Lærerjobbet er fuldt af følelser – også de skamfulde
Tema
DYK NED I EN MAGISK VERDEN
MED FANTASIFULDE HAVDYR
Vores nye læringsunivers FANTASI OG HAVMAGI er nu tilgængeligt. Her kan dine elever slippe fantasien løs i et farverigt og legende univers, lære om havdyr og deres superkræfter, prøve kræfter med de mange print selv-materialer og meget mere.
LÆRING OG FÆLLESSKAB
Alle materialer er gratis og er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/ teknologi. Derudover er der fokus på fællesskab i læringen.
PRØV PRINT SELV-OPGAVERNE… … om krabben Kalle, der er ensom og finder nye venner. Her er niveauopdelte lærerige opgaver med fortællingen om venskab og eventyr i havet.
Find vores store onlineunivers og print eller bestil materialerne på Edutainmenthuset.dk
BESTIL BOG OG SPIL
Bestil den farverige kig og find-bog fra Fantasi og Havmagi, så dine elever i det nye skoleår kan få lov at dykke ned i en magisk verden under havets overflade. Sammen med den trykte bog leveres et fint kortspil.
Gælder så længe lager haves.
MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
TLF. 87 31 20 40 skolemaelk@mejeri.dk
Fordybelse Tema: De små fag forsvinder fra læreruddannelsen
DLF-kongres ´25: Din overenskomst er på dagsordenen
Indhold Folke skolen 7·2025
Bolette Boots har genfundet glæden som børnehaveklasseleder på Buddinge Skole.
”Reallønnen skal holdes”, lyder det fra formand Gordon Ørskov Madsen inden DLF's kongres i næste måned.
På Jyderup Skole mangler skoleleder Rikke Søndergaard lærere med linjefag i tysk og musik.
Kender du jobbet?
Egentlig burde han sidde fordybet i en lærebog og forberede sit bachelorprojekt. Men han har taget orlov for at gøre skolen til et bedre sted for elever og lærere som ham selv. William Korte er bevis på, at man ikke skal lade sig begrænse trods svære udfordringer.
Anbefalinger Engelsk
Faglig rådgiver Maria Roneklindt sender eleverne udenfor til en walk’n’talk på engelsk. Og så har hun indført ”valgfrihed med begrænsninger”, hvor alle skal sige noget højt i løbet af undervisningen –men de bestemmer selv hvornår og om hvad.
Forskning Grimme følelser på jobbet
Der indgår altid følelsesmæssige aspekter i læring, så det er en dårlig ide at holde afstand til sine følelser, når man arbejder i skolen, lyder det fra Peter Østergaard Andersen, mag.art. i pædagogik og lektor emeritus, i en ny bog.
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00
Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup
Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS
142. årgang, ISSN 0015-5837
folkeskolen.dk Fagblad for undervisere
Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk
Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
folkeskolendk
@folkeskolendk
@folkeskolendk
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk
Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer
Medlemslån
Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.
Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.
Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org
Låneeksempel
Omkostninger
Renter og ÅOP
*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet
Aula er ikke helt så upopulær, som appen ellers sommetider får skyld for. En ny undersøgelse foretaget af Skole og Forældre viser, at otte ud af ti forældre oplever, at skolens personale kommunikerer nysgerrigt og respektfuldt på Aula. Lige så mange oplever, at beskederne fra skolens personale er relevante, og at skolen svarer hurtigt på beskeder, skriver foreningens magasin Skolebørn.
Færre lærerjob i folkeskolen
Lærerjobbene i folkeskolen forsvinder, og alligevel er der lærermangel. Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor kaster lys over det dilemma. Siden 2010 er der blevet omkring 10.000 færre lærerstillinger i folkeskolen på landsplan.
Blandt andet på grund af færre børn i skolealderen og en større andel, der går i fri- og privatskoler. Men nogle steder også på grund af besparelser. I samme periode er der blevet både flere skolepædagoger og flere ikkelæreruddannede vikarer.
”Kommunerne bruger faktisk flere penge per elev i folkeskolen i de her år, og så er det da en helt forkert udvikling, at man ikke ansætter flere lærere”, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen og peger på, at en anden problemstilling er, at de nyuddannede lærere ikke har den fagkombination, som skolerne står og mangler.
”Men så er det da bedre at ansætte en læreruddannet, som har sin faglighed i at undervise børn, frem for en, der slet ikke er læreruddannet”.
Lærer fik elever til at undervise sig
Historie- og samfundsfagslærer Louise Urth har været berøringsangst over for kunstig intelligens. Så da hun opdagede, at nogle af hendes 8.-klasseelever løste opgaver ved hjælp af kunstig intelligens, blev hun først ærgerlig, men så fik hun en ide.
”Vi aftalte, at jeg ville finde på en opgave, hvor det gav mening at bruge kunstig intelligens. Og at målet samtidig var, at de skulle lære mig at bruge den”, siger Louise Urth.
Det blev til et forløb med rollespil om et politisk topmøde, hvor eleverne producerede rollerne med hjælp fra SkoleGPT, og imens gik læreren rundt og sugede til sig.
”Det kan godt være, at jeg ikke ved så meget om kunstig intelligens. Men jeg ved noget om samfundsfag og didaktik. Så jeg kunne jo godt gennemskue, om de tilegnede sig den viden, de skulle”, siger Louise Urth. ”Vi synes ofte som lærere, at vi skal have styr på det hele, og derfor er vi nok for dårlige til at omfavne det, eleverne kommer med, fordi vi selv er usikre i det”.
Ros til inklusionsanbefalinger
Afskaf den såkaldte nitimersregel, som i dag betyder, at en elev kun – og først – har krav på støtte, hvis det vurderes, at eleven har behov for mindst ni timers støtte om ugen. Sådan lyder en af de større ændringer, som en ekspertgruppe foreslår i et oplæg til ny lovgivning på inklusions- og specialundervisningsområdet.
Eksperterne foreslår også at afskaffe den såkaldte PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering) og i stedet indføre en pædagogisk didaktisk handleplan for at sikre en hurtigere forebyggende indsats.
Lærer og kredsformand for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen er enig i, at nitimersreglen er problematisk, da den giver forældre et misvisende billede af støtten. Han tager positivt imod forslaget om de nye handleplaner:
”Den pædagogiske didaktiske handleplan skal være en fokuseret, tilgængelig handleplan, der skal kunne bruges af lærerne. Det må ikke blive for stort”, siger han.
Også Danmarks Lærerforening tager godt imod ekspertgruppens anbefalinger.
Foto: Maria Becher Trier, Anders And og Co og privatfoto
Derfor falder læselysten
”Jeg kan sagtens pege på, hvad lærere, forældre og nye fagplaner kan gøre. Der er masser af gode ting i gang på skolerne og gode takter i fagfornyelsen. Men jeg må også sige, at hvis vi ikke får nye, mindre rigide prøver, kommer vi ingen vegne”, siger læseforsker på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Simon Skov Fougt.
Han har i en ny stor læseundersøgelse med udgangspunkt i Rudersdal Kommune set på, hvilke faktorer der gør, at læselysten forsvinder, jo ældre eleverne bliver. Undersøgelsen viser blandt andet, at læselysten daler, i takt med at elevernes indflydelse på, hvad de skal læse, forsvinder, at tiden på smartphone tager til, at der ikke bliver talt om det, de læser i udskolingen, og at fundamentet for læselysten lægges, allerede før skolen starter.
Kirsten Stilling, der er dansklærer og læsevejleder på Høsterkøb Skole i Rudersdal Kommune, synes, at resultatet giver hende nogle svar på, hvorfor læselysten begynder at knække i 4. klasse:
”Jeg havde jo håbet, at alle vores elever ville sige, at de elsker at læse. Det er det, jeg har kæmpet for i 39 år. At vi kan gøre en forskel for de elever, som ikke har læselysten med hjemmefra, og det får vi stadig ikke gjort godt nok. Men vi skal blive ved med at kæmpe, og her kan jeg se noget af det, der gør en forskel”, siger hun.
Det er en kæmpe ære at få lov til at være en del af Andebyuniverset, som jeg har fulgt, siden jeg kunne stave til Rip, Rap og Rup. At se sig selv som and i bladet er både sjovt og surrealistisk.
Phillip Gam, lærer på Tingbjerg Skole i Thisted, blev i august tegnet ind i en udgave af Anders And-bladet: I historien optræder han som lærervikar for de tre små rapnæbbede nevøer.
”Mere attraktivt at søge job som lærer i København”
Københavns Kommunes planer om at tiltrække flere lærere ved at indføre tovoksentimer i alle matematik- og dansklektioner i 8. og 9. klasse og også flere tovoksentimer på mellemtrinnet glæder formand for Københavns Lærerforening
Katrine Fylking:
”Jeg er helt enig i, at et initiativ med at sikre lærerne bedre mulighed for at levere kvalitet i undervisningen i form af tolærerordninger i sig selv vil gøre det mere attraktivt at søge job som lærer i København”.
Overborgmester Lars Weiss (Socialdemokratiet) og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (Det Konservative Folkeparti) skal nu føre planerne igennem i efterårets budgetforhandlinger i kommunen.
"Jeg er stolt af at være lærer"
Knap ni ud af ti lærere giver udtryk for en faglig stolthed – hver fjerde endda i høj grad – i en ny undersøgelse, hvor Folkeskolen har fået svar fra 1.605 lærermedlemmer af Danmarks Lærerforening.
”Det er jo virkelig et sejt og fascinerende job. En lærer skal kunne vildt mange ting. Jeg har en faglighed i mine fag, og samtidig ved jeg en masse om fællesskaber og dannelse og om, hvordan man danner relationer. Det er jeg helt vildt stolt af, at jeg kan”, siger Anne Hammer, der er lærer på Sejs Skole ved Silkeborg, hvor hun blandt andet underviser i dansk og håndværk og design.
2 x optur
Skoleskyderi – hvad skal du gøre?
Politiet afværgede for nylig et potentielt skoleskyderi. Sagen fra Kolding viste, at mange lærere er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvis en krisesituation opstår på skolen.
Hvad går sagen om et skoleskyderi i Kolding ud på?
1 Fredag den 1. august anholdt Sydøstjyllands Politi tre unge, fordi de angiveligt planlagde et skoleskyderi på privatskolen Sct. Michaels Skole. To elever var omtalt som fremtidige mål.
Den ene af de anholdte – en 15-årig dreng – er blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for forsøg på manddrab. De to andre er under den kriminelle lavalder, og deres sager er overdraget til de sociale myndigheder. Ingen af de tre er elever på Sct. Michaels Skole, men i stedet elever på Alminde-Viuf Fællesskole lidt nord for Kolding.
I Danmark har der tidligere kun været ét skoleskyderi. Det var i 1994, da en 35-årig mandlig studerende skød to andre studerende i en kantine på Aarhus Universitet.
Ord: Rasmus Fahrendorff rafa@folkeskolen.dk 2
Føler lærerne sig klar til at håndtere krisesituationer?
Nej, mange folkeskolelærere er faktisk i tvivl om, hvad de skal gøre i krisesituationer. 23 procent ved ikke, hvordan man skal forholde sig under for eksempel et skoleskyderi. 12 procent er usikre på, om de ved det, mens 65 procent godt ved det.
Tallene stammer fra en rundspørge, som Folkeskolen fik foretaget blandt 1.605 medlemmer af Danmarks Lærerforening i juni.
I forbindelse med sagen i Kolding har Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen, understreget vigtigheden af, at alle lærere er klar over, hvordan krisesituationer skal håndteres. Han mener dog ikke, at man bør lave øvelser i skoleskyderier med eleverne, ligesom man eksempelvis laver brandøvelser.
Hvad skal du gøre, hvis situationen opstår?
Hvis du kan, skal du og eleverne flygte. Sådan lyder politiets instruks, som er gengivet af Børne- og Undervisningsministeriet. Er det ikke muligt, skal du gemme dig og forsøge at barrikadere dig. Mobiltelefonen skal sættes på lydløs, og vibrationen skal slås fra, så lydene ikke tiltrækker opmærksomhed. Når det er sikkert, skal politiet alarmeres på 112.
Hvis der er elever, som ikke kan eller ikke når at flygte, skal du instruere dem væk fra uegnede lokaler, som ikke kan modstå skud eller indtrængning, og ind i de mest egnede lokaler, for eksempel er lokaler med glaspartier uegnede til at gemme eller barrikadere sig i.
Foto: Adobe Stock (red. Folkeskolen)
Bruger du musik i undervisningen?
Få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring - på nye måder.
Få rettighederne på plads med Musikaftalen
Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts. Og når elevernes produktioner efterfølgende bruges i undervisningen eller deles på Aula eller YouTube.
Med Musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikrer I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien helt fri i undervisningen.
Læs mere om mulighederne med Musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.
Foto: Ditte Valente
Temabaseret undervisning
SÅDAN GØR
Buddinge Skole
Når flere børn i børnehaveklassen ikke trives i den traditionelle klassestruktur, må man prøve noget nyt. Temabaseret undervisning har skabt en bedre hverdag for både børn og børnehaveklasseledere på Buddinge Skole.
Så gider man være børnehaveklasseleder igen” ”
På Buddinge Skole blandes børnehaveklasserne på tværs af årgangen, og skemaet står på temabaseret værkstedsundervisning. Det har skabt trivsel hos både børn og voksne, oplever børnehaveklasseleder Bolette Boots.
En stor haj toner frem på en skærm ved siden af tavlen. Den har et kæmpegab med små spidse tænder og noget, der ligner et frynset bælte viklet stramt rundt om kroppen.
”Er der nogen, der kan huske, hvad for et dyr vi er nået til?” spørger Bolette Boots ud i børnehaveklassen.
”Ikke nogen!” svarer en dreng kækt.
Ord: Maja Plesner Foto: Thomas Arnbo
De yngste elever på Buddinge Skole har netop indfundet sig i børnehaveklassen efter dagens første frikvarter og sidder uroligt på de små stole. Op ad den ene væg står en blå sofa, hvor en dreng med solbriller tumler lidt rundt, før han sætter sig på ryglænet.
Værkstedsundervisningen
var før sommer bygget op omkring temaet skrald, genanvendelse og miljø.
”Haj”, lyder det fra en anden, og nu har det store dyr på skærmen fanget de fleste af børnenes opmærksomhed.
”Ja, vi er nået til hajen. Er der nogen, der kan høre, hvad haj starter med?” spørger børnehaveklasselederen.
En håndfuld små hænder ryger i vejret.
”Alvin?”
”H”, svarer Alvin.
De små bestemmer selv
Buddinge Skole i Gladsaxe Kommune har skiftet deres dansk- og matematikfaglige undervisning i børnehaveklasserne ud
med temabaseret værkstedsundervisning en del af skoledagen. Hver tredje uge starter et nyt tema, hvor eleverne kan vælge sig ind på ét af tre værksteder. Ordningen begyndte sidste skoleår og fortsætter i år.
Da Folkeskolen besøger Buddinge Skole, har børnene arbejdet med et tema om skrald, genanvendelse og miljø i næsten to uger. Bolette Boots’ værksted hedder Skrald og havets dyr, og hun giver børnene en kort introduktion til, hvad de skal nå i løbet af dagen.
”Vi kigger på et billede, som vi plejer. Vi starter med at tale om, hvad vi ser på
billedet. Hvad ved vi? Hvad tænker vi? Og er der noget, der undrer os? Til sidst skal vi selv lave billeder af hajen. I kan vælge at farvelægge et kopiark eller klippe-klistre en haj”, siger hun og viser børnene eksempler på de to muligheder.
Så spørger hun børnene, om de kan gætte, hvad det er, hajen har rundt om maven.
”Tang”, siger en pige.
”Jeg synes, det ligner en blæksprutte”, siger en dreng.
”Hvis jeg nu siger, at det kan være noget, som mennesker har smidt i havet? Kan det været noget plastik, der har sat sig fast? Kan hajen få det af igen?”
En pige rækker hånden op og siger, at hun tror, det er et hajnet. De taler om, at det nok er nogle fiskere, der har efterladt nettet i havet. Bolette Boots spørger, om det er i orden.
