Vores nye læringsunivers FANTASI OG HAVMAGI er nu tilgængeligt. Her kan dine elever slippe fantasien løs i et farverigt og legende univers, lære om havdyr og deres superkræfter, prøve kræfter med de mange print selv-materialer og meget mere.
LÆRING OG FÆLLESSKAB
Alle materialer er gratis og er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/ teknologi. Derudover er der fokus på fællesskab i læringen.
PRØV PRINT SELV-OPGAVERNE…
… om krabben Kalle, der er ensom og finder nye venner. Her er niveauopdelte lærerige opgaver med fortællingen om venskab og eventyr i havet.
Find vores store onlineunivers og print eller bestil materialerne på Edutainmenthuset.dk
FORUDBESTIL BOGEN
Forudbestil den farverige kig og find-bog fra Fantasi og Havmagi, så dine elever i det nye skoleår kan få lov at dykke ned i en magisk verden under havets overflade. Sammen med den trykte bog leveres et fint kortspil.
Gælder så længe lager haves.
MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
TLF. 87 31 20 40 skolemaelk@mejeri.dk
Tema:
Læreren
Fra
Indhold Folke skolen
Læreren på film kan booste den faglige stolthed.
Kender du jobbet?
Hun har netop modtaget anerkendelse som Vestjyllands bedste lærer. Hun havde som barn selv en vanskelig folkeskoletid, så som lærer bestræber hun sig på at møde eleverne, der hvor de er. Mød Pernille Kuur Jensen.
Anbefalinger Dansk
Forberedelsestiden er over Folkeskolens faglige rådgiver Trine Hemmer-Hansen. Hun opfordrer til, at man bruger sin kommunes portaler til at finde tematiske forløb og forfatterskaber. Og så glæder hun sig helt vildt til at læse en bestemt ny bog med sine elever.
Forskning
Bliv en bedre lærer
I et nyt forskningsprojekt har ph.d. Lucas Paulsen undersøgt, hvordan 360-graders videooptagelser kan styrke nyuddannede lærere i deres klasserumsledelse.
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk
Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup
Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS
142. årgang, ISSN 0015-5837
folkeskolen.dk Fagblad for undervisere
Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk
Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk
Tak for førstepladsen
Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For fjerde år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 82 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.
Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?
I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.
Gå ind på lsb.dk/dlf for at se alle fordelene, eller ring 3378 1930
12,7
Fuldtidsansatte lærere er i gennemsnit syge 12,7 dage om året, viser en analyse fra tænketanken Cepos. Der er dog store forskelle fra kommune til kommune. Nogle steder i landet er sygefraværet nede på ni dage per skoleår, mens det andre steder er på 17 dage.
Stadig penge til efteruddannelse
Kompetencefonden med 150 millioner kroner til fagfaglig efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere er kommet godt fra start 1. april.
Per 4. juni var der ansøgt om kurser for 33,7 millioner kroner, viser tal fra Danmarks Lærerforening og KL. Det tal passer fint med, hvad Lærerforeningen havde forventet, fortæller Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
"Vi skal huske på, at det er første gang, man kan søge. Det betyder også, at processen, rammer og regler lige skal læres, ligesom vores medlemmer har skullet opdage, at muligheden eksisterer. Det tager lidt tid og skal lige indarbejdes i lærernes og skolernes processer", siger han.
Et simpelt regnestykke fortæller altså, at der stadigvæk er over 100 millioner kroner tilbage i puljen, så der er stadig rig mulighed for at komme på efteruddannelse.
Elevers vold i skolen skal undersøges
”Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at få undersøgelsen igennem. For det er et af de første skridt mod at få nedbragt volden i folkeskolen. Først skal vi have nedbrudt tabuet, så vi kan handle på problemet”, siger Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører for Liberal Alliance.
Hun og resten af forligskredsen bag folkeskolen har nu sat Børne- og Undervisningsministeriet til at lave undersøgelsesdesignet til en national undersøgelse af elevers vold i folkeskolen. Undersøgelsen bliver delt op i to, så omfanget og typen af vold bliver klarlagt hurtigt, imens de lidt langsommere undersøgelser af årsager bliver udført.
Her mangler faguddannede lærere
Ønsket var en markant opprioritering af de praktisk-musiske fag, da politikerne valgte at gøre håndværk og design, musik, madkundskab og billedkunst til prøvefag, der tæller på elevernes afgangsbevis. Men i stedet har flere og flere elever siden fået undervisning i de fire fag af lærere, der ikke er uddannet til at undervise i faget.
Det viser Folkeskolens analyse af de nyeste tal for kompetencedækningen i folkeskolens fag. De fire praktisk-musiske fag indtager fire af de fem øverste pladser over fag med det største fald i kompetencedækning siden skoleåret 2019/2020. Billedkunst har oplevet den største nedgang i andelen af timer med en lærer, der er uddannet til at undervise i faget.
”Jeg var ikke klar over det. Det er helt vanvittigt, at det er blevet dårligere, end det allerede var”, lyder reaktionen fra Lykke Andersen, formand for Danmarks Billedkunstlærere.
Foto: Peter Helles Eriksen, Marie Hald, Pernille Aisinger, VIA CFU, privatfoto
Eksamenskaos fortsætter
60’erne eller tresserne? Årtiet kan ifølge Retskrivningsordbogen staves på begge måder, men den digitale rettelse af dette års retskrivningsprøver i 9. klasse godkendte ved en fejl kun ”tresserne”.
2 unge om inklusion
To unge, der har gået på specialskole, fortalte på Folkemødet på Bornholm om, hvorfor specialskoler er vigtige at bevare.
Det betød, at mange elever fik færre rigtige i prøven, end de skulle have – og også at nogle elever derfor har fået en forkert karakter af computeren. Fejlen betød, at elevernes karakterer blev fjernet fra testogprøver.dk og nye lagt op. Lærer på Overlund Skole i Viborg og pædagogisk konsulent for dansk i udskolingen ved Via Finn Bangsgaard har oplevet, at en elevs karakter på grund af fejlen blev ændret.
“I min klasse betyder det, at en enkelt elev rykker fra 85 til 86 rigtige og får karakteren 12 i stedet for 10”, siger han. Han synes, det er “superuheldigt”, at sådan en fejl kan slippe gennem systemerne.
På en social- og sundhedsskole er arbejdet utrolig varieret. Her er to uger ikke ens, fordi uddannelserne veksler mellem skole og oplæring ude i praksis.
I folkeskolen har man det samme skema fra august til juni.
Efter 14 år som folkeskolelærer og otte år som efterskolelærer er Michelle Brogaard meget glad for sit nye arbejde som social- og sundhedsunderviser.
Mathias, 18 år: "Jeg var i almenskole indtil 6. klasse, så kom jeg på psykiatrisk afdeling og så på specialskole. Det gik ikke så godt, så jeg fik meget fravær eller skolevægring, før man fandt det rigtige match. Det rigtige match for mig var et sted, hvor der var nogle, der havde tid og overskud, og nogle voksne, som jeg kunne mærke ville mig. Det er det, som giver trivsel. Når man har været fraværende fra skolen, så kommer der angst, men på skolen blev det på mine præmisser".
Asta Marie, 19 år: “Jeg har gået i specialskole hele min folkeskoletid. Det var nogle af de bedste år i mit liv. Der har været tid til, at jeg kunne udvikle mig i mit eget tempo.
Eleverne på min skole havde primært autisme. Derfor er forudsigelighed vigtigt. Det er vigtigt, at alt bliver fulgt til punkt og prikke, og der ikke er afvigelser i skemaet, at der er ro, og der ikke er vikar på. Hvis der kommer en vildtfremmed ind om morgenen, så er dagen ødelagt".
Foto: Maria BecherTrier
Mellemøsten sætter igen brand i Skolevalg
Når Skolevalg løber af stablen til januar, vil tusindvis af elever i 8.-10. klasse igen få mulighed for at prøve kræfter med demokratiet.
Men et emne er på forhånd erklæret uegnet.
1 Skolevalg er et landsdækkende undervisningsforløb og en afsluttende valghandling. Valgkampen varer tre uger og tager udgangspunkt i aktuelle politiske temaer, som eleverne arbejder med i klassen i tre moduler a i alt seks lektioner.
Eleverne skal vælge tre mærkesager ud af en liste på omkring 20, som de først skal debattere med repræsentanter for de politiske ungdomspartier, hvorefter de så stemmer på et parti.
Skolevalg arrangeres hvert andet år af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Mærkesagerne vælges blandt forslag fra ungdomspartierne og besluttes endeligt af Folketingets præsidie, der består af folketingsformanden og fire næstformænd.
Ord: Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk
Hvorfor har Folketingets præsidie afvist Palæstina som tema?
Mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" blev foreslået af Dansk Ungdoms Fællesråd. Ifølge Folketingets formand, Søren Gade (Venstre), er emnet for sprængfarligt til at være egnet til mærkesag i Skolevalg. Kun SF stemte imod beslutningen i præsidiet. Beslutningen er blandt andet taget på baggrund af en vurdering foretaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). I den lyder det, at skolerne næppe vil kunne klæde eleverne på til en så kompleks debat på den korte tid, arbejdet med mærkesagerne strækker sig over.
Da Skolevalg sidst løb af stablen i 2024, vakte det heftig debat, at Dansk Folkepartis Ungdom uddelte flyers udformet som en enkeltbillet til Mellemøsten.
Hvad siger kritikere og undervisere til beslutningen? 3
Flere ungdomspartier, herunder SF Ungdom og Enhedslistens Ungdom, har kritiseret beslutningen som politisk censur og en begrænsning af ytringsfriheden. Aarhus byråd har bestemt, at det skal være op til kommunens skoler selv, om de vil diskutere et selvstændigt Palæstina til Skolevalg. Et flertal på Københavns Rådhus vil udarbejde materiale om emnet til kommunens skoler.
I Folkeskolens debatspalter har lærere og lærerstuderende slået til lyd for, både at bestemte emner ikke kan erklæres uønskede i en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at emnet bestemt bør debatteres i den daglige undervisning, hvor der er tid til at få nuancerne med, men at Skolevalg ikke er det rette format.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix, John Englart
RETTIGHEDSSTAFETTEN
Fællesskab, trivsel og tryghed starter med viden i uge 38
Rettighedsstafetten skal sikre, at børn kender deres rettigheder – skal din skole være med?
Undersøgelser viser, at mange børn ikke kender deres rettigheder. Når børn ikke kender deres rettigheder, mangler de redskaber til at handle, når de oplever uretfærdighed – eller ser den ramme andre. Og når børn kender deres egne rettigheder, kan de også respektere andre børns rettigheder. Sådan kan vi styrke fællesskab og trivsel.
En række organisationer har grebet stafetten og vil sætte børns rettigheder på skoleskemaet i alle danske skoler hvert år i uge 38.
Tilmeld jer allerede nu
I vil få gratis materialer til at arbejde med børns rettigheder på en sjov og lærerig måde. Materialet vil være tilgængeligt fra august 2025 – og I kan allerede tilmelde jeres klasse til stafetten nu! Tilmeldingen er ikke bindende.
Tilmeld jer Rettighedsstafetten nu på www.børneportalen.dk eller scan QR-koden.
#Rettighedsstafetten #Børnsrettigheder
SÅDAN GØR
Lærerstuderende i Holstebro
Lærerstuderende savner et studiemiljø, der afspejler deres faglighed.
Læreruddannelsen i Holstebro har lyttet til de studerendes ønsker og skaber nu skoleånd på professionshøjskolen.
Her er ingen læreridentitet. Det er den, vi nu skal skabe”
Hvordan skaber man læreridentitet, fællesskab og finder lærerånden frem, når man rykker ind i sterile hvide bygninger? På læreruddannelsen i Holstebro er de studerende i gang med kreativ lærerindretning.
Ord: Maria Becher Trier Foto: Astrid Dalum
”Det her er vores bygning”. Lærerstuderende på andet år på læreruddannelsen i Holstebro Joanna Josephine Nielsen Hüsges tager imod i indgangen ved hvide bygning C. Hun peger på en roll-up ved indgangen, hvor der står læreruddannelsen, og sukker:
”Det er det eneste, der viser, at det er en læreruddannelse”.
Kigger man ind i den moderne atriumgård, der er hjertet i bygning C, er der umiddelbart heller ikke andet, der signalerer læreruddannelse. Endnu, for noget er ved at ske.
Via University College har lyttet til de
studerende og sat et stort arbejde i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at få læreruddannelsen i bygning C til at summe af læreridentitet og fællesskabsånd. De studerende har allerede taget de første skridt.
”Vi er i fuld sving med at ændre de indre rammer for at komme væk fra de sterile rum, og vi har hele ledelsen bag os og en vicevært, der arbejder på højtryk. Så selv om det kunne gå hurtigere, er der allerede nu lidt en følelse af ’folkeskole’ på uddannelsen”, siger Joanna Josephine Nielsen Hüsges.
Helt konkret har de studerende ryddet opslagstavlerne for alt, som ikke specifikt har med læreruddannelsen at gøre. Herefter er tavlerne blevet inddelt i kategorierne kurser/workshop, op med humøret, aktiviteter på Via og andet. Der er blevet oprettet en bogbyttecentral for lærebøger på læreruddannelsen, og fagbladene Folkeskolen, Frie Skoler og Børn&Unge ligger fremme. De studerende har også sat en postkasse op med ros og ris til læreruddannelsen.
Små, men meget synlige tiltag, og Joanna Josephine Nielsen Hüsges, som lige er
blevet valgt som forperson for De Studerendes Råd, viser stolt rundt og pointerer, at hun er meget glad for, at Via lytter til de lærerstuderende.
”Da jeg begyndte i De Studerendes Råd, begyndte folk at tage fat i mig. De sagde: Her er kedeligt. Vi føler os ikke hjemme. Vi mangler noget motivation”, siger Joanna Josephine Nielsen Hüsges.
”Alting her er topmoderne. Vi har det hele. Vi har akustikskærme, der kan ændre rummet. Vi har en projektor, vi kan skærme for lyset fra oven. Vi kan lave en biograf. Men her er ingen læreridentitet. Det er den, vi nu skal skabe”.
Frem med lærerånden
Underviserne på læreruddannelsen i Holstebro er også rykket sammen – dog i bygning A. Mange er flyttet de 28 kilometer fra de historiske læreruddannelsesbygninger i Nørre Nissum til Holstebro, som nu skal udbyde en fuld læreruddannelse.
Uddannelsesleder på læreruddannelsen i Holstebro Majbritt Breum har sat gang i et større arbejde for at afdække, hvordan fællesskab og lærerkultur kan ses og mærkes i den sterile hvide murstensbygning, som er bygning C. Første skridt har været at forsøge at give læreruddannelsen førsteret til at bruge lokalerne i bygningen, så andre uddannelser som sygeplejerske-, fysioterapeut- og socialrådgiveruddannelsen kommer i anden række, når lokalerne bliver fordelt.
”Vi bliver nødt til at bygge en læreruddannelse op, der kigger ind i fremtiden”, siger Majbritt Breum.
”I Nørre Nissum var dannelse og lærerkultur nærmest en del af træværket. Nu er vi rykket til Via campus, og det giver en helt unik mulighed for at gentænke, hvor-
Joanna Josephine Nielsen Hüsges sørger for, at opslagstavlen i bygning C signalerer læreruddannelse.
dan man putter lærerånden ind i læreruddannelsen. Vi skal finde ud af, hvordan den kommer ud af murstenene her”, siger Majbritt Breum.
