Folkeskolen nr. 16, 2022

Page 1

leder frem

politisag:

SIDE 18 Mørklagt
Nu står
Tidlig læseindsats løfter de små elever SIDE 28 NR1629 | 09 | 2022 Ny læreruddannelse:Professionsprøve skal se, om de studerende er klar til virkeligheden. SIDE 12

Toppen af poppen eller rettearbejde?

Med de digitale prøver fra Hogrefe sparer du tid uden at gå på kompromis med grundigheden. Vi tilbyder en lang række pædagogiske prøver til folkeskolen. I det store prøvesystem Skriftsproglig udvikling finder du bl.a. de digitale ordlæseprøver, sætningslæseprøver, stave prøver og tekstlæseprøver.

Den helt nye ST Digital er for dig der vil gå i dybden med stavning – og er du mere typen der vil tage et tjek på matematikken, kan du med fordel benytte MAT Digital eller MGR/FGR.

Du slipper for rettearbejdet søndag aften og systemet genererer auto matisk elev- og klasserapporter, som du kan bruge til at planlægge din undervisning fremadrettet.

Ret ligetil.

Læs mere på hogrefe.dk

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk
STNyhed!Digital

Er der et lyspunkt?

Der er et ordsprog, som siger, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Umiddelbart ser det bestemt ikke sådan ud lige nu.

Over hele landet forhandles næste års budgetter. I et rundspørge vur derer Danmarks Lærerforenings lokale kredsformænd, at to ud af tre kommunale budgetforlig vil indeholde skolebesparelser.

Man tror faktisk ikke, at det kan passe. I en tid med massiv mistrivsel og inklusionsproblemer begynder man at skære ned?

Det ser desuden ud til, at den berømte lærermilliard mange steder fremover vil blive brugt til at lappe huller i stedet for at give det løft, som var meningen.

Det hele skyldes energiregningen, som ifølge kommunerne i år vil løbe op i ekstra halvanden milliard kroner. Regeringen vil afbøde de værste økonomiske vanskeligheder for private og virksomheder. Men kommunerne skal ikke regne med hjælp.

I stedet har regeringen sendt en pjece med energispareråd, som eksperter dog vurderer, at skolerne i vidt omfang allerede har fulgt. I parentes bemærket fører en sænkning af temperaturen dog ikke til pro blemer, siger eksperterne. For når der er proppet 25 elever og en lærer ind i et lille klasselokale, bliver der hurtigt varmt.

Er det så kun ulykker? Ja, jævnfør ordsproget kunne der faktisk komme noget godt ud af det. For mens det på mange andre områder gælder, at for eksempel flere bade til ældre er fint, så kan man godt skære ned i folkeskolen. Som blandt andet Finlands resultater viser, kan eleverne få mere kvalitet med færre timer.

Giv dødsstødet til den lange skoledag overalt, og lad den erstattes af mere fritid til eleverne. Behold det samme antal lærere, og giv dem mulighed for at forberede sig, så lærer eleverne mere. Hokus pokus! Et gratis råd.

Og mit sidste. For jeg skriver ikke flere ledere på denne plads. Tak for 13 gode år som chefredaktør for det bedste medie i Danmark. Pas godt på jer selv og på folkeskolen.

Besparelserne regner ned over skolerne dette efterår, hvor kommunerne er ved at drukne i ekstraudgifter.
Folkeskolens chefredaktør er klar med et godt råd, som vil gavne både lærere og elever.
Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør
Folkeskolen 16 2022 3 Leder
HJO@FOLKESKOLEN.DK

om ny teknologi i dag er en del af håndværk og design, kan de gamle håndværk stadig fange fagets lærere.

4 Indhold SIDE 36 6 FOLKESKOLEN.DK 10 HVEM SKAL NU BETALE? LÆRERSTUDERENDE 12 Lærerstuderende skal vise, at de kan undervise 15 Om den nye læreruddannelse 17 ANBEFALINGER: HISTORIE OG SAMFUNDSFAG SKOLELEDELSE 18 “Gud ske tak og lov er det ikke kriminelt at hjælpe børn” 24 Få styr på skolens kontanter DEBAT 26 DLF mener 26 Læserne mener FAGLIGE NETVÆRK: DANSK 28 Må jeg læse først? 32 Nu læser alle i 0. klasse 35 FRA FAGENE FAGLIGE NETVÆRK: HÅNDVÆRK OG DESIGN 36 Ny teknologi og gamle håndværk mødes BLOGS 41 Meddelelsesbogen skal være mindre bureaukratisk 42 ANMELDELSER 45 SPOT 46 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET SIDE 18 Sara Velling var en skoleleder med en mission, men så begik hun en fejl. DERFOR BLEV HUN FRITAGET FOR TJENESTE SIDE 18 Selv
SIDE 28 I Odense samarbejder børnehaveklasseledere og dansklærere om begynderlæsning.

VIGTIGE

På Uglegårdsskolen er det blevet hverdag at tale om, at HØJTBEGAVEDE elever har brug for en anden undervisning. Gennem talentvejlederuddannelsen på Astra har to af skolens lærere, Pernille Wulff og Maria Sass, taget sagen i egen hånd, udviklet en ny model til undervisningen og bredt den ud til deres kolleger på skolen. De har udviklet et alternativ til den velkendte ABC-model, hvor der i stedet er fire niveauer i undervisningen, og ikke alle skal starte på niveau 1. ”Det, vi siger til kollegerne om de almindelige timer, er: Bed dem om at lave det sværeste ved den opgave, klassen skal i gang med. Hvis de kan det, så gå videre og spørg, hvad de kunne synes er interessant, og anerkend dem for det”, forklarer Maria Sass.

Også de fynske lærere melder sig på banen til at finde på kreative løsninger. Med input fra klimakæmperne Anders Morgenthaler og Mads Tudvad brugte 100 fynske lærere frivilligt en aften på at blive klogere på og inspirere hinanden til undervisning i grøn omstilling og BÆRE DYGTIGHED. Børn skal nemlig have hand lemuligheder i forhold til klimaet, hvis de ikke skal føle angst og afmagt, viser forskningen. Blandt forslagene var blandt andet at plante træer, at klæde børnene på til at rådgive familien derhjemme og tilbringe mere tid i naturen, så man gerne vil passe på den.

Og fra bæredygtig udvikling til en bekym rende udvikling. Stod det til EU, skulle Danmark og de øvrige medlemslande TESTE OG MÅLE endnu mere for at holde øje med elevernes faglighed og trivsel, fremgår det af et forslag til en rådshenstil ling. Det er ikke sikkert, rådshenstillingen får nogen konkret betydning for landets skoler, men erfaringen viser, at anbefalin ger fra EU med årene påvirker den natio nale undervisningspolitik. ”Når EU fore slår det her med dataindsamling og overvågning, bliver vi bekymrede for, hvilken retning man bevæger uddannel sessystemerne i”, siger leder af Danske Lærerorganisationer Internationals kontor Kristina Aaltonen.

Mest debatterede: Højtbegavede børn skal skrives ind i didaktikfaget på læreruddannelsen

Gratis kurser til modtagelse af ukrainske elever

Lærere og skolepædagoger kan nu tage et gratis 15-timers kursus om trivsel, sproglig og faglig udvikling, hvis de har nyankomne ukrainske flygtningeelever i klassen. KL har mulighed for at finansiere 600 pladser på kurset efter en donation på 6,3 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

DPU skal spare, hvad der svarer til 22 stillinger

Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, står over for en sparerunde og må reducere lønudgifter med, hvad der svarer til 22 stillinger – enten igennem frivillige fratrædelser eller afskedigelser. Meldingen har sendt ”chokbølger” igennem instituttet, der ud over de personlige konsekvenser frygter, at nedskæringerne vil gå ud over forskning og uddannelser.

Mest læste: “Jeg har altid følt, at jeg var speciel”
6 3
1 3 2 Redigeret af mvh@folkeskolen.dk
22 22

Faaborg-Midtfyn Kommune

Beskyldte chefen for at lyve: ”Det handler også om mine kollegers ytringsfrihed”

”Jeg kommer nok aldrig til at forstå dine bevæggrunde for at lyve offent ligt”, skrev Birgit Landtved i en mail til blandt andre byrådet, efter at en skolechef i en artikel om problemerne på skolen udtalte, at han ikke kendte til klager fra medarbejdere. Men Birgit Landtved havde påpeget over for sko

lechefen, at hun blev udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø fra skolelederen. Hun fik en tjenstlig advarsel for at overtræde grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, men nu har hun fået ombudsmandens ord for, at mai len ikke var en tjenesteforsømmelse.

På Herstedøster Skole får alle skolens elever fra 0. til 3. klasse en times korundervisning om ugen i samarbejde med den lokale kirke, hvor korleder Signe Sørensen blandt andet har været med til at udvikle pædagogikken til forløbet ”Alle kan synge”. Ifølge skolelederen har tiltaget givet markant mindre fravær. Foto: Privatfoto Foto: Kristian Skarhøj
Folkeskolen 16 2022 7
LÆRERLIV

Lærermilliard

ædes op af besparelser

Penge, som skulle gå til skolerne, kommer fra den såkaldte lærermilliard, som regeringen og støttepartierne har afsat til flere lærere i folkeskolen, og som KL har forpligtet sig på at bruge på netop det. Partierne blev i 2019 enige om at sende et beløb på 275 millioner kroner i 2020, 400 millioner i 2021, 550 millioner i 2022 og 807 millioner kroner i 2023 og fremover ud til kommunerne til formålet.

Men i Ringkøbing-Skjern Kommune tilføres stigningen i midlerne fra 2022 til 2023 slet ikke folkeskolen, fremgår det af budgetforsla get. Der skal nemlig spares i kommunen, og det bliver af det beløb, som skulle gå til skolen. Det samme gælder Middelfart Kommune, hvor man fastholder styrkelsen af folkeskolen ”på 2022-niveau”, mens en stor del af pengene i Greve Kommunes budgetforslag bliver omdisponeret til "at imødegå udfordringer på tværs af kommunen".

Det ærgrer formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson.

"Vi skriger på flere lærere. Vi har lige foretaget en inklusionsun

dersøgelse, som viser, at 93 procent af lærerne har børn i deres klasser, der ikke får den hjælp, de har brug for. Det viser jo med endnu mere tydelighed, at vi har brug for flere lærere til at løfte opgaven", siger hun.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen understreger, at problemet er en finansieringsmodel for folkesko len, som gør, at ”skolepolitiske ambitioner på Christiansborg ikke bliver realiseret, fordi de samme politikere ikke sørger for, at kommunerne har pengene til det”.

mbt@folkeskolen.dk

Skolelukninger, omstrukturering af specialunder visning og flere undervisningstimer til lærerne er nogle af de spareforslag, som i øjeblikket kan findes i kommunernes sparekataloger.

Danmarks Lærerforening har i en rundspørge spurgt formændene for de lokale lærerkredse til de igangværende budgetforhandlinger og deres forventninger til de endelige budgetter for næste års skoleøkonomi. Ifølge kredsformændene er der udsigt til besparelser i varierende grad i to ud af tre kommuner. I en tredjedel af landets kommu ner forventer kredsformændene, at næste år vil føre til et fald i antallet af lærere. Det er mindre, end det var i 2019, hvor antallet af lærere faldt i hele 35 kommuner. Næsten halvdelen forventer, at antallet af lærere er uændret.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over, at så mange kommuner lægger op til besparelser.

”Samtidig siger kommunerne, at de står med større udgifter, der er inflationsafhængige, og en ekstra regning på 1,4 milliarder. Den regning kommer oven i, at man er i gang med besparel ser. Hvis man ikke fra Christiansborgs side vil kompensere kommunerne, så ender regningen blandt andet ude på skolerne og hos lærerne. Det er det stik modsatte af, hvad der er behov for. Det er meget alvorligt”, siger Gordon Ørskov Madsen.

mbt@folkeskolen.dk

Flere kommuner er klar til at bruge lærermilliarden til at dække huller i næste års budget. Det sker, selv om KL har forpligtet sig til, at pengene skal gå til flere lærere.
Hverken i Middelfart, Greve eller Ringkøbing-Skjern Kommune ser det ud til, at alle midlerne til “løft af folkeskolen” når ud til skoleområdet. Foto: Gonzalo Mateos/iStock
8 Redigeret af mvh@folkeskolen.dk
Besparelser i to ud af tre kommuner

Byrådsmedlem for Konservative i Slagelse Christopher Trung om besparelser i Slagelse Kommune. Henrik Thrane Brandt, leder af Center for Ludomani, om at bruge aktiespillet aktiedysten.dk i undervisningen.Lis Zacho, matematiklærer, om pædagogiske popstjerner og kække konsulenter til et kickoffarrangement om børneløfter.

“Jeg har jo selv været det inklusionsbarn, vi alle går og taler om. Derfor er det helt ubeskriveligt, hvor ondt det gør med de besparelser, som vi er nødt til at foretage".

“Lærerne skal godt nok være forsigtige”.

mere off end kick”.

Naturfag i spil Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Faglige oplæg og workshopper om de fællesfaglige fokusområder Anja Andersen – Naturvidenskabens ABC Søren Præstholm – Børns naturdannelse Prøverne i naturfag – Biodiversitet og autentiske problemstillinger – Kræftens gåde – Fisk og forskningsdata i fællesfagligt forløb – Den menneskeskabte tidsalder – Programmér dine grøntsager – Escape Rooms i naturfag Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 30. november 2022, Naturvidenskabernes, Hus Bjerringbro viacfu.dk/naturfagispil 10665lens05.22 Folkeskolen 16 2022 9
“Vi var

ILLUSTRATION Itziar Barrios ORD Stine Grynberg

HVEM SKAL NU BETALE?

El og varme bliver dyrere – også den, der bruges på skolerne. Københavns Kommune anslår, at merudgiften er 400.000 kroner per skole. En skole i Viborg regner med at skulle bruge 1,1 million mere, end den plejer. På skolerne og i kommunerne er der stor usikkerhed om, hvor pengene skal komme fra.

