Folkeskolen nr. 9 2025

Guide: Tør du tage dine elever med på museum?

Fem år efter: Lærer kæmper for sit job efter pandemien

Private fondspenge breder sig :

Maiken fundraiser blomster og bier til skolen

Må jeg egentlig bruge musik i undervisningen?

Få styr på reglerne for digital kopiering og deling af musik i din undervisning.

Kopiér og del musik med ro i maven

Bruger du og dine elever kopier af musik i projekter eller til fremlæggelser i klassen?

Så skal jeres undervisningsinstitution have en aftale med rettighedshaverne gennem Copydan AVU-medier.

En aftale om musik til læring giver jer mulighed for at kopiere, dele og bruge ophavsretligt beskyttet musik i undervisningen – med rettighederne på plads.

Scan QR-koden og få mere information om Musikaftalen.

Maiken og Steffen forsøder undervisningen i skolekøkkenet med fondspenge.

Susåskolens elever trives med, at der er skruet ned for

kulturen.

side 18

Kender du jobbet?

Hvorfor nøjes med en enstrenget karriere, når uddannelsen til lærer åbner for flere muligheder for at gøre en forskel. Jesper Lindtofte Vejergang har arbejdet med elever, kolleger og medlemmer, og alle job har beriget hinanden, føler han. Ved du, hvad hans job er i dag?

Anbefalinger Billedkunst

Hvornår har du sidst kastet dig selv ud på dybt vand? Sarah Urgaard, Folkeskolens faglige rådgiver i billedkunst, udfordrer lærerkolleger til at komme ud af comfortzonen. Så kast dig ud i en ny teknik, et nyt materiale, og undersøg, hvad det gør for undervisningen.

Forskning Skuffende matematikbøger

Hvordan kan vi hjælpe eleverne bedre i overgangen fra aritmetik til algebra? Det satte lektor, ph.d.

Pia Beck Tonnesen sig for at undersøge ved at analysere danske og japanske lærebøger i matematik. Den analyse faldt ikke ud til de danske materialers fordel.

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

side 48

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

@folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@ folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

Tak for førstepladsen

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling.

Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/dlf for at se alle fordelene, eller ring 3378 1930.

En national indsats mod ufrivilligt skolefravær og 30 millioner kroner årligt i perioden 2026-2029. Reringen har sammen med Det Konservative Folkeparti afsat midler på den nye finanslov til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær. Pengene skal blandt andet gå til etablering af et nationalt videnscenter for ufrivilligt skolefravær, som skal høre under Børne- og Undervisningsministeriet.

Lærerstuderende er for glade for AI

I den nye læreruddannelse er det tilladt at anvende generativ kunstig intelligens, når de studerende skriver deres bachelorprojekt. Men der mangler fælles retningslinjer for, hvordan de studerende må bruge kunstig intelligens (AI) og til hvad, og hvordan de skal angive det, lyder det fra censorerne i årets censorrapport.

“Tre ud af otte prøver blev indberettet for misbrug af GAI (generativ AI, redaktionen) forud for den mundtlige eksamen. En af de resterende fem prøver skabte i forlængelse af den mundtlige eksamen usikkerhed om, hvorvidt den var GAI-genereret,” skriver en censor i rapporten.

"Der var i flere tilfælde mistanke om delvis brug af AI, uden at det var angivet. Men kun ét enkelt tilfælde, hvor det var meget tydeligt og med den konsekvens, at kandidaten blev taget ud af eksamen," skriver en anden censor.

Lidt mere i lønposen

Der bliver en smule ekstra at shoppe for fra 1. november for alle lærere og børnehaveklasseledere. Da stiger kommunalt og regionalt ansattes løn med 200300 kroner om måneden.

Stigningen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2024, hvor parterne enedes om en såkaldt ultimoforhandling, som skulle sikre, at kommunalt ansatte ikke sakker bagud lønmæssigt. Den er bonet ud med en lønstigning på 0,54 procent på det kommunale område og 0,51 procent på det regionale område. I forvejen lå der en planlagt OK24-lønregulering 1. november, så samlet set stiger lønnen med 0,73 procent på det kommunale område og 0,70 procent på det regionale område.

”Jeg er glad for, at vi så rigtigt, dengang vi aftalte, at der skulle være en ultimoforhandling. Det udmønter sig jo nu i en lønstigning til medlemmerne,” siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Sygefraværet blandt lærere er steget

Lærere har fået flere sygedage de seneste ti år – særligt blandt lærerne i folkeskolen.

I 2023 havde folkeskolelærere i gennemsnit 4,79 flere sygedage om året end lærerne på de frie grundskoler. En fuldtidsansat folkeskolelærer var i snit syg 14,54 dage i 2023. Mens lærerne i frie grundskoler var syge 9,75 dage.

Det viser et notat fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, Vive. For begge grupper er tallet steget siden 2013 – med knap 35 procent for lærerne i folkeskolen mod knap 20 procent for lærerne i frie grundskoler.

Heidi Macdams, i dag lærer på Møn Skole og tidligere ansat på en friskole, peger på, at det kan skyldes, at folkeskolelærerne oftere ikke har nok forberedelsestid.

”I folkeskolen har vi ret ofte forskellige kommunale tiltag og projekter, vi skal lave indstillinger, og papirarbejdet er lidt tungere. Vi har en længere møderække om børnene. Rigtig meget af vores forberedelsestid går til mødeaktivitet og til at udfylde papirer og dokumentere i stedet for at forberede undervisning."

Foto: Moor Studio, Peter Helles Eriksen, privatfoto, Mads Kaltoft Ohsten og Villads Kirk Thomsen.

Prisen kom i sidste øjeblik

Seks speciallærere har fået Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris på 75.000 kroner for deres faglige og pædagogiske arbejde med sårbare elever. Niklas Aastrøm Rimestad Jørgensen, Ronn Drejer, Andreas Mejlhede, Kurt Conrad, Christian Schroeder og Janne Jensen underviser på Skolen ved Nordens Plads, Spor 3, et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge med sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder.

Men lærerprisen smager en smule bittersødt. For kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har besluttet at nedlægge Spor 3. I stedet vil kommunen købe pladser hos andre kommuner eller i private tilbud.

“Prisen understreger, at vi slutter på toppen. Det er fedt at blive anerkendt, men det er ekstremt bittert, at det samtidig er slut. Jeg kommer til at savne eleverne,” siger Andreas Mejlhede, som underviser i 1. til 7. klasse.

Speciallærere tilbydes andet arbejde på skolen.

Læreren skal tilbage som den, der bestemmer i klasseværelset

Statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) om, at der generelt er for stort fokus på det enkelte barns behov i skolen i stedet for klassefællesskabet.

Vigtige OK26-datoer

Her er den overordnede køreplan for forhandlingerne om en ny overenskomst for kommunalt ansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening:

16. december er frist for, hvornår overenskomstparterne digitalt skal have sendt deres respektive krav til hinanden.

19. december mødes formanden for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, FOA-formand Mona Striib, og de kommunale arbejdsgiveres topforhandler, borgmester Sofia Osmani, for første gang for at fortælle hinanden om deres krav.

12. februar er sat som deadline for forhandlingerne om de krav, der går på tværs af de forskellige kommunale arbejdsområder – de såkaldt generelle overenskomstforhandlinger.

28. februar er der aftalt deadline for forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL om forholdene for lærere med flere parallelt med tilsvarende forhandlinger for andre faggrupper. 28. februar er også deadline for alle de specielle forhandlinger, herunder lærernes.

1. april skal overenskomstfornyelsen træde i kraft. Er forhandlingerne ikke afsluttet, brudt sammen eller endt i Forligsinstitutionen, er 1. april også første mulige startdato for en eventuel varslet konflikt. En såkaldt arbejdsstandsning (strejke eller lockout) skal varsles senest fire uger før ikrafttrædelse.

Kan uro løses ved fysisk indgriben?

Det tror regeringen

Lærerne skal kunne gribe fysisk ind, når elever forstyrrer undervisningen. Det mener regeringen, men fagfolk og forskere advarer imod en lovændring.

Hvorfor vil regeringen give lærerne flere fysiske beføjelser?

I dag må lærerne kun gribe fysisk ind, når en elev er til fare for sig selv, andre eller inventar. Den definition skaber usikkerhed om, hvad lærerne må gøre for at skabe ro i klassen, og i de værste tilfælde kan det føre til en fyringsseddel, hvis ledelsen vurderer, at læreren er gået for langt.

På den nye finanslov er der afsat ti millioner kroner til implementering af en model for fysisk indgriben i folkeskolen. Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal udvide lærernes hjemmel til magtanvendelse. En del af målet er at sikre lærernes retssikkerhed, men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har også understreget, at lærerne skal have bedre mulighed for at få styr på forstyrrende elever, der lider af det, han har døbt "PDO – pisse dårlig opdragelse".

Hvorfor advarer fagfolk mod fysisk indgriben?

På den anden side af debatten argumenterer over 500 fagfolk og forskere for, at det ikke løser problemerne at give lærerne større magtbeføjelser.

Udfordringerne med uro i folkeskolen stammer fra større og mere grundlæggende problemer – mangel på kvalificerede fagpersoner, mangel på tid til forberedelse og evaluering, og at der mangler træning i nedtrapning af konflikter – bare for at nævne nogle af deres pointer. Disse ting skal styrkes, før vi som samfund kan gøre os forhåbninger om at få mere ro i folkeskolen, skriver skoleforsker Louise Klinge i et åbent brev til ministeren, som er underskrevet af de mange fagfolk og forskere.

Hvorfor fremhæves Norge som et godt eksempel?

Kigger vi til vores naboland Norge, så er de et skridt foran os i denne debat. Her har lærere fået større beføjelser til fysisk indgriben fra dette skoleår, og Mattias Tesfaye har fortalt, at det er en af inspirationskilderne til regeringens kommende politik.

Den norske lov understreger, at fysisk indgriben kun må anvendes, hvis andre tiltag ikke er tilstrækkelige, og at indgrebene skal være så få, kortvarige og skånsomme som muligt.

Ord: Amanda Frisk folkeskolen@folkeskolen.dk

Den norske lærerformand er positivt stemt omkring de nye regler, men understreger samtidig, at det er for tidligt at konkludere, om loven reelt har en gavnlig effekt.

Trivselsfag

I dagens klassemødeundervisning skal eleverne blandt andet tale om ting, der gør dem glade, ud fra en masse motiver. Øvelsen bringer klassen sammen og træner børnenes selvindsigt, mod og empati.

Sådan gør

Susåskolen

Et nyt fag breder sig på skolerne i Næstved Kommune. Susåskolen har opfundet klassemødeundervisning med de trivselsfremmende elementer.

Du må endelig ikke kalde det for rundkredspædagogik”

På Susåskolen er empati og fællesskab på skemaet i alle klasser. Klassemødeundervisning er et ugentligt fag med eget undervisningsmateriale, og alle skolens lærere er blevet oplært i at undervise i det.

Ord: Jesper Knudsen

Foto: Sara Galbiati

”Nino, der er plads her!” råber en dreng begejstret og triller sin sorte kontorstol ind i en af de andre drenges stole.

Til lyden af småsnak og muntre bemærkninger er 8.v ved at finde på plads i en rundkreds. Klasselærer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner står i midten af klassen og dirigerer et par elever på plads.

Om lidt skal klassens 14 drenge og syv piger på Susåskolen i Næstved Kommune have den ugentlige lektion i faget klassemødeundervisning. Her skal de meget kort

fortalt sidde i rundkreds og tale om følelser med temaet ”styrker og ressourcer”.

Klasselæreren uddeler laminerede A4ark til eleverne med forskellige gode karakteregenskaber. ”Entusiasme” står der med store bogstaver på et af arkene efterfulgt af en kort beskrivelse. ”Social intelligens” og ”humor” står der på andre. Én efter én skal eleverne give et ark til en klassekammerat, som de synes besidder det positive karaktertræk på deres kort. Samtidig kan de også tænke over, hvilke styrker de selv vil træne og blive bedre til, forklarer læreren.

Undervejs styrer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner tempoet og stiller opfølgende spørgsmål: ”Hvornår synes du, at Abdullah er ærlig, Villads?” ”Hvad vil du gerne gøre for at blive bedre til at samar-

Som klasselærer igennem 40 år har Lise Skyttegaard Enggaard Meisner altid talt med eleverne om trivsel og fællesskab. Men hun er glad for, at Susåskolen har gjort samtalen til et ugentligt fag.

↑ AKT­vejleder Anette Funch Pedersen er ophavskvinde til klassemødeundervisningen på Susåskolen. Hun klæder lærere på, guider dem og er indimellem med i undervisningen. Her i 8.v.

bejde, Nino?” ”Hvem synes du har god selvkontrol, Kristoffer?”

Flere elever får farve i kinderne, når det er deres tur til at uddele eller modtage et styrkekort. Enkelte fniser, og nogle må skjule ansigtet i hænderne indimellem, når det hele bliver lidt for sårbart.

”Vi spiller ikke rundbold og spiser kage”

Nogle dage dropper Lise Skyttegaard Enggaard Meisner den rituelle rundkreds, fortæller hun efter undervisningen. Enkelte elever kan også bede om en timeout fra timen, og plenumsnakken kan erstattes af gruppearbejde, hvis eleverne har svært ved at rumme dagens lektion.

”Jeg er jo nødt til at tage udgangspunkt i de elever, jeg har,” siger hun.

Men af en almindelig pubertær 8. klasse med en stor overvægt af drenge at være er eleverne overraskende gode til at tale om følelser, mener Lise Skyttegaard Enggard Meisner. Men de har også haft klassemø-

deundervisning som en fast del af skemaet i to år, og det ”har givet rigtig meget til klassefællesskabet og til elevernes trivsel”, vurderer hun.

”Det giver en større forståelse for hinanden, at vi har de her møder, og for den her aldersgruppe er det godt nok vigtigt, at de føler sig respekteret og accepteret som dem, de er,” siger læreren, der har været dansklærer i mere end 40 år.

At tale med eleverne om trivsel har altid været en del af klasselærerens opgave, men for hende gør det ”en dejlig forskel”, at opgaven er blevet formaliseret.

”Det betyder noget, at det er et fag og ikke klassens time. Vi spiller ikke rundbold og spiser kage. Nej, vi arbejder med os selv og med klassen, og eleverne ved godt, at det ikke er noget, de kan melde sig ud af,” siger Lise Skyttegaard Enggard Meisner.

”Kendskab giver venskab”

Anette Funch Pedersen er AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) på skolen og

Klassemøderne giver eleverne en større forståelse for hinanden, oplever klasselærer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner: ”For den her aldersgruppe er det godt nok vigtigt, at de føler sig respekteret og accepteret som dem, de er.”

Hvad er klassemødeundervisning?

Klassemødeundervisning er et fag med en undervisningsplan, der har blik for elevernes udvikling, og hvor indhold, værktøjer og spørgsmålstyper tilpasses det enkelte klassetrin og klassefællesskabets aktuelle behov. Her er noget af det, eleverne lærer:

Grundfølelser: Eleverne lærer at sætte ord på og håndtere egne følelser.

Mentalisering: Eleverne lærer at sætte sig i andres sted og forstå deres bevæggrunde. De øver sig i nysgerrighed over for forskelligheder og i at forstå gruppedynamikker.

Klassefællesskab: Børnene spejler hinanden og oplever at være en del af et fællesskab. De træner åbenhed, ærlighed og sårbarhed, der fremmer forståelse og rummelighed.

Styrker: Eleverne trænes i at se egne og andres styrker, og de lærer, hvilke styrker der gavner dem selv og fællesskabet. Der bliver arbejdet med evnen til selvkontrol.

Grænser: Eleverne øver sig i at forstå og sætte grænser og i at være nysgerrige og respektfulde over for andres grænser.

