Nu læser alle i 0. klasse

FOTO Hung Tien Vu

ORD Pernille Aisinger

Stationsundervisning giver pædagog Sara Potter (til venstre) og børnehaveklasseleder Helle Jørgensen mulighed for at spørge og høre alle børn i hver time. “Jeg har været på kursus i stationsundervisning! Det lød fedt! Er du med”. Sådan lød det fra børnehaveklasseleder Helle Jørgensen, da hun sidste år kom hjem til sin pædagogkollega Sara Potter.

En storstilet treårig læseindsats i Odense betyder, at alle kommunens indskolingslærere, læsevejledere og børnehaveklasseledere får en fælles forståelse for det balancerede læsesyn. Men hvert team og hver skole har valgt deres egen vej til at arbejde med læsning. På Spurvelundskolen har Helle Jørgensen og Sara Potter kørt stationsundervisning med deres 0. klasse to dobbeltlektioner om ugen hele året, og de er ikke i tvivl om, at det har haft god effekt.

“Jeg har ikke prøvet at have 100 procent læsere i børnehaveklassen før. Alle kan læse en bog nu. Der var et stort spænd, da de startede, og det er der stadig, for alle har flyttet sig markant”, fortæller Helle Jørgensen. Hun er oprindeligt pædagog, siden børnehaveklasseleder, og nu er hun også i gang med at tage meritlæreruddannelsen.

På det fælles kursus fik hun ny viden om skrivningens betydning for læsningen og om et balanceret læsesyn, hvor man både fokuserer på tekstens betydning og den lydlige side af læsningen. Oveni fik hun et kursus om stationsundervisning, hvor eleverne arbejder i små grupper og skifter mellem forskellige stationer i klassen.

ALLE BØRN OPLEVER, AT DE LYKKES

I 0.b er eleverne inddelt i pingviner, løver, ørne og giraffer, efter hvilket niveau de er på. Helle Jørgensen og Sara Potter starter med at bruge sprogvurderingerne fra børnehaven og flytter løbende børnene rundt mellem grupperne, efter hvor hurtigt de rykker, så børnene hele tiden

Odense Kommune har sat fokus på læsning i indskolingen i et fireårigt udviklingsprojekt.

oplever, at de er på samme niveau som dem, de er sammen med.

Tilgangen til børnene er konstant anerkendende, og de to undervisere sidder ved hver sin station og oplever børnene, efterhånden som de roterer.

“På den måde ser vi alle børn i hver time. Der er aldrig børn, der ikke bliver set eller spurgt eller hørt. Samtidig oplever alle børnene, at de lykkes, fordi de er på deres eget niveau, og vi kan hele tiden følge med i, hvad de synes er svært”, forklarer Sara Potter.

Materialerne samler makkerparret ind løbende, og de kører med det samme forløb i 14 dage ad gangen, for når man først har spottet, hvor stort spændet er, giver det ikke mening at bede eleverne læse i den samme bog.

“Selvfølgelig tager det noget tid at finde materialer, særligt i starten, men vi kan jo genbruge de sæt, vi laver. Vi har brugt nogle af bøgerne fra Guided Reading (læsemetode med gruppeinddeling, redaktionen), men her blander vi læsning, skrivning, opgaveløsning og spil i stationerne. Det giver også variation for eleverne. Og hvis der er en aktivitet, man ikke har så meget lyst til, så varer den kun 11 minutter”, siger Helle Jørgensen.

VIGTIGT SAMARBEJDE MED BØRNEHAVEN

Det er nu ikke ulyst, eleverne giver udtryk for. Når Helle Jørgensen og Sara Potter har evalueret deres undervisning ved hjælp af evalueringsblomsten, har alle elever bedst kunnet lide stationsundervisningen. Det handler både om variationen og om, at eleverne hele tiden oplever succes, fordi de er sammen med kammerater på eget niveau, mener de to undervisere.

“Det er også vigtigt, at de har medansvar. Vi spørger dem, hvad de har lyst til at skrive om. Når de så nævner prinsesser, så tager vi fat i det. På den måde er de også helt anderledes motiverede for læsningen”, fortæller Sara Potter.

Samarbejdet med børnehaven, som ligger på samme matrikel som skolen, er også en styrke, mener de to. De er allerede i gang med at samarbejde med forårsskolefritidsordningsbørnene, og børnehavebørnene kommer løbende på besøg.

“Kæmpe ros til læseindsatsen i kommunen. Det var virkelig fedt at høre alle teorierne kogt sammen, så jeg kunne tage dem med tilbage og få egne ideer. Og det, at vi alle sammen får den samme viden, betyder meget for samarbejdet”, siger Helle Jørgensen.

pai@folkeskolen.dk

I december kan elever i 1.-3. klasse opleve julemagien på Det Kgl. Bibliotek. I bibliotekets arkiver gemmes fascinerende gamle breve, legetøjskataloger og julehistorier. Dem skal vi sammen undersøge for at blive klogere på, hvad børn ønskede sig til jul i gamle dage.

Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk

Eksperter peger på matematikfagets udfordringer.

MATEMATIK Der er alt for stor faglig spredning i matematik i folkeskolen. Eleverne mangler motivation til faget, og læreplanerne er ikke gode nok til at hjælpe lærerne med at prioritere, hvad de skal undervise i.

Sådan lyder tre ud af otte udfordringer for matematikundervisningen i en ny rapport, ”Fælles udvikling for matematik”, som er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af lærere og undervisere fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne, professionshøjskolerne og universiteterne.

Selv om det ikke har været en del af ekspertgruppens opgave, peger gruppen indledningsvis på, at lærernes arbejdsvilkår har gjort det sværere at lave god matematikundervisning.

Ekspertgruppen påpeger desuden, at elevernes forståelse for tal og algebra er en af de helt store problemer for matematikfaget, og at flere elever har lav selvtillid i matematik, som kan betyde, ”at nogle elever deltager mindre i matematikundervisningen, idet de ikke tror på, at det nytter noget”.

Som en del af løsningerne anbefaler ekspertgruppen blandt andet at gøre den mundtlige prøve i matematik obligatorisk, at der nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på specialundervisning i matematik, og at der bør sættes gang i en særlig tal- og algebraindsats på tværs af hele uddannelsessystemet.

folkeskolen.dk/ matematik

RELIGION Om lidt er det halloween, og der er faktisk masser af uhyggelige sagnmonstre i Danmark, lyder det fra gyserforfatter Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med bogen og tv-serien ”Felix og Åmanden”.

Historien handler om 12-årige Felix, der finder en hemmelig kælder med genstande relateret til danske sagnmonstre. Kenneth Bøgh Andersen er selv uddannet lærer, og bogen kan ifølge ham bruges i undervisningen til at oplyse om monsterkulturen i Danmark eller arbejde med oprindelsesmyter. Der ligger også en pointe i, at sagnmonstrene ikke forsvandt med kristendommens indtog, eller man kan se på, hvordan man skaber uhygge og gys på skrift og på film.

Foto: Asger Simonsen/Gyldendal folkeskolen.dk/ religion

SPECIALPÆDAGOGIK Siden 2017 har arrangementet Special Skills givet elever i specialundervisning indblik i deres muligheder for at uddanne sig efter folkeskolen. I en af opgaverne skal eleverne for eksempel få forskellige størrelser brosten til at passe ned i en ramme. Og sådan består dagen af små øvelser og konkurrencer, der giver eleverne indsigt i livet som cykelsmed eller arbejdet med landbrug og upcycling af møbler.

Underviser på Pindstrupskolen i Syddjurs Kommune Rikke Jakobsen ser store perspektiver. ”Mange af mine elever har brug for at få hænderne i tingene, og her får de en forståelse af, hvad for eksempel en brolægger laver. Samtidig kan de sortere tilbud fra, fordi det ikke interesserer dem”, siger hun.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

NATURFAG I to uger har en tidligere minestryger ageret flydende klasseværelse på Roskilde Fjord. Sejladserne er en del af projektet Hovedet i Havet, der skal vække elevernes interesse for havmiljø. Underviserne er universitetsstuderende fra Aarhus Universitet, og forløbet fungerer ifølge lærer på sciencevalgholdet på Klostermarksskolen Ole Grevald som smagsprøve. "Det handler om at se, hvad science kan bruges til i praksis. At opleve nogle unge studerende, eleverne kan spejle sig i, og som kan smitte med deres engagement", siger han.

Minestrygeren er blot et ud af syv forløb i projektet. Men man skal være hurtig, for turene bliver revet væk, siger Ole Grevald.

folkeskolen.dk/ naturfag