Folkeskolen nr. 06, 2022

Page 1

Et lærerliv i udvikling SIDE 18

SIDE 30 MISSION INKLUSION Hvor længe skal vold mod lærere være hverdag?

VELKOMMEN TIL DE UKRAINSKE ELEVER

SIDE 10

24 | 03 | 2022

NR06


Hvad har DLF med dit valg af bank at gøre?

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og råd­ givning om boligkøb. Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af DLF særligt favorable vilkår. Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde. * 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af

DLF og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.


Leder

En superlærer Hvorfor ikke give muligheder for at udvikle sig til en endnu bedre underviser i sit fag?

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør

Karriere. Ikke et ord, mange lærere frivilligt tager i munden. Det lugter for meget af rundsave på albuerne og profitmaksimering. Fart over feltet og tungen ud af munden. Men hvis man i stedet drejer ordet og kalder det: at udvikle sig, blive en dygtigere lærer, så vil mange se helt anderledes på det. For vi ved fra undersøgelser, at mange lærere gerne lægger engagement og mange timers arbejde i at udvikle sig fagfagligt. For selv om den daglige vekslen mellem forberedelse og undervisning kører, så er det også spændende at se nye muligheder og følge med i de fag, man underviser i. Men det er svært at få lov. Omkring halvdelen af lærerne i Folkeskolens lille undersøgelse sukker efter efteruddannelse i deres fag. Det burde være godt nyt for arbejdsgiverne, for forskningen fortæller, at efter syv år uden efteruddannelse har man en tilbøjelighed til at stagnere lidt. Som formanden for undervisningsudvalget i DLF, Regitze Flannov, siger, er efteruddannelse med til at holde motivationen ved lige, og bedre undervisere giver ifølge international forskning også bedre resultater for eleverne. Undersøgelser viser, at meget få lærere faktisk får fagfaglig efteruddannelse. I stedet bliver de sparsomme midler brugt til konceptuddannelser i kommunerne. Det er uforståeligt. Men sandt. Så lærere med lyst til udvikling er nødt til at bevæge sig ud af klasselokalet. I dette blad har vi talt med fire lærere, som gerne ville udvikle sig. Det er lykkedes for dem alle fire. Men det er sket via job uden for folkeskolen. Hvorfor ikke give muligheder for at udvikle sig til en endnu bedre underviser i sit fag? DLF har samlet fondsmidler sammen for at udbyde fagfaglig efteruddannelse. Ikke det mest sexede ord, og det forslår også som den berømte skrædder i helvede. Men det er bedre end ingenting. Det vil sikkert endnu en gang demonstrere for kommunerne, at lærerne virkelig gerne vil kaste sig over faglig efteruddannelse. Gid der må gå en prås op for dem. Hvorfor kan man ikke sige: Jeg er lærer – certificeret superunderviser i folkeskolen!

HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

06

2022

3


Indhold

SIDE 10

På Farsø Skole føler modtageteamet sig helt klar til at byde ukrainske børn velkommen.

TEMA SIDE 18

KARRIEREVEJE

SIDE 18 Janus Neumann nyder at undervise både i folkeskolen og på læreruddannelsen.

6 FOLKESKOLEN.DK

27 SPOT

10 MODTAGETEAMET ER KLAR TIL RYKIND

DEBAT

16 FRA FAGENE 17 ANBEFALINGER: BILLEDKUNST TEMA/KARRIEREVEJE 18 Det første skridt 23 “Vi skal have meget mere fokus på, hvordan man kan gøre karriere som underviser”

4

SIDE 38 Det krævede grundige overvejelser, før Ayla Celik stod frem med sin historie om Søndervangskolen.

38 EN LETTELSE AT STÅ FREM

28 DLF mener

BLOGS

28 Læserne mener

41 Hvornår har du sidst været på kursus?

SERIE/MISSION INKLUSION

42 ANMELDELSER

30 Hver tredje lærer er udsat for vold

45 LEDIGE STILLINGER

32 “Vi tager presset af dem”

50 USKOLET

37 En ny begyndelse for Christian


Læring for livet med Windows 10-enheder designet til uddannelse Træf det rigtige IT-valg

Mere effektiv læring, nemmere samarbejde, høj sikkerhed, nemme at installere og parate til brug på et øjeblik. Udvalgte Windows 10-enheder med de rigtige værktøjer løfter hybridlæring i skolen til nye højder - til en overkommelig pris. Nedlukninger og hjemmearbejde er blevet den nye normal for mange i kølvandet på Covid-19, og situationen har hurtigt understreget behovet for IT-løsninger og -enheder, der fungerer for alle, især elever, studerende og undervisere, som risikerer at miste værdifuld tid. Efter pandemien vil skolerne stadig have brug for sikre og økonomisk overkommelige enheder, der fremmer kvalitetslæring – både i klasseværelset og online. Det er altafgørende for nutidens uddannelsesinstitutioner, at de forbereder alle elever og studerende til en fremtid i den digitale tidsalder. Windows 10-enheder til uddannelse er det bedste valg til skoler, fordi de leveres med kritiske sikkerheds- og administrationsfunktioner, der er vigtige i undervisningsmiljøet. Forbered elever og studerende på accelereret læring i dag og på fremtidens job med Windows 10-enheder og Microsoft 365. Fordelene er bl.a. mere effektiv læring, nemmere samarbejde og høj sikkerhed. Installation og administration er let, og brugerne kan begynde efter et øjeblik, alt sammen til en helt uovertruffen pris pr. bruger. Seks fordele ved at vælge Microsoft 10-enhed 1. 2. 3. 4. 5. 6.

HP recommends Windows 10 Pro

Microsoft Teams-brugere er i gennemsnit 25% mere tilbøjelige end brugere af førende konkurrent til at føle sig sikre på, at elever og studerende med særlige tilgængelighedsbehov får opfyldt disse behov.

42% 42% af Teams-brugere er mere tilbøjelige til at samarbejde med deres klassekammerater end dem, der bruger en konkurrerende platform.

50% Windows 10-enheder har op til 50% større batterilevetid end enheder fra en førende konkurrent.

216 timer Undervisere sparer op til 216 timer om året, så de kan fokusere mere på at forbedre elevers og studerendes resultater.

Tilbyd personlig læring Stimulér samarbejde og inklusion Beskyt privatlivets fred Administrér alle enheder, offline og online Bliv klar på et øjeblik Spar penge med uovertrufne priser og lave samlede ejeromkostninger

HP ProBook x360 11 G7 EE • • • • • • •

25%

Processor: Intel 4-kernet Operativ system: Windows 10 Pro 64 Hukommelse: 4 GB Harddisk: 128 GB SSD Skærm: 11,6’’, 1366 x 768 touch Op til 15 timers batteri OBS! 3 års garanti på batteriet 3 års “Next business Day Onsite” service

Robust bærbar, som kan foldes og bruges som tablet og til præsentationer. Holder til det hårde liv i skolen med fald, stød og slag. Vores bedst sælgende og mest prisvenlige produkt til skoleelever. Kan nemt købes som en del af SKI rammeaftale 50.40. Kontakt Dustin på 87439740 og hør nærmere.


Redigeret af abr@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

1 Fra næste skoleår er det slut

med, at kommunerne skal udarbejde lange, bureaukratiske KVALITETSRAPPORTER for at holde øje med niveauet på skolerne. Den erstattes med en årlig skoleudviklingssamtale mellem den enkelte skoleleder og kommunalbestyrelsen eller skoleforvaltningen. I et lovforslag, der fremsættes til april, foreslår regeringen, at skolelederen skal beskrive de temaer, samtalen skal fokusere på.

2 Årsrapporten fra Klagenævnet for

Specialundervisning fortsætter med at blive udarbejdet, og i år retter den kritik mod nogle af de populære MELLEMFORMER for specialundervisning. Der er nemlig eksempler på, at elever er visiteret til støtte i almenklassen, men at undervisningen foregår i et tilbud, der minder om en specialklasse. Det er i strid med lovgivningen, påpeger klagenævnet.

Mest læste: Rani Hørlyck lander nyt job fra august

Mest debatterede: Blog: Dum, dummere, mig

Odense vil sikre tolærerordninger Med et nyt forsøg vil Odense Kommune med en millioninvestering over de næste tre skoleår undersøge, hvordan man kan sikre, at tolærertimer rent faktisk bliver gennemført, selv når hverdagen byder på sygemeldinger, kurser og lejrskoler Ejerslykkeskolen er forsøgsskole. Ambitionen er, at tolærertimerne på sigt sikres på alle kommunens 34 folkeskoler.

x2

3 Og apropos lovgivning. Et flertal i

Folketinget er blevet enige om en særlov for UKRAINSKE FLYGTNINGE, som blandt andet giver dem adgang til dansk skolegang. Regeringen havde oprindelig forberedt sig på 20.000 flygtninge, men det tal kan blive ”markant højere”, lyder det nu. Danmarks Lærerforening opfordrer til, at der afsættes resurser til ekstra støtte. Lærerstuderendes Landskreds efterlyser en jobbank, som kommende lærere kan melde sig til, hvis de er klar til at give et nap med.

6

Laveste kvote 2-søgning til læreruddannelsen siden 2014 Ikke siden 2014 har så få søgt ind på læreruddannelsen via kvote 2 som i år. 1.589 har valgt læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 17 procent færre end sidste år. På UC Lillebælt er tilbagegangen på hele 29 procent.


LÆRERLIV Privatfoto

Jan Lund Lærer i samfundsfag, dansk og historie på Skolen i Bymidten i Helsingør

Lærer henter ukrainske flygtninge til Helsingør Lige siden billederne af syriske flygtninge på en dansk motorvej ramte lærer Jan Lund, har han været klar til at række ud og gøre en forskel, når en krise opstod. Derfor var han ikke i tvivl om, at han måtte gøre noget, da han så, hvor mange der forlader krigshærgede Ukraine. ”Med de ukrainske flygtninge er det

håndgribeligt at køre derned og så finde et sted, de kan bo her i Danmark”, siger han. Jan Lund har derfor meldt sig under fanerne hos Help Ukraine Denmark og har i første omgang været med til at arrangere en opsamling. Næste gang vil han gerne selv med på turen. Erfaringerne vil han bruge i undervisningen.

Thomas Arnbo

Sidste onsdag var det Billedkunstens dag, hvor elever over hele landets slap kreativiteten løs. På Holbergskolen i København forvandlede de et ton ler til masser af mennesker, som skal udstilles på plænen foran skolen. Folkeskolen

06

2022

7


Redigeret af: abr@folkeskolen.dk

Skoler får et år mere med ekstra frihed og mulighed for onlineundervisning Til næste skoleår får skolerne igen mulighed for helt at fjerne understøttende undervisning til fordel for timer med to lærere. Skolerne får desuden mulighed for onlineundervisning én dag om ugen.

Skolerne skal også til næste skoleår kunne konvertere al understøttende undervisning, og så får skolerne samtidig mulighed for, at 20 procent af undervisningen næste år kan foregå som onlineundervisning. Det er partierne i folkeskoleforligskredsen blevet enige om. Med aftalen får skolerne desuden mulighed for fortsat at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Hvordan onlineundervisningen eventuelt skal foregå, skal være helt op til læreren, understregede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun sidste uge var på besøg på Amager Fælled Skole.

DLF: Aftalen har bekymrende elementer

8

Børne- og undervisningsministeren drøfter de nye muligheder med lærerne under et besøg på Amager Fælles Skole. Der vil være fag og tidspunkter, hvor onlineundervisning giver bedre mening end andre, lød det blandt andet. Foto: Folkeskolen

”Man får som lærer et ekstra instrument. Folk er ikke tvunget til at være hjemme, men man kan vælge, at det er den måde, det skal fungere på. Enten ved at alle sidder hjemme med onlineundervisning, eller nogle gør”, sagde hun. Lærer Camilla Muusmann kan godt se mulighederne i onlineundervisningen, som hun kalder ”meget spændende”. Men det vil kræve noget ekstra af lærerne, påpeger hun. ”Det kræver noget af vores blik på gruppen og den dynamik, der er i gruppen. Vi skal ikke bare se på, hvad det enkelte barn har brug for, men også hvad det kræver for at få fællesskabet for at hænge sammen”, siger hun. bje@folkeskolen.dk, mbt@folkeskolen.dk

At elever ifølge en ny politisk aftale kan fjernundervises én dag om ugen, er til den høje side, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Han havde gerne set, at skolens parter var blevet inddraget. ”Der er elementer i aftalen, som er bekymrende, og som vi skal have drøftet med parterne i Sammen om skolen”, lyder det fra lærernes formand. ”20 procent af tiden er meget, når vi ved fra coronakrisen, hvad klassefællesskabet betyder for elevernes trivsel. Samtidig pålægger vi lærerne en større opgave, når de skal undervise både digitalt og fysisk. Og endelig er det problematisk, at skolerne skal føre tilsyn med elever, som ikke er til stede. Det er nogle af de elementer, vi skal drøfte”. Han er til gengæld tilfreds med, at det i aftalen er understreget, at det er lærer-

ne, der skal vurdere, hvordan og hvornår onlineundervisningen kan bruges. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er glad for, at politikerne lærer af coronatiden. ”Der står ikke noget i folkeskoleloven om, at undervisning skal foregå på skolens matrikel, så vi håbede, at vi bare kunne gøre det. Men dér trak ministeriet i land”, siger han, med henvisning til at onlineundervisning ikke talte med i den undervisning, som skolerne er forpligtet til at levere. Hvilket skabte store udfordringer i januar, da smitten var på sit højeste. Claus Hjortdal er glad for, at politikerne har fundet en løsning, men ville også gerne have været inddraget i at beslutte den konkrete andel af fjernundervisning. mbt@folkeskolen.dk


Emil Sloth Andersen (Radikale Venstre) om ny beslutning om at købe 72 avatarer, så syge børn via robotter kan være til stede i klassen hjemmefra. Afgangselev i ny undersøgelse fra Egmont Fonden, som viser, at 41 procent af eleverne i starten af skoleåret var bekymrede for, om de ville kunne bestå deres afgangseksamen til sommer. Forfatter Kim Fupz Aakeson om sin nye børnebibel, som han ikke mener ligner nogen af de eksisterende versioner.

“Jeg er stærkt bekymret for, at man – i jagten på 1,8 millioner kroner – vil transformere børn i en skrøbelig situation til robotter i stedet for at give dem kvalitetsundervisning i hjemmet”.

“Om jeg har lært nok? Det føler jeg ikke, at jeg har i forhold til at bestå afgangsprøven”. “Jeg synes ikke, at vi behøver at gøre biblen pussenusset. For skolebørn i dag ved godt, at sådan er verden ikke”.

SKAL TUREN GÅ TIL BORNHOLM? Oplev et anderledes Danmark. Skab spændende læring i den unikke natur. Overrask eleverne med den dramatiske historie. Giv børnene en god lejrskoletur, som de vil huske hele livet. • Gratis rejse til/fra Bornholm • Gode råd og gratis hjælp til at bestille ture og oplevelser • Feriesteder med swimmingpool og mange andre sjove aktiviteter • Vælg mellem helpension, eller lav selv maden i de gode feriehuse Team Bornholm har hjulpet over 2.000 skoleklasser. Må vi også give dig og din klasse en god tur?

56 95 85 66 www.lejrskolebornholm.dk lejrskole@teambornholm.dk Folkeskolen

06

2022

9


På Farsø Skole er modtageteamet parat til at byde velkommen til en gruppe ukrainske elever, der er flygtet fra krigen i deres hjemland. Hvornår, hvor mange og hvem der kommer, ved teamet endnu ikke. Men det er vilkår, lærerne er helt vant til – og køreplanen er klar.

ORD Laura Weber FOTO Tor Birk Trads

MODTAGETEAMET ER KLAR TIL RYKIND 10

Et blåt og gult flag vajer stædigt på himlen over Farsø. Som så mange andre verden over viser byens borgere sympati med de flere millioner ukrainere, der netop nu må flygte fra deres hjem eller er tvunget til at blive og slås mod de russiske styrker. En konflikt, der snart bliver lidt mere virkelig i den nordjyske by. Farsø Skole i Vesthimmerland er en stor folkeskole med 600 elever. Af dem går 35 i skolens tre modtageklasser M1 (6-9 år), M2 (10-12 år) og M3 (13-18 år). Eleverne i modtageklasserne kommer fra lande som Afghanistan, Syrien, Polen og Eritrea, og klasserne er i konstant udvikling: Nye elever kommer til, mens andre bliver udsluset til almindelige klasser i kommunen. De tre modtageklasser får snart en stor gruppe nye klassekammerater fra Ukraine. Men på nuværende tidspunkt – midt i marts, mens Folketinget hastebehandler den nødvendige


Modtageteamet på Farsø Skole i Vesthimmerlands Kommune er klar til at byde de ukrainske flygtningebørn velkommen. Her ses en del af teamet fra venstre mod højre: Dorte Rasmussen, Torben Lund, Louise Jensen, Anne Hove, Susanne Danielsen og Bo Schwartz.

Folkeskolen

06

2022

11


Morten Kjeldgaard Thygesen, viceleder på Farsø Skole og ansvarlig for modtageteamet. Når det handler om elever fra konfliktområder, er erfaringen, at de første starter, og efter et par uger kommer endnu en gruppe. Det er alt sammen arbejdsvilkår, modtageteamet er vant til. ET FAST HOLDEPUNKT I EN KAOTISK HVERDAG

Lærer Anne Hove har arbejdet i modtageklasserne på Farsø Skole i 14 år. Hun elsker sit arbejde og at kunne gøre en forskel for børn, der har brug for en tryg hverdag i et måske ellers kaotisk liv.

lovgivning for de ukrainske flygtninge – ved hverken ledelse, personale eller elever mere end det. “Det er en surrealistisk situation for os alle. Vi ved ikke, hvor mange børn der kommer, hvor gamle de er, og hvad de har oplevet. Et forsigtigt gæt er 25-30 stykker, men vi aner det ikke, og det er svært at gå i gang med konkrete forberedelser. Men vi skal nok blive klar”, siger skoleleder Lennart Roland Petersen og medgiver, at hans telefon ringer en del i øjeblikket. De seneste meldinger fra Vesthimmerlands Kommune er, at der allerede er ankommet to busser med flygtninge fra Ukraine. Nogle har søgt asyl, andre er indlogeret hos familie og bekendte. Som den eneste skole med modtageklasser i Vesthimmerlands Kommune ved personalet på Farsø Skole derfor med sikkerhed, at de skal tage imod mange af de ukrainske flygtningebørn. De ved også, at der meget vel kan følge endnu flere busser i den nærmeste fremtid, så det måske bliver nødvendigt at åbne en ekstra modtageklasse. “Vi er vant til usikkerheden, og dét at være omstillingsparate er et arbejdsvilkår for os. En af de store forskelle denne gang er dog, at der kommer mange børn på én gang fra det samme område, som ligger tæt på Danmark”, siger

12

Nysgerrige øjne kigger op, da døren bliver åbnet ind til M1. Modtageklassen for indskolingseleverne på Farsø Skole er helt stille og lytter opmærksomt, mens lærer Anne Hove med langsomme, letforståelige sætninger og fagter, der imiterer kameratryk og skrivebevægelser, forklarer, hvem de to nyankommne gæster fra fagbladet Folkeskolen er. I modtageklasserne foregår undervisningen så vidt muligt på dansk. Eleverne skal have et basisdansk på plads, inden de sluses ud af klassen efter cirka ét år. Det faglige niveau spænder bredt, og Anne Hove har modtaget både analfabeter og børn på gymnasieniveau i samme klasse i løbet af de 14 år, hun har været tilknyttet modtageklasserne. Undervisningen er derfor også bygget sådan op, at der er tid til, både at eleven kan arbejde selvstændigt på eget niveau og fælles klasseundervisning. “Fællestimerne er altid svære for nye elever, men stille og roligt forstår de mere og mere og kan følge med. Det positive ved at komme ind i en klasse, der allerede fungerer, er, at der er en kultur og nogle rutiner, de nye kan spejle sig i og lære af”, forklarer Anne Hove. Når en ny elev starter, er det fast rutine, at eleverne præsenterer sig for hinanden: navn, alder, oprindelsesland. Derudover bliver et par elever tilknyttet som makkere og får ansvaret for at tage sig af deres nye klassekammerat, vise rundt på skolen og gå til pauser sammen i de første dage. Det giver en god tryghed. “Vi kommer til at tage imod de ukrainske elever, som vi gør med alle andre. Jeg ved godt, at mange af dem nok kommer med grimme oplevelser og er blevet splittet fra familiemedlemmer. Det har jeg altid i baghovedet, men det er også vigtigt, at de får en så normal skoledag som muligt, hvor der er plads til leg og hygge”, forklarer Anne Hove. Selvom undervisningen så vidt muligt foregår på dansk, kan det nogle gange være nødvendigt at skifte til engelsk, hvis eleven har spørgsmål eller et behov for at tale om ting, der er svære at udtrykke på et nyt sprog. Som lærer i en modtageklasse er det ikke kun faglighed,

UKRAINE I FARSØ Der bor cirka 13.000 borgere i Danmark med ukrainsk baggrund. 527 af dem bor i Vesthimmerlands Kommune, som har den største andel af herboende borgere fra Ukraine i landet – svarende til 1,45 procent af befolkningen. Da mange af de ukrainske flygtninge flytter ind hos venner og familie, forventer man et stort rykind i kommunen.


Børnene på Farsø Skole er vant til skiftende elever i skolens tre modtageklasser. De møder blandt andet eleverne i frikvartererne og til idræt.

Vesthimmerlands Kommune, hvor Farsø Skole ligger, har landets største andel af herboende ukrainere. Der er derfor allerede børn med ukrainsk baggrund på skolen.

Folkeskolen

06

2022

13


GODE RÅD FRA MODTAGELÆREREN Er du lærer i en almenklasse, kan det være en stor mundfuld at skulle modtage elever, der er flygtet fra deres hjem og ikke taler dansk. Her er Anne Hoves bedste råd: • Del skoledagen op i egne opgaver og klasseundervisning. Den fælles undervisning kan være svær, når man ikke taler sproget. Elevens trygge base bliver i basisdansktimerne i små hold eller alene. • Giv eleven en eller flere makkere fra klassen. Deres opgave er at vise rundt og tage sig godt af eleven. Det er vigtigt at være åben, tage hensyn og være inviterende. • Lad de nye elever lande, mens du opbygger en relation. Det danske skolesystem er meget anderledes, og det kan for mange være nyt, at lærerne er sådan nogle, man kan tale med. • Hav forståelse for traumatiserede børns reaktioner. Hvis en elev smækker med døren eller råber, er det vigtigt ikke at drage den konklusion, at barnet er voldsomt eller ikke kan opføre sig ordentligt. Det er ikke alt, en lærer kan løse, og måske skal barnet eller den unge hjælpes videre til professionel hjælp.

“En af de store forskelle denne gang er, at der kommer mange børn på én gang fra det samme område, som ligger tæt på Danmark”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen, viceleder på Farsø Skole og ansvarlig for modtageteamet.

der er vigtigt. Eleverne kommer med vidt forskellige baggrunde og historier, nogle er rejst med familien, mens andre er kommet alene, og her spiller læreren en ekstra vigtig rolle. “Vi tager det hele lidt mere stille og roligt. Flere af børnenes liv kan være kaotisk, og her er klassen det faste holdepunkt i hverdagen. Den er det normale, og det er så vigtigt”, siger Anne Hove, som ofte taler med eleverne en til en om det, der er svært – både derhjemme og i hukommelsen. Som en del af sit arbejde følger hun ivrigt med i medierne og forsøger at danne sig et

14

overblik over de konfliktområder, eleverne kommer fra, for at være ordentligt forberedt til de svære samtaler, og netop nu er hun ekstra opmærksom på konflikten i Ukraine. HENTER EKSTRA KRÆFTER TIL SKOLEN

Der er fast ti lærere tilknyttet modtageklasserne på Farsø Skole. De fleste har også undervisning i skolens øvrige klasser, og så skrues der på tilstedeværelsen i M1, M2 og M3, afhængigt af hvor stor belægningen er.

Med udsigter til mange flere elever i modtageklasserne kigger viceleder Morten Kjeldgaard Thygesen og skoleleder Lennart Roland Petersen også på nye løsninger til, hvordan de kan udvide teamet i de kommende måneder. Mange timer kan løses internt, men det er vigtigt, at det ikke går ud over kontinuiteten i de øvrige klasser på skolen, når de ukrainske elever kommer. Derfor har Farsø Skole allerede ansat to pædagoger til at hjælpe med at løfte opgaven, den ene har rødder i Ukraine og vil kunne hjælpe med at tolke. Skolen regner med at skulle ansætte yderligere personale.


“Vi håber jo, at de ukrainske børn kun er her i et par måneder for så at kunne vende tilbage til deres hjem igen. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske. Vores vigtigste opgave lige nu og her er at skabe en tryg hverdag for de her børn”, siger Morten Kjeldgaard Thygesen. Når en ny elev begynder i modtageklassen, bliver familien inviteret til et infomøde, der skal gøre familien klogere på, hvad det vil sige at gå i skole i Danmark. Med hjælp fra en tolk vender de alt fra regntøj og madpakke til vigtigheden af, at barnet passer sin skole. Når en stor gruppe fra Ukraine skal starte, planlægger Morten Kjeldgaard Thygesen med at holde ét stort fællesmøde. STRUKTUR OG FORUDSIGELIGHED ER VIGTIGT

I M3 er de nuværende elever mere end klar til at byde deres nye klassekammerater velkomne. Med kun otte i klassen kan det godt blive lidt stille, forklarer Anne Hove og uddyber, at eleverne næsten dagligt spørger, om hun nu ved noget om de nye elever.

“De er jo som alle andre 13-18-årige, og de savner jævnaldrende at spejle sig i. Det er for dem ikke så vigtigt, hvor de kommer fra, eller at de kommer fra det samme område. Det er meget mere interessant, om det er drenge eller piger”, siger hun og smiler. Anne Hove er taknemmelig for at være på en skole med et så erfarent modtageteam i den nuværende situation. Rutinerne og den faste køreplan gør det mere roligt at forberede sig, og hun er overbevist om, at det er personalets erfaring, der gør, at de kan være så rolige omkring det potentielt store rykind om lidt. “Mit bedste råd er at være tålmodig og tage én dag ad gangen. Det er vigtigt at prioritere struktur og forudsigelighed, når man arbejder med modtageelever, og så skal der være plads til bare at være barn”, siger hun. folkeskolen@folkeskolen.dk

Efter redaktionens slutning ligger det fast, at 22 ukrainske flygtningebørn begynder i Farsø Skoles modtageklasser den 24. marts. Senere på foråret starter yderligere 17 ukrainske børn og på sigt måske endnu flere.

I de gule basisdanskmoduler arbejder eleverne i modtageklassen selvstændigt, fordi niveauforskellen i klassen ofte er meget stor.

Folkeskolen

06

2022

15


Fra fagene Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Foto: KatarzynaBialasiewicz/iStock

Mange har slet ikke haft idræt Coronanedlukningerne har ramt hårdt.

folkeskolen.dk/ idræt

PLC I en ny revideret bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre (PLC) er der atter blevet plads til læselysten og litteraturen, mens der er skruet ned for vejledningsopgaven, der i 2014 blev samlet hos skolernes PLC’er. Det glæder Ida Kongsø, der til hverdag er PLC-koordinator i Fredensborg Kommune, og som har været med i PLC-bekendtgørelsens evalueringsgruppe under Undervisningsministeriet. ”Det har vi kæmpet benhårdt de sidste syv år på at få tilbage. Så det er nok det, jeg er allermest tilfreds med ved den nye bekendtgørelse, at den har et tydeligt fokus på læselysten og vejledningen i fritidslæsningen”, fortæller Ida Kongsø.

MADKUNDSKAB Undervisningsmaterialer, lærerkurser og madkundskabsfestivaler er nogle af de events, der bygger op til Madkamps finale, DM i madkundskab, som skulle have været afviklet den 7. april i år. Men Madkamp har ringet rundt til lærere, som har været på årets madkampskurser, og fundet frem til, at corona har udfordret faget så meget, at for få har tid til at deltage i år. Derfor er konkurrencen aflyst. ”Meget få klasser havde tilmeldt sig, og de, der havde, gav udtryk for, at de var i tvivl om, hvorvidt det alligevel kunne lade sig gøre at deltage. Det er stadig en usikker tid på skolerne med mange sygemeldinger og halve klasser”, fortæller programleder i Madkulturen, som står for Madkamp, Rasmus Dalsgaard. Foto: fermate/iStock

fået det samme udbytte. Kondition og fysisk aktivitetsniveau er faldet væsentligt for mange elever”, lyder en af de anonyme kommentarer. 21 procent af lærerne svarer, at al idrætsundervisning har været aflyst i perioder med hjemsendelse, mens 36 procent svarer delvist aflyst. 35 procent har ikke oplevet aflysninger. ”Undervisningen har været omlagt til onlineundervisning med meget ringe udbytte. Langt de fleste gange er undervisningen blevet reduceret til at opfordre eleverne til bevægelse i form af et grundtræningsprogram, gå-, løbe- eller cykelture, hvilket langt under halvdelen af eleverne har gennemført”, lyder det fra en lærer.

DM i madkundskab aflyses i år

Foto: SeventyFour/iStock

IDRÆT To år med coronaaflysninger, hjemmeundervisning og restriktioner har sat sit dystre præg på idrætsundervisningen i folkeskolen, afslører en ny spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Skoleidræt har foretaget blandt idrætslærerne. Næsten 300 idrætslærere og andre undervisere har svaret, og de lægger ikke fingrene imellem, når de skal sætte ord på coronaperiodens betydning for idrætsfaget og elevernes læring i idræt. Betegnelser som ”katastrofe” og ”stor negativ betydning” går ifølge Dansk Skoleidræts magasin, ”Idræt i Skolen”, igen i besvarelserne, ligesom mange vurderer, at elevernes motivation for faget har lidt skade. ”Kvaliteten er faldet gevaldigt, og elevernes motivation ligeså. De har bestemt ikke

Fornyet fokus på læselyst

folkeskolen.dk/ plc

folkeskolen.dk/ madkundskab

Foto: Pernille Aisinger

Kim Fupz bag ny børnebibel KRISTENDOMSKUNDSKAB Der skal noget til for at gøre det gamle testamente spiseligt for folkeskoleelever, siger den kendte børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson. ”Da forlaget spurgte, tænkte jeg: ’Hvorfor i alverden spørger de mig?’ Men da jeg kiggede på mine bogtitler, kunne jeg nok godt se, at jeg faktisk har skrevet en del om guder”, fortæller han i anledning af sin nye børnebibel.

16

”Jeg synes, min har sin egen berettigelse. Den ligner i hvert fald ikke de andres. Nogle er mere fjollede i sproget, og det synes jeg ikke passer, og andre er for de helt små. Vi behøver ikke at gøre biblen pussenusset. For skolebørn i dag ved godt, at sådan er verden ikke”.

folkeskolen.dk/religion


Anbefalinger

Fortalt til Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

Bog Få læst det faghæfte

Film Skru helt op for farverne

Hjemmeside Slut med kedelige slides

Af Sarah Urgaard, lærer på Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund, i Næstved Kommune, faglig rådgiver for folkeskolen.dk/billedkunst Foto: Lars Just

Min første anbefaling er en slags bog, nemlig faghæftet for billedkunst. For os billedkunstlærere, som tit overtager klasser, der har haft mange forskellige lærere i faget, er vores erfaring, at mange lærere ikke læser faghæftet. Det er ærgerligt, for man snyder sig selv for overblik og fagligt fundament. Systematisk brug af faghæftet er den bedste måde at skabe rød tråd og give overblik. Man kan helt lavpraktisk printe det ud og bruge det som en fysisk tjekliste. Marker med en overstregningstusch, når du har være igennem et forløb, der

dækker det pågældende mål, og giv faghæftet med markeringer videre til den lærer, som skal overtage klassen eller enkelte elever i valgfaget. Som valgfagslærer i billedkunst står man med elever med vidt forskellige forudsætninger, og jeg tror, at en systematisk brug af faghæftet ville hjælpe.

Jeg vil gerne slå et slag for den gamle film ”The Wonderfull Wizard of Oz” fra 1939. Filmen er min all time favorite feel good-film, som altid kan vende en grå dag til en glad og farverig en af slagsen. Og det er jo helt bogstaveligt, hvad der sker, når den 12-årige Dorothy føres fra sin grå og kedelige hverdag på en farm i begyndelsen af filmen til de eventyrlige og farverige scener i landet Oz. Kontrasten mellem den sepiatonede indledning og det technicolorfarvede Oz kan vise

eleverne, hvad farver kan. Filmen indeholder også min yndlingssang, "Over the Rainbow", som både kan gøre en glad og uendelig trist og være ret inspirerende, når der skal arbejdes med ekspressionistiske værker, som jeg netop har gjort med en klasse.

Onlineprogrammet ”AhaSlides” er helt genialt, når man vil lave et undervisningsoplæg, samtidig med at man ønsker sig engagerede og involverede elever. Programmet forener præsentationsværktøjer som PowerPoint med en quizplatform som Kahoot! AhaSlides giver mulighed for at inddrage liveafstemninger, ordskyder, quizzer, opgaver med mere. Så det er ikke kun sjov og ballade, men det er heller ikke kun kedelig lytning. Mine elever elsker det, og programmet kan bruges i alle fag. Har man adgang til SkoleTube, så er det en del af programmerne der, ellers skal

man tilkøbe flere funktioner og adgang for mere end syv deltagere. Jeg har lige opdaget det og ikke nået at bruge det i billedkunst endnu, men jeg brugte det i Uge Sex, hvor eleverne blandt andet kunne stille anonyme spørgsmål og foretage meningsmålinger. Min plan er nu at bruge det som en form for evaluering af et billedkunstforløb. Eleverne bliver aktiveret i løbet af en time på en måde, som PowerPoint ikke kan.

Find faghæftet for billedkunst på emu.dk

Filmen kan streames på mitCFU.dk, hvis man har en spillefilmsaftale med AVU-medier

ahaslides.com/da/

Folkeskolen

06

2022

17


IVÆRKSÆTTEREN Rikke Falkenberg Kofoed ved, at hun altid kan stoppe karrieren som selvstændig konsulent, hvis hun får lyst, og vende tilbage til et lærerjob på en skole.

Tema/karriereveje

18


Læreres karriereveje er forgrenede og ender i alle hjørner af arbejdsmarkedet. Nogle opsøger aktivt forandringen, for andre sker det tilfældigt. Her kan du møde fire læreruddannede med vidt forskellige job – men med ønsket om at gøre en forskel for flere til fælles.

Det første skridt ORD

Andreas Brøns Riise

Året er 2014. I hvert sit hjørne af landet går fire folkeskolelærere med tanker om at prøve noget nyt. Uddannelsen og erfaringen fra klasseværelset har de til fælles. Motivationerne for at ville skrive et nyt kapitel er meget forskellige. Det samme er de karriereveje, de hver især er på vej til at begive sig ud ad, og som over de næste otte år skal lede dem til stillinger som henholdsvis skoleleder, redaktionschef, selvstændig og timelærer på læreruddannelsen. Peter Brandt er uddannet folkeskolelærer fra det daværende Odense Seminarium i 1998. Herefter får han job på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune som lærer og it-vejleder.

FOTO

Peter Helles Eriksen

Over de næste år involverer han sig desuden i fagpolitisk arbejde som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og medlem af kredsstyrelsen i den lokale lærerforening. Men langsomt begynder tanken at forme sig i hans hoved: Måske han kan gøre en større forskel ved at hoppe over på den anden side af bordet. “Jeg følte, det var en meget indirekte påvirkning, jeg havde. Som en del af skoleledelsen ville jeg kunne gøre en mere konkret forskel, tænkte jeg”, siger han. Peter Brandt beder sin skoleleder om en anbefaling, så han kan søge en stilling som afdelingsleder. Til sin overraskelse bliver han på stedet tilbudt selv samme stilling på sin

egen skole. Det bliver lidt af en ilddåb. Et par måneder efter bryder overenskomstkonflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL ud. AKTIVE VALG OG TILFÆLDIGHEDER

Da konflikten ender med en lockout af lærerne, bliver Ditte Christiane Jensen ramt på sin faglige stolthed. Hun er lærer på Fuglsanggårdsskolen i Virum og kan ikke genkende det billede af lærerne, der bliver tegnet i den offentlige debat. Hun beslutter sig for at søge et opslået redaktørjob på forlaget Clio. Også for hende trækker tanken om at kunne gøre en forskel for flere. Folkeskolen

06

2022

19


Tema/karriereveje “Jeg blev lærer, fordi jeg tror på, at undervisning er vejen til at ændre verden. Det synes jeg også, jeg gjorde i det små for mine elever. Men jeg havde en følelse af, at jeg gerne ville nå bredere ud. Hvis jeg som redaktør på et forlag ved at udgive godt materiale kunne støtte andre lærere i at udøve god undervisning, så var det jo en drøm”, siger hun. Mens Peter Brandt og Ditte Christiane Jensen aktivt opsøger et nyt job i 2014, opstår muligheden for Rikke Falkenberg Kofoed mere tilfældigt. Og ikke for første gang. I 2008 er hun lærer på 10. år i Ringsted Kommune. Da skolen skal have en matematikvejleder, bliver Rikke Falkenberg Kofoed tilbudt opgaven, og da it-vejlederen senere bliver sygemeldt, tilbyder skolelederen hende at tage den opgave også. “Jeg er meget nysgerrig på, hvad teknologien kan, og går konstant rundt og dimser med det. Det ser skolelederen og tilbyder mig vejlederopgaven, først midlertidigt, så permanent. Jeg stod langtfra på kontoret og stampede i gulvet for at få kasketten”, siger hun. I 2014 gentager mønstret sig. Der opstår en midlertidig stilling som it-konsulent i forvaltningen, som Rikke Falkenberg Kofoed bliver tilbudt og takker ja til, og som siden bliver gjort permanent. “Det sker igen lidt ved en tilfældighed. Og jeg siger kun ja, fordi jeg ved, jeg kan skifte tilbage, hvis jeg ikke bliver glad for det”, siger Rikke Falkenberg Kofoed. Den fjerde lærer er Janus Neumann. I 2014 er han lærer på Skovshoved Skole i Gentofte Kommune på 12. år. Han har igennem længere tid gerne villet supplere undervisningen i grundskolen med at formidle fagligt stof til voksne. Han søger og får en tjans ved siden af lærergerningen som anmelder og faglig rådgiver for fagbladet Folkeskolen. Fælles for de fire lærere er, at det første skridt ud ad karrierevejen ikke bliver det sidste. TAGER SPRINGET

I 2015 oplever Rikke Falkenberg Kofoed, at hendes arbejde som it-konsulent i Ringsted Kommune med udrulningen af Brugerportalsinitiativet bevæger sig væk fra den kreative brug af pædagogisk it, som hun brænder for, og i stedet bliver meget administrativ. Derfor vælger hun at blive selvstændig konsulent med firmaet Leg med IT. Meningen var at arbejde som lærer ved siden af, men sådan

20

blev det aldrig, da hun siden har arbejdet på fuld tid i eget firma. “Jeg er ikke ud af en familie af iværksættere, og jeg turde kun tage springet, fordi jeg vidste, at jeg til enhver tid kan banke på hos en skole og få vikartimer. Der er en tryghed i at være lærer, og det anser jeg stadig mig selv for at være. Jeg plejer at sige, at jeg nu er lærer undercover”, siger hun. For Ditte Christiane Jensen var redaktørstillingen første trin på en intern karrierestige i Clio, hvor hun først blev projektleder, så manager for markedsinnovation og siden 2019 redaktionschef. Efter fem år som afdelingsleder på Antvorskov Skole får Peter Brandt ligeledes i 2019 job som skoleleder på Høng Skole i Kalundborg Kommune. Børnene er blevet voksne, så der er opbakning på hjemmefronten til, at han påtager sig et job med flere sene dage. Efter at have haft ansvaret for cirka 400 elever og 20 lærere som afdelingsleder, føler han sig klar til at have øverste ansvar på en skole af samme størrelse. “På det tidspunkt havde jeg også lært en masse om faglig ledelse, både hvordan man skal og ikke skal håndtere arbejdsmiljø, så jeg tænkte egentlig, at jeg var flyveklar”, siger han. Og for Janus Neumann er opgaverne som anmelder og faglig rådgiver vægtige punkter på cv’et, da han i starten af i år søger og får job som timelærer på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Også for ham er det

SKOLELEDEREN Peter Brandt oplever at være blevet bekræftet i at kunne gøre en større forskel på et mere overordnet niveau som skoleleder, end han kunne som lærer.


afgørende, at børnene har nået en alder, hvor han med god samvittighed kan lægge flere timer. Og så synes han, at det er på tide at bringe den cand.pæd. i didaktik, han tog i forlængelse af læreruddannelsen, mere i spil. “Jeg har aldrig som sådan haft en karriereplan, men jeg tog kandidaten for at holde døre åbne. Jeg elsker stadig at være lærer, men jeg har ikke lyst til at blive fanget i en trædemølle med kontinuerlig forberedelse og undervisning. Så jeg er på udkig efter ting, der bringer andre facetter ind i min lærergerning”, siger han. LÆRER PÅ JOBBET

Janus Neumann er den eneste af de fire lærere, der på forhånd havde en formel videreuddannelse, inden han foretog sit karriereskifte. Ditte Christiane Jensen overvejede at læse videre i 2014, men endte i stedet med at få job på Clio. “Og jeg kan huske, jeg var overrasket over, at de syntes, jeg var dygtig, da jeg startede”, griner hun. I takt med at Ditte Christiane Jensen har fået mere ledelsesansvar, har hun taget efteruddannelse. Blandt andet en diplomuddannelse i ledelse, som hun bestod i 2020. “I dag sidder jeg jo med forretning og produktudvikling, som er meget langt fra min læreruddannelse”, siger hun. “Men jeg bruger al min praksiserfaring, når der skal lægges strategi for vores indhold. Det bliver også mere og mere tydeligt for mig, hvor meget man egentlig bliver forberedt på et job som leder af at have været leder af et klasserum med 27 elever, der vil og kan noget forskelligt. Det giver nogle kompetencer, man kan bruge, ligegyldig hvor man er leder”. Peter Brandt er glad for, at han fra første dag som afdelingsleder til nu har været dn del af et ledelsesteam, som han har kunnet sparre med. Desuden har han undervejs taget en diplomuddannelse i ledelse. “Men jeg indrømmer gerne, at den første tid som skoleleder på nogle områder var svær at forberede sig på. Det er bare anderledes at have det øverste ansvar. Man kan gøre en masse godt for nogle børn, jo tak, men der er også mange svære beslutninger at træffe”, siger han. DET NÆSTE SKRIDT STÅR ÅBENT

Rikke Falkenberg Kofoed mener grundlæggende ikke, at meget har ændret sig, siden hun var folkeskolelærer. Det føler hun stadig, hun er, “nu bare uden en fast skole”, som hun siger.

FORLAGSCHEFEN Ditte Christiane Jensen har taget en diplomuddannelse i ledelse, men hun trækker stadig på sin praksiserfaring som lærer, når hun skal lægge strategi for indhold hos Clio.

Med sit firma tager hun nemlig ud på skoler og arbejder med det, hun har brændt for, siden hun i 1998 begyndte at rende rundt og dimse med skolens it-udstyr: At anvende it i undervisningen på en kreativ, didaktisk måde. Byder fremtiden på en retur til et job som folkeskolelærer, vil hun ingenlunde se det som et tilbageskridt. “Når jeg kommer ud på en skole, hvor man

kan føle, at der er et godt miljø, kan jeg mærke, det trækker. Jeg nyder at kunne koncentrere mig om den kreative undervisning, men jeg savner at have relationer til eleverne. Jeg har ikke opsøgt nye udfordringer, de har opsøgt mig. Hvis der en dag ikke er mere arbejde for mig som selvstændig, bliver jeg lærer på en folkeskole igen. Og en glad en af slagsen”, siger hun. Folkeskolen

06

2022

21


Tema/karriereveje

LÆRERUDDANNEREN Janus Neumann oplever gode synergieffekter mellem sine to stillinger: lærer i en folkeskole og underviser på læreruddannelsen.

En glad lærer er Janus Neumann fortsat – på deltid. Og det regner han med at blive ved med at være. I første omgang valgte han at søge en timelærerstilling på læreruddannelsen i stedet for en fuldtidsstilling, fordi han gerne vil føre sin nuværende 9. klasse op til eksamen. Han vil ikke afvise på et tidspunkt at prøve kræfter med at være voksenunderviser på fuldtid, men for nuværende oplever han gode synergieffekter mellem de to stillinger. “Jeg kan mærke, det giver noget til min undervisning på læreruddannelsen, at jeg stadig står med et ben i praksis. Og at jeg tager noget med tilbage i mit klasseværelse fra professionshøjskolen”, siger han. Heller ikke Peter Brandt arbejder med en karriereplan. De første fem år som lærer gik med at finde sig til rette i jobbet, og lige nu er hans fokus på at gøre det samme som skoleleder. Særligt arbejder han med at skabe plads til den pædagogiske ledelse i en stilling, hvor der er mange administrative opgaver.

22

“Jeg har ikke nogen plan om for eksempel at skulle videre til en større skole og derfra blive skolechef. Slet ikke. Jeg har en plan om at blive en bedre skoleleder. Der er masser at lære endnu”, siger han. Peter Brandt oplever at være blevet bekræftet i at kunne gøre en større forskel på et mere overordnet niveau som skoleleder. Og at det er det, man skal holde sig for øje, når der skal hyres og fyres eller tages beslutninger, der handler om økonomi mere end pædagogik. “Jeg får stadig ondt i maven en gang imellem. Og heldigvis for det. Det er, når man enten holder op med at få det eller har det hele tiden, at man skal være nervøs. Empatien for elever, forældre og kolleger kan man arbejde videre med, uanset om man er lærer, mellemleder eller leder. Den skal man altid holde fast i og udvikle”. abr@folkeskolen.dk


Vi skal have meget mere fokus på, hvordan man kan gøre karriere som underviser” Kun en tredjedel af lærerne er tilfredse med deres karrieremuligheder, og halvdelen vil helst udvikle sig fagfagligt. Både arbejdsgiverne og lærerne selv bør blive bedre til at anerkende og understøtte, at det også er en karriere at blive en bedre underviser, lyder det fra mangeårig forskningschef. Folkeskolen

06

2022

23


Tema/karriereveje ORD

24

Andreas Brøns Riise

Tillykke med eksamensbeviset. Nu er du lærer. Herfra er det skiftevis forberedelse og undervisning, indtil du går på pension – eller beslutter dig for at forlade folkeskolen. Heldigvis giver uddannelsen uformelle kompetencer, der åbner mange døre, du kan tage ud af klasseværelset, hvis bare du tænker lidt kreativt. Hårdt trukket op er ovenstående for mange indtrykket af karrieremulighederne i folkeskolen. Men spørger man lærerne selv, vil de allerhelst blive bedre til det, der sker inden for klasseværelsets fire vægge. Det viser en rundspørge i Folkeskolens Lærerpanel, hvor 386 ud af 1.404 har svaret. Adspurgt om, hvor Lærerpanelet helst kunne tænke sig at udvikle sig, svarer 45,3 procent af lærerne, at de gerne vil have pædagogisk eller fagfaglig efteruddannelse. Og spørger man lærerne, om de er tilfredse med deres karrieremuligheder, falder svarene tilfreds, middel og ikke tilfreds i tre lige store grupper. Martin Bayer er mangeårig forsker i læreres karriereveje ved Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole. Siden december har han været selvstændig forsker og konsulent. Han er ikke i tvivl: Karrierebegrebet for folkeskolelærere er blevet for snævert. “Man skal passe på, at karriere ikke bliver lig de kommunale karrieremuligheder, hvor man kan blive leder eller konsulent. Det er vigtigt at understøtte, at en karriere som folkeskolelærer kan være alt muligt andet end det”, siger han. Og her opfordrer han særligt til, at den fagfaglige udvikling som folkeskolelærer bliver anerkendt som et karrierespor. “Men det er en karriere, som arbejdsgiver hverken forventer eller understøtter, at lærerne gennemgår i løbet af deres lærerliv”, siger han og peger på, at heller ikke lærerne selv anser det for en karriere at blive bedre til at undervise. “Mange lærere tænker, at de ikke er blevet lærere for at gøre karriere, og at det er noget, der hører til i det private erhvervsliv. Det er, som om karriere i folkeskolen er lig med at komme ud af klasseværelset. Vi skal have meget mere fokus på, hvordan man kan gøre karriere som underviser. Sammenlignet med andre lande er Danmark enormt dårlig til at honorere de lærere, der bliver ved med at være motiverede for at undervise og gerne vil blive bedre til det”. At efterslæbet er stort i den danske folkeskole, når det kommer til den faglige efter-

uddannelse, er dokumenteret i talrige undersøgelser. I den seneste Pirls-undersøgelse fra 2016 svarede 43 procent af dansklærerne, at de ikke havde brugt tid på efteruddannelse og professionel udvikling relateret til læseundervisning inden for de seneste to år. I Talis-undersøgelsen fra 2018 var Danmark et af bare otte lande, hvor færre end tre fjerdedele af lærerne mente, at efteruddannelse havde en positiv effekt på deres lærergerning. Og en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kun 13 procent af underviserne i kommunale folkeskoler årligt har deltaget i efteruddannelse i perioden 2014/15 til 2018/19. Kigger man på den internationale forskning, er der en klar sammenhæng mellem elevernes resultater i internationale undersøgelser og formaliseret mulighed for efteruddannelse for lærerne, understreger Martin Bayer: “Så når halvdelen af lærerne gerne vil udvikle sig fagligt og pædagogisk, er det jo en gave til arbejdsgiveren, børnene og forældrene. Det, lærerne siger, er jo, at de gerne vil gøre karriere ved at udvikle sig fagligt. Hvorfor får de ikke lov til det?” FAGLIG KAMP OG UTILSTRÆKKELIG FORSKNING

Martin Bayer har flere bud på forklaringer. Dels er efteruddannelsen til lærere blevet gjort til et overenskomstspørgsmål, hvor Danmarks Lærerforening (DLF) og de kommunale arbejdsgivere er uenige om, hvem der skal betale for efteruddannelsen. Dels har den danske forskningsverden, som Martin Bayer selv er en del af, været for dårlig til at beskrive, hvordan danske lærere udvikler sig fagligt over tid, mener han. “Der har ikke været nok interesse i en dansk kontekst for, hvilke mønstre lærere udvikler sig efter, og hvordan den udvikling kan understøttes af efteruddannelse”, siger han og tilføjer: “Man bruger typisk billedet, at lærerne starter med nogenlunde samme udvikling, men så forgrener de sig ud som i en gigantisk trækrone. Hver lærer har sin unikke udvikling og karriere. Det tror jeg ikke passer. Jeg tror, at der er nogle fælles mønstre, som man udvikler sin professionelle identitet efter. Vi ved bare ikke nok om det”. Det betyder, at kommunerne som skoleejere reelt mangler viden om, hvad der rykker noget i forhold til undervisningen. Økonomien er


Lærere vil være bedre til at undervise Hvordan kunne du tænke dig at udvikle dig?

45,3 %

Faglig/pædagogisk efteruddannelse 29,5 %

Vejlederuddannelse

Konsulent

25,7 %

Socialpædagogisk

25,7 %

PLC

17,7 %

Andet

28,7 %

Kun få ledertalenter hjælpes på vej Hvordan er dit ønske om at blive leder opstået?

75,7 %

Det er mit eget ønske

Mine kolleger har opfordret mig

34,2 %

Min leder har opfordret mig

På anden måde

27,0 %

14,4 %

Kilde: Undersøgelsen er udført af A&B Analyse i december 2021 for fagbladet Folkeskolen. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. 1.404 personer fra Folkeskolens Lærerpanel blev inviteret til at deltage. Heraf deltog 386 personer i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 27,5. Data er ikke vægtet på køn, alder og geografi.

stram, og så bliver udviklingsprojekter prioriteret over den løbende faglige efteruddannelse. “Man vil medvirke til, at skolen løser samfundsproblemer, ved at udvikle lærerne, men det bliver ofte med lidt tilfældige ad hoc-løsninger, der styres af, hvad man nu lige får fondsmidler til. Man overser i uhyggelig grad, at lærernes linjefag og anciennitet i sig selv ikke betyder så meget for elevernes udbytte af undervisningen. Der er den løbende

faglige opkvalificering langt vigtigere”, siger Martin Bayer. FAGFORENINGEN VIL VISE BEHOVET MED EGNE KURSER

I Danmarks Lærerforening er formanden for undervisningsudvalget, Regitze Flannov, ikke overrasket over Lærerpanelets svar i rundspørgen. De bekræfter hende i, at foreningen har

taget det rigtige valg ved selv at udbyde faglige efteruddannelseskurser med en bevilling fra A.P. Møller Fonden i ryggen. “De få efteruddannelsesmidler, der er i kommunerne, har i mange år primært været brugt på konceptkurser, mens man har nedprioriteret den fagfaglige opdatering. Det er ikke godt nok”, siger hun. En ny medlemsundersøgelse fra Lærerforeningen viser, at færre lærere end tidligere Folkeskolen

06

2022

25


Tema/karriereveje overvejer at forlade folkeskolen. Men tallet er stadig 54 procent – altså over halvdelen. I 2015 var tallet 68 procent. Efteruddannelse er en afgørende faktor for fastholdelse af lærerne, mener Regitze Flannov. “Som lærer identificerer man sig ikke kun med sit fag, men det er en vigtig identifikationsmarkør. Man har brug for at følge med og hele tiden udvikle sig i sit fag for at vedblive at være motiveret for at være lærer”, siger hun. Martin Bayer er enig: “Efteruddannelse er ikke det eneste punkt i forhold til fastholdelse, men det er ét punkt – og langt vigtigere end højere løn”, siger han. Regitze Flannov understreger, at der for Danmark Lærerforening ikke er en modstrid imellem at udbyde efteruddannelse og at sikre lærerne gode løn- og arbejdsvilkår. Tværtimod. “En veluddannet lærerstab har bedre mulighed for at komme igennem med ambitionerne om at få mere frihed og professionelt råderum”, siger hun. Men hun understreger, at det ikke betyder, at Danmarks Lærerforening mener, at efteruddannelsesopgaven ikke bør være arbejdsgivernes: “Vi går også ind på banen for at sætte fokus på, hvor stor efterspørgsel og hvor stort behov der er. På den måde kan vi forhåbentlig anskueliggøre over for dem, der skal finansiere skolen, at de bør finde midlerne til at drifte et kontinuerligt udbud af fagfaglig efteruddannelse”. FOR DÅRLIGE TIL AT GIVE OPFORDRINGER

I Folkeskolens rundspørge svarer 29,8 procent, at de har overvejet at blive skoleleder. 75,7 procent af dem svarer, at det ønske er opstået hos dem selv. En tredjedel har fået opfordringer fra kolleger, mens 27 procent er blevet opfordret af deres skoleleder. Det mener Martin Bayer er et godt eksempel på, at man i folkeskolen i alt for høj grad er overladt til sig selv, når det kommer til karriereudvikling og at finde ud af, om man har talent for at gå i en given retning. I de åbne besvarelser i undersøgelsen kan lærerne selv sætte ord på, hvorfor de overvejer at blive ledere. Én skriver, at det er blevet bragt på banen til en medarbejderudviklingssamtale. En anden at det har været drømmejobbet fra barnsben. Flere skriver, at ønsket har fortaget sig, efter at de enten ved erfaring som mellemleder eller gennem research har fundet ud af, hvor mange administrative opgaver lederjobbet reelt indebærer.

26

”Som lærer identificerer man sig ikke kun med sit fag, men det er en vigtig identifikationsmarkør. Man har brug for at følge med og hele tiden udvikle sig i sit fag for at vedblive at være motiveret for at være lærer”. Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF

Og så svarer en respondent, at vedkommende efter 18 år som lærer kun har fået enkelte endagskurser som faglig opdatering og er bange for at gå i stå i sin udvikling: “Jeg vil ikke stagnere og ’bare’ levere den samme undervisning”, lyder det i besvarelsen. Netop stagnation kan forskningen sige noget om, understreger Martin Bayer. Der er ikke foretaget undersøgelser i Danmark, men den internationale forskning peger på, at det sker, hvis man ikke har fået efteruddannelse i syv år, fortæller han:

“Og det er på godt og ondt. Alting skal ikke være nyt hele tiden, og for nogle er det forbundet med tryghed at ’stivne’ ovre i det brune hjørne. Men hvis ikke der sker noget inden for syv år, der får folk til at prøve noget andet, så er der altså stor sandsynlighed for at havne der. Så man skal helst inden da understøttes med efter- og videreuddannelse, hvis man ikke af egen drift søger forandringen”. abr@folkeskolen.dk


Spot/ved Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

Røde Kors har med støtte fra LB Fonden udarbejdet et helt nyt læremateriale, "Redesign: Nyt liv til gammelt kluns", som skal give elever fra 3. til 6. klasse viden om forbrug, genbrug og bæredygtighed og motivere dem til at blive bevidste forbrugere.

Foto: iStock

Liv i de gamle klude Et gratis undervisningsforløb om forbrug og genbrug af tøj lærer eleverne om verdensmål 12.

Belønning for et godt undervisningsmiljø

Undervisningsforløbet relaterer sig til verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Forløbet til håndværk og design findes på forstå.dk

Frivillige lærere søges Illustration: iStock

Organisationen Flygtningebørn.dk har siden 2016 specialiseret sig i undervisning til danske elever om flygtningebørn og til flygtningebørn. Den store tilstrømning af ukrainske flygtninge betyder, at organisationen lige nu mangler erfarne lærere, eventuelt pensionerede, der på frivillig basis har lyst til at øse af deres viden. Er du en af dem, så kontakt Lorne Mark Lathey, ansvarlig for undervisningsprogrammer i Flygtningebørn.dk, ved at sende en mail til lorne. mark.lathey@flygtningebørn.dk. Læs mere på flygtningebørn.dk

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kroner til en skole eller et studiested, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. Kender du en, der fortjener anerkendelse for sin indsats for undervisningsmiljøet, så kan du indstille vedkommende til Undervisningsmiljøprisen. Alle kan indstille, og alle kan indstilles. Du kan læse mere om prisen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, der er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder. dcum.dk/om-dcum/ undervisnings miljoeprisen-ump-2022

Et netværk for hvert fag – også dit På er der 23 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Find og tilmeld dig dit netværk på folkeskolen.dk/fag

Folkeskolen

06

2022

27


Debat

Meningsfulde data understøtter undervisningen DLF MENER AF REGITZE FLANNOV formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Opsamling af data i skolen er til stadighed på den politiske dagsorden. Kan endnu mere viden om børnene sikre, at flere børn lærer mere, at de bliver gladere, at de træffer bedre valg, at vi bliver tidligere opmærksomme på forhold, der bør korrigeres? Skal vi spørge eleverne, eller skal vi høste data bag om ryggen på dem? Kan data sikre en bedre differentiering af undervisningen og øge den enkelte elevs motivation? Hvilke oplysninger om elever og lærere kan kobles og hvordan? Der er mange interesser på spil, og det udfordrer vores faglige forståelser af, hvad meningsfulde data er i en undervisningssammenhæng. I Danmarks Lærerforening diskuterer vi gerne, hvilken viden der understøtter lærerens undervisning. Men vi insisterer på, at det skal være inden for en genkendelig didaktisk og pædagogisk ramme. Som lærere er vi optagede af, at elever lærer mest muligt, og heldigvis er undervisningen i den danske folkeskole fortsat baseret på, at læreren kender sine elever og er til stede i klassen. I undervisningens mange processer og samspil genereres meningsfulde data for læreren og dermed data, som kan understøtte undervisningen og komme det enkelte barn til gode. Skal data udnyttes bedst muligt, kræver det tid til forberedelse, tid til nærvær og relationer samt solide faglige samspil med kolleger. Lærerens pædagogiske arbejde beror på

28

praksisnær viden og sikres ved, at læreren har et godt kendskab til hver enkelt elev. Fagligt ja, men også i forhold til hvem eleven er, hvad der rører sig i barnets familie, barnets venskaber og relationer. Det kendskab, som baserer sig på skolens mange sammenhænge, er den viden, man som lærer handler på baggrund af. I Danmarks Lærerforening er vi optagede af at lave god undervisning for alle elever og dermed undervisning, der giver eleverne gode betingelser for at deltage. Dette er langt mere komplekst, end selv de mest fyldige kvantitative data kan afspejle. Det handler om kendskab til sine elever og om tid til at undervise dem på netop den måde, som de profiterer bedst af. Den viden, som herved opbygges, er data, og hvad mere er: Det er data, der giver mening for det lærerfaglige arbejde.

.DK

Der er ingen fremtid i at føle sig dum ”Jeg tror lige så tit, at eleverne mærker den opgivende følelse, når vi stiller dem foran mål og opgaver, som de slet ikke ser nogen grund til at mestre. Motivationen, nysgerrigheden og lysten til at befinde sig i en gåde eller på usikker grund, den mangler mange børn. Mange er slet ikke gearet til at møde modstand eller har måske mødt så meget modstand andre steder i livet, at de ikke også kan overskue det i skolen”. SARAH URGAARD, LÆRER

”Men der er også mange elever, som klarer sig fagligt godt i skolen, som alt for sjældent kommer 'virkelig' uden for deres komfortzone. Ofte for ikke at fremstå som dumme. Disse elever kan virkelig 'sprænge' nogle læringsrammer, hvis de fik lært at være der, 'hvor det er fagligt svært', og kunne lide at være der. Det er jo her, deres udvikling befinder sig. Også dette skal man øve sig på”. CARSTEN HERMANSEN

“Skal data udnyttes bedst muligt, kræver det tid til forberedelse, tid til nærvær og relationer samt solide faglige samspil med kolleger”.

”Vi er simpelthen nødt til at få en holdningsændring hos både forældre og børn. Dette gælder ikke kun udsatte børn, som desværre kun er alt for bevidste om egen utilstrækkelighed. Vi bør synliggøre, at der er nødvendige opgaver, som er forudsætningerne for megen læring. Vi kan kalde det 'fagligt rugbrød'. Det er opgaver, som indlæres ved langsommeligt og slidsomt arbejde”. ANDERS CHRISTENSEN

Uddrag af kommentarer til blogindlægget: Dum, dummere, mig på folkeskolen.dk


Deltag i debatten. Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og tilsendte indlæg optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skolerejser med tryghed Der er flere spørgsmål end svar når det gælder rejser til udlandet. Vores erfarne rejserådgivere har svarene på de allerfleste. Lad os hjælpe med jeres næste rejse.

Skolens undervisning skal foregå i fysiske fællesskaber – ikke virtuelt Oplev Hamborg

AF METTE FREDERIKSEN, folkeskolelærer, debattør og foredragsholder

Under coronapandemien agerede skolerne ud fra en nødbekendtgørelse, der gjorde det muligt at undervise 100 procent virtuelt ad flere omgange. Det var en nødløsning – en god én af slagsen, idet alternativet hertil ville have været ingen undervisning overhovedet. Men på det tidspunkt befandt landet sig i en slags undtagelsestilstand. Det gør det ikke længere, og derfor hører virtuel undervisning ikke længere til i skolen – og slet ikke i op til 20 procent af tiden. Skolens praksis er pædagogisk. Og skolepædagogik bedrives i fællesskaber bestående af elever, pædagoger og lærere. I skolen skal

Rejser med bla. rutebus, fly, bus og tog

eleverne lære at begå sig i fællesskaber, der er sammen om et fælles tredje: skolefagene. I samspillet mellem elever og lærere tilegnes og udfordres det faglige indhold, ligesom eleverne lærer, hvordan faglige fællesskaber fungerer, og hvordan man spiller konstruktivt ind i dem. Her skal eleverne gennemgå vigtige lære- og dannelsesprocesser, som altid er funderet i det fælles – det fælles forstået som det almene indhold og det fælles som en praksis med flere deltagere og parter i samme rum. Uddrag af blog på folkeskolen.dk

Fra kr. 898

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

Folkeskolen_NY_2022_Hamborg.indd 1

01-03-2022 08:22:25

“Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?” AF MARIA RONEKLINDT, udskolingslærer på Byskovskolen, afdeling Benløse

Siden udmeldingen om ændringen af dette års prøveafholdelse har jeg jævnligt snakket med min 9. klasse om, hvad det betyder for dem. Dels skal de kun til mundtlig prøve i dansk og engelsk, dels er de tilgodeset karaktermæssigt, i den forstand at det er den højeste af enten årskarakteren eller prøvekarakteren, der gælder. Dette for at vise hensyn til de elever på skoler, hvor hjemsendelserne har haft en negativ faglig indflydelse. Hos min 9. klasse vakte udmeldingen om de ændrede prøveforhold naturligvis jubel. Ikke fordi de har lidt fagligt under nedlukningerne – tværtimod. Men fordi færre prø-

ver betyder mindre arbejde, og fordi de slipper for bekymringerne om, hvilke udtræksfag de skal til prøve i. Nu er alle lige, og dansk og engelsk er lige til at overskue, synes de. Jeg blev dog mødt af en del undrende blikke, da jeg forklarede dem, at det er den højeste af enten årskarakteren eller prøvekarakteren, der gælder. “Men hvorfor skal vi så overhovedet til prøve? Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?” Uddrag af blog på folkeskolen.dk

Folkeskolen

06

2022

29


MISSION

ORD

ANDR EA S BRØN S R IISE

INKLUSION

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Hver tredje lærer er udsat for vold En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 34 procent af lærerne har været udsat for vold inden for det seneste år. Men nu er problemet erkendt af skolens parter, og det er første skridt på vej mod at finde løsninger, siger udvalgsformand.

Medierne er begyndt at ringe til Christina Rinaldo igen. Der er nemlig endnu en gang politisk fokus på vold mod lærere. Og modsat i 2018, hvor hun som lærer stod frem i fagbladet Folkeskolen med sin personlige historie om et overfald fra en elev, er problemet nu bredt erkendt. “Før følte jeg en ligegyldighed fra politikernes side. Men fra 2019 og til nu føler jeg, at der bliver lyttet. Så jeg føler faktisk, det har rykket noget”, siger hun. “På daværende tidspunkt var det et fåtal af de her overgreb, der blev registreret. Det var lidt tabu, og man tænkte, at det nok var læreren, den var gal med, hvis vedkommende ikke kunne styre sine elever. Der er vi heldigvis ikke i dag”. Men antallet af voldsepisoder er ikke blevet

30

mindre. Danmarks Lærerforenings nye medlemsundersøgelse viser, at én procent af lærerne oplever vold på daglig basis, fem procent på ugentlig, seks procent på månedlig basis og 22 procent sjældnere inden for et år. I alt har hver tredje lærer altså oplevet at blive udsat for vold inden for det seneste år. Billedet er stort set uændret, siden Lærerforeningen stillede medlemmerne samme spørgsmål i 2019. Andelen af lærere, der aldrig oplever vold, er dog steget fra 62 til 64 procent. INGEN LETTE LØSNINGER

Journalisterne ringer også til formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen. Modsat tidligere reagerer de ikke længere med forbavselse,

når han opremser tallene, der dokumenterer, hvor stort problemet egentlig er, fortæller han. “Det er vi på den anden side af. Der er en bred erkendelse af, at der er et problem. Og det er en forudsætning for, at vi kan tage det næste skridt”, siger han. Det skridt har politikerne varmet op til at tage længe. En næsten færdiggjort handlingsplan fra daværende undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) røg nederst i bunken hos hendes efterfølger, Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet), som i efteråret selv tog emnet op ved en høring på Christiansborg. I december opdaterede ministeriet sin vejledning til skolerne, men den fik en lunken modtagelse af skolens parter. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil


har desuden lagt op til, at emnet skal tages op i partnerskabet Sammen om skolen. I et skriftligt svar til Folkeskolen har ministeriet ingen kommentar til tallene fra undersøgelsen, men oplyser, at “der arbejdes med udadreagerende adfærd i folkeskolen, herunder chikane, trusler og vold mod lærere, i regi af Sammen om skolen, hvor også folkeskoleforligskredsen er repræsenteret. På et møde i Sammen om skolen i december 2021 var der en første drøftelse af tiltag mod udadreagerende adfærd. Emnet vil blive drøftet igen i Sammen om skolen senere på året”. INKLUSIONEN HAR SLÅET FEJL

Thomas Andreasen peger på flere faktorer, der har skubbet på en udvikling, hvor det nu kommer til at kræve mange resurser at få bugt med problemet: “Inklusionen er slået fejl og har fuldstændig atomiseret den specialpædagogiske faglighed. Samtidig har man nedlagt tusindvis af lærerstillinger. Man har presset skolesystemet med besparelser, og det pres siver ind i skolens hverdag og får nogle elever til at reagere voldeligt”. Derfor står problemet heller ikke til at løse fra den ene dag til den anden, påpeger udvalgsformanden. Men problemet er erkendt af alle parter, og det er første skridt på vejen mod at finde de fælles løsninger i Sammen om skolen, mener han. Christina Rinaldo ser gerne, at Danmarks Lærerforening går til drøftelserne i Sammen om skolen med krav om flere tolærerordninger. “Man bør også kræve, at speciallæreruddannelsen kommer tilbage. Hvis man virkelig mener, at 96-98 procent skal gå i almenskolen, skal alle nyuddannede lærere være klædt på til det, og nuværende lærere skal have ret til statsbetalt efteruddannelse”, siger hun. “Og så synes jeg stadig, forældrene får en fortælling om, at alle børn kan rummes i folkeskolen. Jeg er bestemt for inklusion, men når børnene ikke kan rumme os andre og de rammer, de bliver budt, så duer det ikke. Så skal de have et andet tilbud. Det ødelægger børn. Den elev, der overfaldt mig, kom først i et andet tilbud i 5. klasse. Det er alt for sent”. SKAL SES I STØRRE SAMMENHÆNG

Ifølge Thomas Andreasen er Sammen om skolen dog ikke et forum, hvor partnerne tager alt for færdige bud på løsninger med til bordet. Drøftelserne om vold mod lærere vil hænge sammen med andre temaer i partnerskabet. “Hvad gør testsystemet ved, hvordan man

Flest lærere bliver skubbet Lærere, der har oplevet vold, er blevet spurgt: Hvilke af følgende hændelser har du været udsat for?

At blive skubbet

44 %

At få kastet en genstand efter sig (fx saks, bøger, stol)

44 %

At blive slået

39 %

At blive sparket

38 %

At blive slået med en genstand (fx kæp, bog, stol)

26 %

At blive revet/kradset/nappet

23 %

At få knytnæveslag

14 %

At blive spyttet på

13 %

At blive bidt

10 %

At blive rykket i håret

4 %

At blive fastholdt

2 %

Andet

11 %

Kilde: Danmarks Lærerforenings Medlemsundersøgelse 2022

bliver mødt og trives i skolen? Hvad med afgangsprøven, som skaber pres og stress hos eleverne? Hvordan spiller ordensbekendtgørelsen ind? Hvad er der brug for i 2022 på det område?” siger han og tilføjer: “Det vil der være forskellige syn på. De skal på bordet, så vi forhåbentlig kan få skabt et fælles udgangspunkt. Det er klart, at præmissen er, at vi skal forbedre inklusionen, og at det gerne skulle udmønte sig i mindre vold og trusler mod vores medlemmer og en bedre hverdag for eleverne”. Det betyder dog ikke, at Lærerforeningen ikke arbejder med problematikken her og nu, understreger Thomas Andreasen. For det første opfordrer foreningen til, at man altid får anmeldt vold mod lærere som en arbejdsskade, og at der ligger en helt fast procedure for at støtte lærerne. “Og så har vi de seneste år taget en række initiativer, der handler om at få systematik ind i forebyggelsen. At man har nedbringelse

af konfliktniveauet med som et af flere parametre, når man indretter skoledagen. Hvis man kan iagttage, at det er nogle bestemte elever, nogle særlige fag, et særligt tidspunkt på dagen, det går galt, hvordan kan man så strukturere hverdagen på skolen, så resurserne koncentreres de rigtige steder?” Efter en periode på deltid er Christina Rinaldo tilbage på fuld tid som lærer, efter at hun var sygemeldt med stress efter overfaldet. Hun er skiftet til en mindre skole og underviser nu kun i udskolingen. Hun har stadig efterveer som hukommelsesbesvær, men svarer prompte “Godt!” på spørgsmålet om, hvordan hun har det med at gå på arbejde i dag: “Jeg elsker at være lærer. Jeg har aldrig været bange for børn og er det stadig ikke. Jeg træder stadig ind i min klasse og tænker det bedste”. abr@folkeskolen.dk

Folkeskolen

06

2022

31


ORD

SAR A MARIE DYNESE N

MISSION

FOTO

INKLUSION

CHARLOTTE DE L A FUEN TE

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

“Vi tager presset af dem” Eleverne i 8.c på Gildbroskolen har haft en svær skolegang, der har ført til mistrivsel og skolevægring. I det særlige klassetilbud, der er rettet mod børn med ASF, genfinder eleverne et fællesskab og en skoleidentitet. Hemmeligheden er at holde diagnosefeltet snævert, siger lærerne. 8.c på Gildbroskolen i Ishøj er placeret foran skærmen i deres klasselokale. Denne tirsdag formiddag skal de se et afsnit af “Atypical”, en tv-serie om en teenager med autismespektrumforstyrrelse (ASF), der gerne vil have en kæreste. Da afsnittet er slut, tager de runden – hvad synes klassen om serien? De fire elever, der er i skole denne morgen, er en gruppe stille drenge. Men de kan dog godt blive enige om, at serien er rimelig cringe. Runden er en fast del af morgenritualet. Hver formiddag træner klassens lærere,

32

Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen, eleverne i at sige noget. Det kan være alt fra, hvad de synes om serien, til at fortælle om et nyt computerspil eller at sætte et par ord på deres morgen. “De får masser af ros, og vi er hele tiden anerkendende over for de skridt, de tager. Vi tager presset af dem, så de tør sige noget”, siger Ingrid Mehlsen. Eleverne i 8.c har ikke altid gået på Gildbroskolen. De er her kun, fordi tidligere skoleforløb har været præget af mobning,

manglende struktur og af et så stort pres på eleverne, at det har ført til slem skolevægring. Og så har de alle ASF, de fleste med sidediagnoser i form af angst, stress, søvnforstyrrelser eller kravafvisning. “Kriterierne for at kunne gå i 8.c er, at eleven har ASF og skolevægring. Vores tilbud er et godt tilbud, fordi vi holder det rent i diagnosen. Eleverne har nogenlunde de samme styrker og svagheder, og det kan de genkende hinanden i. De har også de samme behov for struktur og individuelt tilpasset un-


Ingrid Mehlsen og Lars Hjelmsø trækker begge på specialpædagogiske redskaber, når de underviser 8.c på Gildbroskolen.

33

2022

06

Folkeskolen


8.c dækker over 6.-10. klassetrin, og der er ud over to lærere også fast tilknyttet en pædagog til klassen.

dervisning, og det gør det lettere at planlægge undervisningen hensigtsmæssigt”, siger Lars Hjelmsø. TÆT PÅ SKOLELIVET I DEN ALMENE SKOLE

Historien bag 8.c starter for fem år siden. Ishøj Kommune har problemer med at placere en

34

dreng med autisme i et passende skoletilbud. Han bliver sendt rundt i systemet, og næste skridt er et solisttilbud i form af specialundervisning hos en privat organisation. Prisen på tilbuddet er dog så høj, at man fra kommunens side vælger at tage ham hjem igen. Nu tager Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) over og opretter 8.c på Gildbroskolen. Her er der en mulighed for at oprette


TRE MELLEMFORMER Børne- og Undervisningsministeriet indkredser mellemformer til undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisningen i folkeskolen: • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder. • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor elever i perioder modtager specialpædagogisk bistand. • Undervisningstilbud med samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasserne. Kilde: "En vejledning om mellemformer", Børne- og Undervisningsministeriet, 2021.

et tilbud for en hel gruppe elever med lignende udfordringer. 8.c er ikke en almindelig 8.-klasse, men dækker over 6.-10. klassetrin. Lige nu går seks elever i alderen 12-16 år i klassen, der er et specialtilbud oprettet specifikt til børn med svær skolevægring og ASF. Lærerne er ansat særligt til at undervise denne klasse og har mange års erfaring med

specialområdet. Der er to lærere og en pædagog sammen med eleverne hele dagen, også i pauserne. Derudover ser skolen tilbuddet som en såkaldt mellemform, fordi eleverne er holdt tæt på skolelivet i den almene del af Gildbroskolen. “Fordelen ved, at de er her, er, at de kommer ned i et skolemiljø, og helt konkret sætter deres cykler samme sted som de andre børn.

Vi kan også bruge skolens faglokaler, og vi følger den rytme, der er i en skoledag. Det handler i høj grad om identitet, og at de får oplevelsen af, at de er med i et klassefællesskab”, siger Lars Hjelmsø. Klassens to lærere peger på, at alternative løsninger som solisttilbud på flere punkter står i modsætning til det, de gør i 8.c. Elever i solisttilbud har typisk lang transporttid, er ikke i et skolemiljø, og det er sværere at komme videre fra solisttilværelsen til for eksempel en efterskole, når man har været dybt inde i specialundervisning. Derfor er et tilbud som 8.c, der ligger på en folkeskole, en fordel, når man som skrøbelig ung skal videre ud i verden, fortæller Ingrid Mehlsen. “Den elev, der egentlig var grund til, at tilbuddet blev startet, er nu kommet på efterskole og fungerer rigtig godt”, siger hun. EN SKRØBELIG, MEN HOMOGEN GRUPPE

Drengene i 8.c kommer fra almindelige skoleklasser, hvor det ifølge Lars Hjelmsø er “gået helt galt”. Børnene er oftest sendiagnosticerede, de er blevet presset og misforstået, fordi deres autisme var ukendt. Flere Folkeskolen

06

2022

35


Serie/Mission inklusion er blevet mobbet, og kaotiske skoleforløb har traumatiseret de i forvejen skrøbelige børn. Men lige nu går det godt. Fem ud af seks elever kommer i skole hver dag på fuldt skema, og de har gavn af de faste strukturer. Trivslen stiger. Men der skal ikke meget til for at vælte læsset. Da Folkeskolens journalist og fotograf skulle komme på besøg, blev en af eleverne så nervøs, at han blev hjemme. Det understreger, at denne type elever hver dag har brug for at vide, hvad de kan forvente. Derfor er det ifølge Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen også vigtigt, at eleverne passer sammen rent adfærds- og diagnosemæssigt, for at et tilbud som 8.c kan lykkes. Eleverne ville ikke kunne klare at blive konfronteret med elever, hvis adfærd er meget anderledes end deres egen. “Hvis vi nu fik en elev med udadreagerende og uforudsigelig adfærd, så kunne skolevægringen hos nogle af vores elever starte forfra, det er jeg sikker på. Det ville ødelægge vores arbejde fuldstændig”, siger Lars Hjelmsø. Muligheden for at modtage elever, der har andre problematikker end dem, tilbuddet er blevet oprettet til, kan ikke helt afvises fra forvaltningens side, fortæller lærerne. Det får dem til at frygte, at 8.c er i fare for at blive sidestillet med en mindre specialiseret gruppeordning, eller at de bliver pålagt at tage mod elever, der er et dårligt match i klassen. “Vi ville foretrække, at vi var med i visitationen. På den måde ville vi kunne redde tilbuddet ved at sige nej til elever, der ikke passer ind”, siger Lars Hjelmsø. SKAL SLUSES IND I DEN VIRKELIGE VERDEN

Alle dage ligner hinanden i 8.c. Morgenen begynder med DRTV’s Ultra Nyt og kommentarrunden. Der er en fast daglig gåtur foruden de gængse fag som dansk, engelsk og matematik. Efter flere år væk fra skolen er elevernes faglige niveau ofte meget lavere, end det burde være, men Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen pointerer, at eleverne har brug for at føle, at de rykker, så lærerne kompenserer. “Ofte starter vi med at arbejde med materialer, der er under deres klassetrin. For det er vigtigt, at der er sejre, og at de ikke møder muren hele tiden. De har ofte kun oplevet nederlag i deres skoletid”, siger Lars Hjelmsø. Selv om eleverne er fysisk placeret på Gildbroskolen, har de sjældent interaktion med resten af skolen. Klassen har brug for fred og

36

Nogle af eleverne i klassen har brug for at kunne sidde for sig selv og arbejde uforstyrret i løbet af skoledagen.

ro for at kunne fungere, og derfor møder de også en halv time senere end resten af skolen for at undgå det værste morgenmylder. I stedet for socialt samvær med skolens øvrige elever laver de ting sammen i klassen, der kan styrke fællesskabet og de sociale kompetencer, som eleverne mangler. De spiller brætspil, hvor man skal hjælpe hinanden, og hvor de øver det sociale samvær, og på deres gåture holder de “walk and talk”, hvor mange af eleverne for alvor åbner op. “Vi har en gruppe nu, der er meget afslappet, og hvor vi sagtens kan lave masser af sjov. Det er virkelig dejligt. Det kommer de jo ikke til, hvis de sidder med én voksen og har eneundervisning. Der vil det sociale samspil mangle”, siger Ingrid Mehlsen. Målet er, at eleverne skal sluses ind i den virkelige verden igen, og det kan være vanskeligt, når man under skolevægring ikke har haft kontakt med andre unge. Ifølge Lars Hjelmsø har drengene så lavt selvværd, at de er udfordret i at være i rum med andre mennesker: “Når man sidder hjemme i to-tre år, bliver det svært at være i socialt samspil med andre. På mange punkter er de jo bare børn, der gerne vil være med i et fællesskab. Bare ikke et fællesskab, der mobber dem og presser dem. For dem er det her det perfekte fællesskab”. folkeskolen@folkeskolen.dk

SÅDAN GØR GILDBROSKOLEN 8.c. er et specialklassetilbud på Gildbro Skole i Ishøj Kommune for elever med skolevægring og autismespektrumforstyrrelse. Til klassen er tilknyttet to lærere og en pædagog. Teamet bruger blandt andet roskabende pædagogik som Low Arousal for at sænke elevernes stressniveau og arbejder TEACCH-inspireret for at skabe systemer og struktur i undervisningen og skolehverdagen. 8.c-tilbuddet kostede 220.000 kroner per elev i 2021. Til sammenligning koster et gennemsnitligt specialtilbud cirka 40.000 kroner om måneden plus SFO, oplyser kommunen.


En ny begyndelse for Christian ORD

FOTO

SAR A MARIE

CHAR LOT T E DE

DY NESEN

L A F UENT E

KENDER DU TIL EN LOKAL LØSNING? Så vil vi gerne høre fra dig, hvordan I løser inklusionsopgaven i praksis. Send en mail til folkeskolen@folkeskolen.dk og skriv inklusion i emnefeltet.

Efter et år med skolevægring har skoletilbuddet på Gildbroskolen givet 12-årige Christian lyst til at gå i skole igen. Christians far fortæller om en helt anden dreng i trivsel. Urolige skoledage gør udslaget, da Christian i slutningen af 2020 pludselig ikke vil i skole. Fra den ene dag til den anden vil han ikke af sted og bliver ked af det, når snakken falder på skolelivet. Der skal gå et år, før han kommer i skole igen. Inden Christians skolevægring begynder, har familien ikke lagt mærke til noget usædvanligt i hans adfærd. Det fortæller hans far, Bo, der ikke ønsker at få sit eget eller sin søns efternavn offentliggjort. “Vi har intet mærket. Han har haft temperament og har nemt ved at bliver sur på de andre børn, men har altid fungeret fint og været glad for sin skole”, siger han. Den pludselige skolevægring viser sig dog at være temmelig alvorlig. Selv om 12-årige Christian normalt klarer skolearbejdet fint, afviser han at have noget med hjemmeundervisning at gøre og lukker sig inde i sig selv. De fleste dage ser han film på sit værelse eller spiller computer, når han får lov til det. “Det påvirkede vores familie rigtig kraftigt. Christian er en stille dreng, og han har måske ikke været så stærk i det sociale altid, så det var svært at nå ind til ham. Han delte ikke rigtig sine tanker med os”, fortæller Bo.

EN GLADERE DRENG Efter et halvt år med skolevægring kommer Christian i et udredningsforløb i psykiatrien. Her får han en autismediagnose. Herefter henviser Ishøj Kommune Christian til 8.c, mellemformen for unge med autisme, på Gildbroskolen. Her starter han i efteråret 2021. For Christians far er det tydeligt, at tilbuddet passer til hans søn. Fordelingen mellem lærere og elever giver ham den ro og hjælp, han har brug for. “Der har været store ændringer, efter at han er startet. Han er blevet mere glad. Han er en meget indadvendt dreng, så det er ikke meget, han fortæller os, det er svært at hive noget ud af ham. Men vi kan se, at hans humør har ændret sig, og at han er blevet gladere i hverdagen”. At Christians trivsel er i bedring, kommer også til udtryk i hans nysgerrighed på livet efter skolen, fortæller hans far. “Forleden spurgte han ind til, hvilke muligheder der er, når man er færdig med skolen. Han ved slet ikke endnu, hvad han vil, men han havde en masse spørgsmål. Han kan bedre se fremad nu”, siger Bo. folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

06

2022

37


1. marts stod lærer Ayla Celik frem og fortalte, at hun i skjul havde optaget møder med sin ledelse på Søndervangskolen.

En lettelse

at stå frem

38


ORD

Sebastian Bjerril

Det krævede lange og grundige overvejelser, og der var stadig en del bekymring tilbage, da lærer Ayla Celik for nylig stod frem på folkeskolen.dk og fortalte, at hun nok er en helt væsentlig årsag til, at den tidligere ledelse på Søndervangskolen ikke længere er på skolen. Uden ledelsens kendskab havde hun optaget ledelsens måde at fyre hende på. Optagelserne fra fire afskedigelsesmøder valgte hun senere at sende til forvaltningen, som ifølge hende spurgte om lov til at bruge materialet i sagen – og kort tid efter var skoleleder Rani Hørlyck og viceskoleleder Martin Bernhard ikke længere på skolen. I interviewet fortæller Ayla Celik også, at hun allerede længe inden var gået til medierne anonymt, men at det krævede mod at stå frem med navn i spalterne. Hun havde nemlig tidligere oplevet, hvordan kollegers forsøg på at gå til forvaltningen med beretninger om, hvad der foregik på skolen, ikke havde ført til noget. Ayla Celik var ansat på skolen fra 2016 frem til september sidste år. Her fortæller hun, hvad sagen har betydet for hende – på godt og ondt. Hvilke overvejelser havde du om at stå frem med dit navn? “Jeg havde mange bekymringer for at stå frem, fordi jeg var bange for, at det ville få konsekvenser for mig, og jeg havde ikke tiltro til, at forvaltningen ville beskytte mig. Derfor tog det lang tid og krævede rigtig mange overvejelser, før jeg var klar til at stå frem med min historie. Efter at ledelsen gik af, har jeg været igennem et langt og usikkert forløb om min fremtid. For ledelsen havde aldrig officielt fyret mig, men forvaltningen krævede, at jeg blev omplaceret til en anden af kommunens skoler. Det ønskede jeg ikke, og derfor havde jeg mange møder med forvaltningen. Sammen med Århus Lærerforening stod jeg fast på, at jeg ville blive på Søndervangskolen, fordi jeg rigtig gerne ville tilbage til mine elever, som jeg holder meget af. Forvaltningen skiftede holdning og gav mig lov til at vende

FOTO

Gizem Evcil

tilbage, da der kom en ny børn og unge-chef. Det skulle dog vise sig, at den nuværende ledelse ikke ville give mig muligheden for at vende tilbage til min klasse, og derfor er jeg nu kommet frem til den erkendelse, at jeg skal noget andet end Søndervangskolen”. Hvad håber du, at det kommer til at betyde, at du har fortalt din historie nu? “Der er ingen tvivl om, at vores ytringsfrihed som lærere generelt er presset, og det håber jeg, at sådan en sag her kan være med til at rykke ved. Det er så afgørende, at vi kan sige fra, hvis der sker ting, der ikke er i orden. På Søndervangskolen havde ledelsen opbygget en så gennemgribende frygtkultur, at man følte sig meget alene, hvis man kom i problemer, fordi man ikke vidste, hvem man kunne stole på, og ledelsen formåede at spille os medarbejdere ud mod hinanden. Jeg kunne ikke se nogen anden vej end at bruge mine optagelser og gå til medierne for at få sandheden frem. Det ærgrer mig, at det var nødvendigt. For det burde jo aldrig være nødvendigt. Jeg oplever, at vi lærere har manglet forvaltningens opbakning, når mine kolleger har råbt op om hjælp. I stedet har den ageret som ledelsens forlængede arm, og jeg har en opfattelse af, at det desværre ikke er et enestående eksempel, at forvaltninger er mere på ledelsens side end på medarbejdernes”. Har det haft nogle konsekvenser for dig personligt at stå frem? “Det har været en virkelig god fornemmelse endelig at kunne stå frem med navn og bakke de kolleger op, som meget modigt stod frem før mig. Det har været frustrerende at stå på sidelinjen og følge den kamp, de reelt har taget for mig. Så det var en forløsning endelig at kunne bakke dem op med min egen fortælling om en ledelse, der har været helt galt på den. Den måde, jeg er blevet behandlet på, har jo

Folkeskolen

06

2022

39


”Det opgør, jeg tog med ledelsen, har jeg taget på vegne af rigtig mange. Ikke kun lærere, men også personer fra skolens tekniske service, administration og køkkenet”.

SAGEN KORT Lærer Ayla Celik var ansat på Søndervangskolen i Aarhus fra 2016 frem til september sidste år. Hun var i en periode en del af det, hun kalder for "alliancen", det interne navn for en gruppe af medarbejdere tæt på ledelsen, hvor hun på opfordring af skolens viceleder gennem årene har hjulpet elever langt mere, end det er tilladt, i forbindelse med de mundtlige prøver. Det var blandt andre Ayla Celiks elever, der fik ekstra tid ved danskprøverne i 2017. Da hun begyndte at sige fra over for ledelsen, vendte stemningen, og Ayla Celik valgte i det skjulte at optage en samtale, hun var indkaldt til – fordi hun var utryg ved situationen. Samtalen, der var berammet til at vare 15 minutter, begyndte med at handle om samarbejdet med en kollega, men i løbet af de 70 minutter, som samtalen fortsatte, udviklede det sig til en afskedigelsessamtale, hvor ledelsen opfordrede hende til at søge job et andet sted. Oplevelsen får Ayla Celik til også at optage de efterfølgende tre afskedigelsessamtaler med ledelsen.

40

ikke været en engangsforestilling fra ledelsen. Så det opgør, jeg tog med ledelsen, har jeg taget på vegne af rigtig mange. Ikke kun lærere, men også personer fra skolens tekniske service, administration og køkkenet. Jeg har efterfølgende fået utrolig mange positive tilkendegivelser fra dem og mange andre. Det varmer virkelig. Det har også været vigtigt for mig at kunne fortælle, at det formentlig var mine lydoptagelser, der førte til ledelsens afsked. Det står i kontrast til den fortælling, som Rani Hørlyck ellers har forsøgt at tegne i medierne af en ledelse, der gik af for at skåne skolen og børnene. Det har været en lettelse for mig at turde modsige den fortælling”. Hvilke reaktioner har du fået, efter at dit navn kom frem? “Reaktionerne har været overvældende. Jeg har fået helt utrolig mange positive henvendelser både fra folk, jeg kender, og fra mange, jeg ikke kender. Der har været rigtig mange tidligere kolleger fra skolen, som har kontaktet mig og sagt, at de virkelig værdsætter, at jeg er stået frem og har fortalt om frygtkulturen og den uretfærdige måde, de og andre er blevet behandlet på gennem årene. De fortæller, at de kan genkende deres oplevelser i min historie, og så har de fortalt, hvad de selv har oplevet og været udsat for. Det har været helt terapeutisk for os alle, oplever jeg. Jeg har virkelig kunnet mærke et behov for at få talt de mange ting igennem, vi hver især har oplevet og er blevet udsat for”. Er der noget, der har overrasket dig, efter at din historie kom ud? “Det har overrasket mig, at det faktisk ikke har kastet noget negativt af sig. Selv reaktionerne på Facebook har gennemgående været utroligt positive og støttende. Det har været en kæmpe lettelse. Men jeg står også tilbage i en situation, hvor jeg ikke længere skal arbejde på skolen. Jeg elskede og levede for Søndervangskolen og mine elever, så det har været enormt vemodigt at måtte opgive det, men det har på den anden side også været en stor lettelse at lægge det bag mig. Nu har jeg fortalt om de uretfærdigheder, vi har været udsat for. Det gør, at jeg kan komme videre og forhåbentlig lægge det hele bag mig og gå og glæde mig til en ny start”. bje@folkeskolen.dk


Blogs

Af Susanne Christensen, lærer, it-vejleder og konsulent på Center for Undervisningsmidler i Aalborg

Hvornår har du sidst været på kursus?

Får du lov til at tage på kursus? Fik du lov til det engang, men det sker ikke så meget mere? Jeg er lige kommet hjem fra et CFU-kursus. Jeg føler mig enormt privilegeret, for samtidig med at jeg arbejder som lærer på en folkeskole, er jeg også pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler (CFU). Her er jeg med til at planlægge kurser, men det giver mig også mulighed for at deltage i kurser. Men hvad med dig? Hvornår har du sidst været på kursus? For mit eget vedkommende er det en hel del år siden, at jeg sidst fik lov til at komme på kursus gennem mit arbejde i folkeskolen. Hvorfor er det, at en del skoler ikke giver deres medarbejdere lov til at komme på kursus? Er det et pengespørgsmål? Altså at skolens økonomi er så dårlig, at alt, hvad der er sjovt eller udviklende, skæres fra. Handler det om, at “vi skal have mest for pengene”, så skolen i stedet satser på fælleskurser internt på skolen som opkvalificering, eller om det, der lige står øverst på dagsordenen i kommunen (jeg forestiller mig, at rigtig mange skoler eksempelvis står foran co-teaching-kurser)? Og så sender

“Burde det ikke netop være en god ting, at det pædagogiske personale gerne vil forny sig?” man ikke enkeltpersoner på kursus, fordi det “ikke gavner det brede fællesskab”. Eller fordi man som leder tænker, at der ikke er grund til yderligere faglige input, da medarbejderen jo i forvejen er dygtig til sit arbejde. Hvis man har været lærer i 5, 10, 15 eller 20 år og er dygtig til sit arbejde, har man så ikke længere brug for at udvikle sig, blive dygtigere og få ny inspiration? Hvem har bestemt det? Måske er det netop sådanne medarbejdere, der

skal sendes på kursus. Der kan ske meget på 5-15 år, efter at man er blevet uddannet. Eller måske er man et helt nyt team, der skal arbejde sammen, som gerne vil have et fælles ståsted og har interesse i at komme på et kursus, hvor et emne eller en metode præsenteres. Burde det ikke netop være en god ting, at det pædagogiske personale gerne vil forny sig? For cirka 12 år siden var jeg på et kursus på CFU. Jeg havde været lærer i nogle år, og et kursus var slået op om et nyt materiale. Det kursus har på mange måder haft indvirkning på mine kommende år som lærer og på mine kolleger, som jeg præsenterede det for. Havde jeg ikke været på det kursus dengang, ville min lærergerning have set helt anderledes ud. Hvad nu, hvis et kursus kan gøre sådan for dig som lærer eller for dine medarbejdere, hvis du er leder? Hvorfor skal alle kurser foregå som fælleskurser på skolen for alt pædagogisk personale? Forkortet af redaktionen.

Folkeskolen

06

2022

41


Anmeldelser

Tampen brænder stadig … Arbejdet med at komme væk fra gæt, hvad læreren tænker-pædagogikken er en stadig udfordring. Bogen "Meget mere mundtlighed" har gode bud på veje at gå.

Meget mere mundtlighed DIDAKTIK Lene Illum Skov 144 sider 230 kroner Didaktikserien Akademisk Forlag

ANMELDT AF LARS STUBBE ARNDAL

Situationen kender vi alle: Det var tanken, at timen skulle være en stor fælles samtale, og så ender det alligevel i den gammelkendte “tampen brænder”, hvor et par af eleverne prøver at kredse ind, hvad (de tror) læreren tænker. Selv om Olga Dysthes dialogiske klasserum i dag er teoretisk common sense, ved de fleste, der har forsøgt sig i den dur, at det er lettere sagt end gjort. “Meget mere mundtlighed” tager udfordringen op og ønsker at støtte “læreren i at arbejde metodisk med dialogbaseret undervisning”. De klassiske mundtlige discipliner som oplæsning, retorik og fortælling vælges bevidst fra; fokus er på samtalen. Afsættet er

42

BOG

altså velkendt, men det er særdeles velkomment med et aktualiseret bud. Overordnet er argumentet, som det blandt andet føres frem af bogens redaktør, Lene Illum Skov, at mundtlighed spiller og skal spille en stor rolle i danskundervisningen. Mundtligheden har betydning både for elevernes personlige vækst, for deres muligheder for at deltage i samfund og kultur, for deres læring, og for at de kan bruge det redskab, som naturen har udstyret dem med (stemmen), bedst muligt. Som signalement af området udpeger dette overskueligt mundtlighedens mellemværende med forskellige dagsordener i danskundervisningen. Kategorierne kan også fint fungere som prisme for fremtidige diskussioner

af, hvad der er på færde i forskellige mundtlighedsforløb. Derudover bringes kategorierne i forbindelse med en mundtlighedstrekant, der anskueliggør mundtlighedens forskellige dimensioner og niveauer. Trekanten dukker op som fælles referencepunkt i bogens øvrige kapitler, men vil også kunne anvendes analytisk af lærere og lærerstuderende til specifik fagdidaktisk refleksion over mundtlighedsundervisningen. Efter introen tages læseren med gennem en række nedslag i specifikke områder af feltet: fra lyttekunsten, som selvfølgelig er vigtig, hvis den gode dialog skal praktiseres, over den fagsproglige fremlæggelse og den kritisk faglige gruppesamtale frem til


Anmeldelser

En mulig klassiker En god lille håndbog for musiklæreren, den lærerstuderende og alle andre med interesse for at undervise i musik. ANMELDT AF ANNE SKOVMARK

de reflekterende klassesamtaler i litteraturundervisningen. Alle kapitler er korte, koncise og konkrete. Grundtonen slås an med gode summariske referencer til nyere teorier om alt fra lytning til Mercers samtaletyper. Man fornemmer et større bagkatalog hos forfatterne, men litteraturlisterne rummer det nødvendige for, at både nysgerrige sjæle og professionelle selv kan gå videre. Foran dette teoretiske baggrundstæppe dykker teksterne ned i konkrete eksempler fra skolens praksis. Det er tiltag, der blandt andet er prøvet af i UC Syds projekt med den såkaldte Universitetsskole, hvor undervisere og lærere i folkeskolen har arbejdet tæt sammen. Som stillbilleder fra den komplekse virkelighed giver de god mulighed for at drøfte, hvad der er på færde, når vi taler sammen i klassen. Af mindre undladelsessynder, som jeg synes skal nævnes, er der kun én: Forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed adresseres ikke gennemgående i bogen. Det er lidt ærgerligt, for skriftligheden kan ofte fungere som en god støtte i arbejdet med at styrke dialogen i klassen. Men samlet set rummer bogen masser af godt smøremiddel til at få gang i snakketøjet i klassen. Den er bestemt værd at have stående på reolen.

Som undervisere har vi måske oplevet, at dele af vores undervisningspraksis kan have det med at stagnere. Ikke af dovenskab eller angst for at prøve noget nyt, men måske fordi vi tænker: “Jamen, det virker jo. Jeg har altid gjort sådan og sådan i den og den rækkefølge”. Formålet med netop denne bog er at støtte os til at arbejde med og udvikle vores undervisning og til at udvikle en varieret musikundervisning, og med bogens mange kapitler har vi rig mulighed for dette. Kapitlerne er alle bygget nogenlunde ens op. Først præsenteres kapitlets metode, og dernæst gennemgås den i praksis ud fra en planlægningsmodel. Modellen kan bruges til alle emner og al form for indhold samt på alle klassetrin. Man skal blot selv indtænke sin klasse og sit indhold. Men modellen giver en god ramme for et solidt afsæt i planlægningsfasen. Der er mange kapitler i bogen, og de berører blandt andet metoder i musikundervisningen, sociale organiseringsformer, progression, differentiering, åben skole og praksisfaglighed. Bogen er virkelig gennemarbejdet, og man bør, efter min mening, læse den fra start til slut. Men man kan også gå i lag med det kapitel, der umiddelbart tiltaler en mest. Det gode ved bogen er, at den dækker faget så bredt netop ved at arbejde med så mange metoder. Bogens appendiks er også til stor hjælp, når man skal planlægge sin undervisning, blandt andet fordi der er en række spørgsmål, man kan arbejde ud fra. “Musikundervisning” er lille og forholds-

Musikundervisning En fagmetodik MUSIK Annelise Dahlbæk 160 sider 225 kroner Fås også som e-bog for 157,50 kroner Hans Reitzels Forlag

BOG

vis hurtigt læst. Den kan give en garvet lærer nye vinkler på undervisningen og nye ideer. Som nyuddannet lærer forestiller jeg mig, at man vil være glad for at have en bog, der næsten kan tage en i hånden, når man begynder sit virke. Jeg ville selv have været glad for en bog som denne, da jeg læste til lærer, og da jeg stod i musiklokalet som nyuddannet. Det er muligt, at en klassiker er født med denne bog. Man har i hvert tilfælde lov at håbe. Forfatteren har stor erfaring som underviser og fra observationer af andres musikundervisning. Det kan mærkes. Folkeskolen

06

2022

43


Folkeskolen.dk - lige ved hånden

Få hurtig adgang til seneste nyt fra folkeskolen.dk og dine faglige netværk direkte fra din startskærm på telefonen. Android-telefoner (fx Samsung og Huawei): Find folkeskolen.dk i Chromebrowseren, klik på de tre prikker øverst til højre og vælg ’føj til startskærm’. iPhone: Find folkeskolen.dk i Safaribrowseren, klik på share/firkanten med pil opad og vælg ’føj til hjemmeskærm’.

44


SKOLELEDER

TIL SCT. JOSEPH SØSTRENES SKOLE I ORDRUP SØGES Vil du være med til at sikre enhed i mangfoldigheden og kontinuitet i forandringen? Vores skoleleder gennem 32 år går på pension med udgangen af 2022, så pr. 1. november 2022 søger vi en skoleleder til at fortsætte det gode teamwork i ledelsen bestående af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder. VI FORVENTER

• • • • • • • • •

At du er læreruddannet, har lærererfaring og vil nærvær i forhold til børnene. At du har lyst til at lede læring og udvikling både i teams og solo. At du har flair for forældresamarbejde. At du har ledererfaring. At du har overblik og har flair for strategisk tænkning. At du med motiverende dialog både kan uddelegere samt følge op. At du udviser autoritet og empati og har stærke relationelle kompetencer. At du er bevidst om kommunikationens betydning. At du har lyst og evne til at rette fokus på arbejdsglæde og professionalisme hos både lærere og pædagoger. • At du har lyst til og flair for skoleforvaltning og økonomi samt administration (assisteret af det øvrige ledelsesteam samt dygtigt kontorpersonale)

VI TILBYDER

• Dygtige og engagerede medarbejdere, der tør, vil og kan tage ejerskab, hvis de får lov til det. • En skole med en engageret forældrekreds. • Ca. 450 skønne elever, som skal have ny ”øverste klasselærer”. • Uddelegeret rum til sammen med det øvrige ledelsesteam at være ægte leder. • En skole med et defineret menneskesyn med deraf afledte dannelsesidealer. • En skole, som inden for rammen af et stærkt VI gerne vil udvikle JEG’er med selvværd og ambition. • En skole, som vil enhed i mangfoldigheden og kontinuitet i forandringen. • En skole med klar forventningsafstemning mellem forældre, elever, ansatte og ledelse. • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen.

OM OS

Vi er en katolsk skole i Ordrup nær Ordrup Station, oprettet i 1888 af Sct. Joseph Søstrene. Vi har 450 elever og en medarbejdergruppe bestående af 33 lærere og 9 pædagoger. Qua vort menneskesyn er det vores ambition at danne børnene til mennesker med tro på eget og andres værd og med vision om at ville være medskabere på det fællesskab, hver og en er del af både i det små og globalt. Demokrati og ligeværd er en livsholdning. Vi vil desuden gerne uddanne børnene med gode kompetencer, så deres vision kan realiseres. Vigtige nøgleord for vores skole: Omsorg på alle planer, fællesskab, samt at kunne sende børn ud i verden med vision om at omsætte værdier i praksis. Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil. For både elever og medarbejdere betragter vi trivsel og højt fagligt niveau som hinandens forudsætninger.

COACH / LÆRER TIL BASKETBALLLINJEN VI PÅ EVN SØGER EN KOLLEGA, SOM HAR FOKUS PÅ UDVIKLING, MOTIVATION OG FÆLLESSKAB I ET GODT TRÆNINGSMILJØ. VI SØGER EN PERSON SOM…

• Er en fagligt dygtig og engageret coach til både elite- og breddespillere. • Kan coache kampe i weekenden og på hverdagsaftener. • Kan engagere sig i elevernes udvikling fagligt såvel som i basketball både på og uden for banen. • Kan navigere i en efterskoleverden hvor hverdagen aldrig er kedelig og ofte er omskiftelig. • Kan deltage i efterskolelivet med vagter i hverdage og weekender. • Kan samarbejde på tværs af linjer og fællesskaber. • Kan undervise i prøvefag på 10 klasses niveau og føre op til afgangsprøver. Du skal have relevant trænererfaring i forhold til at træne ungdomshold. På efterskolen vil du indgå i vores basketballteam, som består af faglærere og coaches. EVN er en skole med ca. 180 elever fordelt på linjer. Vi har 60 basketballspillere, som spiller A række og landsdækkende liga. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og FSL. Vil du være en del af holdet, så send os din ansøgning indeholdende CV som én samlet PDF til evn@evn.dk

ANSØGNINGSFRIST D. 1.4.2022 KL.12:00

Jobannoncer fra Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier. Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

ØVRIGE JOB

Løn og ansættelsesforhold sker på lederaftale i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Desuden aftales arbejdsvilkår.

JYLLAND

YDERLIGERE INFORMATION

Besøg os gerne på vores website sjss.dk og ring evt. med yderligere spørgsmål til skoleleder Georg Høhling på 2023 1282 eller formand Flemming Noes-Rasmussen på 4159 8416.

ANSØGNING OG ANSØGNINGSFRIST Ansøgning med relevante papirer stiles til skolens bestyrelse og sendes på mail info@ sct-joseph.dk eller som almindelig post.

Sct. Joseph Søstrenes Skole Skovkrogen 19 2920 Charlottenlund

Ansøgningsfrist: 19. april kl. 12.00 Ansættelsessamtaler: Uge 17

Tlf.: Mail: Web:

Se hele annoncen på lærerjob.dk

3964 1282 info@sct-joseph.dk www.sct-joseph.dk

Kvik-nr. 83457439 Herborg Friskole, 6920 Videbæk

Skoleleder til Herborg Friskole • Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2022

Kvik-nr. 83469543 Elise Smiths Skole, 8000 Aarhus C

Elise Smiths Skole i Aarhus søger to lærere fra skoleåret 2022/2023 • Ansøgningsfristen er den 25. apr. 2022

Folkeskolen

06

2022

45


Lærerjob.dk Kvik-nr. 83439853

Kvik-nr. 83465663 Gyvelhøjskolen, 8464 Galten

Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk

Lærer til Gyvelhøjskolen

Lærere til Trørødskolen

• Ansøgningsfristen er den 25. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 03. apr. 2022

Kvik-nr. 83414124

Kvik-nr. 83453144 Dafolo A/S, 9900 Frederikshavn

Danners Børn, 3630 Jægerspris

Erfaren pædagogisk konsulent

2 uddannede lærere søges til Slotsskolen

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2022

FYN & ØER Kvik-nr. 83454246

Kvik-nr. 83431826 Efterskolen ved Nyborg, 5800 Nyborg

Sydkystens Privatskole, 2680 Solrød Strand

Coach/lærer til basketballlinjen

Underviser i de kreative eller naturfaglige fag på vores privatskole

• Ansøgningsfristen er den 01. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj. 2022

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83280246

Kvik-nr. 83406692 Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk

Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Pædagogisk afdelingsleder til Trørødskolen

To lærere til grundskoleafdelingen ved Europaskolen i Bruxelles I

• Ansøgningsfristen er den 01. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

Kvik-nr. 83406693

Kvik-nr. 83470000 Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Hørsholm Kommune, 2960 Rungsted Kyst

Børnehaveklasseleder ved Europaskolen i Bruxelles I søges

Rungsted Skole søger matematiklærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

Kvik-nr. 83466110

Kvik-nr. 83439848 Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund

Melby Skole, 3370 Melby

Skoleleder til Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup søges

Melby Skole søger lærer med naturvidenskablig profil til Basen

• Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2022

Kvik-nr. 83466149

Kvik-nr. 83443602 Genitor, 1411 København K

Sejergaardsskolen Privatskole, 4340 Tølløse

Emmerske Efterskole søger forstander (genopslag)

Vi søger en dygtig og relationsstærk lærer med fagene tysk, idræt og gerne engelsk til 5.-9. klasse

• Ansøgningsfristen er den 10. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. apr. 2022

Kvik-nr. 83457824

Kvik-nr. 83448491 Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup

Indskolingslærer med kompetencer og lyst til at undervise modtagebørn i dansk søges

Bliv uddannelsesvejleder og vær med til at understøtte det gode ungeliv

• Ansøgningsfristen er den 27. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2022

Kvik-nr. 83427339

46

Kvik-nr. 83473824 Avannaata Kommunia, Grønland

Engelsborgskolen, Storkøbenhavn, 2100 Kgs. Lyngby

Kullorsuup Atuarfissua søger lærer

Nu har du chancen – vi søger lærere til naturfag, pæd. it og dansk

• Ansøgningsfristen er den 04. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 25. apr. 2022


Lærerjob.dk Kvik-nr. 83466131 Egedal Kommune, Distriktsskolen Ølstykke, 3650 Ølstykke

Maglehøjskolen søger to stabile og fagligt ambitiøse lærere

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

• Ansøgningsfristen er den 04. apr. 2022

Kom nemt til ugens nyheder

Du får et hurtigt overblik over de vigtigste nyheder på skoleområdet med Folkeskolens redaktionelle nyhedsbrev. Hver uge udvælger vi aktuelle historier fra folkeskolen.dk og sender til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevene på /nyhedsbrev Folkeskolen

06

2022

47


Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 07

07. april

22. marts

29. marts

Blad nr. 08

28. april

11. april

13. april

Blad nr. 09

12. maj

26. april

03. maj

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af

udkommer torsdag den 07. april

Rubrikannoncer Kan mænd klare 100 sider om pædagogik? Ja, hvis der også er 100 sider om politik og erotik. Lektor Jensens optegnelser. 48

www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Ring på


Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org SIDE 18

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Formand Morten Kvist Refskov

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Erik Bjørn Møller ebm@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Peter Helles Eriksen

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

SIDE 10

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

VELKOMMEN TIL DE UKRAINSKE ELEVER

24 | 03 | 2022

NR06

Lærerstuderendes Landskreds

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

dlf@dlf.org www.dlf.org

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Et lærerliv i udvikling

SIDE 30

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

MISSION INKLUSION Hvor længe skal vold mod lærere være hverdag?

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk. Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

06

2022

49


Illustration: Ditte Lander Ahlgren

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Google Translate-kritiker

Sprog bør være lige så svært, som dengang jeg skulle lære det

Nu kræver Nu kræver punktet Eventuelt punktet oprejsning Eventuelt

oprejsning

”Nogen, der har noget til Eventuelt?”

Alle kender situationen, og alle har oplevet de

opgivende suk, hvis en mødedeltager på dét tidspunkt formaster sig til at række hånden op. På møde efter møde er punktet Eventuelt – ofte endda forkortet til det endnu mere undseelige ”Evt.” – blevet henvist til en skyggetilværelse altid nederst på alverdens dagsordener.

Landets sproglærere har de seneste år kunnet registrere, at deres elever i stigende grad benytter sig af digitale oversættelsesværktøjer som Google Translate. Og det er et problem, mener mange. “Det er snyd, det er simpelthen snyd”, siger en sproglærer. “Snyd og bare virkelig, virkelig uretfærdigt og tarveligt over for os andre, som var tvunget til at sidde i timevis på hårde træbænke og terpe igennem, dengang vi skulle lære de her sprog”.

Læreren tør slet ikke tænke på, hvor mange dyrebare ungdomsår og lyse nætter der er gået tabt i selskab med flossede røde ordbøger, åndssvagt uregelmæssige verber, latterlige datidsformer og røvsyge remser over præpositioner, som måske, måske ikke styrer akkusativ. “At det hele nu pludselig skal være så meget nemmere, jamen – det er bare ikke fair”.

Men nu kræver Eventuelt oprejsning, for punktets potentiale er angiveligt slet ikke udnyttet. ”Vi har at gøre med den sidste lille uregerlige mulighed for liv og lys i en kold og teknokratisk Excel-kultur, der udelukkende fokuserer på effektivitet”, lyder det. ”Det er under Eventuelt, det nye skal komme, det uforudsigelige, ikkeplanlagte, det improviserede og kreative”. Til en start er målet at flytte punktet væk fra det tidspunkt, hvor mødedeltagerne reelt er på vej ud ad døren. ”Selv åbenlyst overflødige punkter som

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

'Godkendelse af referat fra sidste møde' bliver jo taget mere alvorligt”.


85 %

afviser dresscode for elevers påklædning

Hvad mener du? Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel. To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger og oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel


E D Å G NS LØB

R E O F T T G F I L G Æ A F R R U K GR

T A N ATIS

I KRÆFTENS GÅDE SKAL ELEVERNE UNDERSØGE, HVORDAN KRÆFT OPSTÅR, OG HVORDAN VI KAN FOREBYGGE SYGDOMMEN Forløbet understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde.

» 8.-9. klasse | Biologi, fysik/kemi og geografi » Udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, DMI og PDC-ARGOS

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.