FS5-2025-online

Folkeskolen

5·2025

Censorrollen gør mig til en dygtigere lærer

Ny skole indrettet efter lærernes ønsker

Guide til morgensang

Tema

Bibliarium Nyt oplevelsescenter

om bibelske fortællinger

Besøg Bibliarium med dine elever og lad dem gå på opdagelse i de bibelske fortællinger. Her finder I tabte mønter, knuste tavler, udstrakte hænder og masser af dilemmaspørgsmål. Som en del af besøget skal eleverne digte deres egne fortællinger om det, der er vigtigt i dag.

Book jeres besøg på www.bibliarium.dk

Tillid, svigt, venskab, vrede, mod og frihed.

Vi sætter de livsfilosofiske spørgsmål i spil.

Bibliarium er udviklet i samarbejde med det norske firma Expology Experience Group AS.

Bibliarium har modtaget støtte på 15 millioner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 3,4 millioner fra Borgfonden.

Bibliarium drives af et provstisamarbejde indenfor Københavns Stift.

Tema: Censorrollen er populær, men lærerne får ikke nok tid

Sådan hjælper lærere Sophus, som ikke kan se og høre

Forskning:

bunder i

Indhold Folke skolen 5·2025

Sophus kan næsten intet se og lige så lidt høre. Alligevel skal han snart til afgangsprøve i matematik.

To lærere fortæller, hvordan de har hjulpet ham på vej.

Ni ud af ti lærere er glade for at komme ud som censor. En af dem er Signe Woxen.

Skal du også til at stå for morgensang?

Tema

Kender du jobbet?

Han har netop fået den titel tilbage, han begyndte med for 20 år siden. Han kan allerbedst lide, når han kan inspirere eleverne til nye titler, men det er svært, når han kun har de gamle og slidte. Hvad tænker du, Jens Rødgaard laver?

Anbefalinger Historie

Tænk at sidde ved damefrisøren i 1945 og læse i

Billed-Bladet om nyeste mode i leopardkjoler og så på næste side finde en reportage om Auschwitz. Folkeskolens faglige rådgiver

Haakonsen anbefaler CFU’s genstands kasse om holocaust. Han giver også et godt lyttehint om tyranner.

Forskning Når skolen gør ondt

Elever i mistrivsel vil egentlig rigtig gerne gå i skole, men de føler sig overset og misfor stået, fortæller Wilma Walther-Hansen, som i tre år har undersøgt skolefravær gennem elevperspektiver.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Efter sommerferien

skærer Vissenbjerg

Skole på Vestfyn 108 lektioner fra skemaerne. Ifølge skoleleder Gitte Kondrup skal ændringen frigøre tid til timebanken og skabe bedre resultater, højere trivsel og bedre mulighed for at rumme alle elever i klasserne. Skolen har haft økonomiske udfordringer, og med færre undervisningstimer bliver der igen råd til flere tolærertimer.

Klasselærerrollen deles op

Det er slut med faste klasselærere i Helsingør Kommune, efter at kommunens lærere og børnehaveklasseledere har fået ny arbejdstidsaftale.

Den nye aftale afskaffer dog ikke klasselærerfunktionen, lyder det fra forperson i Helsingør Lærerforening Merete Svalgaard Knuhtsen.

”Det centrale bliver fremover, at man på skoleniveau finder frem til den bedste måde at løse klasselærerens opgaver på”.

Hun gik egentlig ind i forhandlingerne med et ønske om flere timer til klasselæreren, fordi de 75 årlige timer, klasselæreren indtil nu har haft, var alt for få.

”Det var ikke det, vi drømte om, men det var det, der var muligt”, siger hun og tilføjer, at det ikke er rimeligt, at én person står alene med den voksende klasselæreropgave uden ekstra tid — især fordi inklusionsopgaven er vokset og ser ud til at fortsætte.

Flere udenlandske elever presser skoler

Den københavnske vestegn har de seneste år oplevet en eksplosiv stigning i antallet af børn af udenlandske ansatte.

”Modtageklasselærerne er presset til det yderste, fordi de står med elever med et hav af forskellige sprog og kulturer. Flere kan heller ikke tale engelsk. Samtidig kan de almene lærere ikke følge med, fordi de får børn ind, som ikke er klar til at være der”, fortæller formand for Brøndby Lærerforening Rikke Jørgensen.

Den store tilstrømning skyldes ikke ukrainske flygtninge, men børn af forældre fra blandt andet Iran, Nepal, Pakistan og Bangladesh, der arbejder i sundhedsvæsenet eller midlertidigt hos firmaer som Nemlig. com, hvor de rejser igen efter tre til seks måneder.

”Det er et kæmpeproblem, fordi vi sætter en masse tiltag i gang for at få børnene til at trives i skolen, og så er de væk igen efter få måneder. Det tømmer pengekassen”, siger Rikke Jørgensen.

Prøvekaos kaldes uacceptabelt

Afviklingen af årets skriftlige afgangsprøver har været hårdt ramt.

Der har både været udfordringer med at få ordblindehjælpen AppWriter til at fungere, og elever har fået udleveret et forkert opgavesæt til 10.-klassernes skriftlige engelskprøve.

På ordblindeefterskolen

Magleby Efterskole har de fejlbehæftede prøver påvirket eleverne så meget, at flere gik grædende ud af eksamenslokalet, én besvimede, og en tredje fik et panikanfald i løbet af natten af frygt for at dumpe folkeskolen.

Prøveansvarlig på skolen

Andreas Brink kalder forløbet uacceptabelt og ser tilbuddet om en omprøve i december som en symbolsk håndsrækning.

”Til december er eleverne videre i deres liv. De fortjener en prøve nu, mens de er klar og har de bedste forudsætninger for at klare det godt”, siger han.

Foto: Privat, Karen Ravn, Magleby Efterskole, Københavns Kommune, Stine Grynberg

Brev skal understrege ytringsfrihed for lærere

Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning skal udarbejde et brev til alle ansatte i forvaltningen – altså til sig selv – der understreger lærernes ytringsfrihed.

Sådan foreslår Venstre og hovedstadens største parti, Enhedslisten.

”Vi vil jo vældig gerne have forvaltningen som medspiller, og det er den også i vidt omfang, men der sker tit nogle kortslutninger. Så vi har været nødt til at understrege, at der er ytringsfrihed, også for offentligt ansatte”, siger Gorm Anker Gunnarsen, der sidder i børne- og ungdomsudvalget for Enhedslisten.

Forslaget kommer efter en række sager, der har gjort lærere i København usikre på, hvor meget de egentlig må sige højt, og om kritik af deres arbejde kan få konsekvenser for deres job.

Navnenyt

Jeg tror, at den almindelige dansker sidder med et billede af en flok teenagere, som er fuldstændig umedgørlige, som tæver lærerne og tager magten på skolen. Og sådan er virkeligheden ikke.

Skoleleder på Korsager Skole Peter Aksten om, at Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen udtaler sig om, at en voldelig kultur i familier med ikkevestlig baggrund skulle bidrage til øget vold i folkeskolen.

Danske Skoleelever har valgt nyt formandskab. Magnus Herrmann fra Præstemoseskolen i Hvidovre er ny formand, og Aksel Skovgaard Justesen fra Skolen ved Sundet i København er ny næstformand. Sammen med bestyrelsen skal de repræsentere alle grundskoleelever i skoleåret 2025/2026.

Jesper Støier stopper efter 31 år i Danmarks Lærerforening, hvor han primært har arbejdet i skoleog uddannelsespolitisk afdeling. Her har han repræsenteret lærerne i dialogen med Undervisningsministeriet og søgt indflydelse på skolepolitikken. I 2008 blev han chef for afdelingen, og i 2021 fik han titlen "politisk chef" i DLF.

KL har ansat Mette Arnsfelt McPhail som ny kontorchef for børn, unge og folkeskole. Hun kommer fra en stilling som kontorchef for dagtilbudsområdet i Børne- og Undervisningsministeriet og tiltræder den 1. juli.

Foto: Danske

Skoleelever,JesperKnudsen,KL

Hvad vi ved – og ikke ved – om vold i skolen

Debatten om vold i skolerne raser igen. Som et holdepunkt i pærevællingen af fakta og fordomme får du et kort overblik over, hvad vi ved, og ikke mindst hvad vi ikke ved.

De voldsomme elever er oftest små

1 Mens voldsom adfærd i samfundet oftest udføres af voksne mænd, er tendensen anderledes inden for skolens mure. Her er det de mindste elever, der står for den største andel af voldsom og udadreagerende adfærd. Seneste medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser for eksempel, at 51 procent af de ansatte i indskolingen oplever voldsomme episoder mindst en gang om året. Ofte hyppigere. Det skal ses i relation til det generelle gennemsnit for alle lærere på 37 procent.

… og specielle

2 Lærerne i medlemsundersøgelsen fortæller også gang på gang, at andelen af voldsomme episoder er langt højere blandt elever i specialklasser og på specialskoler. Her oplever 74 procent af lærerne vold mindst en gang om året. 30 procent er udsat for fysisk vold hver dag eller hver uge. Det samme gælder fire procent af lærerne på almenområdet. De fleste lærere peger på “manglende støtte til elever med særlige behov” og "mistrivsel hos den enkelte" som årsager til volden.

Eftermiddage er mere voldsomme

3

Ord: Jesper Knudsen  jkn@folkeskolen.dk

Er årsagen til vold så lange skoledage, uopdagede diagnoser, dårlig opdragelse, nyt børnesyn eller uerfarne lærere? Det korte svar er, at ingen ved det med sikkerhed. En omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at mandlige og kvindelige lærere udsættes for vold lige ofte, og at lærerens anciennitet ikke har stor betydning. Til gengæld forekommer 68 procent af de voldsomme episoder om eftermiddagen og meget ofte i situationer, hvor lærerne stiller krav til eller sætter grænser for en elev. Om man kan tale om sammenhæng, kræver nærmere analyser.

Etnicitet betyder (måske) ikke noget

Statsminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Mattias Tesfaye, begge Socialdemokratiet, har for nylig koblet andelen af vold i skolen til elever med ikkevestlig herkomst. Det er en hypotese, som er blevet behandlet grundigt af Berlingske Tidende, men flere eksperter påpeger, at der endnu ikke er undersøgelser, der peger på en tydelig sammenhæng. Om man overhovedet kan tale om et sammenfald mellem andelen af voldelige episoder og elever med ikkevestlig baggrund, er der foreløbig uenighed om.

Foto: Ivan Aleksic, Xavi Cabrera, Luz Fuertes

Med Skolen i Biografen

tag dine elever med i biografen

Book billetter fra 4. juni på mitcfu.dk/msib

Find gratis undervisningsmaterialer på filmcentralen.dk

Stream film fra tidligere sæsoner på mitcfu.dk og filmcentralen.dk

Honey, Tine Harden, 2025

SÅDAN GØR

Gasværksvejens Skole/Skolen ved Dybbølsbro

Gasværksvejens Skoles elever og personale er flyttet til den nybyggede

Skolen ved Dybbølsbro, blot 600 meter væk. De nye lokaler er indrettet med input og feedback fra både lærere og elever for at sikre, at skolen imødekommer behovene hos dem, der bruger den hver dag.

Skolen er bygget særligt til os”

For 145 år siden begyndte den første elev på Gasværksvejens Skole. Nu har den sidste elev forladt de bevaringsværdige bygninger for at starte i topmoderne, nybyggede rammer på Skolen ved Dybbølsbro. Lærerne har givet input til byggeriet, og eleverne har fået en kæmpe indendørs rutsjebane. Men kan man flytte en skoles sjæl?

Ord: Villads Kirk Thomsen Foto: Bo Tornvig og Villads Kirk Thomsen

Alexandre og Indianna har taget plads foran et spritnyt smartboard på en stor, grå trappe sammen med resten af 4.u. Deres matematiklærer, Christian Bak, har fortalt, at det hedder en formidlingstrappe. Det er hans plan, at alle timer skal starte og slutte på trappen fremover. Om lidt bliver eleverne fordelt ud på forskellige stationer for at løse opgave to til seks om decimaltal i deres hæfte. Man kan enten blive anbragt ved almindelige firkantede borde, et højbord eller på det sted, de to piger håber på: grupperummet. Her kan man nemlig snakke om ting, andre ikke må høre, fortæller de grinende.

De to skolebygninger er bygget med næsten 150 års mellemrum.

Det er kun den tredje matematiktime, klassen har i deres lidt atypisk indrettede klasselokale på den helt nye københavnske skole, Skolen ved Dybbølsbro. Her flyttede Christian Bak og hans elever ind efter påsken efter for sidste gang at have lukket døren til Gasværksvejens Skole, som ligger 600 meter væk på Vesterbro.

Flyttestemningen kan stadig mærkes på skolens nymalede gange og trapper, der fører op til de mange etager, hvor eleverne fortsat udforsker nye kroge i frikvartererne.

Bygget med input fra lærerne

Personalet på skolen har givet input til arkitekterne, der tegnede den nye skole. For eksempel var der et ønske om en åben skole. Derfor er der meget glas, så eleverne og lærerne kan følge med i hinandens skoleliv på tværs af klassetrin og blive inspireret af hinanden. Men der var også et ønske om anderledes lokaler.

Christian Bak fortæller, at indretningen og den store fælles trappe giver ham og hans kolleger mulighed for at tilrettelægge undervisningen på mange forskellige

Den er gigantisk, og her er mange flere ting end på den gamle skole. Den nye hal er helt klart det fedeste. Den kan deles op, så man kan spille både fodbold og basketball på samme tid – det kunne man altså ikke i den gamle hal.

Henry, 4.v

måder og fordele børnene, så de kommer derhen, hvor de arbejder bedst.

”Eleverne og jeg skal lige vænne os til de nye lokaler. Men jeg synes, det fungerer rigtig godt. Man kan allerede mærke en stor forskel i forhold til første gang”, siger han og fortæller, at den store formidlingstrappe, hvor alle klassens elever kan samles, var noget, han og flere af hans kolleger så gode muligheder i. Nu har alle klasser fra 1. til 6. klasse et eksemplar af trappen permanent stående i deres lokale.

En af dem, som også synes, trappen var en god idé, er lærer på tredje årgang Johnny Sørensen. Han oplever, at trappen giver mulighed for mere nærvær og øjenkontakt og derfor en mere intim kommunikation med eleverne end i et traditionelt klasseværelse. Efter 19 år på Gasværksvejens Skole glæder han sig nu til nye omgivelser. ”Skolen er designet til, at vi skal kunne genopfinde os selv. Den er bygget anderledes, smartere og til os. Årgangene ligger tæt på hinanden, hvilket gør det nemt at samarbejde på tværs, fordi vi er fysisk tæt sammen”, siger han og tilføjer:

”Samtidig giver den nye start os mulig­

Christian Bak har planer om at starte og slutte alle sine timer på formidlingstrappen.

hed for at genoverveje, hvad vi gerne vil tage med videre af gode vaner, og hvilke mindre gode vaner vi gerne vil lade blive på den gamle skole”.

Johnny Sørensen nyder også den ekstra plads, han og hans elever nu har fået.

”Det er den smukkeste og mest fantastiske skolebygning, jeg kender til”, siger han. Med 516 millioner kroner bevilget til byggeprojektet er skolen hele 12.500 kvadratmeter stort og udvides fra at være tosporet til tresporet. Samtidig har den fået en lang

Skolen har mange glaspartier, så eleverne og lærerne kan følge med i hinandens skoleliv på tværs af klassetrin.

