Folkeskolen nr. 8 2025

DLF-kongres: Arbejdstidsaftale skal forbedres

Guide: Sådan bliver du god til at lede dine kolleger

Tema

Gratis forløb 7.-10. klasse

NYT FORLØB TIL DANSKFAGET MED FOKUS PÅ DIGITAL DANNELSE

Vil I spille spil i dansktimen med god samvittighed?

I forløbet Presset til at trykke play skal eleverne fordybe sig i et digitalt spil, der inviterer dem til at overveje deres eget forbrug af kulturelt indhold på nettet. Ved de egentlig, hvornår de træffer lovlige valg, og hvad det kan betyde, hvis de ikke gør? Forløbet lægger op til diskussion og refleksion over både rettigheder, etik og de mulige konsekvenser ved ulovligt forbrug.

Forløbet er gratis og ligger på Gyldendals udskolingsportal, dansk.gyldendal.dk

VIND EN KAGEPERSON TIL LÆRERVÆRELSET!

Riv siden ud, og hæng den op et sted, hvor dansklærerne ser den, fx lærerværelset. Tag et billede af den ophængte plakat, og send det til mail@rettighedsalliancen.dk inden d. 31/10/25. Vi trækker 5 vindere blandt de indsendte billeder.

Tema

Kender du jobbet?

I august slog hun døren op for sin nye arbejdsplads, der samtidig er et helt nyt skoletilbud i kommunen. En af hendes vigtige arbejdsopgaver op til åbningen har været at gøre skolestarten tryg for eleverne. Mød Mette Rovang Johannsen.

56

Anbefalinger Naturfag

18

Naturfag handler om den virkelige verden, mener Folkeskolens faglige rådgiver Anders Palsgaard Slotved Han opfordrer andre lærere til at skrive blod, sæd og dissektion i årsplanen – og så selvfølgelig altid have styr på sikkerheden i naturfagsundervisningen.

Boguddrag Lærer er hovedpersonen

Journalist var med lærer på job og beretter i ny bog om, at lærere kan noget, som ingen andre kan. Folkeskolen bringer eksklusivt et kapitel fra den anmelderroste bog ”Jeg er kommet for at ryste jer” i dette magasin.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@ folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

Læs og lyt – it’s time for noget nyt

Stories – vi samles om de gode historier

Stories er et nyt engelsksystem særligt udviklet til indskolingen, hvor omdrejningspunktet er engelsksprogede billedbøger. Alle billedbøger repræsenterer moderne børnelitteratur af høj kvalitet med masser af humor og relevante emner til aldersgruppen. Bøgernes klare visuelle udtryk støtter fortællingen og sørger for, at alle kan følge handlingen. Differentiering er indarbejdet i alle lektioner og tilgodeser elevernes behov for både hjælp og udfordringer. Opgaverne i elevens bog, Scrapbook, lægger op til leg og bevægelse og giver eleverne mulighed for kreativ udfoldelse med dufte, tegninger, klistermærker og farver.

Kig i bøgerne og læs mere på gu.dk/Stories

Bestil et gratis eksemplar

Et stort antal lærere i Danmark – ti procent – forlader professio nen, selvom de ikke er gamle nok til at gå på pension. Det viser OECD’s årlige tempe raturmåling på hele skole- og uddannelsesområdet.

I de fleste lande, hvor der er data, går mel lem en og tre procent årligt på pension. Imid lertid varierer andelen af lærere, som forlader professionen af andre grunde end pensione ring, væsentligt mere, da det tal påvirkes ikke blot af lærernes arbejdsvilkår og ansættelsesforhold, men også af arbejds markedet i landet og karrieremobilitetskulturen, hedder det i årets rapport.

Læreruddannelse kalder udlandet

Psykolog advarer mod akutskoler Kort

Læreruddannelsen på UC Syd har valgt at tage to greb i brug for at appellere til flere og nye grupper af studerende. Det ene er at gøre uddannelsen både helt og delvis digital. Det andet er at oprette en international linje for at tiltrække udenlandske studerende til I 17 år har Jette Petersen fra Pædagogisk Psykologisk Råd-

Inklusions­

debattens svar på #metoobevægelsen

Omverdenen skulle bare vide, hvad inklusionen gør ved hverdagen i folkeskolen. Det er tankegangen bag en ny hjemmeside med navnet InkluToo. dk. Siden vil samle anonyme

Foto: Jesper Knudsen, Henrik Stanek, Margit Givskov, Kongehuset og privatfoto

Nu skal rektor til kur på slottet

Læreruddannelsen bliver for første gang repræsenteret ved Kongehusets nytårskur. Kongehuset fornyer sig og ændrer på gæstelisten til de traditionsrige nytårskure, som finder sted hvert år i januar, og som Kongehuset har afholdt gennem århundreder.

Jeg vil hellere have

Optur/nedtur

Nedtur

”Ja, vi mangler penge. Det gør alle skoler i Aarhus”

En stikprøve, som Aarhus Skolelederforening står bag, viser, at hvert syvende barn i almenskolen i Aarhus modtager særlig støtte, og på skoleleder Lone Jørgensens skole i Tilst gælder det for hele 36 procent af eleverne – og det er kostbart.

”Jeg sender elever af sted til specialklasser for 11 millioner kroner om året, og det går ud over vores samlede budget. Og jeg sender altså ikke for mange af sted, kan jeg godt sige dig,” siger Lone Jørgensen.

Optur ”Endelig! Det her er et gennembrud”

Den svenske regering afsætter 1,3 milliarder svenske kroner i 2027 og derefter 2,6 milliarder årligt til at ansætte flere lærere og pædagoger, sætte loft over den enkelte lærers undervisningstid og sikre forberedelsestiden. Beløbet svarer til omkring 3.500 nye lærerjob.

Sveriges Lärare måtte i foråret opgive at nå en arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandling, så nu er der jubel i lærerforbundet. “Det er et udtryk for et fagligt arbejde, der gør en forskel, og det kommer børn og elever til gavn og får Sverige til at fungere som kundskabsnation,” siger forperson Anna Olskog til mediet Vi Lärare.

Foto: Privatfoto,SvenJansson

Er der lærermangel?

Både-og, viser tallene

Samtidig med at flere og flere timer i folkeskolen løses af unge uden en læreruddannelse, går rekordmange lærere rundt uden job.

Hvor slemt står det til med lærermanglen?

Hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. I årsværk svarer det til, at 14,5 procent af undervisningsårsværkene varetages af ikkeuddannede. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Opgjort i både antal hoveder og årsværk er det en stor stigning siden 2010, hvor AE’s tal går tilbage til. Dengang havde 12,1 procent af hovederne ikke en læreruddannelse, mens 9,5 procent af undervisningsårsværkene blev varetaget af ikkeuddannede.

Af de i dag 14,5 procent årsværk varetaget af ikkeuddannede udgør personer med en gymnasial uddannelse som senest afsluttede uddannelse seks procentpoint. De såkaldte ”4.g’ere” udgør altså næsten halvdelen af gruppen, som underviser uden en læreruddannelse.

Hvorfor er det lidt af et paradoks?

Med den høje andel af ikkeuddannede i folkeskolen skulle man tro, at arbejdsløsheden blandt lærere var meget lav. Men det er den ikke – tværtimod. I juli var der ifølge Lærernes a-kasse 4.000 ledighedsberørte lærere, hvilket er det højeste antal i fire år. En del lærere har faktisk rigtig svært ved at finde job. I august bragte Folkeskolen et debatindlæg fra den læreruddannede Michelle Bech, der siden februar 2024 har søgt over 200 job i 11 forskellige jyske og fynske kommuner. Som hun skrev i sit indlæg: ”Vi er en generation af lærere, der er klar –men vi har svært ved at blive lukket ind.”

Ord: Rasmus Fahrendorff  rafa@folkeskolen.dk

Hvordan kan situationen blive bedre?

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, håber, at skolerne i samarbejde med kommunerne og eventuelt Lærernes a-kasse kan finde sammen om at vikardække på en måde, hvor man i højere grad end nu benytter færdiguddannede lærere.

Også Skolelederforeningens næstformand, Kristian Dissing Olesen, vil meget gerne finde en løsning. Han understreger, at ingen – heller ikke skoleledere – er interesserede i, at et stort antal undervisningstimer varetages af ikkeuddannede. Men samtidig kan det være svært for skolelederne at få det til at gå op på skolerne, blandt andet fordi det er vanskeligt at finde uddannede lærere, som er villige til at være tilkaldevikarer.

på din studiekonto

Få Danmarks bedste studiekonto

– ansøg på 10 minutter i vores app

Som StudieKunde i Lån & Spar får du ikke bare 5%* i rente på din lønkonto. Du får også en bank, der kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Desuden kan du beholde din studiekonto 3 år efter, du er færdig med studierne. Hvorfor får du alle disse fordele? Fordi DLF/LL er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto.dk eller ring 3378 1930.

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF/LL. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1,25%.

Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 29. juli 2024. Ring 3378 1930 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.

Bliv StudieKunde i Lån & Spar og få det hele med:

Danmarks bedste rente

– få 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1,25%

Kassekredit op til 50.000 kr.

– på gode betingelser

Visa/Dankort

– hæv gebyrfrit overalt i Danmark

Mastercard

– genialt, når du skal til udlandet

Valutaveksling

– hæv euro uden gebyr i vores pengeautomater

Sådan gør du:

Download appen Mobilbank Lån & Spar

Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min.

Du får svar inden for 24 timer

Hent app her:

MÅ VI KOMME IND?

Lærerstuderende Jakob Gejl i rollen som ’’mor’’

JA, VELKOMMEN, JULIE.

Lærerstuderende Elna Christensen i rollen som ’’lærer’’

Sådan gør læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring

Flere lærere får et praksischok, når de får deres første lærerjob. Læreruddannelsen på UCN bruger rollespil som simulation til at udvikle de studerendes professionelle dømmekraft og forberede dem på skolens dilemmaer.

Det er et fantastisk redskab. Det giver så meget”

Hvorfor bliver man en bedre lærer af at agere elev og forældre til skole-hjem-samtale?

Det har læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring et bud på. Gennem rollespil udvikler de studerende professionel dømmekraft, som gør dem mere robuste, når virkeligheden rammer.

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Mette Johnsen

”Har du noter? Føler du dig klar?”

Lektor på læreruddannelsen i Hjørring Dorte Westmark kigger intenst på lærerstuderende på 2. årgang Elna Christensen.

”Jeg er overhovedet ikke klar. Jeg kaster mig ud i det.”

Om få minutter skal Elna Christensen agere lærer i et rollespil som en del af en simulation. Rollen er blevet tildelt ved lodtrækning, og lærerrollen var den, hun var mest nervøs for, at hun ville trække.

Hendes holdkammerat Sebastian Haug Krab skal spille Emil. En elev i 3. klasse, som er godt med fagligt og også har nogle …

gode venner i klassen, men som ofte går rundt for sig selv og kommer i konflikt med de andre elever.

Jakob Gejl har fået rollen som moren Julie. Hun er sygemeldt fra arbejde og lader Emil blive hjemme, hvis han ikke vil i skole. Yasmin Abdul-Redha har trukket rollen som Peter – morens kæreste gennem to år. Det er første gang, Peter skal møde klasselæreren.

Om lidt skal de fire lærerstuderende sammen gennemspille en skole-hjem-samtale, som skal gennemføres efter psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halses fem faser, som de inden har læst op på.

Lektor Anne Gitte Hønge ser på de to lærerstuderende, som skal spille mor og kæreste.

”Det sværeste er faktisk, når I skal spille det modsatte køn,” siger hun og giver dem muligheden for at bytte. Men de studerende afslår.

Klasseværelset på UCN er en perfekt scene. De studerende griner nervøst og ser forventningsfuldt på deres underviser. Læreren Elna Christensen klikker nervøst på sin kuglepen, mens mor, kæreste og Emil bliver sendt uden for døren til den sidste briefing, inden tæppet går.

Velkomsten

Der er en god grund til, at læreruddannelsen UCN i Aalborg og Hjørring bruger simulation i undervisningen af lærerstuderende. Når spotlight peger på nybagte lærere, rammes mange af angst for rampelyset og får lyst til at flygte. På læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring bruger underviserne simulation i form af rollespil for at styrke de lærerstuderendes professionelle dømmekraft. For det at påtage sig en rolle, som de efterfølgende reflekterer over, klæder studerende på til at tage de gode valg, når en presset hverdag pludselig bliver en realitet.

Det er lektorerne på læreruddannelsen UCN Anne Gitte Hønge og Dorte Westmark, der står bag et forskningsprojekt om simulation på læreruddannelsen. For Anne Gitte Hønge og Dorte Westmark er det vig-

EMIL, DU ER BEGYNDT AT GÅ MEGET FOR DIG SELV I FRIKVARTERERNE?

Lærerstuderende Elna Christensen i rollen som ’’lærer’’

↑

Lodtrækning bestemmer, hvem der skal agere ’’lærer’’, ’’elev’’, ’’mor’’, ’’papfar’’ og observatør.

tigt at skabe et trygt rum for de studerende, når de bruger rollespil som læringsmetode.

”Derfor foregår det altid i mindre, kendte studiegrupper og ikke i større holdregi. Det relationelle betyder meget for, at de studerende tør begå fejl og sætte sig selv i spil,” siger Anne Gitte Hønge.

Uden for klasserummet instruerer hun Sebastian Haug Krab i, at han – når han går ind til skole-hjem-samtalen – ikke er en reflekterende lærerstuderende, men en stilfærdig 3.-klasseelev, der helst ikke svarer, og hvis han gør, er det i korte sætninger.

Scenen begynder, da døren går op, og læreren er klar til at modtage de tre gæster

til skole-hjem-samtalen. Hun hilser på Emil og på moren, og som den eneste giver hun kæresten Peter hånden.

Samtalen

Der er kaffe og vand på bordet. Læreren starter med at italesætte, at det er første gang, Peter er med til samtalen.

”Har det været godt at starte i skolen igen?” spørger læreren Emil.

”Ja, det har været meget godt.”

”Hvordan går det med kammeraterne?”

”Det går meget godt.”

Pludselig tager moren over og fortæller, at de ikke altid får læst lektier derhjemme.

NOGLE GANGE BLIVER

VI UVENNER, OG SÅ ER DET BEDRE AT GÅ ALENE.

Lærerstuderende Sebastian Haug Krab i rollen som ’’Emil’’

Sådan hjælper rollespil de lærerstuderende

Simulation som pædagogisk metode består af fire elementer; forberedelse, briefing, scenarie (gennemspil) og debriefing.

Tryghed: Mindre studiegrupper skaber et læringsrum, hvor fejl ses som et afsæt for refleksion og læring.

Professionel dømmekraft: Simulation giver virkelighedsnære erfaringer, hvor teori omsættes til praksis.

Aktiv deltagelse: Både studerende og undervisere skal deltage aktivt for at sikre kvalitet og mulighed for at overføre til praksis.

Praksisnær læring: Simulation kræver brug af teori, erfaring og etiske refleksioner i svære situationer.

Stille og roligt fortæller læreren forældrene om, at Emil har det lidt svært socialt og ofte kommer i konflikt.

”Jeg havde slet ikke hørt om det. Kan I gøre noget i skoletiden? Hvad kan vi gøre?” spørger moren.

Læreren foreslår Emil, at han hiver fat i gårdvagten eller læreren, når der er noget, der er svært.