Hun er meget opmærksom på, hvordan andre professionshøjskoler håndterer at give plads til de enkelte uddannelsers særegne kendetegn.
”Vi flytter på campus, 15 år efter at alle andre seminarier flyttede ind på professionshøjskolerne, så det er klart, at vi skal lytte til, hvad vi i hvert fald ikke skal gøre”, siger hun og forklarer, hvordan uddannelsen er ved at flytte skolebogssamlingen fra Nørre Nissum til bygning C – og ikke til det fælles bibliotek på campus. ”Det er vigtigt, at her er artefakter, der viser, at det er en læreruddannelse”.
Ønskebrønd til ideer
For Majbritt Breum er det naturligt at lytte til de studerende.
”Det kræver grundlæggende en vilje til at eksperimentere og handle. Jeg tror på, at det er den måde, jeg skal lede på, så jeg kan få det bedste frem i mine undervisere og mine studerende”.
Derfor har hun sat de studerende i gang. Til en morgensamling har de haft en ønskebrønd, hvor alle kunne smide ønsker til indretningen i. De har haft en workshop, hvor alle kunne komme med bidrag. Nu er alt samlet sammen og overdraget til en indretningsarkitekt. Målet er, at efter efterårsferien vil læreridentiteten pible frem på gulve, vægge og lofter i bygning C.
”De studerende har selv foreslået en dukseordning til at holde orden. Det går jo lige i skolens hverdag”, siger uddannelseslederen og forklarer, hvordan de studerendes små ændringer på opslagstavlerne er med til at påvirke kulturen:
Alle elever på læreruddannelsen har haft mulighed for at komme med ideer til indretningen i ønskebrønden.
Frafald og studiemiljø hænger sammen
Manglen på et professionsrettet studiemiljø fører til frafald og har også den konsekvens, at nyuddannede i mindre grad føler sig tiltrukket af folkeskolen. Det mener Lærerstuderendes Landskreds. For 23 procent af de studerende angiver i en studielivsundersøgelse fra i år, at de overvejer at droppe ud af uddannelsen på grund af dårligt studiemiljø.
Blandt andet derfor arbejder de studerendes organisation for et studiemiljø, hvor de studerende får medbestemmelse over deres uddannelsessted, så de kan udvikle sig både fagligt og socialt.
"Manglen på et professionsrettet studiemiljø fører til frafald, og det har også den konsekvens, at nyuddannede i mindre grad føler sig tiltrukket af folkeskolen", konstaterer Anthon René Berentzen i et debatindlæg på folkeskolen.dk.
Her er kedeligt. Vi føler os ikke hjemme. Vi mangler noget motivation.
Joanna Josephine Nielsen Hüsges, lærerstuderende
”Det er de små tegn, der gør, at det er godt, og at det er dem, jeg ville ansætte, hvis jeg stod ude i skolen”.
Plads til begejstring
Joanna Josephine Nielsen Hüsges stiller sig midt på gangen i bygning C og markerer, hvordan hun forestiller sig, at der på gulvet er et alfabet, tabeller eller en historisk tidslinje, som man ser det på nogle skolers gange. Drømmen er, at der i bygningen bliver indrettet en form for lærerværelse til de studerende, hvor de kan spise deres frokost, så det faglige og det sociale bliver mindre blandet, end det sker i dag. På uddannelsens lærerværelse skal der være skabe, der rummer de studerendes organisationers ting, og det er også her, de holder møder og kan fanges, forklarer hun.
Da hun viser ind i pedellens værksted, er der kaoshylder med pap, papir, sakse og lim. Alt ligger hulter til bulter sammen med pedellens store maskiner. Stod det til Joanna Josephine Nielsen Hüsges, skal et hjørne af lærerværelset være dedikeret til materialer, og de studerende skal have plads til at skabe kreative undervisningsmaterialer.
I et rum sidder Mikkel Hebsgaard Lauritsen og Tilde Vium Sandholm og sveder over deres kommende danskeksamen. De har også bidraget med deres ideer.
”Det kan godt være, at det var mig, der foreslog dukseordningen”, siger Tilde Vium Sandholm med et skævt smil.
De lærerstuderende har fået førsteret til lokalerne i bygning C, så de kan indrette sig med alfabetet eller tabeller som i en folkeskoleklasse.
Mikkel Hebsgaard Lauritsen og Tilde Vium Sandholm er to af de studerende, som har været med til at komme med ideer til indretningen af læreruddannelsen.
Fem forandringer på campus
Lærerstuderende på læreruddannelsen i Holstebro er kommet med en række forslag til forandringer. Her er fem forandringer, som uddannelsen har sat sig for at realisere:
Om støj i skolen
1. Kreativitetshjørne med dukseordning
2. ’’Lærerværelse’’ med plads til de studerendes organisationer og spisning
3. Faglokaler med synlig fagfaglig identitet
4. Fælles arealer skal udsmykkes som folkeskoler
5. Opslagstavler kun for de lærerstuderende.
”Det var ikke mig”, siger Mikkel Hebsgaard Lauritsen. Han er en af dem, der har et stort ønske om grønne planter og farver på væggene.
”Jeg har foreslået, at vi skal have en form for kundskabens træ. Jeg savner de varme farver fra Nissum. Vi må have noget træ, bogreoler og planter ind. Det giver så god mening at have en dukseordning, så vi selv står for at passe planterne”.
Ting tager tid
Et undervisningslokale består i dag af hvide vægge og borde og stole på rækker. De studerende har foreslået, at man i stedet får en form for faglokaler, så et lokale for eksempel huser dansk og måske sprogfag, og et andet lokale huser matematik. De studerende har også et ønske om, at der
er simulationshjørner i rummene, så man kan sætte op til undervisning i 6. klasse og afprøve ideer, inden man skal i praktik.
Majbritt Breum er sikker på, at uddannelsen skal i den retning, men det er endnu ikke besluttet præcis hvordan.
”Det er jo vigtigt, at lokalerne hænger sammen, og at andre uddannelser også kan bruge dem. Men læreruddannelsen har førsteprioritet i bygning C, og næste skridt er, at undervisere fra et fag sætter sig sammen med studerende fra faget og sammen giver bud på, hvordan det giver bedst mening at indrette lokalerne”, siger hun.
Der er arbejdet med ideerne siden efteråret, og blandt de studerende fornemmes en smule utålmodighed.
”Vi havde håbet, at der var synlige aftryk nu. Til august eller september skal der
De studerende vil gerne have indrettet en form for faglokaler, hvor fagene bliver synlige i de nu anonyme rum.
Til august eller september skal der være synlige aftryk. Ellers er det for slapt
Tilde Vium Sandholm, lærerstuderende
være synlige aftryk, ellers er det for slapt. Men det giver mening, at det skal tænkes igennem, for det er noget, der skal holde mange år”, siger Tilde Vium Sandholm.
”Det har været fedt at mærke, at man kunne komme med sine egne holdninger, men også høre de andre studerendes. Nu er jeg spændt på, hvor vi ender, for det er underviserne, der har fået det sidste træk. Jeg vil gerne se, at det lykkes, så det skal i mål, inden jeg er færdig”, siger Sarah Stougaard.
Hun begynder på fjerde år af læreruddannelsen efter sommerferien. ˟
mbt@folkeskolen.dk
Anbefalinger
Dansk
Trine Hemmer-Hansen er lærer på Virupskolen i Aarhus
Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/dansk
Fortalt til Pernille Aisinger
Illustration: Sidsel Sørensen
Samme tema – forskellige genrer
Jeg er ret opmærksom på mine elevers forskellige kompetencer og måder at formidle på, og at de får lov til at komme i spil, når vi for eksempel analyserer en roman. Vi finder ofte to-tre temaer, som vi gerne vil gå i dybden med, og i stedet for at mine elever altid skal lave de samme opgaver, får de nogle gange forskellige valgmuligheder.
Hvis vi for eksempel udvælger temaet ”ungdom”, kan eleverne vælge at analysere temaet gennem forskellige genrer. Nogle elever har valgt at arbejde med samtalepodcast om ungdommen i bogen i forhold til deres egen ungdom. Andre elever har valgt at tegne eller male ungdomsting, enkelte producerer en kortfilm, hvor ungdomsproblematikkerne fra bogen kommer i spil, mens en enkelt elev har fundet billeder til en collage.
Det betyder, at de får medbestemmelse, og det giver også gode muligheder for differentiering. Nogle er hamrende dygtige til at skrive, andre er gode til at redigere. På den måde kan jeg godt lide, at formen også fanger eleverne. Vi laver typisk en fælles brainstorm på tavlen over, hvilke genrer eleverne kan vælge at lave deres analyse inden for, og så vælger vi nogle stykker ud sammen.
Fortsættelsen, jeg skal læse med mine elever
For en del år siden anbefalede jeg romanen: ”Dig og mig ved daggry”, som jeg er stor fan af. Det er en roman, der fanger eleverne, den er barsk, men den giver anledning til gode snakke om, hvad der er vigtigt i livet, og den er godt skrevet.
Nu har min skolebibliotekar lige fortalt mig, at der er kommet en fortsættelse, som handler om Liams lillebror Jonathan, der bor alene med sin far, efter at storebroren begik selvmord i første bog. Den hedder ”Dit liv i mine hænder”.
Jeg har ikke læst den endnu, så jeg kan ikke anbefale indholdet. Men jeg ved, at rigtig mange lærere bruger ”Dig og mig ved daggry” i 9. klasse, så jeg ville skynde mig at nævne fortsættelsen. Og hvis den er bare halvt så god som den første, så er det også godt.
Hent
inspiration på portalerne
Jeg har også lyst til at slå et slag for alt det gode, du kan finde på de portaler, din skole abonnerer på. Hvis du er ny lærer eller er skiftet til en ny kommune, så find ud af, hvilke portaler din kommune har adgang til. Der er mange gode forløb og ideer at hente. De enkelte portaler fornyer sig regelmæssigt, så eleverne også møder nyere romaner eller forløb. På min skole har vi adgang til både Gyldendals og Alineas fagportaler om dansk.
Der er både tematiske forløb og forfatterskaber – for eksempel Kim Fupz Aakeson og Helle Helle. Men der er også helt konkrete træningsopgaver i for eksempel grammatik. Man skal ikke køre et helt år med rene portalforløb, men man må godt læne sig lidt op ad det.
Jeg bruger sjældent det hele, men plukker, hvad jeg kan bruge. Det er særligt interessant, hvis man er ny, så man ikke skal opfinde det hele selv. Efter mange år som lærer kan jeg stadig blive inspireret til nye forløb, for de udvikler også hele tiden nye materialer.
KONGRES 2025
Danmarks Lærerforening indkalder til ordinære kongres den 9.-11. september 2025.
Kongressen starter den 9. september 2025 kl. 10.30.
Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes § 20, stk. 6.
Rækkefølgen for kongressens behandling af punkterne aftales med kongresdirigenterne.
På hovedstyrelsens vegne
Gordon Ørskov Madsen Formand
Kongressen afholdes
på Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Frist for at fremsætte dagordenspunkter: 30. juli kl. 16.00
Forslag fremsendes til kongres@dlf.org
Guide
Illustration: Louise Rosenkrands
Bevægelse er en god ide – med eller uden lovkrav
Fra næste skoleår er der ikke længere et lovkrav om, at eleverne skal bevæge sig i undervisningen. Men derfor giver det stadig mening at sætte gang i kroppen i fagtimerne, mener lærer Kirstine Skadhauge Nielsen og master i idræt Lina Johansen.
Ord: Andreas Brøns Riise
”Vi har efterhånden mange forskellige slags elever i folkeskolen. Jeg oplever, at flere er aktivt deltagende, når vi laver aktiviteter med bevægelse. Både de fagligt dygtige, de fagligt svage og dem, der har svært ved at sidde stille”.
Sådan lyder det fra lærer på Gug Skole i Aalborg Kommune Kirstine Skadhauge Nielsen. Hun underviser i matematik, natur/teknik, idræt og svømning, men det er bestemt ikke kun i de to sidstnævnte fag, eleverne får lov til at bruge deres krop.
”For mig ville det ikke længere give mening at lave matematikundervisning uden bevægelse. Jeg har det med i alle lektioner, og jeg ser det ikke som et benspænd”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen.
Til næste skoleår bortfalder lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i gennemsnit i løbet af en skoledag. Der er dog masser af gode grunde til fortsat at have fokus på bevægelse i undervisningen, påpeger Lina Johansen, som har bygget oven på sin idrætslæreruddannelse med en master i idræt og velfærd og en diplomuddannelse i idræt og ledelse.
”Det skorter ikke på undersøgelser, der peger på, at bevægelse stimulerer den kognitive kapacitet og mestringskompetencen. Men det allervigtigste er i virkeligheden, at bevægelse kan bruges som didaktisk greb til at øge elevernes motivation”, siger hun.
som synes, det er let at kaste sig ud i, påpeger Lina Johansen. Derfor er det vigtigt at gøre det til en fælles opgave at skabe en aktiv undervisning og varieret skoledag i alle klasser.
Hendes opfordring er derfor, at landets skolebestyrelser bruger afskaffelsen af minutkravet som anledning til – med input fra lærere og elever – at udvikle principper for bevægelse i undervisningen, der skal styrke dialogen om, hvorfor bevægelse er vigtigt.
Få skolebestyrelsen på banen
Men bevægelse kommer ikke af sig selv, og det er ikke alle lærere eller pædagoger,
Det er ikke altid, mine elever kan huske de opgaveark, de sidder og løser. Men de taler stadig om brøkforløbet, hvor vi var nede i festsalen og bevæge os sammen.
”Og så er det vigtigt, at man prioriterer at sætte emnet på dagsordenen på møder med jævnlige mellemrum. På de fleste skoler er der lærere, der brænder for at få bevægelse ind i undervisningen. Men der er også en tendens til, at deres viden bliver inde i netop deres klasseværelse”, siger Lina Johansen.
”Der skal skabes rammer for videndeling. Om det så bare er at dedikere en tavle et sted på skolen til at dele sine erfaringer og ideer”.
Men kræver det ikke en masse forberedelse at få integreret bevægelse i undervisningen på en meningsfuld måde? Ikke nødvendigvis, mener de to lærere.
”Det behøver ikke at være det stort anlagte posteløb hver gang. Eleverne behøver faktisk ikke engang at få pulsen op”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen.
Selv laver hun masser af matematikstafetter og har gode erfaringer med dem, men for hende handler bevægelse i mindst
Kirstine Skadhauge Nielsen, lærer på Gug Skole i Aalborg Kommune
lige så høj grad om at gribe de små muligheder for at få eleverne op af stolen.
”Det er også bevægelse at bede eleverne om at svare på spørgsmål med hele kroppen i stedet for ved håndsoprækning. Rejs jer op, hvis I er enige. Sæt jer ned, hvis I er uenige. Sæt jer under bordet, hvis I tror, sandsynligheden er under 50 procent. Sæt jer op på bordet, hvis I tror, den er højere”, siger læreren.
Skaber det ikke mere uro i klassen?