Samarbejde: Eleverne lærer om samarbejde og deres egen rolle i samarbejdsrelationer, og de bliver bedre til at fungere i grupper.

ophavskvinde til konceptet, der gælder for alle elever på hele skolen. Hun viser os vej ind i 5.b, hvor 24 elever sidder klar i en oval. Klassemødet starter med, at eleverne og læreren tager deres sidemakker i hånden og lukker øjnene. De sidder stille i omkring et minut, inden klasselæreren sætter samtalen i gang med spørgsmålet: ”Hvilken smag synes du, at tyggegummi skal have?” Én efter én svarer eleverne. Da det er slået fast, at ”jordbær og bubblegum” er en storfavorit, skal eleverne fortælle om den bedste gave, de nogensinde har fået, og derefter breder læreren nogle billedkort ud på gulvet. Eleverne skal hver vælge et mo- ...

tiv, der gør dem glade, og på skift forklarer de deres valg over for gruppen.

”Kendskab giver venskab,” siger Anette Funch Pedersen lavt, da vi overværer undervisningen. Det er en af grundtankerne bag undervisningen og en af grundene til, at konceptet hurtigt bliver populært.

”Så snart folk oplever på deres egen krop, hvad de her øvelser gør ved fællesskabet, så er det svært ikke at være begejstret,” forklarer hun.

Selv en ældre lærer, der i starten ikke kunne se rimeligheden i, at der skulle gå dyrebare timer fra hans undervisning, blev overbevist, da Anette Funch Pedersen demonstrerede nogle af øvelserne på skolens lærerkollegie.

”Du må ikke skrive rundkredspædagogik” Klassemødeundervisningen er også blevet en del af Susåskolens fortælling udadtil.

”Et godt sted at gro”, står der under navnet på skolens hjemmeside, og sloganet går igen på den mere end tyve sider lange folder om faget, som bliver delt ud til nye forældre.

Midt i al succesen er Folkeskolens journalist nødt til at spørge, om der virkelig ikke

←

”Jeg kan godt lide at være sammen med min familie,” siger en elev. Alle skal vælge et postkort, der gør dem glade, og dele deres tanker med klassen. En anden kan godt lide at ligge i sin seng.

er nogen i den vestsjællandske kommune, der er kritisk over for, at det skal kaldes for et fag, når elever sidder i rundkreds og taler om følelser med deres lærer?

Er det ikke bare en omgang subjektiv og ustruktureret rundkredspædagogik?

Det afviser Anette Funch Pedersen blankt: ”Du må ikke kalde det for rundkredspædagogik,” siger hun appellerende og skæver til journalistblokken.

”Klassemødeundervisning er et fag, hvor der er undervisningsmateriale og en årsplan, hvor man kan se progression fra trin til trin og årgang til årgang. Det ligger mig stærkt på sinde,” siger hun.

Det danske skolevæsen er generelt alt for optaget af afgangsprøver, mener Anette Funch Pedersen, og hun oplever også en vis konkurrence imellem kommunens skoler om, hvis elever der opnår de bedste faglige resultater.

”Vi er meget stolte over, at der nu også bliver prioriteret ressourcer til, at denne her side af barnet får lige så meget opmærksomhed som barnets fagfaglige udvikling,” siger hun og tilføjer:

”Jeg har selv en kæmpe følelse af wauw flere gange om ugen, når jeg sidder i undervisningen. Den åbenhed og ærlighed, som jeg møder fra eleverne, og det, at eleverne ikke gør hinanden til skamme, står i dejlig kontrast til nogle af de ting, der sker på sociale medier, hvor en hundelort-emoji bliver sendt af sted. Her på skolen åbner eleverne op over for hinanden og siger dybt personlige ting ansigt til ansigt.”

”Vi kan ikke tillade os at lade være”

Klassemøderne gør det nemt at få venner, fortæller 14-årige Noa fra 8.v. Han begyndte i klassen sidste år efter nogle år på dagbehandlingsskole.

”Det var lidt mærkeligt i starten. Jeg har aldrig oplevet, at man kunne tale sammen på den måde, og jeg forstod det ikke rigtigt,” siger Noa, der godt kan lide klassemøderne.

”Det er meget rart, at man bare kan snakke med hinanden og ikke skal fokusere på at gøre det hele perfekt,” siger han. ...

Satser stort på trivsel

Klassemødeundervisning har været en fast ugentlig lektion for alle Susåskolens klasser siden 2023. Timerne er fundet ved at skære minutter fra andre fag, og skolens ledelse har afsat en del ressourcer til faget.

Skolens lærere, ledere og skolebestyrelse er blevet oplært i faget, og AKT-vejlederen har fået penge til at indkøbe 60 sølvgrå kufferter med undervisningsmateriale. AKT-vejledere på skolens tre afdelinger står løbende til rådighed, hvis lærerne vil sparre.

Der er udarbejdet videoer og foldere til forældrene, så de ved, hvad faget går ud på.

Konceptet er blevet præsenteret for børne- og skoleudvalget i Næstved Kommune, og ideen har allerede spredt sig til tre andre skoler.

Camilla Ingemann Aamodt har været AKT-vejleder i mange år og har haft mange enesamtaler med elever, der havde det svært i livet, i skolen og i fællesskabet. På Susåskolen er blikket rettet mere mod fællesskabet, og for hende er det både mere meningsfuldt og tilfredsstillende.

”Tidligere slog jeg mig igen og igen på den måde, man håndterer elevers problemer på som noget, der er galt med eleven,” siger AKT-vejlederen.

”Man lægger et kæmpe ansvar over på eleverne ved at fokusere på, at de skal ændre sig og lære at håndtere ting anderledes. Og det virker jo ikke. Den enkelte elev har det jo svært i 30 timer om ugen og taler med mig i én til to timer, og så bliver hun sendt tilbage i det miljø, der stresser hende,” siger Camilla Ingemann Aamodt.

Har vi tid til at lade være med at lære eleverne at mentalisere og kende deres egne styrker?

Camilla Ingemann Aamodt, AKT-vejleder

Ifølge hende har arbejdet med alle elevers rummelighed, empati og mod til at sætte grænser og stille sig sårbar en langt større effekt på den enkelte elevs trivsel. Og når nogle spørger, om der virkelig skal gå kostbar tid fra de boglige fag til at tale om trivsel i plenum, er hun ikke i tvivl:

”Har vi tid til at lade være med at lære eleverne at mentalisere og kende deres egne styrker? Vi kan ikke være bekendt at sende dem ud af folkeskolen, uden at de kan det. Det må være en del af den dannelse, vi skal kunne give eleverne i 2025.” •

jkn@folkeskolen.dk

Gid jeg havde lært det i skolen

Hvad er en forskudsopgørelse? Hvad skal man være opmærksom på som influencer?

Og skal man betale skat af krypto?

Skat påvirker os alle, men er ikke altid lige let at forstå. Introducer dine elever til skattesystemet gennem temaer, der er tæt på deres hverdagsliv og interesser.

Skat på skoleskemaet er et gratis undervisningssite udviklet i tæt samarbejde med lærere og elever.

→ Klar til brug med færdige forløb – uden særlig forberedelse

→ Fleksibelt og nemt at tilpasse til klassens niveau

→ Velegnet til samfundsfag og tværfaglige forløb

→ Materialer med korte tekster, videoer, grafik, quizzer og opgaver

Kom nemt i gang på skat.dk/skole

Har dine elever set Jonas Risvigs YouTube-serie PEAK?

På Skat på skoleskemaet kan eleverne lære om den første lønseddel – og du kan bruge serien i din undervisning.

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Billedkunst

Sarah Urgaard er lærer på Fladsåskolen, afdeling Korskilde, i Næstved Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/billedkunst

Giv eleverne refleksionslektier

Jeg vil gerne slå et slag for lektier i billedkunst. Det kan være svært at bede eleverne udføre ting hjemme i forhold til materialer, men man kan fint arbejde med refleksionsøvelser. Man kan fra gang til gang bede eleverne om at undersøge noget – uden at det nødvendigvis skal skrives ned. Man kan også bede dem tænke over eller reflektere over et spørgsmål, et materiale eller et kommende forløb. På den måde opstår der en større forståelse, fordi eleverne er mentalt forberedt på det, de skal i gang med.

Min 6. klasse brugte for eksempel refleksionslektien til at undersøge, hvad stop motion er, om de kunne tænke sig at arbejde med det i et forløb og i så fald i 2-d eller 3-d.

Jeg gjorde det samme, da vi begyndte et notan-forløb, hvor de skulle gå hjem og undersøge, hvad notan var, og hvor det kommer fra. Det giver dem opmærksomhed på deres omgivelser, og de kan nå at tale med deres forældre eller bedsteforældre. Eleverne synes, det er en nem måde at læse lektier på, og jeg har fået et forspring på forløbet, fordi de allerede har tænkt.

Inddrag eleverne i dine forløb

Jeg vil også anbefale, at eleverne så vidt muligt får indflydelse på både forløb og årsplanens opbygning. De mest spændende forløb og de bedste resultater har uden tvivl været dér, hvor eleverne har haft størst indflydelse på udformningen, strukturen og de små anderledes greb undervejs.

Vi plejer at evaluere forløbene. De giver to stjerner og et ønske, så de får mulighed for at beskrive, hvad der var godt, og hvad de godt kunne tænke sig var anderledes.

Eleverne kan også få indflydelse på materialer eller medier. Om de skal arbejde alene eller i grupper, hvilke kunstnere de synes er spændende. Det er næsten lige meget, hvad de foreslår, så kan jeg få det til at passe ind med målene for deres læring. Mine årsplaner er altid dynamiske, og jeg genbruger dem ikke, for de afhænger af klassens interesser og måde at arbejde på.

Spring selv ud på dybt vand

Det er en god ide at turde bevæge sig ud af sin comfortzone. Vælge et emne, et medie eller et materiale, man måske er usikker på, og skabe erfaringer med det. Det er dér, vi lærer bedst. Vi siger ofte til eleverne, at det er okay at fejle – men vi glemmer nogle gange at give os selv lov til at øve os sammen med dem.

Vi behøver ikke at have alt planlagt og perfekt, inden vi går i gang. Planlæg et stop motion-forløb, hvor du ikke ved alt fra starten. Lav et forløb med teknologiske apps, for eksempel fra SkoleTube, hvor I først finder ud af retningen, når I er i gang.

Vi skal lære noget om stop motion, for det ved jeg ikke ret meget om. Jeg har lånt en bog, og så undersøger vi det sammen. Det giver en mere legende og nysgerrig tilgang til det kunstneriske, i stedet for at jeg altid har styr på alting. Eleverne kommer og er helt begejstrede, når de opdager noget, som jeg ikke vidste, og de vokser fagligt. De får lov til at være eksperter. Selvfølgelig er jeg guiden, og jeg har det overordnede overblik, men der kommer noget virkelig fedt ud af, at der er mere ligeværdig læring, når man undersøger sammen.

Undgå at udløse alarmen, når dine elever er

på museum

Hvordan opfører man sig på en udstilling?

Det ved mange elever ikke, og derfor er det vigtigt at forberede dem, lyder det fra en museumsivrig lærer og en kunstformidler på

Den Hirschsprungske Samling.

Ord: Maria Becher Trier

Illustration: Anna Parini

Vil du gerne undgå, at dine elever får en opsang af en vagt, når du er på museumsbesøg? Eller vil du vide, hvordan man håndterer det, hvis elever træder ved siden af, når de befinder sig i rum med værdifulde genstande?

Så skal du læse med her.

Lærer Rina Ghanoum er historielærer på en skole i Hvidovre. Hun benytter gerne hovedstadens store udbud af udstillinger. Hun er glad for at være på museumsbesøg med sine klasser og har gjort det mange

gange, men undervejs er hun også blevet opmærksom på, at det kræver noget særligt af læreren at tage eleverne med på udstillinger.

”Børnegruppen er mere vant til biografbesøg. I biografen ved de, hvordan man sætter sig, og når lyset bliver slukket, bliver man stille, men museumsbesøg er oftere noget, de kun oplever i skoleregi. Derfor er det vigtigt, at vi forbereder dem hjemmefra,” siger hun.

Det er vigtigt, at man på forhånd taler om, hvordan man taler i det offentlige rum, og at man med fordel allerede i transporten til museumsbesøget kan forvente, at eleverne er stille.

Sidst hun var på museumsbesøg, var det med en 3. klasse på Thorvaldsens Museum, hvor vægge, lofter og gulv er fredede.

”Der er vigtigt at vise dem billeder, så de ved, hvad det er for et sted, de skal besøge. Jeg taler med børnene om, at det er vigtigt, at de ikke læner sig op ad noget,” siger hun og tilføjer, at børn er nysgerrige af natur.

”Derfor vil de gerne røre ved alting, men selv om en genstand ikke er gemt bag et glasparti, er den stadig fredet, og de må ikke røre ved det udstillede,” siger hun og understreger, at det skal italesættes, inden eleverne forlader skolen.

”Uanset alder er det vigtigt med forberedelse og forventningsafstemning på skolen. For de yngste skal der mange gentagelser og støtte til, men det bliver heldigvis lettere, jo ældre eleverne bliver.”

Rina Ghanoum bruger ofte sig selv som eksempel, når hun skal forklare elever, hvordan man opfører sig på et museum.

”Jeg synes også, at det er svært. Det er naturligt at læne sig op ad en væg, når man

lytter og synes, det er lang tid at lytte. Så siger jeg, at nu øver vi os sammen. Det plejer at have en god effekt.”

Respekt for reglerne

Marie Odbjerg er uddannet lærer og kunstformidler på Den Hirschsprungske Samling i København. Sidste år havde samlingen omkring 6.000 elever på skolebesøg. Hun er helt enig i, at et succesfuldt museumsbesøg kræver meget forberedelse.

”Når man står med en 9. klasse, og der er 25 elever, så er det rigtig vigtigt, at eleverne kan holde styr på deres egen krop i forhold til ikke at bumpe ind i noget og komme til at igangsætte en alarm,” siger hun og understreger, at der er meget stor forskel på, hvordan udstillinger er indrettet. Derfor synes hun, det er en rigtig god ide at vise eleverne, hvordan indretningen er på det sted, de skal besøge:

”Find billeder på Google, og gør det klart, at hvis det er små rum, så forventes der en meget rolig adfærd.”

Rina Ghanoum taler også med eleverne om, at akustikken på et museum er meget anderledes end på en skole, og derfor er det ekstra vigtigt, at eleverne er stille.

I skoletjenesten trækker Marie Odbjerg på sin lærerbaggrund og opfordrer gerne

Der er vigtigt at vise dem billeder, så de ved, hvad det er for et sted, de skal besøge.

Rina Ghanoum, lærer

besøgende lærere til at stille en delopgave, som skal løses i forbindelse med museumsbesøget.

”Det giver mere koncentrerede elever, hvis de har noget, som de skal lede efter, når de skal gennem udstillingen,” forklarer hun. Når hun selv rundviser, gør hun meget ud af at fortælle eleverne, at hun ikke har talekort og derfor skal huske mange ting, så hvis eleverne er stille og lytter, hjælper det hende med at huske det hele.

”Det respekterer de,” siger Marie Odbjerg. Eleverne respekterer også de regler, som ved hvert besøg bliver italesat: Vis respekt for museets andre gæster, tal ikke højt, løb ikke, og gør plads, så andre gæster kan komme forbi. Ingen mad og drikke i udstillingen. Tag gerne foto af værkerne, men gør det ikke med blitz. Sæt din telefon på lydløs eller flytilstand.

”Det er forskelligt, hvilke regler museerne har, men det er en god ide at have sat sig ind i dem, inden man kommer på besøg. Inde hos os får alle elever en introduktion til, hvad vi forventer af dem.”