Jeg synes, farverne er irriterende. Man bliver lidt træt i øjnene af alle de kolde farver og al den beton – det er lidt kontorbygningagtigt. Farverne var varmere på den gamle skole.

4.v

… række nye faciliteter som en stor idrætshal, en udendørs legeplads på toppen af bygningen og en indendørs rutsjebane i indskolingen, som går fra den ene etage til den anden.

”Jeg talte meget for, at rutsjebanen ikke skulle være sådan en, man var nødt til at padle sig ned ad, men én, man suser ned ad. Og det har vi i den grad fået”, siger Johnny Sørensen og fortæller, at han også er glad for, at lærerne nu har fået et samlet personalerum i modsætning til på Gasværksvejens Skole, hvor indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen havde forskellige lokaler.

”Det føles næsten som at få nye kolleger. Det er jo faktisk på en måde flere skoler, der bliver til én, fordi vi har været så opdelt. Jeg tror på, at det er bedre, at vi står sammen som én skole”, siger han.

Universets bedste skole

Tilbage i 4.u har Alexandre og Indianna til deres skuffelse ikke fået plads i det eftertragtede grupperum, men ved et af de firkantede borde. Før de får lov til at sætte sig, skal de dog først ud på gangen for at hente blyant og lineal i deres personlige skab. På en af de nymalede, hvide vægge hænger elevtegninger med bogstaverne ”Universets bedste skole” – et budskab, som de to piger tilslutter sig, på trods af at man lige skal vænne sig til de nye omgivelser.

Alexandre peger på biblioteket som sit yndlingssted på skolen, mens Indianna er svært begejstret for den moderne, kæmpemæssige idrætshal, der står i stor kontrast til den gamle skoles lille, nedslidte og dunkle idrætssal.

Hvad de dog er knap så begejstrede for, er de mange trapper, som udfordrer benene, og klassens rullegardiner, som ikke virker endnu og giver solen frit spil til at brage gennem de store vinduer og varme lokalet op, så det er svært at koncentrere sig om decimaltalsopgaverne.

På tur på Gasværksvejens Skole

Johnny Sørensen har taget den ti minutter lange gåtur fra Skolen ved Dybbølsbro til Gasværksvejens Skole. Nu står han foran en af indgangene til skolens ældste bygning, der er opført i 1880, og peger på en grøn ølflaske, der ligger smadret ud over dørtrinnet.

Aksel,

”Ja, forfaldet kommer hurtigt. Så kan I rigtigt se, hvordan det var at gå i skole på Vesterbro”, griner han.

Han var selv med som børnehaveklasseleder, da skolen genåbnede i 2006 med to børnehaveklasser og senere udvidede med ét klassetrin om året. Genåbningen kom, efter at skolen i en årrække havde fungeret som voksenuddannelsescenter – og før det havde været folkeskole i over 100 år. Men på trods af 19 år i bygningen og status som en slags medstifter er flytningen og den nye start alene positivt for den erfarne lærer.

”Jeg vil gerne snart ud igen”, siger han med et smil, mens han går rundt i de nu tomme gange på skolen.

”En så lille skole, som vi var i starten, har jeg oplevet starte forfra mange gange. Når man går fra at være fire medarbejdere til pludselig at være 12, og derefter fra 12 til 24,

Sådan blev lærere og elever inddraget

Fra begyndelsen har det været en prioritet for både kommunen og skolens ledelse, at den nye bygning skulle bygges til de mennesker, der skulle bruge den. Derfor udarbejdede lærere og pædagoger, inden byggeriet gik i gang, et stort dokument, hvor de beskrev, hvilken slags skole de var og ønskede at være. Det dokument fik arkitekterne som grundlæggende rettesnor.

Samtidig skulle alle medarbejdere, inklusive rengøringspersonalet, med til workshops, hvor de gav input til arkitekterne om, hvordan de ønskede, at de nye faglokaler, klasselokaler og personalerum skulle se ud. Arkitekterne vendte tilbage med skitser, som personalet gav feedback på, indtil alle parter var tilfredse. En tilsvarende proces blev gennemført med firmaet, der stod for skolens indretning, og her blev elevrådet også involveret. Blandt andet havde de en dag, hvor de blev inviteret over på den ufærdige skole for at bedømme møbler fra ét til fem ud fra komfort og udseende.

Johnny Sørensen har fundet en gammel bibel i den gamle samlingssal, hvor Nelson Mandela har holdt tale.

Eleverne har god udsigt over Dybbølsbro til de matematiske beregninger

Gasværksvejens

Skoles historie

I 1880 åbnede Gasværksvejens

Skole for de første elever og fungerede som skole frem til 1996, hvor den blev lukket på grund af faldende børnetal på Vesterbro.

I ti år husede bygningerne et voksenuddannelsescenter, men samtidig tog byfornyelsen fart, og børnefamilierne vendte tilbage til området. Det fik politikerne til at genåbne skolen i 2006. Siden da er elevtallet fortsat med at stige, og i dag er pladsen blevet for trang. Derfor er skolen nu flyttet til Dybbølsbro. De gamle bygninger vil stadig blive brugt af unge, når Københavns Kommunes Ungdomsskole rykker ind.

Vi har fået vores helt egen klynge for hele årgangen, hvor andre ikke må være – det er ret fedt. Og så har vi også fået vores eget skab, nye anderledes lokaler, som ikke er så kedelige, og toiletterne er tusind gange bedre.

… allerede flere gange formået at dreje forkert af ved Gasværksvejens Skole.

er det en stor omvæltning. Det føles næsten som en ny skole hver gang”, siger han og fortsætter:

”Så at vi er rykket til Dybbølsbro og udvider skolen endnu en gang, føles meget bekendt”.

I den gamle samlingssal, hvor Nelson Mandela engang har holdt tale, kigger han op mod scenen og fortæller om de utallige musicals, der er blevet opført her gennem årene. Nu ved han faktisk ikke helt, hvor forestillingerne skal være, for den nye skole har ikke umiddelbart en oplagt scene. Men på trods af dette tvivler han på, hvor stort afsavnet af Gasværksvejens Skole bliver.

”Gasværksvejens Skole er på mange måder en træt og gammel bygning, så det er rart med en helt ny skole med masser af lys og højt til loftet”, siger han og fortsætter:

”Jeg kommer ikke til at savne den mere, end man altid savner fortiden. Der er selvfølgelig masser af gode minder, men jeg glæder mig meget mere til at skulle fortsætte derovre”.

Sjælen flytter forhåbentlig med Selvom det er under en uge siden, der var store flyttedag, har Alexandre og Indianna

”Man skal lige vænne sig til, at man ikke går der mere”, siger de.

Derfor er det også rart, at nogle ting er, som de plejer, for ”vores matematiklærer Christian er stadig Christian”, siger Indianna.

Og netop menneskene, der er på skolen, er dem, som bærer dens sjæl og kultur, mener Johnny Sørensen.

”Bygningerne betyder selvfølgelig også noget. Og den nye skolebygning er fantastisk, så der er ingen grund til, at det ikke også skulle blive en fantastisk skole”, siger indskolingslæreren, der ikke frygter, at skolens sjæl går tabt i skiftet.

”Det er jo ikke sådan, at vi efterlader skolens sjæl blødende på Gasværksvejens Skoles gulv, mens vi står i den nye bygning helt tomhjertet. Når menneskene flytter sig, så flytter noget af sjælen forhåbentlig med”. ˟

vkth@folkeskolen.dk

Elliot, 4.v

Fra fagene

af Pernille Aisinger

Skolebiblioteket er tilbage

Det pædagogiske læringscenter skal efter 11 år igen hedde skolebiblioteket. Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye meldt ud, for hvor mange ved, hvad et pædagogisk læringscenter er?

”Og helt uforståeligt bliver det, når det forkortes PLC. Hvad vi kalder skolens fag, lokaler og funktioner, er ikke ligegyldigt. Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber og gøre det muligt for enhver at deltage i samtalen om skolens hverdag", siger han.

Det er fint, hvis der følger reelle forandringer med, mener Runa Barbara Petersen, formand for Pædagogisk LæringsCenterForening.

”Hvis han vil have, at det skal være med til at løfte læsedagsordenen – og jeg går ud fra, at det er en del af formålet – så skal vi også have genindført kravet om et fysisk skolebibliotek med en uddannet skolebibliotekar på hver skole", siger hun.

Læs også om skolebibliotekar Jens Rødgaard på side 56 folkeskolen.dk/plc

Skolepsykologer skal have mere fokus på ulighed

PPR

Der er behov for at tale om, hvordan lærere, pædagoger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan arbejde med ulighed, lyder det fra cand. psych. Sarah Kirkegaard Jensen. Hun er sammen med en kollega i gang med et forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som zoomer ind på samarbejdet mellem PPR og skole. De kan se, at der er historiske grunde til, at PPR ikke har fokus på ulighed.

”Psykologerne ved godt, at økonomisk og social ulighed betyder en hel del for skolepraksis

og for elevernes muligheder for at deltage, men som en lærer siger, så er det lidt, som om PPR og skolen har to forskellige sprog, når de for eksempel taler om elever, som bøvler med at få ordentligt greb om skolelivet”, siger hun.

Sarah Kirkegaard Jensen drømmer om, at psykologer kan bruge færre resurser på at udrede enkelte børn og i stedet spille en aktiv rolle i skolernes arbejde med at skabe en praksis, som flere børn kan deltage i.

folkeskolen.dk/PPR

Lærerstuderende prøver at være censorer

TYSK

Om under en måned kan Jonathan Troense kalde sig lærer, men han har allerede prøvet at være ude som censor i tysk. Den efterskole, hvor han har været fast tilknyttet som lærer ved siden af sit studie, spurgte, om han ville prøve kræfter med opgaven. Og fordi han allerede havde prøvet det på læreruddannelsen, var han klar til at sige ja.

”Det var vildt givende og sjovt”, siger han om oplevelsen. Hans medstuderende Ida Rossing er enig. Hun skal godt nok ikke være censor i år, men hun siger:

”Jeg kan mærke, at jeg slet ikke har samme rysten i bukserne ved tanken om at skulle være censor de første år som lærer. Nu ved vi, hvordan det foregår”. Censortræningen på læreruddannelsen i Aarhus skyldes

et samarbejde mellem de lærerstuderendes lektor og tysklærer på Skanderborg Realskole Vibeke Kjærgaard Fründ. Hun kunne sagtens huske, hvor angstprovokerende det var at være censor første gang som nyuddannet lærer, så hun foreslog lektoren et samarbejde.

folkeskolen.dk/tysk

PLC

Redigeret

Foto: Tejs Dragheim

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab

Så er vi to. Eller måske nærmere over 327.067.

Illustration: Louise Rosenkrands

Morgensang uden mislyde

Hver fjerde folkeskole skal synge morgensang i år, hvis det står til regeringen, og der er hjælp at hente i en morgensangspulje. Vi har bedt to erfarne morgensangslærere fortælle, hvordan de gør.

Ord:

Marianne Thøgersen

I disse dage bliver de allersidste ansøgninger sendt fra skoler til Morgensangspuljen, som har sidste frist 1. juni. Regeringen ønsker, at hver fjerde folkeskole skal synge morgensang i år, og der er sat 15 millioner af til projektet. De seneste måneder har Sangens Hus, Musiklærerforeningen og korleder Phillip Faber holdt kurser for lærere i morgensang. Her har musik­ og

morgensangslærer gennem 24 år på KonTiki­skolen Karen Kjær Johansen undervist.

”Jeg synes, at der burde være morgensang på alle skoler. Ikke bare fordi jeg er passioneret musiklærer, men fordi jeg synes, det er så skønt. Det giver en lykkefølelse at synge sammen”, siger hun.

Karen Kjær Johansen er også forperson for Musiklærerforeningen og en af forfatterne bag ”Morgensangbogen”, og hun er ikke i tvivl om de store positive effekter af morgensamling med morgensang. Men det er ikke musiklærerens opgave at stå for hele samlingen, kun for sangdelen.

Når man møder forberedt op, så er der ikke noget mere livsbekræftende end musik. Og omvendt, hvis man ikke lige har forberedt sig, så kan det blive de mest skrækkelige timer i verden.

Vita

Rogentin, musiklærer på Mølholm Skole

”Lærerkollegiet skal tale om, hvad der er det vigtigste for os, når vi har morgensamling. Er det, at vi skal lave et fællesskab for alle børn? Er det vigtigste, at der er læring?” siger Karen Kjær Johansen og forklarer, at når man vil etablere en morgensamling, så er det noget, der skal foregå på ledelses og kollegaplan. Nogle skoler har etableret et decideret morgensangsteam, hvor ledelsen ideelt set sørger for, at teamet får tid til at mødes.

”Og så skal man have noget på hjerte. Man kan ikke bare stå og ikke vide, hvad man vil”.

Giv særlig tid til morgensang

Da Karen Kjær Johansen begyndte med morgensang, havde aktiviteten ikke sin egen tid, så minutterne gik altid fra det første morgenmodul. Det var irriterende for alle. Så efter nogle år ændrede skolen ringetiderne, så morgensangen fik et kvarter, som blev dens egen tid.

Karen Kjær Johansen fortæller, at hun også lægger stor vægt på at rose eleverne, og hun fortæller dem gerne, at det lyder dejligt, og takker dem for en god morgensang.

”Det er især vigtigt med teenagere, hvor det hele bliver skævt og svært. Der kan man vælge nogle sange, hvor man ved, at de ikke kan lade være med at synge med. Så put nogle af dem ind. Det kunne for eksempel være ’Danse i måneskin’ eller nogle af de gamle, for eksempel ’Tag med ud og fisk’ eller Kim Larsen. Sådan en som ’Giv os lyset tilbage’ virker i alle fællessangssamlinger”.

Hun anbefaler også det lille greb at have rasleæg med til otte til ti børn. I det hele taget er det en rigtig god ide at vælge

Og så skal man have noget på hjerte. Man kan ikke bare stå og ikke vide, hvad man vil.

Karen Kjær Johansen, musiklærer på KonTikiskolen og forperson for Musiklærerforeningen

sange, hvor der sker noget. Det kan være et klap, fløjt, fagter, eller at man veksler mellem, hvem der synger. Et andet godt tip er at lade de voksne synge alene, for så oplever hun, at eleverne vil overgå dem eller vil bakke dem op. Det har den effekt, at børnene tager sig mere sammen. I sådanne vekselvirkninger sker der noget særligt.

Vigtig opbakning fra ledelsen

På Mølholm Skole har musiklærer Vita Rogentin været med til at stå for morgensangen i de seneste 25 år.

”Vores morgensang er meget traditionsbundet. Det er vores kultur og et fællesskab, vi har sammen. Mange børn kigger kun på sig selv. Men når vi synger sammen, er der noget, der er større end én selv. Alle synger med, og alle deltager for at få fællesskabet til at virke”, siger hun.

Vita Rogentin fortæller, at skolens ledelse står forrest hver eneste dag. Fem minutter i otte ringer klokken, og så går alle børn op mod morgensangssalen, hvor skolelederen har fundet teksten til dagens sang. Det er sjældent, at der er en klasse, der ikke er til morgensang. Da en klasse på et tidspunkt ikke kom, fordi de ikke kunne nå det i starten af madkundskab, skrev ledelsen ud.

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

”Jeg er ikke alene om det. Vi har altid vores ledelse, og jeg tror, det er vigtigt, at det bliver meldt ud ovenfra. Jeg har også spillet til morgensang på andre skoler, hvor lærerne blev inde på lærerværelset. Eller stod og hang lidt op ad ribberne. Hos os står lærerne ude blandt klasserne”.