”Man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem, at der er total ro, og at der foregår god undervisning. Man skal hellere kigge efter engagement, synes jeg. Og det oplever jeg mere af, når jeg inddrager be-
Det allervigtigste er i virkeligheden, at bevægelse kan bruges som didaktisk greb til at øge elevernes motivation.
vægelse”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen og understreger, at tolerancetærsklen for uro er forskellig fra lærer til lærer:
”Jeg oplever naturligvis også, at der opstår for meget af den dårlige i stedet for den faglige støj i mine timer. Sker det i forbindelse med en bevægelsesøvelse, stopper jeg den. Så finder eleverne som regel hurtigt ud af at regulere niveauet af uro til næste gang. For de vil jo gerne have bevægelsen”.
Undgå påklistret bevægelse
Når kroppen er i gang i undervisningen, giver det eleverne en krog at hænge deres nye viden op på, fortæller Kirstine Skadhauge Nielsen.
”Det er klart, at bevægelsen gør, at nogle af dem, der måske er bedre på fodboldbanen end i matematikbogen, får nogle succesoplevelser. Men også de bogligt stærke elever fremhæver ofte forløb med bevægelse, når jeg spørger dem, hvornår de synes, det er sjovest at have matematik. Det er ikke altid, mine elever kan huske de opgaveark, de sidder og løser. Men de taler stadig om brøkforløbet, hvor vi var nede i festsalen og bevæge os sammen”.
”Eleverne skal jo sidde stille en gang imellem. Men jeg kan mærke, at det er lettere for dem, hvis jeg kan stille dem i udsigt, at bagefter går vi ud og laver noget andet. Og jeg griber også gerne til brain breaks. Om ikke andet får de besked på at bytte plads”.
Ifølge Lina Johansen er det vigtigste, at bevægelse ikke er overskriften for et forløb, men at det indgår som en naturlig del.
”Lovkravet har været med til at sætte bevægelse på dagsordenen. Men det har også medført, at mange organisationer har været aktive med at udvikle konkrete øvelser, så skolerne har kunnet leve op til minutkravet. Og her er det ikke altid, bevægelsen er lige meningsfuld for opgaven”, siger hun.
Derfor mener Lina Johansen også, at afskaffelsen af lovkravet er en god mulighed for skolerne til at kigge på bevægelse i undervisningen i et nyt lys.
”Hvis ikke bevægelsen giver mening for læreren, bliver den netop påklistret. Nogle er helt trygge i at have bevægelse med i hver eneste lektion, andre har brug for få, små greb. Det vigtigste er, at man har en dialog om, hvad den meningsfulde bevægelse vil sige for lige præcis os på lige præcis vores skole. Uden at det bliver en løftet pegefinger”.
Lina Johansen, læreruddannet, master i idræt abr@folkeskolen.dk
Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser
Særligt i de ældre klasser kommer man ikke uden om, at der kan være meget skærmtid, pointerer Kirstine Skadhauge Nielsen. Her bruger hun bevægelse som gulerod.
TværfagligT, niveaudelT undervisningsmaTeriale
• Digital lærervejledning
• Samtalekort til klasse-talks
• Opgavehæfter til alle elever
• Spil
• Musikvideo
Sådan får du bevægelse ind i din undervisning
Savner du inspiration til at sætte skub i eleverne, får du her lærer
Kirstine Skadhauge Nielsen og master i idræt Lina Johansens bedste tip.
Sæt det på dagsordenen
En tavle eller en væg til deling af de gode forløb med bevægelse er med til at inspirere og give synlighed. Endnu bedre er det at sætte deling af undervisningsforløb på dagsordenen på teammøder og for eksempel et par gange om året på lærermøder.
Inddrag eleverne
At skabe en bevægelseskultur på skolen er et fælles ansvar, men skal give mening for lærer og elever ude i den enkelte klasse. Spørg eleverne, hvilke forløb de synes har været særligt gode.
Måske elevrådet kan få ansvaret for tavlen med de gode forløb?
Kirstine Skadhauge Nielsen
Bevægelse betyder ikke høj puls
Ordet bevægelse smager for mange af sport eller idræt, som ikke alle lærere og elever nærer lige stor veneration for. Måske man bare burde kalde det varieret undervisning? Bevægelse i undervisningen er nemlig ikke nødvendigvis lig med, at eleverne får pulsen op. 6
Brug lokalområdet
Hvis man hopper på cyklen og bevæger sig ud til et lokalhistorisk sted, er man helt sikker på, at det er faget – ikke bevægelsen – der er i fokus. Fagene er derude i lokalsamfundet. Det handler bare om at få øje på dem. Hvad med at tage til den lokale sø og tælle ænder i matematik? 2
Undgå, at bevægelse bliver påklistret
Der er forskel på at bevæge sig som en del af undervisningen og at bevæge sig parallelt med undervisningen. En løbetur i skolegården kan være et fint brain break. Men det er, når bevægelsen er integreret i en faglig opgave, at det for alvor rykker.
Spørg dine kollegaer
På alle skoler er der lærere, der arbejder med bevægelse i undervisningen. Find ud af, hvem der har de gode ideer, og sug til dig. Der er så meget inspiration og viden at hente ved at trække på dygtige kollegaers erfaringer.
Lina Johansen
Det nye folkeskolen.dk er til dig
Folkeskolen.dk har fået et markant løft i både form og indhold. Først og fremmest har vi gjort det nemmere for dig, at finde rundt.
Det flotte visuelle udtryk, som du kender her fra det trykte Folkeskolen, går nu igen på hjemmesiden og i alle vores nyhedsbreve. Og så er alt det gode indhold nu organiseret anderledes:
Seneste nyt. Du finder et nyt nyhedsoverblik i toppen af folkeskolen.dk, så du kan skimme skolenyheder på farten.
Inspiration. De gode råd og tips til din undervisning finder du nu i vores Inspiration-univers og i vores 22 faglige netværk om for eksempel dansk, matematik, specialpædagogik eller lærersenior.
Debat. De seneste par år har vi satset på at styrke debatstoffet med sparring til alle skribenter. Vi har også gjort det nemmere at deltage i og overskue debatten., og der ligger lige nu over 55.000 kommentarer under artikler og debatindlæg på folkeskolen.dk. Vi har skruet op for moderationen, så vi har en fair debat i vores kommentarspor under artiklerne og på Facebook.
På fagbladet Folkeskolen elsker vi det trykte kvalitetsmagasin, som du har i hænderne lige nu. Vi oplever læservækst på papir, og jeg tror på, at vi vil udkomme på print i mange år endnu. Med det nye folkeskolen.dk gør vi det nemt for dig som læser at vælge den platform, du bedst kan lide. Det vigtigste er, at du vil bruge tid med vores journalistik.
Andreas Marckmann Andreassen, Ansvarshavende chefredaktør
Tema
Anna Simonsen vil gerne være en lærer, som børn altid føler, at de kan komme til.
”Jeg får lige så stille skabt små aftryk”
Anna Simonsens første år som lærer i folkeskolen har budt på en intens start, en drøm om at skabe et fællesskab gennem musik og en nervepirrende snak med ledelsen. Nu står hun i slutningen af skoleåret og ser tilbage.
Undervisningen var planlagt ned til minuttal, da Anna Simonsen trådte ind i sin 3. klasse i starten af august sidste år. Hvis noget gik galt, havde hun en backupplan.
”Det var virkelig hårdt, men også rigtig givende, fordi jeg endelig var i gang med det, som jeg har uddannet mig til i fire år”, siger Anna Simonsen.
Nu er Anna Simonsen ved at afrunde sit første år som folkeskolelærer. Et år, der har budt på opgaver, uddannelsen ikke havde forberedt hende på, øjeblikke, hvor hun følte, at hun gjorde en rigtig forskel, og en tur på ledelsens kontor.
Men alt dette vidste hun endnu ikke, da hun begyndte som dansk- og klasselærer i en 3. klasse på Elev Skole i Lystrup tæt på Aarhus. Hun underviser klassen i musik, historie, billedkunst og kristendomskundskab. Samtidig underviser hun i musik i indskolingen og på 4. årgang.
Fra starten blev den unge lærer kastet ud i at undervise i flere fag, som hun ikke var uddannet i. I kristendomskundskab og historie kunne Anna Simonsen bruge meget af den didaktik, hun havde med fra danskfaget, men det krævede meget tid at forberede undervisningen i de ukendte fag. Særligt billedkunst var udfordrende, følte hun, fordi tilgangen er meget anderledes.
”Det kræver bare så meget energi i forvejen at undervise i de fag, man er uddannet i, fordi alt er helt nyt stadigvæk”, siger Anna Simonsen.
Hjælp fra mentor og team
En af de mest krævende aspekter af hendes hverdag er, at hun hele tiden skal træffe mange hurtige beslutninger. Hvis der opstår en konflikt i frikvarteret inden lektionen, skal hun vælge mellem at trøste et grædende barn eller prioritere at sætte klassen i gang med undervisningen.
Ord: Amanda Frisk
Foto: Katrine Noer
”Jeg træffer 100 forskellige valg i løbet af en dag. Jeg skal hele tiden tage stilling til, om jeg skal prioritere flokken eller det enkelte barn. Nogle gange kan det godt hjemsøge mig, om jeg nu har taget det rigtige valg”, fortæller Anna Simonsen.
…
Annas 5 råd til nye lærere
1. Hold ud
De første måneder er hårde, men det bliver bedre. Ingen forventer, at du kan finde ud af alt fra starten, og du må gerne spørge om hjælp.
2. Brug dine kolleger
Elever kommer og går, men kolleger er faste relationer. Husk at værne om dem. Brug tid i personalerummet, spis og hyg jer sammen. Tal om noget andet end børn.
3. Find en mentor
Ikke alle får tildelt en mentor. Men prøv selv at få etableret nogle periodevise samtaler. Det kan være med en tæt teammakker, en tillidsrepræsentant eller en leder, hvor man kan komme ud med spørgsmål og frustrationer.
4. Hyg dig
Brug starten af skoleåret på at lære eleverne godt at kende, og hyg jer. Når du har kendskab til elevernes personlige styrker og udfordringer, er det lettere at tilrettelægge undervisningen.
5. Stil krav
Nye lærere har også ret til at få ændret ting, hvis det ikke fungerer. Du kan gå til ledelsen, hvis der er noget, der er hårdt eller gør dig utilpas. Vi er ikke lavet af stål. Vi bliver også trætte og påvirket. Vi har også et privatliv, der skal hænge sammen.
De første par måneder af skoleåret brugte Anna Simonsen busturen hjem fra arbejde på at stirre ud i luften.
”På et tidspunkt er empatitanken tømt. Det var hårdt i starten. Jeg vil så gerne være alt for børnene, men det kræver en balance at finde ud af, hvor meget af mig selv jeg skal give”, siger hun.
I de situationer har Anna Simonsens årgangsteam hjulpet hende med at finde ud af, hvilke opgaver hun skal prioritere.
”Jeg har hele tiden haft min ledelse og mine kolleger i ryggen. De har virkelig også været gode til at sige: ’Det skal du ikke tænke på’ eller ’nu har du gjort nok’”, siger hun.
Da Anna Simonsen begyndte på skolen, fik hun en erfaren dansklærer i parallelklassen som mentor. Og både mentor og team har hjulpet hende med forberedelsen til undervisningen, at danne overblik og struktur og tage forældresamtaler.
”Det var meget trygt, at jeg måtte spørge om så meget, jeg ville, for de havde også sagt ja til at få en nyuddannet i deres team”, siger hun.
”Jeg har fået hjælp til alt det, der kan slå én ud, derfor har børnene og jeg kunnet koncentrere os om at lære hinanden at kende, og vi har etableret fundamentet for den bedste undervisning”, siger hun.
Derudover har Anna Simonsen fået nedsat skema, så hun underviser 24 lektioner om ugen i stedet for 26 de første to år. Hun har også fået en fast forberedelsesplads.
Juleferien var tiltrængt
Da det første halve år var gået, og det blev juleferie, følte Anna Simonsen sig både udmattet og rolig. Det havde taget tid at lære børnene og skolen at kende, men nu var rutinerne ved at falde på plads.
”Jeg kunne trække vejret lidt lettere, og jeg kunne tage hjem lidt tidligere nogle
gange. Jeg fik et andet overskud efter jul”, siger Anna Simonsen.
Så hun var fortrøstningsfuld, da hun kom tilbage efter ferien. Lige indtil det gik op for hende, at ledelsen ville ændre hendes skema. Hun talte med sin mentor om det, og de besluttede at foreslå nogle rettelser til det nye skema.
”Det var nervepirrende at stille krav, fordi jeg havde en følelse af, at jeg ikke havde anciennitet nok”, siger hun.
Ledelsen inviterede derefter Anna Simonsen og hendes mentor til en snak, og det førte til en god dialog, hvor ledelsen imødekom hendes ønsker.
”Det var en god oplevelse at gå til ledelsen med mine tanker. Vi har en god og lyttende ledelse. Det er jo allerførste step ad vejen, at man ved, at det bliver taget imod”, siger Anna Simonsen.
Oplært i Aula-beskeder
Samarbejdet med forældrene var det, som Anna Simonsen var allermest nervøs for. Heldigvis kunne hun også her læne sig op ad sit team.
Få måneder inde i sit første arbejdsår var hun med til møder med forældre, men hun fik lov til at vente lidt med at svare på beskeder på Aula. I stedet så hun, hvordan hendes kolleger gjorde, og lærte deres strategier.
Det gik hurtigt op for hende, at forældrene er meget forskellige. Nogle er afslappede, andre er mere nervøst anlagt. Op til en weekend havde hun for eksempel en snak med et forældrepar, som var bekymret for deres barns trivsel, men efter weekenden mødte hun ind til en besked på Aula.
”Jeg tænkte: ’Hold da op, vi har jo slet ikke nået at implementere det, vi har aftalt’. Nogle forældre skal man somme tider forsikre om planen flere gange. Andre har ikke brug for lige så hyppig kontakt”, siger hun.
Når Anna Simonsen ser tilbage på det forgangne år, føler hun, at hun er godt på vej til at blive den lærer, hun gerne vil være: Sådan en, der gør en forskel, og som børnene føler, at de kan komme til.
”Jeg har stadig mange ting, jeg skal øve
mig på. Der er 100 procent dage, hvor jeg kommer hjem og tænker, at jeg ikke var den bedste version af mig selv overhovedet”, siger hun og tilføjer:
”Nogle dage handler det også om at acceptere, at vi jo bare er mennesker”. Planlægningen til næste år er godt i gang, og for første gang har Anna Simonsen selv haft indflydelse på sit skema og fagfordelingen.
”Jeg glæder mig virkelig til at fortsætte de klasser og i de team, som jeg er startet i og har fundet ro og struktur i. Jeg glæder mig til at skulle have min nuværende 3. klasse i 4. klasse og fortsætte med at undervise dem”. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
Undervisningsforløb og viden, der gør det let for dig og engagerende for eleverne – helt gratis
Anna Simonsen har valgt præcis den samme fagkombination på læreruddannelsen, som hendes dansklærer fra folkeskolen også havde.
Skoleår matrix
Fagbladet Folkeskolens udvalgte højde- og lavpunkter fra det forgangne skoleår – for helt egen regning.
lærer: Udøv klasseledelse fra første dag, så du viser eleverne, at du er ”høvding” i klassen.