Når vagten griber ind

Rina Ghanoum bruger museumsbesøg, når det passer ind i hendes planlægning –

typisk i forbindelse med opstart af et forløb eller som en afslutning.

Marie Odbjerg lægger med de materialer, hun udarbejder for Den Hirschsprungske Samling, også op til, at lærerne på forhånd forbereder eleverne, men efterbehandlingen af besøget er også meget vigtig, fortæller hun.

”Man får mange informationer på et besøg, og ny viden sidder ikke nødvendigvis så godt fast i unge hjerner. Derfor er det godt, hvis der er en fordybelsesopgave, en quiz eller et oplæg til klassediskussioner, hvor eleverne selv kan få lov til at genfortælle. Så sætter det sig bedre fast, og så kan de huske det lang tid efter,” siger Marie Odbjerg og tilføjer: ”Derfor har vores undervisningsmaterialer to dele: én del til før besøget og en til efter.”

Men det skal helst være den faglige viden, som de kan huske fra besøget, og ikke at de har sat en alarm i gang, er de to lærere enige om.

Rina Ghanoum har prøvet, at en elev blev irettesat af en vagt under et museumsbesøg.

”Det er aldrig rart, når det sker, at en vagt må ind og irettesætte et barns adfærd,” siger hun. ”Det er ikke rart for barnet, for det er en voksen, barnet ikke kender, og det er med en helt anden tone, end jeg, som har en relation til barnet, bruger.”

I situationen er det vigtigt at være en meget tydelig voksen, mener Rina Ghanoum.

”I det tilfælde, hvor jeg prøvede det, var det ikke en rar oplevelse. Jeg måtte gribe ind med det samme og gribe barnet og formidle til barnet, at det også kunne være sket for mig. Det er vigtigt, at læreren er med til at viske tavlen ren, så eleven føler et fællesskab og er klar til at prøve igen.” •

mbt@folkeskolen.dk

Det giver mere koncentrerede elever, hvis de har noget, de skal lede efter, når de skal gennem udstillingen.

Odbjerg, ansvarlig for skoletjenesten

Marie

på Den Hirschsprungske Samling

Sådan bliver dit museumsbesøg en succes

Rina Ghanoum, museumserfaren lærer, og Marie Odbjerg, læreruddannet med ansvar for skoletjenesten på Den Hirschsprungske Samling, giver deres bedste råd til et roligt og givende museumsbesøg med din klasse.

❶

Grundig forberedelse inden besøget. Gør på skolen klart, hvad et museum er. Vis eleverne, hvordan museet ser ud både indefra og udefra. Gennemgå allerede på skolen, hvad der forventes af elevernes opførsel, hvornår de får pauser, og hvilke mødetids punkter der er under besøget. Forberedelsen på skolen giver ro under besøget.

❷

Vær tydelig og ærlig om, at det kan være svært. Brug gerne dig selv til at vise, at selv for voksne kan et museumsbesøg være ud fordrende. Akustikken på museer gør ofte, at det er nødvendigt at skrue stemmerne ned. Opsætnin ger og bygninger gør, at man ikke kan læne sig op ad vægge eller montrer. Ofte er der andre besø gende, der skal vises hensyn til.

❸

Stil delopgaver under besøget. Bed gerne eleverne om at ind samle en specifik viden løbende. Det gør eleverne mere fokusere de under besøget og giver dem en oplevelse af medbestemmelse.

Vær en tydelig voksen. Vær opmærksom på, om noget går

SCROLLER DINE ELEVER STADIG KL. 23.04?

Mange gør. Og det påvirker både trivsel og læring i dine timer dagen efter.

Med vores forløb til udskoling kan du tage snakken med eleverne om deres vaner i forhold til søvn, skærm og bevægelse. For hvor mange timer sover de egentlig i snit? Stjæler skærmen tid fra andre behov? Og hvad siger deres forældre til det hele?

Forløbene passer lige ind i dansk, matematik og biologi – og inddrager forældrene undervejs som en del af elevernes hjemmearbejde.

Tag første skridt mod sunde skærmvaner lige her! link.redbarnet.dk/sundeskaermvaner

Støttet af SCAN HER

Har du set udkast til de nye fagplaner?

DIT FAG

Måske du allerede har kigget på råudkast til de nye fagplaner?

De 21 forskellige fagudvalgs første bud på, hvordan fremtidens planer for folkeskolens fag kommer til at se ud, er nemlig lagt frem offentligt, så alle kan læse med.

Papirerne løfter sløret for, hvordan fagudvalgene indtil videre ser fremtidens fag. Modsat de nuværende læreplaner med mange bindende færdigheds­ og vidensmål skal de nye fagplaner udpege tre­seks indholdsom­

råder, der skal udgøre fagenes kernestof.

Til hvert indholdsområde knyttes et til to faglige mål. Indholdsområder og målene skal være bindende, og fagenes indhold skal samlet fylde fire til otte sider alt efter fagenes størrelse.

143 skoler har meldt sig til at afprøve råudkastene og give feedback til fagudvalgene.

De endelige fagplaner og faghæfter for folkeskolens fag skal først tages i brug i 2027.

→ folkeskolen.dk/fag

Pensioneret lærer gik i brechen for den fri debat

LÆRERSENIOR

Normalt forbinder man de lokale afdelinger af fraktion 4 – pensionisterne i Danmarks Lærerforening – med sociale og kulturelle arrangementer. Men da Bjørn Helstrup læste om beslutningen i Folketingets Præsidium om at udelukke emnet ”Anerkend Palæstina som selvstændig stat” som mærkesag til skolevalget, blev han simpelthen så provokeret.

”Som pensionister skal vi turde formulere os og blande os i politik. For som pensionister har vi en anden frihed end lærere i arbejde

– vi kan tillade os at sige nogle ting, som de arbejdende lærere ikke kan, og vi har måske også mere tid.”

Så sammen med fire øvrige medlemmer af pensionistgruppen i Fredensborg Lærerkreds gik Bjørn Helstrup til kamp for skolernes ret til selv at bestemme emnerne til Skolevalg 2026. Nu har byrådet i Fredensborg besluttet, at emnevalget er frit for de lokale folkeskoler.

→ folkeskolen.dk/lærersenior

Den bedste hjælp til ordblinde elever

SPECIALPÆDAGOGIK

Foreningen Læs&Stav opfordrer skoler og lærere til at byde ind med undervisningsmaterialer og ­metoder, som de mener er gode til ordblinde.

”Vi er nysgerrige efter, hvad der findes af undervisningsmetoder til ordblinde elever rundtom på skolerne. Vi er selv begejstrede for de resultater, Doolexia har vist, men vi har på fornemmelsen, at der findes andre gode indsatser,”

forklarer foreningens formand, Henrik Kähler.

Både skoler, som har købt sig til undervisningsmetoder i læsning og stavning, og skoler, som selv har udviklet undervisningsmaterialer, er velkomne til at melde ind.

”Hvis 30 skoler med 30 forskellige indsatser tilmelder sig, kan vi få et lille datagrundlag for hver enkelt metode. Det gør vi ved at bede skolerne om at sende os elevernes testresultater, så vi ved,

hvilke indsatser der er værd at dykke ned i,” siger Henrik Kähler.

Ideen er, at projektet munder ud i et helt nyt vidensgrundlag, som kan give lærere og læsevejledere flere metoder at vælge imellem, så alle børn kan få opgaver, der hjælper dem til at lære at læse og skrive.

Redigeret af Mette Schmidt

Fondsmidler

Et umage par med penge i

En lærer og en kantinemedarbejder på Østerbyskolen i Vejen har skaffet mere end 200.000 kroner ved at fundraise. Pengene går til at løfte undervisningen på deres skole.

Ord: Sebastian Bjerril

Foto: Tobias Nicolai

For et år siden fik to medarbejdere på en skole i Vejen øjnene op for fundraising. Det hele startede, ved at Vejen Kommune blev udvalgt til én af 100 kommuner i verden til at modtage fondspenge fra tidligere borgmester i New York City Mike Bloomberg. Han er en af verdens rigeste personer og en stor filantrop. Bloomberg-puljen er til unge, der vil arbejde for et bedre klima.

”Vi hørte om puljen. Den passede perfekt ind i filosofien for vores skolekøkken, der har fokus på bæredygtighed og lokal mad,” fortæller lærer Maiken Roldsgaard, som også er teamkoordinator i udskolingen på Østerbyskolen.

Hun satte sig sammen med Steffen Bækkel, der som leder af skolekøkkenet havde det største indblik i, hvad der kunne understøtte skolens fokus på maddannelse og klima. Og sammen med skolens udsko-

Mange bække små

På et år har Østerbyskolen i Vejen søgt penge via kommunens klimapulje, TrygFonden, Skolemælkslegatet og Nordea-fonden. Det har givet penge til:

Startpakke med bier og bistader samt undervisning af lokale biavlere

Plantning af blomster til bierne

· Plantning af frugttræer og buske

· Vandflasker til alle elever plus skilte, der husker dem på, hvorfor det er vigtigt at drikke vand Svampeskab til at dyrke svampe

Mikrogrøntskab til at dyrke mikrogrønt

Mulighed for at afholde en fælles skraldedag for alle kommunens 9.- og 10.-klasser + FGU Uddannelse af førstehjælpsambassadør til førstehjælpsundervisning.

lingselever blev de enige om, hvad de godt kunne tænke sig at søge penge til.

Siden er over 200.000 kroner tikket ind på skolens konto takket være Maiken Roldsgaard og Steffen Bækkel.

”Vi har fået penge til at plante en masse frugttræer, vi kan bruge i køkkenet. Vi har også fået penge til et svampe- og et mikrogrøntskab til at dyrke svampe og mikrogrønt, og så har vi fået midler til at anskaffe bier, så vi kan producere honning. Det er alt sammen noget, hvor eleverne er med hele vejen, så de oplever, at mad er mange ting, og hvor den stammer fra,” siger Maiken Roldsgaard.

Ud over Østerbyskolen har to andre skoler i Vejen Kommune haft held med at skaffe en ekstra sum penge via fonde og diverse puljer. På tre år har skolerne tilsammen søgt fonde og puljer 12 gange, og det har skaffet dem omkring 275.000 kroner ekstra til konkrete projekter.

Østerbyskolen er foreløbig frontløberen i kommunen, når det kommer til en ny landsdækkende tendens, hvor skoler og kommuner i vidt omfang er begyndt at fundraise for at skaffe ekstra penge til de trængte skolebudgetter. Det viser en ny stor kortlægning, som Folkeskolen har foretaget. Her er Vejen en af de kommuner, hvor forvaltningen ikke har skaffet ekstra penge til folkeskolerne via fondsansøgninger – men hvor skolerne nu selv går den vej. I dag har læreren og kantinelederen fået rollen som Østerbyskolens uofficielle fundraisere. Og selv om det stadig er nyt for dem begge, oplever de, at det er overraskende let at søge fonde.

”Der er ofte en formular på fondens hjemmeside, og så plotter man bare ind. Man kan også altid ringe til dem for at høre, hvad det her kræver. Når man først lige har prøvet det et par gange, så kører det,” siger Maiken Roldsgaard.

Gør skolen federe for eleverne

Selv om Maiken Roldsgaard og Steffen Bækkel udefra kan fremstå som et umage

←

”Svampeskabet koster over 30.000 kroner. Det ville være rigtig mange penge, hvis vi skulle hive det ud af skolens budget,” siger kantineleder Steffen Bækkel, der søger fondsmidler sammen med lærer Maiken Roldsgaard.

↑

”Vi vil gerne lave et udeareal til de ældre elever. Det kan være parkour eller noget andet udetræning,” fortæller Maiken Roldsgaard om, hvad de håber at få fondspenge til. Vandflaskerne er også finansieret via fondsmidler.

par, er det ikke helt tilfældigt, at netop de er udnævnt til skolens uofficielle fundraisere. Begge har nemlig en form for ressourcepersonrolle, og derfor har de mere tid uden for klasselokalerne.

”Og så kombinerer vi vores forskellige fagligheder, som giver en anderledes måde at tænke på. Det giver en god dynamik, når vi forsøger at finde løsninger til at gøre elevernes hverdag lidt federe,” siger Maiken Roldsgaard.

De har svært ved at vurdere, hvor meget tid de generelt bruger på dels at finde ud af, hvilke muligheder for fondsmidler der egentlig findes, og hvad der så skal søges om, dels i sidste ende at skrive ansøgningerne. Men en gang imellem sætter Maiken Roldsgaard tid af i kalenderen til at afsøge, hvad der er af muligheder:

”Nogle gange får man mails fra en masse forskellige folk, der gør opmærksom på sig selv. Andre gange søger jeg bare på nettet, hvad der er af fonde. Jeg bruger også AI som hjælp til hurtigt at udarbejde en oversigt over mulige fonde. Og ellers kigger vi også på, hvad skoler i andre kommuner gør, og mødes med dem for at sparre.”

På Østerbyskolen er de glade for de ekstra muligheder, som fondsmidlerne giver i undervisningen, og Maiken Roldsgaard ser ingen problemer i, at det giver hendes skole fordele, som andre skoler i kommunen måske ikke har.

”Jeg synes ikke, at det skaber ulighed. Folkeskoler kan forskellige ting, og så kan vores naboskole noget andet, end vi kan,” siger hun og fortæller, at selv om det foreløbig er gået rigtig godt med at skaffe penge, har de to umage fundraisere også prøvet at få et nej.

”Vi søgte Nordea-fonden til indkøb af højskolesangbøger. Det var der mange, der havde gjort. Sådan er det. Så er det bare op på hesten igen og videre.” •

bje@folkeskolen.dk

Kommuner bejler til fonde for at gøre skolen bedre

Mange kommuner arbejder i dag målrettet på at skaffe fondsmidler til deres folkeskoler. Med en trængt økonomi er de private penge blevet nødvendige for at skabe attraktive skoler. Men forsker advarer mod udviklingen.

Ord: Sebastian Bjerril

For første gang nogensinde er omfanget af fondspenge i folkeskolerne afdækket. Flere kommuner sikrer sig ekstra penge at drive skole for ved at gå efter de mange millioner, som landets fonde ligger inde med. For den

mest succesfulde kommune kan det give et ekstrabeløb på over 10.000 kroner per elev –noget, der batter i en presset skoleøkonomi.

Fagbladet Folkeskolens kortlægning viser, at der er tilflydt folkeskoleområdet 360 millioner kroner fra fonde og lokale virksomheder i perioden 2022 til og med

2024. Undersøgelsen bygger på svar fra 91 ud af landets 98 kommuner.

Kortlægningen afslører også, at fondsmillionerne langtfra er ligeligt fordelt mellem kommunerne og dermed skolerne. For blot en fjerdedel af landets kommuner har fået langt størstedelen af pengene –nærmere bestemt otte ud af ti fondskroner.

Målt i, hvor mange ekstra kroner fondsmillionerne har skabt per elev, udgør Morsø, Billund, Middelfart, Jammerbugt og Høje-Taastrup landets top-5-kommuner.

Især Morsø med sjettefærrest folkeskoleelever på landsplan har haft en helt særlig evne til at skaffe fondsmillioner. Her har skoleforvaltningen på tre år skaffet næsten 18 millioner kroner ekstra i støtte til sine folkeskoler. Det svarer til mere end 12.000 kroner per elev. Omregnet svarer det til, at kommunen har fået en økonomisk indsprøjtning svarende til 14,4 procent af udgiften per elev i et skoleår.

Kommunens skolechef, Michael Dahlgaard, fortæller, at fondsmillioner er udtryk for, at man for fem år siden erkendte, at kommunekassen i sig selv ikke er stor nok til at kunne finansiere den form for undervisning, øen i Limfjorden gerne ville give sine elever.

