Gratis deltagelse. Tilmeld din klasse på skoleavis.dk
For to år siden var det science fiction. I dag kan en kunstig intelligens (også kaldet AI) skrive artikler, komponere musik, tilrettelægge undervisning eller lave prisvindende malerier.
De kunstige intelligenser vil forandre samfundet. Stort set alle fag vil blive påvirket af det. Der er meget, maskinerne kan – men der er også meget, de ikke kan. Så hvordan påvirker de skolen, og hvad bliver lærerens rolle?
I dette nummer af Folkeskolen kan du møde de to pionerer Michael Gundlund og Jonas Bergenholtz, som er 10.-klasselærere på Gentofte Ungdomsskole. De fortjener stor ros for at gå forrest og eksperimentere med teknologien – både i undervisningen og til andre opgaver.
Michael Gundlund og Jonas Bergenholtz træder nogle af de stier, som mange lærere vil lære at kende de kommende år. Det giver ikke mening at ønske AI væk, præcis ligesom det ikke giver mening at fortsætte, som vi plejer. AI kan blive den største gamechanger for matematik siden lommeregneren. ChatGPT udfordrer tekstopgaver og skriftlig eksamen. Hver fjerde lærer har oplevet, at en elev har brugt teknologien til at snyde med en aflevering. Men selvsamme teknologi bruges på 10.-klassecentret i Gentofte til at motivere og hjælpe skoletrætte elever til at ideudvikle.
For snart fire år siden forskede jeg i netop AI og automatisering på Syddansk Universitet. Formålet var at afdække, hvordan AI forandrer medierne, og hvilke problemer teknologien ville skabe. I sidste uge underviste jeg underviserne på Journalisthøjskolen i selvsamme.
Min vigtigste pointe er præcis den samme, uanset om det er journalister, lærere eller direktører, jeg taler til. AI kan gøre dig bedre til det, du er god til. Men det kræver, at man sætter fagligheden forrest. Hvis AI skal bruges rigtigt ude på skolerne, så har lærerne en hovedrolle. De får brug for både indflydelse og efteruddannelse.
Som ChatGPT selv formulerede det, da jeg bad den kunstige intelligens afslutte denne leder:
Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK“AI er ikke en erstatning, men et kraftfuldt redskab for lærerne. Det er den menneskelige visdom, der gør uddannelse meningsfuld”.
Kunstig intelligens vil forandre skolen. Derfor skal lærerne have både indflydelse og efteruddannelse, så vi kan lykkes med den nye teknologi.
SIDE 38
Ny grundbog til lærere vil gøre op med rationalet om, at uro skyldes noget inden i barnet.
I et gratis forløb fra Alinea kan du med hjælp fra Lakserytteren – en kendt figur for mellemtrinets elever – lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.
I øjenhøjde med dine elever
Lakserytteren præsenterer det hele med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og masser af elevdeltagelse.
Fagligt velfunderet forløb
Forløbet fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’ med kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.
Læs mere om ‘Bliv energirytter – for en grøn fremtid’ på andel.dk/skole
Forløbet er udviklet af Alinea i samarbejde med Andel.
Politikerne står i kø for at indføre MOBILFORBUD i skolerne – men lærere og skoleledere er allerede to skridt foran, viser en rundspørge i Folkeskolens Lærerpanel med svar fra 258 lærere. Rundspørgen viser, at otte ud af ti skoler allerede har en mobilpolitik. Knap to tredjedele af skolerne låser mobiltelefonerne inde, imens en tredjedel svarer, at mobiler skal blive i tasken i undervisningstiden. Danmarks Lærerforening opfordrer til, at politikerne blander sig udenom og lader skolerne indføre deres egen mobilpolitik.
Mens der er styr på mobiltelefonerne, kniber det i højere grad med de BEREDSKABSPLANER, der skal sikre, at lærerne ved, hvad de skal gøre, hvis deres skole bliver udsat for et angreb.
Et bekymrende antal skoler har faktisk så forkerte beredskabsplaner, at det kan øge risikoen for lærere og elever under et væbnet angreb eller skoleskyderi, vurderer sikkerhedsekspert Christian Skovfoged fra SafeSec. Virksomheden har derfor skrevet et brev til Folketinget om sine bekymringer. Christian Skovfoged fortæller også, at under et angreb handler det i første omgang om at flygte ud fra skolen. Kan elever og lærere ikke det, skal man barrikadere sig i et sikkert lokale.
Nogle sætter også spørgsmålstegn ved, om professionshøjskolerne har styr på deres. For sidste år brugte professionshøjskolerne 1,4 millioner kroner på, at 60 personer deltog i FOLKEMØDET på Bornholm. De penge, det kostede, kunne være brugt bedre, vurderer to eksperter i fagbladet DM Professionshøjskoler. Det er svært at finde – både de faglige og saglige – argumenter for at sende så stor en delegation af sted, lyder kritikken.
Mest læste:
Skoleleder dømt for krænkelser: Skubbede lærer og tog hende på brystet
Mest debatterede: Høring om lærermanglen: Lærerjobbet skal ikke være en blind karrierevej
Fra 1. september forsvinder de over 3.000 læringsmål helt ud af Meebook, der er landets største læringsplatform. Årsagen er, at lærerne ikke planlægger eller evaluerer ud fra de meget specifikke mål, fortæller Søren Adolph, medejer af Meebook.
Som en del af den politiske aftale om den nye læreruddannelse blev der afsat 25 millioner kroner til at sikre en bedre start for nye lærere i folkeskolen. Men nu øremærkes pengene alligevel ikke til et bestemt formål i skolen, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. Flere parter i folkeskolen er utilfredse.
Malene Schibler Jakobsen er en af de lærere, som netop har haft sine elever oppe til prøve i madkundskab. Hun oplevede prøven som rigtig god, men var glad for, at hun ikke havde planlagt grupper til både formiddag og eftermiddag.
”Efter fire runder er man mæt og træt”, fortæller hun om rollen som eksaminator.
Til selve prøven blev eleverne sendt ud efter to timer, mens lærer og censor gik rundt
og vurderede deres praktiske arbejde og anretninger. Derefter blev grupperne kaldt ind enkeltvis til deres mundtlige del, og lærer og censor smagte på deres mad imens.
”En af eleverne var bekymret for, at de ikke kunne servere maden varm, men jeg havde beroliget dem inden og fortalt, at det ikke ville påvirke deres bedømmelse", fortæller Malene Schibler Jakobsen.
Flere tusinde børn får hvert år en sjov og hyggelig uge på Københavns
Lærerforenings kolonier. Men hvis alle børn skal af sted i år, er der brug for flere lærere og lærerstuderende, som vil tjene lidt ekstra i sommerferien ved at tage med på Københavns Lærerforenings kolonier.
Redigeret af csc@folkeskolen.dk
En ny undersøgelse af de lærerstuderendes valg af litteratur i praktikfaget viser en bekymrende tendens til, at de studerende har svært ved at skelne mellem, hvad der er faglitteratur, og hvad der er diverse tekster, som de googler sig til.
Rapporten ”Litteratur i praktikopgaver – en undersøgelse af de studerendes litteraturvalg i praktikfaget” fra Danske Professionshøjskoler viser også, at de studerende bruger de samme bøger fra læreruddannelsen til alle tre prøver i praktik.
"Dette betyder, at feltet praktik kan komme til at lukke sig om sig selv, fordi der bliver tale om reproduktion i stedet for udvikling og kritisk stillingtagen", står der i rapporten.
Docent ved læreruddannelsen Pia Rose Böwadt, som er en af forfatterne bag rapporten, peger også på, at det er et problem, at de studerende ikke er optaget af forskningslitteratur:
”På læreruddannelsen er der en ambition om, at de studerende i et vist omfang skal anvende forskningslitteratur. Men vores undersøgelse viser, at det gør de stort set ikke. De anvender bøger, som de har brugt på læreruddannelsen. Og det er den samme litteratur, der går igen”, siger Pia Rose Böwadt og uddyber:
”Undersøgelsen viser en meget klar 'kanon' med de samme få titler. Louise Klinges undersøgelse af relationskompetence bliver stort set enerådende, når de studerende skal forholde sig til kom-
petenceområdet relationsarbejde. Co-operative Learning bliver entydigt brugt. Der bliver ikke stillet spørgsmål til det”. Men det mest bekymrende er dog, at de studerende ikke ved, hvad en fagtekst er, og ikke kan skelne faglitteratur fra anden litteratur, understreger Pia Rose Böwadt.
Hun fortæller, at undersøgelsen ikke kan sige noget om, hvilken rolle læreruddannerne spiller som vejledere i forhold til de studerendes praktikopgaver. Men hun peger på, at noget tyder på, at læreruddannelsen i højere grad bliver nødt til at lære de studerende at være kildekritiske over for diverse hjemmesider og motivere dem til at inddrage forskningslitteratur.
mbt@folkeskolen.dkFra august 2023 skal skolebørn lære nogle nye superhelte at kende - nemlig Supergnaskerne. Deres mission er at vise vej til Madmagi i madpakken.
De ”bor” til dagligt i Den Magiske Madkasse, som er en stor kasse fyldt med læringsaktiviteter, lege, underholdning, opskrifter mv. – både til gavn for børn, lærere og forældre.
Nu kommer de fire Supergnaskere, Avi, Chili, Juicy og Kiwi også på sjove klistermærker, som børnene kan samle på. Den Magiske Madkasse er fyldt med spændende viden og god læring om madpakker og er lavet i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens materiale ’Madpakkehånden’.
Læs mere om aktiviteten, og bestil Den Magiske Madkasse til jeres skole på www.edutainmenthuset.dk
Lærerstuderende har for lidt styr på fagtekster og forskningslitteratur, viser ny undersøgelse. Alt for mange googler sig frem og bruger ukritisk søgemaskinens resultater i deres praktikopgaver.Rapport viser, at mange lærerstuderende ikke kan skelne faglitteratur fra anden litteratur – og så havner de på en tilfældig hjemmeside. Foto: StefaNikolic/iStock
sikkerhedsberedskabsplaner.
Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, om, at skolerne ikke har opdateret deres
Universitet, om Reformkommissionens forslag om intensive læringsforløb på alle klassetrin.
Frans Ørsted Andersen, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus
brugerundersøgelse
på den nye skole Læringshuset.
Kredsformand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussens reaktion efter en
FAGLIGE DAGE
FOR 7. -10. KLASSE FRA D. 7. AUGUST TIL 22. SEPTEMBER.
Skærp elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag og ryk undervisningen ud i Danmarks største klasseværelse.
Eleverne kan blandt andet undersøge, hvad der sker med vandet i en kop i Det Gyldne Tårn, når de suser nedad, arbejde med Foucaults pendul, undersøge forskellige forlystelsers energiforbrug og meget andet.
Opgaverne kan også løses digitalt i Tivolis Faglige Dage app.
Tilmeld din klasse og læs mere på
WWW.TIVOLI.DK/DA/SKOLER
OGSÅ SOM APP
FRA 70 KR.
PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS
“Den høje personaleudskiftning er en bombe under indsatsen for øget trivsel og kvalitet”.
“Det er sandelig ikke en mirakelkur”.
“Det kan meget vel være, at den er gået hen over hovedet på skolelederne”.
På folkeskolen.dk/fag har vi 12 erfarne folkeskolelærere, der skriver om deres fag i folkeskolen. Vi kalder dem for vores faglige rådgivere. Her får du deres bedste anbefalinger til sommerferien.
Jeg kan anbefale en kreativ aktivitet, som jeg selv prøvede forleden dag. Jeg var med en veninde på en lermalingscafe. Da jeg har meget lidt erfaring med ler, fordi jeg aldrig før nu har været på en skole med en fungerende ovn, drømmer jeg om mere af det.
Vi var på Fafla i Køge, og det var simpelthen en så hyggelig og kreativ oplevelse, at jeg har besluttet mig for, at jeg skal finde en workshop eller et kursus næste skoleår, hvor jeg kan lære, hvordan man glaserer og brænder.
Jeg tøver lidt med at betale det af egen lomme. Måske jeg kan få lov til at slå halv skade med min skole. Der findes jo efterhånden flere kreative cafeer. Jeg er også stødt på en smykkecafe og et collageværksted.
Sarah Urgaard, billedkunst
Jeg skal helt klart støbe i beton i min sommerferie. Interessen er egentlig kommet efter at have brugt det i undervisningen, da vi lavede flag. Jeg har også købt noget formbar beton, som man modellerer op som ler. Jeg tænker at lave krukker eller alternative havenisser af det. Det er sjovt, fordi det er et ret hurtigt, effektivt og taknemmeligt materiale. I hvert fald når man støber i det. Jeg har fundet gamle genbrugsplastskåle, som jeg har støbt i.
Ellers kan jeg anbefale Det Grønne Museum på Djursland, som er ret fantastisk. De har virkelig gang i nogle fede og sanselige udstillinger, der inddrager publikum. I København er Dansk Arkitektur Centers udstilling om byfortællinger med Knud Romer også værd at besøge. Og skal man en tur til København K, er et smut i Bernikowgården (overdækket butikspassage, redaktionen) i nærheden af Magasin et dejligt afbræk fra trængslen på Strøget.
Katrine Dalin Diduch, håndværk og design
Sommerferie er båltid for mig. Bål er hygge. Lige fra skumfidusen til diverse hovedbålretter. Prøv at give nordjysk_friluftsliv et kig på Instagram, hvor Søren Thomsen laver en masse sjove ting på bål. Køb dig en forsinket covid-19-pizzaovn. Det er god familiehygge og sjovt at nørde med. Prøv en ny teknik eller metodik, som du har villet prøve længe. Det er sjovt og kan komme familien til gode. Det kan være noget i sous vide, en fritering eller noget helt andet. Giv dig selv et prøveoplæg. Hvad ville du egentlig gøre, hvis du stod, hvor eleverne stod inden ferien? Måske kan du løse det med familien. Du kan også tage familien med på madekskursion, for eksempel har vi i Nordjylland Kornets Hus og et street food-marked. Hvert område sine madture.
YouTube er fuld af kreative musiktalenter, som rearrangerer musik på nye, sjove, finurlige og ikke mindst inspirerende måder. Jeg har en samling af søgeord, som gentænker passionen og fylder min musikalske brændstoftank. Her er 50 styk at oplade batterierne på:
Bobby McFerrin, Pentatonix, Lindsey Sterling, Piano Guys, Vitamin String Quartet, Postmodern Jukebox, Jacob Collier, Acapop Kids, Black Violin, Kaboom Percussion, Joe Porter, Oregon Symphony, DoodleChaos, InstrumentManiac, Calliope Brass, Melbourne Symphony, Percussive Storytelling, Voiceplay, Step Afrika, Cimorelli, Chase Holfelder: ”Major to minor”, Daniela Andrade, NPR Tiny Desk Concerts, Trombone Shorty, 2cellos, Walkofftheearth, One voice choir, 40 fingers, Melodica Men, Snarky Puppy, One Voice Children’s Choir, OkGo, Blue Man Group, Stomp out loud, The Kiffness, Pitch Perfect, Sister Act 1 & 2, Tupper Ware Remix Party, Pomplamoose, The HU, Rob Scallon, 8-Bit Music Theory, Andrew Huang, Smooth McGroove, The Gregory Brothers, Rob Landes, RoomieOfficial, The VoicePlay, Kurt Hugo Schneider, Feng E.
Arne Widding Nielsen, musik
Når jeg underviser i genrekendskab, gør jeg det både ved at se på én genre ad gangen og ved at arbejde med forskellige genrer og modaliteter i ét tema. I forhold til det sidste kan det være sjovt at finde en sag i løbet af sommeren fra det virkelige liv, som er dækket af forskellige genrer. Det er en spændende måde at blive klogere på sagens kerne ved at dykke ned i dygtige eksperter, og i hvordan genrerne opererer med forskellige virkemidler.
I øjeblikket er jeg dybt optaget af sagen om sygeplejersken. Jeg er indtil videre dykket ned i serien “Sygeplejersken” på Netflix, afsnit et-tre af podcasten “Sygeplejersken”, bogen “Sygeplejersken” af Kristian Corfixen og artiklen “Nattevagten” fra Politiken marts 2019. Kan du anbefale en kriminel sag, som skal kulegraves i sommerferien, så sig endelig til.
Trine Hemmer-Hansen, dansk
Jeg har haft så travlt med afgangsprøverne, at jeg mest af alt bare tænker på, hvor dejligt det er, at det snart er sommerferie. Dog er sommeren jo også en god tid til at få læst nogle af alle de bøger, der bare ligger og venter på, at man kaster sig over dem. Og det glæder jeg mig til. Jeg har blandt andet tænkt, at jeg denne sommer skulle læse romanen ”Dear Martin” af Nic Stone.
“Dear Martin” handler om Justyce McAllister, som bliver lagt i håndjern af politiet, selv om han er klassens bedste elev og på vej frem i livet. På den måde giver bogen et indblik i den amerikanske politibrutalitet og racisme, samtidig med at den er fortalt med humor og håb.
Karin Keller Albrechtsen, engelsk“Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naturligvis”.
Sådan indleder Pierre Lemaitre sin vanvittige roman “Vi ses deroppe”. Den er skrevet i 2013, men foregår i Frankrig under og efter første verdenskrig. Sådanne romaner er rene guldgruber i forhold til anderledes kildetyper i historieundervisningen – og rolig nu: Jeg taler ikke om hele bogen, men korte uddrag fra de skønlitterære perler. Bruges disse rigtigt, kan der arbejdes med historiebrug, og eleverne gives mulighed for at arbejde kildekritisk med historiske fortællinger.
Personligt bruger jeg et par sider fra Hans Scherfigs “Frydenholm” til at beskrive stemningen i Danmark før besættelsen. Så tag Lemaitre, Scherfig og co. med på stranden, og husk dem til undervisningen.
Lars Allan Haakonsen, historie og samfundsfag
De seneste år har spillet padel – tidligere kendt som padeltennis – taget Danmark med storm i en grad, så det nu er den hastigst voksende sportsgren.
Hvis du vil være på forkant med den næste store dille, lyder et godt bud, at den kommer til at hedde pickleball. Spillet kan bedst beskrives som en blanding af tennis, badminton og bordtennis. Jeg har selv fået en intro til pickleball og også undervist mine elever i det - og det er megasjovt.
Modsat padel kræver pickleball ikke en særlig bane med høje bander. Det kan spilles på en badmintonbane – både inden- og udendørs. Så uanset hvordan det danske sommervejr arter sig, er sommerferien en oplagt mulighed til at stifte bekendtskab med en vaskeægte upcoming trend.
Trine Hemmer-Hansen, idræt
En tur over grænsen kan byde på meget mere end bare billige bajere og bom. Inden for bare en times kørsel fra den dansk-tyske grænse finder du masser af spændende udflugtsmål.
Det jødiske museum i Rendsburg er et af de første jødiske museer, som blev etableret efter anden verdenskrig. Det har været lukket i en længere periode i forbindelse med en større renovering, men genåbner i juni. Kombiner et besøg med en omvisning på den jødiske kirkegård.
35 kilometer herfra ligger Slesvig Domkirke, som rummer Frederik den 1.s sarkofag og det fantastiske Bordesholmalter med næsten 400 udskårne træfigurer. Det er en oplevelse, der gør indtryk på både store og små – og som du bør unde dig selv.
Janne Skovbjerg, religion
En anbefaling fra mig er, at man tager til koncert med Rammstein. De spiller for andet år i træk i Danmark. Hvis man ikke når det, kan man blandt andet fange dem i Berlin tre dage i juli. Rammstein er jo fede, dels på grund af deres imponerende sceneshow, dels på grund af deres rige tekstunivers.
Ellers er der meget tysk musik på Hurricane Festival i Scheessel, som kun ligger knap tre timers kørsel fra den dansk-tyske grænse. Her kan man blandt mange internationale navne opleve Peter Fox, Kraftklub, Die Ärzte og Marteria.
Længere henne i sommeren er der også masser af musikfestivaler i Tyskland, som man blandt andet kan finde frem til på festivalticker.de. Her finder man blandt andet Dannewerk Open Air, som ikke ligger langt fra Danmark.
Bjarne Czeloth, tysk
Uanset hvor i verden man tager på ferie, vil der være en zoologisk have, en naturpark eller et naturhistorisk museum i nærheden. Og uanset hvor mange af den slags man oplever, finder man ikke to, der er ens. Mine egne favoritter er American Museum of Natural History i New York og NaturOparC i den franske by Hunawirh, som er en naturpark dedikeret til storke. Storken er nemlig et vigtigt symbol i regionen Alsace, hvor parken har til huse, og hvor jeg er kommet meget med min familie.
Dermed har mine børn også fået en helt anden vinkel på et dyr, de ellers troede, de kendte udmærket hjemmefra. Det er nemlig ikke kun eksotiske rejsemål, der kan byde på store naturoplevelser. Om du tager på langfart eller holder staycation, er du uden tvivl i nærheden af en drypstenshule, en zoo, et museum eller noget helt fjerde, der er et besøg værd.
Mette Mellerup, naturfag
Jeg drømmer om at besøge National Museum of Mathematics i New York. Hvor fantastisk en ide med et sted, man kan gå hen og opleve matematikken. Med et museum, hvor der kan arbejdes aktivt med matematikken og gøre den spiselig for folk.
MoMath, som det forkortes, formidler matematikken og alle dens finurligheder til børn og voksne. Det virker overhovedet ikke støvet eller tørt, men nærmere som et inkluderende oplevelsesunivers – uden at det bliver Disneyland.
Jeg forestiller mig et besøg, hvor overraskelser og kreative installationer står i kø, og man kan samle inspiration til vinterens udskejelser i klasseværelset. Nye vinkler på kendte problemstillinger og løsninger, man aldrig har set tidligere. Hvem vil med?
Lis Zacho, matematik
Stedet, hvor ingen børn keder sig og ingen lærer får stress. Lejrskole med trivsel, leg og læring!!
Vi kan have op til 200 børn i vores flotte omgivelser.
Scan og læs mere
Orkestermodellen i spil
Af Helle Overballe Mogensen
Fem letlæste hæ�er om praksisnær dataindsamling.
Har du tabt overblikket over læring og trivsel i en urolig klasse?
Har du elever i en mellemform, eller elever som kræver en helt særlig indsats?
Så giver brug af Orkestermodellen som analyseredskab rig�g god mening.
Orkestermodellen er afprøvet af over 100 �lfredse teams og deres ledere. Den finder oversete faktorer for læring og trivsel, og giver al�d dig og dit team fornyet overblik og konkrete forslag �l pædagogisk praksis.
1 sæt á 5 hæ�er kr. 300,+ porto
Bes�lling: helle@helleoverballemogensen.dk Læs mere om Orkestermodellen: www.helleoverballemogensen.dk
Prøv at gennemføre følgende eksperiment: Stil ChatGPT et simpelt, kort spørgsmål. Du vil nu få en tilsvarende respons.
Prøv nu at stille samme spørgsmål, men bed ChatGPT forklare sig som ekspert på området. Er spørgsmålet “Hvad er den danske model?”, så bed den være arbejdsmarkedsforsker. Er spørgsmålet “Er det en god ide at have blå skjorte på til blå bukser?”, så bed den være modeekspert.
Kan du se forskellen? Vi vender tilbage til, hvad den bunder i.
Ovenstående er et eksempel på det, der i fagsprog kaldes at prompte en kunstig intelligens. Og det er helt afgørende for, hvad man kan få ud af at bruge den i undervisningen.
Det fortæller Michael Gundlund, der er lærer i 10.-klassecenteret under Gentofte Ungdomsskole. Han er desuden techambassadør i Gentofte Kommune og har i den rolle det seneste halve år holdt flere oplæg for både lærere og andre faggrupper om, hvordan man kan bruge ChatGPT i sit daglige arbejde.
“Den typiske prompt er, at man giver den kunstige intelligens en rolle og nogle rammer. Og gør man det, er der særligt to ting, lærere kan bruge den til”, siger han.
Michael Gundlund (til højre) har blandt andet lært sin kollega Jonas Bergenholtz at prompte ChatGPT.
Den første ting er at få hjælp til det voksende antal opgaver, en lærer skal tage sig af, men som de ikke er eksperter i. Som eksempel nævner Michael Gundlund en prompt, hvor ChatGPT i rollen som indretningsekspert sørger for at stille de rigtige spørgsmål, når der skal indrettes klasselokaler.
“Lærere er eksperter i didaktik, men vi skal som en del af jobbet beskæftige os med alt muligt andet. Der kan en chatrobot som ChatGPT give uvurderlig sparring”, siger han.
Og så er der den del, der netop handler om undervisning og didaktik. Her peger Michael Gundlund på, at lærerne kan få hjælp til at løse standardopgaver hurtigere. For eksempel at udarbejde en introduktion til et forløb med projektarbejde, lægge årsplan eller udforme eksamensspørgsmål.
At gøre undervisningen niveaudifferentieret går også noget hurtigere, hvis man beder ChatGPT om at være læringsekspert og at udarbejde forskellige versioner af den samme opgave til elever på hvert sit niveau.
“ChatGPT udfører egentlig bare det arbejde, som læreren selv ville skulle udføre, men ville bruge meget længere tid på. Og naturligvis med læreren i rollen som den, der på grund af sin faglighed kan kvalitetsvurdere resultatet”, siger Michael Gundlund.
Og når han inddrager ChatGPT i selve undervisningen, er det med helt samme besked til
eleverne: “De skal også lære, at det først giver mening at spørge ChatGPT, når man har nogle rammer at spørge inden for. Og at man ikke kan stole blindt på dens svar og derfor selv er nødt til at have noget viden at vurdere svaret ud fra”.
Jonas Bergenholtz er kollega til Michael Gundlund i 10. klasse på Gentofte Ungdomsskole. Han har særligt brugt ChatGPT i undervisningen, når eleverne skal forberede mundtlige oplæg i engelsk.
“Vi har især arbejdet med ‘give me five’, som betyder at få den kunstige intelligens til at komme med fem underemner til et hovedemne”, fortæller han.
Som eksempel fremhæver han en fodboldinteresseret elev, der ikke havde meget andet kød på et timinuttersoplæg, end at han ville tale om den engelske fodboldklub Manchester United.
Med ideudviklingshjælp fra ChatGPT fik eleven inspiration til blandt andet at undersøge vigtige nedslagspunkter i klubbens historie. Eleven researchede efterfølgende emnerne selv, ligesom han selv skrev det oplæg, han endte med at holde.
“Og det var jo hans oplæg, ikke AI’ens. Den har bare hjulpet ham med at generere ideer. Det kan ChatGPT gøre for 22 elever med 22 forskellige emner samtidig. Det ville jeg aldrig kunne gøre som lærer”, siger Jonas Bergenholtz og tilføjer:
“Og fordi man ikke selv kan være inde i så mange emner, ender man ofte med at begrænse elevernes valg. Særligt i udskolingen, hvor
Michael Gundlund har sammen med sine kolleger Jonas Bergenholtz og Maja Lindstrøm Abildgård oprettet Facebooksiden "AI i folkeskolen".
Her har de lagt tre forløb op med eksempler på, hvad lærere kan bruge AI til. Materialet er tilpasset tre forskellige niveauer fra begynder til avanceret bruger.
mange elever er skoletrætte, er det en gave i højere grad at kunne lade eleverne beskæftige sig med emner, der interesserer dem”.
Skal man bruge ChatGPT i undervisningen, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en sproggenerator og ikke en søgemaskine, understreger Michael Gundlund. Og her vender vi tilbage til, hvorfor man får forskellige svar, alt efter hvilken rolle man beder den kunstige intelligens om at indtage.
Den kunstige intelligens vil nemlig forsøge at levere svar, der minder om lignende svar på
Få et månedligt nyhedsbrev om it i skolen fra journalisten på området. Tilmeld dig på: folkeskolen.dk/nyhedsbrev
lignende spørgsmål på internettet. Ved at bede den indtage en rolle som ekspert hjælper det den med at fokusere på et specifikt emne eller en specifik stil, og derfor får man både mere uddybende og mere brugbare svar.
For at levere svar, som brugeren finder relevante, tillader den kunstige intelligens en vis margin i sandsynligheden for, at svaret også er korrekt.
Firmaet bag ChatGPT, OpenAI, har afsløret, at den næste udgave af den kunstige intelligens – GPT-4 – vil have 40 procent større sandsynlighed for at levere faktuelt korrekte svar. Der er altså kort sagt rig plads til forbedring i den nuværende version.
“Derfor er kildekritikken en uadskillelig
De to 10.-klasselærere inddrager i dag ChatGPT i undervisningen og lader eleverne arbejde med den kunstige intelligens.
del af det at arbejde med ChatGPT. Man er altid nødt til at vurdere, hvilket nøjagtighedsniveau man har brug for, og hvis svaret er 100 procent, skal man ikke bruge den”, siger Michael Gundlund.
Dermed er vi fremme ved en for ham vigtig pointe, understreger han. For ham er den vigtigste forskel, ChatGPT gør i undervisningen, nemlig ikke, at eleverne får et redskab til at søge svar på deres spørgsmål.
“Der, hvor den gør den største forskel, er, at den kan lave en struktur for den taksonomiske læring. Hjælpe med at gå fra simpel til abstrakt tænkning. Og her hjælper den særligt de svage elever, der har svært ved at lave den struktur selv”, siger han og uddyber:
“De kan få hjælp til at komme i gang med at lave en analyse af tekster, de ellers ville kæmpe med bare at få stavet sig igennem. På det niveau er det ikke så vigtigt, om den er 100 procent korrekt”.
Debatten om ChatGPT i skoleverdenen har særligt kredset om snyd med de skriftlige afleveringer og til eksamen. Lærerne på Gentofte Ungdomsskole mener, at diskussionen nærmere burde handle om, hvorvidt skolen stadig har tidssvarende evalueringsmetoder.
“Den skriftlige hjemmeaflevering giver ikke meget mening, når eleverne kan gå hjem og få dem produceret på den måde”, siger Michael Gundlund og tilføjer:
“Jeg kan kun se, at vi skal have mere fokus på mundtlighed og det 21. århundredes kompetencer. Selvfølgelig er der stadig nogle færdigheder, der skal læres. Men vi har muligheden for at rykke det projektarbejde, vi ved
er motiverende for eleverne, op på et højere niveau, fordi alle nu har en mulighed for at producere noget”.
Jonas Bergenholtz mener ikke, man kan forvente, at elever i grundskolealderen ikke bruger ChatGPT til at besvare skriftlige hjemmeopgaver, når muligheden er der.
“Hvis vi insisterer på at beholde de skriftlige opgaver og bekæmpe, at kunstig intelligens bliver brugt til at snyde med dem, bruger vi kræfter på at tage en allerede tabt kamp i stedet for at klæde vores elever på til at kunne udnytte teknologiens styrker”, siger han.
Skal eleverne klædes på til det, kræver det også, at lærerne bliver det, understreger Michael Gundlund. Derfor har han også særligt ét godt råd til kollegaer, der gerne vil blive bedre til at undervise med ChatGPT.
Nemlig at de i stedet for at stille spørgsmål til den kunstige intelligens på må og få skal kaste sig ud i at bruge den til det, den er beregnet til: en sprogmodel, der kan promptes til at indtage forskellige roller i en samtale.
“Det er ikke bare et nyt opslagsværk. Det
SKAL DU OG DINE ELEVER VÆRE MED I CYBERMISSIONEN 2023?
Sæt cybersikkerhed på skemaet og styrk dine elevers digitale kompetencer på en innovativ og lærerig måde!
Cybermissionen er et gratis undervisningstilbud med fem konkrete missioner målrettet elever fra 4.-10. klasse.
Der er diplomer for indsatsen, og I kan vælge om I vil gå hele vejen og deltage i konkurrencen om at blive Årets Cyberhelte.
er en hjælper, som man kan gå i dialog med omkring det output, man gerne vil have. Det er en voldsom teknologi, man ikke nødvendigvis som lærer forstår, og som ovenikøbet ændrer sig fra måned til måned. Og derfor kan jeg sagtens forstå, at mange har svært ved at overskue det og er kritiske over for det”, siger han og tilføjer:
“Derfor håber jeg da også, at der hurtigst muligt kommer nogle retningslinjer fra ministeriet. Og måske endda en adgang til reguleret kunstig intelligens med chatbots og andre hjælpeværktøjer, som vi med tryghed kan anvende i undervisningen. Der forestår et stort arbejde med at klæde lærerne på. Men hvis ikke vi kaster os ud i det sammen med eleverne, gør de det alene. Og så bliver det helt sikkert ikke lige så godt”.
abr@folkeskolen.dk
* De illustrerede elementer i denne artikel er genereret af AI. Illustrationer af denne karakter opstår ved, at en AI ud fra et dataset og instrukser "drømmer" billeder frem.
VÆLG MELLEM ÅRETS MISSIONER:
• Spil i spil
• Spot en fupbutik på nettet
• Ansigtsløs kommunikation
• Pas på dine passwords
• CTRL your cookies
Læs mere og tilmeld dig (inden den 15. september) på: emu.dk/cybermissionen eller ved at scanne QR koden
ILLUSTRATION
Anekdote Studio x AI
Har du oplevet, at dine elever uden tilladelse har brugt kunstig intelligens i form af for eksempel chatbots i forbindelse med skoleafleveringer?
At sige, at ChatGPT er blevet verdensberømt på rekordtid, vil være en underdrivelse. Det er blot syv måneder siden, firmaet OpenAI lancerede chatrobotten, og bare to måneder senere, i januar 2023, havde den 100 millioner månedlige brugere.
Det gør den ifølge den schweiziske bank og finansvirksomhed UBS til den hurtigst voksende internetservice nogensinde. Til sammenligning tog det TikTok ni måneder og Instagram godt to år at nå op på samme antal.
Og eleverne i den danske folkeskole har da også i dén grad opdaget ChatGPT. Ifølge en rundspørge i fagbladet Folkeskolens Lærerpanel, som 258 lærere har svaret på, har knap hver fjerde lærer oplevet, at eleverne uden tilladelse har brugt chatrobotten til afleveringer.
14 procent af lærerne har kunnet få bekræftet, at eleverne har snydt. 10,1 procent har en mistanke om, at det er foregået. Dertil kommer 8,9 procent, der svarer “ved ikke” til spørgsmålet.
Af de lærere, der har oplevet eller har haft mistanke om snyd, svarer hele 77,4 procent, at de opdagede det ved, at opgaven var for godt udført i forhold til elevens niveau. En af de lærere er Asmus Thomsen fra Ansgarskolen i Ribe. En gruppe elever havde i kristendomskundskab skrevet et digt om lidelse.
“Jeg tænkte, at det var en smule alment, men helt utrolig godt skrevet af nogle drenge i 8. klasse. Og så meldte der sig en mistanke”, fortæller han.
Læreren gik derfor selv til ChatGPT, tastede digtet ind og spurgte, om chatrobotten monstro kunne være afsender på digtet. Det blev bekræftet.
Konfrontationen af eleverne var relativt udramatisk. Eleverne indrømmede og tog det med et smil, at de var blevet afsløret. Asmus Thomsen er prøveansvarlig og fortalte naturligvis eleverne, at konsekvenserne ved at snyde til eksamen vil være bortvisning.
“Men jeg fortalte dem også, at jeg godt kunne forstå, at de var faldet for fristelsen. Det her er også nyt for dem”, siger han.
FÆRRE END HVER FEMTE VIL HAVE AI UD AF SKOLEN
Risikoen for snyd med ChatGPT har da heller ikke fået lærerne til at gå i panik, viser rundspørgen i Folkeskolens Lærerpanel.
Lærerne føler sig ikke klædt på til at undervise i kunstig intelligens, og bekymringen for snyd ved afgangsprøverne er udbredt. Alligevel mener et flertal af lærerne, at skolen skal kunne omfavne redskaber som ChatGPT på lige fod med andre digitale værktøjer.ORD Andreas Brøns Riise
Hvordan opdagede du, at der var brugt kunstig intelligens/ chatbot?
Afleveringen var for godt udført
Afleveringen matchede ikke opgavebeskrivelsen
Elev var for hurtigt færdig med opgaven
Eleven fortalte det selv
Jeg tog eleven på fersk gerning
Afleveringen var for dårligt udført
Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse blandt Folkeskolens Lærerpanel, der består af knap 1.500 personer. 285 personer deltog i undersøgelsen – svarende til en svarandel på 26 procent. Dataindsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema i perioden 12. maj til 17. maj 2023. Data er ikke vægtet.
36,8 procent vil have værktøjer som ChatGPT forbudt ved afgangsprøverne, mens 18,2 procent helt vil have dem forbudt i skolen. Men langt den største gruppe på 56,2 procent mener, at kunstig intelligens – også kaldet AI – skal kunne bruges på lige fod med alle andre digitale værktøjer i skolen.
Når det kommer til spørgsmålet, om lærerne er klar til at undervise eleverne i kunstig intelligens, er svaret dog overvejende negativt. 72,5 procent svarer nej, mens 14 procent svarer ja.
Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov kan genkende billedet fra sine samtaler med foreningens medlemmer. Én ting er spørgsmålet om afgangsprøverne, der helt oplagt kalder på regulering, mener hun. Her har Børne- og undervisningsministeriet i første omgang meldt ud, at ChatGPT er forbudt ved prøverne. Ministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge mulighederne for snyd ved prøverne ved hjælp af kunstig intelligens og komme med anbefalinger til at imødegå det. De forventes at lande i marts næste år.
Men brugen af ChatGPT i undervisningen og risikoen for snyd i de løbende afleveringer er en helt anden diskussion, påpeger Regitze Flannov.
“Det fylder en del hos lærerne. Én ting er, at eleverne snyder læreren, men den store udfor dring er jo, at de i sidste ende snyder sig selv. Lærerne er bekymrede for, om eleverne kom mer igennem de processer, der er nødvendige for at tilegne sig en faglighed”, siger hun.
Regitze Flannov er ikke overrasket over, at næsten tre ud af fire lærere svarer, at de ikke er klar til at undervise i kunstig intelligens.
“Selvfølgelig føler de sig ikke klar til det. Selv de firmaer, der opfinder den kunstige intel ligens, advarer om, at det går så stærkt, at det er svært for samfundet at regulere og følge med”, siger hun.
Derfor mener Regitze Flannov, at fokus bør være på at få en dybere teknologifaglighed ind i skolen, der ikke så meget handler om de enkel te digitale redskaber, men mere om i det hele taget at kunne forholde sig til ny teknologi.
“ChatGPT er bare den seneste knopskydning. Om seks måneder er det en ny teknologi, der
”ChatGPT er bare den seneste knopskydning”.
udfordrer, og om et år noget helt tredje. Vi skal have et fundament at stå på, så vi ikke hele tiden skal løbe efter den seneste teknologiske udvikling”, siger udvalgsformanden og tilføjer: “Det kalder på et holistisk syn på sådan en faglighed som en del af skolens brede dannelsesopgave. Den skal ikke kun handle om teknikken bag, men også hvordan man indretter og får indflydelse i et digitaliseret samfund, og hvordan man kan være med til at designe teknologierne”.
Danmarks Lærerforening er et af medlemmerne i Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse, der består af 12 foreninger fra uddannelsesverdenen og erhvervslivet, som arbejder for at få fagligheden teknologiforståelse integreret i hele uddannelsessystemet. Her står kapacitetsopbygning højt på dagsordenen, fortæller Regitze Flannov. Og Lærerforeningen sidder netop med ved bordet for at få indflydelse på, hvordan nuværende og
fremtidige lærere bliver klædt på til at undervise med og i ny teknologi.
“Vi skal sætte os ind til det bord som lærere og få indflydelse på beskrivelsen af fagligheden og på kapacitetsopbygningen. Hvordan vi bliver uddannet og efteruddannet til at håndtere den forventelige række af digitale udfordringer, der vælter ind over os – og vil blive ved med at gøre det. Ellers er jeg bange for, at andre aktører med andre interesser overtager dagsordenen”, siger hun.
Asmus Thomsen er beskikket censor i dansk. Med den hat på synes han, det var det rigtige at melde ud, at brugen af ChatGPT er forbudt til afgangsprøverne. På længere sigt vil han dog ikke afvise, at man vil kunne finde en måde at integrere det.
Den nye teknologi er nemlig kommet for at blive, og så skal den selvfølgelig også være en del af skolen, mener han. Også selv om den udfordrer.
“Det sætter hele undervisningsområdet i et helt nyt perspektiv. Hvorfor vi egentlig underviser i de ting, vi gør. Men mon ikke det også bliver hverdag på et tidspunkt. Teknologier
som lommeregneren og fjernsynet har tidligere radikalt ændret vores måde at arbejde og tilgå information på. Men vi har fundet ud af at bruge det som en del af undervisningen. Det tror jeg også vil ske denne gang”, siger han. Derfor vil Asmus Thomsen fortsætte med at eksperimentere med at bruge ChatGPT i sin undervisning. Også selv om han langtfra føler sig klædt på til at skulle være ekspert i kunstig intelligens over for sine elever:
“Og det tror jeg ikke, vi bliver, fordi udviklingen går så hurtigt. Men jeg er klar til at interessere mig for, hvad det kan, og være åben over for, hvad det kan give til min undervisning. Vi må blive så klar, vi kan blive, og så forsøge at følge med, når verden ændrer sig igen”.
abr@folkeskolen.dk
* Illustrationerne i denne artikel er genereret af AI. Illustrationer af denne karakter opstår ved, at en AI danner billeder ud fra et dataset og instrukser.
- et gratis undervisningsforløb til udskolingen
Fem danske unge tager temperaturen på ytringsfrihed, fake news og diskrimination af LGBTI+personer, når de rejser til Østeuropa og møder unge på deres egen alder. De unge fortæller i videoer om den kamp for rettigheder, som foregår i lande som Moldova, Ukraine, Belarus og Polen.
I forløbet lærer eleverne samtidig om menneskerettigheder via dilemmabaseret e-læring og en nybygget CS:GO-bane.
Chatbottens Revolution
og ChatGPT spotte en lidt ensformig didaktik, som kunne udfordres af en erfaren lærer. Pyha!
Jeg har netop læst efterskriftet til bogen “Chatbottens Revolution –ChatGPT's guide til sig selv og råd til det gode liv”. Selve bogen, jeg har i hånden, er p.t. kun en udskrevet pdf, idet bogen i skrivende stund ikke er kommet ud af trykken. Der står, at bogen er skrevet af Nick Allentoft i samarbejde med ChatGPT, men hvordan anmelder man sådan en bog?
I praksis sidder jeg med et glimrende forord og interessant efterskrift skrevet af Nick Allentoft, resten er prompts (forespørgsler til ChatGPT) og svar fra ChatGPT. Jeg er sgu lidt i vildrede om, hvordan jeg skal vurdere
NØHR JENSEN sådan en bog, hvor hovedparten af indholdet er skrevet af en algoritme. Here goes: Jeg synes faktisk, at Nick Allentoft viser, at han er god til disciplinen prompting. Han definerer ofte omfang, målgruppe og er præcis i sine forespørgsler. Specielt kapitlet om truslerne, når kunstig intelligens udbredes, er reelt interessant og giver for mig nogle nye interessante perspektiver. Ligeledes er kapitlet om vejledning til undervisere brugbart, til trods for at jeg sad med en tættekam og ledte efter lus i håret. Præcis her ville jeg gerne vise, at jeg var klogere end en sprogmodel. Det lykkedes ikke, desværre. Heldigvis kunne jeg i det efterfølgende kapitel om et læringsforløb med verdensmål
Enkelte steder i bogen reflekterer og beskriver Nick Allentoft sine overvejelser om de specifikke prompts. Det måtte der gerne være mere af. Som læser er jeg nysgerrig på bevæggrunden for forespørgslerne, og hvorfor han lige vælger de specifikke prompts, han gør. Ligeledes mangler jeg noget lim mellem kapitlerne. Det er for mig ikke intuitivt, hvordan jeg kommer fra at læse om opslag på sociale medier til det efterfølgende kapitel om ferieplanlægning. Jeg forestiller mig, at Nick Allentofts begrundelser for valg af prompts ligger i at vise læseren, hvor alsidige og interessante svar man kan få fra en algoritme i alle mulige kontekster.
Jeg tænker, at bogen er en slags gimmick, og jeg er i tvivl om, hvorvidt denne genre (hvor det er meget tydeligt, hvad der er menneske, og hvad der er computer) bliver et hit. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at kunstig intelligens (AI) vil blive brugt i mange facetter af vores arbejds- og privatliv, hvilket bogen viser med al ønskelig tydelighed.
Tidsforbrug: Anmelderen har brugt 55 minutter på at skrive selve anmeldelsen.
I et litteraturunivers, hvor genrer og formater kontinuerligt udvikler sig, er “Chatbottens Revolution – ChatGPT's guide til sig selv og råd til det gode liv” et forfriskende og nysgerrighedsvækkende indslag. Bogen, som fungerer som en samtale mellem forfatteren og den kunstige intelligens, ChatGPT, er en indgående undersøgelse af de muligheder og udfordringer, som AI bringer til vores hverdag.
Formatet består primært af prompts og svar mellem menneske og maskine. Dette giver et unikt indblik i AI's evner til at generere indhold og forstå menneskelig dialog, hvilket gør det til et fascinerende studie. Samtidig gør formatet bogen vanskelig at vurdere, da det afviger fra den traditionelle narrative struktur, vi normalt forbinder med litteratur.
Forfatterens prompts er velskrevne og tankevækkende, der viser en dyb forståelse for de komplekse spørgsmål, som AI rummer. Desværre mangler der metakommunikation og refleksion over de specifikke prompts. Dette kunne have givet mere dybde til diskussionen og tilføjet flere nuancer til de ofte komplekse emner, som AI berører.
Forfatterens forord og efterskrift fungerer som solide bærebjælker for
bogen. De giver både en introduktion til og en sammenfatning af ChatGPT's funktion og potentiale, hvilket hjælper med at placere de efterfølgende dialoger i en større sammenhæng.
Bogens største svaghed ligger i dens manglende koherens. Indholdet har tendens til at stritte i for mange retninger, hvilket gør det svært for læseren at danne en samlet forståelse af emnet.
Selvom bogen kan betragtes som en gimmick, giver den et vigtigt indblik i en teknologi, der spiller en stadig større rolle i vores samfund. Som en introduktion til AI og dens evner, er “Chatbottens Revolution” en interessant og underholdende læsning. Men for de læsere, der søger dybdegående analyse og refleksion, kan bogen føles en anelse overfladisk.
Samlet set er “Chatbottens Revolution – ChatGPT’s guide til sig selv og råd til det gode liv” et nytænkende værk, der udfordrer vores opfattelse af, hvad litteratur kan være. Det er dog en bog, der mest vil appellere til de læsere, der er interesserede i teknologi og dens indvirkning på vores liv og samfund.
Tidsforbrug: Anmelderen har brugt seks minutter på at promte ChatGPT til at skrive anmeldelsen.
Anmelder Kristian Nøhr Jensen har bedt chatbotten ChatGPT om at skrive en anmeldelse af bogen på grundlag af nedenstående prompt (forespørgsel til chatbotten): Skriv en anmeldelse af en bog til folkeskolen.dk. Bogen hedder “Chatbottens Revolution –ChatGPT's guide til sig selv og råd til det gode liv”.
Mine pointer i forhold til bogen er:
• Det er en ny genre af bog, som består af prompts og svar, hvilket gør den svær at vurdere.
• Forfatteren er en habil prompter og stiller interessante spørgsmål.
• Der er et godt forord og efterskrift, som er skrevet af forfatteren selv.
• Jeg mangler metakommunikation og refleksion over de specifikke prompts.
• Indholdet i bogen stritter i for mange retninger.
• Bogen er lidt en gimmick mere end et stort værk.
• Anmeldelsen skal være 2.000 tegn.
Mens der i medierne er fokus på store skoleklasser, er den gennemsnitlige folkeskoleklasse faktisk skrumpet en smule for femte år i træk. Men den økonomiske virkelighed kan presse udviklingen i retning af flere elever i klasserne.
26, 27 og helt op til 28 elever samlet i samme klasseværelse. I medierne fylder historierne om megaklasser, men tager man et helikopterblik på den gennemsnitlige klassestørrelse, er den faktisk blevet gradvist mindre de senere år.
Fra 2009 til 2016 steg den gennemsnitlige klasse med halvanden elev til 21,6 elever, året efter stagnerede tallet, og siden 2017 er den landsdækkende klassekvotient faldet en smule hvert år, så gennemsnitsklassen i dette skoleår har bestået af 20,9 elever.
Tallet dækker naturligvis over varierende klassestørrelser rundtom i landet. Højeste klassekvotient findes i sjællandske Vallensbæk Kommune med 23,3 elever per klasse. Den laveste klassekvotient på 17 er at finde i de nordjyske skoler i Lemvig Kommune.
Selv om gennemsnitsklassen over den femårige periode er blevet mindre, var der til gengæld for første gang brug for flere stole i landets børnehaveklasser sidste sommer. Her steg klassestørrelsen med i snit 0,4 børn – fra 20,4 elever per klasse til
20,8. Klassekvotienten i folkeskolens 0.-klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn per 0. klasse.
Lektor og viceinstitutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Christian Christrup Kjeldsen fortæller, at der ikke er foretaget undersøgelser af udviklingen i klassekvotienten. Fra KL lød beskeden i 2021, at man ville begynde at dykke ned i årsagerne, men her to år senere oplyser KL til Folkeskolen, at man ikke ønsker at udtale sig, fordi man ikke ligger inde med underbyggede bud på udviklingen.
“Derfor har vi kun plausible ideer om, hvad der kan være årsagen. Og svaret er nok, at det sandsynligvis er en blanding af flere ting”, siger han.
Fra sommeren 2024 er det politisk besluttet at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever for klassetrin til og med 2. klasse. Den politiske aftale har været kendt siden december 2021, men Christian
Tallene viser den gennesnitlige klassekvotient for skoleåret 2022/23 i alle landets kommuner
I 85 kommuner er klassekvotienten faldet. I 12 kommuner er klassekvotienten steget, mens den er uændret i en kommune. Kilde: Folkeskolen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Udviklingen i klassekvotienten siden 2017
Klassekvotient er steget
Klassekvotient er faldet Klassekvotient er uændret
Christrup Kjeldsen tvivler på, at den faldende klassekvotient er udtryk for, at kommunerne allerede nu er ved at tilpasse sig det fremtidige lavere loft.
“Der kan måske være nogle kommuner, der er begyndt at have det med i deres overvejelser. Men jeg har svært ved at forestille mig, at man pludselig har fundet en masse midler til at sænke klassekvotienten”, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Han peger i stedet på, at børneårgangene har været mindre i de senere år.
“Og så er det nok mange bække små, der driver udviklingen. For det er finmekanismer, der afgør, om man for eksempel lægger to klasser sammen eller deler en klasse i to. Det er beslutningen om at dele store klasser i to, der kan påvirke den gennemsnitlige klassekvotient”, siger han.
Lektoren understreger, at der ikke findes entydig forskningsmæssigt belæg for, hvad der er den optimale klassestørrelse.
“Forskningsmæssigt er der mange forskellige resultater i forhold til den optimale klassestørrelse. Klasser kan både blive for små og for store, men det hele afhænger af mange forhold som især klassens elevgrundlag, skoledistrikter, og hvordan eleverne fungerer socialt sammen i for eksempel 0. klasse”, siger han.
Er det så overhovedet en god ide at bruge penge på at sænke det nationale klasseloft?
“Det kan godt være fornuftigt. For det gør, at man fjerner de meget store klasser. Og den politiske aftale har formentlig også den effekt, at selv om man kun sænker klasseloftet i indskolingen, så smitter det formentlig af på de senere årgange, fordi man for eksempel fra start har været nødsaget til at oprette flere klasser for ikke at overstige loftet”, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Trods de faldende klassestørrelser findes der stadig ganske mange store klasser. Danmarks Statistik har foretaget et særtræk for Folkeskolen, som viser, at der i skoleåret 2021/22 var 1.401 klasser med flere end 26 elever –svarende til seks procent af alle folkeskoleklasser. Tallene viser desuden, at der var 351 0.-2.-klasser med flere end 26 elever.
Klasserne i Glostrup Kommune er nogle af dem, der er skrumpet mest siden 2017. Her var der i snit 2,6 færre elever i hver klasse sammenlignet med 2017. Og det er
der en helt særlig årsag til. For i 2017 valgte byrådet at indføre et lokalt klasseloft på maksimum 22 elever i alle fremtidige børnehaveklasser.
Det lave klasseloft er siden begyndt at presse skolerne i Glostrup, fordi man nu ser ind i en befolkningsvækst, hvor prognoserne viser, at skolerne får op imod 500 flere elever i 2032, fortæller formand for Glostrup Lærerforening Thomas Bo Jensen.
“Ligesom alle andre steder er økonomien også presset hos os, og så får vi tilmed massive kapacitetsudfordringer, når der kommer flere børn. Det sker samtidig med regeringens nye stramme anlægslofter, og at priserne på byggerier er steget voldsomt. Derfor har man også måttet gentænke nogle af de ellers planlagte skolebyggeprojekter ret kraftigt”, fortæller han.
Ifølge Thomas Bo Jensen er politikerne i Glostrup efterhånden så udfordret af mangel på plads, at man nu igen fra det kommende skoleår har besluttet at åbne for flere børn i klasserne, uden at skolerne kan forvente at
modtage flere penge, fordi kommunen har en klassetildelingsmodel.
“Det er virkelig skidt. For ud over at det giver mindre tid til den enkelte elev, skal der også købes flere elevmaterialer, flere skal formentlig have dansk som andetsprog, som også koster ekstra, og der vil forventeligt også være flere børn, der bliver visiteret til specialklasser”, siger han.
Situationen bliver ikke nemmere af, at skolerne faktisk har fået til opgave at spare for at indhente et underskud.
“Efter sommerferien får vi samlet set tre klasser mere, og der kommer flere elever i de nye klasser. Dette sker, samtidig med at der planlægges med cirka syv-otte færre lærerstillinger. Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes”, fortæller Thomas Bo Jensen.
MANGLER DER BØRN
Kalundborg er også en af de kommuner, hvor klasserne er skrumpet mest de seneste fem år. Her er der i snit blevet 2,1 færre elever i hver
klasse. Årsagen er dog en helt anden end i Glostrup, forklarer den lokale kredsformand Lone Varming.
Hun har været i kontakt med sin skoledirektør for at finde frem til, hvorfor klassekvotienten er faldet så markant.
“Vi kan ikke komme frem til et helt sikkert bud, men vi er udfordret af et faldende børnetal, og vi har i forvejen nok Danmarksrekord i at have mange små skoler. Vi har flere skoler med klasser med fem, otte, ti og tolv børn”, siger hun.
Ifølge kredsformanden har kommunens borgmester, Martin Damm, der også er KL-formand, en erklæret politik om ikke at lukke nogen folkeskoler. Og det er, selv om skolelederne i forbindelse med de seneste budgetforhandlinger gjorde det tydeligt, at der var behov for at drive skoler på færre matrikler for at få økonomien til at løbe rundt.
“Vi har forsøgt at sige meget tydeligt, at der er brug for flere penge, hvis skolerne skal
kunne køre rundt i den nuværende form. Rent pædagogisk er der skoler, der må sammenlæse op til tre årgange. Jeg mangler belæg for, at det er godt for trivslen og det faglige niveau”, siger hun.
Modsat Glostrup kan skolerne i Kalundborg se frem til at få markant færre børn i de kommende år.
“Indtil nu har det været et politisk fyord at snakke om at ændre på skolestrukturen, men nu er der stille og roligt nogen, der forsøger at bringe det på banen. Og det kan vi godt se fornuften i”, siger hun.
På det seneste møde i kommunalbestyrelsen besluttede et flertal uden om borgmesteren, at der skal udarbejdes en analyse af udfordringerne “af de historisk små skoleårgange”. Analysen skal indeholde “et handlingskatalog med fokus på at understøtte bæredygtige læringsmiljøer, klasser og skoler”.
bje@folkeskolen.dk
“Vi har forsøgt at sige meget tydeligt, at der er brug for flere penge, hvis skolerne skal kunne køre rundt i den nuværende form”.
KVINDELIV - UD AF SKYGGEN (UDSKOLING + UNGDOMSUDDANNELSER)
NYE UNDERVISNINGSFORLØB PÅ ARBEJDERMUSEET
EN LORTEDAG
Livsvilkår i børnehøjde i museets nye baggård.
Glæd dig til undervisning i den nye udstilling, Vi er arbejderne (1871 – 1934) til udskoling. Indtil da, book i stedet den dilemmabaserede byvandring, Slaget på Fælleden, om industrialiseringens København
Kom med arbejder- og rabarberdrengen Christian på arbejde, i leg og i skole.
SE
ALLE UN DERVISNINGSFORLØB
Scan QR koden og tilmeld dig nyhedsbrevet om Arbejdermuseets undervisningsforløb, særlige tilbud og gratis digitale læremidler.
Lone
Varming, formand for Kalundborg Lærerkreds
DLF MENER AF
REGITZE FLANNOV, formand for undervisningsudvalget i
Danmarks
Lærerforening
Illustration:
Hayley Wells
Debatten om kunstig intelligens ved chatGPT, børns skærmforbrug og digitale undervisningsmidler i bred forstand buldrer derudad – og med god grund. For vi står på ukendt land. Techindustrien har enorme resurser og udvikler til stadighed nye digitale artefakter, som vi lærere dagligt skal forholde os til i undervisningen.
Der er et udtalt behov for, at vi får digital teknologiforståelse ind i folkeskolen som en bred faglighed, så vi ikke skal rende efter udviklingen sag for sag, som vi ser i dag. Der er brug for en systematisk kapacitetsopbygning, så vi kan tilegne os de nødvendige kompetencer og få indflydelse på udviklingen i undervisningssammenhæng. Vi skal som lærere følge udviklingen tæt og sidde med ved bordet, der hvor beslutninger for skolens indhold og undervisning tages.
Professionens viden, erfaringer og synspunkter er vigtige input, så digitale teknologier kan indgå i undervisningen, når det giver mening og kvalitet. Det nytter ikke noget, at denne faglighed implementeres vilkårligt fra skole til skole – der hvor ildsjæle tager teten, eller der hvor kommercielle interesser investerer.
Det bør være en rettighed for alle vores elever at kunne tilegne sig kompetencer, så de kan deltage aktivt, tage stilling, være kritiske og bruge digitale teknologier i deres
skoletid og som borgere i et samfund, hvor digitalisering i højere og højere grad præger alle aspekter af vores liv.
Det er helt nødvendigt, at vi som borgere og samfund får forudsætninger både for at se mulighederne og for at håndtere udfordringerne ved den nye teknologi. At være på forkant handler om, at det er os, der styrer den teknologiske udvikling. Ikke omvendt. Her spiller folkeskolen selvfølgelig en vigtig rolle.
Indførelse af en ny faglighed i skolen er en stor opgave, der kræver flere ting. Vi skal investere i lærernes kompetencer, tage højde for den allerede udtalte fagtrængsel, og skoledagen må ikke forlænges. I Sammen om skolen kan disse udfordringer håndteres i et kommende læreplansarbejde, hvor man ser på den samlede fagrække og fagenes indhold.
God sommer til jer alle!
”Jeg ønsker hverken Tesfayes eller fru Frederiksens ideer om folkeskolen testet. Og da slet ikke ideer, der kommer fra Reformkommissionen, der minder mig mest om det, Dolores Umbridge i 'Harry Potter'-bøgerne lukker ud. Ideen om, at intensive læringsforløb har nævneværdig effekt, er ligesom blevet undersøgt og fundet fejlagtig”.
MORTEN SØRENSEN
”De bedste til at løfte eleverne er folk, der er uddannet til det. Det er lærerne, men de får ikke lov til at forberede sig ordentligt. Slet ikke når eleverne er flade efter klokken 13. I stedet kan vi få et engangsbeløb til, at nogen udefra skal 'hjælpe' lærerne til at fortælle, hvad de skal. Igenigen. Det har stadig til gode at virke andre steder end i regnearket”.
TIM JOHANSEN
”Adskil folkeskolens almendel som kommunernes opgave og 'specialindsatserne' som statens opgave – især økonomisk dækning – så vil det være til stor gavn for bgge dele og eleverne generelt”.
JENS RASCH
Uddrag af kommentarer til artiklen:
”Statsministeren: Det er folkeskolens tur i det kommende folketingsår” bragt på folkeskolen.dk/4717879
“Professionens viden, erfaringer og synspunkter er vigtige input, så digitale teknologier kan indgå i undervisningen, når det giver mening og kvalitet”.
Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.
NICOLAI LILJA-FISCHER JOHANSEN, tidligere FGU-elev og medlem af bestyrelsen (Ungerådet) i Modstrøm: en elevorganisation for elever på den forberedende grunduddannelse (FGU)
Før jeg blev testet, havde jeg det ikke godt med skolen. Jeg følte mig meget ensom og blev altid holdt uden for gruppearbejde. Mine klassekammerater ville ikke være i gruppe med mig, fordi jeg ikke kunne læse eller skrive. Jeg blev kaldt “taber” af mine såkaldte klassekammerater.
Men da jeg som 20-årig kom på FGU (forberedende grunduddannelse, redaktionen), blev jeg for første gang testet for ordblindhed. For første gang fik jeg svar på, hvorfor det var så svært for mig at læse og skrive.
Jeg var ordblind.
Det var som en sten, der faldt af mine skuldre, min krop var helt mærkelig, hele mit liv har jeg troet, at det var mig, der var dum. At få at vide, at jeg var ordblind, gjorde, at jeg så verden på en anden måde, og det var nærmest som at få et nyt liv.
To uger efter testen kom der en ordblindecomputer, og jeg fik tildelt specialpædagogisk støtte. Hun lærte mig at bruge de resurser, som jeg nu har fået til rådighed. Jeg fik en time om ugen, hvor hun lærte mig at stave og læse, imens jeg brugte min AppWriter. Det var ret svært i starten, men dejligt, at jeg fik hjælp. For nu kan jeg bedre følge med i undervisningen og i hverdagen.
Uden min støttelærer havde jeg ikke fået noget som helst ud af hverken it-udstyret eller min ordblindediagnose.
Desværre er det ikke alle, som får den hjælp, de har brug for fra en støttelærer, selvom de er blevet testet ordblinde og har fået en ordblindecomputer.
En af dem er min kammerat Daniel. Han blev testet ordblind, men fik ikke en støttelærer
stillet til rådighed af fællesskabet. I dag er han ikke kommet videre. For uden støttelærerens hjælp, støtte og vejledning er ordblindetesten ingenting værd. Hjælpen fra støttelæreren gjorde stemplet som ordblind til en positiv forandring for mig. Men uden den specialpædagogiske støtte fra en lærer blev det for Daniel blot endnu et nederlag i rækken.
Så kære politikere på Christiansborg. Det er derfor, det er så vigtigt, at ordblinde i fremtiden får specialpædagogisk støtte stillet til rådighed. For uden den hjælp og støtte bliver ordblindediagnosen ikke andet end endnu et nederlag i rækken.
ORD
Emilie Palm OlesenNiels Kofod er ny skoleleder på Christiansø Skole og en af skolens blot fire lærere. Men skolen i Østersøen har også kun seksten elever – og seks af dem er lærernes egne børn.
FOTO Martin ThaulowEn hængekøje giver sig med en knirkende lyd og presses faretruende tæt på jorden for hvert barn, der klatrer op i den.
“Ah, jeg tror, tre ad gangen må være grænsen”, lyder det fra skoleleder og lærer Niels Kofod, da endnu en elev tager skoene af for at slutte sig til de andre.
Niels Kofod står i sin have sammen med nogle af Christiansø Skoles seksten elever. Resten er oppe på hans loft, hvor deres våddragter fra sidste år ligger og skal prøves. Små kondisko og sandaler er spredt ud over
entréen og får det hele til at ligne en børnefødselsdag.
Vi er midt i skoletiden, men det sker ofte, at eleverne befinder sig i Niels Kofods hjem. Den 46-årige leder bor i samme bygning som øens skole, og når man bor på Christiansø og arbejder på øens eneste skole, bliver arbejdsliv og privatliv blandet sammen. Det blev Niels Kofod hurtigt klar over, da han for fire måneder siden flyttede til øen fra Nørrebro i København sammen med sin kone og to døtre.
“Alle ser hinanden hele tiden, og når ele-
verne har fri her, så ses vi senere til fællesspisning med familierne i gymnastiksalen. Om sommeren kan der være flere fællesting på én dag, så man lærer hinanden godt at kende”, siger Niels Kofod.
Christiansø Skole er, ligesom alt andet på Christiansø, ejet af Forsvarsministeriet og er dermed den eneste folkeskole i Danmark, der hører under staten. Her arbejder fire lærere inklusive skolelederen, og uden krav om nationale test eller regler for skoledagens længde har lærerne stor fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge undervisningen, og på den måde minder skolen om en friskole.
Undervisningen foregår gerne udenfor på den billøse ø, hvor eleverne klatrer, løber og svømmer hjemmevant rundt overalt. Da fagbladet Folkeskolen er på besøg, har de yngste elever dansk med lærer Maja Feenstra og får læst et eventyr højt ved frødammen ved siden af skolen. Et andet sted på øen står den på naturfag, og her er eleverne ude for at finde snegle.
Senere, på vej tilbage til skolen efter et frikvarter, bliver eleverne og Niels Kofod indhentet af Per Pip, som eleverne kalder ornitologen Per Alnord Kjær. Han har fanget og ringmærket endnu en trækfugl, og mens den pipper hidsigt og bider i Per Pips hånd, fortæller han om Christiansøs vigtige rolle som rasteplads og yngleplads for alverdens
fugle. Mange af eleverne fortæller med og supplerer – de kender udmærket ornitologen og hans opgave.
“Se de net, der hænger derovre, der flyver fuglene ind og sidder fast, og så kan Per Pip kigge på dem. Men så slipper han dem fri igen”, lyder det fra Laura.
Niels Kofod vinker farvel til Per Pip og takker for fremvisningen.
“Jeg har aftalt med Per, at finder han en fed fugl, han gerne vil vise frem, så kan han altid komme hen til skolen og banke på. Også selv
Dammen ved siden af skolen udgør en idyllisk ramme for eventyrhøjtlæsning for de yngste elever, som dansklærer Maja Feenstra her står for.
Forældre og skoleleder Niels Kofod får sig en snak uden for skolen, mens eleverne ankommer til dagens første lektion.
Eleverne er delt op i to klasser, den store for de ældste elever og den lille gruppe for elever op til 4. klasse. Inden undervisningen går i gang, er alle elever samlet til morgensang og en kort snak om, hvad planen er for dagen.
Eleverne er samlet ved færgelejet for at byde to udvekslingsstuderende velkommen. I morgen kommer der endnu finere gæster, når selveste Dronning Margrethe lægger til med kongeskibet og inviterer hele øen på kaffe.
om vi sidder midt i danskundervisningen”, forklarer Niels Kofod.
Den nye skoleleder kommer fra en friskole, hvor han var lærer, og han er stor tilhænger af, at planer og mål ikke skal tages for bogstaveligt. Den filosofi har Niels Kofod taget med sig til øen, hvor han vil udnytte det tætte lokalsamfund i undervisningen. Han går med tanker om at arrangere en månedlig morgensang for alle øens cirka 90 beboere, hvor eleverne så skal holde oplæg på skift. Han har også en ide om, at eleverne skal udarbejde guidehæfter til turister, som der kommer mange af om sommeren.
For ham er det vigtigste, at der er en holistisk tilgang til eleverne, og at de har en fornemmelse af, at det, de lærer, har rod i virkeligheden. Derfor vil han meget hellere afbrydes af Per Pip i danskundervisningen, end han vil holde fast i en striks plan for planens skyld.
“Selvfølgelig orienterer vi os efter de fælles mål og Emu, men jeg mener, at der generelt er for meget fokus på at skulle måle og veje elever. Der skal være plads til afstikkere og omveje, og det er der jo virkelig gode muligheder for her på øen”.
På trods af de spontane afstikkere er der et generelt højt fagligt niveau, vurderer øens lærere. Når der er så få elever, og der sjældent er store sociale udfordringer, kan tiden gå til det faglige. Ofte sætter lærerne eleverne sammen
i par, så de ældre hjælper de yngre, og på den måde lærer alle af det.
Læreren Stefan Holm underviser i billedkunst og naturfag og bijobber som turistguide for øens besøgende. For ham er intimiteten og nærværet med eleverne helt unikt, især fordi han kommer fra en lærerstilling på en stor skole med hundredvis af elever.
“Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, når vi skal herfra. Jeg kan jo ikke fungere på en stor skole efter det her. Jeg har overvejet en skoletjeneste på et museum eller i en organisation”, siger Stefan Holm, der bor på øen med sin kone og to døtre, Gry og Thea.
På Christiansø er der så få børn, at de fleste leger med og passer på hinanden på tværs af aldre. Gry på ni og Thea på 13 er ofte alle mulige andre steder end hjemme.
“Nogle gange ved jeg ikke, hvor mine børn er, og andre gange er alle børnene hjemme hos os. Aftalen er, at man sender børnene hjem ved aftensmadstid, og man bliver ikke bekymret, for der er altid en eller anden voksen, de kan gå til”, siger Stefan Holm.
Det lille miljø på øen gør, at lærerne for flere af børnene på skolen er deres egne forældre. Derfor er der en regel om, at far og mor kaldes deres rigtige navne, når man er i skolen, fortæller Laura, Niels Kofods datter. For hende er det stadig nyt.
“Nogle gange kan jeg godt komme til at sige far i klassen, og så derhjemme kommer jeg til at sige Niels”, siger 11-årige Laura, der holder af sin nye øboertilværelse.
14-årige Svea er den ældste elev på Christiansø og er født og opvokset her. Efter sommerferien skal hun begynde på en skole i København, for Christiansø Skole går kun til 7. klasse. “Jeg er lidt spændt på, hvordan det er med så mange forskellige elever. Det bliver lidt mærkeligt at skulle på en normal skole”, siger Svea.
Her er sjældent behov for at holde i hånd med en forælder, det er trygt og nemt for eleverne at gå til skole på Christiansø. Ingen har mere end et par hundrede meter til skolen, og der er tit nogen at følges med.
“Alle er vildt søde, og jeg elsker, at ingen går op i, hvordan man ser ud. Det er rart, at man bare kan være sig selv, og der er ingen, der danner grupper og holder hinanden udenfor. Men jeg savner også dem derhjemme rigtig meget, så vi ringer en del til hinanden”.
Lærer Maja Feenstra er færdig med at læse højt ved frødammen og har givet børnene frikvarter. Ud over dansk underviser hun også i tysk, idræt og madkundskab. Hun flyttede til øen for syv år siden med sin mand og to sønner, der også går på skolen. Før det var hun lærer på Guldberg Skole på Nørrebro i København.
“Den største forskel er nok nærheden med eleverne. Her er der tid til at sidde med den enkelte og hjælpe, og jeg har tid til at forberede mig og gøre mit arbejde. Og når eleverne kommer ind fra frikvarter, går vi i gang med det faglige med det samme, for der er sjældent to elever, der kommer op at toppes eller har særlige behov, jeg skal bruge en masse krudt på. Her er ro og nærvær, og det holder jeg meget af”, siger Maja Feenstra. Med kun tre kolleger på “lærerværelset” kan Maja Feenstra godt savne mere faglig sparring og kontakt til flere kolleger. Derfor
Maja Feenstra, lærer på Christiansø Skole
er hun med i et netværk for lærere på Danmarks små øer. Det kan dog være svært at holde liv i, og for at få et fagligt indspark er Maja Feenstra begyndt på læsevejlederuddannelsen, fortæller hun, inden timen igen skal begynde.
Bag køkkenhaverne har Stefan Holm taget den lille gruppe med ud for at finde snegle i naturfagstimen. Han afholder sig helst fra for meget tavleundervisning, fordi “tabeller kan dræbe enhver gnist”. I stedet bruger han ofte naturen på øen.
“Naturfag skal vække nysgerrighed. Det er ikke alle børn, der bliver til ingeniører, og derfor giver det ikke mening at tilrettelægge undervisningen efter, at de skal kunne en masse formler, ingen andre end ingeniører skal bruge. Det er vigtigere at gøre dem nysgerrige på naturen. Så skal de nok få lyst til at lære formlerne”.
emo@folkeskolen.dk
"Den største forskel er nok nærheden til eleverne".
“Normal børneadfærd er at være højlydt og ikke at kunne sidde stille – indimellem i hvert fald. Men vi er meget hurtige til at sygeliggøre og diagnosticere og gøre det til barnets problem, når der for eksempel er uro”.
Sådan siger Lotte Hedegaard-Sørensen, forsker i inklusion på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Sammen med lektor Helle Plauborg er hun forfatter til et kapitel om undervisningsforstyrrende uro i bogen “Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere”.
De to forskere vil gerne gøre op med rationalet om, at når der er uro, er det, fordi barnet mangler noget indeni for at kunne finde ud af at være en god elev. Så involveres AKT-teamet (adfærd, kontakt, trivsel), eller man har en forældresamtale. Udgangspunktet er hele tiden, at det er barnet, som har et problem, og en anden end læreren må hjælpe med løsningen.
“Man kunne også kigge på det på en helt anden måde. Om vi kalder det undervisningsforstyrrende uro, bekymringsad-
færd eller børn, det er virkelig svært for lærerne at nå, så kan vi finde forklaringen i måden, der undervises på”, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.
Samtidig advarer hun i utvetydige vendinger om at gøre det til lærernes problem – eller skyld, om man vil.
“Vi må ikke gøre det til børnenes skyld, at de ikke tilpasser sig noget, som det er umuligt for dem at tilpasse sig. Vi sætter børnene i nogle sammenhænge, som ikke er rimelige, og så reagerer de. Vi giver børnene diagnoser i stedet for at diskutere sammenhængene”, siger Lotte Hedegaard-Sørensen og fortsætter:
“På fuldstændig samme måde kan vi sige, at vi sætter lærerne i nogle sammenhænge, der er benhårde og, synes jeg, urimelige. Og så siger vi til lærerne: ’Arbejd lidt med dit mindset. Bliv dygtigere til klasseledelse. Gør et eller andet. Du må ændre dig lidt. Du må lige blive lidt dygtigere på en særlig måde. Så skal du nok løse det der’. Lige nu er der
Når der er undervisningsforstyrrende uro i en klasse, skyldes det som regel, at eleverne ikke er engagerede i undervisningen, mener de to pædagogiske forskere Lotte Hedegaard-Sørensen og Helle Plauborg. Lærerens ansvar er at gøre noget ved det – og samfundets ansvar er at give læreren mulighed for det.
nogle, som snakker om etisk stress og moralsk stress for professionsudøvere, og vi kan finde forklaringen i de vilkår, lærere har for at løfte den opgave, vi politisk har sat dem til”.
Lotte Hedegaard-Sørensen fortæller, at når hun holder foredrag for lærere – og det gør hun tit – så bruger hun omkring halvdelen af tiden på at fortælle lærerne, at de ikke skal tage ansvaret for den undervisningsforstyrrende uro på sig. Men hun bruger også tid på at fortælle dem, at de har handlemuligheder, selv om de er begrænsede af dårlige rammer. For eksempel kan de tilrettelægge deres undervisning, så der bliver mindre af den forstyrrende uro.
“Jeg synes faktisk, det er vigtigt at sætte ord på, at det ikke er dig som individ, der skal bære det her. Det er en større samfundsmæssig problematik. Hvad er det så for et handlerum, man står med som lærer, og hvordan kan man blive ved med at holde gejsten oppe?” spørger hun og svarer selv:
“Som lærer kan du målrettet arbejde med at imødekomme den forskellighed af elever, du står med. Også dem med diagnoser og dem
fra uddannelsesfremmede hjem. Men det kræver, at du tør give slip på lidt af kontrollen”.
Og det kræver en meget stor kulturforandring på skolerne og en ny definition af, hvad godt lærerarbejde er, mener forskeren.
“Lærerarbejdet er ikke først og fremmest fagdidaktisk, hvor læreren kommer ind med sit fag og gennemgår det faglige stof. For alle, altså for hele klassen, sætter det samme arbejdsprogram i gang og en fælles opsamling og evaluering. Det er den type undervisning, man kan kalde en one size fits all-undervisning. Men den skaber uro for dem, som ikke passer ind i den undervisning. Og det er ikke bare børn med specialpædagogiske udfordringer og behov. Der er andre typer af børn, som heller ikke passer særlig godt ind i den type undervisning”, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.
I stedet skal man, helst sammen med en anden lærer eller en pædagog, skabe en undervisning, som tager højde for børnenes forskellige forudsætninger, interesser, potentialer, baggrunde og så videre, mener de to forskere. For lærere vil det sige målrettet at arbejde med at undersøge, hvad børnene kunne blive engage-
Lotte Hedegaard-Sørensen er ph.d. og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i specialpædagogik, inklusion og eksklusion med fokus på undervisning i folkeskolen – emner, hun har skrevet flere bøger om. Sammen med Helle Plauborg har hun skrevet kapitlet “Undervisningsforstyrrende uro som ubestemt fænomen og elever i udsatte positioner” i “Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere”, som netop er udkommet.
-> Anmeldelse af bogen på side 43
rede i, og opdage børnenes forskellige måder at tilgå undervisningen på.
Lotte Hedegaard-Sørensen giver et eksempel fra et forløb om noveller i en 6. klasse, som hun har iagttaget som led i sin forskning. En gruppe børn i klassen havde veluddannede forældre og var vant til at læse litteratur. Det vil sige, at disse elever har det beredskab, der skal til for at kaste sig over emnet, forklarer forskeren. Men i samme klasse var en mindre gruppe børn, hvis forældre ikke læser litteratur, og derfor har børnene ikke den nødvendige indsigt.
“Så vil spørgsmålet for læreren være: ’Hvordan kan jeg nå det her barn? Hvilke læremidler? Hvad skal novellerne handle om, sådan at barnet med sit engagement og sin interesse bliver lukket ind i at forholde sig til novellegenren’”, siger forskeren.
I klassen var også fire børn fra muslimske lande, fortsætter hun.
“Hvad kunne passe til dem? Skal de have lov til at læse noveller på deres eget sprog? Findes der helt fantastiske noveller af mennesker, som kommer derfra, hvor de kommer? Ja, det gør der. Er de oversat? Ja, det er de. Pointen er her, at man har klassen, man vil noget som lærer, men at man tænker: ’Hvordan kan jeg åbne novellegenren forskelligt for de her forskellige børn’”.
Og her er det så, at man som lærer må give slip på lidt af kontrollen. Nogle elever skal måske en tur forbi YouTube og blive klogere, inden de fordyber sig i novellen, andre skal i gang med et lille rollespil med udgangspunkt i pointen. Hvis man får eleverne engagerede på hver deres måde, bliver der muligvis ikke
ro forstået som stilhed. Men der bliver mindre undervisningsforstyrrende uro, lover Lotte Hedegaard-Sørensen.
Forskeren opfordrer til, at man holder op med at tænke i ro eller uro. I stedet skal man tænke i engagement og lade lærerarbejdet være noget, der faciliterer børnenes egne processer.
“Jeg tror, at de fleste lærere er blevet lærere, fordi de synes, at børn er dejlige. Og at det er sjovt og meningsfuldt at se børn kaste sig over stoffet. Så tror jeg bare, at man lige skal vende skråen om fire gange og spørge sig selv, hvordan man kan slippe kontrollen uden at slippe den helt. For det er altid lærerens ansvar, og det er altid læreren, der styrer, men hvordan kan man styre sådan, at børnene bliver mere engagerede? For engagerede børn er
Skolevalg
Skal din skole med?
Tilmelding
”Jeg tror, at de fleste lærere er blevet lærere, fordi de synes, at børn er dejlige”.
Lotte Hedegaard-Sørensen, ph.d. og lektor ved DPU
mindre forstyrrende, selv om de ikke nødvendigvis sidder på deres flade og tier stille”.
Lærerne kan hjælpes på vej ved at få flere tovoksentimer og mere tid til forberedelse – og så skal der siges farvel til målstyret læring og goddag til mere undersøgende og eksperimenterende undervisning, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.
“Man har bedt lærerne om at lære børnene så meget som overhovedet muligt, så hurtigt som overhovedet muligt, så de kan komme
ud og være produktive på et arbejdsmarked. Så tænker lærerne, at de må skynde sig at få hældt noget viden på børnene, og det fører let til den førnævnte one size fits all-undervisning”, siger hun.
Heldigvis ser vi i disse år en bevægelse lidt væk fra det meget outputorienterede, og vi ser, at det kan lykkes, i hvert fald delvist, også under de rammer, der er i dag, mener forskeren. Og så gør det ikke noget, at der nogle gange er en time, der går op i hat og briller. Det betyder ikke, at man er fejlslagen som lærer.
“Børn er børn, og nogle gange kommer det til at handle om noget andet end det, man havde troet”, siger hun og fortsætter:
“Det er jo et mysterium, hvordan får du åbnet et barn, så det bliver nysgerrigt? Det er en kæmpestor, pædagogisk opgave, og som lærer er det ikke nødvendigvis dig, der gør noget forkert. Hvis det tager lang tid at nå et barn, er det, fordi det er en svær opgave, og fordi rammerne for at udføre den ikke er gode. Men du skal være dygtig og se din egen dygtighed som noget, der er forbundet med at være eksperimenterende”.
sga@folkeskolen.dk
Refleksionsspørgsmål fra forskerne Lotte Hedegaard-Sørensen og Helle Plauborg:
• Hvordan identificerer og diskuterer I i jeres daglige arbejde problemer med undervisningsforstyrrende uro i skolen i relation til elever i udsatte positioner?
• Diskuter de tre forståelser af undervisningsforstyrrende uro: den individfokuserede, den kontekstorienterede og den samfundsmæssige. Hvilke forståelser trækker I på?
Kilde: “Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere”, forlaget Samfundslitteratur.
Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring.
Danhostel.dk/lejrskole
Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. Vi tilbyder gode fællesog grupperum til fagligt og socialt samvær.
Følg os på Instagram
Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere
INKLUSION
Redaktører: Bjørg Kjær, Anne Morin og Kirsten Elisa Petersen
260 kroner
228 sider
Fås også som e-bog for 234 kroner
Forlag: Samfundslitteratur
Bag “Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere” står en række forskere fra forskningsprogrammet “Social eksklusion og pædagogik i velfærdsstaten (SEP)”, der alle forsker i børn og unges hverdagsliv, opvækst og trivsel samt læreres arbejde i velfærdsstatens forskellige institutioner. Redaktionens ønske er, at antologien kan bidrage med viden og give anledning til diskussioner og refleksioner både i læreruddannelsen og i folkeskolens hverdag. Grundbogens problemstilling behandles ud fra et dobbeltperspektiv, hvor det ene sætter fokus på lærernes arbejde med og samarbejde om børn og unge med diagnoser. Det andet retter opmærksomheden mod børnene og de unge og de diagnoser/bekymringer om de diagnoser, der er trådt frem på børne- og ungeområdet de seneste år. Der er i bogen ikke fokus på diagnoser i en bred forståelse, men grupper af børn og unge i relation til for eksempel diagnoserne ADHD, Asperger, angst og depression. Helt overordnet består antologien af tre dele; herunder en række kapitler, der kan læses selvstændigt. Hvert kapitel afrundes med en forklaring af anvendte centrale begreber, gode refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Første del behandler diagnoser i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Kapitlerne i anden del inddrager
klinisk psykiatriske og psykologiske perspektiver. Og sidst, men ikke mindst, udfoldes praksisperspektiver – læreres arbejde i folkeskolen – i bogens sidste fire kapitler.
Det er svært at fremhæve enkelte kapitler, da alle efter min mening er velskrevne, let forståelige, indholdsmæssigt spændende med interessante pointer og refleksionsskabende hos mig som læser. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen samt lærere i folkeskolens praksis, men i min optik kan målgruppen med fordel udvides til mine kolleger i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Iført lærerkasketten vil jeg alligevel indholdsmæssigt fremhæve kapitlerne: “Børns særlige behov forstået som deres invitationer til omgivelserne”, “Samarbejde og sparring i lærerens arbejde med elever med diagnoser i folkeskolen”, “Undervisningsforstyrrende uro som et ubestemt fænomen og elever i udsatte positioner” og “Diagnoser og skole(mis)trivsel i et børneperspektiv”.
Som læser af “Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere” glædes jeg i mødet med en forskningsbog, der så let og ubesværet formidler et komplekst område, så læseren i sin forståelse af indhold og pointer føler sig kompetent, fagligt beriget og indbudt til refleksion: Tak for det.
PS: Der er også udgivet en version til pædagoger.
Vil du hjælpe os med at formidle danmarkshistorien til vores yngste gæster?
Vi har historien i hænderne, når vi giver både skoleklasser og børnefamilier en historisk oplevelse i børnehøjde.
Skriv til os på rtj@natmus.dk eller scan koden
På seminarerne præsenterer en række faglige eksperter deres viden om nordiske perspektiver med konkret vejledning til, hvordan du kan arbejde med den nordiske dimension i undervisningen i dansk, historie og samfundsfag. Deltagere vil også få en introduktion til undervisningsplatformen Norden-i-skolen, som er en gratis ikkekommerciel og uafhængig undervisningsplatform, som gør det nemmere for lærere at
arbejde med den nordiske dimension i undervisningen.
Seminarerne, der afholdes over hele landet, er arrangeret af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Foreningerne Nordens Forbund, Dansklærerforeningens folkeskolesektion og Foreningen af lærere i historie og samfundsfag.
Læs mere og tilmeld dig på dlf.org under “Min side”
”Det er meget pinligt og tabubelagt at stå frem og sige, at man ikke har penge. Det handler for børnene ikke alene om pengene,
men om alt det, der følger med: At føle sig anderledes og at være uden for fællesskabet". Sådan fortæller Ulla Søe, instruktøren bag den nye dokumentarfilm ”Ik´ så mange penge” på DR Ultra. Nu har DR Skole produceret undervisningsmateriale til dokumentarfilmen og fire små medfølgende film om at være barn i Danmark og ikke have de samme muligheder som kammeraterne, fordi man har fattige forældre.
Undervisningsforløbet til cirka fire lektioner på mellemtrinnet kan hentes på dr.dk/skole
Står jeres skole også i den situation, at...
...I er blevet bedt om at føre tilsyn med hjemmeundervisning?
...I ikke føler jer klædt på til opgaven?
...det er vanskeligt at finde tid og ressourcer til at føre tilsyn?
Jeg tilbyder et professionelt tilsyn med hjemmeundervisning, som…
• sikrer, at undervisningen er forsvarlig og står mål med folkeskolen
• kan forebygge og løse konflikter mellem skolen og hjemmet
• er baseret på mange års tilsynserfaring
• altid afsluttes med grundig tilsynsrapport
Så er Skoletjenestens årlige katalog ”Åben skole – din guide til eksterne læringsmiljøer” klar til alle skoler. Det digitale katalog indeholder både en oversigt over 300 eksterne læringsmiljøer fordelt over hele landet og inspiration fra andre lærere til, hvordan man kan bruge tilbuddene fra museer, teatre, musikhuse, naturcentre og mange andre steder i undervisningen.
Du finder det nye katalog på skoletjenesten.dk
Morten Kvist Refskov har været en fremtrædende skikkelse i Danmarks Lærerforening (DLF) så længe, at det af den grund nok overrasker de fleste, at han er blandt de absolut yngste i toppen af Lærerforeningen og fylder 40 år den 22. juni.
Men formen, energien og engagementet er også ungt. Han er tidligt på færde på kontoret om morgenen, han kommer på cykel fra hjemmet i Glostrup, og selv om han ingen håndværksmæssig baggrund har, kastede han sig i coronatiden ud i et kæmpe ombygningsprojekt af huset, som han deler med hustru Jeanette og børnene August, Asta og Alfred.
Morten Refskov er et helt igennem politisk menneske, der virkelig vil noget med folkeskolen, Lærerforeningen – og samfundet. Han taler gerne, meget og længe, og også på skrift er han en mand af mange ord.
Morten Refskov blev læreruddannet fra Københavns Dag- og Aftenseminarium i 2007 og blev ansat som lærer i Ballerup i 2006. I 2012 blev han valgt som formand for Ballerup Lærerforening. Efter lockouten og lovindgrebet, der fratog lærerne deres arbejdstidsaftale i 2013, markerede Morten Refskov sig på landsplan ved at anbefale lærerne at stemme nej til overenskomstforliget i 2015, fordi det bilag om arbejdstid, forliget indeholdt, efter hans opfattelse var utilstrækkeligt. Flertallet stemte ja, men det var som såkaldt ”nej-siger”, at han samme år stillede op til Lærerforeningens hovedstyrelse og blev valgt ind med et kæmpe stemmetal.
Så da han i 2018 stemte ja til en overenskomst, der heller ikke genindførte en central arbejdstidsaftale, følte mange sig svigtet:
”Har jeg undervejs overvejet, om jeg svigtede mine værdier og idealer og de traditioner, jeg er rundet af – ja, bestemt”, sagde han efterfølgende på DLF’s kongres. Men fortrød ikke:
”For når alt kommer til alt, så må vi erkende, at man ikke kan skabe en god folkeskole og et godt lærerliv i skyttegravskrig mellem parterne. Og vi må mindst lige så vigtigt erkende, at vores muskler og magt kender grænser”.
I 2019 udfordrede han Dorte Lange ved valget til næstformandsposten i DLF, men fik ikke stemmer nok på kongressen. Han lovede med det samme efter nederlaget, at han ville vende tilbage, og da Anders Bondo gik af som formand året efter, stillede Morten Refskov op på ny. Kun 16 stemmer adskilte ham fra vinderen, Gordon Ørskov Madsen. Umiddelbart efter besluttede hovedstyrelsen at gøre Morten Refskov til formand for overenskomstudvalget – den plads, Gordon Ørskov Madsen forlod. Og siden har han også afløst Gordon Ørskov Madsen som formand for Lærernes A-kasse.
kra@folkeskolen.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.
De farvede blokke henviser til tre kategorier.
Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.
UDLANDET
Kvik-nr. 84672451
Jendarata Estate Malaysia, 36009 Perak
Dansk skolelærer søges i Malaysia
• Ansøgningsfristen er den 14. juli 2023
Kvik-nr. 84791783
JYLLAND
Kvik-nr. 84811341
Den Danske Skole i Beijing, 100102 Beijing
Beijing kalder – dansk lærer søges til Den Danske Skole
• Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023
Skolen for gastronomi, musik & design, 7100 Vejle
Efterskolelærer søges
• Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023
Kvik-nr. 84812855
Vrigsted Efterskole, 7140 Stouby
Vi søger to efterskolelærere til dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi, naturfag og linjefag
• Ansøgningsfristen er den 16. juni 2023
Kvik-nr. 84826783
SJÆLLAND
Kvik-nr. 84823022
Via University College, 8200 Aarhus N Pædagogisk it-vejleder til Via Campus Aarhus C
• Ansøgningsfristen er den 20. juni 2023
Ishøj Kommune, 2635 Ishøj
Er du vores nye leder for psykologerne og leder for Team Øst?
• Ansøgningsfristen er den 19. juni 2023
Kvik-nr. 84728834
Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Rødovre
Islev Skole søger dygtig, sjov og engageret matematiklærer til 1. klasse
• Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023
Kvik-nr. 84779196
Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk
Lærer til indskolingen på Magleblik Skole
• Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023
Kvik-nr. 84798934
Ishøj Landsbyskole, 2635 Ishøj
Ishøj Landsbyskole søger lærer til matematik, naturfag og AKT-området
• Ansøgningsfristen er den 16. juni 2023
Kvik-nr. 84801751
Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk
Lærere til Magleblik Skole
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023
Kvik-nr. 84805361
Skolen ved Søerne, 1119 Frederiksberg AKT-lærer og indskolingsmatematiklærer med vejledningskompetencer inden for AKT søges
• Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023
Kvik-nr. 84812850
Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Nye lærere til specialklasserækken Kirsebærhuset på Harrestrup Å Skole & Fritid
• Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023
Kvik-nr. 84812851
Skolen ved Bülowsvej, 1962 Frederiksberg C Vi søger udviklingsorienterede lærere og børnehaveklasseleder
• Ansøgningsfristen er den 16. juni 2023
Nordstrandskolen, 2791 Dragør Nordstrandskolen søger dansk- og madkundskabslærer pr. 1. august 2023
• Ansøgningsfristen er den 23. juni 2023
Kvik-nr. 84831412
Hørsholm Kommune, 2970 Hørsholm
Kreativ engelsklærer
• Ansøgningsfristen er den 02. juli 2023
Kvik-nr. 84831398
Den Lille Skole I København, 2700 Brønshøj Imødekommende matematiklærer med klasselærerfunktion søges
• Ansøgningsfristen er den 22. juni 2023
Kvik-nr. 84840674
Skovboskolen, Køge Kommune, 4632 Bjæverskov Skovboskolen søger uddannet naturfagslærer til udskolingen
• Ansøgningsfristen er den 19. juni 2023
Kvik-nr. 84840675
Birkerød Skole, 3460 Birkerød
Lærere til indskolingen, Birkerød Skole
• Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023
Kvik-nr. 84840709
Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup
Vi søger lærer, pædagog og medhjælper til specialtilbuddet Firkantens Skole
• Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023
Kvik-nr. 84840711
Gentofte Kommune, 2820 Gentofte Udskolingslærer med dansk og idræt til Hellerup Skole
• Ansøgningsfristen er den 20. juni 2023
Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen
Folkeskolens redaktion holder lukket i ugerne 28, 29 og 30.
I ugerne 26-32 har Danmarks Lærerforening ændrede åbningstider: Mandag til torsdag klokken 10-15. Fredag klokken 10-14.
Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage.
Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.
Tilmeld dig på:
ANNONCER OG RUBRIKANNONCER
Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk
Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446
STILLINGER PRINT OG ONLINE
FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK
Kontakt stillinger@folkeskolen.dk
Telefon +45 60 43 60 86
ONLINE
ANNONCER
Kontakt annoncer@folkeskolen.dk
Telefon +45 60 43 60 86
NYHEDSBREVE
Kontakt annoncer@folkeskolen.dk
Telefon +45 60 43 60 86
Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?
Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12
1467 København K
Telefon 3369 6300
dlf@dlf.org
www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Sekretariatet har telefontid
mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.
Fredag kl. 9.00-14.30.
SERVICELINJEN,
telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE
ELLER -FRITAGELSE
kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk
Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org
Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00
Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.
Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk
Forperson
Anneline Larsen
+45 3092 5515, ALA@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.
Cvr-nummer: 36968559
Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.
140. årgang, ISSN 0015-5837
Grafisk produktion Boy & Son ApS
Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)
Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk
Formand
Morten Kvist Refskov
Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.
Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.
www.laka.dk
tlf. 70100018
Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet
Odense
Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M
Esbjerg
Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg
Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov
Aalborg
Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg
København
Hestemøllestræde 5 1464 København K
Telefontider og åbningstider i København
Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30
Lærerprofession.dk
De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.
Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk
Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk
Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk
Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk
Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk
Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk
Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk
Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk
Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk
Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)
Abonnement/levering
Udebliver dit blad, kan du nederst på folkeskolen.dk klikke på ’Problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’
Modtager du fagbladet Folkeskolen i din postkasse, selv om du ikke er lærer eller abonnent, kan du sende en mail med adresse inkl. postnummer og by til bladklage@dlf.org
Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk
Tlf: 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)
Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
132.000 LÆSERE
Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk
Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk
Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk
Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk
Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk
Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk
Foran os ligger lige om hjørnet et skræmmende antal dage uden struktur og forudsigelighed. Men hvis vi vil holde fast på vores kolleger og trække nye til, er der behov for at tale lærernes sommerferie op.
• Skoleåret er jo fløjet af sted. Tænk, at de lange, sorgløse dage på arbejdet allerede er forbi. Men sådan er det. Hvis man vil yde, må man også finde sig i indimellem at skulle nyde.
• En måde at dulme savnet på kan være souvenirs. Tag et par ting med hjem fra skolen, der kan vække gode minder i løbet af ferien, for eksempel tavlesvamp, årsplan, kollega.
• Fra tre liter kaffe til tre liter rosé, dét er altså noget af en kold tyrker. Sørg for her de sidste dage at trappe gradvist ned på kaffen.
• Når du så sidder på terrassen med gode venner i de lyse nætter og egentlig bare har lyst til at komme tilbage og holde møder, kan små kendte rutiner ofte hjælpe: Meld dig som referent.
• Rutinerede lærere gemmer et par skriftlige opgavesæt, som de i løbet af juli kan sidde og hyggerette, hvis savnet bliver for stort.
• For at kompensere for længslen efter forældrekontakt kan du eksperimentere med at opsøge tilfældige fremmede i sommerlandet. Spørg, om deres barn har lus? Måske nøddeallergi? Eller heller ikke blev inviteret til Matildes fødselsdag?
• Mange af de sjove ting ved Aula kan faktisk også findes på sociale medier. Dog kan det være ubarmhjertigt at se venners opdateringer fra arbejdspladser, hvor de bare sidder og feder den med en masse opgaver og faglige udfordringer.
• Åh, slappe af i solen, bladre lidt i din søsters Annie Ernaux, sippe lidt piña colada, lytte til cikaderne. Ja, det er virkelig kedeligt. Men der er jo ingen, der forhindrer dig i at lukke øjnene og drømme dig tilbage til dén stjernestund som gårdvagt i november, hvor du virkelig følte, at du levede.
• Husk, at inden vi ser os om, er vi tilbage i trygge, skemalagte rammer, så vi igen kan få ladet batterierne op. Lad os sammen tælle ned til august, hvor et velfortjent skoleår venter.
Der indkaldes hermed til Danmarks Lærerforenings ordinære kongres 2023.
Kongressen afholdes den 19. - 21. september 2023
Tivoli Hotel & Congress Center
Arni Magnussons Gade 2
1577 København V
Kongressen starter den 19. september 2023 kl. 11.00.
Den foreløbige dagsorden indeholder følgende punkter:
1. Mødets åbning og valg af dirigenter
2. Forretningsorden
3. Formandens beretning
4. Strategi og målsætninger for 2024-2027
5. Opstilling af krav til OK24
6. A) Forslag om løn og honorarer til foreningens formand, foreningens næstformand, foreningens øvrige forretningsudvalgsmedlemmer samt til hovedstyrelsens øvrige almindelige medlemmer inkl. forperson for Lærerstuderendes Landskreds.
B) Forslag til rammer for eksterne honorarer
7. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter
8. Årsrapport for 2021 og 2022
9. Fastsættelse af kontingentet for 2024 og kontingentramme for 2025
10. Valg af revisor og revisorsuppleant
11. Valg af formand
12. Valg af næstformand
13. Eventuelt.
Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes § 20, stk. 6.
Rækkefølgen for kongressens behandling af punkterne aftales med kongresdirigenterne.
På hovedstyrelsens vegne
Gordon Ørskov Madsen Formand
DANMARKS LÆRERFORENING
Giv dine elever årets mest spændende opdagelsesrejse. Kom tæt på børnelivet i slumbyerne, ved palmestranden og i landsbyen ved regnskoven. Og se, hvorfor fodbold kan være så vigtigt, at dette års projekt både handler om sportssko og skolegang! Det nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Masser af faglighed til 1.-5. klasse.
I kan godt glæde jer: I får et unikt indblik i børnenes dagligdag i de små samfund ude langs kysten og inde ved regnskovene. Særlig tæt kommer I på Freetowns myldrende slumbyer på bjerget og ved vandet. I lærer også bl.a. om chimpanser og flagermus. Om guld, diamanter og fortidens slaveri. I kan bygge en drømmeby, plante en jungle i en flaske, lave enkle madretter og meget andet. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og kæmper for at komme på fode efter årtier med borgerkrig og ebola-udbrud.
Årets bog: ’Fatimas store mål’ af Daniel Zimakoff. Fatima drømmer om at spille fodbold, men arbejde og traditioner for piger står i vejen. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og læs let-fabler.
Masser af film, hvor I kommer tæt på børnene, deres dagligliv og drømme.
DR-serier: ’En for holdet’ fra Ultra rejser til Sierra Leone – og Ramasjangs Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier rundt om i landet.
Kreativitet: Arbejd bl.a. med chimpanser i Billedkunst og N/T, lav jungle-collager, foldebøger og smykker, vask guld og syng med på årets sang.
Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver – og laver læseteater med stangdukker. De laver N/T-eksperimenter og formidler.
Bevægelse: Sierra Leone-sport med sjove forhindringer.
Lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.
Stort opdagelses-website, hvor eleverne lærer årets land godt at kende.
Nemme digitale værktøjer - med masser af faglighed: Eleverne laver flotte fotohistorier eller en lågekalender om Sierra Leone.
Hjælp med at samle sko ind: Skoler over hele Danmark kan hjælpe med.
Årets projekt: Dreamtown og FANT støtter piger i Sierra Leone med at skabe sig et liv, hvor de kan vælge mere frit og få bedre uddannelse.
30 store elevbøger 2 lærervejledninger
Kæmpe web-materiale og værktøjer
Klassesæt, trykte bøger: 279 kr.
Klassesæt som PDF: Gratis
Bestil på u-landskalender.dk
BESTIL NU
Lav pris til 1. juli
Lærerne siger bl.a.: • Fantastisk materiale !
• Både lærere og elever var begejstrede • Lige til at gå
til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning
• Børnene var vildt optaget af det
• Altid en KÆMPESTOR succes