Skolestart 2024
13 jobsamtaler på 212 jobansøgninger – og stadig intet job, konstaterer 48-årige og nyuddannede lærer Karin Andersen.
lærerløn på tværs af landet kan være helt op til 3.326 kroner om måneden.
21 fagudvalg med en række lærere går i gang med at skrive de nye fagplaner og slanke målene i fagene.
Kunstig intelligens vil gøre hver fjerde lærer overflødig i fremtiden, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Måske det kan løse problemet med, at cirka 30 procent af underviserne i folkeskolen er såkaldte 4.g-vikarer.
Tillidsrepræsentanten på Blågård Skole i København fritages for tjeneste. Kort efter sendes også tre fra ledelsen hjem. Skolens fremtid er uafklaret.
Årets bedste bachelorprojekt kom fra lærerstuderende Katrine Brøndergaard Jensen. Konklusion: Humor i undervisningen fortjener at blive taget seriøst.
Eftersidning, oprydning, udelukkelse fra undervisningen og flytning til anden
Finansloven skærer dybt i pengene til CFU og de populære materialekasser.
Tidligere lærer Jesper Koerstz Jensen fik koldsved over skolens årlige juleklippeklistredag
Håndplukket af: Mette Schmidt og Anders Thorsen
Optur
Nedtur
Brian Trøjborg er lærer om dagen og Elvis om natten – nu kåret til Europas bedste imitator.
og vidensområder overgik fra at være bindende til vejledende.
Efter 11 år som pædagogisk læringscenter skal skolebiblioteket igen hedde skolebibliotek.
Politikerne giver 10. klasse i folkeskoleregi dødsstødet.
USA’s præsident, Donald Trump, nedlægger per dekret det amerikanske undervisningsministerium
1. april åbnede Den Kommunale Kompetencefond for efteruddannelse af blandt andre folkeskolelærere og børnehaveklasseledere.
Eleverne frygter eksamenstiden, men lærerne elsker at være censor.
Lærere i folkeskolen er i gennemsnit syge 12,7 dage om året, viser tal fra Cepos.
Omfanget af vold i skolen kræver en undersøgelse, lover regeringen uden at sige, præcis hvad der skal undersøges.
Landets første akutskole for udadreagerende og grænseoverskridende elever åbner i Odense.
Sommerferie
Foto/illustration: Privatfotos, Tor Birk Trads, Rune Fisker, Astrid Dalum, Gage Skidmore, Johan Nord, Jesper Knudsen.
Skoleåret 2024/25
Det bliver svært at undvære en hverdag med elever og kolleger og samtaler om yndlingsfagene historie og idræt, siger Ole Nielsen, der nu går på pension.
Jeg kommer til at savne alt det kreative og faglige”
Efter 40 år som lærer har Ole Nielsen haft sit sidste år i folkeskolen. Egentlig er han allerede pensionist, men det var svært at slippe jobbet, så han blev hængende på nedsat tid et ekstra år.
Ord:
Dorthe Kirkgaard
Nielsen
Foto: Maria Fonfara
”Det er både vemodigt, sørgmodigt og trist, men omvendt glæder jeg mig også til at få mere tid og frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til”.
66-årige Ole Wiewiura Nielsen reflekterer over, hvad han egentlig skal sige i sin tale den 3. juli, når Langeskov Skole har inviteret til afsked med Idræts-Ole og Historie-Ole efter 31 år på samme matrikel.
Alle kolleger – på både afdeling Bakken og afdeling Pilen – er inviteret, derudover deltager hustruen Ulla og forhåbentlig søn og svigerdatter samt barnebarnet Roa på et år. Programmet står på god mad, vin, øl, kaffe og kransekage fra klokken 13 og nogle timer frem.
På dagen takker Ole Nielsen af efter 40 år som lærer på Fyn. De første ni år på landsbyskolen Birkende Skole og de sidste 31 år på Langeskov Skole i Kerteminde Kommune.
”Det bliver mærkeligt, når jeg skal køre turen til og fra skolen sidste gang”, siger Ole Nielsen.
Ville undgå brat overgang
Egentlig blev Ole Nielsen tjenestemandspensionist sidste år i august, men han kunne ikke slippe lærerjobbet helt, så dette skoleår har Ole Nielsen undervist fire lektioner om tirsdagen og seks lektioner om onsdagen. Derudover noget forberedelsestid, så han i alt har fået løn for 14 timer. Samtidig har han fået udbetalt sin pension. ”Jeg var glad for mit arbejde og har fået lov til at undervise i de fag, jeg brænder for, og så ville jeg gerne trappe langsomt ned,
66årige Ole Wiewiura
Nielsen glæder sig til, at pensionistlivet giver mere tid til familie, venner og sport – og til det nyindkøbte sommerhus i Dyreborg.
Oles 5 tip til ældre lærere
1. Overvej at gå ned i tid, inden du går helt på pension.
2. Vær åben over for dit team og din ledelse om dine behov som senior.
3. Tag i god tid inden skemalægning en snak med ledelsen om dine ønsker.
4. Vær ærlig omkring dine ønsker til fag og klassetrin.
5. Hold dig opdateret – kæmp for efteruddannelse.
så jeg også kunne finde ud af, hvad jeg skulle bruge tiden til, når jeg gik på pension”, fortæller Ole Nielsen.
Han har oplevet flere venner og kolleger have svært ved en brat overgang fra arbejdsliv til pensionistliv, og han ville gerne undgå at stå i samme situation. Samtidig gav lærerjobbet ham stadig både glæde og god energi.
”Det har været supergodt med de to arbejdsdage – og et kæmpe privilegium. Nogle af mine kolleger har også været lidt misundelige, når jeg onsdag eftermiddag kunne sige god weekend – og så holde fem dage fri”.
I dette skoleår har Ole Nielsen haft idræt, historie og geografi på 4. og 5. årgang samt geografi på 7. årgang.
Trods sine 66 år tropper han stadig hver eneste dag op i idrætstøj, og han nyder fortsat at lægge undervisningen udenfor i lokalområdet. Han er kendt for sine moseløb ved Rønninge Mose og uddeling af Bakkens dolkningsbevis, når eleverne først har fundet en pind, derefter snittet en dolk ud af pinden og brugt den til historiske lege, lært fægtning som i middelalderen eller brugt dolken til at spise med – ligesom man gjorde, før gaflen blev opfundet.
”Dét kommer jeg til at savne – alt det kreative og faglige”.
Hverdag uden yndlingsfag
Ole Nielsen blev uddannet lærer i 1985 fra Odense Seminarium – med linjefag i idræt og historie. Siden har han efteruddannet sig og fået linjefag i både dansk og geografi. Gennem årene har han undervist i stort set alt, og sidste skoleår blev han spurgt, om han ville tage hjemkundskab i en 6. klasse, han i forvejen havde til historie og geografi. Det sagde han selvfølgelig ja til.
”Det var sgu meget sjovt, men jeg skulle lige sætte mig ind i tingene, og det er et fag, der kræver en del forberedelse med opskrift og indkøb”, konstaterer han.
De absolutte yndlingsfag er dog idræt og historie.
”Her på skolen har vi Sløjd-Benny og Tysk-Lene, og der er ingen tvivl om, at jeg er Idræts-Ole og Historie-Ole. Jeg er lidt skolens historieprofessor, og selv i år er jeg stadig indkøbsansvarlig for idræt”.
Der er mange facetter af lærerlivet, Ole Nielsen forventer at ville savne, og han har faktisk svært ved at forestille sig en hverdag uden sine yndlingsfag.
”Jeg kommer virkelig til at savne de fag, jeg brænder for. I 40 år har jeg været vant til daglig omgang med både store og små børn, og jeg kommer til at savne den daglige kontakt i klasserne. Både den barnlige tilgang til stoffet med de mindre elever og de mange interessante drøftelser med de større elever”.
Allerede i skoleåret 2021/2022 gik Ole Nielsen på 80 procent arbejdstid med fri hver fredag, og han stoppede samtidig som klasselærer.
”Da jeg var fyldt 62 år, kunne jeg godt mærke, at det blev lidt hårdt med fuld tid med undervisning, forberedelse, møder og Aula-beskeder. Samtidig havde jeg råd til at gå ned på 80 procent, og det har været rart med et frirum i form af en forlænget weekend”, fortæller Ole Nielsen.
Mindes de mange ture
Sidste skoledag for Ole Nielsen er officielt fredag den 27. juni, og han regner med at tage eleverne på gåtur ned til mosen og måske give en is til de tre klasser, han har på 4., 5. og 7. årgang.
Noget, han mindes særligt fra sine 40 år som lærer, er de mange ture; lejrskoler, hverdagsudflugter eller cykelture op til sidste skoledag – de mange gange han har haft afgangsklasser.
”De mange ture til Bornholm, til Skallerup Klit eller cykelture til mine forældres sommerhus i Tårup ved Nyborg”, fortæller Ole Nielsen.
Skal dine elever arbejde med emnet uddannelse og job?
Han mindes de mange gange, han har haft klasser med til en overnatning, hvor pigerne lå på den ene etage og drengene på den anden, og hvor de lavede bål på stranden og spiste snobrød til langt ud på aftenen.
Prøv et dilemmabaseret lydunivers, der gør dine mellemtrinselever klogere på arbejdslivet i industrien før og nu. Find lærervejledning, didaktiserede podcasts og kildepakker til undervisningsforløbet
”Alle de her ture og særlige mærkedage som for eksempel sidste skoledag – det har været særligt”.
Kollegerne er det også vemodigt at sige farvel til. Efter 31 år på skolen kender han samtlige og har arbejdet i team med de fleste.
”Det bliver da underligt at skulle give farvelknus til så mange dygtige kolleger, gode samarbejdspartnere og pålidelige ildsjæle, som jeg har kunnet stole på og lænet mig op ad i både gode og dårlige tider”, siger Ole Nielsen.
Selv om hverdagen sammen med kollegerne er slut lige om lidt, så er det ikke helt farvel til alle. Sammen med tre andre kolleger tager Ole Nielsen ofte ind og ser OB – typisk på hjemmebanen i Odense, men indimellem også på udebane.
Derudover har nogle af de mandlige lærere en mandehørmsklub, hvor 10-12 mandlige kolleger én gang om året mødes hjemme hos Sløjd-Benny, der bor på et nedlagt landbrug. Her spiller de dart, skyder lerduer, kører ATV, spiller kort, bordtennis og får god mad og drikke.
’Industrien, produktionen og mig’ på:
Skal dine elever arbejde med emnet uddannelse og job?
Prøv et dilemmabaseret lydunivers, der gør dine mellemtrinselever klogere på arbejdslivet i industrien før og nu.
Find lærervejledning, didaktiserede podcasts og kildepakker til undervisningsforløbet
’Industrien, produktionen og mig’ på: Produktionensdanmark.dk/undervisning folkeskolen@folkeskolen.dk
Skal dine elever arbejde med emnet uddannelse og job?
”Det har vi gjort de sidste 10-15 år. Vi mødes fredag eftermiddag og fortsætter ud til de små timer, og her har jeg fået et wildcard til fortsat at være med. Det er også typisk mig, der står for maden”, siger Ole Wiewiura Nielsen. ˟
Prøv et dilemmabaseret lydunivers, der gør dine mellemtrinselever klogere på arbejdslivet i industrien før og nu. Find lærervejledning, didaktiserede podcasts og kildepakker til undervisningsforløbet
’Industrien, produktionen og mig’ på:
Produktionensdanmark.dk/undervisning
Fra sadist til superhelt
Film om lærere gør det i yderpoler. For tiden ser vi lærere portrætteret som enten historiske helte eller udfordrede på autoritet eller resurser.
Ord: Mette Schmidt
Illustration: Rasmus Meisler
”Du er den mærkeligste lærer, vi har haft”.
Replikken falder i filmen om en ganske almindelig, men helt ekstraordinær lærer. Den spanske film ”Læreren, der lovede havet” følger en trend, hvor læreren som filmkarakter er med til at gøre verden til et bedre sted. Som superhelte i farlige og usikre tider kæmper lærerne for menneskelighed, tankefrihed og børns ret til at udfolde deres fulde potentiale.
Det spanske historiske drama, der havde premiere i foråret, er baseret på en sand hi-
storie om landsbylæreren Antoni Benaiges, der i 1930’erne satte sig op mod fascisme og et forstokket undervisningssyn. Sidste år var superhelten på film en mexicansk lærer i en narkohærget grænseby.
I ”Radical – en klasse for sig” kunne biografgængere se, hvordan læreren
Sergio Juárez Correa introducerer en undersøgende undervisningsform, der river eleverne ud af apati og åbner deres lyst til at lære. Også denne fortælling er baseret på virkelige begivenheder, og ved premieren sagde skoleforsker Louise Klinge, at filmen viser, at lærere og pædagoger har ”verdens vigtigste job”.
Går vi længere tilbage i filmhistorien på jagt efter helte, peger filmskribent Christian Monggaard på ikoniske skolefilm som ”Dead Poets Society” med skuespilleren
Robin Williams fra 1989 og ”To Sir with
Love” med Sidney Poitier fra 1967. I begge film har underviseren, en gymnasielærer, enorm betydning for elevernes opførsel i klassen og deres personlige udvikling.
”Skolen og læreren er godt filmmateriale. Lærere optræder i utrolig mange film, og uddannelsesinstitutioner er et godt sted at skabe dannelsesfortællinger. Skolen er jo fundamentet for vores børns udvikling til samfundsborgere”, siger Christian Monggaard, der anmelder film for dagbladet Information og netop er kommet hjem fra dette års filmfestival i sydfranske Cannes. Og nye skolefilm er på vej til biografen.
Lige nu er skolen udfordret
”Jeg har lige set to film i Cannes, der begge handler om læreres forhold til eleverne.
’Woman and Child’ fra Iran og den franske ’The Girl in the Snow’. Begge viser lærere,
hvis autoritet er udfordret af forældre og børn. De handler om børn, der ikke indordner sig under den disciplin, som skolesystemet forventer af dem”, fortæller Christian Monggaard.
Han peger på, at læreren på film spejler virkeligheden, og at filmskaberne fremstiller et meget mangfoldigt og nuanceret billede af skolen og læreren – hvor nogle lærere kæmper, mens andre giver op:
”For tiden ser vi også nogle film, hvor læreren i højere grad er udfordret. Det handler om lærere, som er trætte, om et system, som fattes penge, og om skolen som en presset institution. Herhjemme lever vi også i en tid med mislykket skolereform og inklusionsproblemer”.
Langt fra de store filmpremierer i Cannes arbejder Lars Allan Haakonsen som historie- og samfundsfagslærer på Sindal Skole
3 fra den virkelige verden
1
Da Rusland invaderede Ukraine, indførte Putin patriotismeundervisning i skolerne. Dokumentarfilmen ”Mr. Nobody Against Putin” bygger på den russiske folkeskolelærer Pavel Talankins hemmelige optagelser af den ideologiske krigsførelse i skolen.
2
I dokumentarserien ”Smertensbørn” fulgte TV 2 folkeskolelæreren Allan Mortensen og hans 6. klasse på Høng Skole. Serien viser en larmende, kaotisk hverdag i en inklusionsudfordret folkeskole og undersøger konsekvenserne for børnenes mentale helbred.
3
Den østrigske dokumentarfilm ”Klasselæreren” er en hyldest til den engagerede, fagligt og relationelt dygtige lærer. Filmen følger læreren Ilkay Idiskut og hendes elever i et multietnisk kvarter og viser, hvor meget læreren tager over dér, hvor systemet ikke slår til.
i Hjørring Kommune. Han oplever også, at film om lærere kan give et indblik i, hvad der foregår i et ellers ”lukket rum”.
”Langt de fleste forældre oplever vel en normal skole på godt og ondt. De har ikke nødvendigvis et billede af, hvordan læreren kan blive konfronteret med vanskelige episoder i klassen eller en strøm af beskeder på Aula fra frustrerede forældre.
Men han oplever samtidig, at lærerens rolle ofte minimeres kraftigt på film.
”Det er ikke tit, man ser læreren på film have møde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), skrive underretninger eller varetage noget af det enorme arbejde, som fylder i virkeligheden – men det er selvfølgelig også dødkedeligt på skærmen”, siger Lars Allan Haakonsen.
I hans favoritfilm er læreren dog langtfra en helt.
Ingen husker den grå lærer
”Min yndlingsfilm er Scherfig-klassikeren ’Det forsømte forår’. Jeg har prøvet at bruge den i skolen, hvor det væsentligste har været at se elevernes reaktion. Der er en scene, hvor en elev får en lussing af lektor Blomme, og der går simpelthen et sus igennem klassen: ’Det kan man da ikke gøre’, er deres respons. Heldigvis er filmen jo ikke længere repræsentativ for, hvad der foregår i skolen, den er fra en anden tid, og det får vi så en snak om”.
Hans Scherfigs roman er fra 1940, mens filmatiseringen med skuespilleren Frits Helmuth i rollen som den forhadte og frygtede latinlærer, der dør af et forgiftet maltbolsje, er fra 1993. Karakteren lektor Blomme er sigende for, at læreren på film sjældent er en midtimellem-karakter, fremhæver Lars Allan Haakonsen. ”Læreren er enten en frelsende sjæl eller en satanisk sadist, for det er jo sjovere med yderpolerne. Vi husker ikke altid den fornuftige lærer, som bare lærte os det, vi skulle kunne. Jeg husker selv en lærer, som insisterede på, at vi skulle bruge sorte hæfter, for det svarede til Gestapos. Og vi elever tænkte, at det kunne man da ikke sige”, griner Lars Allan Haakonsen og sender en kærlig tanke til sin gamle tysklærer.
Netop fordi der er så meget nostalgi forbundet med vores egen skoletid, og fordi skolen er et sted, vi alle kender til, har skolefilm en bred appel, fremhæver filmskribent Christian Monggaard.
”Filmene bygger på nogle fundamentale ting, som vi alle kan relatere os til. Også selv om der er langt fra en mexicansk lærers liv til hverdagen i en dansk folkeskole. Vi har alle haft en relation på godt eller ondt til en lærer i vores egen skoletid, som har haft betydning for os. Vi ser jo også de store hollywoodstjerner stå på den røde løber i Cannes og takke deres gamle skolelærer”, siger Christian Monggaard.
Men er det rart at se sit arbejdsliv gengivet på det store lærred eller tv?
Film kan give faglig stolthed ”Da serien om Rita røg på skærmen, havde jeg nogle kvindelige kolleger, som syntes, at det var fedt med sådan en powerkvinde. Det var en forfriskende fremstilling af lærerrollen, oplevede de, og jeg tror vitterligt, at mange lærere vil sige, at Rita, og alt det hun håndterer, har givet folkeskolelærere noget status i den bredere befolkning”, svarer Lars Allan Haakonsen.
TV 2-serien om Rita Madsen, kompetent, men ikke altid politisk korrekt lærer og enlig mor til tre, var ikke kun et seerhit herhjemme. Udlandet elsker også den fandenivoldske antihelt. I dag kan serien,
der løb i fem sæsoner fra 2012 til 2020, ses på Netflix i udlandet og er genindspillet i flere lande.
Men det er ikke kun de fiktive lærerroller, som gør sig bemærket i personalerummet på danske folkeskoler. Også den dansk-russiske dokumentarfilm ”Mr. Nobody Against Putin” fra i år har været samtaleemne på Sindal Skole, fortæller Lars Allan Haakonsen:
”Filmen om den russiske lærer, som optager den fuldstændig vanvittige ensretning af undervisningen, har da fået nogle af mine samfundsfagskolleger til at ranke ryggen – sådan: Vi har faktisk et vigtigt erhverv”.
Hvornår får vi så den næste store danske skolefilm? Det er blot et spørgsmål om tid, mener Christian Monggaard, for skolen og jobbet som lærer er den perfekte scene for et godt drama:
”Skolen er et mikrokosmos, hvor filmskabere kan sætte sociale konventioner og alle vores skrevne og uskrevne regler på spidsen – her mødes rig og fattig, nørderne, de kloge, de smukke og de grimme. Skolefilm er også stedet, hvor vi kan diskutere, hvordan det er at være menneske – det handler om relationen mellem barn og voksen, mellem børnene eller mellem de voksne”. ˟
msc@folkeskolen.dk
Gratis kurser og undervisningsmaterialer i livreddende førstehjælp
Projektet HjerneHjerteHjælp tilbyder:
• gratis undervisningsmaterialer - praksisnære og klar til brug
• gratis kurser til lærere i undervisning i livreddende førstehjælp
• gratis genoplivningsdukker og hjertestartertrænere
Undervisningmaterialerne er målrettet elever i 6.- 8. klasse og klæder lærere og elever på til at træde til, hvis der opstår en kritisk situaton. Scan QR-koden eller få adgang til det hele på www.hjernehjertehjaelp.dk
livreddende
Projektet
Undervisningmaterialerne til at hele
FRA SKOLELEDER
TIL BORGMESTER:
SKOLERNE SKAL ÆNDRES RADIKALT
Ord: Naja Dandanell
Som skoleleder skabte han et turnaround på Tingbjerg Skole.
Nu er Marco Damgaard borgmester i Herlev, og Folkeskolen var med på et fortroligt møde, hvor han præsenterede sin nye skolestrategi.
Foto: Iben Gad
Blå bog
Marco Damgaard (1985).
Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 2010.
Lærer på Hammergårdsskolen 2010-2013.
Souschef på Tingbjerg Skole 2013-2017 og skoleleder 20172024.
Valgt til kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i Herlev 2018 og borgmester siden januar 2025.
Medlem af Rådet for Børns Læring 2021-2024.
Marco Damgaard griber en karklud og giver sig til at tørre det store, ovale mødebord af. Det trænger ellers ikke. Om et øjeblik vil Herlevs skoleledere troppe op på borgmesterkontoret, og han har brug for deres opbakning til et kontroversielt forslag.
Det er kun fem måneder siden, Marco Damgaard overtog borgmesterposten i Herlev efter Thomas Gyldal, der til stor overraskelse trak sig helt fra politik, og nu skal den nye
socialdemokratiske borgmester bane vejen for sin første store politiske mærkesag.
Marco Damgaard vil gennemføre vidtgående ændringer i skolernes økonomi. Almenområdet skal styrkes – på bekostning af specialområdet. Målet er, at langt flere børn skal kunne være i folkeskolen.
Som tidligere lærer og mangeårig skoleleder på Tingbjerg Skole i København kender Marco Damgaard skoleområdet indgående, men det er første gang, han selv skal udstikke en helt ny retning for en kommune. Han er på hjemmebane og alligevel rigtig meget på udebane.
Han kaster karkluden fra sig og tager imod skolelederne, der kommer fra Herlevs tre folkeskoler og specialskole.
”Jeg er godt med på, hvad min kasket er nu. Men jeg har selvfølgelig mange tanker og ideer, og I må bære over med mig, hvis jeg kommer til at tage min tidligere kasket på”, siger han indledende.
Der bliver smilet lidt skævt, og så fremlægger Marco Damgaard sin plan. Borgmesteren forklarer, at han de kommende fire år vil investere 21 millioner kroner i de tre folkeskoler om året – syv millioner til hver skole – og på sigt visitere færre børn til specialtilbud.
”Vi bliver nødt til at vove pelsen og investere pengene fra spids”, siger han.
”Fra spids” er en af hans faste vendinger – det betyder nye penge, og det er vigtigt. For der er ikke tale om hverken en spareeller inklusionsøvelse, understreger han. Pengene skal blandt andet gå til flere lærere og pædagoger, flere skolesocialrådgivere og en styrkelse af klasselærerfunktionen.
Der er dog et aber dabei: Efter de første fire år skal pengene tages fra specialområdet.
”Kan det lade sig gøre? Det er der ingen, der ved. Men jeg tror på det. Vi skal ændre på det helt grundlæggende fællesskab, så langt flere børn trives i den almindelige folkeskole”, siger Marco Damgaard og kigger bordet rundt:
”I er den vigtigste forudsætning for, om det bliver en succes eller ej”.
Vi skal ændre på det helt grundlæggende fællesskab, så langt flere børn trives i den almindelige folkeskole.
Marco Damgaard, borgmester i Herlev Kommune
Ud af en lærerfamilie
I mere end et årti stod 40-årige Marco Damgaard i spidsen for Tingbjerg Skole, som gik fra at være en skole i knæ til at blive et eksempel til efterfølgelse. Og det er ham, statsministeren besøger, når hun og Socialdemokratiet vil fremvise god skolepolitik. Men hvem er han egentlig, manden bag ”miraklet” i Tingbjerg, som han selv ganske ublu har kaldt det? Det har Marco
Damgaard sagt ja til at svare på med Folkeskolen på slæb.
Marco Damgaard er vokset op i en villa i Herlev. Et hjem, der med hans egne ord både var trygt og havde sine udfordringer. Hans far kom fra velstillede forhold nord for København med ung pige i huset, mens moren kom fra små kår og vold i hjemmet.
”Det er den sammensætning, jeg vokser op i, og det har givet mig forståelsen for at komme fra forskellige sociale baggrunde”.
I skolen brugte han rigtig mange timer på den forkerte side af døren. Diskussionslysten havde det med at gribe om sig.
”Jeg gik ikke til skole-hjem-samtaler, men til skældudsamtaler”, som han siger.
Marco Damgaard var dog glad for fællesskabet i klassen og fik ”nogenlunde karakterer”.
Selv om hans egen skoletid måske nok ikke skriver sig ind i historiebøgerne, har skolen skrevet sig ind i hans familie. Hans farfar var lærer og blev siden formand for Danmarks Lærerforening fra 1972 til 1984, hans far var lærer, og hans mor blev uddannet lærer på aftenseminariet i løbet af hans barndom. Selv led Marco Damgaard kortvarigt af den vildfarelse, at han skulle læse statskundskab, men som ung lærervikar fandt han ud af, at han brændte for klasseledelse, og på seminariet mødte han (selvfølgelig) også sin hustru.
Mens der for nogle mennesker er et vendepunkt, hvor det hele tager en drejning, synes der for Marco Damgaard at have været to parallelle veje. En mod skolen og en mod Socialdemokratiet. Akkurat som hans farfar og far, der ud over at være lærere også begge var socialdemokrater. Og da Marco Damgaard som 16-årig meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), var det da også hans farfar, der betalte kontingentet.
”Det er så meget indoktrinering, som det kan være”, griner han.
Skolen skal være samlingspunkt
Som nyuddannet blev Marco Damgaard lærer på Hammergårdsskolen i Herlev,
og her blev han hurtigt tillidsrepræsentantsuppleant, kontaktlærer for elevrådet og koordinator af indskolingen. Men han ville mere.
Allerede som lærerstuderende havde Marco Damgaard i smug kigget på lederstillinger, og som 28-årig søgte han jobbet som souschef på Tingbjerg Skole, og tre år senere blev han leder af skolen. Udgangspunktet var lavt; skolen lå i et belastet område i København og var under særligt tilsyn af Undervisningsministeriet på grund af ringe trivsel og karakterer. Forældre fravalgte skolen i stor stil, og kun omkring 60 procent af eleverne fortsatte på en ungdomsuddannelse.
Alligevel var ambitionerne høje.
”Tingbjerg Skole skal være den bedste skole i distriktet”, fastslog Marco Damgaard dengang.
Otte år senere var der sket næsten usandsynlige resultater. Kritiske røster har spurgt, om tallene mon kan passe, men den er god nok. Over halvdelen af børnefamilierne i distriktet vælger skolen til, og tre år i træk er over 90 procent af afgangseleverne fortsat på en ungdomsuddannelse.
Selv peger Marco Damgaard på tre årsager til skolens positive udvikling. Høje forventninger til alle elever uanset deres baggrund, dygtige lærere og pædagoger og en klar forankring af skolen og fritidsdelen i lokalsamfundet.
”Vi valgte at være den folkeskole, skolen bør være. Samlingspunktet i byen. Hvis man skal skrue det helt op; vores tids svar på den lokale kirke. Det krævede, at vi åbnede op og inviterede boligforeninger og idrætsforeninger ind, at vi sagde ja, når nogle lokale gerne ville invitere til juletræsfest eller eidfest. Fordi skolen skal være et forsamlingshus”, fortæller Marco Damgaard.
”Min påstand er, at vi som skole var med til at udvikle hele bydelen. Men selvfølgelig blev vi også påvirket af, at bydelen var i en positiv udvikling”.
Du har været meget synlig og flittigt optrådt i medierne. Har det ikke også handlet en smule om at promovere Marco?
”Det handlede 100 procent om at sige, hvad der er bedst for skolen, og hvordan vi
får ændret den. Én ting er, at det ændrede vores omdømme, en anden ting er, at det også hjalp med at lede internt. Det var ikke falsk. Når jeg stillede mig op i personalerummet og holdt ølkassetalen, var det den, de også havde hørt i radioen. På den måde tror jeg, at der blev skabt en fælles stolthed”.
Frygten for dødskrydset
Med til historien hører også, at Tingbjerg Skole fik mange ekstra offentlige midler, som blandt andet gik til tolærerordning i kernefagene, ekstra tid til evaluering og forberedelse for faglærerne og uddannelsesvejledning i 8. og 9. klasse.
Kunne I have leveret de resultater uden den støtte?
”Nej, det kunne vi ikke. Det er også det, jeg tager med fra Tingbjerg. Folkeskolen har brug for en økonomisk investering”, siger han og peger på, at statistikkerne godt nok viser, at der samlet set bliver brugt flere penge på skoleområdet i dag end for ti år siden.
”Men man skal vide, at vi har hævet udgifterne til det specialiserede område markant. Så meget, at vi faktisk samtidig er kommet til at udsulte almenområdet. Derfor frygter jeg dødskrydset”, siger Marco Damgaard med henvisning til det kryds, hvor udgifterne til specialområdet overstiger almenområdet.
”Derfra er der no way back”, som han siger, for det nytter ikke bare at poste flere penge i specialområdet, mener han. Det har de gjort i alle de otte år, han har siddet i kommunalbestyrelsen, og ”det er skruen uden ende”.
Det er derfor, han nu vil gøre noget ”drastisk”, og det er derfor, Herlevs skoleledere nu sidder på den nye borgmesters kontor. De er tavse. Marco Damgaard kigger bordet rundt. Så tager Kenneth Lind Winther ordet. Han er leder af Gl. Hjortespringskole – et specialpædagogisk udviklingscenter.
”Cadeau for modet”, siger han anerkendende.
Selv om det indebærer en mindre kassebeholdning for ham, er han positiv. Man skal kunne gå i skole i Herlev, uanset hvad man bliver født med, fastslår han. Med andre ord: De dyre specialtilbud, Herlev køber sig til uden for kommunegrænsen, skal hjemtages.
5 ting, du ikke vidste om Marco Damgaard
1. Hans farfar, Jørgen Jensen, var formand for Danmarks Lærerforening fra 1972 til 1984.
2. Han er fan af Hal Koch. På seminariet skrev han bachelor om demokratisk dannelse og brugte Hal Koch som sin store reference.
3. Han er fortaler for færre fag og vil gerne fjerne tysk og fransk som obligatoriske fag, så der bliver mere tid til kernefagene.
4. Han er far til fire.
5. Han cykler altid rundt i Herlev – gerne iført borgmesterkæden.
Den samlede skolelederskare er med på ideen. Nu udestår drøftelserne med lærerforeningen, bemærker én med et skævt smil.
Da de er gået, er stemningen på borgmesterkontoret næsten overstadig. Første bump på vejen for Marco Damgaard er fejet af banen.
Var det svært at jonglere kasketterne på mødet?
”Ja, det må jeg nok indrømme. At være borgmester er jo meget mere end folkeskolen, men hvis du laver god folkeskole i din kommune, er der større chance for, at du laver god kommune”.
Skal du tilbage som skoleleder igen?
”Nej, nu er det politik”. ˟
nada@folkeskolen.dk
Marco Damgaard cykler som regel rundt, hvis han for eksempel skal til møde med en skoleleder.
Lærere tager positivt imod opsplitning af skoler
Lærerne i Herlev hilser forslag om at gøre kommunens tre folkeskoler til fem velkomment og glæder sig til, at almenområdet skal tilføres penge.
et specialtilbud. Efter fire år er det planen, at de ekstra penge til almenområdet tages fra specialområdet.
Efter knap et halvt år i borgmesterstolen i Herlev Kommune er den tidligere Tingbjerg-skoleleder Marco Damgaard klar med sit første store skoleudspil som politisk overhoved i vestegnskommunen.
Konkret vil Marco Damgaard opsplitte Herlevs tre folkeskoler, så der fremover bliver fem. Skolerne er for store og skal fremover kun have tre spor og 450 til 650 elever, og hver skole skal have én skoleleder per skolematrikel.
Derudover vil borgmesteren tilføre 21 millioner kroner til almenområdet om året, og med tiden skal færre elever visiteres til
Herlevs folkeskoler
Lige nu er der tre folkeskoler og en specialskole i Herlev Kommune, som arealmæssigt er landets tredjemindste kommune: Herlev Byskole, Kildegårdskolen, Lindehøjskolen og specialskolen Gl. Hjortespringskole.
På de fire skoler går der cirka 2.750 elever.
Planen bliver som udgangspunkt taget godt imod af Herlev Lærerforenings formand, Jens Lunden.
”Vi er umiddelbart positive over for forslaget om opsplitningen, fordi det giver mindre skoler og mere nærvær. Vi har diskuteret det i kredsen og synes helt grundlæggende, at det er en god idé, hvis skolerne i fremtiden ikke er helt så store”, siger han.
Dog kan der blandt nogle af kommunens lærere være en række forbehold, som lægger en dæmper på begejstringen, siger kredsformanden.
”Det kan for eksempel handle om, at nogle udskolingsafdelinger skal opsplittes, hvor man måske som lærer synes, man egentlig er lykkedes rigtig fint med nogle ting. Der kan der selvfølgelig være lidt ærgrelse og en usikkerhed om, hvad fremtiden byder på”, lyder det fra Jens Lunden.
Håb om flere lærere
Jens Lunden håber også, at man i Herlev kan lykkes med at højne niveauet af almentilbuddet, når der kommer flere penge til området. Og på den måde undgå, at helt så mange elever skal segregeres til dyrere specialtilbud.
”Det er måske lidt sværere at se ske, for mange af de elever mistrives tydeligvis i en
Hvis man skal drømme lidt, så ønsker jeg mulighed for at ansætte flere lærere.
Jens Lunden, formand for Herlev Lærerforening
almindelig folkeskole. Men forhåbentlig kan udviklingen vendes, og så må vi se, om de midler også kan findes fremover, når de skal tages fra specialtilbuddene”, siger han. Skulle det fremover lykkes at finde flere penge til almenområdet, er Jens Lunden hurtig til at svare på, hvad han mener, de bør bruges på:
”Hvis man skal drømme lidt, så ønsker jeg mulighed for at ansætte flere lærere, så vi kan have flere timer med tolærerordning. Det er medlemmernes klare ønske. Desuden håber jeg, når man vil bygge nyt, at man ikke kun bygger klasselokaler, men også skaber nogle fysiske rammer, som giver mulighed for værksteder, holdopdelinger og alle de andre fede ting, man kan gøre i sin undervisning”. ˟
rafa@folkeskolen.dk
Ord: Rasmus Fahrendorff
Inviter Europa ind i klasseværelset
eTwinning er Europas største netværk for skolesamarbejde. Her mødes elever, pædagoger og lærere på tværs af Europa om autentisk læring og trivsel i alle fag. Kom godt i gang via ‘etwinning.dk’.
Opret profil og invitér dit team med. Kan bruges i alle fag.
Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt Find nye samarbejdspartnere.
Find inspiration internationale samarbejde.
360-graders video giver nye lærere et bedre greb
om den svære
klasserumsledelse
”Genialt” er en af tilbagemeldingerne fra en nyuddannet lærer, der har set 360-graders optagelser af sin undervisning. Forskeren Lucas Paulsen, som står bag ph.d.-projektet, tror, at teknologien kan gøre nye lærere klogere på egen praksis.
Ord: Ulla Abildtrup
Illustration: Hanneke Rozemuller
”Jeg har altid været optaget af ny teknologi. Som barn var det bedste, der kunne ske, når den nye tilbudsavis fra Elgiganten lå i postkassen med reklamer for mobiltelefoner og gadgets”, smiler 27-årige Lucas Paulsen, ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
I dag har han kanaliseret sin interesse ind i et forskningsprojekt, som kan vise sig at blive en kæmpe støtte for nyuddannede lærere.
”Meget forskning i ny teknologi sker på teknologiens præmisser, men jeg udvikler metoder sammen med de lærere og vejledere, som skal bruge dem i hverdagen. Jeg er interesseret i, hvordan nyuddannede kan blive klogere på deres egen praksis ved sammen
med kollegaer refleksivt at arbejde med konkrete situationer fra undervisningen”, forklarer forskeren.
Han arbejder tæt sammen med læringsvejledere og nye lærere om, hvordan de kan få gavn af 360-graders optagelser af et klasseværelse.
Feltarbejdet er foregået på to skoler i Aalborg, der undervejs i projektet blev sammenlagt under navnet Solbakkeskolen. Og til december afleverer Lucas Paulsen ph.d.en ”En bedre start – refleksive
praksisfællesskaber for nyuddannede lærere gennem social virtual reality”. Baggrunden for forskningen er et ønske om at styrke introperioderne for nye lærere i grundskolen. Hver femte nye lærer forlader folkeskolen inden for tre år, hvilket ultimativt går ud over elevernes faglighed og trivsel, påpeger Lucas Paulsen.
”Jeg har talt med nyuddannede lærere, som siger, at de ikke så meget har brug for fagdidaktisk vejledning, men har udfordringer med klasserumsledelse”, siger han. Det er spørgsmål som: ”Hvordan bliver jeg tydeligere i min kommunikation?”, ”Hvordan kan jeg sikre, at jeg inddrager alle eleverne på en god måde?” og ”Hvordan kan jeg blive bedre til at understøtte gruppearbejde?”
”Jeg farer ikke forvirret rundt i klassen mere”
Ann-Louise Toftelund-Madsen, lærer på Solbakkeskolen i Aalborg
”Jeg var nyuddannet, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i Lucas Paulsens forskningsprojekt, og det viste sig at være en genial måde at se sig selv på som underviser.
Jeg opdagede for eksempel, at jeg lod mig afbryde alt for meget af elever, der tog min opmærksomhed med spørgsmål. På den baggrund har jeg sammen med klassen aftalt et sæt spilleregler om, hvad eleverne skal gøre, når de har brug for hjælp. Det handler om helt enkle signaler med hånden, men giver langt færre forstyrrelser. Reglerne fungerer fint her mere end et år efter og har givet meget mere ro.
Samtidig er jeg begyndt at skrive helt præcist på vores whiteboard, hvad eleverne skal. Og tilsammen betyder det, at jeg ikke farer forvirret rundt i klassen mere.
Sammen med læringsvejlederen fik jeg også øje på helt konkrete ting i klasserummet, der ikke fungerede. For eksempel skabte vi med en ny bordplacering en helt anden og bedre dynamik i rummet.
Jeg ville ønske, vi kunne få 360graders videooptagelser permanent på skolen som et redskab til at styrke undervisningen til glæde for både nye og erfarne lærere”.
Lucas Paulsens forskning viser, at 360-graders optagelser sammen med virtual reality-teknologi kan skabe et digitalt refleksionsrum, der kan styrke klasserumsledelsen.
Frys situationen
360-graders kameraer er en forholdsvis ny teknologi, forklarer Lucas Paulsen. Kameraerne optager rumligt og kan dermed give en bedre forståelse af det komplekse miljø i et klasserum.
”Når læringsvejlederen og læreren tager et virtual reality-headset på hovedet og gennemser optagelserne fra en lektion, oplever de det som at stå i klasserummet, men med den afgørende forskel, at de kan ’fryse’ en situation og spole frem og tilbage”.
”Der sker sindssygt meget i et klasseværelse, og nyuddannede lærere kan til tider have svært ved at vide helt præcist, hvor de skal rette deres opmærksomhed hen. Med 360-graders optagelserne kommer vi hele vejen rundt og får et langt bedre refleksionsrum, end hvis den nyuddannede lærer skulle forsøge at forklare, hvad der skete med klassen i timen, til en kollega ved kaffemaskinen bagefter”.
Lucas Paulsen gengiver i udkastet til sin ph.d. en dialog mellem en nyuddannet lærer og en erfaren læringsvejleder:
Lærer: Hvis jeg kom og fortalte dig om noget, som lige var sket i min undervisning, så ville jeg kun kunne vise dig min version af det. Jeg kunne kun sige, hvad jeg fortolkede, og så kunne du kun give feedback på den fortolkning. Så kunne du ikke gøre som nu, hvor du identificerer, hvad der også sker i lokalet, som påvirker fortolkningen.
Vejleder: Fuldstændig enig, her får du en medfortolker på virkeligheden.
Optagelserne styrker læringsvejlederen og den nyuddannede lærers mulighed for dialog, fordi de oplever den samme situation sammen, mener Lucas Paulsen.
Rent praktisk er feltarbejdet foregået sådan, at forskeren har sat et 360-graders
Om forskeren
Lucas Paulsen blev kandidat i informationsvidenskab fra Aalborg Universitet i 2022 og skriver ph.d. ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Hans ph.d. har arbejdstitlen ”En bedre start – refleksive praksisfællesskaber for nyuddannede lærere gennem social virtual reality” og viser gennem feltarbejde på to folkeskoler, at 360graders optagelser sammen med virtual realityteknologi kan skabe et digitalt refleksionsrum, der kan styrke nyuddannede læreres klasserumsledelse.
Ph.d.en er færdig i december 2025.
Projektet er støttet af Ph.d.rådet for Uddannelsesforskning.
kamera op i klasseværelset og en mikrofon på læreren og optaget to lektioner. Herefter har den nyuddannede lærer sammen med forskeren udvalgt tre-fire sekvenser af et par minutters varighed.
”Læreren ved som regel ret præcist, hvilke situationer i undervisningen der kan være vigtige at drøfte med vejlederen. Så det behøver ikke at tage lang tid at finde sekvenserne frem”, understreger Lucas Paulsen.
I udvælgelsen har lærerne ofte taget udgangspunkt i, hvad de kunne tænke sig at blive bedre til, eller i en opfølgning på tidligere samtaler med læringsvejlederen a la ”vi snakkede om X sidst, nu har jeg prøvet Y, det synes jeg fungerede godt, fordi Z”.
Når lærer og vejleder mødes, ser de sekvenserne gennem hver deres virtual reality-briller. Ved hjælp af controller og laserpen kan de pege på eksempelvis en gruppe elever eller læreren og drøfte, hvad der sker lige præcis der.
”Lærer og vejleder ser ofte vidt forskellige ting på grund af deres forskellige erfaringsgrundlag. Men nu får de mulighed for at pause og gense optagelsen, og det giver et meget mere nuanceret billede. Den fælles refleksion bliver forankret i praksis med det mål, at de sammen udleder mere generelle problemstillinger og mulige strategier til lærerens fremtidige handling og dømmekraft”.
Processen sparer vejlederen tid, da han ikke behøver at overvære undervisningen. Selve videoanalysen varer omkring 1½ time inklusive gennemgang af optagelserne og en samtale om den konkrete tematik og handlingspunkter inden næste videooptagelse og -analyse.
”Læringsprocessen fungerer bedst, hvis man optager i en cyklus inden for en måneds tid. Altså først optagelse og videoanalyse med læringsvejleder. Derefter tilbage til klasserummet i et par uger, hvor læreren omsætter refleksion og strategier
til handling i praksis. Og så optagelse og videoanalyse igen”, siger Lucas Paulsen.
Fokus på lærerens kropssprog
Forskningsprojektet har allerede ført til konkrete ændringer på det, der i dag er Solbakkeskolen i Aalborg. En af de nyuddannede lærere udtaler til Lucas Paulsens ph.d.:
”Det var sjovt at se forskellen, fra da vi optog første gang. Hold kæft, de laver noget, når de har engelsk. Det bliver altså bedre og bedre”.
sidder ved siden af hinanden, kan gøre en stor forskel, forklarer Lucas Paulsen:
”De nyuddannede lærere retter ofte pegefingeren mod sig selv og deres egen forberedelse, hvis eleverne for eksempel ikke hører efter og gør, hvad læreren beder om. Men nogle gange kan bare det at bytte rundt på to elevers pladser være det, der skaber ro og opmærksomhed”.
Et andet fokuspunkt har været lærernes kropssprog. Hvilke elever giver læreren sin opmærksomhed ved at vende sig mod dem, og hvem bliver måske i mindre grad set i et klasserum med 28 elever? En nyuddannet lærer udbrød således overrasket:
I den pågældende klasse blev læreren sammen med eleverne enige om et sæt spilleregler for, hvordan man skulle bede om hjælp. Og hvordan læreren med et enkelt tegn med hånden kunne signalere, at eleven var hørt og ville blive hjulpet, så snart der blev tid til det.
”De nyuddannede lærere er blevet bedre til at observere og reflektere over deres undervisning, og elevernes interesse for kameraerne er væk efter få minutter, så optagelserne generer ikke undervisningen”. understreger Lucas Paulsen. ˟
Forandringerne handler blandt andet om, at lærerne bliver opmærksomme på flere faktorer for, hvordan stemningen er i klasserummet. En anderledes bordopsætning eller en ændring af, hvilke elever der folkeskolen@folkeskolen.dk
”Jeg ville aldrig have lagt mærke til, hvor meget X-elev afbryder mig, hvis jeg ikke havde set klippet igen”.