”Tisser i hjørnerne” og andre gode sange

Blandt Mølholm Skoles elever er en af de mest populære sange ”Tisser i hjørnerne”. Det er en let, melodisk og skæg sang om dyr, der tisser i hjørnerne og spiser sure sokker. Ellers er Anne Linnet, TV­2, MGP, Bamse og andre danske sange populære blandt eleverne. Det, børnene hører, vil de også gerne synge. Men morgensang kræver grundig forberedelse, understreger Vita

Rogentin:

”Når man møder forberedt op, så er der ikke noget mere livsbekræftende end musik. Og omvendt, hvis man ikke lige har forberedt sig, så kan det blive de mest skrækkelige timer i verden. Man skal hele tiden være et skridt foran. Men så er det også dejligt”. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

LÅN TIL JERES DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Sådan kan I komme i gang med morgensang

Forperson for Musiklærerforeningen Karen Kjær Johansen og musiklærer Vita Rogentin giver tips til at få gang i stemmerne.

Kjær Johansen

RAMME

Skab en tydelig ramme, som alle kender. Både andre lærere og elever. Hvordan starter vi, og hvordan slutter vi, hvad er rækkefølgen? Er der beskeder, fejrer vi fødselsdage? Hvordan flytter vi eleverne ind og ud, og ikke mindst hvordan sender vi dem godt af sted?

PLANLÆG

Læg en årsplan for, hvad der skal ske. Det er nemmere for kollegerne at bakke op, hvis de ved, hvad musiklæreren har tænkt.

TONER

Tænk over tonearterne. Børnestemmer er lysere end voksenstemmer, men samtidig er det ofte morgenstemmer, så det kan være hårdt at synge sange, der kommer helt op i det lyse leje. Hvis man kan, kan man sætte den en tone ned.

KOLLEGER

LEDELSE

Sørg for fuld og tydelig opbakning fra din ledelse. Der skal ikke være nogen undskyldning for ikke at komme til morgensang, hverken for kolleger eller for elever.

SAMARBEJDE

Overvej at slå dig sammen med en kollega, så en af jer spiller, og en ”fægter med armene” med børnene. Det er umuligt at styre bag et klaver.

Prik eventuelt et par kolleger, som du ved er sangglade, og som kan hjælpe med at tælle, vise fagter eller andet, der understøtter det musikalske.

HVOR OFTE?

Morgensang behøver ikke at være for alle hver dag. Det kan deles op, det kan være en gang om ugen eller en gang om måneden.

IGEN OG IGEN

Gentagelser er godt. Både rytmisk og i valg af sange. Det gør både elever og lærere trygge.

SANGVALG

Dansktopmelodier er gode, fordi det er nemme og genkendelige melodier, som er lette at lære, og børnene forstår ordene.

RESURSER

På dansksangdigital.dk ligger der masser af pædagogiske sange om børns hverdag og sange i kanon eller med forskellige stemmer.

Karen

Vita Rogentin

ENGLISH!

• Inspirerende læsehistorier i øjenhøjde

• Lydfiler til gratis download

• Selvinstruerende reflektionsopgaver

• Sproglige opgaver og chunks

• Masser af støttepunkter, gloser og ordbilleder

• Oplæg til skriftlighed

• Oplæg til mundtlig dialog

• Funktionel grammatik i Level 7 og 8

Med Stories from OUR LIVES får du og dine elever: Jeg ser arbejdsglæde i øjnene hos

• Understøttende visuelt materiale

• Et lækkert, motiverende layout

Mine elever får en oplevelse ud af læsehistorierne og kan huske indholdet længe efter.

Stories

Se den her

Pr. stk.

ekskl. moms og fragt

Anbefalinger

Historie

Lars Allan Haakonsen er lærer på Sindal Skole i Hjørring

Kommune og Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver.

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Illustration: Sidsel Sørensen

Forstå verden af i går

Det er ikke mange skønlitterære bøger, jeg får læst. Men den østrigske forfatter Stefan Zweig har efterhånden stjålet en del af min nattesøvn. Et af hans hovedværker er ’’Verden af i går’’. Den er skrevet i 1941, hvor Zweig grundet sit jødiske ophav var tvunget i eksil, og hans tidligere bøger blev brændt på nazisternes bål. I bogen ser Zweig tilbage på sit liv. Helt tilbage fra barndommens Wien, som var fyldt med fred, musik og kultur, men også 1. verdenskrigs ubeskrivelige rædsler og Hitlers magtovertagelse beskrives.

Bogen gav mig flere ahaoplevelser, og jeg vil i den grad bruge korte uddrag af den i min undervisning i de ældste klasser.

Beskrivelsen af inflationen efter 1. verdenskrig er så levende og letforståelig, at selv den mest ugidelige elev må blive interesseret. Mange andre passager i bogen er lige så gode, så find selv dine favoritpassager.

Zweig begik selvmord i fortvivlelse over situationen i Europa, året efter at denne bog blev udgivet, men heldigvis findes hans bøger stadig.

Holocaust fortalt i genstande

Vi fortsætter i samme spor, men bliver bogstavelig talt meget konkrete. Center for Undervisningsmidler (CFU) har deltaget i et stort projekt om blandt andet formidling af holocaust. Et af resultaterne af dette projekt er store genstandskasser, som nu kan bookes overalt i landet igennem CFU. Kassen består af mere end 20 vidt forskellige genstande, der på forskellige måder kan knyttes til holocaust.

En af disse genstande er et genoptryk af Billed-Bladet fra 2. oktober 1945. Ud over artikler om de amerikanske filmstjerners nyeste mode kunne læseren se reportagen fra udryddelseslejren Auschwitz. Det må have været noget syret (i mangel af bedre ord) at sidde ved damefrisøren og læse om stjerner i leopardkjoler og så på næste side læse om krigens værste modbydeligheder.

Til genstandskassen er udarbejdet en fremragende vejledning med masser af inspirationsopgaver og henvisninger til et hav af andre materialer, film og podcast.

Tyranner i ørerne

Det sker, om ikke hvert skoleår, så i ny og næ, at man møder elever, der er meget interesserede i historie, og hvad fodrer man så disse videbegærlige unge mennesker med?

Igennem de seneste år har DR-podcasten ’’Tyran’’ behandlet 11 af verdenshistoriens største slyngler med seks afsnit om hver. Mest kendt er nok Saddam Hussein, Lenin og Mussolini, men også mere eksotiske tyranner som Idi Amin, Papa Doc og Baby Doc tages under behandling. Fælles for udsendelserne er, at de er utroligt velproducerede og meget spændende opbygget.

Man kan også bruge enkelte uddrag af afsnit som et eksempel på en kulturteknik, og måske kan eleverne selv lave deres egen podcast. Disse kunne også omhandle nogle af de historiske personer, vi anser som helte. Så har man efterhånden et helt undervisningsforløb om skurke og helte – og hvordan går det egentlig til, at man ender som det ene eller det andet i historiebøger?

Du kan læse mere om kassen og/eller booke den på mitcfu.dk dr.dk – søg på tyran

Over halvdelen af de lærere, som i disse dage er censorer ved elevernes afgangsprøver, bruger mere tid, end de får løn for. Alligevel siger ni ud af ti i en ny undersøgelse, at de er glade for opgaven. Signe Woxen kalder den ’’et frisk pust’’ til sin lærergerning.

Lærere er begejstrede for at være censorer: ”Jeg bliver inspireret til

mit fag”

Ord: Amanda Frisk

Foto: Kristoffer Juel Poulsen

”Man får inspiration og faglig udvikling”. ”Man bliver skarp på krav og får inspiration til egen undervisning”. ”Det giver stort perspektiv på min egen skole og egen praksis”.

Sådan svarer lærere, når de bliver spurgt om, hvad det er, de godt kan lide ved at være censorer. I en ny undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen fortæller 92 procent af de lærere, der har været kommunal censor inden for de seneste tre år, at de har oplevet censorrollen som positiv eller meget positiv. Samme svar lyder fra 85 procent af de lærere, der er udpeget af

Børne- og Undervisningsministeriet som beskikkede censorer.

En af lærerne i undersøgelsen er Signe Woxen, som underviser i dansk og engelsk i 10. klasse på Tingagerskolen i Ringe. Hun oplever, at hun ofte kommer hjem med inspiration til sin egen undervisning.

”Som censor bliver jeg inspireret til mit fag i forhold til både pensum, didaktik og kommunikationen med eleven. Det kan være både tekster og billeder. Oplevelserne som censor har 100 procent været med til at forme mig professionelt, især i mine første år som censor”, siger Signe Woxen. Rollen giver et friskt pust til en rutinepræget hverdag. Som censor kan hun udfolde og udvikle sig på andre måder, end hun kan i sine daglige team.

”Jeg oplever nye ting og bliver konfronteret på andre måder. Jeg har arbejdet sammen med mine teamkolleger i ti år, så der kan hurtigt komme en forudindtagethed i dagligdagen”, siger Signe Woxen. I Danmarks Lærerforening nikker formand for overenskomstudvalget Morten Refskov genkendende til lærernes entusiasme for censoropgaven.

”Som censor får du mulighed for at sparre og videndele med kolleger, du får inspiration til dit fag, og du får samtidig mulighed for at give eleverne en god

oplevelse med at gå til eksamen. Det er helt klart noget af det, der motiverer”, siger han.

Kommunale censorer mangler tid Der er to typer af censorer i folkeskolen. Kommunale censorer, som er lærere, der som en del af jobbet i udskolingen er mundtlige censorer på andre skoler i nærområdet. Og statsligt beskikkede censorer – til mundtlige eller skriftlige prøver – udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet.

Lærerne i undersøgelsen udtrykker samme begejstring for de to typer af censorarbejde. Det giver inspiration, variation og ny viden. Men et frisk pust betyder ikke et pusterum, for censoropgaven tager meget tid.

De beskikkede mundtlige censorer kan forvente at bruge højst fire arbejdsdage per prøvetermin eksklusive forberedelse, oplyser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Som almindelig kommunal censor ved de mundtlige prøver får man ikke ekstra løn, men man kan få ekstra forberedelsestid. Hvor meget varierer fra skole til skole.

Og halvdelen af lærerne i undersøgelsen, som har været ude som kommunal censor inden for de seneste tre år, fortæller, at censorrollen kræver mere tid end den, de har fået tildelt.

”Jeg bruger langt mere tid til at forberede mig som censor end den tid, der reelt bliver

givet til det”, fortæller en censor i undersøgelsen. Og en anden supplerer: ”Der er ikke sat tid nok af til den grundighed, eleverne fortjener”.

Oveni ligger censorarbejdet samtidig med, at lærerne har travlt med at forberede og gennemføre afgangsprøver for deres egne klasser.

”Det er en opgave, der altid ligger på et træls tidspunkt, selv om den er på opgaveoversigten fra årets start. Det er jo ikke, fordi man mangler arbejde som dobbelt klasselærer, teamkoordinator og koordinator for diverse andre ting”, fortæller en lærer i undersøgelsen.

Signe Woxen har som regel to engelskhold og et danskhold oppe til mundtlig eksamen hvert år, hvilket betyder, at hun skal være censor cirka tre gange. På skolen, hvor hun arbejder, bliver lærerne tildelt 15 timers forberedelsestid til hvert censorat.

Der er dog stor forskel på, hvor meget forberedelsestid hver prøve reelt kræver. Signe Woxen fortæller, at mundtlig dansk er langt mere tidskrævende end mundtlig engelsk, så hun bruger noget af forberedelsestiden fra engelsk på at forberede prøven i dansk.

Beskikkede skal sikre ensartethed Beskikkede censorer er erfarne censorer, som har ansøgt og er blevet indstillet af deres skoleledere og derefter udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at varetage opgaven. De er censorer ved mundtlige prøver i andre dele af landet for at sikre ensartethed i prøveafholdelserne på landsplan.

En af dem er Birgitte Therkildsen, som har været beskikket censor til skriftlige og mundtlige prøver gennem 25 år. Hun valgte i sin tid at blive beskikket censor for at holde sig ajour med opgavetyper, opgaveformuleringer og de øvrige forhold omkring prøverne.

”Jeg har en følelse af, at det går nogenlunde lige op. Men det er jo ikke alle, der har det privilegium. Det kommer an på, hvilke fag man underviser i”, siger hun. …

Jeg får mulighed for at få et indblik i andres valg af metoder og materialer. Derudover kommer man ud og møder sine kolleger og ser andre skoler. Det kan jeg rigtig godt lide, da det giver et stort perspektiv på egen skole og egen praksis.

Lærer i undersøgelsen

Lærerne er glade for at være kommunale censorer

Hvad er din overordnede oplevelse af at være kommunal censor?

– og næsten lige så glade for at være beskikkede Meget

Hvad er din overordnede oplevelse af at være beskikket censor?

”For den mundtlige censurs vedkommende handler det om et godt samarbejde med lærere, indblik i opgivelser og danskfaglige tilgange og så selvfølgelig mødet med eleverne i prøvesituationen. Samlet set giver det mig overblik og mulighed for at videreformidle det – både form, indhold, muligheder og udfordringer – på kurser og i andre faglige sammenhænge”, siger hun. Som beskikket censor ved hun allerede, hvilke skoler hun skal være censor på i marts, modsat de kommunale censorer, der først får besked i slutningen af april, når fagene er blevet udtrukket.

”14. marts tog jeg kontakt til den lærer, som jeg skal være ude hos i år. Fordi hun ikke har prøvet det før, har vi haft nogle gode samtaler og skrevet frem og tilbage. Hun sender oversigter og forslag, og jeg kommenterer”, fortæller hun.

Forskellig forberedelsestid

Beskikkede mundtlige censorer modtager heller ikke ekstra løn, men ministeriet dækker udgifter til hotel og transport i forbindelse med prøver andre steder i landet plus et lille beløb til småudgifter og et beløb til kost. Birgitte Therkildsen undrer sig over, hvor forskelligt det er fra kommune til kommune, hvor mange timer der er afsat til censoropgaven ved de mundtlige prøver.

”Der er nogle uretfærdigheder i tidsfordelingen, som kommer af, at det er lokalt

Om undersøgelsen

Fagbladet Folkeskolen har i samarbejde med Danmarks Lærerforening gennemført en undersøgelse af lærernes oplevelser af arbejdet som censor i perioden 6. til 18. marts 2025. 1.276 lærere har besvaret undersøgelsen.

I alt har 557 af de adspurgte i undersøgelsen svaret ja til, at de inden for de seneste tre år har varetaget opgaven som censor og/eller eksaminator ved afgangsprøver i folkeskolen.

bestemt, og at antallet af eksaminationer per dag er forskelligt. Danmarks Lærerforening har ikke gjort så meget for, at det skal være fælles, så det bliver aftalt lokalt. Jeg synes ikke, at det er retfærdigt alle steder”, siger Birgitte Therkildsen.

Hos Danmarks Lærerforening understreger formand for overenskomstudvalget

Morten Refskov, at fagforeningen gerne ville fastlægge centrale bestemmelser for arbejdstiden som censor.

”Når vi ikke har et centralt fastsat timetal på opgaverne som censor, handler det om, at vi siden 2013 har mødt en arbejdsgiver, der overhovedet ikke har været interesseret i centrale bestemmelser på arbejdstiden”, siger han og fortsætter:

”Vi har i Danmarks Lærerforening naturligvis haft stor interesse i, at det her bliver …

Skolerejser til gode priser

Jeg får ofte inspiration til min egen undervisning af at være ude på andre skoler og se, hvordan de griber prøverne an. Ellers bliver jeg bekræftet i, at vi selv har fat i den lange ende. Uanset hvad er det berigende at komme lidt rundt.

Tag klassen med på tur til udlandet

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi. Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Kontakt os i dag:

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Læs mere på benns.dk/studietur

Find flere destinationer

Populære skolerejser

Lærer i undersøgelsen

fastsat centralt, men det er arbejdsgiversiden som sagt ikke interesseret i”.

Lønnen lod vente på sig De beskikkede skriftlige censorer modtager betaling svarende til, hvor mange besvarelser de bedømmer, ud fra en rettenorm, og de beskikkes for en periode på tre år. Men heller ikke den opgave er der reelt tid nok til, fortæller lærerne i undersøgelsen.

”Retteopgaven som beskikket skriftlig censor kan ikke varetages forsvarligt med den nuværende akkord”, skriver en censor.

Dertil kommer, at der sidste år var problemer med udbetalingen af løn, og nogle af de beskikkede censorer fik først løn midt i september, hvor de tidligere har fået den 1. eller 15. juli. Forsinkelsen skabte utilfreds-

Kommunale og beskikkede censorer

En censors rolle er først og fremmest at sikre, at eksamen forløber efter reglerne, så eleverne får en retfærdig eksamination. Der findes to typer censorer:

Kommunale censorer: Kommunale censorer er lærere, der som regel selv skal have en klasse op til eksamen det år. De indgår i en kommunal censorring, hvor de bliver udsendt til en anden skole i kommunen. Det kaldes en ring, fordi skolerne som udgangspunkt skal sørge for, at to lærere ikke bliver censorer for hinanden. De kommunale censorer bedømmer kun mundtlige eksaminer.

Statsligt beskikkede censorer: Den anden type censorer er erfarne censorer, som har ansøgt, er blevet indstillet af deres skoleleder og udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at bedømme enten mundtlige eller skriftlige prøver. De er altid censorer i andre landsdele, end hvor de selv underviser. For at blive beskikket censor skal lærerne have undervist i faget i minimum tre år og inden for de seneste tre år have ført en klasse til afgangsprøve. De kan deltage i et årligt kursus for beskikkede censorer. Formålet med de beskikkede censorer er at sikre ensartethed i prøveafholdelserne på landsplan. Statsligt beskikkede censorer beskikkes i en periode på tre år.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

hed blandt de beskikkede censorer, hvilket også er tydeligt i undersøgelsens besvarelser. Som en af lærerne fortæller:

”Jeg er stoppet som skriftlig censor, da det simpelthen er et for bøvlet system, når man skal indberette løn og så videre”.

Hos Danmarks Lærerforening fortæller Morten Refskov, at de beskikkede skriftlige censorers løn fremover forventes at komme mellem september og oktober.

”Det væsentlige i den forbindelse er, at der er klare linjer, så lærerne ved, hvornår de får betaling for det arbejde, de har udført”, siger han.

Censorrollen er blevet vigtigere

Generelt er formålet med censorer, at de skal fungere som kvalitetskontrol og sikre retfærdige og ordentlige eksaminer, fortæller lektor på Via UC Solveig Troelsen, som har skrevet ph.d. om den skriftlige afgangsprøve i dansk.

”Eksaminators rolle under en mundtlig eksamen er at sørge for, at eleven får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan. Censors opgave er at holde øje med, at det sker, og at alle regler overholdes”, fortæller hun.

Tidligere vurderede både læreren og en censor elevernes aflevering til afgangsprøven. Hvis de ikke var enige, skulle læreren tage kontakt til censor for at votere. Men siden 2016 har det udelukkende været en beskikket censor, der bedømmer de skriftlige opgaver.

”Der har været utrolig meget kritik af den ordning, fordi den er ekstremt upålidelig. På trods af at karaktererne er fuldstændig afgørende for elevernes fremtidsmuligheder”, siger Solveig Troelsen.

Hun mener, at censorrollen er blevet gradvist vigtigere, i takt med at afgangsprøverne har fået større betydning for elevernes uddannelsesmuligheder.

Frem til 2006 var afgangsprøverne ikke obligatoriske, og en egnethedsvurdering afgjorde, om eleverne kunne komme ind på en gymnasial uddannelse efter folkeskolen.

Det er en måde at udvikle sig på, som man ikke kan gøre til daglig i sit eget team. Når man er ude som censor, åbner der sig en ny og større verden i forhold til det fag, man underviser

i.

Lærer i undersøgelsen

Men med skolereformen i 2015 blev det for første gang prøveresultatet, der afgør, om eleverne kan starte på en ungdomsuddannelse.

Og en politisk aftale om en ny erhvervsog professionsrettet gymnasieuddannelse har vedtaget, at eleverne fra 2030 skal opnå et gennemsnit på 6 i de afsluttende standpunktskarakterer og til prøverne for at være egnet til STX.

Når Solveig Troelsen har talt med fokusgrupper af censorer, har hun været overrasket over, at de ikke føler større pres over, at karakteren har afgørende betydning for elevernes fremtidsmuligheder.

”De synes, at det er alvorligt og vigtigt, men de synes faktisk ikke, at det er skræmmende”, fortæller Solveig Troelsen.

Lærer på Tingagerskolen Signe Woxen oplever heller ikke, at der er lagt yderligere pres på censorerne.

”Jeg har i hvert fald ikke haft en oplevelse af, at vi nu skal tænke mere over, hvilke karakterer vi giver. Jeg tror heller ikke, at eleverne er blevet mere opmærksomme på karakterer. Det har de altid været”, siger hun. ˟

amfr@folkeskolen.dk

DMI OG RIGSARKIVET INVITERER UDSKOLINGEN

ÆGTE KLIMADATA

GRATIS OG NEMT LÆRINGSMATERIALE

DIGTILMELD NU! ALT GRATISER

Mytetjek: Passer det, at første

elev

aldrig får 12?

Det kan være en udfordring at finde rundt i regler og kutymer for arbejdet som censor. Vi har samlet otte påstande og søgt svar hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og hos CFU-konsulent og erfaren beskikket censor, lærer på Overlund Skole i Viborg Finn Bangsgaard.

Ord: Amanda Frisk

Karakteren -3 bliver aldrig brugt

”Eleven skal stå tidligt op for at få -3. Man bruger kun den karakter, hvis eleven siger nærmest ingenting”, fortæller Finn Bangsgaard. Kriterierne for at give -3 er, at eleven slet ikke kan svare på spørgsmål, og præstationen er helt utilstrækkelig.

”Det er en undtagelseskarakter. Jeg tror, jeg har givet -3 en enkelt gang, hvor man ikke kunne få eleven til at sige noget som helst”.

Første elev får aldrig topkarakter

”Nej, det passer ikke. Karakteren fastsættes ud fra vurderingskriterier, som man udfylder i skemaer. Som purung lærer hørte jeg om, at der var nogle, der ventede til nummer to eller tre med at give topkarakter, indtil man havde fundet niveauet”, siger Finn Bangsgaard og tilføjer: ”Vi lærere kan godt have nogle 'plejere', som vi har dyrket og hørt så tit, at vi er sikre på, at de også står et eller andet sted”.

Man arbejder gratis

som censor

Det er kun de beskikkede skriftlige censorer, der får ekstra løn. De modtager betaling svarende til, hvor mange besvarelser de bedømmer, ud fra en rettenorm.

Kommunale censorer og beskikkede mundtlige censorer får kun deres almindelige løn, men de beskikkede mundtlige censorer får dog dækket udgifter til hotel og transport i forbindelse med prøverne plus et lille beløb til småudgifter og et beløb til kost fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Man må ikke være censor hos en lærer, der lige har været ens censor

Når censorarbejdet fordeles, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for to år, oplyser Stuk.

Derudover må man ikke være censor på den skole, hvor man selv er ansat.

Ikke desto mindre fortæller hver femte af de godt 500 censorer, der har besvaret fagbladet Folkeskolens undersøgelse, at de har oplevet sådan et bytte.

Man bliver slet ikke klædt på til at være censor

Som kommunal censor får man ikke et egentligt kursus. Men Stuk holder webinarer om relevante emner, for eksempel gennemgang af prøvevejledninger.

De beskikkede censorer bliver tilbudt et årligt kursus. De første mange år, Finn Bangsgaard var beskikket censor, var kurserne fysiske.

”Under corona begyndte man at holde dem online på Teams, og det er man så fortsat med bagefter”, siger Finn Bangsgaard.

I år bliver kurserne afholdt fysisk for første gang i flere år.

Man klager, hvis eksaminator ikke har styr på opgivelserne

Hvis censor vurderer, at der er grund til at klage, skal man udfylde en formular og sende den til skolens leder. Lederen sender indberetningen til Stuk med en udtalelse. Styrelsen behandler indberetningen og sender en tilbagemelding til skolen.

Finn Bangsgaard understreger dog, at censor skal forsøge at hjælpe læreren med at rette op på problemerne.

”Først og fremmest handler censorrollen om at klæde lærere og elever bedst muligt på. Så man snakker med læreren om, hvordan det kan blive bedre til næste gang. Hvis læreren så ikke lytter, så går man ind til skolelederen”, siger han.

Nogle lærere får flere timer til at være censor end andre

De kommunale censorer får tildelt tid til censoratet af skolen, de arbejder på. Fordi det er lokalt bestemt, vil mængden af afsat tid variere fra skole til skole. De beskikkede mundtlige censorer kan forvente at bruge højst fire arbejdsdage på mundtlig censur per prøvetermin eksklusive forberedelse og eventuelt tilbageløb, oplyser Stuk.

Censor får altid lækker frokost

”Njaa, man kan få en lækker frokost, hvis man er så heldig, at eksamen foregår på en skole med varm mad. Ellers er det ofte koldt, fordi man ikke ved, hvornår folk indtager det. Derfor får censorer tit en sandwich”, fortæller lærer Finn Bangsgaard.

”Lærerne er jo temmelig taknemmelige, fordi alternativet er deres egen sure madpakke, så der skal ikke så meget til at gøre os glade”, siger han.

Det er naivt at tro, at eleverne ikke bruger AI til prøven”

Den teknologiske udvikling har ændret mulighederne for at snyde til grundskolens afgangsprøver. Lærerne fortæller om nye tiltag på skolerne.

Ord: Amanda Frisk

Foto:

Tomas Bertelsen og

Tor Birk Trads

Firewalls, overvågning af computere og flere eksamensvagter er nogle af de initiativer, de danske folkeskoler tager for at forebygge snyd ved afgangsprøverne.

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og AI-redskaber som ChatGPT gør det nemmere for eleverne at få hjælp til skoleopgaver. Men hvor stort er problemet med snyd ved folkeskolens afgangsprøver egentlig?

”Jeg ser det ikke som et kæmpe problem, men jeg tror, at der er flere, der kan snyde, fordi det kan være sværere at blive opdaget”, siger dansklærer på Virupskolen i Aarhus Trine Hemmer-Hansen.

En undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen blandt 1.276 af Danmarks Læ-

rerforenings medlemmer viser, at næsten hver tredje lærer, der har været censor, eksamensvagt og/eller eksaminator, oplever, at der er mere snyd ved afgangsprøverne i dag end tidligere. Lidt under halvdelen vurderer, at der ikke er mere snyd i dag. Samtidig svarer en femtedel, at skolen, de arbejder på, har iværksat særlige tiltag for at forebygge snyd. Lidt under en fjerdedel svarer, at der ikke er iværksat sådanne tiltag.

Det er blandt andet initiativer som apps, der overvåger elevernes computere i realtid, vagter i forberedelseslokalet, flere vagter til skriftlige eksaminer og firewalls, der spærrer specifikke hjemmesider som ChatGPT og sociale medier.

”Mobiler skal være på flytilstand. Skærme skal være vendt ind mod midten af lokalet, så man kan se dem hele tiden. Vi tjekker op på mistanker om snyd via kommunens it-afdeling. Vi ’snyder’ eleverne ved at sige, at netværket er overvåget, så vi kan se, hvis de tilgår noget, de ikke må”, fortæller en af de adspurgte i undersøgelsen.

Lige nu måler vi ikke det, vi tror, vi måler.

Vi tester ikke elevernes

evne til at fordybe sig.

Vi tester deres evne til at huske det, som AI siger, at de skal sige.

Thomas

Balle Roswall, lærer på Nordsjællands Efterskole

Syv eksempler på tiltag mod snyd

• Flere eksamensvagter til de skriftlige prøver

• Anvendelse af programmer, der lader skolen se historikken

• Firewall eller lignende, der kan blokere for specifikke hjemmesider

• Øget kontrol over, hvilke hjemmesider elever tilgår

• Mobiler må ikke komme med ind i forberedelses- og eksamenslokalet

• Ekstra klar kommunikation over for eleverne i forhold til reglerne

• Grupper for elever med eksamens- eller præstationsangst.

”Vi forsøger at sætte firewall op på dagen, så eleverne ikke har lige så stor mulighed for at tilgå uønskede sider som for eksempel ChatGPT”, svarer en anden.

Sværere for lærerne at opdage snyd Skolen, som Trine Hemmer-Hansen arbejder på, har indført forskellige regler, der gør det sværere at snyde til de skriftlige prøver.

For eksempel har lærerne mulighed for at tjekke historikken for opgavedokumentet. Eleverne afleverer mobilerne, inden prøven begynder, så de ikke kan kommunikere, når de er på toilettet. Computere skal vende mod eksamensvagterne. Alle skal aflevere i et specifikt program, så man blandt andet kan se, om der er blevet kopieret store mængder tekst ind.

Lærerne kommer dog ikke i berøring med de afleverede opgaver, da det siden 2016 kun har været en beskikket censor, der vurderer de skriftlige opgaver. Dermed er det sværere for lærerne at vurdere, om elevernes opgaver ligger langt fra deres almindelige niveau.

Trine Hemmer-Hansen mener, at lærerne vil studse over det, hvis deres elever går flere karakterer op. I det tilfælde kan de få adgang til eksamensopgaven for at tjekke den.

”Jeg har ikke oplevet det. Men hvis der er en elev, hvis karakter undrer mig, så vil jeg undersøge det nærmere. For jeg mener, at de skal have, hvad de fortjener”, siger Trine Hemmer-Hansen.

ChatGPT udvikler sig hurtigt

Dansklærer Thomas Balle Roswall fra Nordsjællands Efterskole mener ikke, at det er realistisk, at lærerne vil tjekke opgaven.

”Jeg tvivler på, at der er ret mange lærere, der vil undersøge, hvorfor eleven har fået en så god karakter. Jeg tror bare, at de vil tænke, at eleven havde en god dag”, siger Thomas Balle Roswall og tilføjer:

”Selv hvis lærerne undersøger det, hvad vil de så gøre? Hvordan vil de bevise, at der er brugt AI? Den tekst, AI har skrevet, er unik – den findes ingen andre steder. Det bliver ord mod ord, og man dumper trods alt ikke elever på mistanker”.

Jeg ser det ikke som et kæmpe problem, men jeg tror, at der er flere, der kan snyde, fordi det kan være sværere at blive opdaget.

Trine Hemmer-Hansen, lærer på Virupskolen

Han mener, at adgangen til AI har ændret mulighederne for at snyde markant.

Hvis en elev beder AI om at producere en opgave og prompter den, så opgaven bliver skrevet som en 16-årig, er det ikke muligt at spore, at den er skrevet af kunstig intelligens – selv ikke for AI’en.

”Der er sket en stor udvikling bare det seneste år. AI-redskaberne er blevet meget bedre, særligt på dansk. Det er for naivt at tro, at det ikke bliver brugt”, siger Thomas Balle Roswall.

Er det muligt at bruge ChatGPT til den skriftlige prøve uden at blive opdaget?

”Jeg tror bestemt, at snyd bliver opdaget i nogle situationer. Men det er ikke umuligt, og jeg tror, at sandsynligheden er større til de mundtlige prøver”.

AI kan bruges til forberedelse

Til de mundtlige eksaminer vil der være forskellige muligheder for at omgå reglerne i de forskellige prøveformer. Til prøveform B i dansk, som er den mest benyttede, trækker eleverne et fordybelsesområde, og så har vedkommende halvanden til to måneder til at forberede sig på en analyse

af en prøvetekst, som skal vare ti minutter. Efterfølgende er der yderligere ti minutters samtale om teksten, hvor eleven kan uddybe analysen.

I fordybelsesperioden er det ikke muligt at kontrollere, hvilken hjælp de får til at forberede sig. Men Trine Hemmer-Hansen mener, at det er hendes opgave at opdage, om eleverne selv har lavet analysen.

”Jeg kender mine elevers kompetencer, og hvis de pludselig leverer en analyse på et helt andet niveau, end de plejer at præstere på, så har jeg mulighed for at bede dem om en uddybning. På den måde kan jeg vurdere, om de selv har lavet analysen eller ej”, siger Trine Hemmer-Hansen.

Thomas Balle Roswall mener ikke, at det er muligt at identificere, om eleven har forberedt sig med hjælp fra AI.

”Lige nu måler vi ikke det, vi tror, vi måler. Vi tester ikke elevernes evne til at fordybe sig. Vi tester deres evne til at huske det, som AI siger, at de skal sige”, siger læreren.

Brug af AI er imod reglerne

Nogle vil argumentere for, at prøveform B altid har givet eleverne mulighed for at få hjælp fra omverdenen. Hvordan er det anderledes nu, hvor AI er kommet ind i billedet?

”Man kan godt argumentere for, at eleverne er blevet mere ligestillede. Hvis eleven har forældre, der selv er dansklære-

re eller akademisk uddannede, så vil eleven sandsynligvis få mere kvalificeret hjælp derhjemme”, siger Thomas Balle Roswall. Men det er ikke tilladt at bruge AI-værktøjer til afgangsprøverne i grundskolen. I maj 2023 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe, der skulle undersøge konsekvenserne ved at bruge ChatGPT og andre AI-værktøjer blandt andet til afgangsprøverne i grundskolen.

Da deres anbefalinger kom i april 2024, opfordrede de blandt andet til, at prøveformer, der gør det muligt at snyde, skal begrænses. Samtidig skal prøveformerne kunne ændres hurtigt og tidligere, så det tilpasses ny teknologi.

Thomas Balle Roswall mener, at Børneog Undervisningsministeriet burde lave prøveformen om. Samtidig understreger han, at det er vigtigt, at lærerne står sammen i at understrege, at der er brug for forandring.

”Hvis vi siger til ministeriet, at brugen af AI til de mundtlige prøver gør eleverne mere ligestillede, så kan vi jo ikke forbyde AI. Så skal vi i stedet tillade AI og så ændre prøven”, siger læreren.

Thomas Balle Roswall opfordrer alle lærere til selv at afprøve AI-redskaberne, så de forstår, hvor avancerede de er. ˟

amfr@folkeskolen.dk

Kan vat brænde?

Kan ledningssalat være brandfarligt?

Lær dine elever om brand

Gratis undervisningsmaterialer til indskolingen og mellemtrinnet

Lær om brand i 0. - 1. klasse

Vores undervisningsmateriale gør det sjovt at blive klogere på brand. Et forsøgssæt med fyrfadslys og forskellige materialer sætter fut i undervisningen.

DANSKE BEREDSKABER

Bliv Brandsmart i 4. - 6. klasse

Nyt undervisningsmateriale engagerer eleverne gennem film og forsøg. Klassen skal løse dilemmaer om ild, røg og brand sammen med vennerne Martha og Charlie og brandmanden Thomas.

Læs mere og bestil undervisningsmaterialer her

SOPHUS SER MED FINGRENE

Der er ikke noget, der er ’’bare lige’’, når Sanne Petersen og Thomas Holm-Petersen underviser Sophus. Han er stort set blind, har nedsat hørelse og en autismediagnose. Men han har taget et kvantespring i sin udvikling i skolen både fagligt og socialt, fortæller lærerne.

Ord: Henrik Stanek

Foto: Michael Drost-Hansen

Det kan være svært nok at se himmelrummets sorte huller for sig som seende, men hvad gør man, hvis man kun kan skelne mellem lys og skygge?

Det kan 17-årige Sophus fra specialskolen Kløver-Skolen i Sønderborg svare på. Han har mistet så meget af sit syn, at han reelt er blind.

”Jeg læner mig op ad de bøger, jeg hører. Det sorte hul er svært, men det bliver forklaret med, at der er helt sort

i midten, og så er der lysende gas og støv udenom. Andre gange tænker jeg på simple figurer som cirkler for at kunne se for mig, hvordan to planeter bevæger sig i forhold til hinanden. Så skal jeg ikke have hele solsystemet i hovedet”.

Det var netop det, at man er nødt til at forestille sig, hvordan der ser ud i rummets afkroge, der vækkede hans interesse for astronomi.

”Man kan komme så langt ud i rummet, at vi ikke har billeder af det. Det er

spændende, vildt og sejt at høre om”, siger Sophus.

Sophus går i 10. klasse på specialskolen i Sønderborg. Skolen underviser elever med vidt forskellige særlige behov, men det er usædvanligt, at den har en elev med dobbelt sansetab. Sanne Petersen er klasselærer for Sophus, og hendes kendskab til astronomi kan ligge på et meget lille sted.

”Sophus er ikke dygtig til at se, men han er meget tålmodig, når han fortæller mig om sorte huller og om lyden i hullerne”, siger hun anerkendende.

Sophus har gradvist mistet synet på grund af en cyste i hjernen og en ukendt genfejl. Han har også meget svært ved at høre. Derfor har hans lærere en mikrofon hængende i en snor om halsen, når de underviser ham.

Herfra sendes deres tale til hans høreimplantater. Derudover har han autisme. Men kognitivt er han velfungerende, og hans interesse for astronomi har ført til, at han deltager i fysik. Og det betyder ikke, at han kun kan tale om sol, måne og stjerner, understreger Thomas Holm-Petersen, som primært underviser Sophus i matematik.

”Flere af vores elever har særinteresser –vi har for eksempel en, som kun vil tale om fly. Der har Sophus en bredere almenviden. Han har lyst til at lære, og han har en god hukommelse. Det gør det for eksempel lettere at sige tal, han skal regne på, hvor nogle ville glemme de første tal, inden vi var færdige med de sidste”.

Taktile tal hjælper Sophus på vej Thomas Holm-Petersen stiller en stationær computer på bordet foran Sophus, løfter kabinettet af og tager komponenter ud, så Sophus kan føle på dem.

”Det her er ram”, konstaterer eleven og får medhold af sin lærer.

”Sophus spurgte, om vi ikke kunne høre en podcast om computere, men det nemmeste er, at vi skiller en ad. Det er den måde, jeg selv har lært det på”, fortæller Thomas Holm-Petersen.

Sanne Petersen skulle på et tidspunkt forklare Sophus om kassettebånd og båndsalat. Så måtte hun i kælderen efter gamle videobånd.

”Sophus har brug for at røre ved tingene. Som han selv siger, så ser han med fingrene. Han er ikke sværere at undervise end andre elever, men han er anderledes at undervise”, siger hun.

Det gælder også i matematik, hvor Thomas Holm-Petersen stiller en æske med hvide tal, tegn og bogstaver foran Sophus.

… De begynder med romertal. Sophus kender tallene fra et til ti, men da han skal skrive syv, lægger han de to I’er foran V’et, og så står der tre. Men hurtigt får lærer og elev talt sig frem til, at V’et skal ligge forrest. De taktile redskaber hjælper Sophus til at holde rede i tallene.

”Jeg kan tage et tal ad gangen og mærke efter. Det gør det lettere at overskue en opgave, som er for kompliceret til, at jeg kan have den i hovedet”, forklarer han. Et er tal, noget andet er geometriske figurer. Det er der også råd for. Det bedste ville være at bruge papir, hvor tegnede figurer fremstår som relieffer, men svulmepapir

er dyrt og kan kun bruges én gang. I stedet tyer Thomas Holm-Petersen til en blå plastikplade med knopper, som man kan spænde en elastik omkring.

Han former et kvadrat over 12 felter og beder Sophus om at danne et rektangel med samme omkreds. Sophus føler sig frem og placerer elastikken, men opdager hurtigt, at han har lavet rektanglet for lille. Han skynder sig at udvide elastikken, så den dækker over yderligere to felter.

”For to år siden kunne du kun regne med plus, minus, gange og dividere. Nu skal du til eksamen i skriftlig matematik”, lyder det opmuntrende fra Thomas Holm-Petersen forud for årets prøve i 10. klasse. Det er første gang, Sophus skal deltage i en eksamen.

Forbereder sig med bind for øjnene Sanne Petersen og Thomas Holm-Petersen har undervist Sophus i henholdsvis seks og tre år. Det har krævet tilvænning at kunne tilrettelægge undervisningen, så den passer til Sophus’ særlige situation med dobbelt sansetab.

”Jeg er vant til at være visuel i matematik, så jeg har skullet øve mig i ikke at sige: ’Se her’. De fire regnearter kan nok gå, men det er noget andet, når man skal tale om hældninger”, siger han.

Over tid har lærerne aftalt med Sophus, at de skal tale på en måde, så han kan danne indre billeder.

”Fordi Sophus tidligere har været seende, har han stadig en idé om, hvordan verden ser ud,” uddyber Sanne Petersen. Det hjælper også, at Sophus kan bruge appen Be My Eyes. Thomas-Holm-Petersen demonstrerer den ved at tage et billede af en termokande, hvorefter appen fortæller, at kanden er sort, har en hank til venstre og en tud til højre, og at der ligger et stykke papir på bordet ved siden af kanden.

”Appen giver så gode forklaringer, at jeg tit bruger den til at læse opgaven op, når Sophus for eksempel skal lave et diagram. Han skal lære det samme som alle andre. Vi kan ikke sige, at han ikke skal arbejde med grafer og diagrammer, fordi han er blind”.

Sanne Petersen underviser Sophus i historie. Det gør hun blandt andet med dokumentarer, og nogle gange forbereder hun sig med bind for øjnene.

”Vi andre kan se, at der bliver smidt bomber hen over København, men Sophus hører kun lyden, og det er ikke rart, når det pludselig brager. Jeg har siddet med bind for øjnene for at forstå, hvor meget lyde kan forstyrre, når man ikke kan se, hvor de kommer fra”, fortæller hun.

Hun husker, hvordan hun tit måtte minde sin kollega om at tænde for mikrofonen, da han begyndte at undervise Sophus. Men lige så stille lærte Thomas Holm-Petersen og Sophus hinanden at kende.

”Selv om Sophus har autisme, er han virkelig tålmodig med os. Nogle gange kan vi se på ham, at vi har trådt i spinaten, og så ved vi, at vi skal gøre det anderledes. Vi har en fast struktur og et fast skema for Sophus, og hvis en af os er syge, kan der ikke bare komme en vikar ind, som ikke kender hans behov. Der er ikke noget, som er ’bare lige’ med Sophus”, siger Thomas Holm-Petersen.

Sophus er ude i frikvartererne

Sanne Petersen har været på kursus på Synscenter Refsnæs i Kalundborg, men lærerne har som sådan ikke ekstra uddannelse i døvblindhed. De trækker på skolens logopæd, og fire gange om året mødes de med kommunens tale-høre-konsulent om, hvordan de kan gøre deres undervisning taktil. De sparrer også med Sophus’ hørekonsulent på sygehuset og samarbejder med specialrådgivningsorganisationen Viso. Konkret er det Specialrådgivningen for Døvblinde i Aalborg, som indgår i forløbet.

”Viso gør det lettere at forstå, hvad det betyder, at Sophus har dobbelt handicap. I begyndelsen famlede vi i blinde. Ja, det er måske et dårligt udtryk, men samarbejdet med Viso har gjort os bedre til at tænke ud af boksen”, siger Sanne Petersen.

Hvor de to lærere let kan komme til at fokusere på deres undervisning, tænker Viso i helheder og forholder sig for eksempel også til toiletbesøg og frikvarterer.

”Med flyvende bolde og børn, som løber omkring, er frikvarteret ikke det letteste sted at være, når man er blind, men Sophus sidder nu udenfor og hører lydbøger. Der er i det hele taget sket en kæmpe udvikling, hvor han er gået fra udelukkende at få en til en-undervisning i eget rum til nu også at være sammen med klassen”, fortæller Thomas Holm-Petersen.

Sophus er i det hele taget blevet mere social. Han spiller kort med en pige fra klassen, og han nørder med en anden

klassekammerat om, hvor mange kugler man kan flytte i kalaha, uden at det bliver modstanderens tur.

På tomandshånd med professor

Souschef og afdelingsleder Jesper Qvist deler Sophus’ interesse for naturvidenskabelige podcasts og kalder ham for et godt eksempel på, hvor godt det kan gå, når en elev får den rette støtte.

”Hvis man giver Sophus de rigtige rammer at trives i, har han forudsætninger for at blive til hvad som helst”, siger Jesper Qvist.

Sophus ved godt, hvad han drømmer om.

”Astrofysiker”, kommer det prompte. ”Det vil jeg gå efter. Det kræver både en hel del matematik og fysik, og at jeg får hjælpemidler til at forstå matematik og astronomi visuelt”.

På initiativ af Jesper Qvist har Sophus været til foredrag med Anja C. Andersen, som er professor i astrofysik på Niels Bohr

Institutet i København. Bagefter havde han hende på tomandshånd i halvanden time.

”Vi talte om den niende planet, som hun mener eksisterer derude et sted. Jeg spurgte også, om vi mister vores måne på et tidspunkt, for den flytter væk fra os med et par meter om året. Hvis månen forsvinder,

vil det påvirke vores tidevand, og jordens bane vil blive mere usikker. Jeg går ud fra, at der også vil være en del, som bliver kede af, at de ikke længere kan se månen”, siger Sophus, som selv kunne iagttage den, da han var yngre.

Det var stort for ham at møde professoren.

”Hun er rigtig god til at formidle, så jeg kan lære meget af det, hun siger. Jeg føler det som en anerkendelse, at hun gav sig tid til at tale med mig”.

Anja C. Andersen er kendt for at kunne engagere sit publikum. Det er præcis det, der skal til for at fange Sophus’ opmærksomhed, oplever hans lærere.

”Hvis vi er begejstrede for det, vi underviser i, kan vi få de fleste med. Sophus kan lide matematik og historie, som Sanne er god til, og i fysik følger han en bestemt klasse og er med til at gennemføre forsøg.

Hans personlige hjælper følger med ham op i klassen og flytter stolen for ham, hvis han skal skifte plads. Den slags tager man let for givet, når man selv kan se”, siger Thomas Holm-Petersen om den pædagogmedhjælper, Sophus har tilknyttet.

Sophus er glad for at gå i skole. Han synes, både at han lærer noget, og at undervisningen er blevet mere varieret.

”Jeg er overrasket over, hvor godt jeg kan lide matematik. Det kom, da jeg fik Thomas. I en periode havde jeg Sanne, men hun er ikke rigtig matematiklærer. Hun er

til gengæld god til historie, fordi hun selv går op i det. Det er fedt at høre én fortælle, som selv synes, det er spændende”.

Sophus må ikke ende på førtidspension Som andre elever har Sophus udviklet sig glidende, men de seneste år har han taget et stort ryk.

”Der er sket meget for Sophus og hans selvforståelse. Han har altid haft nedsat syn, men det har været svært for ham at vide, at han ville miste synet helt. Tidligere havde vi gule streger på trappetrinene, men da han ikke længere kunne se dem, fandt vi på at sætte knapbatterier fast med gaffatape på gelænderet, så han kan mærke sig frem”, siger Sanne Petersen om Sophus, som har accepteret, at han har flere handicap.

Efter sommerferien begynder han på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, som så skal planlægge, hvad der videre skal ske i hans udvikling.

Kløver-Skolen i Sønderborg

Kløver-Skolen ligger på Alssiden af Sønderborg og underviser elever med autisme, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, generelle indlæringsvanskeligheder, kognitive og kommunikative vanskeligheder og socio-emotionelle vanskeligheder.

Undervisningen foregår på små hold, og lærere og pædagoger arbejder sammen om at skabe læringsrummet. Dagen veksler mellem boglige og praktiske aktiviteter, og visuelle støttesystemer skaber struktur og forudsigelighed for eleverne.

Eleverne får socialkognitiv træning, hvor de øver sig i strategier til at omgås andre, og skolen gør hver enkelt elev opmærksom på egen fremgang såvel fagligt som socialt.

Skolen har cirka 170 elever fordelt på to matrikler.

”Vi har lagt et fundament, og så kommer Sophus’ fremtid an på de næste skridt. Vi kan godt se ham som astrofysiker, men det er ikke nok at have lyst, vilje og forståelse. Sophus har ikke en fuld afgangseksamen og er heller ikke alderssvarende fagligt, blandt andet fordi han skal træne andre ting. For eksempel går han tur med sin hjælper hver dag for at træne sin mobilitet, så han kan føres sikkert rundt i verden. Der findes forhåbentlig en kattelem til ham, så han fortsat kan udvikle sig fagligt, for det værste vil være, at han får tildelt førtidspension og ender i en lille mørk lejlighed”, siger Thomas Holm-Petersen.

Sanne Petersen vurderer, at Kløver-Skolen afslutter Sophus’ skoletid et godt sted.

”Det har været fantastisk at følge hans udvikling. Sophus har taget et kvantespring både fagligt og socialt. Jeg håber inderligt, at han lander på den rette hylde og bliver lykkelig”, siger klasselæreren. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Lejrskole i Helsingør

40x 6-personers feriehuse

Bøgehytten med plads til 36 overnattende

Bo midt i skoven - tæt på by og strand

Helsingør Ferieby i Nordsjælland er beliggende i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og i gåafstand til indkøb, transport, strand og Helsingør by. Med spændende seværdigheder, kultur, natur og historie lige udenfor døren er Helsingør Ferieby den perfekte base for et lejrskoleophold. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt. I samarbejde med Skoletjenesten har vi nøje udvalgt forslag til læringsoplevelser for eleverne. Tag f.eks. på udflugt til Kronborg Slot, Louisiana, M/S Museet for Søfart og Kulturværftet.

I Helsingør Ferieby kan lærere og elever både overnatte i de 40 smukt beliggende 6-personers feriehuse med køkken og bad eller samles i Bøgehytten, vores nye 375 m2 store lejrskolebygning med opholdsrum, spisesal, storkøkken, separate lærerværelser og værelsesgang til 32 elever med 4 hyggelige sovesale, baderum og toiletter. Derudover har vi bl.a. legeplads, bålpladser, petanquebaner, diverse sportsudstyr og en 68.000 m2 stor naturgrund, som frit kan benyttes. Skulle behovet opstå, kan I leje vores store separate undervisningslokale med alt i AV-udstyr.

Priseksempler

Leje af Bøgehytten (op til 36 pers.)

3 dage, 2 nætter: 12.500 kr.

4 dage, 3 nætter: 15.000 kr.

Leje af 6-personers feriehuse

3 dage, 2 nætter: 1.990 kr. pr. feriehus

4 dage, 3 nætter: 2.985 kr. pr. feriehus

Alle priser er inkl. moms, el, vand, internet og slutrengøring.

Pakker med håndklæder og linned kan tilkøbes.

Mistrivsel: Skolen føles som at være

soldat i et skilderhus

Skolen er i en værdimæssig ubalance, som er med til at få elever til at holde op med at gå i skole, siger Wilma Walther-Hansen, som har skrevet ph.d. om skolefravær set fra et elevperspektiv.

Ord: Ulla Abildtrup

”Børnene føler sig overset og misforstået. De sidder med en afgrundsdyb følelse af håbløshed og ambivalens i forhold til, at de ikke kan gå i skole, og til tider også med selvmordstanker”, siger Wilma Walther-Hansen.

I tre år har hun undersøgt skolefravær gennem elevperspektiver i forbindelse med sin ph.d. ”’Jeg føler mig som en firkant blandt cirkler’ – skolefravær som situeret pædagogisk fænomen”.

Hun har interviewet ni elever, der har haft skolefravær, fulgt to klasser på mellemtrinnet og talt med deres primære lærere og skolelederne.

”Eleverne ville rigtig gerne gå i skole, men som en af dem formulerede det, føltes skolen

Illustration: Itziar Barrios …

som at være soldat i et skilderhus”, fortæller forskeren.

”Normalitetsidealerne for en elev er blevet så snævre, og der er så stort fokus på karakterer og synlige læringsmål, at den pædagogiske praksis er skubbet i baggrunden. Skolen er i værdimæssig ubalance, og det tror jeg, at børnene reagerer på”, forklarer hun.

Ifølge forskeren bliver der ofte først handlet, når en elev fysisk holder op med at komme i skole. Og når det sker, er det med et meget enstrenget fokus på eleven og elevens familie, ikke på klassefællesskabet og den pædagogiske praksis.

”Elever med skolefravær bliver i vid udstrækning behandlet med et klinisk fokus. Skolefraværet bliver ofte behandlet som en angstproblematik. Og ansvaret for, hvad der skal ske, placeres hos familien, skoleledelsen, trivselspersonale eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). En lærer forklarede, at hun følte sig ’sat på bænken’, når PPR og andre tog over. Lærerens kompetencer og viden om eleven blev kun inddraget sparsomt”.

En elev sagde til Wilma Walther-Hansen, at skolen havde brug for en systemgenstart til en skoleversion 2.0, og hun er enig. Et led i det kan være at udfordre det, som hun ser som en alt for ensidig problemforståelse af fænomenet skolefravær.

”Forklaringen på en elevs skolefravær findes ikke udelukkende ét sted. Fravær handler om mange faktorer, der påvirker hinanden gensidigt. På den baggrund mener jeg, at der er behov for en stør-

re pædagogisk indsats for at forbedre læringsmiljøet, og så kan det pædagogiske personale agere forebyggende og dermed forhåbentlig bruge lidt færre resurser på netværksmøder om individuelle fraværssager”, siger hun.

Et stille, ubevidst oprør

Wilma Walther-Hansen har arbejdet som lærer på specialområdet og i alternative læringsforløb for elever i sårbare positioner. Interessen for skolefravær blev for alvor vakt i et kommunalt projekt med fokus på at forebygge skolefravær.

”Vi skulle udarbejde en guide til skolerne, men i løbet af projektet gik det op for mig, at der manglede viden om, hvad vi egentlig taler om, når vi taler skolefravær”, siger Wilma Walther-Hansen.

Skolefravær har været et stigende verdensomspændende problem i mere end ti år og er i Danmark lige udbredt blandt drenge og piger, men særlig højt i udskolingen og specialklasser. Registreringspraksis på skolerne er blevet skærpet, og fravær inddeles i dag i tre kategorier: lovligt, ulovligt og sygdomsbetinget.

”De tre kategorier efterlader et vist fortolkningsrum for både familier og skoler. Fraværsstatistikkerne kan rumme flere mørketal”, pointerer forskeren.

Skolernes registreringer kan have stor betydning. Siden 2019 har kommunerne haft mulighed for at tilbageholde børne- og familieydelse, hvis en elev har mere end 15 procent skolefravær i løbet af et kvartal.

”Det er en sanktionsmulighed, som igen

Vi undlader at lytte til det enkelte barn og spørge, hvad det drømmer om og håber på. Lad os prøve at opnå resonans i stedet for fremmedgørelse.

Wilma Walther-Hansen, ph.d., adjunkt ved UC Nord

Tre pointer fra forskeren

1 En elevs skoledeltagelsesproblemer bør analyseres gennem forståelse for den unikke kontekst, som eleven er deltager i. Skolefravær inviterer til et kritisk blik på den pædagogiske praksis i det givne læringsmiljø.

2

Elever fortæller, at skoletilhør og deltagelsesmuligheder kræver, at de oplever tillid, tryghed, anerkendelse og mulighed for at bidrage til fællesskabet.

3

Håb som pædagogisk praksis kan potentielt understøtte forebyggelse af skolefravær.

Det er en samfundsmæssig opgave, som kræver ændringer politisk og i skolernes pædagogiske praksis, at finde stier af tilhør snarere end tegn på bekymringer.

Om forskeren

Wilma Walther-Hansen, cand.mag. i anvendt filosofi, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Ph.d., adjunkt ved UC Nord.

Wilma Walther-Hansen har skrevet ph.d. ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi i 2022-2024 med titlen ’”Jeg føler mig som en firkant blandt cirkler' – skolefravær som situeret pædagogisk fænomen”. Har tidligere arbejdet som lærer på specialområdet og i alternative læringsforløb for elever i sårbare positioner i grundskolen med særligt fokus på æstetiske læreprocesser.

peger i retning af en forståelse af skolefravær som en mangeltilstand hos den enkelte elev. Jeg mener i stedet, at skolerne og samfundet bør se adfærden som elevens råb om en pause. Et reelt behov for at trække vejret, der kalder på systemiske, politiske og pædagogiske forandringer”, siger Wilma Walther-Hansen.

Hun ser elevernes fravær som et stille, ofte ubevidst oprør mod et fremmedgørende miljø. Og hun undrer sig over, at det på Undervisningsministeriets side om skolefravær ikke er fremhævet, at barnet skal spørges eller tages med på råd. Det til trods for at barnets lov blev indført for to år siden.

”Vi undlader at lytte til det enkelte barn og spørge, hvad det drømmer om og håber på. Lad os prøve at opnå resonans i stedet for fremmedgørelse”, opfordrer hun.

Usundt læringsmiljø

Det er ikke kun elever, der i stigende omfang trækker sig fra skolen. Wilma Walther-Hansen peger på, at også mange lærere forlader folkeskolen i disse år.

”Jeg kunne drømme om, at lærerne gik sammen med eleverne i et kollektivt oprør imod et usundt miljø. Lærerne har i lang tid

stået på mål for en politik, de ikke er enige i, og det har nok været medvirkende til at skabe en forrået kultur. Lærerne kunne indlede opgøret med at forstå og anerkende børnenes måde at være i verden på og give dem følgeskab i det, de finder svært”.

”Lærerne har faktisk mulighed for at ændre på forhold i det enkelte klasserum, selv om de er underlagt en masse krav ovenfra. Lærerne skal ikke være så krampagtigt fokuserede på, at deres elever får høje karakterer. Det er uhyggeligt, når en lærers dygtighed måles på, hvor høje karakterer hans klasse får. Menneskesyn og værdier i skolen bør afspejle en inkluderende og dannende praksis snarere end et konkurrencepræget og testfokuseret regime”, mener Wilma Walther-Hansen.

Som et eksempel nævner hun en elev, der havde det rigtig svært hjemme.

”Når eleven havde haft en særlig svær morgen, fik han lov til at ligge på nogle madrasser i klasseværelset den første tid af skoledagen. Det var et meget enkelt greb, men gjorde en verden til forskel for den dreng, som følte sig set af læreren og derfor kunne udholde at være i skolen”, fortæller hun.

Det sorte bælte i planlægning Forskeren mener, at forandringen af grundskolen skal begynde allerede på læreruddannelsen.

”Lærere har det sorte bælte i at planlægge og evaluere undervisning, men jeg mener også, at de skal have praktiske kompetencer inden for relationsopbygning og pædagogisk improvisation. Det kræver åbenhed, sensitivitet og en grundlæggende nysgerrighed på eleverne i et givent klassefællesskab at skabe tilhør. Derfor skal lærerne se værdien i at kunne rumme ukontrollerbarheden i et klassefællesskab med elever med vidt forskellige liv og erfaringer”, pointerer Wilma Walther-Hansen.

Hun opfordrer til meget mere leg, bevægelse og kropslighed i skolen, hvor lærerne får øje på gruppedynamikkerne og det

hele menneske og ikke blot den finger, der bliver rakt i vejret, når eleverne sidder på deres pladser.

”Lærere skal have en pædagogisk sensitivitet over for de grupper af børn, de har med at gøre. Og så bør de gives mere frihed til at planlægge undervisningen fra politisk side, så de kan udfordre dominerende didaktiske strukturer”.

Wilma Walther-Hansen har også et kærligt spark over skinnebenet til lærerne, som hun formulerer det.

”Det var tankevækkende, hvor svært jeg havde ved at finde to skoler, der ville lukke mig ind som forsker. Jeg tolker det som udtryk for bekymring over en eventuel kritik. Jeg oplever, at der mangler en kultur for selvrefleksion og fejlbarlighed”.

”Lærernes undervisning er langt hen

ad vejen en meget privat praksis. Når de ikke deler erfaringer, får de ikke øje på deres egne blinde pletter. Den erfaring har bekræftet min forståelse af et skolesystem under pres og en særlig stemning af en kollektiv overfladisk og stakåndet vejrtrækning blandt skoleprofessionelle”, siger hun.

”Jeg tror, det er disse lidt uhåndgribelige stemninger, som mange elever responderer på, når deres krop ikke kan flyttes hen i skolen, eller når ubehaget og eksklusionsfølelsen opstår.” ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris.

Hvis du vil vide mere

Wilma Walther-Hansens afhandling vil inden længe være tilgængelig på ucviden.dk og kan også rekvireres ved at rette henvendelse til forskeren: wwh@ucn.dk

Skån stemmen og få ro i klassen med Roger Soundfield

Med lydudjævningssystemet Roger SoundField kan læreren nå alle eleverne i klasseværelset uden at anstrenge stemmen. Det skåner lærerens stemme og fordi alle elever kan høre læreren, skaber det mere ro i klassen - til gavn for alle.

Lydudjævningssystemet hjælper eleverne med at høre og forstå læreren bedre. Soundfield systemet er nemt at bruge - tænd for lærerens mikrofon, og så er det bare at starte lektionen.

I mellemtiden kan man læse mere af hendes forskning ved at søge på hendes navn på ucviden.dk og finde de tre artikler:

How Rounders Revealed Group Dynamics in a Fifth-Grade Class. A Methodological Exploration of the Possibilities for Preventing School Attendance Problems by Setting the Classroom Community into Play and Assessing Group Dynamics.

Being a square among circles – the Role of Hope in Expanding the Conceptualization of School Attendance Problems: a Poetic Inquiry Approach using Qualitative Interviews with Youth.

Hvorfor smed Esther digtet i skraldespanden?

Viden om forebyggelse af skolefravær gennem kvalitative og kunstbaserede analyser af elevperspektiver på barrierer og betingelser for skoletilhør.

Kan det nu passe?

Vi er sikre på, at Roger Soundfield kan gøre en forskel i klasserummet. Vi er så sikre, at vi tilbyder afprøvning af et Soundfield system gratis i 30 dage.

Besøg www.soundfield.dk eller scan QR koden for at læse mere.

Fælles kreativitet som faglighed, ikke frikvarter

Ny bog argumenterer overbevisende for, at kreativitet i skolen bedst opstår, når lærerne tør improvisere og skabe plads til elevernes spontane bidrag. Den taler især til teoretisk interesserede, som vil have gode argumenter for, at der skal være plads til kreativitet.

”Kreativitet er et vanskeligt ord, fordi det er et substantiv, der tingsliggør noget, som ofte viser sig i processer, der er svære at fange ind på forhånd”, står der som en afgørende konstatering i Lene Tanggaards ”Kollektiv kreativitet”. Igen formår Tanggaard at udfordre 1970’ernes papmache-og-plancher-forståelse af kreativitet.

Kreativitet er en proces, også i skolen, hvor man kan stræbe efter at skabe rammer og rum for fordybelse og undersøgende arbejde, men man kan ikke måle kreativitet, mener Tanggaard.

Bogen peger på tre nøgleelementer i kollektiv kreativitet: rammesætning, undersøgende arbejdsformer og pædagogisk dømmekraft. Tanggaard udfordrer traditionelle forståelser af kreativitet som noget håndgribeligt og viser i stedet, hvordan kreativitet kan udfolde sig i hverdagsundervisning –for eksempel i en dansktime, hvor læreren improviserer og skaber plads til alle stemmer.

Hun viser, hvordan eksperimenterende og æstetisk undervisning kan fremme kollektiv kreativitet. Med afsæt i en skotsk metaanalyse fremhæves otte faktorer, der understøtter kreativitet, blandt andet fleksibilitet, leg, samarbejde og respektfulde relationer.

Tanggaard giver flere eksempler fra praksis og forskning og viser, at kreativitet styrkes, når der skabes rum for undersøgende fællesskaber. Bogen henvender sig mest til teoretikere og er forbavsende ikke-kreativ i sin formidlingsform. Men den er kort, læseværdig og relevant for studerende og undervisere, der vil styrke kreativiteten i klasserummet.

Læs anmeldelsen i sin fulde længde på folkeskolen.dk/anmeldelser

Igen formår Tanggaard at udfordre 1970'ernes papmache-og-plancherforståelse af kreativitet.

Anmeldt af Bodil Christensen, lektor på Professionshøjskolen UCN

Kollektiv kreativitet

Forfatter: Lene Tanggaard

130 kroner

E- og lydbog er gratis for DLF-medlemmer, som også kan få rabat på papirudgaven. Hent den via minside.dlf.org

72 sider

Serie: "Pædagogisk rækkevidde" Aarhus Universitetsforlag

Rolig – du klarer det

Bogens undertitel er ”En håndbog til dig og din undervisning” – og det er lige, hvad den er. Bogens layout gør den let at læse, let at finde rundt i og plukke løs af pointerne. Den er tilpas dybtgående til, at dens budskab bliver underbygget i en sådan grad, at man forstår principperne og derfor ikke behøver at lære alle strukturer, metoder og øvelser udenad, men blot kan lade sig inspirere, fordi man har forstået, hvad der er på spil.

Hvor bliver drømmekraften af?

Bogen giver et fint overblik over samarbejdet i folkeskolen, både hvad angår dets styrker, især omkring professionelle læringsfællesskaber, og hvad angår potentielle nye samarbejdsflader, som bør tages op. Men på baggrund af et langt liv i folkeskolen, som lærer og som leder, savner jeg nogle refleksioner over det, der er hændt skolelivet – især efter reformen. Måske styrker samarbejdet lærernes dømmekraft, men hvad er der blevet af deres drømmekraft?

Observationer i børnehøjde, men med begrænset dybde

Ideen bag bogen er god. Refleksioner skal bygges på konkrete erfaringer, men jeg er usikker på, om jeg vil anbefale bogen til lærere og teamsamarbejder i indskolingen. Dagbogen bliver kedelig i længden, fordi det, der foregår, for den mere erfarne er så genkendeligt. Jeg synes, at den mangler for mig overraskende, tankevækkende observationer, som er god gødning til tanker og diskussioner over, hvad man gør. Jeg tror snarere, at værket vil gøre god fyldest i professionshøjskolernes undervisning af studerende.

Klasseledelse, ro og fordybelse

– En håndbog til dig og din undervisning

Forfattere: Søs Rask Andresen og Nanna Paarup

279 kroner

234 sider

Dansk Psykologisk Forlag

Samarbejde i folkeskolen

Forfattere: Lars Qvortrup, Bente Bjørnholt, Anne Mette Kjeldsen og Mathias Thorborg

385 kroner

196 sider

Dafolo

Bogstavernes år

– om livet i en børnehaveklasse

Forfatter: Bjørn Arild Ersland (oversat og bearbejdet af Lis Pøhler)

250 kroner

240 sider

Pøhler

Jens Rødgaard har lånt bøger ud på Ålholm Skole i Valby i 20 år. Først fra skolebiblioteket, så fra PLC'et og nu igen fra skolebiblioteket.

Man var lidt bange for at komme på skolebiblioteket”

Ord: Maja Plesner

Foto:

Anders Holst

Hvorfor blev du skolebibliotekar?

”Det startede for over 20 år siden med, at jeg var interesseret i computere, så jeg begyndte at komme nede på skolebiblioteket og hjælpe med det nogle timer om ugen. Efterhånden blev det til mere, men der gik nogle år, før jeg startede på skolebibliotekaruddannelsen – og det var mest, fordi det blev et krav.

Jeg havde i starten en ældre makker, som havde overtaget ansvaret for biblioteket fra to meget gamle damer, der styrede det med hård hånd. De havde styr på tingene, men man var lidt bange, når man kom derind, og man turde nærmest ikke låne deres bøger. Min ældre kollega begyndte at bløde det op, og da han gik på pension, ville jeg og mine kolleger gerne gøre det til børnenes sted. I dag er her næsten altid børn, som hygger sig. Det kan jeg love dig for, at der ikke var dengang”.

Hvad er det bedste og det sværeste ved jobbet?

”Der er mange gode ting, men det allerbedste er, når man kan hjælpe børnene med læsningen. Når de kommer løbende og spørger: ’Jeg har læst den her, har du noget, der ligner?’ Det er noget af det fedeste ved at komme på arbejde.

Det kan være svært, når der er børn, man gerne vil hjælpe, og man ikke rigtigt kan få dem i gang. Men det sværeste er, at vi i Københavns Kommune altid mangler penge. Børn vil for eksempel gerne have nye bøger, men vores bøger er meget slidte. De bliver lånt og lånt, og vi taper og reparerer dem. Men vi er heldige her på skolen, at vi har en ledelse, som prioriterer biblioteket. Jeg er her 13 timer om ugen, og mine to kolleger har fem timer hver, så vi kan stort set holde åbent hver dag fra 8 til 13”.

Hvordan oplever du den såkaldte læsekrise, som der tales meget om?

”Læsekrisen er reel nok. Det er jo svært at få børnene væk fra en skærm, fordi de er nemme at aflede. Det er vi faktisk alle sammen. Det er blevet en hel kultur. Det er heller ikke alle hjem, hvor der er bøger. Det er ikke rigtigt en ting mere. Men at have bøger omkring sig er vigtigt for at blive litterær. Og hvis forældrene læser, er det nemmere for børnene også at gøre det”.

Hvordan var det at arbejde på skolebiblioteket, før det blev ændret til pædagogisk læringscenter (PLC)?

”I starten var det jo et rent skolebibliotek. Det var bogudlån og ikke ret meget andet. Og da jeg startede, var der ikke så mange forskrifter og regler, der skulle følges, som i dag. Det var sådan en lille selvkørende enhed”.

Og efter at skolebiblioteket blev til pædagogisk læringscenter i 2014?

”Jeg kunne godt lide, at det blev PLC, og at man fik samlet nogle resurser ét sted. Og personligt synes jeg, det er megaspænden-

de at være en del af det, fordi jeg også er it-vejleder, og vi skal vejlede om både analoge og digitale materialer – for eksempel undervisningsportaler”.

Nu skal det hedde skolebibliotek igen i hele landet, hvad tænker du om det?

”Det synes jeg faktisk er fint. Det har også passet mig rigtig godt, at vi i København kalder det skolebibliotek igen, for det sender et signal. Vi bruger rigtig meget tid på netop at drive skolebibliotek og hjælpe og vejlede eleverne, når de låner bøger, så når man ændrer navnet til skolebibliotek, må det vel være, fordi man ønsker at satse mere på den del? Nu må vi se. Men jeg synes, det er en glimrende idé stadigvæk at have PLC-opgaverne, hvor læsevejledere, danskvejledere og så videre er en del af det”.

Nogle mener, at der så igen bør være skolebiblioteker med uddannet personale på alle skoler. Hvad mener du?

”Det behøver ikke nødvendigvis at være et krav, at der er uddannet personale. Det vigtigste er, at skolebiblioteket er drevet af lyst og engagement. Men alle skoler burde have et bemandet skolebibliotek. Ellers får vi ikke børnene til at læse. Det er så sørgeligt, at nogle slet ikke har et bibliotek eller kun har et lille et, hvor der er åbent få timer om ugen, for det kan du ikke drive et skolebibliotek på. Så det ville være helt fantastisk, hvis der kom skolebiblioteker alle steder igen”. ˟

Cv Jens Rødgaard (1965)

2012 Skolebibliotekaruddannelsen, Metropol (Københavns Professionshøjskole)

2005 It-vejleder med timer i skolebiblioteket, Ålholm Skole, Valby

1993 Lærer, Ålholm Skole, Valby

1992 Uddannet lærer fra Zahles Seminarium i København

folkeskolen@folkeskolen.dk

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-2954

Landsbyskolen, 2300, København S

Brænder du for naturfag? Bliv en del af vores fantastiske lærerteam på Landsbyskolen!

Ansøgningsfrist: 26. maj 2025

Sportsefterskolen Sjælsølund, 2970, Hørsholm

Sportsefterskolen Sjælsølund søger en ny efterskolelærer med trænerkompetencer til vores pigefodboldlinje

Ansøgningsfrist: 26. maj 2025

LJA-2740

LJA-3033

Marie Kruses Skole, 3520, Farum

Lærere søges ­ Brænder du for en stærk faglighed, tradition og fællesskab, så er det dig vi mangler på holdet.

Ansøgningsfrist: 27. maj 2025

LJA-2917

LJA-3046

LJA-3109

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Pædagog til Basen på Magleblik Skole – Specialtilbud for Børn og Unge med Autisme

Ansøgningsfrist: 28. maj 2025

N. Zahles Gymnasieskole, 1358, København

Viceskoleleder til Grundskolen ved N. Zahles Gymnasieskole

Ansøgningsfrist: 30. maj 2025

LJA-3102

LJA-3069

LJA-3049

LJA-3008

LJA-3086

LJA-3010

LJA-2895

LJA-3103

Hornbæk skole, 3100, Hornbæk

Dansklærer til Hornbæk Skole

Ansøgningsfrist: 31. maj 2025

Københavns Skole & Idrætsakademi, 2100, København

Uddannet fysiklærer til nyt fysiklokale, hvor du kan være med til at sætte dit præg

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Krebs Skole, 2100, København

Krebs’ Skole søger lærer. Matematik i indskoling og mellemtrin.

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Ishøj Kommune, 2635, Ishøj

Strandgårdskolen søger matematiklærer

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Københavns Kommune, 2200, København N

Center for Mental Sundhed søger flere undervisere til forløb for borgere med ADHD/ADD og autismespektrumforstyrrelser

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Ishøj Kommune, 2635, Ishøj

Strandgårdskolen søger en speciallærer til gruppeordningen

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Ringsted kommune, 4100, Ringsted

1­2 lærere og 1 pædagog til dagbehandling og specialundervisning

Ansøgningsfrist: 1. jun. 2025

Kornmod Realskole, 8600, Silkeborg

Fremtidens Kornmod rummer mange muligheder – vil du gå forrest?

Ansøgningsfrist: 2. jun. 2025

Nuuk Internationale Friskole, 3905, Nuuk

Nuuk Internationale Friskole søger tysklærer og med stærke klasseledelseskompetencer og interesse for klasselærerrollen pr. 1. august 2025

Ansøgningsfrist: 31. maj 2025

... og 492 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt? Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2025

Skolerejser 2025

Scan og se alle rejser på www.alfatravel.dk på vores rejseblog.

Bliv inspireret

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk.

Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen,

Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Vi skal være bevidste om vores kønnede forventninger til eleverne

Af Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Forskellen på drenge og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve er siden 2008 steget fra 0,5 til 0,9 karakterpoint.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Rockwool Fonden, som har været fremme i medierne i denne uge.

Alle elever – uanset køn – skal på lige vilkår kunne realisere deres faglige, personlige og sociale potentiale. At piger og drenge ikke får de samme karakterer, bør give anledning til refleksion og handling.

For at modvirke, at denne kønnede udvikling fortsætter, skal vi som profession være bevidst om de (ubevidste) kønnede forventninger, som vi kan have til eleverne.

Selvfølgelig er piger og drenge ikke genetisk disponerede til at være hverken disciplinerede eller dovne; det er ikke iboende

i dem. Skal vi modvirke den udvikling, vi ser i skolen lige nu, kræver det, at vi styrker lærernes faglighed om kønsbevidsthed – så lærerne netop får redskaberne til at arbejde professionelt med problematikken.

Ud over den kønnede problemstilling, som Rockwool Fonden har sat fokus på i sin analyse, har vi også et endnu mere grundlæggende problem med karakterer og prøver i folkeskolen. Nemlig at prøverne – som de er i dag – har for negative konsekvenser for undervisningen i folkeskolen. Prøverne bliver alt for styrende for undervisningen, ikke mindst fordi politikerne jævnligt skærper adgangskravene til ungdomsuddannelserne og dermed understreger karakterernes vigtighed og betydning for eleverne. Det er både lærere og elever meget bevidste om.

Derudover bruger vi rigtig mange resurser på prøverne, som kunne være brugt på mere og bedre undervisning. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi bedst vurderer elevernes faglige niveau, og om ikke vi skulle have færre prøver, end vi har i dag.

Og så bør karakterskalaen laves om, så intervallerne er lige (for eksempel 0-2-46-8-10-12). Dansk Erhverv har påvist, at de nuværende store spring på midten understøtter ubalancen i karakterer mellem drenge og piger, og det er ingen tjent med.

I Danmarks Lærerforening har vi et stort fokus på kønsbevidsthed i undervisningen, og derfor kalder de nye tal fra Rockwool Fonden på handling. Vi opfordrer til, at vi tager skridtet videre end det kønnede og også ser på karakterer og prøver i folkeskolen, så vi sikrer, at alle elever bliver sendt godt videre i livet med viden om deres faglige styrker og lyst til videre uddannelse. ˟

Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser

Selvfølgelig er piger og drenge ikke genetisk disponerede til at være hverken disciplinerede eller dovne.

TværfagligT, niveaudelT undervisningsmaTeriale

• Digital lærervejledning

• Samtalekort til klasse-talks

• Opgavehæfter til alle elever

• Spil

• Musikvideo

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Hvor blev lærerværelsets sære snegl af?

Hammer, folkeskolelærer, Sejs Skole. Byrådsmedlem, Aarhus Kommune (SF)

Mange af os smiler nok for os selv, når vi husker tilbage på en lidt mærkelig og nørdet lærer fra vores egen skoletid.

Måske var det historielæreren, der kunne fortælle om slaget ved Somme på en måde, så man næsten kunne mærke kuglerne flyve om ørerne på en. Eller den ultrakreative musiklærer, der komponerede sin egen musik i spisepausen og insisterede på, at hele klassen skulle lære at spille ukulele. Eller den supernørdede naturfagslærer, der

Måske er jeg romantiker, men jeg frygter, at vi er på vej til et lærerværelse, hvor der ikke længere er plads til nørderne.

altid lige kunne skaffe en kasse griseøjne til dissekering.

Måske er jeg romantiker, men jeg frygter, at vi er på vej til et lærerværelse, hvor der ikke længere er plads til nørderne. Til gengæld synes jeg, at vi lærere begynder at ligne hinanden utroligt meget. Vi er blevet ensrettet, og vi har ladet os ensrette.

Forestil dig en flok pligtopfyldende, strukturerede lærere, der svarer hurtigt på forældrenes beskeder på Aula, følger deres årsplan til punkt og prikke og laminerer læringsfremmende materialer til ophæng i klassen.

Misforstå mig ikke, det er fantastisk med den slags lærere. De får arbejdet gjort, og det er jo vigtigt. Men vi risikerer at miste mangfoldigheden på lærerværelset. Når vi begynder at tro, at der kun er én rigtig måde at undervise på, og når alt skal følge en bestemt skabelon, mister vi nuancerne og mangfoldigheden i læreridenti-

Vores panel af faste debattører

Anne

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Anne Hammer Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Lektor, samfundsfag

Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever

Jeg ved godt, at jeg er tvunget til det, men jeg ønsker ikke

at arbejde sammen med de kollegaer, som ikke er medlem af Danmarks Lærerforening eller af en anden fagforening.

Morten Strüssmann, lærer på Dybbøl-Skolen

teterne. Den undervisning, der trækker på lærernes individuelle styrker og særheder, drukner, hvis vi ensretter både skolen og lærerne.

Standardiserede test, besparelser, dokumentationskrav og et enormt fokus på karaktergennemsnit og elevpræstationer begrænser vores muligheder for at være lærere på vores egen måde.

Vi bliver, ligesom eleverne, tvunget til at passe ind i en bestemt kasse, og når skolerne står i rekrutteringsudfordringer til halsen, er det nærliggende at vælge kandidaten med det højeste karaktergennemsnit.

Jeg er ikke ude på at skabe modsætningsforhold mellem lærere, men jeg oplever oftest, at vores forskelligheder komplementerer hinanden, eleverne og undervisningen.

Det er nemlig sundt for eleverne at møde lærere, der er både forskellige og forrygende på deres egen måde. Der er elever, der trives med en tydelig og struktureret lærer, mens andre har brug for mere uforudsigelighed og kreativitet. Måske er den sære snegl bedre til at rumme en bestemt gruppe elever, mens den kreative lærer er et skridt foran, når det handler om at inddrage eleverne.

Vi skal huske, at den sære snegl er en styrke på skolen. ˟

Da min barsel sluttede, var min klasse lovet væk til en anden

Cecilie Guldbrandsen, læringskonsulent, Lær for Livet, og tidligere lærer

Jeg er ved at afholde min anden barsel. Under min første arbejdede jeg som lærer, denne gang arbejder jeg som læringskonsulent. Og der er stor forskel på, hvordan det er at gå på barsel i de to job.

Som lærer går man fra to måneder før termin, men jeg var slet ikke klar. Da jeg sagde det til en kollega, lød svaret: ”Bare vent, når først du har været hjemme en måned, gider du ikke tilbage”.

Den sætning boede i mig under hele min første barsel. Desværre fik min kollega ret. Delvist i hvert fald.

Den klasse, jeg var klasselærer for, da jeg gik på barsel, var nemlig i mellemtiden blevet lovet væk til en anden lærer, og derfor havde jeg ikke følelsen af at komme tilbage til min stilling.

Som plaster på såret kunne jeg komme tilbage til et lærerliv, hvor jeg kun skulle have billedkunst og håndværk og design. Det betød, at jeg i fem måneder skulle være ugens gæst i mange klasser og undervise samtlige af skolens børn. Og så kunne jeg ellers blive klasselærer igen efter sommerferien. Dog for en anden klasse end ”min”.

”Nej tak”, tænkte jeg.

I stedet fandt jeg et nyt arbejde som læringskonsulent. Under min anden barsel er mine opgaver givet til en barselsvikar, og stillingen er stadig min, når jeg er retur.

Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være anderledes for lærere. Hvordan kan det være, at lærere bliver frataget de arbejdsopgaver, de er ansat til, bare fordi de skal noget så almindeligt som at gå på barsel? ˟

Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være anderledes for lærere.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

Forårs-SFO har kun en berettigelse, hvis den ikke er en førskole

Mette Skovhus,

skolepædagog

Kalenderen viser maj, og for mange børn betyder det en helt ny hverdag på landets skolefritidsordninger (SFO).

0. klasse, maj-børn, førskole og forårs-SFO, kært barn har mange navne.

Alle repræsenterer de det faktum, at næsten alle landets kommuner af økonomiske årsager har valgt at lade de store børnehavebørn starte tidligere på SFO – med dårligere pædagognormeringer og derfor billigere i drift.

Ordningen er de senere år blevet kritiseret kraftigt.

Rådet for Børns Læring udgav i 2023 en rapport, der så på overgangen fra børnehave til skole, og en af rådets anbefalinger var at droppe den tidlige start på SFO’erne. Det er selvfølgelig også altid et dårligt udgangspunkt for pædagogik, når årsagen er besparelser.

Alligevel savner jeg nuancer i debatten om forårs-SFO’erne.

Det gør jeg mest af alt med udgangspunkt i, at jeg som pædagog ad flere omgange har været med i forårs-SFO’en og har oplevet,

Hvis børnene udelukkende skulle fokusere på at skabe stærke fællesskaber, tror jeg, at vi ville skabe flere glade børn – også i 1. klasse.

at hvis man tilrettelægger forløbet omkring børnene godt og med udgangspunkt i solid pædagogisk viden, kan man skabe en rigtig god og tryg start for børnene.

En start på skolelivet, de aldrig ville kunne få udelukkende i en skolekontekst.

En start, der ikke kun har sit omdrejningspunkt i skoletasker og penalhuse, men hvor der er plads til fordybelse i et spændende emne uden afbrydelser af ringeklokker, skemalagte, tematiserede timer og lovfastsatte læringsmål.

En start, der har plads til leg, nye venskaber, personlig udvikling og fællesskaber. Det vil give et meningsfuldt mellemniveau mellem børnehave og skole. Sagen er nemlig den, at mange børn har brug for – og sagtens kan klare – flere udfordringer, når de fylder fem-seks år.

Vi ved, at gode klassefællesskaber er afgørende for børns livsmuligheder. Er der en høj social kapital i en skoleklasse, vil det ikke kun gavne flertallet af børnene – det løfter også de mest udsatte børn. Faktisk viser forskning, at høj social kapital i skoleklasser udvisker sociale skel næsten fuldstændigt.

Hvis man skal arbejde med social kapital i skoleklasser, skal der være tid til det især i begyndelsen af skoleforløbet. Her mener jeg, at forårs-SFO’er kan spille en betydningsfuld rolle, hvis vi tænker os om.

Rådet for Børns Lærings rapport fra 2023 viser, at der er en tendens til, at en lille gruppe af børn trives dårligere i 0. klasse, når de har gået i forårs-SFO, end når de ikke har. Undersøgelsen viser dog også, at forskellen stort set er udlignet i 1. klasse, og det får mig til at tænke, at det nok ikke skyldes forårs-SFO’en i sig selv, men at de børn, der slår sig på skolen, jo slår sig tidligere på skolen, når de begynder i maj frem for august.

Og så er vi tilbage til dér, hvor jeg startede.

Forårs-SFO’en har efter min overbevisning kun en berettigelse, hvis den ikke er en førskole. Pædagogerne på landets SFO’er skal ganske enkelt droppe at lege lærer i forårs-SFO’erne.

De skal sige til forældrene, at skoletasken skal gemmes til august, at penalhuset skal blive hjemme, og så skal de vise fritidspædagogikken fra sin bedste side. Og det skal politikerne støtte op om.

Pædagogerne skal have lov til at fokusere på fællesskabet, lave gode klassesammensætninger, styrke legerelationerne og få hvert enkelt barn i spil. Med andre ord: De skal gøre det, pædagoger er bedst til. Skabe stærke hjælperelationer mellem børnene, øve håndtering af små og store konflikter, styrke selvhjulpenhed og styrke selvværd.

Hvis børnene fik lov til udelukkende at fokusere på at skabe stærke fællesskaber de første to måneder inden skolestart, tror jeg, at vi ville skabe flere glade børn – også i 1. klasse.

Mange har anfægtet min holdning og sagt, at det bør være året i børnehaveklassen, hvor man øver sig i at gå i skole. Jeg er til dels enig. Det bør være et arbejde, man fortsætter i børnehaveklassen, men

børnehaveklassen vil altid være en del af skolens struktur, og derfor er det for mig en selvstændig pointe, at det er SFO-pædagogerne og SFO’en, der kan levere et helt særligt understøttende arbejde til stærke fællesskaber for børn i førskolealderen. Hvis de får lov.

Til næste år gør mange skoler på landsplan skoledagen for de allermindste børn meget kortere. Det synes jeg er en vanvittig god ide. Og det betyder, at SFO’erne igen får en langt større betydning i børnenes liv, især det første år. Derfor bør kommunerne prioritere SFO’ernes pædagogiske arbejde endnu mere.

Der er mange steder brug for en stor økonomisk indsprøjtning, ikke kun til personale, men til materialer, nye lokaler, legetøj, der ikke er helt nedslidt, og mooncars nok til legepladserne. Alle SFO’er bør

have mindst et bålsted og et område fyldt med buske, hvor man kan bygge huler og stikke sig på en torn. Men det kræver, at politikerne får øjnene op for fritidspædagogikkens værdi.

Der er ingen tvivl om, at de steder, hvor forårs-SFO’er udelukkende har været et spareprojekt, har de gjort mere skade end gavn. Men vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er selve forårs-SFO’en eller det, vi putter ind i den?

Så længe vi ikke tager en skarp diskussion af indholdet i skoledagen i små børns liv, tror jeg ikke på, at vi finder den rigtige årsag til de udfordringer, nogle børn står med, når det handler om mistrivsel og alt for tidlig skoletræthed.

Børns start på skolelivet er afgørende for deres samlede skoleforløb. Lad os bruge forårs-SFO’erne til at give dem det. ˟

Illustration:

Adrià Voltà

Censor skal også honoreres

→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Folkeskolen folkeskolen.dk

Lærere er begejstrede for at være censor. I en ny undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen fortæller 92 procent af de lærere, der har været kommunal censor inden for de seneste tre år, at de har oplevet censorrollen som positiv eller meget positiv. Samme svar lyder fra 85 procent af de lærere, der er udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet som beskikkede censorer.

At være censor beskrives som et frisk pust. Mange lærere finder den sparring og inspiration i at være censor på andre skoler, som de kan savne i hverdagen. Opgaven ligger på et træls tidspunkt for mange

lærere, fordi det er oven i forberedelsen af afgangsprøver for deres egne klasser. Men langt de fleste er glade for at være censor alligevel.

Det ligner en ren solstrålehistorie. Men den har en skyggeside. Og den er vigtig, selv om det måske kan lyde lidt fagforeningskedeligt: Der er nemlig hverken nok timer eller løn til at dække den indsats, det kræver at være censor.

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange timer en lærer får tildelt til at være kommunal censor.

Halvdelen af censorerne i fagbladet Folkeskolens undersøgelse har været nødt til at bruge mere tid, end der var afsat.

Der har også været uklarhed om, hvornår lønnen til de beskikkede skriftlige censorer udbetales.

Bare fordi man elsker en opgave, så skal man ikke arbejde gratis.

Samlet er der brug for klare regler og rammer. Det er unfair og uigennemskueligt, som censorrollen honoreres i dag. Det er spild af hjerteblod. Bare fordi man elsker en opgave, så skal man ikke arbejde gratis. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Gratis forløb

Digital dannelse i danskfaget

Det er ulovligt at stjæle i butikker – det ved dine elever uden tvivl allerede. Men har de også styr på, hvornår man er en tyv online?

Mere end nogensinde er det afgørende, at alle ved, at kreativt indhold er skabt af mennesker med rettigheder, der skal respekteres. Det er en forudsætning for, at de kan blive ved med at skabe nyt indhold til glæde for os alle.

I undervisningsforløbet Dit og mit på nettet skal eleverne gennem danskfaglige greb blive klogere på, hvordan vi navigerer i det hav af fristelser, som vi alle møder på nettet. Forløbet giver eleverne et sprog for, viden om og handlemuligheder til at kunne træffe sunde, sikre og lovlige valg i fremtiden.

Forløbet er gratis og ligger på Gyldendals udskolingsportal, dansk.gyldendal.dk.

Bestilpåu-landskalender.dk

Tag dine elever med på opdagelse i Indonesien, verdens største ø-rige.

Oplev børnenes hverdag i de små ’landsbyer’ midt i megabyen Jakarta. Og hverdagen på de frodige øer med vulkaner, rismarker og regnskov.

Årets materiale er engagerende, flot illustreret og nemt at bruge. Der er masser af opgaver til flere fag i 1.-5. kl.

BESTIL NU!

Lav pris til 1/7

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

TA’ PÅ Ø-HOP MED INDONESIENS BØRN

Materialet giver jer et sjældent indblik i børneliv rundt om i Indonesien: Både langs floderne midt inde i millionbyen Jakarta, ude på landet på det grønne Java og langt borte på en lille vulkanø med helt særlige traditioner.

I kan se frem til inspirerende bøger, film, fotos, quizzer og masser af lærerige aktiviteter til bl.a. Dansk, Billedkunst, Natur/Teknologi og Matematik. Materialet har i år bl.a. fokus på klimaforandringer og kobler til Verdensmålene.

Det giver eleverne global forståelse i børnehøjde.

Årets bog er af Benni Bødker: Harun bor i en af Jakartas fattige ’landsbyer’, der ofte bliver oversvømmet. En dag stikker hans lillesøster af på en farlig færd. Og så må Harun i aktion. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og tre små læseleteventyr med lidt gys i.

Kreativitet: Prøv vulkanværksted, batikfarvning, tegneskole med orangutang, små malebøger, foldebøger, stangdukker, lækker indonesisk mad m.m.

Masser af andre gode opgaver: I læser, leger, undersøger og formidler. I laver eksperimenter, arbejder med læseteater, går på opdagelse, laver byttemarked, bygger huse på pæle, hjælper klimaet o.m.a.

Mange film, hvor I kommer helt tæt på børnene, deres dagligliv og drømme. I kan også gå på jagt i små GoPro-film og flotte 360-graders film.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse et mysterium i Indonesien.

Komplet lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme web-værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Årets projekt: PlanBørnefonden støtter Jakartas udsatte børn og unge i at tilpasse sig klimaforandringerne med undervisning og bæredygtige projekter.

Få gratis besøg på din skole: PlanBørnefonden besøger 50 skoler, hvor I får indblik i børneliv i Indonesien gennem dans, leg og klima-fokus

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Digitalt klassesæt

Begge bøger som PDF

Download hele materialet

Alle opgaver og web-værktøjer

200 kr. 495 kr. Gratis

Bruges på over 1.100 skoler, 99 % af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’