Josef og brødrene
Frederik Poulsen
Eksistensen
josef og brødrene
Josef og brødrene
En lille bog om det
store familiedrama i
Første Mosebog
Frederik Poulsen
Eksistensen
Indhold
7 Til læseren
9 1 Et bibelsk familiedrama
29 2 Jakobs familie i Kana’an (1 Mos 37)
43 3 Josefs prøvelser i Egypten (1 Mos 39-41)
65 4 Josef prøver sine brødre (1 Mos 42-45)
87 5 Jakobs familie i Egypten (1 Mos 46-50)
105 6 Tilblivelse og baggrund
121 7 Fortolkningshistorien
143 Litteratur
147 Forkortelser for bibelske skrifter
Til læseren
Denne bog henvender sig til enhver, som gerne vil blive klogere på historien om Josef og brødrene i Første Mosebog. Få styr på de større sammenhænge og opdage betydningsfulde detaljer, som man ofte kommer til at læse hen over.
I syv kapitler vil jeg skitsere fortællingens forhistorie og persongalleri, beskrive de bærende temaer og gennemgå bibelteksten vers for vers. Herefter præsenteres de nyeste teorier om tilblivelse og baggrund, og til sidst giver jeg et overblik over fortællingens rige efterliv i religion og kultur.
Det vil være en stor hjælp, hvis man læser historien om Josef og brødrene grundigt igennem, inden man går i gang. Det er også fint at have bibelteksten ved hånden undervejs.
Oversættelsen af 1 Mos 37-50 i Bibelen 2020 formidler historien på en levende, medrivende og mundret måde. Vil man tættere på den hebraiske grundtekst og dens mange finurlige ordspil – og det vil jeg i denne bog – så skal man læse fortællingen i Bibelen, den autoriserede oversættelse fra 1992. Jeg har haft begge udgaver liggende ved siden af mig, mens jeg skrev.
Kapitel
1
Et bibelsk familiedrama
Første Mosebog i Bibelen handler om begyndelser. Om Guds skabelse af verden og begyndelsen på menneskehedens historie. Om Guds udvælgelse af patriarken Abraham og begyndelsen på en dramatisk familiekrønike. Om Isak og Jakob. Og om Jakobs tolv sønner – Josef og brødrene – og begyndelsen på et helt folks historie.
Historien om Josef og brødrene er mærkelig tidløs. Den fortæller ikke kun om, hvad der skete engang, men om hvad der sker, når mennesker lever sammen. Om livsdrømme, skuffelser og sorg. Om jalousi, vrede og hævn. Om gensyn, forsoning og sammenhold. Gud handler mest i det skjulte, som nogle af os måske oplever det i vores eget liv. Hans tilbagetrukne rolle skaber til gengæld rum for, at menneskene i fortællingen selv må håndtere opslidende konflikter og finde vej ud af livstruende kriser. Både i den nære familie og i verden som helhed.
Engang i en fjern fortid
Handlingen er i hovedtræk: Patriarken Jakob elsker Josef mere end sine andre sønner, og Josef ser i drømme, at han skal komme til at herske over sine brødre. De bliver vrede, planlægger at slå ham ihjel, men ender med at sælge ham til en tilværelse som slave i Egypten. Her gør Josef tjeneste i Potifars hus, men bliver efter en falsk anklage om overgreb på husets frue sat i fængsel. Tydningen af to medfangers drømme fører til foretræde for selveste Farao. Josef udlægger kongens drømme korrekt og bliver udnævnt til førsteminister i riget. En verdensomspændende sultkatastrofe fører siden brødrene ned til Egypten for at købe korn. Efter nogle skæbnesvangre forviklinger bliver de genforenet med Josef, og Jakob og hele hans familie bosætter sig i det fremmede.
Allerede for de første læsere eller tilhørere i oldtiden må denne historie have udspillet sig i en fjern fortid. I patriarkernes eller stamfædrenes tid. Første Mosebog er som nævnt ikke bare en historie om Guds skabelse af mennesket og om dets plads i verden. Det er også, og især, en historie om, hvordan én bestemt familie gradvist blev til et folk, Guds udvalgte folk. Patriarken Jakob kaldes også for Israel, og hans tolv sønner bliver stamfædrene til Israels tolv stammer. Eller sagt på en anden måde: Én families historie bliver til et helt folks historie.
Historien om Josef og brødrene skildrer altså tilblivelsen af folket Israel, men vi må ikke af den grund forveksle den med historieskrivning. Der er tale om noget endnu bedre: Et stykke mesterlig litteratur, der med sans for spænding, humor og ironi beretter om trakasserierne i en broget og sammensat familie. Et bibelsk familiedrama.
Josef og brødrene i 1 Mos 37-50 fremstår som en selvstændig fortælling, der kan læses uafhængigt af den større sammenhæng i Bibelen, vel nærmest som en novelle. Den danner dog samtidig afslutningen på den større familiekrønike, som tager sin begyndelse flere generationer før. Patriarkfortællingerne i 1 Mos 12-36 med historierne om Abraham, Isak og Jakob rummer derfor en del oplysninger, som er vigtige at kende for at kunne overskue persongalleriet i Joseffortællingen og for at kunne forstå nogle af grundkonflikterne i familien.
Familiens forhistorie
Jakobs familie er kort fortalt: En mand, fire koner, tolv sønner og en datter. Det er én stor rodet familie, som slet ikke kan finde ud af det med hinanden. Konflikt, bagtalelse, mistro, misundelse, had, udstødelse, bedrag er bare nogle af de ord, der kendetegner familiemedlemmernes forhold til hinanden. Man kan undre sig over, hvorfor Gud skulle vælge en så tvivlsom og
dysfunktionel familie som grundstammen for sit udvalgte folk!