”Neeej!” lyder det i kor fra flere elever. De bliver enige om, at fiskerne skal huske at tage deres net med hjem, ellers risikerer dyrene at komme til skade eller dø.
Snakken fortsætter lidt, før klassen går i gang med dagens aktiviteter. Amalie og Felix vil gerne lave en hajcollage.
”Man kan selv melde sig på tre værksteder. Og man bestemmer selv”, siger Amalie og fortæller, at de har haft om både MGP, dinosaurer, trafik og eventyr. Det bedste var nok MGP, synes hun.
Gik tit ked af det hjem
”Jeg har været her i 11 år, og nogle år har været rigtig svære”, fortæller Bolette Boots.
”Vi får jo alle mulige børn, der kan noget forskelligt og har forskellige forudsætninger. Og vi oplevede, at mange af dem var pressede og ikke trivedes med den
Børnehaveklasseleder
Bolette Boots oplever et stort engagement hos børnene, når de arbejder i værkstederne.
gammeldags måde at lave skole på, hvor man går ind i hver sin klasse og lukker sin dør. Det begrænser mange af de her børn”, siger Bolette Boots.
Og det var ikke kun børnene, der havde det svært ved den gammeldags struktur, fortæller hun. Selv havde Bolette Boots det indimellem sådan, at hun tvivlede på, om hun skulle fortsætte i sit fag. Hun gik tit ked af det hjem og havde også samtaler med en psykolog.
”Det handlede netop om, at jeg var meget alene med alt for mange børn, der var udfordrede. Du kan ikke støtte op om fem handleplaner og samtidig sørge for en gruppe helt almindelige børn. Det er simpelthen umuligt. Også selv om der er to voksne i klassen – for hvis du har fem børn, der er udadreagerende, ikke ønsker at
Sådan arbejder teamet
Børnehaveklasseteamet, der ud over Bolette Boots består af børnehaveklasselederne Tina Heidi Borgaard og Christina Neerborg Mathiesen, har fra starten stort set selv stået for at tilrettelægge den nye tema og værkstedsbaserede undervisningsform.
De startede med at skabe strukturen ud fra de personaleresurser, der er. De er tre børnehaveklasseledere på årgangen og fire skolepædagoger, hvoraf en ikke har så mange timer.
Resultatet er et værkstedsbånd, der kører mellem klokken 9.30 og 11.00 fra mandag til torsdag, hvor børnene arbejder temabaseret på tværs af klasser, og hele teamet er på arbejde. Den resterende tid har børnene stadig klasseundervisning. Det vil sige fra klokken 8.00 til 8.45 hver morgen, igen fra klokken 11.00 til 12.00 og hele fredagen.
… deltage og forlader skolens område, så er to voksne ikke engang nok. Det tog nærmest livet af flere af os, og der kommer jo ikke færre børn, der bøvler med ting og sager, så vi var nødt til at gøre noget”.
Tilfældet ville, at Bolette Boots på det tidspunkt gik på en uddannelse, som egentlig handlede om børn og sprog, men hvor de blev præsenteret for temabaseret undervisning som metode. Det gav hende inspiration til at prøve det af i sin egen praksis, hvilket både kollegerne og ledelsen med det samme var med på.
Som udgangspunkt ville de gerne give børnene ”en sjovere skoledag” og gøre det ”fedt at gå i skole”.
”Vi kunne se, at for at det skulle give mening, så skulle der være deltagelsesmuligheder for alle børn, og de skulle have noget mere medbestemmelse. Så det var med de briller på og det mindset, at vi gik i gang”, forklarer Bolette Boots.
Resultatet er blevet et værkstedsbånd mellem klokken 9.30 og 11.00 fra mandag til torsdag. Resten af tiden har eleverne klasseundervisning, for det er stadig vigtigt at have det nære fællesskab, understreger børnehaveklasselederen.
Børnene har flere venner nu De voksne bestemmer de tre forskellige temaer, som børnene kan vælge mellem. På en tavle i køkkenet kan man se de tre værksteder, der arbejdes med for tiden: Genbrug og skraldeindsamling, Byg og leg med skrald og Skrald og havets dyr. Bolette Boots oplever, at børnene sagtens kan finde ud af at vælge:
”I starten valgte de mest efter, hvilke voksne der var i værkstedet, for der havde de brug for den tryghed. Men nu går de mere efter, hvad kammeraterne vælger. Og
Børnene i de tre børnehaveklasser er begyndt at lege på kryds og tværs i frikvartererne, fordi de nu kender hinanden bedre.
Opbakning er vigtigt
Store forandringer går nemmere, når der er opbakning hele vejen rundt.
• Kommunen. På Buddinge Skole var der fra starten opbakning opad i systemet, fordi Gladsaxe Kommune generelt er optaget af, at der skal ske ændringer på skoleområdet, i lyset af at for mange elever ikke trives. Derfor opfordrer kommunen til, at skolerne eksperimenterer med at lave skole på nye måder, hvor fokus er på trivsel og mindre på det fagfaglige. Det vil sige, at der skal være deltagelsesmuligheder for alle børn, og alle skal kunne rummes.
• Ledelsen. Skoleleder på Buddinge Skole Kirstine Bang Krogh havde allerede givet udtryk for, at hun gerne ville have mere projektbaseret undervisning på skolen. Hun var derfor helt med på ideen, da Bolette Boots foreslog, at de skulle arbejde med temabaseret undervisning.
• Medarbejderne. Det er også vigtigt, at alle i medarbejdergruppen er med på vognen, og at der er et godt samarbejde. Den tværfaglige, temabaserede undervisning tager tid at planlægge, og det kræver mere forberedelsestid.
… på det sidste kan vi også se, hvor vigtigt emnet er blevet for dem. Så på den måde har de kunnet være trygge hele vejen igennem. Og nu leger de ikke kun med dem, der går i deres egen klasse. De kender jo hele årgangen, så de har flere kontakter og flere venskaber, og de har mange flere muligheder med os voksne”.
Ved et langt spisebord i køkkenet sidder der et par børn og en voksen og hygger. Bolette Boots fortæller, at det er ”miniværkstedet”.
”Det er en deltagelsesform, vi har, fordi vi har nogle børn, som kan blive lidt overstimulerede af alt det, der foregår rundtomkring. Så de har en kattelem, hvor de kan søge ro og nærvær sammen med en voksen. I starten var det fire-fem børn, der havde det behov, men lige nu er vi nede på to-tre børn på hele årgangen. Det er et rigtig godt tegn”.
Leger og lærer på værksteder Værkstedsholdet Genbrug og skraldeindsamling samler skrald på skolens arealer. De har hver deres affaldssamler og jagter alt fra gamle kaffelåg til slikpapir, der ligger gemt i buskene. Affaldet bliver puttet i affaldsposer, og noget af det kan måske genbruges til at lave ting af senere. På værkstedet Byg og leg med skrald er børnene optagede af at bygge alverdens ting af gamle mælkekartoner, plastikbægre, skruelåg, æggebakker og skotøjs-
Temaerne følger
Fælles Mål
Medarbejderne i børnehaveklasserne vælger både de overordnede temaer og værkstedsemnerne. De tager altid udgangspunkt i Undervisningsministeriets ”Fælles Mål for børnehaveklassen”.
På den måde sikrer børnehaveklasselederne og pædagogerne, at børnene bliver undervist i de kompetencer, som lovgivningen kræver. Der betyder, at de arbejder med både bevægelsestemaer, trivselstemaer, naturvidenskabelige temaer, teknologitemaer med mere.
Til temaet om skrald, genanvendelse og miljø har børnehaveklasselederne på Buddinge Skole skabt værkstederne: Genbrug og skraldeindsamling, Byg og leg med skrald samt Skrald og havets dyr.
Værkstedsbåndet løber mellem klokken 9.30 og 11 mandag til torsdag.
æsker. Der er godt gang i limpistolerne, og koncentrationen er i top. På et bord står en fantasifuld figur uden krop, men med et grønt papmachehoved og masser af blågrønne fjer som hår.
”Det er mig, der har lavet den”, siger en pige, der hedder Liv, stolt.
”Og jeg laver en fjermand, der kan flyve”, siger veninden Dagmar og viser en blå fjer med øjne og en lang snor som hale.
I værkstedet ”Skrald og havets dyr” farvelægger de to kammerater Josefine og Oscar et kopiark med en tegning af en haj, mens de småsnakker.
”Min storesøster er god til at tegne”, siger Oscar.
”Også min. Hun kan gøre, så det ligner, at det er rigtigt hår”, siger Josefine.
”Min kan gøre, så det ligner en rigtig luftballon og rigtigt vand, der falder ned, uden at det er et vandfald”, siger Oscar.
Alle kender børnene nu
Den temabaserede undervisning er blevet så populær, at Buddinge Skole arbejder på at videreføre den i de større klasser, fortæller faglig leder Jesper Miller Brinck, men det er ikke endeligt afgjort hvordan. I første omgang er det planen at omtænke undervisningen i 1. klasse.
”Når man sår et frø i 0. klasse, så begynder det at vokse, men vi ved ikke, hvor langt det kommer til at vokse. Vi bliver nødt til at se, hvordan det går, når der kommer nogle flere faglige krav og så videre. Kan man stadig bruge temabaseret undervisning på samme måde i 4. og 5. klasse? Det vil tiden vise. Men vi ser, at man kan gøre det, når man laver tværfaglig undervisning og projektopgaver, så hvorfor skulle man ikke kunne det?” siger Jesper Miller Brinck.
Den nye skoleform har i hvert fald givet flere børn, der trives med at komme i skole,
Alba Sandholm Pedersen følger børnene på jagt efter affald på skolens område.
og gladere medarbejdere, fortæller Bolette Boots.
”Jeg synes, det er rart, at vi nu kan hjælpe og støtte hinanden meget mere. Og når vi sidder på teammøderne og drøfter børn og deres udvikling og trivsel, er der mange flere, der kan byde ind, fordi vi kender alle børnene. Det med at stå alene bliver man kørt ned af. Men at stå op hver morgen og vide, at du skal lave noget, der er fedt, i dag, det bliver man da glad af. Så gider man være børnehaveklasseleder igen”. ˟
et frø i 0. klasse, så begynder det at vokse.
Jesper Miller Brinck, faglig leder på Buddinge Skole
Når man sår
Anbefalinger
Engelsk
Maria Roneklindt er lærer på Antvorskov Skole i Slagelse
Kommune og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/engelsk
Illustration: Sidsel Sørensen
Åbn et vindue til verden
På hjemmesiden WindowSwap uploader folk fra hele verden billeder, som er taget ud ad deres vindue. Og når man ”åbner” et vindue et sted i verden, åbner man også et vindue til verden. Jeg beder mine elever åbne vinduer i de engelsktalende lande. Det gør den kulturelle dimension i faget autentisk og levende. I stedet for at læse en tekst om en, de kan have svært ved at identificere sig med, har vi en samtale om, hvordan der ser ud lige præcis der, hvor Jack fra Adelaide bor.
Billederne kan også bruges som oplæg til skriftligt arbejde, hvor eleverne kan skrive om de mennesker, der har taget billederne, men for eksempel også om, hvordan en årstid ser ud i henholdsvis Australien, USA og Nordirland. Den eneste ”ulempe” er, at eleverne (og nogle gange også deres lærer) hurtigt bliver så grebet af det, at de kommer hele verden rundt.
I gratisversionen kan man åbne vinduer tilfældige steder i verden. Hvis man vil kunne vælge vinduer fra specifikke lokationer, koster det fem dollars om måneden.
Begrænset valgfrihed
De fleste engelsklærere kender til den udfordring, at det er svært at få eleverne til at sige noget højt i klassen. Selv veksler jeg mellem metoder og tilgange alt efter klassetrin, og hvor udtalt problemet er. Et greb, jeg for nylig er begyndt at bruge i mange klasser, er ”valgfrihed med begrænsninger”.
Det er ikke en mulighed at undlade at sige noget, men man bestemmer selv, hvornår man vil gøre det. Jeg giver fra start besked om, at alle skal sige noget i løbet af timen. Alle navne bliver skrevet op på tavlen, og så bliver de løbende streget ud, når eleverne har budt ind. Man kan også lægge en lille genstand –for eksempel en papirclips – foran hver elev, som man så går ned og henter, når de har sagt noget.
De første par gange kan eleverne godt slå sig lidt i tøjret. Men de finder hurtigt ud af, at det er rarere selv at kunne bestemme, hvornår de vil sige noget, i stedet for at blive udpeget til at gøre det på et vilkårligt tidspunkt.
Let’s go outside
Nu kommer der en anbefaling, der kan virke banal, men som jeg virkelig skal minde mig selv om: Klap computeren sammen, og ryk undervisningen udenfor, når vejret er til det. Det behøver ikke at være det stort anlagte GPSløb eller andet, der kræver meget forberedelse. Det handler om at overveje, om de øvelser, du alligevel vil lave, lige så godt kan foregå udenfor som indenfor.
I stedet for at skulle snakke med sidemanden kan eleverne sendes på en walk’n’talk. Og her tænker du måske, at det lyder som noget, det kan blive rimelig kaotisk i lige netop din 7. klasse. Det tager jeg også mig selv i. Så hermed en ekstra anbefaling, som jeg i dén grad også skal minde mig selv om med jævne mellemrum: Husk at sænke skuldrene.
Det kan godt være, der er elever, der har svært ved at håndtere det. Men ville de reelt få mere ud af undervisningen ved at blive i klassen? Måske er der ligefrem nogle af dem, der normalt har svært ved at holde sig i ro, der får mere ud af det? Uanset hvad kommer eleverne væk fra skærmene, som de bruger alt for lang tid foran – med alt hvad dertil hører af digitale distraktioner.
Find hjemmesiden på window-swap.com
Se, hvordan du kan strukturere din udeundervisning, på: folkeskolen.dk/udeundervisning
Fortalt til Andreas Brøns Riise
Tak for
førstepladsen
Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling.
Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?
I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.
Gå ind på lsb.dk/dlf for at se alle fordelene, eller ring 3378 1930.
Illustration: Louise Rosenkrands
Som lærer skal du lære forældrene at gå i skole
Hvordan hjælper du bedst en ny forældregruppe med at blive gode skoleforældre? To erfarne lærere og en forsker fortæller, hvordan du bedst klæder forældrene på til skolelivet.
Ord: Jesper Knudsen
Informér, informér, informér.
Sådan kunne det første og vigtigste råd lyde til lærere, der står med en ny klasse og dermed også en ny grupper forældre, som skal lære spillereglerne i vores alle sammens folkeskole.
”Som det første med en ny klasse skal der skabes en tillid, og der gælder det om at kommunikere meget. Hvad arbejder vi med i klassen, hvad bøvler vi med, hvad går godt, og hvordan kan forældrene bedst bakke op”, siger Anne Jensen, der er lærer i udskolingen på Bramsnæsvigskolen i Ejby i Hornsherred og næstformand i Lejre Lærerforening.
Hun understreger, at opgaven ikke bør undervurderes: ”Har du forældrenes tillid, så kan du meget, men har du den ikke, så kan du få det rigtig, rigtig svært”.
Trine Steenbuch, der er klasselærer og underviser i indskolingen på Bellahøj Skole i København, tager ofte kontakt til forældrene til de nye elever i 1. klasse, allerede inden børnene går ud af børnehaveklassen.
”Jeg tager styringen fra start af, så de oplever, at der er styr på det, der foregår i skolen, og at der er struktur og forudsigelighed”, siger hun.
Hendes elever går nu i 3. klasse, men forældrene har stadig behov for at blive
opdateret. Hver uge skriver Trine Steenbuch derfor en slags nyhedsbrev, hvor hun fortæller om de positive ting, der er sket i klassen, minder forældrene om praktiske ting som udflugter og kommer med generelle påmindelser som for eksempel at læse et kvarter derhjemme hver dag.
”Det er jo det samme, vi gør med eleverne. Det er lidt ligesom at undervise forældrene i, hvordan man er en god skoleforælder”, siger hun.