Klar til en inspirerende skoledag
i Danmarks største klasselokale?
”Man kan se, hvorfor eleverne ikke hører efter”
Kristian Lund, læringsvejleder på Solbakkeskolen i Aalborg
”Jeg har været læringsvejleder i 14 år og kan på den baggrund fastslå, at det er megasvært at skabe vedvarende forandringer hos nye lærere. Lærerne er jo drevet af deres egen indre forståelse af situationen, men 360graders optagelser af klasserummet er en øjenåbner, for de nulstiller virkeligheden. Så kan man i ro se på en konkret situation og drøfte, hvorfor eleverne for eksempel ikke hører efter eller ikke forstår, hvad de skal gøre. Det er et skarpt værktøj til at styrke refleksionsevnen.
Optagelserne har ført til tydeligere klasserumsledelse, for eksempel er de nye lærere blevet mere skarpe på, at alle elever skal høres – ikke blot dem, der markerer mest. Det kan gøres helt enkelt ved
hjælp af kropssprog, så man nedtoner dem, der fylder mest, og vender opmærksomheden mod de mere stille elever.
En af de nye læreres feedback til eleverne blev også meget mere fagligt relevant i stedet for at handle om elevernes adfærd a la ’Nu skal I altså se at skynde jer’.
Lige nu er vores skole under sammenlægning, men jeg håber og tror, at skolen senere vil indkøbe udstyret, så vi kan fortsætte arbejdet. Tidsforbruget vil næppe blive meget større end før, men det vil gevinsterne. Jeg tror også, skolen vil kunne bruge redskabet som rekrutteringsværktøj i forhold til nye lærere”.
Johanne har autisme og angst. Hvordan støtter vi hendes handlemod?
Mød Johanne i VISOs praksisfortælling om unge med autisme og angst.
I praksisfortællingen kan du høre en VISO-specialist fortælle om erfaringer og dilemmaer fra sit arbejde. Du får redskaber og tilgange, som du kan bruge i din egen praksis. Der er i alt fem praksisfortællinger med forskellige emner.
Praksisfortællingerne handler om:
z Børn med erhvervet hjerneskade og usynlige sprogvanskeligheder
z Anbragte unges modstand i samarbejdet
z Unge med autisme og angst –balancegang mellem udvikling og overbelastning
z Unge med selvdestruktiv adfærd
z Forældresamarbejde med høj følelsesmæssig intensitet
Læs mere og kontakt os på
www.sbst.dk/VISO
Skoleårets
bedste bøger til læreren
Hvilke bøger skal du læse, hvis du vil være opdateret på pædagogiske og didaktiske strømninger?
Vi har samlet fem udgivelser fra skoleåret 2024/25, der alle bringer konkrete ideer og refleksioner til
Ledigt standpunkt om mistrivsel
”Trivsel og mistrivsel” af Lars Qvortrup og Karen Wistoft går imod den udbredte fortælling om, at børn og unge mistrives i stigende grad. Forfatterne kalder det en sejlivet myte, at præstationskrav og forventninger skaber mistrivsel. Tværtimod viser de, at de fleste børn og unge trives godt, og de advarer derfor mod at sætte politiske tiltag i gang på et fejlagtigt grundlag.
Bogen analyserer, hvordan begrebet mistrivsel er blevet en slags offentlig sandhed, og diskuterer, om problemet primært skyldes ydre forhold.
Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse
Forfattere: Lars Qvortrup og Karen
Glimrende grundbog til lærerstuderende
”Pædagogik og almen didaktik – en grundbog” er en velskrevet og relevant antologi, der retter sig mod lærerstuderende og dækker centrale temaer som skole og samfund, undervisning og læring samt lærerprofession og etik. Kapitlerne er pædagogisk opbygget med introduktioner, studieopgaver og forslag til videre læsning. Den særligt praksisnære tilgang, for eksempel til forældresamtaler, gør bogen anvendelig i læreruddannelsen. Antologien markerer en opdateret og reflekteret videreførelse af tidligere grundbøger på området og insisterer på løbende dialog og faglig refleksion.
Pædagogik og almen didaktik – en grundbog
Forfattere: Anja Madsen Kvols, Benedikte
Vilslev Petersen og Mikkel Wiskerchen
300 kroner, 347 sider
Forlag: Klim
os med at flage for en fremtid fuld af håb
FN Byens skoletjeneste, YOUNG, inviterer 1.-9. klasser til at diskutere verdens fremtid og hjælpe os med at lave fremtidsflag fra skoler i hele Danmark. Flagene vil blive samlet til et kæmpe banner og hængt op i FN Byen i København til fejringen af de Forenede Nationers (FN) 80 års fødselsdag den 24. oktober
Læs mere
Læs mere om vores gratis under visningsmateriale og tilmeld jer ved at scanne QR koden eller besøge www.un.dk/skoler/FN80
Et andet syn på lærerens autoritet
”Tillid og autoritet i lærerarbejdet” giver et stærkt modsvar til ideen om, at disciplin og straf skaber bedre undervisning. Ole Løw argumenterer for, at ægte autoritet opstår gennem relationer, tillid og gensidig anerkendelse.
Bogen er opdelt i to dele: én om tillid og én om autoritet – og især den relationelle forståelse af autoritet som noget, læreren gør sig fortjent til, står centralt. Ole Løw viser, hvordan meningsfuld undervisning skabes, når elever oplever at kunne deltage og forstå formålet. Henvender sig direkte til lærerstuderende – men bør læses bredt i skoleverdenen.
Tillid og autoritet i lærerarbejdet
Forfatter: Ole Løw
200 kroner, 154 sider
Forlag: Samfundslitteratur
AI ændrer undervisningen
Antologien om AI i undervisningen er en nødvendig og praksisnær bog, der balancerer indsigt, etik og pædagogik. Bogen giver lærere og skoleledere et solidt grundlag for at forstå, anvende og forholde sig kritisk til kunstig intelligens.
Bogen er delt i fire dele: konkrete metoder, indsigt i AI’s muligheder og udfordringer, etiske og didaktiske refleksioner samt inspiration til eksperimenterende undervisning.
AI ses ikke som en erstatning for læreren, men som et redskab, der med den rette tilgang kan styrke lærerens rolle.
AI i skolen og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen
Redaktører: Malte von Sehested og Mikkel Hjort
445 kroner, 239 sider
Forlag: Dafolo
Tag vikaren alvorligt
”Vikarklar!” er en praktisk håndbog, der giver metoder og strategier til at løfte vikartimerne fagligt og pædagogisk. Med afsæt i, at hver tiende lektion i folkeskolen er en vikartime, tilbyder bogen konkrete bud på, hvordan vikarer – både ved planlagt og akut fravær – kan skabe struktur, relationer og meningsfuld undervisning.
Bør læses af både vikarer, ledelse og vikaransvarlige, men bogen anbefales også til nye lærere og andre, der vender tilbage til skolen.
Vikarklar! – guide til gode vikartimer i skolen
Forfatter: Heidi Honig Spring
200 kroner, 106 sider
Forlag: Frydenlund
Kender du jobbet?
Pernille Kuur Jensen er lærer på Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, og har netop vundet Dagbladet Ringkøbing-Skjerns pris “Min bedste lærer”.
Ord:
Emilie Palm Olesen
Foto:
Astrid Dalum
Hvordan er det at være kåret til Vestjyllands bedste lærer?
”Det er en kæmpe anerkendelse. Jeg blev meget rørt over, at mine elever har indstillet mig. Jeg føler jo, at jeg er mig selv i mit arbejde, så at eleverne synes, det gør en forskel, gør mig glad og stolt. I starten forstod jeg ikke helt, hvorfor det lige var mig, der fik prisen, så det satte nogle refleksioner i gang om, hvad en god lærer egentlig gør”.
Hvorfor tror du selv, at du fik prisen?
”I en dialog med min leder talte vi om, at jeg er meget menneskelig i mit arbejde. At jeg møder børnene ligeværdigt og autentisk, og at jeg vægter relationer meget højt. Jeg møder eleverne, hvor de er. Det tror jeg er vigtigt. Hvis én sidder og stener, så spørger jeg, om vedkommende er træt. Eller jeg spørger, om de har behov for at snakke eller noget andet. Jeg kan også finde på at dele, hvis jeg selv er træt, eller hvis noget fylder i mit liv. Jeg er lige blevet moster, som var stort for mig, og der har eleverne været med på hele rejsen.
Selvfølgelig er skolen og det faglige det fælles tredje. Men jeg tror ikke nødvendigvis, man kommer så langt, hvis der ikke er et trygt rum og en god stemning. For mig er det vigtigt at være åben om sig selv. Elever-
ne skal vide, hvem jeg er, og at jeg har lyst til at vide, hvem de er”.
Hvordan kan den åbenhed se ud?
”For eksempel spørger jeg eleverne efter hver time, hvordan det har været. Hvis de svarer kortfattet, at det var kedeligt at skrive, eller at det var sjovt, så spørger jeg ind til, hvad der var kedeligt eller sjovt ved at skrive.
Forleden talte vi om, at de ikke synes, det giver mening at lære matematik, fordi de har lommeregneren på telefonen. Det var vigtigt for mig ikke bare at affeje dem og sige: ’I skal lære matematik, fordi det skal I’, så der endte jeg med at afholde en lille konkurrence. De løste regneopgaver på lommeregner, og jeg gjorde det på tavlen, og så kunne de alligevel godt se, at det tager tid at taste regnestykkerne ind, og at det giver mening at have talforståelsen i hovedet. Men det var vigtigt for mig at tage dem alvorligt”.
Hvordan var din egen oplevelse med folkeskolen?
”Jeg havde en svær skoletid og var meget udfordret på det boglige. Jeg havde især to lærere, som var gode til at fornemme, hvem jeg var, og hvad jeg havde brug for. Den ene fandt ud af, at jeg forstod ting bedre, hvis det blev tegnet. Det blev ligesom vores ting, og det gjorde, at jeg følte mig set. Jeg kunne godt føle mig dum i skolen, fordi jeg ikke lærte på samme måde som alle andre.
En god lærer for mig blev én, der formåede og havde lyst til at skabe et bånd og gode relationer. Og det har sat sig i mig og den måde, jeg selv er lærer på”.
Hvad forbinder du med en god lærerhverdag?
”Jeg har kun været lærer i to år, så det klart vigtigste er mine virkelig gode kolleger, som jeg taler og sparrer med hele tiden. Især min teammakker bruger jeg meget. Vi vender alting. Forældrene er rigtig søde i min klasse, og det er også super vigtigt. Det samarbejde skal fungere, for vi har jo en fælles mission, og det er deres barn”.
Hvad er de største udfordringer i dit job?
”Helt klart tiden til at forberede sig. Med inklusion skal vi rumme flere børn, og det er ikke altid, at jeg har resurserne. Det er hårdt at stå med følelsen af, at man ikke kan slå til. At se en elev, der ikke kan deltage i undervisningen, og at jeg har hverken tiden eller redskaberne til at hjælpe på den måde, jeg gerne ville, fordi jeg står med 20 andre”.
Hvad er det bedste ved dit job?
”Det er, at jeg gør en forskel. At jeg har en betydning i nogens liv. For nylig havde jeg en elev, der var udfordret omkring en opgave, og vi talte meget om, hvad der var svært for ham, og jeg havde vist ham forskellige nye metoder. En dag havde han haft det med hjemme og kom så tilbage og proklamerede stolt, at nu havde han forstået det, nu havde han regnet det ud. Det gør mig bare megaglad, når eleverne får succes”. ˟
Cv
Pernille Kuur Jensen (28 år)
2025 ⭢ Begyndt videreuddannelse til læsevejleder, Via 2023 ⭢ Lærer på Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, mellemtrinnet 2019-2023 Læreruddannelsen, Via i Nr. Nissum
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen
Eksempel på kviknummer:
Lederstillinger
LJA-913
Lærerstillinger og øvrige job
LJA-3373
LJA-3528
LJA-3522
LJA-3134
Ringsted kommune, 4100, Ringsted
En souschef til specialskoletilbud i Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 22. jun. 2025
LJA-3531
Rudersdal Kommune, 2850, Nærum
Genopslag Matematiklærer med fysik/kemi til vores udskoling på afdeling Nærum
Ansøgningsfrist: 22. jun. 2025
LJA-3483
Halsnæs kommune, 3370, Melby
Melby Skole søger dansklærer til mellemtrinnet / udskolingen
Ansøgningsfrist: 22. jun. 2025
LJA-3515
LJA-3151
LJA-3506
Grønnevang Skole, 3400, Hillerød
Indskolingslærer til Grønnevang Skole
Ansøgningsfrist: 23. jun. 2025
Den Danske Sektion på Lycée International
Lycée International ved Paris søger lærer
Ansøgningsfrist: 23. jun. 2025
Køge kommune, 4632, Bjæverskov
Skovboskolen søger en dansk - og kulturfagslærer til udskolingen
Ansøgningsfrist: 23. jun. 2025
Bakkegårdskolen, 2820, Gentofte
Leg, bevægelse og idræt
Ansøgningsfrist: 23. jun. 2025
Ishøj Kommune, 2635, Ishøj
Naturfagslærer til udskolingen
Ansøgningsfrist: 24. jun. 2025
Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød
Inklusionsvejleder til Birkerød Skole
Ansøgningsfrist: 26. jun. 2025
LJA-3521
LJA-3530
LJA-3441
Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød
Ansøgningsfrist: 26. jun. 2025 Er du vores nye naturfagsvejleder?
Endrupskolen, 3480, Fredensborg
Matematiklærer til Endrupskolen
Ansøgningsfrist: 27. jun. 2025
Køge kommune, 4681, Herfølge
37 timers lærerstilling på Holmehus Specialskole
Ansøgningsfrist: 30. jun. 2025
LJA-2996
GoTutor
Private lektiehjælpere søges i hele Jylland
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
LJA-2994
GoTutor
Private lektiehjælpere søges på hele Fyn
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025
... og 592 andre job på lærerjob.dk
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt? Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.
Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vil du indrykke en stillingsannonce?
Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.
Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Blokade af skolerne Sputnik, Basen,
Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik
• Basen
• Skolen ved Sorte Hest
• Isbryderen
• Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS
Vandkunsten 12, 1467 København K
Telefon: 3393 9424
Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk
Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30
SERVICELINJEN telefon 3369 6300
Ændrede åbningstider i ugerne 26-32
Sekretariatet er åben for henvendelser mandag til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.
Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE
Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A, 1205 København K
Telefon: +45 7025 1008
Email: skolelederne@skolelederne.org
Hjemmeside: skolelederne.org
Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14
Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
De nye fagplaner – vinduet er åbent nu
Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
Skolens og lærerens opgave er gennem undervisning i fag at opfylde folkeskolens formål. Det er vi ansat til som lærere, det er vores adelsmærke, og det er gennem undervisningen i fagene, at skolen møder eleverne. Når vi udvikler fag, udvikler vi derfor skolen. Det skal vi som lærerprofession være meget bevidste om.
Derfor er det enormt positivt, at skolerne er strømmet til for at afprøve og udvikle fremtidens fagplaner – 140 skoler har søgt de 100 pladser, der er i det særlige udviklingsforløb. Det er også helt nødvendigt, for det er altså lige nu, at vinduet er åbent!