”Vi satte os ned og tænkte over, hvordan vi kunne lave en skole, der faktisk passer til

Tallene summerer ikke op til 100 på grund af afrunding af decimaler.

TOP 10

Kommuner med flest fondspenge per elev

Top 10

Har fondsmidler

Har ikke fondsmidler

Ikke oplyst

Sådan har vi gjort

Kortlægningen bygger på svar fra 91 af landet 98 kommuner. Kommunerne er blevet spurgt til, hvor mange gange de har søgt fondsmidler på skoleområdet de seneste tre år fra 2022 til og med 2024, hvor mange penge de har modtaget, og hvad fondspengene er gået til. Flere kommuner angiver, at de ikke har et fuldt overblik over, hvad der er søgt og modtaget af fondsmidler, hvorfor der kan være usikkerhed om det præcise beløb i flere kommuner. Nogle kommuner angiver slet ikke at have et overblik.

børnene og ikke omvendt. Dér kunne vi jo godt se, at det havde vi ikke råd til. Så vi blev enige om, at så måtte vi finde nogle penge,” fortæller han.

Flødeskum eller basale ting?

En af landets førende forskere i fondenes indtog i danske skoler, ph.d. ved Københavns Universitet Lucas Cone, mener, at Folkeskolens kortlægning giver værdifuld ny indsigt i, hvad de mange fondsmidler går til.

Han ser kommunernes store aktivitet på fondsområdet som udtryk for en større og bekymrende udvikling:

”Det kan godt være, at de mange millioner er dryp i havet i forhold til folkeskolens samlede milliardbudget. Men det er et tegn på en udvikling, hvor budgetterne mange steder er så pressede, at man kæmper med at dække mange af skolernes basale opgaver,” siger han.

På Mors har fundraisingstrategien indtil videre indbragt omkring 50 millioner kroner. Sammen med en konsulent i skoleforvaltningen, der står for alle fondsansøgninger, mødes Michael Dahlgaard jævnligt med lederne fra kommunens skoler og dagtilbud og ideudvikler på, hvad der skal til for at gøre skolerne bedre for eleverne.

”Vi snakker om, hvad skolerne brænder for, og hvad vi så kunne lave. Og lige pludselig popper ideerne bare frem,” siger Michael Dahlgaard.

Når de er blevet enige om en ide, forsøger konsulenten med skolechefens ord at ”byde en fond op til dans, i håbet om at de gerne vil danse med”.

De mange fondsmillioner har blandt andet gjort det muligt at sende næsten alle kommunens lærere og pædagoger på et seksdageskursus i, hvordan skolerne bliver bedre til at rumme alle elever. Alle kommunens skoler og dagtilbud har også fået makerspaces. Eleverne på øens udskolingsskole har fået en stor udendørs træscene til teater og akrobatik, og naturfagsundervisningen får snart helt nye muligheder, da kommunen har fået millioner til at omdanne to nærliggende gårde.

”I den ene kommer eleverne til at kunne få klimaundervisning, hvor de kan teste vind-, vand- og solkraft. Den anden får vi omdannet til et væksthus, hvor de dyrker grøntsager til brug i skolens kantine,” siger Michael Dahlgaard.

Listen slutter ikke her. Morsø har også fået fondspenge til at ansætte to håndværkere til at

FRIHEDEN STARTER MED ET BREV

Næsten 6.000 elever fra hele Danmark deltager i årets Skriv for Liv-kampagne. Sammen med deres lærere arbejder de med virkelige menneskers historier og lærer om, hvorfor menneskerettighederne er vigtige.

Helt konkret skal eleverne skrive breve til mennesker, der udsættes for overgreb rundt om i verden samt til de myndigheder, der står bag. Og det virker. Vi har igen og igen hørt fra tidligere samvittighedsfanger og torturoverlevere, hvordan brevene reddede deres liv og skabte håb i fængslet.

Skriv for Liv er gratis og henvender sig til 7.-10. klasse og fagene dansk, samfundsfag og engelsk.

Tilmeldingen for skoler er nu lukket, men du kan læse mere om Skriv for Liv-kampagnen her:

undervise udskolingselever, der bedre kan lide at bruge deres hænder end at sidde i et klasselokale. Og da man gerne ville løfte matematikundervisningen på skolerne, lykkedes det kommunen at overbevise

Egmont Fonden om at hjælpe med midler til at ansætte to ekstra matematikvejledere, der i tre år giver mulighed for flere tolærertimer.

Sidst, men ikke mindst, har kommunen med hjælp fra Novo Nordisk Fonden og Willum Fonden skabt et helt nyt læringscenter, der skal sætte Limfjorden på elevernes skema.

De mange eksempler, som kortlægningen bringer frem, peger på, at fondenes bidrag ikke kun er flødeskum. Fondsmidlerne dækker basale ting som materialer og lokaler, påpeger Lucas Cone.

”Som skoleforsker tænker jeg: Meget af det her er ikke noget, det bør være nødvendigt at søge om fondsmidler til at dække. Det hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn, uafhængigt af hvor god man er til at søge midler, eller hvad fondene vælger at prioritere.”

Fundraiser skaffer millioner

Flere kommuner – blandt andre Kolding, Lemvig, Odder, Odense, Odsherred, Skive, Slagelse og Hvidovre – angiver i kortlægningen, at de enten allerede har ansat en professionel fundraiser eller har planer om at gøre det.

På den københavnske vestegn har Hvidovre Kommune i syv år haft en fundraiser ansat. Hans Jørgen Fisker dækker alle kommunens områder, og han noterer løbende, hver gang en af de større fonde opretter en ny pulje, ligesom han har et overblik over alle offentlige puljer.

Hvert år udarbejder han et katalog over muligheder, der stemmer overens med

Disse fonde har støttet folkeskoler

A.P. Møller Fonden, Arla Astra, ATTA Fonden, Børnenes Kontor, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Røde Kors, Ebbefos Fonden, Egmont, Elro Fonden, Elsass Fonden, Erasmus+, I Esbjerg passer vi på hinanden, EU's strukturfonde, Baixamar Fonden, Fonden for Entreprenørskab, Friluftsrådet, Handicappede børns ferier, Johan Hoffmann Fonden, Kirsten og Gunnar Fonden, Lauritzen Fonden, Legat Ejby Elnet, Lego Fonden, Life Fonden, Lokale og Anlægsfonden, Meta, Middelfart Sparekasse, Mårslet Skoles Venner, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensen Fonden, Realdania, Rådet for Sikker Trafik, Salling Fondene, Slots- og Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond, Therese Ørbæk Pedersens Fond, Tietgentfonden, Tranbjerg Børnenes Venner, TrygFonden, Velfærds- og Forskningsfonden, Velux Fonden, Musikfestivalen Vesterland, Villum Fonden.

kommunens helt overordnede visioner. Herefter mødes han med skolechefen og de andre fagchefer i forvaltningen, og de udvælger, hvilke fonde og puljer han skal søge. Det endelige katalog kommer herefter en tur forbi politikerne for at holde dem orienteret om pulje- og fondssatsningerne.

De tre seneste år har Hans Jørgen Fisker været med til at hente ti millioner til Hvidovres skoler, og samlet har han på sine syv år skaffet ekstra finansiering til kommunen på alle områder ud over skole for i alt 221 millioner. De mange års erfaring betyder, at han også har en vis erfaring med ansøgninger, der bliver afvist.

”Det er svært at sige, hvor mange af vores ansøgninger der går igennem, men det er da i hvert fald over halvdelen,” siger Hans Jørgen Fisker.

Sidste år lykkedes det Hvidovres fundraiser at skaffe lidt mere end fire millioner til nye natur/teknologi-lokaler på tre af kommunens skoler med tilhørende efteruddannelse til 18 af skolernes naturfagslærere plus efterfølgende videndeling med kommunens syv øvrige skoler.

Hans Jørgen Fisker kan også se tilbage på at have sikret, at kommunens rullende matematiklokale overlever mindst 2½ år endnu. ”Lokalet” er en række Christiania-cykler læsset med redskaber til at lave

Det her er ikke noget, som en fond bør dække.

Basale ting som lokaler og materialer til undervisning hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn.

Lucas Cone, ph.d., Københavns Universitet

undersøgende matematik i naturen, som besøger alle kommunens skoler og daginstitutioner.

Han understreger, at det kræver et relativt stort arbejde, før man kan gøre sig forhåbninger om at komme i betragtning til beløb i millionklassen.

”Fonde og også puljer er interesserede i projekter, der gør en forskel, og som kan være et forbillede for andre folkeskoler i andre kommuner. Så på den måde vælger de projekter, hvor de ser et skaleringspotentiale,” siger han.

Kommuner siger også nej

Men langtfra alle kommuner har anlagt en fundraisingstrategi. I Folkeskolens

kortlægning angiver en fjerdedel af skoleforvaltningerne, at de som kommune ikke har modtaget en eneste fondskrone de seneste tre år.

Nogle kommuner svarer, at det skyldes, at man lader det være op til skolerne selv at søge hjælp udefra. Nogle ganske få steder angiver forvaltningen eksplicit, at man slet ikke søger fonde på skoleområdet.

Odder Kommune har tidligere fået fondsmidler, men ikke søgt i en del år efterhånden. Her er holdningen til fondenes indtog på skoleområdet klar:

”Når jeg kigger tilbage på de midler, vi fik fra A.P. Møller med folkeskolereformen, havde de nogle fordele, men de havde bestemt også nogle ulemper. Derfor er det ikke mit første go to, når vi tænker på, hvordan vi skal finansiere de aktiviteter, vi har i gang,” forklarer skolechef Henrik Schou.

Han afviser dog ikke, at kommunen på sigt vil afsøge muligheden for at få økonomisk hjælp fra fonde. Men i så fald vil man lave et grundigt forarbejde, så de ikke igen havner i en situation, som bliver svær at håndtere.

”Det syntes jeg nogle gange, at vi gjorde i forbindelse med A.P. Møller Fonden, fordi det skabte stor ustabilitet for vores elever, at de fik mange vikartimer, når lærerne var på efteruddannelse.

Det slog vi os en del på, selv om pengene ellers gav god og tiltrængt kompetenceudvikling,” siger han og fortæller, at kommunens skoler er velkomne til selv at søge fondspenge, så længe de inddrager forvaltningen.

”Vi er jo ikke interesserede i, at idrætsforeningen for eksempel risikerer at miste penge, fordi en af skolerne vil søge om de samme penge. Derfor siger vi, at vi lige vil være med i en ansøgning for at finde ud af, om den ødelægger mere, end den gavner.”

I foreningen for landets skolechefer er der også et vist forbehold at spore over de mange fondsmidler, som tilflyder skolerne.

”Vi kan være en smule bekymrede for, at det mere bliver fondsstrategierne, som baner vej for, hvad man prioriterer ude i kommunerne, frem for en politisk beslutning i kommunalbestyrelserne. Så går man væk fra en demokratisk prioritering og overlader det mere til fondene,” siger Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen. •

Få ro i klassen

Bring lærerens og elevernes trivsel til næste niveau med Roger SoundField fra Phonak, verdensleder indenfor høreteknik.

Med SoundField kan man nedbringe støj og uro, skåne lærerens stemme og velbefindende, skabe et godt læringsmiljø og reducere antallet af sygedage.

Besøg os på stand 0402 til Skoleledernes Årsmøde 2025, og hør selv forskellen.

Besøg www.soundfield.dk for mere information eller skan koden herunder.

bje@folkeskolen.dk

Hun er formodentlig den lærer, som har skaffet flest fondspenge

Lærer Lis Zacho har på pionervis skaffet millioner af fondskroner til sin undervisning i matematik og teknologiforståelse. Hun opfordrer fondene til at gøre det nemmere for lærere at søge og få små beløb.

skoletiden. Men beløbene behøver heller ikke at være store, for at de gør en stor forskel for undervisningen, mener hun.

Det er mere end ti år siden, at lærer- og matematikvejleder Lis Zacho modtog sin første portion fondspenge, da hun søgte og fik en del af den meget omtalte A.P. Møller-milliard. Siden har hun haft så stor succes med at søge penge, at hun er tilbøjelig til at svare ja til, at hun formodentlig er den lærer i landet, der har skaffet flest fondspenge.

Det hidtil største beløb lød på hele fire millioner kroner til foreningen Coding Pirates, som Lis Zacho var med til at stifte. Foreningen arbejder med at styrke børns it-kundskaber og -nysgerrighed.

Siden har Lis Zacho, der arbejder på Lindevangskolen på Frederiksberg, løbende med stort held søgt penge til mange af sine ideer – faktisk har hun aldrig fået nej til en ansøgning. Men i dag er der kommet kamp om fondenes mange penge, oplever hun: ”Kommunerne er kommet på banen, og nogle af dem har tilmed ansat professionelle fundraisere, og så er der også NGO’erne, som er nogle store spillere, og så er der mig fru Zacho. Så kan man frygte, at det i højere

grad bliver en kamp på det skrevne, end om hvem der har de bedste ideer.”

Store beløb giver bøvl

På trods af sin personlige succesrate er Lis Zacho egentlig lidt delt, når hun taler om fonde. For på den ene side elsker hun de ekstra oplevelser og muligheder, pengene har givet hendes elever, på den anden side er det også mange ekstra timer, hun har lagt i at skrive fondsansøgninger gennem årene.

”Nogle gange strejfer tanken mig, hvad jeg får ud af det ekstra arbejde. Det giver mig ikke en lønforhøjelse eller mere frihed.”

Skal Lis Zacho komme med et råd til andre lærere, der gerne vil give fundraising et skud, er det ikke at gå efter de kæmpe beløb.

”Det skal ikke være for besværligt at søge, og det er typisk fonde med mindre beløb, der er lette at gå til,” siger hun og tilføjer, at større beløb også kræver, at kommunen bliver involveret. ”Det bøvl gider jeg ikke. For det suger al begejstringen ud af mig.”

Svært at skulle finde på nyt

Så de store beløb søger hun alene til projekter, der kommer børn til gavn uden for

”I min drømmeverden var der mange flere muligheder for, at lærere kunne søge 5.000 kroner til mindre projekter. De penge har skolerne bare ikke, men der er godt nok mange lærere, der ville kunne bruge dem til at gøre skolen sjovere og mere relevant for eleverne.”

Selvom Lis Zachos store succes med at skaffe ekstra penge er kendt både på skolen og i flere dele af Skoledanmark, er der stort set ingen, der har spurgt hende om råd gennem tiden. Hun kan kun komme i tanke om, at nogle kollegaer på et tidspunkt spurgte, om de kunne søge fondsmidler til at tage på en tur.

”Dér måtte jeg desværre fortælle dem, at det giver fonde typisk ikke til. Når man skal søge, bliver man nødt til at finde på noget nyt. De støtter ikke bare det, vi ellers har gang i. Det kan være en udfordring at finde på noget nyt i en travl hverdag,” siger hun og gentager sin pointe.

”Det er derfor, det ville være så godt, hvis vejen til de små beløb blev kortere. For de gør en kæmpe forskel.” •

bje@folkeskolen.dk

Ord: Sebastian Bjerril

Foto: Jabob Nielsen

Lis Zacho: Mine 3 bedste fondsprojekter

Lis Zacho underviser i matematik og teknologiforståelse på Lindevangskolen på Frederiksberg. Hun har søgt fonde 15 gange og modtaget midler for cirka fem millioner kroner.

Da A.P. Møller Fonden kom med sin milliard til skolen i 2013, tænkte jeg, at dem skal jeg da have fingrene i. Jeg fik 440.000 kroner. Det var en ret vild følelse. Jeg tror, jeg er den eneste lærer, der har fået penge fra milliarden. Pengene var til et projekt om kreativ digital matematik, hvor jeg samarbejdede med Aalborg Universitet. Pengene gik til, at alle kommunens matematiklærere i indskolingen kom på kursus i, hvordan man kan arbejde med en scenariebaseret tilgang i matematik ved at bruge GeoGebra.

min undervisning, men de er dyre. Så da jeg opdagede, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) støtter grøn omstilling og unges erhvervsvalg, tænkte jeg: ”Sådan en slags undervisning kan jeg snildt lave.” Mit projekt gik ud på, at eleverne med VR-teknologien kan få indsigt i den grønne omstilling i landbruget. Jeg fik 35.000 kroner og købte 12 sæt briller. Pludselig kunne eleverne opleve at køre i høstmaskiner, hugge brænde og gøre en række andre ting, som børn i byen aldrig bliver udsat for.

Jeg drømte om at have et hold elever med til First Lego League, hvor børn i over 100 lande konkurrerer ved at programmere Legorobotter til at løse naturvidenskabelige udfordringer med for eksempel miljø, energi til byudvikling og rumforskning. Men skolen har ikke råd til at købe Lego, så jeg søgte via fonden ChangeX, som man nemt kan søge som lærer. Jeg fik 30.000 kroner til Legorobotter.

Kristian Toft: Mine 3 bedste fondsprojekter

Kristian Toft er tidligere skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg og Mølleskolen i Ry, siden direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø, nu skolechef i Aalborg Kommune. Han har søgt fonde omtrent ti gange og modtaget midler for cirka 50 millioner kroner.

❷

Mit sidste projekt på Mølleskolen var, at vi gerne ville udvikle praksisnære metoder til at styrke børns karakterdannelse. Det fik vi seks millioner kroner til fra Samfonden, som gav mig mulighed for at ansætte en projektleder. Pengene gik desuden til at frikøbe lærere til at tage på pædagogiske weekender, hvor de udviklede ideer til, hvordan man arbejder med det didaktisk. Siden er flere kommuner kommet med.

❶

Mit største projekt er det store udendørs eksperimentarium på Mølleskolen. Her kan alle elever i kommunen eksperimentere med vind, vand, solceller, lys, plantestrøm, 3-d-print og laserskæring, og det er også åbent for alle andre. Man kan for eksempel 3-d-printe en minimodel af Gudenåen og laserskære vind- og vandmøller. Vi fik støtte fra flere forskellige fonde og sponsorater fra lokale virksomheder. Samlet set fik vi ti millioner kroner. Kommunens naturfagslærere har også fået efteruddannelse dér.

❸

Det sidste projekt lavede jeg faktisk i min tid hos Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi fik 4,5 millioner kroner fra Realdania til ”Skolens rum”. Det går ud på at finde eksempler på skoler, der har skabt fede og kreative lokaler uden at bruge millioner på det ved blandt andet genbrug og andre kreative løsninger. Det skal være inspiration til, at andre skoler kan gøre det samme, fordi det ikke er dyrt. For selv om regeringen har sat penge af til faglokaler, er det ikke nok.

Han var den første leder til at udvikle sin skole med fondspenge

Som skoleleder var Kristian Toft en af de første, der spottede muligheden for at søge fondsmidler. Han frygter ikke, at de private penge giver politikerne anledning til at spare på skolebudgettet.

man for eksempel et fysisk miljø, skal de lokale foreninger og forældrene kunne bruge det uden for skoletid. Det kan kræve, at du finder en løsning, hvor der er bemanding på uden for skolens åbningstid.”

Det tog ikke Kristian Toft længe som ny, ung skoleleder at beslutte sig for, at han måtte gøre noget for at skaffe penge til sin skole. For han havde en masse ideer, men pengene til at realisere dem var der ikke. I stedet fik han at vide af kommunen, at han skulle spare to procent om året.

”Jeg gider ikke være skoleleder, hvis jeg skal spare og skære hele tiden. Så jeg tænkte: ’Hvordan kan jeg få lov til at udvikle?’ Det blev starten på, at jeg tog et kig på fondsverdenen,” fortæller han.

På det tidspunkt var det alt andet end almindeligt overhovedet at overveje at søge hjælp fra en fond til at betale for noget i folkeskolen. Derfor fik det en del opmærksomhed i kommunen, da Kristian Toft første gang søgte en fond om økonomisk hjælp til at få bygget en multibane til Vestre Skole.

”Det kom bag på politikerne. Faktisk fik jeg først at vide, at det måtte jeg ikke. Men

så skubbede vi lidt til systemet, og så fik vi lov alligevel.”

Ansatte billig hjælp

Siden er det blevet til mange fondsansøgninger, men Kristian Toft fandt dog ud af, at det var for svært selv at finde tiden til at søge. Løsningen har været at ansætte akademikere i virksomhedspraktik, som har haft til opgave at skrive ansøgningerne.

”For man har brug for hjælp til opgaven. Det tager tid og kræver tålmodighed. Og dengang var der ikke hjælp at hente fra kommunen,” siger han.

Kristian Tofts succes med at skaffe penge har givet genlyd i skolekredse, og gennem årene har mange kontaktet ham for at få gode råd.

”Det første råd er, at det skal være en ny ide. Du kan ikke bare søge om en ny legeplads. Det må aldrig lugte af, at du er en skole, der mangler penge til noget, der i virkeligheden burde betales af egen kasse.”

Det øger desuden sandsynligheden for at få grønt lys gevaldigt, hvis det, man ønsker penge til, kommer mere end skolen til gavn, fortæller han.

”Det er altafgørende, at man ikke tænker skole fra klokken 8 til 14. Lokalsamfundet skal ind og bakke op om projektet. Laver

Politikerne tager penge hvert år I sin tid som skoleleder lykkedes det Kristian Toft at skaffe fondsdonationer for cirka 32 millioner kroner. Penge, han ikke har måttet bruge på skolens almindelige drift.

”Så det redder jo ikke alt, men det giver en udvikling, der ellers ikke ville være der. Det er flødeskum. En meget vigtig flødeskum for at kunne lave en skole, der er i udvikling,” siger han.

Kristian Toft er flere gange blevet mødt med bekymrede eller ligefrem kritiske røster om, at han sender et signal til politikerne om, at de ikke behøvede at give folkeskolen flere penge. Men sådan fungerer virkeligheden ikke, argumenterer han:

”Jeg har været i det her game i 25 år, og jeg har aldrig oplevet, at politikere er kommet med flere penge. De har taget penge hvert eneste år, og sådan fortsætter det formentlig. Så hvis vi vil lidt ekstra en gang imellem, mener jeg, at det er en fin måde at udvikle vores folkeskole på, at vi har nogle dygtige virksomheder, som gerne vil give noget tilbage til samfundet.” •

bje@folkeskolen.dk

Ord: Sebastian Bjerril Foto: Tor Birk Trads

Man bliver nødt til at være menneske en gang imellem

De fleste har lagt coronatiden bag sig for længst. Men ikke Lone Hansen Toft. Hun blev alvorligt syg og kæmper i dag for at få et arbejdsliv tilbage, men i skolen bliver det næppe.

Ord: Stine Grynberg

Foto: Tor Birk Trads

En onsdag i sensommeren går der 99.000 kroner ind på Lone Hansen Tofts bankkonto. Det er det største beløb, der kan indsættes på en dag. Det samme sker dagen efter og dagen efter og dagen efter igen. Til sidst kommer et mindre, men dog stadig betydeligt beløb.

”Det var lidt sjovt at se. Så mange penge har der aldrig stået på min konto før,” griner hun. ”Så fik jeg et stik af dårlig samvittighed over, at jeg har taget kommunens penge, og

måtte minde mig selv om, at det er okay, det har Ligebehandlingsnævnet sagt.”

De i alt 425.000 kroner er erstatning for, at Lone Hansen Toft er blevet uberettiget fyret fra sit job som lærer på Kongehøjskolen i Aabenraa Kommune. Hun var blandt de første danskere, der blev alvorligt syg og indlagt med corona i marts 2020. I dag lever hun med senfølger efter sygdommen, og hendes liv styres af et skema, men det er ikke længere et ”skoleskema”.

På en senfølgeklinik har Lone Hansen Toft lært begrebet ”energiforvaltning” at kende. I et skema skriver hun alle ugens aktiviteter ind og giver dem farver.

”Rød for aktiviteter, der udtrætter mig, grøn for aktiviteter, der giver mig energi,

Lone Hansen Toft har været lang tid om at erkende, at hun aldrig vil komme tilbage på fuld styrke efter at have været syg med corona.

og gul for aktiviteter, der både giver og tager,” forklarer hun Folkeskolens journalist og fotograf.

I hårde perioder dræner selv sådan noget som at tage et bad. I en god periode kan det godt være noget, der giver energi. To og en halv times socialt samvær er det maksimale, hun kan klare uden pause.

”Jeg skal hele tiden begrænse mig selv. Jeg skal hele tiden vurdere, om noget er værd at bruge energi på, for jeg har så lidt af den. For eksempel tog jeg i sommer til et Abba-show i Haderslev, fordi jeg ville opleve noget normalt. Så jeg gav den fuld gas og hoppede og dansede og sang med i vilden sky. Jeg havde både ørepropper og høreværn på, og det hjalp mig med lyden.”

Men det kostede på energiskemaet.

”Jeg var vanvittig træt i flere dage efter og havde stærk hovedpine og hjernetåge. Men man bliver nødt til at være et menneske en gang imellem og gøre noget sjovt. Jeg vil stadigvæk more mig, og jeg har en meget positiv tilgang til livet. Men der er mange ting, jeg gerne vil, som jeg desværre må sige nej til. Jeg har ikke kunnet tage mig så meget af mine børnebørn, som jeg gerne har villet.”

Pandemien rammer

Lone Hansen Toft bliver syg den 20. marts 2020 og må stoppe undervisningen af sine 4.-6.-klasser på Kongehøjskolen i Aabenraa. Den nye ukendte covid 19-virus har ugen før lukket Danmark ned, og selv om hun føler sig virkelig syg, har hun svært ved at overbevise sundhedsvæsnet om, at hun har brug for hjælp.

”I starten testede man jo slet ikke for corona, så jeg blev flere gange sendt hjem fra sygehuset med en besked om, at der ikke var andet at gøre end at vente,” fortæller hun. ”Det var først, da jeg fik dem overbevist om at måle mit infektionstal –som viste sig at være helt horribelt højt – at de indlagde mig.”

Lone Hansen Toft er indlagt på sygehuset i Aabenraa i en uge. Hun må ikke

Dagens aktiviteter får en farve, alt efter hvor meget energi de dræner Lone Hansen Toft for.

modtage besøg, og kun det mest nødvendige personale kommer ind og tilbringer kun den tid, der er nødvendig, på stuen med hende. Iført mundbund, latexhandsker og beskyttelsesdragt.

”Ej, det var ensomt,” udbryder hun. ”De første dage var okay, for der var jeg bare så træt, at jeg sov hele tiden. Men da jeg fik det lidt bedre, syntes jeg godt nok, det var trist at ligge der. Jeg måtte endda fejre bryllupsdag alene.”

At komme hjem igen efter indlæggelsen er som at slippe ud af et fængsel. Hun vil i gang med at undervise så hurtigt som mu-

ligt. Og selv om hun bliver ved med at være utrolig træt oven på sygdommen, tror hun, at det blot er almindelige eftervirkninger af sygdommen.

”Der gik ikke fire uger, før jeg blev raskmeldt. Det var alt for hurtigt, kan jeg se nu. Men jeg startede med at skulle undervise online hjemmefra, og det mente jeg godt, jeg kunne overkomme.”

Senfølgerne sætter ind I løbet af foråret 2020 genåbner skolerne gradvist efter den første nedlukning. Der er regler for at holde klasserne isoleret fra

Når jeg kom hjem efter arbejde, skulle jeg ligge ned i flere timer.

Lone Hansen Toft

hinanden både indenfor og ude i skolegården. Og alle skal vaske hænder og spritte borde af. Lone Hansen Toft er klar til at møde op på skolen, tror hun.

”Det udtrættede mig at arbejde. Jeg kunne ikke sidde ved computeren ret længe ad gangen. Jeg begyndte også at have problemer med at genkende ord og med hukommelsen. Og så havde jeg hovedpine og var enormt udmattet hele tiden.”

Da det nye skoleår begynder i august 2021, er Lone Hansen Toft fortsat meget træt.

”Når jeg kom hjem efter arbejde, skulle jeg ligge ned i flere timer. Jeg havde ikke overskud til at se venner og bekendte og lave det, jeg ellers skulle.”

Hendes sygefravær stiger. Hun begynder at læse om senfølger af corona og tager kontakt til sin læge. Blodprøver og en hjernescanning viser ingenting, så Lone Hansen Toft fortsætter med at arbejde, så godt hun kan.

”Først i sommeren 2022 kommer jeg i et senfølgeforløb på en klinik på Odense Universitetshospital. Min læge havde prøvet to gange at få mig ind, men jeg arbejdede jo, og forløbene var for dem, der var ’rigtig syge’, altså dem, der gik hjemme,” fortæller hun.

Men arbejdet tager stadig mere, end det giver. Lone Hansen Toft har fortsat mange sygedage, og det hjælper ikke nok, at hun bliver sat ned i tid og slipper for at undervise i idræt. Sygdommen har forværret den astma, hun havde i forvejen, så hun magter ikke længere at slæbe redskaber frem og tilbage.

”Jeg prøvede at foreslå skolen, at jeg kunne have skemafri onsdag, så jeg havde to arbejdsdage, en dag fri og to arbejdsdage til. Det foreslår senfølgeklinikken, men det kunne ikke lade sig gøre.”

Lone Hansen Toft har også svært ved at finde tid til de små hjernepauser, som senfølgeklinikken anbefaler:

”Det er svært at holde hjernepauser på skolen, der var jo ikke noget rum, jeg kunne gå ind i og sidde i fred. Jo, jeg kunne

gå på toilettet. Så jeg holdt pause sammen med mine kolleger inde på vores storrumskontor eller i personalerummet. Nogle gange kunne jeg gå en lille tur, men det var rigtig svært at få den tid til at trække mig. Til at få lige den hjernepause.”

Til sidst bliver hun deltidssygemeldt. Hendes ledelse og sagsbehandleren forsøger at lægge forskellige planer for, hvordan hun kan komme tilbage på fuld tid.

”Men jeg kunne bare ikke … Hver gang jeg gik op i timer, blev jeg slået tilbage igen. Jeg kan godt se, at skolen tog en

masse hensyn, men det var hele tiden med en underliggende forventning om, at jeg skulle tilbage på fuld tid, og det stressede i sig selv.”

En sag for Ligebehandlingsnævnet

Lone Hansen Toft bliver ved med at håbe på, at der kan findes en løsning på hendes situation. I stedet bliver det en fyring. I september 2022 får hun at vide, at Kongehøjskolen ikke kan bruge hende længere.

”Det var et hårdt slag. Jeg var så ulykkelig og ked af det over opsigelsen. Det med at

En hjernepause er der, hvor man ingenting laver. Hvor man bare sidder i haven eller går en tur, men ikke har nogen aktivitet i hjernen.

Lone Hansen Toft

↓

Hver aften afslutter Lone Hansen Toft sin dag med en halv times puslespil for at få ro på nervesystemet.

Sagen kort

blive kasseret fik mig til at føle mig uduelig,” fortæller hun i dag.

”Jeg har også følt mig meget svigtet og ladt alene tilbage med alle de nye symptomer, jeg nu skulle leve med, både af arbejdsgiver, læge, system og samfundet i det hele taget. Vi, der lever med senfølger, bliver negligeret og glemt.”

Sammen med sin lokale fagforeningskreds forsøger hun at føre en sag om uberettiget fyring og bliver tilbudt to måneders løn i erstatning, men en jurist i Danmarks Lærerforening råder hende til at takke nej og i stedet indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Argumentet er, at Lone Hansen Toft har senfølger i et omfang, så det reelt udgør et ...

Lone Hansen Toft blev i marts 2020 smittet med corona. Hun fik så svære senfølger, at hun i årene efter havde svært ved at passe sit job som folkeskolelærer. I september 2022 blev hun fyret.

I samarbejde med Danmarks Lærerforening søgte hun erstatning for uberettiget afskedigelse. Hun fik i første omgang tilbudt to måneders løn af kommunen, men valgte at takke nej for i stedet at bringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgjorde i august 2025, at Lone Hansen Tofts senfølger var at sidestille med et handicap, og at Aabenraa Kommune ifølge forskelsbehandlingsloven var forpligtet til at tilbyde en stilling med et timetal, hun kunne overkomme. Det havde kommunen ikke gjort, og hun fik tilkendt en erstatning på 425.000 kroner. Aabenraa Kommune valgte ikke at appellere kendelsen.

handicap. Og handicappede må ikke fyres, førend arbejdsgiveren har afprøvet alt for at se, om arbejdet kan tilpasses.

”Jeg kan jo godt se, at arbejdsgiverne har gjort noget, men der er også ting, de ikke har forsøgt, for eksempel om ørepropper kunne afhjælpe min lydfølsomhed. Juristen siger til mig, at hun synes, det vil være godt at føre min sag. Både for min egen skyld, og fordi det kan danne præcedens.”

Det overbeviser Lone Hansen Toft.

Mens sagen kører i Ligebehandlingsnævnet, går hun i gang med at undersøge, hvad hun egentlig kan klare, nu hvor hun har erkendt, at hun kommer til at leve med senfølgerne resten af sit liv. Hun kommer i praktik i en boligbutik, hvor hun ender med at arbejde ti timer om ugen fordelt på tre dage. Det er, hvad hun magter. I august i år når Ligebehandlingsnævnet til en afgørelse. Lone Hansen Toft har været udsat for en uretmæssig fyring. Hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvilket hendes kommune vidste

på afskedigelsestidspunktet, og derfor var kommunen forpligtet til at tilbyde hende en stilling på det antal timer, hun var i stand til at arbejde.

”Jeg fik beskeden på vej hen til min datter. Så ringede juristen og sagde ’tillykke, vi har fået medhold’. Jeg blev så glad og skyndte mig hen til min datter, og så jublede vi over det sammen.”

Erstatningen blev fastsat til 425.000 kroner, hvilket svarer til en årsløn. De penge er Lone Hansen Toft meget glad for. Men hun er også glad for den anerkendelse, der ligger i afgørelsen.

”Endelig var der nogen, som sagde, at ’nej, det er ikke bare dig, det, du oplever, er helt reelt’. Nogen har forstået, at det er hårdt, og at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at komme tilbage.”

Håb for fremtiden

Pengene har Lone Hansen Toft endnu, i hvert fald de fleste. Hun drømmer om at invitere mand, børn, stedbørn og børne-

børn med i luksussommerhus, men hun er usikker på, hvad fremtiden bringer. Hun håber på et fleksjob.

”Jeg kommer ikke til at passe et fuldtidsjob igen. Det har jeg erkendt. Hvis jeg ikke skulle tage hensyn til min tilstand, ville jeg gerne have et fleksjob, hvor jeg arbejder med børn. Men det er ikke realistisk, når jeg tænker på, hvor lydfølsom jeg er.”

Der skal være noget menneskekontakt, men også med mulighed for, at hun kan gå lidt for sig selv, når hun har behov for det. Så kan det maksimalt være ti timer om ugen og helst fordelt på to dage. Det må heller ikke ligge for langt fra hendes hjem, for det udtrætter hende at køre i bil. Med hensyn til jobfunktionerne er hun fleksibel; hun har også en uddannelse som social- og sundhedshjælper.

↓

”Heldigvis har jeg lidt overskud til at læse, passe min have og gå en tur. Jeg har sådan set et godt liv,” siger Lone Hansen Toft.

”Jeg ved ikke, hvad drømmejobbet er – måske inden for kirken, fordi min tro betyder så meget for mig,” siger hun. Det er også gennem kirken, Lone Hansen Toft opretholder den sidste kontakt til den lærergerning, som hun savner så meget. En gang om måneden underviser hun unge ved folkekirkelige fællesskabsaftner i Aabenraa. Det er noget, hun prioriterer højt, selv om det kræver meget af den energi, hun forvalter så omhyggeligt.

”Aftnerne starter med en halv times lovsang, og så underviser jeg bagefter. Der er faktisk også nogle aktiviteter for de voksne efter det, men det har jeg måttet opgive at deltage i. Undervisningen dræner mig fuldstændig. Men det betyder så meget for mig at gøre det.”

Lone Hansen Toft tager en dyb indånding.

”Heldigvis har jeg lidt overskud til at læse, passe min have og gå en tur. Jeg har sådan set et godt liv. Men det er voldsomt begrænset og uden det store sociale samvær, som jeg elsker”. •

sga@folkeskolen.dk

Har du hørt at loyale medlemmer får rabat?

Fedt, fedt, fedt, endnu en grund til at blive sammen.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er fornuftigt at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab

Danske matematikbøger burde tage ved lære af japanske

En japansk lærebog oversat til dansk hjalp elever med at knække koden til algebra, som er et af de områder i matematik, der volder flest problemer. Lektor og ph.d. ved læreruddannelsen Pia Beck Tonnesen opfordrer til empiriske studier for at opkvalificere danske lærebøger i matematik.

Ord: Ulla Abildtrup

Illustration: Hanneke Rozemuller

Skolebøger for over en halv milliard kroner er en del af Undervisningsministeriets kvalitetsløft til folkeskolen de kommende år. Lektor og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Pia Beck Tonnesen er begejstret, men understreger, at det ikke alene handler om flere bøger, men også om kvaliteten af lærebøgerne. Hun har netop afleveret sin ph.d. ”The transition from arithmetic to algebra. Diagnosis-based experiment use of resources from Japan”, hvor hun har undersøgt ...

brugen af en japansk lærebog i matematikundervisningen på danske skoler.

Netop matematikfaget volder danske unge stadig større vanskeligheder. Pisa-undersøgelsen fra 2022 viste, at tilbagegangen gælder både de fagligt stærke og de fagligt svage elever.

I skoleåret 2023/2024 fik over ti procent af de elever, der gik til eksamen i 9. klasse, mindre end 2 i karakter i både dansk og matematik. 11,5 procent af pigerne og 9,7 procent af drengene opnåede ikke karakteren 2 i både dansk og matematik.

Udviklingen bekymrer Pia Beck Tonnesen.

”Mange elever forlader grundskolen uden de nødvendige kompetencer i mate-

Forlag: Vi er i løbende kontakt med lærerne

Det ligger underviser på læreruddannelsen Pia Beck Tonnesen meget på sinde, at lærebøgerne i matematik er en god støtte for lærerne og eleverne. I lyset af sin forskning opfordrer hun forlagene til at få foretaget empiriske studier af, hvordan lærerne bruger bøgerne. Særligt nu hvor vi også får nye læreplaner i faget matematik, og forlagene alligevel skal genbesøge deres bøger.

Fagbladet Folkeskolen har bedt et af de førende læremiddelforlag, Alinea, om at forholde sig til fundene i Pia Beck Tonnesens ph.d.

”Når vi udvikler læremidler, sker det i tæt samarbejde med lærere i praksis. Afprøvning i forskellige former er en integreret del af den redaktionelle proces, og i lærervejledninger til materialerne oplyses om valg og fravalg i indhold, metode og så videre. Vi er løbende i kontakt med brugere af vores læremidler, og vi reviderer og udvikler nye læremidler, blandt andet på baggrund af feedback fra brugerne og ny forskning,” siger Rikke Bay, forlagsdirektør for Alinea.

”Alene til matematik tilbyder Alinea fire forskellige grundbogssystemer og derudover digitale læremidler til supplement og variation. Det er vores måde at imødekomme lærernes metodefrihed på, og ønsker man at arbejde mere i tråd med det, Pia Tonnesen peger på i sin afhandling, bør man vælge ’Reflex’ som grundbogssystem,” fortsætter Rikke Bay.

matik, hvilket bremser de unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Og det er et stort problem både personligt og samfundsmæssigt,” mener forskeren.

Som en del af hendes ph.d. satte hun sig for at undersøge et af de områder, hvor elever er særligt udfordret ifølge afgangsprøverne, nemlig overgangen fra aritmetik til algebra – fra at regne med tal til at regne med bogstaver.

”Det helt store problem opstår i overgangen fra aritmetik til algebra. I aritmetik tolkes lighedstegnet som udtryk for, at der skal regnes noget ud. Her står regneudtrykket oftest på venstre side, og man skal skrive resultatet på højre side som for eksempel 7 + 3 = ”

”Når vi kommer til algebra, kan eleverne sidde fast i den aritmetiske fortolkning af lighedstegnet, så når de ser udtrykket 7 + 3 = ___ + 2, så skriver de 10 og ikke 8, som er det korrekte svar.”

En anden udfordring er ifølge forskeren de konventioner, som findes i algebra: ”Man skriver for eksempel to gange a som 2a. Ændringen bygger på en konvention om, at vi gerne vil skrive algebraiske udtryk så kompakt som muligt. Skelnen mellem, hvilke regler der bygger på konventioner, og hvilke der kan begrundes i matematisk teori, er ikke tydelig i lærebøgerne og derfor ikke noget, lærerne er særligt opmærksomme på.”

Lærerne brugte japansk lærebog

Pia Beck Tonnesen kiggede ud i verden efter lande, hvor eleverne præsterer bedre i netop overgangen fra aritmetik til algebra. Ifølge Pisa-undersøgelserne ligger Japan og Singapore i toppen og har gjort det i en årrække.

Men det at anvende en japansk lærebog i en dansk skolekontekst kræver nogle overvejelser og forarbejde. Forskeren udvalgte derfor et kapitel om at opstille algebraiske udtryk i en af de lærebøger, der er empirisk afprøvet i japansk skolekontekst og

Om forskeren

Pia Beck Tonnesen er uddannet cand.scient. i matematik fra Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet med titlen ”The transition from arithmetic to algebra. Diagnosis-based experiment use of resources from Japan”.

Til daglig er hun lektor og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

anbefales af det japanske uddannelsesministerium. Desuden var teksten oversat til engelsk.

Det japanske lærebogsmateriale udmærker sig ifølge forskeren ved, at hvert kapitel starter med et åbningsproblem, der giver mulighed for en matematisk undersøgelse, så eleverne kan bidrage med forskellige løsningsmetoder. Igennem hele kapitlet bliver

der refereret til åbningsproblemet gennem øvelser og matematisk teori.

Pia Beck Tonnesen oversatte kapitlet til dansk og fik det gennemgået af elever, lærere og forskere for uklarheder. Efter lidt tilretning fik fem matematiklærere på en almindelig grundskole teksten i hånden og skulle herfra selv finde ud af, hvordan de ville bruge den.

I forhold til danske lærebøger tager det japanske materiale afsæt i en tydelig progressionsmodel, hvor der arbejdes med færre områder, men mere i dybden.

Pia Beck Tonnesen, lektor og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole

”Jeg var meget spændt, da jeg skulle observere undervisningen første gang. De fem matematiklærere havde talt sammen om, hvordan de ville gribe kapitlets åbningsproblem an rent didaktisk. Og den japanske lærebog viste sig at kunne fange både de allerdygtigste elever og dem, der sjældent deltog i undervisningen,” smiler forskeren.

”I forhold til danske lærebøger tager det japanske materiale afsæt i en tydelig progressionsmodel, hvor der arbejdes med færre områder, men mere i dybden. Bogen guider eleverne til at lave de forskellige step gradvist.”

”På et tidspunkt spurgte en af lærerne lettere utålmodigt: ’Kan vi snart koge mere

suppe på det?’ Men netop da oplevede vi, at nogle af de normalt passive elever pludselig kom på banen og deltog aktivt,” fortæller Pia Beck Tonnesen.

Forskeren og lærerne kunne følge fremskridtene i de kladdehæfter, som eleverne havde fået udleveret, og som er en central del af den japanske undervisning i matematik.

Matematikken i den japanske bog er ikke anderledes end i danske lærebøger, men tilgangen til undervisning i algebra er, og det udfordrede lærerne i forskningsprojektet.

”Flere fik aha-oplevelser, fordi de har undervist på den samme måde i mange år. Og pludselig gik det op for dem, at grund-

læggende dele af algebra, som de havde taget som en selvfølge, at eleverne forstod, skulle forklares for at få eleverne med.”

Så det var egentlig ikke svært for lærerne, de havde bare ikke tidligere tænkt over, at der for eksempel er forskel på teori og konventioner i matematik, forklarer Pia Beck Tonnesen.

”Nogle matematiske konventioner som den kompakte notationsform i algebra er blevet så indgroet, at de ikke har haft blik for, at det ikke altid er indlysende for eleverne.”

Eleverne blev bedre

Internationale undersøgelser viser, at matematik er det fag, hvor lærerne læner sig mest op ad fagbøger. Og det gælder i særlig grad de mange ikkelinjefagsuddannede matematiklærere i grundskolen. Derfor ligger det Pia Beck Tonnesen meget

på sinde, at lærebøgerne i matematik er en god støtte for lærerne og eleverne.

”Målet med min forskning er ikke, at vi skal oversætte japanske matematikbøger til dansk. Men min ph.d. viser, at den japanske tilgang virker bedre i overgangen fra aritmetik til algebra. Før og efter-test viste, at eleverne blev bedre, og de fem lærere underviser fortsat med udgangspunkt i den japanske lærebog, her to år efter at de fik den præsenteret første gang.”

Flere danske forlag er opmærksomme på Pia Beck Tonnesens forskning og har opfordret hende til både at foretage review af deres eksisterende lærebøger og skrive nye.

”Vi har mange gode matematikbøger, men jeg synes, vi skal få foretaget empiriske studier af, hvordan lærerne bruger dem. Alle kender snakken på lærerværel-

Skolerejser til gode priser

Tag klassen med på tur til udlandet

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi. Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Kontakt os i dag:

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Læs mere på benns.dk/studietur

Find flere destinationer

Populære skolerejser

Alle kender snakken på lærerværelset, hvor den mere erfarne lærer fraråder sin yngre kollega at bruge et bestemt kapitel i en lærebog, fordi det ’bare er så dårligt’. Men den viden bliver ikke systematisk samlet op.

set, hvor den mere erfarne lærer fraråder sin yngre kollega at bruge et bestemt kapitel i en lærebog, fordi det ’bare er så dårligt’.

Men den viden bliver ikke systematisk samlet op. Jeg oplever ikke, at forlagene virkelig undersøger, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.”

Pia Beck Tonnesen er opmærksom på, at forlagene også har en lang række ydre krav lige fra nye fagplaner til skiftet fra papir til tablet og måske tilbage igen.

”Men det ville være en lavthængende frugt, hvis forskere sammen med ministeriets læreplansudviklere, lærebogsforfattere og lærere nedsatte en forskningsgruppe, som på baggrund af empiriske studier kunne kvalificere lærebøgerne i matematik, nu hvor vi også får nye læreplaner i faget, og forlagene alligevel skal genbesøge deres bøger.”

Pia Beck Tonnesen og de fem lærere fra hendes ph.d. inviterer i november til en konference med det formål at udbrede den viden, de har opnået igennem arbejdet med det japanske materiale.

”Min drøm er, at matematikken ikke skal spænde ben for, at eleverne kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. Alle børn bør have lige muligheder, og hvis en god lærebog kunne hjælpe i den proces, er det jo lige til højrebenet.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

2-3 børn i hver klasse har brug for EKSTRA støtte

Mange vokser op tæt på forældres alkohol- eller stofafhængighed – og det kan være en stor opgave at hjælpe dem.

Vi står klar til at støtte dig og dine elever – helt gratis:

� Professionel terapi til børn og unge (0-24 år), gravide og småbørnsforældre.

� Støtte til trivsel og udvikling – så eleverne får lettere ved at indgå socialt og følge med i undervisningen.

� Hurtig opstart – online eller fysisk (København, Glostrup, Roskilde, Frederikssund og Odense).

� Individuelle, familie- eller gruppeforløb.

� Det er gratis, kræver ingen henvisning – og hjælpen kan starte med det samme.

Til dig og dine kollegaer:

� Faglig sparring og oplæg på møder – så I er klædt på til at forstå og støtte målgruppen.

Kontakt os i Ung Revers på mobil 3945 5799 eller mail ungrevers@novavi.dk og kig gerne forbi vores hjemmeside ungrevers.dk

Pia Beck Tonnesen, lektor og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Den forsømte folkeskole

Kan man skrive romaner, som er interessante for andre end lærere og skolepædagoger, hvis handlingen udspiller sig i folkeskolen – og synsvinklen er lærernes?

Naja Roos’ ”Mellemtime” giver læseren en tåkrummende fornemmelse af at være med på en lurer i teamsamarbejdet, mens Kirstine Ersbøll Meyhoffs ”Smukke unge mennesker” er et litterært modsvar på Hans Scherfigs ”Det forsømte forår”. Ud over romanernes arena og dermed visse handlingselementer er der ikke mange ligheder mellem de to romaner.

I ”Mellemtime” er læreren Karen træt. Træt af skoleledelsen og kommunens evigt skiftende pædagogiske og didaktiske fokuspunkter. Hun er også lidt træt af sine teammakkere – ikke Astrid – hende er hun blot en slags bekymret for. Astrid holder en lidt lavere profil, gør, hvad hun kan – og ofte lidt for meget for at redde æren for de knap så arbejdsomme mandlige kolleger. Og her har vi en af årsagerne til de krummede tæer. De to mandlige kolleger i teamet er ikke portrætteret med megen kærlighed. Mads er for eksempel en charlatan, som flirter med alt med en puls. Han er voldsomt engageret i brobygningsarrangementer med synlige resultater i form af fodboldturnerninger – til stor begejstring for ledelsen og til stor frustration for Karen og Astrid, der står tilbage med en årgang, hvor konflikterne dominerer, eleverne mistrives, uhensigtsmæssige aktiviteter i hjørner af skolen tager til – uden at Mads eller for den sags skyld Jens gør synderligt meget ved det. Tæerne krummer sig i skam over at kunne genkende mønstrene og over at sluge det unuancerede portræt af kønsrollerne.

Kirstine Ersbøll Meyhoffs ”Smukke unge mennesker” er en litterær behagelighed, hvis man udelukkende forholder sig til sproget, konstruktionen og fortællemåden. En 15-årig dreng dør efter indtagelse af en Tic Tac. Handlingen er grusom. Beskrivelserne af konflikterne og vilkårene for lærerne er ubærlige. Romanens historie falder frustreret ned midt i debatten om autoritetskrisen i folkeskolen, lærerne i romanen er bekymrede, bange og desperate. De ønsker at nå eleverne, at undervise, men de er også med rette vrede over det, de og deres kolleger udsættes for. Den afdøde er i sandhed en øretæveindbydende (det sagde jeg ikke) elev, men han er jo netop også det – en elev, en ung, en 15-årig. Det er grumt, det er tankevækkende, det er debat godt og grundigt forklædt som virkelig god litteratur. •

Den beskriver konflikter mellem ledelse og lærere, mellem elever og lærere, mellem elever - kort sagt hverdagen på mange skoler.

Alice Buchave Nørlem. lærer og viceforstander Hedensefterskole

Smukke unge mennesker

Forfatter: Kirstine Ersbøll Meyhoff

249,95 kroner

270 sider

Forlag: A Mock Book

Mellemtime

Forfatter: Naja Roos

349,95 kroner

429 sider

Forlag: 2 Feet Entertainment

Dybdelæring i praksis

Bogens første del handler om grundelementer ved en didaktik for dybdelæring, som hvordan man kan forstå og anvende dialog og undersøgelser i undervisningen. Anden del handler om konkrete undervisningsformer, og de mange cases gør, at bogen kan ses om en håndbog, hvor man kan hente masser af inspiration.

Bogen kan anbefales til alle lærere og team, der gerne vil arbejde mere med elevernes forståelser.

Følelserne i vores liv

Vigtige og interessante, men også lidt hurtige pointer. Allerede i forordet til sin bog skriver Lene Tanggaard, at hun ikke har ønsket at skrive en guide eller en selvhjælpsbog, men så burde der være mere plads til de komplekse betragtninger og de mere dybtgående analyser.

Og når Tanggaard nu hævder, at vi kan være vores følelsers arkitekt, må man så ikke godt ønske sig en enkelt lille arbejdstegning og en handlingsanvisning, så vi kan komme i gang med det projekt?

Verdensvendt praksis

Det er en glæde at møde den modposition til det målstyrede Pisa-dominerede paradigme, som bogen præsenterer. I en tid med utæmmelig adgang til kunstig intelligens og generativ AI er der mere end nogensinde før brug for, at elever lærer at forholde sig kritisk til verden og den viden, man får så let adgang til.

Gert Biestas egne værker er letlæselige og lettilgængelige, men her har de to forfattere formidlet hans teori med et særlig fokus på netop det ”verdensvendte” i forhold til praksis i skolen.

Dybdelæring – Skab læringsmiljøer, der understøtter og forankrer elevernes læring

Forfattere: Marianne Tolstrup og

Ulla Olander Vangsted

279 kroner

224 sider

Dansk Psykologisk Forlag

Når følelserne tager magten

Forfatter: Lene Tanggaard

200 kroner

148 sider

Gads Forlag

Verdensvendt undervisning

– Biesta og didaktikken

Forfattere: Birthe Lund og Lise Christensen

250 kroner

122 sider

Hans Reitzels Forlag

Kender du jobbet?

Jesper Lindtofte Vejergang er næstformand i Aalborg Lærerforening. Han har været med til at forhandle en aftale, som har bragt antallet af ikkelæreruddannede i faste lærerjob ned på Aalborgs skoler.

”Jeg har haft brug for at snuse til duften af savsmuld”

Ord: Christina Dronninggaard Jensen Foto: Cathrine Ertmann

Hvad fik dig til at engagere dig i fagforeningsarbejde, dengang du arbejdede som lærer?

”Jeg blev nysgerrig på fagpolitik og de beslutninger, der lå bag, da jeg som nyuddannet lærer ikke kunne forstå, hvorfor vores kollega en dag blev hjemsendt fra vores arbejdsplads. Nysgerrigheden fik mig til at stille op som kredsstyrelsesmedlem i Aalborg Lærerforening.”

Hvad var grunden så til, at du ville prøve kræfter med arbejdet som afdelingsleder?

”Min indstilling om, at man ikke kan påstå ikke at kunne lide noget, før man har smagt det, gjorde, at jeg takkede ja til en stilling som konstitueret afdelingsleder på Byplanvejens Skole. Jeg sagde dog ja med det forbehold, at jeg kunne vende tilbage til min lærerstilling på Stolpedalsskolen, hvis lederstillingen ikke var noget for mig.”

Så efter nogle år vendte du tilbage til fagforeningsarbejdet?

”Det handler om, at jeg vil gøre en forskel og sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø på skolerne. Som tillidsrepræsentant kunne jeg lokalt kæmpe for, at mine kollegaers arbejdsplads havde gode rammer, men som næstformand i Aalborg Lærerforening har jeg mulighed for at gøre en forskel i en

større skala ved at sikre gode aftaler til alle lærerne i Aalborg Kommune.”

I hvilke situationer oplever du, at din erfaring som lærer giver allermest mening i dit arbejde som fagforeningsrepræsentant?

”Min erfaring som lærer gør det nemt for mig at sætte mig ind i lærernes hverdagssituationer. Den egenskab gør, at jeg som talerør for vores medlemmer i mødet med politikere og samarbejdspartnere på en tydelig måde kan formidle, hvad der er på spil for lærerne. Det øger muligheden for at lande gode aftaler, som for eksempel aftalen mellem Aalborg Lærerforening og Aalborg Kommune.”

Kan du kort forklare, hvad aftalen, som Aalborg Lærerforening og Aalborg Kommune i fællesskab har iværksat, går ud på?

”Aftalen handler om, at skolernes fastansatte lærere primært skal være læreruddannede. Det sikrer vi gennem vores uddannelsesplan, som har bidraget til, at mange fastansatte uden læreruddannelse nu er i gang med læreruddannelsen eller allerede har færdiggjort den. Samtidig gennemgår vi i lærerforeningen alle ansættelsesbreve for lærere ansat med ’særlige kvalifikationer’ (ikkelæreruddannede, redaktionen), og hvis en lærer er blevet ansat i en længerevarende periode på det grundlag, følger vi op på det.”

Har du været ude at fejre, at aftalen er en succes?

”Som en fra Nordjylland tænker jeg jo: ’Det kan godt blive lidt bedre endnu,’ så nej, det

har jeg ikke. Men vi har snakket om, at det skal fejres på et stort møde til december sammen med tillidsrepræsentanter ude på skolerne, for resultatet skyldes lige så meget deres indsats.”

Er der noget, du savner ved ikke længere at være lærer?

”Jeg savner at være tæt på eleverne. Særligt ved højtiderne, for eksempel Skolernes Motionsdag, bliver jeg mindet om, hvor meget jeg savner at være sammen med eleverne. Efter at jeg stoppede som lærer, har jeg da også været ovre på Stolpedalsskolen et par gange, når de har haft skolefest, fordi jeg har haft brug for at snuse til duften af savsmuld i cirkusmanegen.”

Kan du se dig selv vende tilbage som underviser en dag?

”Hvis jeg bliver vippet af pinden som næstformand til genvalget i marts, ville mit umiddelbare svar lige nu være, at jeg skal tilbage og undervise som lærer. Så skal jeg tilbage i folkeskolen.” •

CV Jesper Lindtofte Vejergang (1982)

2022- Næstformand i Aalborg Lærerforening

2020-2022: Lærer og tillidsrepræsentant på Stolpedalsskolen

2019-2020: Konstitueret afdelingsleder på Byplanvejens Skole

2016-2018: Kredsstyrelsesmedlem i Aalborg Lærerforening 2014-2019: Tillidsrepræsentant på Stolpedalsskolen

2007-2019: Lærer på Stolpedalsskolen

2003-2007: Læreruddannet på Aalborg Seminarium

folkeskolen@folkeskolen.dk

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-4785

LJA-4770

LJA-4469

Køge kommune, 4140, Borup

Lærer til Borup Skole

Ansøgningsfrist: 3. nov. 2025

Egedal Kommune Stenløse Privatskole, 3660, Stenløse

Stenløse Privatskole søger Børnehaveklasseleder

Ansøgningsfrist: 3. nov. 2025

LJA-4760

LJA-4885

LJA-4746

Hundige Lille Skole, 2670, Greve

Hundige Lille Skole søger udskolingslærer til musik, matematik eller dansk og gerne et par andre fag

Ansøgningsfrist: 3. nov. 2025

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Sjældent udbudt stilling som Co-teacher og støtte-/AKT-timer på Magleblik Skole

Ansøgningsfrist: 5. nov. 2025

N. Zahles Seminarieskole, 1361, København K

N. Zahles Seminarieskole søger engageret og dedikeret lærer til ansættelse 1. januar 2026

Ansøgningsfrist: 7. nov. 2025

Rungsted private Realskole, 2960, Rungsted Kyst

Vil du være med til at forme fremtidens naturfagsundervisning?

Ansøgningsfrist: 9. nov. 2025

Aarhus Kommune, 8200, Aarhus

Bliv pædagogisk leder for Nest-klasser i fase 1 på Katrinebjergskolen

Ansøgningsfrist: 9. nov. 2025

Lyngholmskolen, 3520, Farum

Stjerne-klasselærer til matematik, Co-teaching og projektforløb på 3. årgang

Ansøgningsfrist: 10. nov. 2025

LJA-4895

LJA-4808

LJA-4424

LJA-4911

Ishøj Kommune, 2635, Ishøj

Strandgårdskolen søger matematiklærer til vores indskoling

Ansøgningsfrist: 13. nov. 2025

Køge kommune, 4682, Tureby

Uddannet lærer med flair for naturfag og matematik søges til Alkestrupskolen

Ansøgningsfrist: 15. nov. 2025

Frederiksberg Kommune, 1962, Frederiksberg

Skolen ved Bülowsvej søger en lærer til vores yngste børn, der er på kanten af fællesskabet

Ansøgningsfrist: 17. nov. 2025

LJA-4912

LJA-4931

LJA-4896

Egedal Kommune, 2765, Smørum

Kompetencecenter Smørum søger en lærer

Ansøgningsfrist: 17. nov. 2025

Egedal Kommune, 2765, Smørum

Balsmoseskolen søger en afdelingsleder til almen 3.-5. årgang

Ansøgningsfrist: 19. nov. 2025

Johannesskolen, 3400, Hillerød

Johannesskolen søger barselsvikar

Ansøgningsfrist: 20. nov. 2025

... og 129 andre job på lærerjob.dk

LJA-4815

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Rejs trygt på skolerejse

eurotourist.dk

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr.

Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk

Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Den sjoveste lejrskole

Scan og læs mere

Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2025 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2024

LÆS MERE HER www.odenselaererforening.dk

Husk at følge Folkeskolen på Instagram

@folkeskolendk EVA OG SVEND AAGE LORENTZENS FOND

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Skolens tabte lærere

→ Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening

Mens tv-udsendelser og samfundsdebatter sætter fokus på skolens – eller mere retvisende samfundets – tabte børn, har vi en voksende gruppe af børnehaveklasseledere og lærere, der kæmper en vanskelig kamp for at lykkes med gerningen.

Skolens tabte lærere er ikke en dramatisk overdrivelse. Tallene viser, at folkeskolen mister alt for mange dygtige kræfter, som giver op og forlader faget både i begyndelsen af og midt i arbejdslivet. Hver gang det sker, mister vi erfaring og kontinuitet med direkte konsekvenser for eleverne.

Det handler ikke om manglende engagement og ansvarlighed. Tværtimod!

De fleste lærere går ind i faget med et brændende ønske om at gøre en mærkbar forskel for børn og unge. Men hverdagen i klasselokalet er i stigende grad præget af for mange og for komplekse opgaver, for få ressourcer og en arbejdssituation, hvor

læreren skal kunne løfte både det faglige, sociale og pædagogiske ansvar alene – oftest uden støtte.

Når man ikke har tid til at forberede og efterbehandle god undervisning, adgang til ordentlige undervisningsmidler og tilstrækkelig specialpædagogisk bistand – og samtidig dagligt skal løse konflikter, inkludere og dokumentere – så slider det. Ikke alene på arbejdsglæden og fagligheden, men også på mennesket.

Det er ikke spor underligt, at mange lærere siger stop. Vi burde derimod alle sammen se det som et alvorligt vink med en vognstang.

Vi taler således om en folkeskole, hvor vilkårene for at lykkes som lærer mange steder

er så ringe, at selv de mest dedikerede må give op, og i takt med at flere lærere forlader skolen, bliver presset på dem, der holder stand, kun endnu større.

Det er en ond spiral, hvor eleverne –og i sidste ende samfundet – betaler en alt for høj pris.

Hvis vi for alvor vil tage skolens krise alvorligt, skal vi starte med at skabe arbejdsvilkår, hvor vi med rimelighed kan forvente lærernes overskud og engagement. Det kræver investeringer, opbakning og erkendelse af, at lærernes arbejdsglæde er en forudsætning for elevernes uddannelse og dannelse. Vi skal således ikke alene interessere os for skolens tabte børn, men i lige så høj grad for skolens tabte lærere. For uden lærerne kan vi sådan set lukke og slukke. •

Vi taler om en folkeskole, hvor vilkårene for at lykkes som lærer mange steder er så ringe, at selv de mest dedikerede må give op.

Materialet er gratis takket være støtte fra: Jeg er naturen til danskundervisningen

Unge, bøgeblade og klimakamp til alle fag

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Der er ét spørgsmål, vi burde stille alle elever

Philip

Gam, lærer og AKT-vejleder

”Hvorfor går vi egentlig i skole?” Spørgsmålet kom en tirsdag formiddag midt i en rutinepræget dansktime.

Jeg svarede hurtigt: ”For at blive det, vi drømmer om.”

Eleven nikkede stille. Siden har jeg tænkt over det svar. Selv om det kom hurtigt, stak det dybt, for har vi egentlig plads til at drømme i den danske folkeskole?

Når børn får lov til at drømme, sker der noget. Undervisningen får retning, fordi den pludselig handler om mere end pen-

Når vi giver plads til drømme, giver vi også plads til forskellighed.

Mest læste

Jeg forstår godt regeringen og

Støjberg, når de vil have Muhammedtegningerne på skoleskemaet

Anders Thorsen, lærer og debatvært

sum – den handler om liv. Når en elev forestiller sig et liv som pilot eller spildesigner, bliver det faglige arbejde meningsfuldt.

Men jeg møder desværre også det modsatte: børn, der ikke længere tør eller kan drømme. I stedet måles de konstant på test, mål og fraværsprocenter.

”Hvad drømmer du om?” burde være et fast spørgsmål til skolens elevsamtaler, lige så legitimt som: ”Hvordan går det med matematikken?” eller ”Får du læst dine lektier?” Ikke fordi alle skal have en karriereplan i 4. klasse, men fordi drømme åbner sind og skaber retning, også når man bare vil være fodboldspiller eller influencer. Nogle vil måske mene, vi stikker blår i øjnene på børnene ved at lade dem tro, at de kan blive hvad som helst. Men børn er drømmende væsner. Det er netop i drømmen, at barnet begynder at forme en fremtid, forestille sig muligheder og øve sig

Mest kommenterede

Skolens tabte børn er rykket helt ind i stuerne og råber os lige ind i ansigtet

Nana Vaaben, docent, ph.d., Københavns Professionshøjskole

Hvad er dine alkoholvaner?

i håb. Ingen barnedrøm kræver, at vi lover succes – men alle drømme kræver, at vi tager dem alvorligt.

Når vi lytter til dem, anerkender vi barnets ret til en indre verden. Drømme skal imidlertid ikke være flugtveje fra virkeligheden, men broer ind i den. Det er i drømmene, vi finder håb, og håb er en pædagogisk nødvendighed. For hvorfor anstrenge sig, hvis man ikke tror, det fører nogen vegne?

Når vi giver plads til drømme, giver vi også plads til forskellighed. Vi siger: Du må gerne ville noget særligt. Det er ikke det samme som at opgive faglighed – tværtimod. Det er at give motivationen dybere rødder, og det er en del af trivselsarbejdet.

Hvis vi vil skabe en skole, der giver plads til både faglighed og fantasi, skal vi ændre den måde, vi tænker skole på. Vi skal turde tage de samtaler, der ikke står i årsplanen.

Vi må turde sætte tempoet lidt ned, åbne for det spontane og give plads til elevernes håb og idéer, også når de virker skæve eller urealistiske. For vi kan ikke forvente, at børn tager ansvar for deres læring, hvis vi ikke viser, at vi tror på deres retning. •

Deltag online: folkeskolen.dk/debat

Inklusionsvejledere kæmper for at få deres rolle anerkendt

Lisbeth Diernæs, lektor på Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole og tidligere lærer

Jeg underviser lærere og pædagoger i at blive inklusionsvejledere. Selv om de brænder for at gøre en forskel, oplever flere af dem, at deres kompetencer ikke bliver brugt optimalt, når de vender tilbage til hverdagen på skolen.

For eksempel oplever de at skulle støtte elever, der er tildelt specialundervisning, uden at de har mulighed for at samarbejde med kollegerne om de barrierer, der kan være for nogle børn. Andre oplever, at de kun får fire timer til inklusionsvejlederopgaven, fordi underviseropgaven prioriteres højere. Til trods for at inklusionsvejlederen har brug for fleksibilitet for at kunne lykkes med en systematisk indsats sammen med et presset team.

Det er tankevækkende. For der er brug for deres viden og deres kompetencer.

Derfor skal vi turde stille skarpt på de betingelser, inklusionsvejledere arbejder under. Har de reel mulighed for at samarbejde med kolleger? Bliver deres viden anerkendt og brugt?

Inklusionsvejledere skal ikke agere brandslukkere eller støttepædagoger. De skal indgå i samarbejder i og om det pædagogiske læringsmiljø, så der kommer fokus på det forebyggende arbejde.

Inklusionsvejlederne kæmper for at få deres rolle anerkendt, for at få lov til at arbejde systematisk og for at skabe mening i samarbejdet med kolleger. Men det kræver, at ledelsen forstår, hvad inklusionsvejledning er.

Så kære skoleledere og kolleger: Lyt til inklusionsvejlederne. Giv dem tid. Inviter dem ind, før problemer vokser. •

Inklusionsvejledere skal ikke agere brandslukkere eller støttepædagoger.

Lærer Pia Enona Barlaj om at gå til jobsamtale på en nordjysk skole og som noget af det første blive spurgt til sine alkoholvaner, fordi hun er grønlænder.

Kronik Boguddrag

1970’erne var skelsættende – ikke 2013

Stefan Hermann, direktør for Life Fonden og tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole, læreruddannelsen, og forfatter til bogen ”Læreren i midten”, som dette redigerede uddrag er fra.

I begyndelsen af 1970’erne ramlede ”det hele”. Enheden bristede. Kulturelt og politisk. Væksten og udbygningen af skolen kunne ikke fortsætte. Opbakningen til skolen og lærerne blev betinget og delt. Universiteterne udvidede og tiltrak flere og flere af de mest motiverede og talentfulde unge, hvilket aldrig er ophørt. De frie grundskoler voksede. Det generelle uddannelsesniveau steg. Selvfølgeligheden i lærerens anseelse og autoritet forduftede. Samtidig udspillede der sig en righoldig pædagogisk fornyelse af skolens liv, undervisningen og fagene i en tid, hvor skolen kun fik flere opgaver og ofte velvilligt påtog sig dem. Skolen og lærerne var stadig i midten, men centeret var blevet skrøbeligt og flytbart. 1970’erne er for mig at se skelsårene, ikke tumulten omkring 2013, hvor den politiske suverænitet foldede sig kontant ud.

tens skyld. Så geråder man ud i en tribalisme, hvor der enten er venner eller fjender. Og man bliver afmægtig, hvis det altid er andre, der med uforstand og underlødige hensigter kludrer i det.

Det er naturligvis et vrangbillede og ikke et sindbillede på hverken den pragmatiske skolelærer eller den samarbejdende kredsformand endsige takten i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, men det er et omkvæd, mange har lært at nynne med på, og som kunne forene i modstand. Men den ydre fjende kan ikke skabe indre dynamik og fremgang – slet ikke når fjenden er abdiceret og ikke har det store skyts fremme. Så bliver det skyggeboksning. De fleste andre professioner, der står lærerne nær, misunder dem deres styrke.

Skolen er ikke terminalt afsvækket, men den og lærerne er under pres fra flere fronter.

Den kontante politiske magt var allerede varslet med Fogh og Haarder i 2000’erne og endte i 2013 i en ulykkelig konflikt, der fortsat trækker sine spor. Som et banesår, men måske også som en påmindelse om, at lærerprofessionen næppe kan få den kritik, den har brug for, og den tilslutning politisk og samfundsmæssigt, den bør have, hvis det altid er djøf’erne og konkurrencesta-

Der er meget at lære af denne udvikling. For det første at friheden findes i kampen for idealer, der er værd at slås for. For det andet at kun en stærk lærerprofession kan løfte skolen og eleverne. En usikker, fragmenteret lærerprofession smuldrer under vægten af samfundets krav, forældrenes tilgang og løftet i skolens formål.

De middelmådige resultater i Pisa-målingerne, der blev offentliggjort i 2001, blev i sin tid fortolket kritisk og alarmistisk. I

dag er det ikke blevet stort bedre, men alligevel fremhæver OECD og lederen af Pisa-undersøgelserne, Andreas Schleicher, ofte Danmark på grund af bredden i skolens præstationer. Den hellige grav er ikke vel forvaret, men utopierne findes lige der på en folkeskole i Skive en mandag morgen, i musiktimen og på lejrskolen, i gruppearbejdet og fysiklaboratoriet. På første skoledag, når børn er ved at revne af forventning, ordner penalhuset og prøver skoletasken igen og igen, fordi de gør sig parat til at blive elever. Være noget mere end det, de var i forvejen, når de går fra at være forældrenes børn og med et bliver skolens elever i trinnet hen over matrikelskellet til skolen.

Folkeskolen og lærerne, lederne og de andre aktører i skoleelevernes hverdag forvalter ikke et udtjent bo, men realiserer årle og silde et ufuldendt projekt, der kun kan finde resonans med andre. Det er der grund til at komme i hu. (…)

Skolen er ikke terminalt afsvækket, men den og lærerne er under pres fra flere fronter; et pres, der har udviklet sig solidt og vedvarende i årtier. Et pres, der ikke gør den stærkere, og som uden tvivl kan svække folkeskolen, måske endda indlede en dødsspiral. Der er vi ikke endnu, men vi kan tydeligt se vejen derhen. Mere taler for, at vi har kurs mod den end det modsatte. Lad mig derfor afslutningsvis udpege en række kritiske forhold, der naturligvis ikke kan tegne et fuldt billede, og som her ikke alene retter sig mod det politiske system, men navnlig adresserer lærerprofessionen.

Oppe fra det politiske system stresses folkeskolen med flere og flere opgaver, der skal løses med højere kvalitet, af politikker, der sjældent er tilrettelagt i en langsigtet tålmodig strategi med ordentlig økonomi, som er det eneste, der virker i folkeskolen. Udefra blandt andet af forældrene, der med stort engagement

nogle gange kan have vanskeligt ved at indordne sig, og hvor mange vælger frie grundskoler til deres børn. Det gælder knap hvert femte barn i dag. Og udefra af et samfund, der i stigende grad polariseres, og hvor borgere i mindre grad end tidligere deler fælles virkelighed.

Skolen er også presset nedefra af elever, der er vokset op med at være centrum og ikke blot være i centrum. Som altid er sat ud, hvor de kan ses og se sig selv. Som har fået at vide, at de er unikke og dermed berøvet retten til at være almindelige og ordinære. Elever, som også har erfaret et præstationspres med karakterer og eksamener i skolen, skønt disse krav ud fra enhver nøgtern standard ikke hører til i den stramme ende. En generation af elever, der også har næse for uret og krænkelser af menneskers selvbestemmelsesret. Egenskaber, der kommer fra et reservoir af solidaritetssans – og ikke

mindst en stærk affektiv omsorg for de nære grupper og de relationer, de indgår i. Hertil kommer for lærerne den store opgave med at inkludere flere elever, der har flere og mere sammensatte problemer, som netop ikke er pædagogisk defineret. Men indefra er lærerne også under et pres, der tager sig ud som et limbo, som jeg er usikker på, om de anerkender, idet det kan anses for subtilt, selvom det er fundamentalt. Det handler om forholdet mellem de kundskaber, der skal tilegnes, og de (karakter)egenskaber, der skal udvikles. Mellem fag og dannelse. (…)

Lærerne er ikke teknikere, men professionelle med en særlig sjæl, der finder sin grund i skolens demokratibestemte formål. Det skal generobres. •

”Læreren i midten” udkommer på Aarhus Universitetsforlag 30. oktober 2025.

↑ Forsøg med lommeregnere i 4. klasse på Voldparkens Skole i København i 1976.

Folkeskolen må ikke være afhængig af fonde

Andreas

Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Skal man grine eller græde? Private penge fylder mere og mere i den danske folkeskole. Det viser en ny stor kortlægning fra Folkeskolen. Mindst 360 millioner kroner har kommunerne fået i perioden 2022 til 2024 fra private fonde. Og fondene er ikke kun flødeskum på folkeskolen. De finansierer også faglokaler, materialer og andre grundlæggende dele af driften.

Jeg var ved at få min BMO galt i halsen på Folkemødet sidste år, da KL proklamerede fra scenen, at kommuner og skoler var nødt til at finde penge hos virksomheder og private fonde, for ellers taber vi ”hele velfærdssamfundet på gulvet”.

Det er en falliterklæring for et demokratisk samfund. At virksomheder ønsker at dele deres overskud med det samfund, der har gjort det muligt, er pænt og positivt. Men vores fælles folkeskole må ikke være afhængig af fondsfinanser og skolernes evner til at fundraise dem.

Det er en falliterklæring for et demokratisk samfund.

Folkeskolens kortlægning viser blandt andet kæmpe ulighed i, hvem der får hvad. Otte ud af ti fondskroner er havnet hos blot en fjerdedel af landets kommuner. Lige så mange kommuner har ikke fået en eneste fondskrone i de tre år, vi har undersøgt.

Morsø Kommune er absolut topscorer og har modtaget, hvad der svarer til cirka 4.000 kroner årligt per elev de seneste tre år. Andenpladsen er Billund Kommune med cirka 2.000 kroner årligt per elev i perioden.

Den slags beløb kan virkelig mærkes. I den anden ende ligger eksempelvis Vejle Kommune, som har fået et beløb svarende til 67 øre per elev årligt. Og så er der altså en fjerdedel af kommunerne, som har fået et rundt nul.

Snart er der kommunalvalg. Jeg vil opfordre til at spørge din lokale kandidat, hvad han eller hun vil gøre for at fremtidssikre folkeskolens økonomi.

Det er sejt, når en initiativrig lærer modtager en bevilling til at løfte sin undervisning. Men folkeskolen er alt for vigtig til at være afhængig af fondene. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

EN INDSATS FOR BEDRE TRIVSEL I UDSKOLINGEN

trivsel

“ 7. årgang har lidt et hårdt sprog. Jeg synes, vi er blevet bedre til at tale sammen.

ELEV

“ Det har været godt for mit forhold til klassen. Vi har haft mange gode samtaler, som vi ellers ikke ville have haft.

LÆRER

“ Vi har fået et fælles fokus og et fælles sprog om trivselsarbejdet.

LEDER

Basal – sammen om trivsel er et forebyggende klasseforløb målrettet 7.- 10. klasse.

FORMÅLET ER AT

• Styrke elevernes tro på egne evner

• Lære eleverne at forstå sig selv og andre bedre

• Ruste eleverne til at mestre udfordringer og forandringer

• Styrke elevernes relationer og fællesskabet i klassen

KOM GODT FRA START

• Gratis kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

• Gratis undervisningsmateriale til elever og undervisere

• Gratis adgang til web-app med online øvelser og materiale

• Gratis informationsmateriale til forældre og kollegaer

HØR MERE OG TILMELD DIN SKOLE

Find kontaktoplysninger på www.sammenomtrivsel.com

Indsatsen er støttet af fonde og forankret i den almennyttige forening, Komiteen for Sundhedsoplysning. Derfor kan skolerne komme gratis i gang frem til 2029.

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

Så er vi to. Eller måske nærmere over 330.700.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab