Folkeskolen nr. 01, 2023

Page 1

af overgangstest: Lunken modtagelse af afløseren

minister i skole

SIDE 12
SKOLELEDERE OFRER LÆRERE SIDE 24 NR01 19 | 01 | 2023 Test
for de
Lærere tog ny SIDE 6
nationale test.

Statens Kunstfond ønsker at give børn og unge i hele landet mulighed for at møde professionel kunst i dagligdagen ved, at skoler og andre institutioner i en periode kan få tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder.

VIL DU GERNE VIDE MERE?

Så kom med til vores online infomøde den 26. januar kl. 15-16.

Tilmeld dig på Statens Kunstfonds Facebook-side eller via QR-koden.

KENDER DU HUSKUNSTNERORDNINGEN? KUNST.DK/HUSKUNSTNER

Foto: Paul Erik Fabricius

Et gabende hul i retssikkerheden

Prøv at forestille dig at blive uretmæssigt anklaget for seksuelle krænkelser mod en af dine elever. Eller vold. Selv om du er overbevist om, at der intet er i sagen, så bliver du bortvist, før den overhovedet er undersøgt.

Jeg tror, det er de fleste læreres værste mareridt. De seneste måneder har Folkeskolen fortalt om nogle af de lærere, som har oplevet det. I dette nummer kan du møde én mere, og skoleledernes formand erkender, at man ofte fyrer lærerne, før anklagen er undersøgt, for at undgå bøvl med forældre.

Dét er historien om et gabende hul i dansk retssikkerhed. Og det er Folkeskolens fremmeste opgave at afdække den slags problemer. Ingen andre gør det. Derfor glæder jeg mig utrolig meget til at være din nye chefredaktør her på Folkeskolen. Jeg kan ikke komme i tanke om en vigtigere mission end at kæmpe for lærerne og den danske folkeskole.

Min engelsklærer skrev forleden tillykke med jobbet som chefredaktør. Jeg har ikke set hende i 20 år. Som tilflytter i en lille landsby betød mine lærere alt. Jeg ville hellere læse bøger end køre på knallert, og det var der ikke så mange, der ville. Men jeg havde lærere, som havde overskud og faglighed til at favne begge dele. Jeg fik særopgaver med hjem, og jeg blev bogtester på skolebiblioteket.

Den slags lærere, som investerer sig selv i opgaven, bliver aldrig glemt. I gør en kæmpe forskel. I fortjener et ordentligt arbejdsmiljø og en fair behandling. Det gælder, uanset om vi taler arbejdstid, inklusion eller uretmæssige anklager om overgreb mod elever.

Derfor er det heller ikke nok for Folkeskolen at afdække problemerne. Vi skal også finde løsningerne, og derfor har vi inviteret vigtige aktører som Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre til en rundbordsdiskussion om læreres retssikkerhed. Hvad skal man gøre, når en lærer anklages for overgreb?

I mine første par uger har jeg allerede mødt mange af jer. Jeg har været til kredsformandsmøde og på skolebesøg med undervisningsministeren. Begge steder har jeg mødt lærere, der stråler af engagement og faglighed. I fortjener et fagblad, der kæmper jeres sag. Jeg glæder mig til at komme i gang!

Folkeskolen 01 2023 3 Leder
Fagbladet Folkeskolen skal afdække problemer, men vi skal også kæmpe for løsningerne.
AMA@FOLKESKOLEN.DK
Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
4 Indhold SIDE 20 6 OVERGANGSTEST FÅR EN LUNKEN BEDØMMELSE 8 FOLKESKOLEN.DK NY MINISTER 12 “Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært – og jeres er en af dem” 18 6 skarpe til ministeren 19 ANBEFALINGER: TYSK SERIE/BESKYLDNINGER 20 Mistede jobbet for at føre urolig elev ud fra idræt 24 Skolelederformand: Vi fyrer lærere for at undgå forældres brok BLOGS 27 Hurra – jeg skal have en praktikant DEBAT 28 DLF mener 28 Læserne mener SPECIALPÆDAGOGIK 30 Ændret pædagogik får elever til at falde til ro 36 Hovsa – nu stiger indberetningerne FAGLIGE NETVÆRK: DANSK SOM ANDETSPROG 38 Husk at se alle sprog som resurser 41 FRA FAGENE 42 ANMELDELSER 44 SPOT 45 KORTE MEDDELELSER 45 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET SIDE 12 Lærerne på Mølleholmskolen stod klar til at
den
minister
for at snakke inklusion.
OFRER LÆRERE SERIE/BESKYLDNINGER SIDE 24 Speciallærer mistede jobbet efter
magtanvendelse?
Et
syn
tage imod Mattias Tesfaye, da
nye
kom på besøg
SKOLELEDERE
at have ført en urolig elev ud fra idræt, men var det ulovlig
SIDE 30
nyt
på elever med ADHD's adfærd og ny indretning vendte tingene rundt på Hjørringskolen.

DYGTIGE LÆRERE SØGER DYGTIGE LEDERE. OG OMVENDT.

God ledelse betyder alt. I hvert fald, hvis man går op i lærerjobglæde. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale

*se den på lærerrekruttering.dk

lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer.

Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

Afløseren for de nationale test – de såkaldte overgangstest – har været i brug for første gang. Det har givet en bedre testoplevelse for nogle elever, mens den for andre er blevet værre, lyder det fra lærerne i Folkeskolens Lærerpanel.

Overgangstest får en lunken bedømmelse

“Mere overskuelige for eleverne”, “for svære”, “for nemme”, “lignede de gamle test”, “godt med lineære test”, “var bedre med adaptive”, “ubrugelige og spild af tid”.

Meningerne blandt de lærere, som i november og december havde klasser igennem de nye nationale overgangstest, er mildt sagt delte.

Redaktionen har bedt lærerne i Folkeskolens Lærerpanel sammenligne de nye test i læsning og matematik med de udskældte nationale test. Af de 128 lærere, der har svaret på undersøgelsen, siger 46 procent samlet set, at testene hverken er bedre eller dårligere. 14 procent svarer, at de er bedre, mens 22 procent vurderer dem til at være et dårligere bekendtskab end de nationale test.

Undersøgelsen dækker dog over en markant forskel på dansk- og matematiklærernes syn på de nye overgangstest. For hvor hver fjerde matematiklærer svarer, at testen er bedre end sin forgænger, er det kun opfattelsen hos hver 16. dansklærer. Og hvad angår læsetesten

svarer 29 procent af dansklærerne, at de nye overgangstest er dårligere end de gamle nationale test. Det mener kun 17 procent af matematiklærerne.

ELEVTILPASSEDE TEST

Det er mere end et år siden, at politikerne efter årelang kritik gav dødsstødet til de nationale test. Det blev dog ikke et farvel til et nationalt testsystem.

Efter planen skal et helt nyt evaluerings- og bedømmelsessystem med titlen folkeskolens nationale færdighedstest tage over fra skoleåret 2026/27. I de mellemliggende fire år skal lærerne teste deres elever i overgangstest, der er en lineær udgave af de adaptive nationale test. Opgaverne til overgangstesten er hentet fra opgavebanken til de nationale test, men som noget nyt får alle elever altså samme opgaver, og alle har lige lang tid til at løse dem.

Den adaptive form, hvor sværhedsgraden løbende tilpassede sig efter elevens svar, har været kritiseret for at gøre det meget svært for lærerne at bruge elevernes besvarelser, fordi eleverne ikke har fået de samme spørgsmål. For eleverne har det givet en meget forskellig testlængde, fordi testen først var overstået, når systemet vurderede at have fundet elevens faglige niveau.

NY TESTFORM GIVER ANDRE PROBLEMER

Spørger man lærerne, har den nye lineære form ikke øget testenes pædagogiske anvendelighed. Kun hver 10. lærer svarer, at de synes, at de nye test er et bedre pædagogisk redskab end de nationale test, mens hver fjerde oplever dem som et dårligere redskab.

Når det kommer til elevernes testoplevelse, er bunken af positive tilbagemeldinger fra lærerne større. Flest mener også her, at de nye

6

test hverken gav en bedre eller dårligere oplevelse, men tæt på hver tredje af matematiklærerne noterede sig, at det var en bedre testoplevelse for eleverne.

Til gengæld er dansk- og matematiklærerne enige om, at den lineære form har løst ét problem, men samtidig skabt et andet. De beretter om, at det for nogle elever var en mere overskuelig og behagelig oplevelse at kunne se antallet af opgaver i testen, og at de vidste, hvor længe de havde til den.

Men for andre elever var den lineære form en dårligere oplevelse, end da testene var adaptive, beretter lærerne. “Mine elevers faglige niveau er ikke alderssvarende, så de rammer helt ved siden af”, lyder det eksempelvis fra en lærer, mens en anden skriver, at vedkommende havde “flere elever, der gav op eller blev kede af det, fordi opgaverne var for svære og uoverskuelige”.

DLF: FREMTIDENS TEST BLIVER FLEKSIBEL

I Danmarks Lærerforening (DLF) er formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov ikke overrasket over, at de fleste lærere ikke oplever testene som en væsentlig forbedring.

“For de er bare en omskrivning af de gamle test, så de nu er lineære. Derfor ved vi godt, at testene ikke opfylder kriteriet om at være et pædagogisk, fleksibelt værktøj, som lærerne rent faktisk kan bruge i deres undervisning”, siger hun.

Regitze Flannov forventer, at de kommende nationale færdighedstest vil tage højde for, at alle elever skal have en testoplevelse, der svarer til deres faglige niveau.

“Det skal de kunne, for det er noget af det, der hele tiden har været opmærksomhed på. I en almindelig klasse er der rigtig mange faglige niveauer, så det er klart, at der ikke er en one size fits all-løsning. Der vil være børn, der har brug for at tage en anden test, og det er den fleksibilitet, vi mangler i dag”, siger hun.

DLF spillede en afgørende rolle i arbejdet hen imod den politiske aftale, der afskaffede de nationale test og satte overgangstestene ind, imens der arbejdes på udviklingen af et nyt testsystem. Men stod det til Regitze Flannov, burde eleverne dog slet ikke testes i overgangstestene.

“Det er ikke et ønske fra vores side. Det havde været snusfornuftigt at droppe de nationale test og så vente på de nye test, men det var der ikke politisk opbakning til”.

Hvad er din overordnede vurdering af overgangstesten sammenlignet med de nationale test?

Hvad er din vurdering som pædagogisk redskab for dig sammenlignet med de nationale test?

Ved ikke

Hvad er din vurdering af elevernes testoplevelse sammenlignet med de nationale test?

Hverken bedre eller dårligere

Hverken bedre eller dårligere Dårligere

Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse blandt Folkeskolens Lærerpanel, der består af knap 1.500 personer. 311 deltog i undersøgelsen, der omfattede flere emner. Af dem havde 128 lærere haft elever, der havde prøvet de nye overgangstest. Svarene er indsamlet over internettet som selvudfyldt spørgeskema i perioden 12.-29. december 2022. Data er ikke vægtet.

Folkeskolen 01 2023 7
Bedre
Ved ikke Bedre Bedre
14 % 9 % 26 % 46 % 43 % 53 % 22 % 25 % 14 % 18 % 23 % 7 % 3 % 19 % 43 % 55 % 32 % 19 % 22 % 8 % 21 % 38 % 33 % 52 % 19 % 6 % 28 % 4 %
Hverken bedre eller dårligere Dårligere
Alle Dansk Matematik
bje@folkeskolen.dk
Dårligere Ved ikke

Mest læste: Blog: Har du et problem? Bare rolig, skolen fikser det stadig

VIGTIGE

En principiel RETSSAG blev afgjort, da Greve i retten erkendte, at kommunens handlinger har givet lærer Johnny Reidar Pedersen så svære psykiske lidelser, at han ikke længere kan undervise børn. Elever beskyldte i 2017 læreren for at røre ved dem, og han blev bortvist og politianmeldt. En voldgiftsret afgjorde forrige år, at kommunens bortvisning var uberettiget, men elever og forældre fik aldrig besked. ”Jeg håber, at dommen kan få andre kommuner til at stoppe op og undersøge sagerne ordentligt og sørge for, at der bliver meldt ordentligt ud til forældre og elever, hvis sagen bliver lagt ned”, siger advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson.

En anden kommune, der er blevet stillet til ansvar, er Odense. Skolebestyrelsen på specialskolen Enghaveskolen har nemlig klaget til ANKESTYRELSEN over, at skolen, der underviser børn med autisme, har for mange børn på for lidt plads. ”Det er skolebestyrelsens klare overbevisning, at de vilkår, Odense Kommune stiller til rådighed for børnene, personalet og ledelsen, er decideret uansvarlige”, skriver skolebestyrelsen i klagen. Faglokaler er inddraget til almindelige klasselokaler, og økonomien er så ringe, at en stor del af personalet hverken er lærere eller pædagoger.

For lidt uddannet personale er Enghaveskolen dog ikke alene om at have. Sidste skoleår brugte landets folkeskoler LØSE VIKARER på timelønsbasis i et omfang, der svarer til 1.924 fuldtidsstillinger. Det er 88 procent flere løse vikarer end i skoleåret 2011/12 og svarer til en stigning på 900 fuldtidsstillinger på ti år, viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening.

Mest debatterede: Debat: Skærmtid er ikke sagens kerne

Skolebørn bevæger sig mere

Skolereformens krav om, at elever dagligt skal røre sig 45 minutter, har øget børns fysiske aktivitet i skoletiden, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet. I 2014 var elevernes bevægelsestid i skolen dalende, men efter reformen er eleverne aktive i 14 minutter mere om dagen, viser studiet.

Kun få lærere får gavn af skattelettelser

Mange almindelige lønmodtagere betaler topskat og kunne derfor glæde sig over regeringens nye topskattelettelser. Desværre er det kun 1,9 procent af de "klassisk" ansatte grundskolelærere, der tjener nok til at betale topskat, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

8 3
1 3 2 Redigeret af jkn@folkeskolen.dk

Lærerne

“Jeg er blevet slidt op og kan ikke holde til det længere”

Lærerblogger Heidi Macdams forlader sit job i folkeskolen efter 16 år for at begynde som friskolelærer. Det skrev hun på sin blog i et romantisk afskedsbrev til folkeskolen.dk, og i et interview afslører hun hvorfor.

”I folkeskolen bliver for meget af det, som lærerne på gulvet skal lave, styret for langt væk fra”, siger Heidi Macdams.

Resultatet er møder for mødernes skyld, mindre tid med eleverne og i Heidi Macdams' tilfælde tiltagende stress, forklarer hun. I sit nye job håber hun på ”at opleve den der frihed, man taler så meget om, at man skal give til dem, der står med fingrene i dejen”, siger hun.

Folkeskolen 01 2023 9
på Gimle Oppveksttun Skole i Bergen var blandt de første udtagne under sommerens norske lærerstrejke, der endte med tvungen voldgift. Nu afviser flere norske lærere censorarbejde i protest mod regeringsindgrebet.
Privatfoto
Foto: Paul S. Amundsen/Utdanningsforbundet
LÆRERLIV
Heidi Macdams, tidligere folkeskolelærer

Kender du skoleområdets nye ordførerskaber?

Ordblindhed og trivsel får sit helt eget ordførerskab i Socialdemokratiet, hvor folkeskoleordføreren også genopstår, og SF får Danmarks første inklusionsordfører.

Alle partier har udpeget deres skoleordførere, og de byder på både nye ansigter og nyopfundne ordførerskaber. Det viser listen over partiernes nye ordførere på skole- og undervisningsområdet.

Blandt de nyopfundne ordførerskaber finder man den nyvalgte tidligere ungdomspartiformand Frederik Vad fra Socialdemokratiet, der er blevet Danmarks første ordfører for trivsel og ordblindhed. Den helt nyvalgte lærer Sara Emil Baaring er blevet partiets folkeskoleordfører, en titel, der ikke har været i brug i partiet i årevis.

Hos SF har pædagog Charlotte Broman Mølbæk, der har været medlem af Folketinget siden 2019, nu fået partiets nyoprettede ordførerskab for inklusion, imens Jacob Mark fortsætter som børne- og undervisningsordfører.

HELT NYE ANSIGTER PÅ SKOLEOMRÅDET

Ud over de nye ordførerskaber er der også flere spritnye ansigter på det skolepolitiske område.

I regeringspartiet Moderaterne er en nyvalgt psykolog, Rasmus LundNielsen, blevet ordfører for børn og undervisning samt trivsel. Han har allerede gjort sig bemærket med et forslag om et mobilforbud i danske skoler

og sagde i den forbindelse til Politiken: ”Jeg vil helt klart foreslå, at vi begrænser brugen af både sociale medier og mobiltelefoner i skolen”. Liberal Alliance fik ligesom Moderaterne et godt valg og kan nu sprede sine ordførerskaber ud på flere personer. Posten som undervisningsordfører er dermed gået til partiets yngste folketingsmedlem, den nyvalgte Helena Artmann Andresen på 21 år, der især har mistrivslen blandt børn og unge som fokuspunkt.

emo@folkeskolen.dk

Sara Emil Baaring har været lærer i folkeskolen i syv år og har undervist på tre forskellige fynske skoler. Hun har været byrådspolitiker i 12 år, men i efteråret besluttede hun sig for at stille op til Folketinget. Og herfra gik det hurtigt.

Efter en hæsblæsende valgkamp blev hun valgt ind i Fyns Storkreds med 5.247 personlige stemmer, og nu er hun folkeskoleordfører i Danmarks største parti, Socialdemokratiet.

”Jeg meldte ind, at jeg ønskede mig at have med børn og unge at gøre, så jeg er så glad og stolt over at få det ønske opfyldt. Noget af det vigtigste for mig og for regeringen er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og her spiller folkeskolen en kæmpe rolle. Det glæder

jeg mig til at tage fat på”, siger Sara Emil Baaring, der selv oplever, at skolehverdagen ofte bliver mere boglig, end godt er.

Selv om hun allerede savner undervisningen og sine elever, har Sara Emil Baaring en hel del ting, hun gerne vil tage fat på som folketingsmedlem. Et af punkterne er at give folkeskolerne mere frihed og for eksempel forkorte skoledagen:

”Jeg har set igen og igen, hvordan det kan være helt umuligt for eleverne at fordybe sig i noget efter klokken 14. Og i stedet for at lægge 'luftere' ind i løbet af dagen hvorfor så ikke bare give eleverne tidligere fri?" emo@folkeskolen.dk

10 Redigeret af jkn@folkeskolen.dk
Lærer og nu medlem af Folketinget Sara Emil Baaring er ny folkeskoleordfører hos Socialdemokratiet. Foto: Marie Hald
Fra folkeskolelærer til folkeskoleordfører

en erstatningsdom for uberettiget af have bortvist læreren for krænkende adfærd.

Tidligere lærer Johnny Reidar Pedersen, efter at retten i Roskilde idømte Greve Kommune

for netop et ordførerskab for ordblindhed.

Socialdemokratiets nye ordfører for ordblindhed og trivsel, Frederik Vad, om behovet

forslag om at afskaffe en helligdag.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen om regeringens

“Det virker noget tåget, hvad der skal komme ud af det her forslag”.
“Det går ud over selvtilliden og kan forfølge folk resten af livet”.
Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning gør dig i stand til at bringe den nyeste naturvidenskabelige forskning i øjenhøjde med børn og unge Den bygger ovenpå din læreruddannelse og giver adgang til en bred vifte af jobs B L I V E K S P E R T I S T E M - U N D E R V I S N I N G                      Uddannelsen kan læses som både kandidat og erhvervskandidat Du kan tage uddannelsen uanset hvor i landet du bor og uddannelsen er gratis og SUberettiget L Æ S M E R E P Å s t u d i e r k u d k / s t e m
“Jeg håber, der kommer en officiel udmelding. Der sidder stadig elever og forældre, der ikke kender til politiets afgørelse”.

“Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært – og jeres er en af dem”

12
ORD Sebastian Bjerril & Andreas Marckmann Andreassen FOTO Emil Jakobsen

Som en af sine første gerninger som ny undervisningsminister besøgte Mattias Tesfaye en af de folkeskoler, som har alvorlige problemer med at tiltrække børn. Her mødte han en skole, som ikke vil reddes fra inklusionen – men vi mangler resurser, lød det fra lærerne. Ministeren havde ingen penge med, men lovede, at uddannelse bliver en topprioritet for den nye regering.

Over for lærerne præsenterer Mattias Tesfaye sig som “den nye dreng i skolen”. “Jeg har tidligere siddet på skoleområdet, men jeg har været væk længe. Derfor har jeg besluttet mig for at være i lytteland i et godt stykke tid”.

“Føler I, at gangene er lidt tomme?” spørger Mattias Tesfaye. Han har lige været på besøg i sin første skoleklasse som børne- og undervisningsminister, og nu spadserer han på gangen sammen med skoleleder Per Hovmand.

Skolelederen nikker. Svaret er ja, gangene er blevet for tomme, for Mølleholmskolen i Høje-Taastrup Kommune savner elever. Skolen er bygget til at være firesporet, men børnehaveklassen er nu nede på kun at have to spor. Forældrene i villakvarteret på den anden side af vejen vælger i stigende grad skolen fra til fordel for nabofolkeskolen og privatskolen, der begge ligger inden for to kilometers afstand.

“Så færre villabørn og flere blokbørn, er det sådan?” spørger Mattias Tesfaye, der selv har regnet svaret ud.

Mens skolelederen svarer, nikker ministeren interesseret:

“Jeg har plads til mange flere, imens naboskolen svømmer i elever. De skal udvide med endnu et spor, selv om de ikke har kapaciteten til det. Jeg vil gerne have en blandet folkeskole, men vi er en ikkeblandet skole”, siger Per Hovmand.

Fordelingen er nu så skæv på Mølleholmskolen, at den er på listen over skoler i risiko for at udvikle parallelsamfundsproblemer. En liste, som politikerne har vedtaget, gør Per Hovmand den socialdemokratiske minister opmærksom på.

INKLUSIONSOPGAVEN KRÆVER FLERE RESURSER

Mattias Tesfaye besøger Mølleholmskolen for at møde den folkeskole – og de lærere – han i den nye SVM-regering er blevet minister for. Skolen ligger kun få kilometer fra ministerens eget hjem i nabokommunen, og derfor taler Mattias Tesfaye let med om både et af kommunens boligbyggeprojekter og det lokale gymnasium, hvor hans svigerfar var rektor igennem 25 år.

Men den tidligere integrations- og justitsminister har på forhånd understreget, at han ikke er klar til at komme med politiske udmeldinger. Han er “i lytteland”, som han selv siger.

Derfor har Mattias Tesfaye også bedt om at få lov til at møde en gruppe lærere på skolen, som kan gøre ham klogere på folkeskolens udfordringer. Selv om han er usædvanlig forsigtig med de politiske udmeldinger på dagens skolebesøg, tør han godt sige, at inklusion er et af de vigtigste problemer at løse.

Derfor er de lærere, som sidder over for ham i skolens mødelokale, alle nogle, der har et særligt ansvar for skolens inklusionsopgaver. Ved bordet sidder også Per Hovmand og fungerende borgmester i kommunen Kurt Scheelsbeck (Det Konservative Folkeparti).

“Vi skal ikke reddes fra inklusionen. Man skal ikke have ondt af os.

Folkeskolen 01 2023 13

Skoledagen burde først starte klokken 10, lyder et ønske fra en elev i 7.c. “Så er der noget, der ikke hænger sammen. Skal du så have fri klokken 16?” svarer Mattias Tesfaye tilbage.

Vi er klar til at løfte den opgave. Men vi har brug for en hjælpende hånd i form af flere resurser”, indleder Per Hovmand.

Lærerne rundt om bordet fortæller, at de er glade for deres arbejde. De oplever, at skolen lykkes med at løfte eleverne markant i inklusionsarbejdet. Men det står også hurtigt klart, at vestegnsskolen ikke tegner noget glansbillede. Mange af skolens kræfter går til det indgribende arbejde i stedet for det forebyggende. Mange elever har brug for hjælp, og det stiller store krav til lærerne.

“Demografien gør, at det er noget helt særligt at være lærer her”, siger skolens inklusionskoordinator, Morten Eichild Ledertoug, som kom til skolen for et halvt år siden.

Lærerne fortæller, at de har gode erfaringer med at undervise med to voksne, og fremhæver, at skolen med succes har valgt at prioritere, at der i indskolingen ofte er en lærer og en inklusionspædagog. Det gør en stor forskel, fortæller de.

Derfor ærgrer de sig også over, at pengene ikke i samme grad rækker til at gøre det samme i de større klasser.

“Vil I gerne have de samme muligheder som i indskolingen?” spørger ministeren. Alle nikker.

“Vi kender opskriften, men vi mangler ingredienserne”, kommer det fra matematikvejleder Bilal Corap. “Så vil Kurt straks sige, at det lyder dyrt”, replicerer Mattias Tesfaye med henvisning til den konstituerede borgmester.

MANGLER PENGE TIL AT KORTE SKOLEDAGEN

Ministeren bliver også fortalt, at skolen fra 6. klasse og op har gjort skoledagen en smule kortere for at kunne sætte en ekstra voksen på sidst på dagen.

“Det er en fantastisk måde at give rum til inklusion på”, lyder det fra skolelederen.

I dag har skolerne mulighed for at fjerne timerne til den understøttende undervisning for i stedet at bruge lærerne andre steder på skemaet. Og den mulighed vil fortsætte, “for det står i regeringsgrundlaget”, forsikrer Mattias Tesfaye.

“Men så siger I nok: ‘Hov, Mattias, så mangler de penge i skolefritidsordningen’”, fortsætter ministeren og afslører, at han har helt styr på, at kortere skoledage kræver udvidede åbningstider i fritidsordningerne, og det medfører en ekstraregning, der typisk ikke er penge til.

Bemærkningen får den fungerende konservative borgmester på banen. Han erklærer, at byrådet “ville afvikle den understøttende undervisning i morgen”, hvis ministeren var klar med en pose penge til fritidstilbuddene. Men ministeren har hverken “penge med eller en kuglepen til at skrive aftalen under”, kommer det fra Mattias Tesfaye med et lille smil.

SVÆRT AT REKRUTTERE LÆRERE

En ting er elever. Men har skolen også svært ved at tiltrække lærere? spørger Mattias Tesfaye. Det bekræfter skolelederen:

“Der er ikke ret mange ansøgere, når vi slår en stilling op. Så I politikere har virkelig et arbejde foran jer med at gøre det attraktivt at være

Folkeskolen 01 2023 15

lærer. Jeg har ansat mange her, der ikke var uddannede lærere, da de blev ansat. Det er teologer, cand.comm.er, cand.mag.er. Dem har vi så videreuddannet, så de er blevet fagudlært. Men for ti år siden havde de nok valgt at søge ind på læreruddannelsen fra start”, siger Per Hovmand.

“Er læreruddannelsen ikke lige blevet æn-

dret for fjerde gang? Det kan være, at det er den rigtige retning denne gang”, byder lærer Morten Eichild Ledertoug ind til morskab for de fleste i lokalet.

“Jeg er tilhænger af den nye læreruddannelse”, svarer Mattias Tesfaye. “Men jeg er generelt set skeptisk over for, at hver gang der er et problem, så farer vi ned i folketingssalen”.

MINISTEREN MED DE KLOGE HÆNDER

Landets nye børne- og undervisningsminister er 41 år og oprindeligt uddannet murer og står blandt andet bag bogen "Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed" fra 2013.

Mattias Tesfaye begyndte sin politiske karriere på den yderste venstrefløj. Først i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister, siden i Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og nu Socialdemokratiet, hvor han allerede har nået at være både udlændinge- og integrationsminister og justitsminister.

Han er opvokset i Aarhus, men bor i dag på den københavnske vestegn i Albertslund Kommune. Privat er Mattias Tesfaye gift og har tre børn, hvoraf de to ældste er i skolealderen og går på den lokale folkeskole.

Uddannelse til organist, kirkesanger og kirkekorleder Undervisning på basislinjer og eksamenslinjer Basislinjer: • Sang • Orgel Løgumkloster Kirkemusikskole lkms@km.dk Tlf. 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole sjkms@km.dk Tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole vvkms@km.dk Tlf. 97 94 16 85 Find mere information og tilmeld dig på: www.kirkemusikskole.dk Tilmeldingsfrist: 1.marts2023 Eksamenslinjer:
Kirkemusiker med orgel og korledelse
Kirkemusiker med sang • Kirkemusiker med sang og korledelse 16
Morten Eichild Ledertoug er den lærer omkring bordet, der har været ansat kortest tid. ”Jeg tager hatten af for de lærere, der er her”, siger han, da den nye minister spørger, om skolen har svært ved at tiltrække lærere. Alle lærerne omkring bordet er dog enige om, at de er glade for at arbejde på skolen.

Han vil hellere høre, hvordan han som minister kan bidrage til, at den enkelte skole “kan løse de problemer, de har på deres skole”, lader han vide: “Vi skal ikke skrive ned om, at ‘nu gør vi sådan alle steder’. Dér har vi været én gang. Det kommer der ikke noget godt ud af”.

Undervejs i snakken spørger Mattias Tesfaye flere gange til udfordringer, han er stødt på i andre snakke om skolen. Det meste leveres uden antydning af ministerens egen holdning eller politiske planer. Men i forhold til inklusionen tilkendegiver den nye minister, at han ser et stort potentiale i, at skolerne udvikler deres egne mellemformer.

“De specialiserede tilbud trækker samlet set økonomi ud af skolen, og jeg er ikke sikker på, at de i alle tilfælde er det bedste for børnene”, siger Mattias Tesfaye, der er klar på, at skolerne skal have mere frihed til selv at finde de løsninger, der virker lokalt. Og så er det politikernes opgave at skride til handling, hvis der er økonomiske strukturer eller lovgivning, som spænder ben for de lokale løsninger.

“Jeg går som socialdemokrat virkelig meget op i, at vi har undervisningspligt, og at alle børn har krav på at komme igennem en masse ting i skolen. Men hvis eleverne i virkeligheden ville få mere under kasketten ved, at vi dispenserer en gang imellem, så vil vi gerne tale om det”, siger han.

Det er nok det tætteste, undervisningsministeren kommer på et politisk løfte til lærerne omkring bordet. Og så får han også tilføjet, at den slags løsninger “kræver, at det ikke bliver en kattelem, hvor man som skole let kan slippe for de besværlige elever”.

Da Mattias Tesfaye takker af, er det med ros til dagens værter på Mølleholmskolen.

“Selv om der er masser af problemer i folkeskolen, så lykkes langt det meste. Og jeg kan jo se, at det gør det også her”.

“Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært, og jeres er en af dem. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke har noget at gøre med det arbejde, I gør. Tværtimod”.

bje@folkeskolen.dk, ama@folkeskolen.dk

Folkeskolen 01 2023 17 www.laka.dk/blivme d l e m Bliv medlem!
Mattias Tesfaye fortalte, at han ser et stort potentiale i, at skolerne udvikler egne mellemformer til at håndtere inklusion.
“De specialiserede tilbud trækker samlet set økonomi ud af skolen, og jeg er ikke sikker på, at de i alle tilfælde er det bedste for børnene”.
Mattias Tesfaye, undervisningsminister

6 skarpe til ministeren

Folkeskolen havde seks skarpe spørgsmål med til den nye undervisningsminister, da han besøgte Mølleholmskolen i Høje-Taastup Kommune.

Vil du give folkeskolen den økonomiske hjælp, skolerne så tydeligt siger, at de mangler?

“Jeg sidder ikke her med en pose penge, men uddannelsesområdet er en af denne her regerings absolutte hovedprioriteter. Vi har skrevet lidt i regeringsgrundlaget om, at skolerne kunne konvertere den understøttende undervisning. Det er ikke i sig selv noget, der giver flere resurser, men det giver mulighed for at bruge resurserne lidt mere koncentreret”.

Vil du gøre noget for at hjælpe en skole som Mølleholmskolen til at få en bedre elevsammensætning?

“Alle skoler skal ikke ligne hinanden, men jeg vil gerne have, at skolerne ligner det lokalsamfund, de ligger i. Udfordringen her er, at skolen ikke ligner det skoledistrikt, den ligger i. Jeg tror ikke på, at man styrker folkeskolen ved at svække privatskolen, men den lokale folkeskole skal være et naturligt tilvalg. Derfor kan jeg godt blive bekymret, når den lokale folkeskole bliver fravalgt, før man overhovedet har forholdt sig til, hvad det er for en skole”.

Er det frie skolevalg en medvirkende årsag til, at vi ser skoler med en meget skæv elevfordeling?

“Det er vigtigt, at alle skoler i Danmark

bidrager til at løfte de opgaver, vi har i vores samfund. Og jeg hører nogle steder en kritik af, at nogle fri- og privatskoler vender ryggen til de opgaver. Det er et problem. Samtidig skal vi også huske på, at der ikke er nogen flugt fra folkeskolen, selvom det nogle gange bliver fremstillet sådan. Det er rigtigt, at der har været en stigende tendens, men der er altså ikke nogen eksplosion”.

Hvordan kan vi sikre, at den stigende privatskolefrekvens ikke fortsætter?

“Børnene og forældrene skal opleve kvalitet i skolen, og langt det meste lykkes allerede. Jeg tror meget på, at den bedste undervisning er, hvad den enkelte lærer og leder selv er tryg ved og engageret i. Det handler meget om at skabe mulighederne for, at personalet selv bliver i stand til at gennemføre den type undervisning, de mener er bedst for den elevgruppe, de har”.

Hvad skal der til for at sikre, at lærerne kan udføre den kvalitet, du efterspørger?

“Uden at lægge et endeligt lovprogram frem i dag vil jeg sige, at skolen ikke skal løse alle problemer. Der er en tendens til, at hver gang der er et problem i samfundet, så peger vi mod folkeskolen. Men skolen kan ikke løse alle problemer alene. Jeg interesserer mig også for, at de unge får et fritidsjob, er en del af det frivillige

foreningsliv, og om fritidspædagogikken er velfungerende. Vi har en god folkeskole, men skolen er bare én ud af flere komponenter i, at børn og unge får et godt børne- og ungdomsliv”.

Regeringsgrundlaget nævner ikke den længe ventede udvidelse af frihedsforsøget, som indtil nu har givet ekstraordinær frihed til skolerne i Esbjerg og Holbæk. Har I droppet det?

“Nej, tværtimod. Men nu siger vi, at vi starter med at rulle det ud på ældreområdet. Det har jeg det faktisk fint med, for så kan vi ligge lidt på hjul. Det betyder ikke, at vi ikke stille og roligt vil gå i gang, men det er lettere sagt end gjort, for vi kan ikke bare give fuldstændig slip. Kommunerne er nødt til fortsat at have indflydelse på, hvordan den kommunale folkeskole fungerer, og det er også nødvendigt, at alle børn i Danmark har krav på at skulle igennem noget. I dag er der for få beslutninger, man kan træffe lokalt som skoleledelse og forældrebestyrelse. Men hvor de præcise snitflader skal ligge, har vi behov for at diskutere med skolelederne, Danmarks Lærerforening og særligt KL – og jeg har også brug for at diskutere det med Venstre og Moderaterne”.

bje@folkeskolen.dk, ama@folkeskolen.dk

18
ORD Sebastian Bjerril & Andreas Marckmann Andreassen

Anbefalinger

Fortalt til Caroline Schrøder / csc@folkeskolen.dk

Podcast Hør tyske elever interviewe voksne

YouWiPod er en hjemmeside, der står for Jugend, Wirtschaft og Podcast. Hjemmesiden er et projekt, hvor tyske skoleelever har arbejdet med uddannelsesvalg og interviewet ansatte i forskellige brancher.

Hver episode varer tre til fem minutter, og de er velegnede til tyskundervisningen i de ældre klasser. Man kan arbejde med enkelte episoder eller lade sine elever gå på opdagelse på hele siden. YouWiPod har både en fin søgefunktion og en udførlig liste over tyske jobbetegnelser.

youwipod.de/

Video Musik med 80’er-vibes og simpel tekst

Musikeren Perel er nok ikke den mest kendte tyske kunster. Men hun er et fint alternativ til den musik, man normalt lytter til i tyskundervisningen i folkeskolen. Hendes sang ”Alles” har et lydbillede med klare referencer til 80’erne, og teksten er så minimalistisk, at eleverne fint kan arbejde med den i undervisningen.

Lyt til sangen: youtube/JcBiORcc1YI

Sangtekst: lyrhub.com/en/ track/Perel/Alles-Radio-Edit

Bjarne Czeloth, lærer på Skovvangskolen i Aarhus. Faglig rådgiver for tysknetværket på folkeskolen.dk

Foto: Tobias Nicolai

indblik

Hjemmeside Lad eleverne quizze om Tyskland

På fragespiel.com kan man finde et hav af forskellige quizzer. I tyskundervisningen er det oplagt at arbejde med quizzen om Tyskland. Spørgsmålene er ikke nødvendigvis nemme. Derfor kan man som lærer med fordel stilladsere ordforrådsarbejdet, inden man gennemfører en quiz. Man kan også lade eleverne arbejde i grupper og tillade, at de bruger internettet.

fragespiel.com/quizfragen/ deutschland

Læs mere om aktiviteten på www.edutainmenthuset.dk

Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning gør dig i stand til at bringe den nyeste naturvidenskabelige forskning i øjenhøjde med børn og unge Den bygger ovenpå din læreruddannelse og giver adgang til en bred vifte af jobs B L
-
                     Uddannelsen kan læses som både kandidat og erhvervskandidat Du kan tage uddannelsen uanset hvor i landet du bor, og uddannelsen er gratis og SUberettiget L Æ S M E R E P Å s t u d i e r . k u . d k / s t e m Folkeskolen 01 2023 19
I V E K S P E R T I S T E M
U N D E R V I S N I N G
Fra januar 2023 tager Skolemælk landets skolebørn med ud på en ny, spændende mission. Det sker bl.a. gennem klistermærker på skolemælken samt quiz og videoer på Edutainmenthuset.dk. Med sjove klistermærker, spændende quiz og nyttige fun facts giver ’Mission Min Krop’ børnene et underholdende og lærerigt i kroppens sammensætning og funktioner. Fra isse til tå går klogskab og morskab hånd i hånd og giver børnene en dybere forståelse af, hvor fantastisk vores krop er sat sammen. NY AKTIVITET FRA SKOLEMÆLK

Mistede jobbet for at føre urolig elev ud fra idræt

20 Serie/Beskyldninger
Maria Becher Trier ILLUSTRATION Nino Bulling
ORD

Flemming Nielsen havde været speciallærer på samme skole i 17 år uden anmærkninger, da Vejle Kommune indstillede ham til afskedigelse for at have ført en urolig elev ud fra undervisningen. Kommunen mente, at der var tale om ulovlig magtanvendelse.

“Vejle Kommune har nultolerance over for ulovlige magtanvendelser”.

Den sætning hørte speciallærer Flemming Nielsen flere gange, da han blev indstillet til afskedigelse for at føre en urolig elev ud af gymnastiksalen på en specialskole i Vejle.

Vejle Kommune skriver også sætningen i det såkaldte uenighedsreferat, som blev skrevet ned, efter at Danmarks Lærerforening og kommunen havde mødtes for at finde ud af, om begrundelsen var i orden.

Selv er Flemming Nielsen stadig lidt i chok over, at han pludseligt måtte forlade den lærerstilling, som han i 18 år havde haft uden at modtage en eneste klage.

“Det, som undrer mig mest, er, at når min leder mener, at man har begået én fejl, så skal jeg direkte til tjenstlig samtale med efterfølgende vurdering af min stilling uden nogen form for dialog eller irettesættende samtale først”, siger han. “Det er ikke engang entydigt klart, at det, jeg gjorde, var en fejl. Men i Vejle er der nultolerance over for fejl”.

ER DET ULOVLIG MAGTANVENDELSE?

Nultolerancen i Vejle handler ikke om fejl, men om ulovlige magtanvendelser, forklarer kommunens chef for Uddannelse & Læring, Ulla Riisbjerg Thomsen. Hun udtaler sig ikke i en konkret sag, men gerne om hvordan kommunen håndterer henvendelser om magtanvendelser.

“Hvis vi står i en situation, hvor der er mistanke om en ulovlig magtanvendelse, hvilket vil sige, at der er anvendt magt, uden at barnet har været til fare for sig selv eller andre, herunder læreren, så undersøger vi sagen grundigt. Hvis det vurderes, at der er tale om en ulovlig magtanvendelse, følger vi op. Decideret ulovlige magtanvendelser tolererer vi ikke”, forklarer Ulla Riisbjerg Thomsen. Hun understreger, at det er en stor ting at finde ud af, om der er tale om ulovlig magtanvendelse eller ej, for det har betydning for mange mennesker.

“Vi har en lovgivning, der siger, at vi ikke må udøve ulovlig magtanvendelse. Men det er ikke sådan, at man per definition bliver afskediget. Udfaldet kan også være en advarsel eller blot en samtale om situationen”, siger hun.

Flemming Nielsen anser sig selv som en kompetent speciallærer efter to årtiers prak-

sis. I situationen oplevede han ikke selv, at han udøvede ulovlig magtanvendelse i idrætsundervisningen i marts måned sidste år. Kommunen peger i afskedigelsessagen på to episoder med den samme elev og begge gange i idrætsundervisningen. Første gang fordi eleven driller og forstyrrer andre elever. Anden gang 4. marts, fordi drengen kravler op i en ribbe mod et vindue.

“Han er meget urolig, og han er på vej op i ribben, og deroppe sidder nogle vinduer, han ikke skal op i. Der er tre meter ned fra de vinduer, så jeg fik ham ned fra ribben og fulgte ham ned i omklædningsrummet. I begge situationer falder han hurtigt til ro”, fortæller Flemming Nielsen om de to hændelser.

I Vejle Kommune er der retningslinjer, der betyder, at magtanvendelse i skoler inden for 24 timer skriftligt skal registreres i et indberetningsskema. Men Flemming Nielsen oplever ikke umiddelbart episoderne som en magtanvendelse. Derfor udfylder han ikke indberetningsskemaet.

En pædagogmedhjælper, som er med i timen, går dog til ledelsen, fordi medhjælperen mener, at Flemming Nielsen har taget for hårdt fat i eleven. Flemming Nielsen ringer 8. marts – i en helt anden anledning – til drengens mor, som fortæller, at drengen siger, at Flemming Nielsen har hevet ham i armen. Det får Flemming Nielsen til samme eftermiddag at beskrive morens ord i en besked i Aula under sikker fil, der er et fortroligt rum, som kolleger og skolens leder kan se. Efter aftale med moren udarbejder Flemming Nielsen et skema, hvor eleven kan krydse af, om han er blevet hevet i armen.

Flemming Nielsen vender også samtalen med moren og aftalen om skemaet med sine kolleger, og han tror, at han har håndteret det så godt som muligt.

PLUDSELIGT FRITAGET

FRA TJENESTE

Torsdag den 10. marts, da Flemming Nielsen kommer hjem fra arbejde omkring klokken 16.30, får han et chok:

“Så står min skoleleder foran min hoveddør og siger, at jeg er fritaget fra tjeneste”, siger Flemming Nielsen.

Ulla Riisbjerg Thomsen fra Vejle Kommune fortæller – igen uden at gå ind i et konkret eksempel – at hvis forvaltningen og en skoleleder sammen vurderer, at en episode giver anledning til mistanke om ulovlig

Folkeskolen 01 2023 21

BAG OM BESKYLDNINGER

Skoler handler i panik, når lærere beskyldes for "grænseoverskridende adfærd" , mener DLF.

Folkeskolen undersøger, hvorfor det kommer så vidt – og hvordan vi sikrer både læreres og elevers retsstilling.

magtanvendelse i forhold til en elev, bliver episoden undersøgt af Familieafdelingen blandt andet gennem samtaler med barnet.

“Familieafdelingen kan på denne baggrund foretage en vurdering i forhold til barnet. Denne vurdering kan i store træk gå tre veje: Barnet vurderes til ikke at have lidt overlast, eller barnet har lidt overlast på en måde, så der skal ske en foranstaltning, eller sagen har en karakter, hvor man som myndighed bliver nødt til at politianmelde”, siger Ulla Riisbjerg Thomsen og understreger, at Familieafdelingen ikke vurderer selve personalesagen, kun hvorvidt barnet har lidt overlast på grund af magtanvendelsen.

I uenighedsreferatet mellem kommunen og Danmarks Lærerforening er fyringen blandt andet begrundet med Vejle Kommunes nultolerance over for magtanvendelse, og med at Flemming Nielsen ikke kan redegøre for, om barnet var til fare for sig selv, andre eller inventar, at læreren ikke kan redegøre for, at han har forsøgt at bruge pædagogiske virkemidler, og at Flemming Nielsen ikke har anmeldt hændelserne som en magtanvendelse. Selve vurderingen fra Familieafdelingen indgår ikke i begrundelsen for fyringen.

USIKRE LEDERE ESKALERER SAGER

Sagen om Flemming Nielsen er en af dem, der har givet anledning til overvejelser i Vejle Lærerkreds om håndteringen af sådanne sager.

Kredsformand Lars Holmboe oplever, at nogle skoleledere er usikre og derfor henvender sig meget hurtigt til forvaltningen i stedet for selv at afsøge løsninger, når der opstår klager over læreres magtanvendelse.

“Så sker der lynhurtigt en opstigning på konflikttrappen. Når man bruger systemets redskaber i stedet for ledelse, så har vi problemet. Så bliver det stift, så forsvinder mennesket, og så bliver mulighederne små. Det er et kæmpe problem”, siger han.

Han peger på, at der er sket en stor udvikling på både specialskoler og almindelige folkeskoler. Omgangsformer, som lærerne tidligere kunne bruge, uden at nogen hævede øjenbrynene, vil i dag give tjenstlige påtaler, advarsler eller afskedigelser.

“De paradigmeskift, der er sket – hvor der blandt andet bliver brugt low arousal – er en udvikling, som ikke alle kolleger har omstillet sig til. Det er en kæmpe ledelsesmæssig udfordring at få det kommunikeret ud til lærerne”, siger Lars Holmboe.

Flemming Nielsen har flere gange på personalemøder på skolen bedt om, at man snakkede om, hvad man som lærer godt måtte, og hvad man ikke måtte i undervisningen af eleverne.

“Men så har de sagt, at det ved vi lærere jo godt. Men jeg var ikke klædt godt nok på til det”, siger han. “Det sidste, jeg lærte, var, at man kun måtte bruge magt, hvis barnet var til fare for sig selv eller andre eller inventar. Skal man gribe ind, når han er ved at knække blyanten, eller først når det er et smartboard, der står for at blive smadret? Skal jeg stoppe ham på vej op mod vinduet, eller først når vinduet er åbent? Det er virkelig svært”.

Advokatfuldmægtig i Danmarks Lærerforening Kristina Riis Hougaard peger på, at det kan være meget svært at vurdere, hvornår en magtanvendelse er ulovlig. Hun hjalp Flemming Nielsen, da hans afskedigelsessag blev forhandlet med Vejle Kommune.

“Sondringen mellem en lovlig og ulovlig magtanvendelse kan være svær – og hvis der bliver begået fejl, må også situationens og medarbejderens omstændigheder indgå i afvejningen i forhold til en eventuel sanktion”, mener hun.

“Såfremt man når frem til, at der er tale om en ulovlig magtanvendelse, bør der også tages hensyn til, at der ofte er tale om en lærer, som befinder sig i en meget presset situation, hvor der skal handles hurtigt, og dermed vil det ofte være proportionalt kun at give den ansatte en påtale eller en advarsel”, siger hun og peger på, at der især bør tages særligt hensyn, når med-

22 Serie/Beskyldninger

arbejderen har været ansat mange år og ikke tidligere har fået kritik.

FORLIG ERKENDER KOMMUNENS FEJL

Efter Flemming Nielsens fritagelse for tjeneste sender hans kolleger et brev til skoleledelsen og Vejle Kommune, hvori de bakker Flemming Nielsen op og også fortæller, hvordan ledelsens håndtering af sagen gør medarbejderne utrygge.

“De bakkede mig enormt meget op og skrev en klage, som de sendte til skolechefen og lederen. Det var så stærkt og rørende at mærke det her fællesskab”, siger Flemming Nielsen.

Men fyringen bliver ikke ændret, og 1. juli sidste år fratrådte Flemming Nielsen sin stilling.

Egentlig ville han helst have kørt sagen hele vejen ved en faglig voldgift for at få en dommers ord for, at Vejle Kommunes fyring af ham var uberettiget. Men efter samtaler med DLF er sagen endt med et forlig.

“En sag ved faglig voldgift kan vare op til to år. Det kan være to lange år”, siger Flemming Nielsen. Selv foreslog han, at han blev overflyttet til en anden skole i kommunen.

“Det ville give en mindelig afslutning på sagen og fortsat være en fagligt spændende opgave for mig. Men HR afviste muligheden”, siger han.

Flemming Nielsen og Lærerforeningen indgik et forlig med Vejle Kommune, der betød,

at Flemming Nielsen fik en godtgørelse og fritstilling i opsigelsesperioden.

Når en kommune som arbejdsgiver indvilger i at indgå i en fratrædelsesaftale og betale en godtgørelse, er det efter Danmarks Lærerforenings opfattelse udtryk for, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert afskedigelsesgrundlag, fortæller Kristina Riis Hougaard.

“En forhandlet aftale, der indeholder en

godtgørelse eller øvrige forbedrede vilkår, må ses som et udtryk for, at kommunen vurderer, at der er en procesrisiko ved at føre en egentlig sag”, siger hun og peger på, at hvis en sag skal føres som faglig voldgift eller ved en civil domstol, kan det medføre store omkostninger.

Flemming Nielsen vil gerne understrege, at han har været godt tilfreds med sin arbejdsgiver Vejle Kommune i de 18 år, han har været ansat. Han har boet i Vejle siden 1999 og været en del af forældrebestyrelser i både børnehave og folkeskole. Men han mener, at nultolerancepolitikken sætter ansatte i kommunen i svære situationer.

“Mit mål er, at nultolerancepolitikken i Vejle Kommune bliver droppet. Det er vildt, at man kan fyres for en fejl. Endda en fejl, som ikke er helt klar. Vi kunne have haft en ganske almindelig dialog på fem minutter om det i stedet for at sende det til Vejle Kommune. Derfor er det vigtigt, at vi fik et forlig, der markerer, at der er begået fejl fra kommunens side”, siger han.

mbt@folkeskolen.dk

Sådan har vi gjort

Flemming Nielsen har givet samtykke til, at redaktionen har fået indsigt i de sagsakter, der er indgået i hans afskedigelsessag. Af hensyn til de involverede parter er skolens navn udeladt, men redaktionen har været i kontakt med sagens parter og skolen.

Folkeskolen 01 2023 23
”Det er vildt, at man kan fyres for én fejl. Endda en fejl, som ikke er helt klar”. Flemming Nielsen, lærer 1 0 7 7 6l e n s0 92 2 Matematik – I medvind og modvind Den 16. marts 2023 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler - En god skole for alle børn og unge – Louise Klinge - Fremtidens økonomiundervisning – Mette Reissmann - Flip Flop – Fejlkultur – Søren Tipsmark - Spil i matematikundervisningen – Malene Buus Nielsen - Stacking Cups i matematiktimen – Dorte Jacobsen - Opsamling og perspektiver – Mikael Skånstrøm

Skolelederformand: Vi fyrer lærere

undgå

24
Serie/Beskyldninger
for at
forældres brok “Det er folkeretten, der driver rigtig meget”, siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal. “Hvis forældrene brokker sig tilstrækkeligt, så bøjer man sig et eller andet sted i systemet”. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Kommuner og skoleledere er klar til at fyre lærere, hvis forældre brokker sig nok. Mange vil hellere betale for en uberettiget fyring end stå med en svær sag, siger formand for skolelederne Claus Hjortdal. Både Danmarks Lærerforening og skolelederne efterlyser klare regler på området.

Rør aldrig ved en elev!

Det er formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdals klare råd til sine skoleledermedlemmer, men sådan set også til lærerne. “Vi fraråder fuldstændig vores ledere at røre ved børnene overhovedet på nogen måde. Man skal tænke sig godt om. Guidance med en hånd på skulderen eller et tag i armen – lad være. Vi er retsløse”, siger Claus Hjortdal.

Det var også hans budskab på en høring om vold mod lærere på Christiansborg sidste år, for både skoleledere, lærere og pædagoger er retsløse, hvis elever eller forældre ønsker at komme af med dem, mener han.

“Det er folkedomstolen, der driver rigtig meget. Hvis forældrene brokker sig tilstrækkeligt, så bøjer man sig et eller andet sted i systemet. Det kan være en borgmester, en forvaltning eller en skoleleder. Man ønsker ikke en sag. Så fyrer man hellere en lærer eller pædagog og betaler det, som det koster”, siger Claus Hjortdal.

Udmeldingen kommer, efter at Folkeskolen i en serie artikler har kunnet påvise flere eksempler på, at skoler og kommuner handler i panik og griber til afskedigelse eller ligefrem bortvisning, inden sagen er undersøgt, når lærere beskyldes for ulovlig magtanvendelse eller anden grænseløs adfærd.

Formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Thomas Andreasen er enig med skoleledernes formand.

“Det er lærernes ansættelsesforhold, der taber i sådanne situationer. Man vil hellere ofre en lærer end have en masse diskussioner med forældre, politikere eller lokalpressen”, siger Thomas Andreassen.

Hos foreningen Skole og Forældre kan formand Rasmus Edelberg ikke umiddelbart genkende problematikken. Han påpeger, at skolebestyrelser ikke bliver involveret, når der sker tjenstlige foranstaltninger over for ansatte på skolerne.

“Det handler om ansættelse og fyringer. Det er ikke vores område. Det er noget, lederne tager sig af eller kommunerne. Det, vi tager os af, er de overordnede principper og grundlag”.

STRAFFERETSEKSPERT: ”URIMELIGE FYRINGER”

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er ud fra et juridisk standpunkt enig i, at lærere og skoleledere er retsløse, når elever og forældre kommer med beskyldninger. Lærerne må i skolen bruge magt i “fornødent omfang”, står

NU HANDLER FOLKESKOLEN

I artikelserien “Bag om beskyldninger” har Folkeskolen vist, at skoler handler i panik og hurtigt skiller sig af med lærere, når de beskyldes for magtanvendelse eller grænseoverskridende adfærd. Artiklerne har påvist, at lærere ofte står i en retsløs position, når der kommer klager fra elever og forældre.

Nu bringer Folkeskolen skolens parter sammen for at løse problemet. Torsdag den 19. januar faciliterer vi en rundbordsdiskussion mellem Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre. Opgaven er klar: Kan vi formulere nogle fælles retningslinjer, så både lærere og elever beskyttes bedst muligt?

Læs mere på folkeskolen.dk og i dit fagblad. Redaktionen

Folkeskolen 01 2023 25
ORD

der i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Men formuleringen gør lærerne sårbare, mener han.

“En lærer står meget svagt, hvis en elev eller en forælder klager over magtanvendelse. Det skyldes helt grundlæggende, at regler og retningslinjer er særdeles uklare”, siger Jørn Vestergaard.

Strafferetseksperten opfordrer derfor til, at reglerne ændres, så de bliver mere eksplicitte, ligesom det er sket med loven for voksenansvar i forhold til anbragte børn og unge. Her er bestemmelser om eksempelvis fysisk guidning, om afværgehjælp og om fysisk magtanvendelse, som ikke findes på folkeskoleområdet.

Claus Hjortdal er enig i, at der er behov for handling for at beskytte skolens medarbejdere. Han peger på, at der kan opstå krav fra forældre om at komme af med en lærer, som ikke er rimelige, men hvor forvaltninger eller skoleledere vælger at afskedige læreren.

“Det er frustrerende, men hvis forældre begynder at lave kampagner på Facebook eller andre steder, så er der nogle i systemet, der ryster. Det er helt urimeligt. Og det er en retsløs position, som gælder alle ansatte på skolen – både pædagoger, lærere og ledere”, siger han.

Rasmus Edelberg genkender, at forældre snakker sammen, hvis der er noget, de er utilfredse med.

“Min erfaring er, at det at tale sammen kan være med til at afmontere noget eller balancere det. Men er der mange, der sammen finder ud af, at en lærer er et problem, så vil det forstørre konflikten. Det kan jeg godt se”, siger han.

SKOLELEDERE EFTERSPØRGER NYE REGLER

Der har længe været en vis politisk opmærksomhed på lærernes handle- og sanktionsmuligheder i folkeskolen. I efteråret 2021 indkaldte det daværende børne- og undervisningsudvalg på Christiansborg til en høring, hvor målet blandt andet var at få input til, om lærernes “handle- og sanktionsmulighe-

”Regler og retningslinjer er særdeles uklare”.

der er tilstrækkelige, eller om der er behov for nye tiltag”.

Claus Hjortdal mener, at der mangler handling efter høringen.

“På den høring bad vi om, at der blev taget fat på det juridiske i systemet. Vi har siddet og kigget på ordensreglerne og på mobberegler i forbindelse med Sammen om skolen. Vi vil gerne have noget jura, som vi kan kommunikere ud. Men det er ikke blevet løftet. Det er svært at løfte, for hvad sætter man i stedet?” spørger Claus Hjortdal.

I Lærerforeningen fortæller Thomas Andreasen, at DLF støtter medlemmer, der kommer i en situation, hvor de oplever at blive beskyldt for noget, de ikke mener at have gjort, og at DLF også gerne ser, at der kommer klarere regler på området.

“Sådan et arbejde vil jeg mene skulle igangsættes i Sammen om skolen. Det er noget, der giver rigtig svære situationer på skolerne. Så det er noget, vi skal løse”, siger han. mbt@folkeskolen.dk

26 Serie/Beskyldninger
group@benns.dk www.benns.dk/studietur Skoleture Berlin 4 dage/3 nætter fra kr. 1.478,Paris 5 dage/4 nætter fra kr. 2.228,Berlin 3 dage/2 nætter fra kr. 968,Paris 6 dage/3 nætter fra kr. 2.198,Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63 Berlin 4 dage/3 nætter fra kr. 1.498,Paris 5 dage/4 nætter fra kr. 3.148,Skal skoleturen 2023 være med bus, tog eller fly? Få en skræddersyet pakke hos BENNS. Lad os stå for skoleturen 2023 Berlin m/bus Prag m/bus Budapest m/fly London m/fly Barcelona m/fly www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk fra kr. 1.020,fra kr. 1.510,fra kr. 1.730,fra kr. 1.795,fra kr. 1.990,Ring på 98 12 70 22 Godt nytår fra Euro Tourist!

Hurra – jeg skal have en praktikant

I de kommende uger frem mod vinterferien kommer der praktikanter ud på mange skoler, og jeg er så heldig at have fået en.

I den kommende tid er jeg så heldig, at jeg skal have en praktikant i en stor del af min undervisning. Desværre kan jeg høre, at ikke alle lærere har det som mig og ser frem til disse besøg af nogle af fremtidens lærere. Så denne blog er tænkt som en mellemting mellem en hyldest til de praktikanter, jeg har haft, og en forklaring på, hvorfor jeg anser mig selv som heldig.

Jeg plejer at have praktikanter cirka to ud af tre år, sådan er det for en del udskolingslærere, og efter at have haft 9. klasse sidste år, er jeg nu igen klar. Til jer, der har været mine praktikanter, så har I hver og én kommet med nye tanker og ideer, der har givet mig noget at tænke over, og som jeg har kunnet tage med mig i min undervisning.

Hvorfor vil jeg gerne have praktikanter: 1) Jeg vil gerne være med til at tage ansvar for, at de lærere, der kommer ud i folkeskolen, er så dygtige som muligt og så godt klædt på som muligt. Ofte vil praktikanter jo søge tilbage til de skoler, de har været i praktik på, og på den måde kan det

være hjælp til selvhjælp at få gjort de lærerstuderende klar til livet i folkeskolen.

2) Dygtige praktikanter kommer ofte med gode, gennemforberedte undervisningsforløb

med et højt ambitionsniveau, der er til at tage med sig under de forhold, man arbejder med på skolen.

3) Mange praktikanter har stiftet bekendtskab med cutting edge-teknologier og kan derfor være med til at holde mig som lærer opdateret i min undervisning, så der ikke bliver alt for meget af at gøre det samme, som jeg gjorde sidst, uden tanke for at børnene ikke kommer med de samme forudsætninger som sidste hold.

4) At være med som praktiklærer gør, at man ofte kan få et andet perspektiv på klassen og den enkelte elev. Det er nemmere at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

5) At have praktikanter fører ofte til mange samtaler om jobbet som lærer og kan give incitament til at gå sin egen praksis efter i sømmene. Det er jo ikke, fordi man skal ændre alting, men måske er der plads til lidt forbedring.

For mig er der nu kun tilbage at se, hvad denne omgang byder på, og så få skruet lidt op for varmen i radiatoren.

Jeg glæder mig … og måske kommer der noget, der kan bruges, til jer også.

Folkeskolen 01 2023 27
Blogs
“At være med som praktiklærer gør, at man ofte kan få et andet perspektiv på klassen og den enkelte elev. Det er nemmere at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør”.

Frihed forudsætter, at pengene følger med Forslag om morgensang i skolen

formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Illustration: Hayley Wells

I regeringsgrundlaget beskrives uddannelse som grundstenen i et stærkere Danmark. Jeg er helt enig og har altid opfattet folkeskolen som et fundament for vores velfærd, velstand og demokrati.

Jeg deler også opfattelsen af, at folkeskolen har nogle væsentlige udfordringer. Vi har i dag alt for mange elever, der forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer til at komme videre i uddannelse eller job.

Vi har brug for en folkeskole, hvor alle elever udfordres, og hvor retten til god, varieret og motiverende undervisning tages alvorligt. Vi ved, at læreren er central i den forbindelse. Lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere, som kender deres elever, bør i langt højere grad kunne tilpasse undervisningen, så alle elever får en skolegang, der motiverer og kvalificerer til videre færd i livet. Det kræver investeringer. Investeringer i rammerne, så dygtige skolefolk i langt højere grad får et råderum og kan indrette skolen til de elever, de har.

Regeringsgrundlaget nævner også øgede frihedsgrader til skolerne. Konkret peger den nye regering på at konvertere understøttende undervisning til for eksempel kortere skoledage, hvor de frigjorte midler geninvesteres i folkeskolen. Det er en rigtig god ide. Den kortere skoledag er en indlysende fornuftig disposition, og samtidig får vi lagt den under-

støttende undervisning endeligt i graven, så man lokalt kan prioritere mere fleksibelt og med mulighed for flere timer med to lærere.

Men skal skolen kunne mere, end den kan i dag, har vi brug for investeringer, så folkeskolens økonomiske grundlag ikke smuldrer i lokale kommunale budgetudfordringer. Kommunernes økonomi er mange steder så presset, at helt uacceptable besparelser på folkeskoleområdet gennemføres. Det er grotesk, og lærere, elever og forældre kan med rette føle sig afmægtige.

Lokale frihedsgrader må følges op af en resursesikring til folkeskolen. Friheden må ikke blive en spareøvelse, men skal tværtimod give bedre muligheder for at udvikle skolen lokalt.

Invester i folkeskolen og vores elevers fremtid – det betaler sig. Både for den enkeltes livskvalitet og for vores samfundsøkonomi.

”Folkeskolerne skal fritstilles, men må åbenbart ikke bestemme selv alligevel, fordi kulturministeren elskede morgensang som barn. Er det sådan, man laver skolepolitik i Danmark?”

”Flere folkeskoler kan ikke lige mønstre en musiklærer, så hvem er det, der skal gøre det? Og når der nu skal bruges minimum 1,5 timer om ugen på morgensang, hvad er det så, der ikke længere skal undervises i?”

”Kulturministeren har en god mavefornemmelse omkring morgensang. Det er åbenbart tilstanden af hans indvolde, der skal være afgørende for Danmarks skolepolitik”.

Uddrag af kommentarer til artiklen “Kulturminister vil have morgensang på skolerne” bragt på folkeskolen.dk

28
“Kommunernes økonomi er mange steder så presset, at helt uacceptable besparelser på folkeskoleområdet gennemføres”
.DK
Debat

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Læs didaktik på DPU

i

Skal LB investere i Xi Jinpings Kina?

Jeg var i en periode i midt-2010'erne medlem af LB’s Medlemsforum Øst (Lærerstandens Brandforsikring), og til et møde der havde vi besøg af en person, der havde indsigt i LP’s (Lærernes Pension) investeringer blandt andet i Kina. Jeg forespurgte, om det mon ikke var en overvejelse værd at rebe sejlene hvad angik investeringer i Kina, som jo allerede på det tidspunkt var et land, der var meget grimt at sige om. Det mente vedkommende ikke, at der var grund til.

To nuværende medlemmer af de to medlemsfora, Peter Kirkegaard og Frank Bornakke, har i Folkeskolen nummer 20 et indlæg, hvor de opfordrer til hurtigst muligt at komme: “(...) ud af de fossile selskaber”. De skriver, ganske rigtigt, at: “Hvis man ønsker at gøre en forskel, er de (Lars Nørgaard Andersen: LB’s investeringer ude i verden) et stærkt forandringsværktøj”.

Det er jo så rigtigt, som det er sagt. Der er et andet område, som aktuelt kunne bruge LB’s forandringsværktøj, nemlig Kina. Landet er et autokratisk etpartistyre, hvor landets overgreb nærmest står i kø, for at udlandet skal gribe til sanktioner: overgreb på den etnisk oprindelige befolkning i Xinjiang, ophævelse af Hongkongs begrænsede selvstyre, hårdhændet forsøg på at begrænse udbredelsen af corona, afvisning af Den Internationale Domstols kendelse vedrørende højhedsretten i Det Sydkinesiske Hav, grove brud på WHO’s regler for samhandel, stadige trusler mod Taiwans frihed med mere.

Lad os endelig benytte det “forandringsværktøj”, vi har i kraft af LB’s ejerskab –nemlig at sælge aktiverne hurtigst muligt.

Bliv kandidat

Didaktik matematik

Didaktik dansk Didaktik materiel kultur Didaktik musikpædagogik

It-didaktisk design

dpu.au.dk/kandidat

DPU AARHUS UNIVERSITET AU

Følg os på Instagram

Præcisering

Efter at artiklen ”Hvorfor holder de vejret i Vejen” i fagbladet Folkeskolen nummer 21/22 blev bragt, er den bebudede prikkerunde blandt lærere i Vejen Kommune blev annulleret, oplyser den lokale lærerkreds.

Redaktionen

Folkeskolen 01 2023 29
LARS NØRGAARD ANDERSEN, medlem af KLF (Københavns Lærerforening)
@folkeskolendk
30
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Ninna Fjordbak med en elev i en af de små alkover på gangen, som bruges til både undervisning og hygge.

Ændret pædagogik får elever til at falde til ro

Mængden af trusler og vold er faldet mærkbart i afdelingen for ADHD, siden Hjørringskolen skiftede tilgang til eleverne. I stedet for at holde fast – både i elever og i egne standpunkter – har lærerne nu fået en række nye pædagogiske redskaber, som giver dem mulighed for at handle hensigtsmæssigt.

Kristina Toft har netop haft en samtale med forældrene til en ny elev. De var overraskede over arbejdsroen, da hun viste dem rundt i A-klasserne, som er Hjørringskolens afdeling for elever med ADHD.

“De troede, at det var et øjebliksbillede, men vi har hele tiden god ro”, siger skolelederen.

Sådan har det ikke altid været. Tværtimod.

“Tidligere betragtede vi selv voldsomme konflikter som en naturlig del af vores hverdag. Når en elev ikke kunne være stille, tog vi ham under armen og sagde: ‘Nu skal jeg hjælpe dig væk’. Det var så ingen hjælp, men vi vidste ikke bedre. Det gør vi nu, og det

forpligter”, siger Ninna Fjordbak. Hun er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for lærerne i A-klasserne og har tidligere måttet bønfalde elever, som havde forladt undervisningen i vrede, om at komme ned fra skolens tag.

Den rolige stemning er et resultat af en målrettet indsats, som begyndte, da den nordjyske kommune i 2015

Folkeskolen 01 2023 31
FOTO Cathrine Ertmann ORD Henrik Stanek

Lærerne på Hjørringskolen lægger selv deres skema og er også på skolen i forberedelsestiden. Derfor kan der hurtigt kaldes på en ekstra kollega, hvis en elev har brug for at blive beroliget.

slog skolernes specialklasserækker sammen til en selvstændig specialskole med afdelinger på de almenskoler, hvor eleverne gik i forvejen. Hjørringskolens overordnede leder meldte fra start ud, at lærere og pædagoger skulle væk fra at fastholde eleverne. I stedet skulle de arbejde ud fra, at børn gør det godt, hvis de kan. Siden er lederen gået på pension, men skolen følger fortsat kursen, fortæller lederen af A-klasserne:

“Når vi ikke vil se fastholdelser, er medarbejderne nødt til at have andre muligheder, så vi begyndte at fylde nye redskaber i vores pædagogiske værktøjskasse. Nu ser vi på eleven som en, der har brug for hjælp, og vi går på opdagelse i, hvad der gør det svært for eleven i situationen. Adfærden er bare et symptom, og et nysgerrigt mindset frem for et fordømmende giver langt flere handlemuligheder. Samtidig føler eleven sig støttet og forstået frem for at føle skyld og skam”, siger Kristina Toft.

De pædagogiske ændringer har hjulpet. I 2017 indberettede medarbejderne i A-klasserne 58 episoder med trusler og vold. Siden er antallet af indberetninger faldet år for år til

blot én indberetning i 2021. Nedgangen skyldes ikke, at afdelingens 62 elever er blevet mindre udfordrede, understreger skolelederen.

“Det er os, der er blevet dygtigere. Ikke via et quickfix, men efter et langt sejt træk. Medarbejderne er ikke i tvivl om, hvad Hjørringskolen står for, da vi er tydelige om retningen, og om at den er ufravigelig. Skolen skal være et godt sted for både elever og personale”, siger Kristina Toft.

VÆRKTØJ 1: EKSTRA HÆNDER OG ØJNE

Synet om, at børn gør det godt, hvis de kan, adskiller sig fra, at børn gør det godt, hvis de vil, for her kan det være underforstået, at eleverne truer og er voldsomme med vilje.

“Der er forskel på at betragte børn som udspekulerede eller som nogle, der har brug for hjælp. Vi kunne have tusind konflikter om dagen, men vi kan ikke ændre på børnene. Vi kan kun ændre på os selv. Derfor er vi holdt op med at skælde ud og med at straffe”, siger Ninna Fjordbak.

32

SÅDAN VIRKER LOW AROUSAL

Low arousal, også kaldet rogivende pædagogik, tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de mister kontrollen over sig selv og havner i en tilstand af kaos. Med andre ord fortæller eleven med sin adfærd, at han ikke kan håndtere situationen. Der er tre grundlæggende principper i low arousal:

1. Ansvar: Læreren tager ansvaret for relationen og samarbejdet på sig frem for at lægge det over på eleven. Læreren finder løsninger og metoder, som støtter eleven i at undgå følelsen af kaos.

2. Kontrol: Læreren hjælper eleven til at bevare selvkontrollen, blandt andet ved at undgå at stille krav, som eleven ikke forstår eller ikke kan honorere.

3. Affektsmitte: Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Elever med kognitive funktionsnedsættelser overtager i langt højere grad end andre følelser fra dem, de er sammen med. Hvis læreren i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke eleven til at føle mere ro. Omvendt kan en lærer, som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere.

Som heldagsskole underviser Hjørringskolen fra klokken 7.50 til 14.50. Medarbejderne er på skolen i deres arbejdstid, også i forberedelsestiden, og de lægger selv skemaer. Den fleksibilitet er med til at reducere aggressiv adfærd blandt eleverne.

“Hvis en elev har det svært, kan vi kalde på en kollega, som sidder og forbereder sig. På den måde får vi hurtigt ekstra hænder på, som hjælper eleven med at falde til ro. Det ville være svært, hvis vi forberedte os derhjemme”, siger Ninna Fjordbak.

Hjørringskolen har styrket teamsamarbejdet, så lærere og pædagoger kan udvikle en fælles tilgang, som gør eleverne trygge. Samtidig er skolen gået fra, at lærerne lukkede døren ind til deres undervisning, til at dørene tit står åbne.

“Vi arbejder ud fra, at alt ikke er lige godt, og at vi ikke må lukke os om os selv. Tværtimod skal vi hjælpe hinanden med at give eleverne andre muligheder ved at ændre på konteksten”, siger Lise Jepsen, som er lærer i skolens ældste klasse sammen med Ninna Fjordbak.

VÆRKTØJ 2: ROGIVENDE PÆDAGOGIK

Low arousal er et andet nyt værktøj. Det går kort fortalt ud på, at læreren er bevidst om at bevare roen, når en elev farer op.

“Det giver en god stemning, at vi ikke står

hårdt på vores. Tidligere holdt vi fast i, at det skulle være, som vi sagde, og det gav konflikter, men vi er blevet meget dygtigere til at justere kravene løbende, så de ikke overstiger elevernes forudsætninger. Deres forudsætninger kan ændre sig hele tiden, og derfor bør kravene også gøre det”, uddyber Lise Jepsen.

Målet er ikke at vinde en magtkamp med eleverne, understreger skoleleder Kristina Toft. Man skal tværtimod få det bedste ud af situationen. Det er dog ikke let for alle at bedrive low arousal. Derfor hjælper medarbejderne hinanden med at holde fast i tilgangen.

“Så sent som i tirsdags talte vi om low arousal på et pædagogisk møde. Vi tager det op med jævne mellemrum, fordi vi kan se, at det virker”, siger Lise Jepsen.

Medarbejderne fortalte blandt andet hinanden, hvilken hjælp de har brug for, hvis de bliver påvirket af en elevs stigende temperament. Nogle har måske brug for, at kollegaen kommer med et glas vand, mens andre foretrækker, at kollegaen tager over, så de selv kan falde ned.

VÆRKTØJ 3: ELEVER PEGER

Strukturerede samtaler med eleverne har også fået plads i værktøjskassen. Redskabet bygger på den amerikanske børnepsykolog Ross Greenes tanker om, at eleverne selv har bud på, hvad der skal til for at hjælpe dem.

“Førhen gættede vi os frem til, hvorfor en elev havde svært ved at sige noget i timerne. Nu spørger vi eleven. Måske er han bange for at blive skældt ud, hvis han svarer forkert. Så kan vi aftale, at vi hverken skal overraske ham med spørgsmål eller presse ham til at sige noget. Vi får kvalificeret de ting, vi sætter i gang, fordi vi kender elevens perspektiv på problemet”, siger Lise Jepsen.

Metoden Collaborative and Proactive Solutions (CPS), på dansk Fælles Proaktiv Problemløsning, er samtidig et eksempel på Hjørringskolens strategi om at lave uddannelse for alle hos sig selv, frem for at enkelte medarbejdere får en diplomuddannelse i specialpædagogik.

“Ross Greene kom på banen for fire år siden, da jeg gik på et kursus i CPS. Siden er jeg og to andre blevet certificeret, og vi har nu uddannet tæt på halvdelen af vores kolleger på skolen. I vores afdeling har vi to grupper, som mødes en time om ugen og giver hinanden feedback på vores elevsamtaler. Det holder os op på, at vi skal holde samtalerne, for ellers glemmer vi det i en travl hverdag”,

Folkeskolen 01 2023 33
Kilde: voldsomudtryksform.dk Eleverne byder selv ind med løsninger, hvis de har svært ved noget, i strukturerede samtaler.

siger Ninna Fjordbak og vurderer, at hun som underviser i metoden har lyttet til omkring 500 elevsamtaler på Hjørringskolen.

Denne måde at samarbejde med eleverne på reducerer konflikter og styrker relationerne. Samtalerne kommer ikke kun eleverne til gode her og nu.

“Mange elever forlader folkeskolen uden tro på, at de kan påvirke deres egen livssituation i positiv retning. Hos os finder de løsninger, som virker for andre end dem selv, for en løsning skal også fungere for den voksne. Men eleverne bliver hørt og respekteret”, siger Ninna Fjordbak.

VÆRKTØJ 4:

NYE FYSISKE RAMMER

De fysiske omgivelser har enorm betydning for elevernes skolegang. Det gik op for ledelse og medarbejdere, da de begyndte at tale om deres behov for at få nye redskaber i værktøjskassen. For rammerne i ADHD-klasserne var helt i bund.

Nogle elever blev undervist i pavilloner, hvor smadrede vinduer var erstattet af træplader, mens den fysiske bygning bestod af store klasseværelser, så når eleverne havde brug for en pause, stod de til udstilling på gangen. Samtidig var tapet revet af, der var graffiti på væggene, og legepladsen var et hul i jorden.

“De børn, som har det sværest, skal ikke have de dårligste rammer, så vi inviterede byrådspolitikere og forvaltningsdirektøren herud. Jeg tror ikke, at de kendte til rigets tilstand, men de tog det op i byrådet”, fortæller Kristina Toft.

I 2017 fik Hjørringskolen bevilget 12,25 millioner kroner til renovering og udbygning, og en arbejdsgruppe med medarbejdere og ledere gik i gang med at finde ud af, hvordan man bruger rammerne til at understøtte skolens børnesyn, blandt andet med studiebesøg og ved at inddrage forskning.

I dag har hver klasse et stort klasseværelse med skydedør, så lokalet kan deles i to. Samtidig er der integreret små rum i rummet, så eleverne har mulighed for at trække sig, men stadig være inkluderet i klassen. Gangene er indrettet med alkover, som kan bruges både som arbejdsrum og til hygge i frikvartererne.

“Branddørene er placeret, så vi kan dele gangen op, så hver klasse får et afsnit, som de kan inddrage i undervisningen. Klasserne har også hver et minikøkken på gangen. Vores elever kan have madlede af deres medicin, så hvis en elev har lyst til tomatsuppe om morgenen, kan vi varme suppe til ham. Så får vi ikke en konflikt med en elev, som er sulten”, siger Kristina Toft.

Elever med ADHD kan let komme til at stryge tasken op ad væggen, så få dage efter

SÅDAN VIRKER FÆLLES PROAKTIV PROBLEMLØSNING

Fælles Proaktiv Problemløsning, tidligere kendt som Samarbejdsbaseret Problemløsning, er en pædagogisk metode til at hjælpe børn og unge med diagnoser som ADHD, autisme, ODD, ikkeverbale indlæringsvanskeligheder og Tourettes syndrom. Metoden kan også anvendes til almene børn. Målet er at finde fælles løsninger på hverdagens konflikter og udfordringer, som er acceptable for såvel barnet som den voksne.

Manden bag metoden, den amerikanske psykolog Ross W. Greene, opererer med tre forskellige planer for, hvordan den voksne reagerer og interagerer med barnet – alt efter hvilken type problem der er tale om:

Plan A bruges, når det er afgørende vigtigt, at den voksnes løsning bliver gennemført her og nu. Hvis barnet for eksempel er ved at løbe ud foran en bil eller stikke ild til gardinerne, gennemtrumfer den voksne sin vilje uden diskussion.

Plan B bruges til at finde en løsning, som fungerer for begge parter. Ikke bare i dag, men også fremover. Her indgår barnet og den voksne i en dialog, hvor begge parters ønsker og bekymringer kommer på bordet, og hvor man derpå arbejder sig frem til enighed.

Plan C bruges, hvis det ikke betyder så meget, at barnet får lov til at gøre, som det gerne vil, selv om den voksne måske inderst inde gerne så en anden udgang.

Kilde: rossgreeneidanmark.dk

Hvis du vil vide mere

Se anmeldelser af Ross W. Greenes bøger “Fortabt i skolen” og “Fortabt og fundet” om problemadfærd i skolen på folkeskolen.dk/1783505 og folkeskolen.dk/1858406

34
Lise Jepsen er lærer for de ældste elever i specialafdelingen, hvor de fysiske rammer bruges til at understøtte undervisningen. Panelerne på væggene blev for eksempel sat op for at holde vægge, der tit fik skrammer, pæne.

indvielsen var der streger og mærker på gangens hvide vægge.

“Det er første skridt mod forfald, for eleverne var allerede begyndt at tegne på væggene. Derfor fik vi sat træpaneler op, og nu er der ingenting at se fra tasker, som er kommet for tæt på”, siger Ninna Fjordbak.

Legepladsen byder på en multibane til boldspil og et klatre- og balanceområde, og alle klasser har egen terrasse.

“Det er specielt for vores elever, at der altid er voksne omkring dem. Derfor er det vigtigt, at de har et sted at hygge sig. Legepladsen spiller også ind på reduceringen af trusler og vold, for eleverne skal have noget at lave i frikvartererne. Alt skal være så normalt som muligt”, siger Ninna Fjordbak.

Det sidste er grunden til, at afdelingen har ændret navn.

“Vores elever skal kunne gå til fodbold uden at være deres diagnose, så vi hedder ikke længere ADHD-klasserne. Eleverne fortæller med stolthed, at de går i A-klasserne, for de fire bogstaver i deres diagnose er ikke længere i fokus”, siger Kristina Toft.

Folkeskolen 01 2023 35
folkeskolen@folkeskolen.dk
Tag klassen med på det fedeste lejrskoleophold i København! Vi ligger i hjertet af København, tæt på alle de populære attraktioner og tilbyder de perfekte rammer for jeres ophold. Har I brug for forplejning og hjælp til sigthseeing eller buskørsel, sørger vi også for det. Vi kan skræddersy det ophold, der passer præcis til jeres ønsker og behov! Lad os sende jer et godt tilbud! gb@cphhostel.dk | +45 33 11 83 38 H.C. Andersens Boulevard 50 | 1553 København V Tlf. +45 3311 8338 | Mail: gb@cphhostel.dk POPULÆR AKTIVITET Vi samarbejder med Gadens Stemmer - tjek dem ud!
Klasserne i specialafdelingen har hver deres minikøkken, hvor eleverne kan varme mad.

Hovsa – nu stiger indberetningerne

Efter at Hjørringskolen var helt i bund med blot én indberetning i 2021, steg det sidste år til 22. Men skolen lader ikke bare stå til – den går bag om tallene og finder løsninger.

En stigning fra én indberetning om trusler og vold mod lærere og pædagoger på et år til hele 22 året efter lyder voldsomt. Men det er, hvad afdelingen for elever med ADHD på Hjørringskolen oplevede fra 2021 til 2022.

Det ryster dog hverken skolelederen eller lærernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, for de kan se, at det hænger sammen med, at skolen har fået flere elever og dermed nye lærere og pædagoger.

“Vi læser bag om tallene, for en stigning kan skyldes én elev, som bøvler. Det kan også være udtryk for, at vi har fået flere nye medarbejdere, som skal lære vores pædagogik, børnesyn og måde at håndtere eleverne på. Stort set alle indberetninger i 2022 skete hos nye medarbejdere, og her sætter vi hurtigt ind med hjælp”, siger tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Ninna Fjordbak.

I et nyt team havde lærere og pædagoger ikke fået ensrettet deres tilgang til undervisningen. Det gjorde eleverne usikre.

“Nye medarbejdere kommer fra en anden praksis, så der kan være gode grunde til, at en situation eskalerer. For eksempel hvis der ikke er en kollega, som hurtigt træder til, hvor lærerne i et erfarent team er vant til at aflæse situationen og hjælpe hinanden”, siger Kristina Toft, skoleleder i A-klasserne.

36
Skoleleder Kristina Toft sparrer løbende med lærerne om, hvilken hjælp de har brug for, når der har været en episode med en elev, som har ført til en indberetning.

Når medarbejderne indberetter en episode, tager de samtidig stilling til, hvilken hjælp de har brug for til at kunne stå stærkere i lignende situationer. Det bruger Kristina Toft til at sparre med Ninna Fjordbak og teamet om, hvordan lærerne kan justere på hverdagens rutiner, så de får bugt med elevernes udadreagerende adfærd.

Det er uhyre vigtigt med et godt arbejdsmiljø, understreger skolelederen.

“Det kan være hårdt at arbejde her, så vi er glade for, at vi i flere år i træk har haft de bedste arbejdspladsvurderinger og den bedste professionelle kapital blandt skolerne i Hjørring Kommune. Vi er en afdeling, folk ikke søger væk fra, og nogle af dem, vi ansatte sidste år, havde ventet på, at der kom en stilling hos os”, siger Kristina Toft. Det hænger sammen med, at lærerne og pædagogerne ikke længere har ret mange konflikter med eleverne, vurderer Ninna Fjordbak.

“Hvis 25 timer om ugen går med konflikter, er det ikke til at holde ud at arbejde her, og det er også synd for eleverne”, siger hun.

Det handler i lige så høj grad om, at skolen er et godt sted for eleverne.

“Eleverne skal trives og klare sig godt fagligt, så de kommer herfra med samme vilkår som alle andre. Derfor har vi udviklet fagudvalg, som sparrer på tværs af teamene”, siger Kristina Toft.

Hjælp os med at kæmpe for et Danmark fri for affald

Børnenes Affaldsindsamling

Fra den 20. – 24. marts

Affald er et stort problem i Danmark. Faktisk er vi danskere blandt dem, som laver mest affald per indbygger i EU. Og en del af affaldet ender desværre i vores natur.

Invitér børnene med ud og saml affald – og gør en forskel sammen.

Læs mere og tilmeld jeres skole til Affaldsindsamlingen her Affaldsindsamlingen.dk/born affaldsindsamlingen.dk

Læs mere og tilmeld jer her

Under Danmarks Naturfredningsforening

Folkeskolen 01 2023 37
folkeskolen@folkskolen.dk
19659_Folkeskolen_Annonce_96x255mm_FINAL.indd 1 20/12/2022 14.30

HUSK AT SE ALLE SPROG SOM RESURSER

Det er vigtigt, at alle børn og særligt de flersprogede bliver opmuntret til at bruge de sprog, de kender, i skolen. Forestillingen om, at det er bedst kun at tale dansk, er dybt forældet, siger professor Anne Holmen. Nu breder begrebet translanguaging sig i skoleverdenen og med det en ny erkendelse.

I dag ser vi på alle børn som tosprogede; at være etsproget er nu det afvigende. Og flere sprog er en kæmpe resurse for børn, når de skal lære. Men kun hvis lærerne anerkender det og opmuntrer eleverne til at bruge deres ekstra kompetencer. Det er desværre ikke altid tilfældet.

Professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen har forsket og undervist i flersprogethed i over tredive år.

Hun har i årevis understreget, at det er vigtigt at bruge alle elevernes sprog i undervisningen, og at hvis man har et andet modersmål end dansk, så skal det styrkes. Men pointerne er aldrig rigtig slået igennem i skolen i Danmark.

“Skolepolitisk har vi været meget optaget af at fordanske de børn, der kom med et andet sprog. Der er i princippet ikke noget galt med at ønske, at vi har et fælles sprog. Men man har troet, at der ikke er plads til mere end ét

sprog i børns liv og hjerner, og det er helt forkert”, siger Anne Holmen.

BEGREBET TRANSLANGUAGING BREDER SIG INTERNATIONALT

I Norge og Sverige har man været langt mere pluralistisk i tilgangen til sprog i skolen, mens Danmark har insisteret på, at man skulle tale dansk og kun dansk i skolen.

“Selv om man i årevis har vidst forsknings-

38
ORD Pernille Aisinger
Dansk som andetsprog

mæssigt, at det er vigtigt at styrke modersmålet, så har skoler alligevel opfordret forældre til at tale dansk hjemme i stedet for modersmålet. Det er et uheldigt sammenstød mellem den professionelle viden og den almindelige snusfornuft”, siger Anne Holmen.

Nu breder en ny tendens sig både i Danmark og internationalt. Det, man herhjemme kalder flersprogethed, har fået betegnelsen translanguaging, og forståelsen af, at flere sprog er en resurse, som skal udnyttes i alle fag for alle børn, breder sig med begrebet. Sidste år udkom Anne Holmen og Helene Thises bog “Flere sprog i læringen – Translanguaging i praksis”.

“Det er en tendens i hele verden i øjeblik-

ket. Sidst jeg tjekkede, var der over 300.000 hits på translanguaging på Google, og det fylder i lande som USA, Japan, Indonesien, Sydafrika og også herhjemme i Norden. Det betyder, at der netop nu er momentum for at se flersprogethed som en resurse og for lærerne til at kigge åbent og nysgerrigt på sprog og spørge til, hvad børnene kender til – i alle fag”, siger Anne Holmen.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for jer, som underviser i dansk som andetsprog, på folkeskolen.dk/dsa

DET

OM BÅDE AKTIVITETER OG INDSTILLING

Men hvordan skal lærerne så arbejde med flersprogethed i for eksempel matematik eller naturfag eller for så vidt sprogfagene? Her

Hvis du vil vide mere om translanguaging, kan du allerede nu finde flere artikler om emnet i det faglige netværk, for eksempel anmeldelse af bogen ”Flere sprog i læringen”, et interview med konsulent Maria Neumann Larsen om flersprogedes dybdelæsning og en reportage fra Amager Fælled Skole, hvor sproglærerne arbejder med flersprogsdidaktik.

Folkeskolen 01 2023 39
Undersøgelser viser, at elever med dansk som andetsprog ofte er meget tavse, fordi de er usikre på, om det er legitimt at inddrage deres andre sprog, fortæller sprogforsker Anne Holmen.

understreger Anne Holmen, at det ikke handler om, at lærerne skal kunne alle elevernes sprog. Det handler i langt højere grad om indstillingen til sprog end om lærernes sprogkundskaber.

“Det her er jo i virkeligheden elevcentreret undervisning. At man ser på børnenes forudsætninger og bruger dem som middel hen mod et mål. Det giver anerkendelse til børnene for det, de kan, og det hjælper dem samtidig hen mod det mål, man har i undervisningen”, siger hun.

Anne Holmen forklarer, at translanguaging foregår på to niveauer: Det ene er den planlagte pædagogik, hvor læreren i aktiviteter og valg af materialer kan lægge op til, at man kan gå via et andet sprog hen til dansk. Det kan for eksempel være i gruppearbejde, hvor elever, som har et andet sprog, der er stærkere end dansk, kan sidde sammen og snakke sig frem til målet. Det kan være, at man finder tekster eller videoer på et andet sprog, som kan gøre elevernes forståelse af et nyt naturvidenskabeligt begreb dybere. Eller at man har ordbøger i klassen, ord på andre sprog skrevet på væggene eller bøger på andre sprog, som signalerer, at de er velkomne.

Det andet niveau i translanguaging er lærernes egen indstilling til sprog, som gør, at de reagerer forskelligt, når børnene selv ser sammenhænge til deres modersmål.

“Når eleven siger: 'Det er ligesom på fransk', kan læreren reagere med: 'Ja, men nu handler det om dansk' og gå videre. Men hvis man har forståelsen for, hvilken mulighed det er, kan man i stedet undre sig sammen med eleverne hen imod en dybere forståelse”, forklarer Anne Holmen.

Det flersproglige kan også ligge i de lektier, man sender med hjem, for der er jo intet i vejen for, at eleven kan tale med sine forældre om geografi eller matematik på et andet sprog. Det kræver bare, at man som lærer lægger op til, at det er legalt.

“Det er jo indlysende, at matematik kan være meget abstrakt, hvis man ikke mestrer dansk, så hvorfor ikke lade dem regne og tale om tingene via modersmålet? Målet i klassen er fælles, men vejen derhen kan jo sagtens være forskellig”, siger Anne Holmen.

MATEMATIK- OG FYSIKLÆRERNE SKAL VÆRE MED

Sprogprofessoren glæder sig også over, at dansk som andetsprog er kommet tilbage som

her er jo i virkeligheden elevcentreret undervisning. At man ser på børnenes forudsætninger og bruger dem som middel hen mod et mål”.

Anne Holmen, professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet

fag i den nye læreruddannelse fra sommeren 2023, fordi lærerne i dansk som andetsprog selvfølgelig har en særlig opgave i forbindelse med flersprogethed. Men hun understreger, at alle lærere i alle fag har glæde af at forstå og arbejde flersprogligt med alle elever.

“Det er klart, at det er en fordel at trække på andre sprog i tysk-, fransk- eller engelskundervisningen. Men ikke desto mindre tyder flere undersøgelser på, at elever med dansk som an-

detsprog ofte er meget tavse, fordi de er usikre på, om det er legitimt at inddrage deres andre sprog. Så vi skal også have fysik- og matematiklærerne med”, siger Anne Holmen.

“Det vil også betyde, at børnene kan få skuldrene ned og få mulighed for at være til stede og blive anerkendt som dem, de er, med alle de ekstra resurser, de har”.

pai@folkeskolen.dk

40
”Det
Dansk som andetsprog

MADKUNDSKAB Da der for tre år siden blev indført obligatorisk afgangsprøve i de praktisk-musiske valgfag i 8. klasse, blev der opfundet og genopfundet en hel del prøver. Men madkundskab havde allerede en prøve, der går helt tilbage til 1975. Og den afgangsprøve, eleverne går op i i disse dage, er bygget op på samme måde som dengang. Merete Vial, som underviser i madkundskab på læreruddannelsen på Via UC, mener, at det er på tide at genopfinde prøven.

”Strukturen har stort set været den samme hele vejen igennem. Den kunne godt trænge til at blive revideret og måske blive mere projektorienteret – man kunne for eksempel skele til håndværk og de-

sign. For der er sket meget med faget i mellemtiden”, siger Merete Vial.

Hun ser en fare i, at prøven ikke for alvor afspejler den måde, undervisningen fungerer på i dag.

”Faget i dag handler meget om, at eleverne skal kunne udvise initiativ, omsætte deres viden til praksis og være innovative. I prøven skal de finde en opskrift og skrive en indkøbsseddel, som læreren skal købe ind efter til den praktiske del. Det er der jo ikke meget innovation i, for hvad bliver der af at smage sig frem og udvikle, mens man står i køkkenet. Det er ærgerligt, synes jeg".

folkeskolen.dk/ madkundskab

Forsker: Lærerne misforstår "nye" minoritetsforældre

DSA Stadig flere forældre til flersprogede børn har selv gået i dansk skole og har en helt anden tilgang til skolen end deres forældre. Lærerne går derfor galt i byen, hvis de behandler dem som nytilkomne. Det fortæller Laura Gilliam, lektor i pædagogisk antropologi ved DPU i Aarhus. Hun har dybdeinterviewet tyve andengenerationsminoritetsforældre og konkluderer blandt andet, at gruppens forældresyn minder meget om etnisk danske forældres. Hun opfordrer derfor lærere til at tage et kritisk blik på deres egne forståelser af tosprogede familier.

”Hvis man møder forældrene som nogle, der ikke kender skolen og samfundet og måske ikke taler dansk, så vil man støde en del forældre”, forklarer Laura Gilliam.

HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

Siden 1960 har der været en forening for historielærere i folkeskolen, men snart kan det være slut. Den 26. februar trækker størstedelen af bestyrelsen i Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) sig på foreningens generalforsamling. Kræfterne er brugt op, og hvis ikke nye melder sig til posterne som formand, næstformand og kasserer, nedlægges foreningen, fortæller afgående formand Dennis Hornhave Jacobsen. ”Vi har været på udkig efter nye kræfter siden starten af dette skoleår. Men indtil videre uden held”, siger han. Han opfordrer derfor alle interesserede til at møde op på generalforsamlingen og melde deres kandidatur.

folkeskolen.dk/ dsa

Forsker:

folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag

Elever vil synge sange, de kender

MUSIK Et igangværende ph.d.-projekt undersøger fællesskab i musikundervisningen, og allerede efter et år kan forskeren bag, Mannuela Emelia Rauff Hansen, nu drage et par konklusioner. Blandt andet at elever på tværs af klassetrin og skoler foretrækker at synge velkendte sange, som de kan lide.

“Eleverne var desuden enige om, at musik ville være sjovere,

hvis man producerede noget selv ligesom i håndværk og design, hvor man for eksempel kan lave en blyantholder”, fortæller forskeren og nævner også, at nogle skoler har QRkoder på legepladsen, som eleverne kan scanne, hvorefter de kan høre hinandens musik. Det synes de skaber fællesskab.

Folkeskolen 01 2023 41 Fra fagene
Forening for historie- og samfundsfag tæt på opløsning
Pernille
Privatfoto Foto: iStock Privatfoto Redigeret af jkn@folkeskolen.dk
madkundskabsprøven Underviser vil ændre 50 år gammel opskrift
Foto:
Aisinger
Genopfind

Matador på folkeskolemanér

præcis som i Matador, og ejer man alle grunde i en serie, kan man lægge bøger på dem og dermed hæve højere leje fra medspillere, som måtte havne på grunden. Fint, hvis man elsker Matador, kedsommeligt, hvis man ikke er den store Matadorfan.

Men “Slaget om folkeskolen” er alligevel ikke helt som Matador. Ud over handlerne med grunde og bøger skal man opfylde en mission, som man trækker, inden spillet begynder. Man kan vinde spillet ved at opfylde sin for de øvrige spillere hemmelige mission eller ved, som i Matador, at få de andre spillere til at gå konkurs. Den hemmelige mission gør spillet væsentlig mere uforudsigeligt og dermed også noget mere underholdende end et klassisk Matadorspil.

valgfrit sted hen på pladen”. Jeg var så heldig at få et nyt fag i skolen: tysk. Det var “ganz geil”, og derfor måtte jeg tale tysk til mine medspillere hele den følgende omgang. Det vildeste skæbnekort tvang en medspiller og mig til at bytte plads og dermed formue og besiddelser – og til at trække et nyt missionskort. Det smadrede selvfølgelig alle planer og var et sjovt indslag i spillets gang, selv om det betød, at vi hurtigt blev slået af en ikkesaboteret medspiller.

Spillepladen har specialfelter, der ligesom nogle af skæbnekortene kan ændre spillets gang. Man kan for eksempel hinke sig til en “grund” eller folde et papirfly og efterfølgende flyve en medspiller til en valgfri grund og dermed inkassere huslejen.

Lad mig starte med en bekendelse: Jeg er ikke den store fan af spillet Matador, men jeg har indgået en hellig ed med mig selv om ikke at lade min modvilje mod det klassiske spil svække min dømmekraft i denne anmeldelse.

Grundideen bag “Slaget om folkeskolen” er Matadors ramme. Spillerne bevæger sig rundt på en spilleplade med brikker formet som et æble, en høvl, et viskelæder, en skolemælk, en kolbe og en skolebus. Rådhuspladsen er skiftet ud med skolegården, og fængslet er blevet til eftersidning. Man slår med to terninger, og lander man på et sted på skolen, kan man købe “grunden”. Grundene er samlet i serier

Prøv lykken-kortene er udskiftet med skæbnekort i to versioner – en stor bunke med skæbnekort og en lille bunke med retro-skæbnekort, hvor skæbnens tilskikkelser hentes i tidligere tiders problemer, for eksempel: “Du imponerer hele klassen ved at kunne gentage lyden fra et 56K-modem – modtag 50 kroner i hyldest fra hver medspiller” eller “Din lærer har igen problemer med overheadprojektoren –vent en omgang”. Det er også muligt at forfatte sine egne skæbnekort på tomme medfølgende kort, og det er en ret sjov ide til den mere kreative familie eller lærerkollegium. Skæbnekortene er sammen med nogle specialfelter, som jeg vender tilbage til, brætspillets perle.

GANZ GEIL

Mange af skæbnekortene er ret kreative: “Du er høj på duften af brændt træ i sløjd, svæv et

Samlet set er “Slaget om folkeskolen” ganske innovativt og sjovt, og hvis man som jeg er inkarneret Matadorskeptiker, skal man blot tage en kiks og styre sin Matadorfobi en smule, så er det faktisk ret underholdende.

Nu er “Slaget om folkeskolen” jo et skolespil. Derfor kunne man ønske sig, at den røde korrekturpen havde været lidt mere emsig, så tyrkfjel og mglnare var rettet. Spillet betjener sig også af en lidt antikveret tilgang til stereotyper. Det er en god ide at lade missionerne være hægtet op på stereotyper med stereotypiske interesser, men er det nødvendigt med en “dengse” og en “særling”, begreber, som har negative og nedsættende konnotationer?

Bortset fra disse små, skolefrøkenskrappe pip (og det med Matadorskepsissen) er der grin og gas gemt i “Slaget om folkeskolen”.

42
om folkeskolen” er et brætspil,
op. Spillet minder kraftigt om Matador,
elementer
ikke
lidt
Anmeldelser Slaget om folkeskolen LÆRERLIV 449 kroner Udgiver: Grafikstyrelsen SPIL
”Slaget
som henvender sig til alle fra ni år og
men gør med sjove, innovative
spillet
sjovere.

Naturfaglig pixibog er en lille perle

Hvad vil vi med naturfagene? De humanistiske fag fylder gennem skoleforløbet næsten fem gange så meget målt på timetal. Og matematik fylder halvanden gang så meget som biologi, geografi, fysik/kemi og natur/ teknologi tilsammen.

Naturfaglig dannelse

NATURFAG

Forfatter: Lars Brian Krogh Serie: Pædagogisk rækkevidde 72 sider 129,95 kroner inklusive e-bog 100 kroner for e- eller lydbog E-og lydbog er gratis for DLF-medlemmer, som også kan få rabat på papirudgaven Aarhus Universitetsforlag

Som så meget andet i folkeskolen har naturfagene i århundreder været kampplads for meningsdannere, og det er udgangspunktet for “Naturfaglig dannelse”. Forfatter Lars Brian Krogh gennemgår forskellige tanker om, hvorfor naturfag og naturfaglig dannelse er vigtigt.

Skal basal naturfaglig viden være en del af almendannelsen, så vi bliver i stand til at træffe valg i vores eget liv? Eller skal vi rette undervisningen mod, at eleverne bliver i stand til at tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger med naturfagligt indhold? Her finder vi alle spørgsmålene i de centralt formulerede fællesfaglige problemstillinger. Hvad med elevernes handlekompetence? Hvorfor er det vigtigt at opøve eleverne til at blive kritiske, ansvarlige, selvbestemmende og aktive samfundsborgere? Skal bæredygtighedsundervisning have sin berettigelse, er det vigtigt, at eleverne har motivation for og tiltro til, at de kan være med til at gøre en forskel.

BOG

Lars Brian Krogh gennemgår i bogen tre visioner for naturfagene, og hvilken naturfagsundervisning det giver: Faget i centrum, Samfundet i centrum og Handling i centrum.

Jeg elsker pixibøger for deres kortfattethed, og “Naturfaglig dannelse” er en pixibog i ordets allerfineste betydning. Den er overskuelig i omfang og lægger op til eftertanke i forhold til målet med vores naturfagsundervisning. Bogen er oplagt som lektie til og debat på det næste fagudvalgsmøde i naturfagsgruppen. Og herefter må vi på barrikaderne og kæmpe for, at naturfagene får et helt anderledes omfang på timefordelingsplanen. God kamp. Jeg er klar.

Folkeskolen 01 2023 43
Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70 Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring. alfatravel.dk Oplev Stockholm 4 nætter, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.498 Folkeskolen_NY_2023_Stockholm.indd 1 05-01-2023 12:41:26 FIND UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DIN SEKSUALUNDERVISNING OG INSPIRATION TIL UGE SEX PÅ UNDERVISERPORTAL.DK
ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

Hvor kommer babyer fra? Findes der en jomfruhinde? Og kan man få klamydia gennem oralsex?

Sex & Samfund er igen klar med hjælp til seksualundervisningen i den såkaldte Uge Sex. Årets tema har overskriften ”Krop, myter og misforståelser”, og det tilbudte undervisningsmateriale har fokus på den klassiske del af seksualundervisningen, det vil sige kroppen og de forandringer, der sker i puberteten, og de mange spørgsmål, som børn og unge kan gå rundt med.

På underviserportal.dk kan du finde det alderssvarende og rettighedsbaserede undervisningsmateriale til årets tema og inspiration til, hvordan du i udskolingen for eksempel også kan inddrage samtykke i seksualundervisningen.

Tilmelding til Uge Sex på undervisningsportal.dk

Vidensite for demokratisk pædagogik

Arbejdermuseet i København har gennem flere år arbejdet med at udvikle en demokratisk pædagogik, der har til formål at styrke udskolingselevers demokratiske kompetencer og deres demokratiske selvtillid gennem

Tid til en hurtig podcast?

FORBRUGSLÅN

MED LAV RENTE

uden gebyrer og omkostninger

møder med historien i Arbejdermuseets etager. Tæt ved 5.000 elever og deres lærere har allerede deltager i museets forløb, camps og workshops om aktivisme.

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A.

Med minimal forberedelse får dine elever øjnene op for lydproduktion. Sådan lover Alinea i sit gratis forløb, som lærer eleverne at producere en kort podcast. Og så er der ovenikøbet mulighed for at deltage i en konkurrence og blive danmarksmester i skolepodcast.

– uden gebyrer og omkostninger

For at nå endnu længere ud – og da alle skoleklasser ikke har mulighed for at tage turen til København – har museet nu lanceret et vidensite målrettet lærere og lærerstuderende, hvor man kan finde inspiration til sin egen undervisning i medborgerskab og demokrati.

Læs mere på arbejdermuseet.dk/ vidensite-for-demokratiskpaedagogik/

Podcastproduktionen er for alle klassetrin i grundskolen, og forløbet kan anvendes i alle fag inden for to kategorier: faktionspodcast og læringspodcast. Fristen for at indsende din klasses podcast er 1. februar. Vinderne offentliggøres på Lærfest i Aarhus i april.

alinea.dk/dm-i-podcast

LÅN TIL DINE ØNSKER

HVAD DRØMMER DU OM?

LÅN TIL DINE ØNSKER

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår.

Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af ønsker og behov til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

44
1211230 Forbrugslån annonce A4.indd 2 08.09.2021 14.30 210 mm 297
Cyan Magenta Yellow Black _0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1
mm
Spot Ved Mette Schmidt/msc@folkeskolen.dk
Illustration: Arbejdermuseet Foto: Alinea

Korte meddelelser

Folkeskolens nye chefredaktør er rykket ind i hjørnekontoret på redaktionen i det indre København. Andreas Marckmann Andreassen overtog 1. januar stillingen som ansvarshavende chefredaktør og direktør for Fagbladet Folkeskolen ApS, og han har svært ved at komme i tanke om en vigtigere målgruppe end lærerne.

”Jeg kan ikke komme i tanke om en vigtigere mission end at kæmpe for den danske folkeskole og bidrage til, at lærerne kan gå klogere og gladere på arbejde hver dag”, siger Andreas Marckmann Andreassen og fremhæver skolens og lærernes vigtige samfundsopgave:

”Det er i folkeskolen, demokratiets fundament støbes. Det kan lyde højtravende, men det bliver hurtigt meget konkret ude i klasseværelserne, hvor lærerne hver dag løfter en vigtig demokratisk opgave. Det er hjerteblod for mig, at folkeskolen fungerer, og at lærerne trives”.

Som ansvarshavende chefredaktør og direktør får Andreas Marckmann Andreassen ansvaret for både det indholdsmæssige og den forretningsmæssige udvikling af lærernes fagmedie. Fagbladet Folkeskolen ApS ejes af Danmarks Lærerforening og Stibo Complete og består i dag af cirka 15 medarbejdere.

Andreas Marckmann Andreassen, der kan skrive flere journalistiske priser på sit cv, kommer til Folkeskolen fra en stilling som chefredaktør for branchemediet Markedsføring. Før det har han blandt andet været digital chef og nyhedsredaktør på fagbladet Journalisten, ligesom han tidligere har arbejdet hos blandt andre P1 Dokumentar og Dansk Røde Kors.

msc@folkeskolen.dk

Deltag i debatten

PH.D.-STIPENDIER INDEN FOR UDDANNELSESFORSKNING MED FOKUS PÅ FOLKESKOLEN

Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning uddeler i 2023 32 mio. kr. til ph.d.-stipendier inden for uddannelsesforskning rettet mod folkeskolen.

Der er ansøgningsfrist 23. maj 2023 kl. 12.00.

Ph.d.-projekterne skal have fokus på praksisrelevant forskning i den danske folkeskole og være organiseret i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. De ph.d.er, der uddannes, skal både under uddannelsen og efterfølgende kunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og udvikling i professionsfeltet.

Ph.d.-projekterne skal omfatte problemstillinger af særlig interesse for folkeskolen. Som eksempler fremhæves:

• Fagenes didaktik og undervisningsudvikling, fx sprogfag og praksisfaglighed

• Trivsel og mistrivsel, fx skolefravær og fællesskabende didaktikker

• Diversitet, ulighed og inkluderende miljøer, fx i forhold til undervisningspraksis

• Skoleledelse og skoleudvikling, fx evalueringskulturer

• Uddannelse for bæredygtighed og grøn omstilling (fagligt, socialt og kulturelt)

Ansøgninger på tværs af temaer og inden for andre områder vil også være velkomne.

Se hele opslaget på Ph.d.-rådets hjemmeside www.phdraadetforuddannelsesforskning.dk

Jobannoncer

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

JYLLAND Nordborg Slots Efterskole, 6430 Nordborg Scienceefterskolen Nordborg Slot søger dansk- og engelsklærer • Ansøgningsfristen er den 25. jan. 2023

Kvik-nr. 84401883

Folkeskolen 01 2023 45
FRA
NYT
REDAKTIONEN
Foto: Jesper Knudsen
ØVRIGE JOB
LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER
fra

FYN & ØER

Kvik-nr. 84357370

Kvik-nr. 84357389

Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Marstal Skole på Ærø søger nye lærere

• Ansøgningsfristen er den 20. jan. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84396626

Kvik-nr. 84360434

Gentofte Kommune, 2820 Gentofte Gentofte Skole søger en dygtig lærer til vores afdeling 1 (1. til 5. klasse)

• Ansøgningsfristen er den 20. jan. 2023

Hørsholm Skole, 2970 Hørsholm

Udskolingsleder til Hørsholm Skole, 7.-9. årgang

• Ansøgningsfristen er den 26. jan. 2023

Kvik-nr. 84373037

Kvik-nr. 84364014

Melby Skole, 3370 Melby Dansklærer til indskoling og mellemtrin på Melby Skole

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Ægirskolen, 2200 Kbh. N Pædagogisk stærk lærer til Ægirskolens dagbehandling

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Kvik-nr. 84385766

Kvik-nr. 84409395

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby To lærere til specialklasserækken Kirsebærhuset i Harrestrup Å Skole og Fritid

• Ansøgningsfristen er den 25. jan. 2023

Børnecenter Hvidborg, 2650 Hvidovre Matematiklærer søges

• Ansøgningsfristen er den 01. feb. 2023

Kvik-nr. 84396290

Kvik-nr. 84409261

Frederiksberg Privatskole, 2610 Rødovre Tysklærer til overbygningsskole

• Ansøgningsfristen er den 08. feb. 2023

Buddinge Skole, 2860 Søborg Dynamiske specialundervisningslærere til dansk og matematik til gruppe

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Kvik-nr. 84396729

Kvik-nr. 84417408

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj Strandgårdskolen søger lærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 27. jan. 2023

IST Danmark ApS, 4000 Roskilde Er du lærer, skoleleder eller pædagog, og har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil?

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Kvik-nr. 84396728

Kvik-nr. 84409262

Ørestad Skole, 2300 København S Dygtig og engageret dansklærer søges til mellemtrinnet på Ørestad Skole

• Ansøgningsfristen er den 22. jan. 2023

Kvik-nr. 84402283

Kvik-nr. 84409371

Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg Søndermarkskolen på Frederiksberg søger en matematiklærer

• Ansøgningsfristen er den 25. jan. 2023

Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk Folkeskolelærer til Trørødskolen

• Ansøgningsfristen er den 29. jan. 2023

Lindholm Dagskole, 4200 Slagelse Matematiklærer

• Ansøgningsfristen er den 20. jan. 2023

Kvik-nr. 84409260

Kvik-nr. 84409393

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg Vil du arbejde som lærer på en specialskole og undervise børn på et tidligt udviklingstrin?

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Holmeagerskolen, 2670 Greve Drømmer du om job med et særligt fokus på specialpædagogiske opgaver og CO-teaching?

• Ansøgningsfristen er den 02. feb. 2023

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Harrestrup Å Skole & Fritid søger lærere

• Ansøgningsfristen er den 26. jan. 2023

46

Kvik-nr. 84413347

Kvik-nr. 84353754

Københavns Kommune, 2300 København S

Brænder du for specialundervisning og voksne med psykisk sårbarhed – så se her!

• Ansøgningsfristen er den 05. feb. 2023

Kvik-nr. 84413748

Kvik-nr. 84409929

Ungecenter Frederiksberg, 2000 Frederiksberg Uddannelsesvejleder til Ungecenter Frederiksberg

• Ansøgningsfristen er den 23. jan. 2023

Københavns Kommune, Frederikshøj Skole, 2720 Vanløse

Lærer til skole- og dagbehandlingsinstitution for udsatte børn og unge

• Ansøgningsfristen er den 27. jan. 2023

Kvik-nr. 84417415

Region Sjælland, 4400 Kalundborg

Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud ved Synscenter Refsnæs

• Ansøgningsfristen er den 24. jan. 2023

Melby Skole, 3370 Melby

Melby Skole søger en dygtig SFO-pædagog til vores indskoling og mini-SFO

• Ansøgningsfristen er den 27. jan. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Folkeskolen 01 2023 47

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

48 Rubrikannoncer Lærerjob.dk
Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest • Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku INFO TIL ANNONCØRER SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk DEADLINES FOR ANNONCER 2022 Udgivelse: Nummer: Deadline forretningsannonce Deadline stillingsrubrikannonce Blad nr. 02 Blad nr. 03 Blad nr. 04 17. januar 31. januar 14. februar 02. februar 16. februar 02. marts 24. januar 07. februar 21. februar Næste nummer af udkommer torsdag den 2. februar Berlin, Prenzlauer Berg, 2 værelses lejlighed udlejes http://sites.google.com/site/berlinprenzlauerberg/ Mobil:+45 2567 1484 / Mail: jannenortvig@gmail.com Villa med havudsigt i skønne Kalkan ved Tyrkiets Middelhavskyst Arkitekttegnet villa beliggende på bjergskråning i olivenlund med udsigt over middelhavet. Der er egen swimmingpool og have. Villaen er med tagterrasse på 150 kvm. og rummer plads til 8 pers. Se billeder, priser m.m. på vores hjemmeside: www.villakaya.dk eller ring på 2567 1484. Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

WWW.LP PEN SION. DK

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Folkeskolen 01 2023 49
138.000 LÆSERE
SIDE 12 Lærere tog ny minister i skole OFRER LÆRERE SIDE 24 NR01 01 2023 Lunken modtagelse afløseren for nationale test. SIDE
Forsidefoto: Emil Jakobsen
Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL. Lærerstuderendes Landskreds Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004

Hej, jeg hedder Mattias, jeg er jeres nye minister

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Ja, hej alle sammen, jeg hed- sschyyy, I skal lige være lidt – jeg hedder Mattias, jeg er jeres nye minister. Skriver det lige op her: M ... A ... TT, husk to T’er ... I og AS, det kan I lige så godt lære med det samme: to T’er.

I kan huske det på, at det står for “top-top” lidt ligesom den der nye skat, vi ... ej, det er nok ikke så relevant for sådan en flok skolelærere, haha, hvad vil du sige, dig dernede?

Nej, Pernille kommer ikke tilbage. Hun ville ... hun fik lov til ... hun skulle noget andet. Ja. Men jeg skulle hilse fra hende og sige, at hun har været meget ... sådan ... eller altså, men det vigtige er, at Mette ovre på ledelsesgangen har bestemt, at nu er det altså mig, der skal have jer, lige vær stille!

I ser overraskede ud?

Altså jeg vil da ikke lægge skjul på, STOP SÅ dernede, at jeg faktisk også ... altså, jeg fik sagt i et interview, at det var som at komme hjem. Faktisk mente jeg: som at blive slået tilbage til start.

Jeg var jo for fanden justitsminister sidst, det er jo ikke bare en toppost, det er en toptop-post, og så – jamen, så er det det her, man får som tak, HEY, vær så stille, jeg gider ikke sige det mere! Hvad er det, I roder med dernede? Jeg vil ikke finde mig i, at I sidder

og glor ned i de der tingester hele tiden, hvad er det, der er så spændende? Ah, en bog!

Jamen altså, I kan lige så godt indstille jer på, at nu er det nye tider. Jeg er jo uddannet murer, så jeg er god til at, ja, til at bygge mure. Og hvis det stod til mig, så kunne vi godt starte med at samle alle jeres “kloge” bøger og nørdede metoder og smarte akademiske teorier og sende hele lortet til Rwanda.

Nu skal det handle om praksis. Alle skal lære at bruge deres konkrete hænder på en konkret måde i den konkrete virkelighed i stedet for at spilde så meget tid på alt det der “viden” oppe i hovederne.

Jeg kalder en spade for en spade og et værktøj til møtrikker for en top-topnøgle.

Og jo jo, så har jeg da godt hørt fra jeres tidligere ministre, at I vil have mere tid og flere resurser, og I er åh så pressede hele tiden og klynker om trivsel og kortere dage og tid til forberedelse og vorherre bevares, men jeg skal fandeme gi’ jer mere tid, I KAN FÅ

HELE STORE BEDEDAG AT FORBEREDE JER I, KAN I!

Og hvis der er mere pis, så smider vi da bare Kristi himmelfart oven i hatten.

Flere spørgsmål?

USKOLET
MORTEN
USKOLET
VED
RIEMANN
Illustration: Oliver Seppo

Værsgo. Lån & Spar giver mere end

5 mio. kr.

tilbage i renter til kunder, der er medlem af DLF

Sådan får du 4% i rente på din lønkonto

Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/dlf

I januar satte vi i alt 5.515.326 kroner ind på lønkontoen hos medlemmer af DLF. Det er renter til de mange medlemmer, som benytter sig af fordelen ved at være en del af en faglig organisation, der er medejer af Lån & Spar.

Som medlem af DLF kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 4% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank

Ring 3378 1930, book på lsb.dk/dlf eller skriv til dlf@lsb.dk

Lån & Spar
Bank

NYT FORLØB TIL 5. KLASSE

I 2050 vil to tredjedele af jordens befolkning bo i et byområde. Det kommer til at presse byernes transportsystemer.

I Autopilot skal eleverne undersøge, om selvkørende biler kan være en del af løsningen.

Eleverne skal bl.a. arbejde med Augmented Reality (AR), kode robotter, undersøge sensorer, trafiksikkerhed og drøfte etiske dilemmaer forbundet med ny teknologi.

» Nyt gratis naturfagligt undervisningsforløb » Målrettet Fælles Mål for 5. klasse » Natur/teknologi og matematik med afsæt i teknologiforståelse » Udviklet i samarbejde med forskere fra DTU Management
SELVKØRENDE AUTOPILOTBILER LØSE FREMTIDENS TRAFIKUDFORDRINGER? LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK
KAN
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.