grundloven tildeler den danske folkekirke en særstilling. Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. også grundlovens § 66 “Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.

Ifølge ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen er alt i spil, også de andre trossamfunds stilling, idet han sigter mod “den største reform af folkekirken nogensinde” (Interview i Ræson, maj 2012). Lignende toner er hørt før – med beskedne resultater. Det er langt fra givet, at den nære fremtids danske religionsmodel kommer til at se ret meget anderledes ud end den nuværende. Men der er en række faktorer, der peger på, at vi kan være på vej mod et tippepunkt, hvor den danske religionsmodel bliver ustabil og må omdannes betydeligt for at kunne genfinde en ny, relativt stabil position i samfundet – som isbjerget, der

Fremtidens d Relmod.indb 13

24-09-2012 23:36:07

LISBET CHRISTOFFERSEN, HANS RAUN IVERSEN, NIELS KÆRGÅRD OG MARGIT WARBURG

vælter, når afsmeltningen er fremskreden. Den diskussion vil vi samle op på i vores efterskrift til denne bog. Et udgangspunkt for vores analyse og diskussion af den danske religionsmodel er den almindeligt accepterede opfattelse, at de moderne vesteuropæiske staters historiske udvikling er karakteriseret af funktionel differentiering. Det betyder, at samfundet er blevet opdelt i delvist autonome systemer, som i høj grad er selvrefererende samtidig med, at de i udstrakt grad interagerer med hinanden. Også religion og de dertil hørende institutioner kan ses som et særligt system, religionssystemet, hvor trosforestillinger og -praksis overordnet set refererer til en opfattelse, hvor livet er koblet til en virkelighed, der transcenderer hverdagens umiddelbare gøremål. Med udtrykket den danske religionsmodel forstår vi de former og rammer, hvorunder religionssystemet udfoldes i det danske samfund. Religionsmodellen er det institutionaliserede og historisk betingede aftryk, som religionssystemets udvikling og interaktion med staten og samfundet gennem historien har efterladt os med. Den danske religionsmodel består derfor af en række træk af historisk, sociologisk, mentalitetsmæssig, juridisk, økonomisk, politisk, teologisk etc. art, som er relativt særegne for det danske samfund. Grundtrækkene i en stats religionsmodel er som regel beskrevet i forfatningen og andre centrale retsakter. Eksempler fra udlandet er USA’s First Amendment og Italiens konkordat; i Danmark er det grundlovens kirke- og religionsparagraffer, den administrative regulering af trossamfund uden for folkekirken samt en række økonomiske og civilretlige bestemmelser. Disse paragraffer bliver helt usædvanligt nærværende på bogens forside, hvor dronningen (og prinsgemalen) er sammen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Folketingets formand, Erling Olsen ved Danmarks officielle fejring af årtusindeskiftet den 3. december 2000 foran Jelling kirke. Her ser vi således de moderne repræsentanter for den danske religionsmodels statsretlige grundlag samlet om monumentet for Danmarks samling og den danske religionsmodels historiske oprindelse. Det er naturligvis det aktuelle juridiske grundlag for den danske religionsmodel, som bliver omdrejningspunkt for den politiske diskussion, men samtidig afspejler juraen forvaltningen af en historisk tradition, som findes i samfundet. Det handler ikke blot om folkekirken i snæver forstand, men om religionernes samfundsmæssige placering i Danmark i bredeste forstand. Derfor er der også behov for forskningsbaseret viden, som både medtager og rækker ud over juraen, når den danske religionsmodel sættes til debat. Når vi taler om den danske religionsmodel, fokuserer vi på religion som en mangedimensional størrelse, som det kræver tværfagligt samarbejde at få greb om. De forskningsspørgsmål, som bør stilles til den danske religionsmodel og 14

Fremtidens d Relmod.indb 14

24-09-2012 23:36:07

DEN DANSKE RELIGIONSMODEL

dens historiske udvikling, kalder derfor på et kompleks af bidrag fra de politologiske, teologiske, religionssociologiske, juridiske, historiske, økonomiske m.fl. fags områder. Tilmed må fagene arbejde tæt sammen, hvis man skal undgå blinde vinkler og skæve analyser. Udover det tværfaglige sigte har begrebet religionsmodel også et andet afgørende formål. Det metodiske arbejde med modeller, som kendes fra en lang række især samfundsvidenskabelige sammenhænge, åbner op for nye indsigter gennem sammenligninger med tilsvarende modeller i andre lande. Vi taler her om “religionsmodeller” på samme måde, som der tales om “velfærdsmodeller” og “arbejdsmarkedsmodeller” i den samfundsfaglige debat. Studiet af sådanne modeller er metodisk realtypisk; det vil sige, at det holder sig så langt som muligt til dokumenterbare, historiske og empiriske forhold, som dog til en vis grad må typiseres, så der både kan opstilles en fælles forståelseshorisont i det tværfaglige arbejde og en systematisk adgang til sammenligninger mellem modeller i forskellige lande.