De kommende fagplaner sætter en retning for udviklingen af prøver og læremidler. De får med andre ord afledte betydninger, som griber ind i lærernes hverdag. Derfor er det så vigtigt, hvad der står i dem.
Jeg er glad for, at vi som lærere nu griber muligheden for at lægge fundamentet og sikre, at fagplanerne kan bakke op om den gode undervisning i stedet for at være noget, der er udtænkt langt, langt væk fra folkeskolen – og sikrer, at de først bliver prøvet godt af i en undervisningsvirkelighed.
Er man ikke lærer på en af de skoler, der nu har meldt sig til at teste og udvikle fagplanerne, udelukker det heldigvis ikke, at man gør sin lærerstemme gældende.
Udkastene til fagplanerne bliver nemlig offentliggjort til efteråret, og der har alle landets skoler mulighed for at give deres besyv med. Det vil jeg gerne opfordre til, at man benytter sig af – men det kræver naturligvis, at skolerne er i stand til at prioritere det.
De nye fagplaner arbejder med fokus på elevernes kundskaber, myndighed og engagement direkte hen imod folkeskolens formål. Der er fire overordnede didaktiske principper om elevinddragelse, fordybelse, praksisnær undervisning samt faglige og sociale fællesskaber, som er et meget fornuftigt svar på spørgsmålet: Hvordan lærer eleverne bedst?
Alt i alt er jeg meget begejstret for udsigten til de kommende fagplaner og måden, de udvikles på. Men de kan ikke stå alene.
Skolens rammer skal ikke blot passe til de nye fagplaner – de skal understøtte dem. Og her er der desværre lang vej igen. Andelen af undervisere uden en læreruddannelse vokser og vokser. Alt for mange lærere oplever et dybt presset arbejdsmiljø, der står i vejen for at skabe den fede undervisning, man så gerne vil give alle sine elever. Man står alt for alene og med alle mulige andre opgaver end undervisningen. Og prøver og eksamener lægger den varierede og eksperimenterende undervisning i en spændetrøje.
Alt dette må og skal forbedres, hvis alle de virkelig gode intentioner og muligheder med de nye fagplaner for alvor skal indfris. ˟
Alt i alt er jeg meget begejstret for udsigten til de kommende fagplaner.
Deltag i debatten
Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
Debat
Dumpekarakter til politikerne for at forkorte læreruddannelsen
Man skal nok have brugt sine fredage i studietiden med hovedet nede i Excel-ark i stedet for i en fredagsbar for oprigtigt at tro på, at dét at skære en måned af læreruddannelsen vil betyde, at de lærerstuderende kommer hurtigere i job.
Men det er ikke desto mindre det, som forligskredsen omkring professionsuddannelserne har besluttet: For fremtiden skal alle lærerstuderende forsvare deres bachelorprojekter i maj, hvor det hidtil har været en måned senere. Gevinsten skulle ifølge Excel-logikken være, at de så
Det er alt for kort tid til at nå det, der skal nås, og det vil alt andet lige forringe kvaliteten af uddannelsen.
kan komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Konsekvensen er selvfølgelig, at de studerende har en måned mindre til at færdiggøre deres bachelorprojekt. Og hvad vigtigere er; de kommer til at forsvare deres projekter, før fagfordelingerne for alvor er klar ude på skolerne.
Lad os være ærlige: Der er ingen skoler, eller i hvert fald kun ganske få, som søger en lærer med opstart 1. juni. Man starter ikke et nyt lærerjob med at arbejde en måned for så at gå på sommerferie. Lærere går som hovedregel på pension eller finder nyt job til 1. august. Sådan er skoleårshjulet bare, så der er nærmest ingen ledige lærerjob at få i juni måned. Ikke nok med at den ugennemtænkte beslutning påvirker de studerende. Det betyder også, at samtlige lærerstuderende ender med at få mindre undervisning.
Daniel Panduro, lektor i samfundsfag på Københavns Professionshøjskole
Anne Dræby Lünell Lærer
Anthon Berentzen Lærerstuderendes Landskreds
Anne Hammer Lærer
Anders Peter Nielsen Skolekonsulent
Daniel Panduro Lektor, samfundsfag
Vores panel af faste debattører
Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever
Efter vores uddannelse skal vi kunne skabe inkluderende klassefællesskaber, men hvordan skal vi kunne det, hvis vi ikke selv har oplevet et stærkt fagligt fællesskab?
Anthon René Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, om at studiemiljøet på professionshøjskolerne savner lærerånd
Når vi er nødt til at blokere hele maj måned til eksamener, bachelorforsvar og dimissionsfester, kan vi ikke samtidig undervise.
Det betyder, at forårssemestret fremover i realiteten vil hedde februar-marts-aprilslut. Det er alt for kort tid til at nå det, der skal nås, og det vil alt andet lige forringe kvaliteten af uddannelsen.
Måske det giver mening at forkorte uddannelsen til sygeplejerske, socialrådgiver og tekstilformidler, og det er da muligt, at de godt kan få job 1. juni i stedet for 1. august.
Men det giver absolut ingen mening, hvis man tror, at statskassen kan spare penge ved, at mine lærerstuderende skal dobbelt så lang tid på dagpenge, før de begynder på deres første drømmejob. Selv om dagpengesatsen er sat ned de seneste år, er den stadig højere end SU’en.
Hvis regeringen var gået til samfundsfagseksamen hos mig og havde forsøgt at overbevise mig om, at lærerstuderende kommer i job, når der ikke er nogen lærerjob at få, var den nok kommet ud med et 00 – de såkaldte briller – og en besked om at prøve igen.
Så det synes jeg, at forligskredsen på Christiansborg skal gøre. Altså prøve igen. ˟
Den tirsdag manglede
17 af mine elever
Phillip Gam, lærer og AKT-vejleder
Da jeg for nylig mødte på arbejde, manglede 17 ud af 24 elever i én 7. klasse. Dagen før havde de været til blå mandag i Fårup Sommerland med sen hjemkomst. Ingen var syge. De var bare trætte.
De drypvise fridage, som flere og flere børn får i løbet af skoleåret, er efter min opfattelse ikke længere undtagelsen. De er blevet en slags kulturel accept af, at børn sagtens kan få en hel fridag, hvis de for eksempel skal til tandlægen eller vaccineres.
Det lyder harmløst, men når man lægger de mange fridage sammen med reelle sygedage, løber det hurtigt op.
Jeg ser det som udtryk for, at forældreskabet har ændret karakter, på mange måder til det bedre. Forældre er generelt blevet mere nærværende og mere opmærksomme på deres børns trivsel end tidligere. Men måske har denne omsorgsfulde tilgang skabt en ny norm: At det både er legitimt og nærmest sympatisk at trække sit barn ud af skolen for det mindste.
Problemet er, at det går ud over børnenes deltagelse i fællesskabet og kontinuiteten i undervisningen. Vi lærere planlægger undervisning ud fra en forventning om, at eleverne er der.
Fraværet går også ud over eleverne selv. At komme i skole på trods af hverdagens småbump er en vigtig livskompetence, som senere vil komme dem til gode på arbejdsmarkedet.
Endelig handler det også om respekt for det fællesskab, som skolen er. Når en elev får lov til at blive hjemme ”bare fordi”, sender det et signal til resten af klassen: Skolen er ikke vigtig nok. ˟
Vi lærere planlægger undervisning ud fra en forventning om, at eleverne er der.
Niels Christian Sauer Lærer emeritus
Tine Mølgaard psykolog
Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi
Ét barns adfærd må ikke tromle 23 andre børns mulighed for at lære
Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (Socialdemokratiet)
De seneste måneder har der været mange historier om uro, forstyrrelser og larm i grundskolen. Det ødelægger undervisningen. Lærernes handlemuligheder er for uklare. Når jeg hører om lærere, der frygter personalesager og juridiske slagsmål med forældre, hvis de griber ind for at sikre ro og orden i skolen, bliver jeg bekymret.
Jeg forstår godt det pres, mange lærere står i, hvis rammerne er for flydende, og man er bange for, hvad der sker bagefter, hvis man handler. Det skaber utryghed. Og det risikerer at undergrave den autoritet, lærerne skal have i klasselokalet. Lad mig forsøge at tegne et billede, jeg desværre tror, at mange lærere kan genkende.
Forestil dig en matematiktime. Læreren har forberedt sig. Timerne er planlagt. Målet er klart: Eleverne skal lære noget. Læreren går i gang med at undervise. Men én elev nægter at samarbejde. Råber. Skriger. Går rundt i lokalet. Læreren siger det mange gange. ”Sæt dig ned”. ”Følg med”. ”Vi skal i gang”. Men intet virker.
Fysisk indgriben skal selvfølgelig kun bruges, når alle andre pædagogiske muligheder er forsøgt.
De andre elever begynder at miste koncentrationen. Nogle kigger væk. Andre opgiver. Læreren står der. Usikker på, hvad man må. Bange for konsekvenserne. Til sidst handler det ikke om undervisning. Det handler bare om at komme igennem timen. Det kan vi simpelthen ikke byde læreren. Ikke klassen. Og heller ikke den elev, der har brug for tydelige voksne.
En lovændring, som jeg er ved at se på, giver lærerne mulighed for at skabe ro og tryghed for hele klassen. Lærerne skal have mulighed for at tage ansvar. Også fysisk – hvis det er nødvendigt. Lærerne skal kunne føre en forstyrrende elev ud af lokalet. Eller skille to elever i konflikt ad. Det kræver tydelige regler om, at lærere og pædagoger godt må gribe fysisk ind over for en elev, hvis der ikke er andre muligheder.
Det har man gjort i Norge. Vores naboland har givet adgang til, at lærere og pædagoger kan gribe fysisk ind, hvis en elev krænker andre fysisk eller psykisk, skader ejendom eller forstyrrer undervisningen i en væsentlig grad. Det skal vi også kunne i Danmark.
Jeg har hørt kritikken. At det er gammeldags. Men det her handler ikke om at skrue tiden tilbage. Det handler bestemt ikke om, at vi skal tilbage til spanskrøret. Det handler om at tage ansvar for den skole, vi
har i dag. Hvor lærere skal have lov til at være voksne. Hvor elever kan få tydelige rammer.
Kritikere siger, at vi burde tale om forebyggelse og trivsel i stedet. Og ja – de møder ingen modstand hos mig – selvfølgelig skal vi tale om både forebyggelse og trivsel. Det gør vi også.
Trivselskommissionen har her i foråret afleveret et grundigt stykke arbejde, der skal forbedre børn og unges trivsel. Og regeringen har allerede sat gang i en række tiltag, som følger anbefalingerne. Men trivsel er ikke et modsætningsforhold til klarere rammer for fysisk indgriben. En tryg og lærerig skole kræver begge dele: omsorg og konsekvens, forudsigelighed og rammer. Det er ikke gammeldags. Det er sund fornuft.
Ro og orden i skolen er en prioritet for regeringen. Vi holder hele tiden øje med, hvordan vi kan styrke lærernes autoritet til gavn for det store flertal af elever og lærernes arbejdsmiljø. Vi har også skærpet ordensbekendtgørelsen med otte justeringer, der skal være med til at passe bedre på skolens fællesskab.
Disciplin er ikke et fyord. Tværtimod. Rammer skaber frihed. Når elever ved, hvad der gælder, og hvad der sker, hvis de overskrider grænser, så giver det ro og tryghed. Og det er med til at skabe mere trivsel. At arbejde med konsekvenser er også pædagogik. Læreren skal ikke være autoritær, men må gerne være en autoritet. Jeg mener derfor, at der er behov for at bakke lærerne op, så de kan lykkes med at være netop den voksne i lokalet.
Skal hensynet til den enkelte være størst – eller til fællesskabet? I min optik er
svaret klart: Hensynet til fællesskabet er vigtigst. Det betyder ikke, at vi glemmer det enkelte barn. Men det betyder, at vi tør sige det højt: Ét barns adfærd må ikke systematisk tromle 23 andre børns mulighed for at lære.
Fysisk indgriben skal selvfølgelig kun bruges, når alle andre pædagogiske muligheder er forsøgt. I sådanne situationer er der et ansvar over for resten af klassen og deres undervisningsmiljø. Og et ansvar over for skolens personale. Så klassefællesskabet kan komme på ret køl igen, hvis en situation er blevet for overophedet. Folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men ikke al adfærd. Vold, mobning og hærværk er ødelæggende for skolens hverdag. Når elever ikke følger reglerne,
skal det derfor være mere tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind. Børn har brug for at få sat en grænse, og det kan være ubehageligt at tale om. Men det gør det ikke mindre rigtigt. Vi voksne må aldrig lægge ansvaret fra os her. Hverken i klasselokalet, på kommunekontoret eller på Christiansborg.
Jeg har tillid til, at lærerne godt ved, hvordan man bygger gode relationer til eleverne. Jeg har tillid til, at man bruger sin faglighed. Og jeg har tillid til, at lærere kun benytter sig af fysisk indgriben, hvis der ikke er andre muligheder. Der skal vi som politikere ikke tale uden om. Vi skal støtte lærerne. Af hensyn til både fællesskabet og undervisningen. ˟
Illustration:
Velkommen til virkeligheden
→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
Efter sommerferien står en masse engagerede og nyuddannede kolleger klar til at indtage klasselokalerne. Også et varmt velkommen til alle jer nye lærerstuderende, der myldrer ind på professionshøjskolerne. I fortjener et studiemiljø, som ruster jer bedre til den virkelighed, I møder lige om lidt.
Forleden holdt jeg oplæg for en gruppe nyuddannede lærere. Det var et fantastisk hold af dedikerede professionelle, som folkeskolen allerede har fået god glæde af. Men i pausen var der en af dem, der sagde noget til mig, som hang fast: Der er for langt fra uddannelsen til virkeligheden. Vi ved fra klasselokalerne, hvor meget læringsmiljøet betyder. Men både studeren-
de og undervisere oplever, at lærernes egne uddannelser har tabt meget af den identitet, som seminarierne havde.
Derfor er det forfriskende at se mod Holstebro. Her har de studerende fået medindflydelse på, hvordan den kommende læreruddannelse skal indrettes fysisk, så den inspirerer og bygger bro til folkeskolen. Der kommer bogbyttecentral til lærebøger, en ønskebrønd, dukseordning og krea-hjørne. Der vil være små genkendelige dryp fra folkeskolen, som et alfabet eller en tabel, på gangene. De studerende drømmer om et lærerværelse, hvor det faglige og det sociale kan glide sammen. Du kan læse meget mere om projektet i denne udgave af Folkeskolen.
Folkeskolen folkeskolen.dk
I fortjener et studiemiljø, som ruster jer bedre til virkeligheden.
Det er inspirerende og rigtigt. For vi har brug for en indsats. Hver tredje dropper ud af læreruddannelsen. Tæt på hver fjerde overvejer at droppe ud alene på grund af dårligt studiemiljø. Vi har brug for flere, der vil være lærer, og flere, der bliver ved med at være det. Det kræver en stærk og praksisnær læreridentitet.
Den bygges bedst fra bunden. ˟
God sommerferie Redaktionen og folkeskolen.dk holder lukket i ugerne 28, 29 og 30. Lærerprofession.dk er åben hele sommeren.
Næste nummer af magasinet Folkeskolen udkommer torsdag den 28. august.
Valg
Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.
Så er vi to. Eller måske nærmere over 327.067.
I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.