Forældre er mere usikre
Forældre ved mere om børneopdragelse end nogensinde tidligere, men paradoksalt nok ser den store viden ud til at gøre dem mere usikre på opgaven, fortæller sociolog, ph.d. og forfatter Maria Ørskov Akselvoll.
”Forældre i dag er nærmest blevet oplært i at være ekspertafhængige. De er blevet fortalt, at selv de mindste ting har stor betydning, og hvor forældre tidligere nok mere har tænkt ’det går nok’ om deres
I mit team taler vi om, at vi kan se forældre, der famler lidt i blinde.
Trine Steenbuch, lærer på Bellahøj Skole i København
forældreopgave, tænker de i dag snarere ’det går nok ikke’”, siger hun.
For at være sikre på at gøre ”det rigtige” søger mange forældre svar hos eksperter og professionelle, forklarer Maria Ørskov Akselvoll. Blandt andre lærerne. Den tendens genkender Trine Steenbuch.
”I mit team taler vi om, at vi kan se forældre, der famler lidt i blinde. De ved, at deres børns skoleliv og fritidsliv er vigtigt, men nogle har svært ved at navigere i det og har brug for, at skolen går forrest”, siger hun.
Ofte rækker forældrenes spørgsmål også ud over det strengt skolerelaterede og handler om konflikter derhjemme, om skærmtider, sengetider og legeaftaler, fortæller hun.
Trine Steenbuchs skoleforældre må altid kontakte hende, hvis de har spørgsmål eller bekymringer. Hendes erfaring er også, at det kan gøre forældrene trygge, hvis læreren tager de svære emner op på et forældremøde.
I udskolingen oplever Anne Jensen også, at forældre er mere usikre end for 18 år siden, da hun startede som lærer.
”Generelt har vi nogle forældre, der meget gerne vil deres børn, som er optagede af, at deres børn trives og har det godt. Men jeg oplever også, at de har sværere ved at være den voksne i relationen, når børnene bliver store”, siger Anne Jensen.
Det kommer blandt andet til udtryk, når eleverne skal på lejrskole. Her oplever lærerne på Bramsnæsvigskolen, at de store
elever er blevet mere utrygge ved at tage på lejrskole og derfor ikke kommer af sted eller bliver hentet før tid.
”Forældrene lytter meget til deres børn og bliver bekymrede, når eleverne oplever noget ubehageligt. Så er vi ofte nødt til at tage en snak med forældrene om, hvad der er normale reaktioner for børn, når noget er svært, og hvordan forældrene kan reagere på en god måde”, siger Anne Jensen og tilføjer, at det er en svær balance:
”Vi har flere børn end tidligere med angst og skolevægring, og vi skal som lærere også nogle gange huske, at det er forældrene, der kender deres børn bedst”.
Vi skal i fredstid hjælpe forældrene med at forstå, at selv de sødeste børn kan komme til at være ikke-så-søde.
En trussel mod fællesskabet
Selv om det på mange måder er positivt, at forældre lytter mere til deres børn, kan det skabe problemer for fællesskabet i skolen.
”Vi har nogle forældre, der stoler meget på deres barn og har svært ved at forestille sig, at deres barn har gjort noget, der ikke er særlig smart, når nu barnet har en anden version”, siger Anne Jensen.
”Derfor skal vi i fredstid hjælpe forældrene med at forstå, at selv de sødeste børn kan komme til at være ikke-så-søde, fordi de gerne vil være en del af fællesskabet. Og vi skal lære dem at lytte til andre børn og forældres perspektiver”, siger hun og forklarer, at når konflikter opstår, er det tilbage til mantraet om masser af kommunikation.
”Hvis der har været en voldsom konflikt i klassen, eller hvis læreren har skældt ud, så skal forældrene involveres. Det kan tage mange konflikter i opløbet, hvis forældrene også får vores version af det, som børnene kommer hjem og fortæller”, siger Anne Jensen, der også altid sætter skolens ledelse ind i situationen, hvis der har været en konflikt.
Får hjælp af ChatGPT
Trine Steenbuch bruger for eksempel kunstig intelligens som sparringspartner, når hun skal planlægge forældremøder, eller når hun skal skrive en besked til forældrene, der skal være både letforståelig og i overensstemmelse med skolens retningslinjer for forældrekommunikation.
”Jeg kan for eksempel bede ChatGPT om at omskrive min beskrivelse af en konflikt mellem to elever, så den kommer med nogle formuleringer, der passer med det resurseorienterede børnesyn, som vi bruger her i kommunen”, forklarer Trine Steenbuch og understreger, at hun kun bruger tjenesten som inspiration.
Maria Ørskov Akselvoll har tidligere undersøgt vores brug af Aula og Forældreintra, og for hende er det nyt at høre, at omfanget af mails er så stort, at det skal løses med kunstig intelligens. For mange beskeder og en uforudsigelig kommunikation fra skolen kan nemlig også stresse forældrene, og hun vurderer, at en ugentlig opdatering er passende.
Så informér, informér, informér, hvis du vil have gode skoleforældre. Bare ikke for meget. ˟
Anne Jensen, lærer i udskolingen på Bramsnæsvigskolen jkn@folkeskolen.dk
Mængden af kommunikation med forældrene er så omfattende, at både Anne Jensen og Trine Steenbuch indimellem henter hjælp hos ChatGPT.
1
Sådan får du det bedste frem i de nye skoleforældre
To erfarne lærere kommer med deres bedste råd til mødet med forældrene i en ny klasse.
Skal du have en ny klasse efter sommerferien, er det en god ide at tage kontakt til forældrene, allerede inden skoleåret er slut, så de tidligt oplever, at der er styr på det, der sker i skolen.
3
Mange forældre har dog også begrænset overskud til at læse beskeder og bliver stressede, hvis de hver dag skal tjekke, om tasken skal pakkes til tur i morgen. Så begræns dig gerne til et ugentligt nyhedsbrev.
Forældre i dag har generelt behov for oplysninger og anvisninger om stort og småt. Her kan du med fordel bruge ChatGPT som sparringspartner og inspirationskilde til emails og nyhedsbreve. 2
4
Overvurder ikke forældrenes evner til at forstå dynamikkerne i skolen. Forklar for eksempel, hvorfor det er en dårlig ide, at eleverne ringer hjem, når de har haft en konflikt i frikvarteret, og hvorfor det er bedst, at skolen får lov til at løse konflikten, uden at forældrene fluks ringer til kontoret. 5
Informér både forældre og skolens leder, når én eller flere elever har været involveret i en konflikt. Forældre i dag stoler mere på deres barns udlægning af en situation og er mere tilbøjelige til at klage til ledelsen, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.
6
Skolen bør have en nedskrevet politik for, hvordan forældre bør kommunikere med hinanden og lærerne på Aula. Det gør det nemmere, når god beskedstil skal genopfriskes med jævne mellemrum.
Anne Jensen
Trine Steenbuch
Sådan bevares billedkunst i 1. klasse
BILLEDKUNST
Louise Low er billedkunstlærer på en af de få folkeskoler, der fortsætter med billedkunst i 1. klasse, selv om faget ikke mere er obligatorisk.
På Herfølge Skole har de små elever nemlig fortsat en times billedkunst om ugen.
“Vi lærere kunne slet ikke forestille os at undvære det”, siger Louise Low.
Politikerne blev enige om at fjerne den ene times billedkunst samt håndværk og design, der hidtil har været på skemaet i 1. klasse, som et led i forkor-
telsen af skoledagen i den nye folkeskoleaftale. Tegning, sløjd, håndarbejde og husgerning har ellers været en del af skoledagen helt tilbage til folkeskolens start.
Skoler, som ønsker at bevare de to fag, kan se på, om lektioner kan finansieres med timerne fra timebanken. Timebanken er de penge, der tidligere gik til understøttende undervisning, og som skolelederne nu frit kan disponere over.
folkeskolen.dk/billedkunst
Nu er der starthjælp til alle nye naturfagslærere
NATURFAG
Forsøg, undersøgelser og feltarbejde volder mange nye naturfagslærere problemer.
Derfor står Naturfagsakademiet Nafa nu klar med et praktisk lærerstartsforløb på landets læreruddannelser specifikt udviklet til nyuddannede naturfagslærere.
I lærerstartsforløbet sættes de nye lærere sammen med deres tidligere medstuderende og underviserne fire gange i løbet af deres første år som naturfagslærer.
Forløbet begynder til efteråret, og alle naturfagslærere skulle have modtaget en invitation.
Lærer Sofie Buurgaard Bonnerup har allerede prøvet forløbet i et pilotprojekt, og hun anbefaler det:
”Det er særligt undersøgelserne og forsøgene, der udfordrer. Så det kan være guld værd at få inspiration til noget, andre har oplevet at lykkes med i undervisningen”, siger hun.
folkeskolen.dk/naturfag
Endelig lykkes det Amalie at få linjefag
MADKUNDSKAB
Da hun fik sit første job på en skole i Hvidovre, sagde hun ja til at tage to madkundskabshold. Og på Ådalens Skole i Frederikssund skulle hun også undervise i faget.
Så i dag underviser Amalie Vilsbøll seks klasser i madkundskab – et fag, hun ikke har linjefag i fra læreruddannelsen, men som hun gerne vil efteruddannes i.
Amalie Vilsbøll har i flere år forsøgt at finde et hold i madkundskab, hvor hun kunne blive efteruddannet, men enten skulle hun køre for langt, nøjes med onlineundervisning, eller også blev holdet alligevel ikke oprettet.
”Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan få linjefag i madkundskab. De taler hele tiden om kompetencedækning og vigtigheden af praksisfaglighed.
Og madkundskab som valgfag har meget høje krav til viden om klimabevidsthed og gastrofysik”, siger hun.
Til sidst fik Amalie Vilsbølls dilemma hendes leder til at kontakte Københavns Professionshøjskole – og så skete der noget: ”Nu er jeg blevet tilbudt en plads på et ordinært hold fra januar 2026. Det bliver godt”.
folkeskolen.dk/madkundskab
Redigeret af Mette Schmidt
Tema
Felix Bischof er lærerstuderende og ville gerne være tysk- eller geografilærer, men han har ikke kunnet få sine ønskede undervisningsfag. Det er et stigende problem på flere af landets læreruddannelser.
Felix måtte nøjes med sit tredjevalg
Ord: Villads Kirk Thomsen
Foto: Astrid Dalum
Jeg kan godt mærke, at motivationen halter mere, end den havde gjort, hvis det var et af de to fag, jeg går mere op i.
Felix Bischof, lærerstuderende
Da Felix Bischof startede på læreruddannelsen i Vestjylland, havde han en klar ide om, hvilke undervisningsfag han skulle læse. Men der gik ikke lang tid, før det gik op for ham, at der ikke var frit valg fra alle hylder på hans studiested.
Hovedfaget engelsk var ikke noget problem at få på professionshøjskolen Via’s campus i Holstebro. Det samme med hans andet undervisningsfag idræt. Men da han skulle vælge sit sidste undervisningsfag, opstod problemerne.
Oprindeligt ville han gerne være geografilærer, for det var hans yndlingsnaturfag i folkeskolen. Men faget har ikke været
oprettet i Holstebro de seneste fire år – og bliver det heller ikke dette år eller næste studieår.
Så forsøgte Felix Bischof sig med tysk som sit andetvalg. Men heller ikke det kunne han læse på læreruddannelsen i Holstebro. I stedet fik han at vide, at han kunne tage faget på læreruddannelsen i Skive, men det var ikke logistisk muligt for ham. Og da det kom til stykket, blev tysk i Skive alligevel ikke oprettet på grund af for få tilmeldte.
Så Felix Bischof måtte nøjes med sit tredjevalg: biologi.
”Der var ikke så mange andre fag tilbage at vælge mellem, så det blev biologi, som umiddelbart virkede som det mest spændende”, siger han og fortæller, at han er heldig at have en rigtig god biologiunderviser på studiet.
”Men jeg kan godt mærke, at motivationen halter mere, end den havde gjort, hvis det var et af de to fag, jeg går mere op i”.
Drømmen lever fortsat
Felix Bischof er langtfra den eneste lærerstuderende, der ikke har kunnet få den fagkombination, han ønskede sig, fordi fagene enten ikke er blev udbudt eller oprettet.
På Via’s læreruddannelse i Vestjylland, der fysisk foregår i Holstebro, har det de seneste fire år for eksempel ikke været muligt at læse geografi, natur/teknologi, fransk, håndværk og design, dansk som andetsprog og madkundskab. Samtidig har fagene musik og fysik/kemi kun været udbudt én gang.
”Da jeg startede på læreruddannelsen, vidste jeg godt, at jeg gik på et af de mindre campusser, og kunne godt regne ud, at der ville være nogle forskelle i forhold til de
store campusser i København og Aarhus. Men jeg havde ikke regnet med, at det skulle være så stort et problem at få de fag, man ville have”, siger Felix Bischof.
Alligevel har han ikke opgivet tanken om at undervise i tysk og geografi, selv om det ikke er hans linjefag.
Tyskevnerne burde være i orden, da han er opvokset i den nordøsttyske by Schwerin, og den pædagogiske del af faget har han lært i sit hovedfag engelsk, mener han.
Geografifaget bekymrer ham dog lidt mere, men han håber på at kunne læse op på faget selv.
”Det er nemmere at undervise i fag, man selv går op i, for så er man mere motiveret for at læse op på stoffet. Jeg ville for eksempel ikke have lyst til at undervise i fysik/ kemi, som jeg ikke interesserer mig for”.
Vælger efter interesse
Felix Bischof tror ikke, at mere vejledning på læreruddannelsen havde gjort en forskel i hans valg af fag. Selv om man selvfølgelig godt kan blive påvirket i sine valg, medgiver han.
”Man hører en gang imellem historier og fordomme om fagene. For eksempel
at hvis man har valgt tysk eller fransk, er man garanteret et job, og at der er alt for mange engelsklærere. Eller hvis man har et naturvidenskabeligt fag som mig, så kan man blive sat til at undervise i alle de naturvidenskabelige fag”, siger han og indrømmer, at han måske også er lidt stædig: ”Jeg vidste godt, hvilke fag jeg ville have, før jeg startede, og hvor mine interesser ligger. Så det havde ikke gjort nogen forskel, om jeg var blevet præsenteret for fagene, før vi skulle vælge”. ˟
Fakta
om undervisningsfag
På læreruddannelsen vælger de studerende tre undervisningsfag ud af 21: Dansk 1.-6. klasse, dansk 4.-10. klasse, matematik 1.-10. klasse, matematik 1.-6. klasse, billedkunst, håndværk og design, idræt, madkundskab, musik, biologi, fysik/kemi, geografi, natur/teknik, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, fransk, engelsk og tysk, specialpædagogik og dansk som andetsprog. vkth@folkeskolen.dk
Lærerstuderendes undervisningsfag – også kaldet linjefag – er de fag, der svarer til fagene i folkeskolen eller specialiseringer inden for det specialpædagogiske område eller dansk som andetsprog.
Læreruddannelsen har huller i skemaet
I takt med at færre læser til lærer, skærer læreruddannelserne ned på antallet af undervisningsfag. Nogle campusser uddanner ikke længere lærere i for eksempel geografi, madkundskab og håndværk og design. Det skaber en ond cirkel, der forringer kvaliteten af undervisningen i de små fag i folkeskolen, lyder advarslen.
Foto: Astrid
Ord: Villads Kirk Thomsen
Dalum
Lærerstuderende har ikke frit valg på alle hylder, når de skal vælge deres tre undervisningsfag. Om de kan uddanne sig til for eksempel geografi-, madkundskabs- eller tysklærer, afhænger i høj grad af, hvor i landet de læser til lærer.
På flere mindre campusser er der store huller i de lærerstuderendes skema på grund af for få studerende. For igen i år svandt søgningen til læreruddannelsen – fra 2.109 sidste år til 2.046 studerende dette år. Set over de seneste fem år er der sket et fald på næsten 20 procent.
Som konsekvens oplever lærerstuderende, at de efterhånden må langt ned på ønskelisten, når de skal vælge deres fagkombination.
Felix Bischof er en af de studerende, der har måttet gå på kompromis med sit sidste undervisningsfag.
”Da jeg startede på læreruddannelsen, vidste jeg godt, at jeg gik på et af de mindre campusser, og jeg kunne godt regne ud, at der ville være nogle forskelle i forhold til de store campusser i København. Men jeg havde ikke regnet med, at det skulle være så stort et problem at få de fag, jeg gerne ville have”, siger Felix Bischof.
Ønsket var at tage geografi, dernæst tysk, men på læreruddannelsen i Holstebro hos Via University College måtte han nøjes med sit tredjevalg: biologi.
Felix Bischofs oplevelse bekræftes af nye data indsamlet specielt for Folkeskolen. Der findes ikke et samlet overblik over, hvilke undervisningsfag nyuddannede lærere har, men Læreruddannelsens Ledernetværk har for Folkeskolen trukket tal for, hvor mange studerende der er påbegyndt udvalgte undervisningsfag på de seks professionshøjskolers 16 fysiske læreruddannelser*. Data dækker fra 2021/22 til og med 2024/25, samt om læreruddannelserne vil udbyde fagene i dette og næste studieår.
Overblikket afslører en række huller i uddannelsen af fremtidens lærere. Værst ser det ud på de små læreruddannelser uden for de større byer. Flere af folkeskolens såkaldte små fag som geografi, madkundskab, natur/teknologi og billedkunst, hvor det også kniber med kompetencedækningen nationalt, mangler i dag helt på flere uddannelsessteder.
Danmarks Lærerforening er bekymret over udviklingen. Regitze Flannov, forkvinde for Lærerforeningens undervisningsudvalg, ser to problemer i tallene:
”Helt overordnet er problemet jo, at der ikke er nok lærerstuderende – så når læreruddannelserne skal udbyde fag, bliver det lidt det muliges kunst. Jeg tror, at det ville være en god ide at få koordineret dataene, så man – både studerende og alle os andre – kan se, hvilke fag man kan læse hvilke steder”.
Ud over at det begrænsede udbud af fag kan demotivere de lærerstuderende, er det også problematisk i et større perspektiv, understreger Regitze Flannov.
”Det er et problem med de små fag, for når stadig færre vælger dem som undervisningsfag, betyder det også, at vi får færre …
Skive
Holstebro
Hjørring
Aalborg
Silkeborg
Aarhus
De små fag forsvinder
Eksempler på undervisningsfag, der ikke oprettes som et fysisk tilbud på steder med læreruddannelse.
Geografi
Tysk
Madkundskab
Håndværk og design
Fransk
Ikke oprettet de seneste fire år
Ikke oprettet i tre af de seneste fire år
Ikke planlagt udbudt de kommende to år
Esbjerg
Jelling
Odense
Haderslev**
Hillerød**
Frederiksberg
Roskilde Carlsberg
Vordingborg
* Tallene i artiklen bygger på data indsamlet af Læreruddannelsens Ledernetværk for Folkeskolen Tallene dækker perioden 2021-2024 samt de kommende to år og viser, hvor mange studerende der er startet på de enkelte fag fordelt på campusser, og hvilke fag der er oprettet, udbudt, men ikke oprettet, eller slet ikke udbudt. Der er tale om et udvalg af undervisningsfagene af praktiske hensyn. Tallene er trukket manuelt hos de enkelte institutioners interne studieadministrative systemer efter en vejledning fra Læreruddannelsens Ledernetværk, hvorfor der kan forekomme fejl.
Bornholm
** Uddannelsen i Hillerød startede først sommer 2023. Og i Haderslev samlæses der med Esbjerg siden efteråret 2024.
lærere med de fag ud i folkeskolen. Det er noget, både vi og læreruddannelserne skal være opmærksomme på”, siger hun.
Her står det slemt til
Hos Lærerstuderendes Landskreds (LL) genkender man problemet med fag, der ikke bliver oprettet.
”Det er vores oplevelse, at problemet er til stede på både store og små campusser – særligt i de mindre fag, hvor der simpelthen ikke er nok studerende, der vælger dem”, siger forperson for LL Anthon Berentzen.
Ifølge ham er det en kompleks problemstilling med mange forskellige årsager på de enkelte campusser. Ligesom Regitze Flannov mener han, at tallene vidner om, at der er for lidt fokus på, hvad læreruddannelserne giver videre til skolerne.
Tallene, som Folkeskolen har fået adgang til, viser for eksempel:
• Sidste studieår udbød fire af landets campusser slet ikke natur/teknologi, og fem steder blev faget udbudt, men endte med ikke at blive oprettet. Det vil sige, at faget manglede på over halvdelen (ni) af landets (16) fysiske læreruddannelser.
• Håndværk og design var kun på skemaet fem steder sidste år. De seneste fire år har kreainteresserede lærerstuderende i Silkeborg, Holstebro og Bornholm måttet kigge mod andre fag. Det må de også de næste to år, og det samme kan siges om madkundskab på campusserne i Silkeborg, Skive og Holstebro, Hillerød, Frederiksberg og Bornholm.
• De små sprogfag tysk og fransk er svære at få. Frederiksberg havde sidste år som den eneste campus et lille franskhold på otte lærerstuderende. Mens fransk, i samtlige seks år som Folkeskolen har undersøgt, er helt fraværende i Esbjerg, Hjørring, Aalborg, Jelling, Odense, Skive, Holstebro og Bornholm. Det samme gælder for tysk i Hjørring.
• Geografi er også trængt. Ud over læreruddannelsen i Odense kunne lærerstuderende sidste studieår kun læse geografi tre andre steder: Vordingborg, Esbjerg og København. Geografi har …
DMI OG RIGSARKIVET INVITERER UDSKOLINGEN
ÆGTE KLIMADATA SPIL OG KONKURRENCE
GRATIS OG NEMT LÆRINGSMATERIALE
DIGTILMELD NU! ALT GRATISER
været helt væk fra skemaet i seks år på læreruddannelserne i Hjørring, Skive, Holstebro og Bornholm. Ligesom faget aldrig har været oprettet i Hillerød og heller ikke bliver det de næste to år.
Har nogen set en geografilærer?
Som ansat på læreruddannelsen i Odense siden 1994 har lektor i geografi Poul Kristensen fulgt den negative udvikling.
”I gamle dage blev geografi udbudt hvert år i Odense. Nu er det kun hvert andet år”, siger han og fortæller, at der sidste år kun var ti studerende på geografiholdet i Odense – et tal, der var så lavt, at faget var tæt på ikke at blive oprettet.
”Over hver fjerde geografilærer i folkeskolen mangler allerede formel kompetence til at undervise i faget, og det problem ser kun ud til at vokse yderligere de kommende år, når man kigger på udviklingen på læreruddannelserne”, fortæller han.
De seneste fire år er kompetencedækningen i geografi faldet fra 75,9 til 73,5. Den ærgerlige tendens fik Poul Kristensen og to lektorkolleger til at skrive en kommentar i tidsskriftet Mona med titlen ”Geografi i frit fald”, hvor de blandt andet peger på en ond cirkel, der starter med eleverne i folkeskolen.
”Geografi er et af de mindste fag i folkeskolen med kun 120 skemalagte timer fra 7. til 9. klasse. Samtidig er antallet af gymnasieelever, der vælger faget naturgeografi, under en tredjedel af de øvrige naturfag. Det betyder, at lærerstuderende ofte ikke har et ordentligt kendskab til geografifa-
gets kerne, når de skal vælge undervisningsfag – og derfor ofte fravælger det”, siger Poul Kristensen.
Små fag blendes sammen
Professionshøjskolen Via, der har hovedsæde i Aarhus, har mange sorte huller på sine campusser i Silkeborg, Skive og Holstebro. I Holstebro har de kommende lærere for eksempel ikke kunnet læse hverken geografi, natur/teknologi, fransk, håndværk og design, dansk som andetsprog eller madkundskab de seneste fire år. I Skive har musik, madkundskab, fransk, kristendom, geografi og natur/teknologi manglet de seneste fire år – og er heller ikke på skemaet de næste to år.
Det er der én altoverskyggende grund til, fortæller uddannelsesdekan for læreruddannelsen hos Via, Elsebeth Jensen.
”Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant, især uden for de større byer. Det betyder, at der er mange af fagene, vi ikke kan oprette, fordi der ganske enkelt er for få studerende”, siger hun og understreger, at det i sig selv ikke er et problem, hvis et fag kun bliver udbudt hvert andet år, så længe man kan tage faget på et tidspunkt hen over sin fireårige studieperiode.
”Vi gør en stor indsats for at udbyde de små fag, fordi alle elever, uanset hvor de går i skole, fortjener lærere, der er uddannede i de fag, de underviser i. Det er bare ikke altid let at få til at lykkes”, siger Elsebeth Jensen.
Derfor arbejder Via på i fremtiden at kunne tilbyde de fag, som ikke kan oprettes på fysiske lokationer, som såkaldte blendefag – en kombination af fysisk undervisning
og onlineundervisning. Samtidig forsøger de at samle studerende og lærere, der skal på efteruddannelse, fra forskellige steder for at få nok deltagere til at oprette fag. For eksempel har Via i år et håndværk og design-hold i Skive med studerende fra Silkeborg, Skive og Holstebro samt færdiguddannede lærere fra forskellige skoler.
Den løsning er en god ide, mener Lærerforeningens Regitze Flannov. For når vi prioriterer at have mange læreruddannelser for at dække hele landet, er det ikke alle steder, man kan udbyde alle fag. Flere steder, hvor der tidligere har være fysisk læreruddannelse, er i dag helt eller delvist onlineuddannelse. Det gælder for eksempel for læreruddannelsen på Bornholm og i Nørre Nissum.
”Det er selvfølgelig ikke det samme at have et fag online, som det er at være der fysisk. Men det kan være nødvendigt at udbyde det online i stedet, og så håber jeg, at man kan kombinere det, så man også indimellem møder op fysisk”, siger hun og tilskynder professionshøjskolerne til i højere grad at samtænke deres udbud af fag.
”Vi opfordrer til, at man på læreruddannelserne regionalt koordinerer, så de studerende kan læse alle fag – hvis ikke på deres egen campus, så på en nærliggende i regionen. Alternativet er, at vi opretter få, men store læreruddannelser placeret centralt i landet – og det er der ingen, der er interesserede i”, siger Regitze Flannov.
Hvad kan man gøre?
Selv om det faldende ansøgertal på læreruddannelsen gør det svært at skrabe nok studerende sammen til at oprette hold, mener geografilektor Poul Kristensen,
Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant, især uden for de større byer.
Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen hos Via
at en bedre fordeling af pladserne fagene imellem kunne afhjælpe problemet.
”Man burde spørge sig selv: Giver det mening, at så mange vælger de populære fag, selv om det kan være svært overhovedet at få lov til at undervise i dem ude i folkeskolen, samtidig med at vi mangler lærere i de mindre populære fag?” spørger han og refererer til, at der i nogle fag uddannes flere lærere, end skolerne har brug for.
Derfor har han og hans to kolleger foreslået, at læreruddannelsen indfører kvoter i geografifaget, så der i fremtiden uddannes nok lærere med undervisningskompetence.
”Man vil selvfølgelig gerne imødekomme de studerendes ønsker. Men man har på den anden side også en forpligtelse over for skolerne, så de får den arbejdskraft, de har brug for”, siger han.
Undervisningsforløb og viden, der gør det let for dig og engagerende for eleverne – helt gratis
Uddannelsesdekan Elsebeth Jensen forstår godt ideen med kvoter og fortæller, at Via i mange år har overvejet at sætte et loft på, hvor mange der kan læse samfundsfag, som er et af de meget populære fag. Hver gang er man dog kommet frem til, at man ikke kan tvinge nogen til at læse et fag, de ikke interesserer sig for. Det vil bare skræmme flere væk fra læreruddannelsen.
Den betragtning deler Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.
”Man får hverken flere, bedre eller mere motiverede lærerstuderende af at indføre kvoter for, hvilke fag de skal læse. Det vil have en negativ effekt på deres tilfredshed med uddannelsen og i sidste ende gøre, at flere vælger at læse noget andet”, siger han. Både de lærerstuderendes organisation
og læreruddannerne mener desuden, at man bør kigge på, om adgangskravene til undervisningsfagene skal justeres og eventuelt lempes. Både Elsebeth Jensen hos Via og Poul Kristensen på UCL oplever, at mange studerende ikke har haft fagene på højt nok niveau på deres ungdomsuddannelse.
”Fag som biologi, geografi, fransk og tysk kræver, at man har haft dem på et vist niveau i gymnasiet – og det er der færre og færre, der har. Til gengæld har mange lærerstuderende haft fag som dansk, engelsk, samfundsfag, historie og matematik”, siger dekanen for læreruddannelsen hos Via. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
vkth@folkeskolen.dk
Skoleleder mangler lærere til de små fag
På Jyderup Skole mangler skoleleder Rikke Søndergaard lærere med linjefag i tysk og musik. Hun frygter, at der snart vil være så få lærere til de små fag, at det ender med at udvande kvaliteten af undervisningen.
Ord: Amanda Frisk Foto: Peter Helles Eriksen
Hvert år er det en udfordring at få skemaet til at gå op for skoleleder på Jyderup Skole Rikke Søndergaard.
”Hver gang tænker jeg på, om jeg kan få det til at lykkes, når jeg ikke har en musiklærer og kun har én tysklærer. Kan mit budget holde til, at jeg skal betale eksterne for at undervise?” siger skolelederen.
Udfordringerne med at få lærere med undervisningskompetence i mange af folkeskolens små fag skyldes blandt andet, at det kan være svært at rekruttere lærere til skoler, der ligger i udkanten af de større byer – som for eksempel Jyderup, der ligger i vestsjællandske Holbæk Kommune.
Det er den kommune med dårligst kompetencedækning i hele landet. I Holbæk er hver fjerde time gennemført af lærere, der ikke er uddannet i faget eller har fået et kompetenceløft gennem undervisningserfaring eller efteruddannelse. Kommunens kompetencedækning er 75,6 procent, det politiske mål er 95 procent.
Tysklærer efterlyses
Placeringen af læreruddannelserne, og hvilke fag læreruddannelserne opretter, er afgørende for, om skolerne kan ansætte lærere til den fulde fagrække i folkeskolen, fortæller Rikke Søndergaard.
Lige nu har skolen kun én tysklærer, der har haft faget som undervisningsfag på sit studie. Der er dog en anden lærer på Jyderup Skole, der gerne vil efteruddanne sig og tage tysk som enkeltfag på læreruddannelsen i Roskilde.
”Hun har forsøgt at tage faget i to år, men hun kan ikke få uddannelsen, fordi tysk ikke bliver udbudt fysisk på professionshøjskolen i Roskilde, ikke engang til de lærerstuderende, fordi de er for få”, siger Rikke Søndergaard.
Skolen forsøger at løse problemet ved at tilbyde ansættelse til lærerstuderende, som har været i praktik på skolen. For eksempel har skolen for øjeblikket ansat en fjerdeårsstuderende på deltid.
”Man kan ikke læse til lærer i vores område, og det har en betydning, fordi de studerende slår sig ned og stifter måske familie, der hvor de studerer. Så det er virkelig godt, at vi har lærerpraktikanter”, siger Rikke Søndergaard.
Derudover har skolen besluttet, at når de søger nye lærere, så skriver de meget brede stillingsopslag, der ikke stiller krav om, at ansøgerne har en specifik fagprofil. Efterspørger skolen lærere med en bestemt fagkombination, kommer der for få ansøgninger.
”Det har haft en god effekt på ansøgningstallet, at vi går efter mennesket og ikke fokuserer så meget på, at ansøgerne skal have linjefag i samfundsfag eller tysk. Vi satser på, at hvis vi ansætter gode mennesker, så er der meget, der kan ordnes internt”, siger hun.
Fra fag til fagområder?
Skolelederen frygter, at det kommer til at gå ud over undervisningen, hvis udfordringen med at finde lærere med linjefag i mange af de små fag fortsætter.
