Klodens teologi - Læseuddrag by Eksistensen

Klodens teologi

En antologi

Redaktion: Christine Svinth-Værge Põder og Elizabeth Li

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-1138-7

Omslag: Eksistensen

Udgivet med støtte fra Gangstedfonden og

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk eksistensen@eksistensen.dk

Forord

Christine S-V Põder og Elizabeth Li

Kloden kalder på opmærksomhed. “Kloden” forstået som et aktuelt problem, der i 2025 omfatter både klimaforandringer, krige, demokratier i krise, og de altid bagvedliggende strukturer af ulighed og uretfærdighed. “Kloden” er derfor et spørgsmål om, hvordan mennesker forholder sig til deres fælles sammenhæng med hinanden og deres omverden – herunder sprog, sted, det fremmede og det kendte – og hvordan de forholder sig til kriserne, vanskelighederne og kompleksiteterne i disse forhold. Reagerer de med angst og inerti eller med håb og ansvar? Regenererer de de problematiske strukturer, idet de agerer i dem? Hvad betyder det at være menneske midt i usikre og kritiske tider for spørgsmål om eksistens, tro og fællesskab? “Mennesket er ikke skabelsens krone” skrev Jürgen Moltmann og kritiserede dermed en forestilling om mennesket som altings både mål og målestok (Moltmann 1985, 45)1. “Kloden” signalerer en kritisk sensibilitet overfor antropocentriske synsvinkler og udtrykker, hvordan mennesker er uløseligt forbundet med kloden, dens klima, natur og øvrige livsformer. “Kloden” orienterer dermed ikke blot mod menneskets ansvar på og over for jorden, men angiver også forviklingen mellem klima- og miljøødelæggelse og de mange mellemmenneskelige kriser.

I denne spørgehorisont bliver klodens tilstand ikke kun et anliggende for teologien, men også til en fagligt påtrængende udfordring. Denne antologi tager udfordringen op og undersøger på den ene side,

1. Moltmann fremhævede i stedet, at sabbatten, forstået som Guds hviledag, er skabelsen krone (ibid.). En tilsvarende pointe findes allerede hos Barth som korrektur til en antropocentrisme, han indimellem selv bliver kritiseret for (Barth 1945, 252).

hvordan teologisk refleksion kan nuancere og bidrage til vores forståelser af klodens kriser. Hvilke ressourcer har teologien til at tænke over problemstillinger som klimakrise og biodiversitetskrise, menneskets forhold til sig selv og sin omverden, ansvar og handling samt social (u) retfærdighed og global ulighed? Bidragene spørger på den anden side, hvilket lys “kloden”, som problem, tema og forståelsesramme, kaster over teologiens materialer og metoder. Viser der sig nye veje til at afmontere de ideologier, som altid lukrerer på kriser og konflikter, og afdækkes der nye og uventede perspektiver på både visioner og blinde vinkler i diskurser om kloden?

Bogens forfattere er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, som dagligt står med den givende opgave at sammentænke teologiske og religionsfilosofiske ressourcer med nutidige udfordringer. Deres individuelle kapitler er baseret på en række offentlige foredrag, som fandt sted ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, i foråret 2024. Foredragene er nu samlet i denne antologi, Klodens teologi. Udtrykket “kloden” bruges således ikke i bogen som et entydigt begreb eller om en specifik teori, men det fungerer derimod som en samlende kategori, som åbner for forskellige systematisk-teologiske tilgange til aktuelle problemer som de nævnte. Forfatternes bidrag bruger forskellige begreber om kloden, det globale eller verden, og undersøger spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen, og til Gud – og i denne horisont spørgsmål om ulighed, (u)retfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration – fra dogmatiske, etiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler. Bogen forholder sig til nutidige teologiske strømninger, som med forskellige samlende betegnelser bliver kaldt kontekstuelle og konstruktive, herunder også planetariske2 , og viser, hvordan den systematiske og den kontekstuelle teologi gensidigt kan belyse hinanden. Her bliver forfatternes teologiske fagtradition – tænkere som Luther, Pascal, Kant, Kierkegaard, Martensen, Barth og Heidegger, som ikke kendte til klimaforandringer og det 21. århundredes specifikke kriser – en ressource i arbejdet med nutidige problemstillinger. Det bliver

2. “Planetarisk teologi” dækker i de sidste årtier af det 20. århundrede især tidlig postkolonial teologi, som Tissa Balasuriya: Planetary Theology (1984) og Gayatri Chakravorty Spivaks forfatterskab. Først senere bliver klimaet en del af det planetariske felt (fx Westhelle 2016; Keller 2018).

Klodens fremtid og den planetariske teologi

Kritiske overvejelser og teologiske tilgange

Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen

Vendingen i videnskaberne og teologien mod kloden forstået som jordkloden kaldes i den internationale teologi ofte for planetarisk, og parallelt med det 20. århundredes vendinger mod sprog og krop forudsætter den, at mennesket ikke blot er et sprogligt og kropsligt væsen, men også forbundet med den jord, som vi lever på. I en tid med forskning, som peger på, at vores eksistens på jorden er truet, er den planetariske teologi blevet knyttet tæt sammen med spørgsmålet om bæredygtig omgang med jorden og dens resurser. Ifølge Stockholm Resilience Centre er vores nuværende situation kendetegnet ved overskridelsen af seks ud af ni planetære grænser, dvs. grænser, som regulerer jordens stabilitet og resiliens. Det drejer sig om grænserne for klima, biodiversitet, fældning af skov, forbrug af ferskvand, forurening af luft med partikler, nedbrydning af ozonlaget, forsuring af havet, udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet samt alle former for menneskeskabt forurening (Richardson et al. 2023). Det betyder med flere forskeres ord, at jorden nu er “well outside of the safe operating space for humanity” og det er blevet foreslået, at der er tale om “anthropogenic impacts”, som bør udforskes i en “systemic context” (Richardson et al. 2023).

I denne situation er det ikke så mærkeligt, at den planetariske teologi og spørgsmålet om jordens fremtid er blevet knyttet sammen på en måde, der får begge til at fremstå som én enkelt udfordring. Det får

det teologiske spørgsmål til at fremstå som et spørgsmål om, hvordan vi skal handle for at overleve og således et spørgsmål om etik. Det følgende vil foreslå at løsne båndet mellem de to problemstillinger lidt og se på, hvad der er på spil teologisk og først på denne baggrund overveje, hvad det betyder for overskridelsen af de planetære grænser, for den grønne forskning og såkaldte omstilling. Dette kan ikke være mere end et forsøg på en enkelt pointe og det vil jeg udfolde i fem skridt: Først (1) vil jeg indføre i metodiske udfordringer. Dernæst (2) vil jeg se på nutidig planetarisk, etisk teologi, og i forlængelse af dette (3) lidt mikrohistorisk erindre et gammelt tv-interview med den amerikanske bokser Muhammed Ali og (4) dykke ned i en anden mere solidarisk tilgang til det planetariske og til sidst vil jeg vende tilbage til det metodiske problem med et bud på, hvad det kan betyde i forhold til diskussionen om omstilling (5).

Den planetariske teologi: Metodiske udfordringer

Sammenblandingen af spørgsmålet om mennesket som et jordvæsen og spørgsmålet om klodens fremtid til et enkelt spørgsmål om handling og etik forekommer også i den internationale planetariske teologi.

Problemet er ikke, at de to spørgsmål hævdes at hænge sammen, men at foreningen af dem kan ske for hurtigt, uformidlet og ureflekteret. Der er måske grund til at antage, at dette ikke kan undgås, men det gør det ikke mindre problematisk. Problemet består umiddelbart i, at den planetariske teologi derved kun kan udfolde sig som en projektion af menneskets bekymring eller ligefrem angst for sin egen fremtid og dermed ikke længere angår den jord, der skulle tematiseres, men alene bekymringen. Så ville teologien kun dreje sig om mennesket. Så ville den ikke angå mennesket og jorden, men kun bekymringen, og den ville trække på angsten for fortabelse. Den kunne endda blive et bidrag til fortabelse og således et bidrag til jordens undergang. Det er på ingen måde givet, at et bidrag er opbyggeligt.1

1. Baggrunden for opmærksomheden på denne problemstilling er aktuelle diskussioner inden for mit teologiske fagområde, som er dogmatik og den dogmatiske udforskning af tværfaglige problemstillinger ved Center for Paradoksstudier. Her undersøger vi paradokser og blandt andet, hvordan tilsyneladende gode tanker om mennesket og om fremtiden, gode intentioner og gode initiativer kan have, eller har problematiske