Bogens indlæg

Den danske religionsmodel i komparative belysninger For straks at åbne op for de komparative perspektiver bringer bogens første del seks bidrag, der fokuserer på den danske religionsmodel i forskellige internationale sammenhænge. Hans Raun Iversen skitserer indledningsvis nogle historiske fællestræk mellem de nordiske lande, som dog ved reformationen deltes i Vest- og Østnorden og yderligere differentieredes gennem det forskellige forløb omkring vækkelserne i 1800-tallet. Resultatet ses i dag ikke blot i en forskellig religionspolitisk diskurs i landene, men også i en forskellig form for folkelig opbakning til de forskellige folke- og frikirker i de nordiske lande. Forskellene korresponderer igen med forskellige teologiske selvforståelser i de nordiske folkekirker. Marie Vejrup Nielsen fører den nordiske analyse videre i en undersøgelse af folkekirkernes og de andre trossamfunds respektive autonomi i forhold til staten, herunder sammenhænge mellem krav og privilegier i kirkerne. I et skifte fra kirkepolitik til religionspolitik forholder staterne sig nu mere bevidst til deres relationer til trossamfundene, inklusive folkekirken. I de andre nordiske lande er der i de seneste årtier kommet en øget folkekirkelig autonomi. Vil en lignende udvikling i Danmark blive koblet med en højere grad af ligestilling mellem fol-

Fremtidens d Relmod.indb 15

24-09-2012 23:36:07

LISBET CHRISTOFFERSEN, HANS RAUN IVERSEN, NIELS KÆRGÅRD OG MARGIT WARBURG

kekirke og øvrige trossamfund og dermed enten en øget eller en mindsket regulering og autonomi for både folkekirken og de øvrige trossamfund? Med Margit Warburgs undersøgelse af de mange folkekirkelige kirker uden for Danmark ser vi et næsten ubeskrevet eksempel på noget, der foregår ved den danske religionsmodels grænseflader. De danske udlandskirker spiller en lige så væsentlig rolle for de lokale danskere, som det gælder for andre immigrantmenigheder. Kirkerne er centrale i det lokale civilsamfund, men har samtidig tætte relationer til både dansk erhvervsliv og til den danske stat, som begge bidrager med økonomisk støtte. Den statslige støtte kanaliseres gennem kirkernes fælles organisation DSUK og går til hel eller delvis dækning af de danske præsters løn. Lisbet Christoffersen redegør i sin artikel for en mulig udvikling af fælles standarder for religionspolitiske normer i EU kombineret med forslag om en løbende rapportering om religionsfrihed og religionslighed i medlemslandene. Hun peger på, hvor en sådan mulig fælles politik-udvikling vil udfordre den danske religionsmodel og fremhæver her bl.a., at folkekirkens retlige stilling afviger fra almene europæiske standarder, ligesom almene normer om transparency, accountability og good governance synes at stille nye krav til både folkekirken og de øvrige trossamfund. Den amerikanske religionsmodel har historisk udgangspunkt i en frikirketradition, som USA siden har gjort en statsretlig dyd ud af – samtidig med, at politisk stillingtagen ofte bestemmes af religiøse holdninger. Anne Mark Nielsen diskuterer de fordele og ulemper, den amerikanske model indebærer, når man skal håndtere en situation med en høj grad af religiøs pluralisme. Øjensynligt er der den logik i den amerikanske model, at statens stærke neutralitet i forhold til de forskellige trossamfund bidrager til en social accept af de forskelligheder, som ofte opfattes som ubekvemme i den danske religionsmodel. Ligesom danske folkekirkekristne er små minoriteter i den store verden, er der også nogle forholdsvis små minoriteter i Danmark, herunder sådanne, som kommer fra lande, hvor deres religion er i majoritet eller endda enerådende. Historisk er det jøder, katolikker, anglikanere og ortodokse kristne, der som små minoriteter har repræsenteret verdensdækkende trossamfund i Danmark. I de seneste generationer er billedet suppleret med indvandrergrupper af muslimsk baggrund, som tilsammen udgør en for danske forhold relativt stor minoritet. Jørgen S. Nielsen giver en oversigt over de islamiske landes ganske forskellige religionsmodeller og i forlængelse heraf over de mønstre, som muslimske indvandrere i Danmark har indrettet sig efter på kanten af den danske religionsmodel.

Fremtidens d Relmod.indb 16

24-09-2012 23:36:07

DEN DANSKE RELIGIONSMODEL

Temaer fra den danske religionsmodels historiske udvikling En nødvendig pointe, som ofte er fraværende i debatten, er, at historien bag den danske religionsmodel har trukket dybe spor, og udviklingen har ikke kun været kontinuerlig og harmonisk. Derfor er bogens næste seks bidrag af historisk karakter. Som eksempel på det lange historiske forløb kan man se på lovgivningen omkring ægteskab og skilsmisse, der igen er på dagsordenen. I virkeligheden diskuterer vi her et ægteskabssyn, som hviler solidt på normer og retsdannelse fra den katolske middelalder og med rødder endnu længere tilbage. I det hele taget blev Danmark i meget høj grad bygget med Guds lov, sådan som Helle Vogt klargør det i det første bidrag i bogens anden del. Med den lutherske reformation og den efterfølgende enevælde mente man stadig, at samfundets lykke var i Guds hånd, men kirken og religionen blev nu også meget kontant brugt som et redskab i kongens og statens hånd. Det demonstrerer Niels Reeh med sin analyse af statens brug af skolernes religionsundervisning fra enevælden til den aktuelle styreform i staten: New Public Management. Grundloven af 1849 indførte religionsfrihed, som logisk måtte medføre en vis frigørelse af kirken fra statens hånd. Det er også sket i folkekirkens tid, men kun stykkevist og delt. Anders Holm finder en god del af forklaringen i striden mellem de forskellige kirkesyn – synodalkirke, statskirke eller anarkistisk lokalkirke – som har været med til at afbalancere ændringerne i folkekirkeordningen før, under og efter grundloven op til i dag. I første omgang fik – eller beholdt – Danmark den statskirke, som Københavns biskop J.P. Mynster og mange gejstlige og konservative ønskede sig. På længere sigt blev det dog den frihedselskende og mere anarkistisk tænkende N.F.S. Grundtvigs ideer, der satte sig stærkest igennem, som Jonas Adelin Jørgensen redegør for det. Munden fri og hånden bundet kom slagordet til at lyde: Staten skal ikke blande sig i personlige, eksistentielle anliggender, men må gerne skabe et rum, hvor friheden kan udfoldes. Det er dog langt fra kun kirkefolk og frihedsideer, der har formet den danske religionsmodel i tiden efter grundlovens indførelse. Liselotte J. Christensen analyserer de ganske forskellige religionspolitiske holdninger, som lå bag den folkekirkelige ordning, der i 1922 fremstod i den grundform, som den beholdt gennem hele det 20. århundrede. Nogle ville gerne inddæmme kirkens udfoldelse, mens andre ønskede at fremme dens folkelige forankring. Tråden føres videre i Brian Arly Jacobsens redegørelse for de fire gamle politiske partiers religionspolitik i det 20. århundrede, som ikke blot er udtryk for politisk pragmatisme, men har rødder i Europas politiske idehistorie. Vi vil religionsfred 17

Fremtidens d Relmod.indb 17

24-09-2012 23:36:07

LISBET CHRISTOFFERSEN, HANS RAUN IVERSEN, NIELS KÆRGÅRD OG MARGIT WARBURG

her til lands, kunne man sige med en lille omskrivning af linjen fra Drachmanns midsommervise. Det fik man i kraft af de fire gamle partiers samlet set moderate sekulariseringsstrategi. Den danske religionsmodels strukturer i dag De efterfølgende fire bidrag trækker hovedlinjerne op omkring den danske religionsmodel i dag. Den kulturelle kerne i den danske religionsmodel udgøres af folkekirken med dens særlige ordning samt den administrative regulering af de øvrige trossamfunds forhold. Lisbet Christoffersen klarlægger disse forhold retligt. I grundlovens optik er folket, regenten og magtens tredeling tre af samfundets hjørnesten – og folkekirken kunne da siges at være den fjerde, mens de øvrige trossamfund får en plads i periferien. Sådan var praksis også, da dronningen fejrede 40 års regeringsjubilæum i 2012 – her var folkekirken vældigt synlig, mens det var ganske vanskeligt at få øje på repræsentanter for de 20 procent af befolkningen, der enten ikke har en religion eller tilhører et af de øvrige trossamfund. En god del af baggrunden for det fortsat tætte forhold mellem stat og kirke i Danmark fremlægges i Niels Kærgårds og Jørn Henrik Petersens analyse af de økonomiske relationer mellem folkekirken, de andre trossamfund og den danske stat. Vil man skabe klare linjer her, må man regne med en vanskelig skilsmisse, hvor der skal skæres dybt ved bodelingen. Hertil kommer indirekte og mindre håndgribelige områder, hvor stat og kirke støtter hinanden, uden at det er let at gøre op i kroner og ører. Folkekirken er i forfatternes optik et offentligt gode og ikke bare en institution for en afgrænset kreds af brugere. Omtrent midt mellem stat og kirke står folkekirkens evangelisk-lutherske præster, der formelt set som hovedregel er statstjenestemænd af den gamle slags. Præsterne udgør én af samfundets klassiske professioner – dem, der aflægger løfte (profes) – men står i dag, som Kirsten Donskov Felter beskriver det, med samme behov for en ny forståelse af deres profession, som andre gamle og nye professionsudøvere, der må tjene mere end én herre. Niels Valdemar Vinding ser på den statslige godkendelse af “de fra folkekirken afvigende trossamfund”. Reglerne er udarbejdet af et ekspertudvalg, som indstiller disse trossamfund til godkendelse efter ansøgning. Retningslinjerne for godkendelse er offentligt tilgængelige og oprindeligt udarbejdet under hensyntagen til, at der med godkendelsen må sikres en forsvarlig forvaltning af bemyndigelsen til at foretage vielser med borgerlig retskraft. Som Vinding anfører, er det ikke alle trossamfund og religiøse bevægelser, der kan eller ønsker at leve op til de krav, der stilles og dermed implicit til den herskende forståelse af, hvad et trossamfund er. Samlet set er proceduren udtryk for både flertalsdominans 18

Fremtidens d Relmod.indb 18

24-09-2012 23:36:07

DEN DANSKE RELIGIONSMODEL

og mindretalstilpasning, og Vinding plæderer for tværkulturel forhandling om, hvad der kan og bør kræves af et trossamfund. Fremtidsperspektiver for den danske religionsmodel Bogens sidste hovedafsnit bringer fem bidrag, der tager udgangspunkt i nogle mere eller mindre givne vilkår, som vi må antage, at fremtidens danske religionsmodel vil være præget af. Det stadige, men langsomme fald i folkekirkens medlemstal er et sådant vilkår. Folkekirken har aldrig været ude for en markant udtrædelsesbevægelse, men fremskrivninger af de bevægelser, der følger med samfundets forsatte differentiering, peger på, at der fortsat vil være en sivning af medlemmer fra folkekirken. Det er ifølge Peter Lüchaus analyse en proces, der vil gå langsomt, stort set uforstyrret af politiske paroler og ændringer. Den anden store spiller på området er – nu som hele tiden siden reformationen – staten, der har væsentlige politiske interesser i religionsmodellen. Niels Reeh videreudvikler det stats- og konfliktteoretiske synspunkt, som han introducerede i sit første bidrag til denne bog. I den optik forudser han, at politikerne, når alt kommer til alt, vil fastholde en moderat sekulariserende, relativt statsstyret religionsmodel med henblik på at sikre indre såvel som ydre stabilitet i den danske stat. Hans Boas Dabelsteens politologiske analyse af “folkekirkelighed” som en form for sekulariseringspolitik, der findes i mindst tre udgaver, kan læses som en støtte til Reehs synspunkt. På den ene side arbejder tiden for en højere grad af integration af andre trossamfund end folkekirken i den danske religionsmodel. På den anden side kræver en blot nogenlunde de facto ligestilling et opgør med gamle opfattelser af vanskelige størrelser som folk, kirke og lighed. Niels Kærgård og Jørn Henrik Petersen har fortsat de økonomiske briller på i deres analyse af fremtidens religionsmodel. Hovedsynspunktet er, at man ved, hvad man har med den eksisterende religionsmodel kombineret med en sekulær udgave af luthersk etik og menneskesyn. Og det er økonomisk set i grunden slet ikke så galt. Derimod ved man ikke, hvad man kan gå hen at få ved den ene eller den anden mere eller mindre radikale ændring i den danske religionsmodel. Cecilie Rubow afslutter med at reflektere over, hvad der kan menes med modeller, fortid og fremtid, deskriptivt og normativt. Der er en vis grad af normativitet i ethvert historisk og deskriptivt blik – ligesom der må kræves historisk og empirisk nøgternhed af blikket på fremtiden. Der er behov for grundig gennemtænkning og revision, som også tager højde for det forhold, Cecilie Rubow peger på mere generelt: At religion optræder i mangfoldige situationer også uden for de

Fremtidens d Relmod.indb 19

24-09-2012 23:36:08

LISBET CHRISTOFFERSEN, HANS RAUN IVERSEN, NIELS KÆRGÅRD OG MARGIT WARBURG

formelle institutioner, og at individualiseringen og generaliseringen af religion i sig selv måske får den danske religionsmodel til at vakle. Den danske religionsmodel på vej mod et tippepunkt? Redaktionen søger i sit efterskrift at gøre status over 1000 års udvikling for på den baggrund at spørge, om den danske religionsmodel er ved at nærme sig et tippepunkt? Flere udviklingstendenser kan tyde på det, mens andre snarere peger på, at et eventuelt tippepunkt ligger længere væk end tidshorisonten for praktisk og politisk handlen.

Bogens baggrund og redaktørernes tak Bogens redaktører har med deres forskellige faglige baggrunde tidligere arbejdet sammen i forskning om religion og samfund, blandt andet i Københavns Universitets tværfaglige satsningsområde Religion i det 21. århundrede (2003-07). Da det blev kendt ved offentliggørelsen af regeringsgrundlaget, at den danske religionsmodel skulle til et større politisk eftersyn, var det oplagt for os at arrangere et tværfagligt seminar om den danske religionsmodel. Den 9.-10. januar 2012 afholdt vi et velbesøgt seminar med 21 indlæg fra en bred kreds af danske forskere med vidt forskellig baggrund, men alle med en særlig synsvinkel på den danske religionsmodel og de udfordringer, som den står over for. Det er disse indlæg, som i en bearbejdet og udvidet form udgør grundstammen i denne bog. Redaktørerne vil gerne takke Københavns Universitet for en bevilling fra innovationspuljen målrettet de tørre fakulteter, som vi modtog i marts 2012. Støtten har blandt andet muliggjort, at vi har kunnet ansætte stud. mag. Mette Petersen, som har ydet en nødvendig og kompetent indsats ved det redaktionelle arbejde. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har støttet det videre arbejde med den danske religionsmodel gennem en netværksbevilling. Desuden takker vi vore to anonyme kolleger, som har udført en god og kritisk fagfællebedømmelse af bogen, og som derved har bidraget konstruktivt til det endelige resultat. Endelig en tak til forlagsredaktør Henrik Brandt Pedersen fra Forlaget Anis, der har stået for processen fra manuskript til bog. København, den 1. juli 2012 Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

Fremtidens d Relmod.indb 20

24-09-2012 23:36:08

HANS RAUN IVERSEN

Fremtidens d Relmod.indb 40

24-09-2012 23:36:09

FORFATTEROPLYSNINGER

Forfatteroplysninger LISELOTTE J. CHRISTENSEN er cand. mag. i historie fra Københavns Universitet. Hun afsluttede sin uddannelse i 2011, hvor hendes speciale omhandlede forholdet mellem kirke og stat i perioden 1901-1922. I forbindelse med to bogprojekter arbejder hun for tiden som litterær konsulent og personlig assistent for samfundsdebattør Naser Khader. Det første bogprojekt omhandler Naser Khaders forhold til kristendommen og islam, og det andet projekt omhandler de revolutioner, som fandt sted i den arabiske verden i år 2011 – også kaldet Det Arabiske Forår. Blandt hendes publikationer er “Da nerverne blev elektriske” i Tidsskriftet for historie 1066, 39. årgang nr. 3, september 2009 og “Da statens arkiver blev effektive” i Historisk Tidsskrift, Bind 111, hæfte 1, Den danske historiske Forening København 2011. LISBET CHRISTOFFERSEN er professor med særlige opgaver i Ret, Religion og Samfund på Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet samt tilknyttet Center for Europæiske Islamiske Studier i en midlertidig stilling som professor i Europæisk Religionsret. Hun underviser i dansk, europæisk og international ret og er ph.d. 1998 fra det juridiske fakultet, Københavns Universitet, på en afhandling om dansk kirkeret. Store dele af den efterfølgende forskning er koncentreret om dansk, nordisk, europæisk og international religionsret. Blandt hendes publikationer er Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives, København, DJØF Publishing 2010 (redigeret sammen med Kjell Å. Modéer og Svend Andersen), Shari’a as Discourse. Legal Tranditions and the Encounter with Europe, Farnham, Ashgate 2010 (redigeret sammen med Jørgen S. Nielsen), Folkekirkens Embeder. Kirkeretsantologi 2011, København, Anis 2011 (redigeret sammen med Kirsten Busch Nielsen, Peter Garde og Peter Lodberg) og Danish Regulation of Religion – State of Affairs & Qualitative Reflections, København, Det Teologiske Fakultet 2012 (udarbejdet sammen med Niels Valdemar Vinding). HANS BOAS DABELSTEEN er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han blev cand.scient.pol. i 2011 fra samme sted, hvor han i den anledning modtog Ib Damgaard Petersen Prisen for sit polito385

Fremtidens d Relmod.indb 385

24-09-2012 23:36:34

FORFATTEROPLYSNINGER

logiske arbejde med dansk sekularisme. Han underviser for tiden i fortolkende policy-analyse og forsker i, hvilken rolle velfærds- og religionspolitik spiller for politisk identitetskonstruktion – med særlig fokus på den danske politiske identitet. Han har publiceret Folkekirkelighed. En undersøgelse af sekularismen i Danmark, København, Forlaget Politiske Studier, 2011 og ‘Folkekirkelighed. Dansk sekularismes blinde plet’, Kritik, vol. 44, no. 199, 2011. KIRSTEN DONSKOV FELTER er sognepræst i Norðoya Eystara Prestagjald, Færøerne. Hun blev i 2010 ph.d. i praktisk teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, på en afhandling om professionsbegrebets brug i præsteforskningen. Hendes interesseområder er præsteuddannelse, professionssociologi og embedsteologi, og hun arbejder for tiden på et forskningsprojekt om danske og færøske præsters professionsforståelse. Kirsten Donskov Felter er bidragyder til bogen Pastoralteologi (redigeret af Helle Christiansen og Henning Thomsen), København, Anis 2007 samt Folkekirkens embeder. Kirkeretsantologi 2011 (redigeret af Kirsten Busch Nielsen m.fl.) København og Aarhus, Selskab for Kirkeret, 2011. ANDERS HOLM er postdoc og tilknyttet Afdeling for Kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Han blev ph.d. i 2007 på en afhandling om diskussionerne mellem N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Han har fortrinsvis arbejdet med dansk kirkehistorie, bl.a. diskussionerne i forbindelse med folkekirkens tilblivelse i 1849 og arven fra reformationen og oldkirken i det 19. og 20. århundrede. Anders Holm har udgivet monografierne: Historie og efterklang, Odense, Odense Universitetsforlag, 2001, og To samtidige, København, Anis, 2009. HANS RAUN IVERSEN er lektor i praktisk teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Han er cand. theol. fra Århus Universitet 1976 og dr. theol. h.c. fra Uppsala Universitet 2012. Han forsker i kristendommen, specielt den danske folkekirke, i historisk, sociologisk, teologisk og komparativt perspektiv. Blandt hans publikationer er Praktisk Teologi, København, 1995 (sammen med Eberhard Harsbmeier), Grundtvig, folkekirke og mission, København, 2008, Church, society and Mission, København, 2010 og Religion in the 21st Century. Challenges and Transformation, Farnham, Ashgate 2010 (red. sammen med Lisbet Christoffersen, Hanne Petersen og Margit Warburg). BRIAN ARLY JACOBSEN er adjunkt i religionssociologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Han blev ph.d. i 2009 på en afhandling, 386

Fremtidens d Relmod.indb 386

24-09-2012 23:36:34

FORFATTEROPLYSNINGER

der sammenlignede italesættelsen af jøder i Rigsdagen fra 1903-45 og muslimer i Folketinget fra 1967-2005. Han forsker i muslimer og jøder i Danmark, migration, religiøse minoriteter, religion og politik samt civilreligion, og han arbejder for tiden med religion og lokalpolitik i Danmark. Blandt hans publikationer er Holy Nations and Global Identities. Civil Religion, Nationalism and Globalisation (Redigeret sammen med Annika Hvithamar og Margit Warburg), Leiden, 2009 og ‘Muslims in Denmark – a critical evaluation of the number of adherents’, i Jørgen S. Nielsen (red.) Islam in Denmark. The Challenge of Diversity, Lanham MD, Lexington, 2012 (s. 31-56). JONAS ADELIN JØRGENSEN er ekstern lektor i systematisk teologi ved Afdeling for Systematisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Han blev ph.d. i 2006 på en afhandling om kristendommens forhold til hinduisme og islam i Sydasien. Han forsker i kristendommens nutidige betydning, dens udbredelse udenfor Europa og interkulturel teologi. Blandt hans publikationer er Jesus Imandars and Christ Bhaktas, Frankfurt, Peter Lang Verlag, 2008. NIELS KÆRGÅRD var 1975-1992 lektor i makroøkonomi på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, og har siden 1993 været professor i jordbrugspolitik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (tidligere Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole). 19952001 var han formand for Det Økonomiske Råd (“overvismand”) og har siden 2003 siddet i Carlsbergfondets bestyrelse. Han blev ph.d. i 1975 og dr.polit. i 1991, og har arbejdet med jordbrugspolitik, økonomisk politik, økonomisk historie, integration og velfærdsstatsforskning. Niels Kærgård har bl.a. publiceret Økonomisk Vækst – en økonometrisk analyse af Danmark 1870-1981, Jurist og Økonomforbundets Forlag (disp.), 1991, og Den danske velfærdsstats Historie (redigeret sammen med Niels Ploug og Ingrid Henriksen), Socialforskningsinstituttet, 2004 samt en lang række artikler i danske og internationale bøger og tidsskrifter; vedrørende teologi, bl.a. “Tre økonomiske professorers teologi”, Kirkehistoriske Samlinger 1997 og “Social cohesion and the transformation from ethnic to multicultural society: The case Denmark”, Ethnicities, vol. 10, 2010. PETER LÜCHAU er adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Hans centrale forskningsområde er nutidig kristendom i Danmark og Europa. Fokus er på religiøse forandringer i en postmoderne tid, kristendom og national identitet i Danmark samt danskernes forhold til folkekirken. Af seneste publikationer kan nævnes “Socio-Economic Factors 387

Fremtidens d Relmod.indb 387

24-09-2012 23:36:34

FORFATTEROPLYSNINGER

Behind Disaffiliation from the Danish National Church” (sammen med Peter B. Andersen), i Nordic Journal of Religion and Society 2012, “Religiøse politikere og sekulære vælgere?: Den religio-nationale dimension i dansk politik”, i Politica 2011 og “Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier” (sammen med Peter B. Andersen), i Peter Gundelach (red.) Små og store forandringer: Danskernes værdier siden 1981, København, Hans Reitzel, 2011. ANNE MARK NIELSEN er ansat som postdoc på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og er fra august 2011 til august 2013 visiting fellow på Yale universitet. Hun færdiggjorde i november 2010 sin ph.d. fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Italien. Primære forskningsinteresser er migration, integration og religiøs og kulturel pluralisme. Anne Mark Nielsens 2-årige postdoc projekt er en komparativ analyse af den retlige, politiske og sociale håndtering af religiøs pluralisme i Danmark, Frankrig og USA. MARIE VEJRUP NIELSEN er adjunkt i moderne kristendom ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun blev ph.d. i 2007 på en afhandling om religion og naturvidenskab. Hun forsker i moderne kristendom med vægt på danske forhold i en nutidig sammenhæng. Hun er tilknyttet Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet. Hun er redaktør for e-udgivelsen “Religion i Danmark”, der præsenterer tal fra og analyser af godkendte og anerkendte trossamfund. Blandt hendes seneste publikationer er: “Religion and State in Denmark : Exception among Exceptions?” (medforfatter: Lene Kühle) i Nordic Journal of Religion and Society, vol. 24, nr. 2, 2011, (s. 173188) og “Claiming Luther as a Religious Resource: Civil Religion in Conflict?” i Journal of Religion in Europe, vol. 4, 2011, (s. 300-327). OVE K. PEDERSEN er professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School og grundlægger af Department of Business and Politics samme sted. Han har været professor i komparativ politik ved Københavns Universitet og i offentlig forvaltning ved Ålborg Universitet. Han er adjungeret professor ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet og har været visiting fellow ved en række udenlandske universiteter herunder Harvard, Stanford, Dartmouth, Peking, Sydney og Stockholm. Ove K. Pedersen har publiceret bøger og artikler på adskillige sprog; seneste danske bogudgivelser er Konkurrencestaten, København, Hans Reitzels Forlag 2011 og Den Europæiske Skrue, København, DJØF Forlaget 2009. Han har i de seneste år været medredaktør på National Identity and the Varieties of Capitalism. The Danish Experience, Montreal, McGill-Queens University Press, 2006 samt en række andre værker. 388

Fremtidens d Relmod.indb 388

24-09-2012 23:36:34

FORFATTEROPLYSNINGER

JØRN HENRIK PETERSEN har siden 1974 været professor i socialpolitik ved Odense/Syddansk Universitet. Han har været medlem af bl.a. Socialkommissionen og Velfærdskommissionen. Han blev ph.d. (lic.oecon) i økonomi i 1971 og dr.phil. i 1985 på en historisk afhandling om den tidlige danske alderdomsforsørgelse. Han har publiceret et stort antal monografier og en lang række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter, og har alene eller sammen med andre skrevet en del om forholdet mellem religion, etik og velfærdsstat. Han har siden 2010 været hovedkraft i arbejdet med projektet Dansk Velfærdshistorie, der er finansieret af Carlsbergfondet. Foreløbigt er udkommet Frem mod socialhjælpstaten, 2010, Mellem skøn og ret, 2011 og Velfærdsstaten i støbeskeen 2012. Velfærdsstatens storhedstid udgives i november 2012. Han har været medlem af menighedsrådet ved Sct. Knuds Kirke, Odense Domkirke fra 1996 til 2008. NIELS REEH er postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han blev ph.d. på afhandlingen Religion and the state of Denmark – state religious politics in the elementary school system from 1721 to 1975, an alternative approach to secularization, Københavns Universitet 2006. Hans forskning behandler sekularisering, forholdet mellem religion og stat, religionsundervisning, civil religion samt statens spillepolitik. Blandt hans publikationer er “Towards a New Approach to Secularization: Religion, Education and the State in Denmark, 1721-1900” i tidskriftet Social Compass, nr. 56, 2, 2009, (s. 179-188), “American Civil Religion as State-Mythology” i Holy nations and global identities: civil religion, nationalism, and globalisation, (Margit Warburg, Annika Hvithamar og Brian Jacobsen (red.)), Leiden, Brill, 2009 samt “Den danske stat og de frie skolers frihed i 1855 og 2005”, i tidsskriftet Uddannelseshistorie, nr. 2010, nr. 44, (82-99). CECILIE RUBOW er ph.d. i antropologi og lektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Hendes forskningsinteresser omfatter religion, ritualer, naturetik og klimaforandringer. Hun har feltarbejdet i Danmark og i Cook Islands, Stillehavet. Blandt hendes publikationer er Kulturanalyse: Kort fortalt (sammen med Kirsten Hastrup og Tine Tjørnhøj-Thomsen), Samfundslitteratur, 2011, “Variationer af liv i døden: Transcendenser i hverdagslivets (nye) polydoksi” (sammen med Christine Tind Johannessen-Henry), i Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, 12, 2010 (s. 135-153) og “Making Pastors, Making Christians: Secular and religious transcendence in Danish ordinations rituals”, Journal of Ritual Studies, 23, 2, 2009 (s. 5-15).

389

Fremtidens d Relmod.indb 389

24-09-2012 23:36:34

FORFATTEROPLYSNINGER

NIELS VALDEMAR VINDING er ph.d.-stipendiat ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. I sit projekt arbejder han med organiseret islam og forholdet til stat og kirke i England, Tyskland og Danmark. Blandt relevante publikationer er Danish Regulation of Religion, State of Affairs and Qualitative Reflections, 2012 (sammen med Lisbet Christoffersen), der er en afrapportering til det europæiske forskningsprogram RELIGIARE. Endvidere har han været med til at oprette det nordiske forskningsnetværk “Norms and Narratives in the Nordic Nations”, som er støttet af NordForsk fra 2011-2014. HELLE VOGT er lektor ved Center for Retskulturelle Studier ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hendes primære forskningsinteresse er dansk og nordisk retshistorie i middelalder og tidlig moderne tid. Her har hun især haft fokus på religionens påvirkning af retskulturen, på strafferet, påvirkningen fra fremmed ret samt arveret i bred forstand, dvs. i forhold til donationskulturer, slægtsrelationer og kontrol over ejendomstransaktioner. Blandt hendes publikationer er Slægtens funktion i nordisk højmiddelalderret – Kanonisk retsideologi og fredsskabende lovgivning, København, 2005, Law and Power in the Middle Ages. (red. sammen med Mia Münster-Swendsen og Per Andersen), København, 2008, (2. oplag 2012), “’Gud almægtigste til fortørnelse og godt ærligt godtfolk til stor forargelse’ – Sædelighed og ret i det efterreformatoriske Danmark-Norge”, i Jørn Ø. Sunde (red.): Dekalogen – ti rettshistoriske forteljingar, Bergen, 2008. MARGIT WARBURG er professor i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Hun blev dr. phil. i 2007 på en afhandling om baha’iernes historie og sociologi i et globaliseringsperspektiv. Hun forsker i religiøse minoriteter og civilreligion, og hun arbejder for tiden med migration, globalisering og religiøs forandring blandt danskere i ind- og udland. Blandt hendes publikationer er Religion and Cyberspace, London, Routledge, 2005, (redigeret sammen med Morten T. Højsgaard), Holy Nations and Global Identities. Civil Religion, Nationalism and Globalisation (redigeret sammen med Annika Hvithamar og Brian Jacobsen), Leiden, 2009 og Religion in the 21st Century. Challenges and Transformations, (redigeret sammen med Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen og Hanne Petersen), Farnham, Ashgate, 2010.

390

Fremtidens d Relmod.indb 390

24-09-2012 23:36:34

NAVNEREGISTER

Navneregister Aagaard, Anna Marie 37 Aastrup, K.L. 361 Abu A'la Maududi 126 Al Saud 126 al-Mawardi 123 al-Qa'im 123 Andersen, J. Oskar 231 Assmann, Jan 331-334 Atatürk, Mustafa Kemal 125, 126 Augustin 140 Ayatullah Khumeini 126 Balling, Jakob 27 Berendsen, Ivar 227 Berlusconi, Silvio 24, 84 Berntsen, Klaus 232, 233 Bielefeldt, Heiner 78-80, 292, 300-302, 304-306 Biskop Gunner af Viborg 26 Borgbjerg, Frederik 163, 223-226, 234 Brochmann, Jesper 330, 332 Bush, George 112 note 17 Busk, Jens 221 note 3 Campbell, David E. 115 Christensen, J.C. 200, 206-207, 209-212, 214, 223 note 8, 232, 248 Christian III 143-144, 146, 147 note 20 Christoffersen, Lisbet 200, 205 Clausen, Fr. 229 note 27 Clausen, H.N. 171, 173, 174, 176, 179, 180 Davie, Grace 349 Dobbelaere, Karel 227 note 20 Estrup, J.B.S. 160, 230 Fergo, Tove 367, 383 Ferrari, Silvio 51 Filon af Alexandria 184 Foucault, Michel 218 Frederik II 147 Frederik IV 152

Friis, Aage 227 Galerius 333 Geertz, Armin W. 294 note 6 Glædemark, H. J. H. 200-201 Grosbøll, Thorkild 181, 229, 375 Grundtvig, N.F.S. 171-180, 183-197, 211 note 20, 226, 244, 270, 329, 336, 361, 374 Gustafsson, Göran 43 note 3, 44 Haarder, Bertel 229 note 25 Habermas, Jürgen 63 Hækkerup, Per 32 Hansen, Tage Schou 32 Haqq, Ziaul 126 Harald Blåtand 25, 381 Herder, J.G. 186 Hermansen, Carl 367 Hobbes, Thomas 220 Hoffmeyer, Skat 363 Højrup, Thomas 220 Holmgård, J. B. 226 note 15 Hornbech, Birthe Rønn 341, 342 Hunter, James D. 113 Ingesman, Per 200, 295 note 6 Iversen, Hans Raun 200 Jarlner, Michael 376 Jefferson, Thomas 109, 219 Jerichow, Anders 376 Jørgensen, Jørgen 163, 224 Kääriäinen, Kimmo 47 Kammer, Charles 118 Kaspersen, Lars Bo 220 Keiser-Nielsen, Søren 227-229 Kierkegaard, P.C. 242 note 3 Kierkegaard, Søren 177-181, 184 note 2, 226, 242 note 3 Knudsen, Tim 228 Koch, Bodil 271 Koch, Hal 174

391

Fremtidens d Relmod.indb 391

24-09-2012 23:36:34

NAVNEREGISTER

Kofod-Svendsen, Flemming 75 Krarup, Søren 360, 367 Kühle, Lene 129, 131, 300 Laborde, Cécile 348 note 16, 350 Langballe, Jesper 360, 367 Larsen, Dr. Eduard 227 Laursen, N. J. 228 Lehmann, Orla 159 Lindhardt, Jan 362-363 Lindhardt, P.G. 172, 177, 201, 270 Locke, John 218, 220 Løgstrup, K.E. 32 Luckmann, Thomas 227 note 20 Luther, Martin 27, 145, 177, 362-363 Madison, James 109 Malling, Ove 156-158 Malmgart, Liselotte 200 Martensen, H.L. 347, 364-365 Møller, Per Stig 55, 69, 341 Monrad, D.G. 173, 174, 176, 179, 180, 202, 203, 206, 210 Mortensen, Viggo 42 Muhammad Ali Jinnah 126 Muhammad ibn Abd al-Wahhab 126 Munch, P. 162, 165, 227 Mynster, J. P. 17, 171, 173-176, 180, 204, 347 Newdow, Michael 112 Obama, Barack 114 Ørsted, Anders Sandøe 244, 266 Østergaard, Uffe 364 Paine, Thomas 218-219 Parekh, Bhikhu 302-304 Paulus 27 Pedersen, Abdul Wahid 292, 299-300, 304306 Petterson, Per 46 Petursson, Petur 47 Pio, Louis 222-223 Pontoppidan, Erik 155 Pontoppidan, Morten 37 Putnam, Robert D. 115 Rasmussen, Anders Fogh 166, 217, 218, 360

Rasmussen, Jens 200, 203 Rasmussen, N.P. Arboe 229 Reventlow, J.L. 157, 158 Robespierre, Maximilien 219 Rode, Ove 227 Rothstein, Michael 367 Rousseau, Jean-Jacques 166, 219, 220 Sadat, Anwar 125 Sareen, Manu 13, 47, 341-344, 350, 383 Scavenius, J. F. 203, 206, 229 Schiller, F. 186 Schleiermacher, Friedrich 173, 185 Schmidt, Ulla 46, 50 Siesby, Oscar 231 Skarsaume, Oskar 24 Smith, Adam 358 Smith, Eva 87 note 27, 294 note 6 Stauning, Thorvald 164, 225, 335, 359 Steffens, Henrik 186 Stenbæk, Jørgen 260, 277 note 3, 279 Stendahl, Kristen 24 Sunesen, Anders 139 Svendsen, S. C. 227, 233 Taylor, Charles 347 Thorkildsen, Dag 28, 30 Thorning-Schmidt, Helle 13, 335, 372 Tramm, Britt Balschmidt 64 Trier, Herman 228 note 22 Trock, Carl 201 Ussing, Henry 366 Valdemar Sejr 26 von Bismarck, Otto 221 von Schelling, F.W.J. 186 Warburg, Margit 294, 294 note 6, 298 Weber, Max 329, 330, 334, 339 note 2, 358, 362 Westergaard, Harald 365 Wilmann, Johan C. T. 228 note 22 Yahya b-al-Farra’ 123 Zahle, C. Th. 227 Zuckerman, Phil 376

392

Fremtidens d Relmod.indb 392

24-09-2012 23:36:34

Redaktionen: Margit Warburg, Niels Kærgård, Hans Raun Iversen og Lisbet Christoffersen (foto: Mette Petersen)

1546-RPC-fremtidens-religionsmodel-DONE.indd 1

Bogens 20 bidragydere behandler i fire brede temaer

den danske religionsmodel i international belysning, modellens historiske udvikling, modellens strukturer i dag og endelig fremtidsperspektiverne for den danske religionsmodel.

Fremtidens danske religionsmodel

Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som

Fremtidens danske religionsmodel Redigeret af Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgård og Margit Warburg

20/09/12 13.24