3 minute read

Ny teknologi og gamle håndværk mødes

Nogle lærere afviser 3-d-print og lasercuttere i håndværk og design, mens andre giver de nye teknologier forrang. 77 lærere tog på stævne for at blive klogere på, hvordan håndværk og teknologi beriger hinanden. Det blev til erkendelsen af, at faget fortsat har brug for tid, men også for at få tilført ny viden for ikke at lukke sig om sig selv.

ORD Pernille Aisinger FOTO Simon Jeppesen

“Der er to modpoler blandt lærerne, når det gælder nye teknologier”, fortæller næstformand i Den faglige forening Håndværk og Design Wisti Pedersen.

“I den ene ende står lærere, som ikke mener, at vi skal tage mere ind, fordi vi i forvejen har alt for lidt tid til at lære børnene de klassiske håndværk. I den anden ende står lærere, som er så glade for de nye teknologier, at de fylder det hele. Derfor ville vi gerne undersøge, hvor det nye og det gamle mødes og kan berige hinanden”, forklarer Wisti Pedersen om det overordnede tema på foreningens sommerstævne i det østjyske, hvor 77 lærere deltog.

Læreruddanner Peter Knøss er fuld af optimisme på fagets vegne:

“Det har været trist at følge faget, fra man indførte materiel design uden tilstrækkelig tid og samtidig lukkede diplomuddannelsen i sløjd. Men nu er der kæmpe medvind igen, for mennesker overalt vender tilbage til håndværkene. Folk kan se, at de har mistet noget”, siger Peter Knøss.

pai@folkeskolen.dk

Lærer Henrik Pedersen har fået 50 minutter til at designe og skabe en lampe af genbrugsmaterialer i diodeworkshoppen.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for lærere, der underviser i håndværk og design, på folkeskolen.dk/håndværkogdesign

Underviseren Anders Rikard Jensen (i midten) gennemgår programmet Tinkercad. ”Alle kan være med. Uanset om du kan tegne eller ej, kan du designe i programmet, og med 3-d-print kan designet blive til et stempel, hvilket jo ville kræve et håndværksmæssigt niveau langt ud over folkeskolen, hvis eleverne selv skulle skære det. Og så kan de få det fysiske håndværk og fornemmelsen af materialerne, når de sidder med læderet”, siger han.

“Åh, det er nyt, det her!” Læreren, der udbryder ordene, har netop sat sig til rette foran sin computer i workshoppen læder og 3-d-print. Hun er i gang med at designe et logo i programmet Tinkercad. Bagefter 3-d-printes logoet og bruges som stempel på for eksempel en læderpung. Et helt rum på stævnet var helliget nye teknologier, maskiner og makerspaces. Lærerne fik en kop, som de kunne få deres navn eller logo graveret på for at opleve graveringsmaskinen i funktion.

Peter Knøss underviser på workshoppen om grøn og sort smedning. Han viser lærerne en induktionsvarmer, som med sine 3,7 kW lynhurtigt og uden røg og hårdt arbejde kan varme et stykke jern op til samme forarbejdningstemperatur, som essen normalt bruger meget længere tid på.

I planteworkshoppen har Susanne J. Gerlach, som til daglig underviser på Hasle Skole, fået en masse ideer til, hvordan plantefarvning skal ind i hendes undervisning. ”Vi skal ned i madkundskab og finde rødbedeskræller og løgskaller og tale om madspild, og hvordan et sæt tøj bliver til. Og i valgfaget, hvor de kan tænke metakognitivt, kan vi tale om kemiske processer, tekstilindustri, og hvordan nye og gamle teknikker påvirker klima og miljø og mennesker”. “Det er supersmart og meget enklere for eleverne at arbejde med. Samtidig med at det kan gøres på grøn el, og den koster ikke mere end en 3-d-printer. Var jeg blevet præsenteret for den, da jeg var skoleleder, havde jeg købt den til smedeværkstedet med det samme”, fortæller Peter Knøss.

SKOLEMATERIALE

på dansk, engelsk eller fransk.

Kan hentes her: www.angelfilms.dk

Magisk, gribende og unik viderefortælling af Anne Franks ikoniske vidnesbyrd.

Velegnet til mellemtrin og udskoling

En film af ARI FOLMAN

Kontakt din lokale biograf for skolevisning.

Med dansk tale

eller engelsk tale med danske undertekster

Det gamle smedearbejde har stadig fat i lærerne, som hamrede små skåle ud af moderne nummerplader med den 2.000 år gamle driveteknik.

I broderiworkshoppen lærte deltagerne, hvordan de kan omdanne fotos til korsstingsmønstre via et computerprogram. Nogle lod sig friste af underviseren Broderistens "badass"-tilgang og broderede "fuck bagsiden" på forsiden.