”Kvaliteten bliver jo logisk set højere, hvis undervisningen gennemføres af en uddannet lærer. Så der vil komme områder i Danmark, hvor man ender med at udvande kvaliteten af undervisningen i fag som tysk og musik”, siger hun.
Hun peger på, at nogle af de ”sorte huller” i skemaet på læreruddannelserne kunne fyldes med en mere åben tilgang til, hvordan de studerende sammensætter deres undervisningsfag på uddannelsen.
”Eleverne burde vælge fagområder, som dækker mere end bare et fag. De burde for eksempel kunne uddanne sig til sproglærer eller kulturfagslærer”, foreslår skolelederen. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
Målet er fuld kompetencedækning
Kompetencedækning angiver, hvor stor en andel af undervisningen i folkeskolens fag der varetages af lærere med kompetence i de pågældende fag.
Undervisningskompetence opnås ved, at læreren har haft det pågældende fag som undervisningsfag på læreruddannelsen. Som underviser uden linjefag kan man også opnå undervisningskompetence via efter- eller videreuddannelse, anden kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb. Skolens leder må foretage et skøn.
Et politisk flertal har fastlagt en national målsætning om fuld kompetencedækning i folkeskolen fra dette skoleår, så 95 procent af alle timer på tværs af fag og klassetrin skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i pågældende fag eller kompetencer svarende hertil. Dog er indskolingen undtaget for dette krav.
Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.
I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.
I fornuftigt selskab
Så er vi to. Eller måske nærmere over 328.636.
Ord: Karen Ravn
Foto: Kasper Løftgaard
Vi kan ikke løse problemerne alene”
Alt for mange lærere forlader en kriseramt folkeskole. Det er bagtæppet, når Danmarks Lærerforening holder kongres i Nyborg for blandt andet at stille overenskomstkrav. Interview med lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerne ved det godt – en femtedel af underviserne i folkeskolen har ikke nogen læreruddannelse, og den ene lærer efter den anden bukker under og må forlade jobbet. Alligevel gav det genlyd i samfundsdebatten, da lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, lige før sommerferien kaldte det ”Sidste udkald for folkeskolen” i Weekendavisen.
”Noget af det, vi er gode til, er dels at komme med gode ideer, men det er navnlig at gå i samarbejde med andre”, siger Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen. ”Vi er – efter min mening – blevet ret gode til at skabe alliancer med udgangspunkt i, at vi ikke kan løse de problemer, folkeskolen står i, alene, og vi kan heller ikke løse de problemer, lærerne står med, alene. Vi er helt afhængige af vores evne til at skabe forståelse for problemerne hos nogle andre”.
Medlemmernes top-5
Disse krav har flest medlemmer af DLF foreslået i forårets medlemsdebat om overenskomstkrav:
1. Sikring af reallønnen/ generelle lønstigninger
2. Længere lønforløb – primært indførelse af et løntrin ved 16 års anciennitet
3. Ret til/bedre muligheder for flere børns sygedage
4. Bedre seniorordninger/vilkår
5. Mere forberedelsestid og sikring af denne.
Kilde: Lærerforeningens opgørelse af tilbagemeldinger fra lokale medlemsmøder med videre svarende til deltagelse af cirka 4.500 medlemmer, heraf 4.100 folkeskoleansatte.
Den 9.-11. september samles Lærerforeningens kongres med de flere hundrede delegerede fra hele landet på Hotel Nyborg Strand.
”Alt det her kræver virkelig nogle stærke alliancer, og det kræver en politisk forståelse på Christiansborg. Det er den diskussion, vi skal have på kongressen. Vi har jo arbejdet i flere år med vores samarbejdende tilgang, og det har også skabt nogle resultater”, siger lærernes formand og fremhæver blandt andet det igangværende arbejde med fuldstændig fornyelse af planerne for folkeskolens fag og opgøret med de lange skoledage.
”Men der er bare nogle ting, vi ikke har taget fat på endnu. Der er almenklasser, hvor læreren står alene med en alt for kompleks og en alt for stor opgave uden at få hjælp. Når problemerne opstår, bliver der sat ind alt, alt for sent. Dermed bliver problemerne større og større for de pågældende elever, de pågældende klasser og de pågældende lærere. Og dén problemstilling er en hovedårsag til, at for mange lærere, også erfarne lærere, forlader folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Og det var netop den frustration, han gav udtryk for først i Weekendavisen og dernæst i andre medier.
”Det er stadig min opfattelse, at hvis ikke vi som samfund og ansvarlige skoleparter i fællesskab får løst den problemstilling, så får vi svært ved at fastholde folkeskolen som en samfundsbærende institution”.
Krav til overenskomst
Det er kongressen i Nyborg om et par uger, der skal vedtage de overenskomstkrav, Lærerforeningen tager med videre til de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, som finder sted i begyndelsen af 2026.
Kan I sammen med KL gøre noget ved de her kæmpe udfordringer ved overenskomstbordet?
”Ja, det kan vi. Vi kan forbedre arbejdstidsaftalen. Vi kan aftale introduktionsforløb til nyuddannede lærere. Vi har stadig – og det har vi haft i årevis – et problem med, at nyuddannede lærere forlader faget hurtigt. 25 procent inden for de første fem år. Det kan vi gøre noget ved. Vi har viljen –nu mangler vi bare KL”, siger lærerformanden med henvisning til sidste års overenskomstforhandlinger, hvor kravet om en national lærerstartsordning blev blankt afvist af kommunernes forhandlere.
”Vi kan gøre noget på arbejdsmiljøområdet i overenskomsten. Men inklusionsopgaven kræver investeringer i en helt anden kaliber, og det kan vi ikke løse dér. Det er lovgivning, og det er ved de årlige økonomiforhandlinger”.
Løn fylder meget
Forud for kongressen har Lærerforeningen indhentet input fra medlemmerne til, hvilke krav de ønsker, DLF skal stille ved overenskomstforhandlingerne.
”Løn fylder meget”, konstaterer Gordon Ørskov Madsen og erkender, at det har det altid gjort – man kan ikke lave en god overenskomst uden et fornuftigt lønresultat. ”Men løn har fået en ekstra opmærksomhed de senere år, fordi vi på grund af en høj inflation fik et efterslæb”, siger han og peger på, at der allerede til efteråret kommer forhandlinger. En såkaldt ultimoforhandling skal samle op på, om efterslæbet er indhentet, eller om der mangler nogle kroner i forhold til lønudviklingen i det private erhvervsliv.
Oplever du, at medlemmerne er villige til at stille mere afdæmpede lønkrav, hvis de til gengæld kunne få flere tolærertimer, kortere undervisningstid eller lignende?
”Det er et godt spørgsmål, og det har vi jo ikke spurgt om konkret”.
”Jeg bliver tit spurgt om, hvorvidt man ikke kunne løse lærermanglen ved at give mere i løn. Og der er mit svar, at nej, det kan man ikke. Hvis vi skal løse lærermangelpro-
blemet, er vi nødt til at kigge på arbejdsmiljø, vi er nødt til at kigge på de rammer, lærerne har for arbejdet, og muligheden for at kunne lykkes med undervisningen”, siger han og erkender, at det med at kunne ”lykkes” måske er lidt forslidt, men:
”Det er faktisk det, der er kernen i at være lærer, at det giver mening, det, man laver, at den undervisning, man har ansvar for, faktisk hjælper eleverne”.
”Reallønnen skal holdes”, konkluderer Gordon Ørskov Madsen. ”Men ud over det er rammer og vilkår helt centralt, og derfor bliver arbejdsmiljø også centralt ved den her overenskomst”.
Pension under pres
Stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø fylder hos alle de faglige organisationer, som hver for sig og i fællesskab er i gang med forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger:
”Vi mister på det danske arbejdsmarked samlet 55.000 fuldtidsstillinger årligt på grund af arbejdsbetinget stress”, påpeger lærerformanden. ”Arbejdsgiverne er meget optagede af, at vi ikke må vedtage noget, der mindsker arbejdsudbuddet – men det her spørgsmål hører jeg aldrig noget om fra arbejdsgiverside”.
Og de mange sygemeldinger på grund af stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø går ikke kun ud over de ramte og deres familier og arbejdsudbuddet. Det rammer også den fremtidige pension for alle lærere.
”Vi har jo et fantastisk pensionssystem i Danmark. Og der er i vores pensionsordning, også i Lærernes Pension, nogle forsikringsydelser. Det vil sige, at udbetalingerne til dem, der bliver langtidssyge og
måske kommer på førtidspension, dræner pensionskasserne, og det dræner den enkelte lærers pensionsudbetaling i den sidste ende”.
Gordon Ørskov Madsen bliver ivrig og læner sig frem i stolen:
”Den udgift er rykket væk fra fællesskabet og over på lønmodtagerne og æder af pensionsopsparingerne. Det vil sige, at man som arbejdsgiver kan holde det ud i strakt arm og sige, at ’det slid, vi foretager på medarbejderne, det betaler vi ikke for. For når de bliver syge og kommer på pension, så betaler pensionskasserne’”.
Lærerformanden, der også er formand for Lærernes Pension, mener, at man politisk bevidst har svækket lovgivningen og overladt den byrde til pensionsselskaberne. Også derfor insisterer han på, at arbejdsmiljøet skal på bordet ved overenskomstforhandlingerne.
Kan du se for dig, at I stiller krav om loft over undervisningstiden?
”Vi har haft en meget grundig og lang proces omkring arbejdstid. Og det, vi har fokus på, er, at der skal ske forbedringer. Men hvis vi overhovedet skulle kunne komme igennem med et loft over under-
Inklusionsopgaven kræver meget store investeringer, som ikke kan løses ved overenskomstforhandlinger, påpeger Gordon Ørskov Madsen: ”Det er lovgivning, og det er ved de årlige økonomiforhandlinger”.
Det sker på kongressen
På DLF’s kongres den 9.-11. september i Nyborg er foruden formandens beretning og opstilling af overenskomstkrav også gæster udefra og vedtagelse af foreningens lønstrategi.
Både opstillingen af Lærerforeningens overenskomstkrav og fastlæggelsen af foreningens lønstrategi afvikles som lukkede punkter på kongressen i Nyborg, det vil sige uden tilhørere i salen eller streaming af debatten. Derudover skal kongressen også behandle nogle indkomne forslag til ændringer af vedtægterne med hensyn til fristen for at melde sig som kandidat, når der er valg til formands- og næstformandsposten i foreningen.
Foreningens regnskab er også på dagsordenen. Her lægger DLF’s hovedstyrelse op til at fortsætte den linje, som blev vedtaget i 2023, hvor medlemskontingentet til DLF centralt stiger med en takt, der svarer til halvdelen af stigningstakten i de kommunale lønninger.
visningstiden, så bliver det loft alt for højt”, vurderer lærerformanden. ”Og så har vi jo ikke hjulpet lærerne – tværtimod”.
I udspillet til diskussionen på kongressen lægger hovedstyrelsen i stedet op til, at man går andre veje i forsøget på at sikre en rimelig sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelsestid.
”Men det er jo ikke kun undervisningsmængden, der er problemet. Jeg havde en lærer, der skrev til mig for nylig, at ’kunne jeg bare slippe for det hav af møder, jeg skal deltage i, så ville min arbejdssituation være til at have med at gøre’. Det er møder om børn med særlige behov, møder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, møder med forældre og så videre. Den tid går fra tiden til at forberede undervisningen – og den problemstilling vil vi prøve at tage fat på”.
Fleksibilitet er noget, der fylder
– også i forhold til seniorområdet.
Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF
OK26 – skridt for skridt
Når Lærerforeningens kongres har vedtaget DLF’s overenskomstkrav, bringer Lærerforeningen kravene videre til Lærernes Centralorganisation, som er lærernes forhandlingsberettigede organisation. Her koordinerer man kravene med de andre medlemsorganisationer, blandt andet Frie Skolers Lærerforening.
De dele af kravene, som går på tværs af de forskellige faggrupper, bliver dernæst behandlet og aftalt i Forhandlingsfællesskabet, som repræsenterer i alt 468.700 ansatte i kommuner og regioner. I december udveksler Forhandlingsfællesskabet krav med de offentlige arbejdsgivere.
Efter nytår går først de statslige overenskomstforhandlinger i gang og lægger rammen for, hvor mange penge der er på bordet. Så følger de regionale og kommunale forhandlinger og dernæst forhandlingerne for de enkelte faggrupper, herunder lærerne.
Når en aftale er på plads, kommer den til urafstemning blandt henholdsvis de regionalt og kommunalt ansatte DLF-medlemmer. For medlemmer på statsoverenskomst er det hovedstyrelsen, der tager stilling efter en vejledende afstemning blandt medlemmerne.
Hvis forhandlerne ikke når til enighed, eller medlemmerne stemmer nej, kan forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen eller i sidste ende ende i en konflikt, det vil sige strejke eller lockout. Det kan ske både for de offentligt ansatte samlet og for enkelte grupper.
Frit valg og fleksibilitet Ved trepartsaftalen i 2023 forpligtede parterne sig til at drøfte en ”mere bæredygtig og fleksibel løndannelse”. Her håber lærerformanden, at de penge, der afsættes til lokal løn, kan blive lagt ud til de enkelte organisationers forhandlinger, så lærernes forhandlere selv kan aftale med KL, hvordan de løndele skal udmøntes.
Og selv om en ”fritvalgslønkonto”, som rigtig mange privatansatte har fået som led i deres overenskomst, heller ikke umiddelbart er noget, der står på lærernes ønskeliste, kommer fritvalgsordninger højst sandsynligt også på bordet ved de kommunale overenskomstforhandlinger. For der er flere andre organisationer, der er ret vilde med ideen om en form for konto, hvor man som medarbejder selv kan vælge, om man vil have fridage, løn eller ekstra pensionsopsparing. Og arbejdsgiverne virker også til at være positive, hvis ordningen bare er ens for alle. Blandt lærerne er der ønsker om fleksibilitet, så man kan holde ekstra fri, mens børnene er små og ofte syge, eller når man kommer op i årene og gerne vil gå ned i tid, men det må efter Gordon Ørskov Madsens vurdering ikke ske via en konto hos den enkelte.
”Fleksibilitet er noget, der fylder – også i forhold til seniorområdet. Men vi har jo desværre mødt en arbejdsgiver, der siger, at vi ikke kan aftale flere seniordage, fordi det mindsker arbejdsudbuddet. Men det, man så glemmer, er nedslidningen”, siger han og håber, at det denne gang lykkes at komme igennem med forbedrede seniorvilkår. Det var et ønske blandt et massivt flertal af de DLF-medlemmer over 50, som svarede på Folkeskolens undersøgelse om seniorvilkår tidligere på året. ˟
kra@folkeskolen.dk
Åndedrættet som nøgle
til ro, fællesskab og bedre læring
Hvordan kan én enkel vane styrke både læringsmiljø og elevernes trivsel?
Vores nervesystem reagerer hele tiden på de indtryk, vi møder. I en skoledag kan elever opleve alt fra høje lyde, skift mellem fag, mange mennesker omkring sig, konflikter i frikvarteret – alt sammen noget, der kan aktivere kroppens “alarmberedskab” (det sympatiske nervesystem). Når det sker, kan det være svært at koncentrere sig, sidde stille og tage ny læring ind.
Her spiller åndedrættet en nøglerolle. Når vi trækker vejret roligt og dybt, sender kroppen signaler til hjernen om, at vi er i sikkerhed. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem – den del, der står for ro, fordøjelse og restitution. Pulsen falder, musklerne slipper spændinger, og tankerne bliver mere klare.
“...et par minutters guidet åndedrætsøvelse kan hjælpe hele klassen til at gå fra uro til ro – sammen.”
I praksis betyder det, at et par minutters guidet åndedrætsøvelse kan hjælpe hele klassen til at gå fra uro til ro – sammen. Eleverne lærer at mærke deres vejrtrækning, følge en rolig rytme og lande i kroppen.
Når det bliver en daglig vane, skabes en fælles tryghed og struktur, som gavner både læringsmiljøet og trivslen for alle elever – uanset om de har særlige udfordringer eller ej.
HALO gør det nemt at integrere denne vane i undervisningen. Med blide lysimpulser og rytme guider den eleverne til et roligt åndedræt – uden skærme, uden lange instruktioner – så læreren kan skabe et fokuseret og roligt læringsrum på få minutter.
Hvem er vi?
MindMind er en lokal startup på Bornholm, der udvikler og producerer innovative løsninger til bedre trivsel og læring. Vi brænder for at gøre åndedrættets kraft tilgængelig i hverdagen – enkelt, sanseligt og uden skærme. Vores produkter er udviklet i tæt samarbejde med skoler, fagfolk og eksperter for at sikre, at de bedst muligt støtter trivsel og læring.
HALO – en interaktiv vejrtrækningscoach til klasseværelset
HALO understøtter ro og fokus ved at guide lærere og elever gennem visuelle, beroligende vejrtrækningsøvelser. Med fire indbyggede øvelser på hver to minutter fremmer HALO nærvær og skaber et trygt læringsmiljø. Designet til nem anvendelse for læreren og let at følge for eleverne, faciliterer HALO fælles vejrtrækning som en naturlig del af undervisningen. Over 150 skoler bruger allerede HALO hver dag.
“
I vores NEST-inspirerede klasser, 1 og 3 kl., anvendes Halo efter frikvartererne, ved skift mellem to lektioner og ad hoc.
Vi ser enkelte børn øver sig på vejrtrækningen, andre slapper af og kommer til stede. Effekten er, at der er ro i de 2 minutter det tager og undervisningen kan starte roligt derefter. Helle Paulick
“
Svaneke Friskole, 0. klasse
Mød også
Hver 14. dag.
Vores nyhedsbrev til lærerstuderende med alt fra bachelor og praktik til studiestress og ny forskning.
Alle hverdage.
Start dagen med vores morgennyhedsbrev – nyheder, overblik og debat om skole og arbejdsliv hver morgen.
Vi har også 22 faglige nyhedsbreve
Find dine fag på folkeskolen.dk/nyhedsbreve
Naturfag
Folkeskolen i din indbakke
Du har travlt, og det kan være svært at følge med. Derfor er det vores vigtigste opgave på fagbladet Folkeskolen at lave journalistik, der holder dig opdateret og giver dig fordele i arbejdslivet.
Flere og flere foretrækker at læse Folkeskolen i indbakken. Vores nyhedsbreve er
populære som aldrig før. Derfor løfter vi kvaliteten i vores nyhedsbreve og lancerer et helt nyt.
Nyt nyhedsbrev til medlemmerne Først og fremmest har vi fået et helt nyt nyhedsbrev, som er eksklusivt for medlemmer af Danmarks Lærerforening. I ”Folkeskolen | Til dig” får du en skræddersyet mail med den allerbedste journalistik, vi har lavet de seneste 14 dage. I nyhedsbrevet har vi fokus på kolleger, der deler erfaringer og inspiration, debatstof og vigtige historier, du måske har overset.
Mange har allerede spurgt, om det nye nyhedsbrev skal erstatte det trykte magasin. Det skal det på ingen måde. Vi elsker magasinet Folkeskolen, som har stigende
Hver 14. dag.
Vores nye eksklusive nyhedsbrev kun til medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det allerbedste fra os – altid med udgangspunkt i din hverdag i skolen.
læsertal og høj tilfredshed hos medlemmerne. Nogle foretrækker nyhedsbrevet frem for magasinet, imens de fleste nok kommer til at læse begge dele. For mig er det vigtigste, at så mange medlemmer som muligt får noget ud af Folkeskolens journalistik. Vi er jo jeres medie.
Mere til studerende
Vi relancerer også vores nyhedsbrev til lærerstuderende. Vi har en vigtig opgave i at hjælpe jer godt ind i faget med journalistik, I kan bruge.
Det nye ”Folkeskolen | Studie” sendes hver 14. dag til alle medlemmer af Lærer-
Kun til medlemmer af
studerendes Landskreds og alle jer, der i forvejen får Folkeskolens studienyhedsbrev. Alle andre kan tilmelde sig, hvis de vil. ”Folkeskolen | Studie” handler om hverdagen som lærerstuderende – alt fra bachelor eller praktik til studiestress og ny forskning – altid set fra jeres perspektiv.
De faglige netværk får et løft
Sidst, men ikke mindst, har vi løftet kvaliteten i alle vores faglige netværk – i både indhold og form. De faglige netværk er Folkeskolens 22 små nichemedier, som gerne må være nørdede. Én gang om måneden kan du tilmelde dig et nyhedsbrev med alt, hvad du skal vide om eksempelvis dansk, idræt, billedkunst eller specialpædagogik. Vi har også et fagligt netværk til seniorer.
Jeg håber, at du har lyst til at læse med i Folkeskolens mange nyhedsbreve. Hvis du vil afmelde et nyhedsbrev, kan du altid gøre det direkte i mailen.
Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
Danmarks Lærerforening
Du bliver ikke en bedre lærer af at skamme dig – så sæt ord på de svære følelser
Skam og irritation er en del af lærerlivet ligesom glæde og stolthed. Men lærere taler alt for sjældent om de tabubelagte følelser, som opstår på jobbet. Det bør der laves om på, mener forsker og forfatter til en ny bog om følelsernes rolle i det pædagogiske arbejde.
Ord: Stine Grynberg
Illustration: Hanneke Rozemuller
Dansklærer Camilla træder ind i 7.b med en plan for dagens lektion. Larmen i klassen er øredøvende. Hun hæver stemmen, beder eleverne sætte sig, være stille. Ingen reaktion. Hun råber. Eleverne griner.
En papirkugle flyver gennem lokalet fra bagerste række. Camilla prøver endnu en gang at råbe klassen op, men stemmen knækker, og hun står magtesløs og usynlig tilbage. I pausen efter lektionen fortæller hun ikke sine kolleger om den mislykkede time. Det er skamfuldt, at hun som lærer ikke kan holde styr på sine elever, føler hun.
Men Camilla bør alvorligt overveje at tale om de besværlige følelser i stedet for at gemme dem væk. Det slår forsker Peter Østergaard
4 slags følelser
Tilværelsens følelsesmæssige sider kommer til udtryk på mange måder. Derfor er det en god ide at have nogle forskellige begreber til at tale om dem. Peter Østergaard Andersen opererer i sin bog med "emotioner", "følelser", "stemninger" og "atmosfære".
• "Emotioner" betegner de kropslige, biologiske forhold. I pædagogisk sammenhæng er de mindre vigtige.
• "Følelser" skal forstås som det, man bevidst oplever og kan reflektere over. Følelser er forbundet til konkrete situationer eller forestillinger. "Frygt" er for eksempel en følelse, der kan være forbundet med at skulle afholde en vanskelig skole-hjem-samtale.
• En "stemning" er en bevidst oplevet tilstand, som i modsætning til en "følelse" ikke er forbundet til noget konkret.
• "Atmosfære" er den kollektivt oplevede stemning.
Andersen, mag.art. i pædagogik og lektor emeritus ved Københavns Universitet, til lyd for i sin nye bog ”Følelser – krav og forventninger til pædagoger og lærere”.
”Følelser er ikke særligt værdsatte. Der er en opfattelse af, at følelser er sådan noget med sniksnak, det er ikke værd at beskæftige sig med. Følelser er svære at måle, svære at få hold på, og det har en meget lavere status end læring. Men der indgår altid følelsesmæssige aspekter i læring, så det er en dårlig ide at holde afstand til følelserne, hvis man gerne vil forstå, hvad det er for læring, som finder sted”, siger Peter Østergaard Andersen
Han mener, at lærere skal overveje, hvordan de kan komme til at forholde sig mere til de følelser, som skabes i forbindelse med undervisning. Ikke mindst de tabubelagte følelser som for eksempel skam, utilstrækkelighed, vrede og skuffelse.
”Det er ikke særlig ofte, at man beskæftiger sig med netop de følelser, man selv er med til at sætte i gang, eller som man selv bliver ramt af i sit pædagogiske arbejde. Det er der flere grunde til, og en af dem er, at vi savner et klart sprog til at tale om dem med hinanden”.
Derfor har Peter Østergaard Andersen i sin nye bog valgt nogle af de temaer og begreber ud, som han mener er de mest relevante for lærere og pædagoger, når de skal tale om deres følelser.
Vi er alle sårbare
En af grundene til, at vi ikke taler nok om følelser på arbejdet, er, at vi typisk tænker på følelser som noget, der først og fremmest hører privatsfæren til. Skolen betragtes som lærernes professionelle arena, og her er der en forventning om, at lærerne
skal agere rationelt, ikke emotionelt, fortæller Peter Østergaard Andersen. ”Man kan sige, at den træning, vi har fået i, hvad følelser er, har vi fået i familien. Men når vi kommer i skolen, bliver det jo faktisk en helt anden scene end i familien. Det er en social scene, der er offentlig, og som også er juridisk reguleret, så der er nogle andre formål med at være der, end når man er sammen med familien. Hvad er det så egentlig for nogle følelser, der er på spil her? Det er jo ikke noget, vi gør særligt meget ud af at forholde os bevidst til eller øve os nogenlunde systematisk på, heller ikke i læreruddannelsen – så vidt jeg er orienteret”.
Men det bør vi nok gøre, for vi kan ikke undgå at forholde os til følelser som lærere, og vi kan ikke undgå, at vores handlinger bliver påvirket af dem. Vrede kan få læreren til at råbe ad eleverne i situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt. Irritation kan betyde, at man forsøger at undgå at interagere med barnet, selv om det kan have brug for hjælp. Og overdrevet sympati for bestemte børn kan føre til forskelsbehandling, der kan opleves som uretfærdig og uprofessionel. Derfor kan vi lige så godt prøve at trække dem frem i lyset, argumenterer Peter Østergaard Andersen.
”Man kan jo nok ikke undgå som lærer at blive for eksempel skuffet over eller vred på en elev. Så kan man have et ideal om at være professionel og ikke lade sig påvirke, men det er umuligt altid at leve op til. Jeg tror ikke, at man kan undgå at blive fanget i sårbarhed”.
Det er ikke udtryk for, at man har gjort noget forkert, det er ikke udtryk for, at man er svag, eller at man ikke har tænkt sig om, understreger han:
”Det er udtryk for, at man som lærer har svære arbejdsbetingelser. For mig at se er en del af hverdagslivet, at man ikke kan leve op til professionsidealet. Det må man som lærer kunne tale med kollegaer og ledelse om”.
Det usagte vokser sig stort Hvis arbejdspladsen ikke har en kultur, hvor man kan tale om følelser, er der stor
Om forskeren
Peter Østergaard Andersen er lektor emeritus i pædagogik ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Tidligere underviser på blandt andet læreruddannelsen.
Hans forskningsområder omfatter samspillet mellem udvikling af pædagogiske praksisformer, pædagogisk teori og fokuseringen på dokumentation, evaluering og målbarhed og følelsers betydning for pædagogisk praksis.
Forfatter til blandt andet ”Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv” fra 2018 og ”Følelser –krav og forventninger til pædagoger og lærere”, som udkom i foråret.
risiko for, at vi som medarbejdere vender det indad, siger Peter Østergaard Andersen. Men der er tale om et strukturelt problem.
”For eksempel kan der være en tilbøjelighed til, at man individualiserer, at man bliver vred. Man kommer for eksempel til at tænke: ’Det er nok, fordi jeg ikke har tænkt mig godt nok om’ eller ’jeg har forløbet mig’ eller ’jeg ikke sover godt nok om natten’. Men det handler i høj grad om lærere, der er pressede af strukturer og modstridende forventninger, der gør det svært for dem at være lærere”, understreger han og uddyber:
”Vi har stadig en skole, der værdsætter det målbare og vil styre i hvert fald en væsentlig del af undervisningen efter målbare kriterier. Det er jo stadigvæk den bærende logik”.
Peter Østergaard Andersens forskning viser, at det kan give en stor usikkerhed hos læreren, hvis man arbejder på en skole, hvor man hele tiden fornemmer, at man forventes at kunne vise, hvad et givent
undervisningsforløb skal føre frem til, og at der skal være klar overensstemmelse mellem det, man sætter sig for, og det, man får ud af det. For sådan er virkeligheden langtfra altid.
”I stedet skal vi kigge på usikkerheden og alle de situationer, hvor man kommer i tvivl, hvor tingene stritter, og planerne resulterer i noget helt andet, end man havde sat sig for. Det fører til udvikling i nogle andre retninger”, siger han.
For det fører ikke bare til stress, udbrændthed og sygefravær, når lærere ikke kan tale med hinanden om deres følelser. Man går også glip af vigtig udvikling som lærer. For eksempel kan man forbedre sit forhold til elever, man ellers ikke umiddelbart er så glad for, ved at være ærlig omkring det over for sig selv og sine kollegaer – endelig ikke eleven – og prøve at analysere, hvad det er ved eleven, i anden omgang ved én selv, der fremkalder de negative følelser, foreslår forskeren.
”Den psykologiske påstand, som jeg tror, at der er noget om, er, at når man begynder
Man kan jo nok ikke undgå som lærer at blive for eksempel skuffet over eller vred på en elev.
Peter Østergaard Andersen, lektor emeritus i pædagogik ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet
at analysere de negative følelser og forholde sig bevidst til dem, kommer eleverne til at opleve en lærer, der udtrykker noget andet end det, han eller hun plejer. Bliver måske mere imødekommende og interesseret, for eksempel. Og når først læreren udtrykker noget andet, får eleverne også nogle muligheder for at agere anderledes end hidtil. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at eleverne udnytter det, men læreren er jo, som den magtfulde i relationen, den, der kan sætte et ændret samspil i gang, og det vil ofte kunne lykkes at flytte tingene et bedre sted hen”.
Ledelsen skal give plads
og tænke: ”Det kan han da sagtens sige”. Og han understreger, at en enkelt lærer ikke kan flytte så meget, hvis de ydre omstændigheder ikke er til det.
”Det kræver, at der er en ledelsesmæssig og kollegial opbakning, som gør, at vi bliver støttet i at tale om vores følelser og tør få eksperimenteret. Har vi reelt på arbejdspladsen mulighed for at udtrykke vores sårbarhed, eller bliver det tolket som svaghed?”
Peter Østergaard Andersen har forsket i følelsers betydning for pædagogisk arbejde i et lille årti, og han udtaler sig derfor på baggrund af en omfattende empiri.
tilbage. Jeg har prøvet at tilbyde dem et sprog, som de forhåbentlig vil kunne bruge til at tænke over og tale om de følelser, de skaber, og de følelser, de får igennem deres arbejde. Jeg har prøvet at formulere mig på en måde, så det ikke bliver endnu et krav om, at ’nu skal du gøre sådan’ eller ’følg de her otte punkter, så bliver alt godt’”.
”Det er mit udgangspunkt at sige, at lærere og pædagoger handler meningsfuldt inden for de rammer, de har. Men skal vi kunne tale fyldestgørende om det meningsfulde, skal der også være plads til deres følelser inden for rammen”. ˟
Peter Østergaard Andersen kan godt forstå det, hvis der skulle sidde en læser eller to sga@folkeskolen.dk
”Nu har jeg arbejdet med det i så lang tid, og jeg har forstyrret så mange pædagoger og lærere. Jeg vil gerne give noget
Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!
Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris.
Sådan kan I arbejde med jeres følelser
Peter Østergaard Andersen opfordrer til, at lærere og pædagoger lægger mærke til, hvilke følelser de oplever i løbet af deres arbejdsdag, med henblik på at analysere dem.
Brug dit team. Man kan til en vis grad analysere sine egne følelser, men det giver langt mere, hvis man kan gøre det sammen med kollegaer, for eksempel i klasseteamet.
Afsæt tid til opgaven. Det er ideelt, hvis arbejdspladsen har en kultur, hvor det er acceptabelt af bruge tid på følelser. Og så er det helt afgørende, at man kan tale højt om de følelser, der er tabubelagte.
Peter Østergaard Andersen har formuleret nogle refleksionsspørgsmål, der kan danne udgangspunkt for analysearbejdet, for eksempel:
• Overvej ud fra dine erfaringer, om der er følelsesproblematikker, du opfatter som særligt udfordrende?
• Kan du i den forbindelse pege på bestemte enkeltstående følelser, sammenfiltrede følelser eller tilbagevendende følelsesmønstre?
• Overvej og prøv at planlægge, hvordan du/I kan undersøge de for dig/jer vigtigste følelsesproblematikker i en hverdagspraksis?
Du kan finde en anmeldelse af Peter Østergaard Andersens bog på folkeskolen.dk
Skolerejser til gode priser
Tag klassen med på tur til udlandet
Planlægning af skolerejser kræver tid og energi.
Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.
Kontakt os i dag:
Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk
Læs mere på benns.dk/studietur
Reykjavik
Find flere destinationer
Populære skolerejser
Louise Klinge gør det igen
Er din praksis relationskompetent? Og hvilke forudsætninger skal være til stede, for at det kan lykkes? En fremragende bog giver svarene.
Hvad står stærkest for dig efter mere end et kvart århundrede i folkeskolen? Hvis jeg skal svare på mit eget spørgsmål, er det utvivlsomt de fantastiske børn og unge, jeg har mødt, vores indbyrdes relationer og den praksis, disse relationer udfoldede sig i.
”Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster” af Louise Klinge er en ”gennemskrivning” og revideret udgave af ”Lærerens relationskompetence” fra 2017 og bygger på Klinges forskning i skole, skolefritidsordning og klub samt ungdomsuddannelse. Bogen henvender sig til alle, der arbejder i en pædagogisk kontekst inden for 6-18-års området, samt skoleledere, skolechefer og politikere.
Gennem tre kapitler får læseren indblik i relationens betydning, de fem kendetegn ved relationskompetent praksis og forudsætningerne for en relationskompetent praksis. I efterordet understreger forfatteren vigtigheden af, at fagpersoner lykkes på trods af skolens rammer og struktur. I bogens afrunding præsenteres forfatterens hjemmeside med gratis materiale blandt andet i form af et e-læringsforløb og inspiration i form af videoer.
Som læser føler jeg mig forkælet. Bogen er velskrevet, letforståelig og indbydende med fine og relevante illustrationer. Efter hvert afsnit finder jeg spørgsmål til refleksion til drøftelse med kolleger eller medstuderende. Og tomme linjer at skrive mine svar på.
Dem, det handler om – børnene, de unge og fagpersonerne – får en stemme i form af mange praksiseksempler fra hverdagen, der underbygger den forskningsbaserede viden.
Som fagperson føler jeg mig respekteret. At forfatteren selv også er praktiker, gennemsyrer bogen, eksempelvis i form af de mange forslag til arbejdet i praksis og en grundlæggende forståelse af, at rammer og struktur nogle gange kan spænde ben for de gode intentioner. ”Spørgsmålet er ikke, om du er relationskompetent. Det er du”.
”Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster” er en fremragende bog og kan varmt anbefales som skolestartslæsning. ˟
Spørgsmålet er ikke, om du er relationskompetent. Det er du.
Anmeldt af Christina Krolmer, pædagogisk konsulent og tidligere lærer
Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster
Forfatter: Louise Klinge
270 kroner
242 sider
Eduk-serien
Hans Reitzels Forlag
Nyt historiesystem fusionerer portal og bog
Der er uden tvivl lagt meget arbejde i ”Aftryk”, og systemet fremstår gennemarbejdet og gedigent. Men jeg ser ikke et afgørende forsøg på at gå nye veje med de ældste elever i skolen. Hvis noget hedder det, så er systemet nok snarere udtryk for en slags moderniseret konventionalisme. Når jeg alligevel siger køb, køb, køb, så bunder det i en vurdering af, at elevernes arbejde med det nye system kan blive langt mere udbytterigt end arbejdet med de gængse historieportaler.
"Aftryk"-historiesystem
Forfattere: Astrid Marie Møller Danielsen, Jens Aage Poulsen, Carsten Bo Mortensen Bøger i systemet: “Det onde”, “Land of Liberty”, “Fra sten til støj” og “Europa efter to verdenskrige”. Yderligere 14 temabøger er på vej
198,75 kroner per bog
32 sider
Gyldendal
Norsk bud på én skole for alle
”Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer – Stort læringsudbytte for alle elever” er ikke en praksisfortælling om, hvad de præcis har gjort i Lillehammer. Forfatternes ærinde er at beskrive en række undervisningsstrategier, som er gode for alle skolens elever.
Tilgangen er systemorienteret, og de pædagogiske strategier og tilgange bygger på forskningsbaseret viden.
Bogen er inspirerende og hermed anbefalet.
Fin fagbog til læreruddannelsen
Bogen er interessant på grund af redaktørens fokus: Lærerne skal blive bedre til at være uenige. Det at kunne byde ind med forståelser, som kan være i konflikt med hinanden, er et godt sted at sætte ind. Det er et interessant perspektiv for mig, fordi jeg som lærer inden for det specialpædagogiske felt har oplevet, at tilgange som low arousal og konsekvenspædagogik er noget, der kan clashe i faggruppen.
Bogen fungerer fint som fagbog til et fag på læreruddannelsen. Artiklerne er korte og præcise, så jeg ikke som læser går død i en alt for akademisk diskurs.
Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer – Stort læringsudbytte for alle elever
Forfattere: Thomas Nordahl og Terje Overland
404,38 kroner
124 sider
Dafolo
Grundbog i specialpædagogik – Alle med i undervisningen
Redaktør: Helle Kloppenborg
359 kroner
349 sider
Samfundslitteratur
Kender du jobbet?
Lærerstuderende William Korte har et svært handicap med muskelsvind.
Lige nu er han på orlov fra sit studie for at stå i spidsen for Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Det kræver tillid til egne evner” ”
Ord: Maria Becher Trier
Foto: Nanna Navntofte
Hvad betyder dit engagement i Sammenslutningen af Unge Med Handicap for din uddannelse til lærer?
”Det betyder faktisk, at jeg føler, jeg bliver kvalificeret mere som speciallærer. Jeg går på en specialpædagogisk profil på læreruddannelsen, hvor vi lærer mere om handicap og udsatte positioner. Som forperson for Sammenslutningen af Unge Med Handicap får jeg relevant viden, som jeg kan bruge på uddannelsen. Mine undervisere har været gode til at inddrage viden fra min organisation”.
Hvorfor begyndte du på læreruddannelsen?
”Jeg har altid gerne villet have et arbejde, hvor jeg gør noget godt for børn og unge. Jeg overvejede først at blive pædagog, fordi jeg er motiveret af det pædagogiske arbejde. Men så var der plads på læreruddannelsen, og jeg har fundet ud at, at det er godt
at have et teoretisk blik på børns udvikling og læring. Det er enormt spændende, og det har også fået mig til at overveje at tage kandidaten i pædagogisk psykologi”.
Hvordan kan du være lærer med de udfordringer, du har?
”Det kan jeg ved at være fleksibel og imødekommende, men også ved at anerkende nogle af de åbenlyse udfordringer, jeg har. Jeg har brug for forståelse og en anden tilgang fra elever. Jeg har også brug for rummelighed fra arbejdspladsen. Nogle ting skal måske struktureres anderledes. Jeg har også brug for støtteforanstaltninger.
I min position er jeg vant til, at jeg skal gøre noget ekstra for at få tingene til at fungere, så jeg må sætte mig ind i teknologi, som kan støtte mig, og måske selv købe noget. Det er et vilkår for mig.
Jeg har en syngeskål, som jeg banker på, når der er brug for ro i klassen. Det handler om at finde nogle små ting, som skaber opmærksomhed, men som ikke føles som en straf. Lydene skal være med til at motivere eleverne.
Jeg har også prøvet at stoppe en slåskamp mellem to drenge. Jeg kørte ind mellem dem med kørestolen. Den der chokeffekt virkede. Det hylede dem helt ud af den. Men det kræver tillid til egne evner”.
Hvad håber du, at du kan være med til at ændre i skolen?
”Det, som går mig allermest på, er, at der er
rigtig mange børn og unge, der kommer ud af folkeskolen og har en oplevelse af, at de er mindre kompetente end andre. De føler, at der er et A- og B-hold. Det vil jeg gerne være med til at ændre.
Jeg kunne godt tænke mig at være med til at skabe et kreativt fællesskab, hvor det er lige så vigtigt at kunne tegne som at kunne regne. Så man kan få anerkendelse for flere kompetencer. Så vi skiftes til at lykkes alle sammen.
Jeg er selv i en åbenlys iøjnefaldende situation, når jeg kommer rullende ind i min kørestol. Det giver eleverne en oplevelse af, at man kan være lærer på mange måder – på den måde kan jeg give dem blik for, at der er mange muligheder”.
Er læreruddannelsen og folkeskolerne klar til lærere med udfordringer som dig?
”Det er et godt spørgsmål, men den berøring, jeg selv har haft med arbejdsmarkedet, viser, at der er meget stor forståelse og fleksibilitet. Måske også mere, end jeg oplever, der er over for elever og læringsfællesskaber. Jeg ville ønske, at man på skoler tog lige så godt imod elever med vanskeligheder, som man har taget imod mig”. ˟
Cv
William Korte (1999)
2024 ⭢ Formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap
2022-2023 Lærervikar, Friluftsskolen
2021 ⭢ Lærerstuderende ved Københavns Professionshøjskole (dansk, historie, specialpædagogik)
Praktik:
2024 Ålhom Skole – efterår, seks uger
2024 Skovlyskolen – forår, seks uger
2022 Gammel Hjortespringskole – seks uger
mbt@folkeskolen.dk
Jobannoncer
– fra lærerjob.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen
Eksempel på kviknummer:
Lederstillinger
LJA-913
Lærerstillinger og øvrige job
LJA-3891
LJA-4114
LJA-4042
LJA-4153
Malaysia
Privatlærer/ lærerpar søges til lærerjob i Malaysia for tre danske børn
Ansøgningsfrist: 31. aug. 2025
Københavns Kommune
SkoleAlliancen søger uddannet og engageret pædagog og lærer til at støtte op om fleksible indsatser i folkeskolen
Ansøgningsfrist: 31. aug. 2025
Køge kommune, 4600, Køge
Indskolingsleder med skyhøje ambitioner
Ansøgningsfrist: 4. sep. 2025
Frederiksberg Kommune, 1911, Frederiksberg
Leder af udskoling
Ansøgningsfrist: 7. sep. 2025
Geelsgårdskolen, 2830, Virum
Afdelingsleder søges til Geelsgårdskolens STU
Ansøgningsfrist: 7. sep. 2025
LJA-4152
Fredericia Realskole, 7000, Fredericia
Fredericia Realskole søger barselsvikar
Ansøgningsfrist: 8. sep. 2025
LJA-4146
LJA-4158
Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød
Specialpædagog eller lærer med specialpædagogisk erfaring til Birkerød Skole – med fokus på inkluderende læringsmiljøer i vores udskoling
Ansøgningsfrist: 11. sep. 2025
Danmarks Lærerforening, 1467, Indre By
Forhandling i Danmarks Lærerforening søger en konsulent til overenskomstområdet
Ansøgningsfrist: 11. sep. 2025
LJA-2996
GoTutor
Private lektiehjælpere søges i hele Jylland
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
LJA-2994
GoTutor
Private lektiehjælpere søges på hele Fyn
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
LJA-2992
GoTutor
Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
LJA-2991
GoTutor
Private lektiehjælpere søges i København og på hele Sjælland
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
LJA-4183
LJA-4145
Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød
Birkerød Skole søger en passioneret matematikog naturfagslærer til vores udskolingsteam
Ansøgningsfrist: 7. sep. 2025
LJA-2989
GoTutor
Lærerstuderende søges til privat lektiehjælp ved GoTutor
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
... og 304 andre job på lærerjob.dk
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?
Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.
Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vil du indrykke en stillingsannonce?
Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.
Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
og se alle rejser på www.alfatravel.dk Skolerejser_rubrik_Amsterdam.indd 1 20-08-2025
Deadlines 2025
8
9
10
Den danske Lærerstands Begravelseskasse I henhold til vedtægterne afholdes valg til styrelsen i oktober – november. Se vedtægter og nærmere om valget på vores hjemmeside www.ddlb.dk Vi optager lærere og lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk
os på Instagram
Blokade af skolerne Sputnik, Basen,
Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed
Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik
• Basen
• Skolen ved Sorte Hest
• Isbryderen
• Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.
Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS
Vandkunsten 12, 1467 København K
Telefon: 3393 9424
Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk
Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30
SERVICELINJEN telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.
Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE
Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A, 1205 København K
Telefon: +45 7025 1008
Email: skolelederne@skolelederne.org
Hjemmeside: skolelederne.org
Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14
Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
En kongres i en usikker tid
De seneste måneder har det indimellem føltes, som om de dårlige nyheder står i kø. Krige, konflikter og kriser fylder mere og mere. Verdensordenen, som vi kender den, er under forandring, og vores demokrati og levevis udfordres af antidemokratiske strømninger flere steder i verden.
Snart er det tid til kongres i Danmarks Lærerforening. I lyset af den megen uro og usikkerhed, der præger vores tid, er kongressen en god mulighed for at stå sammen som fællesskab. For at vise, at vi i Danmarks Lærerforening tror på fællesskabets kraft midt i alt det svære – og at vi altid ønsker at tage ansvar for mere end os selv.
Når uddannelse, dannelse og demokrati sættes under pres, selv i lande, vi plejer at alliere os med, er det en oplagt anledning til, at vi i Danmarks Lærerforening understre-
ger vigtigheden af en stærk lærerprofession, en stærk skole og en stærk fagbevægelse. En stærk lærerprofession er afgørende for demokratiet, fordi det er os, der danner fremtidens demokratiske medborgere. Os, der lærer eleverne at tage selvstændige og velinformerede beslutninger. Tage stilling. Være kritiske. Det er vigtigere end nogensinde før.
Det er også vigtigt, at demokrati ikke bare bliver et abstrakt plusord i skolen. Men noget, der kendetegner den måde, skolen udvikler sig på. Her er arbejdet med de nye fagplaner naturligvis en hjørnesten.
Og endelig er en stærk fagbevægelse afgørende for at forhindre den ulighed og polarisering, vi ser i mange lande omkring os. Vi skal fastholde vores tradition for et organiseret arbejdsmarked, hvor vi finder fælles holdbare løsninger i respekt for hinanden. Det har demokratiet brug for, og det har samfundet brug for.
I en tid, hvor politikerne bruger flere penge på krudt og kugler, skal vi værne om alt det, der har gjort Danmark stærkt og rigt. Og nej – det er ikke velfærdsforringelser
og dårligt arbejdsmiljø. Det er tværtimod vores velfærdssamfund med et ordentligt arbejdsmiljø til de ansatte. Social retfærdighed. Lighed. Tryghed. Tillid. Fællesskab. At vi tør investere i uddannelse – fordi vi ved, at det er dyrt at lade være. Både menneskeligt og økonomisk.
Kongressen er en kærkommen mulighed for at minde både os selv, hinanden og omverdenen på, at vi er en afgørende vigtig del af det danske demokrati.
At en stærk lærerprofession, en stærk folkeskole, et stærkt velfærdssamfund og en stærk fagbevægelse går hånd i hånd – og er afgørende for at få Danmark trygt igennem den usikre tid, vi lever i. ˟
En stærk fagbevægelse er afgørende for at forhindre den ulighed og polarisering, vi ser i mange lande omkring os.
Støt anbragte børn og unge
TJEN PENGE TIL KLASSEN
Med Lillebror lotteriet 2025
Læs mere og tilmeld jer: www.bhd.dk/lotteri
Salgsperiode: 20. feb – 15. juni 2025
Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
Deltag i debatten Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
Debat
Det er et misforstået hensyn at skåne os for konflikterne
En nyuddannet lærer fortalte mig for nylig, at hendes første forældremøde som klasselærer også bliver det første forældremøde, hun deltager i – nogensinde.
Når praktikperioden indledes i august måned, er det begyndelsen på en stejl læringskurve for os lærerstuderende, men desværre er vi mange, der bliver skånet for de svære samtaler og komplekse situationer, som opstår i klasseværelset, skolegården eller til skole-hjem-samtaler.
Vi er i praktik for at lære lærerfaget – hele faget. Det inkluderer konflikthåndtering, elevsamtaler og kontakt med forældre. Men de dele får vi sjældent adgang til.
Det er et misforstået hensyn, som spænder ben for vores faglige udvikling.
I en rundspørge blandt vores medlemmer peger mange lærerstuderende da også netop på forældresamarbejdet som et område, de gerne ville have mere erfaring med. Vi er ikke kun i praktik for at lære at undervise. Vi er i praktik for at lære lærerfaget – hele faget. Det inkluderer konflikthåndtering, elevsamtaler og kontakt med forældre. Men de dele får vi sjældent adgang til. Måske fordi det kræver mere at skulle involvere os i sårbare emner, eller fordi underviserne mener, at det vil være for stor en mundfuld. Konsekvensen er den samme: Vi mister muligheden for at udvikle de kompetencer, der kræver mest af os.
På sygeplejerskeuddannelsen er det en selvfølge, at de studerende er med, når det gør ondt. Det er naturligt, at de sygeplejestuderende deltager i alle dele af deres fag og får
Anthon René Berentzen, forperson, Lærerstuderendes Landskreds (LL)
Anne Dræby Lünell Lærer
Anthon Berentzen Lærerstuderendes Landskreds
Anne Hammer Lærer
Anders Peter Nielsen Skolekonsulent
Daniel Panduro Lektor, samfundsfag
Vores panel af faste debattører
Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever
Er jeg blevet klasseværelsets dinosaur?
Lærer Anne Dræby Lünell, Hillerød Vest Skolen, om at gå ned i tid og
droppe
klasselærerfunktionen for at passe på sig selv
lov til at afprøve den teori, de har lært. Hvorfor er det anderledes på læreruddannelsen?
I den integrerede praktik er vi på den samme skole i længere perioder og har derfor mulighed for at blive en del af hverdagen på skolen. Det er her, vi formes som lærere og får mulighed for at afprøve alt, vi har lært, både didaktisk og pædagogisk. Derfor skal vi ikke beskyttes – vi skal inkluderes. Vi skal have lov til at være med, især når det er svært. For det er i de svære situationer, vi lærer mest.
Vi opfordrer alle praktiklærere og skoler til at tage ansvar for at give lærerstuderende adgang til hele lærerrollen. Ikke kun tavlen og undervisningen – men også Aula, forældresamarbejdet, de svære samtaler og alle andre dele af folkeskolen. Det er ikke bare en investering i os som studerende – det er en investering i fremtidens folkeskole. ˟
Jeg er lærer – ikke forældrenes terapeut
Josie Jensen, lærer
For nylig deltog jeg i et kursus om børn som pårørende til psykisk syge forældre. Det var fagligt stærkt og godt tilrettelagt, men én ting undrer: Hvorfor taler så mange fagfolk stadig mest om de voksne?
Gang på gang hørte jeg om bekymringer for samarbejdet med forældrene, frygten for at gøre noget forkert. Men vi skal huske én ting: Vi er der for barnet.
Min egen erfaring som barn i en familie i krise lærte mig, hvor lidt der egentlig skal til. Der var en voksen, som frem for at komme med ekstra støtteforanstaltninger spurgte mig, hvordan jeg havde det. Hun fortalte lidt om sig selv. Bare det, at hun ville dele noget med mig, gjorde mig tryg.
I dag er jeg lærer på grund af hende.
Jeg oplever, at vi i skolen bliver trukket i en anden retning. Vi bliver bedt om at dokumentere og referere – og det centrerer sig ofte omkring forældrene. Selv når det handler om mistrivsel hos et barn, bliver vores første bekymring ofte: “Hvordan tager forældrene det?” Ikke: “Hvordan har barnet det?”
Jeg forstår det godt. Forældre kan reagere voldsomt. De kan klage. Men vi må ikke lade os skræmme. Vi er ikke i skolen for at undgå konflikter. Vi er der for børnenes skyld. Og nogle gange kræver det, at vi står fast – også når det er ubehageligt.
Jeg er lærer – ikke forældrenes terapeut. Hvis forældre bliver vrede, fordi jeg bekymrer mig om deres barn, så må det være sådan. Barnets tryghed og trivsel går forud. ˟
Forældre kan reagere voldsomt. De kan klage. Men vi må ikke lade os skræmme.
Niels Christian Sauer Lærer emeritus
Tine Mølgaard psykolog
Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi
Matematiklærerne har ikke en chance for at lykkes – men der findes en løsning
Jacob Bahn, selvstændig matematikdidaktisk forsker, læreruddanner og udvikler
Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest penge per elev. Alligevel –og til trods for, at alle gør deres bedste – er vores matematikundervisning i sammenligning med andre lande i bedste fald middelmådig.
Også uden sammenligning står det skidt til. For eksempel viser resultater fra folkeskolens afgangsprøver gennem de sidste 20 år, at over halvdelen af de danske elever efter ni års matematikundervisning ikke er fortrolige med basal brøkregning eller bare de grundlæggende regneregler.
Hvis man i slutningen af sin skolegang ikke kan den matematik, der i mange år har været grundlaget for at lære den næste matematik, har man siddet i alle disse år uden at få noget som helst ud af det. Det kan dårligt føles andet end dybt frustrerende og meningsløst. Og det er et stort spild af resurser – menneskelige såvel som økonomiske.
Det er ikke nyt, at eleverne får for lidt ud af matematikundervisningen. Og det har
En praksis, hvor eleverne bliver dygtige til matematik gennem autonome og demokratiske processer, kræver langt mere støtte, end danske lærere får i dag.
ikke skortet på indsatser for at rette op på det: nye læreplaner, reformer, introduktion af it, kompetencemål, undersøgelsesbaseret undervisning, læringsmålstyret undervisning, synlig læring og regnestrategier. Blot for at nævne nogle få.
Men vi ser ganske enkelt ingen stigning i elevernes udbytte, måske snarere tværtimod.
Så hvad får os til at tro, at det næste tiltag, for eksempel det tænkende klasserum eller yderligere opblødning af læringsmål, skulle virke bedre?
Hvis eleverne skal have et større udbytte af matematikundervisningen, må vi ændre på selve undervisningens praksis. Det må stå lysende klart for alle, at det, vi plejer at gøre – og den måde, vi plejer at gøre det på – ikke virker.
Vi kan starte med at se på, hvad de, der bedst lykkes med at gøre eleverne dygtige til matematik, gør. Hos dem er det et gennemgående træk, at de får langt bedre støtte til at strukturere det faglige indhold og orkestrere elevernes møde med matematikken. Det er lærerne, der er ”de udførende”, men de kan ikke udføre bedre undervisning, end de får støtte til.
I Danmark betyder ”god undervisning”, både at den gør eleverne dygtige til faget og samtidig udvikler dem som individer, herunder at den styrker deres autonomi samt samfundsmæssige og demokratiske
dannelse. Det hænger godt sammen med vores idealer om elevers deltagelse i og samarbejde om ”konstruktion” af viden. En sådan praksis, hvor eleverne bliver dygtige til matematik gennem autonome og demokratiske processer, kræver langt mere støtte, end danske lærere får i dag. Med vores egen succesrate indtil nu in mente er spørgsmålet, hvor vi kan hente den nødvendige inspiration til at støtte dem bedre?
Japan er et af de lande i verden, hvor matematikundervisningen lever op til både faglig ”effektivitet” og vores idealer om autonomi og demokrati. Det første er kendt, det andet er nok overraskende for de fleste.
Internationale forskere har dog i årtier vidst, at japanske elevers dygtighed i matematik ikke skyldes disciplin, diktat og udenadslære. Tværtimod er japansk matematikundervisning i bogstavelig forstand en form for implementering af vores – Vestens – idealer.
Den bygger på fokuserede og righoldige problemer, der giver anledning til at opdage nye matematiske pointer. Oftest arbejdes der kun med ét problem i en lektion, undtaget i træningslektioner. Læreren undlader at antyde, hvilke ideer og løsninger der er rigtige eller forkerte, og værdien af elevernes løsningsforslag stadfæstes ikke af lærerens autoritet, men af overbevisende faglige argumenter fremført, diskuteret og valideret af eleverne.
Fagligt går der en tydelig rød tråd gennem de forskellige forløb af undervisnings- og træningslektioner, så læring af ny viden altid kan ske ved at anvende kendt viden til at løse ukendte problemer. I alle forløb på alle skoler. Denne anerkendte og anerkendende praksis er blandt andet kendt som ”undervisning gennem problemløsning”.
Undervisningen er krævende, men lader sig gøre, fordi årtiers systematisk forsknings- og udviklingsarbejde har akkumuleret solid og veldokumenteret viden om, hvad der bedst fremmer alle elevers læring og læreres praksis. Det har afstedkommet tre gensidigt afhængige typer af støtte til lærerne:
1. Tydelige principper og praksisser for undervisning gennem problemløsning.
2. Velstrukturerede lærebøger og lærervejledninger, der systematisk har bevist deres værd.
3. Koordinerede systemer og praksisser for løbende udvikling af både undervisning og læreres undervisningskompetencer.
Alle tre punkter har vi i Danmark fejlet på. Det er ikke lykkedes for os at implementere vores egne idealer i matematikundervisningens praksis; vores lærebøger bygger ikke på fagets erkendelsesmæssige struktur og systematisk velafprøvede opgaver, og de bliver ikke kvalitetssikret;
og vi har ikke en koordineret strategi for videreuddannelse, som bygger på solid viden om forholdet mellem undervisning og læring af matematik.
Det bør vi gøre langt bedre, for de vedvarende dårlige resultater er stærkt demotiverende. Også for lærerne, der gør alt, hvad de kan, for at eleverne skal lykkes. De har bare ikke en chance uden markant bedre støtte.
Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre, hvis vi tør kigge ud over vores egen andedam og hele vejen til Japan. Læg mærke til, at de beskrevne typer af støtte til lærerne ikke er kulturafhængige. Så hvis vi løfter blikket over kulturbarrieren, ligger der en guldgrube af konkret inspiration, redskaber og viden, der kan hjælpe os med – endelig – at lykkes med at øge elevernes udbytte af matematikundervisningen.
Det handler bare om at række ud. Og implementere det på en helt anden måde, end vi plejer. ˟
Illustration: Andrea Ucini
Stop dominospillet med nye lærere
→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
Velkommen til endnu et skoleår! Både til lærerne, der i disse dage vender tilbage til klasserne, og til alle jer lærerstuderende, som er tilbage på uddannelsesstederne eller måske træder ind ad døren for allerførste gang. Der venter jer et fantastisk og meningsfuldt arbejde.
Desværre er der også lærerstuderende, som risikerer at blive skuffet helt fra start. For flere af de såkaldte små fag som geografi, natur/teknik eller håndværk og design er forsvundet fra flere læreruddannelser eller er reduceret til rene onlinefag. Det viser nye data, som Læreruddannelsens Ledernetværk har indsamlet for Folkeskolen. Årsagen er, at færre vil læse til lærer. Derfor oplever især de mindre lærerud-
Når en lærerstuderende ikke kan få sit drømmefag, er det et tab både for læreren og for alle de kommende elever.
dannelser rundtom i landet, at der er for få studerende til at oprette nogle af undervisningsfagene.
Det er et paradoks, som risikerer at få store konsekvenser både for skolen og for samfundet.
Skolen har brug for lærere, der elsker deres fag. Og når en lærerstuderende ikke kan få sit drømmefag, er det et tab både for læreren og for alle de kommende elever. Når for eksempel natur/teknik manglede som fag på over halvdelen af landets fysiske læreruddannelser sidste studieår, så har vi også som samfund et problem. Erhvervslivet skriger på generationer, der brænder for naturfag og ny teknologi.
De studerende kommer i klemme i et uheldigt dominospil. Hvis eleverne skal forelske sig i et fag, skal de have en lærer, der kan dele sin forelskelse. Faglighed smitter. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis den lærerstuderende ikke kan vælge sit yndlingsfag.
Derfor må det være en blinkende overskrift for dansk skolepolitik at få flere til at vælge læreruddannelsen. Vi har ikke råd til at spille domino med vores folkeskole. ˟
Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.
KENDER DU EN ELEV, DER TRIVES? IKKE
ET OPHOLD KAN ÆNDRE ALT
Som lærer står du ofte først i køen, når et barn viser tegn på ensomhed, har lavt selvværd, mangler venner eller bliver mobbet. Du ved, hvor vigtigt det er, at der bliver handlet i tide.
ET OPHOLD ER EN TIDLIG OG MÅLRETTET INDSATS
På Julemærkehjemmene hjælper vi børn mellem 7 og 14 år. Et ophold varer 10 uger og børnene får:
STØRRE TRO PÅ SIG SELV
ØGET TRIVSEL - BÅDE MENTALT, FYSISK OG SOCIALT
FÆLLESSKAB, VENSKABER OG NÆRVÆR ET GRATIS OPHOLD
FORTÆL FORÆLDRENE OM JULEMÆRKEHJEMMENE
LÆS MERE PÅ JULEMAERKET.DK
ELLER RING TIL OS PÅ 33 13 37 45
,,Eleven har fået mere selvværd og tro på, at han har en vigtig plads i klassens fællesskab netop som alle andre i klassen.
LOUISE OG KASPER, HIMMELEV SKOLE
Tag dine elever med på opdagelse i Indonesien, verdens største ø-rige.
Oplev børnenes hverdag i de små ’landsbyer’ midt i megabyen Jakarta. Og hverdagen på de frodige øer med vulkaner, rismarker og regnskov.
Årets materiale er engagerende, flot illustreret og nemt at bruge. Der er masser af opgaver til flere fag i 1.-5. kl.
TA’ PÅ Ø-HOP MED INDONESIENS BØRN
Bestilpåu-landskalender.dk
1 trykt klassesæt
30 store elevbøger
2 lærervejledninger
Alle opgaver og web-værktøjer
Materialet giver jer et sjældent indblik i børneliv rundt om i Indonesien: Både langs floderne midt inde i millionbyen Jakarta, ude på landet på det grønne Java og langt borte på en lille vulkanø med helt særlige traditioner.
I kan se frem til inspirerende bøger, film, fotos, quizzer og masser af lærerige aktiviteter til bl.a. Dansk, Billedkunst, Natur/Teknologi og Matematik. Materialet har i år bl.a. fokus på klimaforandringer og kobler til Verdensmålene.
Det giver eleverne global forståelse i børnehøjde.
Årets bog er af Benni Bødker: Harun bor i en af Jakartas fattige ’landsbyer’, der ofte bliver oversvømmet. En dag stikker hans lillesøster af på en farlig færd. Og så må Harun i aktion. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og tre små læseleteventyr med lidt gys i.
Kreativitet: Prøv vulkanværksted, batikfarvning, tegneskole med orangutang, små malebøger, foldebøger, stangdukker, lækker indonesisk mad m.m.
Masser af andre gode opgaver: I læser, leger, undersøger og formidler. I laver eksperimenter, arbejder med læseteater, går på opdagelse, laver byttemarked, bygger huse på pæle, hjælper klimaet o.m.a.
Mange film, hvor I kommer helt tæt på børnene, deres dagligliv og drømme. I kan også gå på jagt i små GoPro-film og flotte 360-graders film.
DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse et mysterium i Indonesien.
Komplet lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.
Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.
Nemme web-værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.
Årets projekt: PlanBørnefonden støtter Jakartas udsatte børn og unge i at tilpasse sig klimaforandringerne med undervisning og bæredygtige projekter.
Få gratis besøg på din skole: PlanBørnefonden besøger 50 skoler, hvor I får indblik i børneliv i Indonesien gennem dans, leg og klima-fokus
3 trykte klassesæt
90 store elevbøger
6 lærervejledninger
Alle opgaver og web-værktøjer
Digitalt klassesæt
Begge bøger som PDF
Download hele materialet
Alle opgaver og web-værktøjer 300
Bruges på over 1.100 skoler, 99 % af lærerne er tilfredse:
