Folkeskolen nr. 01, 2025

Folkeskolen 1·2025

Tema

Hvorfor lærer skolen ikke eleverne at lytte?

Guide til billig og pædagogisk indretning

I onlineskolen hjælper Tina de usynlige elever

Gratis forløb

Digital dannelse i danskfaget Det er ulovligt at stjæle i butikker – det ved dine elever uden tvivl allerede. Men har de også styr på, hvornår man er en tyv online?

Mere end nogensinde er det afgørende, at alle ved, at kreativt indhold er skabt af mennesker med rettigheder, der skal respekteres. Det er en forudsætning for, at de kan blive ved med at skabe nyt indhold til glæde for os alle.

I undervisningsforløbet Dit og mit på nettet skal eleverne gennem danskfaglige greb blive klogere på, hvordan vi navigerer i det hav af fristelser, som vi alle møder på nettet. Forløbet giver eleverne et sprog for, viden om og handlemuligheder til at kunne træffe sunde, sikre og lovlige valg i fremtiden.

Forløbet er gratis og ligger på Gyldendals udskolingsportal, dansk.gyldendal.dk.

Indhold

Folke skolen

1·2025

6 Kort nyt 8 Explainer

side 26

Inspiration 10 Reportage:

Børn, robotter og billedkunst 18 Anbefalinger

til matematik 20 Guide: Indret med

jeres pædagogiske visioner

Lytning er en kompetence, som skolen bør udvikle hos eleverne, viser ph.d.-afhandling.

25 Fra fagene

Fordybelse 26 Tema: Onlineskole 40 Dansk pædagogik

i Ghana 48 Forskning:

Lytteadfærd 54 Anmeldelser

Tema Job 56 Kender du jobbet?

58 Ledige stillinger

Nu skal folkeskolerne gøre de private onlineskoler kunsten efter. Tina Schou har prøvet begge arbejdspladser.

Debat 61 DLF mener 62 Forstå vores reform-

vrede 64 Kronik:

Retskrivningsprøven er blevet ringere 66 Leder

side 10

På Søndermarkskolen finder håndværk og design, billedkunst og robotteknologi sammen i et valgfag.

side 48

3

4

side 18

Anbefalinger Matematik

Selv en garvet matematiklærer kan blive begejstret for en ny taskebog. Folkeskolens faglige rådgiver Lis Zacho anbefaler denne måned en ny udgivelse om, hvordan man knytter matematikundervisningen til hverdagen, så man undgår, at faget bliver kedeligt og uvedkommende for eleverne.

side 48

Kender du jobbet?

Forskning

Grundtvig og gode kolleger var en del af motivationen bag Yasser Khalil Alshafais beslutning om at tage en ny uddannelse. Med sig i bagagen havde han i forvejen en universitetsgrad fra sit hjemland. Den viden deler han ud af i sin nye karriere. Hvad beskæftiger Yasser Khalil Alshafai sig med?

Sådan lærer elever at lytte Ph.d. og lektor Lene Illum mener, at skolen skal gøre meget mere for at understøtte børnenes lytteadfærd, og at lærerne kan undervise i lytning som en læringsstrategi.

side 56

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Folkeskolen siden 1883

Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

@folkeskolendk

VA

N E M Æ R KE

T

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

S

Cvr-nr: 36968559

Tryksag 5041 0004

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

5

Har du hørt at loyale medlemmer Fedt, fedt, fedt, får rabat? endnu en grund til at blive sammen.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er fornuftigt at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab GA262_01_1124

50.000.00

6

50 millioner kroner.

Lidt over dette beløb brugte de aarhusianske folkeskoler i 2023 på vikarer. Det svarer til cirka 91 fuldtidsstillinger og er en stigning på 43 procent sammenlignet med for ti år siden.

Af de godt 50 millioner kroner gik lidt over 30 millioner af pengene til ikkeuddannede vikarer.

Foto: Privatfoto, Henrik Stanek, Kristian Brasen, Villads Kirk Thomsen, Pernille Aisinger

Kort nyt

Så skete det: Fra bindende til vejledende mål Ved årsskiftet overgik de 866 færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål for alle folkeskolens fag og emner fra at være bindende til nu at være vejledende. Det er en del af den seneste folkeskoleaftale, Folkeskolens kvalitetsprogram, hvor Fælles Mål på sigt helt vil blive udskiftet med nye fagplaner (se side 8). ”Vi er ved at sortere godt og grundigt ud i de mange regler, der er i folkeskolen. Og det er jeg glad for”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) og fortsætter: ”Med de her lempelser får lærerne mulighed for selv at vurdere, hvordan undervisningen bliver bedst mulig. Det giver mere frihed til at tilpasse læringen til den enkelte klasses behov”.

Sammenhold trods kaos Folkeskolen har fået aktindsigt i en kortlægning af arbejdsmiljøet på Blågård Skole, som Københavns Kommune har fået foretaget i en sag, hvor lærernes tidligere tillidsrepræsentant og ledelsen er blevet undersøgt for beskyldninger om krænkende handlinger I rapporten angiver knap en tredjedel af lærerne, at de ”i meget lav grad” trygt kan give udtryk for deres holdninger over for ledelsen, hvoraf to stadig er fritaget fra tjeneste. Og 57 procent svarer, at der en meget lav grad af tillid mellem medarbejderne og ledelsen. ”Det billede kan jeg godt genkende", siger lærer Rikke Johansen og fortsætter: "Det er en sag, der har fyldt rigtigt meget, og som vi har talt meget om, så oplevelsen af den kommer selvfølgelig også til at afspejle sig i tallene. Men der er ingen tvivl om, at der har været kæmpestore arbejdsmiljømæssige problemer, som har været undertrykt længe”.

Sagen har dog også ført til et tæt sammenhold blandt lærerne, fortæller hun: ”Vi har været gode til at mødes i vores faglige klub og til at gå ud at drikke en øl eller sodavand efter arbejde, når vi skulle vende nogle ting".

Pensionspenge lindrede løntab under sygdom Knap et år henne i sin sygemelding fandt folkeskolelærer Nete Johannsen tilfældigt ud af, at hendes pension hos Lærernes Pension gav ret til midlertidig pension, når man er sygemeldt uden løn. ”Samme dag gik jeg ind på hjemmesiden og fandt ansøgningsblanketten. En uge efter havde de godkendt min ansøgning om midlertidig pension”, fortæller 55-årige Nete Johannsen, der i 15 år var lærer i modtagelsesklassen på Dalumskolen i Odense.

Pengene var afgørende for, at hun kunne beholde sit hus, men også i forhold til generel økonomisk tryghed og stabilitet, fortæller Nete Johannsen, som i dag er raskmeldt.

Som folkeskolelærer er ens pension i Lærernes Pension tredelt. En stor del går til aldersopsparing, derudover er man forsikret i tilfælde af både sygdom og død.

7

To lærere, der begge havde fået alvorlige hjernerystelser efter fald på henholdsvis en skøjtebane og i forbindelse med et boldspil med elever, har hver fået tilkendt godtgørelse på knap 400.000 kroner fra deres tidligere arbejdsgivere.

Lærerne blev fyret på grund af langvarigt sygefravær. Men nu har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at lærerne skal godtgøres, fordi de vurderes at være handicappede i lovens forstand og dermed har krav på, at arbejdsgiveren træffer ”hensigtsmæssige foranstaltninger”, så der er adgang til at udføre sit job. ”Det er en trist baggrund at vinde en sag på”, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening. Foreningen har ført sagerne for medlemmerne.

Vi er et folk – ikke nogle små dukker, som kan sælges.

Jeg er egentlig fornærmet over det. Derfor er det også meget svært at forklare mine elever om det på en neutral måde.

Rose Sørensen, lærer på Østgrønlands største skole Tasiilami Alivarpi, om den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

NEDTUR

Ulykker på job udløste erstatning

OPTUR

Redigeret af Mette Schmidt

Da de ukrainske flygtningebørn kom til Danmark for tre år siden, var der god støtte. I sommer lukkede kassen dog i, da eleverne skulle ud i almenklasser. Men da mange af lærer i dansk som andetsprog Kirsten Johannesens elever stadig havde brug for støtte, tog hun og hendes skoleleder kampen op for at skaffe nye støttemidler hos kommunen.

Og det lykkedes at sikre støtte til seks elever skoleåret ud.

”Det er menneskeligt set ulykkeligt og samtidig utrolig dyrt for samfundet”. Lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, håber stadig, at regeringen vil ændre sine planer om at nedlægge 10. klasse i kommunalt regi.

Også partierne Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har udtrykt enten direkte modstand eller bekymring over at lukke de kommunale 10.-klasser i 2030.

8

Explainer

Hvad bliver det til med de nye fagplaner?

Skabelonen til de kommende fagplaner er klar. Nu skal 21 faggrupper udfylde planerne, og så skal de testes af lærere ude i virkeligheden.

Først i 2027 er de klar.

Hvordan vil fagplanerne ændre undervisningen?

1

I forhold til i dag skal planerne være markant kortere og skrives i et pædagogisk sprog, som skal tale mere direkte til lærerne. Det helt store skifte bliver, at der for første gang siden Pisa-chokket i starten af 00’erne nu skal mindre fokus på, hvad eleverne skal lære, og mere på, hvad det er for en undervisning, de skal have.

Planerne skal derfor udpege det vigtigste indhold i hvert fag, som kommer til at hedde fagets kernestof, bestående af tre-seks indholdsområder. Områderne er meget bredt defineret, så der også kan være tale om undervisningsformer og ikke kun fagligt stof. Kernestoffet skal desuden fylde så lidt, at der bliver tid til mere fordybelse, og til at lærerne kan lave en undervisning efter elevernes interesser.

Bliver der færre mål?

2

Den klare anbefaling fra ekspertgruppen bag skabelonen til de nye fagplaner er færre mål.

Faktisk markant færre, og det bliver også et farvel til den udskældte mål-matrix.

Der bliver ikke tale om, at de 21 faggrupper, som nu skal formulere indholdet i de nye planer, skal i gang med et kæmpe sorteringsarbejde, for der skal formuleres helt nye, bredere og mere retningsgivende mål end i dag.

Anbefalingen lyder, at antallet af mål selv i de største fag maksimalt må løbe op i 36 mål i løbet af et helt skoleliv – og gerne færre. Der gøres også op med, at målene udarbejdes efter en "trappe"-tænkning, hvor de tydeligt bygger oven på hinanden.

Ord: Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

Foto: skynesher/iStock, privatfoto, SolStock

Hvornår skal fagplanerne tages i brug?

3

De nye fagplaner skal være klar til skolestart sommeren 2027.

Den dato kan synes langt væk, men sådan bliver det ikke for gruppen af eksperter og lærere, der skal skrive fagplanerne. De skal bruge det næste halve år på at blive klar med et råudkast, som så kan testes af på et indtil videre ukendt antal skoler. Her vil man så have ét til halvandet år til at arbejde med planerne og melde tilbage, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, inden grupperne skal bruge det sidste halve år på at færdigskrive dem.

Håbet er, at afprøvningen kan udvides markant. Men det vil kræve, at det lykkes at overbevise en række fonde om at skyde penge i afprøvningen af planerne.

9

SENIORKURSER 2025 FOR FORENINGENS PENSIONISTER OG EFTERLØNSMODTAGERE (FRAKTION 4)

Danmarks Lærerforening afholder fire kurser for foreningens pensionister og efterlønsmodtagere.

Datoer 2025 21. - 23. maj 2025 Sinatur Gl. Avernæs, Sydfyn

Du bliver orienteret om og har mulighed

Tema: Film og filmmusik

for at debattere aktuelle foreningspolitiske spørgsmål samt

26. - 28. maj 2025

fraktions 4's arbejde i foreningen.

Sinatur Frederikdal, Lyngby Tema: Politik og

Der blive lagt vægt på kulturelle

Christiansborg

aktiviteter samt socialt samvær.

02. - 04 juni 2025

Kurserne afholdes på vores smukt

Sinatur Skarrildhus, Kibæk

beliggende Sinatur hoteller.

Tema: Kunst og kultur

Det er gratis at deltage for medlemmer af Danmarks Lærerforening.

10. - 12. juni 2025 Sinatur Skarrildhus, Kibæk

Yderligere information vil være

Tema: Kunst og kultur

tilgængelig på vores hjemmeside www.dlf.org/seniorkurser BEMÆRK venligst; at der kun er én ansøgningsrunde, og at du kan ansøge om optagelse på ét af kurserne.

Ansøg via www.dlf.org Du kan ansøge i perioden 23. januar - 28. februar 2025 Log på Min Side via www.dlf.org med MitID og find det ønskede kursus.

10

Robotmaleri

11

SÅDAN GØR Søndermarkskolen Eleverne skal undervises i teknologiforståelse, men hvordan?

Søndermarkskolen i Frederiksberg Kommune kobler teknologien med de praktisk-musiske fag i valgfaget AI og robotteknologi.

”De praktisk-musiske fag og teknologien kan noget særligt sammen” Søndermarkskolens to håndværk og design- og billedkunstlærere har oprettet et tværfagligt valgfag og kastet teknologi ind i puljen. Derfor står seks drenge nu og koder Lego-robotter til at male et Pollock-inspireret maleri.

Ord: Pernille Aisinger

Foto: Bo Tornvig

→

Eleverne må ikke røre lærredet, for de maler drip-painting inspireret af den amerikanske maler Jackson Pollock. Men det må til gengæld de Lego-robotter, de har bygget og kodet til at fræse gennem den maling, som eleverne har kastet på lærredet.

Bliver robotterne smurt ind i maling?

Ja. Gør eleverne? Ja. Til gengæld får de på en gang viden om kodning, konstruktion og en fysisk oplevelse af at skabe et fælles æstetisk værk. Og de reflekterer over, hvad det egentlig er at male kunst.

12 Robotmaleri

13

…

”Fuck, jeg har fået gul maling på bukserne”, siger en af de seks 9.-klassedrenge, der står med en plastikkop og vipper maling ned på lærredet. Hans makker griner i sikker afstand bag sin bærbare computer, flytter en kodeblok på skærmen og trykker enter. ”Tjiiiiiiiigh”. Deres robotbil reagerer med det samme og triller på brede larvefødder gennem den gule pøl, der netop er landet på lærredet. ”Det skal du ikke tænke på. Det går af i vask”, bemærker hans lærer Marlene Muhlig uforstyrret. ”Men se lige, hvad der sker, når den kører gennem den røde klat bagefter”.

Hvilke teknologier har skolen?

Søndermarkskolen har ozobotter, micro:bit, Lego Mindstorms og folieskærere.

Hvert år får de to lærere lov til at supplere de allerede indkøbte materialer og købe nye teknologier. På denne måde opbygger de stille og roligt et bredt udvalg af teknologier på skolen. De låner desuden ting på Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole.

Først er eleverne tilbageholdende med at hælde maling på lærredet, men da det går op for dem, at der ikke er andre regler, end at de ikke må røre lærredet, er de på.

To fagnørder fik ideen Mette Hansen og Marlene Muhlig sætter en ære i at skubbe lidt til de elever, der melder sig på deres valghold AI og robotteknologi.

De to lærere underviser begge i håndværk og design og billedkunst på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Marlene Muhlig har også teknologiforståelse og arbejder delvist på Center for Undervisningsmidler i København. Ideen til et valghold, der går på tværs af håndværk og design, billedkunst og teknologi, kommer fra dem. Det er også dem, der har fyldt alt indhold ind i faget. Og det er ikke småting, de har nået på halvandet år. ”Vi kan have 15 på holdet. Sidste år havde vi flest piger, i år er det fleste drenge. Måske har vi præsenteret det forskelligt. Men vi gør meget ud af at sige, at det ikke er hard core kodning. De skal være klar til at slippe skærmen”, fortæller Mette Hansen.

Hun har arbejdet på skolen i 22 år – 17 af dem sammen med Marlene Muhlig – og de er et makkerpar, der ved, hvad de vil med deres fag. ”Vi er fagnørder, der elsker vores fag. Vi skriver bøger og undervisningsmaterialer, vi er begge censorer, og vi har altid fokus på, hvordan vi kan skabe tværfaglighed, spændende, eksperimenterende undervisning og deltagelsesmuligheder for alle”, siger Marlene Muhlig.

Hun har været dybt nede i teknologiforståelsesfaget og ser med spænding frem til den kommende fagplan for digital teknologiforståelse. Hun håber, at fagplanen vil åbne for en forståelse af digital teknologi som mere end blot et redskab, som en vej til at udforske elevernes selvforståelse og syn på verden.

Mere galskab, tak I det valgfag, de to lærere har skabt på tværs af fagene, har de haft frie hænder

…

14 Robotmaleri

…

til at eksperimentere med materialer og udtryksformer uden at være bundet til et af fagenes mål. ”Vi mener, at de praktisk-musiske fag og teknologien kan noget særligt sammen.

Det åbner fagene og giver helt andre muligheder for at arbejde eksperimenterende, kreativt og intuitivt”, forklarer Marlene Muhlig.

En del af teknologiforståelse ligger fint op ad håndværk og design. I begge fag skaber man artefakter med en intention. Hvis du bygger en stol, skal man kunne sidde på den. Funktion, innovation og designproces er nogle af fokuspunkterne i faget, hvilket giver oplagte muligheder i arbejdet med teknologiforståelse, fortæller Mette Hansen.

I billedkunst behøver tingene ikke at have en intention, stolen må godt falde sammen, hvis du sætter dig på den, for det handler om, at man kan bevæge sig rundt om den og overveje, hvorfor den har fem ben i stedet for fire. ”Vi vil gerne have mere af galskaben og det sanselige og intuitive ind i arbejdet med teknologi. Når vi laver robotmaleri som nu, så ved vi ikke, hvordan det udvikler sig eller ender. Vi giver dem ikke et problem, de skal løse, men vi vil have, at de skal undre sig”, siger Marlene Muhlig. ”Den bliver jo beskidt” Og undren er der masser af hos de seks drenge om lærredet. Selv om de har fået projektet forklaret sidste gang, hvor de så videoer med kunstneren Jackson Pollock, der brugte hele sin krop til at kaste maling på sine vandrette lærreder, og Sougwen Chung, som prompter AI til at gentage og

udvikle sin malerstil, så er drengene tøvende, da de selv skal til at male.

Kodningen af de små Lego Mindstormsrobotter, de har bygget, gik de i gang med, så snart de kom ind fra frikvarteret. Men der skal flere skub til, før Mette Hansen får lokket en af dem til at tage et af de forberedte plastikglas med maling i hånden og forsigtigt begynde at dryppe malingen ud. ”Mener du alvorligt, at jeg skal køre robotten igennem malingen?” spørger makkeren og ser skeptisk på sin lærer. ”Den bliver jo beskidt”.

Svaret er ja. Og da det først går op for drengene, at det faktisk er det, der er opgaven, tager klatmaling såvel som robotraceri fart. ”Kan I lave en kode, hvor robotten kører uendeligt?” spørger Marlene Muhlig. ”Ja da”, svarer en af dem. Men i det samme vælter en toptung robot, og de griner. ”Hvad ville der ske, hvis I satte en pensel på robotten?” spørger Mette Hansen.

Når vi laver robotmaleri som nu, så ved vi ikke, hvordan det udvikler sig eller ender. Vi giver dem ikke et problem, de skal løse, men vi vil have, at de skal undre sig.

Marlene Muhlig, billedkunst- og håndværk og design-lærer

…

Hvordan har skolen gjort?

I den nuværende lovgivning skal eleverne vælge et af de fire praktisk-musiske valgfag som toårigt valgfag i 7. og 8. klasse. Derudover skal eleverne have et valgfag i 9. klasse. Fagene kan enten være fra den centralt udviklede valgfagsrække eller fag, som kommunen eller skolen selv har udviklet.

Søndermarkskolen har tre valgfag i 9. klasse: AI og robotteknologi, foto samt idræt. Underviserne i AI og robotteknologi har begge håndværk og design og billedkunst som linjefag. Den ene har også teknologiforståelse, og den anden er snart færdig som teknologipilot. I valgfaget blandes de tre fag.

Fra 2027 skal eleverne vælge mellem de fire praktisk-musiske fag + teknologiforståelse i 7.-8. klasse, som afsluttes med prøve. Det samme valg skal de træffe til et toårigt valgfag i 8.-9. klasse, dog uden prøve. Oveni skal skolerne fra sommeren 2025 etablere lokale valgfag, som kan placeres enten i 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. De valgfag er uden binding og kan handle om hvad som helst.

15

16 Robotmaleri

…

Plads til kritiske elementer Den udfordring tager en anden dreng på sig. Han har været vant til at bygge Lego, så han ser heller ikke en reel udfordring i, at et bælte er røget af robotten. Største problem er, at han bliver fedtet ind i mere maling, når han sætter det på igen.

Robotten bliver sat til at køre i en uendelig løkke med kodeblokken ”For evigt”, og den kører nu frem og tilbage i malerklatterne, mens primærfarverne langsomt blandes.

De to lærere opgiver at få drengene til at reflektere over sekundærfarverne, for drengene er fuldstændig fordybet i processen med at kode og kaste maling.

Når eleverne ses næste uge på valgholdet, skal de reflektere over, hvad de har oplevet. Hvad betød det at skabe et fælles værk? Hvad er forskellene på de diametralt

Vi mener, at de praktisk-­ musiske fag og teknologien kan noget særligt sammen.

Det åbner fagene og giver helt andre muligheder for at arbejde eksperimenterende, kreativt og intuitivt.

Marlene Muhlig, billedkunst- og håndværk og design-lærer

modsatte maleprocesser – den intuitive menneskelige og den styrede maskinelle?

De skal også på Charlottenborg og se på kunstnere, der bruger AI i deres værker. ”Jeg synes, det er vigtigt, at de forholder sig til teknologierne. Hvad kan de, og hvad er farerne. Vi prøver at indarbejde de kritiske elementer, men også at understrege, at teknologierne og det praktiske og menneskelige ikke behøver at være hinandens fjender. Vi har fået et helt nyt billedudtryk frem i dag, og det er spændende i sig selv”, siger Marlene Muhlig. ˟

Marlene Muhlig underviser og er dybt engageret i teknologi­ forståelse, så hun kan lære eleverne om kodning og hjælpe dem, når robotterne driller.

pai@folkeskolen.dk

Ideer til andre forløb Marlene Muhlig og Mette Hansen har tidligere gennemført forløb med robotteknologi og AI i deres fag: • Sphero-forløb om stridsvogne i antikkens Rom. Her skulle eleverne bygge en stridsvogn af en Sphero-robot og forskellige materialer, for eksempel plastikkrus, nåle og balloner, der kunne slå de andre i kamp.

Eleverne arbejdede med en designproces for at fremstille den optimale stridsvogn. Til sidst kæmpede vognene i en arena, som bestod af en cirkel af malertape på gulvet. Sphero-robotterne er lånt på CFU (Center for Undervisningsmidler).

• Kod en Kop. I forløbet skrev eleverne computerkode i open source-kodeprogrammet P5.js, som automatisk genererer grafik. Eleverne brugte en sublimationsprinter til at printe på sublimationspapir, hvorefter trykket blev overført til en kaffekop med en særlig varmepresse.

• Dystopia/Utopia. I dette forløb skabte eleverne 360-graders AI-billeder i ThingLink og overførte dem til CoSpaces i SkoleTube. Herefter designede de deres egen Dystopia/Utopia. Eleverne diskuterede begreberne og analyserede, hvordan teknologi kan påvirke en ukendt fremtid. Inspireret af Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole.

17

18

Anbefalinger

Matematik Lis Zacho er matematiklærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/matematik Fortalt til Andreas Brøns Riise Illustration: Sidsel Sørensen

Sykl-matematik udvikler undervisningen

En hjælpende hånd til tal og algebra

Nyt fra en gammel kending

Der dukker jævnligt matematikprojekter op, som man kan tilmelde sig som skole eller lærer. I tider med knappe resurser på skolerne kan det være en god mulighed for udvikling af undervisningen.

Lige nu søges der skoler i hele landet til et forskningsprojekt om Sykl-matematik.

Sykl står for systematisk klassekammerathjælp.

Mange elever er udfordrede i arbejdet med tal og algebra. Også her er der en hjælpende hånd på vej til lærerne fra et stort projekt med titlen Fælles indsats for tal og algebra. Projektet er bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet og udføres af Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM).

Målet er at udarbejde forskningsbaseret materiale, der kan understøtte lærerne i arbejdet med det drilske område.

Peter Weng har tidligere skrevet flere bøger, jeg har haft stor glæde af som matematiklærer – og nu har han minsandten gjort det igen. Det nye værk ”Tænk matematik” handler om, hvordan man knytter matematikundervisningen til hverdagens problemer, så man undgår, at faget bliver kedeligt og uvedkommende for eleverne.

Relationer har stor betydning i klasserummet, og hvis eleverne kan oplæres i at understøtte hinandens læring, kan det have en gavnlig effekt for både den enkelte og fællesskabet. Der er som lærer også gode muligheder for at fokusere på elevernes måde at lytte på og deres formidling af det faglige stof.

Allerede nu er der masser af inspiration på projektets hjemmeside til, hvordan eleverne kan arbejde undersøgende i matematik og hjælpe hinanden systematisk i processen. Hvis man er hurtig og melder sig til, får man adgang til kurser, webinarer og en masse yderligere materiale, der er yderst nyttigt for en matematiklærer.

Læs mere på sykl.kp.dk

Jeg kan kun anbefale at gå på opdagelse på projektets hjemmeside. Her er masser af relevant materiale for matematiklærere – både til brug i egen undervisning og til udvikling af tal- og algebraundervisningen i fagteamet.

Her vil du støde på begrebet læringsspor. Det dækker over en beskrivelse af, hvordan tænkningen om et fagligt emne folder sig ud og bliver stadig mere sofistikeret, efterhånden som eleverne bliver klogere på det. Læringssporene forholder sig til alt fra målene for undervisningen over elevernes faglige forudsætninger til de praksisser, der kan støtte den fælles læring i klassen.

Læs mere på matematikdidaktik.dk/ projekter/tal-og-algebra

Bogen har to dele. Den første behandler spørgsmål som: Hvorfor problembehandling bør være centralt i matematikundervisningen, og hvad der karakteriserer matematisk tænkning. Det er kort sagt her, læseren bliver klædt teoretisk på. I anden del af bogen er der opgaver med fokus på forskellige matematiske områder som for eksempel ligninger og mønstre. Opgaverne lægger op til en undersøgende og legende tilgang.

Det er en rigtig god praktisk bog, som jeg selv nu bruger som taskebog med fast plads ved siden af computeren. Lige til at hive frem, når uroen breder sig, og motivationen daler – eller når man bare gerne vil bruge undervisningstiden på andet end grundbog og portaler.

”Tænk matematik – Styrk problem­ behandlingen i matematikunder­ visningen” af Peter Weng, Dansk Psykologisk Forlag

19 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2025.01 · 1072-1

Værsgo’. Vi giver mere end

8 mio. kroner tilbage i renter til kunder, der er medlem af DLF Lån & Spar er ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele.

For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1930

Ring eller læs mere på lsb.dk/dlf

Illustration: Tania Yakunova

Guide

20

Guide

21

Genbrug og pædagogik gør skolens rum rarere De fysiske rammer på mange folkeskoler lider under støj, tung luft og åbne lærings­ miljøer. Med få midler har Søndervangskolen i Aarhus forbedret indeklimaet ved at gå til skolens rum som en pædagogisk opgave.

Ord: Stine Grynberg

→

”Det er veldokumenteret, at indeklima har stor betydning for, om man kan koncentrere sig om undervisningen. Man kan gøre en masse teknisk for at forbedre indeklimaet, men det er dyrt, og vi ved også, at det ikke er sikkert, at man får et godt indeklima alligevel”.

Den tørre konstatering kommer fra Ulla Kjærvang, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Heldigvis kan hun som en af underviserne på kurset ”Rum og pædagogik” også pege på billige og effektfulde løsninger.

På kurset arbejder lærere, pædagoger og skoleledere med, hvordan de kan forbedre

samspillet mellem pædagogik, indeklima og de fysiske rammer. Kurset er baseret på et pilotprojekt i Aarhus Kommune. Her bliver lærere og ledere undervist i, hvordan de kan arbejde pædagogisk med skolens fysiske rammer og med at understøtte en elevadfærd, som giver et bedre indeklima. ”Den adfærd kan man ofte påvirke pædagogisk”, fortæller Ulla Kjærvang. ”Indeklimaet skabes af de folk, der er i rummet – stemmerne udgør som regel hovedparten af støjen i skolen, for eksempel. Men det kan der arbejdes med. Vi prøver på at pege på løsninger, der ikke er dyre, for man kan faktisk komme langt for små penge, når det gælder indretningen”.

Indret med genbrug Det er Kenneth Bach-Kristensen, viceskoleleder på Søndervangskolen i Aarhus og

Det er, som om vi har glemt, at det også er en pædagogisk opgave at sørge for, at de fysiske rammer omkring undervisningen er i orden.

Ulla Kjærvang, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø

tidligere deltager på DCUM’s kursus, enig i.

Sammen med skolebibliotekar Esben Arild Varnich Rasmussen har Kenneth Bach-Kristensen for under 20.000 kroner indrettet en læsestue på skolens bibliotek, hvor bløde møbler, gennemtænkt belysning og et støjdæmpende gardin har ændret elevernes læsevaner. ”Vi oplevede, at fra omkring 2. klasse, hvor eleverne selv begynder at vælge bøger, der brugte de ikke længere biblioteket til at læse i. De kom, fandt deres bøger og gik tilbage til klassen, hvor de så læste – eller måske gik i gang med at lave noget andet”, fortæller han. ”Vi har mange elever med dansk som andetsprog, og læsning er en vigtig del af deres sproglige udvikling. Vores tanke var at gøre noget positivt for at understøtte læsningen og skabe et rum, hvor der var rart at være, hvor man kunne lægge sig med sin bog og læse, måske bare et kvarter”.

Pengene var til gengæld få, og skolelederen ville også gerne have, at projektet blev bæredygtigt, og at udtrykket skulle være anderledes end resten af skolen, som han beskriver som ”ret stilet”. Søndervangskolen er for nylig blevet renoveret og fremstår lys og åben. Sådan skulle bibliotekets læsestue ikke se ud. ”Så vi gik med et rent genbrugskoncept, og der er ikke brugt en eneste krone på møbler i vores læsestue. Vi fandt sofaer i vores depoter og kældre og nogle borde fra en daginstitution i nærheden. Personalet har doneret nogle hylder og et sengebord.

…

22 Læringsmiljø

…

Alt det var i god stand, selv om alle hynder ikke nødvendigvis passede helt. Det har vi klaret med nogle tæpper og puder, som vi også har fået doneret”.

Målet var hulestemning, så lysstofrørene blev erstattet af nogle gamle spot og lamper. Der er lys nok til, at man kan læse, men heller ikke meget mere end det. Nyindkøb har begrænset sig til et tungt gardin og noget maling. ”Gardinet købte vi for at kunne afgrænse vores læsestue, og vi tænkte, at det nok havde en lyddæmpende effekt, men vi vidste ikke, hvor stor den ville blive. Det, at vi skabte hulestemningen, har gjort, at eleverne nærmest automatisk taler lavere, når de træder ind bag gardinet”, siger Kenneth Bach-Kristensen.

Gratis og nemt På Søndervangskolen tog indretningsprojektet udgangspunkt i en pædagogisk am-

bition – at understøtte elevernes frilæsning – og vicelederen var fra starten involveret i projektet. Begge dele er vigtigt, understreger konsulent Ulla Kjærvang fra DCUM. ”Forskningen har vist, at det er lidt af en kunst at få indeklimaet ind ad døren, hvis man kan sige det sådan. Lærerne er optagede af deres egen faglighed og har en travl hverdag. Det er ikke nødvendigvis indeklima og indretning, der ligger dem mest på sinde”, siger hun.

Derfor er ledelsens opbakning afgørende, blandt andet fordi der ofte er økonomi involveret, når der skal arbejdes pædagogisk med rummene, viser erfaringerne fra projektet. ”Der er ildsjæle på mange skoler, og de kan komme et stykke af vejen, men hvis man vil i mål med noget større, kræver det, at ledelsen er engageret i det”, siger Ulla Kjærvang.

Mindre ting kan lærerne dog godt sætte

Hulestemningen har gjort, at eleverne nærmest automatisk taler lavere, når de træder ind bag gardinet.

Kenneth Bach-Kristensen, skoleleder på Søndervangskolen

i værk på egen hånd eller i teamet, mener hun. Man kan for eksempel lave en stillezone i klassen eller aftale med eleverne, at man kan sætte sig ved lærerens bord, hvis man har brug for hjælp. Lærerne kan også insistere på, at våde jakker og støvler ikke skal ind i klasselokalet, hvor de ikke gør noget godt for luftfugtigheden. ”Med kurset forsøger vi at introducere ideen om, at man i helt almindelige klasserum ikke behøver at være låst til tanken om en stol og et bord til hver elev. 28 ens stole og borde lægger ikke op til gruppe- eller projektarbejde, og mange lærere efterlyser noget fleksibilitet”, siger Ulla Kjærvang.

Hun peger på, at man i helt almindelige klasseværelser ofte godt kan arbejde med forskellige zoner, for eksempel ved at have lidt flere siddepladser, end der er elever, og ved at alle stole og borde ikke er ens. ”Det er, som om vi har glemt, at det også er en pædagogisk opgave at sørge for, at de fysiske rammer omkring undervisningen er i orden. Man har ikke tænkt på, at man med små greb kan komme ret langt. Det er det, vi forsøger at bringe tilbage”, siger Ulla Kjærvang. ˟

sga@folkeskolen.dk

Temadag

Matematik – Hvad er vigtigt?

- Utilstrækkeligt enestående - Christian Hjortkjær - Fleksibilitet og regnestrategier, udfordringer og potentialer - Lóa Björk Jóelsdóttir - Fornemmelse for tal - Julie Hardbo Larsen - Matematiske samtaler - Erik Bols Østergaard - Familiematematik - Anne-Christine Weber - Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva

12512 - MLIT - 06-24

6. marts 2025 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

23

Sådan arbejder du med billig og pædagogisk indretning Her får du specialkonsulent Ulla Kjærvang og skoleleder Kenneth Bach-Kristensens tip til at arbejde pædagogisk med skolens rum og indeklima.

3. Genbrug. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at indrette med nye, dyre møbler. Genbrug er billigt, bæredygtigt og har yderligere den fordel, at eventuelle skadelige dampe allerede er "gasset af". Og så er de "pre-loved", så det er mindre vigtigt, om de får en ridse af børnenes behandling af dem.

5. Udeklim a. Ofte find er man det indeklima u bedste denfor. Få rum funge godt på alle rer lige årstider. O vervej, om med forde man l kan rykke noget unde udenfor, hvi rv isning s der er for varmt inde nfor.

2. Lys. Lys er en lidt overse t indeklima­ problematik. Meget lys i sko lerne er installeret for at opfylde krav i for hold til rengøring og ud fra en tanke om, at lokalerne skal bruges til undervisning. Me d små midler kan man bruge lyset til at ska be en helt anden stemning i rummet og/elle r et lys, der er bedre at læse og arbejde i.

eri er baseret . Meget skolebygg 4. Rum i rummet det er ikke læringsmiljøer, og på såkaldte åbne rt rum kan sto et over, hvordan altid ideelt. Tænk mpel med garre zoner, for ekse afgrænses i mind em belysning. e eller sågar genn diner, skillevægg lativt få r mpe forskel fo re Det kan gøre en kæ midler.

SKOLELEDEREN

Guide

KONSULENTEN

k at gøre en ve. Det er ikke no 1. Ledelsesopga t pædagogide r fo re ansvarlige eller et par lære rammer. Som skolens fysiske ske arbejde med gang ledelsesr en ordentlig om minimum skal de det ikke til at er så, ellers komm opbakning til og leve på skolen.

24

RAM BÅDE DE AKTIVE OG PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk og Fagbladet Folkeskolen Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

25

Fra fagene Redigeret af Mette Schmidt

Dansklærer lod sine elever dissekere og diskutere kongens nytårstale DANSK

Eleverne i 7. klasse på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole troede måske, de kunne slappe lidt af i årets første dansktime. I stedet blev de sat til at diskutere majestætens nytårstale. ”Jeg har ofte brugt dronning

Sosu-elever ser på kroppe, der taler

Margrethes nytårstaler i 8. og 9. klasse. Så har jeg lagt det ind i årsplanen og kørt et helt forløb

SOSU-UNDERVISER

tale om egne fortolkninger af

om taler, som jeg kunne opgive

Med kunsten som omdrej-

skulpturernes udtryk og krops-

til elevernes afgangsprøve. I

ningspunkt lukker et undervis-

sprog på en helt anden måde,

år har jeg 7. klasse, så det var

ningsforløb for sosu-elever op

end vi kan tale om borgerne.

ikke min plan. Men så fik jeg

for emner, svære samtaler og

Her kan de diskutere på et

alligevel lyst til at arbejde med

refleksioner om elevernes kom-

fagligt niveau, og refleksionerne

talen kort i den allerførste time”,

mende arbejde. Forløbet Mellem

højnes fra at være personlige

fortæller dansklærer Stine

Mennesker er udviklet af Sosu H

opfattelser til at kunne bruges

Bengtsson.

og Glyptoteket i fællesskab.

i professionelle observationer

Sosu-underviser Sunniva

og diskussioner”, siger Sunniva

længere forløb om taler, har hun

Northway.

Northway fra Sosu H i Gladsaxe

Når hun tidligere har kørt arbejdet med kommunikations-

besvares på den tid, og så

har taget sine grundforløbs-

Hun oplever, at forløbet er

former, retorik og etos, logos og

tilpassede hun forslagene.

elever med på museum, så de

med til at lære eleverne at aflæ-

patos. Og eleverne har skrevet

æstetiske læreprocesser bliver

se kropssprog og ansigtsudtryk,

deres egne nytårstaler.

bragt i spil, og der kommer

noget, de senere kan bruge i

noget sanseligt ind i læringen.

arbejdet med borgerne.

samtaler om ordene i talen”, siger Stine Bengtsson.

promptede ChatGPT til at give

”Her træder eleverne ind i rum, hvor de dømmefrit kan

I år havde hun en 45-minutters deleholdstime, så hun

”De arbejdede sammen to og to, og de fik virkelig nogle gode

folkeskolen.dk/sosu

forslag til opgaver, der kunne

folkeskolen.dk/dansk

DSA-lærere vil starte nyt netværk DANSK SOM ANDETSPROG

vejen rundt: Der er i den grad

er det samme alle steder”, for-

"Det her er lige præcis, hvad jeg

behov for en opprioritering

tæller Manar Hamid Salem, der

har brug for. Nogle at sparre

af området i forhold til både

står for undervisningen af over

med om, hvordan vi får sat spot

resurser, uddannelse og faglig

50 elever med behov for sprog-

på, at nogle børn slet ikke får

sparring, da mange DSA-lærere

støtte på Kirstinebjergskolen,

den støtte, de burde have”.

og -vejledere arbejder alene.

afdeling Høgevej i Fredericia.

Sådan tænkte vejleder i

"Modtageklasserne blev spa-

Hun vil nu sammen med tre

dansk som andetsprog (DSA)

ret væk sidste år, så alle elever

andre lærere arbejde for enten at

Manar Hamid Salem, da hun så

går i almenklasser, og så tager

starte en ny forening eller styrke

Folkeskolens invitation til et op-

jeg dem ud nogle timer om

den nuværende forening Fler-

startsmøde på et nyt netværk

ugen. Men vi mangler jo hænder,

sprogede Børn og Unges Vilkår.

for DSA-lærere. På onlinemødet

resurser og materialer til det

var meldingen den samme hele

her fag, og jeg kan høre, at det

folkeskolen.dk/dsa

26

Onlineskole Tema

Tina griber de usynlige elever

27

Efter tyve år i folkeskolen blev Tina Schou anbefalet til et job som digital underviser, hvor hun ofte hverken kan se eller høre sine elever. Her er hendes opgave på kort tid at gøre elever med ufrivilligt skolefravær klar til afgangsprøven.

Ord: Jesper Knudsen Foto: Kristoffer Juel Poulsen

28

28 Onlineskole

Hvordan skaber du begejstring hos elever, du ikke er i rum med og ofte hverken kan se eller høre? Og hvordan gør du dem klar til en afgangsprøve, når nogle af dem tilmed ikke har været i skole i op til flere år?

De spørgsmål måtte Tina Schou finde svaret på, da hun i 2020 skiftede tilværelsen som almindelig lærer ud med jobbet som underviser på Den Frie Digitale Skole.

En onlineskole, hvor både lærere og elever hver eneste dag arbejder hjemmefra, og

hvor langt de fleste elever kommer med skolevægring i bagagen. ”Det har været en meget stejl læringskurve”, fortæller den 50-årige lærer fra sit hjem i Odense.

Tina Schous erfaringer kan måske snart blive nyttige for andre. Digital undervisning tegner til at blive en mere udbredt metode til at nå elever med ufrivilligt fravær, når Børne- og Undervisningsministeriet til foråret starter et stort forsøg. Her får op til 30 kommuner de næste fire år lov til at afprøve forskellige måder at gennemføre onlinesygeundervisning på.

Lad ikke skærmen være en hindring Der er knap 40 undervisere på Den Frie Digitale Skole, og de bliver udvalgt til at løse de opgaver, de er bedst til. Tina Schou har siden starten af sin karriere arbejdet med elever i udskolingen, og på den virtuelle

29

skole er hendes speciale at få elever gjort klar til afgangsprøve.

Typisk er der fem-seks elever ad gangen i hendes digitale klasserum, nogle gange kun én elev afhængigt af elevernes psykiske robusthed og faglige behov. Nogle har skolevægring, andre burde for længst have været i et specialtilbud, som hun siger, og andre igen tumler med op til flere mentale benspænd som angst, høj begavelse, autisme eller ADHD, som gør det svært at være i et fysisk klasseværelse. Fælles for de fleste er, at de har oplevet meget modgang i løbet af deres skolegang, de er psykisk skrøbeligere end den gennemsnitlige elev, og deres sociale og faglige selvtillid kan ofte ligge på et meget lille sted, fortæller Tina Schou.

Hun har haft flere elever, som i perioder ikke taler, og det er heller ikke usædvanligt, at eleverne deltager i undervisningen med kameraet slukket, hvis de har en svær dag. Ofte kan Tina Schou derfor hverken se eller høre sine elever. Alligevel kan hun hurtigt afkode, hvordan de har det. ”Det er ligesom, hvis man leger blindebuk og er den, der får bind for øjnene. Ens andre sanser bliver automatisk skærpet.

Men man er også nødt til at dyrke det, for ellers kan det være svært at nå de her elever”, siger Tina Schou.

Det kan være tonen i elevernes stemme eller måden, de formulerer sig på i chatten, der afslører, hvordan de har det, og hvordan deres lærer skal sætte ind den dag. Når Tina Schou begynder en lektion, spørger hun desuden eleverne, hvor deres humør ligger på en skala fra ét til ti. For særligt med den elevgruppe skal der være plads til at have en dag, hvor man er mindre engageret, forklarer hun.

Jeg har lært, at jeg er nødt til at udstråle begejstring foran skærmen.

Tina Schou, lærer, Den Frie Digitale Skole

“Jeg har indrettet min arbejdsplads på lige præcis den måde, jeg gerne vil have den”, siger Tina Schou, der underviser hjemmefra.

Fyld som i det fysiske klasselokale Når det kommer til at engagere eleverne i undervisningen, er et højt energiniveau og stor begejstring en stor fordel. I løbet af sine knap tyve år som underviser i den fysiske skole fik hun ry som en lærer, “der stormede rundt i klasselokalet”, fortæller hun. ”Jeg har lært, at jeg er nødt til at udstråle begejstring foran skærmen. Jeg er nødt til at være, lige præcis som jeg også ville være inde i en fysisk klasse. Jeg taler og tænker hurtigt, gestikulerer meget og engagerer dem”, siger hun og tilføjer: ”Det handler om at skabe en form for forbindelse. Hvis eleverne kan mærke, at man vil dem noget, så skal de nok respondere”.

Selv om eleverne kan være fåmælte, kommer deres engagement til udtryk på andre måder. I undervisningen bruger hun og eleverne emojis undervejs. Tommel op og ned bliver brugt flittigt til at svare på korte spørgsmål fra læreren, og eleverne er gavmilde med klapsalve-emojien, når de synes, at Tina Schou eller de andre elever siger noget særligt begavet, fortæller hun. Den løbende strøm af emojis falder eleverne helt naturligt, fortæller hun. ”Det er interaktion på en anden måde, og man skal nok være klar på at bruge nogle andre redskaber, hvis man vil være god til at undervise online”, siger Tina Schou. ”Man skal i hvert fald ikke se skærmen som en hindring. Den tanke er du nødt til at pakke væk. Jeg føler mig lige så meget som en lærer, når jeg sidder foran skærmen, som hvis jeg stod inde i et klasseværelse”.

Forældresamarbejde på et nyt niveau De fleste af Tina Schous elever har let ved at lære og forstå, men de har store huller i

deres faglige viden. Huller, der skal lukkes på meget kort tid. ”Min spidskompetence er at klæde eleverne på til eksamen i dansk, engelsk og samfundsfag. Jeg ved, hvad der er vigtigt at bruge tid på, og der er også noget, som vi ikke bruger tid på, for ellers kan vi ikke nå det”, siger Tina Schou.

Didaktisk læner hun sig op ad Wolfgang Klafkis dannelsesteori, der betoner vigtigheden af at lære eleverne at genkende det principielle i det konkrete, fortæller hun. I hendes klasser skal eleverne meget hurtigt lære at genkende og overføre principperne fra en analyse af et digt for eksempel til en analyse af andre former for tekster i dansk.

For de kan ikke nå at prøve kræfter med alle de teksttyper, de kan møde til eksamen.

Vil man lykkes med at få sårbare elever, der er fagligt bagud, gjort klar til eksamen, bør man også indstille sig på et mere omfattende forældresamarbejde, end de fleste lærere er vant til, fortæller Tina Schou. ”Der er meget mere kontakt på sms, mail og telefon med forældrene. En far skriver måske, at en elev har en dårlig dag i dag, har sovet dårligt om natten eller lige har været til en vigtig undersøgelse i børnepsykiatrien. Når jeg så får eleven en time senere, ved jeg, hvordan dagsformen er, og om der er noget, jeg skal – eller ikke skal – spørge ind til”, siger hun. ”Forældrene er med til at skabe et grundlag for en personlig relation imellem mig og eleven og er en vigtig støtte for, at det kan blive en god lektion”. ˟

jkn@folkeskolen.dk

31 Onlineskole

Forældre: Vores børn får det bedre i onlineskolen Børn med skolevægring får det bedre både fagligt og trivselsmæssigt i digitale skoler.

Folkeskolen har spurgt forældre med børn på en af landets største onlineskoler om, hvilken forskel undervisningen har gjort.

Ord: Jesper Knudsen

Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Hver dag møder hundredvis af børn ind til undervisning uden at forlade deres hjem.

De går i såkaldte digitale skoler eller onlineskoler, hvor al undervisning foregår på en skærm, og eleverne sidder derhjemme.

Langt hovedparten har det til fælles, at de var i så massiv mistrivsel, at de ikke havde været i skole i måneder og i nogle tilfælde år, da de mødte ind til deres første digitale skoledag.

Siden coronapandemien har efterspørgslen efter et digitalt skoletilbud været stigende, i takt med at folkeskoler rapporterer om flere og flere elever med langvarigt fravær. Enkelte kommuner har også forsøgt sig med deres egne onlineskoler, men de offentlige løsninger tilbydes kun til en brøkdel af det antal elever, som hver uge møder ind på de private onlineskoler.

En opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget for Folkeskolen, viser, at antallet af elever, der har mere end 50 procent fravær, er steget med 79 procent de seneste ti år. Mens andelen af elever med mere end 75 procent fravær er fordoblet.

Folkeskolen har gennemført en rundspørge blandt forældrene på en af landets største private onlineskoler, Den Frie Digitale Skole, for at finde ud af, om den digitale skoleform kan gøre en positiv forskel for elever med skolevægring. Skolen har på fem år haft over tusind elever på skærmene, og spørger man forældrene, er svaret entydigt: Vores barn er blevet både klogere og gladere af en digital skolegang.

Hele 92 procent af over 300 adspurgte forældre vurderer, at det har haft en ”positiv” eller ”meget positiv” effekt på deres barns faglige udvikling at gå i den digitale skole. Lignende tal går igen, når spørgsmålet handler om deres barns trivsel. Og når forældrene sætter ord på, hvad det har haft af betydning for deres barn at starte i et digitalt skoleforløb, lyder det blandt andet sådan her: ”Ubeskriveligt. De (skolen, redaktionen) reddede mit barn og styrkede ham vanvittig meget”. En anden forælder skriver sådan her: ”100 procent afgørende for, at mit barn kunne blive klar til at gå fysisk i skole i dag. Det gælder i forhold til både den sociale, den psykiske og den faglige del”.

Syv ud af ti svarer, at deres barn led af skolevægring, da det startede på Den Frie Digitale Skole, og derudover døjede én ud af ti elever med en anden form for psykisk mistrivsel, der gjorde det svært at gå i skole, vurderer forældrene i rundspørgen.

Ekspert ser onlinetilbud virke Spørger man psykolog Camilla Printz, der i årevis har beskæftiget sig med ufrivilligt skolefravær, kan de digitale skoler være med til at løse flere udfordringer for disse

…

32 Onlineskole

Hvilken indflydelse har forløbet hos Den Frie Digitale Skole haft på dit barns læring og trivsel, imens forløbet stod på?

En meget positiv indflydelse

66 % 58 %

26 % 32 %

En positiv indflydelse

2% 5%

Ingen væsentlig indflydelse

1% 1%

Negativ indflydelse

0% 1%

Ved ikke/ønsker ikke at besvare

4% 3%

Andet

…

elever. Hun er medforfatter til bogen ”Skolefravær”, der udkom sidste efterår, og mangeårig faglig leder på et kommunalt familiecenter i Hvidovre, hvor hun hjælper elever med ufrivilligt skolefravær tilbage i skole. ”Nogle gange oplever vi, at børn, som har været rigtig lang tid derhjemme, bliver nedtrykte, fordi de ikke bliver stimuleret fra omverdenen. De kan mangle struktur i

hverdagen, og dér ville jeg da nogle gange gerne have haft en onlineskole som en trædesten hen imod et skoletilbud”, fortæller Camilla Printz.

Det gælder blandt andet, når elever med ufrivilligt skolefravær skal visiteres til et nyt skoletilbud. Her kan processen ofte være langtrukken, og i den tid er elever indimellem efterladt derhjemme uden skoletilbud, forklarer hun.

Den digitale undervisning kan ifølge psykologen i mange tilfælde også være med til at genopbygge elevens tro på egne faglige evner, som ofte har lidt et knæk undervejs. ”At få børn til at stole på, at de kan noget fagligt, kan være betydningsfuldt for, at de kan tage skridtet tilbage til en skolekontekst. For fællesskaber er jo svære. Hvis barnet føler sig utilstrækkelig i både dansk og matematik og samtidig synes, at det er svært i frikvarteret, så er der mange krav, som barnet skal leve op til for at vende tilbage til skolen”, forklarer hun.

Eleven får selv styrepinden ”Det er på ingen måde svært, det her”, lyder den opløftende udmelding fra stifteren og lederen af Den Frie Digitale Skole, Anni Pilgaard Christiansen, om, hvordan hendes skole tilsyneladende lykkes med eleverne, som ellers ofte har haft så svært ved at gå i skole.

Skolen tilbyder både soloundervisning og holdundervisning af op til otte elever ad gangen. Der er undervisning på alle klassetrin og i alle skolens fag, og nøgleordet for skolens succes er fleksibilitet, forklarer hun. ”Når jeg får en ny elev, forsøger jeg at lave det bedste match mellem elev og lærer. Har eleven behov for hård faglighed, så skal jeg have en af de lærere, der er pisseseje til deres fag og bare kører på. Hvis barnets behov kalder på en lærer, der er lidt mere blød og rund, så skal jeg have fat i nogle af de lærere, som er på den måde”, siger Anni Pilgaard Christiansen.

Hun kigger også på, hvilke fag barnet har brug for støtte i, og lytter til, hvilke behov og begrænsninger barnet har. Det kan være, at en elev ikke kan komme op om morgenen eller af praktiske årsager kun kan møde i skole én gang om ugen i et bestemt tidsrum, forklarer hun. Og hvis et barn ønsker en ny lærer eller vil undervises i et andet fag eller på et andet tidspunkt, så får hun det som oftest til at ske.

33

Så lang tid går eleverne i onlineskole < 0,5 år:

0,5-1 år:

31 %

33 %

> 2 år:

11 %

1,5-2 år:

10 %

1-1,5 år:

15 %

”De børn, som kommer til os, har det skidt. De har været vant til at blive kastet ind i en klasse, og så skal de bare tilpasse sig. Her får de lov til selv at være med i beslutninger om deres skolegang”, fortæller hun.

Anni Pilgaard Christiansen har talt med tilstrækkeligt mange skoleledere fra almindelige skoler til at vide, at ideen om at lade eleven vælge virker alt andet end let i de flestes ører. ”Mange skoleledere siger: ’Det kan ikke lade sig gøre’ eller ‘eleverne skal ikke have lov til at bestemme, hvilke fag de skal have’.

Men jo, i en periode skal de selv have lov til at definere, hvad de kan, og hvad de ikke kan, og så skal de nok få det så godt, at de kan passe ind i de krav, som er i en normal skole”, siger lederen af den digitale skole.

Hvis det betyder, at man skal afsætte en bestemt lærer til en elev, så skal man have modet til at gøre det, for det vil betale sig i

længden, oplever grundlæggeren af skolen, der p.t. har 213 elever til 37 undervisere inklusive hende selv. ”Jeg har ikke haft en eneste elev, der ikke har ønsket at være normal og komme ud i almindelig undervisning igen. De skal nok komme derud. Vi skal bare turde lade dem få styrepinden”, siger Anni Pilgaard Christiansen.

Hendes påstand bliver bakket op af Folkeskolens forældrerundspørge. Den viser nemlig, at godt 91 procent af eleverne vender tilbage til uddannelsessystemet efter deres digitale skoleophold.

Små digitale elevhold Skoleleder på Skolen Fri Klaus Frederiksen har takket nej til at lade Folkeskolen sende samme rundspørge ud blandt forældrene på sin digitale skole, men ifølge ham har eleverne her en lignende positiv udvikling.

På Skolen Fri går eleverne på digitale hold med op til 15 elever, og skolen tilbyder en fuld fagrække på alle klassetrin.

Spørger man Klaus Frederiksen, stammer onlineskolernes succes blandt andet fra, at rammerne i en digital skole er mindre anstrengende og mere fleksible, og det har en god effekt på elever med belastningsreaktioner som udbrændthed og social angst. ”Onlinetilbud giver nogle helt andre rammer end traditionel undervisning.

Eleven kan sidde i tryghed derhjemme og være med i undervisningen. Der er mange forskellige muligheder for deltagelse, og vi stiller ingen krav”, forklarer han.

Eleverne kan for eksempel selv vælge,

om de vil have kameraet tændt eller bruge en avatar. Og de bliver heller ikke bebrejdet, hvis de ikke har lyst til at sige noget i timerne. De kan stadig stille spørgsmål i chatten eller direkte til underviseren på mail, uden at de andre elever kan se det, forklarer han.

Og fordi skolen har hold på alle klassetrin, er det nemt at sammensætte et skema til både elever, der er fagligt foran, og elever, der er bag efter deres jævnaldrende,

Sådan har vi gjort Folkeskolen har udformet spørgsmålene til rundspørgen, som via e-mail er blevet sendt ud til knap 1.000 forældre til både tidligere og nuværende elever på Den Frie Digitale Skole. 292 respondenter har gennemført spørgeskemaet i løbet af september og oktober 2024, og 36 har svaret delvist.

Besvarelserne er anonyme, og al data ligger i Folkeskolens system. Hverken Skolen Fri eller Skolen Online har ønsket at medvirke i en rundspørge.

…

34 Onlineskole

…

Hvad er en onlineskole?

• Onlineskoler er et tilbud, hvor elever kan logge ind fra en computer og modtage virtuel undervisning. Under­ visningen kan tilrettelægges som virtuel klasseundervis­ ning eller som solounder­ visning.

• De mest anvendte online­ skoler er privatskoler og tilbyder undervisning i alle eller langt de fleste af grundskolens obligatoriske fag.

• Eleverne, der opsøger skolerne, har oftest oplevet ufrivilligt skolefravær og/ eller decideret vægring imod den fysiske skole, men unge elitesportsudøvere, hjemme­ skolede børn og danske børn i udlandet udgør også en del af elevgruppen.

• Klassestørrelser varierer fra otte til 15 elever, og elever­ nes forældre kan typisk købe sig til enten at følge enkelte fag eller hele folkeskolens fagpakke.

fordi de for eksempel enten er højtbegavede eller har et fagligt efterslæb på grund af langvarigt skolefravær.

Skolen har eksisteret siden 2021, og i starten var skolelederen overrasket over, at den faglige indsats også så ud til at have en markant positiv effekt på elevernes sociale liv, fortæller han. Men forklaringen skal findes i, at de faste rammer for hverdagen og det trygge læringsrum gør eleverne mere rolige og håbefulde, påpeger han. ”Elever får ofte mere søvn, når de får nogle faste rammer, som de kan se sig selv i, og de får lidt mere overskud til at være sammen med dem, som de gerne vil være sammen med, og til at bruge tid på fritidsinteresser. Det giver dem håb, og så kan det godt være, at de ikke er sammen med andre i frikvartererne, men det er de i deres fritid”, fortæller Klaus Frederiksen.

Er ikke en parkeringsplads Øget trivsel, faglig selvtillid og gradvis tilvænning til at være i et klassefællesskab

er ifølge Klaus Frederiksen forklaringen på, at de fleste elever ikke går på den digitale skole i mere end et halvt til et helt år. Et interval, der stemmer godt overens med tallene fra Folkeskolens forældrerundspørge.

Den viser nemlig, at knap en tredjedel af eleverne forlader Den Frie Digitale Skole, inden der er gået et halvt år, mens endnu en tredjedel går på skolen mellem et halvt og et helt år. Kun 11 procent af eleverne går på Den Frie Digitale Skole i mere end to år.

Tallene kaster lys over nogle af de bekymringer, der er blevet rejst i den offentlige debat, hvor blandt andre Danmarks Lærerforening har advaret imod, at de digitale skoler bliver en parkeringsplads for elever, som skoler og kommuner har svært ved at hjælpe.

Psykolog Camilla Printz understreger da også, at digitale skoler efter hendes overbevisning ikke må være endemålet, men skal tænkes som en del af en indsats med at få eleven tilbage i et fysisk klasselokale og et betydningsfuldt fællesskab. Derfor er det

Hvad er dit barns uddannelsessituation i dag?

Går i en form for specialtilbud

20 %

Går i 10. klasse eller på efterskole

17 %

Går på ungdomsuddannelse (HF, STX, HTX eller HHX)

27 %

Går på en specialskole Går i et specialtilbud på sin oprindelige skole

31 % 6%

Går i en almen klasse på nedsat tid/reduceret skema

25 %

Går i en almen grundskoleklasse på fuld tid Bliver undervist hjemme Er hjemme med skolevægring

28 % 5% 10 %

*Tallene bygger på svar fra 169 forældre til elever, der ikke længere går på Den Frie Digitale Skole.

35

vigtigt, at der etableres et godt samarbejde imellem den digitale skole og den folkeskole, som eleven skal tilbage til eller videre til, understreger hun. ”Det sker nogle gange, at de fagprofessionelle fra kommunen ikke får indblik i, hvordan det går med barnets udvikling, og hvordan den digitale skole kan blive tænkt ind i de planer, der måtte ligge for at få barnet tilbage i et skoletilbud”, siger Camilla Printz.

Færdiggør grundskolen online Psykologen hæfter sig desuden ved, at mange af eleverne ifølge Folkeskolens rundspørge ikke vender tilbage til folkeskolen, men i stedet bruger den digitale skole til at færdiggøre folkeskolen.

Knap 47 procent af eleverne starter ifølge forældrene nemlig på Den Frie Digitale Skole, efter at de er fyldt fjorten år, og for flere af dem er målet ikke at vende tilbage til den skole, de kommer fra, men at blive klædt på til at komme videre i uddannelsessystemet og starte på en frisk. ”Nogle gange må vi opgive tanken om, at eleverne kommer tilbage i folkeskolen. Så er målet, at de skal have et afgangsbevis, så de kan komme godt videre”, siger Camilla Printz og tilføjer: ”En af mine yndlings-UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Hvidovre sagde engang, at de fleste forældre tror, at når folkeskolen er overstået, så er det hele slut. Men det er jo først dér, mulighederne for alvor opstår”.

Hun vil ikke fremhæve digitale skoler som en løsning, der er bedre end andre løsninger, men hun hilser den velkommen som en del af et fælles forsøg på at finde alternative veje til at få elever med ufrivilligt fravær tilbage i skolen. ”Jeg kan godt lide, at folk tænker kreativt.

Nogle gange er vi nødt til at prøve nogle ting af, fordi vi ikke på forhånd ved, hvad der virker. Det har vi en kæmpe opgave med i forhold til børn, som siger op i skolen.

Hvis det, vi afprøver, er hjælpsomt, bliver vi klogere, og hvis det ikke er hjælpsomt, så bliver vi også klogere”. ˟

jkn@folkeskolen.dk

DEN 10.-14. MARTS

2025

Sæt privatøkonomi på skemaet i uge 11: Få besøg af en bankrådgiver og dyst om 10.000 kr.

Tilbuddet er til udskoling og 10. klasse

PENGEUGE.DK

36 Onlineskole

Hvorfor har vi fået onlineskoler – og vil de overleve?

Et marked for private onlineskoler er vokset frem, i takt med at flere elever døjer med ufrivilligt skolefravær. Nu får kommuner fire år til selv at afprøve digitale sygeundervisning, men ingen har tilsyneladende spurgt de private onlineskoler, hvordan de gør.

Ord: Jesper Knudsen Illustration: Seba Cestaro

→

Antallet af elever med ufrivilligt skolefravær udgør en voksende hovedpine for landets kommuner, der har svært ved at hjælpe dem. Fire ud af ti skoler tilbyder ikke eleverne den lovpligtige sygeundervisning, viste en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen udførte i 2023.

I december kom børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye med et bud på en løsning. Op til 30 kommuner får lov til at deltage i et fireårigt forsøg, hvor de skal udvikle deres egne bud på onlineundervisning til elever med krav på sygeundervisning.

Umiddelbart en god ide, men en lille håndfuld skoleledere står undrende tilbage. De seneste fire-fem år har de nemlig drevet private olineskoler, der gør netop dét, som kommunerne nu skal til at afprøve. De private onlineskoler kan se, at deres digitale løsninger trækker betalende forældre til og leverer gladere og klogere børn, og skolerne undrer sig over, hvorfor deres erfaringer ikke bliver sat i spil sammen med kommunerne.

Men hvad er det egentlig for et marked for onlineundervisning, der er vokset frem de seneste år – og hvorfor? Folkeskolen giver dig overblikket.

Hvad er digitale skoler?

Digitale skoler eller onlineskoler er skoletilbud, hvor elever logger ind for at modtage virtuel undervisning. Der er ingen kendte opgørelser over, hvor mange private onlineskoler der findes i Danmark.

Fire af de største er Skolen Fri, Den Frie

37

Digitale Skole, Skolen Online og Onlinefag. dk. Folkeskolen har været i kontakt med alle fire.

Skolerne tilbyder en blanding af selvstudier, livestreamet undervisning samt dialog og feedback med underviserne skriftligt og virtuelt. Klassestørrelsen varierer – én skole tilbyder soloundervisning og små hold med op til otte elever. To skoler har klasser med op til femten elever, mens en fjerde skole i højere grad tilbyder en form, hvor eleverne hver især selv løser opgaver og får feedback efterfølgende. Alle skoler har også et digitalt klubtilbud med for eksempel bagning, skak eller Minecraft som omdrejningspunkt.

Hvornår startede de digitale skoler?

Den Frie Digitale Skole og Skolen Online havde de første onlinelektioner i 2019, og i henholdsvis 2020 og 2022 slog Skolen Fri og Onlinefag.dk de digitale døre op.

Stifterne har alle lærerbaggrund og erfaring med specialelever og elever med ufrivilligt skolefravær, og de er alle drevet af at hjælpe elever, som det etablerede skolesystem efter deres overbevisning har svært ved at nå. De fortæller, at der under coronanedlukningerne kom en ny åbenhed over for onlineundervisning, da forældre oplevede, at det havde en positiv effekt på deres børn at blive undervist derhjemme.

Derfra er efterspørgslen kun gået en vej, lyder meldingen fra skolerne.

I slutningen af 2024 husede de fire skoler tilsammen godt 900 elever. Tre af skolerne har haft cirka 2.200 elever foran skærmene de seneste fem år. En fjerde skole er muligvis større end de andre, men kan ikke oplyse elevtal. Til sammenligning er der i alt 640.000 grundskoleelever.

Hvor længe går eleverne i onlineskole?

Folkeskolen har foretaget en rundspørge blandt forældre til elever på Den Frie Digitale Skole. Den viser, at der er elever på alle klassetrin, dog stiger antallet af elever fra 12 år og op. Et mønster, som går igen i de andre onlinetilbud.

Størstedelen går i en onlineskole i et halvt til et helt år. En tredjedel går der

…

38 Jul i skolen Onlineskole

er den digitale undervisning i princippet kun for elever fra familier, der har råd til at betale.

Priserne varierer fra skole til skole, alt efter hvilken pakke der købes. 15 lektioner om ugen kan således koste fra 1.250 til 3.750 kroner om måneden afhængigt af klassetrin og forskellige tilkøb.

Den Frie Digitale Skole er den eneste, der har tegnet overenskomst for sine lærere med Danmarks Lærerforening.

…

længere, viser Folkeskolens rundspørge.

Skolerne tilbyder ofte pakkeløsninger med 10-15 lektioner om ugen. Lektionerne kan vare fra tyve minutter plus selvstudier til cirka 40 minutter plus selvstudier.

Hvad koster onlineundervisning?

For lidt over et år siden understregede Børne- og Undervisningsministeriet, at det er ulovligt, at kommunerne lader folkeskoler købe sig til sygeundervisning hos de private onlineskoler. Det satte en del kommuner i en klemme i forhold til både at skaffe og bekoste kvalificeret personale til individuel hjemmeundervisning – og det er blandt andet derfor, at forsøget med onlinesygeundervisning nu sættes i gang.

Indtil de kommunale onlinetilbud klar,

Hvorfor vælger forældre en onlineskole?

Folkeskolens rundspørge blandt forældre viser, at godt fire ud af fem elever på Den Frie Digitale Skole starter på grund af skolevægring eller psykisk mistrivsel. Og ofte en kombination af begge. Nogenlunde samme billede melder Skolen Fri om, dog har skolen også en mindre gruppe elever, der er blevet hjemmeskolet af deres forældre, som af princip har fravalgt folkeskolen, oplyser skolelederen. Skolen Online startede oprindeligt som et tilbud til mindreårige elitesportsudøvere og udlandsdanskere.

Her anslår skolelederen, at omkring 40 procent af eleverne i dag starter på grund af en form for skolevægring.

Fælles for de digitale skoler er, at skolelederne oplever, at deres undervisning hjælper på elevernes faglighed og trivsel. Over 90 procent af forældrene i Folkeskolens rundspørge mener det samme, og nogle skriver begejstret: ”Min søn fik endelig en positiv skoleoplevelse”, ”det var første gang, min datter gik på en skole, hvor hun blev set og hørt som den, hun er” og ”det var årsagen til, at min søn overhovedet fik gennemført grundskolen”.

Kan kommunerne gøre det bedre?

Mange kommuner ser et potentiale i digital sygeundervisning. I Næstved, som åbnede en kommunal onlineskole sidste år, blev de kontaktet af mere end 20 skoleforvaltninger, der ville høre om erfaringerne.

Omvendt har der ikke været meget interesse for at høste erfaringerne fra de private aktører, beretter de private skoleledere.

Spørger man dem, har de nemlig flere fordele:

De private digitale skoler kan modsat en kommunal løsning samle mange elever på tværs af landet. Det betyder, at de har en størrelse med tilstrækkeligt mange elever og lærere til, at de kan tilbyde den fulde fagrække, og at eleverne tilmed kan følge fag på forskellige klassetrin samtidig.

Det fulde skoletilbud betyder også, at onlineskolen kan blive en trædesten til en ungdomsuddannelse for de udskolingselever, der måske har bedre af en frisk start end at komme tilbage til et fysisk skoleforløb, der var svært.

Til sammenligning tilbyder de få kommuner, der indtil nu har eksperimenteret med onlinesygeundervisning, kun ganske få fag på grund af et begrænset antal lærere og elever.

Skal der være to systemer?

Det er med andre ord ikke givet, at kommunal onlinesygeundervisning vil være den korteste eller billigste vej til at få eleverne i trivsel og tilbage i et fysisk skolefællesskab, argumenterer de private tilbud. Skolelederen på Skolen Fri, Klaus Frederiksen, mener derfor, at kommunerne burde bede de private udbydere løse problemet i stedet for selv at forsøge. Mens stifteren af Den Frie Digitale Skole peger på, at der er mere behov for samarbejde end konkurrence. ”Det bedste ville jo være, hvis der ikke var brug for sådan nogle som os. Det ville jeg elske. Jeg sidder ikke her for at lave forretning. Jeg sidder her for at gøre en forskel. Det kunne jeg lige så godt gøre som en del af systemet”, siger Anni Pilgaard Christiansen.

Hun har været til møde med børne- og undervisningsministeren med budskabet om, at hun gerne deler ud af skolens erfaringer. Men ingen har henvendt sig, fortæller hun. ”Interessen er der, men hvorfor er det sådan, at lige så snart man er uden for systemet, så er der ingen, der ringer og spørger: ’Hvad er det egentlig, I gør?’” ˟

jkn@folkeskolen.dk

39

TIL 27. APRIL 2025

Tirsdag 1 1. marts : Kom til l æringsfe stival om HAV ET på Lo uisiana og få ny inspiratio n til tvær faglig un dervisnin g.

TAG DIN KLASSE MED I HAVET: BOOK UNDERVISNINGSFORLØB I UDSTILLINGEN OG KREATIVT VÆRKSTED PÅ BOOKING@LOUISIANA.DK SE PROGRAM FOR LÆRINGSFESTIVAL OG SKOLETILBUD PÅ LOUISIANA.DK

40

Udviklingsarbejde

Kom med på en rejse til Ghana for at under­søge, hvordan danske lærere og danske pædagogiske principper har bidraget til, at 400.000 elever er kommet i skole. Folke­skolens jour­nalist Maria Becher Trier har rejst 8.000 kilometer og 30 år tilbage i tiden.

Rejsen til de danske skoler i Ghana Ord: Maria Becher Trier Foto: Maria Becher Trier, Taylor Weidman, peeterv og dny59

41

42 Udviklingsarbejde

→

Ignatius er 14 år gammel. Han har en laset militærtrøje på, og han rager op over de andre drenge, som på bare tæer spiller fodbold på en toppet græsmark uden for ungdomsorganisationen YEFL i byen Tamale i det nordlige Ghana. Han kunne godt tænke sig en ny fodbold.

Ignatius tog i skole i morges klokken 6 og var hjemme igen klokken 15. Selv om han ikke er stærk på engelsk, så foregår al undervisning på det fremmede sprog.

Ignatius kan godt lide disciplinen i skolen og at spille fodbold.

43

flere projekter hjulpet med – og et af dem har medlemskroner fra Danmarks Lærerforening og flere danske lærere bidraget til.

Jeg møder børnene i eftermiddagssolen, mens de tager en pause fra legen og slapper af i skyggen. De ved godt, at de er heldige. ”Nogle af vores venner går ikke i skole, fordi de ikke har råd til at gå i skole. De laver håndværk derhjemme”, siger Firdaus.

Jeg er taget til Ghana for at undersøge, hvad der er sket med et skoleprojekt, der blev taget initiativ til i Silkeborg for 30 år siden. Børnene på marken er ikke en del af projektet, men de er et tegn på, at flere og flere børn kommer i skole i Ghana. Det har

Ideen fødes i et dansk lærerhjem Men lad os spole tiden tilbage til 1994 og zoome ind på et spisebord i en villa i Them uden for Silkeborg. Villaen ejes af læreruddannede Stig Skovbo, og lige præcis den dag har han besøg af Thomas Ravn-Pedersen. Begge har i perioder arbejdet i Ghana for Ghana Venskabsgrupperne, og sammen har de en plan for, hvordan flere børn kan komme i skole i det fattige land.

Med ved spisebordet er også Abubakr Al-Hassan, en af Nordghanas ledere. Han udtrykker sin store bekymring for ”uddannelsesdilemmaet” i landet og fortæller, at familier, der sender børn i skole, alt for ofte oplever, at børnene enten ikke rigtig lærer noget eller føler sig fremmedgjorte i skolen. Han vil ændre den udvikling og skabe et tilbud til børn, som ikke kommer i skole.

Målet er, at børn og forældre skal opleve, at skole gør en forskel i livet. ”Vi sad og snakkede om paradokserne i det ghanesiske uddannelsessystem. Det var præget af kolonisystemets tænkning.

Læseplanen indeholdt engelske kongerækker i stedet for de ting, der var brug for. Der var behov for et løft af de børn, hvis foræl-

DLF støtter lærere i ulande 0,7 procent af DLF-medlem­ mers kontingent går til hjælp i udviklingslande, og DLF har arbejdet med udvikling af lærere siden 1982. Udviklings­ arbejdet udføres i samarbejde med lærernes verdensorga­ nisation, Education Interna­ tional.

Projekter, som DLF er en del af, finansieres også af andre organisationer som for eksem­ pel Danida. Lærerforeningen støtter oftest projektsamar­ bejde med lærerforeninger i udviklingslande, fortrinsvis i Afrika syd for Sahara, men også i Bolivia. I dag har DLF projekter i Afrika i landene Zanzibar, Rwanda, Burundi, Malawi, Liberia og Lesotho.

…

44 Udviklingsarbejde

…

Skole i Ghana Ghana har de seneste årtier gjort fremskridt og forbedret adgangen til uddannelse for alle. Over 600.000 børn i fol­ keskolealderen er stadig ikke indskrevet i grundskolen Der er stor forskel på, hvor gode skolerne er. Der er mangel på uddannede lærere og undervisningsmateriale.

Klasserne er overfyldte, og klasselokaler og de sanitære forhold er mangelfulde.

I Ghana er der mere end 70 lo­ kale sprog, så langt det meste af undervisningen foregår på engelsk. Uddannede lærere bliver ofte sendt langt væk fra, hvor de er opvokset. Det betyder, at de ofte ikke taler det lokale sprog.

Kilde: Unicef og Hele verden i skole

dre ikke kunne sende dem i den formelle skole”, forklarer Stig Skovbo.

De tre mænd drømmer sammen om at skabe et intensivt skoleprogram efter dansk forbillede. Kun 26 elever i hver klasse, som undervises på modersmålet. Ni måneders intensivt forløb, hvor undervisningsmaterialet er udformet efter danske pædagogiske principper. Men indholdet skal afspejle hverdagen i Ghana, så børnene skal læse om geder i stedet for grise og lerhytter i stedet for huse. Principperne skal være danske, men ghanesere skal være med til at udvikle indholdet.

Thomas Ravn-Pedersen var i Ghana som 21-årig og undersøgte muligheder for støtteprojekter for Venskabsgrupperne. Det intensive forløb, som de tre mænd taler om, skal være et opgør med den udenadslære, som præger det ghanesiske skolesystem. ”Vi ville ikke lave et parallelt skolesystem, men give dem en smagsprøve på, hvad skolegang kunne. De skulle mærke, at skole gør en forskel. Med et intenst forløb kunne det være, at nogle børn kunne komme ind i det formelle system”, siger Thomas Ravn-Pedersen.

Navnet på projektet voldte lidt vanskeligheder. Men det endte på School for Life. Det var der også et projekt i Nigeria, der hed, fordi landets daværende undervisningsminister havde været på besøg i Danmark og havde lært om Grundtvigs tanker om skole for livet ”Vi stjal navnet fra Grundtvig og Nigeria og genbrugte det på savannen i Nordghana”, siger Stig Skovbo med både stolthed og humor i stemmen.

I julen 1994 fik DR’s julekalender med hiphopnissen Pyrus sat gang i salg af Børnenes U-landskalender. Stig Skovbo var med til at søge pengene fra kalenderen til School for Life-projektet – og fik dem. Et danskinspireret læse- og regneprogram for børn mellem otte og 15 år i Dagbon-området blev en realitet.

Danmarks Lærerforening har også bidraget til School for Life. International konsulent Tore Asmussen var med, da projektet

blev udvidet, så også de mindste børn kunne drage nytte af danske turboforløb.

Lærerforeningen ønskede med sin støtte, at de lokale undervisere på forløbene fik en læreruddannelse. ”Men det var svært at finde mennesker så langt ude, der havde en gymnasial uddannelse, så mange fik dispensation, og mange havde svært ved at klare læreruddannelsen. Vi lå over 50 procent, som gennemførte, men der var også mange, der ikke gjorde”, siger Tore Asmussen.

Projektet har hjulpet 400.000 børn I Tamale er støvet rødt. De store veje er asfalterede, men drejer man ned ad en mindre vej, bumper bildækkene straks ned i jordhuller og hvirvler de røde partikler op i næsen og på tøjet. Jeg er ikke alene på rejsen her i november 2024.

I den hvide firhjulstrækker med lad og uden aircondition sidder Thomas Ravn-Pedersen tæt presset op ad mig. Manden, der sad med ved spisebordet i Them. I dag er han direktør for mediet Verdens Bedste Nyheder og lige så spændt som jeg på at høre, hvordan det er gået med School for Life-projektet. Han har fået midtersædet, for jeg har krævet at få den eneste plads i bilen, hvor sikkerhedsselen virker.

Vi skrumpler af sted for at finde en af de lærere, som var med for 30 år siden.

Første stop er hos direktøren for School for Life, Wedad Sayibu. Hun kan faktisk

45

takke en dansk lærer for, at hun fik jobbet som direktør. Lærerens navn er Pia Sonnenborg. Hun bor i Valby og har i mange år været engageret i School for Life. I dag er hun pensioneret, men ringer man til hende, emmer hendes stemme af begejstring over, hvordan dansk skoleforståelse gør en forskel i Ghana. ”Det er vanvittigt vigtigt, fordi man får en fornemmelse af, at den skole, vi har herhjemme, også kan påvirke noget, der er ude i verden. Jeg snakker ikke om imperialisme, men om hvor synligt det er, at den grunduddannelse, vi har, kan bruges andre steder”, siger hun og fortæller, hvordan hun under coronapandemien på Zoom var med til at ansætte Wedad Sayibu. ”Blandt ansøgerne var der tre mænd og så Wedad. I ansættelsesudvalget var der tre ældre muslimske mænd fra Ghana og så to kvinder fra Danmark. Vi var enige om, at det var hende, der skulle ansættes”, siger Pia Sonnenborg.

På School for Lifes varme forkontor i Tamale træder en spinkel kvinde frem med et indbydende smil. Wedad Sayibu stikker rutineret et par flyvske hårlokker ind under det grå tørklæde og fortæller, at hun kender de interimistiske skoler, der blev skabt til de mindste børn i de små landsbyer.

Skolerne, hvor Danmarks Lærerforening insisterede på, at lærerne skulle uddannes.

Skolerne blev kaldt wing-skoler. ”De fleste wing-skoler er i dag blevet en del af det etablerede ghanesiske skolesystem”, fortæller hun.

School for Life-projektet eksisterer stadig. De 8-15-årige kan stadig indsluses i almindelige skoler via ni måneders intensivt skoleprogram. Indholdet i skolebøgerne er det samme som det, Thomas Ravn-Pedersen og Stig Skovbo sad og drømte om ved et spisebord i Them. Wedad Sayibu kan vise os de lyserøde hæfter, som de to mænds tanker udmøntede sig i. Nu findes de også digitalt, så lærerne kan printe materialerne. ”School for Life har fået 400.000 børn i skole, i den tid vi har eksisteret. Men der er

…

46 Udviklingsarbejde

…

en grund til, at vi stadig er her. For der er stadig en million børn, som ikke går i skole i Ghana i dag”, siger hun.

Vi står uden for School for Lifes kontor i den stegende eftermiddagssol, da ordene falder. Men det forhindrer ikke, at hårene rejser sig på Thomas Ravn-Pedersens arme. Han holder armen op foran Wedad Sayibu. ”Jeg får helt gåsehud”, siger han og kigger på hende med tårer i øjnene og et stort, drømmende smil.

Besøg hos en barfodslærer Vi klemmer os ind i bilen igen og kører ud af Tamale til et middelklassekvarter, hvor der mellem de røde sandveje er parcelhuse.

Bag hegnet foran et af dem bor Nassam Iddrish med to koner og børn. Han er læreruddannet. Dog ikke uddannet via projektet, viser det sig. Men han sad på kontoret for School for Life for 20 år siden.

Om nogen ved han, hvad det danske skolesystem har bidraget med i Ghana, for han har selv været på uddannelsestur til skoler i Danmark, forklarer han. ”Det er fantastisk. Jeres børn lærer på deres modersmål. Ikke på engelsk. Det er bedre”, siger han og fortæller, hvordan han i Danmark oplevede, at elever lærer via rollespil. Han viser energisk, hvordan han

stadig bruger sine undervisningserfaringer, på en flipover, som han slår op midt i stuen.

Pia Sonnenborg fra Valby har mødt Nassam Iddrish. ”Jeg kender godt Nassam. Hvert år i projektet hentede man fire barfodslærere til Danmark. Så blev de indkvarteret hos fire danske lærere og var med i skole, og bagefter rejste de danske lærere med tilbage og fulgte de ghanesiske lærere. Det var et fantastisk projekt. Nassam Iddrish ville også med på projektet, men blev afvist,

fordi han jo ikke var på skolerne”, fortæller hun. ”Men så søgte han placering i et af distrikterne og fik det, og så kom han med til Danmark”.

I dag er Nassam Iddrish 52 år og arbejder som udviklingsmedarbejder og bruger stadig sin undervisningserfaring, når han hjælper folk videre i livet. Han giver mig et kraftigt og taknemmeligt håndtryk for den danske inspiration til skolen og livet, da han siger farvel i entreen til sit hjem.

Tilbage i Tamale foran ungdomsorganisationen YEFL er solen ved at gå ned.

Ignatius, Firdaus og Yussuf får det sidste ud af lyset, inden de skal i seng klokken 20.

Skolen er gratis i Ghana, men ikke alle har råd til skoleuniformer og materialer. Deres tre uniformer venter derhjemme, så de ikke bliver slidt på græsmarken.

Når jeg spørger dem om, hvad de vil bruge skolen til, falder svarene prompte.

Yussuf vil være læge. Firdaus vil være sygeplejerske. Ignatius drømmer om at blive lærer. ˟ Fagbladet Folkeskolen var i Ghana med støtte fra Globus-puljen, som er finansieret af Udenrigsministeriet.

mbt@folkeskolen.dk

Bliv klogere på AI i undervisningen Giv alle ansatte et kursus på skolen Få viden, erfaring og idéer til at tænke AI ind i både forberedelsestiden og elevernes læring.

Sæt gang i arbejdet sammen, og book et kursus, hvor I får • en forståelse af teknologien • praksisnær erfaring med AI • inspiration til samtaler på lærerværelset og i klasseværelset.

Samtalespil og ‘prompt’-plakat, I kan bruge

plus direkte i undervisningen.

e a n s at l l a il t s u s r u K

te

. r k 0 0 4 7 Fra Ekskl. moms

og kørsel

Book på skoleit.dk/kurser eller ring til 43 58 45 75

48

Forskning

”Elever ville klare sig bedre, hvis de blev undervist i at lytte” Lytning er ikke det samme som at høre efter, men en central læringskompetence.

Derfor bør skolen undervise elever i lytte­ strategier, og lærerne kan med fordel give eleverne lytteinstruktioner, konkluderer lektor Lene Illum i ny ph.d.-afhandling.

Ord: Ulla Abildtrup Illustration: Hanneke Rozemuller

→

Lærere opfatter ofte lytning som et spørgsmål om disciplinering – det handler om ”at høre efter, hvad der bliver sagt”.

Men lytning er også en vigtig læringsstrategi i fagene, og lytning foregår ikke kun med ørerne. For vores lytteevne påvirkes også af rum, tid, kroppe, artefakter og mange andre forhold, forklarer Lene Illum, lektor og ph.d. ved UC Syd. ”Der er udbredt enighed om, at lytning er en vigtig læringsstrategi, og at effektive lyttere generelt er mere succesfulde i skolen. Alligevel peger forskningen også på, at lytteinstruktioner fylder meget lidt i undervisningen, og at det ofte er uklart for eleverne, hvorfor og hvordan de skal lytte i undervisningen”, siger Lene Illum.

I sin ph.d.-afhandling ”Jeg kan godt skimmehøre – Multimodal lytning i et dialogisk perspektiv. En kvalitativ undersøgelse af

…

49

50 Forskning

…

hvordan elever gør lytning i danskundervisningen” forklarer hun, hvordan lytning traditionelt er blevet opfattet som en selvfølgelig kulturel kompetence, der udvikler sig naturligt hos barnet uden direkte undervisning. Og hun argumenterer for, hvorfor vi er nødt til at hjælpe eleverne til at blive bedre lyttere. ”Elever tilbringer en stor del af tiden i skolen med at lytte, og lytning er derfor en central læringsstrategi på linje med at tale, skrive og læse. Alligevel tyder det på, at lytning didaktisk set ikke fylder meget i undervisningen, og undersøgelser viser, at en del elever falder fra undervisningen på grund af manglende lyttekompetence. Det vil dermed give mening at lære at lytte”, siger Lene Illum.

med den måde, hvorpå eleverne engagerer sig i lytningen”.

En af eleverne fortalte Lene Illum, at han anvendte selektiv hørelse i klassen, eller med elevens egne ord: ”Jeg kan godt skimmehøre lidt”. Eleven fulgte godt med i undervisningen, men han ville også gerne være orienteret om, hvad der i øvrigt foregik i klassen. ”Når eleven vælger at ’skimmehøre’, kan det være en relevant strategi i nogle sammenhænge. Men i andre situationer vil det være vigtigt og nødvendigt at lytte i dybden, åbent, nysgerrigt, empatisk eller kritisk. Og spørgsmålet er, om eleven altid er bevidst om, hvornår det er relevant at skimmelytte og dermed tage et bevidst valg”, siger Lene Illum.

Svært at se, om eleverne lytter Lene Illum har fulgt og filmet undervisningen i dansk i to 6.-klasser i folkeskolen. ”Jeg studerede elevernes lytteadfærd eller lyttehandlinger, altså de signaler, der udtrykker opmærksomhed og interesse og tyder på, at lytning finder sted. Det kan være øjenkontakt, spørgsmål, eller at man vender kroppen mod den, der taler.

Men nogle gange blev jeg overrasket over elevernes adfærd”, forklarer lektoren.

Det kunne være, når en elev lå hen over bordet og tilsyneladende praktiserede passiv lytning, men så pludselig rakte fingeren op og svarede på et spørgsmål. ”Observationerne var en meget rodet affære, hvor det var svært at se, hvornår eleverne lyttede”.

Derfor foretog hun også fokusinterview med seks af eleverne for at blive klogere på deres erfaringer og refleksioner over det at være lyttende deltagere i klassens samtaleog lyttepraksis. ”Samlet set viste undersøgelsen, at der ikke er tale om et statisk rum. Tværtimod bevæger eleverne sig ind og ud af lytningen konstant. Det kan være, at de bliver forstyrret, mister motivationen eller ikke ved, hvad der forventes af dem i den givne situation. I en stor del af undervisningstiden forventer læreren implicit, at eleverne lytter, men det stemmer ikke altid overens

Fem faktorer påvirker lytning Ph.d.-studiet opstiller fem lyttefaktorer, der har betydning for klassens dialogiske lytterum, og som på forskellig vis kan påvirke elevernes lytning og enten hæmme eller fremme lyttekulturen i klassen.

Den første faktor er klassens lytterammer, hvor det handler om sammenhængen mellem at kunne lytte og se den, der taler.

Den anden faktor er klassens lytte- og taletid. ”Skiftet mellem at være adresseret eller ikkeadresseret lytter i undervisningen sker

Jeg mener helt overordnet, at vi skal gentænke lyttekulturen i undervisningen og stille tydelige forventninger til eleverne.

Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd

3 konklusioner fra forskeren Lytning er ikke kun en indivi­ duel, kognitiv færdighed. Det er også en kompetence, der udvikles i samspil med andre, hvor lytteren aktivt er med til at producere mening i den mundtlige tekst.

Lytning er den centrale aktivi­ tet for eleverne gennem hele skolesystemet og dermed en vigtig uddannelseskompeten­ ce. Men lytning som lærings­ strategi er ofte overset i undervisningen.

Forskning peger på, at elever med svag læseforståelse ofte også har svag lytteforståelse og omvendt. Der er derfor grund til at antage, at fokus på lytning og lyttekompetence kan have positiv indvirkning på elevers læsekompetence.

51

Om forskeren Lene Illum er ansat på UC SYD, Institut for skole. Hun underviser i linjefaget dansk på læreruddannelsen og forsker i literacy og danskfagets didaktik.

Ph.d. fra Det Humanistiske Fakultet, Institut for Design, Medier & Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet, med afhandlingen ”Jeg kan godt skimmehøre – Multimodal lytning i et dialogisk perspektiv. En kvalitativ undersøgelse af hvordan elever gør lytning i danskundervisningen”.

i et meget højt tempo, hvilket kræver, at eleverne kan finde forskellige strategier for at kunne nå at svare”, siger Lene Illum.

En tredje faktor kalder Lene Illum for klassens lyttende kroppe. ”Elevernes lytning i klasserummet er forbundet til de andre elever og lærere i klassen og deres multimodale handlinger.

Eleverne trækker på mange forskellige interaktionelle resurser som sprog, gestik, mimik og øjenkontakt”.

Den fjerde faktor af betydning er klassens mundtlige tekster. Her bevæger eleverne sig ind og ud af flere forskellige lyttepositioner og den faglige lytning. De skal derfor smidigt og hurtigt være i stand til at korrigere lytteformål og lyttemåde, forklarer Lene Illum.

Endelig taler hun om klassens emotionelle lytning, hvor lytningen i klassen er præget af faktorer som for eksempel kampen om at ”blive taget af læreren”, optagethed af elevernes indbyrdes positionering og nervøsitet for at fejle.

Lytteformål og lyttehandlinger I en undervisningskontekst er der stor forskel på lytteformål, alt efter om elever-

ne skal lytte til lærerens faglige oplæg, instruktioner, deltage i en litteratursamtale eller indgå i et gruppearbejde. ”Eleverne bliver præsenteret for mange forskellige mundtlige tekster i en lektion og dermed også mange forskellige lytteformål med dertil knyttede lyttehandlinger.

Derfor vil det give rigtig god mening, hvis læreren en gang imellem tydeliggør, hvilke lytteformål og lyttehandlinger han eller hun ønsker eller anser for mest hensigtsmæssige”, siger Lene Illum. ”Eleverne må spørge sig selv om, hvad formålet med lyttehandlingen er. Hvilken lytteindsats og forståelsesbearbejdning kræves der af mig, og hvilken lytteadfærd vil være hensigtsmæssig? Det skal eleverne undervises i, og derfor mener jeg, at lytteinstruktioner bør indgå i undervisningen”.

Lene Illum har også bud på, hvad skolen kan gøre for at støtte børnenes lytteadfærd. ”De fem lyttekategorier kan være en slags didaktisk refleksionsramme, som læreren kan overveje i sin planlægning af undervisningen. Når eleverne for eksempel deltager i en klassesamtale, skal de forholde sig til forskellige auditive og visuelle indtryk. Her har rummets indretning og lærere og elevers placering i klasselokalet stor betydning for elevernes muligheder for at rette opmærksomheden mod den anden og lytte og respondere hensigtsmæssigt”, forklarer hun.

Det er for eksempel vigtigt, at borde og stole er placeret, så man kan se den, der taler. ”I en fælles klassesamtale skal eleverne både lytte efter informationer, lytte mellem linjerne og lytte efter sproglige nuancer, følelser, pauser, gestik og mimik. Derfor har rummet også stor betydning i den sammenhæng”, understreger Lene Illum.

Flere af eleverne fra fokusgruppen fortalte, at de fandt det ubehageligt, når deres kammerater sad med ryggen til, mens de talte. En elev sagde, at ”ikke at blive lyttet til, det er meget irriterende”. ”Læreren kan italesætte, hvad det betyder, når man ikke bliver lyttet til. Hvordan det føles, når elever rundt om en ligger hen over bordene eller tegner, mens der

…

52

52

I fornuftigt selskab Forskning lbforeningen.dk/valg inden 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk. rette sted, og som du tror er mest fornuftig til at bidrage til fællesskabet. Læs om alle kandidaterne og stem på Bl.a. er de med til at dele en mio. kr. ud til velgørende formål i dit lokalområde. Find en kandidat med hjertet på ejer Lærerstandens Brandforsikring. De delegerede varetager dine og de øvrige 440.000 medlemmers interesser.

Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring er du med til at vælge de 70 delegerede i LB Foreningen, som

…

Når eleverne holder op med at lytte, handler det nogle gange om, at de forsøger at læse frem, så de er klar til lærerens næste spørgsmål.

Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd

bliver talt. Men læreren kan også opfordre eleverne til selv at være med til at opstille gode rammer for lytning. Det kan være, at klassen for eksempel bliver enig om at sidde i rundkreds, når den skal have en litteratursamtale om en bog, så alle kan se og høre hinanden. Og det kan være, at der er situationer, hvor det er okay at ligge hen over bordet. Jeg mener helt overordnet, at vi skal gentænke lyttekulturen i undervisningen og stille tydelige forventninger til eleverne”.

Lene Illum mener desuden, at lærere bør være opmærksomme på balancen i klassens lytte- og taletid, for eksempel ved at læreren nogle gange giver eleverne

mere tid til at svare på spørgsmål. Læreren kan indlægge refleksionspauser eller makkersamtaler, hvor eleverne får tid til at forberede deres svar. ”Når eleverne holder op med at lytte, handler det nogle gange om, at de forsøger at læse frem, så de er klar til lærerens næste spørgsmål. Der er så kort tid mellem spørgsmål og svar, og de vil så gerne have lærerens opmærksomhed, at de opgiver at høre efter, hvad kammeraterne svarer”.

Lene Illum henviser til en tidligere undersøgelse af elevers lyttekompetencer under almindelige klasserumsaktiviteter.

Her viste det sig, at 90 procent af eleverne i 1. klasse, 80 procent i 2. klasse, 43,7 procent

med hjertet.

Jeg stemmer

inden 15. februar.

Og husk at stemme Fornuftigt.

Jeg stemmer med hjertet.

Fornuftigt.

Og husk at stemme inden 15. februar.

Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring er du med til at vælge de 70 delegerede i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring. De delegerede varetager dine og de øvrige 440.000 medlemmers interesser.

Bl.a. er de med til at dele en mio. kr. ud til velgørende formål i dit lokalområde. Find en kandidat med hjertet på rette sted, og som du tror er mest fornuftig til at bidrage til fællesskabet. Læs om alle kandidaterne og stem på lbforeningen.dk/valg inden 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk.

I fornuftigt selskab

53

af overbygningseleverne og 28 procent af gymnasieeleverne kunne svare på, hvad der blev talt om i klassen, når undervisningen blev stoppet midtvejs. ”Elevernes lyttekompetence faldt altså drastisk, efterhånden som de faglige krav steg. Det tyder på, at elevers lyttekompetence ikke nødvendigvis udvikler sig af sig selv i undervisningen, så det kan lærere med fordel have meget større fokus på”. ˟

3 pointer om at undervise i lytning 1 Lytning er en vigtig læringsstrategi på linje med læsning, skrivning og mundtlighed. I en undervisningskontekst er der stor forskel på lytteformål, alt efter om eleverne skal lytte til lærerens faglige oplæg, instruktioner, deltage i en litteratursamtale eller indgå i et gruppe­ arbejde.

2 Eksplicitte lytteinstruktioner bør være en del af undervisningen.

Det vil hjælpe eleverne, hvis læreren en gang imellem tydeliggør, hvilke lytteformål og lyttehandlinger læreren ønsker eller anser for mest hensigtsmæssige i den givne undervisningssituation.

3 Rammerne for elevernes lytteadfærd i forskellige situationer kan lærer og elever aftale sammen. For eksempel at der ikke bliver tegnet, når en klassekammerat taler, at man sætter sig i rundkreds, så alle kan se den, der taler.

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

folkeskolen@folkeskolen.dk

Giv dine elever den FEDESTE lejrskole!

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

54

Anmeldelser

Forfatter genindfører rundkreds­ pædagogikken – fordi den virker Cirkelsamtaler og anerkendende irettesættelser med indbygget inklusion er helt sikkert en vej frem mod bedre trivsel blandt eleverne. Læs med her. →

For nogle år siden havde vi en statsminister, der ikke brød sig om ”rundkredspædagogik”. Hvorfor han var så vred på det begreb, må stå hen i det uvisse, for ny bog slår et slag for det, der kaldes ”fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler”, ”fællesskabsskabende didaktik” og ”anerkendende irettesættelse”.

Nærværende bog er den første introduktion til begrebet ”restorativ praksis” i det danske skolesystem. Den er skrevet af Gro Emmertsen Lund i samarbejde med John Winslade, der begge i en årrække har arbejdet professionelt med restorativ praksis i flere lande. Restorativ praksis er en tilgang og en metode til håndtering af samspilsproblematikker i skoler og institutioner.

Bogen ”Restorativ praksis” er et partsindlæg i debatten om, hvorvidt vi i skolerne har de nødvendige redskaber til håndtering af uhensigtsmæssige eller voldsomme hændelser i skolen uden brug af bortvisning og straf. Alt begynder med en proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd, som er noget, der skal fremelskes og opbygges i etableringen af gode skolefællesskaber og skoleliv gennem aktiviteter, dialoger og udvikling af relationer.

I al sin enkelhed handler det om at flytte sig fra individproblemfejlfinding til fokus på relationer, resurser og muligheder.

Det kræver dog, at vi alle er i indre ro og balance, så vi har tid til at se problemerne klart som relationelle sammenstød, hvor alle har deres grunde og behov for at gøre, som de gør, og ikke bare gøre brug af skolens regler, udmåle straf og ekskludere, hvad vi opfatter som problematisk.

Det har vist sig, at denne automatadfærd ikke løser noget problem, men i stedet er med til at skabe en problematisk udvikling hos de børn og unge, vi ekskluderer. Og ofte løser det ikke selve problemet hos den børnegruppe, hvor det problematiske barn er taget ud, fordi det ikke er hele årsagen til, at børnegruppen mistrives.

Bogen er henvendt til alle, der arbejder i skoler, ungdomsuddannelser, efterskoler, kostskoler og i klubtilbud. Den er ret hurtigt læst, og man får hurtigt et overblik over, hvad der er sagens kerne. Derfor giver jeg nu mine varmeste anbefalinger til at få afprøvet den restorative praksis, hvor der findes børn og unge og voksne sammen.

I al sin enkelhed handler det om at flytte sig fra individproblemfejlfinding til fokus på relationer, resurser og muligheder.

Heidi Friborg Christophersen, cand.pæd. og tidligere lærer

Restorativ praksis – stærkere fællesskaber i skolen Forfattere: Gro Emmertsen Lund og John Winslade 306,25 kroner 136 sider Forlag: Dafolo

55 Tre udvalgte fra redaktøren

Gør plads til algebra

Lækkert grundbogs­ system til madkundskab

God guide til læse-/skrive-­ teknologi

Læs denne bog, og få redskaber til at genkende og udvikle problemstillinger ind i den algebraiske tankegang, hvor der opdages systemer, hvor man begrunder sine opdagelser, og hvor der foretages en generalisering. Anvendt med omtanke er bogen en håndsrækning til at indtænke algebra som en naturlig del af den daglige undervisning.

Bogen kan læses som forskningsbaseret baggrundslitteratur, eller man kan springe direkte til undervisningseksemplerne og anvende dem i egen praksis. Lige meget hvilken tilgang man har, vil man blive beriget. Budskabet om at lade eleverne opdage, begrunde og beskrive det generelle er gennemgående i alle bogens dele.

Et veltilrettelagt, tidsaktuelt og spændende undervisningsmateriale i et visuelt flot layout, som giver overblik. Og hurra for, at eleverne kommer igennem et professionelt smageprogram. Camilla Damsgaard og Majbritt Pless har udviklet et eksemplarisk undervisningsmateriale til elever, der på 5. årgang begynder at få undervisning i madkundskab.

Opskrifterne er gennemtænkte, også økonomisk, og det er opløftende at finde en undervisningsbog i madkundskab, som introducerer eleverne for dette at smage som det første på skemaet. Med udgangspunkt i fagets formål får man her et komplet undervisningsforløb, som strækker sig over hele skoleåret.

Forfatternes påstand om, at det ikke er noget problem at have ordblinde elever i sin klasse, hvis man ellers har styr på læse-/ skriveteknologier, er måske lige frisk nok.

Man bliver i langt bedre humør, når man kommer til anden halvdel af bogen, hvor fire meget relevante teknologifunktioner bliver foldet ud og beskrevet meget instruerende. Det gør bogens titel og brugen af ordet ”bare” mere relevant og nærværende.

Bogen leverer præcis det, den lover, da udfoldningen af de fire funktioner i nærmest trin for trin-instruktioner og mange henvisninger med QR-koder til små film med instruktioner er meget brugbare.

De holder hele bogen sammen, så det er ”bare” at bruge dem, så ordblinde elever også kan deltage på lige fod med alle andre.

Tidlig algebra – Hvad, hvorfor, hvordan?

Forfatter: Thomas Kaas 345 kroner, 136 sider Forlaget matematik

Grundbogen til madkundskab, 5. klasse Forfattere: Camilla Damsgaard og Majbritt Pless Arbejdsbog: 125 kroner, 160 sider. Rabat ved køb af klassesæt Lærervejledning: 500 kroner, 65 sider Forlag: Meloni

Det er bare 4 funktioner – det første og vig­ tigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi Forfattere: Jesper Sehested og Signe Thuesen 250 kroner, 124 sider Forlag: etlivsomordblind.dk

Rejs trygt på

skolerejse

100% skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Konkurrencedygtige priser

Ring til os på

98 12 70 22

Nyt minikatalog ude nu!

eurotourist.dk

56

Kender du jobbet?

Yasser Khalil Alshafai læser til meritlærer og underviser i fransk, historie og idræt på Øster Farimagsgades Skole i København.

” Jeg blev nysgerrig på at forstå dansk skolekultur, pædagogik og didaktik bedre”

57

Ord: Villads Kirk Thomsen Foto: Thomas Arnbo

→

Hvordan kom du til Danmark? ”Jeg er fra Syrien og drømte om, at mit hjemland en dag kunne blive demokratisk.

Derfor deltog jeg i de demonstrationer, der var mod Assad-styret i 2011, mens jeg læste fransk på universitetet i Damaskus.

Da min værnepligt var ved at træde i kraft, og mit navn dukkede op på listerne over demonstranter, besluttede jeg at flygte ud af landet. Jeg ville ikke tjene under Assad-regimet og risikerede samtidig at blive genkendt og fængslet.

Rejsen var tæt på at gå galt, da jeg skulle over Middelhavet til Italien i en gammel, overfyldt båd, som gik i stykker undervejs.

Herfra gik turen til Danmark, hvor jeg i slutningen af 2014 søgte asyl og blev placeret i Birkelse, en lille by i Nordjylland. Her blev jeg hurtigt en del af lokalsamfundet og tilegnede mig den nordjyske og lokale dialekt, vendelbomål. Det var en stor omvæltning, da jeg et par år efter flyttede til København for at færdiggøre mit studie”.

Hvordan endte du med at blive lærer? ”Oprindeligt var min drøm at læse en kandidat og derefter en ph.d. i fransk. Men i 2019 skete der et paradigmeskift i dansk asylpolitik, der betød, at uddannelse ikke længere talte som arbejde. Situationen i

Cv Yasser Khalil Alshafai (1993)

Syrien var stadig meget ustabil, og hvis jeg blev hjemsendt, risikerede jeg at blive anholdt og dræbt. For at undgå det var jeg nødt til at være i arbejde, så efter min bachelor besluttede jeg at blive lærer. Faktisk arbejdede jeg allerede som lærervikar ved siden af mit studie. Jeg har også tidligere undervist i fransk, da jeg studerede i Damaskus, og elskede det.

I 2021 søgte jeg job på Øster Farimagsgades Skole i København og blev ansat som lærer med særlige kvalifikationer. Her underviser jeg primært de ældre elever i fransk og historie, men jeg har også klasser i idræt og står for valgfaget spansk i 9. klasse. Jeg har aldrig fortrudt beslutningen om at blive lærer. Jeg brænder for at undervise og synes selv, at jeg er god til det.

I min første tid på skolen kunne jeg høre mine kollegaer snakke om klasseledelse, inklusion, resursepædagoger og differentiering. For mig var det en helt ny verden af pædagogiske begreber og metoder, jeg aldrig havde hørt før. Jeg blev nysgerrig på at forstå dansk skolekultur, pædagogik og didaktik bedre og valgte derfor at starte på meritlæreruddannelsen. I dag har jeg gennemført alle de pædagogiske og didaktiske grundfag og mangler kun historie”.

Hvad er forskellen på det danske og syriske skolesystem? ”Den danske folkeskole er i høj grad præget af de grundtvigske idealer, der lægger vægt på fællesskab og demokrati. Jeg oplever, at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle behov og forudsætninger, samtidig med at kreativitet, evnen til at samarbejde og kritisk tænkning anses som vigtige egenskaber hos eleverne.

Danske lærere har også stor frihed til selv

2022-nu: Meritlæreruddannelse på Københavns Professionshøjskole 2021-nu: Folkeskolelærer på Øster Farimagsgades Skole, København 2018-21: Bachelor i fransk sprog og kultur, spansk som sidefag, Københavns Universitet 2016-18: HF Nordjylland 2016-18: Aalborg Tolkeservice (fransk, dansk, arabisk) 2012-14: Fransklærer på Alkhiyara folkeskole, Damaskus 2011-14: Påbegyndt bachelor i fransk litteratur, sprog og kultur, Damaskus

at tilrettelægge undervisningen og vælge både metoder og materialer.

I Syrien er skolesystemet mere traditionelt og autoritært. Lærerne er bundet af de metoder og materialer, der udgives af undervisningsministeriet. Undervisningen er lærercentreret og følger et fastlagt curriculum, hvor fokus er på tilegnelse af viden og færdigheder. Eleverne forventes at være passive modtagere frem for aktive deltagere i undervisningen.

Jeg blev hurtigt fascineret af Grundtvigs vision om en skole, der skal skabe hele mennesker og forberede dem til et liv i et demokratisk samfund – det samfund, jeg selv kæmpede for i Syrien. Jeg prøver at inkorporere hans ideer om dialog og fællesskab i undervisningen ved at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig set og hørt, og hvor der hverken findes dumme spørgsmål eller svar. Det er vigtigt at lære, at man kan snakke sammen, selv om man er uenige, især i en tid med stigende polarisering og intolerance”.

Påvirker den aktuelle situation i Syrien dit lærerjob? ”Jeg har ikke talt med eleverne om det i undervisningen endnu, men det er noget, jeg har planer om at gøre. De kender alle min historie, så da regimet faldt, kom mange af både mine elever og kollegaer hen for at spørge ind til det. Flere sagde endda: 'Lov mig, at du ikke tager tilbage, Yasser. Vi vil ikke miste dig som fransklærer'. Det betyder virkelig meget, at de interesserer sig for mig – jeg bliver helt glad og føler, at jeg ikke er alene”.

vkth@folkeskolen.dk

Vær med i de faglige netværk for lærere, der underviser i fransk og historie, på folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/kulturfag

58

Jobannoncer – fra lærerjob.dk

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Erfaren dansklærer til Skolen på Duevej Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

LJA-2382

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Er du vores nye engelsk- og fransklærer?

Eksempel på kviknummer:

LJA-913 Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

LJA-2327

Lederstillinger Gyvelhøjskolen, 8464, Galten

Lærerstillinger og øvrige job

Lærer til 1.-6. klasse til Gyvelhøjskolen Ansøgningsfrist: 30. jan. 2025

LJA-2318

LJA-2372

Nymarkskolen, 6700, Slagelse

Ringsted Kommune, 4100, Ringsted

Naturfagslærer til udskolingen på Nymarkskolen

Skole- og kulturchef til Ringsted Kommune

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Roskilde Private Realskole, 4000, Roskilde Roskilde private Realskole søger en lærer, der hovedsageligt kan varetage undervisning i dansk, engelsk og idræt.

Lyngholmskolen, 3520 Farum Stjernelærer til Co-teaching og holddeling på 1. årgang med fokus på danskfaget og sprogindsatser (genopslag) LJA-2341

LJA-2343

LJA-2363

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Børne- og Undervisningsministeriet

Stjerne-klasselærer med linjefag i matematik til 2. årgang (genopslag)

Rejselærer i faget dansk som fremmedsprog søges til udsendelse i Island i 2025/2026

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Ansøgningsfrist: 13. feb. 2025

LJA-2381

Jinnah Skole, 2720, Vanløse

Stenløse Privatskole, 3660, Stenløse

Ambitiøs matematiklærer søges

Stenløse Privatskole søger viceskoleleder pr. 1. maj 2025

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Lyngholmskolen, 3520 Farum Lyngholmskolen søger DIG, der vil blive en betydningsfuld matematik- og klasselærer på 5. årgang LJA-2339

Ansøgningsfrist: 11. feb. 2025

LJA-2384

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2025

Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025

LJA-2326

Lyngholmskolen, 3520 Farum Brænder du for fodbold og fællesskab? Er du dansklærer? Og vil du være med til at udvikle Furesø Kommunes nye fodboldudskolingsklasse?

LJA-2338

Ansøgningsfrist: 2. feb. 2025

LJA-2313

Næstved Provstiudvalg, 4171, Glumsø

Medarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved Provsti LJA-2378

... og 183 andre job på lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025

59

Den sjoveste lejrskole Scan og læs mere

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2025 Nr.

Udgivelse

Forretningsannonce

Stillingsrubrikannonce

Magasin 2

20. feb.

7. feb.

14. feb.

Magasin 3

20. marts

4. marts

11. marts

Magasin 4

24. april

31. marts

7. april

Følg os på Instagram @folkeskolendk

60

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dag­ behandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

61

DLF mener

Nyt år, nyt håb Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

→

Nytårsforsætter er egentlig ikke lige mig.

Jeg har skam prøvet – bestemt mig for, at jeg vil spise sundere, motionere mere, stoppe de usunde vaner. Vel vidende at det aldrig kommer til at ske. Det holdt jeg op med for efterhånden en del år siden.

Omvendt er jeg stor tilhænger af håb for fremtiden. Og nytåret er en anledning til at tænke over året, der er gået, og det nye, der lige er begyndt. Hvilke håb og drømme har jeg egentlig? Hvad bestræber jeg mig på at gøre anderledes, bruge min tid på, prioritere?

En af de sidste dage i 2024 mødtes jeg traditionen tro til brunch med mine voksne børn. De spurgte mig, hvad mit nytårsforsæt var. Og så brugte jeg anledningen

til lige at stoppe op og overveje, hvad der egentlig er vigtigt. Efter lidt betænkningstid svarede jeg, at jeg vil bestræbe mig på at have det lidt sjovere i 2025. At huske på, værdsætte og sætte pris på de gode ting i livet.

Det kan måske virke fjollet, ja, ligefrem naivt, når man ser på den verden, vi lever i.

Statsministerens nytårstale var en dyster omgang. Krige og katastrofer rykker tættere på, og fremtiden virker usikker, nærmest truende. Og når vi går på arbejde, mærker vi, hvordan tiden og resurserne er alt for knappe. Inklusionsopgaven er stor og kan til tider føles helt uoverskuelig.

Ofte er det, som om overskuddet er væk, og hverdagen handler mere om at slukke ildebrande end at skabe stærke fællesskaber og god undervisning.

ting – når både verden og hverdagen virker uoverskuelig.

Jeg vil øve mig i at være mere glad for det, vi opnår – og lidt mindre ked af det, vi ikke har nået endnu! Huske at grine med de mennesker, jeg omgiver mig med. For det er alt det, der gør, at vi kan fastholde troen på, at vi i fællesskab kan ændre verden – eller i hvert fald en lille del af den.

Jeg håber, at ferien også for dig har været en anledning til at trække stikket lidt.

Smække benene op og reflektere over det, der er vigtigt. Uanset om du er til nytårsforsætter eller ej – og uanset om de stadig holder, når foråret kommer. ˟

Men håbet er vores brændstof. Det er ikke mindst de konstruktive ideer og de positive tanker, der giver energi og overskud til at skabe forandring. Vi skal have overskud at trække på, når vi skal klare de svære

Jeg vil øve mig i at være mere glad for det, vi opnår – og lidt mindre ked af det, vi ikke har nået endnu.

Start planlægningen nu

Skolerejser

I samarbejde vores erfarne rejserådgivere bliver planlægningen og afviklingen af skolerejsen meget mere overskuelig. Vi ”står for det”, og hjælper jer i hele processen - fra tilbud til store rejseoplevelser.

Scan her

Ring på 70 22 88 70

62

Deltag i debatten Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat Kære yngre kollega: Kæmp for alt, hvad du har kært →

Anne Dræby Lünell, lærer på Hillerød Vest Skolen

Folkeskolereformens tiår randt ud ved årsskiftet. Jeg har kolleger, der er blevet lærere efter 2014, som er godt trætte af at høre deres ældre kolleger tale om lockouten. ”Kom nu videre”, sukker de. Men vi, der var en del af det shitshow, kan ikke komme videre. Og jeg vil gerne forklare hvorfor.

I 2013 havde jeg været lærer i 14 år. Det var et kald for mig. Skønne børn, gode kolleger, 21 undervisningstimer, et par møder om ugen og forberedelsestid, som jeg placerede, hvor det passede mig. Tit om

Vi, der var en del af folkeskolereformens shitshow, kan ikke komme videre. Og jeg vil gerne forklare hvorfor.

aftenen med en stor kop te. Der var overskud. Der var arbejdsglæde. Der var tid.

1. april 2013 blev en skelsættende dag. Jeg havde lige haft påskeferie, så kom beskeden om lockouten. Nu stod den på bannere og demonstrationer i lyskryds med gule refleksveste. Vi kæmpede sammen for vores rettigheder.

Først senere kom den snigende: ydmygelsen. Den bidende, svidende ydmygelse.

Det startede med de tonedøve kommentarer om, at vi lærere for en gangs skyld skulle arbejde fuld tid ligesom resten af befolkningen.

Pludselig stod den på fuld tilstedeværelse med meningsløs arbejdstid på skolen frem for forberedelse derhjemme. Og så kom lektiecafeerne med trætte børn og slukkede lærere. Og så kom læringsmålstyret undervisning. Og så kom inklusionen.

Vreden og tabet af troen på, at nogen ville rette op på katastrofen, kom til sidst. Jeg

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer

Anne Dræby Lünell

Lærer

Caroline Helene Hermansen

Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Danske Skoleelever

Anneline Larsen

Lærerstuderendes Landskreds

Daniel Panduro

Adjunkt, samfundsfag

63

I stedet for at acceptere, at vi er forskellige, bruger vi nedsættende vendinger, der skaber afstand mellem generationerne.

Cecilie Guldbrandsen, læringskonsulent hos Lær for Livet og tidligere lærer, om at vi er for hurtige til at sætte andre i bås, når forskellige generationer støder sammen i folkeskolen

dukkede hovedet i skam, når nogen spurgte, hvad mit arbejde var. Tiden gik, og nu er der gået ti år. Jeg må sorgfuldt erkende, at den blomstrende folkeskole, jeg husker fra før reformen, er visnet.

Jeg kan godt forstå, hvis I nyere lærere har svært ved at kapere, hvad der egentlig overgik vores profession dengang i 2013 og 2014. For I har jo ikke prøvet andet. I tror, det er sådan, det skal være. Men kære kolleger, det kan være meget bedre. Det har været meget bedre.

Nu kommer der så et nyt såkaldt kvalitetsprogram med velmenende tiltag, må vi gå ud fra, men vi orker næsten ikke mere.

Mit kald er blevet til et tomt ekko.

Kære yngre kollega, kæmp for alt, hvad du har kært. Men vid, at det har haft en kæmpe pris for dine ældre kolleger.

Vi er blevet revet rundt i manegen de seneste ti år, og det er ikke slut endnu. Lyt til os, når vi fortæller sagnomspundne eventyr fra gamle dage, hvor lærere havde tid til at forberede undervisningen, hvor elever, der havde det svært, fik hjælp, og hvor man ikke var fuldstændig kørt over, når man gik hjem fra arbejde.

Klap os så på hovedet og lov os, at det hele nok skal gå. ˟

Nye læringsmål: Involver nu lærerne Jan Sølberg og Thomas Højgaard, lektor, Københavns Universitet, og lektor, DPU

→

Folkeskolens mange Fælles Mål har ikke hjulpet lærerne med at tænke i meningsfuld undervisning og læring. Løsningen er ikke blot en reduktion af antallet, men et samarbejde om at beskrive læringsmål, som er meningsfulde i indhold, form og antal.

Mindst ni ud af ti bindende læringsmål for folkeskolen skal sløjfes, ifølge en aftale fra Folketinget. En ekspertgruppe skal anbefale nye slankere læseplaner, men antallet af nye mål må ikke overstige ti procent af de nuværende 1.081 mål. Det er uklart, hvordan man er kommet frem til 108 som den ideelle grænseværdi.

Vi bør overveje, hvilke og hvor mange mål lærere har glæde af og hvorfor. Færre mål garanterer ikke mere frihed, ligesom flere mål ikke har lettet arbejdet. Vejen frem er at gøre læringsmålene meningsfulde for lærerne.

Sammen med andre forskere og lærere har vi de seneste 15 år stræbt efter at finde svar på, hvad der karakteriserer læringsmål, som lærere finder meningsfulde at arbejde med. Det er vores erfaring, at lærere grundlæggende har en god fornemmelse for, hvad eleverne skal lære, men når lærere bliver pressede, fokuserer de ofte på, hvad eleverne skal gøre, frem for hvad de skal lære.

Hvis lærerne skal understøttes i deres undervisning, skal de kun forholde sig til en håndfuld centrale kompetencemål, og så må detaljerne overlades til gode eksempler og lærernes professionelle dømmekraft.

Lærerne bør involveres aktivt i formulering og afprøvning af kompetencelæringsmålene, så de opleves som meningsfulde af dem, som skal anvende dem. Dermed undgår vi, at lærerne endnu en gang må opgive at leve op til læseplanerne. ˟

Vejen frem er at gøre læringsmålene meningsfulde for lærerne.

Lene Tanggaard

Tine Mølgaard

Professor i pædagogisk psykologi

psykolog

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

64

Kronik

Retskrivning: Er Mumifar en stolt stubmark?

→

Leif Skovby Larsen Lærer på Skolen på Duevej, Frederiksberg, medlem af Opgavekommissionen, dansk, læsning og retskrivning, 2009-2021

Lis Pøhler Redaktør og næstformand i Landsforeningen af Læsepædagoger, formand for Opgavekommissionen, dansk, læsning og retskrivning, 2013-2021

Eleverne har haft vanskelige vilkår ved prøven i retskrivning i maj 2024. Der var mange decideret dårligt formulerede opgaver samt flere nye tiltag og opgavetyper, som slet ikke var varslet. Det er ikke fair, at en årgang på den måde skal stilles ringere end andre ved overgang til ungdomsuddannelserne.

Karaktergennemsnittet i både læsning og retskrivning er nemlig faldet med over en halv karakter fra 2019 til 2024. Et så markant fald i elevdygtighed målt på landsplan lyder usandsynligt. Er Mumifar en stolt stubmark? er i øvrigt det sidste spørgsmål, eleverne skal tage stilling til i prøven fra maj 2024.

I denne kronik koncentrerer vi os om prøven i retskrivning. Desværre ville vi kunne skrive en tilsvarende artikel om læseprøven.

Der er sket væsentlige ændringer i 2024-prøvens udformning i forhold til tidligere prøver, men ændringerne er på ingen måde varslet. Det har ellers været skik at præsentere nye tiltag ved decemberprøverne.

Ved øveprøverne i januar 2024 anvendte ministeriet prøvesættet fra maj 2023, men da det sæt lignede tidligere prøver, kunne hverken elever eller lærere være forberedt på forandringerne.

Som noget nyt er der indført overskrifter til hver delopgave, tekstdiktaten er udeladt, og nyt afsnit markeres ikke, hvilket kunne have hjulpet lidt på læsbarheden. Og går vi

et spadestik dybere og kigger på de enkelte delopgaver, dukker endnu flere ændringer op.

Fredag den 3. maj 2024 var der en del forvirring og usikkerhed rundtom i gymnastiksale og prøverum. Tekstdiktaten manglede. Var der fejl i lærerarket eller fejl i selve prøven? Alene denne usikre start på prøven har givetvis påvirket en del elever.

Den første del af retskrivningsprøven har hidtil bestået af to diktatdele: en tekstdiktat og en udfyldningsdiktat. I december 2023 og maj 2024 er tekstdiktaten gledet helt ud.

Hvorfor vides ikke. Men ingen var adviseret på forhånd – det ved vi.

Ferie i Finland. Under denne overskrift gemmer sig opgaven Ret en tekst, som normalt regnes for prøvens sværeste. Hidtil har den altid ligget som sidste opgave i opgavesættet.

I 2024 er eksempelopgaven udeladt, teksten er blevet lidt kortere, og så indeholder den en del svært læselige finske egennavne; der er heldigvis ikke fejl i dem, men det kan eleverne jo ikke vide.

Førhen var der mange elever, som enten ikke nåede Ret en tekst, eller som bevidst sprang den over, fordi den var så svær. Det er vores gæt, at en del elever i 2024 har brugt mere tid, end de plejer, ved netop denne opgave, i og med at det er den første opgave, de møder i anden del, hvor de skal arbejde på egen hånd.

Eukonkanto er en traditionsrig finsk sportsgren og overskrift til opgavetypen Ordklasser, som eleverne kender fra tidligere.

65

Eukonkanto indledes med en eksempelopgave, og herefter følger seks opgaver, som alle tager udgangspunkt i det samme lange udsagn, hvilket gør, at opgaven bliver meget teksttung.

Tidligere skulle eleverne for hver af de korte sætninger vælge mellem de samme syv ordklasser. I 2024 skal de kun vælge mellem fire forskellige, men til gengæld er valgmulighederne forskellige fra opgave til opgave. De ord, som skal ordklassebestemmes, bliver i øvrigt ikke præsenteret i den rækkefølge, de indgår i teksten, hvilket for os at se er helt ulogisk.

Finsk og svensk. Under denne overskrift ligger kommaopgaven. I 2024 er opgaven blevet særdeles vanskelig, dels fordi der skal sættes usædvanligt mange kommaer, dels fordi sætningerne er meget lange, hvilket gør det sværere at finde ud af, hvor kommaerne skal sættes.

Tove Jansson. Opgavesættet sluttes af med urpremiere på opgavetypen Hvilket ord passer ind? Der er heldigvis et eksempel, så man kan se, hvad opgaven går ud på. Eller kan man? Tove Jansson-opgaven består faktisk kun af meningsløse sætninger, medmindre man altså vælger det rigtige ord. Prøv selv: ”Tove Jansson er prekært /primært /profetisk /præmis kendt som …”. Opgaven får således mere karakter af en prøve i afkodningsfærdigheder end en prøve i sproglige færdigheder.

Opgavesættets sidste opgave lyder: ”I Mumifars erindringsbog ser Mumifar tilbage på sin ungdom. Den er et komisk, men kærligt portræt af en stolt kvark/matriark/ patriark/stubmark, der fremstiller sig selv som en rigtig helt”.

Så nu kan vi løfte sløret for svaret på spørgsmålet, der indledte kronikken: Nej,

Finskbrød. Under denne overskrift finder man opgavetypen Ét eller flere ord? Opgaveteksten indledes med endnu en overskrift: Bettinas bage univers, som også fungerer som eksempelopgave. I øveprøven fra 2023 indgår opgaven Ét eller flere ord – små og store bogstaver. I 2024 er opgaven så tilbage til grundformen, som eleverne er fortrolige med fra tidligere prøver.

Illustration: Adrià Voltà

Samernes rendrift. Underoverskriften er Rigtig ordklasse og form, og opgaven er ny.

Indtil maj 2023 har opgaven heddet Rigtig form. I 2024 er der så kommet en ekstra dimension til, idet nogle ord måske skal omskrives til en anden ordklasse, som for eksempel: … i forbindelse med blandt andet (udvide) ___________ af infrastrukturen og turisme, …

Udsagnsordet udvide kan omskrives til navneordene udvidelse, udvidelsen, udvidelser, udvidelserne. Spørgsmålet er, hvad der egentlig testes her, når der er så mange korrekte svarmuligheder.

Mumifar er ikke en stolt stubmark. Han er en stolt patriark.

Skal vi le eller græde? Eleverne har haft svære betingelser ved denne prøve med mange nye tiltag og opgavetyper, som ikke var varslet, og hvad værre er: decideret dårligt formulerede opgaver.

Vi tillader os derfor at konkludere, at det ikke er elevernes færdigheder i retskrivning, som er blevet ringere. Det er prøven! Og det er rigtig trist, at den bruges som øveprøve i januar 2025. ˟

Læs en uddybning af indholdet i denne kronik på folkeskolen.dk/4794500

66

Leder

Når skærmene virker Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

→

Vi har en fraværskrise i folkeskolen. Antallet af elever, som har mere end 50 procent fravær, er steget med 79 procent de seneste ti år, viser en opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget for Folkeskolen. Antallet af elever med mere end 75 procent fravær er fordoblet.

Der er mange forklaringer bag tallene.

Flere elever oplever, at de mistrives eller ikke passer ind i de almindelige skoletilbud. Men krisen vokser, og nu har vi brug for løsninger.

En af dem kan være digital undervisning.

De seneste år, især efter corona, er digitale skoler knopskudt som alternativ for elever med ufrivilligt fravær. Her møder eleven op til en mere fleksibel undervisning med færre klassekammerater. Alt foregår på skærmen hjemmefra. Enkelte onlineskoler har været kommunale tilbud, men de fleste er private.

Der er noget at lære ved at se på dem, der driver onlineskoler i dag. Både det, der virker, og det, vi bør gøre anderledes.

Folkeskolen folkeskolen.dk

Onlineskoler rejser masser af problemstillinger, som vi skal tage alvorligt. De stiller også helt andre krav til undervisningen. Her i magasinet kan du møde lærer Tina Schou, som inspirerende fortæller om, hvordan hun skaber begejstring og engagement hos en gruppe elever, hun ofte hverken kan se eller høre.

Det er en anden skole, for både lærere og elever. For langt de fleste er det også en midlertidig løsning. Folkeskolens rundspørge blandt forældre til elever på landets største onlineskole viser, at langt de fleste er videre inden for to år. Knap hver tredje går i onlineskole mindre end seks måneder.

Men den digitale undervisning er kommet for at blive. Til foråret starter Børne- og Undervisningsministeriet et stort forsøg, hvor op til 30 kommuner over fire år får lov til at afprøve forskellige måder at gennemføre onlineundervisning på. Derfor er der noget at lære ved at se på dem, der driver onlineskoler i dag. Både det, der virker, og det, vi bør gøre anderledes.

Den digitale skole må aldrig være målet i sig selv. Folkeskolen er og skal være et fysisk fællesskab, hvor eleverne dannes i mødet med dygtige lærere og hinanden.

Men skærmen kan være et middel til at nå målet: At få flere tilbage i fællesskabet. ˟

Har du et tip eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge?

Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

67

68

Lærfest 2025 2.- 3. april

Aarhus Congress Center - Stærk udstilling - Faglige oplæg - Friske praksisidéer - God sparring

g

nin

fag

me

Gratis tilmelding på lærfest.dk sse

Følg os på #lærfest

er

vis

Danmarks største

Scan og læs mere

om sk

ole og g

nd od u

Tag teamet med