Rivaliseringen mellem Jakobs sønner handler om status. Om at være faderens favorit og om at blive anerkendt som overhoved for næste generation. Denne status tilfalder traditionelt set den ældste, den førstefødte, der bliver arving til den største del af familiens jord og får ret til at repræsentere slægten. Men i Jakobs familie gælder alle kneb i kampen om lederskab. Man snyder gerne hinanden, skjuler sine sande motiver og foregiver at være en anden end den, man er. Det er, som om strid og bedrag klæber til familien.
familiens stamtræ
Abraham, Jakobs farfar, får to sønner med to forskellige kvinder. Den ene, Ismael, udstødes af familien og må flygte med sin mor, den egyptiske slavepige Hagar. Den anden, Isak, bliver gennem sin mor Sara sikret ansvaret for at føre familien videre. Mønstret, hvor en yngre bror udmanøvrerer den ældste, går igen på tværs af generationer.
Isak får med sin elskede Rebekka to sønner: Esau og Jakob. De to tvillingedrenge slås allerede inde i livmoderen som et forvarsel om en livslang strid mellem dem. Den ældste er Isaks favorit, den yngste er Rebekkas. Jakob er dog en mester i at bedrage, og på Rebekkas initiativ snyder han sig til faderens formelle anerkendelse. Han ifører sig gedeskind for at ligne sin behårede storebror og tager en lækker gryderet med ind til den blinde Isak, der fejlagtigt tror, at han er Esau, og velsigner ham i dennes sted. Jakob må flygte op til sin morbror, som han siden snyder for en stor mængde dyr, og først efter tyve år i det fremmede bliver han forsonet med sin storebror. Tilsyneladende.
Striden mellem Jakobs egne sønner begynder, allerede før de bliver født. I sit eksil hos morbror Laban forelsker Jakob sig straks i hans underskønne datter, Rakel. Efter syv års tjeneste skal de giftes, men Laban snører Jakob på bryllupsnatten, så han får den ældre og knap så kønne Lea med i købet. Jakob bliver gift med dem begge, men elsker kun Rakel, ikke Lea. Nu
begynder en ubarmhjertig kamp mellem de to søstre om at føde sønner.
Lea føder straks fire: Ruben, Simeon, Levi og Juda. Rakel kan ikke få børn og sender sin slavepige Bilha ind til Jakob; hun føder Dan og Naftali. Storesøsteren svarer igen med sin slavepige Zilpa, der føder Gad og Asher. Lea får dernæst selv Issakar og Zebulon samt datteren Dina. Først efter alle disse fødsler får Gud medlidenhed med Rakel, så hun bliver mor til Josef.
Jakobs tolv sønner
Lea
Bilha
Zilpa Rakel Jakob
1. Ruben
2. Simeon
3. Levi
4. Juda
9. Issakar
10. Zebulon
Dina (datter)
7. Gad
8. Asher
5. Dan
6. Naftalie
11. Josef
12. Benjamin
Fjendskabet mellem kvinderne viser sig i børnenes navne og deres betydninger. Navnet Ruben spiller på, at Gud har vist forståelse for Leas situation som tilsidesat af Jakob; Simeon på, at hendes bønner er blevet hørt; og Juda, at hun nu kan takke Gud. Rakels erstatningssøn Dan symboliserer, at Gud har givet hende ret, og Naftali, at hun har kæmpet med og vundet over sin storesøster. Og navnet på Rakels helt egen Josef udtrykker en bøn om, at hun må få endnu en søn i søsterstriden. En håndfuld år senere går bønnen i opfyldelse: Rakel føder lille Benjamin, men hun dør i barselssengen.
Konflikten mellem Jakobs sønner er altså i gang, længe inden den egentlige fortælling om Josef og brødrene begynder i 1 Mos 37. Striden handler som nævnt om lederskab og titlen som det næste familieoverhoved. Kampen gælder faderens opmærksomhed og positionen som favoritsøn. Men i familiens forhistorie er der også eksempler på, at nogle af Josefs brødre allerede har udfordret deres fars autoritet – og dermed skrevet sig selv ud af arvefølgen.
Ruben, den førstefødte, har tidligere ydmyget sin far ved at gå i seng med hans medhustru Bilha (35,22).
Forseelsen er ikke mindst ærekrænkende, fordi Ruben har handlet, som om Jakob var død, og som et vilddyr har villet overtage den tidligere stammehøvdings koner. Jakob kender til situationen, men har
endnu ikke svaret igen. Man aner, at Ruben er i bad standing.
De næste i rækken, Simeon og Levi, har også gjort sig uheldigt bemærket. Under et ophold omkring byen Sikem i det nordlige Kana’an bliver en lokal fyrstesøn så optaget af Jakobs datter Dina, at han ender med at voldtage hende (1 Mos 34). Et ægteskab mellem de to kommer i stand, men brødrene stiller som krav, at byens mandlige indbyggere skal lade sig omskære. Da de bagefter ligger syge af deres sår, går Simeon og Levi ind i byen og dræber alle mænd og drenge. Jakob irettesætter dem på det kraftigste for denne massakre og for at udsætte familien for mulige hævnaktioner. Heller ikke Simeon og Levi forekommer at have evnerne til at tage vare på familiens fremtid.
De tre ældste sønners miskredit er en væsentlig oplysning at have med, når man begynder at læse historien om Josef og brødrene. Forhistorien forklarer Rubens desperate forsøg på at genvinde det lederskab over brødreflokken, som han som den førstefødte er berettiget til. Og det fremstår mere logisk, hvorfor Juda som den fjerde i rækken af Leas børn spiller en så afgørende rolle i fortællingen.