Folkeskolen nr. 19, 2023

Forsker: Se bag om mobber og offer SIDE 16

SIDE 10 Symbolpolitik: Skolelederne har allerede forkortet elevernes skoledag.

VALG TIL DLF'S HOVEDSTYRELSE – SE KANDIDATERNE

SIDE 32

30 | 11 | 2023

NR19

Lejrskole med læringsoplevelser

i naturskønne og historiske Helsingør

Overnatning i hyggelige og funktionelle feriehuse

Helsingør Ferieby i Nordsjælland er den perfekte base for en lejrskole med læring, oplevelser og fællesskab. Spændende seværdigheder, kultur, natur og historie venter lige udenfor døren. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt.

I samarbejde med Skoletjenesten har vi nøje udvalgt spændende læringsoplevelser for eleverne. Tag f.eks. på udflugt til de nærtliggende seværdigheder som Kulturværftet, Kronborg Slot, Louisiana Museum og M/S Museet for Søfart.

Feriebyen ligger i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og blot 15 min. gang fra Helsingør centrum. Feriebyen har 40 funktionelle feriehuse på hver 42 m2.

Husene har et soverum med fire køjer, badeværelse og moderne køkkenalrum med sovesofa. Fuldt udstyret køkken i alle huse, så eleverne selv kan tilberede deres måltider. Det er muligt at leje feriebyens fælleshuse, hvor I kan samle eleverne til spisning og lærerige aktiviteter. Begge lokaler har IT, AV-udstyr og whiteboardtavler.

på s o l i t RING 21 39 79 tlf. 4 9

Pris fra

995,-

hus, pr. feorvieernatning pr.

Inkl. moms, 6 sovepladser, el, vand, Wi-Fi, miljøafgift og slutrengøring

Hvorfor skal I vælge Helsingør Ferieby? ✓ 1,5 km til Helsingør centrum ✓ Tog og bus lige til døren ✓ 1 km til dagligvareindkøb ✓ Roligt og naturskønt område ✓ 40 feriehuse med hver 6 sovepladser ✓ 2 fælleshuse til spisning og undervisning (tilkøb) ✓ Veluddannet personale ✓ Vi samarbejder med Skoletjenesten Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er I med til at støtte FolkeFerieFonden, hvis formål er at sikre, at socialt udsatte børn og familier får et tiltrængt ferieophold.

Vi sidder klar til at hjælpe: Ring på tlf. 49 21 39 79 Sperlings Allé 43A, 3000 Helsingør helsingor@folkeferie.dk

Se mere på folkeferiefonden.dk/lejrskole og skoletjenesten.dk/helsingor-ferieby

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Læring, oplevelser, kultur og historie i Helsingør

Hvad mener du om skolen?

Vi på fagbladet Folkeskolen relancerer vores debatunivers, så flere har lyst til at deltage. Her kan du læse, hvad vi laver om.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@ FOLKESKOLEN.DK

Skoleudspil, inklusionsproblemer, skærme, praksisfaglighed, sparerunder, kunstig intelligens. Debatten om skolen fylder mere i den offentlige debat, end den måske har gjort nogensinde.

Alle har en mening, de gerne vil dele. Lærere kender det fra familiefesten, hvor der altid lige er nogen, der er kommet i tanke om en let løsning på et svært problem. Nogle gange kan jeg få samme fornemmelse på Christiansborg. Stop, forbyd, gør mere, gør mindre.

De lette løsninger og løse meninger er overalt. Men skoledebatten i dag er for fragmenteret, ukvalificeret og polariseret. Det vil vi på fagbladet Folkeskolen lave om på.

Derfor relancerer vi debatten på alle vores platforme – også her i det trykte Folkeskolen. Formålet er klart: At samle skoledebatten, at kvalificere den og at engagere flere i den.

KONKRET KOMMER VI TIL AT GØRE TRE TING: – Vi indfører nye debatregler, som skal sikre en konstruktiv debat, især på folkeskolen.dk og vores sociale platforme, som alle kan føle sig velkomne i. Især yngre læsere oplever debatten som hård og indforstået. Vi har også brug for deres stemmer og erfaringer i diskussionerne.

– Vi gør det nemmere for læserne at finde det, de har brug for. Vi deler vores indlæg op i to kategorier: Debat og Inspiration. Debat er der, hvor meninger brydes – på et kvalificeret grundlag. Inspiration er det, du kan bruge i dit arbejde. Det er her, kolleger deler erfaringer eller materialer, og det er her, den tunge forskning omsættes til gode råd.

– Vi vil udgive færre og bedre indlæg. I dag har vi på folkeskolen.dk en stor underskov af blogindlæg, som desværre bliver læst af alt for få.

Alle er fortsat velkomne til at indsende indlæg, som vil blive vurderet og få feedback fra vores debatredaktion. Hvis vi vælger at bringe indlægget, vil skribenten få hjælp til at skrive det, så det bliver læst.

Nogle kunne tro, at dette var en spareøvelse. Det er det ikke, tværtimod. Der er tale om den største investering i Folkeskolens debatstof nogensinde, godt hjulpet på vej af en særlig mediestøtte på 1,65 millioner kroner.

Vores nye debatredaktion er allerede i fuld gang med at forberede relanceringen. De nye regler for debat og blogs rulles ud før nytår, og næste år følger vi op med flere tiltag.

En kæmpestor tak til alle jer, som allerede bidrager til vores debat.

Jeg håber, at I vil blive ved!

Jeg er overbevist om, at vi får et endnu bedre og mere levende debatunivers, hvor mange flere stemmer har lyst til at deltage med kvalificerede meninger og inspiration. Det fortjener skoledebatten.

Folkeskolen

19

2023

3

Indhold

SIDE 16

Læreres tidspres kan betyde, at de overser vigtige strukturer bag mobning.

SIDE 16-20

PAS PÅ HURTIGE LØSNINGER PÅ MOBNING

SIDE 48 “Hvad er rigtig natur for eleverne?” spørger Laura Tranevig i sit prisvindende bachelorprojekt.

6 FOLKESKOLEN.DK SKOLEUDSPIL 10 Ny undersøgelse: Regeringens kortere skoledage er allerede indført 13 Helle har ikke planer om kortere skoledage

BLOG 15 Holder du med Israel eller Palæstina?

16 NÅR MOBBEOFRE OPFØRER SIG "FORKERT"

21 ANBEFALINGER: NATURFAG DEBAT 22 DLF mener 22 Læserne mener

PISA 2022 26 Pisa er tæt på dansk matematikforståelse 31 Lærere: Vi bruger ikke Pisa

VALG 2023 32 Valg til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse 33 Kandidater

4

LÆRERPROFESSION.DK 46 Undersøgende matematik fra 1. klasse 48 Eleverne har et bredt natursyn

50 ANMELDELSER 52 SPOT 53 FRA FAGENE 55 LEDIGE STILLINGER 58 USKOLET

SIDE 26 Ph.d. Lóa Björk Jóelsdóttir giver perspektiv på Pisa-resultaterne, som er på trapperne.

Til dig, der er lærer

GA249

Bliv forsikret med andre som dig Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

3 VIGTIGE

Redigeret af jkn@folkeskolen.dk

1 Skoler bør prioritere at bruge penge på

skolefritidsordningen, når de forkorter skoledagen, lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) for nylig. Regeringen lægger med sit skoleudspil som bekendt op til at FORKORTE SKOLEDAGEN og foreslår, at der ikke længere skal være krav om, at de "sparede" resurser skal bruges andre steder i undervisningen. ”Jeg kan ikke afvise, at der vil være nogle skoler eller kommuner (…), som vil bruge alle resurserne i folkeskolen. Men det vil ikke være min opfordring”, lød det fra Mattias Tesfaye.

Det er også et spørgsmål om resurser, når

2 lærere i den almindelige grundskole ikke

ser ud til at blive inkluderet i et nyt lovforslag, der skal pålægge visse arbejdspladser at tegne en såkaldt VOLDSSKADEFORSIKRING til deres ansatte. Det forklarer Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel. Forslaget er stadig under behandling, og bliver det vedtaget, kan ansatte på specialskoler se frem til en lettere adgang til erstatning, hvis de får en arbejdsskade i forbindelse med vold eller trusler fra en elev. Men sandsynligheden for voldsrelaterede arbejdsulykker i almene skoler er ikke høj nok til, at de skal omfattes af loven, forklarer Jens Joel. DLF undrer sig over argumentet, da hver fjerde arbejdsulykke blandt lærere er relateret til vold.

3

Forleden fremsatte tre politikere fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti et nyt beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at tage konkrete skridt for at forbedre LUFTKVALITETEN i danske skoler.

Forslaget er en opdateret version af et forslag, som et flertal i børne- og undervisningsudvalget bakkede op om allerede i 2020, men som gik i stå på grund af corona. ”Hvis partierne holder sig til det, der blev sagt for tre år siden, burde der også være flertal for det nu”, siger Victoria Velásquez, der er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten og en af forslagsstillerne.

Mest læste: Skolefravær: PPR har et særligt ansvar for at lytte til forældrene

Mest debatterede: Debat: Kandidat til hovedstyrelsen i DLF svarer på spørgsmål fra skoledebattør

Skolefolk tilfredse med rødt bystyre Formændene for skoleledere og lærere på Frederiksberg er godt tilfredse efter to år med en socialdemokratisk borgmester. Posten har været besat af konservative i 112 år, og det nye røde styre har medført skattestigninger, mere åbenhed og mere lydhørhed over for skolens parter, forklarer de.

Kæmpe ekstraregning i København Halvanden måned efter at budgettet for 2024 var lagt, fandt København ud af, at antallet af børn i specialtilbud er vokset yderligere svarende til 40 millioner kroner næste år. Det kommer til at koste kommunens folkeskoler 23 millioner.

LÆRERLIV Foto: Privat

Musiklærer savner efteruddannelse

Anna Bondo Nielsen Musikvejleder, Roskilde Kommune

Anna Bondo Nielsen er musikvejleder i Roskilde Kommune og fulgte spændt med, da regeringen præsenterede sit folkeskoleudspil. Her lægges der op til at øge timetallet i de praktisk-musiske fag med 180 ekstra valgfagstimer i udskolingen. ”Jeg er enig i, at praktisk-musiske fag gerne må fylde mere i skolen”, siger Anna Bondo Nielsen, der alligevel er bekymret.

For udspillet lægger ikke op til at kvalificere musiklærerne til en hverdag med mere musikundervisning eller til at sikre, at der er musiklærere nok til at løfte opgaven. ”De fleste musiklærere har aldrig undervist elever i 7. klasse og opefter. Der er brug for efteruddannelse af musiklærerne, så de er bedre klædt på til at undervise udskolingselever”, advarer hun.

Foto: Andreas Brøns Riise

Regeringen vil med sit skoleudspil give alle skoler samme muligheder for at tilbyde lokale valgfag som skolerne i frihedsforsøget. På Store Merløse Skole i Holbæk Kommune er cykling på skemaet som valgfag for tredje år i træk med lærerne Lars Faurholm og Thomas Heltoft.

Eleverne lærer om færdselsregler og cykelvedligehold og får succesoplevelser på jernhesten.

Folkeskolen

19

2023

7

Redigeret af jkn@folkeskolen.dk

København dropper gruppechat efter voldstrusler Elever i Københavns Kommune skal ikke længere kunne kommunikere på tværs af skolerne via Teams efter en episode, hvor en niårig elev blev truet af en elev fra en anden skole.

I fremtiden bliver det ikke muligt for folkeskoleelever i Københavns Kommune at kommunikere på tværs af skolerne via kommunikationsplatformen Microsoft Teams. Det er onsdag blevet besluttet på et møde i kommunens børne- og ungdomsudvalg. Det har de kunnet indtil nu. Beslutningen kommer, efter at en niårig elev via Teams modtog voldstrusler fra en elev fra en anden skole. "Der er ikke nogen oplagt grund til, at eleverne skal kunne kontakte hinanden på tværs af skoler. Men til gengæld opstår der en mulighed for mobning. Og derfor har vi lukket for kommunikationen på tværs af skolerne på Teams", siger Emil Sloth Andersen fra Alternativet i en skriftlig kommentar til Folkeskolen. Ifølge ham bør der fremover holdes et "mere vågent øje med onlinemobning". "Det er den lektie, vi bør tage med videre", siger Emil Sloth Andersen.

Socialistisk Folkepartis Rasmus Steenberger glæder sig også over beslutningen om, at eleverne ikke længere skal kunne skrive til

Ekspert: Voksne bør være med, når børn chatter

8

Foto: iStock

hinanden på tværs af skolerne. "Det har simpelthen været for åbent – og dermed for nemt at fjernmobbe", lyder det i en skriftlig kommentar til Folkeskolen. "De digitale redskaber skal ikke blive en stressfaktor i børnenes liv. Det naturlige fællesskab er det analoge fællesskab i klassen og på årgangen. Derfor er det helt naturligt, at man ikke skal kunne skrive på tværs af skoler", lyder det videre fra Rasmus Steenberger. bje@folkeskolen.dk

De voksne skal mere på banen, når elever chatter på nettet. Det mener psykolog og lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth. Han finder det meningsfuldt, at Københavns Kommune har justeret på tilladelserne i Teams, så elever ikke længere kan kommunikere på tværs af skoler. ”Jeg tror bestemt på, at det kan have den ønskede effekt”, siger Andreas Lieberoth. Han ser en fordel i, at skolerne stiller kommunikationskanaler til rådighed, fordi voksne i højere grad kan være med til at præge og guide børnene i deres onlinedebatkultur. ”Så længe man som voksen kan være med til at forme det

rum, som eleverne kommunikerer i, er det en god idé at gøre det”, siger Andreas Lieberoth. Ifølge forskningen er der god grund til at støtte eleverne online, forklarer han.

“Lige præcis det med digital mobning og digitale konflikter og folk, der er ubehagelige over for én online, har en tydelig afsmitning på trivsel og social trivsel, og det stopper ikke online. Det er noget, som spilder ud i resten af livet, i klassen og i klassefællesskabet”, siger han. Forskningen viser også, at netop god adgang til voksne, der kan hjælpe eleverne med deres onlineproblemer, har en positiv effekt på elevernes trivsel, fortæller han. jkn@folkeskolen.dk

“Lærerne mistede lidt troen på projektet”.

“Min frygt for at få skældud var større end trangen til at bevæge mig”.

Arbejdsmiljøordfører Victoria Velásques (Enhedslisten) om, at almindelige lærere ikke ser ud til at blive omfattet af et nyt forslag om lettere adgang til erstatning efter voldsrelaterede arbejdsulykker.

Formand for Glostrup Lærerkreds Thomas Bo Jensen om perioden frem til at kommunen for nylig droppede at have én skoleleder til alle skoler.

Betina Mozart blev diagnosticeret med ADHD som 34-årig og fortalte forleden Folketingets ligestillingsudvalg om sin skoletid.

“Det er udtryk for en skrivebordstankegang, der ikke tager udgangspunkt i det menneske, som bliver udsat for vold eller chikane”.

DEN 11.-15. MARTS

2024

Sæt privatøkonomi på skemaet i uge 11: Få besøg af en bankrådgiver og dyst om 10.000 kr.

PENGEUGE.DK

9

2023

19

Folkeskolen

Ny undersøgelse:

Sebastian Bjerril

ORD

Regeringens kortere skoledage er allerede indført Skoleugen bliver en halv time kortere, lover regeringen i sit nye udspil. Men på langt de fleste skoler er det gjort, viser en undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget.

Regeringen vil sikre bedre kvalitet i folkeskolen. En af vejene dertil er kortere skoledage med flere tolærertimer, og derfor vil regeringen skære en halv time af skoleugen for alle landets elever.

Men det vil ikke gøre nogen forskel for rigtig mange elever. I en ny undersøgelse, Folkeskolen har foretaget blandt landets folkeskoler, svarer 69 procent af skolelederne, at de allerede har fjernet mindst en halv time fra samtlige af deres elevers ugeskemaer. Undersøgelsen bygger på svar fra skoleledere på 428 skoler i 88 kommuner.

På 84 procent af folkeskolerne lyder det fra skolelederne, at mindst 75 procent af deres elever har et ugeskema, der er afkortet med en halv time. Kun på hver 14. af lan-

10

dets skoler vil regeringens planer rent faktisk betyde en kortere skoleuge for flertallet af eleverne.

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING ER BRUGT

Regeringen har også planer om at gøre den midlertidige tilladelse til at fjerne understøttende undervisning til en fast mulighed for skolerne. Tilladelsen blev første gang givet i 2020 som en hjælp til skolernes coronahåndtering, men siden har Folketinget forlænget muligheden flere gange for ét år ad gangen.

Udsigten til en permanent tilladelse ser generelt ud til

at glæde skolelederne. Næsten halvdelen af lederne regner med at gøre skoledagen kortere for alle elever, hvis det sker. Og på syv af ti skoler vil de forkorte dagen for nogle elever.

Men igen er der mange elever, som ikke vil opleve nogen forskel fra i dag. For på 46 procent af skolerne svarer skolelederne, at nogle af skolens elever ikke kan se frem til kortere dage end i dag.

Mange skoleledere fortæller i undersøgelsen, at de er store tilhængere af at korte skoledagene for at få flere lærere ind i timerne. Men flere peger på, at de ikke har mere at give af, fordi de allerede har skrottet al understøttende undervisning for nogle eller alle skolens elever.

Dertil kommer en række skoler i yderområder, som ikke kan gøre skoledagen kortere, fordi dagene så ikke vil passe med, hvornår bussen kommer forbi skolen. Eller skoleledere, som er forhindret af, at det koster penge at gøre skoledagen kortere for de mindste elever.

SKOLELEDERNE HAR SVARET FOR OPTIMISTISK

Det overrasker ikke skoleledernes formand Claus Hjortdal, at en central forkortelse fra Christiansborg på en halv time ikke vil kunne mærkes ude på skolerne. Han tror til gengæld, at nogle af skolelederne har svaret mere efter ønske end realitet, når de siger, at de forventer at gøre dagene endnu kortere.

“Man kan nok sige, at de svarer på én ting uden at tage det hele med. De svarer nok i håbet om at få flere tolærertimer eller coteaching. Men så bliver de bare skuffede, for i de små klasser kan du ikke gøre det, uden at det koster penge at holde skolefritidsordningen længere åben”, siger han.

Han fortæller, at Skolelederforeningen mener, at der er behov for at gøre det nemmere for skolerne at konvertere den understøttende undervisning til flere timer med flere voksne, end regeringen lægger op til. For selv hvis muligheden for at fjerne den understøttende undervisning bliver permanent, er vejen til kortere dage til fordel for flere timer med flere voksne “forbundet med bump på vejen”.

For mens økonomien kan spænde ben i de mindste klasser, er det især pladsen på elevernes skemaer, der kan blive benspændet for de ældste elever.

“Regeringen vil jo have, at job og uddannelse skal blive et fag, og man vil også give eleverne flere valgfagstimer. Det fjerner i hvert fald en del af muligheden for, at vi kan korte yderligere”, siger Claus Hjortdal.

Næsten alle skoler har fjernet mindst en halv time fra elevernes skema …

Har I forkortet skoleugen med mindst 30 minutter?

1%

1 % Ja, for alle elever

5 %

Ja, for tre fjerdedele af eleverne

8 %

Ja, for halvdelen af eleverne Ja, for en fjerdedel af eleverne 14 %

Nej, vi har ikke forkortet skoleugen Ved ikke 69 %

… dog regner mange skoler med at korte mere. Men på hver anden skole er der elever, der ikke har udsigt til at få kortere dage Forventer du, at I vil gøre skoledagen kortere, hvis muligheden bliver permanent?

Ja, for alle elever

7 %

Ja, for tre fjerdedele af eleverne Ja, for halvdelen af eleverne

24 % 47 %

Ja, for en fjerdedel af eleverne Ja, for et fåtal af eleverne Nej, vi vil ikke korte for nogen af eleverne

3 % 3 %

Ved ikke 10 %

7 %

Kilde: Folkeskolen

I undersøgelsen peger en af skolelederne også på, at en yderligere forkortelse på deres skole vil kræve, at “det vejledende timetal i fagene sættes ned. Og at forventningerne til afgangsprøverne nedsættes betragteligt”.

Skolelederformanden peger også på en helt anden bekymring, når det kommer til

overvejelserne om at korte i skoledagen. Foreningen har nemlig set eksempler på, at skoler er blevet mere sårbare over for kommunale besparelser, når de har vekslet understøttende undervisning til tolærertimer.

“Kommunerne har ikke ret mange penge, og de har nemmere ved at fjerne tovoksenordFolkeskolen

19

2023

11

“De svarer nok i håbet om at få flere tolærertimer eller coteaching. Men så bliver de bare skuffede, for i de små klasser kan du ikke gøre det, uden at det koster penge at holde skolefritidsordningen længere åben”.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjordal

gode tiltag, man gerne vil have, men det er at snyde på vægten, når de skal finansieres med midler, der i forvejen bliver brugt i undervisningen. For så fjerner man jo netop de gode tiltag som tolærertimer og co-teaching”, siger Gordon Ørskov Madsen.

KOMMUNALØKONOMIEN BEKYMRER

Undervisningsministeren har inviteret parterne i Sammen om skolen til drøftelser om udspillet. I den forbindelse har ministeren oplyst, at de politiske forhandlinger først går i gang i det nye år. Ifølge lærerformanden er opgaven for parterne nu at overbevise regeringen om behovet for en bedre finansiering.

“Vi er enige i Sammen om skolen om, at der skal tilføres flere penge, og der skal også investeres tidligere, så vi bruger pengene klogt”, siger han.

Spørger man skolelederformanden, er der ikke umiddelbart de store forhåbninger til, at økonomien bliver væsentligt forbedret.

“Der er en masse elementer, vi gerne vil ind og snakke om, som kunne flytte rundt på nogle ting. For grundlæggende er der nok ikke den store chance for at få voldsomt mange flere midler til folkeskolen, må vi nok sige. Vi er især bekymret for skolens udvikling på grund af kommunernes økonomi”, siger Claus Hjortdal.

TESFAYE: ENDNU ET GODT ARGUMENT FOR VORES UDSPIL

ninger end reelle timer fra skemaet. For de ser ordningerne som en luksus. Når understøttende undervisning står på skoleskemaet, så er det en del af undervisningen, men hvis vi begynder at signalere, at det ikke er så vigtigt, om børnene har undervisning, så er der kommuner, der siger: ’Når I fjerner den understøttende undervisning, så er der ikke nogen grund til, at I har de timer nogen steder’. Så der er også noget strategi i forhold til det lokalpolitiske”, siger han.

REGERINGEN SNYDER PÅ VÆGTEN

Lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, er heller ikke overrasket over, at næsten alle elever allerede har en skoleuge, der er forkortet med mindst en halv time. Han mener, at

12

det er ét af flere eksempler på, at regeringen “snyder på vægten” i skoleudspillet.

“Det er i den grad at oversælge udspillet”, siger han. Ifølge lærerformanden er det især finansieringen af udspillet, som hænger tæt sammen med skoledagens længde, den er gal med.

“Selve indholdet af udspillet er der ikke noget galt med, men det er dybt problematisk, at næsten hele finansieringen er bundet op på, at skolerne omlægger den understøttende undervisning. For vi vidste jo godt i forvejen, at skolerne allerede har gjort skoledagen kortere, og det bekræfter de her tal”, siger han.

I udspillet lægger regeringen op til, at afkortning af skoledagen også skal kunne betale for udvidede åbningstider i skolefritidsordningen, kompetenceudvikling og indkøb af materialer.

“Det regnestykke går ikke op. Det er nogle

Folkeskolen har ønsket et interview med børne- og undervisningsministeren, men redaktionen har i stedet fået en skriftlig kommentar fra Mattias Tesfaye.

“Det overrasker mig ikke, at de fleste skoler allerede har forkortet skoleugen med en halv time”, siger han.

Ministeren glæder sig til gengæld over, at syv ud af ti af skolelederne svarer, at de vil gøre skoledagen kortere for nogle af deres elever.

“Det er virkelig positivt, at så mange skoleledere siger, at de forventer at forkorte skoleugen, så de kan bruge de ekstra resurser på for eksempel at have to lærere i klassen.

Nu har vi fået endnu et godt argument for at gennemføre regeringens udspil”.

Redaktionen har også ønsket en kommentar fra KL om undersøgelsens resultater, men KL har ikke ønsket at deltage. bje@folkeskolen.dk

Skoleleder Helle Bjerg er blevet citeret af statsministeren, og hun var vært, da regeringen holdt skoletopmøde som optakt til det store skoleudspil. Men hun har ingen ros til hverken udspillet eller planer om at gøre skoledagen kortere.

Helle har ikke planer om kortere skoledage ORD

Sebastian Bjerril FOTO

Jesper Knudsen

Skoleleder Helle Bjerg var vært, da regeringstoppen i oktober havde inviteret omkring 100 skoleprofessionelle, meningsdannere og politikere til topmøde inden lanceringen af skoleudspillet.

“Vi er relativt skarpe på, at vi ikke ønsker en kortere skoledag for de yngste elever”.

Sådan lyder det fra skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg Helle Bjerg.

I øjeblikket har hun heller ikke planer om at gøre dagene kortere for de øvrige elever, men det kan godt komme på tale på sigt.

Ligesom mange andre skoler har Skolen på Grundtvigsvej allerede gjort dagene kortere.

Dog kun for eleverne på mellemtrinet og i udskolingen, hvor eleverne har en skoleuge, der er kortet med mellem to og fire lektioner.

“Der er udsolgt for energi efter 14.30. Der er ingen, der har glæde af at være der senere end det, så vi prøver, så vidt det overhovedet er muligt, at stoppe undervisningen senest dér”, siger Helle Bjerg.

Skolen har ikke planer om at korte skoledagen yderligere, men Helle Bjerg kan dog ikke afvise, at det kan komme på tale, at man vil lade de ældste møde 8.30, som skolens mindste gør. Men hun er helt sikker på, at der ikke bliver ændret ved længden for de mindste.

“Vi vil hellere have tid til en ugentlig fordybelsesdag, og de yngste børn er alligevel institutionaliserede. Deres dag bliver jo ikke kortere af, at de får tidligere fri. Det betyder Folkeskolen

19

2023

13

Studietur i 2024?

"Vi vil hellere have tid til at have en ugentlig fordybelsesdag, og de yngste børn er alligevel institutionaliserede".

Europæiske storbyer

Berlin 3 dage/2 nætter

Rom 5 dage/4 nætter

Amsterdam 6 dage/3 nætter

Paris 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.298,-

fra kr. 1.998,-

fra kr. 2.078,-

fra kr. 2.198,-

Tag en snak med os i dag:

65 65 65 63 group@benns.dk

Skoleleder Helle Bjerg

www.benns.dk/studierejser

Skolerejser til Gøteborg Gøteborg er oplagt til skolerejsen. Byen er hyggelig og byder på spændende oplevelser - og så ligger Gøteborg kun en lille færge-, tog- eller bustur fra Danmark.

Oplev Gøteborg 4 dage/3 nætter, færge Frederikshavn t/r & morgenmad Fra kr. 1.698

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

bare længere tid i skolefritidsordningen”, siger hun og tilføjer, at selv om eleverne har meget gavn af tiden i skolefritidsordningen, er det mere ustrukturerede rum svært for nogle børn at være i.

“For os er det samtidig vigtigt, at skoledagen har tid til pauser og selvvalgt aktivitet.

Vi har derfor sagt, at vi hellere vil bruge den tid inden i skoledagen på at have plads til leg og bevægelse”, forklarer hun.

FORETRÆKKER TID TIL FORDYBELSE

Skolen arbejder med projektbaseret læring, så på elevernes skemaer hedder fagene for eksempel projektmatematik eller projektdansk, og alle har en fordybelsesdag om ugen.

“Vi forsøger at gøre op med, at alting skal regnes i 45-minutters lektioner, hvor man har mange skift i løbet af en dag. Derfor puljer vi tiden for at skabe tid til fordybelse og sammenhæng mellem fagene”, siger hun.

På fordybelsesdagen har eleverne ekstra tid til at arbejde med det projekt, de er i gang med.

“Hvis man skal bygge, så er det dér, man bygger. Hvis man skal skrive en bestemt tekst, så har man tid til at fordybe sig i den tekst. Det giver også mulighed for at tage ud af huset, uden at hele skemaet skal brydes op”.

HVOR ER FRIHEDEN?

alfatravel.dk

14 Folkeskolen_NY_2023_Gøteborg.indd 1

07-11-2023 10:48:36

Helle Bjerg har haft et efterår i det politiske rampelys. Først blev hun citeret i statsministerens tale ved Folketingets åbning, og en

uge senere var hun udvalgt til at være vært for regeringens pompøse skoletopmøde, dagen inden Mattias Tesfaye løftede sløret for det samlede skoleudspil.

Helle Bjerg roser regeringens fokus på praksisfaglighed, som hun kalder “en kærkommen invitation til at gøre skolen mere virkelighedsnær og relevant for alle elever”.

Men hun er mere kritisk over for, om udspillet skruer de rigtige steder. For ikke nok med at mange elever ifølge Folkeskolens undersøgelse ikke kan se frem til kortere skoledage, udspillet er heller ikke den frisættelse af skolerne, som undervisningsministeren har fået det til at lyde som, mener hun.

“De vil gerne have kortere dage, men samtidig stiller de krav til flere timer og mere valgfag. Jeg er kritisk over for, om flere timer i billedkunst skaber mere varieret undervisning i de øvrige fag. Så de styrer på præcis samme måde, som folkeskolen altid er blevet styret: på tid, fag og indhold.

Vi ønsker os mere fleksibilitet til at skabe den undervisning og det indhold, som giver mening for eleverne”. bje@folkeskolen.dk

Blog Af Jakob Ragnvald Egstrand, formand for Falihos – Foreningen af lærere i historie og samfundsfag og lærer på Løjtegårdsskolen

Holder du med Israel eller Palæstina?

En pige fra min 7. klasse spurgte mig på vej til en teaterforestilling, hvem jeg holder med i Israel-Palæstina-konflikten. Hvis man nogensinde var i tvivl om, hvorvidt man bør undervise i konflikten, så siger spørgsmålet vist alt.

Jeg er egentlig i gang med et helt andet emne i min 7. klasse. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at gøre krigen mellem Israel og Hamas til et decideret emne. Måske en lektion med en hurtig snak og måske krydret med et klip fra DR Ultra. Men nu tager jeg en afstikker fra årsplanen og sadler om, fordi det er gået op for mig, hvordan eleverne opfatter den tragiske konflikt, der udspiller sig 4.500 kilometer fra Tårnby.

Jeg kan egentlig godt forstå elevernes spørgsmål til min holdning. Det er jo sådan, de tragiske begivenheder præsenteres derude på de sociale platforme, hvor vores elever får hovedparten af deres informationer. Nettet flyder over med videoer, der præsenteres som et for eller imod, og om de “onde israelske undertrykkere” og de “terrorbifaldende palæstinensere”. Hvem er god, og hvem er ond? Er du til Brøndby eller FCK, Pepsi eller Coca-Cola?

Det er gået op for mig, at jeg simpelthen er nødt til at prøve at nuancere billedet for eleverne og give dem noget mere kontekst og mere baggrund. Jeg føler faktisk en pligt til at hjælpe eleverne til at orientere sig i, hvad der er lige foran dem. Så må middelalderens magtstrukturer og reformationen vente lidt.

“Hvem er god, og hvem er ond? Er du til Brøndby eller FCK, Pepsi eller Coca-Cola?”

Jeg havde skam overvejet at tage emnet op, i det øjeblik terrorangrebet på Israel fandt sted, og de efterfølgende israelske angreb tog til. Men hvorfor gjorde jeg det ikke?

Det første, der taler imod, er, at emnet bestemt er kontroversielt. Måske også mere end tidligere. Der er mange følelser i spil.

Bare se på debatten i den brede offentlighed.

På den gængse medie- og nyhedsflade brydes meningerne i en sådan grad, at det synes næsten umuligt for nogen at komme igennem med nuancer. Hvordan skal eleverne manøvrere i det?

Jeg tror, jeg starter med at fortælle. Starter med et kort over området. Fortæller om 1948,

FN, holocaust, Gaza, Hamas, Vestbredden, Fatah og Hizbollah i nord. Tager spørgsmålene, som de kommer. Så må vi se, hvor det bringer os hen. Det kan godt være, at eleverne i 7. klasse misser nogle begreber eller ikke lige fik Oslo-aftalen og Yom Kippur-krigen med. De er 12-13 år gamle.

Målet må for nu være, at eleverne lærer at se konflikten fra begge sider. At verden er mere grålig end sort-hvid, og at de forstår kompleksiteten. Hvorfor støtter man overhovedet en organisation som Hamas? Hvorfor reagerer israelerne, som de gør? Hvad har det med historien at gøre? Hvilke fredsløsninger har der været og kunne være?

Måske tager jeg allerede munden alt for fuld i 7. klasse. De har ikke engang samfundsfag endnu. Men alternativet er værre: Nemlig at eleverne er overladt til sig selv på de sociale medier, hvor den barske virkelighed reduceres til et “for og imod” med reels og tiktoks på 30 sekunder. Er du til FCK eller Brøndby?

Israel eller Palæstina?

Læs hele indlægget på blog.folkeskolen.dk/4743484

Folkeskolen

19

2023

15

Hvis lærere kun forestiller sig mobbeofre som svage og mobbere som stærke, kan de komme til at overse mobning, konkluderer ph.d. Stine Kaplan Jørgensen i nyt forskningsprojekt. Hun peger samtidig på, at manglende tid kan få lærere til at vælge uhensigtsmæssige løsninger på mobning.

ORD

Emilie Palm Olesen

ILLUSTRATION

Irene Rinaldi

Når mobbeofre opfører sig "forkert" Victoria kæmper med at blive en del af fællesskabet, fordi hun er skrap og markant. Og Theodor bliver holdt udenfor af de andre drenge i klassen, fordi han ikke kan styre sit temperament.

Sådan lyder nogle af de dominerende forklaringer i den 3. klasse, som Stine Kaplan Jørgensen, ph.d. og lektor ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, har fulgt i en periode. Enkelte børns uheldige opførsel træder i forgrunden, mens kulturen i klassen forsvinder i tågerne.

Stine Kaplan Jørgensen har i over ti år forsket i mobning og børnefællesskaber, og i sit nyeste forskningsprojekt har hun, sammen med sin kollega, ph.d. og adjunkt Nina Hein, fulgt to klassers undervisning og lærerteammøder over en periode. Missionen var blandt andet at observere klassernes dynamikker og lærernes arbejde med at spotte mobning og eksklusion.

Noget, der af flere forskellige grunde er meget svært, fortæller Stine Kaplan Jørgensen.

“Hvor individer træder tydeligt frem, er mønstre og kulturer sværere konkret at se.

16

Man siger, at vi ikke skal se på onde børn, men onde mønstre. Men hvordan ser det overhovedet ud?”

Projektet har givet Stine Kaplan indsigt i, hvordan situationer, der for hende er tegn på mobning eller eksklusion, hos lærerne somme tider affejes som pigefnidder eller selvforskyldte konflikter. Og hvorfor den affejning sker.

“I projektet mødte jeg dygtige, engagerede lærere, men på grund af tidspres lykkes det sjældent at stoppe op for at undersøge, hvad der egentlig er på spil. Lærernes vilkår bliver en forhindring for ordentligt at arbejde med mobningen. Og så lander de på et forsimplet individfokus, der ikke løser det egentlige problem”, fortæller hun.

ET MOBBEOFFER FREMSTÅR IKKE ALTID SKRØBELIGT Stine Kaplan Jørgensens projekt er en del af følgeforskningen til et værktøj til håndtering af mobning. Værktøjet kommer fra skoletrivselsinitiativet Skolestyrken, som Mary Fonden,

Folkeskolen

19

2023

17

Børns Vilkår og Red Barnet står bag. Det er udformet som et brætspil, der skal klæde lærere på til at identificere tegn på mobning for at kunne planlægge de bedste tiltag for klassen.

Fælles for de to klasser er, at der ifølge Stine Kaplan Jørgensen er klare tegn på mobning.

Der er stærke grupper, konflikter i lege, elever, der håner og gør grin med hinanden, og en generel utryghed, der bunder i frygt for ikke at have nogen at være sammen med. Ligesom der er elever i klasserne, der står helt på kanten eller uden for fællesskaberne. Men selvom lærerne har blik for de dårlige episoder, lykkes det ikke at se det som mobbemønstre forbundet med klassens kultur.

“Mobningen viser sig sjældent eksplicit, men bliver ofte normaliseret og en del af hverdagen, hvor den skjuler sig. En af lærerne beskrev det som sand mellem fingrene. Det er svært konkret at få øje på, hvad der foregår”, fortæller Stine Kaplan Jørgensen.

Forskeren fortæller samtidig, at et mobbeoffer traditionelt ses som den svage part, som bliver ked af det og er en tydelig genstand for andre elevers drillerier. Omvendt ses mobberen ofte som aggressiv med en intention om at gøre den anden ondt.

“Mange har en forestilling om, hvordan en mobber og et mobbeoffer ser ud, men eleverne passer sjældent ind i de kategorier. Typisk rykker rollerne sig rundt over tid, og det er ikke altid de samme elever, der bliver offer for mobningen, ligesom ofrene kan reagere på ‘irriterende’ eller uhensigtsmæssige måder”.

Et eksempel er Christian i 3. klasse. Lærerne skal til et teammøde arbejde med Skolestyrkens brætspil og har let ved sammen at beskrive, hvad han udsættes for af de andre: Han har en position som “underhund” i klassen, han er blevet de andre elevers “fælles tredje” at trykke nedad på, og han bliver bevidst manipuleret ud af tvungne fælleslege i frikvarterer, ved at de gør ham sur.

Men der er samtidig en vis konsensus om, at Christians dårlige adfærd er en legitim grund til, at han holdes udenfor. For lærerne bliver det, at han er provokerende og hoven og “sætter sig selv i en dårlig position”, den mest centrale årsag til problemet, i stedet for at de ser det som hans forståelige reaktioner på en problematisk kultur.

Et andet eksempel er, når lærerne og eleverne i 3. klasse forklarer eksklusionen af Victoria med, at hun er skrap. Fordi Victoria ikke reagerer som et “rigtigt” offer, bliver fortællingen, at hun selv er skyld i det, der foregår.

“Victoria er ikke skrap. Hun opfører sig

18

“Man siger, at vi ikke skal se på onde børn, men onde mønstre.

Men hvordan ser det over­ hovedet ud?”

Stine Kaplan Jørgensen, ph.d. og lektor ved læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

nogle gange skrapt, men hun gør det i den kontekst, hun er en del af. Hendes personlighed forklarer det dårlige, som sker for hende.

Problemet er, at den fortælling bliver en forsimplet analyse af, hvad der er på spil”, siger Stine Kaplan Jørgensen.

Hun understreger, at elevers opførsel bestemt kan være uhensigtsmæssig. Elever, der for eksempel bruger vold, eller som spreder racisme eller homofobi, skal selvfølgelig ikke have lov til det. Ligesom meget anden adfærd naturligvis skal korrigeres. Men ét barns uhensigtsmæssige adfærd kan aldrig blive årsagen til kulturen i en hel klasse.

“Forklaringsblikket bliver: ‘Hun gør sig ikke umage’, ‘han er også arrig’ eller ‘vi har prøvet,

men hun gider ikke’. Der bliver lavet et coverup af mobningen, som lærerne nogle gange kommer til at bidrage til”, siger Stine Kaplan Jørgensen.

KAN GØRE MOBNINGEN VÆRRE Til teammøderne under Stine Kaplan Jørgensens forskning skulle lærerne arbejde med Skolestyrkens værktøj og gennemgå en kortstak med forskellige tegn på mobning og fordele dem i bunker, alt efter om de genkendte dem.

For eksempel om nogle elever har øgenavne, om der er bestemte normer eller hierarkier, eller om der bliver sendt mange skjulte blikke eleverne imellem.

“Vi kunne se, at det var en ahaoplevelse for nogle af lærerne, hvor meget de kunne sige ja til. Og det er her, man skal blive nysgerrig på årsagerne og benytte sig af det, man kalder professionel tøven. At notere situationerne og undersøge, hvad der rent faktisk er på spil”.

Og her opstår et centralt problem, som ofte er en forhindring. Nemlig tidspres. I arbejdet med de to klasser blev det klart for Stine Kaplan Jørgensen, at mange nærmest ikke havde tid til samtaler med eleverne. Lærerne havde heller ikke tid til at deltage i frikvartererne, hvor mange af dynamikkerne kommer til udtryk. De havde heller ikke tid til at observere hos hinanden i undervisningen, hvor man ellers bedre ville kunne fokusere på det, der foregår mellem eleverne.

“Det er på en måde unfair, at læreren har fået rollen som ansvarshavende for en sund kultur i klassen og for at forhindre mobning. Hvordan i alverden skal man kunne udfylde den rolle, når der ikke er afsat resurser til det?” spørger Stine Kaplan Jørgensen.

Tidspresset og manglende viden giver det, Stine Kaplan Jørgensen kalder for en effektivitetskultur eller tidsoptimeringskultur. Fordi lærerne og pædagogerne ikke har den fornødne tid eller viden til at analysere klassens dynamik og på den baggrund planlægge gode tiltag, så bliver det til hurtige analyser og små halvbagte løsninger, som enten er ligegyldige, eller som potentielt kan gøre tingene værre.

“En klassiker er at etablere legegrupper eller holde et klassemøde i forsøget på at inkludere nogle elever, der står uden for fællesskabet.

Men worst case er, at eksklusionen bliver endnu værre. Og ofte får man ikke fulgt op på, om initiativet virkede”.

Derfor skal man, inden man planlægger et tiltag, altid foretage en risikovurdering. Hvad kan være utilsigtede konsekvenser af en given leg eller metode?

For eksempel fandt en af lærergrupperne ud af, at utrygheden i klassen blandt andet bundede i manglen på et fælles “vi”. Lærerne ville derpå afholde en runde med “ugens klassekammerat”, hvor eleverne hver uge skal sige noget pænt om en klassekammerat.

I første omgang sprang lærerteamet risikovurderingen over. De havde prøvet det før, og det kunne de nemt gøre igen. Senere bremsede en af lærerne dog tiltaget. Hun mente nemlig ikke, at fokus på at udnævne enkelte elever til “ugens klassekammera” gavnede i forhold til et “fælles vi”. Hun var også bekymret for, om de udsatte elever ville lide under at få for lidt eller dårlig ros.

“Lærerteamet kom først og fremmest frem

til det, fordi det kunne klares hurtigt og nemt – ikke fordi tiltaget passede til udfordringen. Det er en typisk faldgrube, at man ikke behersker handletrangen, men går for hurtigt frem og griber til en metode, man har i skuffen”, forklarer Stine Kaplan Jørgensen.

STYR HANDLETRANGEN Lektoren observerede flere gode tiltag i arbejdet med de to fokusklasser. I den ene klasse identificerede lærerne et problem med utryghed ved at stå uden for grupperne. Herefter fik de talt sig ind på en løsning med faste makkerpar og lærerstyrede grupper, så eleverne kunne undgå risikoen for at ende uden makker eller gruppe. Det viste sig at gøre en forskel for kulturen i klassen.

“I bund og grund handler arbejdet med forebyggelse af mobning om at skabe tryghed og en kultur præget af venlighed. At man ikke griner ad hinanden, at man ikke irettesætter hinanden. ‘Jeg kan godt være her som den, jeg er, og sige noget i timen, selv om jeg begår fejl’”, siger Stine Kaplan Jørgensen, der igen understreger vigtigheden af at løfte blikket fra den enkelte elev til den store sammenhæng.

“Det kan godt være, at det er mere tidskrævende at gennemføre analyser og undersøgelser og alt det, Skolestyrkens værktøj indeholder. Men det er også tidskrævende og demotiverende at sætte ind gang efter gang med små løsninger, der ikke virker på problemet. For så vil kulturen bare fortsætte”, slutter forskeren. emo@folkeskolen.dk

Folkeskolen

19

2023

19

FIRE TEGN PÅ MOBNING For at stoppe mobning skal man vide, hvad der er på spil i klassen, og hvilke uheldige mønstre og kulturer der findes. Stine Kaplan Jørgensen fortæller her om fire tegn på mobning, der kan give lærere blik for en usund kultur.

1

2

3

4

20

UTRYGHED OG FRYGT FOR EKSKLUSION Social eksklusionsangst er en størrelse, der kan være diffus at måle og vurdere. Nogle gange kan utryghed “mærkes”, andre gange kommer utryghed ganske tydeligt til udtryk igennem det, børn fortæller, men også ved andre tegn. Nogle fagprofessionelle beskriver det som en oplevelse af “ikke at have indflydelse på stemningen i klassen”, eller “at der er noget mærkeligt med den gruppe”. Er der for eksempel positioneringskampe, kommentarer og ekstrem “fear of missing out”? Er der en hård tone, og virker nogle til at være bange for at blive gjort til grin?

SOCIALE OG MORALSKE ORDENER Grupper og hierarkier er fastlåste og sætter en snæver norm for, hvad der er acceptabelt. Elever kan være bange for at være sig selv, og nogle står helt uden for en gruppe. I en klasse med mobbemønstre strammer de sociale og moralske ordener ofte kraftigt til, så grupperne bliver mere lukkede, hierarkiet bliver mere tydeligt, og kriterierne for, hvordan du skal være (eller passe på med at være for fortsat at være inkluderet), bliver striksere. Det bliver tydeligere, hvem du skal holde dig fra, og hvordan du ikke skal være for ikke at risikere at blive udstødt.

FORAGT OG EKSTREME EKSKLUSIONER Foragtproduktion dækker over dét, vi siger og gør, der efterlader andre med en følelse af at være uværdige og foragtede. Når der er tale om mobning, sker der ofte et skift fra værdighedsproduktion til en øget og fokuseret foragtproduktion rettet mod den/de mobbede. Er der børn, der ofte beretter om tristhed, ondt i maven, som undgår de andre børn, eller som eksempelvis bliver i timen, efter at de andre er gået ud? Er der sarkastiske kommentarer og skjulte blikke rettet mod en person?

UNDSKYLDNINGER I klasser eller grupper, der er ramt af mobning, vil der ofte også være dominerende fortællinger, der legitimerer mobningen. Dette kan forstås som en måde at bortforklare eller legitimere mobningen på ved at kalde det noget andet. Fortællinger kan være: “Han har altid været mærkelig”, “Vi har prøvet, men hun gider ikke …”, ”Så må hun selv lære at tage initiativ”, “Har du set hans forældre – det er ikke mærkeligt, han har nogle udfordringer …” eller “Clara blev drillet af drengene, fordi hun er sart”. Disse fortællinger er vigtige at være opmærksomme på. Både fordi de kan forstærke de uheldige dynamikker ved en fortsat legitimering af det, der sker, og fordi fortællingerne nogle gange kan gøre det vanskeligt at få øje på mobbemønstre, fordi man måske selv kobler sig på den legitimerende fortælling.

Anbefalinger

Af Mette Mellerup, lærer på Sølystskolen ved Silkeborg og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/naturfag Foto: Lars Just

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Film Livet i de svenske floder

Forløb Dyrk og spis dine egne melorme

Idé Slå pjalterne sammen med en kollega

Som mange andre naturfagslærere tygger jeg virkelig mange naturdokumentarer igennem om året. Nogle er hurtigt glemt igen, mens andre gør anderledes stort indtryk. "Fiskene i Sverige", der netop er lagt på dr.dk, hører til de sidstnævnte.

Dokumentaren berører en række emner, der egner sig godt til naturfagsundervisningen i 8.-9. klasse. Det sker i tre afsnit om livet i vores nabolands floder, søer og hav.

Og særligt afsnittet om floderne satte gang i de små grå.

For at producere grøn strøm har man i Sverige bygget dæmninger og rettet vandløb ud. Dokumentaren viser på en saglig og ordentlig måde, hvordan det har påvirket økosystemet. For eksempel ved at fiskene ikke længere kan komme til deres ynglesteder. Den er derfor et oplagt afsæt til en nuanceret diskussion med eleverne om, at den grønne omstilling også kan have sin pris for biodiversiteten.

Jeg har en tilståelse: Jeg har aldrig været en stor fan af at inddrage levende insekter i min undervisning. Dels fordi jeg ikke er så meget til kriblekrable, dels fordi jeg ikke har den store viden om dem.

Men i forbindelse med et forløb om bæredygtige fødevarer er jeg kommet i berøring med Bugging Denmark, der står bag "Insekteriet". De leverer undervisningsforløb i at dyrke spiselige insekter i skoleminifarme.

Lige nu er jeg i gang med at dyrke melorme med 6. årgang. Alt, hvad vi skulle bruge for at komme i gang, kom med posten.

Det er undervejs gået op for os, at der er rigtig meget matematik i at dyrke insekter.

Farmen skal have de rigtige vinkler, og ormene skal vejes jævnligt. Så det har undervejs udviklet sig til et tværfagligt Stem-forløb.

Inden jeg turde kaste mig ud i det, ringede jeg til Bugging Denmark, der beredvilligt svarede på alle mine spørgsmål. Så her en lille ekstraanbefaling: Lige nu debatteres eksterne læringsmiljøer i naturfagskredse.

Hvis man ikke kan tage ud af huset, kan man stadig trække på eksterne eksperter. De er kun et telefonopkald væk.

Naturfag er jo i virkeligheden en samlebetegnelse for en række forskellige fag. Jeg har selv linjefag i biologi og i natur/teknologi, mens min kollega på 3. årgang har i fysik. Så vi har slået pjalterne sammen og gennemfører både planlægning og undervisningen i natur/teknologi i vores to klasser i fællesskab.

Det kræver, at skolen er flersporet, og at timerne ligger parallelt. Gør de det, kan jeg kun anbefale modellen. Man må ikke undervurdere den sparring, inspiration og læring, man kan få ud af at undervise sammen med en kollega – også selv om man har dobbelt så mange elever.

Og det er ikke kun hinandens naturfaglige kompetencer, man kan trække på. Min kollega er musiklærer. Nogle gange tager hun sit instrument med, og så synger vi en af Sigurd Barretts sange om naturvidenskab, når det er relevant for undervisningstemaet.

Jeg vil lade det være op til andre at bedømme min egen musikalitet, men vil i al stilfærdighed konstatere, at min klasse næppe havde fået den oplevelse med, hvis ikke det var for vores samarbejde.

dr.dk, søg på Fiskene i Sverige

buggingdenmark.dk/insekteriet

Folkeskolen

19

2023

21

Debat

DLF mener: Ambitioner og virkelighed skal hænge sammen AF NIELS JØRGEN JENSEN,

næstformand i Danmarks Lærerforening Illustration: Christine Reinwald

Alle lærere kender problemet. Der er så mange opgaver, vi gerne vil nå, for at skabe en god skole og for at skabe god undervisning.

Ambitionerne på skolen er store, ledelsen sætter barren højt, og kollegerne bidrager og bakker op – men når læreren kigger på opgaveoversigten, så er det svært at genkende virkeligheden. Ambitionerne er der stadig, opgaven er udtalt, men nu ligger opgaven ligesom mellem linjerne på opgaveoversigten, og praksis bliver, at opgaverne og ansvaret skubbes rundt.

På samme måde kan man som lærer undre sig, når man åbner avisen eller hører politikere på Christiansborg tale om folkeskolen. Ambitionerne er store, og skolen skal både være mere praksisnær, have nye valgfag, hjælpe flere unge i uddannelse og tage bedre hånd om de mange elever med særlige behov.

Men pengene til at indfri ambitionerne? De følger ikke med. Når regeringens nye udspil skal finansieres, er det med penge, der allerede er brugt. Og selv om Finansministeriet gang på gang finder nye milliarder i en efter sigende “bomstærk” økonomi, er der ikke nye penge til folkeskolen.

Somme tider tænker jeg, at flere af vores politikere ligesom Mattias Tesfaye, der har været på mange skolebesøg, kunne have godt af at komme i praktik på en helt almindelig folkeskole. For ude i virkeligheden er det svært at se, hvordan man skal nå i mål med

22

ambitionerne. Ude i virkeligheden skal godt halvdelen af kommunerne spare på folkeskolen næste år, og lærerne har løbet stærkt – for stærkt – i årevis.

Men hvordan undgår vi, at ansvaret for skolen ikke blot skubbes rundt ligesom opgaverne på opgaveoversigten? Og hvordan sikrer vi, at vi har et fælles billede af virkeligheden i folkeskolen?

Der findes ikke et enkelt svar. Men i Danmarks Lærerforening bruger vi alle de veje til indflydelse, vi har. Både lokalt og nationalt, på den enkelte skole og i samarbejdet mellem kreds og kommune. I Sammen om skolen-partnerskabet og ved forhandlingsbordet til Overenskomst 24.

Skal vi lykkes med at sikre en bedre sammenhæng mellem ambitionerne og virkeligheden i skolen, kræver det, at alle parter fortsat har ambitioner om at skabe fælles billeder af folkeskolens udfordringer. Derfra handler det om at skabe handling og finde løsninger, der gør en positiv forskel for medlemmerne helt ude på den enkelte skole.

“Men hvordan undgår vi, at ansvaret for skolen ikke blot skubbes rundt ligesom opgaverne på opgaveoversigten?”

.DK

“Ordet inklusion nævnes ingen steder i folkeskoleudspillet.

Det er ikke længere aktuelt – medmindre man er elev, forælder, pædagog eller lærer i folkeskolen. Siden jeg blev ansat som folkeskolelærer, har jeg forsøgt at inkludere elever med ADHD, ADD, autisme, OCD, ordblindhed, angst, sukkersyge, depression, høretab, glutenallergi, selektiv mutisme og skolevægring. Jeg har forsøgt mig som klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske, læge og social- og sundhedsassistent på én og samme tid. At inklusion på ingen måder er nævnt i kvalitetsprogrammet, vidner om, at der er meget lidt føling med, hvad der er på spil i et klasselokale, når man som enelærer skal agere klasseleder for et dynamisk fællesskab, følge samfundets krav til undervisningsindhold og samtidig undervisningsdifferentiere jævnfør både Salamancaerklæringen og folkeskoleloven”.

Mia Lodberg, lærer på Bohrskolen i Esbjerg

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skoleleder: Børnene mangler karakterdannelse LARS CARLSEN, skoleleder, Nordbyskolen

Jeg oplever, at et stigende antal elever i folkeskolen har brug for specialpædagogisk bistand, flere lider af angst, af skolevægring, er depressive og i en eller anden form selvskadende.

Der er ikke én løsning, ét quickfix på det, jeg oplever. Både jeg og andre tror, at de sociale medier og en stadigt voksende hedonisk perfekthedskultur med fokus på effektivitet og tempo er medskaber af børn og unges mistrivsel.

Jeg vil pege på dannelse som et af svarene på at vende udviklingen. Særligt på voksnes ansvar for børns karakterdannelse.

Ingen ønsker (forhåbentlig) tidligere tiders autoritære opdragelse tilbage, hvor forældre slog deres børn, læreren gav med spanskrøret, og dumme elever blev sendt uden for klassen eller sat i krogen med æselører.

Opgøret med autoriteter tog rigtig fart i

slutningen af 60’erne og fortsatte op gennem 80’erne. Men det er, som om pendulets bevægelse fra det autoritære mod det autoritative ikke helt er bremset i tide. Det er fortsat hen imod det, jeg vil driste mig til at kalde laissez faire: Vi har overladt vores børn til at opdrage sig selv. Og vi inddrager børn i alt, lige fra hvad vi skal have at spise, til hvilken farve den nye bil skal have, om vi skal bo i lejlighed på Amager eller hus i Greve, eller om far skal sige ja til det nye jobtilbud.

I dag oplever jeg, at skolen for et stigende antal elever opleves som en sur pligt, de skal restituere fra, når de har fri. Skolen er for dem ikke længere et sted med fællesskab, tryghed, lykke og glæde, men derimod et arnested for mistrivsel, dalende selvværd, ensomhed og frustration – et sted, hvor de føler sig forkerte.

Derfor skal vi som skole, forældre og poli-

tikere samarbejde om at skabe en skole, hvor børn og unge finder fællesskaber og trives.

Hvor de dannes og uddannes, styrker deres karakter og omsætter viden til visdom.

Det kan vi blandt andet gøre ved at give børn mulighed for oplevelser, hvor de møder nyt, møder modstand og lærer at håndtere følelser.

Når vi gør dannelsen praktisk, drejer det sig om at lægge bøgerne væk. Ikke mere læsning om dannelse, ikke mere idéhistorie, ikke flere samtalesaloner, ikke mere akademisering, ikke flere forsøg på at indkredse eller definere begrebet.

Jeg tror på, at den rette balance mellem uddannelse og dannelse, karakterer og karakter samt viden og visdom skaber en folkeskole, hvor børn og unge trives og “eleveres”.

Læs hele indlægget på folkeskolen.dk/4742981

Skoleudspil er skolereform 2.0 THOMAS AASTRUP RØMER , seniorrådgiver, Tænketanken Prospekt

Skoleudspillet er – kort sagt – en del af konkurrencestatens fokus på arbejdskraft og økonomi. Det er tydeligt på grund af den stærke reference til Reformkommissionen, hvis ideologi udspringer af de globaliseringsaftaler fra midten af 00’erne, som satte et stærkt præg på de efterfølgende instrumentaliseringsprocesser overalt i uddannelsessystemet.

En anden reference er det såkaldte “Sammen om skolen”-initiativ; et ministerielt initiativ, der udsprang af Danmarks Lærerforenings store nederlag efter overenskomstforhandlingerne i 2018, og som dermed reducerede foreningens faglige selvstændighed på KL’s og konkurrencestatens præmis.

Dette udgangspunkt påvirker også forståelsen af skolens formålsparagraf, som ellers slås stort op helt i begyndelsen af udspillet, men som efterfølgende kun omtales kort og ubehjælpsomt i udspillets forord med fokus på målbare færdigheder og “job”.

Formålsparagraffen bruges kort sagt som begrundelse for dens modsætning, hvilket er et eksempel på det, som jeg kalder for konkurrencestatens tusmørke.

Denne uheldige almenpædagogiske rammesætning præger også en række af udspillets konkrete forslag. Her er nogle eksempler: 1. En lidt nedladende og kort omtale af skolens fag, herunder især historiefaget.

2. En manglende politisk erindring om hele målstyringsdiskussionen under den tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA).

3. En forståelse af udtrykket “praksisfaglighed”, der kollapser ned i konkurrencestatens jord, så både “praksis” og “faglighed” falder bort.

4. En manglende indsigt i den filosofi, der for tiden præger de højere uddannelser og ikke mindst Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, som Reformkommissionen og dens forgængere også har haft en yderst negativ effekt på.

Læs hele indlægget med flere punkter på folkeskolen.dk/4741049 Folkeskolen

19

2023

23

Til dig, der er lærer

Bliv forsikret med andre som dig Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

GA246

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

JUN. 2023

Tænk har kåret vores indbo-, ulykkes-, bil- og husforsikring Bedst i test, hvis du samler dem som pakke. Det behøver du dog ikke – du vælger frit, hvad du har brug for.

ORD

Emilie Palm Olesen

FOTO

Tobias Nicoali

Pisa 2022

Matematikken er i fokus, når Pisa-undersøgelsen for ottende gang offentliggøres 5. december. Og selv om Pisa er udskældt, er undersøgelsens forståelse af god matematik så tæt på den danske, at lærere sagtens kan bruge den, fortæller forsker Lóa Björk Jóelsdóttir.

Pisa er tæt på dansk matematikforståelse

Til december, 22 år efter at den første Pisa-undersøgelse udkom, vil vi igen stå med ny viden om danske 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag sammenlignet med unge i andre lande. Denne gang med matematik som hovedfokus. Men hvad kan lærerne – og politikerne – egentlig bruge den viden til?

26

Folkeskolen har fået Lóa Björk Jóelsdóttir, der er ph.d., lektor ved Via University College, tidligere lærer og en af de to matematikeksperter i det danske Pisa-konsortium, til at give sit bud.

Og det første, hun fortæller, er, at den matematiske grundforståelse i Pisa faktisk ikke er så fjern fra den, der dominerer danske matematiklærerkredse.

“Det, som Pisa anser som gode matematiske kompetencer, er problemløsning, modellering og matematisk argumentation. Pisa er ikke en færdighedsprøve, og faktisk vil nogle måske mene, at opgaverne er for teksttunge.

Efter min mening er mange af elementerne tæt relateret til den danske opfattelse af de matematiske kompetencer”,

Artikel åbner

Folkeskolen

19

2023

27

Pisa 2022

Danmarks resultater over tid Sådan har den danske score hidtil udviklet sig på Pisas skala, som tager udgangspunkt i et OECD-gennemsnit på 500 point i henholdsvis læsning, matematik og naturfag i 2000.

520

PISA 2022 Pisa-undersøgelsen gennemføres normalt hvert tredje år. Senest offentliggjorte Pisa-undersøgelse blev præsenteret i december 2019. Den næste Pisa-runde skulle derfor have været i 2021, men coronaviruspandemien i foråret 2020 betød, at det i både Danmark og mange andre lande blev aflyst. I stedet bliver Pisa 2022 offentliggjort den 5. december i år. 88 lande har deltaget.

Et konsortium bestående af forskningsinstituttet Vive, Danmarks Statistik og professionshøjskolerne Via og UCL samt universitetet CBS har gennemført den danske del af Pisa 2022.

Ved samtlige syv tidligere Pisa-runder har Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, været en stor del af projektet, men da denne runde var i udbud, takkede DPU nej til at gå med i konsortiet.

I Pisa 2022 er hoveddomænet matematik. Det betyder, at alle deltagende 15-årige har besvaret opgaver inden for faget matematik, mens kun halvdelen har besvaret opgaver inden for læsning og den anden halvdel inden for naturfag. Det særlige "innovative" domæne i Pisa 2022 er kreativ tænkning. Rapporten om dette område kommer først i sommeren 24, og det samme gælder den ekstra test af de unges finansielle kompetencer, som Danmark og mange andre lande har tilkøbt.

Som ved de seneste Pisa-runder har Danmark også tilkøbt en såkaldt oversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at der deltager flere 15-årige danskere med anden etnisk baggrund, end de faktisk udgør af befolkningen, og det sker, for at man har tilstrækkeligt mange af dem til selvstændigt at kunne se på udviklingen i, hvordan de klarer sig skolemæssigt. Men i den samlede Pisa-undersøgelse vægtes køn, etnicitet, geografi, store og små skoler med videre, så de forskellige grupper indgår i resultaterne med den andel, de udgør af 15-årige.

28

510 500 490 480 Pisa læsning Pisa matematik Pisa naturfag

470 460 450 2000

2003

2006

siger Lóa Björk Jóelsdóttir, der sammen med sin kollega Kaj Østergaard har skrevet den danske Pisa-rapports matematikdel.

MATCHER FÆLLES MÅL

Ifølge Lóa Björk Jóelsdóttir kan matematiklærere derude trygt fastholde fokus på den del af undervisningen, der handler om at løse virkelighedsnære problemstillinger, forstå, fortolke og argumentere. I hvert fald hvis Danmark skal klare sig godt i Pisa.

Men det er netop også de kompetencer, Fælles Mål for den danske folkeskole vil have lærerne til at arbejde for. Her lyder formålsparagraffen for faget matematik: “Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv”.

Formålsparagraffen deler blandt andet et virkelighedsnært fokus med Pisa, lyder det fra forskeren.

“Selvfølgelig er Pisa digital og en prøve, der ikke tillader samarbejde, hvilket man ofte ville gøre i virkeligheden. Men udgangs-

2009

2012

2015

2018

punktet og det ultimative mål er, at eleverne skal kunne bruge de værktøjer, man tilegner sig i matematik, i den virkelige verden. Det kan vi genkende fra dansk kontekst”.

Desuden fortæller Lóa Björk Jóelsdóttir, at der er kommet en smule mere teknologiforståelse ind i Pisa 2022, end der har været før. Det, som på engelsk kaldes computational thinking.

GÅ IKKE I PANIK – IGEN

Chokbølgerne rullede populært sagt over landet, da den allerførste Pisa-undersøgelse udkom i starten af nullerne. Danske elever var slet ikke så kloge, som vi gik og troede, og skolen lykkedes heller ikke med at løfte eleverne ud af den negative sociale arv. Det blev en uddannelsespolitisk identitetskrise.

Kun få år efter chokket indførte politikerne de nationale test. Test, der blandt andet skulle rette op på de skuffende resultater, men som ifølge kritikerne måler alt for snævert og blandt andet har bidraget til et overdrevent fokus på dansk og matematik og en alt for boglig skole. På bekostning af blandt andet det praktiske element.

PRISEN FOR EN PISA Det er den danske stat ved Børneog Undervisningsministeriet, der finansierer Danmarks deltagelse i Pisa-undersøgelserne, som organiseres af den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Den oprindelige kontrakt med Danmarks Statistik og forskningsinstituttet Vive om gennemførelsen af Pisa 21 var på godt 17 millioner kroner, men udskydelsen til 2022 som følge af coronapandemien betød en forøgelse af prisen, og kontrakten blev udvidet til knap 20 millioner kroner. Dertil kommer det danske bidrag til OECD’s Pisa-kontor på 0,6 millioner kroner årligt. I alt har Danmark brugt cirka 110 millioner kroner på at deltage i Pisa-undersøgelserne siden 2000.

“Pisa er ikke en færdighedsprøve, og faktisk vil nogle måske mene, at opgaverne er for teksttunge“.

Lóa Björk Jóelsdóttir, ph.d., lektor ved Via University College

Som daværende undervisningsminister Bertel Haarder sagde på skoletopmødet i Sorø i august 2023 i en diskussion om den glemte praksisfaglighed: “Jeg var minister, dengang Pisa-chokket kom, og der tænkte vi, at det at gøre eleverne til dygtigere læsere, det ville ikke kunne gøre nogen skade. Men det kunne det så måske alligevel”.

Generelt opfordrer Lóa Björk Jóelsdóttir også politikerne til ikke at reagere for hurtigt eller voldsomt på Pisas resultater, når de kommer.

“Det handler om at sige: Okay, der er denne her sammenhæng, eller der er sket denne her fremgang eller nedgang i kompetenceniveau.

Hvad skyldes det mon, hvor ligger forklaringen? Hvordan kan vi eventuelt styrke de forskellige elevgrupper?”

“Lige meget hvad er det vigtigste, at politikernes initiativer og tiltag sker i samarbejde med matematiklærere og eksperter på området”.

ALLE TEST MÅLER FORSKELLIGE TING

Lóa Björk Jóelsdóttir vil ikke komme ind på, om Pisa ligefrem er mere præcis og nøjagtig end for eksempel nationale test eller afgangs-

Pisa siger ikke noget om den enkelte skole eller lærers matematikundervisning. Men man kan sagtens bruge resultaterne til at reflektere over sin egen undervisning, siger Lóa Björk Jóelsdóttir. Vel at mærke uden at afsløre noget om Danmarks placering i Pisa-undersøgelsen. Følg med på folkeskolen.dk den 5. december.

Folkeskolen

19

2023

29

Pisa 2022

“Det handler om at sige: Okay, der er denne her sammenhæng, eller der er sket denne her fremgang eller nedgang i kompetenceniveau. Hvad skyldes det mon, hvor ligger forklaringen? Hvordan kan vi eventuelt styrke de forskellige elevgrupper?”

Lóa Björk Jóelsdóttir, ph.d., lektor ved Via University College

prøverne. Men hun fremhæver, at alle test måler forskelligt og har både fordele og ulemper.

“Afgangsprøverne er jo en evaluering af den enkelte elevs færdigheder og kompetencer som beskrevet i Fælles Mål, hvor Pisa er et politisk værktøj med fokus på det, som OECD har defineret som mathematical literacy. Det er meget svært at sammenligne”.

Derfor er et af Lóa Björk Jóelsdóttirs hovedbudskaber, at både lærere, ledere og politikere bør bruge Pisas resultater med en ophøjet ro og lade dem være til inspiration, frem for at man konkluderer noget generelt om de 15-åriges matematiske niveau.

“Vi kommer til at stå med et tal, et gennemsnit for de 15-åriges niveau i forhold til de andre år og i forhold til andre lande. Og det siger jo i virkeligheden ikke ret meget. Til gengæld er der nogle interessante sammenhænge i forhold til eksempelvis køn og etnicitet samt elevernes resultater for de forskellige niveauer og emneområder, som måske giver nogle mønstre, man kunne undersøge yderligere”.

Hun understreger også, at Pisa ikke siger noget om den enkelte skole eller lærers undervisning. Men at man sagtens kan bruge resultaterne som et refleksionsværktøj. For eksempel vil det give rigtig god mening at gennemgå nogle af de opgaver, som Pisa frigiver til offentligheden, for at se, hvad eleverne egentlig bliver testet i. Måske kan både opgavetypen og ikke mindst definitio-

30

nen af mathematical literacy bruges til inspiration i egen undervisning, siger Lóa Björk Jóelsdóttir.

“Man kan altid kigge ud over sin klasse eller skole og drage nogle paralleller mellem resultaterne og de tendenser, man ellers ser hos eleverne. Det kan være, at der er udfordringer med at læse teksttunge matematikopgaver, som man jo skal i Pisa. Der kan Pisa give nogle anledninger til at reflektere over, hvor man kunne yde ekstra indsatser inden for forskellige elementer”.

“Men det er jo læreren, der kender sin klasse bedst. Det er ikke muligt at konkludere noget om sine egne elever hverken som lærer eller som skoleleder ud fra det, vi får at vide fra Pisa, men man kan se på trends for de danske elever og reflektere i forhold til egen elevgruppe”.

Ud over selve de matematiske opgaver undersøger Pisa også de 15-åriges oplevelser med matematik. Pisa-deltagerne har svaret på et spørgeskema om, blandt andet hvordan de oplever digitale værktøjer, arbejdsro, motivation og angst i forhold til matematik.

“Og det er måske mere spændende at tage op. Hvorfor oplever de elever det på denne her måde, hvis man sammenligner med eksempelvis andre nordiske lande, hvor kulturen ellers ligner den danske?” siger Lóa Björk Jóelsdóttir. emo@folkeskolen.dk

IKKE EN FOLKESKOLEMÅLING I modsætning til de universitetsdrevne internationale undersøgelser som Pirls (læsning) og Timss (matematik og naturfag) tester Pisa-konsortiet ikke bestemte klassetrin. I stedet er det 15-åriges kompetencer, der testes.

Pisa-konsortiets medarbejdere tager ud på folkeskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier og gennemfører testen blandt 15-årige elever udtrukket som en stikprøve af unge, der er indskrevet på en uddannelsesinstitution og er mellem 15 år og to måneder og 16 år og tre måneder på testtidspunktet. I Danmark deltog cirka 12.000 elever i testen i foråret 2022. Andelen af unge i Pisa-alderen, der går i folkeskolen, er faldet støt, siden Danmark for første gang deltog i Pisa i 2000, blandt andet fordi stadig flere unge tager et år på efterskole. Ifølge Danmarks Statistik var andelen af uddannelsessøgende 15-årige, der var indskrevet i en folkeskole i oktober 2022, 54,4 procent.

Lærere: Vi bruger ikke Pisa For to matematiklærere er Pisa mildt sagt et dårligt værktøj, når det gælder om at planlægge undervisningen og beslutte sig for, hvad eleverne skal kunne. Det er nemlig alt for langt væk fra klasseværelset. I stedet bruger de deres egen dømmekraft og samarbejdet med kollegerne.

Begge lærere mener til gengæld, at test i en eller anden form er nødvendigt både for deres egen og for politikernes skyld.

Hvad er dit forhold til Pisa?

Jens Hareskov Christensen, matematiklærer og -vejleder i udskolingen på Hummeltofteskolen i Virum

”Jeg tror aldrig, jeg har set Pisa-resultater. Jeg har en fornemmelse af, at resultaterne ikke er tilfredsstillende, men det er ikke noget, jeg bruger i min undervisning eller skæver til på den måde. Der findes alle mulige test, og jeg tror, at man som lærer har bedst af at bruge viden, test og erfaringer, man selv gør sig i undervisningen på egen skole, til at danne sig et overblik.

Ellers kan der jo komme en test den ene uge, som siger det ene, og en anden test den anden uge, som siger noget andet. Jeg tror heller ikke,

Hvad er dit forhold til Pisa?

Susanne Stenstrup, matematiklærer og -vejleder på Vestervangsskolen i Randers

”Det er jeg ret ligeglad med, for at være ærlig. For mig føles det meget løsrevet fra den almindelige undervisning, og selvom der er nogle dygtige folk bag, og testen sikkert er fin, så har det bare ikke så meget med mig og mine elever at gøre. Der kan jeg mere se en fidus i at gøre de nationale test bedre. Så når vi for eksempel får at vide, at nu skal eleverne kunne det og det, så kan man hurtigt æn-

man som lærer så nemt bare kan ’lade sig inspirere’ af testresultater og på baggrund af det udvikle undervisning. Det kræver, at alle på skolen er med på det, og det er en meget mere krævende proces end ’bare lige’”.

Hvordan forstår du gode matematikkompetencer? ”Jeg synes, at man i årevis i alt for høj grad har forklaret matematik, i stedet for at eleverne selv skal komme frem til løsninger og undersøge matematikken. På vores skole er vi inspirerede af, hvordan de gør i Japan, hvor der er fokus på

dre i testen, så den fokuserer på netop de ting. Så man som lærer har et redskab, hvor man hurtigt kan se: Okay, hvor står vi nu? Og selvfølgelig skal vi have test i skolen, der skal være et styringsredskab. Men Pisa er helt underordnet for mig”.

Hvordan forstår du gode matematikkompetencer? ”For mig er matematik et dannelsesfag, hvilket selvfølgelig kan være svært at over-

problemløsning, og hvor eleverne er rigtig gode til det. Så hos os er det det, vi fokuserer på, når vi skal udvikle og forbedre vores matematikundervisning.

Men jeg savner, at man nationalt udstikker nogle mere konkrete mål for, hvad det er vigtigt, at eleverne skal kunne.

Efter min mening er Fælles Mål meget abstrakte og svære at bruge. Jeg vil gerne have, at nogen siger: Godt, de her elever i 5. klasse, de skal kunne det og det. Og så er det lærernes opgave at finde frem til, hvordan vi så gør det bedst.

Pisa-resultaterne er for mig vanskelige at bruge fremadrettet”.

bevise eleverne om. Men matematik er meget mere end at lære brøker og ligninger. For det handler om at kommunikere til eleverne, at den ligning, de sidder og udregner lige nu, den gavner at kunne i det virkelige liv. Det samme gælder med procentregning eller det at kunne gennemskue, om en skattelettelse på ti milliarder er meget eller lidt og for hvem.

Matematik er dannelse og grundlæggende for at kunne deltage i samfundet”.

Folkeskolen

19

2023

31

VA LG 2023

Valg til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Danmarks Lærerforening skal have ny hovedstyrelse.

Den nye hovedstyrelse bliver valgt for perioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2027.

Fraktion 3:

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse består af formanden, næstformanden og 19 valgte medlemmer, hvoraf ét medlem vælges blandt pensionister og efterlønsmodtagere (fraktion 4).

Herudover er formanden for Skolelederforeningen og formanden for Lærerstuderendes Landskreds også en del af hovedstyrelsen.

Valggruppe 2:

Valget til hovedstyrelsen foregår fra 23. november til 5. december 2023. Alle stemmeberettigede medlemmer vil modtage en mail med et link til afstemning, når valget åbner den 23. november kl.

9. Afstemningen slutter den 5. december kl. 16.

• Ledere, der ikke er medlemmer af Skolelederforeningen

Fraktion 4:

• Pensionister og efterlønsmodtagere Medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds og Skolelederforeningen har ikke stemmeret til hovedstyrelsesvalget, da de to medlemsgrupper er repræsenteret i hovedstyrelsen via deres formand. Særlige medlemmer (fraktion 6) har ikke stemmeret.

Stemmeret til hovedstyrelsesvalget

Følgende medlemsgrupper har stemmeret til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening: Valggruppe 1:

Fraktion 1

• Lærere, konsulenter uden ledelsesfunktioner med flere

Fraktion 2:

• Børnehaveklasseledere

32

SÅDAN STEMMER DU Der åbnes for afstemningen den 23. november 2023 kl. 9. Alle stemmeberettigede medlemmer vil modtage et link til afstemning. Modtager du som stemmeberettiget medlem ikke et link, er der mulighed for at afgive dine stemmer via Danmarks Lærerforenings hjemmeside med MitID.

TINE AGENSKOV

1.-suppleant: Mette Bertel Kreds 152

2.-suppleant: Charlotte Bogø Rasmussen Kreds 150

Thy-Mors Lærerkreds - kreds 145

Stillere:

Næste år fylder DLF 150 år. 150 år, hvor vi som medlemmer har forstået, at sammen er vi stærke. Fællesskabet gør, at vi kan påvirke og ændre tingene i den rigtige retning.

Hvad er så den rigtige retning?

I dag er DLF dem, de andre gerne vil lege med. Vi har derfor fået mulighed for at indgå alliancer. Alliancer, der har givet os indflydelse, og dét er den rigtige retning. Et DLF med indflydelse.

Vi er kommet et stykke af vejen med nogle af de ting, der ikke koster de store penge. Nu har vi brug for, at der sættes økonomisk handling bag. Skåltaler og pæne ord er ikke nok. Der skal investeres i folkeskolen. Dét bliver en af de store opgaver for en ny hovedstyrelse.

Efter otte år i hovedstyrelsen har jeg (af natur en utålmodig sjæl) lært, at tålmodighed er en dyd i politik.

Det handler om det lange, seje træk, hvor man sommetider må ud på omveje og biveje for at få det, man rigtig ønsker sig:

• En bedre økonomi til folkeskolen • Ordentlige rammer omkring inklusion • Større frihed til lærerne.

OK24 ligger lige om hjørnet. Her bliver den store opgave at sikre reallønnen, for lønnen er altid vigtig – uanset hvor glad man er for sit arbejde. Men denne gang kommer vi forhåbentlig også til at forhandle på andre områder. For eksempel mulighed for kompetenceudvikling gennem et helt arbejdsliv.

En ikke ubetydelig del af vores løn indbetales hver måned til Lærernes Pension. Her håber jeg igen at få plads i bestyrelsen og derved være med til at sikre gode og grønne pensioner.

En hovedstyrelse har de bedste muligheder for at træffe kvalificerede beslutninger, når den er bredt sammensat fra store og små kredse, fra land og by og af mænd og kvinder.

Så stem på Tine Agenskov.

KRESTEN DAHLMAND ANDERSEN

Mia Kristensen Engstrøm 145 • Charlotte Holst Høybye 145 • Helle Bang 150 • Peter Olsen 145 • Majbrit Birk Clausen 150 • Niss Ribergaard 150 • Karin Villadsen 145 • Jann Aage Friis Søndergaard 145 • Lis Gjørret Nørgaard 145 • Alice Filtenborg Visby 145 • Lotte Berg 145 • Gitte Roland Christensen 145 • Susanne Børsting 145 • Søren Jacobsen 150 • Lars Qvist Brøner 152 • Helle Rosenhøj 145 • Martin Thomsen 152 • Anne-Mette Højgaard 152 • Randi K. Krøgholt 150 • Tina Gabel 152 • Lone Anderson 152 • Anita Andersen 145 • Philip Lehn Brand 145 • Helen Jensen 150 • Christian Langeskov Christensen 152 • Trine Halkjær Sørensen 152 • Charlotte Skjønning Christensen 150 • Dorte Nørgaard 152 • Michael Abildgaard 152 • Morten Kortbek Martinussen 145 • Claus Rossen 150 • Henrik Johnsen 150 • Jan Ditlev Jensen 150 • Anitta Hole 152 • Heidi Ahlers 145

1.-suppleant: Helle Brinch Larsen Kreds 42

2.-suppleant: Christina Even Kreds 51

Roskilde Lærerforening – kreds 41 Stillere:

Jeg er lærer og tillidsrepræsentant på Klostermarksskolen og kredsstyrelsesmedlem i Roskilde Lærerforening.

Fagforening handler om fællesskab. I Danmarks Lærerforening skal vi styrke vores fællesskab for at kunne flytte folkeskolen i den rigtige retning og sikre medlemmerne ordentlige arbejdsvilkår.

Som hovedstyrelsesmedlem vil jeg arbejde for, at fællesskabet rækker helt ud til alle medlemmer. Det er der, vi finder foreningens hjerte, og der, vi kan finde løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Aktive medlemmer Danmarks Lærerforening skal være sine medlemmer og understøtte fællesskabet ved at være en samlende kraft. Vi skal skabe deltagelsesmuligheder ud over det politiske, hvor aktiviteten er det, vi mødes om. Det skal vi, fordi det styrker vores professionelle fællesskab.

Professionsidealet Jeg vil arbejde for, at Danmarks Lærerforening tager udgangspunkt i professionen. Vores virke skal basere sig

på, hvor vi vil hen med vores profession, og hvad vi vil udrette som fagprofessionelle i folkeskolen.

Professionsidentitet skal også være bærende for foreningens arbejde for medlemmer uden for folkeskolen. Vi skal sikre, at vi arbejder for alle faggrupper i Danmarks Lærerforening.

Sammen om skolen Jeg vil arbejde for, at Danmarks Lærerforening bliver kendt for at bygge broer.

Det skal vi, fordi resultater opnået i samarbejde med de andre interessenter i skolen vil være blivende. Jeg går ind i hovedstyrelsen for at styrke vores folkeskole gennem samarbejde.

Dette er midler til at løse de udfordringer, vi står I hver dag: inklusion, arbejdsvilkår, underfinansiering og rigide politiske mål.

Vi kender de udfordringer, vi skal håndtere – det vigtige er, at vi gør det rigtigt.

Line Hultengren 026 • Betina Elmdam 052 • Per Skovsgaard 041 • Lasse Lohmann 041 • Hans Junker 052 • Allan Rosendahl Hounsgaard 052 • Karen S. Munk 041 • Jesper Nielsen 052 • Louise Villadsen 052 • Conni Andreassen 041 • Carsten Wagner 041 • Sofie F. Olsen 041 • Marie Nimb 041 • Astrid Matthiesen 133 • Mikkel Kristiansen 133 • Lars Levin Andersen 051 • Dan-Erik Walter Stenbæk 042 • Philip Engholm Larsen 041 • Mads Suren Kristiansen 041 • Lis Villum Sørensen 041 • Line Bedin 041 • Jacob Bøgh Andersen 061 • Rikke Møller Pedersen 153 • Pia Olsen Borregaard 051 • Anders Christensen 051 • Anne Jensen 042 • Per Flemming Brinckmann 042 • Lone Sønderby Kristensen 133 • Karen Asholt London Pedersen 041 • Jakob Jellum-Abildgaard 030 • Tobias Zimling Kristiansen 019 • Tina Svarre Hasselager 041 • Rune Mikael Kent 041 • Signe Voigt Vadskær 011

Folkeskolen

19

2023

33

RIKKE GIERAHN ANDERSEN

1.-suppleant: Andreas Ravn Skovse Kreds 133

Stillere:

Århus Lærerforening – kreds 133

Jeg genopstiller til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, fordi jeg stadig nærer en dybfølt ambition om, at vi kan forandre den danske folkeskole til det bedre og forbedre vilkår for medlemmer ansat i og omkring folkeskolen. Gennem samarbejde kan vi skabe mærkbare og holdbare resultater.

At lykkes med undervisningen er motivationen for at blive og forblive lærer. Her er faglig indflydelse og udvikling, et stærkt kollegafællesskab og et godt arbejdsmiljø grundlæggende. Vi skal kæmpe for mere tid til nærvær, ro og trivsel, så båndet mellem lærer og elever styrkes.

have ændret på ved at omsætte vores store viden i DLF til fælles handling, så medlemmer kan trives bedre i hverdagen.

Nationalt skal der ryddes op i stoftrængslen og i de faglige mål. Byrådene skal droppe overstyring og projektitis. Styringskæden skal vendes på hovedet, så skolen kan få større råderum. "Sammen om skolen" er et stærkt partnerskab, som kan realisere nogle af de forandringer, vi har drømt om siden skolereformen i 2014.

DLF skal fortsat presse massivt på for at få åbnet den store pengekasse med milliarder, så der kommer reelle

Der er brug for færre lektioner, mere tolærertid og øget selvbestemmelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af lærerarbejdet.

Alt for mange lærere oplever stress grundet højt arbejdstempo, følelsesmæssige krav og komplekse inklusionsopgaver. Tiden til at planlægge en varieret undervisning er utilstrækkelig. Det arbejdspres skal vi

investeringer i almenundervisningen og forebyggende støtte til elever med behov.

DLF står over for vigtige beslutninger med overenskomster, folkeskolens økonomi og rekruttering, og derfor er der brug for min erfaring ved fagforeningens runde bord.

THOMAS ANDREASEN Næstved Lærerkreds – kreds 61

2.-suppleant: Ulla de Boer Kreds 133

Adrian Bay Lund 133 • Kirsten Børsting Høgh 133 • Malene Beckman 134 • Trine Gunge Meulengracht 133 • Mathias Sonn Jørgensen 133 • Jens Smidth Kjølby 133 • Jesper Martinus Illeborg 133 • Camilla Sørensen 043 • Camilla Korshøj Schiby 137 • Dorthe Skole 151 • Jenny Lyngklip Strøm 133 • Tove Willumsen 133 • Yasmin Mustapha 133 • Gitte Wittendorff 133 • Mikkel Moran Behnke 133 • Mai-Britt Holmgård Bak 132 • Tine Sabroe Graversen 137 • Gunner Kjerulf Poulsen 103 • Lise Drescher 133 • Troels Luun Nautrup 133 • Lise Krage 131 • Stine Kratmann 133 • Anja Katrine Sejerup 133 • Carsten Brask Trillingsgaard 133 • Mette Mejdal Wolff 133 • Christine Ulrich Møller 133 • Gunni Østergaard Petersen 133 • Lars Spanggaard 133 • Line Sandager Østersø 133 • Thomas Johansen 133 • Mette Hindsgaul 133 • Susan Conrad 133 • Lone Krognos 133 • Sine Høegh 133 • Anette Engedal Christensen 133 • Rasmus Hemmer Hansen 133 • Layal S. Al Mohamad 133 • Henrik Sørud 133 • Merete Jensen 130 • Maria Fenger Svendsen 133 • Karl Peter Edney 133 • Anne Cecilie Kristensen Blaabjerg 133 • Kristina Eiberg Koch 133 • Jesper Hejndorf 133 • Susanne Stenstrup 130

1.-suppleant: Mette Brendstrup Laursen Kreds 60

2.-suppleant: Lise Vadsager Kreds 50

Stillere:

Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution Samarbejdet omkring folkeskolen er blevet styrket de seneste år. Det er godt, og det skal i 2024 resultere i forbedringer af arbejdsforholdene for alle medlemmer, hvor alle oplever større indflydelse på eget arbejdsliv.

Alle medlemsgrupper skal ligeledes mærke lønudvikling og forbedring af reallønnen ved OK24.

Det faktum, at der stilles stadig større krav til skolerne og samtidig afsættes færre resurser, er et kæmpe-

give alle elever den rette undervisning og samtidig holde til et helt arbejdsliv.

DLF er en af Danmarks stærkeste fagforeninger. Jeg vil fortsætte arbejdet med at gøre DLF endnu stærkere.

Vi skal sammen med andre fagforeninger sætte dagsorden for udviklingen af Danmark med bedre velfærd, mere lighed og flere gode liv. Det er for mig helt afgørende, at folkeskolen er det sted, hvor langt de fleste

pres på arbejdsmiljøet. Når lærernes retssikkerhed trues, kan de ikke gå trygt på arbejde. Det påvirker den enkeltes arbejdsmiljø og forringer vilkårene for at levere god undervisning. Jeg vil arbejde for, at politikerne skal få mål og resurser til at hænge sammen, også på tværs af kommunerne. Vi ser store forskelle på de økonomiske muligheder, der er for at holde skole, i de enkelte kommuner. Der er brug for handling, så lærerne kan

elever går i skole. I folkeskolen skal elever mødes på tværs af sociale skel, dermed skabes forudsætningerne for sammenhængskraften i Danmark. Denne sammenhængskraft er udfordret af de seneste mange års nedskæringer på folkeskoleområdet, hvilket har resulteret i, at mange lærere og elever har forladt folkeskolen.

Udviklingen skal vendes. Et samfund i balance starter i folkeskolen.

34

Kristian Jensen 060 • Jacob KofoedHansen 060 • Rosa Beirt Jørgensen 061 • Erik Alvin Madsen 060 • Chalotte Langgaard 060 • Louise Ihlermann Andersen 060 • Trine Nymann Andersen 060 • Sofie Tokehøj Lundby 060 • John Olesen 060 • Lise Margot Melbye 060 • Jens Peter H. Mikkelsen 060 • Charlotte Corneliussen 061 • Stine Tange Jørgensen 054 • Lise-Lotte Fallenius 061 • Henrik Baden 061 • Lise-Lotte Rasmussen 061 • Charlotte Nielsen 061 • Heino Bo Hansen 061 • Christina Frænde 061 • Katrine Bjerre 061 • Birgitte Bertelsen 068 • Rasmus Omann Lyngsøe 068 • Pernille Mette Obdrup 060 • Tanja Egevang Hansson 060 • Søren Pedersen Eriksen 061 • Jacob Skeel Villemoes 050 • Henrik Lund Nielsen 054 • Mathias Ehrenberg 061 • Maj-Brit Kusk 061 • Silvija Kazia Andersen 054 • Susanne Køhler 068 • Anne Cecilie Thornild 061 • Jacob Seersholm 054 • Stine Leschly Schultz 054 • Rene Rygaard Jensen 068 • Heidi Buhl Olsen 060 • Birgitte Lehrmann 050 • Kim Due Christiansen 068 • Ingelise Jørgensen 050 • Stine Baad Clausen 060 • Pia Sundberg 061 • Lise-Lotte Horn Jakobsen 061

PERNILLE GAARDE BENDIX

1.-suppleant: Peter Steen Jensen Kreds 11

2.-suppleant: Tea Wagtberg Rasmussen Kreds 86

Københavns Lærerforening – kreds 11 Stillere: Christina Møller 011 • Anita Faxhøj 011 •

Jeg er stolt af at være lærer og af folkeskolen; men jeg er bekymret over arbejdsvilkårene og folkeskolens udvikling. Derfor stiller jeg op til hovedstyrelsen. Min erfaring er 20 år som almenlærer, 3½ år i kredsbestyrelse med fokus på arbejdsmiljø og A20, seks år som kongresdelegeret og fire år som lokalpolitiker i Københavns BR. Se også: kortlink.dk/2n8r8, kortlink.dk/2n8r9, kortlink.dk/2n8ra.

Arbejdsvilkår • God undervisning forudsætter den nødvendige tid til forberedelse.

• Balance mellem tid og opgaver, for eksempel med tid på alle opgaver.

• Den pædagogiske og faglige debat og indflydelse på arbejdspladsen skal genetableres.

• Det er ikke den enkeltes opgave at løse dårligt arbejdsmiljø med støj, uro, stress, inklusion og utryghed. Et sundt arbejdsmiljø er svaret på rekruttering og fastholdelse.

• Nationale test og overgangsprøver skal afskaffes, og prøveantallet sænkes.

Foreningsdemokrati og sammenhold • DLF har kolossal styrke og gennemslagskraft. Vi er afhængige af, at medlemmerne oplever at blive lyttet til, og at DLF’s fagpolitiske arbejde har betydning på arbejdspladsen. Det forudsætter inddragelse, tydelig kommunikation og en åben debat – også når den er svær, og der er uenighed.

• Vi skal understøtte initiativer fra medlemmer, tillidsrepræsentanter og kredse.

Skolen og samfundet omkring os • DLF skal stå vagt om fællesskabet og folkeskolens formålsparagraf. Skolen skal frisættes fra overstyring og kommunale projekter. Vi skal have tid og frihed til at tage professionelle valg.

• DLF skal fortsat kæmpe for en bedre økonomi til og prioritering af folkeskolen. Vi skal sammen med den øvrige fagbevægelse arbejde for udligning af ulighed og styrket velfærd.

Helle Hassenkam 030 • Eva Hansen 011 • Sengül Celik 011 • Line Behrens 011 • Henning Brusgaard Gebauer 033 • Per Vinberg Iversen 011 • Pernille Henriques 011 • Ditte Bruzelius Quevedo Espinoza 011 • Karen Krusell Sørensen 011 • Johan Elkjær 011 • Inge Thomsen 011 • Niels Wester-Andersen 011 • Sidsel BeierNielsen 012 • Lotte Wahlun Olesen 087 • Mads Due 034 • Jimmi Pedersen 011 • Kim Borgselius 011 • Lisbeth Lebæk Jespersen 011 • Annette Pii Hjørne Stærup 030 • André Grønkjær Christensen 018 • Mette Oksbjerg 011 • Stinne Hoelgaard Lorenz 011 • Rasmus Normann Dalberg 011 • Betina Roursgaard 011 • Michael Sand 011 • Miki Kalfner 011 • Claus Brandt Jakobsen 011 • Stine Voelsgaard Hansen 011 • Rikke Højlund Nielsen 011 • Anne Elgård 011 • Kenneth Vinther Filipsen 011 • Rasmus Hornecker 011 • Nikolai Knud Johansen 083 • Mathilde Anderson 011 • Susan Fick Kamstrup 091 • Mathias Vinding Johnsen 011 • Charlotte Ilm 011 • Henrik Nyman 011 • Ann-Louise Hoskins 011 • Nina Thilo Funder 011 • Mikkel Elsinger 011 • Jesper Højgaard 011 • Lena Hounde 011 • Betina Lott 011 • Nanna H. Andersen 011 • Mikkel Egede Herskind 011 • Maria Teresa Jamrozy Bertelsen 011

PER LUNDSGAARD BRECKLING

1.-suppleant: Maja Gundermann Østergaard Kreds 100

Fredericia Lærerkreds – kreds 112

2.-suppleant: Kim Jørgensen Kreds 103

Stillere: Kate Kikkenborg Thøgersen 103 • Stig Bundgaard Andersen 100 • Janne Møller Madsen 112 • Niels Mølgaard Jepsen 100 • Søren Gylling Konradsen 112 • Jonas Edison Holm 112 • Walther Kastaniegaard 103 • Lea Marie Juel Korsgaard 100 • Peter Aaen 100 • Lene Langsig Hansen 103 • Brian Alslöw 112 • Allan Matthiesen 100 • Signe Nielsen 100 • Marianne Bondesen Rasmussen 100 • Lisette Uldall Juhl 100 •

DLF er en af Danmarks stærkeste fagforeninger. Det er vi, fordi vi har et stærkt professionssammenhold, fordi vi er en troværdig samarbejdspartner, fordi vi har en høj organisationsprocent, og fordi vi altid argumenterer med baggrund i medlemmernes erfaringsgrundlag og den nyeste forskning. Vi har til stadighed fokus på vores medlemmers arbejdsforhold og arbejder via alle kanaler for at forbedre dem både centralt og lokalt. Dette skal vedligeholdes, forbedres og udvikles i den kommende hovedstyrelsesperiode. Derfor stiller jeg op igen for fortsat at kunne bidrage til dette med en viden og et blik fra og til kredsene i Esbjerg, Varde og Fredericia.

DLF har i denne hovedstyrelsesperiode forhandlet en arbejdstidsaftale A20/21 på plads, og realiseringen af denne har fyldt meget i DLF’s arbejde centralt og lokalt.

Vi skal fortsætte og intensivere dette arbejde i den

kommende tid, og bliver resultaterne ikke tilfredsstillende for vores medlemmer, så må vi genforhandle arbejdstidsaftalen. Helt enkelt.

Sammen om skolen har vist og viser til stadighed, at vi kan opnå mange resultater med en samarbejdende tilgang. Der vil komme flere løsninger på nogle af de organisatoriske og pædagogiske problematikker, der fylder på skolerne for elever, forældre og lærere. Det er dog ikke nok, vi skal fremover intensivere vores indsats for at få både Christiansborg og kommunerne til at forstå og til at investere i en folkeskole, der ganske enkelt er underfinansieret. Dette er folkeskolens største problem!

Jeg er klar til at fortsætte arbejdet med at forbedre medlemmernes forhold (i DLF, Lærernes Pension og Lærernes A-kasse) i en ny hovedstyrelsesperiode, hvis medlemmerne genvælger mig.

Lone Odgaard 100 • Michael Nørregaard Jørgensen 103 • Maria-Louise Rohde Pedersen 100 • Per Jørgensen 100 • Carsten Poulsen 100 • Susanne Kjerrumgaard 100 • Catharina Møbjerg Hansen 100 • Jonas Tauman 100 • Anders Holmgaard Jensen 112 • Helle Sohn 112 • Rasmus Vejen Jensen 112 • Bjarne Alsaker 103 • Stine Sejer Foged Olsen 112 • Lars Jytzler 103 • Lone Erlandsen 112 • Povl Wichmann Nielsen 112 • Siska Schjermer 112 • Carsten Bonde Jensen 112 • Hanne Lassen 100 • Thor Christiansen 112 • Tina Fink Kjærulf 103 • Allan Thomsen 112 • AnneDorthe Bank Florup Johnsen 103 • Hanne Kjeldsen 112 • Lisbeth Peytz 103 • Thomas Theilgaard Sørensen 100 • Lars Overgaard Larsen 100 • Karsten Munk Nielsen 100 • Katrine Siri Damkier 112 • Christian Ellekrog 112 • Mette Wichmann 112 • Line Illum Sørensen 112 • Lisbeth Lykke Christensen 103 • Flemming Lyhne 103 • Marianne Herlufsen 112

Folkeskolen

19

2023

35

PALLE DONS-HELTOFT

1.-suppleant: Grethe Funch Pedersen Kreds 51

2.-suppleant: Steen Bak Henriksen Kreds 80

Sønderborg Lærerkreds – kreds 91

Stillere: Kenneth Skau Jørgensen 091 • Nils Højsager 091 • Steffen Holm 050 • Ole

Jeg stiller op til valget til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening for fraktion 4 fordi: Fraktion 4 i Danmarks Lærerforening er et stort fællesskab. Det bygger på et stort engagement og omfattende aktivitet i alle kredse rundt i landet.

• Synlighed om fraktion 4's arbejde • Tæt samarbejde med kredsene • Gode rammer om det faglige, sociale og kulturelle arbejde • Klare rammer i foreningens love og regler • Større opmærksomhed fra Folkeskolen • Fokus på pensionistlivet er nogle af overskrifterne i det kommende arbejde i

Det bør være naturligt, at kredsene inddrager fraktion 4's bestyrelser i kreds-, tillidsmands- og medlemsmøder, når der er relevante emner for pensionisterne.

Fraktion 4-bestyrelserne skal for kredsene være en bevidst del af kredsenes daglige arbejde.

Det er meget vigtigt at huske på, at det er de pensionerede lærere, der er Lærerforeningens kulturbærende centrum.

De lærere, der nærmer sig pensionsalderen, skal opleve vores fællesskab, så de kan se, at fraktion 4 er et vigtigt sted at være med og engagere sig i, når man bliver pensioneret.

Vi skal arbejde for gode og fleksible ordninger for

fraktion 4.

lærere, der ser frem til en pensionisttilværelse.

Det store arbejde i hovedstyrelsen, i årsmødet og i kredsene er vores basis for at sørge for et godt og indholdsrigt pensionistliv i vores fællesskab som lærere.

Det arbejde vil jeg gerne fortsætte og udbygge i de kommende år.

Det store faglige, sociale og kulturelle arbejde, der ydes i de enkelte kredse, er utrolig vigtigt for de pensionerede læreres bibeholdelse af en faglig identitet som lærer.

Derfor skal Lærerforeningens og kredsenes arbejde for seniorerne gøres mere tydeligt og synligt.

Stisen 091 • Knud Bent Rasmussen 091 • Esben Jensen 091 • Knud Erik Jensen 134 • Jørgen Menne 091 • Irma Trebbien 080 • Jane Thude 095 • Hanne-Grethe Caspersen 054 • Jytte Smed 080 • Karin Frischmuth 104 • Elisabeth Abildgaard 013 • Kirsten Mostrup 050 • Anders Bondo Christensen 091 • Inger Bolander Simpnsen 153 • Gurli Kofoed 041 • Kirsten Morild Lorenzen 111 • Elin Mortensen 052 • Tove Krøger 041 • Jan Erik Olsen 051 • Ebbe Nørtved 053 • Birgith Møller Baagø 044 • Lars Lorenzen 093 • Jytte Byg 163 • Kirsten Sig Bethge 163 • Erik Eriksen Jessen 111 • Karen Mach Rasmussen 092 • Bitten Finnerup 092 • Vibeke Appel 093 • Lisbet Helweg Strachan 020 • Stine Preston 113 • Olga Skov 103 • Preben Huus 122 • Steffen Rasborg 091 • Ronald Leif Balle Jensen 033 • Doris Stengaard Villumsen 153 • Preben Vils Pedersen 122 • Jette Sulsbrück 023 • Per Rysbjerg 145 • Sonja Brauer Rasmussen 012 • Anne Marie Jørgensen 091 • Anne Møller Andresen 091 • Karin Margrethe Nielsen 131 • Annemette Heltoft 091 • Jens Jakob Skovmand 030 • Jørn Henrik Kokkendorff 133 • Kim Kristian Overbye 132 • Lars Storgaard Andersen 100

REGITZE FLANNOV

1.-suppleant: Jesper van Vliet Tews Kreds 37

2.-suppleant: Michael Bie Andersen Kreds 34

Frederikssund Lærerkreds – kreds 37

Stillere:

Fælles fagforening – respekt for lærerarbejdet Finansiering af folkeskolen må ikke betragtes som udgifter, men som investeringer, der betaler sig for fællesskabet såvel som for den enkeltes livskvalitet. Vi skal have skabt bred national opbakning til, at folkeskolen er et fundament for vores velstand, velfærd, sammenhængskraft og demokrati.

Kravet om øget inklusion på almenområdet trækker store veksler på medlemmernes arbejdsmiljø og tærer på kræfterne. Alle elever har ret til god, varieret og motiverende undervisning i en folkeskole, som rummer både almen- og specialområdet. Skolen i dag har ikke de vilkår og rammer, som er nødvendige for, at lærere og børnehaveklasseledere kan løse de opgaver, som forventes.

Et godt og sikkert arbejdsmiljø er en forudsætning for fastholdelse og rekruttering af gode kolleger i folkeskolen.

skolen og i de kommende overenskomstforhandlinger, ved de centrale økonomiaftaler, og når vi lokalt arbejder med budgetter i kommunerne.

Med alt, hvad jeg har, vil jeg bidrage til, at vi fortsat udvider vores indflydelsesrum og kommer i mål med konkrete resultater for alle medlemmer.

Jeg arbejder for • En stærk fagforening, som skaber resultater for alle medlemmer • Investeringer i folkeskolen – en samfundsbærende institution • Professionens indflydelse som respekteret uddannelsespolitisk aktør • Investering i lærerstillinger – ret til kompetenceudvikling • Udvikling af arbejdstidsaftalen

Vi har omverdenens ører lige nu og kan med fordel være mere tydelige og sætte retning. Det momentum skal bruges i samarbejdet med parterne omkring folke-

• Et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medlemmer • Centrale og kollektive lønforhandlinger • Respekt for medlemmernes arbejde.

36

Marianne Bromand 034 • Marianne Juul Jensen 030 • Karina Hentzen 033 • Kenneth Jensen 037 • Ann Heymann Hansen 037 • Lisa Niebuhr 037 • Tina Petersen 037 • Merete Svalgaard Knuhtsen 035 • Torben Stensvig 037 • Christina Jørly Jensen 037 • Stine Thyge Johansen 037 • Inger Bennedbæk 037 • Henrik Søndergaard Jensen 037 • Pia Tjagvad 037 • Nicklas Lindholm Østergaard 037 • Tina Due 037 • Annette Johansen 037 • Pernille Prag 037 • Andreas Strøyer 028 • Thomas Georg Ulrich 029 • Jesper Bavnhøj 030 • Karen Raahauge 036 • Lise Fabricius Wadskjær 028 • Steen Herløv Madsen 033 • Jan Riis Olsen 030 • Louise Brandt 028 • Allan Nielsen 034 • Kristian Smith Larsen 029 • Zacharias Jensen 030 • Maibritt Deichmann 029 • Melina Neergaard Olsen 037 • Christina Gjerding 035 • Annette Hansen-Jacobsen 036 • Lisa Dalgaard Østerhegn 029 • Charlotte Munk 035 • Jesper Petersen 035

KATRINE FYLKING

1.-suppleant: Janne Riise Hansen Kreds 11

2.-suppleant: Jessica Uebelin Kreds 11

Københavns Lærerforening – kreds 11

Stillere: Brian Visby 011 • Søren Lau Rasmussen 011 • Marianne Wange 011 • Annelise Herløv Lund 019 • Kasper Kristensen 011 • Ceren Senoglu 011 • Kirsten Holm Larsen 019 • Johnny Jens Sørensen 011 •

Giv lærerne faglig frihed og de nødvendige resurser – folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår!

Connie Christensen 011 • Charlotte Forsberg 011 • Signe Dreyer 011 • Rebecca Gøttsch Hansen 011 • Allan Severin 011 • Mikael Kamstrup 019 • Marianne Toftgaard 026 • Christine Olsen

Ingen skal være i tvivl om, hvad Danmarks Lærerforening mener. Vi skal være en stærk og indflydelsesrig fagforening med en tydelig retning. Vores indsats er afgørende for, at lærerprofessionen kan vise vej, når politikerne tager beslutninger om skolen.

Der skal være rammer, der lader demokratiet leve på skolerne – hvor vi har arbejdsvilkår med reel indflydelse, hvor vi kan udfolde vores faglighed. De nødvendige resurser skal følge alle elever.

Det relationelle, dannelse og ånd, det, som ikke nødvendigvis er målbart, skal prioriteres. Vi skal med afsæt i en stærk politisk kapital insistere på, hvad der skal til.

Urimelige krav til lærerne og meningsløse tiltag i skolen skal altid modsvares. Vi skal værne om og skabe tryghed om vores ret til at udtale os åbent og offentligt.

Der skal prioriteres og sikres tid til forberedelse og være tid til alle opgaver. Der skal tages ledelsesansvar på alle skoler, og der skal ske et opgør med overstyring og kontrol. Frisættelse af fagligheden med professionelt råderum og den nødvendige økonomi vil kunne skabe positive forandringer. Besparelser skal ikke findes gennem frisættelse.

Jeg vil arbejde for fællesskabet og for vores sammenhængskraft, som kan styrkes, ved at vi får flere medlemmer ind i arbejdet og giver dem indflydelse på foreningens udvikling. Vi skal bruge alle kræfter i vores forening – fra hovedstyrelsen til læreren i det enkelte klasselokale.

De tillidsvalgte skal have gode vilkår. Alle ansatte skal være organiserede og arbejde under ordnede forhold. Vi skal arbejde for en stærk samlet fagbevægelse.

MARIANNE GIANNINI

013 • Peter Baike 019 • Ulla Erlandsen 013 • Daniel Denta 011 • Lars Bechager 011 • Kira Schlifer 011 • Per Gottfredsen Grammagnat 011 • Rikke Johansen 011 • Renas Kayaalp 011 • Mette Frederiksen 028 • Jan Frejlev 011 • Rasmus Danker Danielsen 011 • Mads Peder Søe 011 • Christian Peppercorn Blach 011 • Majbritt Nielsen 011 • Chris Hav 011 • Troels Thomsen 011 • Mads Bindslev Hansen 011 • Georg Miller 011 • Kathrine Hartmann Kristensen 011 • Erica Marie Liljefors 011 • Monica Edelmann 011 • Katrine Juul Jørgensen 011 • Sofie Moes 011 • Ditte Faurholm 011 • Jørn Husum 011 • Morten Randbøll Petersen 011 • Stine Kjæp Larsen 011 • Per Norman Hansen 011 • TinaElse Aabo 011 • Birgitte Winding 011 • Cristian H. Borch 011 • Christina Rinaldo 011 • Peter Jensen Sylvest 011 • Simon Rehfeld 011

1.-suppleant: Tina Langeland Kreds 153

2.-suppleant: Dorthe Clausen Kreds 140

Københavns Lærerforening – kreds 11

Mit fokus: Forbedrede arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø og resursetilførsler med det samme, imens vi venter på, at det nye skoleudspil folder sig ud.

Jeg arbejder på fuld tid som børnehaveklasseleder på Langelinieskolen i København og har gjort det i 27 år.

Jeg er formand for Børnehaveklasseforeningen, sidder i Faggruppen for Børnehaveklassen i Undervisningsministeriet og er kongresdelegeret i DLF på 14. år. Erfaring, jeg tror vil kunne bidrage positivt i hovedstyrelsesarbejdet i DLF. Ude på skolerne har vi et stigende antal børn, der har det svært. Vi har flere usikre forældre, og de elever, vi modtager, er mere udfordrede, end de har været hidtil.

Vi er færre uddannede voksne til at løse opgaverne, og vi løber rigtig hurtigt for at nå så meget som muligt. Vi bliver nødt til at træffe valg, der ikke er de bedste, og gå på kompromis med det, vi ser som de rigtige løsninger.

Stillere:

Jeg vil arbejde for nok kompetente voksne til at stoppe problematikker, inden de vokser sig større – gøre opmærksom på, at alle elever, både de introverte, de voldsomt udadreagerende, de fysisk udfordrede, de fagligt skarpe, de fagligt svage og alle de andre med hver deres udfordringer og forcer, skal tages godt imod i skolen. Og vi ansatte skal kunne holde til et langt arbejdsliv.

Hvis jeg bliver valgt ind i hovedstyrelsen, vil jeg gøre opmærksom på, at imens vi venter på, at alle parter i "Sammen om skolen" bliver enige om, hvordan problematikkerne klares bedst, skal vi tildeles resurser, så ikke endnu flere siger op, endnu flere børn kommer til at lide af mistrivsel, endnu flere bliver overset, og endnu flere forældre vælger folkeskolen fra.

For yderligere oplysninger: mg.la@me.com eller telefon 26 11 23 59.

Anders Dreyer 011 • Heidi rieck 011 • Sarah Stjerne Dal Hansen 011 • Lisbeth Bernt 080 • Helle Kongsfelt 011 • Merete Kongshøj Madsen 011 • Signe Ramskover 152 • Ninette Guldfeldt Søegaard 021 • Gitte Eghøj 080 • Karina Brandt 011 • Bodil Høeg 036 • Marianne Grøn Sørensen 071 • Susanne Kold 061 • Lea Rejmers 011 • Helle Verdier 021 • Morten Skøtte, Landskredsen • Lone Nyholm 133 • Maria Isabel Harring Kristensen 011 • Helle Brandt 011 • Lene Rask Lybæk 092 • Jeanett Harup-Pelsen 071 • Katrine Borup Harning 030 • Wenche Klepsvik 011 • Heidi Stammerjohann Madelung 060 • Nina Garst Jensen 011 • Brita Amdi 152 • Kirsten Annette Nielsen 011 • Jesper Balsløv Fransén 011 • Vibeke Evert 019 • Johan Randrup 133 • Marianne frost 011

Folkeskolen

19

2023

37

LARS BUSK HANSEN

1.-suppleant: Tom Kærgaard Nielsen Kreds 159

2.-suppleant: Dennis Møller Thomsen Kreds 152

Lærerkreds Nord – kreds 159

Stillere: Janne Hagen Anthonisen 159 • Ulrik Laustsen 159 • Anders Ejstrup Hansen 159 • Christina Leer 159 • Anne Weirum von Lillienskjold 159 • Johnny Sørensen 159 •

En stemme på det gode lærerliv Når vi styrker det gode lærerliv – så styrker vi folkeskolen. Det ved vi fra egne undersøgelser og fra forskningen. Arbejdet for det gode lærerliv har altid været afsæt for mit fagpolitiske arbejde. Det vil det fortsat være.

Derfor skal vi have fokus på: • At realisere det fulde potentiale i A20. Alle steder.

Aftalen skal skabe en ramme, som sikrer en prioritering af arbejdsopgaverne, så der bliver balance mellem opgaver og resurser. At der prioriteres tilstrækkelig tid til forberedelsesopgaven.

• At samarbejdet om udviklingen af skolen styrkes. Alle steder. Lærernes professionelle stemme skal inddrages på alle niveauer. Kun sammen kan vi gøre en god skole bedre.

• At skolerne skærmes for konstant udefrakommende ”projektitis”. Alle steder. Det udvikler ikke skolen.

Skolen og lærerne skal have arbejdsro, så lærere og

Peter Pedersen 159 • Maximillian Johann Pendlmayr 151 • Peter Jul Jensen 150 •

ledelse på den enkelte skole kan styrke kvaliteten i undervisningen.

• At efteruddannelsesmulighederne styrkes. Alle steder. Vi skal have en ret til efteruddannelse, hvor den enkelte får indflydelse på valg af efteruddannelse.

• At der investeres i almenundervisningen. Alle steder.

Inklusion er en smuk tanke og en god ambition for folkeskolens virke. Men det kræver, at rammevilkårene er på plads. Derfor skal der investeres i tolærerordninger, co-teaching og bedre muligheder for praksisnær PPR. • At arbejdsmiljøarbejdet opprioriteres. Alle steder. Vi skal arbejde systematisk i hele organisationen med at realisere foreningens arbejdsmiljøstrategi.

Lise Kirkelund Lisbjerg 159 • Dorthe Petersen 159 • Ena Anderson 159 • Søren Kjær 159 • Ulla Winther 159 • Lotte Storgaard 159 • Kenneth Nielsson 159 • Palle Bendsen Mortensen 150 • Berit Møller 150 • Helle Berrmann 159 • Jakob Damgaard 151 • Gitte Lilholt 159 • Ulla Harvey Nielsen 151 • Mette Bay Velling 151 • Katrine Andersen 150 • Birgitte Albeck-Frandsen 150 • Mark Jewkes 159 • Pernille Johansen 151 • Klaus Johnsen 152 • Kristian Frost 151 • Klaus Bak Nielsen 152 • Morten Kamstrup Mikkelsen 152 • Mette Nielsen 150 • Bodil Kirk Almann Hansen 151 • Sten Brian Bach Frederiksen 150 • Jesper Jensen 150 • Brian Svenningsen 151 • Lars Schandorf Andreasen 150 • Dorthe Louise Hansen 151 • Teddy Bøgsted Sørensen 150 • Gitte Ravn Ørum 150 • Jan Philip Philipsen 150

Vi skal bruge vores viden om det gode lærerliv, når vi lægger politiske strategier og arbejder for at udvikle folkeskolen og medlemmernes arbejdsvilkår. Du kan læse mere på larsbuskhansen.dk

CHARLOTTE CATARINA HOLM

• Dorte Carstens 151 • Betina Hollen Tofting 150 • Lise Steiniche 159 • Mads Christensen 159 • Rene Borup Dehn 159 • Marie Øbo Østrup 151 • Lene Nielsen 151 • Anne Dahl 159 • Karsten Ellehauge Bech 151 • Helle Weile Larsen 159

1.-suppleant: Peter Lund Andersen Kreds 80

2.-suppleant: Jens Frederik Lykke Horsens Kreds 83

Odense Lærerforening – kreds 82 Stillere: Jeppe Larsen 082 • Palle Møller

Giv lærerne tid og ro til at udvikle god undervisning, så de kan holde til et helt arbejdsliv!

Jeg genopstiller til hovedstyrelsen, fordi jeg har mod på at fortsætte arbejdet med at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Gode rammer er grundlæggende forudsætninger for, at der kan leveres undervisning af høj kvalitet. Projekter og koncepter fylder fortsat for meget. Det forstyrrer lærerens autonomi. Der skal være tid og ro til at fordybe sig og udvikle egen undervisning, så lærerne kan holde til et helt arbejdsliv. Det vil jeg fortsat kæmpe for, hvis jeg bliver genvalgt.

Flere lærere!

Lærerne løber stærkere som aldrig før! De når ikke det, de skal, og det, de gerne vil. For få lærere til for mange opgaver. Det underminerer alle de gode intentioner, læreren har, og øger arbejdspresset yderligere med stor risiko for at gå ned med stress.

38

Forberedelsestid skal prioriteres og sikres!

Tilstrækkelig forberedelsestid er fortsat en mangelvare, og det giver moralsk stress. At kunne levere god og velforberedt undervisning, hvor eleverne rykker sig fagligt og trives, er selve drivkraften i lærerens arbejde.

Jørgensen 082 • Henrik Vorager 082 • Mads Toftemark Lunde 082 • Kasper Winther Holm 082 • Karin Bredager Nielsen 082 • Pia Felle Mikkelsen 086 • Stine Andresen 083 • Henrik Oxholm 082 • Simon Gotthelf 084 • Anya Ulrike Müller 082 • Anette Essler Helmer 082 • Louise Kragh Petersen 084 • Søren Ørgård Hansen 087 • Vivian Edelborg 080 • Britt Damsgård Bromark 080 • Gitte Bremholm 083 • Mads Jørgensen Alnor 087 • Heidie Clara Fredensborg 082 • Lene Kingo Laursen 086 • Liana Juhl Thomsen 082 •

Reel inklusionsindsats nu!

Kompleksiteten stiger, og lærerne presses til det yderste.

Det er en illusion at tro, at inklusionsopgaven alene løses via pædagogiske arbejdsformer og koncepter. Det er for uambitiøst uden en reel investering med nye penge.

Afgørende for mig i det fagpolitiske arbejde er at have mod til at stå fast på grundlæggende værdier og være åben om, hvor man står. Det har jeg tænkt mig fortsat at gøre – ikke mindst i en tid, hvor samarbejdet er omdrejningspunktet i foreningens arbejde for at opnå bedst mulige resultater til gavn for alle medlemmer.

Lene Møller Jørgensen 082 • Lene Hansen 082 • Morten Væver Andersen 082 • Anne Wilson Skibdal 080 • Joan Harder Meldgård 083 • Irene Siggaard Jensen 082 • Lars Hanghøj 084 • Jan Andersen 082 • Peter Nielsen 082 • Thomas Hollesen 087 • Helle Nielsen 083 • Carina Bundesen Rasmussen 082 • Karen Birch Heide-Jørgensen 082 • Kirsten Fisker 080 • Kamilla Jelsing 082 • Dennis Vikkelsø Nielsen 082 • Nanna Væver Olsen 082 • Anders Avnshøj 082 • Christina Bredo Alnor 082 • Jeanette Lunde Borg 082 • Karsten Jørgensen 084 • Niels Frøsig 083 • Letina Egholm 083 • Maria Persson 082 • Morten Nedergaard 082 • Martin Vedkiær 082

LARS SØLTOFT BUUR HOLMBOE

1.-suppleant: Ravi Willesen Kreds 111

2.-suppleant: Mads Museth Lund Kreds 92

Vejle Lærerkreds – kreds 113

Stillere: Lisette Maria Meyer 113 • Birthe Mandrup Therkelsen 113 • Lotte Malene BlichfeldtLauridsen 113 • Birgitte Haaning Sigh 113 • Søren Balle Rasmussen 113 • Jonas Noack 163 • Susanne Jansen 163 • Henriette Nøiers Hesse 163 • Lars Lahn

Mit navn er Lars, og jeg stiller op som kandidat til endnu en periode i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Som en del af DLF’s politiske ledelse vil jeg arbejde for, at lærere i hele landet bliver pædagogisk dygtigere til at løfte vores del af opgaven med at skabe en inkluderende folkeskole, og at vores arbejdsgivere bliver holdt op på deres ansvar for at give os de rammer og resurser, der giver os muligheder, frem for at tage dem fra os. For at støtte op om dette vil jeg også arbejde for, at de mange gode medlemmer, der arbejder i folkeskolens støttefunktioner, kommer endnu tættere på skolens fællesskab og praksis.

Danmarks Lærerforening skal fortsat være en stærk, bredt repræsentativ fagforening, som appellerer til, at alle medlems- og aldersgrupper føler sig repræsenteret af foreningen. Særlig fokus bør være på at give de

unge kolleger en god indføring i lærerlivet og i en forening, de kan føle sig hjemme i, men også på, at det er værd at blive i foreningen, uanset om man er 30, 40, 60 eller senior.

Jeg tror på, at det er afgørende at styrke sammenhængen i Danmarks Lærerforening, både på tværs af holdninger og lokale forhold og ved at styrke hovedforeningens sammenhængskraft med de lokale kredse. Indtil nu har jeg haft stor hjælp til det arbejde fra kredsene i Tønder, Sydslesvig, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding og Vejle, og jeg vil glæde mig til at bygge yderligere på det gode samarbejde, vi har bygget op, siden jeg blev stemt ind i hovedstyrelsen tilbage i 2021.

Samarbejde skal bygge på stærke værdier og principper. Kun hvis de er på plads, har vi noget at byde på i et samarbejde med skolens parter.

GITTE MAILAND JENSEN

113 • Mark Kromann Hemmingen 113 • Line Dupont Christensen 113 • Linne Freja Østergaard 113 • Jane Lawaetz 113 • Bente Blok Nielsen 113 • Lisbeth Eichenwald Thomesn 113 • Christine Lund Adelhardt 113 • Maria Størup 113 • Ane Mette Howard Grøn 113 • Henrik Skotte Jensen 113 • Lars Hildebrandt 092 • Frank Bolding 092 • Kira Borg 095 • Helle Boysen Billund 111 • Dorthe Ovesen 091 • Peter Jensen 092 • Sten Otterstrøm 091 • Anne Hartig Weber 091 • Nanna Birgitte Stryhn-Johnsen 091 • Peter LyckDamgaard 091 • Bjørn Jensen 093 • Charlotte Lindtner 092 • Camilla Nielsen 092 • Rasmus Schrøder 092 • Kim Mousten Vestergaard 095 • Irene Nim Hansen 095 • Hanne Mols Pedersen 113 • Birgitte Nørgaard 113 • Henrik Bitsch Jakobsen 095 • Mads Museth Lund 092 • Trine Lehd 113 • Jesper Skovsbøl Rasmussen 093 • Patrick Hjortshøj 113 • Lars Kristian Andersen 113

1.-suppleant: Niels Munkholm Rasmussen Kreds 82

2.-suppleant: Jane Bodilsen Kreds 143

Odense Lærerforening – kreds 82

Det skal opleves som en værdi for alle pensionister at være i fraktion 4 Stillere:

Jeg er næstformand i fraktion 4 i Odense Lærerforening, medlem af fraktion 4 Fyn og årsmødedeltager. Jeg er aktiv i start af en lokal forening under Faglige Seniorer.

Mange års erfaring som tillidsrepræsentant, styrelsesmedlem og næstformand i Odense Lærerforening skal i hovedstyrelsen aktivt bruges til gavn for fraktion 4. Jeg vil bidrage med positive relationer og et vedholdende konstruktivt arbejde: En landsdækkende vejledning for fraktion 4: I den skal alle indsatser i fraktion 4 beskrives. De sociale, de fagpolitiske initiativer og en overenskomst for pensionister.

Alle skal kunne læse, hvad fraktion 4 arbejder for.

Vigtigt at slutte sit arbejdsliv positivt: Faglig klub skal afholde møder for kommende seniorer med fokus på seniorpolitik. Fraktion 4 skal være aktiv i dette arbejde.

Et samlet fællesskab i fraktion 4 med betydning for hver enkelt: Udvikling af tydelig kommunikation. En aktiv platform på folkeskolen.dk for fraktion 4 med informationer og drøftelser. At samarbejdet med Faglige Seniorer styrkes centralt og lokalt.

Peter Seeberg 082 • Hildur Louw 082 • Henrik Poulsen 020 • Hanne Arndt 082 • Kaja Eggers Rasmussen 021 • Helen Sørensen 121 • Kay Petersen 080 • Kurt Kristensen 082 • Lars Sørensen 011 • Mikkel Schafer 082 • Torben Møller 086 • Birte Merete Bødker 082 • Else Jørgensen 082 • Gert Louw 082 • Lars Overballe 133 • Alice Kehlet 082 • Lene Mygenfordt 082 • Ole Larsen 082 • Lene Junker 082 • Erik Schmidt 082 • Bodil Nielsen 082

Pensionerne skal fastholde deres værdi: For overenskomstpensionister vil jeg holde øje med forrentningen i Lærernes Pension. For tjenestemandspensionisterne vil jeg arbejde for fuld procentregulering af pensionen ved overenskomstfornyelser på statens område.

Folkeskolen

19

2023

39

ANDERS KILDAHL JUUL

1.-suppleant: Thomas Poulsen Kreds 011

2.-suppleant: Sussie Johansen Kreds 011

Københavns Lærerforening – kreds 11

Arbejdsmiljø, indflydelse og styrket specialundervisning Jeg har været lærer i 11 år på en specialskole, tillidsrepræsentant i otte år, kongresdelegeret i fem år og er medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse.

Specialskoler og undervisning Jeg er lærer på en specialskole. Derfor har jeg stor viden og konkret erfaring fra klasselokalet om specialskolelærernes vilkår og om specialundervisning. Der er kun én folkeskolelov, den gælder også for specialskolerne. Alle børn har ret til det rigtige skoletilbud.

Specialskolerne er presset af kommunernes økonomi.

Men besparelserne på specialområdet presser også de almene folkeskoler. Derfor skal vi investere i folkeskolen.

Samarbejde Resultater når vi bedst i samarbejde. Vi skal være med omkring bordet, når der tages beslutninger, der vedrører folkeskolen. Derfor bakker jeg op om "Sammen om skolen". Vi skal også styrke samarbejdet mellem kredse-

Stillere:

ne og kommunerne lokalt på skolerne mellem lærerne og ledelserne. Vi skal blandt andet gennem kompetenceudvikling styrke lærernes indflydelse på skolens udvikling og styrke undervisningen.

Indflydelse Lærernes mulighed for indflydelse på foreningens udvikling og politik skal styrkes. Alle medlemmer skal kunne genkende deres hverdag i foreningens politik. Fordi foreningens styrke er alle vores medlemmer og vores evne til at organisere medlemmerne.

Arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet i folkeskolen kan være hårdt. Mange lærere er presset på tid til forberedelse og opgaver. Vi skal arbejde for, at alle lærerne kan holde til et helt arbejdsliv i folkeskolen. Det gælder den nye lærer, der skal have en god start, og den erfarne lærer, der skal have en god afslutning på arbejdslivet.

ANDERS LILTORP

Rasmus Schou 011 • Mikkel Eriksen 011 • Kasper Gudmand Jakobsen 011 • Bjarke R. Holmberg 011 • Kristoffer Ødorf 011 • Filip Nicolaisen 011 • Tana Kocyigit 011 • Susanne Mølgaard Sandberg 011 • Marianne Ahrenkiel Nielsen 011 • Marie-Cecilie Rosenmeier 011 • Morten Juncker Eriksen 011 • Sarah Thylgård Johansen 011 • Lars Lardizabal Madsen 011 • Mansoor Ali 011 • Emilie Børglum 011 • Teit Voss 011 • Katrine Lunøe Juul 012 • Søren Køhlert Jacobsen 011 • Morten May Petersen 011 • Cecilie Guldbrandsen 011 • Jasper Rosenberg Henriksen 011 • Anne Weis Kjelgaard 011 • Anette Bergmann Ekelund 011 • Maria Niemann 011 • Victoria Waldorff Pedersen 011

1.-suppleant: Rikke Jørgensen Kreds 15

Rødovre Lærerforening – kreds 17

2.-suppleant: Morten Bo Eilersen Larsen Kreds 14

Stillere:

Jeg står for klare holdninger, visioner og mod til at kæmpe. For medlemmerne og for Danmarks Lærerforening.

Det beder jeg om medlemmernes opbakning til med fokus på tre sammenhængende emner: Medlemmerne først!

I mit fagpolitiske arbejde har jeg altid kæmpet for, at medlemmerne kommer først. Jeg kæmper stadig for mere indflydelse og mere medbestemmelse for medlemmerne. Kort sagt er Danmarks Lærerforening medlemmerne, og medlemmerne er Danmarks Lærerforening.

Hvis ikke vi kan forsvare og forklare det, vi gør, er det ikke medlemmerne, der er noget galt med. Tværtimod.

Så skal vi rette ind og komme i arbejdstøjet.

Sammenhæng mellem ord og handling!

Ord er ikke nok. Vi skal sige klart og tydeligt til beslutningstagerne lokalt og nationalt, at folkeskolen ikke kan leve og udvikles af ord og løfter alene. Der skal resurser og handling til. Folkeskolen skal igen prioriteres politisk

40

og økonomisk, så det afspejler de høje ambitioner, der er. Vi skal have en folkeskole, for de elever vi har, hvor lærernes faglighed og engagement er bærende for skolens virke.

Der har været mange ord og sejre på de helt overordnede niveauer. Disse skal følges med handling, som medlemmerne kan mærke positivt i hverdagen.

Resultater, der gør en forskel!

Vi skal sikre løn- og arbejdsforhold, der afspejler respekt og værdsættelse af medlemmerne.

Et godt arbejdsmiljø, en god arbejdstidsaftale og en god løn er afgørende for medlemmerne. A20 er ikke endestationen, men et vigtigt stop på vejen fremad. Vi skal turde forbedre vores aftaler.

Vi skal arbejde langt mere målrettet og systematisk med arbejdsmiljøet. Det kan ikke, og må aldrig være med arbejdslivet som indsats, at være ansat i den danske folkeskole. Tværtimod.

John Vikkelsø Lassalle 071 • Gitte Høgh Greisik 014 • Lisbeth Poulsen 014 • Mikkel Pehn 014 • Rasmus Illemann Bæk 014 • Cindy Dellgren 071 • Signe Ballegaard Schmidt 071 • Pelle Roholt Jensen 014 • Mette Hedegaard 017 • Flemming Bech 014 • Thomas Bo Jensen 010 • Marie Anthoinette Vissing Würtzen 017 • Tina Sørensen 017 • Mads Troelsø 017 • Merete Randskov 009 • Ulrik Zeeberg 016 • Kenneth Gundersen 017 • Kristian Milsted 017 • Mads Broch 017 • David Qvist 016 • Torben Halkjær Nielsen 023 • Casper Christiansen 016 • Jens Halvor Zoffmann 017 • Jens Lunden 023

NIELS LYKKE LYNNERUP

1.-suppleant: Lotte Kehlet Lundblad Kreds 127

2.-suppleant: Frederik Røgen Noesgaard Kreds 122

Herningegnens Lærerforening – kreds 121 Stillere: Morten Mortensen 104 • Helene Vendelbo Frandsen 121 • Paw Christensen Hahne Blok 104 • Allan Vejrsø Bech 127 • Annette Vejs 121 • Thomas Sass-

Fokus på medlemmernes arbejdsliv

Abildgaard 121 • Marlene Bøgh 104 • Kristian Boe 121 • Lene Teglborg 127 • Henriette Due 121 • Helle Døj 127 • Erik

Jeg genopstiller, fordi jeg er meget motiveret for at fortsætte arbejdet med at skabe forbedringer i vores medlemmers arbejdsliv.

Vi skal i den kommende periode have et stærkt fokus på, hvordan vi skaber en bedre implementering af A20/ A21, og hvordan vi styrker såvel den centrale som de lokale aftaler.

Inklusion er den største udfordring i folkeskolen. I en medlemsundersøgelse fra 2021 peger vores medlemmer på, at forberedelse og tolærerordninger er de vigtigste parametre for at lykkes med at give alle elever i klassen den undervisning, de har brug for. Her er medlemmerne eksperter – og det vil være mit fokus at styrke netop de to parametre. Økonomien spiller en helt central rolle, og vi skal overbevise politikerne om, at der skal investeres i folkeskolen og de andre områder, hvor vores medlemmer arbejder.

Der er også andre faktorer, der er med til at skabe et godt arbejdsliv. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, kompetent og nærværende pædagogisk ledelse, dygtige kolleger, efteruddannelsesmuligheder, fleksibilitet i forskellige livsfaser med mere. Jeg vil se det som min opgave konstant at have blik for og forfølge de muligheder, der kan være med til at skabe forbedringer for medlemmerne.

For at opnå resultater er det afgørende, at vi fortsætter vores samarbejdende linje. Men "Sammen om skolen" er kun en succes, hvis det skaber konkrete, håndgribelige forbedringer, som kan mærkes af vores medlemmer. Jeg synes, at vi er på rette spor, men jeg er også opmærksom på meldingerne fra de medlemmer, som på nuværende tidspunkt langtfra oplever forbedringer. Hvis jeg bliver en del af hovedstyrelsen, vil jeg se det som min fornemste opgave at få alle med.

MADS LERCHE MØLLER

Thykjær 121 • Esben Fahlberg 104 • Rikke Bang Poulsen 121 • Annette Rydder 121 • Susanne Nielsen 105 • Verner Baltzer 121 • Stefan Brændgaard 121 • Kirsten York Helms 121 • Julius Svendsen 104 • Tove Helbo 121 • Lisbeth Fomsgaard 127 • Mette Skov 122 • Rasmus Dahl Andersen 121 • Ole Højsager 122 • Karsten Jørgensen 127 • Vicki Dalsgaard 122 • Susanne Hausslein 122 • Karen-Marie Hald-Madsen 122 • Rasmus Kofod Pedersen 121 • Trine Vils 122 • Karen Wikenhauser 122 • Rasmus Christensen 105 • Bo Madsen 105 • Thomas Birch 127 • Torben Horshauge 121 • Michael Rich Hansen 105 • Betina Søblik Andersen 104 • Lisbeth Henriksen Blichfeldt 104 • Birthe Kubstrup 127 • Ole Winkel Pedersen 127 • Kristina Andersen 121 • Aske Bo Christensen 127 • Martin Ørum Jørgensen 121 • Lenette Trier Lauritsen 127 • Henrik Kølbæk 121 • Sabine Vibild 104 • Kirsten Busk 122 • Lone Hagelskjær 105 • Torben Voss 127

1.-suppleant: Morten Hellung Petersen Kreds 11

Randers Lærerforening – kreds 130

2.-suppleant: Leif Plauborg Kreds 130

Stillere: Inge Vinther Pedersen 137 • Michael Thinggaard 134 • Solveig Brus Mikkelsen

Vi skal øge fællesskabet ved at inddrage medlemmerne

134 • Susan Hove 132 • Anders Aamann

Jeg har min daglige gang i folkeskolen og uddannelsesvejledningen og oplever et stort behov for at styrke tilknytningen til vores fælles forening. Jeg vil arbejde aktivt for at skabe mere dialog og vidensdeling mellem alle medlemsgrupper og få flere vinkler i de fagpolitiske dagsordener i hovedstyrelsen. Fællesskab og vedholdenhed er i min optik fremgangsmåden til at komme i mål med vores ønsker.

Povlsen 130 • Nana Dalsgaard 127 • Susie

Mere tid til den enkelte elev. Klasselærerfunktionen må styrkes til fordel for både eleven, læreren og samarbejdspartnere. Vi skal have sænket klassekvotienten på alle årgange, da det vil give tiden til at tage hånd om den enkelte elevs inklusion i klassefællesskabet. Flere resurser til almenområdet via tolærerordninger, der kan højne læringen og skabe udvikling for alle.

Respekt for fagprofessionelle. En stærk fagpolitisk stemme er afgørende, når der er mange synspunkter i

debatten. Vi må have genindført respekten for den professionelle dømmekraft.

Jensen 134 • Mette Bragenholt Uttrup 133 • Asger Aabenhus 134 • Lotte Halkjær Østergaard 131 • Anja Bråten Møller 130 • Jørgen Vester 143 • Hanne Isak 116 • Morten Sejr Fledelius Stisen 151 • Anne

Arbejdslivet tilpasses livsfaserne. En stemme på mig betyder mere støtte til nyuddannede og fokus på seniorordninger. Mulighed for fleksibilitet i de forskellige livsfaser er vigtigt, og derfor vil jeg arbejde for nye løsninger med fleksible arbejdsuger og færre timer i fastlagte perioder.

Marie Balslev 082 • Heidi Lykke Schøler 130 • Annemarie Løbner Christensen 095 • Per Svenninggaard 153 • Hanne Sørensen 134 • Louise Eiby 130 • Karina Meinecke 011 • Sophie Kirkegaard 134 • Kirsten Sund Nordlund 110 • Martin Bruun 112 • Sanne Iversen 100 • Klaus Glerup 127 • Christian Gjerløw Moesgaard 121 • Birgitte Kjærholm 134 • Inger Ødum 130 • Brian Aaberg Markussen 127 • Martina

Attraktiv lønpakke. I OK24 skal vi have markante lønstigninger til alle og løfte medlemsgrupper med et lønefterslæb. Vi må have indført ret til videreuddannelse og kompetenceopfølgning.

Frank 134 • Joan Birgitte Reenberg 011 • Stefan Nesheim 132 • Pia Madsen 130 • Mads Hauge 134 • Mads Christensen 130 • Jacob K. Kamper 068 • Anne Grethe Mathiasen 112 • Pia Foersom 130 • Anne Kathrine Skøtt 122 • Kim LeideckerLadefoged 050 • Berit Funch 134 • Ole

En aktuel forening. Vi skal opleve konkrete fordele og et unikt sammenhold både på den enkelte arbejdsplads og i DLF. Giv din stemme til en kandidat, der vil give plads til alle.

Margon Madsen 127 • Ulrich Bjørn Reimann 130 • Per Lau Jacobsen 132 • Torben Svendsen 140 • Gitte Kolding Mortensen 121 • Morten Tværmose Andersen 130 • Jette Ravn Kristiansen 130 • Thomas Lynge Houmann 130

Folkeskolen

19

2023

41

DORTHE KREJLGAARD NIELSEN

1.-suppleant: Regin Øster Kreds 137

2.-suppleant: Vivi Gottlieb Larsen Kreds 131

Århus Lærerforening – kreds 133 Stillere:

Mærkesager: • Lærernes professionalisme • Læreruddannelsen og folkeskolen • Ny i job • Det lange arbejdsliv.

Rammerne til at udøve pædagogik, til at danne, uddanne og opdrage eleverne, skal være til stede i vores hverdag.

Vores professionelle råderum er essentielt for den gode undervisning. Derfor vil jeg arbejde for flere tolærertimer, så det inkluderende klasserum ikke giver læreren moralsk stress. Desuden skal den digitale pædagogik udfordres, forbedres og kombineres med analog undervisning. Det kræver forberedelsestid.

På læreruddannelsen skal der være et tættere samarbejde mellem uddannelse og folkeskole. Derfor skal uddannelsen styrkes i sammenhængen mellem teori og praktik. På skolerne skal de studerende mødes af uddannede praktiklærere, der ligeledes er synlige på læreruddannelsen. For at kunne give de studerende en

fyldig praktikfeedback er det fundamentalt, at skolerne har økonomisk råderum til tid til vejledning.

Gode lærerstartsordninger på alle skoler er vigtigt.

Der skal organiseres mentor- og erfaringsgrupper til de nye lærere i både skole- og kredsregi. Jeg mener, at de tillidsvalgte på skolerne har en vigtig opgave som nære kollegaer og rollemodeller for nyansatte.

Når du og jeg skal holde til et langt og godt arbejdsliv, mener jeg, at kompetenceudvikling, bedre mulighed for optjent frihed og udvidet forsikring er absolut nødvendige, for at både krop og sind kan holde sig skarpe.

Følg mig på – Facebook – LinkedIn Om mig: Lærer på Viby Skole i Aarhus, meningsdanner, kandidat i pædagogisk filosofi, styrelsesmedlem i Århus Lærerforening siden 2020 og generelt helt tosset med fagpolitik.

HENRIK JUUL NIELSEN

Frederikke Moesgaard Christiansen 133 • Mie Søndergaard Nielsen 133 • Tina Glavind Laursen 133 • Lene Bank Mortensen 127 • Anne Thidemann 133 • Frederik Holm Koch 133 • Simon Peter Vraa Nielsen 133 • Tue Møller Andersen 133 • Pia Kofoed 133 • Lotte Drejer 133 • Rasmus Dam Kristoffersen 133 • Rikke Dalgaard Bach 133 • Anne Dorte Gaardbo 133 • Henrik Petersen 133 • Hans Jørgen Nim 133 • Jesper L. Jørgensen 133 • Marie Louise Berner 133 • Simon Hedegaard 133 • Jasper Bøgehave Madsen 133 • Helene Skipper Jensen 133 • Torben Øllgaard Jakobsen 133 • Signe Tradsborg Møller 133 • Stine Eriksen Gissel 133 • Lise Staun Kranz 133 • Ditte Skovmøller 133 • Kate Mogensen Lyhne 133 • Lars Korsholm Bojesen 133 • Torry Møller Andersen 133 • Trine Rohde 133 • Karoline Harmuth Nielsen 133 • Signe Resbo 133 • Søren H. Hansen 133 • Arne Krogsgaard 133 • Troels Søgaard Pedersen 133 • Thorkil Bjerrum 133 • Bjarke Fredberg 133 • Flemming Pedersen 133 • Dorthe Ryom Fisker 133

1.-suppleant: Carsten Bjødstrup Nielsen Kreds 116

2.-suppleant: Frank Møller Larsen Kreds 131

Horsens Lærerforening – kreds 110

Alle skal med Jeg stiller op til hovedstyrelsen med tre mærkesager: • Sikring af tilstrækkelig kommunal økonomi til folkeskolen.

• Der skal afsættes den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning.

• En stærk fagforening, som er nærværende og værdifuld for alle medlemmer.

Der er gode takter i folkeskoleudspillet, men uden sikring af tilstrækkelig kommunal økonomi kan folkeskolen ikke realisere de gode intentioner, blandt andet tolærerordninger, mere praktisk undervisning og stærkere fællesskab i klassen.

Vi skal arbejde for rammer, der understøtter lærernes arbejde. Alle elever skal have det rette undervisningstilbud. Samtidig skal lærerne kunne holde til et helt arbejdsliv. Der skal skabes bedre balance mellem opgaver

42

Stillere:

og tid. Her er sikring af den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen af vital betydning. Lærerens andre opgaver skal hænge sammen med mængden af undervisning.

Samarbejde og dialog har skabt momentum, hvor DLF er med til at skabe forudsætningerne for, at folkeskolen er og fortsat skal være en altafgørende faktor i vores velfærdssamfund. Vi skal fortsætte med at søge indflydelse gennem arbejdet i Sammen om skolen, men DLF skal samtidig markere sig, når det er påkrævet.

Vi skal fortsat være en stærk og respekteret fagforening. Det kræver, at vi kan tiltrække unge lærere og fastholde nuværende medlemmer. Alle medlemmer skal opleve det lokale kredskontor som deres og samtidig opleve DLF og den lokale kreds som nærværende og værdifuld.

DLF er alle medlemmer, og alle medlemmer er DLF.

Torben Gejl Kristensen 131 • Cathe Agerbo Brunsgaard 110 • Peter Ravn 134 • Kasper Væver 116 • Louise Hegelund 110 • Stine Bruus Sørensen 110 • Pernille Eiler Hem 131 • Henrik Steffens 132 • Lone Degn 110 • Laila Mikkelsen 110 • Annette Værum Hinkbøl 131 • Morten Dalsgaard 132 • Stine Korsbak 110 • Karina Beringer 110 • Morten William Pedersen 110 • Ida Pinnerup Thomasen 110 • Lotte Rosenmeyer 110 • Niels Kristian Bech Jensen 134 • Karina Olsen Kirkmand 110 • Helle Lønbek Hansen 110 • Tine Holst Jensen 116 • Benedikte Skov 116 • Pia Madsen 116 • Rita Filbert 116 • Marianne Haugaard Christensen 110 • Bo Bårris Petersen 110 • Kasper Bjerregaard Jensen 110 • Jesper Brøchner Gravesen 116 • Mette Damgaard Andreasen 116 • Tim Dam 110 • Ulrik Mikkelsen Hansen 116 • Trine Falck Steen 132 • Lisbeth Bøwes 134

MORTEN KVIST REFSKOV

1.-suppleant: Nils Greve Kreds 15

2.-suppleant: Thomas Agerskov Kreds 20

Ballerup Lærerforening – kreds 21

Stillere: Lasse Emil Colding 021 • Jakob Kyu Schønemann 025 • Line Nykjær Larsen 016 • Heidi Yoma Rasmussen 016 • Charlotte Borup 010 • Gregers Nordentoft 026 •

En stemme på hjerteblod og høje fagpolitiske ambitioner Jeg genopstiller til min tredje periode i hovedstyrelsen, fordi jeg er overbevist om, at jeg med hjerteblod, kritisk sans, mod og nytænkning fortsat kan være med til at gøre en positiv forskel for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening og for folkeskolen.

De seneste tre år har jeg haft den store ære at være formand for overenskomstudvalget, og jeg har dermed været en del af den daglige politiske ledelse som medlem af forretningsudvalget. Det ansvar har jeg forsøgt at løfte med arbejdsomhed og høje ambitioner på foreningens og medlemmernes vegne.

Som fagforening og profession er vi lykkedes med meget de forgangne år, når det kommer til at generobre vores position som en afgørende part i udviklingen af skolen og i forhandlingerne om vores løn- og arbejdsvilkår, centralt som lokalt. Sandheden er imidlertid, at

Andreas Asbirk 026 • Rasmus Dybdahl Nielsen 015 • Bente Asmund Hansen 026 •

finansieringen af skole, uddannelse og velfærd har været i frit fald siden finanskrisen, hvilket er dybt problematisk, fordi det er den mest afgørende forudsætning for, at vi kan sikre gode arbejdsvilkår og undervisningsbetingelser. Udviklingen må og skal vendes over de kommende år, hvilket vi som forening og fagbevægelse sætter alle sejl ind på.

Vi står over for endnu en vigtig overenskomstfornyelse, når vi skal forhandle OK24, og jeg håber at opnå din opbakning til at fortsætte mit engagerede og vedholdende arbejde for alle medlemmers løn- og arbejdsvilkår samt for en folkeskole, der prioriteres, så den kan leve op til sit ansvar som samfundets vigtigste kultur- og dannelsesinstitution.

Med fagpolitisk hilsen og et håb om din stemme!

Jasper Molin 026 • Anita Bütow 015 • Anna Højlund 010 • Trine Taylor 021 • Peter Olesen 026 • Flemming Erichs Ingvorsen 010 • Jakob Toksvig 012 • Rolf Stougaard Bregninge 022 • Pia Hansen Belhaiba 022 • Rikke Hykkelbjerg 021 • Kim Amelung Rasmussen 021 • Christian Winther Larsen 022 • Marlene Maj-Britt Lambertsen 015 • Hanne Wiegandt 022 • Rikke Hjøllund 012 • Anne Geert Olsen 021 • Birgitte Andersen 018 • Vibe Larsen 021 • Kasper Mortensen 021 • Pia Salling 021 • Heidi Anne-Marie Kjærbye Jensen 021 • Line Stendorf 021 • Lasse Hansen 012 • Helle Rasmussen 015 • Per Arnoldi 012 • Latifa Mojib 015 • Peter Rahbek Møller 022 • Morten Risager 018 • Christian Holm 025 • Sanne Østergaard Thrane 025 • Maria Kleis 009 • Rasmus Jakobsen 020 • Michael Klavsen 020 • Kim Truelsen 020 • Jonas Albrekt Karmann 025 • Kris Kolbjørn Nielsen 018 • Signe Haagensen 020

JACOB SVEJSTRUP Viborg Lærerkreds – kreds 140

1.-suppleant: Jesper Hauerholt Jeppesen Kreds 143

2.-suppleant: Anni Østergaard Bleicken Kreds 140

Stillere: Susanne Mortensen 086 • Berit Stæhr Gregersen 140 • Jeppe Høilund Damsgaard

En stemme fra virkeligheden

140 • Ulla Bisgaard Kristensen 140 • Kenneth Gaardsdal 140 • Lise Astrup 140 • Birthe Bjerre Gravgaard 140 • Søren

Jeg er lærer på Bjerringbro Skole og har været det i 25 år, heraf tillidsrepræsentant for mine kolleger i 17 år. Jeg genopstiller til hovedstyrelsen, fordi det er vigtigt med repræsentation af lærere, der er tæt på skolens hverdag. Det er jeg.

Jeg kender den hverdag og den virkelighed, alle, der arbejder i folkeskolen, oplever. En hverdag præget af lærere og børnehaveklasselederes personlige og faglige engagement og vilje til at gøre en forskel for hver enkelt elev, men også en hverdag præget af et urimeligt arbejdspres, manglende tid til forberedelse, for mange undervisningstimer og ikke mindst mangelfulde eller fraværende løsninger på inklusion. Jeg vil fortsat arbejde for, at vi tager de næste og væsentlige skridt for at forbedre vores arbejdsvilkår.

Medlemmernes hverdag skal altid være omdrejningspunktet i vores politiske arbejde. Derfor skal vi heller

ikke være tilfredse med folkeskolen, som den ser ud i dag, men fortsat og målrettet søge indflydelse på folkeskolens udvikling gennem saglig argumentation og stillingtagen. Det er vi forpligtet på at gøre som et samlet DLF, både centralt og sammen med medlemmerne på de enkelte arbejdspladser. Til gavn for elever såvel som lærere.

Vi tager medansvar for folkeskolen, og således må vi også insistere på, at vores arbejdsgivere lever op til deres ansvar for, at arbejdstidsaftaler og arbejdsmiljøloven overholdes. At kommunernes økonomi er presset, fritager dem ikke for at sikre en ordentlig balance mellem de krav og opgaver, der stilles, og de resurser, der stilles til rådighed.

Alle medlemmer af Danmarks Lærerforening skal mærke, at deres fagforening er nærværende og skaber værdi for både dem og fællesskabet.

Lynggaard Jensen 143 • Pia Maria Petersen 140 • Christina Madsen 140 • Susanne Thomsen 140 • Flemming Leif Johansen 140 • Lone Korre Dissing 143 • Karsten Overgaard Løndal 140 • Lone Magda Westergaard 140 • Kirstine Methea Maarbjerg 140 • Lone Roesholm 140 • Christina Hornshøj Riisgaard 140 • Ghita Meyer Eriksen 140 • Karsten Kania Pietraszek 140 • Susanne Betina Fisker 140 • Egon Thesbjerg 140 • Søs Navntoft Staun 140 • Mette Agerbo 140 • Henrik Lisby 140 • Malene Sonne Pallesen 140 • Martin Borup 140 • Flemming Nørgaard Amby 140 • Jesper Nørgaard 143 • Michael Corydon-Mouridsen 143 • Line Bligaard Tieren 143 • Sofie Mortensen Degn 143 • Thure Evaldsen 143 • Lone Clemmensen 086 • Søren Lyngklip Strøm 127 • Søren Østrup 143 • Kim Bang Mose 127 • Jacob Axelsen 011 • Jeanette Winther 140 • Birgitte Sefland Sand Pedersen 143 • Grith Jost 143 • Anne Halkjær 140 • Brian Dalsgaard 140

KRISTOFFER HØYRUP SØRENSEN

1.-suppleant: Ulla Kathrina Koch Sørensen Kreds 153

2.-suppleant: Johnny Nielsen Kreds 153

Aalborg Lærerforening – kreds 153

Stillere: Sonja Weinreich 153 • Mads Peter Myrup

I de kommende fire år skal vi i DLF sætte markante aftryk på vigtige dagsordener, der har betydning for jer som medlemmer. Vi skal stille krav og bruge vores indflydelse til at være på forkant med udviklingen.

Inklusion og investering i folkeskolen er centrale emner, hvor jeg mener, at vi skal gøre en betydelig og mærkbar indsats.

Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg fortsat arbejde ud fra værdier som ordentlighed og omhu. Jeg vil fortsætte med at lægge stor energi i mit arbejde hver dag og stræbe efter at være et tilgængeligt og nærværende medlem af hovedstyrelsen – både for vores medlemmer og for de tillidsvalgte. Jeg tror, at det er afgørende at have repræsentanter i hovedstyrelsen, der prioriterer at besøge forskellige arbejdspladser og mærke de lokale forhold og vilkår, som I som medlemmer arbejder under. Derfor er jeg aldrig længere end en invitation væk.

Pejlemærker: • Stærkt fokus på medlemmernes arbejdsmiljø forankret i konkret viden om arbejdsmiljøområdet • Fortsat målrettet fokus på arbejdstidsaftalerne, der har gjort en positiv forskel for mange af vores medlemmer • Fokus på løbende og vigtig opkvalificering af tillidsvalgte • Mening i jeres arbejde, herunder især i forhold til opgavevaretagelsen • Rammer og efter- og videreuddannelse, så vi kan vedblive at varetage lærergerningen på bedst mulig vis • Skoleudvikling og beslutninger forankret i jeres professionelle dømmekraft, den gode undervisning og klasseværelserne • Implementering af national lærerstartsordning, så du som nyuddannet får en god start på lærervirket • Fokus på – og viden om – fortsat tilknytning til faget for de erfarne lærere og børnehaveklasseledere samt medlemmer.

SANNE WEISBJERG VILSTRUP

Moss-Lassen 153 • Carsten Telsing 153 • Casper Brix Andreasen 153 • Gorm Skak Mikkelsen 153 • Mille Sand 153 • Susanne Dam 153 • Jens Kristian Nielsen 153 • Torkil Skovrider 153 • Thomas Bøgsted Brandt Sieberichs 153 • Henrik Tindal Froholdt 153 • Heidi Borleif Jansson 153 • Kari Graakjær Johannesen 153 • Magne Dreyer 153 • Thea Lindberg 153 • Malte Brøndum 153 • Lars Søndergaard Pedersen 153 • Annette Skræp 153 • Maria Emborg Gregersen 153 • Lena Dalsgaard 153 • Kasper Hansen 153 • Jakob Badsberg 153 • Jorge Mose Fernandez 153 • Jette Klarup 153 • Jesper Fynbo 153 • Dorthe Lykke Scheel Hestbech 153 • Ida Emilie Petersen 153 • Birgitte Kjær 153 • Kirstine Tordenskjold Pedersen 153 • Trine Kaalund Schøn 153 • Kristina Terpling 153 • Tina Helen Stensig Hybæk 153 • Jakob Leschly Schultz 061 • Tina Pajkes 153 • Simon Johst Iversen 153 • Niels Reimer 153 • Jesper Lindtofte Vejergang 153 • Jonas Guldbæk 153 • Karsten Lynge Simonsen 153 • Lars Ole Bøgel 011 • Jakob Andersen 153

1.-suppleant: Tine Nørregaard Jacobsen Kreds 133

2.-suppleant: Anja Modler Hedemann Kreds 80

Ballerup Lærerforening – kreds 21 Stillere: Dorthe Larsen Bæk 133 • Henriette Lysgaard 143 • Heidi Sønderup 025 • Gitte Bischoff 068 • Lisbeth Vind 103 • Lene Møller Olsen 060 • Maria Berwald 145 •

Mit navn er Sanne Weisbjerg Vilstrup, og jeg genopstiller til hovedstyrelsesvalget 2023. Jeg er logopæd, ansat i PPR i Ballerup Kommune, hvor jeg ligeledes er tillidsrepræsentant, og sidder i kredsstyrelsen i Ballerup Lærerforening.

Jeg er endvidere forperson i Logopædisk Forum.

Jeg stiller mit kandidatur til rådighed, da jeg fortsat mener, at landsledelsen i Danmarks Lærerforening skal afspejle alle foreningens medlemsgrupper!

Jeg vil med tæft og hjertet på rette sted vedholdende holde fanen højt for de mindre medlemsgrupper og det specialiserede områdes mange væsentlige og vigtige dagsordener. Medlemsgrupper, der ligeledes er med til at løfte og give bud på, hvordan vi kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i folkeskolen samt der, hvor de har deres skole- og uddannelsesgang.

Som hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening vil jeg arbejde for: • Et effektfuldt samarbejde mellem PPR, skole og specialtilbud.

44

• Vi skal undgå afspecialisering og anerkende speciallærernes erfaringer, viden og kompetencer som en vej til at løfte inklusionsudfordringen.

• Positiv kommunikation, synlighed og respekt omkring mindre medlemsgruppers mange særegne områder og vilkår.

• Et vedvarende fokus på alle medlemmers lønudvikling og ansættelsesvilkår, som matcher de respektive funktioners vilkår.

• Kontinuerlige karrieremuligheder og kompetenceudvikling for alle medlemmer, der giver adgang til nye funktioner og retninger.

Anni Mackenhauer 153 • Lisbeth Fuglsang Christensen 131 • Friederike Neona Millie Bartholin 021 • Tine Nygaard Frisk 133 • Karina E. Vorret Meedom 121 • Jette Bach Lundgreen 068 • Ellen Bjerre Jensen 044 • Simone Møller Mårtensson 100 • Klaus Rømer 111 • Kell Najbjerg 127 • Iben Lykke Lindholm 121 • Bjarke Holm 021 • Hans Jørgen Franks 009 • Laila Knokgaard 068 • Lonni Vandborg 152 • Niels Christophersen 087 • Piet Mertz 021 • Lars Frøkjær 127 • Kit Kolding 054 • Hanne Nissen Sabalic 134 • Maria Schøler 159 • Kirsten Andersen 071 • Jane Holm Mogensen 151 • Christian Jørgensen 021 • Kathrine Mikkelberg 021 • Mai-Britt Bang 071 • Lotte Dahl-Vedel 153 • Heidi Møller Boesen 068 • Varinka Kierulff Boseman

Vil du ligesom jeg: De smås stemme – for det store fællesskab, så sæt alle dine 18 stemmer ved: Sanne Weisbjerg Vilstrup – Ballerup Lærerforening, kreds 21.

Du kan læse mere om mit kandidatur på: sanne-dinstemme.dk

060 • Karin Elmhøj Pedersen 044 • Inge Lise Knudsgård Nielsen 143 • Christina Voigt 133 • Berit Lauridsen 103 • Stine Andersen Boelt 133 • Janne Gotfredsen 060 • Anne Mette Svendsen 100 • Lene Kock 054 • Mette Hjarbæk 159 • Helle Märcher 044 • Vibeke Bang 112 • Jane Lindhardt Jensen 053 • Helle Leisten 014 • Ryan Ferdinandsen 021

KIM KIRKEGAARD ZACHARIASSEN

1.-suppleant: Pernille Bole Nørgaard Kreds 44

Lærerkredsen for Køge og Stevns – kreds 44

2.-suppleant: Tanja Siiger Kreds 45

Stillere: Anna Camilla Knutzen 044 • Bodil Årby 053 • Anita Dam 053 • Sunneva Pedersen

Nyt blod, ny energi og større ambitioner Vi fik Folkeskolens Nationale Overgangstest i stedet for Nationale Test. Vi fik Meddelelsesbogen i stedet for Elevplanen. Vi fik samtalepapiret ”Samarbejde om inklusion – et inspirationsmateriale” som løsning på den altoverskyggende inklusionsudfordring. Er det de resultater, du havde håbet på, eller er der måske brug for nyt blod, ny energi og større ambitioner?

Inklusion kræver massive investeringer Inklusion var en spareøvelse, og mellemformer er et andet ord for det samme! Hvis inklusion nogensinde skal lykkes, kræver det blandt andet massive investeringer i: • Efter- og videreuddannelse • Tolærerordninger • Skolens fysiske rammer.

Inklusion er en trivsels- og investeringsdagsorden!

A20 – alle skal med A20 har medført bedre arbejdsforhold for mange af vores medlemmer. Den kommende hovedstyrelse skal arbejde

044 • Frederik Hevring Troulsen 045 •

målrettet på, at A20 skal slå fuldt igennem for alle medlemmer, og KL skal bringes til at forstå, at den bærer et ansvar for det samme! Alle medlemmer i alle kredse skal opleve en positiv effekt af A20!

Centralt aftalte forhold Danmarks Lærerforening bør i alle overenskomstforhandlinger stille krav om centrale aftaler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår og et sundt arbejdsmiljø for medlemmerne. Vi skal blandt andet kæmpe for: • Balance mellem opgaver og tid • Sikring af forberedelsestiden • Tid til alle opgaver i opgaveoversigterne • Sikring af tid til AMR og TR.

Jette Ravn 043 • Karla Lentz 053 • Pernille Carstensen 043 • Joan Krogh 043 • Steen Spanggaard 045 • Enes Kücükavci 043 • Christian Jensen 045 • Kasper Damborg-Larsson 043 • Tina Beck-Nilsson 043 • Maj-Britt Køppen 044 • Christina Barnekov Johansen 044 • Birgitte Christiansen 044 • Linda Mogensen 044 • Johnny Larsen 044 • Torben Storm 044 • Rikke Lynge 044 • Lotte Groth Nielsen 044 • Gitte Ankjær Petersen 045 • Jimmy Mortensen 045 • Louise Rasmussen 045 • Martin Yde-Andersen 044 • Henrik Jensen 044 • Niels Kruuse 044 • Mikkel Christensen 044 • Jonas Lindhardt 044 • Rikke Harling 044 • Henriette Juul Nielsen 044 • Kim Heller 044 • Helle Loch Nyboe 045 • Claus Juul Jensen 045 • Sebastian Thoms Christensen 093 • Pernille Tofte Johannesen 131 • Helle Møller 053 • Lenette Lykke BruunJeppesen 121 • Maria Lise-Lott

Afskaf nationale test, og skær ned på prøver Danske børn og unge mistrives som aldrig før. Jeg mener, at vi som forening bør stille os i spidsen for et opgør med præstationsræset, ligegyldige nationale test og et historisk højt antal af prøvefag.

Therkildsen 050 • Trine Karred Larsen 122 • Ulla Bodekær Jacobsen 044 • Pia Christina Tengstedt Kunnerup 044 • Heine Rasmussen 044 • Peter Bilde 044 • Randi Stokholm Hansen 053 • Lone Varming 053 • Søren Rytter Johansen 053 • Anita Rathje 053 • Lasse Guldager Lyngkær 132

Hvis du kun skal følge med ét sted På

er der

22 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning.

Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag

Lærerprofession.dk

Åbne opgaver, lodrette tavler og tilfældige grupper allerede fra 1. klasse. Det er hovedingredienserne i den indsats, der gør, at elever på Virum Skole ikke længere tages ud af deres klasse til specialundervisning i matematik.

Undersøgende matematik fra 1. klasse ORD Andreas Brøns Riise FOTO Klaus Holsting

Før sidste skoleår gjorde Virum Skole som så mange andre, når elever havde brug for specialundervisning i matematik. De pågældende elever blev taget ud i et særligt tilbud, som matematikvejleder Sanne Sigaard Hansen og en kollega stod for.

Men sidste skoleår afsøgte de mulighederne for at give elever med matematikvanskeligheder et løft som en del af den almene undervisning i 0. til 3. klasse.

“Når vi tog eleverne ud, skulle de jo på et tidspunkt tilbage til den undervisning, de havde svært ved. Og forskningen viser, at den slags indsatser ikke har den store effekt på den lange bane”, siger Sanne Sigaard Hansen.

“Målet var i stedet at ændre undervisningen, så man fortsat kunne have en særlig opmærksomhed på de svage elever, men undgå at tage dem ud af klassen. At omlægge specialundervisning til understøttende undervisning”.

Sanne Sigaard Hansen analyserede indsatsen i det afsluttende projekt på sin pædagogiske diplomuddannelse. Det gjorde hun så godt, at projektet blev kåret til årets bedste ved lærerprofession.dk’s prisfest.

46

Blandt andet med inspiration fra “Det tænkende klasserum” af den canadiske professor Peter Liljedahl kørte matematikvejlederne forløb i alle indskolingsklasser med undersøgende matematik. Fokus var på at stille åbne opgaver med “lav indstigning og højt loft”, fortæller Sanne Sigaard Hansen.

“Det er vigtigt for os, at vi har de svageste med fra starten. Men at der også er udfordringer for de andre elever. Vælger man de rigtige undersøgende opgaver, kan begge dele lade sig gøre”, siger hun.

Desuden har skolen arbejdet med helt tilfældige grupper, når eleverne skal arbejde med den undersøgende matematik.

“Det er med til at bryde elevernes faste roller som enten dygtige eller ikke så dygtige til matematik. Der skal helst ske det, at alle eleverne i fællesskab overtager ansvaret for at løse problemet”, siger matematikvejlederen.

Tilgangen kommer ikke kun eleverne med matematikvanskeligheder til gode, påpeger hun. Særligt i skiftet fra indskoling til mellemtrin har skolen oplevet, at matematikudfordringerne melder sig hos en gruppe elever.

“Det kan hænge sammen med, at de benytter nogle strategier og algoritmer, som de ikke forstår baggrunden for. Med en mere undersøgende tilgang får eleverne tænkt meget mere matematik og opnår en større forståelse”, siger Sanne Sigaard Hansen.

KRÆVER KULTURFORANDRING

Som led i sit PD-projekt har hun interviewet fire lærere i 1. og 3. klasse. Alle var de begejstrede for den undersøgende tilgang. Men der var ikke enighed om, hvorvidt den også løftede de svageste elever. Her var lærerne i 3. klasse markant mere positive end dem i 1. klasse.

“Lærerne i 1. klasse oplever, at elever med matematikvanskeligheder har brug for i de første møder med matematikken at have en didaktisk kontrakt, hvor opgaver har én løsning, og at læreren kan hjælpe med at finde den, hvis de ikke selv kan. At få succeser ved at nå frem til et svar, også selv om det sker ved, at de bliver ledt frem til det eller imiterer læreren eller andre elever”, siger Sanne Sigaard Hansen.

Det betyder dog ikke, at tilgangen er bedre egnet til ældre elever, mener matematikvejlederen. Konklusionen er snarere, at det er lærerne, der skal hjælpes til at gentænke den didaktiske kontrakt med eleverne.

“Hvis eleverne ikke opnår forståelse, men kun at imitere, så viser vanskelighederne sig bare senere. Det kan være rart for både læreren og eleverne, at de får besvaret nogle opgaver. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen”, siger hun.

Hendes kollegaer giver da også udtryk for, at de gerne vil bruge tilgangen, men at de har behov for mere vejledning og flere timer med to lærere i klassen.

“Der skal være nogle, der har opmærksomheden på de svageste elever. Der sikrer sig, at de også har ansvar for at løse problemet, og at de er i gang med at tænke”, siger Sanne Sigaard Hansen.

HVERDAGEN ER VENDT PÅ HOVEDET

Projektet er i dette skoleår udvidet til også at omfatte 4. klasse på Virum Skole. Der er

justeret, så klassens faste lærere får mere vejledning, inden forløbet går i gang.

Og så er der mere fokus på at rette indstigningsniveauet på opgaverne, hvis tilbagemeldingen fra lærerne er, at de svageste elever bliver hægtet af.

“Det er en stor kulturforandring, der skal til. Og det er det også for mig og for min vejlederkollega. Vi er gået fra at have få hold med få elever til nu at være ude i cirka 20 klasser med omkring 25 elever i hver. Min hverdag er fuldstændig vendt på hovedet”, siger Sanne Sigaard Hansen.

Så på Virum Skole er det afskaffet at tage elever ud til specialundervisning i matematik? ”Vi tænker, de har større udbytte af at blive i klasserne. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke har matematikvanskeligheder længere. Vi håber, at det, vi som vejledere viser vores kollegaer, stille og roligt også vil sprede sig til den daglige undervisning, så de også får mere udbytte af den”. abr@folkeskolen.dk

LÆRERPROFESSION.DK Lærerprofession.dk offentliggør hvert år udvalgte professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter. Eksaminatorer og censorer indstiller, og uafhængige dommere udvælger de projekter, der tildeles priser.

Ud over priserne for de bedste afslutningsprojekter fra læreruddannelsen uddeles der priser til de bedste diplomprojekter fra lærernes efteruddannelse.

Desuden uddeles en særpris til det bedste projekt om sprog i skolen og to formidlingspriser. Dommerkomiteerne består af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og universitetsforskere. Lærerprofession.dk drives af landets professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen i fællesskab og støttes af LB Forsikring.

Sprogprisen gik i år til Trine Stoustrup Jakobsen, og formidlingspriserne gik til Laura Tranevig og Erik Bols Østergaard.

Med hovedpriserne følger 10.000 kroner og gavekort til bøger. Formidlingspriserne præmieres med et gavekort til Sinatur-hotellerne.

På vejlederuddannelsen lærte Sanne Sigaard Hansen, at specialundervisning uden for klassen ikke virker. Derfor har hun undersøgt, hvordan mere undersøgende matematik i den almindelige klasseundervisning kan være med til at løfte elever med matematikudfordringer.

Folkeskolen

19

2023

47

Lærerprofession.dk

Eleverne har et bredt natursyn ORD Andreas Brøns Riise FOTO Klaus Holsting

Når eleverne oplever naturen med alle sanser, styrker det deres relation til naturen. Dermed husker de bedre det lærte og udvikler deres handlekompetence, lyder det i prisvinderprojekt.

En tur i skoven. Sådan lød planen for en naturfagstime, da Laura Tranevig var i sin sidste praktik som lærerstuderende. Turen derhen var kort. Praktikskolen var en byskole klemt ind mellem etagebyggeri i Danmarks tættest befolkede kommune, Frederiksberg. Og det viste sig, at der med “skoven” blev henvist til en klynge af 10-15 træer, som stod på skolens område.

Laura Tranevig er aktiv spejder. “Så min definition af, hvad der udgør en skov, er noget anderledes”, griner hun.

For sit indre blik gik hun straks i gang med

48

at lave PowerPoint-slides med billeder af bøgeskovene omkring fødebyen Farum som eksempler på, hvad rigtig natur er. Men så slog det hende. Måske skulle man starte med at lade eleverne definere det?

Hun besluttede sig for i sit bachelorprojekt at undersøge 2.- og 3.-klasseelevers natursyn.

Og det indbragte hende prisen for det bedste bachelorprojekt, da lærerprofession.dk den 17. november præmierede årets bedste opgaver fra læreruddannelsen.

Med inspiration fra Friluftsrådet, hvor hun

i fire år har haft studiejob, skelner Laura Tranevig mellem tre natursyn: det produktive, det rekreative og det vilde.

Her ses naturen som henholdsvis en resurse for mennesket, en ramme for rekreative oplevelser og som havende værdi i sig selv.

Gennem videoobservationer af undervisning og interview med elever har hun kortlagt, hvilket natursyn de abonnerer på. Blandt andet ved at få dem til at rangere billeder af for eksempel grise i en stald, en have og en skovbrand fra “mindst natur” til “mest natur”.

Eleverne valgte oftest billederne af vild natur som dem, der i højest grad var “rigtig natur”. Men adspurgt om deres holdning til naturen var den typisk, at naturen er vigtig for at producere ilt og føde til mennesker.

“Det kom virkelig bag på mig, hvor lidt entydigt det var. Det stak i mange forskellige retninger”, siger Laura Tranevig.

Derfor konkluderer hun også, at der i højere grad bør være fokus på at flytte undervisningen ud i naturen for at styrke elevernes relation til den.

På den måde kan de i højere grad opnå en handlekompetence, der gør dem i stand til at forholde sig til miljømæssige problemstillinger, understreger Laura Tranevig. Og så vil det højne den naturdannelse, der i høj grad formes i barndommen.

“Vi skal have alle sanserne i spil. Det er en dannelsesproces at mærke, at bladene bliver fugtige om efteråret”, siger hun.

BRUG DEN NATUR, DER ER

Laura Tranevig har nu fået sit første lærerjob på Syvstjerneskolen i Vanløse. Her underviser hun to 6.-klasser i natur/teknologi. Undervisningen byder blandt andet på at besøge det samme naturområde med jævne mellemrum for at se forandringerne.

“Første gang fandt en af eleverne en bille, der blev døbt Arnold. Næste gang fandt de et dødt eksemplar af samme bille. Og så blev der holdt begravelse for Arnold, selv om det næppe var den samme bille”, siger Laura Tranevig.

“Det er et eksempel på, at eleverne kan få et følelsesmæssigt forhold til naturen. De får et forhold til, at ting er foranderlige. At biller også har en livscyklus. Jeg oplever helt klart, at det gør, at eleverne husker tingene bedre”.

Særligt de ikke bogligt stærke elever oplever at lykkes bedre i undervisningen, når den i højere grad inddrager naturen, har Laura Tranevig konkluderet gennem sine interview med eleverne.

“Der var blandt andre en dreng med skrivevanskeligheder, der gav udtryk for i højere grad at føle sig som en del af fællesskabet, når undervisningen er mere praktisk. Den faglige læsning skal de nok få med på et andet tidspunkt”, siger hun.

Og hvad gør man så, hvis man kun har ti træer i nærheden af skolen?

“Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan bruge naturen som klasserum i hver eneste time, men at man heller ikke må lade sig begrænse af adgangen til natur”.

“Hvis jeg stod i samme situation i dag, ville

"Hvorfor skal vi ud i naturen? Kan vi ikke lige så godt lære om tingene i klasselokalet?" Sådan lød spørgsmålet fra en elev til Laura Tranevig under hendes praktik. Det blev afsæt til, at hun undersøgte elevernes natursyn i sit bachelorprojekt.

jeg stadig gå ned til den klynge træer. Der skal nok være noget interessant at undersøge.

Men jeg ville nok i højere grad lade det være afsæt for en snak om, at natur er og kan være mange forskellige ting”. abr@folkeskolen.dk

Folkeskolen

19

2023

49

Anmeldelser

Endelig blev specialpædagogik et fag igen!

Jeg har som specialklasselærer undret mig over, at linjefaget i specialpædagogik blev afskaffet i forbindelse med skolereformen og loven om inklusion. Men nu er linjefaget heldigvis tilbage. Bogen her leverer en forståelse for feltet historisk, pædagogisk, didaktisk med mere. Så som lærebog gør den det godt.

Specialpædagogik – En fagdidaktik SPECIALPÆDAGOGIK Redigeret af: Anette Bøjgaard Schleicher og Søren Bøjgaard Schleicher 325 kroner 365 sider Hans Reitzels Forlag

BOG

ANMELDT AF FLEMMING PLATZ

Nu er det nye linjefag i specialpædagogik startet i august 2023 og har hele 35 ECTS-point. Det er glædeligt, at der nu også kommer en fagbog til faget.

50

Bogen her handler om specialpædagogikkens didaktik, altså pædagogiske teorier om undervisning. Det er en antologi, som præsenterer en række forfattere, som belyser aktuelle emner for lærerjobbet med specialpædagogiske briller. Det er som udgangspunkt en bog primært til lærerstuderende og dermed en til dels akademisk bog. Når jeg sidder med den i hånden, er jeg selvfølgelig forventningsfuld som efterhånden garvet specialklasselærer. Mon de beskriver nogle tilgange, som bare har en snert af praksis over sig?

Bogens forord starter med Jacobs historie. Han har en diagnose, men har resursestærke forældre, som tager kampene for ham. Jacob når faktisk igennem skolen med sine udfordringer, og nu er han ved at læse til lærer. Så det kan lykkes at løse en specialpædagogisk opgave, at få et barn igennem et skoleforløb trods udfordringer. Og i sidste ende kan det lykkes at etablere sig som samfundsborger. Men det kræver indsigt som underviser. Der kommer bogen her som et godt bud med de 22 artikler, der ligger som perler på en snor.

Bogen kommer vidt omkring. Så der er både baggrundsstof og viden om, hvordan samarbejdet mellem pædagog og lærer kan foregå. Samarbejdet i praksis, som jeg er en del af, er en stor

akilleshæl. Hvis det ikke fungerer, kan det give problemer i forhold til det at have en specialklasse. Der er i bogen også up to date-viden, for eksempel om mellemformer, som er det nye sort i folkeskolen lige nu.

For at vende tilbage til mit spørgsmål kommer bogen ikke helt ind i maskinrummet med praksisanvisninger. Men bogen giver nogle gode refleksionsspørgsmål ind i praksis. Så når man nu skal ud i praktik som lærerstuderende og skal undervise og foretage observationer, for eksempel til faget “lærerens grundfaglighed”, er der god hjælp at hente. Og man kan så ud fra dette udvikle sin egen praksis.

På trods af forfatternes forskellighed virker teksten til at have nogenlunde samme flow, og det virker godt, at opbygningen af kapitlerne er ensartet, og læsbarheden er ens. Der er plads til både kendte og mindre kendte forfattere, hvilket på ingen måde går ud over niveauet.

Man kan overveje, når man har læst bogen eller har brugt den til at lave nedslag i, om man har brug for noget mere hands on. Men jeg tænker, at det kan komme i praktikken. Bogen lever op til den præsentation, der er på bagsiden, som en fagdidaktisk bog. Men garvede lærere kan også læse med. Så min anbefaling herfra.

Læs her, inden du starter i praktik Praktik foregår i samarbejde mellem forskellige aktører fra læreruddannelsen, praktikskolen og ikke mindst de studerende selv.

Bogen her hjælper de studerende gennem de nødvendige refleksioner.

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH

Integreret praktik i fagene – Professionsudvikling i praksis LÆRERUDDANNELSE Redigeret af Dorthe Ansine Christensen, Claus Stoklund Christiansen, Tine Sofie Højrup, Rasmus Aaskov Iversen og Gitte Gorm Larsen 250 kroner Fås som i-bog for 200 kroner 224 sider Akademisk Forlag

BOG

Med indførelsen af ny læreruddannelse i sommeren 2023 var intentionen, at de studerende skulle have flere timer og mere praktik, feedback og vejledning for at give kommende studerende og lærere en mere ambitiøs og attraktiv uddannelse. Praktik og flere undervisningstimer har længe været afgørende faktorer for at sikre sammenhæng mellem studium og hverdagen som lærer.

Med en ambition om, at undervisningen på den nye læreruddannelse skal være mere virkelighedsnær, så nye lærere er bedre forberedte på de områder af skolens hverdag, der kan være krævende, er praktikken ikke blot udvidet med flere timer, læreruddannelsen har også fået betragteligt bedre muligheder for at fokusere på praktikkens klare formål som integreret praktik. Til praktikkens fokusområder, som handler om integreret praktik, har forlaget Samfundslitteratur udgivet en bog med titlen “Integreret praktik i læreruddannelsen”.

Hensigten med “Integreret praktik i fagene” er at introducere væsentlige elementer og aspekter af praktikken i læreruddannelsen, samtidig med at udgivelsen skal fungere som et værk, der kan udfordre den studerende i for-

hold til blandt andet diskussionen om teori og praksis. Udgivelsen er delt op i fire dele, som sætter fokus på praktikkens rammer og grundlag, praktik i grundfagligheden, praktik og de første undervisningsfag samt evaluering og tværfaglig integration. Specielt del III, som handler om de studerendes praktik i fagene dansk, engelsk og matematik, er interessant at dykke nærmere ned i for studerende, da nogle af kapitlerne har universel karakter, så læsningen kan understøtte en form for transfer til andre fag. Det gælder for eksempel kapitel otte, som handler om tekstvalg og fagdidaktik i danskfaget. Kapitlet diskuterer, hvordan lærerens valg af læremiddel kan være med til at sætte en fagdidaktisk refleksion i gang hos den studerende, så fokus rettes mod overgangen fra fagdidaktisk refleksion til handlinger i skolens praksis.

En vigtig faglig pointe i bogen er understregningen af, at praktikken foregår i et samarbejde mellem forskellige aktører fra læreruddannelsen, praktikskolen og ikke mindst de studerende selv og deres eget engagement i at blive dygtigere lærere.

“Integreret praktik i fagene” hjælper de studerende på vej gennem de nødvendige refleksioner, og det er der, bogen virkelig kommer til sin ret.

Folkeskolen

19

2023

51

Spot Ved Emilie Palm Olesen/emo@folkeskolen.dk

Vær med i Uge Sex bag, fokus på kroppen og sociale medier.

Sex og Samfund har udarbejdet lettilgængelige og alderssvarende undervisningsmaterialer, der kan kickstarte samtalen om kroppe, sammenligningskultur og idealer online. Tilmeld dig Uge Sex og få adgang.

underviserportal.dk/grundskole

Skriv nytårstaler til TV 2 Foto: Unicef

Kun 16 procent af de børn, der er blevet spurgt i en ny undersøgelse af Kantar Public, oplever, at de voksne lytter til dem, når de træffer beslutninger, der berører

børnene. Derfor vil et nyt undervisningsforløb fra Unicef Danmark motivere børn til at deltage i den offentlige debat. Forløbet munder ud i, at eleverne skriver taler, som de kan sende til TV 2. En af talerne vil blive udvalgt og vist før statsministerens nytårstale den 1. januar.

Forløbet er støttet af Nordea-fonden, og det skal lære elever på mellemtrinnet og i udskolingen, hvordan man forholder sig til årets begivenheder, og hvordan man forbereder og formidler sine perspektiver i en nytårstale. dkborn.unicef.dk, søg på "Børnenes nytårstale"

SKOLEMATERIALE TILGÆNGELIGT KONTAKT DIN LOKALE BIOGRAF FOR VISNING

I BIOGRAFERNE NU 52

Foto: Danmarks Lærerforening

Onlinemedier fylder meget i de fleste børn og unges liv i dag, og det giver mulighed for konstant at spejle sig i andres liv, krop og udseende. Det kan både være spændende og lærerigt, men sammenligningen med andre kan også give følelsen af ikke at være god nok, som man er, og ikke at kunne leve op til de idealer, man møder. Derfor sætter Uge Sex 2024, som Sex og Samfund står

Ny podcast – er du OK?

Har du helt styr på de kommende overenskomstforhandlinger? Ellers kan du nu lytte med på Danmarks Lærerforenings podcastserie "Erduok24?" og blive klogere på vejen til en ny overenskomst. OK24 rykker tættere på. Derfor tager DLF's formand, Gordon Ørskov Madsen, og formanden for overenskomstudvalget, Morten Refskov, medlemmerne med bag kulisserne. De to taler om, hvilke temaer der er på bordet, og om hvad du kan forvente af din kommende overenskomst. Og så taler de om de store udfordringer, medlemmerne står med, og som overenskomsterne skal bidrage til at løse.

Lyt til podcasten "Erduok24?" der hvor du lytter til podcast

Fra fagene Redigeret af jkn@folkeskolen.dk

Foto: iStock

“En rigtig dårlig test” 32 elever går børnehaveklassen om efter omdiskuteret prøve. get fint værktøj, der passer rigtigt godt med Fælles Mål for børnehaveklassen, men det er en rigtig dårlig test", sagde formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini efter evalueringen til folkeskolen.dk. Prøven afvikles, så den i høj grad indgår i børnehaveklassens hverdag. Den foregår ofte i rundkreds, hvor elevens placering i rundkredsen risikerer at være afgørende for bedømmelsen. Hvis eleverne for eksempel skal nævne forskellige bolde, kan det hurtigt blive svært at komme på andre bolde end dem, de forrige fem børn har nævnt. Og det er blot én af de metodiske udfordringer. folkeskolen.dk/ dsa

Magasin for lærerstuderende kæmper for overlevelse

MADKUNDSKAB Regeringen har sat 2,6 milliarder af til nye faglokaler i sit folkeskoleudspil. Madkundskabslærer Signe Pedersen fra Nymarken Skole og Børnehus har fået nyt skolekøkken. Prisen på to millioner giver et fingerpeg om, hvor langt pengene rækker. Det gamle køkken var fra 1960 og havde mugne skabe, kun tre stikkontakter, men til gengæld masser af mus om vinteren. Nu har skolen et køkken med plads til 28 elever, der både er mere funktionelt, musefrit og meget nemmere at holde rent. ”Det er enormt befriende at vide, at det hele fungerer”, siger Signe Pedersen. Madkundskabslæreren er også glad for, at hun meget nemmere kan kombinere teori og praksis i sin undervisning.

LÆRERSTUDERENDE Som den eneste læreruddannelse i Danmark udgiver de studerende på Frederiksberg deres eget trykte magasin. Magasinet hedder ”Lærerværen” og blev genoplivet med nyt navn i begyndelsen af året, men efter blot to udgivelser ser fremtiden usikker ud. ”Vi har fået penge fra campusrådene, men hvis vi skal have flere penge, har vi fået at vide, at folk fra andre studier også skal kunne skrive i bladet”, siger forperson for magasinet Selma Bulut, som tvivler på projektet. ”Det er meget svært at rekruttere folk. Det er frivilligt arbejde. Det er ikke kun os, der har det svært med at rekruttere, det er der mange foreninger, der har”, siger hun. Bladet har eksisteret i lidt mere end fem år.

folkeskolen.dk/ madkundskab

folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Foto: Privatfoto

DANSK SOM ANDETSPROG 32 børn går lige nu i børnehaveklasse for anden gang på grund af de særlige krav om sprogprøver på 20 skoler i udsatte boligområder. Det viser årets sprogprøveresultater opgjort af Børne- og Undervisningsministeriet. 15 folkeskoler og fem fri- og privatskoler var i det forgangne skoleår omfattet af de særlige regler for skoler, hvor mindst 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på Indenrigs- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år. En forskerevaluering viste dog tidligere i år, at der er alvorlige metodiske problemer med sprogprøven i børnehaveklassen. "Sprogprøverne er et me-

Hvad koster et skolekøkken?

Foto: Klaus Holsting

Tysk kørt ind med dramaøvelser LÆRERPROFESSION.DK Trine Stoustrup Jakobsen er uddannet lærer fra Via i Aarhus og modtog for nylig en særpris for sit bachelorprojekt til lærerprofession.dk’s årlige prisfest. Projektet undersøger, hvordan drama kan bruges til at styrke elevernes sprog og motivation for at lære tysk. I sit bacheloreksperiment delte hun blandt andet eleverne i en 10. klasse i to grupper. Mens den ene blev undervist ud fra en dra-

mapædagogisk tilgang, fungerede den anden som kontrolgruppe. Begge arbejdede med ”Den Lille Rødhætte” med fokus på at tilegne sig et større ordforråd.

Efter to dage blev eleverne testet, og gruppen med dramatilgangen klarede sig bedst, selv om de to grupper inden forløbet havde været cirka lige dygtige i en lignende test folkeskolen.dk/ tyskfransk Folkeskolen

19

2023

53

MEDLEMSKONFERENCER Vi er i Danmarks Lærerforening et stærkt professionsfagligt fællesskab, hvor det er afgørende at engagere og involvere dig i foreningens arbejde for at sikre det gode arbejdsliv samt udviklingen af foreningen.

Vi vil blandt andet drøfte hvilke barrierer vi møder i dagligdagen, og hvilke handlemuligheder vi har.

Vi håber derfor, at du og dine kollegaer vil gribe chancen for nyde en weekend i skønne og inspirerende omgivelser, når vi afholder medlemskonferencer i foråret 2024.

Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler.

Få mere at vide hos din tillidsrepræsentant, og på www.dlf.org hvor du kan tilmelde dig, og læse mere om temaerne for konferencerne.

På konferencerne bliver du inspireret af dygtige oplægsholdere og kollegaer fra nær og fjern. Vi skal reflektere og debattere i smukke omgivelser, når vi sammen dykker ned i aktuelle skolepolitiske temaer og diskuterer centrale spørgsmål om arbejdsmiljø.

2. – 3. marts 2024, Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference 16. – 17. marts 2024, Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference 6. – 7. april 2024, Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference Ansøgningsfristen er 15. januar 2024

DANMARKS LÆRERFORENING dlf.org

Jobannoncer fra

Kvik-nr. LJA-709 Greve Kommune, 2670 Greve

Lærere til specialskole i Greve senest 1. februar 2024

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

• Ansøgningsfristen er den 8. dec. 2023 Kvik-nr. LJA-752 Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Specialpædagogisk koordinator til Sengeløse Skole og Øtoften • Ansøgningsfristen er den 10. dec. 2023 Kvik-nr. LJA-711

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

GoTutor

ØVRIGE JOB

GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark • Ansøgningsfristen er den 6. dec. 2023

JYLLAND Kvik-nr. LJA-745

Kvik-nr. LJA-710 Klank Efterskole, 8464 Galten

GoTutor

Forstander til Klank Efterskole

GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark

• Ansøgningsfristen er den 10. jan. 2024

• Ansøgningsfristen er den 6. dec. 2023

Kvik-nr. LJA-753

Kvik-nr. LJA-754 Ugelbølle Friskole, 8410 Rønde

Gentofte Kommune, Bakkegårdskolen, 2820 Gentofte

Ugelbølle Friskole søger lærere til den naturvidenskabelige profil

Fodbold som omdrejningspunkt for læring – er det noget for dig?

• Ansøgningsfristen er den 17. dec. 2023

• Ansøgningsfristen er den 30. nov. 2023

FYN & ØER Kvik-nr. LJA-761 Ærø Kommune, 5960 Marstal

Marstal Skole på Ærø søger ny lærer

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

• Ansøgningsfristen er den 11. dec. 2023 Kvik-nr. LJA-738 Odense Lærerforening, 5000 Odense C

Deltag i debatten

Faglig konsulent til Odense Lærerforening • Ansøgningsfristen er den 4. dec. 2023

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. LJA-742 Det Kgl. Vajsenhus, 1364 København

Det Kgl. Vajsenhus søger en ny forstander • Ansøgningsfristen er den 12. dec. 2023 Kvik-nr. LJA-765 Danmarks Lærerforening, 1467 København

Ambitiøs chef til Ledelsessekretariatet i Danmarks Lærerforening • Ansøgningsfristen er den 8. dec. 2023

Folkeskolen

19

2023

55

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER PRINT ANNONCER OG RUBRIKANNONCER Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446 STILLINGER PRINT OG ONLINE FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK Kontakt stillinger@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE ANNONCER Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86 NYHEDSBREVE Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DEADLINES FOR ANNONCER 2023 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 20

14. december

28. november

05. december

Blad nr. 01

25. januar

9. januar

16. januar

Blad nr. 02

22. februar

6. februar

13. februar

Rubrikannoncer www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

56

Ring på

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forsideillustration: Irene Rinaldi

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier.

Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559 Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 140. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Esben Niklasson esn@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

VA

N E M Æ R KE T

www.laka.dk tlf. 70100018

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup)

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

S

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

30 | 11 | 2023

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SIDE 32

Lærerstuderendes Landskreds

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

VALG TIL DLF'S HOVEDSTYRELSE – SE KANDIDATERNE

dlf@dlf.org www.dlf.org

SIDE 16

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

NR19

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Forsker: Se bag om mobber og offer

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

SIDE 10

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Symbolpolitik: Skolelederne har allerede forkortet elevernes skoledag.

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Tryksag 5041 0004

Folkeskolen

19

2023

57

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Illustration: Oliver Seppo

KARAKTERER:

Sådan reducerer du elever til dejligt handy tal

Aula diskuteret på Aula Hvad skal Aula bruges til? Hvad skal Aula ikke bruges til? Hvor ofte? Findes der en bagatelgrænse? Nogen, der har set Emilys vanter? Hvornår er det bedre bare at

Afgivelsen af standpunktskarakterer er en kærkommen lejlighed for lærere til at danne sig et overblik over de forvirrende mange elever og deres indsats på en nem og håndgribelig måde. De fleste børn er jo temmelig indviklede og kan præstere i øst og vest. Men så snart man har lagt sig fast og for eksempel sagt “det er sgu et 4-tal”, så vil mange lærere opleve, at der indfinder sig en ro.

En ekstra gevinst ved standpunktskaraktererne er, at når man først har reduceret eleven til et tal, så bliver det hele faktisk endnu nemmere og endnu mindre tidskrævende ved fremtidige vurderinger. Har en elev nemlig først fået tildelt et tal, så kommer de sjældent af med det igen, og så kan læreren glæde sig over at kunne koncentrere sig om andre vigtige gøremål.

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

snakke om det? Ved man godt, at lærere simpelthen ikke altid har tid til at besvare alle henvendelser? De er orange, det er hendes moster, der har strikket. Ville det indimellem være fornuftigt lige at læse sin besked igennem inden afsendelse? Den slags spørgsmål om Aula var forleden genstand for en diskussion med ret mange indlæg og kommentarer – på Aula. De er sidst set på radiatoren nede bagved.

5

på din lønkonto

5% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Hvad har DLF med dit valg af bank at gøre?

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af DLF særligt favorable vilkår. *Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1,5%. Derefter er renten 2,5% på resten. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 27. november 2023.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Giver det mening?

Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a.

DLF. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os.

Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Fokus på dokumentarfilm Nyt materiale med film, kreative opgaver og interviews med filmskabere. Målrettet mellemtrin og udskoling i danskfaget.

Eleverne bliver klogere på: – Dokumentargenrens fortælleformer – Autenticitet og iscenesættelse – Dokumentarfilm før og nu – Sociale medier: virkeligheden online

Find det på Filmcentralen.dk