Livsoplysning
GRUNDBOG TIL FAGET LIVSOPLYSNING.
KRISTENDOMSKUNDSKAB, IDÉHISTORIE, MEDBORGERSKAB OG AUTORITET
Livsoplysning
Livsoplysning
GRUNDBOG TIL FAGET LIVSOPLYSNING. KRISTENDOMSKUNDSKAB, IDÉHISTORIE, MEDBORGERSKAB OG AUTORITET
Livsoplysning
Grundbog til faget Livsoplysning. Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet
Redaktion: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen
Forfattere: Anne Meulengracht, Dorete Kallesøe, Henrik Madsen, Inger Toftgaard Barrett, Jane Thygesen, Jens-Peter Noes Olesen, Kaare Damgaard Kjærhus, Lakshmi Sigurdsson, Marie Lund, Marlene Printz Jellesen, Viggo Ernst Thomsen
© 2025 Forfatterne og Eksistensen
1. udgave, 1. oplag
ISBN 978 87 410 1119 6
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: GitteBrinck.dk
Forsidemotiv: © Poul Anker Bech: “Svævende sommer“ / Visda Tryk: GPS
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C. www.eksistensen.dk
mail: eksistensen@eksistensen.dk
Udgivelsen er støttet af Grundtvigsk Forum i Hjørring og Læreruddannelsen, UCN
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan/ Tekst & Node.
Indholdsfortegnelse
FORORD • 7
1. Skolens formålsparagraf • 11
2. Livsoplysning som dannelsesideal • 23
KRISTENDOMSKUNDSKAB, RELIGION OG KULTUR
3. Religion og religionskritik • 41
4. Sekularisering som fænomen og sekulariseringsdilemmaer i skolen • 54
5. Jødedommens tilblivelse, hovedtanker og praksis • 66
6. Kristendommens tilblivelse, hovedtanker og praksis • 83
7. Bibelen, kristendommen og sporene i kulturen • 98
8. Den evangelisk-lutherske kristendom, samfund og skole • 112
9. Islams tilblivelse, hovedtanker og praksis • 127
IDEHISTORIE OG ETIK
10. Menneske- og verdenssyn, fra antikken til renæssancen • 145
11. Menneske- og verdenssyn, fra oplysningstiden til vor tid • 165
12. Etisk dannelse og professionsetik • 184
DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB
13. Demokrati i skole og samfund – historisk og aktuelt • 205
14. Medborgerskab, fællesskaber, identitet og bæredygtighed • 220
15. Menneskerettigheder og børnekonvention • 238
16. Kulturel og religiøs mangfoldighed i samfund og skole • 252
AUTORITET, DØMMEKRAFT OG RETORIK
17. Autoritetsforandringer i et idehistorisk perspektiv • 271
18. Autoritet i skolens praksis • 284
19. Myndighed, myndiggørelse og dømmekraft • 297
20. Lærerens retoriske, sociale og kropslige praksis • 307
21. Dialogisk og filosofisk undervisning • 319
BOGENS FORFATTERE • 335
SAG- OG PERSONREGISTER • 339
Forord
At være lærer kræver en bred dannelsesmæssig horisont. Det indbefatter en bevidsthed om, hvor de kulturelle og pædagogiske værdier, der holdes skole på, stammer fra. Det er der bred politisk enighed om i Danmark, hvorfor et stort flertal af Folketingets partier stemte for, at fremtidens lærerstuderende skal have et fællesfag kaldet Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet. Formålet med faget Livsoplysning er ”at gøre de studerende i stand til at anskue dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsteoretisk synsvinkel.” Samspillet mellem de tre synsvinkler udgør omdrejningspunktet i faget. Som faget retter nærværende bog, Livsoplysning, sig ikke udelukkende mod skolens praksis, men tilbyder et indblik i skolens grundlag og et sprog til at forstå skolens virke og nogle af de udfordringer, som den aktuelt står over for.
Livsoplysning er et begreb, der ofte knyttes til præsten og teologen N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Det dækker over en bestræbelse på at kaste lys over tilværelsens mange facetter og spørgsmål både historisk og aktuelt. Livsoplysning tematiserer menneskets viden om og refleksion over sammenhænge i tilværelsen. Grundtvig understregede både vigtigheden af at kaste lys over den historie, der har formet det danske samfund og den danske kultur, og samtidig friheden til at tænke selvstændigt. For Grundtvig var livsoplysning en del af et myndiggørelsesprojekt rettet mod datidens jævne befolkning. Selvom meget er ændret siden Grundtvigs tid, er det at kende kulturernes historiske rødder fortsat betydningsfuldt: Det er afgørende for lærerens rolle som kulturbærer og kulturskaber at kunne reflektere over dannelsesidealer og værdispørgsmål knyttet til den pædagogiske praksis i skolen. I et senmoderne pluralistisk samfund er det ligeledes
afgørende at besinde sig på, at det, der måske umiddelbart opleves som kulturelt selvfølgeligt, er udtryk for en historisk, religiøs og kulturel udvikling.
Teologen og filosoffen K.E. Løgstrups (1905-1981) begreb ”tilværelsesoplysning” er tæt forbundet med livsoplysning. Han præsenterer tilværelsesoplysning som skolens hovedformål i det berømte foredrag ”Skolens formål” fra 1981. Her peger han på, at der i skolen skal være plads til ”de uløselige spørgsmål”. Skolen skal være et sted, hvor vi bestræber os på at overvinde pluralismen og finde sammenhænge. I skolen skal eleverne opleve et forpligtende fællesskab og en horisontudvidelse. Den canadiske filosof Charles Taylor (1931-) peger på, at der følger et eksistentielt ubehag, hvis vi lever som monader og kun kigger indad. Hvis mennesket skal opleve mening og betydning i tilværelsen, skal det ifølge Taylor ”leve i en horisont af vigtige spørgsmål”. Det skal forankres og føle sig forbundet med verden og dermed noget uden for sig selv.
Vigtigheden af at forholde sig reflekterende til vores fælles verden lå også filosoffen Hannah Arendt (1905-1975) på sinde. Hun pegede på, at mangel på refleksion kan føre til tankeløshed og banal ondskab. Selvstændig tænkning er det bedste værn mod polarisering og totalitære samfund. Når man som lærer skal varetage den helt afgørende dannelsesopgave at bidrage til, at kommende generationer bliver ”fortrolige med dansk kultur og historie”, ”får forståelse for andre lande og kulturer”, udvikler sig alsidigt og forberedes til et samfund med ”frihed og folkestyre”, som det hedder i skolens formålsparagraf, er det
afgørende, at man har viden og begreber at tænke og reflektere med.
I faget Livsoplysning får man adgang til kultur- og idehistoriske ressourcer, som er uomgængelige, hvis man vil forstå og fortolke aktuelle forhold og problemstillinger i samfund og skole. De mange tanker og værdimæssige kampe, man får indsigt i, skal være med til at give den kommende lærer et ”grundlag for at fortolke og varetage folkeskolens formål, herunder arbejde med elevernes dannelse i skolens fag i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv.” Aktuelle samfundsmæssige problemstillinger kan inden for den ramme behandles og drøftes, så man fx bliver i stand til at ”analysere og diskutere forholdet mellem religion, kultur, skole og samfund i Danmark historisk og aktuelt”. Også etiske aspekter knyttet til lærergerningen får man et fagligt fundament for at kunne vurdere og håndtere. Båret af dialogisk undervisning skal livsoplysningsfagets indhold bidrage til at kvalificere lærernes dømmekraft, så de med myndighed og autoritet kan indtage og medvirke til at videreudvikle skolen.
Bogen er bygget op over de fire indholdselementer i faget Livsoplysning: 1) Kristendomskundskab, religion og kultur, 2) Idéhistorie og etik, 3) Demokrati og medborgerskab og 4) Autoritet, dømmekraft og retorik. Som det hedder i bekendtgørelsen, skal arbejdet på tværs af fagets indholdsområder forberede ”den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet.”
Alle bogens forfattere er eller har været undervisere på læreruddannelsen. Kapitlerne tager sig forskellige ud både på grund af de enkelte kapitlers emne og forfatternes skrivestil. Nogle kapitler er dannelses- og refleksionskapitler, der tjener som baggrund for at forstå sam-
fundet, religionerne, kulturen og skolen, mens andre kapitler er mere praksisrettede med refleksion over handlemuligheder i skolen. Hvert enkelt kapitel er skrevet, så det kan stå alene, og det kan delafsnit også, ligesom der ikke er nogen bestemt rækkefølge, bogen skal læses i.