”Det er rigtigt, det kan …” siger Emil, men bliver afbrudt af læreren, der begynder på en sætning, men så tager sig i det: ”Det må du undskylde, Emil. Jeg afbrød dig. Hvad vil du sige?”

Emil smiler.

”Det er svært, selv om jeg gerne vil,” siger han.

Læreren anbefaler, at han begynder at skrive dagbog over, hvordan det går, så de sammen kan se, hvad der kan gøres anderledes.

”Tror du, vi kan øve os på det?” spørger læreren Emil.

”Det tror jeg godt, vi kan,” siger Emil. Lektor Anne Gitte Hønge afbryder skole-hjem-samtalen efter syv minutter og 54 sekunder.

”Der er ikke en specifik tid på, det handler om, at de skal være nået et sted hen, hvor vi har noget at reflektere over,” forklarer hun.

Debriefing

”I skal blive i rollen,” formaner lektoren og kalder den femte studerende, Simone Bertelsen, hen til samtalebordet. Hun har trukket rollen som observatør og har siddet og konstant skriblet ned, hvad hun har observeret. Lektor Dorte Westmark sætter sig sammen med de andre.

En efter en beskriver observatøren, Emil, moren, Peter og læreren, hvad de har oplevet ved samtalen.

”Jeg observerer, at der bliver snakket om Emils sociale liv – ikke hans faglige liv,” siger Peter.

”Jeg får nye informationer, som jeg skal bearbejde,” siger moren.

”Jeg føler, at der bliver snakket til mig i starten, men så bliver der snakket om mig.

Kilde: Fra artiklen ”Simulation i læreruddannelsen” af lektor Anne Gitte Hønge og lektor Dorte Westmark

HUSK, AT EN ELEV I 3. KLASSE SVARER I KORTE SÆTNINGER.

Lektor Anne Gitte Hønge instruerer

DET ER IKKE ALTID, AT VI FÅR LÆST LEKTIER DERHJEMME.

Lærerstuderende Jakob Gejl spiller ’’mor’’

Det var ikke så behageligt. Jeg blev udelukket,” siger Emil.

Læreren føler, at det hele sluttede meget brat, og at hun slet ikke nåede at sige alt det, hun skulle – blandt andet nævne, at det er et problem, at Emil bliver holdt meget hjemme.

Analysen

Derefter får de lov til at analysere på samtalen – men stadig i de roller, de har.

”Jeg lagde mærke til, at du ikke gav hånd til mig,” siger moren. ”Men du havde et åbent kropssprog, da vi kom ind,” siger Peter.

”Som person er jeg faktisk ikke så vild med at give hånd,” siger læreren.

Lektor Anne Gitte Hønge siger, at det er muligt, at man kan italesætte, at det ikke er naturligt at give hånd, men at det også kan give nye barrierer at sige det højt.

Observatøren bemærker, at Emil var meget tilbageholdende, og det virkede, som om det var svært for ham at sidde foran læreren mellem moren og Peter.

Lektor Anne Gitte Hønge siger til læreren, at det havde stor betydning, at hun henvendte sig direkte til Emil.

Emil er ikke i tvivl om, hvad der betød mest for ham.

”Da du afbryder mig, siger du undskyld. Det betød, at jeg fik lyst til at deltage. Jeg følte, at jeg blev lyttet til,” siger han.

Anvendelse

Efter 25 minutter bliver et usynligt scenetæppe trukket for, da lektor Anne Gitte Hønge siger: ”Nu må I gerne være jer selv.”

Flere af de studerende sukker dybt og smiler. Kroppene bliver mere frie, og Jakob Gejl ryster sig lidt. Pludselig har de stor lyst til at dele, hvad de har fået ud af øvelsen.

”Det var en smule grænseoverskridende,” siger Elna Christensen. ”Der var mange wildcard. Jeg blev undervejs i tvivl om, hvorvidt jeg fik svaret på alle forældrenes spørgsmål. Jeg tror, jeg en anden gang ville spørge, om de føler, at de har fået svar på deres spørgsmål undervejs.”

Lektor Anne Gitte Hønge nikker: ”Det er en god ide. Nu stoppede jeg jer – men i

JEG SYNES, DET GÅR GODT.

Lærerstuderende Sebastian Haug Krab i rollen som ’’Emil’’

5 faser i samtalen

Psykolog John Aasted Halses model over skole-hjem-samtalen har fem faser:

1. Før samtalen: Hvem skal med til samtalen? Hvor skal samtalen finde sted?

2. Ved samtalens begyndelse: Velkomst. Informer om samtalens formål og varighed.

3. Under samtalen: Giv og modtag information, stil spørgsmål, hold fokus, og vær den professionelle.

4. Ved samtalens afslutning: Opsamling og bekræftelse af indgåede aftaler.

5. Efter samtalen: Grundig evaluering af samtalen.

den virkelige verden banker Karlas mor pludselig på, så det er en god ide at spørge løbende.”

Elna Christensen er overrasket over, hvor stor effekt hendes undskyldning over at afbryde Emil havde:

”Jeg kunne godt have trumfet ham og bare talt videre, men så havde han trukket sig. Jeg tænkte slet ikke over det i situationen, men bagefter kan jeg se, hvor stor en forskel det gjorde.”

”Det er et fantastisk redskab. Det giver så meget,” siger Jakob Gejl. ”Man burde gøre det ude i det virkelige liv en gang om året, hvor man fik en kollega med til at observere. Man får holdt et spejl op, der viser konsekvenserne af ens handlinger.”

Dorte Westmark fortæller, at de på læreruddannelsen også bruger simulation til at undervise i konflikthåndtering og klasseledelse, fordi det giver mulighed for at afprøve og reflektere over nogle af de dilemmaer, som de studerende kommer ud for, når de står i klasseværelset.

Anne Gitte Hønge smiler. ”Det er lige præcis det, som setuppet kan. Man bliver klogere på, at det kan være små ting, man ikke tænker over, som virker. Men ofte er der ikke tid til at give den slags feedback på skolerne,” siger hun og peger på, at målet er, at de studerende netop bliver klædt på til de situationer, de møder, når de kommer ud på skolerne.

”Professionel dømmekraft er noget, den enkelte lærer udvikler. Det handler om at være sig selv. I kan godt kigge på og blive inspireret af den måde, Elna gjorde det på, men I kan ikke copy-paste.”

Yasmin Abdul-Redha er enig.

”Man skal egentlig bare være sig selv. Præmissen kan være anderledes, man kan tilpasse sig selv, men man kan ikke ændre sig selv,” siger hun. •

mbt@folkeskolen.dk

HVORDAN KLARER EMIL SIG FAGLIGT?

Lærerstuderende Yasmin Abdul-Redha spiller ’’papfar’’

Debriefing efter rollespil

Efter simulationen af en skole-hjem-samtale er de lærerstuderende igennem en debriefing:

1. Beskrivelsesfasen (en objektiv beskrivelse af, hvad der skete i situationen for hver af de involverede): Hvad var du en del af?

Hvem deltog? Hvilke handlinger udførte du?

2. Analysefasen (problemområder fra beskrivelsesfasen opsummeres): Hvilke årsager er der til problemerne? Hvordan handlede du i situationen – begrund dine handlinger? Hvordan virkede det, du gjorde? Hvad hjalp dig til at forstå og forklare denne situation?

3. Anvendelsesfasen: Hvad tager du med dig fra simulation til praksis? Er der noget, som du vil tage højde for i en lignende situation? Manglede du nogle færdigheder i situationen? Hvordan vil du opnå disse?

Hvordan taler vi med unge om negativ inspiration?

Unge bliver dagligt mødt af billeder, videoer og samtaler, der – ofte uden at vi opdager det –er med til at normalisere spiseforstyrrelser og selvskade Det sker både på sociale medier og i skolegården og kan være svært at fange som voksen.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har udviklet et gratis praksisnært materiale, der hjælper fagpersoner med at forstå, forebygge og handle på negativ social inspiration.

Materialet giver konkrete værktøjer og refleksionsøvelser til samtaler med unge og skaber rum for tryghed, nuancer og fællesskab.

Hent det gratis på spiseforstyrrelse.dk/social-inspiration eller scan QR-koden

Kollegaledelse kræver mere end charme og faglig viden

Vejleder, ressourceperson, teamkoordinator. Kært barn har mange navne, når lærere får en ledende rolle. Læs her, hvordan du får mandat til at stå i spidsen for dine kolleger uden at have beføjelser til personaleledelse.

Ord: Jesper Knudsen

Illustration: Louise Rosenkrands

Ofte bliver der ikke sat ord på, hvordan man bedst positionerer sig som kollegaleder, når en lærer får jobbet som for eksempel teamkoordinator eller ressourceperson. Derfor har læreren kun sin charme og faglige viden at gøre godt med. Det oplever lektor Rikke Lawsen fra Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser på kurset ”Styrk din kommunikation som kollegaleder”.

”Mange er klædt på til den faglige del, men selve det at lede tales der ikke meget

om på skolerne. Så når kollegalederen kommer i tvivl om opgaven, har hun hverken nogen at dele tvivlen med eller et sprog til at tale om ledelse.”

Tvivl skyldes, at man har fået øje på kompleksiteten i at være en blanding mellem at være leder og medarbejder.

”Skolelederen kan hjælpe kollegalederen ved at tale om magt, valg, tillid og autoritet og samtidig være tydelig på, hvor grænsen for kollegalederens ledelsesrum går,” siger Rikke Lawsen, som har været med til at skrive bogen ”Parat til ledelse”.

Som kollegaleder er det vigtigt at sikre sig et tydeligt mandat, så man har en platform at stå på. Det kan man for eksempel gøre ved at udarbejde en beskrivelse af funktionen sammen med sin leder.

”Derefter skal man øve sig i at positionere sig som én, der tager teten, så man kan møde kollegerne legitimt. Lærere er vant til at tænke i klasserumsledelse, og selv om teammøder er et helt andet læringsrum, er der måske noget derfra, læreren kan trække på,” siger Rikke Lawsen.

Kollegaleder får nye indsigter

Patrick Juhl Simonsen begyndte som teamkoordinator for idrætstalentklasserne på Frederiksborg Byskole et par måneder før sommerferien. Han var i forvejen lærer i klasserne og mærker en tydelig forskel.

”Jeg kender rutinerne og mine kollegers styrker, men jeg får ny viden, som gør, at jeg kan se tingene ud fra andre aspekter. Der kan for eksempel være noget, jeg har været frustreret over som lærer, men nu forstår jeg, at det ikke lige kan ændres,” siger han.

Det kan være, hvordan talentidrætslinjen skal brandes, hvilke elever der skal optages, og hvordan klasserne skal sammensættes.

”Her har andre noget at skulle sige, så det bliver tydeligt, at organisationen er større end os seks lærere,” forklarer han.

Patrick Juhl Simonsen sætter stor pris på ledere, som kan lytte, forstå og veje for og imod, så det forsøger han selv at leve op til i sin nye rolle.

”Det er frustrerende, når en leder lukker ned for ideer. Det er bedre at give en forkla-

ring på, hvorfor et forslag ikke kan lade sig gøre.”

Ansvar for at finde nye veje

Netop kommunikation er et vigtigt redskab, betoner Rikke Lawsen.

”Man skal kunne strukturere møderne, så man tilgodeser mødets formål, og alle kan komme til orde. Man kan lære teknikker til at sætte rammen, men grundlæggende kan man komme langt med aktiv lytning og forskellige spørgetyper.”

I aktiv lytning koncentrerer man sig om at kvalificere samtalen ved at undersøge og sikre fælles refleksioner: ”Hvad ved vi allerede?”, ”hvad kunne være andre perspektiver på sagen?” eller ”hvis vi ser fem år frem, hvad har vi så gjort af afgørende ting for, at det er blevet en fasttømret klasse?”

”En kollegaleder skal ikke selv kende svaret på alt, men man har et særligt ansvar …

En kollegaleder skal ikke selv kende svaret på alt, men man har et særligt ansvar for at finde veje til løsninger på de opgaver, man sidder med.

Rikke Lawsen, lektor på Københavns Professionshøjskole

for at finde veje til løsninger på de opgaver, man sidder med,” siger Rikke Lawsen. Patrick Juhl Simonsen sparrer med sine kolleger om, hvordan de bedst løser en opgave.

”I sidste ende handler det om eleverne, så hvis mine kolleger har bedre ideer end jeg, skal vi bruge dem til at spille hinanden gode. I øjeblikket har vi en stor diskussion på skolen om kunstig intelligens, som er relevant for vores team, for det kan være fristende for vores elever at ty til AI, når de skal lave en aflevering på en træningslejr. Så hvordan håndterer vi AI i undervisningen og ved afleveringer? Det prøver vi at finde ud af i fællesskab.”

I konflikt med en kollega

Det ligger i titlen, at Patrick Juhl Simonsen stadig er kollega med talentklassernes lærere.

”Når jeg drikker kaffe på lærerværelset, gør jeg, hvad jeg kan for at være kollega,

ved at tale om neutrale emner som fodbold, ferier og vores børn. Jeg har ikke oplevet, at det er et problem for mine kolleger, at jeg både er lærer og deres kollegaleder,” siger han.

Det gælder om at være tydelig om, hvornår man taler som kollegaleder, og hvornår man er lærer, tilføjer Rikke Lawsen.

”Det kan være svært at skelne, når man får en lille lederkasket på, men kollegaledere er som regel meget vellidte. De er blevet valgt af en årsag.”

Ikke desto mindre risikerer kollegaledere at komme i konflikt med en lærer fra teamet.

”Det oplever en del, og det kan udløses af mange faktorer: ’Du skal ikke bestemme over mig’ eller ’Jeg er dybt uenig i det, du foreslår.’ Det skal de to måske ikke være alene om at finde en løsning på, men i første omgang er kollegalederen nødt til at håndtere det. Man må derfor øve sig i at tale opgaven frem: ’Jeg står ikke her for at bestemme, men jeg skal sørge for, at vi arbejder med opgaven.’ Det kræver, at man vil opgaven frem for magten,” siger Rikke Lawsen.

Patrick Juhl Simonsen har haft en lille konflikt med en kollega. Han løste den ved at fortælle om baggrunden for sin prioritering. Han er i det hele taget bevidst om, at han pludselig kan få indflydelse på noget, lærerne ikke bryder sig om.

”Det kan være, at jeg skal være med til at ændre noget, kollegerne synes har

været godt. Igen handler det om åbenhed og dialog, så de får at vide, hvad der ligger bag, at vi går med en bestemt løsning,” siger teamkoordinatoren fra Frederiksborg Byskole.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Skolerejser til gode priser

Skolerejser til gode priser

Tag klassen med på tur til udlandet

Tag klassen med på tur til udlandet

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi.

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi. Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Kontakt os i dag:

Kontakt os i dag:

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Læs mere på benns.dk/studietur

Læs mere på benns.dk/studietur

I sidste ende handler det om eleverne, så hvis nogle har nogle bedre ideer end jeg, skal vi bruge dem til at spille hinanden gode.

Patrick Juhl Simonsen, teamkoordinator for idrætstalentklasserne på Frederiksborg Byskole

Populære skolerejser

Sådan gør du dig selv til en god kollegaleder

Er du allerede leder for kolleger, eller drømmer du om at blive det?

Lektor Rikke Lawsen og teamkoordinator Patrick Juhl Simonsen giver deres tip til, hvordan du ruster dig til opgaven.