Søndre Skole i Viborg Kommune er ifølge skolens eget motto et rart sted at være og et godt sted at lære. Og så har de på skolen noget, mange andre skoler misunder dem –en svømmehal. Lige i denne tid er svømme hallen dog årsag til lidt af en hovedpine for skoleleder Jens Lange Jepsen. En svømmehal kræver energi at holde kørende, og med de stærkt stigende priser på strøm og varme kan skolen se frem til en ekstraregning på 1,1 million kroner i år. Og de penge skal som udgangspunkt findes på skolens eget budget.

“Vi har i kommunen netop besluttet at læne os op ad regeringens anbefalinger om at sænke indendørstemperaturen til 19 grader, droppe julebelysningen udendørs og så vide re”, fortæller Jens Lange Jepsen om skolens planer for at spare på energien. “Hvordan jeg går til næste års budgetlægning med den merudgift, vi har, er endnu uafklaret”.

Viborgs kommunalpolitikere har tidligere meldt ud, at skolerne selv skal finde pengene til at dække de enorme energiregninger i de res eget budget, og Jens Lange Jepsen er ikke bekendt med, at den beslutning er omgjort.

I København skal pengene findes centralt.

Det er op til den enkelte kommune at afgøre, om pengene skal findes centralt eller på den enkelte skoles budget. I Københavns

10

Kommune slipper skolerne i første omgang lidt billigere. En ny budgetmodel for 2022 samler kommunens energiudgifter, og der med er skolerne holdt fri for den store mer udgift – kommunens forvaltning estimerer, at hver skole i gennemsnit vil have merudgifter for 400.000 kroner – eller lige i underkanten af en nyuddannet, fuldtidsansat lærers løn i samme kommune. Det er endnu ikke be sluttet, hvordan kommunen så vil dække de stigende udgifter.

Forvaltningen er ved at kortlægge, hvilke tiltag der kan iværksættes på skoleområdet for at mindske forbruget af el, og der er en kampagne med gode energiråd på vej. Den vil primært være henvendt til ledere og medarbejdere, men der vil også være mate riale til børn og elever, som skal understøtte sparevanerne.

INGEN HJÆLP PÅ VEJ

Over hele landet forhandler kommunalpoliti kerne for øjeblikket om næste års budgetter, som skal være færdige senest midt i oktober. I et rundspørge vurderer Danmarks Lærer forenings lokale kredsformænd, at to ud af tre kommunale budgetforlig vil indeholde skolebesparelser.

Formand for KL Martin Damm (Venstre) har på det kraftigste appelleret til regeringen for at få hjælp til at dække kommunernes ekstraudgifter. Et beløb, som KL anslår vil ende på 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner næste år.

Regeringen har iværksat ordninger, der skal afbøde de værste økonomiske vanske ligheder affødt af de høje energipriser for private og for virksomheder. Men kommu nerne skal ikke regne med at modtage til svarende hjælp, er beskeden indtil videre fra indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet).

Derfor har klimaminister Dan Jørgensen sammen med Danske Regioner og KL præ senteret en række indsatser, der skal mind ske energiforbruget i hele den offentlige sektor. Blandt tiltagene er en sænkning af gennemsnitstemperaturen i offentlige byg ninger, herunder også skoler, til 19 grader fra 1. oktober. Gadebelysningen i skolegårde forventes også at skulle slukkes delvist.

Men det er begrænset, hvor meget den enkelte skole kan gøre for for alvor at re ducere sit el- og varmeforbrug. Mange af de lavthængende frugter er nemlig allerede blevet plukket, fortæller professor Jørn Toftum fra Danmarks Tekniske Universitet.

Han har i mange år forsket i skolers inde klima.

“Rigtig mange skoler er allerede blevet energirenoveret og er nu så tætte, at det går ud over indeklimaet. Men det er en anden historie”, siger han. “Det første, man typisk gør, når man vil spare på strømmen, er at skifte til LED-belysning. Det har de fleste skoler i dag. Så kan man skifte vinduer og isolere facader og tage. Det har mange også gjort, selv om det dermed ikke er sagt, at der ikke på enkelte skoler kan være gamle, utæt te vinduer, som rådner og falder ud”.

Til gengæld er han ikke bekymret for, at anbefalingen om at sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader vil føre til kolde klasseværelser og frysende elever.

“Et typisk klasselokale i Danmark er på 50 eller 55 kvadratmeter, og der sidder så typisk 25 elever. Plus en lærer. Det er 26 varmekil der. Og så er der computerne, lamperne og så videre. Det kan godt være, at der er lidt koldt, når man kommer om morgenen, men de skal nok få varmet rummet op med deres kropsvarme. I nogle tilfælde tror jeg endda, at det kan blive svært at holde rumtempera turen nede på 19 grader”, siger han.

KAN IKKE RENOVERE MERE

Formand for KL’s klima- og miljøudvalg Birgit Stenbak Hansen (Socialdemokratiet) er enig med Jørn Toftum i, at det lige nu er svært for skolerne at komme videre ad sparevejen.

“Kommunerne har i rigtig lang tid arbejdet med at spare på energiforbruget. De seneste ti år er vi faktisk hvert år lykkedes med at spare to procent af vores energiforbrug. Det svarer til 125.000 husstandes årlige energi forbrug. Mange af de lavthængende frugter –for eksempel udskiftning af elpærer til LED – er ved at være plukket”, fortæller hun.

Så hvis der for alvor skal ske mere, skal der større ting til.

“Kommunerne prioriterer energirenoverin ger frem for at rive ned og bygge nyt, fordi det kan betale sig for både klimaet og kommuner nes økonomi. I den store sammenhæng er der stadig besparelser at hente – men det kræver investeringer, og det er kernen i kommunernes udfordringer. Kommunernes anlægsbudgetter til byggeri er rigtig stramme. Ikke mindst i år, hvor regeringen i foråret indgik en meget stram økonomiaftale for 2023. Og hertil kom mer de stigende priser, som regeringen indtil nu ikke har kompenseret os for”.

sga@folkeskolen.dk

HVORDAN BLIVER

DIN SKOLE RAMT?

Sluk hver anden lampe, og sænk temperaturen, foreslår regeringen og KL i deres energispareråd.

Hvordan påvirker de stigende priser på energi din skole, og hvad gør I for at spare på energien?

Skriv til folkeskolen@folkeskolen. dk – måske kan jeres ideer bruges på andre skoler.

Folkeskolen 16 2022 11

Lærerstuderende skal vise, at de kan undervise

En hjørnesten i den nye læreruddannelse bliver en såkaldt professionsprøve. Hvordan den skal afvikles, eller hvilke kriterier de lærerstuderende skal vurderes efter, ligger ikke fast endnu. Men prøven skal foregå ude i virkeligheden i en klasse, hvor alle aspekter af lærerfaget kommer i spil.

“I dag bliver hver af vores studerendes praktikperioder afsluttet med en prøve, som måske har en lidt for teoretisk karakter”.

Sådan siger Søren Smedegaard, uddan nelseschef for læreruddannelserne på UC Lillebælt og formand for Læreruddannel sens LederNetværk, om tankerne bag den nye professionsprøve, der skal indføres på den nye læreruddannelse, som et bredt flertal af partierne på Christiansborg er blevet enige om.

“Vi tænker, at en anderledes prøveform kan noget andet – måske komme lidt nærmere på, hvordan de studerende agerer i den virkelighed, de står i”, forklarer Søren Smedegaard om det, der skal være en målrettet afprøvning af de studerendes færdigheder i at undervise.

“Den praktiske indretning af profes sionsprøven er noget at det, vi skal til at kigge på. Der er lagt op til, at eksaminator og censor kommer med den studerende

ud på praktikskolen og overværer en un dervisningssituation, men det er en meget omkostningstung prøveform. Så vi kigger også på muligheden for at videofilme un dervisningssituationer i stedet”.

Detaljerne er altså langtfra på plads, men uddannelseschefen forestiller sig, at der ud over en konkret undervisningssitu ation også skal være en opgave og måske en fremlæggelse som en del af den kom mende professionsprøve.

STYRKER LÆRERFAGLIGHEDEN

Helt grundlæggende er formålet at styrke de studerendes professionsfaglighed, for tæller Søren Smedegaard.

“Vi vil gerne have en prøve, som indtænker alle de dimensioner, der er i lærerrollen. Hvis man lægger et rent teo retisk perspektiv på, hvordan den optimale undervisningssituation ser ud, så bliver det selvfølgelig god undervisning, man leverer.

12

Men virkeligheden ser ofte anderledes ud –for så er der en elev, der ikke har spidset sin blyant, eller hvad ved jeg. Vi vil gerne have en prøveform, hvor vi ser på, om den stude rende kan rumme de situationer”.

Som en del af den nye læreruddannelse går praktikforløb fra at være selvstændige enheder til at blive integreret i undervisningsfagene, og det er blandt andet den kobling, der skal ses udfoldet i eksamenssituationen.

“Når man som lærer står i sin klasse, står man ikke kun med matematik, idræt eller engelsk”, siger Søren Smedegaard. “Man står der med hele sin professionsfaglighed, som også indeholder det pædagogiske, psy kologiske, klasserumsledelse og meget mere. Professionsprøven er vores bud på, hvordan man kan blive vurderet på den brede faglig hed, man skal have som kommende lærer, og dermed også et bud på, hvordan vi kan styrke koblingen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer”.

EN PRØVE AF DEN HELE LÆRER

Professionsprøven skal ligge mod slutningen af læreruddannelsen, og tanken er, at man som studerende trækker på alt det, man har lært forud.

“Det er ikke en prøve af de sidste seks må neders studier eller det seneste praktikforløb”, understreger Søren Smedegaard. “Tanken er, at man trækker alt det, man har lært gennem sit studium, med ind og bliver bedømt på den samlede undervisningssituation. Selvfølgelig bruger man ikke alt, man har lært i alle timer, men vi tror på, at vi med den her prøve kan få et bedre indtryk af, hvordan den studerende har fyldt sin professionelle rygsæk op”.

Søren Smedegaard er ikke bekymret for, at kriterierne for bedømmelsen bliver luftige eller uhåndgribelige.

“Jeg tror sagtens, vi kan beskrive kriterierne ret tæt. Det skal vi kunne, for man skal jo vide, hvad man bliver bedømt på. Det er det, vi skal i gang med nu. Vi skal finde en måde at eva

luere den lærerstuderendes fagprofessionelle udvikling og undervisningskompetence på.”

DEN VIGTIGSTE PRØVE

Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærer studerendes Landskreds, er ligesom uddannel seschefen i udgangspunktet glad for det poten tiale, hun mener, professionsprøven rummer.

“Professionsprøven afløser de kompetence målsprøver, der i dag er efter hver praktikperi ode. Det har længe været vores politik at slip pe af med dem, fordi de paradoksalt nok har meget lidt at gøre med selve praktikken. De er for akademiske og giver et skævt billede af, hvad praktikkerne skal bruges til”, siger hun.

Derfor håber Caroline Holdflod Nørgaard, at professionsprøven i praksis bliver læreruddan nelsens største og vigtigste prøve.

“Vi kan ikke slippe for professionsbache lorprojektet, når vi er den uddannelse, vi er”, siger hun. “Men da professionsprøven skal koble sig til praktikkerne, som skal være inte

Livet som lærer byder på mere end blot undervisning i et fag. Den kommende professionsprøve for lærerstuderende skal indtænke alle de dimensioner, der ligger i lærerrollen, som for eksempel klasserumsledelse. Arkivfoto: Lars Horn
Folkeskolen 16 2022 13

Sidste dag i niende

ÉN DAG

- 17 ELEVER.

Sidste dag i niende er en ny letlæst serie til udskolingen af Marie Duedahl. Hver bog følger én af de i alt 17 elever, som alle står på tærsklen til voksenlivet. Læseren får et indblik i 17 forskellige liv og deres forskelligartede oplevelser af samme dag – den sidste dag i niende klasse.

greret i hele uddannelsen, bliver det forhåbentlig der, man forholder sig til progressionen i uddannelsen”.

Hendes forslag til, hvordan det kan udmøntes i praksis, er gennem en studieportefølje, som følger den studerende gennem uddannelsens fire år. I den skal de studerende skrive deres refleksioner, særligt i forbindelse med praktikforløb, men også i andre sammenhænge.

“I porteføljen skal man så skrive, hvad der har været svært, hvor man udviklede sig som lærer, hvor man mener, man har behov for at udvikle sig mere, og så videre. Den portefølje skal så bruges i de individuelle studiefaglige samtaler, som vi får ret til i den nye uddannelse, og det er samlet set det, professionsprøven drejer sig om”, siger hun.

De lærerstuderendes forperson er også glad for ideen om, at de studerende bliver observeret af lærer og censor som en del af prø ven, men det kan ikke stå alene, mener hun.

“Vi skal være opmærksomme på, at professionsprøven ikke udvik ler sig til at være en eksamen i den sidste praktik. Det er hamrende vigtigt, at prøven bliver en evaluering af hele den studerendes ud vikling og ikke bare af en enkelt undervisningssituation på fjerde år. Studieporteføljen kan være et godt redskab til at understøtte en sam tale om den udvikling. Kombinationen af de to elementer ville være vores drømmemodel for professionsprøven. Det vil også skabe bedre sammenhæng mellem læreruddannelsens forskellige elementer”.

PRØVE MED PLADS TIL REFLEKSIONER

En af dem, som måske om nogle år skal være eksaminator eller censor på professionsprøven, er Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan på Via og redaktør på bogen “Lærerens pædagogiske lederskab”, hvor hun også har skrevet kapitlet “Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling”. Hun er umiddelbart begejstret for den nye prøve.

“Jeg ser en prøve for mig, hvor man kombinerer det, man har lært i sine undervisningsfag, med det, man har lært i den pædago giske fagrække, og de erfaringer, man har fra sin praktik”, siger hun. “Det optimale vil være, hvis der bliver udmøntet en prøve form, hvor både praksis og refleksioner tæller”.

Noget af det, hun tænker er nyt i tankegangen omkring professi onsprøver, er den bevidste måde at arbejde med nogle af de måske lidt uhåndgribelige evner på, som lærerjobbet kræver:

“Det er noget, man skal have opmærksomhed på alle fire år, man er under uddannelse: Hvordan kan man arbejde med den måde, man skaber ro i klassen på, hvilke retoriske virkemidler bruger man, hvordan bruger man sin krop og sin stemme som lærer, hvor dan bruger man humor? Det er alt sammen ting, man kan læse om, øve sig på, få feedback på og blive bedre til. Og det er noget, man kan bedømme den studerende på, hvis der bliver opstillet nogle gode kriterier for det”.

Elsebeth Jensen håber, at professionsprøven betyder et opgør med tankegangen om, at man enten har det, der skal til for at blive en god lærer, eller også har man ikke:

Serien kan købes som samlet bogkasse på straarupogco.dk, hvor du også kan finde gratis undervisningsmateriale til bøgerne.

“For det er simpelthen ikke rigtigt”, understreger hun. “Der er selvfølgelig nogle, som har lettere ved at blive en god lærer end andre, men det er ikke anderledes, end at man kan være mere eller mindre musikalsk fra naturens hånd. Selv om man ikke er meget musikalsk, kan de fleste godt lære at spille et instrument, hvis de øver sig”.

sga@folkeskolen.dk 14

Om den nye læreruddannelse

Her er nogle af ændringerne til den nye læreruddannelse, som der er politisk enighed om.

Redigeret af msc@folkeskolen.dk

75.000.000 kr.

Lærerstuderende får en tredjedel mere praktik fordelt på hele studiet og kommer fremover i praktik hvert år på den fireårige uddannelse mod de nuværende tre gange. Dermed øges praktikken fra 30 ECTS-point til 40 ECTS. Mere og bedre praktik skal blandt andet give de studerende flere erfaringer med sådan noget som forældresamar bejde og konflikter mellem eleverne, der ligger rundt om det faglige arbejde med eleverne, men som er en rigtig stor del af lærerarbejdet.

Pengene findes ved, at der fra 2024 går 75 millioner kroner fra bloktilskudspengene til kommunerne. Pengene skal også gå til uddannelse af praktikvejledere og til bedre samarbejde om praktik og praksis mellem folkeskolerne og uddannelsesstederne.

Farvel til moduler – goddag til grundfaglighed

Den stærkt kritiserede modulstruktur afskaffes, og fagene gøres til omdrejnings punkt, så sammenhæng og faglig progression styrkes. Fremover følger de studerende et stamhold, som er knyttet til et nyt gennemgående element på læreruddannelsen med navnet grundfagligheden.

Grundfagligheden er obligatorisk for alle og skal fremover bestå af fire fag og valgfag. De fire fag er: pædago gik og almen didaktik (20

ECTS-point), pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik (20 ECTSpoint), livsoplysning: kristen domskundskab/idéhistorie/ medborgerskab/autoritet (20 ECTS-point) og dansk som andetsprog (fem ECTS-point). Valgfag (fem ECTS-point – en ten sundheds- og seksualoplys ning, uddannelse og job, det praktisk-musiske område eller svømmelærer). Specialpæda gogik og dansk som andetsprog er også nye undervisningsfag.

Flere timer og mødepligt

Man har tidligere talt om, at lærerstuderende har omkring tolv undervisningstimer om ugen. Nu får de på ugebasis yderligere to til fire timers undervisning, vejledning og feedback. Ønsket fra både Lærerstuderendes Landskreds og professionshøjskolerne var dog at komme op i nærheden af 20 timer. De ekstra timer finansieres med 125 millioner kroner på finansloven. Udviklings gruppen (DLF, Lærerstuderendes Landskreds, professionshøjsko lerne og KL), der er kommet med anbefalinger til politikerne, havde ønsket 200 millioner kroner.

Som noget nyt indføres mødepligt på det første studieår og fremmøderegistrering på de efterfølgende studieår ”med henblik på at etablere et engageret læringsmiljø og understrege vigtighe den af de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og i øvrige studierelaterede aktiviteter”. Fremmøderegistreringen kan desuden anvendes som ”redskab til at følge op på studerende med en faldende eller svingende deltagelse med henblik på samtale og understøttende tiltag og vejledningstilbud, der kan forebygge frafald”, står der i aftalen.

Nyt dannelsesfag til krop og hjerne

Der er et nyt fag på skemaet, når læreruddannelserne slår dørene op i september næste år. Faget hedder livsoplysning og erstatter dannelsesfaget kristendomskundskab, livsoplysning og medborger skab (KLM). De tre begreber er stadig centrale i det nye fag, som vokser fra 15 til 20 ECTS-point, men til fagbeskri velsen tilføjes nu autoritet og dømmekraft, ligesom der vil indgå et element af krops- og stemmetræning samt discipli nen retorik.

I den nye udgave af dannel sesfaget er der generelt lagt mere vægt på de studerendes personlige faglige udvikling end tidligere. ”Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen”, står der i aftaleteksten.

Folkeskolen 16 2022 15

DYGTIGE LÆRERE SØGER DYGTIGE LEDERE.

OG OMVENDT.

God ledelse betyder alt. I hvert fald, hvis man går op i lærerjobglæde. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale

*se den på lærerrekruttering.dk

lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer.

Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

Anbefalinger

Hjemmeside

Med

”Blank på EU” fra DR Skole tager udgangspunkt i et program med titlen ”Skål for Europa”. Her rejser journalist og vinekspert Morten Brink Iwersen med Anders Fogh Rasmussen rundt i Europa og smager på vin og diskuterer politik med tidligere politiske kolleger. I undervisnings forløbet er der skåret gevaldigt ned på vinen. I stedet gør ”Blank på EU” eleverne kloge på EU og vores små europæiske finurligheder.

Forløbet kommer rundt i seks EU-lande, hvor vi hører om ungarske hegn, et tilbageholdende Tyskland med stærk økonomi og det EU-begej

Af Janus Neumann, historie- og samfundsfagslærer på Skovshoved Skole og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag Foto: Lars Just

Rebildselskabet har kreeret et ganske forrygende forløb med titlet ”Jagten på lykken” om de skandinaviske udvandringer fra 1850 til 1920.

Det er et stort, omfattende og usædvanligt gennemarbejdet materiale, der tager eleverne gennem dokumentarfilm, et ”Atlanterhav” af kilder og forbereder til prøven i faget historie.

Der er langt mellem gratis forløb af den kaliber, men når de er der, bliver man glad. Og som historielærer er det svært ikke at blive

strede Frankrig, der kæmper med enorm arbejdsløshed. Desværre er den fred, der tages for givet i programmet, sidenhen brudt – men det kan give anledning til diskussioner om udvikling, historie og handlemuligheder.

Forløbet kan varmt anbefales. Det er overskue ligt, underholdende og kræver fire-seks moduler. Giv tid til det enkelte land, ellers bliver det for overfladisk.

E-bog Danmarkshistoriens mørke kapitler som slavenation

”Da Danmark var en slavenation” fra Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling er en velskrevet og uddybende bog, der i sit kildevalg skildrer slaveri og trekantshandel objektivt, uden at man ønsker at præge læseren til en bestemt holdning. Det kildekritiske arbejde stiller naturligvis skarpt på de enkelte kilders troværdighed, men eleverne får også et indblik i datidens menneskesyn og magtspil for at forstå kolonitidens Danmark, og hvorfor vi agerede, som vi gjorde.

E-bogen giver historielærerne i udskolingen et uhyre interessant kort på hånden i fortællingen

begejstret over, at nogle finder resurser til at producere den slags forløb, der krydrer undervis ningen og forbereder eleverne til de metodikker, de skal beherske. Også her kommer man for alvor i dybden.

www.rejsentilamerika.dk

om slaveriet og De Veststindiske Øer fra 1600tallet til nu. Der lægges op til, at det gratis materiale kan bruges alene eller knyttes sammen med kildebanken på nettet. Denne tilgang synes plausibel og giver et godt afsæt til kildearbejde i undervisningen. Samtidig gør det selve temaet om slaveri let tilgængeligt som et eventuelt hovedtema ved en historieprøve i 9. klasse. Det er ikke kilder, man mangler.

Søg efter ”Blank på EU” på dr.dk/skole historielab.dk/til-undervisningen/ udgivelser/da-danmark-varen-slavenation

Video Lær EU at kende med Anders Fogh
Folkeskolen 16 2022 17
udvandrerne til Amerika
Anbefalinger
ORD Maria Becher Trier FOTO Jonas Pryner Andersen
18 “GUD SKE TAK OG LOV ER DET IKKE KRIMINELT AT HJÆLPE BØRN”

Et barn med brug for hjælp, et pengeskab fuldt af kontanter, to par Roccamore-støvler og en politianmeldelse.

Det er fire væsentlige elementer i det, som i dag er blevet en del af forhenværende skoleleder Sara Vellings livshistorie. En del, som hun gerne står ved, men som undervejs har givet hende følelsen af skyld, skam og angst. Men også stolthed over at stå fast på egne værdier.

Sara Velling kendte ikke til den følelsesmæssige og livsomvæltende rutsjebanetur, hun skulle på, da hun i 2018 overtog den øverste ledelse af en landsbyordning i Nordfyns Kommune. Ordningen består af ti dagplejere, to børnehaver og to afdelinger af Særslev-Hårslev-Skolen.

“Det var en forfærdelig start på jobbet. Det var en skole, hvor der var rod i alt. Vi var en helt ny ledelse, og vi fandt elevmapper i sorte plastsække på gangen. Der var elevmapper, som var blevet væk. Og så er der et pengeskab med kontanter. Ingen ved, hvor mange kontanter, der er. Men på det tidspunkt tænker jeg, at det er det mindste problem, for de er da i det mindste låst inde”, fortæller Sara Velling.

Til møder i forvaltningen fortæller hun igen og igen om det kaos, som har mødt hende på skolen. Hun nævner ikke pengeskabet. Det fortryder hun i dag.

FORANDRINGENS VINDE

Ledelsen på Særslev-Hårslev-Skolen består af et ledelsesteam på fire. Foruden Sara Velling er der en viceskoleleder, en pædagogisk afdelings leder og en daglig leder af den store børnehave og dagplejen. Målet, da Sara Velling tiltræder 1. marts 2018, er, at skolen skal være distriktets foretrukne skole. Det mål er meget tæt på at være nået knap to år senere, skriver Fyens Stiftstidende i en artikel. Hvor der tidligere var et tocifret antal elever fra distriktet, der søgte andre skoler, er der for skoleåret 2020/21 kun fire elever, der kommer til at gå i skole uden for distriktet.

“Vi fik hurtigt personalet med på vores ideer, som har basis i et anerkendende børne- og menneskesyn. Ret hurtigt så vi forandringer. Forældrene begyndte at vælge os til. Vi fik pludselig opstillingsparate forældre til bestyrelsen”, mindes Sara Velling.

Hun følte, at hun havde fundet den skole, hvor hun kunne gøre en forskel for elever, der havde brug for en ekstra hjælpende hånd.

“Vi er jo midt ude i ingenting. Det er primært familier, som er i la vindkomstgruppen. Det er lige dem, jeg gerne vil arbejde med”, siger hun.

Der bliver indrettet læringscenter på skolen og investeret i sprogarbejde i dagtilbuddene – alt sammen finansieret af Lars Løkkes præmiepulje.

“Vi satsede på det faglige løft af folkeskolen, som Løkke havde sat i søen. Det lykkedes os at hive pengene hjem. Jeg synes, at præmiepuljen havde for meget fokus på præstationen i stedet for den langvarige læ

12. oktober sidste år blev skoleleder Sara Velling og tre andre ledende medarbejdere ved Særslev-Hårslev-Skolen øjeblikkeligt fritaget for tjeneste. Kun få personer i Nordfyns Kommune kendte til årsagen. Her fortæller Sara Velling for første gang, hvordan det i månedsvis var at være mistænkt i en hemmeligholdt sag.
Sara Velling valgte selv at sige sit job op. Hun ville ikke gennem en disciplinærsag.
Folkeskolen 16 2022 19

ring. Men vi måtte selv bestemme, hvad vi brugte pengene på, og selv om ministeriet undrede sig over sprogarbejdet i dagtilbud, gjorde vi det. Vi valgte ubetinget det, der er godt for børnene”, siger Sara Velling.

Skolelederens arbejde bliver bemærket. Ikke bare af elever og foræl dre. Formand for Nordfyns Lærerforening Jens Frederik Lykke Horsens mener, at Sara Velling er en af de mest visionære skoleledere, kommu nen nogensinde har haft.

Arbejdsgiveren, Nordfyns Kommune, lægger også mærke til, at den nye skoleleder skaber forandringer. Nordfyns Kommune ønsker at sam le kommunens specialtilbud. Sara Velling bliver i efteråret 2018 tilbudt at blive konstitueret skoleleder på det nye samlende tilbud. De næste to år er hun skoleleder for både specialtilbuddet og landsbyordningen.

PENGENE I SKABET

Sara Velling er godt i gang med at vende udviklingen på skolen, da hun i januar 2019 tager en beslutning, som bliver fatal for hendes job som skoleleder. Et barn har brug for ekstra hjælp, og Sara Velling synes, hun løber mod en mur i forsøget på at hjælpe.

“Jeg kontakter kommunen. Jeg sender underretninger. Der sker ikke noget”, fortæller Sara Velling.

Det er klart for hende, at barnet skal i aflastning. En dagplejer tilby der at tage barnet nogle ekstra timer.

“Jeg prøver alt, men jeg kan ikke engang få et engangstillæg eller et løntillæg. Jeg tager 5.000 kroner i pengeskabet. Jeg lægger dem i en konvolut og går over med dem til dagplejeren”, siger hun.

På et møde forinden orienterer hun den øvrige skoleledelse om, at hun vil give kontanter til dagplejeren.

“Jeg har sagt, at jeg gør det her. Der er ingen, der har sagt mig imod. Jeg lagde det heller ikke op til debat. Helt seriøst. Jeg vidste godt, det ikke var den smarteste måde at gøre det på, men jeg havde ikke drømt om, at det kunne være ulovligt. Det var skolens penge”.

Pengeskabet har hun overtaget fra sin forgænger på skolen. I skabet er omkring 50.000 kroner i kontanter. Pengene kommer fra skoleboden, restbeløb fra gamle klassekasser, indtjening fra skolefester med mere.

Ret hurtigt efter Sara Vellings tiltrædelse på skolen bliver ledelsen på Særslev-Hårslev-Skolen enige om, at pengene skal i banken.

“Der var poser med mønter, små pengekasser og sedler. Ingen har overblik over, hvor mange penge der var. Men på et møde bliver vi enige om, at de skal i banken. Men de vil ikke tage så mange penge. Så sekretæren går til banken måske 15-20 gange med mindre beløb”, siger Sara Velling.

I alt bliver der i små portioner indsat 30.700 kroner på skolens konto i løbet af foråret 2020. Økonomiafdelingen i Nordfyns Kommune er bekendt med kontoen, men reagerer ikke på den.

Ledelsen beslutter at opsætte et nøgleskab, så alle ikke kan komme i pengeskabet. Men løbende bliver der brugt penge til at give is til ele ver, til tilskud til en lejrtur og til juledekorationer. En medarbejder får ødelagt et par læderbukser til 5.000 kroner, som bliver erstattet.

DE DYRE STØVLER

Der er en ting mere, som Sara Velling tager penge til i pengeskabet: erstatning af to par støvler. Og ikke bare hvilke som helst støvler. Sara Velling har købt støvler af mærket Roccamore, fordi de er pæne, og man som skoleleder så kan klare en hel dag på skolens gange med en lille hæl på. Den første dag, hun har støvlerne på, går det galt.

Folkeskolen 16 2022 21

“Der er et barn, der flipper fuldstændig ud. Jeg bliver nødt til at sæt te mig og holde barnet fast, men barnet sparker. Det løser sig, da jeg siger til barnet, at jeg har ondt i mit ene knæ, og spørger, om vi ikke kan holde en pause. Så sidder vi der på en bænk. Stille og roligt. Men mine nye støvler er fuldstændig flænset op”.

Sara Velling ærgrer sig. Det er støvler til næsten 2.700 kroner. Men hun siger det ikke højt, for på en måde føler hun, at det er lidt arrogant at have købt så dyre støvler. Hun køber i stedet et par nye. Et år efter tager hun dem af en dag på kontoret, med det resultat at skolehunden får fat i den ene støvle og bider den fuldstændig i stykker.

Denne gang bider hun skammen i sig og ringer til sin mentor, en mere erfaren skoleleder i kommunen.

“Han siger, at skolen skal betale. Så siger jeg til ledelsesteamet, at jeg vil tage pengene fra pengeskabet, og jeg tager dem, mens alle kigger på. Men jeg nævner det ikke for skolechefen. I dag tænker jeg, at jeg burde have meldt det til skolens forsikring. Jeg tror ikke, det var sket, hvis der på skolen havde været nogle med mere erfa ring fra kommunen. Så var der en, som vidste, at skolen havde en forsikring. Men vi var nye alle sammen”, siger Sara Velling.

“Der var ingen indsigelser fra den øvrige le delse”, står der om episoden i den rapport, som KL-konsulenter senere udarbejder om sagen.

SUSPENDERET FRA JOB

Nordfyns Kommune ønsker at samle kommu nens specialtilbud. Sara Velling bliver konsti tueret leder på det samlede tilbud i efteråret 2018, samtidig med at hun er leder for lands byordningen. Hun bliver opfordret til at søge lederstillingen for det samlede specialtilbud. Hun søger den og får den og tiltræder den nye stilling den 1. juni 2021. Omtrent samtidig vælger en ansat på Særslev-Hårslev-Skolen at klage til forvaltningen over Sara Vellings håndtering af kontanterne i pengeskabet.

Sara Velling skal give en redegørelse til forvaltningen. Hun føler forståelse fra forvaltningens side, da hun går fra den første samtale.

“Efter at jeg har afleveret redegørelsen, går jeg på arbejde i en uge. Men da jeg får at vide, at kommunen er gået til KL, melder jeg mig syg. Det er jeg glad for”, siger Sara Velling.

Nordfyns Kommune har valgt at hente konsulenthjælp i KL. Da KL bliver involveret, bliver medarbejderne suspenderet, indtil sagen er undersøgt. “Da KL bliver involveret, bliver de andre ledere hentet på arbejdet og ført ud fra skolen. Med mig kan skolechefen nøjes med at ringe og sige, at jeg er suspenderet”.

Tre ledende medarbejdere og en sekretær bliver i oktober fritaget med øjeblikkelig virkning.

“Vi har fritaget de pågældende personer fra tjeneste på skoleområ det, fordi vi har fået nogle oplysninger omkring forvaltningen af de arbejdsopgaver, de har haft. Det er oplysninger, der gør, at vi bliver nødt til at undersøge dem nærmere”, lyder det fra direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen i en artikel i Fyens Stifts tidende 14. oktober.

Ingen må få at vide, hvad de fire er anklaget for. TV 2/Fyn står foran

skolen og interviewer forældre. Forældrene er urolige, fordi de ikke ved, hvad der sker. Til TV 2/Fyn forsøger Karsten Poulsen at berolige: “Vi har fritaget fire medarbejdere på skoleområdet i Nordfyns Kom mune. Der er i den forbindelse ingen børn, der har lidt overlast”, siger han. Ingen kommer tættere på, hvad der er sket. Der går to måneder, før KL er klar med en rapport, hvor man har interviewet alle involve rede og gennemgået de dokumenter, der er i sagen.

“Det er forfærdelige måneder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg skal hele tiden overbevise mig selv om, at jeg ikke har gjort noget. Jeg må overbevise mig selv om, at jeg ikke har været på Mallorca for skolens penge. Jeg har måske gjort noget ulovligt, men ikke for egen vinding”, siger Sara Velling.

Hun sætter en post-it op i sit køkken. Der står: “Jeg har hele tiden fulgt mine værdier”.

“Jeg skammer mig. Det brager løs i medierne. Mellem linjerne står der, at jeg har gjort noget helt vildt. Jeg begynder at lide af noget, der minder om social angst. Det er min store søn på 22 år, der henter lillebror. Det er ham, der bliver sendt ud at købe ind. Jeg gør helt vildt meget rent. Jeg rydder op og sorterer. Jeg skal finde kvitteringerne for de der støvler, som jeg heldigvis ikke har smidt ud”.

POLITIANMELDELSEN

Sara Velling får hjælp af Skolelederforenin gen. Fordi hun er tjenestemandsansat, bliver der indledt en disciplinærsag. Hun har en konsulent fra Skolelederforeningen med, da hun skal til samtale med skolechefen.

“Inden vi går ind, siger han: Jeg tror sgu ikke, de melder dig. Nu går vi ind, så bliver du fyret, og så er det overstået”, husker Sara Velling. Men sådan går det ikke. Kommunen vælger at politianmelde skolelederen.

“Selve politianmeldelsen gjorde, at jeg ikke kunne trække vejret”, fortæller Sara Velling. “Min far ringer og siger: 'Du er den første i familien, der er blevet meldt til politiet'. Det er for sjov, men jeg kan ikke grine af det”.

Der går tid, før kommunen finder en dommer til den disciplinærsag, som hænger over Sara Velling. Den dag, hun får at vide, at dommeren er fundet, siger hun op.

“Jeg ville ikke gennem en disciplinærsag. Men opsigelsen betyder, at jeg skal sælge min lejlighed, for jeg har ikke råd til at blive boende. Jeg kan ikke få et job, når jeg måske står foran en dom for underslæb”.

Skolelederforeningens advokat Torben Koch, som hjælper Sara Vel ling, rykker flere gange politiet for at få afklaret sagen, og hver gang får Sara Velling også en mail.

“Mit nervesystem er helt i uorden. Jeg er maksimalt presset og kan intet andet end rydde op, gøre rent og stryge skjorter”, siger hun.

6. maj i år kommer der endelig en afgørelse fra politiet, og først den dag finder Sara Velling ud af, præcis hvad hun er anklaget for. I brevet står, at Fyns Politi har besluttet at standse efterforskningen, fordi “der ikke er rimelig formodning om, at der er begået noget straf bart”. Anklagen lyder på udbetaling af 5.000 kroner til dagplejeren og på 5.400 kroner for erstatning af de to par støvler. Sara Velling er i sin

“Min far ringer og siger: ‘Du er den første i familien, der er blevet meldt til politiet’. Det er for sjov, men jeg kan ikke grine af det”.
22

lejlighed i Odense, da hun åbner beskeden i e-Boks.

“Jeg får ringet til min mand og til mine forældre. Han kommer over og drikker cham pagne, og alt er, præcis som jeg kun kunne drømme om”, siger Sara Velling.

Parret tager på en planlagt weekendtur til London, men her hamrer følelsernes rutsjeba ne igen med fuld fart mod bunden.

“Jeg får besked om, at direktionen over vejer, om den skal sende sagen til fornyet sagsbehandling hos statsadvokaten. Jeg bliver så ked af det og så træt. Det forløb, som har varet fra december til maj, har været så hæs ligt. Jeg har ingen kontrol overhovedet. Det er sindssygt ubehageligt”.

Første juli sidste år flytter Sara Velling over til sin mand i København. Han har penge nok til at forsørge dem begge. Med sig har hun sin yngste søn på 11, som er begyndt på en ny skole. Nordfyns Kommune har umiddelbart valgt ikke at gå videre med sagen.

“Jeg heler. Prøver at få tingene til at falde på plads”, siger Sara Velling.

Hun er langsomt i gang med at tage en pæ dagogisk diplomuddannelse i psykologi. Hun ved godt, at hun ikke kan gå resten af livet og stryge sin mands skjorter og følge sin søn i skole, men hun ved heller ikke, om hun skal være skoleleder igen.

“Jeg har begået mange fejl, men jeg har vitterligt fulgt mine værdier, og det er gud ske tak og lov ikke kriminelt at hjælpe børn. Jeg har handlet imod regler, men det er ikke kriminelt”.

Hun priser sig lykkelig over den støtte, hun har fået gennem forløbet. Hun er glad for, at forældre og elever ikke talte mod hende, da TV 2 holdt mikrofonen frem. Og hun sætter pris på dem, hun slet ikke kender, der offent ligt er stået frem og har bakket hende op.

“Det har gjort et indtryk, når fremmede mennesker skriver læserbreve om, at det var ærgerligt, at jeg stoppede. Så har jeg nået no get af det, jeg ville”.

“Jeg har det stadig godt med det, jeg gjorde. Jeg fulgte mine værdier og hjalp en familie. En anden gang vil jeg naturligvis være meget mere opmærksom på at følge reglerne. Men jeg vil aldrig opgive at hjælpe. Det var derfor, jeg blev skoleleder. For at gøre en forskel”.

mbt@folkeskolen.dk

Sådan har vi gjort

Folkeskolen har fået aktindsigt i Fyns Politis afgørelse i sagen mod Sara Velling, i KL’s personalejuridiske undersøgelse om håndtering af kontantbeholdning på SærslevHårslev-Skolen og i faktura til kommunen for KL’s bistand. Derudover har vi brugt artikler og læserbreve fra Fyens Stiftstidende og talt med kilder rundt om Sara Velling.

I dag er Sara Velling ved at tage en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Hun prøver stadig at få tingene til at falde på plads indeni.
Folkeskolen 16 2022 23

Få styr på skolens kontanter

Flere skoler er kontantløse, men findes der kontanter, skal man sikre, at der er retningslinjer for, hvordan de håndteres, lyder det fra Skolelederforeningen.

Skolebod, skolebus og klassekasser. Nogle skoler har stadig kontanter liggende, men mange steder vinder mobile betalinger og skolekort frem, og derfor er der færre og færre skoler, hvor kontanter er en del skolens hverdag.

Forhandlingschef i Skolelederforeningen Peter Cort hjælper medlemmer, som kommer i klemme.

Han fortæller, at kommuner og skoler har mange forskellige retningslinjer for, hvordan man håndterer kontanter på skoler.

“Det er offentlige penge, og derfor skal de forvaltes på en ordentlig måde. Der skal være retningslinjer, og retningslinjerne skal følges”, siger Peter Cort.

Lovgivningsmæssigt er det helt i orden, at lærere og skoler har ansvar for kontanter. I vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser med videre i folkeskolen står der om klassekasser, at lærere kan administrere mindre beløb, og at pengene kan bruges som

supplement i forbindelse med ekskursioner og lejrture eller til at forsøde klassens hverdag med eksempelvis en is. I folkeskolelovens paragraf 50, stykke 8, står der, at: “Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbej de med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen”.

Men selv om de fleste kommuner har ret ningslinjer for håndtering af kontanter, går det indimellem galt, oplever Peter Cort.

“Der er flere kommuner, hvor proceduren for opbevaring af kontanter har været flyden de. Her oplever vi, at kommunernes forvaltnin ger ikke har understøttet skolerne godt nok til at finde løsninger til opbevaring af kontanter. I eksemplet fra Nordfyn er der en retningslinje, men det er jo ikke det, der har været fokus på fra forvaltningens side. Det var de pædagogi ske udfordringer”, siger Peter Cort.

Skoleleder på Mølleskolen i Skanderborg

24
Med inspiration fra Tivolis omgivelser undersøger eleverne, hvilke elementer der er med til at skabe den rette stemning og hvilke litterære virkemidler, der er effektive. For at styrke forståelsen og sætte perspektiv på genren diskuteres desuden, hvorfor gysere fascinerer os, og hvorfor vi frivilligt opsøger at blive bange. Forløb målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling. Genreskrivning i Tivoli TAG DIN KLASSE MED TIL GYS OG (U)HYGGE I DEN HALLOWEEN PYNTEDE HAVE KUN 99 KR. PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS “DET VAR ET SUPERGODT UNDERVISNINGSFORLØB OG FANTASTISK AT KUNNE SLUTTE AF MED FRI ADGANG TIL ALLE FORLYSTELSERNE.” Lærer, Lyngby Friskole LÆS MERE HER WWW.TIVOLI.DK/SKOLER ALLE HVERDAGE I UGE 43. - 44.

Kristian Toft overtog også små pengekasser og poser med kontanter, da han for fem år siden blev ansat som skoleleder på skolen.

“Lige da jeg startede, havde vi cigaræsker med penge. Men det er slut nu. Det var en beslutning, som blev taget fra kommunens side for fire år siden. Nu kører vi MobilePay”, siger han.

De mindste elever har ikke MobilePay, og de sidste år, hvor skolen havde en større skolemads ordning, brugte eleverne Skanderborg Kommunes Skanderborgkort. Et kort, hvor forældrene kunne sætte penge ind. Lige nu bruger skolen ikke Skan derborgkortet, men når madordningen kommer op at køre igen, tror Kristian Toft, at kortet kommer i brug.

“Det er ikke til at styre kontanter. Vi havde også et pengeskab. Man har tillid til folk, men det er ikke godt at have penge liggende på et kontor. Der er et stærkt signal i, at på vores sko ler er der ikke kontanter”

mbt@folkeskolen.dk

DYR SAG FOR NORDFYNS KOMMUNE

Sagen på Særslev-Hårslev-Sko len har kostet Nordfyns Kommune mindst en million kroner.

En aktindsigt viser, at kommu nen alene på rådgivning fra KL og en KL-rapport om sagen har brugt 169.806,25 kroner inklusi ve moms.

Dertil kommer løn i fratrædel sesperioden til de fem medarbej dere, Sara Velling, tre ledende medarbejdere og en sekretær på Særslev-Hårslev-Skolen, der blev fritaget for tjeneste den 12. oktober sidste år. Fyens Stiftsti dende har regnet sig frem til, at det i alt bliver 782.848 kroner. Dertil kommer sagsomkostninger og anden bistand i forbindelse med sagen.

Fagbladet Folkeskolen ville gerne have interviewet Nordfyns

Kommune om sagen, men skoleog dagtilbudschef i Nordfyns Kommune Gitte Høj Nielsen har afvist et interview, på grund af at der er tale om en ”person sag”. I stedet har hun sendt en skriftlig kommentar.

”For Nordfyns Kommune hand ler sagen om lederes forpligtel se til at overholde principper for økonomistyring og om gensi dig tillid og troværdighed som grundvilkår for ansættelse i Nordfyns Kommune”, lyder det fra Gitte Høj Nielsen, som oplyser, at kommunen ikke vil forfølge sagen yderligere. ”Sagen opfattes fra vores side som afsluttet”, slutter mailen.

mbt@folkeskolen.dk

INNOVATION I UNDERVISNINGEN

Plug-and-play designmetoder

Savner du metoder til at arbejde med innovation i undervisning og projektopgaver?

På Designskolen Koldings kursus ’Design i praksis for undervisere’ lærer du at bruge designtænkning til at udvikle din undervisning og tilrettelægge projektforløb med fokus på innovation og entreprenørskab. Du bliver trænet i designmetoder som brugerinvolvering, idégenerering og prototyping.

Du skal ikke kun være oppe i dit hoved, men også ’tænke’ med hænderne. Derfor veksler undervisningen mellem oplæg og en praksisnær tilgang, hvor du selv afprøver de enkelte metoder, så du er klædt på til at tage dem i brug efter kurset.

Læs mere og tilmeld dig: www.designskolenkolding.dk/design-i-praksis-undervisere

Folkeskolen 16 2022 25

Start i det små med meddelelsesbogen

formand for undervisningsudvalget i DLF

arbejder aktivt på, at intentionerne tydeligt afspejles i udmøntningen. Det betyder, at vi lokalt skal samarbejde for at finde de bedste løsninger. Vi skal være til stede der, hvor be slutningerne omkring udformning og anven delse af meddelelsesbogen tages.

Svada fra medarbejder var inden for ytringsfriheden

Folkeskolens nye evaluerings- og bedøm melsessystem er trådt i kraft. Det skal nu ud møntes, så det giver mening lokalt. Det er et begyndende opgør med et syn på evaluering, der i de seneste år har understøttet meningsløs styringsdata og en summativ evaluerings kultur med et præstationsfokus, der har haft store negative konsekvenser for vores elevers trivsel og motivation. “Teaching to the test” sneg sig ind og blev den realitet, som mange advarede om.

Danmarks Lærerforening har aktivt søgt og fået indflydelse på udformningen af det nye system, og vi er klart på rette vej. Intentionen med et nyt evaluerings- og bedømmelses system er at styrke meningsfuld evaluering, sikre tidlig identifikation af elever med ud fordringer og ikke mindst generere mindre bureaukrati og dokumentation samt sikre rum for meningsfulde lokale løsninger. Lov givningen skal udmøntes lokalt i samarbejde mellem skolens parter – kommunalt og ude på skolerne. Derfor skal lærerkredsene, tillidsre præsentanter og medlemmer støttes i at søge indflydelse på arbejdet på alle niveauer, så vi samarbejder om at understøtte intentionen om at sikre en bred og stærk evalueringspraksis.

Helt konkret arbejdes der nu med meddelel sesbogen, som er et af de nye elementer. Der er udarbejdet en vejledning, og foreningen

Det er vigtigt, at vi ikke får skabt et nyt bu reaukrati, som hverken lærere, elever eller for ældre har gavn af. Vi skal huske den markante kritik af elevplanerne fra alle parter, som førte til afskaffelsen af dem. Det væsentlige formål med evaluering er at udvikle god og motive rende undervisning samt understøtte elevers udbytte af undervisningen. Så lad os begynde arbejdet med meddelelsesbogen med et par huskeregler i baghovedet: Keep it simple. Start i det små. Find hen ad vejen ud af, hvad der giver mening, og opbyg eventuelt derfra. Lad ikke platforme styre indholdet – men find mening lokalt i samarbejdet med både foræl drene og skoleledelser.

”Godt arbejde fra DLF's side. Men sagen bør ikke stoppe her. (…) Advarslen skal trækkes tilbage, og arbejdsgiveren skylder den ansatte en undskyldning og en erstatning for 'tort og svie'. DLF må insistere på, arbejde for, at disse sager får reelle konsekvenser for delinkventen – skolelederen, forvaltningschefen, eller hvem der nu har ført sig frem på uheldig vis. Som det er i dag, får den pågældende ikke engang en næse eller nogen anden form for tilrettevisning”.

”Jeg håber, at lovgivningen om sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed vil rumme en form for bødestraf, hvis ytringsfriheden indskrænkes. Hvis det var den anden vej rundt, kostede det hos medarbejderen. Ret skal være ret”.

Uddrag af kommentarer til artiklen “Ombudsmanden: Lærer måtte gerne beskylde skolechef for at lyve” på folkeskolen.dk

Præcisering

På side 6 i forrige fagblad var redaktionen i en note lidt for hurtig til at konstatere, at Kraka ikke kunne svare på, hvorfor to opgørelser over antallet af lærerdimitten der, der får arbejde i folkeskolen, kom til forskellige resultater. I den fulde artikel på folkeskolen.dk/4673636 redegør cheføko nom hos Kraka Ulrik Bech for, at én af forklaringerne kan være, at der er regiona le forskelle. Redaktionen beklager.

“Vi skal være til stede der, hvor beslutningerne omkring udformning og anvendelse af meddelelsesbogen tages”.
DLF MENER AF REGITZE FLANNOV Illustration: Hayley Wells
26
.DK
Debat

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@ folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet.

Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@ folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Oprydning eller nyindretning?

Set fra dansklærerens position rummer aftalen om en ny lærer uddannelse en række forbedrin ger: Der (gen)indføres en separat karakter for den skriftlige del af den afsluttende prøve. Det må betegnes som en sejr.

Censorformandskabet, de nationale faggrupper og vi i Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen har vedhol dende understreget behovet for selvstændigt at kunne vurdere de studerendes skriftsproglige kompetencer. Nu er der omsider blevet lyttet til de faglige stem mer. Fremover bliver det lettere at markere, hvis den kommende dansklærer ikke er skarp nok, når pennen sættes på papiret.

Den tydeligste forbedring er imidlertid, at danskfaget fra sommeren 2023 er ét samlet fag på 50 ECTS-point. At gøre det til et samlet fag er logisk. Til dato er det ikke lykkedes mig at møde nogen, der fagligt-didaktisk har kunnet forklare mig rationalet bag den gamle uddannelses fragmentering af faget i moduler. Danskfagets forskellige områder hænger sammen på kryds og tværs, og der findes mange måder at skrue et danskfagligt forløb sammen på. Et nyt sammenhæn gende danskfag tager højde for det, og de studerende vil i højere grad opleve sammenhænge og kontinuitet.

Faget er også lidt større end i den gamle uddannelse. Det giver

god mening, at et stort fag i sko len også fylder i læreruddannel sen – hvilket også er argumentet i forligsteksten. Et større fag kan give de studerende den bredde og dybde i fagets områder, der er nødvendig, for at de kan arbejde som kompetente dansklærere i et fag i skolen, der løbende foran drer sig.

I samme åndedrag er der dog grund til at nævne, at den ekstra tid med de studerende hurtigt kan få ben at gå på. For den nye uddannelse lægger også op til, at undervisningsfagene i højere grad skal arbejde integreret med prak tikken. Styrkelsen af en sammen hæng mellem undervisningsfaget og praktikken er båret af en me ningsfuld og fornuftig intention, og den vil – om alt går vel – gøre det meget lettere at trække tråde mellem undervisningen i lærerud dannelsen og skolen.

Men der er grund til at minde om censorrapporternes ord fra de seneste år om, at de studerende er blevet fagdidaktisk stærke, mens deres faglige viden ikke er så stærk. Koblingen til prak tikken må ikke betyde, at man fortaber sig i den specifikke situation i 6.a. Dansklærerne skal uddannes til en folkeskole med et danskfag i mange afskygninger, og her er den faglige fordybelse en væsentlig forudsætning.

Forkortet af redaktionen

Akkrediteret efteruddannelse

NY UDDANNELSE

TIL NATURVEJLEDER

Skovskolen tilbyder en ny, modulopbygget efteruddannelse som naturvejleder

Vil du inddrage naturen i dit arbejdsliv?

Gennem uddannelsen til naturvejleder på Skov skolen bliver du klogere på dig selv og naturen omkring dig.

Du lærer at formidle til forskellige målgrupper, lede forandringsprocesser samt arbejde kreativt med natur- og samfundsmæssige problemstillinger.

Du kan specialisere dig inden for pædagogik og læring, natur og kultur eller forandringsprocesser og ledelse.

Akademiuddannelsen udgør i alt 60 ECTS-point. Første modul starter i februar 2023.

Se uddannelser, kurser og konferencer på skovskolen.ku.dk

københavns universitet skovskolen LARS STUBBE ARNDAL, lektor på Københavns Professionshøjskole
Folkeskolen 16 2022 27 Tilmeld dig online informationsmøde d. 15. november 2022 kl. 19-21 på skovskolen.ku.dk/naturvejleder

MÅ JEG LÆSE FØRST?

Alle børn i 0.b på Spurvelundskolen er gode læsere og skrivere. En ting er, at det ses i skolens resultater, men det mærkes også på børnene, for med stationsundervisning føler alle sig dygtige og set.

Stil op på række. Lyt efter, om du er giraf, pingvin, ørn eller løve i dag. Flyt til rundkreds om materialebordet for at høre, hvilken bog du skal læse, tekst du skal skrive, spil du skal spille, og opgave du skal løse som giraf, ping vin, ørn eller løve. I dag er du gruppefører, så du har ansvar for at hente og aflevere materi aler til dine tre girafvenner. Nu starter tiden, og du har 11 minutter ved det første bord til at spille sjove bogstavspil med dine girafkam

merater, inden uret lyder, I skifter bord, og du finder de bøger, I skal læse.

Lyder det som en stor mundfuld for et seksårigt barn?

Tydeligvis ikke for 0.b på Spurvelundskolen ved Odense, hvor lærere og elever i indsko lingen har fokus på læsning som led i et stort udviklingsprojekt.

Det er en lydløs og velkoreograferet sam ling “vilde dyr”, der uden anden vejledning

end den indledende forklaring bevæger sig mellem de fire borde, der udgør klassens stationer, og med det samme går i gang med bordets aktivitet. Indimellem ser eleverne op på de hjælpekort, inspirationsbilleder og hu skeord, som klassens vægge er dekoreret med, men mest af alt ser de på deres opgaver og hinanden i de små grupper.

“Jeg kan allerbedst lide at skrive”, fortæller Oliver, og Nicolas er enig. Begge drenge er

28
FOTO Hung
Vu ORD
Dansk

ved at have fyldt de 15 linjer ud, der er på pa piret med sommerferiebilleder, som de har fået udleveret. Midt på bordet ligger et ark med hjælpeord som “været”, “blevet” og “jeg”.

Men der er ingen sure miner, da drengene skal skifte til spillebordet, hvor de toppes om at få flest stik i ord-memory. Alfred, der er gruppefører, har hentet de små, pink spillekort med ord på, for girafferne, som lige har forladt bordet, spillede læseludo. Ingen undrer sig, og

ingen sammenligner, for sådan er det altid i de to dobbeltlektioner om ugen, hvor de har stati onsundervisning. Og spørger man børnene, så er det den allersjoveste danskundervisning.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for dig, som underviser i dansk, på folkeskolen.dk/dansk

Ved læringsbordet sidder 0.b’s faste pædagog Sara Potter klar til at hjælpe og snakke med

HUSK LÆSEFINGEREN Børnehaveklasseleder Helle Jørgensen ved, præcis hvor hver enkelt elev er fagligt, og hvad han eller hun har brug for.
Folkeskolen 16 2022 29

”Prøv at lægge mærke til ordet ’tøffer’, hvilke bogstaver er der i det?”

eleverne om opgaverne. Opgavehæftet er det samme til alle elever, men mens girafferne får opgaven læst højt, læser løverne den selv, og det er heller ikke de samme spørgsmål, hun stiller til de fire slags dyrebørn.

“Han har en kanin”, læser en pige. “Prøv at se på det sidste ord igen”, siger Sara Potter. “Ka-nin”, siger pigen med eftertryk, og da Sara Potter venter, prøver hun igen: “Kaaaamiin”, siger pigen og ser spørgende op? “Ja! Flot! Ved du, hvad en kamin er?”

Det ved hendes sidemand, for sådan en har han prøvet at lægge brænde i hjemme i stuen. Han soler sig et øjeblik i opmærksomheden, for der er også tid til at tale lidt om forskellen på kaminer og pejse, inden de skal sætte ord ind i teksten, og så ringer uret igen, og børne

ne flytter over til læsebordet, hvor børnehave klasseleder Helle Jørgensen venter.

“Må jeg læse først?” spørger Celina, før hun har nået at sætte sig. “Ja, det er fint med mig”, svarer Helle Jørgensen. En dreng ser ærgerlig ud og skynder sig med “Må jeg så læse næst?” Da han ikke får lov, fordi de har en fast ræk kefølge rundt om bordet, prøver han med “Må jeg læse lidt mere?” da han har taget det første opslag, og her får han lov og smiler stort.

“Jeg vil bede dig huske din læsefinger”, siger Helle Jørgensen til Lewis, som et øje blik ser op og mister tråden i sidemandens oplæsning. Men det bliver hurtigt hans tur, og så er han helt på og læser derudad. Læsehastigheden er næsten identisk inden for hver dyregruppe, men forskellen mellem

Børnehaveklasseleder Helle Jørgensen arbejder også tæt sammen med skolens dansklærere i 1. klasse om at udvikle metoderne til begynderlæsning.
30
Dansk

grupperne og sværhedsgraden på bøgerne er markant.

“Læg mærke til ordet ‘tøffer’, hvilke bog staver er der i det?” spørger Helle Jørgensen.

“T-ø-f-f-e-r”.

“Kan I finde andre ord med to af de samme bogstaver ved siden af hinanden?”

“Sukker”, svarer Celina.

“Kan sukker betyde flere ting?”

Celina ser på en opslagstavle bag børneha

veklasselederen, hvor elevernes egne papslotte i gult, grønt og lilla viser prinsessen på ærten liggende på de tyve madrasser, og hun udbry der: “Sød, som når man er sukkersød!”

“Og som på havregrynene”, supplerer Louis.

Helle Jørgensen trækker luft ind og puster det ud med lyd på. Børnene griner og udbry der: “Jaaa, også det, de voksne gør”. pai@folkeskolen.dk

SLUT MED FÆLLES LÆSEBOG

Odense Kommune har med 12 millioner kroner sat fokus på læsning i et fireårigt udviklingsprojekt Læseindsats i indskolingen. Projektet slutter efter skoleåret 2024/2025.

Alle børnehaveklasseledere, 1.-klassedansklærere, læsevejledere og skoleledere i Odense Kommunes 32 folke- og enkelte specialskoler skal have samme viden baseret på den nyeste forskning i læsning og skrivning, blandt andet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og UCL.

Børnehaveklasselederne og dansklærerne i 1. klasse arbejder tæt sammen om at udvikle metoderne til begynderlæsning på deres skole, hvilket gerne skal skabe fælles tilgange og dermed sammenhæng i overgangene for børnene. Samtidig har Odense Kommune en sprogstrategi, der betyder, at også samtlige medarbejdere i dagtilbud har været gennem kompetenceudviklingsforløb i sprogstimulering, og der bliver etableret samarbejder på tværs af skole og børnehaver.

Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Kirsten Kamstrup fra UCL følger projektet og organiserer den undervisning, som skolernes medarbejdere får på UCL. ”Jeg har samarbejdet med mange kommuner og siddet på det her område i mange år, og jeg kender ikke til andre kommuner, der så klart går ud og tager afsæt i et bestemt læsesyn og bruger resurserne på at få alle medarbejdere med på vognen og faktisk få det omsat til praksis”, siger hun.

Læs interview med Kirsten Kamstrup og kommunens to læsekonsulenter Hanne Hermansen og Birgitte Hestelund på folkeskolen.dk/4669802

De to undervisere blander læsning, skrivning, opgaveløsning og spil i stationerne, som børnene i 0. klasse skifter imellem.
Folkeskolen 16 2022 31

Nu læser alle i 0. klasse

“Jeg har været på kursus i stati onsundervisning! Det lød fedt! Er du med”. Sådan lød det fra børne haveklasseleder Helle Jørgensen, da hun sidste år kom hjem til sin pædagogkollega Sara Potter.

En storstilet treårig læseindsats i Odense betyder, at alle kommu nens indskolingslærere, læsevej ledere og børnehaveklasseledere får en fælles forståelse for det balancerede læsesyn. Men hvert team og hver skole har valgt deres egen vej til at arbejde med læsning. På Spurvelundskolen har Helle Jørgensen og Sara Potter kørt stationsundervisning med deres 0. klasse to dobbelt lektioner om ugen hele året, og de er ikke i tvivl om, at det har haft god effekt.

“Jeg har ikke prøvet at have 100 procent læsere i børnehave klassen før. Alle kan læse en bog nu. Der var et stort spænd, da de startede, og det er der stadig, for alle har flyttet sig markant”, fortæller Helle Jørgensen. Hun er

oprindeligt pædagog, siden bør nehaveklasseleder, og nu er hun også i gang med at tage meritlæ reruddannelsen.

På det fælles kursus fik hun ny viden om skrivningens betydning for læsningen og om et balan ceret læsesyn, hvor man både fokuserer på tekstens betydning og den lydlige side af læsningen. Oveni fik hun et kursus om sta tionsundervisning, hvor eleverne arbejder i små grupper og skifter mellem forskellige stationer i klassen.

ALLE BØRN OPLEVER, AT DE LYKKES

I 0.b er eleverne inddelt i pingvi ner, løver, ørne og giraffer, efter hvilket niveau de er på. Helle Jørgensen og Sara Potter starter med at bruge sprogvurderin gerne fra børnehaven og flytter løbende børnene rundt mellem grupperne, efter hvor hurtigt de rykker, så børnene hele tiden

Stationsundervisning giver pædagog Sara Potter (til venstre) og børnehaveklasseleder Helle Jørgensen mulighed for at spørge og høre alle børn i hver time.
32
FOTO Hung Tien Vu ORD Pernille Aisinger Dansk
Odense Kommune har sat fokus på læsning i indskolingen i et fireårigt udviklingsprojekt.
Folkeskolen 16 2022 33

oplever, at de er på samme niveau som dem, de er sammen med.

Tilgangen til børnene er konstant anerken dende, og de to undervisere sidder ved hver sin station og oplever børnene, efterhånden som de roterer.

“På den måde ser vi alle børn i hver time. Der er aldrig børn, der ikke bliver set eller spurgt eller hørt. Samtidig oplever alle bør nene, at de lykkes, fordi de er på deres eget niveau, og vi kan hele tiden følge med i, hvad de synes er svært”, forklarer Sara Potter.

Materialerne samler makkerparret ind lø bende, og de kører med det samme forløb i 14 dage ad gangen, for når man først har spottet, hvor stort spændet er, giver det ikke mening at bede eleverne læse i den samme bog.

“Selvfølgelig tager det noget tid at finde materialer, særligt i starten, men vi kan jo genbruge de sæt, vi laver. Vi har brugt nogle

af bøgerne fra Guided Reading (læsemetode med gruppeinddeling, redaktionen), men her blander vi læsning, skrivning, opgaveløsning og spil i stationerne. Det giver også variation for eleverne. Og hvis der er en aktivitet, man ikke har så meget lyst til, så varer den kun 11 minutter”, siger Helle Jørgensen.

VIGTIGT SAMARBEJDE MED BØRNEHAVEN

Det er nu ikke ulyst, eleverne giver udtryk for. Når Helle Jørgensen og Sara Potter har evalueret deres undervisning ved hjælp af evalueringsblomsten, har alle elever bedst kunnet lide stationsundervisningen. Det hand ler både om variationen og om, at eleverne hele tiden oplever succes, fordi de er sammen med kammerater på eget niveau, mener de to undervisere.

“Det er også vigtigt, at de har medansvar. Vi spørger dem, hvad de har lyst til at skrive om. Når de så nævner prinsesser, så tager vi fat i det. På den måde er de også helt ander ledes motiverede for læsningen”, fortæller Sara Potter.

Samarbejdet med børnehaven, som ligger på samme matrikel som skolen, er også en styrke, mener de to. De er allerede i gang med at samarbejde med forårsskolefritidsordningsbør nene, og børnehavebørnene kommer løbende på besøg.

“Kæmpe ros til læseindsatsen i kommunen. Det var virkelig fedt at høre alle teorierne kogt sammen, så jeg kunne tage dem med tilbage og få egne ideer. Og det, at vi alle sammen får den samme viden, betyder meget for samarbej det”, siger Helle Jørgensen.

pai@folkeskolen.dk

34
Tag eleverne med på Det Kgl. Bibliotek og kom i julestemning, når I skal skrive ønskesedler med erpen og blæk. I december kan elever i 1.-3. klasse opleve julemagien på Det Kgl. Bibliotek. I bibliotekets arkiver gemmes fascinerende gamle breve, legetøjskataloger og julehistorier. Dem skal vi sammen undersøge for at blive klogere på, hvad børn ønskede sig til jul i gamle dage. Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk Juleønsker og julepost

Fælles udvikling af matematik

MATEMATIK Der er alt for stor faglig spredning i matematik i folkeskolen. Eleverne mangler motivation til faget, og lære planerne er ikke gode nok til at hjælpe lærerne med at priori tere, hvad de skal undervise i.

Sådan lyder tre ud af otte udfordringer for matematikun dervisningen i en ny rapport, ”Fælles udvikling for matema tik”, som er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af lærere og undervisere fra fol keskolen, ungdomsuddannel serne, professionshøjskolerne og universiteterne.

Selv om det ikke har været en del af ekspertgruppens opgave, peger gruppen indled ningsvis på, at lærernes ar bejdsvilkår har gjort det svæ rere at lave god matematikundervisning.

Ekspertgruppen påpeger desuden, at elevernes forståel se for tal og algebra er en af de helt store problemer for mate matikfaget, og at flere elever har lav selvtillid i matematik, som kan betyde, ”at nogle ele ver deltager mindre i matema tikundervisningen, idet de ikke tror på, at det nytter noget”.

Som en del af løsningerne anbefaler ekspertgruppen blandt andet at gøre den mundtlige prøve i matematik obligatorisk, at der nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på specialundervisning i mate matik, og at der bør sættes gang i en særlig tal- og alge braindsats på tværs af hele uddannelsessystemet.

folkeskolen.dk/ matematik

Gyserforfatter minder om de glemte danske sagnvæsner

RELIGION Om lidt er det halloween, og der er faktisk masser af uhyggelige sagn monstre i Danmark, lyder det fra gyserforfatter Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med bogen og tv-serien ”Felix og Åmanden”.

Historien handler om 12-årige Felix, der finder en hemmelig kælder med gen stande relateret til danske sagnmonstre. Kenneth Bøgh Andersen er selv uddannet lærer, og bogen kan ifølge ham bruges i undervisningen til at oplyse om monsterkul turen i Danmark eller arbejde med oprindelsesmyter. Der ligger også en pointe i, at sagnmonstrene ikke forsvandt med kristendommens indtog, eller man kan se på, hvordan man skaber uhygge og gys på skrift og på film.

Special Skills hjælper elever med en fremtid efter skolen

SPECIALPÆDAGOGIK Siden 2017 har arrangementet Spe cial Skills givet elever i spe cialundervisning indblik i de res muligheder for at uddanne sig efter folkeskolen. I en af opgaverne skal eleverne for eksempel få forskellige størrel ser brosten til at passe ned i en ramme. Og sådan består dagen af små øvelser og kon kurrencer, der giver eleverne indsigt i livet som cykelsmed eller arbejdet med landbrug og upcycling af møbler.

Underviser på Pindstrupsko len i Syddjurs Kommune Rikke Jakobsen ser store perspektiver.

”Mange af mine elever har brug for at få hænderne i tinge ne, og her får de en forståelse af, hvad for eksempel en bro lægger laver. Samtidig kan de sortere tilbud fra, fordi det ikke interesserer dem”, siger hun.

Elever ser på havmiljø i Roskilde Fjord

NATURFAG I to uger har en tidli gere minestryger ageret flydende klasseværelse på Roskilde Fjord. Sejladserne er en del af projektet Hovedet i Havet, der skal vække elevernes interesse for havmiljø. Underviserne er universitetsstu derende fra Aarhus Universitet, og forløbet fungerer ifølge lærer på sciencevalgholdet på Kloster marksskolen Ole Grevald som smagsprøve.

"Det handler om at se, hvad

science kan bruges til i praksis. At opleve nogle unge studeren de, eleverne kan spejle sig i, og som kan smitte med deres enga gement", siger han.

Minestrygeren er blot et ud af syv forløb i projektet. Men man skal være hurtig, for turene bliver revet væk, siger Ole Grevald.

folkeskolen.dk/ naturfag

Eksperter peger på matematikfagets udfordringer.
folkeskolen.dk/ Foto: Henrik Stanek Brøns
Folkeskolen 16 2022 35 Fra fagene
religion folkeskolen.dk/ specialpædagogik
Foto: takasuu/iStock
Foto: Asger Simonsen/Gyldendal Foto: Andreas
Riise Redigeret af mvh@folkeskolen.dk

Nogle lærere afviser 3-d-print og lasercuttere i håndværk og design, mens andre giver de nye teknologier forrang. 77 lærere tog på stævne for at blive klogere på, hvordan håndværk og teknologi beriger hinanden. Det blev til erkendelsen af, at faget fortsat har brug for tid, men også for at få tilført ny viden for ikke at lukke sig om sig selv.

NY

TEKNOLOGI

OG GAMLE HÅNDVÆRK MØDES

“Der er to modpoler blandt lærerne, når det gælder nye teknologier”, fortæller næstformand i Den faglige forening Håndværk og Design Wisti Pedersen.

“I den ene ende står lærere, som ikke mener, at vi skal tage mere ind, fordi vi i forvejen har alt for lidt tid til at lære børnene de klassiske håndværk. I den anden ende står lærere, som er så glade for de nye teknologier, at de fylder det hele. Derfor ville vi gerne undersøge, hvor det nye og det gamle mø des og kan berige hinanden”, forklarer Wisti Peder sen om det overordnede tema på foreningens som merstævne i det østjyske, hvor 77 lærere deltog.

Læreruddanner Peter Knøss er fuld af optimis me på fagets vegne:

“Det har været trist at følge faget, fra man indførte materiel design uden tilstrækkelig tid og samtidig lukkede diplomuddannelsen i sløjd. Men nu er der kæmpe medvind igen, for mennesker overalt vender tilbage til håndværkene. Folk kan se, at de har mistet noget”, siger Peter Knøss. pai@folkeskolen.dk

36
Håndværk og design
Lærer Henrik Pedersen har fået 50 minutter til at designe og skabe en lampe af genbrugsmaterialer i diodeworkshoppen.

Håndværk og design

FAGLIGE NETVÆRK

Underviseren Anders Rikard Jensen (i midten) gennemgår programmet Tinkercad. ”Alle kan være med. Uanset om du kan tegne eller ej, kan du designe i programmet, og med 3-d-print kan designet blive til et stempel, hvilket jo ville kræve et håndværksmæssigt niveau langt ud over folkeskolen, hvis eleverne selv skulle skære det. Og så kan de få det fysiske håndværk og fornemmelsen af materialerne, når de sidder med læderet”, siger han.

“Åh, det er nyt, det her!” Læreren, der udbryder ordene, har netop sat sig til rette foran sin computer i workshoppen læder og 3-d-print. Hun er i gang med at designe et logo i programmet Tinkercad. Bagefter 3-d-printes logoet og bruges som stempel på for eksempel en læderpung.

Et helt rum på stævnet var helliget nye teknologier, maskiner og makerspaces. Lærerne fik en kop, som de kunne få deres navn eller logo graveret på for at opleve graveringsmaskinen i funktion.

Vær med i fællesskabet for lærere, der underviser i håndværk og design, på folkeskolen.dk/håndværkogdesign
38

I planteworkshoppen har Susanne J. Gerlach, som til daglig underviser på Hasle Skole, fået en masse ideer til, hvordan plantefarvning skal ind i hendes undervisning. ”Vi skal ned i madkundskab og finde rødbedeskræller og løgskaller og tale om madspild, og hvordan et sæt tøj bliver til. Og i valgfaget, hvor de kan tænke metakognitivt, kan vi tale om kemiske processer, tekstilindustri, og hvordan nye og gamle teknikker påvirker klima og miljø og mennesker”.

“Det er supersmart og meget enklere for eleverne at arbejde med. Samtidig med at det kan gøres på grøn el, og den koster ikke mere end en 3-d-printer. Var jeg blevet præsenteret for den, da jeg var skoleleder, havde jeg købt den til smedeværkstedet med det samme”, fortæller Peter Knøss.

Peter Knøss underviser på workshoppen om grøn og sort smedning. Han viser lærerne en induktionsvarmer, som med sine 3,7 kW lynhurtigt og uden røg og hårdt arbejde kan varme et stykke jern op til samme forarbejdningstemperatur, som essen normalt bruger meget længere tid på.
Folkeskolen 16 2022 39

dansk,

Magisk,

Med dansk tale eller engelsk tale med danske

Håndværk og design

I broderiworkshoppen lærte deltagerne, hvordan de kan omdanne fotos til korsstingsmønstre via et computerprogram. Nogle lod sig friste af underviseren Broderistens "badass"-tilgang og broderede "fuck bagsiden" på forsiden. Det gamle smedearbejde har stadig fat i lærerne, som hamrede små skåle ud af moderne nummerplader med den 2.000 år gamle driveteknik. Kan hentes her: www.angelfilms.dk
Kontakt din lokale biograf for skolevisning.
40
gribende og unik viderefortælling af Anne Franks ikoniske vidnesbyrd. Velegnet til mellemtrin og udskoling En film af ARI FOLMAN SKOLEMATERIALE på
engelsk eller fransk.
undertekster

Meddelelsesbogen skal være mindre bureaukratisk

Et webinar afslører, at de nye meddelelsesbøger nogle steder viser sig at blive mere bureaukratiske og teksttunge end de elevplaner, som de skal afløse. Det var ikke planen.

I forordet til Børne- og Undervisningsmini steriets vejledning “Meddelelsesbog til dialog mellem elev, forældre og skole” hedder det, at skoler og kommuner skal hjælpes til at udvik le og anvende meddelelsesbogen som et nyt, mindre bureaukratisk værktøj.

Den 12. september afholdt DLF, Skoleleder foreningen og Skole & Forældre et webinar om meddelelsesbogen. Webinaret havde flere fine pointer. Det blev blandt andet fremhævet, at meddelelsesbogen skal anlægge et resur sesyn på eleverne, så de anerkendes for dét, de kan og gør. Det er en sympatisk og vigtig intention. Derudover fortælles det, at fokus punkterne godt kan være fælles for en klasse, hvilket i mine øjne er relevant og spændende, hvis fokus for eksempel er på at udvikle un dervisningsmiljøet eller fællesskabet.

Men det bekymrer mig, at de udvalgte eksempler på meddelelsesbøger er temmelig teksttunge. For en fiktiv elev, Jonas, hedder det blandt andet: Fokuspunkt for dansk: Du

har udviklet dig rigtig meget i læsning hen over det sidste halve år. Fokuspunkt: at øge din læsehastighed. Aftaler: X lægger en ugentlig træningsopgave ud til dig på gram matip.com. Jonas laver opgaven. Mor og far hjælper med at huske på det. X hjælper med at finde materialer til frilæsning. Jonas læser ti minutter om dagen.

Hertil kommer som et minimum fokuspunk ter for matematik og alsidig udvikling.

Eksemplet indeholder meget mere tekst, end nødvendigt er. Meddelelsesbogen skal være et afsæt for dialog. Den skal adressere det, som det pædagogiske personale finder væsentligt at have en dialog med elev og forældre om. Der er ikke krav om en statusbeskrivelse. Der er krav om få, væsentlige fokuspunkter, og de kan sagtens formuleres helt kort.

For dansk kunne det måske hedde: Fokus punkt for dansk: Læsning: status på udvikling og fremtidigt fokus.

I eksemplet har man givet sig i kast med

at nedskrive en slags handleplan: Hvem gør hvad for at opnå det ønskede mål? Det er ikke et krav. Af vejledningen fremgår det, at fokuspunkterne skal danne udgangspunkt for dialog mellem elev, forældre og skole om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover.

Det er altså tilstrækkeligt at tale om disse ting – helt oplagt ved en skole-hjem-samtale.

Det er ærgerligt, at webinaret lægger op til mere tekst og et mere fyldigt indhold i meddelelsesbogen, end kravene foreskriver. Der er altså al mulig grund til at nærlæse ministeriets vejledning og hele tiden have for øje, at det er et ufravigeligt krav, at medde lelsesbogen bliver mindre bureaukratisk end elevplanerne. Det læser jeg blandt andet som mindre teksttung.

- Forkortet af redaktionen
Folkeskolen 16 2022 41
Blogs

Kom ind i samtalen, og tag eleverne med

Mundtlig retorik i danskfaget

DANSK

Forfatter: Peter Fregerslev

249 kroner

263 sider

Samfundslitteratur

Hele anmeldelsen

folkeskolen.dk/4666266

Afsættet for Peter Fregerslevs bog “Mundtlig re torik i danskfaget” er både sympatisk og relevant: Eleverne skal have retoriske redskaber, så de kan blive aktive deltagere i demokratiet, for brugen af det mundtlige sprog i den demokratiske samtale kommer ikke af sig selv. Selv for det mundtlige sprog, som ellers virker så umiddelbart, når vi bruger det uformelt, er der spilleregler og kon ventioner, som eleverne skal beherske for at gøre

deres stemme gældende i mere formelle situati oner.

Hovedpointen er, at dansklæreren har en særlig opgave i at åbne dette felt, blandt andet fordi læ reren er rollemodel – også i de tilfælde, hvor der ikke undervises direkte i mundtligheden.

Summa summarum er der masser af gode kalo rier i bogen. For læreren, der allerede er i gang i skolen, kan især afsnittene om debat, diskussion og samtale i klassen inspirere til den svære opga ve at gøre klasserummet til et reelt dialogisk rum.

Idrætsdidaktik

– idrætsundervisning i grundskolen og gymnasiet

IDRÆT

Forfattere: Andreas Schiørring, Malene Kjær, Peter Jensen, Malene Schat-Eppers og Bjarke Andreasen 499 kroner

Forlag: Yubio

Hele anmeldelsen

folkeskolen.dk/4672090

Didaktisk kvalitet i idræt

Bogen vil og kan give masser af inspiration og ud viklingsmuligheder for den reflekterende idrætslæ rer, der gennem bogens mange afsnit kan få idræts faglige kompetencer, som giver masser af pejlinger på, hvordan man kan arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning.

Bogen vil gerne skabe en tydelig sammenhæng mellem undervisningen i folkeskolen og gymna

siet, og det skal være et væsentligt argument for dette materiale. Det vil give en samlet tænkning gennem elevernes 12-13 års idrætsundervisning og i sidste ende skabe et godt fundament for mas ser af bevægelsesglæde og bevægelsesudvikling hos eleverne i både grundskolen og gymnasiet.

“Idrætsdidaktik – idrætsundervisning i grund skolen og gymnasiet” anbefales varmt til alle, der underviser i idræt i folkeskolen og i gymnasiet.

Musikdidaktik

– Mellem fag og didaktik

MUSIK

Forfatter: Finn Holst

300 kroner

Fås også som e-bog for 240 kroner 169 sider

Serie: Lærerbiblioteket

Hans Reitzels Forlag

Hele anmeldelsen

folkeskolen.dk/4673206

Lille bog, stort indhold

Bogen handler om musikundervisningens hvad, hvordan og hvorfor. Hvert af de tre nøgleord har sit eget kapitel. Læseren kommer grundigt hele vejen rundt om fagets didaktik med didaktiske modeller, der understøtter teksten, og som man som underviser kan støtte sig til, når man plan lægger, udfører og evaluerer sin undervisning.

Trods sine kun 169 sider er det et stort værk, man sidder med i hånden. Man kommer ud i

alle afkroge af faget, og der er meget stof til eftertanke. Som musiklærer er det helt sikkert en god og meget brugbar bog. Men der er meget at tage ind.

Har man tiden til at fordybe sig, tænke og reflektere, og ønsker man at gentænke sin musik undervisning og sine tanker om faget, er bogen bestemt værd at læse. Den kan tages frem igen og igen. Og jeg vil vove at påstå, at den kan blive ved med at give stof til eftertanke og til arbejdet i klassen.

О ANMELDT AF LARS STUBBE ARNDAL ANMELDT AF JENS GIEHM MIKKELSEN ANMELDT AF ANNE SKOVMARK
42
Anmeldelser

Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder

MATEMATIK, TALBLINDHED

Forfattere: Adrian Rau Bull, Helle Hillebrandt og Trine Trentemøller

245 kroner

140 sider

Serie: Lyst og læring

Akademisk Forlag

Alle taler om talblindhed. Hvem gør noget ved den?

Dyskalkuli, også kaldet talblindhed, omfatter vanskeligheder ved at auto matisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske fær digheder. I bogens første halvdel foldes denne forståelse ud i en række punkter, som man kan være opmærksom på allerede ved kontakten til førskolebørn. Desuden opstilles der indikationer på dyskalkuli, som kunne lede frem til en skolestartsundersøgelse af, om barnet faktisk er udfordret af specifikke neuro logiske udviklingsforstyrrelser.

Bliver denne nye udgivelse oversolgt på sin titel? I mine øjne når bogen al drig helt i bund, i det mindste ikke med formidlingen af det konkrete indhold, som en længerevarende indsats for dyskalkuliramte elever må kræve.

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4673474

Fjernvarmeskolen

GEOGRAFI, BIOLOGI, FYSIK/KEMI

Forfattere: Kaare Øster og Troels

Gollander

Gratis

Fjernvarmens Informationsfond

Fjernvarme

– en varm kartoffel i en kold tid

“Fjernvarmeskolen” indeholder un dervisningsforløb til 4.-6. og til 7.-9. klassetrin. Anmeldelsen her har fokus på forløbet til 7.-9. klassetrin, som er redesignet med nyt og opdateret indhold, så det fremtræder lettilgæn geligt med overskuelige tekster, som er lette at navigere i. Hvert nedslag er suppleret med en række vedkom mende illustrationer, animationer og videolink. Forløbet er designet til 12 lektioner med fokus på teknologi, miljø og CO2-udledning, energifor syning i andre lande og fremtidens energiforsyning.

Jeg kan varmt anbefale at afsætte tid til “Fjernvarmeskolen”. Alt efter fagligt fokus kan forløbet stå alene, eller man kan benytte det som ud gangspunkt for et fællesfagligt forløb om fremtidens energiforsyning.

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4673351

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70 Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring. alfatravel.dk Oplev London 4 nætter, flyrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 1.898 Folkeskolen_NY_2022_London_nummer 16.indd 1 09-09-2022 10:02:07 fra kr. 978,fra kr. 2.148,fra kr. 1.658,Folkeskolen 16 2022 43
44 Folkeskolen.dk - lige ved hånden Få hurtig adgang til seneste nyt fra folkeskolen.dk og dine faglige netværk direkte fra din startskærm på telefonen. Android-telefoner (fx Samsung og Huawei): Find folkeskolen.dk i Chromebrowseren, klik på de tre prikker øverst til højre og vælg ’føj til startskærm’. iPhone: Find folkeskolen.dk i Safaribrowseren, klik på share/firkanten med pil opad og vælg ’føj til hjemmeskærm’.

Ny podcast om undervisning ude i virkeligheden

I en ny podcastserie følger værterne forskellige projekter, hvor undervisningen foregår uden for klasselokalet. Et afsnit handler om Dragør Kommunes store udeskoleprojekt. Et andet foregår i samar bejde med forskere fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som fortæller om planternes egenskaber, kommunikation og overlevelse og besøger skolehaver, hvor en erfaren

skolehavelærer også øser af sin viden. Til efteråret kommer det til at handle om udeskole i historiefaget, hvor Nationalmu seets direktør, Rane Willerslev, og historiker Asser Amdisen kommer på besøg på Dragør Skole.

Find podcasten Det store klasselokale, hvor du normalt hører podcasts

Digital pænt – i videokonkurrence

Et undervisningsmateriale for 4.-6.-klasser sætter fokus på digital trivsel på en ny og interaktiv måde. Materialet er udviklet og

testet i samarbejde med lærere og elever og viser scenarier, hvor eleverne kan øve sig i, hvordan man taler til hinanden. Telenor, der står bag, inviterer elever, der har arbejdet med materialet, til at deltage i en konkurren ce. Eleverne skal lave en kort video på maksimum to minutter om de ting, de finder vigtige for, at børn kan føle sig trygge på digitale medier. De kan vinde en oplevelse for hele klassen.

Materialet og tilmelding til konkurrencen kan findes på telenor.dk under #digitalpænt

Gode ideer til at styrke cykling i undervisningen

Færre og færre børn cykler til skole og børnehave. Men et nyt inspirati onskatalog fra Alle Børn Cykler Alliancen og Cyklistforbundet er klar med konkrete værktøjer til at bruge cyklen i skolen og få flere børn til at cykle. Kataloget indeholder tre guider til lærere, ledelse og skolebe styrelser og to guider til, hvordan man bedst involverer forældre og elever. Nogle af de konkrete råd til lærerne er: ”Du kan for eksempel sætte fokus på cykeltræning, flytte dansk- og matematikundervisningen op på cyklen og bruge cyklen, når klassen skal på tur i nærområdet”.

Kataloget findes på alleboerncykleralliancen.dk/ inspirationskatalog

Folkeskolen 16 2022 45
Spot
Ved Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk Et netværk for hvert fag – også dit På er der 23 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Find og tilmeld dig dit netværk på folkeskolen.dk/fag

Jobannoncer

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84037361

Sankt Ansgars Skole, 2200 København N

Sankt Ansgars Skole søger ny empatisk og visionær skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 10. okt. 2022

• Ansøgningsfristen er den 31. okt. 2022 Kvik-nr. 84037366

Helsingør Kommune, 3060 Espergærde Ny afdelingsleder til specialskolen Team V

• Ansøgningsfristen er den 10. okt. 2022 Kvik-nr. 84046896

Tre Falke Skolen, 2000 Frederiksberg Souschef på Tre Falke Skolen, Frederiksberg Kommunes overbygningsskole

Kvik-nr. 83988512

Østhimmerlands Ungdomsskole, 9574 Bælum

Forstander på ØU

• Ansøgningsfristen er den 02. okt. 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022 Kvik-nr. 83999210

Fenskær Efterskole, 7620 Lemvig

Fenskær Efterskole søger ny forstander

• Ansøgningsfristen er den 29. sep. 2022 Kvik-nr. 83970624

Gasværksvejens Skole, 1656 København V Tysklærer til udskolingen på Gasværksvejens Skole

• Ansøgningsfristen er den 29. sep. 2022 Kvik-nr. 83977064

Gasværksvejens Skole, 1656 København V Fysiklærer til udskolingen på Gasværksvejens Skole

• Ansøgningsfristen er den 03. okt. 2022 Kvik-nr. 84033704

Kvik-nr. 84047750

Langagerskolen, 8260 Viby J

Langagerskolen i Aarhus Kommune søger en fagligt stærk og nærværende pædagogisk leder

Kvik-nr. 84006080

VIA University College, CFU, 8000 Aarhus C

VIA søger 2 pædagogiske konsulenter til det naturfaglige og it-didaktiske område

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2022

Folkeskolen, 1208 København K

Ansvarshavende chefredaktør/direktør til Fagbladet Folkeskolen ApS

• Ansøgningsfristen er den 05. okt. 2022

Kvik-nr. 83940510

Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund

Viceskoleleder og pædagogisk leder til Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup søges

• Ansøgningsfristen er den 07. okt. 2022

Frederiksberg Privatskole, 2610 Rødovre Lærer til overbygningsskole

• Ansøgningsfristen er den 05. okt. 2022 Kvik-nr. 83998557

• Ansøgningsfristen er den 13. okt. 2022 Kvik-nr. 84005931

Børne U.N.I, 1665 København V Børne U.N.I søger to lærere til vores overbygning pr. 1. december 2022

Kvik-nr. 84014453

Egedal Kommune, Distriktsskolen Ølstykke, 3650 Ølstykke

Lærer med sort bælte i udskolingsfag søges!

• Ansøgningsfristen er den 30. sep. 2022

Kvik-nr. 84010384

Tølløse Slots Efterskole, 4340 Tølløse Tølløse Slots Efterskole – musik- og fællessangslærer

• Ansøgningsfristen er den 12. okt. 2022

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB
46 Lærerjob.dk
fra
SJÆLLAND & ØER JYLLAND

Kvik-nr. 84033706

Gribskov Efterskole, 3210 Vejby Efterskolelærer

• Ansøgningsfristen er den 05. okt. 2022

Kvik-nr. 84046931

Hjerneskadecenter Virum, 2830 Virum

Speciallærer/skolekonsulent til specialiseret, tværfaglig rehabilitering af børn og unge

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

10. Klasseskolen Hillerød, 3400 Hillerød

• Ansøgningsfristen er den 30. sep. 2022 Kvik-nr. 84045993

Lærer til Ukraine-klasse på 10. klasseskolen

• Ansøgningsfristen er den 06. okt. 2022 Kvik-nr. 84003287

PPC – Guldborgsund Kommune, 4800 Nykøbing F

Specialpædagogisk konsulent til Psykologisk Pædagogisk Center (PPC)

Kvik-nr. 84047733

Skramloteket, 2300 København S

• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022 Kvik-nr. 84050729

Det naturtekniske værksted Skramloteket søger naturfagslærer

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk

Læringsvejleder til Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Folkeskolen 16 2022 47
Få friske morgennyheder Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet. Tilmeld dig på:

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

48 Rubrikannoncer Lærerjob.dk
Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest • Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk DEADLINES FOR ANNONCER 2022 Udgivelse:Nummer: Deadline forretningsannonce Deadline stillingsrubrikannonce Blad nr. 17 Blad nr. 18 Blad nr. 19 27. september 11. oktober 25. oktober 13. oktober 27. oktober 10. november 04. oktober 18. oktober 01. november Næste nummer af udkommer torsdag den 13. oktober Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk Vi er eksperter i skolerejser! www.eurotourist.dk 98 12 70 22 Ring på

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade

onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskole.dk

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

Marina Veis Høi mvh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Anmeldelser

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Annoncesalg

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Folkeskolen 16 2022 49 138.000 LÆSERE
Udebliver
Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K
Forsidefoto: Jonas Pryner Andersen SIDE 18 Mørklagt politisag: Nu står leder frem Tidlig læseindsats løfter de små eleverNR1609 2022 Ny læreruddannelse:Professionsprøve skal klar til virkeligheden. SIDE 12 WWW.LP
10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag,
Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL. Lærerstuderendes Landskreds Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004

Vi skal spare på energien:

Sådan kan netop dine fag bidrage

Håndværk og design Strik, for himlens skyld, strik!

Natur/teknologi

Varm skolens klasseværelser op til maksimum 19 grader. Hvis det virkelig skal batte, bør det være 19 grader på Fahrenheit-skalaen.

Idræt

Sjældent har de haft en bedre sag, de elever, der ikke vil i bad efter en Coopertest.

Kristendomskundskab

Så døde dén debat: Når kulden først sætter ind, kommer alle til at bære tørklæde.

Historie og samfundsfag

Håb på, at en af Dan Jørgensens helt løsgående varmechecks af en eller anden grund havner på din skole.

Matematik

Det giver en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være talblind, når undervisningen foregår i komplet bælgmørke.

Musik og billedkunst

Som en kulturminister sagde ved en anden lejlighed for nylig: Vi befinder os i en krisesituation, det vil være upassende at tale om kunst og kultur lige nu.

Madkundskab

Opbyg i skolens kælder et lager af dåsemad, tørvarer, hygiejneartikler og 20-liters dunke med vand. Dét er hjemkundskab til tiden.

Biologi

Hamstring. Hamstring er afledt af hamster. Gnavere, der gemmer forråd i kinderne. Cool.

Geografi

Her bør du opmuntre dine elever ved at minde om, at energikrisen i det mindste rammer langt hårdere i en række fattige lande.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren
USKOLET
USKOLET

Team V på Grydemoseskolen

Team V er Helsingør Kommunes specialskole/SFO/klub (helhedstilbud) for elever med vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne er moderat til svært udviklingshæmmede med vidtgående såvel fysiske som psykiske handicaps, samt udviklingshæmmede elever med autismespektrum- forstyrrelser.

Skolen er opdelt i 3 afdelinger: En afdeling for elever med middelsvær udviklingshæmning (A-grupper), en afdeling for elever med autisme (ASF-grupper) og en afdeling for elever med multible funktionsnedsættelser (F-grupper).

Team V er beliggende som en afgrænset og selvstændig del af Grydemoseskolen i Espergærde.

I Team V er der aktuelt 73 elever fra 6-18 år.

Ledelsen i Team V

Du vil komme til at indgå i ledelsesteam med daglig pædagogisk leder Kirsten Barnkob og afdelingsleder for SFO Henriette Kuhlman.

Afdelingslederens profil

Med udgangspunkt i Helsingør Kommunes politikker, værdier og strategier er det tanken, at du som afdelingsleder varetager den daglige pædagogiske, didaktiske og personalemæssige ledelse af udvalgte grupper af elever i Team V. Du har en solid pædagogisk/faglig ballast og gerne erfaring inden for arbejdet med udviklingshæmmede elever. Du skal som afdelingsleder være med til at sikre en høj kvalitet i vores helhedstilbud.

Vi forventer derudover, du har følgende kompetencer:

• En relevant lederuddannelse eller interesse i at påbegynde en sådan,

• At du har erfaring med personale- og pædagogisk ledelse og kan varetage administrative opgaver sammen med det øvrige ledelsesteam.

• Er god til at skabe positive relationer.

• Er god til at involvere personalet i afdelingens udvikling.

• Er ambitiøs på elevernes vegne.

• Lægger vægt på at vedligeholde og udbygge et godt arbejdsmiljø

Derudover lægger vi vægt på følgende personlige egenskaber:

• Du har en anerkendende og lyttende ledelsesstil, hvor samarbejde og dialog er nøgleord.

• Du har stærke kommunikative kompetencer, både i skrift og tale.

• Du har god fornemmelse for, hvornår der skal medinddrages, lyttes, udfordres, delegeres og følges op.

• Du er robust og tillidsvækkende med et energiniveau og en arbejdsglæde, der smitter.

Ansættelsesproces og ansættelsesvilkår

Din ansøgning med relevante uddannelsesbeviser til stillingen skal være os i hænde senest den 31.oktober 2022.

Vi holder samtale den 9. & 11.november 2022.

Stillingen besættes på vilkår efter LC´s lederoverenskomst inden for undervisningsområdet. Ønsker du at høre nærmere om stillingen og evt. besøge skolen, kan du kontakte Daglig Pædagogisk Leder Kirsten Barnkob på tlf. 23447873, og du kan besøge vores hjemmesiden www.espergaerde-skole.aula.dk/

Helsingør Kommune søger en afdelingsleder til Grydemoseskolen Team V med tiltrædelse den 1.12.22 eller snarest muligt derefter.

De vilde

de milde

I Odense Skolefoto stiller vi skarpt på karaktertræk i årets portrætter. Derfor tør eleven lege med og vise sin særegne karakter frem på bedste vis.

Som de eneste i Danmark bruger vi greenscreen-teknologien centralt i vores fotografiske opstilling, så personligheden får plads.

Når vi løbende opdaterer det farveregister, der skal danne baggrund for årets skoleportrætter, slår vi ørerne ud og lytter til trendeksperternes råd og indsigt - så kan vi nemlig altid tilbyde et udvalg af baggrunde, der er tidssvarende.

Slut med sedler, der aldrig når hjem fra skole

Alle forældre kender situationen med krøllede sedler i bunden af tasken - eller som aldrig når hjem fra skolen. Det har vi heldigvis en nem løsning på.

I Odense Skolefoto finder tilmeldingen til årets skolefotografering også sted digitalt via Aula - ganske enkelt i få, nemme trin. Vi sørger for at give besked i indbakken, når der nyt om billeder eller bestilling.

Vi syr aftalen efter jeres mål

Skoler er forskellige, så vores tilbud kommer i flere størrelser. Kontakt os på 64 89 13 45 eller info@odenseskolefoto.dk

Så finder vi den løsning, der passer jer.

og
SK LEFOTO ODENSE
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.