Folkeskolen nr. 10, 2023

Page 1

NR10 01 | 06 | 2023 SIDE 34 Her kommer trivsel
læring FORSKER: LITTERATUR KAN STYRKE ELEVERNE SIDE 20 Kulturfag: I historie og samfundsfag vil lærere også have deres eget faglokale. SIDE 12
før

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af DLF i en bank, du ejer: lsb.dk/dlf

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af DLF særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%.

Derefter er renten 1,5% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/dlf

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Tør du kramme dine elever?

Hvad gør du, hvis to elever slås? Og tør du give dine elever et kram?

Jeg spørger, fordi knap hver anden lærer er blevet mindre fysisk i omgangen med eleverne. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen bringer i dette nummer. Det sker af frygt for at blive uretfærdigt beskyldt for vold eller krænkende adfærd. 57 procent af lærerne i rundspørgen mener, at der er blevet mindre rum for fysisk berøring i klassen. Næsten hver femte lærer svarer, at de tager sig særlige forholdsregler som for eksempel at sørge for, at der er en anden voksen til stede. Det er en katastrofe. Ikke mindst for eleverne.

De bedste lærere, jeg havde i min skoletid, var dem, der krammede. Dem, der legede med, også når det blev vildt. Dem, der turde tackle til fodbold. Dem, der aede, trøstede og omfavnede, når eleverne var kede af det. Det er en kerneopgave, når man som voksen skal skabe tryghed, at man kan være fysisk. Ligesom det er en nødvendighed, hvis man skal skille børn, der slås.

I morges, da jeg afleverede min søn i skolen, løb han straks hele legepladsen rundt for at finde sin yndlingsvoksen. Hvad tror du, de gjorde, da de fandt hinanden?

Der må ikke herske nogen tvivl om, at hvis en lærer anklages for at krænke en elev fysisk, så skal det tages meget alvorligt. Men som Folkeskolen har afdækket gennem den ene sag efter den anden de seneste måneder, så sker det desværre, at skolen panikreagerer for at undgå shitstormende forældre.

Når anklagen er undersøgt, og læreren er renset, er det for sent. Skaden er sket.

Løsningen skal findes på Christiansborg. I foråret bragte Folkeskolen repræsentanter for forældre, elever, lærere og skoleledere sammen for at presse dem til at blive enige om en løsning. Det er også en del af vores opgave, når vi afdækker problemer, at vi søger løsninger på dem. Og det lykkedes! Parterne blev enige om, at ordensbekendtgørelsen, der blandt andet regulerer fysisk omgang mellem lærere og elever, har brug for en grundig overhaling.

Nu har vi båret sagen ind på politikernes bord. Jeg håber, at de lytter. Og vi lover at bide os fast, indtil der sker noget.

Leder
Mange lærere er blevet bange for at være fysiske i omgangen med eleverne. Det er en katastrofe for lærernes mulighed for at passe deres arbejde – men også for eleverne. Nu ligger sagen på politikernes bord.
Folkeskolen 10 2023 3

Historie- og samfundsfagslærer Peter Berggren har været primus motor på et faglokale til kulturfagene.

FRIE FAGSKOLER SER DE SÅRBARE

6 FOLKESKOLEN.DK

27 ANBEFALINGER: DANSK

SIDE 34

Eleverne på Struer Fri Fagskole er ved at finde vejen videre efter folkeskolen.

SIDE 20

Ayoe Quist Henkel forsker i, hvilke greb der kan gøre litteraturen nærværende for eleverne.

KULTURFAG

12 En god ide, et tomt lokale og 10.000 kroner

18 En knage at hænge sin viden på

BØRNELITTERATUR

20 “Vi skal gå fra, hvad litteratur er, til hvad litteratur gør”

25 Et sted at starte

26 Sådan bruger dansklærer verdensvendthed

33 FRA FAGENE

FRI FAGSKOLE

34 Astrid Derdau, 19 år: “Nogle gange har man brug for en pause”

35 Laura Lund, 20 år: “At være kreativ kræver ikke så meget energi”

36 De sårbare elevers helle

42 Jonas Rosendahl, 20 år: “Lige nu øver jeg mig på at stå op”

43 ANMELDELSER

44 PERSONALIA

44 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

4 Indhold SIDE 12
GIVER FÆRRE
10 FRYGTEN FOR BESKYLDNINGER: LÆRERE
KRAM
DLF
Læserne
DEBAT 28
mener 28
mener KRONIK
30 Giv eleverne chancen for at bestemme
SIDE 34

HVAD VED DINE ELEVER OM VOLD?

• Prøv vores gratis online undervisningsmateriale

• Book et oplæg om vold til din skole (7. -10. klasse)

• Husk Kreativ Konkurrence (i år med fokus på drenge)

3 VIGTIGE

Udgifterne til SPECIALTILBUD udsulter folkeskolens mulighed for at rumme børn, så de trives og ikke skal i specialtilbud. Derfor skal der investeres i skolen nu, lyder det i en fælles appel til finansminister Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) fra Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

”Vi er nødt til at styrke normalundervisningen og folkeskolens fællesskab. Lige nu ser vi, at alle de tiltag, man kan gøre for at gøre folkeskolen mere inkluderende, spares væk", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Også de ansvarlige skolepolitikere i Danmarks seks største byer – fordelt på partier fra SF til Det Konservative Folkeparti – peger på, at skoleområdet skal tilføres flere penge. Politikerne bakker dermed op om deres lokale lærerformænd, som i et åbent brev efterlyste, at der kommer PENGE PÅ BORDET til folkeskolerne i de igangværende forhandlinger mellem KL og finansministeren om kommunernes økonomi. Pengene skal sikre ”færre elever i klasserne, bedre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og et tættere samarbejde med PPR, så forebyggelsesarbejdet understøttes”, skriver skolepolitikerne i deres svarbrev.

På samme tid som de økonomiske diskussioner landede så en ny national TRIVSELSMÅLING fra Børne- og Undervisningsministeriet. Den viser, at det går den forkerte vej med elevernes skoleglæde. I vinter, da undersøgelsens data blev indsamlet, kunne 87,4 procent af eleverne kategoriseres i gruppen af “elever med højest generel trivsel”. I skoleåret 2015/16 var det tal 93 procent, og det har ikke været højere siden. Gruppen af elever, der stortrives, er trods alt langt den største, oplyser ministeriet, men sammenlignet med tidligere år er antallet af glade elever historisk lavt.

Mest læste: Lærere blæst bagover af eksamen i år

Mest debatterede:

Blog: Pirls-kommentar: Læs bøger, hvor svært kan det være?

Folkeskolen retter

I Folkeskolen nummer 8 beskrev vi i artiklen ”Nu vil vi se fremad” situationen på Idrætsakademiet i Herlev. Af artiklen fremgik det, at flere ikkenavngivne ledere er blevet opsagt, herunder en, som en gruppe lærere havde klaget til. Den pågældende leder blev ikke opsagt, men valgte selv at sige op. Det oplyser vedkommende til Folkeskolen. Vi beklager fejlen.

Nu er 19 procent af lærerne ikke læreruddannede

Siden 2012 er andelen af lærere uden en læreruddannelse steget fra 10 til 19 procent. Antallet af læreruddannede er faldet med 3.550 personer, mens antallet af ikkelæreruddannede er steget med omkring 4.500, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DLF.

1 3 2
Redigeret af csc@folkeskolen.dk

Årets lærer hjælper de elever, der har brug for en ekstra hånd

Charlotte Wich Thomsen sørgede for, at en nyankommen flygtningedreng kom med til klassens børnefødselsdage, selv om han havde svært ved at forstå invitationerne. Det fik drengens mor til at beskrive hende som ”en af de bedste lærere i verden”.

Charlotte Wich Thomsen, der er lærer på Søndersøskolen i Værløse, vandt for nylig Politikens Undervisningspris for

grundskoleområdet. Hele 13 forældre og en elev havde indstillet hende til prisen, fordi hun gør en ekstra indsats for de børn, der har brug for lidt ekstra. ”Det var utroligt rørende”, siger hun og fortæller, at hun overvejer at bruge en del af præmiepengene på en inspirationsrejse til Algarheim skole i Norge, som arbejder med at rumme elever med forskellige udfordringer.

600 elever fra 8.-klasser i Midt- og Vestjylland har arbejdet på et kæmpe verdensmålsprojekt sammen med kunstnere og biblioteker. Resultatet bliver en bog og en vandreudstilling om de unges syn på fremtiden.

Privatfoto Foto: Isaac Nissen
LÆRERLIV
Folkeskolen 10 2023 7
Charlotte Wich Thomsen, lærer på Søndersøskolen

Hjælp til elever med eksamensangst

Præstationsangst

For nogle elever giver eksamen i 9. klasse sommerfugle i maven, mens andre er så nervøse over at skulle præstere, at det bliver til egentlig eksamensangst. BørneTelefonen hos Børns Vilkår er et af de steder, elever ringer til for at få rådgivning. Her oplever man, at eksamensangst hos folkeskoleelever har taget fart.

”Vi kan mærke, at vi har en generation af unge mennesker, der oplever et stort pres af forventninger. Som samfund har man ønsket en mere fagfaglig folkeskole med fokus på test og resultater, og det har skabt et stort pres på mange unge”, siger børnefaglig konsulent Sanne Lind.

Sammen med psykolog Anna Stelvig, der rådgiver studerende, som er nervøse for mundtlige prøver, har hun fem råd til lærerne:

• Snak situationen omkring den mundtlige prøve igennem med eleverne, og forklar forløbet. Det afdramatiserer eksamen.

• Forbered eleverne ved at lade dem øve sig på en eksamenssituation. På den måde kan eleverne få positive erfaringer, som vil styrke dem i den rigtige situation.

• Skab et trygt eksamensrum, hvor der for eksempel står vand og blomster på bordet. Det kan også være smart på forhånd at forberede eleverne på, at de ikke skal være for optagede af, hvordan eksaminator og censor opfører sig.

• Indgå en aftale med eleverne om, hvordan du bedst kan støtte dem i ”nødsituationer”. For eksempel kan du stille nogle bestemte spørgsmål eller tilbyde noget vand, hvis de går helt i sort.

• Når den mundtlige prøve er overstået, så prøv at holde feedbacken til det rent faglige, og undgå især at bruge nervøsiteten som grund til, at eleven måske ikke får en bedre karakter.

emo@folkeskolen.dk

Hverken i Sverige, Island eller Finland er eksamen noget, der findes i grundskolen, og i Norge skal eleverne kun op til to prøver. Til sammenligning bliver danske elever eksamineret i syv prøver. Det viser en norsk kortlægning af de nordiske slutvurderingssystemer.

”Forskellene er større, end vi var klar over”, siger Elisabeth Hovdhaugen til utdanningsnytt.no. Hun er forsker ved det nordiske uddannelsesforskningsinstitut Nifu i Oslo, som af det norske uddannelsesdirektorat sidste år fik til opgave at undersøge, hvordan man bedømmer elever ved afslutningen af deres skolegang i andre lande.

Islandske elevers karakterer gives af deres lærere. Det samme sker i Finland og i Sverige.

I Sverige er lærerne dog forpligtet til at lægge vægt på elevens præstation i de nationale prøver, når de giver den afsluttende karakter.

Leder af Danske Lærerorganisationer International Kristina Aaltonen mener, at fraværet af eksamener i Finland bidrager med et vigtigt perspektiv på prøvernes betydning.

”Når man tænker på, hvad vi bruger af resurser på prøverne, og hvor meget eleverne kunne nå at lære på den tid, der nu går til prøver og forberedelse til prøverne, er det et spørgsmål, om det er den rette prioritering”, siger hun.

kra@folkeskolen.dk

Redigeret af csc@folkeskolen.dk
til eksamen fylder mere, end det har gjort tidligere, lyder det fra Børns Vilkår. Få råd til bedst at hjælpe dine elever gennem nervøsiteten.
Gå ikke for tidligt i gang med at tale med eleverne om eksamen, lyder det fra Børns Vilkår. Foto: Unsplash
8
Nordiske lande har ikke en grundskoleeksamen

skuffende resultater i Pirls-læseundersøgelsen.

Børnekulturformidler ved Herning Bibliotekerne Lonni Østergaard i kølvandet på elevernes

blevet dårligere til at koncentrere sig –og læse.

Formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen Ida Geertz-Jensen om, at eleverne er

høring om Finansministeriets regnemodeller.

Medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti Lisbeth Bech-Nielsen i forbindelse med en

et splitsekund”.

“Lærere er blevet så pressede, at de ikke selv orker at læse, når de får fri”.

Matematik til hele grundskolen

Xplore Matematik 0-10 portaler

Prøv portalerne gratis hele sommeren!

“Det er en politisk prioritering, at man poster penge i forskning om skattelettelser og ikke i velfærd”.
Folkeskolen 10 2023 9
“De taber tråden på
Matematik ann til tryk 197 x 79,5 mm - Maj 23.indd 1 22.05.2023 09.37

Af frygt for at blive beskyldt for at have slået et barn er omkring halvdelen af lærerne blevet mindre fysiske i deres omgang med eleverne. Det viser en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel. Tallene skal tages alvorligt, mener både Lærerforeningen og politiker.

Frygten for beskyldninger: Lærere giver færre kram

Færre kram og klem på skuldrene og mere frygt og distanceret undervisning.

Det bliver konsekvensen, når hver anden lærer i en ny spørgeundersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel fortæller, at de er bekymrede for at blive beskyldt for vold over for elever, og at de derfor er blevet mindre fysiske i klasselokalet. Det vurderer Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.

I undersøgelsen svarer hver tiende lærer, at han eller hun helt er holdt op med at røre ved eleverne.

“Det er dybt alarmerende tal, og det er virkelig en trist udvikling. Det er uomgængeligt for mange lærere at komme i situationer, hvor man er nødt til at gribe ind mellem elever eller at skulle trøste ved at give et kram. Og hvis man skal gå og frygte, hvad konsekvensen bliver, så skaber det en kæmpe afstand mellem lærer og elever, som ingen kan være tjent med”, siger han.

En af de lærere, der tænker mere over, hvordan et kram eller klem på skuldrene kan opfattes, er Jan Ovedal, lærer i Favrskov.

“Jeg har ændret tilgang over de mange år, jeg har arbejdet som lærer. Nu skal man hele

tiden tænke på mulige konsekvenser, om man kan give en elev en krammer, klap på skulderen eller trøste dem ved at holde om dem. Det bliver mere koldt og sterilt”, siger Jan Ovedal.

Også lærer Camilla Juul er blevet opmærksom på, hvordan hun agerer fysisk. Især i konfliktsituationer.

“Jeg er en fysisk person, som kan lide at kramme mine elever, og jeg har ikke tidligere været bange for at lægge mig imellem, når nogle elever er kommet op at toppes. Det er jeg mere tilbageholdende med nu”.

GRUND TIL BEKYMRING

Et flertal af lærerne i spørgeundersøgelsen –57 procent – mener, at der er blevet mindre rum for fysisk berøring i klassen. Og mens

48 procent af lærerne har svaret, at de er lidt eller meget bekymrede for at blive beskyldt for at tage fat i elever, svarer 44,2 procent, at de er mindre fysiske omkring eleverne. Næsten hver femte lærer siger, at de tager sig forholdsregler som at sørge for, at der er en anden voksen til stede i klassen.

Bekymringen er ikke uden grund. Danmarks Lærerforening oplever et stigende antal sager, hvor elever eller forældre klager over

en lærer med beskyldninger om vold eller upassende opførsel. Folkeskolen har skrevet om flere af sagerne, som i nogle tilfælde har ført til uberettigede fyringer og bortvisninger.

Og det er den tendens, som lærerne kan mærke derude, mener Thomas Andreasen.

“Jeg kan godt forstå, at lærerne er bekymrede, når de overvejer: Skal jeg gribe ind i det her slagsmål, eller risikerer jeg en anklage?

For vi ser desværre for ofte, at lærere står magtesløse, når der kommer en anklage. Og selv om det ofte bliver løst, ved at lederen hjælper med at rede misforståelserne ud, så oplever vi et stigende antal sager, hvor læreren bliver afskediget uden egentlig grund. Som skoleledernes formand sagde: Vi ofrer lærere for at undgå brok”.

En løsning kan være at præcisere den ordensbekendtgørelse, som dækker over blandt andet magtanvendelse, og hvad lærere og pædagoger må og ikke må i tilspidsede situationer. Det har Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre tidligere foreslået. Bekendtgørelsen fastsætter nemlig kun, at fysisk magt må udøves i et “fornødent omfang” for at forhindre, at elever gør skade på sig selv eller andre.

ORD Emilie Palm Olesen
10

Hver anden lærer er bekymret

Er du bekymret for at blive beskyldt for at have slået/taget fat i elever?

Lærere tager deres forholdsregler

Jeg er helt holdt op med at røre ved elever

Jeg er blevet mindre fysisk

Jeg sørger for, at vi er flere voksne i lokalet Jeg har ikke ændret min adfærd Andet

Har du ændret din adfærd/fysiske omgang med eleverne i forhold til tidligere? Jeg

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse blandt Folkeskolens Lærerpanel, der består af knap 1.500 personer. 285 personer deltog i undersøgelsen – svarende til en svarandel på 26 procent. Dataindsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema i perioden 12. maj til 17. maj 2023. Data er ikke vægtet.

“Vi skal have præciseret den formulering, så lærerne faktisk har noget at forsvare sig med, når de bliver beskyldt for noget. Der skal være klarere regler for, hvad lærerne må og ikke må. Derfor haster det med at få kigget på den formulering, for det vil være med til at gøre det tryggere for lærerne at gå på arbejde”.

Danmarks Lærerforening er derfor lige nu sammen med skolens andre parter i gang med et arbejde omkring bekendtgørelsen og andre tiltag, der skal drøftes med undervisningsministeren.

”IKKE I ORDEN OVER FOR LÆRERNE”

Selv om problemet med uberettigede anklager kan ende med at blive et alvorligt problem for den enkelte lærer, starter det hele et helt andet sted. Nemlig i de vilkår, lærere og elever er underlagt. Det siger Lotte Rod, skoleordfører hos Radikale Venstre.

Hun argumenterer for, at inklusionen, færre lærerresurser og generelt mangel på tid og overskud til omsorg spiller ind, når lærerne er bekymrede for de tilspidsede situationer.

“Der er et stigende antal børn, som kommer til at smelte sammen, fordi rammerne ikke er

gode for dem. Og vi taler med rette meget om, at det ikke er i orden over for børnene. Men det er faktisk heller ikke i orden over for lærerne, kan vi blandt andet se på de her tal”.

Derfor mener Lotte Rod, at arbejdet med at omskrive ordensbekendtgørelsen, så lærere og pædagoger har et tryggere ståsted, er en god idé og et arbejde, hun gerne vil være med i.

“Men selv er jeg mere optaget af, at vi som samfund tager ansvar for, at børnene har det godt. Man bliver lærer, fordi man har lyst til at gøre en forskel over for elever. Så er det ikke i orden, at der er flere elever i klassen, som man ikke har en chance for at støtte på den rigtige måde. Vi skal forebygge, at lærerne kommer i de her magtesløse situationer”, siger Lotte Rod.

For flere af lærerne i spørgeundersøgelsen er det netop ved uro- og konfliktsituationer, at dilemmaet om berøring opstår.

“Nogle gange kan det være nødvendigt fysisk at skille elever ad, gå imellem eller helt fjerne dem. Det er utrygt, når man ikke kan føle sig sikker i sådan en situation”, siger lærer Camilla Larsen.

emo@folkeskolen.dk

BESKYLDNINGER OM VOLD

I artikelserien “Bag om beskyldninger” har Folkeskolen vist, at skoler handler i panik og hurtigt skiller sig af med lærere, når de beskyldes for vold, ulovlig magtanvendelse eller grænseoverskridende adfærd.

Artiklerne har påvist, at lærere ofte står i en retsløs position, når der kommer klager fra elever og forældre.

I den nye undersøgelse spørger vi lærerne, om de er blevet mere påpasselige med at røre ved eleverne, og om tolerancen for fysiske berøringer er blevet mindre. Her svarer cirka halvdelen, at de er blevet mindre fysiske, og halvdelen svarer, at de er lidt eller meget bekymrede for at blive anklaget for at tage fat i eller slå elever.

meget bekymret
er lidt bekymret
Ved ikke 10,5 % 37,6 % 17,4 % 33,3 % 1,2 %
er
Jeg
Hverken-eller Jeg er ikke bekymret
10,1 % 44,2 % 17,8 % 43,4 % 1,6 % Folkeskolen 10 2023 11

Aviser fra 1945 og et eksemplar af grundloven er de eneste genstande i kulturfagslokalet, kun lærerens fingre må røre. For lokalet skal netop ikke være et museum, fortæller historie- og samfundsfagslærer Peter Berggren.

EN GOD IDE, ET TOMT LOKALE OG 10.000 KRONER

“Det er kronjuvelen i samlingen, så lige præcis den her er bag glas”, siger Peter Berggren og løfter glasmontren af et knap 120 år gammelt eksemplar af Danmarks Riges Grundlov.

“Men”, siger han og peger i retning af et bord med blandt andet et gammelt krøllejern, en drejeskivetelefon og en skomagerlæst, “sådan noget som det der er de velkomne til at røre ved og lege med. Det kan holde til det”.

Peter Berggren er historie- og samfundsfagslærer på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør og har været primus motor på, at skolen for nylig kunne slå dørene op til sit helt nye faglokale for kulturfagene.

“Lokalet skal netop ikke være et museum. Det skal være et sted med hands on-undervisning. Et sted, hvor man får fingrene i tingene”, siger han.

Kort efter påske fik han den endelige godkendelse og et budget på 10.000 kroner. Siden er meget tid gået med at afsøge Den Blå Avis, antikvariater og loppe-

12 Kulturfag

markeder for genstande af historisk interesse. På væggene hænger plakater med ikoniske fotografier og gamle kort fra før smartboardets indtog. I loftet en række flag. På borde fordelt i lokalet ligger blandt andet gamle valgplakater og genstande relateret til tro og overtro.

“Og så er der sådan noget som det her”, siger Peter Berggren og leder opmærksomheden hen på en udstilling med håndsprit, ansigtsmasker og andre coronaværnemidler.

“Der går ikke så forfærdelig lang tid, inden vi får elever, der aldrig har prøvet at have en ansigtsmaske på. Og dem har vi bare taget nede på vores lager”, siger han.

Ideen til et kulturfagslokale opstod for år tilbage, da Peter Berggren var lærer på en anden skole. Her fik eleverne som led i et samfundsfagsprojekt lov til selv at indrette et lokale.

“Det blev lige vel festligt”, siger han og

fortæller, at blandt andet et Islamisk Stat-flag fandt vej til samlingen. “Men jeg kunne se, at det kunne noget. Så da muligheden opstod her, tænkte jeg, at vi i hvert fald er nødt til at prøve det af”.

Attraktionen ved et kulturfagslokale er, at det giver et sceneskift fra elevernes vante rammer i klasselokalet, mener han.

“Når de er i deres klasselokale, kan de godt putte sig lidt. Og de kan have svært ved at skelne mellem pause og undervisning. Når man går fra sit klasselokale og til et faglokale, der emmer af det stof, man skal have med at gøre, bliver man modtagelig over for undervisningen på en helt anden måde”, siger læreren.

Først og fremmest er attraktionen ved kulturfagslokalet dog, at det kan være et brugslokale, påpeger Peter Berggren.

Midt i lokalet står en række borde, hvor

Folkeskolen 10 2023 13
ORD Andreas Brøns Riise
På Skolen ved Rønnebær Allé kan eleverne nu få fingrene i historien. Historieog samfundsfagslærer Peter Berggren har været primus motor på et spritnyt kulturfagslokale proppet med gamle artefakter.

Historie- og samfundsfagslærer Amalie Svinggaard forventer, at faglokalet særligt bliver populært, når eleverne skal lave et kreativt produkt til kulturfagsprøven.

Skolen ved Rønnebær Allé er en udskolingsskole, derfor undervises eleverne kun i perioden efter 1849, hvor Danmarks Riges Grundlov er fra.

Når skoler indretter kulturfagslokaler med historiske artefakter som for eksempel en skomagerlæst og et gammelt krøllejern, genopliver de en 100 år gammel tradition for skolesamlinger.

14 Kulturfag

elever fra 8.i er i fuld sving med lim, saks og karton. De er i gang med et tværfagligt forløb om protestsange. Én gruppe er i gang med en planche om Natasjas megahit “Giv mig Danmark tilbage” fra 2007. En anden gruppes planche har den kernekraftkritiske slagsang “Plutonium” af Jomfru Ane Band som udgangspunkt.

“Lokalet skal lægge op til, at man kan være kreativ. Og at man gerne må finde inspiration ved at røre ved tingene”, siger Peter Berggren.

FRI FOR AT VÆRE UGENS GÆST I KLASSELOKALET

Meget tyder da også på, at særligt historiefaget kan have brug for en håndsrækning, der kan gøre det mere attraktivt for eleverne. I 2016 undersøgte videncenteret HistorieLab undervisningen på 28 skoler, og konklusionerne i den siden ofte citerede rapport var nedslående: Historiefaget er læsetungt, har lav prestige, og eleverne har svært ved at forbinde det til deres egen livsverden, lød det.

Netop de udfordringer kan et faglokale til kulturfag være med til at afhjælpe, mener Amalie Svinggaard, lærer i dansk, historie og samfundsfag på Skolen ved Rønnebær Allé.

“Kulturfagene har fået lov til at blive nogle lidt støvede fag. Og det er brandærgerligt”, siger hun.

Amalie Svinggaard mener, at det særligt i fag med lavt timetal er gavnligt, at læreren kan tage eleverne med i et faglokale, hvor læreren er på hjemmebane, i stedet for at være “ugens gæst” i klasselokalet.

“Eleverne har stadig en stamklasse, hvor de har dansk og matematik, som udgør de fleste af deres timer. Og det er vigtigt, at størstedelen af undervisningen foregår i stamklassen. Men der sker noget, når man går ud af sit vante klasseværelse og over i et nyt lokale, der er indrettet til faget. Hvis man har fysik/kemi i klasseværelset, sætter det nogle begrænsninger, og det gør det også i kulturfagene”.

Det er Amalie Svinggaards elever i 8.i, der lige nu er i gang med at bruge det nye lokale til at lave plancher om protestsange. Forløbet er blandt andet tænkt som en optakt til, at klassen næste år skal lave et kreativt produkt til kulturfagsprøven. Og der er hun ikke i tvivl om, at lokalet vil blive populært.

“Det giver noget, at man er i et lokale, der emmer af faget. At man kan hive fat i ting og få ideer. Det tror jeg sætter gang i nogle helt

andre processer, end hvis man sidder i sit klasselokale og gør det samme”, siger hun.

KRONJUVELEN

På nuværende tidspunkt har cirka halvdelen af projektpuljen på 10.000 kroner fået ben at gå på. Plakaterne på væggen har kostet i omegnen af 1.500 kroner. Det samme har flagene i loftet. En gammel regnemaskine, et krøllejern og et strygejern har kostet cirka 1.000 kroner, og det samme beløb er lagt for bøger og billeder.

Både kollegaer og familie har været gavmilde med donationerne af artefakter til lokalet, påpeger Peter Berggren og understreger sin taknemmelighed over for både dem og skolens pedeller, der har lagt mange timer i at få lokalet gjort køreklar. Læreren har desuden skrevet til alle de politiske partier, og særligt Venstre har været rundhåndet med at sende historiske valgplakater.

Så er der kronjuvelen i samlingen. Grundloven i glasmontren. Den har Peter Berggren erhvervet formedelst 450 kroner på Den Blå Avis.

Og den har en ganske særlig historie. Eksemplaret er fra 1905 og blev givet til læreren

FAGLIGE NETVÆRK

Få et månedligt nyhedsbrev om kulturfagene fra journalisten på området på folkeskolen.dk/ nyhedsbrev

Folkeskolen 10 2023 15
"
" VAR TIL SALG I DEN BLÅ AVIS
Peter Berggren fik hurtigt ja, da muligheden for at indrette et kulturfagslokale opstod. ”Når medarbejderne kommer med gode ideer, ser jeg det som min fornemmeste opgave i hvert fald ikke at bremse det”, siger skolens daglige leder, Rasmus Hakmann.

Ludvig Trier i 70-års fødselsdagsgave. Han var en af det moderne gennembruds mænd, i en periode lærer for digteren Jeppe Aakjær og er inspirationen til karakteren Aaron Israel i Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”.

Med tiden er ambitionen, at alle genstande i lokalet skal have en historie, der er værd at fortælle. Men i første omgang har det også været nødvendigt at inddrage ting, der primært har til formål at sætte stemningen.

“Til en start handler det selvfølgelig også om at få det til at se ud af noget. Men det er ambitionen, at der på længere sigt ikke skal være noget i lokalet, der bare er her for at pynte. Kongstanken er, at alt, der kommer herind, skal man kunne bruge direkte i undervisningen”, siger Peter Berggren.

Og ambitionerne rækker videre end det. Kulturfagslæreren har også en plan om, at eleverne skal producere podcast om de enkelte genstande, man kan få afspillet som lydguides, ligesom man kender det fra museerne.

Her sker det gerne ved, at man scanner en QR-kode og hører lyden på sin smartphone. Men i kulturfagslokalet på Skolen ved Rønnebær Allé vil de blive afspillet fra en diktafon. En af de vigtigste ambitioner for Peter Berggren er nemlig, at lokalet bliver mobiltelefonfri zone.

“Når jeg går bag om eleverne, når de arbejder på Chromebooks, kan jeg se, at 70 procent sidder og spiller. Portalerne har også fordele. En samfundsfagsbog er forældet på

fem år, mens portalerne – hvis ellers udbyderne prioriterer det – altid er opdateret”, siger han og tilføjer:

“Så det handler om at finde en balance. Og den kan vi i hvert fald bidrage til at skabe ved at sige, at vi ikke vil se mobiltelefonerne i undervisningen. Jeg synes ikke, vi kan være andet bekendt”.

abr@folkeskolen.dk

En plakat med tidslinje med nedslagspunkter i danmarks- og verdenshistorien markerer, at man nu træder ind i et kulturfagslokale.

16
Kulturfag Tilmelding nu www.skolevalg.dk Skal din skole med? Skolevalg 2024

Drømmen om et faglokale

“Seriøst?! Det er jo nærmest åndssvagt!”

Ordene falder uden omsvøb fra Morten Marx, da han hører, hvad Peter Berggren har betalt for et knap 120 år gammelt eksemplar af Danmarks Riges Grundlov.

Sidstnævnte er historie- og samfundsfagslærer på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør, som lige har indviet sit kulturfagslokale. Førstnævnte er lærer i alle tre kulturfag på Krogårdskolen i Greve godt 60 kilometer sydpå – og han drømmer om snart at få lov til at tage fat på at udforme et faglokale på sin skole.

Mens muligheden i Helsingør bød sig for Peter Berggren, fordi der blev et lokale i overskud, kæmper Morten Marx for, at der skal gøres plads til hans drømmefaglokale i forbindelse med en snarlig ombygning af skolen. Så for at have så stærke argumenter som muligt har han gennem folkeskolen.dk/kulturfag efterlyst skoler med kulturfagslokaler for at høre om deres erfaringer.

Peter Berggren reagerede på efterlysningen, og nu står de to lærere til åbningen af Skolen ved Rønnebær Allés kulturfagslokale og bladrer i en grundlov fra 1905 – købt på Den Blå Avis for kun 450 kroner.

Morten Marx havde også tænkt sig, at en kopi af Grundloven skulle være omdrejningspunktet i hans kulturfagslokale. Og det er langtfra de eneste tanker, de to lærere har tænkt i hver sin ende af Sjælland, der minder umiskendeligt om hinanden.

Begge vil de gøre undervisningen i kulturfag mere hands on ved at fylde lokalet med genstande, eleverne kan røre ved. Begge har de en forkærlighed for store vægkort. Begge har de afsøgt Den Blå Avis, loppemarkeder og antikvariater efter brugbare genstande.

Morten Marx har taget turen til Helsingør sammen med to kollegaer. Og de er alle tre begejstrede for, hvad de har set.

“Det er en rigtig god start. Jeg gad godt se, hvordan det ser ud om fem til ti år, hvis man løbende bliver ved med at tilføje ting. Jeg har tænkt mig at være lærer i mange år, så jeg ser det som et langsigtet projekt”, siger Morten Marx.

Han føler, han har fået gode argumenter med hjem i jagten på sit eget kulturfagslokale. Og han vil meget gerne fortsætte med at netværke med både Skolen ved Rønnebær Allé og andre skoler, der har eller er ved at indrette kulturfagslokaler.

“Jeg kan godt regne ud, at vi bliver konkurrenter på Den Blå Avis. Men det er en sjov konkurrence. Og jeg har også fået nye ideer. Den med at skrive til de politiske partier efter valgplakater havde jeg for eksempel ikke tænkt på”, siger han.

abr@folkeskolen.dk

Folkeskolen 10 2023 17
Morten Marx (til venstre) rejste fra Greve til Helsingør for at se, hvordan hans kollega Peter Berggren er lykkedes med at få et faglokale til historie og samfundsfag.
Lærere søger inspiration hos hinanden om, hvordan de kan realisere drømmen om et kulturfagslokale.

En knage at hænge

18
FOTO Peter Helles Eriksen
Kulturfag
ORD Andreas Brøns Riise

sin viden på

Når skoler indretter kulturfagslokaler med forskellige genstande, der kan give eleverne hands on-erfaring med historien, ligner det en udvikling, man har set på landets museer. Når de tager imod børn, sker det i højere og højere grad ligeledes i lokaler med genstande, som de små fingre har lov til at gå på opdagelse i. Det fortæller udstillingsredaktør ved Nationalmuseet i København Mette Boritz.

Tidligere var det ikke unormalt, at en tur på museet for en skoleklasse bestod af en niks pille-rundvisning i samlingen for derefter at efterbehandle oplevelsen i et tilstødende lokale, der til forveksling lignede klasselokalet hjemme på skolen.

“Nu er man begyndt at gøre mere ud af omgivelserne i skolestuerne. Både hvad angår dekorationer og indretning, der sætter en stemning, men også ved at fylde ting i dem, som børnene må røre ved. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvilke museer man er på. Mange museer har genstande, der ikke kan tåle at blive rørt, men så opbygger man studiesamlinger af genstande, eleverne kan bruge”, siger Mette Boritz.

Hun peger på Frilandsmuseet som pioner. Allerede i 1960’erne etablerede museet en skolestue, hvor eleverne kunne få lov til at karte uld, kærne smør eller udføre andre af de klassiske arbejdsprocesser fra landbrugssamfundet.

“Derfra griber det stille og roligt om sig, og flere museer går i samme retning med deres skolestuer. Blandt andet fordi man gennem forskning finder ud af, at man bedre husker det, man har lært, hvis man har haft fingrene i det. Og at det særligt gælder børn”, siger Mette Boritz og tilføjer:

“Det giver nogle knager at hænge sin viden op på. Mange kan bedre leve sig ind i stoffet, hvis de har haft fingrene i det i stedet for bare at læse om det i en bog eller at se det i en glasmontre”.

HER MÅ DER RØRES VED ALT

gang med at lege og være en del af miljøet. Det er omgivelserne, der sætter børnene i en særlig stemning”, siger Mette Boritz.

Flere og flere museer arrangerer børneudstillinger, men tilgangen finder også vej ind i museernes hovedsamlinger, understreger udstillingsredaktøren. Et eksempel finder man på Frihedsmuseet. Her kan de besøgende nu gå i Modstandshulen og selv prøve at løse koder, aflytte telefoner eller trykke et illegalt blad med kopier af de apparater, der blev brugt til samme opgaver under besættelsen.

“Man får lov til at prøve tingene af selv. Og det synes både børn og voksne er sjovt. Inde ved siden af ligger så de oprindelige genstande, der ikke må røres”, siger Mette Boritz.

GENOPLIVER EN GAMMEL TRADITION

Hvis trenden med kulturfagslokaler med samlinger af historiske genstande spreder sig, er det ikke første gang, påpeger Mette Boritz. I starten af 1900-tallet var det langtfra unormalt, at skoler havde en naturhistorisk samling, der blandt andet kunne bestå af udstoppede dyr, stenøkser og gipskopier af klenodier som solvognen.

“Så det har eksisteret i skolerne før. Men man er kommet bort fra det. Muligvis fordi pædagogikken ændrede sig, og anskuelsesundervisning kom til at fremstå bedaget. Indholdet i undervisningen har givetvis også rykket sig, så indholdet af samlingerne ikke var tidssvarende”, siger hun.

Plakater på væggene og flag i loftet sætter stemningen i kulturfagslokalet. Målet er, at der med tiden ikke skal findes noget i lokalet, der ikke kan bruges direkte i undervisningen.

Nationalmuseet åbnede Børnenes Museum i 1992. Her må der røres ved alt. Og det er stadig en af museets mest besøgte udstillinger, fortæller udstillingsredaktøren.

“Der er ingen tekst. Det er en ren intuitiv oplevelse. Der er en gammel skolestue, et vikingeskib og et middelalderkøkken. Man kan bare gå i

Skal skolerne til at opbygge samlinger igen, kommer man langt på loppemarkeder, påpeger udstillingsredaktøren. Hvis man vel at mærke ved, hvad man skal kigge efter. En af de mest populære genstande i Nationalmuseets egen skolestue er købt på et loppemarked. Nemlig et såkaldt udskylningsapparat, der består af en kande i hvid emalje og en gummislange. Apparatet blev langt op i det 20. århundrede brugt til at skylle skeden efter samleje som en meget rudimentær – og må man antage: usikker – form for prævention.

“Så det er ikke en kopi. Det er en original, som bare ikke har noget museumsnummer – og som i øvrigt er helt af samme type som den, der indgår i vores samling”, siger Mette Boritz.

abr@folkeskolen.dk

Folkeskolen 10 2023 19

”VI SKAL GÅ FRA, HVAD LITTERATUR ER, TIL HVAD LITTERATUR GØR”

Litteraturen skal give eleverne mod på og lyst til at handle, mener forsker i børnelitteratur Ayoe Quist Henkel. Hun vil have lærerne til at vende deres undervisning mod verden og gøre børnene langsynede i Løgstrupsk forstand – for det vil hjælpe på børnenes læseglæde.

“Litteraturen skal ikke læses i lukkede klasserum, hvor man dissekerer teksten. Så sker der nogle gange undervejs det, at operationen lykkedes, men patienten døde, så at sige. Teksten døde, og læseren døde måske også lidt undervejs”.

Den triste diagnose kommer fra Ayoe Quist Henkel, tidligere dansklærer og nu lektor på læreruddannelsen på Via i Silkeborg, hvor hun forsker i børnelitteratur. Hun er forfatter

til bogen “Børnelitteratur i en medietid”, som netop er udkommet, og hun har i mange år været optaget af, hvorfor vi læser, og hvorfor vi underviser i litteratur. Netop hvad angår børns læseglæde indtager Danmark en trist næstsidsteplads i Pirls-undersøgelsen, som blev offentliggjort for et par uger siden. Samme undersøgelse viser også, at danske elever læser dårligere end nogensinde tidligere. Gennem sin forskning har Ayoe Quist

Henkel flere bud på, hvordan vi kan booste børnenes læselyst. Hun mener, at vi skal åbne det børnelitterære felt lidt mere op og kigge på, hvad teksten siger om at være menneske i verden. Litteraturen kan også være med til at give læseren flere handlemuligheder i sit eget og andres liv.

“Det lyder måske meget abstrakt, men sammen med nogle lærere har jeg igennem en årrække udarbejdet nogle konkrete bud på,

20
ORD Stine Grynberg FOTO Tor Birk Trads

hvordan det kan se ud i klassen”, fortæller Ayoe Quist Henkel.

Det kan for eksempel ske ved, at lærere tager utraditionelle og “underlødige” tekster ind i litteraturundervisningen som superheltetegneserier eller gyser-, gamer- og hestebøger. Læseoplevelser som disse kan sagtens give læseren handlemuligheder og handlekraft, og det er netop noget at det, Ayoe Quist Henkel mener, at litteraturundervisningen skal kunne. Hun kalder det verdensvendt litteraturdidaktik.

Forskeren har samarbejdet med lærere i indskolingen og på mellemtrinnet om billedbogen “Trylleblik”. Bogen handler om en pige, som er på flugt. Af sin bedstemor lærer hun om trylleblikket: Når man lukker det ene øje, kan man få blik for det gode og magiske i svære situationer. I arbejdet med bogen har nogle elever i 5. klasse skrevet små tekster om, hvornår de kan have brug for et trylleblik i deres eget liv.

“Det er en måde at arbejde verdensvendt med litteraturen på, der kan give eleverne

handleperspektiver i deres eget liv. Men man kan også gøre som den klasse, der samlede legetøj ind til flygtningebørn efter at have læst bogen. På den måde fik de oplevelsen af at gøre noget. Det er den mere aktivistiske måde at bruge den verdensvendte tilgang på”, forklarer hun.

VÆR NYSGERRIG PÅ BØRNS MEDIEBRUG

Ayoe Quist Henkel håber, at hendes nye bog vil inspirere lærere til at få nye værker ind i folkeskolens undervisning.

“Det kan godt gå lidt langsomt med at få vendt sådan en stor færge, som skolen på mange måder er. For når man først har fundet noget, der virker, bruger man det igen og igen. Men nogle gange kan det være relevant at tage noget nyt ind, for eksempel grafiske eller digitale fortællinger. Børn har forskellige præferencer og erfaringer med litteratur uden for skolen”.

OM FORSKEREN

Ayoe Quist Henkel er lektor i dansk med særligt fokus på børnelitteratur og litteraturdidaktik på læreruddannelsen hos Via i Silkeborg. Hun har en ph.d. fra Center for Børns Litteratur og Medier om litteratur for børn og unge i en medietid samt litteraturdidaktiske konsekvenser. Forsker i børnelitteratur, børns læse- og mediepraksisser og arbejder med udvikling af en litteraturdidaktik og formidling af litteratur i blandt andet skole.

Forfatter til bogen ”Børnelitteratur i en medietid”, som netop er udkommet. Ayoe Quist Henkel har tidligere været medforfatter på blandt andet ”Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb” og flere materialer til grundskolens danskundervisning.

Anmeldelse af bogen “Børnelitteratur i en medietid” på folkeskolen.dk/4714875

Folkeskolen 10 2023 21
Det er forsimplet kun at pege på skærme og sociale medier, når vi skal finde årsagen til de danske elevers svage læseresultater, mener Ayoe Quist Henkel. Ayoe Quist Henkel vil skubbe litteraturpædagogikken i retning af mindre analyse og mere oplevelse.

I det hele taget ser forskeren gerne, at litteraturundervisningen gentænkes. Det gælder også i forholdet mellem litteratur og alle de andre medier, børn bruger, ikke mindst i deres fritid.

“De befrugter og nogle gange konkurrerer de med hinanden. Vi har en forpligtelse til at være nysgerrige på børns egen læse- og mediepraksis”, mener hun og forklarer:

“Børns mediehierarki er mindre udtalt end voksnes. For dem kan en film lige så godt føre til en bog som omvendt, og de følger gerne en fortælling rundt i forskellige medier. Inklusive de sociale medier”.

IKKE ET FARVEL TIL LITTERATURANALYSEN

Den mere åbne tilgang skal ikke opfattes som et farvel til de mere svært tilgængelige tekster i undervisningen, og en verdensvendt litteraturdidaktik er heller ikke et farvel til litteraturanalysen, understreger Ayoe Quist Henkel.

“Den verdensvendte tilgang til litteraturundervisningen kan bestemt også bruges i arbejdet med svært tilgængelige tekster. Her gælder det om at arbejde med, hvad teksten gør ved én, i stedet for at sidde med lup og pincet og lede efter budskab og tema”, siger hun og kommer med et eksempel:

“Hvis det er et digt, kan man for eksempel arbejde med rytmen, tonen og stemningen og lade sanserne være indgangen til teksten frem for at prøve at låse den op med analysen som nøgle. Og så selvfølgelig benytte den enestående mulighed, vi har i skolen, nemlig at vi ikke læser litteratur alene, men kan dele læseoplevelserne med hinanden. Den samtale kan læreren være med til at kvalificere i klassen”.

For selvfølgelig skal undervisningen også skabe en bevidsthed hos eleverne om, at litteratur består af forskellige lag, og de skal lære at nærlæse, så de kommer til at forstå også de dybere lag i en litterær tekst.

“Men vi kan gøre det på andre måder end ved at gå ud fra et analyseskema med punkter som ‘lav en personkarakteristik’, ‘lav en berettermodel’ og så videre”, siger Ayoe Quist Henkel.

“Jeg vil gerne skubbe til litteraturundervisningen, så den ikke bliver så ‘udvendig’ og instrumentel, og så flere børn får oplevelsen af, at den her tekst kommer også mig ved. Det er ikke et farvel til analysen, men et goddag til en analyse, der tager sit udgangspunkt dér, hvor eleverne vurderer, at der er noget vigtigt på færde”.

LØGSTRUP OG LANGSYNETHEDEN

Teoretisk tager den verdensvendte litteraturdidaktik sit udgangspunkt både i moderne postkritiske tanker om at flytte læsningen ud af de lukkede cirkler og i den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup (1905-1981), fortæller Ayoe Quist Henkel.

“Der er en interessant dialog mellem Løgstrups tanker om at holde skole, og hvad kunsten kan bruges til, og så de moderne postkritiske tendenser i forskningen. Løgstrup pointerede blandt andet med sit begreb om stemthed, hvordan litteratur og anden kunst tilbyder æstetiske oplevelser og følelsesmæssig tilknytning, ligesom også postkritiker Rita Felski (professor på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation ved Syddansk Universitet), der anskuer teksten som en livlig aktør, vi skal lytte til, sanse, mærke, komme ind i og handle på baggrund af. Med andre ord skal vi gå fra, hvad litteratur er, til hvad den gør”.

Folkeskolen 10 2023 23

Ayoe Quist Henkel er især optaget af Løgstrups ide om, at vi i vores hverdag er nærsynede og lever efter vaner og planer. Men i mødet med kunsten og litteraturen bliver vi langsynede og kan se ting i et nyt perspektiv. Det skal eleverne opleve.

VIL GERNE LÆSE OM DE SVÆRE EMNER

Hvis man som lærer læser dette og tænker, at man gerne vil i gang med at undervise verdensvendt, så kunne man ikke have valgt et bedre tidspunkt. Den nye børne- og ungdomslitteratur bugner nemlig af værker, som egner sig fortræffeligt til den tilgang, siger Ayoe Quist Henkel.

“Børnelitteraturen er begyndt at tage tematikker ind, som afspejler verden. Den står ikke af vejen for at beskæftige sig med køn, krop,

klima, krig, kultur og klasse, og i det ligger der, at den afspejler forskellige måder at være barn og ung på i verden i dag. At børn har forskellige vilkår, og at der skal være plads til minoriteter og forskellige måder at være familie på”, siger hun.

“Der er en normkritisk og en økokritisk bølge i litteraturen for børn og unge. Vi har billedbøger om kønsidentitet og krig helt ned til børnehavebørn, så der er en verdensvendthed i litteraturen i sig selv. På samme tid giver det god mening, at vi også vender litteraturundervisningen ud mod verden”.

Hun mener ikke, der er grund til at være bekymret for, om børn og unge kan håndtere de tunge emner, som den verdensvendte litteratur tager op. For eksempel fortæller hun, at det var en stor succes, da en 2. klasse, hun fulgte, læste førnævnte “Trylleblik” om en lille pige, som flygter fra krig.

“Vi voksne kan synes, at det er en barsk fortælling, men børnene var meget optagede af den. De hører jo om krig og flygtninge, og bogen her kan være en anledning til at tage emnet op. For børnene kan det være en forløsning at kunne tale om krig og frygt i klasserummet. Det er i sig selv en form for verdensvendthed. Det særlige i skolesammenhæng er, at vi kan dele de tanker med vores klassekammerater og lærer og få flere perspektiver på”, siger Ayoe Quist Henkel.

Og så understreger hun nok en gang vigtigheden af at huske at få handlemulighederne med i samtalen og i det skabende litteraturarbejde.

“Det skal ikke være noget, der for eksempel giver børn klimaskam. Så man skal som lærer sørge for at få tematiseret de svære emner nænsomt”.

sga@folkeskolen.dk

24
BØRN
Alt dette får du: • Digital lærervejledning • Samtalekort til klasse-talks • Opgavehæfter til alle elever • Vendespil • Musikvideo SidSte år deltog mere end 56.000 elever tilmeldingen er åben – begrænSet antal pladSer Tilmeld klassen og få sendt materialet direkte til skolen arla.dk/foodmoverS tværfagligt, niveaudelt underviSningSmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen
Udviklet i samarbejde med ARLA FONDEN

ET STED AT STARTE

”SLIMFJORDEN” AF SARAH LANG ANDERSEN OG KATHRINA SKARDSÁ

”’Slimfjorden’ er en gennemillustreret bog om natur, klima og en mulig miljøkatastrofe, som også stiller sig i den økokritiske litteraturstrømning. I den finder hovedpersonen Elias nogle mystiske selvlysende gopler ved den fjord, hvor han ofte leger. Han kan lide at undersøge ting, opstille hypoteser og afprøve dem. Sammen med en kæmpestor svensktalende elg og en syg ulv begiver han sig ud på en ekspedition for at finde ud af, hvor goplerne kommer fra. At læse den bog i skolen inspirerede nogle elever til at samle affald i naturen, hvilket er en mere aktivistisk form for verdensvendthed”.

Indskoling

”DET SNER MED FJER” AF KAREN FILSKOV

”På overfladen er ’Det sner med fjer’ en række digte om fugle, men den handler i virkeligheden lige så meget om forholdet mellem menneske og natur. Med humor og nonsens og i form af konkret poesi giver digtsamlingen liv til en række fugle, hvor samspillet mellem former, bogstaver, farver, rim og remser og nyttig og tankevækkende viden om fugle smelter sammen med ord som rockerborg, internet og skraldebil inden i fuglene og inviterer til refleksioner over, hvordan kulturen planter sig i naturen – uden løftede pegefingre”.

Indskoling og mellemtrin

”HAPPY HAPPY” AF METTE VEDSØ

”Happy Happy’ er en ungdomsbog om klasseforskelle og det forlorne forbrugssamfund. Ubbe på 13 år bor i et rodet hus med havenisser og 44 buslinjer i forhaven sammen med sin far. Det viser sig, at Ubbe har et stort talent for golf, men det må hans far aldrig få at vide, for efter fars mening er golf kun for ’rige svin’. Der er selvsagt gode muligheder for at tale om og arbejde med klasseskel, ulighed og stereotyper med udgangspunkt i bogen”.

Mellemtrin og udskoling

”TERNET NINJA” AF ANDERS MATTHESEN

”Den er et eksempel på en tekst, som børnene også læser i deres fritid, og som jeg ved, at nogle lærere ikke vil bruge i undervisningen, ud fra begrundelsen at dens litterære kvalitet ikke er god nok, eller fordi den udstiller elever med ordblindhed. Den er imidlertid et godt eksempel på børns medie- og litteraturbrug, hvor de følger en fortælling rundt på flere platforme, for den findes som både bog, film og lydbog indlæst af forfatteren selv. Den berører alvorlige temaer og overskrider tabuer, og så er der meget at tage fat i i en verdensvendt sammenhæng, både i forhold til at tematisere udnyttelse af børns arbejdskraft i andre lande, i forhold til, hvad man kan og bør gøre grin med, og i forhold til etiske overvejelser om blandt andet selvtægt.

Mellemtrin og udskoling

Folkeskolen 10 2023 25

SÅDAN BRUGER DANSKLÆRER VERDENSVENDTHED

OM JAN FRYDENSBJERG

Jan Frydensbjerg er konsulent i Via CFU's afdeling i Aarhus. Derudover arbejder han som udskolingslærer, læringsvejleder og skolebibliotekar på Lisbjergskolen ved Aarhus. Han har igennem en årrække arbejdet sammen med lektor Ayoe Quist Henkel om at udvikle litteraturdidaktik og er medforfatter på bogen ”Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb”.

“Man kan sammenligne det med, når man går ud af biografen. Så er der tit fem-ti minutter, hvor man har lyst til at være et bedre menneske. Man tænker måske, at ’jeg skal da også være lidt mere sammen med mine børn’ eller sådan. Det er jo det, man ønsker for de tekster, man giver sine elever – at de bliver siddende lidt længere i bevidstheden”.

Sådan siger Jan Frydensbjerg, lærer og skolebibliotekar på Lisbjergskolen ved Aarhus og konsulent i Center for Undervisningsmidler i Aarhus, om at arbejde verdensvendt med sin litteraturundervisning.

“Verdensvendthed handler meget om, at litteraturen skal sige børnene og de unge noget. De skal kunne leve sig ind i litteraturen på en anden måde, end de oplever det gennem en analysemodel. Jeg mener, det er vigtigt at få gjort teksten nærværende for eleverne”, siger han.

Gennem årene har Jan Frydensbjerg introduceret sin 9. klasse for en række forskellige greb, de kan bruge, når de skal arbejde med en ny tekst. Så nu er de selv med til at vælge, hvilke af dem de vil bruge undervejs i læsningen.

“I stedet for at arbejde med resume eller personkarakteristikker arbejder vi kreativt med at få foldet forskellige tanker om teksten ud. Det kommer de virkelig i dybden med på en anden måde, end når vi laver klassisk analyse eller svarer på spørgsmål”.

LITTERÆR AKTIVISME SOM UNDERVISNINGSMETODE

Grebene kan være at lade figurer fra ældre litteratur lave opslag til sociale medier, skrive resumeer som haikudigte, genfortælle en hel bog med emojies eller som en opskrift – “tag en deciliter humor og bland med en skefuld dårlig stemning” for eksempel.

Ofte griber Jan Frydensbjerg til “litterær aktivisme”, som han kalder det, når klassen skal arbejde verdensvendt i dansktimerne.

“Da vi arbejdede med bogen ’Tag gaden tilbage’, lavede nogle af mine elever en brochure om ulovlig billeddeling, som er et af bogens temaer”, fortæller han.

“Den bog gav også anledning til nogle debatter om forskellen på, hvordan piger bliver mødt, hvis de har været sammen med flere forskellige fyre, kontra hvis drenge har været sammen med mange forskellige piger. Det er også en form for verdensvendthed”.

Når man laver traditionel litteraturundervisning med analysemodeller, er der nogle elever, som står af, mener Jan Frydensbjerg.

“Men hvis man griber litteraturundervisningen lidt mere kreativt an, når man bredere ud blandt eleverne”.

sga@folkeskolen.dk

26
Dansklærer Jan Frydensbjerg arbejder kreativt med sin litteraturundervisning, og han er overbevist om, at han på den måde får fat i elever, som han ellers ikke ville nå.
Privatfoto

Anbefalinger

Program Hjælp til tekstrettelser

Det er helt nyt, og jeg har selv kun prøvet at bruge det til to små opgaver med mine elever, men jeg er virkelig begejstret for den nye Tekstretter fra Grammatip. Jeg kan give mine elever en skriveopgave, som de afleverer i programmet, og så får jeg den ud med markeringer af alle fejl. Hvis jeg vil, kan jeg slå alle de kategorier fra, som vi ikke arbejder med lige nu, eller hvor der kun er en enkelt fejl, sådan at eleven får opgaven tilbage med de væsentligste markeringer. Jeg kan få et overblik over den enkelte elevs hyppigste fejl. Eller jeg kan se de hyppigste fejl på tværs af klassen, så jeg ved, hvad vi fælles skal gøre mere ved.

Det betyder reelt, at jeg sparer en masse tid på at rette, som jeg i stedet kan bruge på for eksempel indholdet eller genren. Jeg får overblik over fejltyperne og kan undervisningsdifferentiere mere effektivt, i forhold til hvad de skal arbejde mere med.

Jeg hørte om programmet på Lærfest i Aarhus, hvor de fortalte, at der er opgaver på vej til de forskellige fejltyper, og der kommer en version til tysk og engelsk efter sommerferien.

Lydbøger Vi får læst mange flere bøger

Coronatiden fik virkelig mine øjne op for, hvor meget lydbøger kan. Derfor vil jeg anbefale bibliotekernes e-bøger og lydbøger på eReolen og eReolen Go, hvor man gratis kan læse og lytte fem bøger om måneden. Jeg veksler mellem fysiske bøger og elektroniske, og det gør, at vi nu i min 8. klasse stort set læser en bog om måneden.

Eleverne er meget på farten, så de kan lytte, når de er på vej til fodbold eller går en tur. Jeg bruger det også som et afbræk i en dobbeltlektion for at gøre dagen mere alsidig. Så sender jeg dem udenfor med en bog i ørerne i 10-15 minutter.

Lige nu er vi ved at høre ”Sygeplejersken” af Kristian Corfixen, fordi vi arbejder med et tema om kriminalitet i virkeligheden, og den er de meget optaget af. Jeg vil aldrig droppe de fysiske bøger, for det kan virkelig også noget. Men jeg kan mærke, at muligheden for at lytte giver dem så meget læselyst, at de forhåbentlig også læser for fornøjelsens skyld nu.

Didaktisk tip Genkend –sammenlign – perspektiver

Jeg er begyndt at undervise i perspektivering gennem tre faser. Simpelthen for at forberede eleverne til at forstå begrebet over en længere periode, for det kan være virkelig svært for dem, hvis de først støder på det i 9. klasse.

I 6. klasse handler det om at genkende. Har du set eller hørt det her tema et andet sted før, og hvordan var det anderledes.

I 7.-8. klasse lærer jeg dem at sammenligne. Det, du kan genkende andre steder fra, hvordan er det i forhold til det, du læser eller hører her?

Og i 8.-9. kan vi så reelt tale om at perspektivere. Det er en måde at bygge deres forståelse op på gennem en tretrinsraket, og det betyder, at jeg ikke skal bruge så meget tid på at få dem til at forstå begrebet, når de når til at skulle kende til det begreb.

Folkeskolen 10 2023 27
Af Hemmer-Hansen, dansklærer på Virupskolen og faglig rådgiver for dansknetværket på folkeskolen.dk
grammatip.com/tekstretter ereolen.dk og ereolengo.dk

Tak for jeres engagement og bidrag til OK24

DLF MENER AF MORTEN REFSKOV, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening

Illustration:

Det kan lyde, som om der er længe til, at vi skal forhandle ny overenskomst, men for os, der er helt tæt på, føles det faktisk som lige om lidt. Og forberedelserne kører allerede på højtryk.

På baggrund af evalueringen af OK18 og OK21 vedtog hovedstyrelsen sidste år en ambitiøs plan for involveringen af medlemmerne. I løbet af den seneste måneds tid har foreningen derfor – i høj grad via kredsene – afviklet mangt et medlemsmøde rundtomkring i det ganske land med det formål at invitere til debat om, hvilke krav vi skal stille med til forhandlingerne.

Ønskerne er selvsagt mange, fordi der er alt for meget, der burde være bedre: Folkeskolefinansieringen halter, reallønnen er slået tilbage, inklusionen presser, arbejdsmængden er for stor, efteruddannelsesmulighederne for få, de nyuddannede opgiver folkeskolen, og seniorerne hænger kun lige i med neglene. Noget er mere oplagt at løse i en overenskomst end andet, og det har medlemsinvolveringen også haft fokus på.

Alle krav og tilkendegivelser tages i betragtning, når først overenskomstudvalget og siden hovedstyrelsen skal vurdere, hvordan vi gennem overenskomstfornyelsen kan sikre de største og stærkeste forbedringer for medlemmerne set i lyset af det forhandlingsbagtæppe, vi har, og den viden og de analyser, vi står på. Den kommende tid byder på både politiske diskussioner af Reformkommissionens talrige

Hvem sidder der bag skærmen

anbefalinger, Lønstrukturkomiteens rapport og trepartsforhandlinger – alt sammen forhold, som forventeligt kommer til at spille både indirekte og direkte ind i forhandlingerne om OK24.

Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, er der ved enhver overenskomstforhandling en økonomisk ramme og en arbejdsgiver på den anden side af bordet, der notorisk sætter begrænsninger. Derfor må vi prioritere, hvilke problemstillinger vi mener, der er de væsentligste at få løst. Her skal vi foretage mange afvejninger og afstemme kræfterne i forhandlingsfællesskaberne, så vi kan udrette noget værdifuldt på alle de tre arbejdsgiverområder: stat, kommuner og regioner.

Danmarks Lærerforening holder kongres fra den 19. til den 21. september, og det er her, foreningens OK24-krav endeligt besluttes. Tak for jeres engagement og bidrag.

”Det er for nemt alene at skyde skylden på skærmen. Selvom der efterhånden er forskellig forskning, der viser nogle dårlige påvirkninger ved for meget skærm, for eksempel på hjernens udvikling”.

KENNETH MANDRUP

”Er det skærmenes skyld, at hver femte ansatte i skolen ikke er lærer? Er det skærmenes skyld, at skolerne ikke har råd til bøger og engangsmateriale og er tvunget over i brug af digitalt materiale? Er alle nedskæringerne og de lange skoledage skærmenes skyld? Er det skærmenes skyld, at lærerne ikke har mulighed for at levere kvalitetsundervisning?”

”Undersøgelsen hviler på en både romantisk og gammeldags ide om, at det at læse bøger er noget værd. HALLO? Vi er ligesom videre, børnene er multimodale og moderne, de lytter til podcast og laver influencervideoer, de er digitalt indfødte, de læser hypertekster i stedet for støvede bøger, de søger på Google og chatter med ChatGPT, de dyrker deres 21st Century Skills på TikTok …”.

Uddrag af kommentarer til artiklen ”Skærme spænder ben for børns læsning. Især i fritiden” bragt på folkeskolen.dk/4716057

28
“Noget er mere oplagt at løse i en overenskomst end andet, og det har medlemsinvolveringen også haft fokus på”.
.DK
Debat

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Kampen om skolepsykologtitlen er en underminering af lærernes faglighed

Når vigtige stemmer på børne- og ungeområdet bliver ved med at kæmpe for, at lærere skal kunne tilegne sig en anden professions titel med en toårig overbygning, så signalerer de samtidig, at dét at være lærer ikke er “fint” nok til at arbejde i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). At det er nødvendigt at pynte sig med lånte fjer. Men det burde det ikke være. Vi kan noget forskelligt, fordi vi har hver vores uddannelse, og vi burde i stedet fokusere på den styrke, der ligger i det tværprofessionelle samarbejde, når det fungerer. Derudover er vi i en tid, hvor lærermanglen i klasselokalerne bliver større og større, og jeg mener derfor, at vi burde sætte alle sejl ind på

at understrege værdien af lærerprofessionen og kæmpe for vilkår, der gør, at lærerne får lyst til at blive og udøve deres faglighed.

Jeg har som psykolog i PPR – med undren – kunnet konstatere, at det tilsyneladende er meget vigtigt for forskellige aktører, herunder Danmarks Lærerforening, at lærerne skal kunne tilegne sig psykologtitlen uden at tage den uddannelse, der følger med. En del af argumenterne bygger på stråmænd, som for eksempel at “psykologer udelukkende arbejder individfokuseret”, selv om det ofte handler om, at PPR er ramt af en tsunami af PPV-bestillinger fra skolerne og psykiatrihenvisningspres fra forældre. Begge dele “koster”

en del tid bag et skrivebord (og pålægges ofte psykologerne), der i stedet kunne være brugt på at være til stede på skolerne, hvor der kunne arbejdes med klasseindsatser.

Desuden er der heldigvis allerede mange dygtige PPR-ansatte lærere og pædagoger (nogle af dem med en cand.pæd. i pædagogisk psykologi, der netop er en eksisterende PPR-rettet overbygning), som udøver deres faglighed i tværfaglige samarbejder med blandt andre psykologer, hvorfor “kampen om psykologtitlen” virker sært opportunistisk i en tid, hvor der er en uendelig række af alvorlige udfordringer på børne- og ungeområdet. Forkortet af redaktionen.

DELTAG PÅ FORSTÅ.DK

Folkeskolen 10 2023 29
Minskole Frø-sø! Pindsvine Camp
Blomstervindmøller Insekt-hotel Svampe-skov påtaget bygge biodiversitet? Konkurrencefor 2.-6.klasse
TINE MØLGAARD, PPR-PSYKOLOG

Giv eleverne chancen for at bestemme

Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke, skriver kronikørerne, der er engagerede i den nye bevægelse Grundlovsfesten.

I et demokratisk samfund er en af skolens vigtigste opgaver at skabe borgere, der ønsker at engagere sig i folkestyret og samfundet. I Danmark har vi en opfattelse af, at vores folkeskole er særligt god til at løfte denne opgave. Desværre har den forestilling ikke længere hold i virkeligheden.

I aftaleteksten til folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, står der: ”Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere (…)”. Den vurdering kan vi ikke længere genkende på skolerne, og den bliver heller ikke støttet af forskningen. Derimod viser forskningsprojektet International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) fra 2016, at danske skolebørn sammenlignet med elever fra andre lande orienterede sig mindst mod at udfylde rollen som aktive medborgere.

Siden 2016 har skolerne haft et kontinuerligt fokus på faglig målopfyldelse, og under coronapandemien led elevdemokratiet og fællesskabet et kæmpe knæk. Det taler for, at tendensen kun er fortsat. Sjovt nok svarer de danske skolebørn i undersøgelsen, at deres medbestemmelse kunne gøre skolen til et bedre sted at være. Så hvorfor er eleverne ikke mere optagede af at engagere sig i elevrådet på skolen?

FRAVÆR AF INDFLYDELSE

En væsentlig forklaring er, at eleverne ikke oplever demokratiet i praksis. Der levnes ikke meget plads til elevernes indflydelse på skolen, og så gider de ikke være med. Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi

alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke.

I løbet af de seneste årtier har politikerne i stigende grad sat alle sejl ind på at opnå bedre faglige resultater, så Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Folkeskolereformen, som skolerne strukturerer deres arbejde efter, bygger på denne præmis. Det betyder, at demokratiet kommer i klemme i vores bestræbelser på at målopfylde i de enkelte fag. Folkeskolen er på sin side heller ikke uden ansvar. ICCS-undersøgelserne fra 2009 og 2016 viser, at skolens lærere og ledere prioriterer elevernes deltagelse i skolen som det mindst vigtige aspekt af elevernes demokratiske dannelse overhovedet. Så kan det godt være, at lærerne er gode til at opmuntre eleverne til selv at tage stilling, at diskutere synspunkter og sige deres mening, selv om nogle er uenige, men vi skal nå længere endnu!

Eleverne tilbringer en kæmpestor del af deres barndom i skolen, men har kun minimal indflydelse på deres hverdag i klassen og på skolens udvikling. Fraværet af indflydelse gør ikke noget godt for elevernes trivsel eller deres oplevelse af at være en del af et fællesskab. Derimod oplever vi, at det for eleverne kan være forbundet med både stolthed, glæde og meningsfuldhed at tale elevernes sag på skolen.

ELEVERNES TALERSTOL

Siden 2017 har Martin Horowitz Johansen arbejdet som elevrådskontaktlærer på Lindevangskolen på Frederiksberg. I samspil med elever, pædagoger, lærere, ledelse og skole-

30 Kronik
Af Martin Horowitz Johansen, lærer på Lindevangskolen Af Bertel Haarder, forhenværende undervisningsminister (Venstre) Illustration: Adrià Fruitós

bestyrelse har skolen skabt vigtige forandringer, der viser, at det nytter at gøre en forskel.

Et kontinuerligt og systematisk arbejde med elevdemokrati på Lindevangskolen har skabt en bevægelse fra et passivt elevdemokrati, hvor eleverne først og fremmest deltog i elevrådet for at nyde godt af den årlige cola- og pizzadag, til et sted, hvor de i stigende grad stiller op for at tale elevernes sag på skolen.

På skolen er der blevet formuleret et demokratisk børnesyn, og skolen har udviklet en demokratiproces med udgangspunkt i taler fra elevrådsrepræsentanterne om, hvad de ønsker, at skolen skal sætte fokus på – for eksempel kortere skoledage, bedre indeklima og renere toiletter. Skolens ledelse forpligter sig på at prioritere tre udvalgte elevsager. I 2018 skrev elever fra 11 klasser taler om, hvilke forandringer de ønskede på skolen. I 2022 steg tallet til 27 deltagende klasser. Næste skridt i Lindevangskolens demokratiske udvikling er at bringe demokratiet tættere på elevernes liv i klassen. Det sker i slutningen af skoleåret, når lærerværelset får besøg af Arbejdermuseet og skal tale om demokratisk pædagogik.

Arbejdet med at gøre skolen mere demokratisk har også skabt en bottom-up-effekt på Frederiksberg Kommunes elevdemokrati-

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

ske tiltag. De sidste to år har Frederiksberg Fælleselevråd afholdt aktiviteten "Elevernes Talerstol", som er formet over samme skabelon som Lindevangskolens demokratiproces. Her får eleverne ordet og taler foran borgmester Michael Vindfeldt, kommunens undervisningsudvalg og skoleledere. Arbejdet er langtfra i mål, men arbejdet viser, at man over tid kan skabe en mere demokratisk skole, hvis skolen er vedholdende og samarbejder om projektet.

MERE MAGT TIL ELEVERNE

Problemet med den nuværende skolelov er, at den er skabt af politikere og embedsmænd og styret af de samme. Vi skal hen mod en ny skole, hvor der er langt større frihed i undervisningen. Det skaber nemlig rum til elevinddragelse. I den forbindelse kan skoleledelser gøre en stor forskel. Der er allerede skoleledelser i dag, der tænker eleverne ind både i strukturen på skolen –ved at sikre elevrepræsentanter i klasser, valg til elevråd og undervisningsmiljørepræsentant og skolebestyrelsen – og i skolens værdier, hvilket blandt andet ses på de mange rettighedsskoler.

Vi oplever, at elevernes demokratiske engagement vokser, når de voksne skaber plads til elevernes stemmer og medbestemmelse. I

den ånd er Grundlovsfesten et nyt og væsentligt initiativ. Sammen med omtrent 50 personer fra blandt andet skoleverdenen er vi gået sammen om at starte en grundlovsbevægelse ved at inspirere skoler til at fejre grundlovsdag med en fest for og med eleverne. Vi vil skabe noget, der er så vitalt og vigtigt for vores samfund, at du ikke kan tage det væk igen. Med kreativitet og nysgerrighed over for, hvad vores land egentlig er, entrerer børn ind i demokratiet på denne dag. På denne dag minder vi hinanden om vores friheder og historien, der har formet os, og spørger, hvor vores demokrati skal hen.

Børnene får styrket deres demokratiske selvtillid ved at være med til at bestemme festernes form og indhold. Grundlovsfesten giver eleverne en platform til at udtrykke sig kreativt gennem både sang, teater, dans og leg og til at tage ordet. Eleverne kan holde taler til politikere, skoleledere og andre beslutningstagere. Vi voksne forpligter os til at lytte. Det skylder vi ikke kun eleverne, men også vores demokratiske livsform.

Så hvorfor er eleverne ikke mere optagede af at engagere sig i elevrådene på skolerne? Vi tror, vi skal starte med at give børnene i Danmark mere magt, og så skal de med tiden nok blive bedre til selv at række ud efter den.

32
Kronik
”Der levnes ikke meget plads til elevernes indflydelse på skolen, og så gider de ikke være med”.

Nyt netværk for talblindhed

Matematikkonsulenter videndeler med hinanden

MATEMATIK For mere end ti år siden blev det besluttet at udvikle en national test for talblindhed – og den er der stadig hårdt brug for, mener læse- og matematikkonsulent Christina Voigt.

”Der er slet ikke de samme kommunale og nationale indsatser for dem, hvor tallene driller, som for dem, hvor det er bogstaverne. På trods af at vi ved, det har kolossal indflydelse på deres muligheder for at passe et job og få en privatøkonomi til at hænge sammen senere i livet”, siger hun. Mens lærerne venter på testen, er tidlige matematikvanskeligheder og talblindhed derfor kommet allerøverst på dagsordenen i det nye, tværkommunale netværk for matematikkonsulenter, som Christina Voigt har været en af

hovedkræfterne bag. Netværket har allerede afholdt en konference, der blev så stort et tilløbsstykke, at man er i fuld gang med at arrangere en ny til november.

”Her bliver fokus på børn i matematikvanskeligheder og dyskalkuli. Rigtig mange af os sidder i en forvaltning eller på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og møder lærerne, der underviser de 15-18 procent børn, der forlader skolen med utilstrækkelige matematikfærdigheder”, siger Christina Voigt, der håber, at aktiviteten i netværket kan skabe bedre sammenhæng i indsatsen for at opdage talblindhed og børn i matematikvanskeligheder tidligere.

folkeskolen.dk/ matematik

Musiklokalet udfordrer elever med særlige behov

MUSIK 41 procent af musiklærerne har elever med særlige behov, der ikke deltager i undervisningen. I en rundspørge fortæller lærerne, at eleverne trækker sig og forstyrrer undervisningen – og kun i en tredjedel af tilfældene får eleverne anden undervisning.

”Det er helt klart et alt for højt tal. De har jo krav på at blive undervist”, siger Karen Johansen, der er formand for Musiklærerforeningen, som står bag rundspørgen. Lærerne mener, at eleverne vil have glæde af musikundervisningen, men at det kræver en god relation til børnene at inkludere dem. Musiklærernes udfordring er, at de typisk kun har eleverne i få timer, og det gør det svært at kende det enkelte barns behov, siger Karen Johansen.

Forskere siger nej tak til sprogscreening

DANSK SOM ANDETSPROG

Der er fuld opbakning fra forskere til Reformkommissionens anbefaling om at genindføre modersmålsundervisning i 1. klasse.

”Det er en supergod ide. Forskningen peger på, at modersmålet er meget vigtigt for børns læring. For alting bliver nemmere, hvis man har et stærkt modersmål”, siger Laura Kjærbæk, lektor ved Center for Sprog og Læring på Syddansk Universitet.

Mindre begejstret er hun for kommissionens forslag om at genindføre sprogscreening af alle børn ved treårsalderen. I rapporten står der, at screeningen ikke er en national test, men en måde at finde de børn, der har brug for ekstra støtte. Men der er ingen evidens for, at det virker, siger Laila Kjærbæk.

Sprogløft sender studerende til Nice

LÆRERSTUDERENDE ”Det er helt sikker noget, vi skal gøre igen”. Sådan lyder det fra en begejstret Stine Kure, der underviser i fransk på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Sammen med kollega Stephanie Kim Löbl og syv studerende har hun været på en studietur til Nice, der bød på alt fra et besøg på Matisse-museet til etnografisk feltarbejde i Villefranche.

”Vores studerende har i lang tid efterspurgt at komme til et fransktalende land, fordi de godt ved, det er vigtigt, når man læser fransk”, siger Stephanie Kim Löbl.

Turen er delvist finansieret af sprogløftmidlerne fra Folketinget, der skal styrke tysk og fransk på læreruddannelsen.

folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Fra fagene
folkeskolen.dk/ musik folkeskolen.dk/ dsa Foto: Milan_Jovic/iStock Foto: iStock Foto: Wavebreakmedia
Redigeret af csc@folkeskolen.dk Folkeskolen 10 2023 33
Privatfoto

Derdau, 19 år

“Nogle gange har man brug for en pause”

“Struer Fri Fagskole er den bedste skole, jeg har gået på. Her er en meget bedre forståelse for unge, der har det svært. Lærerne på de andre skoler, jeg har gået på, har gerne villet hjælpe. Men de har ikke altid haft de rigtige erfaringer eller viden om, hvordan man hjælper på den bedste måde.

Jeg var blevet optaget på gymnasiet, inden jeg begyndte på Struer Fri Fagskole. Men jeg kunne meget hurtigt mærke, at det kunne jeg slet ikke. I samme periode var jeg også i gang med at blive udredt for ADD.

Før jeg kom til Struer Fri Fagskole, var jeg i praktik i en interiørbutik. Det var jeg glad for, men butikken lukkede desværre. Efter mange overvejelser begyndte jeg her i november. I starten var jeg her to dage om ugen – og nu er jeg her tre dage. Jeg sover her ikke endnu, men det er målet, at jeg skal bo her.

En af de ting, jeg også godt kan lide ved at være her, er, at der blandt eleverne er en forståelse for, at man nogle gange har brug for en pause. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er der mange, der har brug for”.

34 Fri fagskole
Astrid
ORD Caroline Schrøder

“At være kreativ kræver ikke så meget energi”

“Jeg har social angst og ADD. Det har blandt andet betydet, at jeg havde fem år, hvor jeg ikke gik i skole. På et tidspunkt var min angst så slem, at jeg ikke kunne gå ind i et klasselokale.

Jeg har gået på en specialskole, før jeg startede på Struer Fri Fagskole. Der fik jeg hjælp til angsten og kom stille og roligt tilbage i skole. I starten var jeg kun i skole to timer om ugen. Derfra har jeg stille og roligt fået flere timer.

Fordi jeg har været så lang tid væk fra skolen, er jeg ikke på det faglige niveau, man normalt har i min alder. Jeg får undervisning i dansk, matematik og engelsk her på Struer Fri Fagskole for at kunne tage 9.-klasses afgangsprøve. Jeg har også grafik og deko som linjefag. Jeg har altid været kreativ, så det hjælper mig rigtig meget, at der er tid til det her. At være kreativ kræver nemlig ikke lige så meget energi for mig, som andre ting kan gøre.

Jeg har snart gået på Struer Fri Fagskole i to år. Jeg kan godt lide at være her, fordi lærerne er dygtige til at hjælpe med de problemer, man har. For eksempel kan jeg godt have brug for en pause midt i undervisningen, og det har de fuld forståelse for”.

Folkeskolen 10 2023 35
FOTO Tobias Nicolai

De sårbare elevers helle

“Jeg skal lede lidt for at finde de elever, der har været glade for deres folkeskoletid”.

Sofie Meinertz Schurmann Hansen viser rundt på Struer Fri Fagskole. Her arbejder hun som trivselsvejleder for de 52 unge mennesker, der går og bor på skolen. Eleverne har det tilfælles, at de alle på hver deres måde har måttet kæmpe sig gennem folkeskolen og ungdomslivet, fortæller hun.

“Vi har elever med diagnoser som autisme, ADHD og angst. Men vi har også elever, der bare har haft det rigtig svært i de rammer, som folkeskolen har kunnet tilbyde. Typisk har der været for mange elever i klassen, eller undervisningen har været for boglig”.

Alderen på eleverne på Struer Fri Fagskole spænder bredt. Nogle elever kommer som 16-årige direkte efter 9. klasse, mens andre er 19 år, når de starter på skolen. Det kan enten være, fordi de har gået på andre skoler inden, eller fordi de har været så ramt af skolevægring eller andre problemer, at de hverken har gået i skole eller arbejdet de seneste år.

“Vi har elever, der med hele deres kropssprog signalerer, at de har det svært. Vi ser for eksempel elever, der kommer med hættetrøjen trukket godt ned over hovedet, når de starter hos os”, siger Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

Det er helt forståeligt, at eleverne kommer med paraderne oppe, mener trivselsvejlederen. Derfor er hendes og kollegaernes første opgave at vise eleverne, at en fri fagskole er en helt anden måde at gå i skole på end den, de ellers har oplevet, fortæller hun.

“Når man har været hjemme i mange år med for eksempel skolevægring, er det vigtigste, vi kan give eleverne, en hånd i ryggen. Derfor presser vi ikke eleverne til noget, som ikke giver mening for dem”.

Sofie Meinertz Schurmann Hansen fortæller, at eleverne blandt andet kan tage sig de pauser, de har brug for i løbet af dagen. Det er helt okay, hvis man har behov for lige at trække sig fra undervisningen.

Undervisningen på fagskolen sker også i meget små hold. Typisk er der mellem fire og femten elever på linjefagene ad gangen.

ENSOMME ELEVER FÅR HJÆLP

Som trivselsmedarbejder og AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) bruger Sofie Meinertz Schurmann Hansen blandt andet hverdagen på at vejlede og snakke med de unge om deres udfordringer, muligheder og ønsker.

Her snakker hun ofte med elever, der føler sig meget ensomme, fortæller hun.

For nogle elever bunder ensomheden i, at de har rigtig svært ved helt basale sociale kompetencer. Især efter coronanedlukningerne har Sofie Meinertz Schurmann Hansen oplevet flere og flere elever, der har haft meget lidt kontakt til jævnaldrende, inden de begyndte på Struer Fri Fagskole.

“Mange elever har i stedet fundet onlinefællesskaber – og for dem, der i forvejen har haft udfordringer ved at møde op i et klasselokale og være sammen med andre mennesker, er det blevet endnu nemmere bare at gemme sig bag

36 Fri fagskole
FOTO ORD

og Astrid Derdau går begge på linjen grafik og deko

(til

Laura

Struer Fri Fagskole. Begge har angst og ADD og er glade for, at der i undervisningen er plads til at trække sig, hvis der er behov for det.

Folkeskolen 10 2023 37
Lund venstre)

en onlineidentitet og undgå fysiske møder”, siger hun.

“I mit arbejde bruger jeg meget tid på at snakke med eleverne om, hvordan man får venner og tager kontakt til andre. Det kan for eksempel handle om, hvad kropssproget betyder for en samtale, eller at en samtale ikke kun skal foregå på ens egne præmisser. Man skal huske ikke kun at snakke om de ting, man selv synes er fedt”.

LÆRERFAGLIGHEDEN KOMMER PÅ BANEN

Mens Sofie Meinertz Schurmann Hansen viser rundt på Struer Fri Fagskole, er linjefagslærerne i fuld gang med undervisningen.

I håndværk er eleverne ved at anlægge en køkkenhave, hvor eleverne fra gastrolinjen

på sigt skal dyrke og høste grøntsager, som de kan bruge i køkkenet. Hos grafik og deko er man i gang med at farve med blomster i hjemmelavede bøger, og hos care er eleverne i gang med at indrette deres faglokale. Eleverne på carelinjen prøver kræfter med forskellige sundheds- og velfærdsuddannelser som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller pædagog.

Undervisningen i både linjefagene og dansk, engelsk og matematik på Struer Fri Fagskole er praksisfaglig og erhvervsrettet. Dels fordi mange elever trives bedre med den mere praktiske undervisning – dels fordi et af skolens formål er at forberede eleverne på et kommende uddannelses- og arbejdsliv, fortæller Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

For at eleverne får gavn af undervisningen, er der brug for en tydelig opbygning og klare

38 Fri fagskole
På linjefaget grafik og deko er eleverne i gang med at farve med blomster i hjemmelavede bøger. Faget er for de elever, der måske godt kunne tænke sig at arbejde med blandt andet grafik, butiksindretning eller dekorationer.

OM FRIE FAGSKOLER

En fri fagskole er en kostskole med erhvervsrettet og praksisfaglig undervisning. Elevgruppen består typisk af unge, der på grund af mistrivsel, psykiske problemer eller andre problematikker ikke er fagligt klar eller afklaret med, hvilken uddannelse de skal tage.

Når eleverne starter på en af landets 13 frie fagskoler, er de mellem 16 og 19 år. Et ophold kan variere i længde. Nogle elever er på en fri fagskole i et halvt års tid. Andre er der to eller flere år.

Frie fagskoler er i familie med højskoler og efterskoler, men adskiller sig ved at have et lovkrav om praktisk undervisning i mindst en tredjedel af fagene. Derfor har mange frie fagskoler erhvervsrettede linjer som håndværk, gastro og care. De frie fagskoler tilbyder også 10. klasse med undervisning i dansk, matematik og engelsk.

På grund af de erhvervsrettede linjer går en del elever videre til en erhvervsskole. Mange elever starter også på en særlig tilrettelagt uddannelse (STU) efterfølgende. På Struer Fri Fagskole gik 11 elever sidste år videre til andre uddannelser, 30 fortsatte på Struer Fri Fagskole, mens 13 overgik til ”andet”.

rammer i lektionerne – og her kommer Sofie Meinertz Schurmann Hansens erfaringer som tidligere folkeskolelærer i spil. Det er nemlig ikke alle kollegaer, der har en lærerbaggrund. For eksempel arbejder hun sammen med en ingeniør og en kunstner.

“Vi har en tømrermester på vores håndværkslinje, der ved, hvordan man bygger et hus. Det kan jeg ikke lære eleverne, men jeg ved, hvordan man opbygger en undervisning.

På den måde er vi som kollegaer afhængige af hinanden”, siger hun.

Undervisning på Struer Fri Fagskole bygger på en autismepædagogisk didaktik og struktur. Eleverne bliver for eksempel altid forberedt på, hvad der kommer til at ske i løbet af ugen – og der bliver altid gjort opmærksom på, hvis der er ændringer i skemaet.

“Vores oplevelse er, at rigtig mange af vores elever finder ro i, at de ikke skal koncentrere

Folkeskolen 10 2023 39
Laura Lund tegner på det papir, der er blevet farvet med blomster. Senere skal papiret samles til en bog.
40 Fri fagskole
På linjefaget håndværk er der også gode muligheder for, at eleverne kan komme i praktik – både på skolen eller hos skolens samarbejdspartnere i lokalmiljøet. At spartle er ikke det sjoveste ved at være murer, synes Jonas Rosendahl. Men ellers er han begejstret for, at han kan bruge sin tid på Struer Fri Fagskole på praktisk arbejde. Han håber, at han snart kan komme i praktik som murer. Der plantes og sås, så eleverne på gastrolinjen kan få en frodig køkkenhave.

”Jeg bruger rigtig meget af min tid på at lære eleverne, at de er gode nok, som de er. Og at de er vigtige for vores fællesskab på skolen”, fortæller trivselsvejleder Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

I STÅ EFTER FOLKESKOLEN

Eleverne på de frie fagskoler er en del af den ungegruppe, der er fokus på for tiden. Undersøgelser viser nemlig, at flere og flere elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ikke har det godt og har svært ved at komme videre i livet.

Politisk er der et mål om, at flere unge skal i gang med en uddannelse eller et job efter folkeskolen. Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 15.100 unge mellem 15 og 24 år i 2020 hverken var i gang med at uddanne sig eller havde fundet sig et arbejde. I notatet står der, at de unge i højere grad er diagnosticeret med psykiske sygdomme, indlæringsvanskeligheder eller adfærdslidelser.

Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd udkom sidste år med en kortlægning af børn og unges trivsel. Størstedelen har en god opvækst, men flere fortæller, at de mistrives i deres hverdag eller har en psykisk lidelse. Der er også en større andel end tidligere, der fortæller, at de ikke er glade for at gå i skole.

Tag lærerne gratis med på tur i hele 2024

Den sjoveste lejrskole

sig om rammerne. Hvis vi fortæller dem, hvad der skal ske i løbet af dagen, kan de meget bedre koncentrere sig om den aktivitet, de skal i gang med”, siger Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

KAN SE SIG SELV I ØJNENE IGEN

Før Sofie Meinertz Schurmann Hansen kom til Struer Fri Fagskole, havde hun arbejdet ni år i folkeskolen. Men i løbet af årene fik hun sværere og sværere ved at se sig selv i de rammer, der var for arbejdet som folkeskolelærer.

“Jeg følte ikke, at jeg kunne nå at tage mig af 26 elevers trivsel og læring på en lektion, der varede 45 minutter. Der var ikke konsensus mellem den tid, jeg havde til rådighed, og den opgave, som jeg følte var nødvendig”, siger hun.

Hun synes især, at det var svært at have

elever i klassen, der tydeligvis ikke trivedes i folkeskolen, men som hun ikke havde tiden til at hjælpe.

“Til sidst syntes jeg ikke, at jeg kunne kalde mig selv professionel. Jeg var alt for bevidst om, at jeg hver dag var sammen med elever, som jeg ikke kunne nå eller hjælpe på den måde, jeg gerne ville”, fortæller Sofie Meinertz Schurmann Hansen, og derfor valgte hun, at der skulle ske noget helt andet i hendes arbejdsliv.

Det andet endte med at være Struer Fri Fagskole.

“Her passer jeg bare som fod i hose, fordi alle elever bliver set, og fordi undervisningen sker på deres præmisser”, siger hun.

“Og så er mine kollegaer og jeg helt enige om, at trivsel kommer før læring. Den forståelse gør, at jeg professionelt kan se mig selv i øjnene hver eneste dag”.

csc@folkeskolen.dk

Stedet, hvor ingen børn keder sig og ingen lærer får stress. Lejrskole med trivsel, leg og læring!!

Vi kan have op til 200 børn i vores flotte omgivelser.

mere

Folkeskolen 10 2023 41
group@benns.dk
Deltag i vores konkurrence: Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63 Populære ture fra kr. 1.998,fra kr. 1.478,5 dage/4 nætter London 6 dage/3 nætter Prag fra kr. 2.078,- 6 dage/3 nætter Amsterdam fra kr. 2.398,- 5 dage/4 nætter Barcelona
www.benns.dk/studierejser
læs
Scan og

Jonas Rosendahl, 20 år

“Lige nu øver jeg mig på at stå op”

“Jeg er i gang med at pudse og spartle på alle værelserne. Det er mest sådan noget, jeg laver her. Mandag og tirsdag har jeg linjefaget håndværk. De andre dage går jeg rundt sammen med Casper, der er vores håndværksfagslærer.

Det er sgu meget dejligt. Jeg husker meget bedre det, jeg lærer nu, end hvis jeg skulle sidde og læse i en bog. Det er nok, fordi jeg synes, det her er sjovere og mere spændende. Jeg kan også godt lide at se andres reaktioner, når jeg har lavet et godt stykke arbejde. Det føles bedre at få ros end at få skældud hele tiden.

Jeg synes, at folkeskolen var stressende. Jeg lavede meget ballade og fik tit skældud. Her kan man tage tingene i sit eget tempo, og jeg føler mig mere forstået. Man har et helt andet socialt forhold til lærerne og de andre elever. I folkeskolen kunne man godt føle sig anderledes. Men her kæmper vi alle sammen med et eller andet. Det gør det nemmere at forstå hinanden.

Det er den bedste skole, jeg har gået på. Jeg tror aldrig, at jeg har haft så lavt et fravær. Lige nu øver jeg mig på at stå op og være i gang med arbejdet klokken syv. Det skal jeg nemlig kunne, hvis jeg vil i praktik igen som murer”.

42 Fri fagskole
FOTO Tobias Nicolai ORD Caroline Schrøder

Visioner om folkeskolen efter inklusionens sammenbrud

Forskere på DPU har i en antologi formuleret deres kritik af den fejlslagne inklusion og åbner for diskussion af muligheder for en mangfoldig folkeskole: en mestringsskole.

Et gennemgående tema i alle artikler i denne bog er, at inklusionen i folkeskolen har spillet fallit. Claus Holm, institutleder på DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse), beskriver i sine to indlæg tre perioder i folkeskolens udvikling: fra 1930'erne til 1970'erne dominerede segregationen, fra 1970'erne til midt i 90'erne var den integrerende skole idealet, og fra midt i 1990'erne og til midten af 2010'erne dominerede inklusionstanken. En lov om inklusion i folkeskolen blev vedtaget i 2012.

Men nu er der efter Claus Holms mening behov for en mestringsskole, som først og fremmest bygger på, at de professionelle skal tilrettelægge undervisningen således, at eleverne kan mestre deres egen læring i et mangfoldigt undervisningsmiljø, der er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger.

Det kan undre, at forskere, blandt andet på DPU, ikke allerede ved gennemførelse af loven om inklusion fra 2012 og i forbindelse med gennemførelse af skolereformen i 2014 rejste kritik af inklusionstanken. Men nu kommer DPU's kritik af inklusionen så noget forsinket i denne bog, der både er læseværdig, inspirerende og aktuel. Et fælles gennemgående træk i artiklerne er en sønderlemmende kritik af den inklusion, der er praktiseret i folkeskolen de seneste 11 år. Man har ønsket at inkludere så mange elever som muligt, men samtidig har man ved at lægge stor vægt på test (både nationale og internationale) skabt et stresset miljø for eleverne. Der har været en modsætning

Efter inklusionen – Institutionen og den pædagogiske strategi

INKLUSION

Redaktører: Claus Holm og

Louise Bøttcher

249,95 kroner

204 sider

Forlag: U Press

BOG

Hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4709573

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

mellem ønsket om inklusion og bestræbelsen på, at den enkelte elev skal klare sig så godt som muligt i nationale og internationale test.

Vi har i årtier lidt under ukritisk overtagelse af kopier fra New Zealand, USA, Australien, England og Sverige, som hurtigt har spillet fallit. Jeg håber ikke, at lærerne igen skal stå model til løst funderede og dårligt forberedte eksperimenter uden det nødvendige økonomiske grundlag, præget af forskeres ambitioner, embedsmænds magtfuldkommenhed og politikeres leflen for vælgerne med pædagogiske døgnfluer.

Men nye veje skal der til i stedet for den fejlslagne inklusion, og denne antologi har meget seriøse og spændende ideer til en ny skole, som det er værdifuldt at overveje og at forholde sig kritisk til.

Forkortet af redaktionen.

Oplev Bruxelles

3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.148

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

Folkeskolen 10 2023 43 Anmeldelser
ANMELDT AF HELGE CHRISTIANSEN
Skolerejser med tryghed
alfatravel.dk
Folkeskolen_NY_2023_Bruxelles.indd 1 12-05-2023 09:29:54
Instagram @folkeskolendk
Følg os på

Korte meddelelser

PERSONALIA

Nye chefer i Lærerforeningen

Line Hjarsø, der var formand for Lærerstuderendes Landskreds i perioden fra 2009 til 2011, er netop ansat som chef for organisationsafdelingen i Danmarks Lærerforening. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder for Organisation og uddannelse i Dansk Socialrådgiverforening. Her har hun siden 2019 haft ansvar for uddannelse af tillidsvalgte, arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse af medlemmer samt studieorganisationen. Tidligere har Line Hjarsø været uddannelsespolitisk rådgiver på Christiansborg.

Ansættelsen sker som led i en række mindre organisationsændringer i DLF’s sekretariat. Den tidligere chef for afdelingen for organisation og arbejdsmiljø, Katrine Orebo Pyndt, er nu chef for ledelsessekretariatet.

Advokat Camilla Bengtsson har været leder af juraområdet, som nu er skilt ud i en selvstændig afdeling med hende som chef. Anders Andersen er stoppet som chef for uddannelsespolitisk afdeling, og her har Lærerforeningen valgt at indsætte den "gamle" chef, Jesper Støier, som vil varetage den post sideløbende med posten som politisk chef i DLF.

kra@folkeskolen.dk

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

UDLANDET

Kvik-nr. 84672451

Foto: Line

Jendarata Estate Malaysia, 36009 Malaysia

Dansk skolelærer søges i Malaysia

• Ansøgningsfristen er den 14. jul. 2023

Kvik-nr. 84791783

Hjarsø

FYN & ØER

Kvik-nr. 84772549

JYLLAND

Kvik-nr. 84652680

Den Danske Skole i Beijing, 100102 Kina

Beijing kalder – dansk lærer søges til Den Danske Skole

• Ansøgningsfristen er den 18. jun. 2023

Odense Kommune, 5000 Odense

Skoleleder til Kroggårdsskolen

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Silkeborg Kommune, Dybkær Specialskole, 8600 Silkeborg

Pædagogisk leder til Dybkær Specialskole (genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84766054

Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund Privat skole søger skoleleder til grundskole og kostskole med elever fra 4.-10. årg.

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84766057

Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund STUK søger en relationsstærk uddannet lærer – lærerstilling, fuldtid på kostskolen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84775506

Handbjerghus Efterskole, 7790 Thyholm

Autentisk og nærværende engelsk- og dansklærer med humor

• Ansøgningsfristen er den 13. jun. 2023

Kvik-nr. 84782824

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole, 6500 Vojens Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole søger en kompetent håndboldlærer

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84798559

Marienhoffskolen, 8550 Ryomgård

Vi søger skolepædagog med specialpædagogiske kompetencer og erfaringer til orlovsstilling

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB
44

Kvik-nr. 84798561

SJÆLLAND

Kvik-nr. 84711463

Marienhoffskolen, 8550 Ryomgård Marienhoffskolen søger skolepædagog med specialpædagogiske kompetencer og erfaringer

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kalundborg Kommune, Buerup Skole, 4400 Kalundborg Skoleleder til Buerup Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84715575

Nygård Skole ,Helsingør Kommune, 3000 Helsingør Afdelingsledere til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 11. jun. 2023

Kvik-nr. 84715576

Nygård Skole, Helsingør Kommune, 3000 Helsingør Leder til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2023

Kvik-nr. 84762707

Sigrid Undset Skolen, 4400 Kalundborg Afdelingsleder til Sigrid Undset skolen – genopslag

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2023

Kvik-nr. 84768959

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

SFO-leder

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2023

Kvik-nr. 84773168

Genitor, 1411 København K Viceforstander til Julemærkehjemmet Fjordmark

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84778827

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Pædagogisk afdelingsleder til Lyngholmskolens ungemiljø (6.-9. årgang)

• Ansøgningsfristen er den 07. jun. 2023

Kvik-nr. 84779135

Vallensbæk Kommune, 2665 Vallensbæk Afdelingsleder med ekstraordinær passion for unge og ledelse

• Ansøgningsfristen er den 12. jun. 2023

Kvik-nr. 84801795

Greve Kommune, Storkøbenhavn, 2670 Greve Skoleleder til Strandskolen i Greve Ansøgningsfristen er den 11. jun. 2023

Kvik-nr. 84715582

Region Sjælland, 4400 Kalundborg Lærer eller specialpædagog til stilling som synskonsulent i national specialrådgivning

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84728834

Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Rødovre Islev Skole søger dygtig, sjov og engageret matematiklærer til 1. klasse

• Ansøgningsfristen er den 15. jun. 2023

Kvik-nr. 84760478

Herlev Ungdomsskole, 2730 Herlev Undervisere til Fokusklassen på Herlev Ungdomsskole

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84762439

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup Lærer til specialafdelingen Øtoften på Sengeløse Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84762278

Køge Kommune, 4600 Køge Lærer til udskoling på Heldagsskolen i Slimminge fra 1. august

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2023

Kvik-nr. 84768958

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum Geelsgårdskolen søger lærere med lyst til at undervise på førskoleniveau

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84769342

10. Klasseskolen Hillerød, 3400 Hillerød Lærere til linje- og fagundervisning til 10. Klasseskolen Hillerød

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84768963

Kalundborg Kommune, Buerup Skole, 4400 Kalundborg Buerup Skole søger lærere til matematik, N/T, engelsk og tysk

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Lærerjob.dk Folkeskolen 10 2023 45

Kvik-nr. 84769339

Lindholm Dagskole, 4200 Slagelse

Lærer søges

• Ansøgningsfristen er den 07. jun. 2023

Kvik-nr. 84773167

Melby Skole, 3370 Melby

Er du vores nye fransklærer på Melby Skole?

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84778740

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Vi søger en stjernedansklærer til vores 2. årgang

• Ansøgningsfristen er den 04. jun. 2023

Kvik-nr. 84778741

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Lyngholmskolen søger DIG, der vil blive en betydningsfuld dansk- og klasselærer

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84778742

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Vi søger et matematiklærer-TALent til vores 6. årgang

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84778825

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Vi søger en lærer med linjefag i dansk og engelsk til vores fantastiske lille gruppeordning i Farum

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84779193

Tølløse Slots Efterskole, 4340 Tølløse

Tølløse Slots Efterskole søger en lærer til kunst- og designlinjen + engelsk/dansk

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84778831

Melby Skole, 3370 Melby

AKT-lærer til Melby Skole

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84779182

Vallensbæk Kommune, 2665 Vallensbæk

Matematiklærer til 10. klasse

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84779196

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærer til indskolingen på Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 15. jun. 2023

Kvik-nr. 84781813

Egedal Kommune, Center for Skole og Dagtilbud, 3650 Ølstykke Ganløse Skole søger børneparat børnehaveklasseleder

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2023

Kvik-nr. 84782830

Kriminalforsorgen, 2620 Albertslund

Matematiklærer med opgave som AMUkoordinator søges til Herstedvester Fængsel

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84785833

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Matematik, matematikklub og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84785680

Borup Skole, 4140 Borup

Lærer til Borup Skole

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84785686

Sankt Annæ Gymnasium, folkeskoleafdelingen, 2500 Valby Lærer til folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium

• Ansøgningsfristen er den 04. jun. 2023

Kvik-nr. 84785687

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Vi søger fire speciallærere til gruppeordningen og en børnehaveklasseleder til almendelen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84785836

Køge Kommune, 4600 Køge

Vi mangler pr. 1. august to lærere, der brænder for udvikling af elevernes faglighed og trivsel

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2023

Kvik-nr. 84785845

Ishøj Landsbyskole, 2635 Ishøj

Ishøj Landsbyskole søger lærer til matematik og idræt på mellemtrin og i udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Lærerjob.dk 46

Kvik-nr. 84785918

Faxehus Efterskole, 4654 Faxe Ladeplads

Vi søger 2 lærere til undervisning i naturfag, matematik, engelsk og på vores linjefag i musik

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84786262

Landsbyskolen, 2300 København S Landsbyskolen søger en fuldtidslærer til fastansættelse pr. 1. august 2023

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84792016

Sankt Annæ Gymnasium, folkeskoleafdelingen, 2500 Valby Lærer til primært mellemtrinnet i folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium

• Ansøgningsfristen er den 04. jun. 2023

Kvik-nr. 84798565

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk Attraktiv lærerstilling tilbydes nu på Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84798568

Engelsborgskolen, 2800 Kgs. Lyngby Dansk- og matematiklærere til Engelsborgskolen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Kvik-nr. 84798921

Gribskov Efterskole, 3210 Vejby Efterskolelærer – engelsk og dansk

• Ansøgningsfristen er den 12. jun. 2023

Kvik-nr. 84798934

Ishøj Landsbyskole, 2635 Ishøj Ishøj Landsbyskole søger lærer til matematik, naturfag og AKT-området

• Ansøgningsfristen er den 16. jun. 2023

Kvik-nr. 84801751

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærere til Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 25. jun. 2023

Kvik-nr. 84769341

Idrætsefterskolen Klintsøgaard, 4500 Nykøbing Sjælland Idrætsefterskolen Klintsøgaard søger lærer til pigehåndbold og engelsk eller matematik

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2023

Kvik-nr. 84747556

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Pædagog til SFO

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84765676

Køge Kommune, PPR, 4600 Køge

PPR i Køge Kommune søger en læsekonsulent

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84798569

Køge Kommune, PPR, 4600 Køge

PPR i Køge Kommune søger en logopæd til børn med komplekse sproglige udfordringer

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

@folkeskolendk
Følg os på Instagram
Folkeskolen 10 2023 47

INFO TIL ANNONCØRER

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER

Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

STILLINGER PRINT OG ONLINE

FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK

Kontakt stillinger@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE

ANNONCER

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

NYHEDSBREVE

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne

Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og

Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Modtager du ikke

Rubrikannoncer

Lejrskole i Sønderjylland

Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk

fagbladet Folkeskolen

?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

Oplev FUR - den smukke Ø i Limfjorden Sommerhus fra 3400 kr./uge mobil 51491524/61481524 - www.sommerferie.nu/3635

Mere italiensk bliver det ikke

Ferielejlighed i Olevano Romano

De lyse og velholdte lejligheder ligger i den bedårende, middelalderlige bjerglandsby, og har fantastisk udsigt. Kun en times kørsel fra Rom. 4 sovepladser i hver, og alt i hårde hvidevarer.

Pris: 315-450 kr. pr. overnatning.

Kontakt: E-mail: heinkh@gmail.com / info@olevanoromano.dk

Hjemmesider: www.00035rom.dk / www.olevanoromano.dk

Tlf.: 51166948

Lærerjob.dk
PRINT
Udgivelse: Nummer: Deadline forretningsannonce Deadline stillingsrubrikannonce Blad nr. 11 Blad nr. 12 Blad nr. 13 30. maj 08. august 22. august 15. juni 24. august 07. september 06. juni 15. august 29. august
Vi er eksperter i skolerejser! www.eurotourist.dk 98 12 70 22 Ring på
48

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige

henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Forsidefoto: Tobias Nicolai

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering

Udebliver dit blad, kan du nederst på folkeskolen.dk klikke på ’Problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’

Modtager du fagbladet Folkeskolen i din postkasse, selv om du ikke er lærer eller abonnent, kan du sende en mail med adresse inkl. postnummer og by til bladklage@dlf.org

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

132.000 LÆSERE

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

NR10 SIDE 34 Her kommer trivsel før læring FORSKER: STYRKE ELEVERNE Kulturfag: vil lærere også have deres eget faglokale. SIDE 12
SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004 Folkeskolen 10 2023 49

Eksaminator? Her er 10 tip til mødet med censor

1 Dagen starter med at lokalisere censor. Er det mon den ældre dér med læsebriller og mobil? Eller personen, der åbenbart er ankommet meget tidligt og allerede selv har forsynet sig med kaffe? Åh gud, det er ham med shortsene.

2 Giv dig til kende, og bekendtgør straks, at du egentlig undrer dig over vedkommendes tilstedeværelse, da du principielt er imod censur og generelt vægter ytringsfrihed.

3 Husk at bede om at få udleveret censors mobil, så vi ikke risikerer, at nogen sidder og snyder.

4 Skab til gengæld en tryg og imødekommende atmosfære i selve eksamenslokalet. Medbring for eksempel et vattæppe, så I kan sidde afslappet på gulvet, tænd et duftlys, og supplér med et dæmpet udvalg fra din Moonjam-playliste.

5 Anbring på døren til eksaminationslokalet et udprintet skilt med teksten EKSSAMEN VÆR STILE! Det vil sende et beroligende signal om, at alle er fejlbarlige.

6 Sørg for i god tid inden selve dagen at have forberedt dig ved at finde noget smuds på nettet om censor. Det kan blive guld værd, hvis I for eksempel er uenige om en karakter.

7 Med et ganske almindeligt skakur kan du og censor nemt og effektivt fordele spørgetiden mellem jer.

8 Rejs dig resolut op, og råb SPOILER ALERT!, hvis en elev gør ansatser til at bringe et handlingsreferat af Tove Ditlevsen-novellen.

9 Imponér undervejs din statsligt beskikkede gæst med hyppig anvendelse af avancerede faglige termer som “læringspotentiale” eller “zone for nærmeste udvikling” eller “jeg kan også hente noget kage, hvis det er?”

10 Husk, at folkeskolens afgangsprøver ikke kan dumpes. Det værste, der kan ske, er, at det bliver afsløret, at du ikke aner, hvad du laver.

USKOLET VED MORTEN RIEMANN USKOLET
Illustration: Ditte Lander Ahlgren
Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

54 %

tør ikke ytre sig kritisk om skolen

Hvad mener du?

Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel.

To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel

Med Skolen I Biografen

Book billetter på mitcfu.dk/msib

Find gratis undervisningsmateriale på filmcentralen.dk

Stream film fra tidligere sæsoner på mitcfu.dk og filmcentralen.dk

Still
fra Comedy Queen (2022) – Instruktør: Susanna Lenken
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.