❶

En klar beskrivelse af din opgave giver dig en solid platform at stå på og dermed et tydeligt mandat over for dine kolleger. Aftal med din leder, at I udarbejder funktionsbeskrivelsen sammen, og at I taler sammen, når du løber ind i et dilemma, du ikke umiddelbart kan løse.

❷

Du styrker dit mandat, hvis dine kolleger ikke kun tænker, at du er dygtig til dit fag, men også til at lede teamet. Det gør du ved at strukturere møderne, så alle kommer til orde, samtidig med at du træner dig selv i at rumme deres perspektiver. Når du lykkes med det, har du fundet en vej til indflydelse og autoritet uden at anvende magt.

❸

Du skal ikke kunne svare på alt på forhånd. Tværtimod kan du godt sige højt, at du er i tvivl. Alt efter situationen kan du lægge op til en dialog med dine kolleger om, hvordan I sammen finder en løsning, eller du kan sige, at du og ledelsen arbejder på sagen og melder ud, så snart svaret er på plads.

Hvis I ikke kan blive enige i teamet, kan du føle dig forpligtet til, at I skal træffe en beslutning. Men du kan godt sige, at du er nødt til at overlade afgørelsen til skolelederen. Man skal kende grænsen for sin opgave som kollegaleder og sige fra, når den er nået.

❺

Dine kolleger er ikke ens. For nogle er det fint med en hurtig snak ved kaffemaski nen, mens andre foretrækker et ugentligt møde, hvor I skriver jeres aftaler ned. Tag dig tid til begge typer, så dine kolleger ved kaffemaskinen ikke skal vente på din tilbage melding.

❻

Du kan komme i tvivl om, hvem du skal være mest loyal over for: skolelederen eller kollegerne? Det kan være svært at finde den balance, så tal med skolelederen om det dilemma, du står i. Svaret vil ofte være, at du skal være loyal over for opgaven.

❼

Du er ikke længere ’’bare’’ kollega. Derfor er det en god ide at mærke efter, om du har lyst til at være kollegaleder. På et aspirantkursus får du øget indsigt i, hvad funktionen indebærer. Hvis du finder ud af, at den alligevel ikke er noget for dig, er det et

Her er Danmarks bedste skolebibliotek

PLC

Landets bedste skolebibliotek ligger i Kolding. Det er Landsforeningen Skole & Bøger, der har uddelt prisen til Vonsild Skole.

“Samarbejdet mellem biblioteket, ledelsen og lærerne er forbilledligt. Vonsild Skole arbejder strategisk og vedholdende med at motivere eleverne, blandt andet gennem deltagelse i kommunale og internationale projekter. Det gør biblioteket til en drivkraft for både læselyst og fællesskab,” siger Michael Nøhr, formand for

Landsforeningen Skole & Bøger.

Folkeskolen har tidligere beskrevet, at Kolding Kommune er en af de to kommuner i landet, hvor flest børn låner bøger på skolebiblioteket. Der er også faste møder for skolernes PLC-medarbejdere hver anden måned, ligesom skolerne deltager i projekter på tværs og udvikler ideer sammen.

Vonsild Skole har som kommunens andre skoler også et budget til at købe nye bøger for.

folkeskolen.dk/plc

”Vi kommer sindssygt langt med dygtige og engagerede lærere”

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Den nye formand for Den faglige forening Håndværk og Design elsker sit fag.

48-årige Pia-Vera Mølgaard er uddannet håndarbejdslærer fra Ribe Seminarium i 2001 og er med egne ord "vild med alle dele af faget".

“Jeg har lige været på sølvsmedekursus. Det var fantastisk. Jeg vil også gerne lære at trædreje, og jeg har lige meldt mig til et møbelpolstringskursus. Allerhelst vil jeg melde mig til alle workshoppene i foreningen.”

Skal Pia-Vera Mølgaard svare på, hvad der er vigtigt for faget, siger hun:

”At vi sikrer, at alle, der underviser i faget, er uddannede – og med et ordentligt stort linjefag, ligesom vi havde, da jeg tog uddannelsen. Man kan altid ønske sig økonomi – til lokaler, materialer og flere timer. Men der er ingen tvivl om, at med dygtige, engagerede lærere kommer vi sindssygt langt.”

folkeskolen.dk/håndværkogdesign

Sådan bliver sprogvurderingen en god oplevelse

BØRNEHAVEKLASSEN

Det kan godt betale sig at være omhyggelig med at forberede den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen.

For skal resultaterne være brugbare, skal det først og fremmest være en god oplevelse for eleverne, er erfaringen fra Dorte Fredtoft Olesen, der er tale-høre-lærer på Højmeskolen i Odense.

“Husk, at du giver eleverne de bedste forudsætninger for at

gennemgå sprogvurderingen, når du selv har overblikket,” siger hun og råder børnehaveklasseledere til at læse vejledningen til sprogvurderingen grundigt, at have styr på teknikken og sikre sig, at der er høretelefoner til alle inden start. Det er også en god ide at øve sig på, hvordan man vil præsentere de små skolebørn for opgaven. En introduktion til sprogvurderingen kunne for eksempel være:

”Nu skal vi i gang med nogle spændende og sjove opgaver på iPad/computer. Når I løser opgaverne, skal I gøre jer umage og gøre det, så godt I kan. Vi har god tid.”

Husk også at fortælle eleverne, hvad de skal gøre til slut, når sprogvurderingen er gennemført, og testen slutter med et ”fyrværkeri”, lyder rådet fra Dorte Fredtoft Olesen.

folkeskolen.dk/børnehaveklassen

Redigeret af Mette Schmidt

Privatfoto

MUSEUM OF ILLUSIONS

giver eleverne et pusterum og styrker

deres læring og kritiske blik gennem leg og undren

En stor rapport fra VIVE, udarbejdet for Trivselskommissionen, peger på, at presset for “at klare sig godt i skolen” er en af de største udfordringer for børn og unges trivsel. Mange elever pålægger sig selv et stort ansvar for succes – og det kan hæmme nysgerrighed og lysten til at lære. På Museum of Illusions i København kan elever få et pusterum fra præstationskulturen med et skoletilbud, hvor det er helt okay at tage fejl – og hvor hjernen gerne må blive snydt.

På Museum of Illusions i København kan eleverne møde over 70 optiske konstruktioner og illustrationer, hvor lys, bevægelse, farver, perspektiver og spejling skaber de illusioner, der udfordrer elevernes sanser og forestillinger om virkeligheden. Udstillingerne er interaktive og designet til at aktivere både krop og hjerne.

Administrerende direktør for Museum of Illusions, Majbritt Lin Wallbom udtaler: “Når børn oplever, at det er okay at tage fejl, får de mod til at tænke kritisk, undre sig, og undersøge verden uden frygt for at fejle. VIVE’s rapport viser, at præstationskulturen påvirker børns trivsel – og her kan et museum som vores gøre en forskel.”

JAGTEN PÅ ILLUSIONEN - SKOLETILBUD FOR BØRN OG UNGE FRA 0.-10. KLASSE

Museets nye skoletilbud er udviklet i samarbejde med Pia Maria Lie Consulting. Pia Maria Lie har tidligere været ansvarlig for skoleindsatsen på Experimentarium og arbejder nu som selvstændig konsulent med udviklingsprojekter til SFO’er og museer og er medforfatter til bogen Sans for Science.

På museet har alle klasser mulighed for både at gå på opdagelse på egen hånd med lærervejledning og elevark – eller lade museets illusionseksperter guide dem gennem udvalgte installationer. Til eleverne i 3. til 6. klasse byder museet på et narrativt forløb, hvor eleverne hjælper den tidsrejsende Penrose med at løse opgaver

og finde en skjult skat. De ældre elever i 6. til 9. klasse kan arbejde med museets mest fascinerende illusioner og arbejder med opgaver, der kræver både samarbejde og refleksion både under og efter besøget i fag som billedkunst, matematik, natur/teknologi og historie.

“Jeg har lært, at man kan blive snydt af hjernen – og at det faktisk er ret sjovt.” citat elev fra 8.kl. “Børnene var fuldstændig optagede af illusionerne. De gik hurtigt til opgaverne og kunne forklare, hvad der skete – og hvorfor. Det var tydeligt, at de lærte noget nyt.” citat lærer i 3. kl.

GRATIS ADGANG I OKTOBER FOR LÆRERE

I anledning af Lærerens Dag den 5. oktober tilbyder museet gratis adgang for lærere hele oktober - en oplagt mulighed for at opleve museet og materialerne før et eventuelt klassebesøg.

LÆS MERE OM MUSEUM OF ILLUSIONS’ FORLØB, OG HVORDAN DU KAN BOOKE ET SKOLEBESØG:

Hjemmeundervisning

Tema

De mange hjemmeunderviste

børn presser skolernes økonomi

I løbet af ti år er der sket en seksdobling i antal hjemmeunderviste børn. For ti år siden var der cirka 400 hjemmeunderviste børn, nu viser en ny undersøgelse, at antallet er over 2.500 børn. Stigningen presser skolerne, som skal føre tilsyn med hjemmeundervisningen.

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Illustration: Johan Nord

Hjemmeundervisning

Flere og flere forældre vælger at hjemmeundervise deres børn i stedet for at indskrive dem i skole.

For ti år siden blev 443 børn ”hjemmeskolet”, lød estimatet i en undersøgelse for Undervisningsministeriet. Nu viser en helt ny undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget, at antallet er seksdoblet. Ved starten af dette skoleår har kommunerne 2.560 børn i hjemmeundervisning fordelt på 90 kommuner.

Udviklingen vækker opsigt i Danmarks Lærerforening:

”Det er en voldsom vækst, som jeg finder bekymrende. Der er brug for bred opbakning til vores fælles folkeskole, som er fundamentet for vores demokrati. Derfor skal vi interessere os for, hvad der ligger bag disse tal. Hvorfor forlader flere fællesskabet og finder individuelle løsninger?” siger Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

I gennemsnit har kommunerne i dette skoleår 28,5 hjemmeunderviste børn. I 2015/2016 var tallet estimeret til 4,5.

Tallet varierer på tværs af kommunerne.

Fra ét hjemmeundervist barn i Glostrup Kommune og to i Fanø Kommune til 47 hjemmeunderviste børn i Syddjurs Kommune, 76 i Svendborg Kommune og 138

børn i Bornholms Regionskommune. Og Københavns Kommune, der skønner, at de i år vil have omkring 300 børn i hjemmeundervisning i løbet af dette skoleår.

Eksplosiv udvikling koster

I Danmark har man undervisningspligt, men ikke skolepligt. Vælger forældre at hjemmeundervise deres børn, skal de oplyse kommunen om det, og de skal sikre, at undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilsynet med de hjemmeunderviste børn ligger hos kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, men i praksis udliciteres tilsynsopgaven til distriktsskolen, forvaltningen eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

I Folkeskolens undersøgelse svarer syv ud af ti kommuner, at distriktsskolen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Mange steder står skolelederne for tilsynet, eller

opgaven lander hos en mellemleder eller lærere på skolen.

Vestermarkskolen i landsbyen Vester Skerninge i Svendborg Kommune har de seneste år oplevet et boom af hjemmeunderviste børn, som skolen skal bruge ressourcer på at føre tilsyn med.

Ved indgangen til dette skoleår har skolen 30 hjemmeunderviste børn fordelt på 16 familier i sit distrikt. Da Vestermarkskolen har 306 elever, svarer antallet af hjemmeunderviste elever til knap ti procent af skolens elevtal.

Udviklingen fik sidste år skolebestyrelsen på Vestermarkskolen til at råbe vagt i gevær over for kommunalpolitikerne, for tilsynsopgaven belaster skolens i forvejen pressede økonomi endnu mere.

På Vestermarkskolen er det en af skolens lærere – og i nogle tilfælde skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal – som udfører tilsynet.

Det er en voldsom vækst, som jeg finder bekymrende.

Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Så længe varer hjemmeundervisning

Det varierer, hvor længe børn bliver hjemmeundervist. I en 2024-undersøgelse fra Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) angav 58 procent af kommunerne, at den typiske varighed for hjemmeundervisning er to-tre år, mens 22 procent af kommunerne angav en kortere varighed, og lige så mange angav en længere varighed. Syv procent af kommunerne svarede, at den typiske længde af undervisning var hele skoletiden.

Kilde: ”Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud”, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, december 2024.

”De penge, vi bruger på at føre tilsyn med hjemmeunderviste børn, tager vi jo fra skolens øvrige elever, så det koster os noget både i forhold til opgaven med at føre tilsyn og i vores årlige økonomiske tildeling. Rent økonomisk ville det være rart, at vi i stedet havde fyldte klasser og en større økonomi at råde over,” siger han.

Som ansvarlig for kommunens årlige tilsyn kan det også være svært at garantere kvaliteten af hjemmeundervisningen, oplever Nikolai Stougaard Skibdal:

”Det er mig som skoleleder, der skal skrive under på, at familiernes hjemmeundervisning lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med den undervisning, eleverne ville have modtaget i folkeskolen – altså at børnene får de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan være svært at vurdere, især når familier vælger unschooling, hvor undervisningen gribes, når muligheden opstår – som for eksempel at have samfundsfag under en tv-avis.”

Mindre stressende liv

Foreningen for hjemmeundervisere i Danmark, Fri Læring, forklarer stigningen med, at forældre har et stort fokus på deres

Så mange elever i hjemmeundervisning har

kommunerne

>100 børn

61-80 børn

41-60 børn

21-40 børn

<20 børn

Ikke oplyst

Undersøgelsen om hjemmeundervisning er gennemført via et rundspørge til landets 98 kommuner i august og september 2025. Data er indsamlet online via SurveyXact. Per 19. september har 90 kommuner svaret, hvilket giver en svarprocent på 92. Da antallet af hjemmeunderviste børn varierer over året, er data udtryk for status i august/september i år. *Københavns Kommune har foretaget et skøn for hele skoleåret.

barns trivsel, og at mange har dårlige erfaringer med folkeskolen.

”Flere har fået øjnene op for, at hjemmeundervisning er en mulighed. Samtidig hjemmepasser flere deres børn i stedet for at sende dem i daginstitution, og så fortsætter de med at hjemmeskole, fordi familierne er glade for det mindre stressende liv,” siger Stephanie Vinther Dyreholt, forperson for Fri Læring.

Hun hjemmeunderviser selv på tredje skoleår sine tre børn på 9, 11 og 14 år. Den ældste var udfordret indlæringsmæssigt i folkeskolen, den yngste ville bare gerne lege, og den mellemste tog de ud af skolen, både fordi familien skulle flytte, og fordi det var nemmere rent logistisk.

”Alle tre børn er glade for hjemmeundervisningen, og vi har besluttet at fortsætte, til grundskolen er slut for dem alle tre,” fortæller Stephanie Vinther Dyreholt. Forældres forskellige årsager til at vælge hjemmeundervisning blev sidste år undersøgt af Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Her angav 67 procent af kommunerne forældrenes pædagogiske eller politiske overbevisning som årsag, mens 58 pegede på barnets mistrivsel i skolen/

et traditionelt skolemiljø som årsag. Andre årsager omfatter ventetid på et passende skoletilbud, samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og skole samt behov for psykologisk eller socialfaglig udredning.

Hvordan hjemmeundervisningen foregår, på hvilke klassetrin, og hvor mange år familierne vælger at undervise, varierer også.

Ifølge Stephanie Vinther Dyreholt hjemmeundervises børnene oftest hjemme af en af forældrene, men mange mødes i lokale grupper af hjemmeundervisere – til faglige udflugter, men især til sociale arrangementer.

”Rigtig mange hjemmeundervisere kører unschooling, hvor børnene lærer gennem interesser og hverdagserfaringer. Det fungerer for nogle. Jeg underviser selv ud fra fag – med rigtig meget frit valg, men ud fra nogle rammer,” forklarer Stephanie Vinther Dyreholt, der er uddannet bioanalytiker.

Tilsyn udløser tilskud

I Svendborg Kommune har der været en massiv stigning i antal hjemmeunderviste børn de seneste år. I 2020 havde kommunen i alt 34 hjemmeunderviste børn. Sidste skoleår var der 78 hjemmeunderviste børn,

og her i begyndelsen af dette skoleår er tallet 76.

I Svendborg er det især Vestermarkskolen og Issø-skolen, der har mange hjemmeunderviste børn i deres skoledistrikter. Efter henvendelsen til politikerne har kommunens Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalg besluttet at tilføre nogle ekstra midler, så fra den 5. september i år er proceduren, at skolerne skal håndtere de første ti hjemmeunderviste børn inden for deres eksisterende økonomiske ramme. For yderligere børn får skolen årligt 1.034 kroner per barn.

”Det dækker ikke alle mine udgifter, men det er bedre end ingenting,” konstaterer skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal. Ud over det økonomiske pres udfordrer de mange hjemmeunderviste børn også skolen, når de fra den ene dag til den anden har mulighed for at vende retur til distriktsskolen. Især hvis de har specialpædagogiske udfordringer, som ikke er blevet udredt, eller for eksempel ordblindhed.

”De her pludselige overgange fra hjemmeundervisning til almindelig skolegang skaber et stort pres – både for lærerne og for de elever, det handler om. Det gælder

især, hvis eleverne starter op tæt på eksamen i udskolingen og hurtigt skal indhente pensum. Det kan være en stor udfordring – også for lærerne,” siger han.

Tilsyn tager tid

Randers Kommune har også oplevet en eksplosion i antal hjemmeunderviste børn. I skoleåret 2014/2015 var der kun et hjemmeundervist barn i kommunen. Sidste skoleår var der 41, og ved indgangen til dette skoleår er der 58 hjemmeunderviste børn.

Rundt på skolerne svinger antallet fra nul til 10 elever, og på Østervangsskolen har de i øjeblikket fire hjemmeunderviste elever – svarende til omkring en procent af deres elevtal.

Også i Randers er tilsynet uddelegeret til distriktsskolen, og på Østervangsskolen er opgaven med kommunens to årlige tilsyn lagt i hænderne på to mellemledere.

”Børn har bedst af at komme i skole, og i min optik går hjemmeunderviste børn glip af et fællesskab og faglige kompetencer med uddannede lærere,” siger Peter Nellemann Laursen, skoleleder på Østervangsskolen.

”For os som skole tager det forholdsmæssigt lang tid med de her tilsyn, for der er både forberedelse, selve tilsynene og evalueringer, og der følger ingen økonomi med, men lige nu med fire-fem hjemmeunderviste børn er det okay.”

Ud over selve forbruget af tid på tilsynsarbejdet mister Peter Nellemann Laursen omkring 14.000 kroner årligt for hvert hjemmeundervist barn i den økonomiske tildelingsmodel. I Randers baseres tildelingen på både klasser og det enkelte barn.

Hvis tendensen med et stigende antal hjemmeunderviste børn fortsætter, mener Peter Nellemann Laursen, at tilsynet skal overtages af forvaltningen.

”Alternativt skal de hjemmeunderviste børn indskrives i en særlig kolonne på skolen, så vi også får penge for dem. For vi har ansvaret for deres faglige niveau,” siger han.

Tilstrømning fra nabolande

Marstal Skole, den eneste folkeskole på Ærø, har de seneste år haft mellem otte og

Det siger loven

Retten til hjemmeundervisning er fastslået i grundloven.

§ 76: ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folke skolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

Samt folkeskolelovens § 33:

Stk. 2: ”Børn, der følger undervisningen i en fri grundskole, i en kommunal international grundskole, i en statsskole, i en europaskole, i en gymnasieskole eller i Kriminalforsorgens institutioner, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler med videre, skal ikke deltage i folkeskolens undervisning …”

Samt loven om friskoler og private grundskoler med videre:

§ 34: Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2: Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

13 hjemmeunderviste børn. Lige nu er der otte.

”I begyndelsen oplevede vi en del unschooling, hvilket gav anledning til noget bekymring i forhold til tilsynet med børnenes faglige udvikling, men lige nu kører familierne med rammer, der mere ligner traditionel undervisning, så vi har ikke umiddelbart problematikker vedrørende tilsyn med det faglige indhold,” fortæller Karsten Solberg, skoleleder på Marstal Skole.

I Ærø Kommune står Marstal Skoles læsevejleder for tilsynet, og skolen får tilført ekstra midler til tilsynsarbejdet.

”Vi får midler til omkring otte timer per hjemmeundervist barn, så omkostningerne til tilsyn får vi dækket. Da vi derudover får tildelt midler til skolen efter klassetal og ikke elevtal, er vi sjældent presset på den front, da hver hjemmeundervist elev så ikke betyder så meget for os økonomisk,” siger Karsten Solberg.

Ærø Kommune oplever tyske familier, der flytter til øen og hjemmeunderviser deres børn.

”Det er noget, vi er obs på, for her skal vi

også sikre os, at de får tilstrækkeligt med danskkundskaber,” konstaterer Karsten Solberg.

Netop muligheden for hjemmeundervisning i Danmark har de seneste år tiltrukket familier fra blandt andet Tyskland og Sverige, da begge lande har skolepligt – og ikke kun undervisningspligt som i Danmark.

Ifølge Folkeskolens undersøgelse havde Sønderborg i skoleåret 2014/2015 kun fem hjemmeunderviste børn. De sidste to skoleår har tallet ligget på over 100 – i dette skoleår på 101 hjemmeunderviste børn. En stor del er børn af tyske familier.

I Bornholms Regionskommune viser undersøgelsen, at i skoleåret 2014/2015 var der seks hjemmeunderviste børn. Sidste skoleår lå tallet på 130 og i dette skoleår på 138. Her kommer en stor del fra blandt andet Sverige og Tyskland. •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Når jeg er ude i hjemmet, har jeg respekt for, hvad de gør. Det er et kæmpe ansvar og en kæmpe opgave, de tager på sig.

Lisette Terkelsen

De hjemmeunderviste børn er også mine børn”

På Ærø står læsevejleder Lisette Terkelsen fra Marstal Skole for tilsynet med kommunens hjemmeunderviste børn. I ti år har hun vejledt familierne med fokus på deres ønsker og blik for børnenes udvikling.

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto: Carsten Bundgaard

”Det er vejlederrollen i det, som er spændende og dét, jeg brænder for. Det relationelle og det med at følge børns udvikling og læreprocesser, se dem vokse op og lære. Ligesom i mit job som læsevejleder på skolen, så er de hjemmeunderviste børn også mine børn.”

Lisette Terkelsen, læsevejleder og lærer på Marstal Skole på Ærø, sætter ord på, hvad hun bedst kan lide i jobbet som tilsynsførende for kommunens hjemmeunderviste børn. En rolle, hun har haft de seneste ti år.

”Jeg forsøger at vejlede og rådgive ud fra familiernes ønsker. Det er mit arbejde at føre tilsyn, og det er i barnets tarv, at samarbejdet fungerer bedst muligt.”

”De kan komme til mig, hvis noget er svært. Har barnet svært ved at knække læsekoden, er der problemer med dobbeltkonsonanter, er det svært at koble matematikken til deres hverdag, så bruger jeg min lærerfaglighed og hjælper med gode ideer,” fortæller hun.

Adgang til materialer

Lige nu har Lisette Terkelsen tilsyn med otte hjemmeunderviste børn, men det svinger – både over skoleåret og over åre-

ne. De seneste år har der været mellem otte og 13 elever – de fleste indskolingselever.

Ønsker familier at hjemmeundervise deres børn på Ærø, skal de udfylde et anmeldelsesskema på kommunens hjemmeside. Derefter bliver forældre og børn indkaldt til en samtale med børn og unge-chefen, skolelederen på Marstal Skole og Lisette Terkelsen.

Efterfølgende får de tilbudt en vejledningssamtale med Lisette Terkelsen.

”Her kigger vi på materialer sammen, og jeg vejleder ud fra, hvad de har tænkt sig. Tit tænker familierne meget projektorienteret, og så vejleder jeg ind i det.”

Skolen stiller materialer gratis til rådighed, og de hjemmeunderviste børn får tilbudt Unilogin og adgang til portaler som Gyldendal og Alinea.

”Jeg kan ikke sige til dem, at de skal bruge det, men jeg kan sige, at det er en god ide. For her kan de få inspiration, og det er også en måde, hvorpå de kan følge med i, hvilket niveau deres børn skal have på de forskellige klassetrin. Samtidig gør det vejledningen nemmere.”

Et kæmpe ansvar

Lisette Terkelsen har løbende kontakt til familierne over telefon eller mail. Nogle gange holder hun et ekstra vejledningsmøde, og så er hun på tilsynsbesøg en gang om året op til sommerferien.

”Når jeg er ude i hjemmet, har jeg respekt for, hvad de gør. Det er et kæmpe ansvar og en kæmpe opgave, de tager på sig. Til tilsynet tager vi udgangspunkt i, hvad barnet rigtig godt kan lide at lave. Så vi tager det stille og roligt, og de viser noget af det, de har lavet gennem året.”

Tilsynsbesøget tager typisk halvanden time, og ud over materialer viser familierne ofte scrapbøger og billeder, og så taler de om deres tanker for det kommende skoleår.

Lisette Terkelsen gennemgår ikke alle fag, men får en fornemmelse af, hvordan familien arbejder med dansk, matematik, engelsk og naturfag.

Bliver hun i tvivl om elevens faglige niveau eller trivsel, italesætter hun det, om nødvendigt udarbejder hun en bekymringsskrivelse til forvaltningen.

”Jeg kan iværksætte prøver eller foretage en underretning, men jeg oplever, at familierne er lyttende og villige til at ændre i deres undervisning.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Du må ikke være fordømmende over for forældrene”

I Odense står John Emil Johansen fra Tarup Skole for tilsynet med alle hjemmeunderviste børn i kommunen. Han bruger sine 27 års erfaring som lærer til at sikre, at det enkelte barn får den nødvendige undervisning.

seks lektioner ugentligt til opgaven ved siden af sit normale job som lærer.

Han ser det som en stor fordel, at han har rundet de 61 år og kommer med 27 års erfaring som lærer.

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto: Carsten Bundgaard

Helt personligt har lærer John Emil Johansen den holdning, at alle børn skal ”smage” på livet, og at skolegang er en vigtig del af livet. Når han er ude i jobbet som tilsynsførende for hjemmeunderviste børn i Odense Kommune, pakker han holdningerne væk – så handler det om at finde den nærmeste zone for udvikling for det enkelte barn.

”Som tilsynsførende er jeg den, der skal sikre, at de hjemmeunderviste børn får den undervisning, de skal have. Sikre, at de kommer hele paletten rundt og får de fag, som tilhører den pågældende årgang.”

”Det allervigtigste er, at du ikke er fordømmende over for det, de laver. At du hele tiden ser muligheder i stedet for begrænsninger.”

Tilsyn med 55 børn

I Odense har Tarup Skole de seneste tre skoleår haft tilsynsopgaven for samtlige hjemmeunderviste børn. Før lå opgaven hos distriktsskolen, men kommunen ønskede at samle kompetencer og erfaringer ét sted. Siden har John Emil Johansen haft

”Jeg kommer med noget livserfaring, noget viden og et bredt perspektiv qua min lærerfaglighed, og jo flere års erfaring du har, jo flere redskaber har du i værktøjskassen i forhold til undervisning. Det er vigtigt og særdeles brugbart, når du skal føre tilsyn i alle fag.”

Hvis forældre gerne vil hjemmeundervise, ansøger de via Odense Kommunes hjemmeside. Når ansøgningen er gået igennem, får John Emil Johansen besked, og så lægger han ud med at sende en velkomst-sms til forældrene.

Lige nu har han 55 hjemmeunderviste børn – primært på mellemtrinnet. Det svinger hen over året, og i begyndelsen af et skoleår er der ofte en gruppe hjemmeunderviste 0.-klasseelever, hvor forældrene har fået nej til udskudt skolestart.

En fast tjekliste

Det årlige tilsyn ligger fra oktober og resten af skoleåret, og besøget kan tage fra en halv time til halvanden time.

Ved første møde går John Emil Johansen langsomt fremad, bruger gerne humor til at løfte stemningen. Han giver små fif, hvis

noget er svært, og vejleder også forældrene i forhold til materialer.

”Jeg skal rundt om både det faglige og deres trivsel, og jeg skal sikre mig, at børnene oplever en alsidig hverdag og ikke sidder hele dagen ved en computer. Ved tilsynet går vi stille og roligt alle fag igennem, og jeg har en fast tjekliste, jeg skal igennem og efterfølgende sende til skoleafdelingen.”

”Jeg skylder barnet og forældrene at være ærlig. Hvis noget ikke er tilstrækkeligt, så siger jeg, hvad de skal vægte mere, og vejleder dem til, hvad de skal gøre.”

Sjældent, men nogle gange, går samarbejdet i hårdknude, og så må forvaltningen indover. Der kan også være ekstra tilsyn, fordi forvaltningen har fået henvendelse fra naboer eller andre instanser, som kan være bekymrede for barnets tarv.

Ganske få gange har John Emil Johansen oplevet, at en familie ikke levede op til kravene til hjemmeundervisning.

”Det er en del af mit arbejde, og det gør mig kun bevidst om, at familien her skal have nogle flere redskaber at arbejde med.”

Hvis en familie vedblivende ikke lever op til kravene, kan John Emil Johansen i sidste ende foretage en indberetning, og så tager forvaltningen over. •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Jeg skylder barnet og forældrene at være ærlig. Hvis noget ikke er tilstrækkeligt, så siger jeg, hvad de skal vægte mere, og vejleder dem til, hvad de skal gøre.

John Emil Johansen

Hjemmeundervisning

DLF: Svag tilsynspligt svigter børnene

Der er meget få lovkrav til tilsynet med hjemmeundervisning, og kommunerne går vidt forskelligt til opgaven. DLF er bekymret for børnenes retssikkerhed, og både Lærerforeningen og Skolelederforeningen ønsker et eftersyn af lovgivningen.

Hvor ofte fører kommunerne tilsyn med hjemmeundervisning?

Hyppigere end to gange om året 9 %

behov

En gang om året 50 %

To gange om året 28 %

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Illustration: Johan Nord

”Vi fører tilsyn med hjemmeundervisningen en gang om året. Hvis undervisningen skønnes velfungerende, kan tilsynet skubbes nogle måneder.”

”Det er individuelt fra sted til sted – fra to gange årligt til sjældnere.”

”Nogle skoler fører tilsyn kvartalsvis, andre oftere. Det er efter behov.”

Sådan lyder svarene fra tre forskellige kommuner i en helt ny undersøgelse om hjemmeundervisning, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt landets kommuner i august i år.

Lovkravene til såvel indholdet af undervisningen for de hjemmeunderviste børn som kommunernes tilsyn er få og løse. Tilsynet svinger da også gevaldigt fra kommune til kommune – i både omfang, hyppighed og fremgangsmåde.

I Folkeskolens rundspørge, som 90 kommuner har svaret på, angiver halvde-

Afholder kommunerne prøver for at sikre kvaliteten af hjemmeundervisning?

Har tilsynet inden for de seneste to år fundet, at hjemmeundervisningen ikke stod mål med, hvad der kræves i folkeskolen?

29

Undersøgelsen om hjemmeundervisning er gennemført via et rundspørge til landets 98 kommuner i august og september 2025. Data er indsamlet online via SurveyXact. Per 19. september har 90 kommuner svaret, hvilket giver en svarprocent på 92.

len af kommunerne, at de fører tilsyn en gang om året. 28 procent gør det to gange om året, og ni procent gør det hyppigere end to gange om året. Mens otte procent af kommunerne foretager tilsyn efter behov.

På tilsvarende vis er det vidt forskelligt, om kommunerne bruger prøver for at sikre en tilstrækkelig kvalitet af forældrenes hjemmeundervisning. Det gør kun hver femte kommune.

Fire årlige tilsyn

Skive Kommune har en meget systematisk tilgang til tilsyn med hjemmeundervisning.

Som udgangspunkt er der fire årlige tilsyn, og hvert år skal hjemmeunderviste børn igennem prøver i dansk, matematik og engelsk – og i andre fag efter behov.

I kommunen som helhed har man oplevet en stigning i hjemmeunderviste børn. Fra ingen for ti år siden til 18 hjemmeunderviste børn i dette skoleår.

På Glyngøre Skole går der 74 elever, og skoledistriktet fører tilsyn med fire hjemmeunderviste børn – svarende til godt fem procent af skolens elevtal. Her sætter skoleleder

Ann Baadsgaard Mortensen pris på systematikken omkring tilsynet, som udføres af hende selv og skolens læsevejleder.

”Som tilsynsførende har vi skærpet underretningspligt, vi skal lære forældre og børn at kende, og vi skal sikre os, at ingen børn falder igennem fagligt eller trivselsmæssigt. Den opgave får vi et meget bedre grundlag for ved fire årlige tilsynsbesøg og brug af prøver,” siger Ann Baadsgaard Mortensen.

Som den aktuelle situation er i skoledistriktet, mener hun, at det er muligt at sikre en tilstrækkelig kvalitet i tilsynet med de fire hjemmeunderviste børn.

”Som skoleleder på en lille skole oplever jeg at have ressourcen til at sikre kvalitet i mit tilsyn. For der gives heller ikke ekstra tildeling til opgaven, den skal løses inden for skolernes eksisterende ramme,” pointerer hun.

Kun få afholder prøver Kravene til både undervisningens indhold og tilsynet er beskrevet i friskoleloven, men hvor de frie skoler som udgangspunkt ...

Skån stemmen og få

ro i klassen med Roger Soundfield

Med lydudjævningssystemet Roger SoundField kan læreren nå alle eleverne i klasseværelset uden at anstrenge stemmen. Det skåner lærerens stemme og fordi alle elever kan høre læreren, skaber det mere ro i klassen - til gavn for alle.

Lydudjævningssystemet hjælper eleverne med at høre og forstå læreren bedre. Soundfield systemet er nemt at bruge - tænd for lærerens mikrofon, og så er det bare at starte lektionen.

Kan det nu passe?

Vi er sikre på, at Roger Soundfield kan gøre en forskel i klasserummet. Vi er så sikre, at vi tilbyder afprøvning af et Soundfield system gratis i 30 dage.

Besøg www.soundfield.dk eller scan QR koden for at læse mere. Besøg os på Skoleledernes årsmøde, hvor vi er at finde på stand nr. 0402, og prøv systemet med egne ører.

har faguddannede lærere og er underlagt krav til en tilsynsførende, er det eneste krav til hjemmeundervisning, at ”undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

Derudover beskriver loven, at tilsynet ligger hos kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen hvert år ”kan lade afholde prøver…”, at der skal afholdes en prøve, hvis undervisningen skønnes mangelfuld, og at barnet i sidste ende skal indskrives i en skole, hvis undervisningspligten ikke opfyldes.

”Det er interessant, hvordan kommunalbestyrelserne egentlig håndterer en mangelfuld hjemmeundervisning. I sidste instans skal barnet ifølge loven indskrives på den lokale folkeskole, men sker det?” spørger Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen.

Et spørgsmål, som ingen umiddelbart har svar på, men kommunerne oplever jævnligt problemer med kvaliteten af forældrenes hjemmeundervisning.

Lov svigter børnene

I Folkeskolens undersøgelse svarer tre ud af ti skoler, at tilsynet inden for de seneste to år har fundet, at hjemmeundervisningen ikke stod mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet undersøgte området i 2024, angav lidt over en tredjedel af kommunerne, at de havde konstateret mangelfuld hjemmeundervisning. Danmarks Lærerforening ser tallene som en bimlende alarmklokke.

”Det er bekymrende i forhold til barnets retssikkerhed, at der er så få lovkrav, for der er en risiko for, at de hjemmeunderviste børn ikke når rundt om det, der kræves. Det peger tallene også på. Det er et svigt af børnene,” mener Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Selv om hun er læreruddannet, ville hun aldrig kunne undervise i hele fagrækken og på det niveau, der kræves for at leve op til folkeskolens faglige mål, påpeger hun.

”Det ville være at overdrive egne evner, og jeg har svært ved at se, hvordan forældre med alle mulige forskellige baggrunde kan levere en undervisning, der står mål med

hele folkeskolens fagrække, dannelsen og de faglige mål,” siger Regitze Flannov. På samme måde har hun vanskeligt ved at forestille sig, hvordan man ved mange kommuners ene årlige tilsyn kan vurdere, om hjemmeundervisningen står mål med folkeskolen.

”Det er en ret umulig opgave på et årligt tilsyn og et meget stort ansvar, for børnenes retssikkerhed er på spil, og hvis denne udvikling fortsætter, er vi nødt til at kigge på lovgivningen,” konstaterer hun.

Skolelederne mener også, at lovgivningen bør gås efter.

”Ligesom der lige nu arbejdes på en revidering af lovgivningen om sygeundervisning, fordi den eksisterende lovgivning er overhalet af virkeligheden, er det måske relevant at spørge sig selv, om lovgivningen omkring hjemmeundervisning afspejler en anden tid, og vi måske bør give den et eftersyn,” siger Kristian Dissing Olesen.

Han mener også, at man bør kaste et kritisk blik på det alternative skolemarked, der er opstået for hjemmeunderviste børn:

”Vi ser en stigning, hvor private aktører stiller tilbud til rådighed for hjemmeskolede børn, så det bliver sådan en slags miniskole. Ifølge loven er det tilladt, men er det intentionen bag hjemmeundervisning – eller er det et hul i loven?” spørger Kristian Dissing Olesen.

Stigning er bekymrende

Hos Fri Læring – foreningen for hjemmeundervisere i Danmark – finder forperson Stephanie Vinther Dyreholt de nuværende rammer for både hjemmeundervisningens indhold og tilsyn tilstrækkelige. Derfor mener hun heller ikke, at der er behov for at kigge nærmere på lovgivningen – fokus skulle i stedet rettes mod folkeskolen.

”Det er slået fast i grundloven, at vi forældre gerne må hjemmeundervise, og langt tilbage var normalen at hjemmeskole. Siden har vi indført folkets skole, som ikke fungerer for alle, så i min optik er der mere behov for at kigge på folkeskolen end på hjemmeundervisning. Kigge på, hvor vi kan lave folkeskolen om, så den

Det siger loven om tilsyn

I forhold til tilsyn er hjemmeunderviste børn underlagt loven om friskoler og private grundskoler med videre:

§ 35: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet med videre.

Stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3: Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter tre måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Vi ser en stigning, hvor private aktører stiller tilbud til rådighed for hjemmeskolede børn, så det bliver sådan en slags miniskole.

kan rumme flere,” siger Stephanie Vinther Dyreholt.

Både Skolelederforeningen og Lærerforeningen begræder, at stadig flere familier vælger at hjemmeundervise i stedet for at benytte sig af folkeskolen.

”Den kraftige stigning i hjemmeunderviste børn er bekymrende, for vi har en fælles folkeskole, som vi alle som udgangspunkt skulle kunne se os i. Jeg ville ønske, at forældrene i stedet ville engagere sig i den lokale folkeskole og være med til at præge den,” siger Regitze Flannov.

Hun ser folkeskolen som en grundsten i vores danske demokrati, og hvis tendensen fortsætter, kan det få store konsekvenser.

”Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor vores børn får nogle værktøjer i forhold til samarbejde, fællesskab og faglighed, og hvis man forestiller sig, at forældrene i langt højere grad danner

egne små fællesskaber, får vi et helt andet samfund.”

Også Skolelederforeningen synes, det er ærgerligt, når børn står uden for fællesskabet i folkeskolen.

”Vi må dog også respektere, at det lovgivningsmæssigt er en valgmulighed for forældre at vælge hjemmeundervisning.”

Han mener, at politikere, kommuner og skoler bør interessere sig for, hvorfor stadig flere ikke kan se sig selv i folkeskolen.

”Handler det også om, at der ikke bliver stillet tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed til at drive en ordentlig folkeskole?” siger Kristian Dissing Olesen. •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Vil du give dine elever sunde kropsidealer? Vi kan hjælpe!

Vi tilbyder workshops, undervisningsmateriale m.m. til både elever og voksne, som sætter fokus på realistiske kropsidealer. Målet er at højne elevernes trivsel, sundhed og selvværd.

Læs mere og meld din skole til på spejlven.dk

GRATIS for 4., 5. og 6. klasser i hele landet

Med støtte fra:

Kristian Dissing Olesen. næstformand i Skolelederforeningen

Cecilie brænder igennem

Skolen har 694 elever. Cecilie Lindvig er eneste uddannede musiklærer. Alle timer har højt tempo og sammenspil.

Hvordan holder hun til det?

Ord: Pernille Aisinger

uden at brænde ud

Foto: Nanna Navntoft

7.00-8.30

Morgensang

Jeg har lidt fortrudt, at vi skal synge Benjamin Hav

Det er en luksus, at svigermor hjælper med at hente i dag. For fem år siden ville det have været en nødvendighed. Når Cecilie Lindvig om otte timer låser den dør, hun lige har trykket koden på, har hun strakt sin faglighed og sin store musikalske drive over mere end halvdelen af skolens knap 700 elever.

Det er tirsdag, og Cecilie Lindvig står for morgensang på Nørrebro Park Skole i København. Lige nu er hun vibrerende af forventning og lidt spændt. Hun finder ro i dagens eneste lydtomme øjeblik, og der lyder små sagte plop, mens hun forbinder kabler til mikrofon, højtalere og forstærker. Hun har en time om ugen til tirsdagsmorgensang for 0.-4. klasse. Men bruger oftest to. Møder klokken 7, stiller instrumenter klar, øver. Morgenmaden må vente.

Hun har lovet eleverne, at de skal synge Benjamin Hav. Det fortrød hun lidt i går, da hendes faste wingman i musik måtte melde fra. Men en anden kollega, Jeppe Lau Nemborg, træder til på bas, og de når at øve to gange, før en far i malershorts og med hestehale kommer ind i gymnastiksalen, og hun lokker ham til at spille cajon. ”Det lyder fedt! Og de to andre numre kan vi godt winge,” beroliger hun.

Det tager seks minutter for 400 børn, 20 lærere og 52 forældre at myldre ind og finde et sted at klemme sig ned på gulvet. Efter ”Giv mig et klap”, hvor børnene har fået rystet havregrynene på plads, er de varmet op. ”Jeg håber, I har drevet jeres forældre til vanvid ved at øve derhjemme, for nu er det nu,” gjalder Cecilie Lindvigs jazzhæse stemme ud over salen: ”1-2-3 …!” Ungernes øjne lyser, forældrene skråler med fra bagvæggen, og et par babyben vipper i takt i bæresele, mens 0.-4.-klasserne rapper sommerens store hit.

8.30-9.40

Sparring

Hvordan vil du sikre, at du ikke brænder ud?

For fire år siden erkendte Cecilie Lindvig, at hun ikke kunne være på fuld tid som musiklærer. Stemmen forsvandt i flere måneder ad gangen, hun fik tre diskusprolapser i nakken, gik til stemmecoach og måtte søge om en stemmeforstærker. Når man er skolens eneste uddannede musiklærer, har man mange konfrontationstimer plus hele skolens musikliv, og oveni kommer alle de udenomsfaglige ting, der hører med til at være lærer.

Med to små børn hjemme og efter et par travle år besluttede hun sig for at bede om at gå ned på 80 procent for at bevare glæden ved jobbet. Året efter tog hun et inspirationskursus på Praktisk-Musisk

Kompetencecenter i København. En musikkonsulent observerede hendes undervisning og udbrød: ”Vi kunne virkelig godt bruge sådan en som dig.” Så nu bruger hun 50 procent af tiden på undervisning på Nørrebro Park Skole og 30 procent som musikfaglig konsulent på kompetencecenteret, som tilbyder sparring til andre musiklærere – lige nu Anders Bak Mejlvang. Han er for nylig flyttet fra en drømmestilling som musikfolkeskolelærer på Bornholm og har kontaktet Praktisk-Musisk Kompetencecenter i København, hvor han er blevet henvist til Cecilie Lindvig. Så mens han hjælper med at rulle kabler sammen, skifter Cecilie Lindvig kasket.

De snakker om morgensangshit, mens de går de 48 trappetrin op til lærerværelset efter kaffe og to glas vand til Cecilie Lindvig. De snakker om prioriteringen af musik i folkeskolen på de 24 trin ned til skolens ene musiklokale.

På sin tidligere arbejdsplads fik Anders

Bak Mejlvang lov til at tage den spritnye master i musikpædagogik, som Cecilie Lindvig også brændende ønsker. Den gjorde ham ekstra opmærksom på, hvor grelt det står til for faget i folkeskolen. Mange skoler kan ikke få en musiklærer. Få vælger faget på læreruddannelsen, og mange musiklærere opgiver faget. Han kunne på et øjeblik få en ny stilling som musiklærer, men han drømmer om at hjælpe mange skoler på én gang.

Cecilie Lindvig lytter, nikker, spørger ind, kommer med forslag. Hun forstår ham, for hun har gjort sig lignende tanker om faget.

”Hvis du vil bruge al din tid på at producere musik og have musikundervisning for skoler, der er i panik, hvordan vil du så sikre, at du ikke brænder ud?” spørger hun.

↓ Som musikfaglig konsulent tilbyder

Cecilie Lindvig sparring og hjælp til musiklærere.

↑ ”Drej omkring og giv hånd til din nye ven.” Eleverne sidder aldrig ned længe ad gangen i Cecilie Lindvigs timer.

9.45-11.15

Musik med 3.b

Hvis jeg ikke giver alle sammenspil, får de det måske aldrig

24 trin op igen. Cecilie Lindvig snupper et æble, hun kan gnave på vejen ind til 3.b. Hun siger, at hun godt kunne tænke sig at spille sammenspil med dem, og hvis bare nogle få kan synge omkvædet, kan de sagtens få det ønskede K-pop-nummer ”Soda Pop” til at fungere.

Nogle jubler, andre ser tvivlende ud. Inden de stiller op på række, repeterer de reglerne i musiklokalet, så 22 sæt gummisko og -støvler med det samme bliver

sparket af, og numserne finder gulvet i en rundkreds.

Der er gået 14 minutter af timen, børnene har nu fundet rytmen i en folkedans, Cecilie Lindvig synger kommandoer, mens hun spiller, stående ved flyglet. Så ned at sidde, hvor de tre og tre banker forskellige rytmer på gulv, bryst og lår.

”Hvad lavede vi lige der?”

”Var det ikke sammenspil?” svarer en elev.

Cecilie Lindvig bliver grebet og begynder at synge ”Jeg har fanget mig en myg” og vil dele dem op i sang og rytme, men så forlader en pige cirklen og vælter et par congatrommer på vejen.

”Jeg kan mærke, at vi skal i gang med sammenspil. Læg jer ned og slap af, mens I lytter til ’Soda Pop’,” siger hun roligt. Nogle fjoller, andre ligger helt stille, og eleven finder tilbage i kredsen. En efter en tager Cecilie Lindvig dem med op til et instrument og viser, hvad de skal spille.

Hun ved godt, at elever med særlige behov mange steder er fritaget for musik, og at nogle lærere helt afholder sig fra sammenspil. Klassen her har bestemt også urolige øjeblikke. Men for hende er netop det fællesskab, der opstår i sammenspil, helt magisk og ofte der, hvor eleverne endelig finder ro i en følelse af mestring. Hendes 11 klokketimers musik er spredt tyndt ud, og hun er meget optaget af, at sammenspil er i fokus i hendes timer, for det er på ingen måde en selvfølge, at deres næste lærer har linjefag i musik, og så får de det måske aldrig.

Klokken 10.30 er alle i gang på keyboards, trommesæt, congas, marimba, flygel og mikrofoner. Lyden er massiv, men Cecilie Lindvig styrer rytmerne på plads. Pludselig er det slut, og hun beder dem lægge sig ned.

←

Man ved aldrig, hvilket instrument man kommer til at spille på. Nogle gange er man ekstra heldig og får hele flyglet.

12.00-15.00

Valghold

Det gør mig helt rørt, at mine gamle elever har valgt musik

Frokostpausen var tiltrængt; Cecilie Lindvig har igen energiske skridt, da hun møder valgholdseleverne på vej til lokalet. Hun påstår, at de skal spille ”Soda Pop”, og de er ved at dø, indtil hun grinende siger, at de kan vælge mellem Aphaca eller nummeret ”Riptide”, som en af drengene foreslog sidst.

De 12 drenge og fire piger fra 8. klasse samler sig på gulvet i en cirkel. Som da de var små elever skal de bytte plads ved at

↓ Valgholdseleverne må være alene i musiklokalet i deres frikvarterer – og det gør de hellere end gerne.

få øjenkontakt og lave gakkede gangarter til musik. De starter generte og stive, men i løbet af ti minutter griner de og dasker de lange lemmer til musikken. Hun ville ønske, at hun var startet sådan hver gang sidste år for at få dem ud af teenageskallen. Sejr følger sin musiklærer med øjnene. Han er ikke nervøs for den kommende valgfagsprøve, selv om han aldrig har spillet musik hjemme. Cecilie Lindvig var klart grunden til, at han valgte musik, for hun har styr på klassen, og det, de laver, er fedt. Han får øjenkontakt med Bobby, og de bytter plads. Bobby har det lidt som Sejr, men han spiller guitar, keyboard og lidt bas, så for ham er det også bare for fedt, at han kan få lov til at spille i skoletiden.

Cecilie Lindvig havde aldrig troet, at så mange af hendes gamle elever ville vælge musik som valgfag, så drengenes ord gør hende helt rørt. En del af hende ved godt, at hun er en god musiklærer, en anden er altid i tvivl. Men musik har altid stået forrest. Selv da hun troede, at hun ville læse psyko-

logi. Hun elskede at være lærervikar, og da hun begyndte på Frederiksberg Seminarium, var det med et kæmpe lettelsens suk. Det var så rigtigt.

Hun har fundet på en genrequiz til 8.-klasserne, og ”I shot the sherif” brager ud af højtalerne, mens eleverne kaster sig frem for at lægge en stjerne på ordet reggae. Skolens musiklokaler var det, hun forelskede sig i, da hun var til jobsamtale for ti år siden. Og hun har ingen planer om at stoppe, så længe hun har tid og rum til pauser og udvikling.

De 16 unge er lige så høje som Cecilie Lindvig, da de afslutter timerne med at kunne spille ”Riptide” på selvvalgte instrumenter, så det faktisk lyder virkelig godt. I morgen er der de pauser i hendes skema, som gør, at en tirsdag som denne ikke er for meget. Klokken er 15, og højtalerne afgiver en lav summen efter mange timers lyd. •

pai@folkeskolen.dk

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel

Omkostninger

Renter og ÅOP

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

Krav til OK26: Et arbejdsmiljø, der får lærerne til at blive i jobbet

Lærernes arbejdsmiljø, herunder både inklusionsbelastningen og en forberedelsestid, der bliver spist af andre opgaver, fyldte på Lærerforeningens kongres.

Ord: Karen Ravn Foto: Villads Kirk Thomsen

Ét problem dominerede debatten på Danmarks Lærerforenings kongres tidligere på måneden: At stadig flere lærere dropper folkeskolen. Både nyuddannede og erfarne lærere giver op og søger væk, fordi opgaven bliver for kompleks og arbejdsmiljøet for presset. Og i mange klasser er det i stedet en 19-årig på sabbatår, der står ved katederet.

Pensionsalderen – den er skudt i vejret. Efterlønnen – afskaffet. Den del af aftalen har de overholdt til punkt og prikke. Men arbejdsmiljøet – det ligger begravet et sted på Slotsholmen,” konstaterede lærerformanden.

Nogle gange tænker jeg, at vi kæmper med havmiljøet om at være det sværeste sted at overleve.

”I stedet for at forringe velfærden, i stedet for at give milliardstore skattelettelser, i stedet for at skære på lønmodtagernes rettigheder, så skulle vi langt hellere gøre det muligt at gå på arbejde – uden at blive syg af det,” sagde Gordon Ørskov Madsen i sin formandsberetning, hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) var blandt tilhørerne.

To sider af samme sag Kongressen vedtog også en udtalelse rettet mod både Christiansborg og kommunerne om udfordringerne med underfinansieret inklusion, skolefravær, mistrivsel, uro og vold. Om behovet for at investere i skolen og skabe et bedre arbejdsmiljø, fordi lærernes arbejdsmiljø og folkeskolens kvalitet er to sider af samme sag. De knap 300 delegerede fra hele landet var også samlet på Nyborg Strand for at stille krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Her vil Lærerforeningen styrke lærernes arbejdsmiljø gennem forbedringer af arbejdstidsaftalen A20.

“Det lovede politikerne endda selv, da de satte pensionsalderen op. At så skulle arbejdsmiljøet og velfærden sikres. …

”Intentionen med arbejdstidsaftalen er at skabe et godt arbejdsmiljø, og det skal vi

Mathias Ehrenberg, delegeret fra Næstved Lærerkreds

have hanket op i. KL og vi skal finde nogle gode løsninger, så vi bliver i stand til at fastholde lærerne i folkeskolen,” fortalte

Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen umiddelbart efter debatten i salen.

Overenskomstdebatten var i lighed med tidligere et lukket kongrespunkt, som Folkeskolen ikke kan referere fra.

”Der er tre hovedområder, vi har fokus på. Det misforhold, der ofte opstår mellem den planlagte forberedelsestid og den faktiske tid, læreren har til sin forberedelse. Det sker for eksempel, fordi tiden går til møder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller ressourcecentret og så videre, fordi lærerarbejdet er blevet så komplekst. Så er der den manglende sammenhæng mellem opgaver og tid, som vi kan se i de analyser, vi har lavet sammen med KL. Og så er der en manglende viden om, hvad der rent faktisk står i aftalen om, hvordan samarbejdet skal udfolde sig lokalt, og også om de helt klassiske arbejdstidsbestemmelser, der faktisk er i aftalen. For eksempel kravet om en kvartalsvis opgørelse af arbejdstiden,” sammenfattede formanden efter debatten.

”Vi kan se, at arbejdstidsaftalen, som den ser ud nu, ikke bliver brugt og fulgt tilstrækkeligt alle steder. Af forskellige årsager. Og det er ikke acceptabelt.”

Realløn skal sikres

Uden at gå i detaljer bekræfter Gordon Ørskov Madsen, at Lærerforeningen selvfølgelig stiller krav om at sikre reallønnen ved de kommende overenskomstforhandlinger.

”Reallønnen er som altid vigtig. Ikke mindst i en tid med høj inflation og økonomisk usikkerhed er det vigtigt, at vi sikrer, at købekraften i det mindste bevares.”

”Vi har på kongressen diskuteret rigtig mange ting. Men vi har også foretaget nogle prioriteringer, og vi er meget opmærksomme på, at der er noget, der skal prioriteres til de unge, blandt andet muligheden for at passe sine børn, når de bliver syge,” forklarer lærerformanden. •

Jeg siger bare, at den moderne måde at opdrage børn på, hvor børnene sidder for bordenden og beslutter, hvor familien skal på ferie, udfordrer folkeskolen.

Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (Socialdemokratiet)

Lille kontingentstigning

Fra 2026 stiger prisen for et medlemskab af Danmarks Lærerforening centralt med fem kroner om måneden og året efter med yderligere fire kroner månedligt, vedtog kongressen. Det svarer til et årligt kontingent på 2.880 i 2026 og 2.928 kroner i 2027. Dertil kommer lokalkredskontingentet. For pensionerede medlemmer hæves kontingentet dog kun med én krone månedligt i 2026 og yderligere to kroner om måneden i 2027 og for de studerende medlemmer med én krone månedligt hvert af de to kommende år.

Flere lærerstuderende i DLF

74 procent af de nye lærerstuderende, som Lærerstuderendes Landskreds (LL) har besøgt på ti læreruddannelser, har her kort efter studiestart meldt sig ind i Danmarks Lærerforening via LL.

For et år siden afsatte Lærerforeningen 1,7 millioner kroner til at ansætte studentermedhjælpere i såkaldte studieorganiser-stillinger, og det er den indsats, som nu lønner sig. På kongressen i Nyborg fik de lærerstuderende stor ros for deres indsats.

Udtalelse om Gaza

“Lærerne er afskåret fra at undervise, og mere end en halv million børn er uden skolegang,” hedder det i en udtalelse fra Danmarks Lærerforenings kongres, der opfordrer den danske regering til at bruge sit sæde i FN’s Sikkerhedsråd og formandskab for EU til at arbejde for våbenhvile og nødhjælp i Gaza.

“Vi er nået dertil, hvor vi også skal have en stemme i det her,” mente Johan Elkjær, delegeret fra Københavns Lærerforening, der tog initiativ til, at lærerkongressen forholdt sig til situationen i Gaza.

kra@folkeskolen.dk

De bedste debatter opstår i pausen

Hvad tager du med hjem til lærerværelset fra kongressen?

”Ærligt talt er interessen for det, der foregår på kongressen, ret begrænset hjemme hos lærerne i Aalborg sammenlignet med det, der sker i kredsstyrelsen. Hvilket jeg godt forstår, for der er langt fra foreningens arbejde til lærernes hverdag på gulvet. Derfor kræver det også en del oversættelse, når

jeg skal forklare for eksempel diskussionerne om overenskomstkrav, der ofte er meget tekniske. Så jeg kommer nok bare til at forsøge at tage

highlights ud og fortælle, hvilke overenskomstkrav vi er nået frem til, og hvad de største diskussionsemner har været.”

Hvad synes du om måden, debatterne foregår på under kongressen?

”Debatten om børnesyn har været interessant. Men nogle gange bliver debatterne lidt polariserede i måden, vi kommer til at diskutere på. Der er noget ved selve formen, som jeg synes spænder ben for de

gode debatter og gør, at vi ofte ikke kommer dybt ned i emnerne: Én har forberedt et indlæg hjemmefra, så fremlægges det, og bagefter taler andre om noget helt andet.

Men det er jo en traditionsrig forening, og man laver ikke lige om på formen fra den ene dag til den anden. Jeg oplever til gengæld, at de bedste debatter på kongressen ofte opstår efterfølgende – under middagen eller i en pause – hvor der er mere plads til pingpong.” •

Jonas Guldbæk er lærer i specialafdelingen på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby, tillidsrepræsentant og delegeret for Aalborg Lærerforening.

Fem bøger, der gør indtryk – og forskel

Om at være ung, sårbar, stærk og anderledes

Kontakt salg@alphaforlag.dk for tilbud på klassesæt

UNDERVISNINGS-

VILDT

Brug den actionfyldte YAfantasyserie til frilæsning, genreanalyse og til tematisk undervisning om identitet, venskab, social ulighed og kulturforskelle. Lix 24 og 29.

LÆSEPRØVE PÅ

F*CK RESTRICTIONS –AND YOUR MOM TOO

19-årige Victoria Schapiro fortæller råt for usødet om livet med en spiseforstyrrelse.

Lærerens temaer: mental sundhed kropsidealer sociale medier

Fås både på dansk og engelsk.

Betonhjerter handler om identitet, loyalitet, familie, ungdomskultur, etnicitet og om at vokse op i et socialt belastet boligområde.

Sara Rahmehs bøger er oplagte til tematiske, sproglige og tværfaglige forløb.

UNDERVISNINGSFORLØB TIL BETONHJERTER

Lærernes arbejdsmiljø fyldte på kongressen

Hvorfor er du med på kongres, når du ikke er delegeret?

”I Kolding har vi en tradition for at have hele kredsstyrelsen med. Derudover er jeg her, fordi det giver en stor indsigt i, hvad der rører sig i DLF – både i hovedstyrelsen og rundt i alle de andre kredse.”

↑ Helle Boysen Billund er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Christiansfeld Skole, gæst på kongressen og medlem af kredsstyrelsen i Kolding Lærerkreds.

Hvad er du særligt glad for blev taget op på kongressen?

”Jeg er rigtig glad for, at det, der fylder ude på lærerværelserne, også er det, der har fyldt på kongressen – at det er uddannede lærere, som skal undervise i folkeskolen, at inklusion er en kæmpe udfordring, og at vi har brug for tolærertimer og ikke tovoksentimer. Som arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøansvarlig i kredsen har jeg været glad for, at arbejdsmiljøet har fyldt så meget. For eksempel lærernes arbejdsvilkår i mødet med udadreagerende elever, som ikke

kun er et problem i Kolding, men på landsplan. Men også lærernes retssikkerhed. Det er voldsomt at høre om sager, hvor lærere bliver fyret for at have taget en saks fra en elev, som fægtede rundt med den i klassen og over for kammeraterne. At man skal være bange for at miste sit arbejde på det grundlag, er helt vildt.” •

2-3 børn i hver klasse har brug for EKSTRA støtte

Mange vokser op tæt på forældres alkohol- eller stofafhængighed – og det kan være en stor opgave at hjælpe dem.

Vi står klar til at støtte dig og dine elever – helt gratis:

� Professionel terapi til børn og unge (0-24 år), gravide og småbørnsforældre.

� Støtte til trivsel og udvikling – så eleverne får lettere ved at indgå socialt og følge med i undervisningen.

� Hurtig opstart – online eller fysisk (København, Glostrup, Roskilde, Frederikssund og Odense).

� Individuelle, familie- eller gruppeforløb.

� Det er gratis, kræver ingen henvisning – og hjælpen kan starte med det samme.

Til dig og dine kollegaer:

� Faglig sparring og oplæg på møder – så I er klædt på til at forstå og støtte målgruppen.

Kontakt os i Ung Revers på mobil 3945 5799 eller mail ungrevers@novavi.dk og kig gerne forbi vores hjemmeside ungrevers.dk

En kildesamling til den dygtige historielærer

Nyt materiale til historieundervisningen bygger direkte på fagets kanon. Måske lidt overraskende. Og dog?

Uha da! Skal skolens fagudvalg ikke holde sig langt væk fra en stor, ny og dyr bog, som eksklusivt forholder sig til fagets kanonpunkter, når nu historiefaget – og alle andre fag – i indeværende skoleår skal have afprøvet den nye fagplan for faget? Kan vi ikke forvente, at kanonen bliver nytænkt eller måske ryger helt ud? Så vil investeringen i bogen slet ikke ramme skiven.

Men rolig. Det kommer ikke til at ske. Det er allerede meldt ud fra ministeriel side, at den – i mine øjne – meget nationalromantiske historiekanon forbliver på sin symbolpolitiske, men obligatoriske plads i den nye fagplan. Så køb blot. Især hvis kanonpunkterne står meget centralt i skolens undervisning, og hvis det traditionelle kildearbejde vægtes højt. Men lad ellers pengene blive på kontoen og brug, hvad I har i forvejen.

Hvad får man så for pengene, hvis man køber? Bogen er stilet til 7.-9. klassetrin og direkte – som titlen siger – beregnet til elevernes kildearbejde i historieundervisningen. Man får overordnet en systematisk, standardiseret og gedigen gennemgang af 14 kanonpunkter, som læreren kan plukke i, når det viser sig funktionelt i undervisningen. Arbejdet med kilderne bygger på en ganske klassisk kildeforståelse – sivet ned fra videnskabsfaget historie. Efter en kort, introducerende lærervejledning får hvert kanonpunkt ti siders behandling. Og det er omfattende: Et faghistorisk, deskriptivt omrids af kanonpunktet (isoleret set for svært). En faghistorisk introduktion til Kilde 1, otte-ni arbejdsspørgsmål til denne kilde stilet direkte til eleverne – og derpå tre særlige arbejdsopgaver. En faghistorisk introduktion til Kilde 2, Kilde 3 og så videre.

Min vurdering: Dette er ikke et materiale til vikaren. Det er en kildesamling til den temmelig dygtige, selektive og dialogisk orienterede historielærer, som er i stand til at puste liv og engagement i kludene. Enkelte arbejdsspørgsmål og opgaver peger hen imod et sådant undervisningsmiljø. Enkelte arbejdsspørgsmål og opgaver kan med andre ord noget særligt. •

Forfatter og forlag spoler frem til Grundloven 1849 og tager så alle kanonpunkter systematisk herfra og ud, det vil sige til og med 11. september 2001.

Sten Tommy Larsen, timelærer på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Kildeopgaver til historie

Forfatter: René Bank Isager

Serie: Sæt i gang 687,50 kroner 160 sider

Forlag: Alinea

_13FNS_1230371-forbrugslan-annonce-4_a5-1page-148x210mm.pdf

Spændende som en god krimi

Det er nærmest umuligt som læser ikke at blive berørt og bevæget af fortællingen, og der er vigtige temaer på spil og meget læring at hente ud af bogen. Tingbjerg Skole indførte for eksempel ”den gode elevpause”, fordi det viser sig, at de fleste konflikter udspiller sig i pauserne – et billede, jeg tænker, de fleste skoler kan nikke genkendende til.

Om man er enig i det politiske manifest eller ej, så er det en sand ildsjælefortælling om et gedigent stykke skoleudviklingsarbejde.

Miraklet i Tingbjerg

– 11 år på en skole i et udsat boligområde

Forfattere: Marco Damgaard og Søren Gisselmann

- Page 1 of 1

210 kroner

190 sider

Forlaget Grønningen 1

Jeg holder vejret

og krydser

fingre

Gode grundbøger til nyt fag

– lav

_0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf 14:31:28 - September 8, 2021 Page 1 of 1

”Jeg er kommet for at ryste jer” er en velskrevet og tankevækkende bog. Som læser er jeg helt tæt på, helt med inde i klasseværelset, hvor Sidse og hendes kolleger kæmper for at danne relationer til deres elever, opbygge et klassefællesskab og insistere på bare et minimum af undervisning. Det er råt og ærligt skildret. Jeg mærker det fysiske ubehag. Genkender følelsen af magtesløshed. Sårbarheden. Jeg sluger bogen og reflekterer over min egen lærerpraksis.

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

Jeg er kommet for at ryste jer

– Den årtusinder lange historie om, hvordan læreren udvirker mirakler, ændrer vores liv og alligevel mistede sin autoritet

Forfatter: Mads Olrik

300 kroner

276 sider

Zetland Forlag

To grundbøger til samme fag, udgivet i samme år og med samme ambition: At være netop grundbogen til læreruddannelsens nye og meget komplekse fag livsoplysning. Der er virkelig meget at bringe ind i et fag, der har 20 ECTS-point. Men de to bøger gør det begge godt.

Grundbog til faget livsoplysning – Lærer i en brydningstid

Redigeret af: Karna Kjeldsen og Lene Kofoed

Rasmussen

411 sider, 350 kroner

Hans Reitzels Forlag

Livsoplysning – Grundbog til faget livsoplysning. Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet

Redaktører: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen

300 kroner, 348 sider

Forlag: Eksistensen

LÅN TIL JERES DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Kender du jobbet?

Mette Rovang Johannsen er ny skoleleder på Skolen ved Rønnebær Allé, hvor Helsingør Kommunes hidtidige specialafdelinger nu er samlet på én skole.

Vi kan lave værkstedsog udeundervisning på helt andre måder”

Ord: Henrik Stanek

Illustration: Tilde Døssing

Du tiltrådte som skoleleder 1. marts, og skolen åbnede her i august. Hvad har du arbejdet med i den periode?

”Vi har overtaget en almen skole og begyndte med at planlægge indretning af alt fra klasselokaler til kontorer for blandt andre rådgivere, psykologer og familieterapeuter. Vi har også etableret legepladser, udeområder og fleksible læringsmiljøer i et pilotprojekt sammen med et firma, som arbejder med skoleindretning.

Det var også vigtigt at skabe en god overgang for vores første 100 elever, som kommer fra tre matrikler. De har været på flere besøg på skolen hen over foråret for at skabe tryghed om flytningen. Forældrene er også blevet vist rundt på skolen. Alle er kommet godt fra start, og vi er i gang med at planlægge fase to, så vi er klar, når vores afdeling for elever med autisme på et tidspunkt flytter ind. Det vil bringe os op på cirka 200 elever på samme sted.”

Hvorfor sagde du ja til at stå i spidsen for den nye specialskole?

”Det er en spændende opgave at samle kommunens specialtilbud og skabe et stærkt setup for de allermest udfordrede børn. Inden sommerferien var tilbuddene primært opdelt efter diagnoser, men mange af vores elever har flere diagnoser, og det kan gøre en forskel, at vi samler vores kompetencer på én skole. Nu kan vi

arbejde på tværs og udvikle indsatser, som er mere skræddersyede til den enkelte elev. Samtidig kan vi eliminere de lange visitationer, som nogle gange opstår, når elever har brug for et andet tilbud. Vi kan handle rettidigt og undgå, at børn og familier kommer i en svær situation, som kan gøre det vanskeligere for børnene at komme i skole.”

Hvordan fandt du ud af, hvilke lærere der skulle flytte med, nu da alle tidligere specialafdelinger er samlet på én skole? ”Alle fra de tidligere tilbud er flyttet med, både lærere, pædagoger, psykologer, terapeuter og socialrådgivere. Det har ikke været på tale, at det skulle være anderledes, for det er afgørende for eleverne, at vi fastholder vores viden, erfaring og kompetencer i det pædagogiske arbejde. Vores dagbehandlingstilbud er udvidet med en udskoling, og jeg har derfor ansat yderligere lærere og pædagoger.

For at gøre overgangen tryg for børnene har vi bevaret elevgrupperne fra sidste år, så alle er begyndt sammen med deres klassekammerater og velkendte voksne. Kun matriklen er anderledes. Ideen om at bevare elevgrupperne opstod under fagfordelingen, og jeg var fuldstændig enig. Elever i specialundervisning skal ikke udsættes for mange forandringer på én gang, så det var en nem konklusion for os.”

Hvilke nye muligheder giver den nye skole?

”Vi har fået den mest fantastiske legeplads, hvor eleverne har helt andre muligheder end i de mindre tilbud. Vi har skønne udeområder med masser af grønt til at skærme af og en skole med mange faglokaler og

værksteder, så vi nu kan lave værksteds- og udeundervisning på helt andre måder. Vi har gjort meget ud af at skabe fleksible læringsmiljøer, så vi kan indrette lokalet til den aktuelle elevgruppe og give den enkelte elev flere muligheder for at placere sig i rummet. I specialundervisning er der tendens til, at eleverne sidder afskærmet ind mod en væg, hvor vi har fået udviklet et helt nyt møbel med afskærmning i siderne og på hjul, så eleverne nemt kan vende sig ind mod fællesskabet og undervisningen. Jeg har haft stor indflydelse på møblet, for det har været vigtigt for mig at bruge flytningen til at tænke nyt, især når det gælder læringsmiljøet.

Vi har også arbejdet med farver, lys og lyddæmpning. Møblerne er i tre forskellige grønne nuancer, som markerer, hvor der er helt ro, hvor eleverne laver noget sammen med andre, og hvor de kan sidde ved siden af hinanden uden at skulle arbejde sammen. Det giver eleverne flere muligheder for at placere sig efter behov og dagsform.”

Hvilke udfordringer stødte du på undervejs?

”Det har mest været praktiske ting, som jeg ikke havde forudset, men som heller ikke overraskede mig. For eksempel fik flyttemændene ikke alle møbler med, og de administrative systemer drillede. Det var frustrerende, men løste sig i løbet af en uges tid.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

CV

Mette Rovang Johannsen (1967)

2025-nu: Skoleleder for Skolen ved Rønnebær Allé, som er Helsingør Kommunes nye specialskole

2016-2025: Skoleleder for to dagbehandlingsskoler i Helsingør Kommune. Skolerne blev siden lagt sammen og senere igen en del af Skolerne i Snekkersten

2009-2026: Skoleleder på dagbehandlingsskole i Jægerspris

1997-2009: Lærer i matematik og engelsk i almen- og specialklasser på 10.-klassecentret i daværende Karlebo Kommune (i dag en del af Fredensborg Kommune)

1997: Vikariat på Lynge Skole ved Farum

1997: Uddannet lærer fra det daværende Københavns Dag- og Aftenseminarium

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-4438

LJA-4348

LJA-4377

LJA-4399

LJA-4516

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Sjældent udbudt skolelederstilling

Ansøgningsfrist: 29. sep. 2025

Kalundborg kommune, 4490, Jerslev Sj

Naturfaglig lærer søges til inklusionscenterets udskoling

Ansøgningsfrist: 29. sep. 2025

Københavns Universitet, 2200, Kbh N

Tandklinikassistentuddannelsen søger faglærer med lyst og interesse i arbejdet med specialpædagogisk støtte og læsevejledning

Ansøgningsfrist: 1. okt. 2025

Køge kommune, 4682, Tureby

Pædagogisk afdelingsleder Alkestrupskolen

Ansøgningsfrist: 4. okt. 2025

Geelsgårdskolen, 2830, Virum

Viceskoleleder til Vibeholmskolen

Ansøgningsfrist: 6. okt. 2025

LJA-4434

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Lærer i Ti´eren, 10. klassecenter Halsnæs

Ansøgningsfrist: 6. okt. 2025

Københavns Kommune, 2450, København

Anerkendende og uhøjtidelig pædagogisk leder for mellemtrinnet på Ellebjerg Skole

Ansøgningsfrist: 8. okt. 2025

Greve Privatskole, 2670, Greve

Pædagogisk Leder til Greve Privatskole

Ansøgningsfrist: 12. okt. 2025

LJA-4443

LJA-4469

LJA-4424

Hundige Lille Skole, 2670, Greve

Hundige Lille Skole søger udskolingslærer til musik, matematik eller dansk og gerne et par andre fag

Ansøgningsfrist: 3. nov. 2025

Køge kommune, 4682, Tureby

Uddannet lærer med flair for naturfag og matematik søges til Alkestrupskolen

Ansøgningsfrist: 15. nov. 2025

GoTutor

Private lektiehjælpere søges i hele Jylland

Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025

LJA-2996

LJA-2994

LJA-2992

GoTutor

Private lektiehjælpere søges på hele Fyn

Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025

GoTutor

Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor

Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025

GoTutor

Private lektiehjælpere søges i København og på hele Sjælland

Ansøgningsfrist: 31. dec. 2025

LJA-2991

... og 282 andre job på lærerjob.dk

LJA-4493

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2025/2026

Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2025 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2024 LÆS MERE HER www.odenselaererforening.dk

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Styrk lærernes autoritet

Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening

Lærerens autoritet er kommet højt op på den politiske dagsorden. Det har medført en debat, der er tiltrængt – men desværre også meget polariseret.

Tag for eksempel regeringens planer om at skabe klarere regler for, hvornår og hvordan lærere må gribe ind i situationer, hvor elever udfordrer fællesskabet og undervisningen – blandt andet ved at skele til nye regler, man har indført i Norge.

Det har vi kæmpet hårdt for i DLF. Mange lærere er i dag bange for at handle i situationer, hvor der ellers helt soleklart er brug for at gribe ind – både for fællesskabets og for den enkelte elevs skyld. Men man har måske haft en kollega, der er kommet i klemme efter at have gjort det nødvendige for at nedtrappe en tilspidset situation. Det sætter sig naturligvis.

Vi hører da også, at lærerne generelt tager rigtig godt imod politikernes fokus på klare-

re regler, og at lærerens skøn skal tillægges større værdi.

Men jeg ærgrer mig over, at en ellers vigtig debat hurtigt forsimples og skaber forvrængede billeder på nethinden. At læreren pludselig portrætteres som en anden udsmider, der nu skal til at slæbe skrigende børn hen over linoleumsgulvet.

Det skal ikke handle om øgede magtbeføjelser til lærerne, men om at skabe klarhed om lærernes handlemuligheder, så situationerne kan blive løst ordentligt i skolens hverdag. Det skal ikke handle om straf, men om alle elevers ret til undervisning. Større vægt på fællesskabet. Og ikke mindst skolens forpligtelse til at forebygge de tilspidsede situationer, som er et bærende princip i de nye norske regler.

Og så er det vigtigt for os, at mere klarhed om regler ikke står alene i ønsket om at styrke lærerens autoritet.

For lærerens autoritet bør altid være funderet i den gode undervisning og den gode skole. Autoriteten blomstrer, når man lykkes med undervisning, der får alle elever

Naturfag i spil

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve Onsdag den 26. november 2025 – Campus Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper om de fællesfaglige fokusområder Fremtidens atomreaktor kører på smeltet salt – Bent Lauritzen Der findes mindst 28.000 biologiske køn – Brian Ravnborg Christian Jagten på råstofferne – Når klimaundervisning ikke skal handle om affaldssortering – Pladetektonik i hænderne – Plastik i havets fødekæder – UV-pasteurisering –Sådan stiller du gode spørgsmål i undervisningen

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

med. Som de går hjem og fortæller om over aftensmaden med lys i øjnene. Rykker dem fagligt fra A til B. Og den undervisning kræver virkelig noget.

Først og fremmest et stærkt lærerkollegium af uddannede lærere, der kan være tydelige og kompetente i undervisningen og i relationen til eleverne. Her er det skidt nyt, at hver femte underviser i dag ikke er læreruddannet, og at vikartallet næsten er fordoblet siden 2014.

Den gode undervisning kræver selvfølgelig også opbakning og tillid fra forældrene – og fra politikerne.

Skal lærernes autoritet styrkes, skal rammerne for den gode undervisning styrkes. Det kræver investeringer i folkeskolen og ikke mindst i lærernes arbejdsmiljø, der i dag er alt for presset. •

Jeg ærgrer mig over, at en ellers vigtig debat hurtigt forsimples.

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Hvem betaler regningen for, at lærere skal være meduddannere i praktikken?

Maria Bjerre Linnemann, lærer og uddannelsesansvarlig, Vestergårdsskolen

For nylig havde jeg en åben mailudveksling med en lektor fra læreruddannelsen. Han rakte ud for at få mit lærer- og praktikblik på en tekst, hvori han ønskede at fremhæve de gevinster, der kan være ved at have lærerstuderende i praktik.

Anledningen var, at han oplevede, at dialogen med uddannelsesskolerne ofte kredser om økonomi – nærmere bestemt en forventning om, at det finanslovsbestemte taxameter skal dække alle omkostninger ved at have lærerstuderende. Det

Hvis vi virkelig mener ”meduddanner” i ordets forstand, er det på tide, at uddannelseslærere bliver behandlet som det, og at vi ikke selv står med en ekstraregning.

Mest læste

Det nye børnesyn er altså ikke en opfindelse fra helvede

Mads Hjort-Gravesen, lærerstuderende, Professionshøjskolen Absalon

mente han, at ”det vanskeligt kan og ikke nødvendigvis skal”.

Emnet falder mig for brystet, fordi lærerne på uddannelsesskolerne i den nyeste bekendtgørelse for læreruddannelsen, LU23, har fået titlen meduddannere. Det er et markant ordvalg, der forpligter, men titlen står i skærende kontrast til de ressourcer, der er afsat til opgaven.

Lektoren påpegede, at praktik kan være en faglig gave for læreren, fordi det giver mulighed for at reflektere over egen praksis. Det er jeg grundlæggende enig i, at det kan være. Men jeg måtte også svare, at hvis man begynder at argumentere for, at uddannelseslærerne kan aflønnes med en gratis refleksion over egen praksis, så forveksler man faglighed med frivillighed. Desuden er det ikke alle, der ser praktikvejledning som en gave med sløjfe på, men snarere som endnu en opgave i en presset hverdag. Uddannelseslærere får ganske

Mest kommenterede

Matematiklærerne har ikke en chance for at lykkes – men der findes en løsning

Jacob Bahn, selvstændig matematikdidaktisk forsker, læreruddanner og udvikler

Vi søger 20 lærere, lærerstuderende og børnehaveklasseledere til vores nye debatskole.

Se mere her: folkeskolen.dk/debatskole

vist et løntillæg, men det står sjældent mål med det ansvar og den tid, som kvalificeret praktikvejledning kræver.

Jeg tillod mig at returnere mailen med et kækt tankeeksperiment: Hvad ville der ske, hvis vi bad lektorerne på læreruddannelserne om at besøge praktikken og observere praksis uden at blive kompenseret økonomisk? Ville det mon blive kaldt for en faglig gave eller en urimelig arbejdsopgave? Jeg kender ikke svaret, men jeg har da min anelse.

At kvaliteten i praktikken skal løftes, er de fleste nok enige i, for tallene er alarmerende. I en undersøgelse fra Eva (Danmarks Evalueringsinstitut) svarer 35 procent, at deres vejleder ikke kobler teori og praksis, og 21 procent oplever, at de ikke har fået indblik i, hvordan teorien bruges i praksis.

Hvis vi virkelig mener ”meduddanner” i ordets forstand, er det på tide, at uddannelseslærere bliver behandlet som det, og at vi ikke selv står med en ekstraregning. Ellers risikerer vi, at titlen bliver en tom floskel, mens praktikforløbene fortsat er under niveau.

Bolden bør spilles tilbage til Christiansborg og kommunerne, for det er her, prioriteringen skal ske, og det er her, den fulde regning hører hjemme. •

Deltag online: folkeskolen.dk/debat

Uanset fag står mange nyuddannede uden at få en reel chance

Hvorfor oplever nyuddannede lærere, at de står uden job, når vi samtidig hører, at der er mangel på lærere? Det spørgsmål stiller mange for tiden.

Tallene viser tydeligt udfordringen. I juli 2025 var der næsten 4.000 ledighedsberørte medlemmer af Lærernes a-kasse, hvilket er det højeste juli-tal i fire år.

Samtidig er ledigheden geografisk skævt fordelt.

Også fagkombinationen betyder meget. Lærere med dansk, matematik eller naturfag har markant lettere ved at finde job. Til gengæld er det vanskeligere for nyuddannede, der primært har de øvrige humanistiske fag som historie eller kristendom.

Problemet er desværre reelt: Uanset fag står mange nyuddannede med erfaring fra vikariater og vilje til at bidrage uden at få en reel chance.

Det betyder, at nogle nyuddannede møder en mur – ikke fordi de mangler engagement, men fordi systemerne ikke spiller indbyrdes sammen. Skolelederne efterspørger tilmed ofte erfarne kræfter eller bestemte fag, og så får de unge ikke chancen.

Derfor er vores opfordring til skolelederne klar: Se potentialet i de nyuddannede. Giv dem muligheden, også selv om fagkombinationen ikke matcher perfekt, eller erfaringen ikke er på plads fra dag ét.

Samtidig må vi som samfund spørge: Hvordan kan vi acceptere, at nyuddannede lærere går ledige, mens en betydelig del af elevernes undervisning varetages af uuddannede vikarer. Det skriger altså til himlen, at vi stiltiende accepterer den praksis. •

Se potentialet i de nyuddannede. Giv dem muligheden.

Morten Refskov, formand, Lærernes a-kasse

Kronik Boguddrag

Lærernes mystiske evner

Mads Olrik, journalist på Zetland og forfatter til bogen ”Jeg er kommet for at ryste jer”, som dette uddrag er fra

Victor ved ikke, hvad der skete.

Han ved, at han i årevis gik i en specialskole, hvor det hele flød, og lærerne brugte al deres energi på bare at holde sammen på stumperne. Han ved, han havde det svært derhjemme – der var en hård skilsmisse i gang – og da han begyndte i 7. klasse på Tagensbo Skole i det nordvestlige København, kunne hans blod koge af raseri over de mindste ting. Pludselig stod han med sit ildrøde ansigt helt oppe i fjæset på læreren, pegede med en strakt finger og råbte, så han spyttede. Han ved, at han brugte timer i skolens køl-ned-rum

Hvad er det, en lærer rent faktisk gør? Jeg er kommet til Tagensbo Skole for at få svar på dét spørgsmål.

sammen med specialpædagogen Michael, hvor den elektriske massagestol er flosset af brug, eller sad nede på afdelingslederen Charlottes kontor, hvor solen skinner ind bag hendes brede krop, får hendes blonde hår til at lyse som en krans og gør chokoladerne på hendes bord bløde. Han kan huske, hvordan Charlotte kiggede på ham hen over sine briller. Sagde: Hvad så, Victor, skal vi snakke?

Det hele føltes låst. Det var, som om han løb rundt i en cirkel dér på skolen. Livet lå uden for cirklen, vidste han, men der var ingen vej ud.

Vi sidder og taler om det hen over et bord i køl-ned-rummet. Hans blonde hår er delt i en skilning midt på hans hoved, han læner sig tilbage, har hænderne foldet foran sig og smiler varmt. Jeg prøver at få ham til at fortælle, hvad der skete med ham her på Tagensbo Skole. Men han har ikke et sprog, der kan forklare det. Midt i 8. klasse, siger han, vidste han bare, at han gerne ville være tømrer. Tømrer? Hvorfor nu det? Han havde aldrig tænkt tanken før, men en dag var ideen blevet fremsagt af en stemme inden i ham.

Hvor kom den stemme fra? Hvordan var den opstået?

Han ryster på hovedet, folder hænderne ud af hinanden og vifter dem ud til siden.

Så snart stemmen havde talt, opdagede han, at hans raserianfald begyndte at klinge af. Måske var det begyndt, inden stemmen talte, måske var det stemmen, der stoppede dem, han kan ikke huske rækkefølgen. Så ændrede cirklen sig. Den rullede sig ud til en vej, der førte ud af skolen og ud i livet, og han aner ikke, hvordan det hele pludselig var blevet så ligetil. Der må være sket noget, inden stemmen formede ordet ”tømrer” i hans hoved, det er klart, det ved han godt, men han kan ikke huske hvad.

Det er august, den sidste uge af børnenes sommerferie. I denne uge er lærerne –Anne, Helene, Nagy, René, Sigurd, Lars og Sidse og alle de andre – i gang med at gøre

klar til det nye skoleår. Jeg er her også og går rundt på de stille gange og sidder med til deres møder, og når vi kigger ud ad vinduerne, kan vi se Victor køre rundt på en havetraktor og slå græsset på legepladsen. Michael, der ikke længere er specialpædagog, men en slags pædagogpedel, har bedt Victor tage et sommerjob på skolen, hvor han hjælper med praktikken, og Michael kigger melankolsk på den høje knægt, når de sammen slæber tavler rundt på gangene eller skruer nye skabe op. Mohammed, Victors gamle matematiklærer, kommer til at lave lommeopkald til ham sent om aftenen og tager Victor i nakken, når han joker med det dagen

efter. Kantinen har lavet fiskefileter, kartofler og remouladesovs til frokost i dag, Victor spiser og spiser og taler glad med mad i munden. Han har læst sin første bog nogensinde i løbet af sommerferien, fortæller han til naturfagslæreren Sidse, der sidder over for ham med hovedet på skrå og ligner en, der kunne græde. Hun var en af dem, der havde Victor helt tæt på. Han er højere end hende, hun måtte stå og glo op på ham, når raserianfaldene kom. Nu nikker han høfligt til hende, rejser sig og stiller sin tallerken på plads. På fredag stopper hans sommertjans, på mandag begynder han på tømreruddannelsen, og afdelingsleder Charlotte går

gennem skolens tomme gange og ryster på hovedet af det hele.

Hvad skete der? Han var så langt væk, og så fandt han sin vej. Hvordan skete det?

Et menneskeliv bliver skabt af et uendeligt antal tilfældigheder, og vi kan aldrig få et klart svar på, hvorfor et liv blev, som det blev, men det er umuligt at forestille sig det her ske, uden at der var en lærer indblandet.

Victor ved det. Han ved, at de lærere, der nu taler til ham som en ligemand her på skolen, har ændret hans liv. Samtidig ved han bedre end nogen andre, at det er uforklarligt, hvordan det skete. Det, der sker bag klasseværelsets lukkede dør, vil aldrig til fulde kunne blive forstået af os andre og måske ikke engang af dem, der sad derinde, tænker jeg. Victor kan så klart huske, hvordan vreden kan stige i kroppen, og hvordan det føles, at der pludselig lander en blød lærerhånd på ens skulder og dæmper ham. Hvordan det føles at sidde på Tagensbos vrikkende stole, og præcis hvor langt man kan kaste dem i vrede. Han kan huske det hele så klart stadigvæk, det er så tæt på, og alligevel kan han ikke finde ordene, der beskriver, hvad der skete. Netop derfor ved han bedre end os andre, at det er et mysterium, hvordan lærerne gør det, de gør.

De fleste af os husker mindst én lærer, som på et eller andet tidspunkt i vores liv gav os et stød, der satte gang i en bevægelse, og vi ved, at hvis ikke vi havde fået det stød, var vi gået ad en anden vej, blevet til et andet menneske.

Hvad er det, en lærer rent faktisk gør?

Jeg er kommet til Tagensbo Skole for at få svar på dét spørgsmål. •

”Jeg er kommet for at ryste jer” udkom på Zetland Forlag 29. august 2025.

↑ Sidse er en af de lærere på Tagensbo Skole, som har en tæt relation til eleven Victor.

Få styr på hjemmeskolerne

Andreas

Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Der er eksplosiv vækst i antallet af elever, som bliver ”hjemmeskolet”. På bare ti år er der kommet seks gange så mange elever, som modtager hjemmeundervisning, viser en ny undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

I starten af skoleåret var over 2.000 børn skrevet op til hjemmeundervisning på tværs af landet. Alligevel er den massive vækst ikke noget, vi som samfund taler om. Det burde vi virkelig.

Der kan være mange årsager til, at forældre vælger at hjemmeundervise deres børn. De fleste gør det på grund af deres pædagogiske eller politiske overbevisning, mens andre vælger folkeskolen fra på grund af mistrivsel eller særlige behov.

Diskussionen skal ikke handle om at slå forældrene i hovedet, for hjemmeundervisning er en grundlovssikret ret. Men vi er nødt til at tage det alvorligt, at væksten i hjemmeskole presser folkeskolen. Det er

Vi er nødt til at tage det alvorligt, at væksten i hjemmeskole presser folkeskolen.

ofte her, man får opgaven med at føre tilsyn med hjemmeundervisningen. Men der er hverken styr på ressourcer eller regler.

”De penge, vi bruger på at føre tilsyn med hjemmeunderviste børn, tager vi jo fra skolens øvrige elever,” fortæller skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal fra Vestermarkskolen ved Svendborg. Skolen har 306 elever, men fører tilsyn med 30 hjemmeskolede børn.

I Randers Kommune er man gået fra 1 til 58 hjemmeunderviste børn siden 2014. På Østervangsskolen lyder det, at hjemmeskolen er en dobbelt økonomisk belastning. Det koster penge at føre tilsyn, samtidig med at man får mindre tilskud med færre elever.

Samtidig sejler reglerne for tilsyn, og det giver meget forskellig praksis fra kommune til kommune. Der er brug for klare rammer – først og fremmest for elevernes skyld.

Hjemmeundervisning boomer. Nu hvor fagbladet Folkeskolen har bragt det frem, må politikerne løse de problemer, det skaber. Ellers går det ud over eleverne, både i folkeskolen og derhjemme. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

EN INDSATS FOR BEDRE TRIVSEL I UDSKOLINGEN

trivsel

“ 7. årgang har lidt et hårdt sprog. Jeg synes, vi er blevet bedre til at tale sammen.

ELEV

“ Det har været godt for mit forhold til klassen. Vi har haft mange gode samtaler, som vi ellers ikke ville have haft.

LÆRER

“ Vi har fået et fælles fokus og et fælles sprog om trivselsarbejdet.

LEDER

Basal – sammen om trivsel er et forebyggende klasseforløb målrettet 7.- 10. klasse.

FORMÅLET ER AT

• Styrke elevernes tro på egne evner

• Lære eleverne at forstå sig selv og andre bedre

• Ruste eleverne til at mestre udfordringer og forandringer

• Styrke elevernes relationer og fællesskabet i klassen

KOM GODT FRA START

• Gratis kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

• Gratis undervisningsmateriale til elever og undervisere

• Gratis adgang til web-app med online øvelser og materiale

• Gratis informationsmateriale til forældre og kollegaer

HØR MERE OG TILMELD DIN SKOLE

Find kontaktoplysninger på www.sammenomtrivsel.com

Indsatsen er støttet af fonde og forankret i den almennyttige forening, Komiteen for Sundhedsoplysning. Derfor kan skolerne komme gratis i gang frem til 2029.

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

Så er vi to. Eller måske nærmere over 330.700.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab