Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2021

MAJ 2021

Nye innovative

færgeløsninger Borgmester Martin Damm: Øerne fylder på den gode måde Audit på Cyberberedskab

Vil I tage en praktikant?

prak

tikan

Portræt af Furfærgen

ter

Ø-FÆRGERNE

På besøg hos færgepraktikanterne:

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg, overfartsleder Lars Wolfgang Hansen, Holbæk, færgechef Henrik Jess Jensen, Aalborg og overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing.

• Hver femte danske kommune er med i Færgesekretariatet.

• Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

• F ærgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

(Egholm)

(Fur)

Anholt

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen.

(Endelave) (Tunø)

(Hjarnø) (Sejerø, Nekselø)

(Baagø) (Aarø)

(Orø)

(Agersø, Omø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø) (Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Strynø) (Birkholm) (Askø, Femø, Fejø)

SEKRETARIATSLEDER og ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Tekster/redaktion/fotos: Lise Mortensen, Tlf.: 40274958 lise@mortensen.mail.dk Fotografer: carstenlundager.dk Jens Nørgaard, m.fl.

Forside: Furfærgen

Camilla Thyrring Ludvigsen TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk

Sommerudfordringer Det lysner på flere punkter i denne tid. Vi håber alle, at COVID-19 udfordringerne er på retur, og i Færgesekretariatet er vi meget glade for, at vores landspolitikere fortsat gerne vil støtte vores øer og færger. Præcis hvilke ordninger, det bliver denne sommer, ved vi endnu ikke, men vi håber i det mindste denne gang at få et vist varsel, så vi kan forberede os bedst muligt på færgerne til gavn for såvel turister som øboere.

Vi har jo også været udfordret af de mange – ofte skiftende – tiltag og restriktioner i forhold til pandemien. Jeg kan kun udtrykke stor beundring og tak til vores overfarter og deres ansatte, som har måttet yde en kæmpe indsats i forhold til disse udfordringer. Og jeg synes også sådan helt overordnet, at vi er kommet godt gennem “bølgegangen” – det gør vi med sikkerhed også denne sommer.

I denne tid er flere af vores kommuner også gået ombord i den nye forsøgsordning for færgenavigatører. Meldingerne indtil nu er, at det går rigtig godt – det har vi meget mere om inde i bladet.

Vi går nu i gang med at sikre, at andet hold under forsøgsordningen kan starte op til efteråret, og det er afgørende, at der findes minimum ti praktikpladser til hold to.

Når de to hold i forsøgsordningen er gennemført – i slutningen af næste år – har vi et godt grundlag for, sammen med de relevante myndigheder og arbejdstagerorganisationer, at vurdere, hvordan vi i den lille, danske indenrigsfart bedst kan tiltrække og rekruttere et tilstrækkeligt antal af de bedst motiverede fremtidige medarbejdere til vores sektor.

Vi har netop afholdt et orienteringsmøde med kommunerne med mere end et halvt hundrede deltagere og håber, at så mange kommuner som muligt vil deltage og bakke op om projektet. Færgesekretariatet har nu efter en udbudsrunde indgået en aftale med Odense Maritime Technology og PensionDanmark. Det er naturligvis helt frivilligt for kommunerne at deltage.

I år har vi jo måttet udskyde vores årsmøde, og vi satser nu på at få lavet et fint arrangement i Kalundborg og på Sejerø i løbet af efteråret, hvor vi igen kan mødes fysisk og netværke. Her i foråret gennemfører vi så alene en skriftlig procedure omkring Færgesekretariatets Arbejdsprogram mv.

De seneste meldinger tyder glædeligvis også på, at vi måske særlig her i den indledende fase kan få en hjælpende statslig hånd.

Vi vil i den kommende tid komme rundt til alle medlemskommunerne for at høre om jeres udfordringer, behov og muligheder i forhold til investering i nye grønne færger.

En af vores store udfordringer er hele spørgsmålet om, hvordan vi kommer i mål i forhold til ambitionerne på klimaområdet. Et af vores tiltag kan blive særligt interessant, nemlig starten på et nyt innovationspartnerskab, hvor vi forhåbentlig kan tilbyde medlemmerne nye modulopbyggede færgekoncepter med tilhørende vedligeholdelses- og finansieringsforslag.

Det vil samtidig klart kunne bidrage til den grønne dagsorden – mere herom inde i bladet.

God Sommerhilsen õ

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe

Ø-MINISTER

Fire hurtige til ø-færgernes minister Først og fremmest vil jeg gerne give et anerkendende nik til det store arbejde, som Færgesekretariatet udfører.”

På Christiansborg sorterer de kommunale ø-færger under Indenrigsministeriet, et af de ministerier der i januar skiftede hænder, da statsminister Mette Frederiksen gennemførte sin første ministerrokade. Social­- og indenrigsminister Astrid Krag overlod Indenrigsministeriet til boligminister Kaare Dybvad, der nu er indenrigs- og boligminister.

Vi har stillet Kaare Dybvad fire spørgsmål om hans syn på de danske småøer, herunder ikke mindst de tilknyttede ø-færger, der i mange sammenhænge er øernes livsnerve.

Ministeren fortæller, at regeringen lægger stor vægt på den grønne omstilling, og han finder det naturligt at se fremtidens ø-færger i det perspektiv. Endelig løfter han sløret for, om vi kan forvente at se ministeren på en eller flere af de danske småøer i løbet af sommeren.

AF MARTIN UHLENFELDT · FOTOS: CLAUS 0BECH

Hvad er ministerens overordnede vision for de danske småøer og de tilknyttede færger? ”Danmark er et ørige. Charmerende i al sin mangfoldighed – både hvad angår natur og levevis. Det skal vi naturligvis værne om. Men øerne må ikke blive til frilandsmuseer. Regeringen har en klar målsætning om at skabe udvikling og positiv aktivitet i alle egne af Danmark, så forskellen mellem land og by ikke bliver for stor.

Det skal være attraktivt at bo på øerne.

Her er billige kvalitetsboliger et vigtigt skridt på vejen. Derfor har regeringen netop afsat en ny pulje til huslejenedsæt-

4 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

telse på en række småøer som en udløber af Grøn Boligaftale 2020.

Færgerne spiller også en helt central rolle for øerne. Den lokale færge er ganske enkelt livlinen til det omgivende samfund og forudsætningen for, at der kan skabes levende helårssamfund på øerne. Derfor giver staten store tilskud til nedsættelse af færgetakster til en lang række øer.”

Vil regeringen arbejde videre mod et fuldt landevejsprincip og/eller flere sommerpakker med billigere færgebilletter? ”Vi har i dag et fuldt landevejsprincip med undtagelse af skolernes sommerferie.

Sommerferien er undtaget, fordi der typisk i forvejen er stor tilstrømning af turister på dette tidspunkt. Og vi vil ikke skabe unødig trængsel pga. tilskud.

I 2018 fik de små øer som følge af en ny aftale større fleksibilitet til at anvende tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet i sommerferien, hvis der er plads på den lokale færge. En del af aftalen var, at vi skal lave en ny evaluering af ordningerne i 2022.

Herunder at vi skal have fokus på, hvordan kommuner med små øer administrerer den øgede fleksibilitet på passagerområdet.

I den forbindelse vil det jo også være oplagt at se på erfaringerne fra sidste års

Ø-MINISTER

”Først og fremmest vil jeg gerne give et anerkendende nik til det store arbejde, som Færgesekretariatet udfører. Det er vigtigt, at vi har et løbende kommunalt samarbejde om driften på færgeområdet. Og at vi har et forum, som giver kommunerne mulighed for at indhente faglig ekspertise og sparring. Jeg har også noteret mig, at Færgesekretariatet spiller en aktiv rolle på uddannelsesområdet, bl.a. i forhold til den nye uddannelse til færgenavigatør på Marstal Navigationsskole. Det, synes jeg, er rigtig godt.”

Kaare Dybvad, indenrigs- og boligminister.

sommerpakke, når vi skal vurdere effekterne af tilskuddet til nedsættelse af færgetakster. Blandt andet i forhold til at stimulere efterspørgslen med billige billetter i højsæsonen!”

Færgesekretariatet arbejder på et innovationsprojekt for investering i nye og mere miljø- og klimavenlige færger.

Kan ministeren understøtte denne udvikling? ”Nye klimavenlige færger flugter meget fint med regeringens ambitioner om en grøn omstilling. I regi af Transportministeriet er der et arbejde i gang, som skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling af danske indenrigsfærger.

Der er lagt op til en koordineret grøn omstilling af indenrigsfærgefarten frem mod 2030. For at sikre så få omkostninger som muligt i forbindelse med omstillingen af færgerne, skal fokus være på selve CO2-reduktionen frem for at udbrede en

særlig teknologi. Vi skal altså ikke gennemtvinge eksempelvis el-færger, hvis det i det store hele ville give bedre mening at bruge brint-brændstof. Uanset valg af drivmiddel vil etablering af forsyningsinfrastruktur være nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af færgerne.”

Har ministeren selv planer om at besøge nogen af de danske småøer i løbet af sommeren? ”Jeg håber på, der bliver mulighed for at besøge en eller flere af de danske småøer i løbet af sommeren sammen med min familie. Som børnefamilie ser jeg det som en vigtig opgave at sørge for, at næste generation lærer alle dele af Danmark at kende. Og øerne kan byde på fantastiske ferieoplevelser for alle aldersgrupper.” õ

Færgerne spiller også en helt central rolle for øerne. Den lokale færge er ganske enkelt livlinen til det omgivende samfund og forudsætningen for, at der kan skabes levende helårssamfund på øerne.

Derfor giver staten store tilskud til nedsættelse af færgetakster til en lang række øer.”

Ø-FÆRGERNE/ MAJ 2021 / 5

XXXX

RGE

FÆ

N

TTE

FE STA

BLÅ KOMMUNE MED GRØNNE AMBITIONER I en kommune med næsten 50.000 indbyggere syner to småøer med tilsammen lidt over 400 beboere ikke af meget i statistikken. Men spørger man borgmesteren for Kalundborg Kommune, Martin Damm, så fylder de to øer, Sejerø og Nekselø, rigtig meget i hans og kommunens bevidsthed. På den gode måde.

AF MARTIN UHLENFELDT · FOTOS: CARSTEN LUNDAGER

”Det er klart, at det koster nogle penge at have øer. Men det er også en vigtig mangfoldighed at have i en kommune. Så vi ville bestemt ikke undvære dem”, siger Martin Damm og fortsætter: ”Der er investeret rigtig mange penge derovre. Vi har et plejehjem på Sejerø, vi har også en skole – det er jo et vilkår, når man bor en times sejlads fra fastlandet.

6 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

Der er anlagt en ny havn, nyt vandværk, trukket fiberforbindelse og så videre. Vi synes selv, at øerne er sat usædvanligt flot i stand.

Men det er jo ikke kun udgifter – øerne tiltrækker rigtig mange turister, og det genererer penge den modsatte vej. På øerne, men også i resten af kommunen. Så ja, det er bare noget særligt at have øer.”

ØERNE Siger man øer, så siger man selvfølgelig også ø-færger, og dem har Kalundborg Kommune to af. Kommunen ejer Sejerøbugtens Færgeselskab, som driver to færgeruter – en til Sejerø, og en til Nekselø.

Sejerø er klart den største af de to øer med et areal på 12,5 kvadratkilometer og 403 beboere. Nekselø har 17 fastboende

FÆRGESTAFETTEN

KALUNDBORG KOMMUNE Beliggende i Region Sjælland Areal: 604 km² Indbyggere: 48.438 Kystlinjer: 160 kilometer

og er på 2,2 kvadratkilometer. De betjenes af hver deres færge, der begge afgår fra Havnsø.

GRØN OMSTILLING De to færger, I råder over, har begge passeret 20 år og sejler på diesel. Er det ved at være på tide at skifte dem ud med mere miljøvenlige færger – det kunne være el-færger, eller måske brint? ”Når man taler om nye teknologier, så skal man altid huske på, at færgerne er øernes livliner. De skal fremfor alt være driftssikre – det er helt afgørende”, siger Martin Damm: ”Når det drejer sig om grøn omstilling og færger, så handler det om, at næste gang man skal købe en færge, så køber man en med ny teknologi. Hvis man køber en ny grøn færge her og nu, så sejler den gamle bare videre et andet sted – og det er der ikke meget grøn omstilling i.

Men vi har bestemt fokus på grønne løsninger her i kommunen. Vi er den kommune på Sjælland, der har mest vindenergi, solenergi og biogas. Vi har også noget, der hedder den industrielle symbiose, der er et samarbejde mellem alle de store virksomheder, hvor den ene

”Når setup’et omkring standardfærgerne er på plads, så er der jo én, der skal være den første til at bestille. Om det bliver os, eller andre – det får vi se.”

virksomhed bruger den andens affald som kilde – en slags cirkulær økonomi. Vi er langt foran Christiansborg i den grønne omstilling og har været det længe. Du kan sige, at de taler meget om det – vi gør meget ved det.” ”Vi var faktisk også langt fremme med planer om at anskaffe en el-færge til Nekselø, da vi skiftede færge sidst. Men teknologien var simpelthen ikke langt nok fremme dengang, og den ville også blive dobbelt så dyr. Så det var lidt udenfor rækkevidde. Derfor valgte vi i stedet at købe en færge af Slagelse Kommune, som de tidligere havde brugt på overfarten til Agersø”, fortæller Martin Damm: ”Nekseløfærgen har ikke så lang en sejlads, og derfor vil ruten egentlig egne sig godt til en el-færge. Det er noget, vi kigger ind i, næste gang vi skal have en færge til overfarten.”

Hvor langt ude i fremtiden er det? ”Det kommer jo an på, hvad der sker.

Hvis Færgesekretariatet kommer igennem med en standardfærge, så vil jeg ikke udelukke, at vi er interesserede. Men det kommer selvfølgelig an på vilkårene”, smiler Martin Damm.

Så hører jeg dig sige: Kom med en god pris, så kigger vi på det? ”Ja, måske – men det skal jo også hænge sammen bemandingsmæssigt og servicemæssigt i forhold til dem, der bor på øerne.

Når setup’et omkring standardfærgerne er på plads, så er der jo én, der skal være den første til at bestille. Om det bliver os, eller andre – det får vi se. Igen, det kommer helt an på vilkårene.”

Hvad med fremdriften? Nogle sværger til el-færger, andre tror, at brint er fremtidens løsning. Har du en favorit? ”For mig gælder det først og fremmest om, at det skal virke. Der er jo ikke mange ladestationer mellem Sejerø og Havnsø. Så kan der overhovedet føres strøm nok frem til, at de kan lade? Også på Sejerø. Det kan blive afgørende.”

NÆSTFORMAND I KL Martin Damm er uddannet erhvervsdykker, elektromekaniker, civiløkonom og har også taget en Master i offentlig ledelse.

Han har været ansat i Søværnet, på en handelsskole, en handelshøjskole og på Syddansk Universitet.

Sideløbende har han gjort karriere i kommunalpolitik, valgt første gang til kommunalbestyrelsen i den tidligere Gørlev Kommune. Det var i 1998. Tolv år senere kunne han skrive borgmester i Kalundborg på sit visitkort. Valgt for Venstre.

Efter kommunalvalget i 2013 blev Martin Damm valgt til formand for KL’s Teknikog Miljøudvalg og medlem af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening. Allerede året efter blev han formand for Kommunernes Landsforening, KL. Siden marts 2018 har han været næstformand i KL. FÆRGESEKRETARIATET Som formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening fra 2013 til 2014 var Martin Damm tæt på opret-

”Hvis Færgesekretariatet kommer igennem med en standardfærge, så vil jeg ikke udelukke, at vi er interesserede. Men det kommer selvfølgelig an på vilkårene”, smiler Martin Damm. Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 7

FÆRGESTAFETTEN

”Vi har altid været tæt på Færgesekretariatet. Vi er jo en kommune med vand og færger – og vi har også en direktør, Michel van der Linden, der er formand for Styregruppen.”

telsen af Færgesekretariatet, der har til formål at fremme et løbende kommunalt samarbejde om drift på færgeområdet og at tilbyde faglig ekspertise samt sparring. ”Der var behov for at have en fælles interessevaretagelse. Der var ingen grund til, at vi alle sammen skulle sidde og opfinde den dybe tallerken, hvad færgedrift angik. Man snakkede også allerede dengang om, at det ville være fornuftigt at få en vis standardisering af færger, lejer osv.”, siger Martin Damm: ”Jeg kan huske, vi i KL havde forestillet os, at Færgesekretariatet skulle have til huse i KL-huset i København, ligesom f.eks. Danske Havne. Men det udløste med det samme et ramaskrig ude i færgekommunerne, de kunne bestemt ikke

se nogen grund til, at sekretariatet skulle ligge i København. Det førte til et møde i Slagelse, hvor alle færgekommunerne var til stede, og her blev man så enige om, at sekretariatet skulle ligge på Ærø. Så var alle glade igen.”

Er du tilfreds med de resultater, Færgesekretariatet har opnået? ”Man kan jo altid diskutere hastighed. Når man sætter noget i værk, så forestiller man sig, at man har resultatet dagen efter, og det har man jo ikke. Det kræver en del procestid. Men jeg synes da, at bolden løber fremad,” siger Martin Damm og fortsætter: ”Vi har altid været tæt på Færgesekretariatet. Vi er jo en kommune med vand og

færger – og vi har også en direktør, Michel van der Linden, der er formand for Styregruppen. Derfor glæder vi os også til, at Færgesekretariatets kommende årsmøde finder sted her i kommunen.”

LANDEVEJSPRINCIPPET En af Færgesekretariatets mærkesager har været at få Landevejsprincippet indført.

Hvad er din holdning til det? ”Jeg synes, man skal få gennemført landevejsprincippet fuldt ud, så priserne ikke farer op og ned.

Jeg tror ikke, at der skal så mange flere penge til, fordi man allerede har lavet en lang række særordninger,” siger Martin Damm. õ

ØERNE • N ekselø ligger tættest på fastlandet, og overfartstiden er på kun 20 minutter.

• I sommerhalvåret er der fire daglige retursejladser, i vinterhalvåret tre afgange på hver-

8 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

dage plus en ekstra torsdag morgen.

• I vinterhalvåret kræver sejladser i weekenden forudbestilling inden klokken 15 fredag.

Og man skal også sige til, hvis man vil benytte den senere afgang efter klokken 17.

• Ruten betjenes af M/F Nekselø, der har plads til 98 passagerer om sommeren. Kalundborg købte færgen, der tidligere stod for sejladsen til Agersø, af nabokommunen Slagelse i 2013. Efter en gennemgribende ombygning og renovering blev den indsat på ruten mellem Havnsø og Nekselø i foråret 2014.

• Sejerø: M/F Sejerøfærgen er med sine 48,5 meter og plads til 146 passagerer om vinteren – 245 passagerer om sommeren – klart større end M/F Nekselø.

• Færgen, der har plads til 36 biler, sejler alt efter årstid mellem fire og seks daglige retursejladser. Overfartstiden er klart længere end til Nekselø – godt 65 minutter.

• Sejerøfærgen er bygget til ruten, i øvrigt i Esbjerg. Den gik i drift den 1. januar 1999.

• ”Og så har vi faktisk en tredje færge. Eller måske er det rettere en stor motorbåd – Havlit, som kan afløse Nekseløfærgen, når der er behov for det. M/F Nekselø har en størrelse, der gør, at den er i stand til at fungere som afløserfærge på Sejerøruten.

På den måde ejer vi vores egne afløserfærger”, forklarer Martin Damm.

¶ Årsmøde 2021 ¶ Sæt kryds i kalenderen: Årsmøde i Kalundborg: Fra formiddag den 22. september til frokost den 23. september for delegerede og indbudte gæster.

Spisning samt overnatning på Strandhotel Røsnæs.

Program:

23. september: Internt med-

22. september: Tur til Sejerø for

lemsmøde med forskellige aktuelle

medlemmer og inviterede gæster.

indlæg på Røsnæs Strandhotel.

Velkomst ved borgmester Martin Damm.

Udførligt program og oplysninger om

Spisning om aftenen på Strandhotel

tilmelding udsendes senere.

Røsnæs.

I henhold til Færgesekretariatets forretningsorden skal der afholdes et årsmøde i løbet af maj måned, hvor Arbejdsprogram, Styregruppe og Delegeretliste fastsættes.

På grund af corona-udfordringerne og at vi også sidste år måtte afholde et virtuelt årsmøde, gennemføres denne del skriftligt i år.

SEKRETARIATET - Fastholdelse af en god og fokuseret sekretariatsfunktion • Arbejdet med projekterne/indsatsområderne • Projekt fælles indkøb og stordrift • Projekt Afløser/standardfærge

Færgesekretariatets hovedopgaver og projektarbejde 2021/22

• Projekt Rekruttering og færgepersonale

NETVÆRK - Etablere emneorienterede netværk for kommunale administratorer/og overfartsansvarlige samt eksternt.

• Projekt Markedsføring og turisme

DRIFT OG ØKONOMI - Fremme omsætning og reducere omkostninger gennem fælles optimering og samarbejde

• Projekt Statistik/fakta

LOVGIVNING - Sikre fleksibel lovgivning med relevant dispensationsadgang

• Projekt Rammevilkår

• Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer i færger • Miljø- og klimaoptimering

KOMMUNIKATION - Arbejde for positiv kommunikation om ø-færgefarten med et fagpolitisk afsæt

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 9

FÆRGELØSNING

STANDARDISERET FÆRGELØSNING SAT I SØEN AF LISE MORTENSEN

Odense Maritime Technology og PensionDanmark skal nu samarbejde med Færgesekretariatet om udviklingen af en ny, bæredygtig færgeløsning til danske småøer og mindre overfarter.

Et partnerskab bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology er valgt til at samarbejde med Færgesekretariatet om at udvikle en ny standardiseret færgeløsning til de danske småøer og mindre overfarter. Færgesekretariatet repræsenterer 18 kommuner, der alle har færgedrift, og som vil få mulighed for at benytte den nye færgeløsning, når den er færdigudviklet.

Konsortiet vil, i tæt samarbejde med Færgesekretariatet, udvikle de fremtidige færger, som designes ud fra en standardiseret ramme, der kan tilpasses specifikke ønsker og behov på de enkelte overfarter.

Færgerne tilbydes på langvarige leasingaftaler til kommunerne, som mod en fast ydelse får fuld råderet over færgerne og dermed bibeholder det fulde ansvar for den daglige drift af overfarterne.

10 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

WIN-WIN-WIN-LØSNING Et fælles færgekoncept betyder, at der kan opnås stordriftsfordele samtidig med, at kommunerne vil få en ny, kvalificeret sparringspartner, som kan hjælpe med at optimere færgedriften og tilpasse den til passagerernes behov, så man understøtter det tværkommunale færgesamarbejde og på sigt kan få flere afgange for den samme pris. ”Med den model, vi har budt ind med, lettes kommunerne for risiko og kapitalbinding samtidig med, at de får mulighed for at optimere færgedriften gennem kvalificeret sparring. Det giver større fleksibilitet og sikkerhed mod potentielle driftsrisici og ikke mindst en fremtidssikret og bæredygtig færgeløsning udviklet af erfarne skibsdesignere, skibskonstruktører og skibsinvestorer.

Det er i sandhed en win-win-win-løsning for konsortiet, kommunerne og passagererne,” siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

UNDERSTØTTER GRØN OMSTILLING Det forestående udviklingsarbejde skal fastlægge det præcise design af standardfærgen. Konsortiets udgangspunkt er, at færgerne skal udlede færrest mulige klimagasser og dermed være en mere klimavenlig løsning end de nuværende færger, der typisk sejler på diesel. Således understøtter modellen den nylige politiske aftale og ambition på transportområdet, hvor der øremærkes midler til en grøn omstilling af den kommunale færgedrift.

- Vi er meget stolte over, at Færgesekretariatet har valgt vores konsortium til at udvikle en ny standardiseret løsning for fremtidens færger, siger Kåre Groes Christiansen, CEO for Odense Maritime Technology.

Konceptet med en standardfærge, som minder om den måde, man i bilindustrien skaber flere forskellige modeller på samme produktplatform, passer godt til Odense Maritime Technologys strategi om at ud-

ATTRAKTIVT I UDLANDET ”Vi forventer, at færgekonceptet også vil være attraktivt i udlandet, så det på sigt kan bidrage til at skabe yderligere arbejdspladser i danske maritime virksomheder.

Ved at lave gode solide produktløsninger skabes der et fundament for eksport og dermed en effektiv gearing af den CO2-besparelse, der skabes i Danmark.

De danske kommuner kan dermed være med til at nedbringe CO2-udslippet

lokalt og indirekte være med til at nedbringe den globale CO2-udledning, når de bliver showroom for, hvordan Danmark har løst opgaven med at udrulle grønne færgeløsninger,” siger Kåre Groes Christiansen.

UDVIKLINGSARBEJDE Nu følger en udviklingsproces, hvor konsortiet og Færgesekretariatet i fællesskab – og i tæt samarbejde med kommunerne – skal udvikle standardfærgekonceptet, som ventes færdigt i slutningen af 2021 og herefter tilbydes kommunerne. õ

Orienteringsmøde om udviklings-/ standardfærge Der var flere end 60 repræsentanter fra færgekommunerne, som 27. april tjekkede ind til Færgesekretariatets virtuelle orienteringsmøde om et innovationspartnerskab for udvikling af fremtidens klima- og miljøoptimerede færger.

Det er i sandhed en win-win-win-løsning for konsortiet, kommunerne og passagererne”, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Med afsæt i arbejdsprogrammet fra seneste årsmøde har Færgesekretariatet på vegne af medlemmerne arbejdet på en udbudsproces i form af et såkaldt “innovationspartnerskab” med maritime leverandører. Nu er den vindende leverandør udnævnt, det er således OMT (Odense Maritime Technology) og PensionDanmark, der skal udvikle og tilbyde et mere standardiseret færgekoncept med miljøfokus og ny teknologi til brug ved kommunernes fremtidige køb af færger.

Det ligger i konceptet, at leverandøren desuden skal understøtte kommunernes drift af en færge over hele dens levetid igennem en dertil udviklet pakke af serviceydelser.

FAKTA

Udbudsprocessen: • I udbudsprocessen for udviklings-/standardfærgeprojektet er der i 2021 blevet afholdt forhandlingsrunder med de tre prækvalificerede tilbudsgivere med deltagelse af Færgesekretariatets projektgruppe.

• Da fristen for at indlevere endelige tilbud udløb d.

29. marts 2021, var der modtaget ét tilbud fra konsortiet bestående af OMT, PensionDanmark, MEQ m.fl.

• Det modtagne tilbudsmateriale er efterfølgende blevet gennemgået grundigt af Færgesekretariatets projektgruppe som led i den udbudsretlige evaluering af tilbuddet.

• Det blev konstateret, at tilbuddet var konditionsmæssigt samt ganske attraktivt.

• Herefter blev innovationspartnerskabsaftalen d.

22. april formelt tildelt til konsortiet.

- Udbudsprocessen gennemføres som et innovationspartnerskab, en udbudsform, der giver mulighed for, at parterne i fællesskab kan udvikle en nyskabende løsning, siger advokat Christian Benedictsen-Nislev, DLA Piper, der er fast rådgiver for Færgesekretariatet: - Et fælles færgekoncept vil kunne medføre stordriftsfordele og synergi for de kommunale færger.

En sådan samtænkning af den danske færgedrift har været på tale i færgebranchen over de seneste årtier, og udviklingen af færgekonceptet anses som et væsentligt skridt i denne retning.

Hos DLA Piper Denmark er vi stolte af at have bistået Færgesekretariatet med projektet.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 11

FÆRGELØSNING

vikle og sælge brede produktløsninger inden for maritim infrastruktur frem for enkeltstående skibsprojekter.

FÆRGELØSNING

TIDSRAMME • Innovationsfasen: Her skal leverandørkonsortiet udvikle standardfærgekonceptet samt de øvrige serviceydelser i samarbejde med Færgesekretariatet og medlemskommunerne. Konkret vil dette foregå i en proces, som fastlægges af Færgesekretariatet og leverandørkonsortiet.

• Undersøgelse: Det første skridt vil være at gennemføre en analyse af medlemskommunernes overfarter, som skal danne grundlag for udviklingen af standardfærgekonceptet.

I den forbindelse vil Færgesekretariatets team og leverandørkonsortiet indgå i en dialog med

de kommuner, som måtte ønske det, om kommunernes forhold og behov i forhold til standardfærgekonceptet.

• Indkøbsaftale: Innovationsfasen forventes afsluttet i løbet af tredje eller fjerde kvartal af 2021. Her vil standardfærgekonceptet og serviceydelserne være færdigudviklede, og de vil være beskrevet i den indkøbsaftale, som en medlemskommune kan indgå for at erhverve en ny færge.

• Levering: Det forventes, at de første færger indkøbt under indkøbs-

aftalen vil kunne leveres fra andet kvartal af 2023.

• Finansiering og udvikling: PensionDanmark bidrager med finansieringen, mens Odense Maritime Technology står for at designe og udvikle færgekonceptet.

• Andre parter: MEQ er tilknyttet partnerskabet som investeringsadministrator, ligesom der er tilknyttet en række underleverandører, heriblandt Jens Kristensen, som har designet elfærgen M/E Ellen, der sejler mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als.

Statusmøde med Søfartsstyrelsen Formanden for Færgesekretariatet har om kort tid sit årlige statusmøde med Søfartsstyrelsens direktør, og fokus bliver denne gang bl.a. på: • Hvorledes vi kan sikre os Styrelsens rådgivning om det regulatoriske i forhold til fremtidens færger under Innovationspartnerskabet.

12 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

• D e foreløbige erfaringer med forsøgsordningen for den nye færgenavigatøruddannelse.

• De fremtidige anbefalinger i forhold til corona, herunder håndtering af eventuelle sommerpakker med billigbilletter og pres på færgerne.

• De nye hviletidsbestemmelser.

• Og mere generelt, ønsket om maritim regelforenkling.

Hvis medlemmerne har særlige forslag til emner, vi med fordel bør tage op, så giv et tip til sekretariatet. õ

KLIMAPLAN

En ny politisk aftale indebærer en pulje på 200 millioner kroner, der er øremærket til den grønne omstilling af den kommunale færgedrift herhjemme. Det gør det muligt for danske færger at komme et skridt nærmere en CO2-neutral færgedrift.

200 millioner kroner til grønnere færger Transportminister Benny Engelbrecht: Færgetrafikken har stort potentiale for at bidrage til at reducere udledning af CO2 på transportområdet. De 200 millioner kroner til omstillingen af vores kommunale færgedrift vil være et godt skridt i den rigtige retning til en langt mere grøn og bæredygtig færgetrafik.

K

ommunerne kan nu søge om midler til investeringsomkostninger i forbindelse med enten retrofitting af eksisterende færger eller køb af nye grønne færger.

Puljen bliver udmøntet med 150 millioner kroner i år og 50 millioner kroner næste år, midlerne vil blive tildelt ud fra et princip om teknologineutralitet, og det vil blive afgjort ud fra kriterier om CO2-effekt per tilskudskrone og nedbringelse af øvrige emissioner; som udledning af NOx, SOx og partikler.

NULEMISSIONS-DRIFT INDEN 2030 Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet står bag beslutningen om at afsætte de 200 mio. til omstilling af de danske, kommunale færger. Aftalepartierne er også enige om at igangsætte en analyse af mulighederne for at omstille samtlige danske indenrigsfærger til nulemissionsdrift inden 2030; med forbehold for særlige forhold i forbindelse med færger af historisk værdi.

2 MIO. TIL RÅDGIVNING Som en del af aftalen bliver der afsat to millioner kroner af den samlede pulje til, at potentielle ansøgere kan få rådgivning om eksterne supplerende lånemuligheder samt rådgivning om muligheden for at slå ansøgninger sammen for at opnå den bedst mulige udnyttelse af puljen; for eksempel via stordriftsfordele.

HÅNDSRÆKNING - Puljen på de 200 mio. kroner passer tidsmæssigt ind i Færgesekretariatets arbejde med standardfærgekonceptet og vores øvrige løbende arbejde med at energieffektivisere ø-færgerne.

I forbindelse med standardfærgen er det planen, at Færgesekretariatets team og leverandør-konsortium vil indgå i dialog med de kommuner, som måtte ønske det, i løbet af maj og juni 2021.

Innovationsfasen forventes afsluttet i løbet af tredje eller fjerde kvartal 2021, hvor standardfærgekonceptet og serviceydelserne vil være færdigudviklede.

I den forbindelse kan puljen være en god hjælp til at komme i mål med klimaudfordringerne, siger Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet.

Han tilføjer, at Færgesekretariatet og KL kan tilbyde assistance til tekniske udregninger og til udformning af ansøgning til puljen. På lidt længere sigt ser Færgesekretariatet også på muligheder i forbindelse med regeringens infrastrukturplan mv. õ

Færgesekretariatet kommer rundt til kommunerne for at fortælle om mulighederne i Innovationspartnerskabet og i forhold til Transportministeriets klimapulje.

Meld ind til Færgesekretariatet, hvis I ønsker et snarligt besøg og drøftelse af mulighederne.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 13

befordringsbestemmelser

Færgernes befordringsbestemmelser:

Når u heldet er ud e

AF ADVOKAT CHRISTIAN BENEDICTSENNISLEV OG FORSIKRINGSMÆGLEREN EDGE VED MICHAEL WEBER

”Befordringsbestemmelser” – lyder tørt og juridisk, men handler i høj grad om hverdagen ombord på færgerne – blandt andet hvilke regler, der gælder for passagererne, og hvilke regler, der gælder, når noget går galt.

Og netop i de situationer er det vigtigt, at der er klare linjer og tydeligt regler – og at disse desuden helt grundlæggende lever op til gældende lovgivning – herunder EU-forordninger.

AKTUEL LOVGIVNING Faktisk har alle medlemskommunerne betingelser for passagerer ombord på deres færger.

Men vi kan se, at nogle af dem er af lidt ældre dato. Hvis reglerne er mere end fem år gamle, trænger de helt sikkert til et tjek, siger Færgesekretariatets faste advokat og rådgiver Christian Benedictsen-Nislev: - Det er vigtigt at revidere dem en gang imellem for at sikre, at færgens regler lever op til den aktuelle lovgivning. Det gælder både passager-lovgivningen, men også områder som persondata og forbrugerrettigheder, der løbende ændres.

VÆLTEDE CYKLER Desuden er det vigtigt, at bestemmelserne tager højde for nogle helt specifikke situationer, som erfaringsmæssigt sker ude på færgerne. Det er Færgesekretariatet nu gået i gang med at se på i samarbejde med forsikringsmægleren EDGE ved Michael Weber og forsikringsselskabet Alandia.

Michael Weber nævner en lang række hændelser fra det praktiske liv på fær-

gerne, som han kender som forsikringsmægler, og hvor han understreger, at det er vigtigt, at ansvaret er adresseret i kommunens befordringsbestemmelser.

PASSAGERER HJÆLPER MED Der er en række tiltag, som kan anvendes i befordringsbestemmelserne for at opnå den rigtige balance. På den ene side skal der være et solidt serviceniveau for passagererne. På den anden side er det også vigtigt, at befordringsbestemmelserne medvirker til, at passagererne selv hjælper med til at minimere risikoen for skader.

Ansvarsbegrænsning og selvrisiko for passagerer, samt krav til opbevaring og beskyttelse af baggage kan anvendes til dette formål. Det bør besætningen være opmærksom på, når de evt. anviser plads til cyklerne eller flytter rundt på dem. õ

De skader, som vi oftest ser: Føreren af køretøjet følger ikke besætningens anvisninger ved ombord-/frakørsel, bliver forvirret og kører ind i en anden bil eller i færgen.

Problemstillingen er: Hvem er ansvarlig? Her er besætningens vurdering af situationen ofte afgørende.

Færgens udrustning og udstyr er i nogle situationer ikke fastsurret korrekt og rammer biler. Denne type skader optræder også, og her er rederiet ansvarlig.

Tohjulede køretøjer (cykler/MC/knallerter) vælter ved overfart.

• En bil kan ikke starte, da færgen når i land. Én fra besætningen er behjælpelig med at hente en traktor og trækker bilen ind i land. Bilens gearkasse bliver skadet og ejeren eller bilens kaskoforsikring holder rederiet ansvarlig.

Der er flere og flere tohjulede køretøjer.

Hvis de vælter og får skader, skal ansvaret placeres.

Her skal besætningen være opmærksom på eventuelt ansvar, hvis de flytter rundt på cykler mv.

14 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 2020

Risici, der er relevante at få belyst, inden det går galt.

• Førerløse biler og gods, der henstår på færgens område for senere overfart (opmagasinering). Ofte er der aftale mellem rederi/besætning og ejer om, at besætningen kører ombord og i land, når der er plads på færgen.

Hvis bilen/godset bliver stjålet på havnen eller skadet ved ombordkørsel, skal ansvarsfordelingen være klar mellem rederi og ejer.

• Skader på dyre kulfibercykler/ el-cykler. õ

Sammen med Færgesekretariatet er forsikringsmægler Michael Weber og advokat Christian Benedictsen-Nislev nu i gang med at udforme et standardiseret sæt befordringsbestemmelser for Færgesekretariatets medlemmer.

Projektet udspringer af revisionen af ét medlems bestemmelser.

Forsikringsselskabet Alandia Marine, der med EDGE som forsikringsmægler er forsikringsselskab for en stor del af medlemmerne, har desuden været involveret i processen. Standardbetingelserne foreligger nu i endelig form.

• Det stod hurtigt klart, at der var en stor fordel i at lave et generelt sæt betingelser, der kan benyttes ved revisionen af alle medlemmernes befordringsbestemmelser.

• Dele af de reviderede betingelser bør anvendes af alle kommuner. Det gælder f.eks. ansvarsbegrænsning, rederiets beføjelser ved overtrædelse af adfærdsregler m.v.

• Desuden er der en række områder, hvor de reviderede bestemmelser foreslår en god løsning, men hvor de individuelle medlemmer vil

kunne tilpasse deres befordringsbestemmelser ud fra deres egne behov og forhold.

• Det forventes, at der i andet halvår af 2021 vil blive afholdt orienteringsmøde om bestemmelserne for medlemmerne.

• Herefter vil det være oplagt, at de individuelle kommuner indgår i en dialog med Færgesekretariatet og dets rådgivere om en gennemgang af deres nuværende befordringsbestemmelser. õ

Oplysning til passagerer: • Det er vigtigt, at passagererne bliver oplyst om befordringsbestemmelserne – ellers er der risiko for, at bestemmelserne ikke finder anvendelse. Det gælder især for bestemmelser, der rent juridisk kan anses som ”byrdefulde” for passageren.

Det kan f.eks. være ansvarsbegrænsning og selvrisiko.

• Almindeligvis kan passagererne få oplysning om befordringsbestemmelserne via bookingsystemet. Her er der dog særlige krav til, hvordan f.eks. de byrdefulde betingelser skal fremhæves, for at de gælder for passageren.

• Desuden er der krav til oplysning om opbevaring af persondata. Her vil det være relevant med en gen-

nemgang af rederiets hjemmeside og bookingsystem.

• For passagerer, der køber billet i et billetkontor eller ombord på færgen, må der findes en anden løsning for at oplyse om befordringsbestemmelserne. De konkrete forhold for de forskellige overfarter vil være afgørende for, hvad den bedste løsning er. õ

Passagerrettigheder • Medlemmernes færgedrift er som udgangspunkt underlagt Forordning (EF) nr. 392/2009 eller forordning (EU) nr. 1177/2010, der bl.a. regulerer passagerernes rettigheder.

• Passagerer skal oplyses om disse passagerrettigheder. Det kan gøres via henvisning til ”Sammendrag af bestemmelserne om passagerrettigheder ved ulykker under søtransport”, udfærdiget af Søfartsstyrel-

sen vedrørende Forordning (EF) nr.

392/2009, eller til ”Sammendrag af bestemmelserne om passagerers rettigheder ved sørejser på indre vandveje”, udfærdiget af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1177/2010.

• Forordning (EF) nr. 392/2009 om transportørens erstatningsansvar finder anvendelse uanset færgens

størrelse, passagerkapacitet eller besætning, jf. SØL § 403a.

• K ravene i forordning (EU) nr.

177/2010 gælder dog ikke for overfarter, der ikke er omfattet af forordningen. Det kan f.eks. være tilfældet for færger, der har certifikat til at transportere højst 12 passagerer, eller færger med højst tre besætningsmedlemmer, jf. forordningens art 2(2)(b). õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 15

befordringsbestemmelser

Standardiserede befordringsbestemmelser

INDSATSOMRÅDER

Status for Færgesekretariatets arbejde

De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen.

Fælles indkøb

Uddannelse

Der er indgået en række rammeaftaler om: - søforsikring, - skibsmaling, - brændstof, - smøreolier, - rednings- og brandudstyr, - bookingsystemer, - vikarordning, - efteruddannelse, - teknisk assistance - juridisk rådgivning, - uniformer/arbejdsbeklædning, - sikkerhedslejdere i havne.

Der ses løbende på nye aftalemuligheder, herunder investering i nye færger, energiforbrugsmåling, arbejdsmiljøfremme, interiøropgradering og udvidelse af forsikringsordningen.

Afløserfærge Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events.

Der er udarbejdet et design, og garantiforhold er sikret i forhold til staten. Afløserkonceptet forventes at indgå i Færgesekretariatets nye Innovationspartnerskab.

Miljø og klimaoptimering 16 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

Der er etableret en særlig færgenavigatøruddannelse for de mindre indenlandske færger.

Efter forslag fra Færgesekretariatets har en arbejdsgruppe under Søfartsstyrelsen udarbejdet et forslag til en særlig færgenavigatøruddannelse rettet mod de mindre, danske indenrigsfærger.

Der er nu godkendt to hold på forsøgsbasis. Første hold med en halv snes studerende er i gang med uddannelsen, og andet hold forventes at starte til november.

Efteruddannelse På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i el-drift af færger som forberedelse til fremtidens fremdrivning.

Turismefremme Færgesekretariatet har atter i år støttet op omkring Ø-hop-projektet i Det Sydfynske Øhav, hvor flere kommuner er gået med.

Turismefremme er et løbende fokuspunkt, hvor flere kommuner er gået med, og hvor der også ses på, om projektet kan udvides til mere permanent at løse infrastrukturudfordringer i området. Der arbejdes løbende på at udvikle ø-passet yderligere.

Der er udarbejdet et forslag til klimastrategi, og denne vil løbende blive udbygget med emner af miljømæssig karakter. Arbejdet er koncentreret omkring regeringens analysearbejde om klima og indenrigsfærger.

Rammevilkår Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større budget til de overfarter, som ikke kom helt med på starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt året rundt. Næste evaluering af ordningerne er politisk aftalt til 2022.

Efter erfaringerne med sidste sommers periode med billige/ gratis billetter er der taget kontakt til landspolitikerne med opfordring til en mulig hurtigere indfasning af det fulde Landevejsprincip. Flere sommerordninger er dog fortsat sandsynlige.

En særlig opgave er regelsanering – ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til de nye hviletidsregler, men også de mange ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den danske indenrigs færgefart.

Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner søger at optimere driften miljø- og klimamæssigt.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer I forlængelse af de retningslinjer, der blev udstukket på forrige års medlemsmøde, har Færgesekretariatet undersøgt mulige drifts- og finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger.

Der er nu etableret en OPP-løsning med tilknyttet finansiering, som kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres, og vi går fra mere enkeltstående færgepro-

jekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder – også i forhold til de nye teknologier.

Der tilbydes en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger under denne ordning, som selvsagt er helt frivillig for den enkelte kommune, men hvor stordriftsfordelene vil blive større desto flere, der deltager.

S M E L D D U B L ME I T Gennemgang af forsikringer

Sikkerhedsudstyr

Teknisk rådgivning

Forsikringsrådgiverfirmaet Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari.

Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der gennemføres testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

Vikarordning Der er oprettet en særlig afløser-/ vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 17

INDSATSOMRÅDER

Skabe værdi med færgen

MEDLEMSTILBUD

Uddannelse

Juridisk rådgivning/høringssvar

Færgesekretariatet tilbyder kurser, herunder økonomisk tilskud til medlemmer, der ønsker forskellige specialkurser.

Der afholdes aktuelt kurser i kundeservice, energioptimeret sejlads samt eldrifts-forberedelse.

Den nye færgenavigatøruddannelse er godkendt i en prøveperiode. Første hold er i praktik, andet hold starter 1. november på Marstal Navigationsskole.

Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL. Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer.

PR og sociale medier

Ø-barometer

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt.

Redningsstiger

Skibsmaling Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

Bookingsystemer

Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger, LifeLadder® – der med stærk gul farve og solcelledrevne lyskilde er synlige døgnet rundt.

Flåder og brandudstyr

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

Shipbrokers Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

Kombineret “anskaffelses- og serviceaftale” for 12 til 100 personers flåder. Her bliver både købs- og service-omkostninger for flåden betalt som et fast årligt beløb over en 10-årig periode. Efter de 10 år ejer rederiet flåden.

Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment.

BRANDKURSUS uden røgdykning Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser – heriblandt Fiskeriskolen i Thyborøn og RelyOn Nutec – kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud. Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 – Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 – Brandledelse.

Skolen udsteder herefter STCW-søredningcertifikat og non standard brandsluknings- og brandleder-certifikat. Disse certifikater bruger Søfartsstyrelsen til udstedelse af begrænset sønæringsbevis.

Begge skoler har særlige tilbud til Færgesekretariatets medlemmer.

FORTROLIGHED Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet i tvivlstilfælde.

18 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

Man kan måske betragte Safetalk som en gap-analyse mellem den måde, som arbejdet bliver udført på – og den måde, man tror, arbejdet bliver udført på. Skyggelandet mellem systemerne, procedurerne, reglerne og den måde, man kan se arbejdet blive udført på en ganske almindelig tirsdag kvart over ti, lyder det fra Søren Bøge og Connie Gehrt, der er teamet bag et nyt sikkerhedsspil.

SM E L D D U E B L M TI Der udarbejdes en version af SAFETALK tilpasset til Færgesekretariatets medlemmer. Teamet kan facilitere spillet og hjælpe med at få prioriteret indsatsområderne.

Et forløb starter typisk med et formøde for at høre om kundens ønsker og behov. Derefter bliver der skræddersyet et forløb. Informationer om særudgaven af SAFETALK og de særlige priser på spil og facilitering kan fås enten gennem Færgesekretariatet eller direkte hos SAFETALK. Det kan evt. arrangeres, så flere færger er sammen om et forløb.

AF LISE MORTENSEN · FOTOS: SAFETALK

Spil jer til bedre arbejdsmiljø og sikkerhed D et handler om et nyt brætspil, Safetalk, med farvede felter, kort der skal trækkes – og små sedler i flere farver.

Lidt matadoragtigt – men ligheden holder hurtigt op.

- Spillet Safetalk er meget mere end sjovt. Det er spændende, det er lærerigt, det er forandrende. Det skaber en fantastisk atmosfære, folk får smil på læben, når de taler om alt det, der går godt. Og indtil nu viser erfaringerne, at det får folk til at engagere sig, tale sammen, lytte.

- Det har været vores intention fra starten at skabe en ny kontekst, hvor folk kan snakke om netop de usagte ting og normerne, der præger arbejdspladsen og dermed få italesat, hvorfor folk gør, som de gør, lyder det fra Søren Bøge og Connie Gehrt, der er teamet bag det nye spil.

De to har sammenlagt 38 års arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø; har begge været ansat i Seahealth – Connie Gehrt som leder i mange år – ligesom de begge har arbejdet som selvstændige konsulenter. Og nu har de altså udviklet sikkerhedsspillet Safetalk.

- Fx er der et kort: Vi passer mest på os selv og ikke så meget på hinanden… Her bliver snakken: ”Det gør vi da. Vi passer meget på hinanden, her forleden dag” … og så

kommer alle historierne om at være et team og passe på hinanden. Det er der ikke andre af de metoder, jeg kender, der kommer i nærheden af, siger Søren Bøge.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 19

Safetalk: Gul eller grøn?

Safetalk er enkelt. Hurtigt i gang, nemt at forstå og stor effekt. Nu har jeg fået et kort, og der står, at jeg skal udtale mig om et emne, så det gør jeg.

Der er så meget skjult viden, som aldrig kommer frem DET, DER VIRKER - Vi har fået ulykkerne markant ned gennem årene ved at fokusere på tekniske løsninger og etablering af sikkerhedssystemer. Men statistikkerne viser, at den nedadgående kurve er fladet ud. Det er her, spillet kan bruges – til at få ulykkeskurven endnu længere ned, siger Connie Gehrt: Det er tid til den menneskelige faktor nu. Fokus på de mennesker, der leder, og de mennesker, der udfører arbejdet. Det handler om at tage de store lyttebøffer på og forstå de præmisser, som alle de andre har.

Der er så meget skjult viden, som aldrig kommer frem – det kan skyldes rigtig mange ting: Tillid, åbenhed, man har for travlt, osv.

- Det handler om at bygge bro mellem alle de formelle systemer. Og i stedet for at fokusere så meget på fejl og mangler kan vi tænke os at få fokus på de ting, der virker.

GØR MERE AF DET, DER GÅR GODT Hvis du vil være verdensmester i noget, kigger du jo ikke på de dårligste – så lader du dig inspirere af de bedste. Det er det

Det anbefales, at den nærmeste leder spiller med. Nogle siger: ”De her spørgsmål ville jeg aldrig kunne stille”. Og nogle af medarbejderne siger, at de normalt aldrig ville kunne sige de her ting, men i og med, at det står på et kort, er rammen sat til, at nu taler vi om det.

Der er selvfølgelig nogle tæer, der er mere ømme end andre, og dér er der mulighed for, at man kan parkere et kort. Der er også mulighed for at sige, at et kort ikke er relevant for os… og der kan naturligvis også være ting, der ikke kan løses ved at spille et spil.

20 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

samme med arbejde – vi skal inspireres af det, der lykkes.

- Vi har lagt vægt på, at vi også taler om det, der går godt – og det er der, begejstringen opstår. At der er fokus på de grønne felter på brættet: Alt det, vi laver, som vi har styr på. Det giver energi at opleve, at vi igennem spillet også er optagede af, hvad vi lykkes med – og måske kan bruge det til at få styr på noget af det, vi ikke har styr på endnu.

Når vi kan se, at der er mange kort på de grønne (lykkes)felter, er det oplagt at spørge: Er der noget, vi gør herovre, som på en måde kan hjælpe os med at løse de her problemer.

Fokusér på det, der går godt – så du kan gøre mere af det.

VI SKAL DYRKE FOLKS FAGLIGHED Med respekt for APV’er, risikovurderinger og procedurer må vi forstå deres begrænsninger og tænke anderledes, hvis vi virkelig skal flytte arbejdsmiljøet til et højere niveau, siger Søren Bøge: - Vi er blevet ved med at gøre mere af det samme uden at blive bedre. Vi bliver nødt til at stole på og dyrke folks faglig-

hed, og hvis vi vil forandre noget, der relaterer sig til folks adfærd, må vi være i dialog med dem. Det kan man ikke gøre ved at stikke en ny procedure ud.

Der er selvfølgelig nogle tæer, der er mere ømme end andre, og dér er der mulighed for, at man kan parkere et kort.

ISM ER ENVEJS - Tag ISM-systemet. Det er internationalt, og alt er beskrevet, og der er kun én måde at gøre tingene på, der er audit og rapportering af nearmiss og utilsigtede hændelser.

Systemet fortæller hele tiden folk, hvad de skal gøre.

Men hvornår får de involverede besætninger mulighed for at give feedback til systemet?

– Det gør de faktisk i det her spil, slår Søren Bøge fast.

Når der sker ulykker eller nearmiss, er det jo ikke, fordi folk har en intention om at gøre noget, der er farligt, men typisk fordi de er ved at løse et problem. Og det, vi er optaget af, er, hvilke forhindringer de møder på deres vej, når de går i gang med at løse problemet – så de kommer til at gøre noget, der er farligt. õ

• Safetalk er et brætspil, som sætter dialogen om sikkerhed og arbejdsmiljø i gang på en ny og forstærket måde.

- De store diskussioner kommer, når man skal placere kortet på et af de farvede felter på brættet – man kan ikke bare lægge det i midten. Måske skal man lige tage en runde mere: ”Hov, hvad var det, der stod – lad mig lige se det igen”, siger Connie Gehrt.

Måske vil én spiller lægge kortet i det grønne ”Det går godt-felt”– en anden vil have det i det gule ”Vi er i gang-felt”. Det fører til vigtige diskussioner; hvor vigtigt er det, hvorfor er det mere vigtigt for dig – hvorfor på det røde?

• Der bruges enkle konkrete spørgsmål om forskellige hverdagssituationer, som alle kan nikke genkendende til.

• Alle situationerne i spillet er udviklet på baggrund af teamets erfaringer og den seneste nye viden inden for sikkerhed.

• Det er muligt at få spillet tilpasset til en særlig virksomhed eller branche.

Spillet kan spilles og bruges på flere måder. Hver deltager kan fx vælge fem kort – så der ligger 25 kort i bunken, som i hvert fald én af deltagerne mener, er vigtigt og meningsfuldt at få snakket om. Gruppen ved ikke, hvem der har taget kortene. www.safetalk.dk/maritimespil

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 21

FUR-FÆRGEN FUR

FURPå Fur er der mange arbejdspladser og en del industri, så pendlere og lastbiler sejler både til og fra øen. Det giver travlhed på vogndækket, særligt når der er gratisbilletter.

FÆRGEN AF LISE MORTENSEN

F

ur-færgen er tit fyldt. Ikke så tit på passagersiden, men ofte på vogndækket. Der bor rundt regnet 780 på øen, og der er mange, som pendler. Og – lidt særligt – er der rigtig mange, der pendler fra fastlandet til arbejdspladserne på øen.

Der er nemlig en del industri på Fur: Bryghuset, to moler-fabrikker, campingplads, Brugsen og en lang række cafeer og butikker. Herudover er der 500 sommerhuse, som både giver en del biler med gæster og desuden en del håndværkertrafik. Endelig er der også museet, der for tiden er ved at blive renoveret.

22 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

- Vi sejler fire gange i timen – så nogle gange kniber det med at nå det. Det er hurtigt af og hurtigt på… jo flere biler, der er, jo længere tid tager det. Men det plejer at gå, det er jo gode folk, vi har, understreger overfartsleder Anne-Marie Mortensen.

Der er i alt 16 færgefolk ansat foruden Anne-Marie og praktikanten Kasper Aakjær. Alle er i en fast vagtplan, som overfartslederen står for. Ti besætningsmedlemmer har en fast makker, og resten går ind og afløser ved ferier osv. Anne-Marie Mortensen har aldrig været ude for, at nogen har ønsket at skifte makker, men som hun siger: De går jo ikke op og

TO ÅRLIGE GRATISPERIODER Skive Kommune har valgt at benytte tilskuddet fra Landevejsprincippet på to årlige gratisperioder. Perioden om foråret ligger hen over påske, og efterårsperioden dækker efterårsferien, og det giver ekstra travlhed.

Normalt er prisen 120 kr. retur for en personbil inklusive passagerer og 20 kr. for en gående. Færgen har plads til 147 passagerer.

- Det er jo småpenge, man sparer, men ”gratis” trækker alligevel passagerer til… de kan sagtens mærke det ovre på øen, siger Anne-Marie Mortensen. Hun påpeger, at det rent faktisk godt kan blive for meget af det gode, der er jo grænser for, hvad cafeerne på øen kan rumme, de må tit afvise folk.

Sidste sommer under Sommerpakken var der problemer med, at der var lang kø for at komme med færgen: - Det er lidt træls for de, der bor derovre fast – eller er på vej til eller fra arbejde. Så vi forsøger at løse det på forskellige måder – inden for lovens rammer og notatet fra Færgesekretariatet. Der er en åbning for, at vi tager nogle af øboerne og pendlerne

FUR-FÆRGEN FUR

ned ad hinanden – den ene er på dækket, den anden i styrehuset, og de bytter efter fire timer. Vagterne er på otte timer og ruller med to dagvagter, to aftenvagter, to nattevagter, og herefter er der fire dage fri.

med på hver overfart. Folk skal jo både kunne komme på arbejde og hjem igen.

- En særlig udfordring har været lastbilerne til molerfabrikkerne, hvor fabrikkerne måtte vente på bilerne. Dem har vi – i samarbejde med kommunen – valgt at prioritere i gratisperioderne, så der kommer to lastbiler med hver gang. Og i særligt pressede perioder sætter vi to færger ind, det gjorde vi sidste sommer.

DØDE DYR OG GTL Færgeriets to færger – Sleipner Fur og Mjølner Fur – kører på hvert sit brændstof. Sleipner er bygget til og har kørt på almindelig diesel, men kører nu på det mere miljøvenlige GTL. Mjølner kører på biodiesel, der er lavet af døde dyr på Daka, men kan også køre på andet brændstof.

- Biodieslen er vi godt nok lidt trætte af, indrømmer Anne-Marie Mortensen: - Om vinteren bliver det for stift, hvis det er frostvejr – det bliver konstant holdt på 13 grader via varmerør i brændstoftankene. Biodieslen er en politisk beslutning – på det tidspunkt, da det blev bestemt, var biodiesel det mest miljørigtige og CO2-neutrale valg. Det er dyrere end almindelig diesel, og brændværdien er mindre. Og nu er vi tillige blevet opmærksomme på, at biodieslen udleder mange flere partikler, som de går rundt i ude på dækket. Det er vi i gang med at få styr på; det gør vi ved at flytte udstødningen ned

i vandlinjen, så partiklerne bliver udledt i vandet i stedet for til luften, det har vi lige fået et tilbud på.

- Egentlig vil vi helst også sejle på GTL på Mjølner. Faktisk har det været nødvendigt at fortynde biodieslen med GTL her i vinter for at holde det flydende. Motorerne kan køre på både diesel, GTL og biodiesel.

Men vi ser da gerne, at vi kan overgå til et andet – mere tidssvarende – brændstof.

BRINT OVER FJORDEN Og måske er et nyt og mere miljørigtigt brændstof allerede undervejs til Mjølner: - Vi er kommet med i projektet ”På Brint over Fjorden” sammen med Feggesundfærgen. Det ser på mulighederne for at overgå til brintdrift, det er vældig spændende, fortæller overfartslederen. Projektet er færdigt, der er kommet en rapport, og der er lagt op til, at der kan søges EU-midler til det videre forløb. Det er en

NY SOMMERPAKKE Under Sommerpakken sidste år havde overfarten til Fur op til 8-900 gående passagerer om dagen.

- Det stak fuldstændigt af – sammen med corona var det en voldsom oplevelse. Det tænker besætningen stadigvæk over. Hvad gør vi, hvis det sker igen?

- Faktisk vil vi helst undgå, at sejladsen bliver gratis lige i sommerperioden. Men det er der jo delte meninger om på øerne, understreger Anne-Marie Mortensen: - De er begyndt at ringe til mig fra øens cafeer for at høre, om jeg ved noget om, hvad der sker til sommer. De håber på, at der ikke kommer så mange. De vil hellere have, at gratisperioden bliver strakt ud. I sommerperioden er der i forvejen fyldt, så de vil hellere have, at det flyttes til ydersæsonen, juni og september for eksempel.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 23

FUR-FÆRGEN FUR

”Efter 48 år på verdenshavene er det pragtfuldt at sejle øfærge, siger Arni Joensen. De sidste otte år var han i offshore vind rundt om i Europa. Han fik et tip om et ledigt skipperjob på Furoverfarten, det er to år siden nu.

- Det er en dejlig frihed, jeg sejler, tager hjem, og i morgen er der en ny dag – uden problemer. Her er altid nye at snakke med, det bliver ikke ensformigt; jeg regner med at blive her, til jeg ikke kan stå lodret mere.”

stor omvæltning, hvis det bliver. Flydende brint bliver hældt på store tanke – herfra til brændselsceller – der producerer el, som driver en elmotor.

Brinten skal være i samarbejde med batterier, så der er en buffer, hvis brændselscellerne ikke kan opfylde behovet. Batterierne bliver ladet op, når færgen sejler.

- Det kræver en større ombygning, hvor der skal være plads til brintflaskerne, understreger Anne-Marie Mortensen, der skyder på en tidshorisont på omkring tre år.

HJEMMEBLANDET SPRIT Under corona er passagererne blevet opfordret til at blive siddende i bilerne, de har kun skullet have mundbind på, hvis de går ud af bilen – og de skal holde afstand.

- Det er ikke noget problem her i foråret, hvor det er stille og roligt. Men til sommer, hvor der er mange, er det vanskeligt, når der er op til 147 med, siger Anne-Marie Mortensen: - Vi passer også på i besætningen. Hvis én bliver syg og har kontakt med to andre besætningsmedlemmer ved afløsning i hver ende af vagten, kan det hurtigt brede sig, så vi ikke kan holde færgen i drift. Så vi gør, hvad vi kan, for at holde os corona-fri.

Vi spritter af, holder afstand, og laver afløsning og overlevering så kort som muligt.

Anne-Marie Mortensen blander selv spritten med demineraliseret vand – fra 93 % til ’håndsprit’.

hvor færgerne kan dokke – uden at skulle ud af Limfjorden. Med to færger til ruten har overfarten ikke problemer med afløserfærge. Faktisk låner de deres ekstra færge ud til de andre overfarter på Limfjorden.

I skrivende stund er Sleipner på Venø og skal til Hvalpsund i starten af maj.

- Får vi selv brug for den, henter vi den – det har vi været ude for en gang for et par år siden, da vi havde motorhavari på Mjølner, den stak et stempel ud igennem siden på motorblokken.

Der var jeg selv afsted midt om natten for at hente Sleipner, så vi var tilbage inden klokken fem om morgenen.

- Der var jeg afhængig af at have nogle lokale folk, siger Anne-Marie Mortensen.

DOKKER I LIMFJORDEN Overfartslederen er godt tilfreds med, at der er kommet en stor tørdok i Thyborøn,

õ

Projekt: ”På Brint over Fjorden” • Projektet ”På Brint over Fjorden” har set nærmere på færgen Mjølner og på Feggesundfærgen, der sejler mellem Thy og Mors.

• Konklusionen er, at færgerne med fordel kan ombygges til at sejle på brint, at brugen af brint – ligesom på busser – er sikker og teknisk let at installere, og at der forventeligt er gode muligheder for at opnå både et velfungerende forsyningsnet og en rimelig pris.

• Aktuelt sejler ingen færger i Europa på brint, men dette er som brændstof ved at gøre sit endelige indtog

24 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

i andre dele af transportsektoren.

Blandt andet kører udvalgte busser i Aalborg nu på brint, og erfaringerne er yderst positive.

• Som drivmiddel fungerer brinten igennem brændselsceller og ind i en elektrisk motor. Der kommer derfor ingen former for drivhusgasudledninger eller andre emissioner, så fremdrift på brint er klassificeret som en nul-emissions teknologi, der lever op til bl.a. internationale ECA-regler. Det samme vil gøre sig gældende for sejlads, hvilket vil være en landvinding i forhold til

mere miljø- og klimavenlig sejlads.

Med en målsætning om at være CO2-neutrale i Danmark i 2050 er færgefarten afgørende at få med.

Projekt-partnere: Morsø kommune, færgen ”Feggesund”, Skive kommune, færgen ”Sleipner Fur”, Ballard Power Systems, Danske Maritime, Everfuel, Green Hub Denmark, OSK-Shiptech, Dansk Energirådgivning.

KILDE: Limfjords Update.

praktikant

er

FÆRGENAVIGATØR

Vil I tage en praktikant?

Hold 2 på uddannelsen til færgenavigatør starter til november – praktikpladser søges.

Rekrutteringen til andet hold på færgenavigatøruddannelsen er i gang, og adgangsbilletten til en plads er en praktikkontrakt med et halvt års praktik på én eller flere øfærger.

Marstal Navigationsskole står for den teoretiske del af uddannelsen, hvor pensum matcher en kystskipperuddannelse.

Navigation, kundepleje, systemkendskab og bæredygtig sejlads – foruden kommunikation, service og turisme indgår i pensum. Uddannelsen retter sig imod dedikerede personer, som ønsker et arbejde på en ø-færge eller en genvejsfærge i lokalområdet.

Vi har besøgt en række praktikfærger, og – som det kan læses på de følgende

Vigtige datoer Færgenavigatør hold II Start på skole: 1. november 2021 Praktik på færge: januar 2022 – primo juli 2022 Skoleperiode: august 2022 til december 2022.

HVAD KRÆVER DET AF REDERIET? Jeres rederi og færge skal godkendes som praktiksted af Marstal Navigationsskole.

Rederiet skal via besætningsmedlemmer deltage i praktikantens uddannelse/ oplæring ombord – i samarbejde med Marstal Navigationsskole og praktikanten.

Rederiet skal udpege en kvalificeret navigatør med minimum kystskipperuddannelse som praktikvejleder.

Hovedparten af praktikken skal foregå om bord på jeres egen færge, men et kortere ophold om bord på en anden lokal ø-

sider – går det generelt godt – naturligvis med forskellige områder og detaljer, der skal afklares og rettes til.

Uddannelsen til færgenavigatør er fortsat en forsøgsordning, og erfaringerne fra de to første hold skal hjælpe os med fremadrettet at fastlægge den bedste uddannelses- og rekrutteringsordning.

Find kandidater: • Henvend jer til Praktikkontoret:

praktikkontoret@marnav.dk – med jeres ønske om en praktikant. I kan få hjælp med kontrakt, regler, søge praktiktilskud, annonce mv.

• I vælger selv praktikanten, måske har I allerede en interesseret kandidat.

eller genvejsfærge kan give praktikanten andre erfaringer.

Der er mulighed for, at to rederier deles om en praktikant.

DET VIDERE FORLØB Efter endt uddannelse får praktikanten sønæringsbevis som styrmand af 4. grad med begrænsning og kan som sådan mønstre som styrmand i indenrigsfærger under 500 BT. • Før tjenesten kan påbegyndes, gennemfører rederiet en egnethedsvurde-

ring af kandidaten under operationelle forhold.

• Efter 12 måneders fartstid kan der søges om bevis som Kystskipper, begrænset iht. de skibe, der er oplært i.

• Hvis færgenavigatøren ønsker at mønstre på en anden færge, gennemføres en vurdering for de operationelle forhold på den specifikke færge.

• Navigatører med færgenavigatøruddannelse ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst mellem FOA og KL – på vilkår, der matcher ansatte med traditionelle uddannelser. õ

Læs om hold 1-praktikanterne på de næste sider.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 25

prak

tikan

ter

Martin Højgaard Kristensen stoppede som Mærsk-kadet efter første praktikperiode. Nu er han godt i gang med uddannelsen som færgenavigatør.

AF LISE MORTENSEN

Egholm praktikant - Det har været fedt at starte, jeg har følt mig meget velkommen, de har været superflinke alle sammen, lyder det fra en glad praktikant, Martin Højgaard Kristensen, i Aalborg Kommunes Færger, der driver Egholmfærgen og Hals-Egensefærgen.

Faktisk har Martin H. Kristensen været til søs før som kadet i Mærsk: - Men det var ikke mig at være så lang tid væk ad gangen, så jeg stoppede, siger Martin Kristensen. Efter at være vendt tilbage på landjorden, tog han en uddannelse som produktionsteknolog, men på grund af coronaen var det svært at få et job, da han var færdig.

- Faktisk har jeg fulgt lidt med i færgeuddannelsen, siden jeg stoppede i Mærsk,

og tidspunktet for opstarten passede mig rigtigt fint.

Martin H. Kristensen søgte praktikplads på alle færger i Nordjylland og fik pladsen i Aalborg: - Det passer godt. Jeg savnede at sejle – og her kan jeg samtidig komme hjem i min seng om aftenen. Da jeg bor i Aalborg, har jeg fem minutter til Egholmfærgen og 35 minutter til Hals-Egense, så det kunne ikke passe bedre.

GOD START - Grundforløbet svarer nogenlunde til en skibsassistent, og der synes jeg måske, at der manglede en lille smule – det er gået lidt hurtigt, lyder Martin H. Kristensens vurdering af de fem ugers forberedelse

på Marstal Navigationsskole. Han synes dog ikke, at han har manglet viden eller undervisning, efter at han er kommet ud på færgen. Men en eller to uger mere på skolen ville være godt, slår han fast.

- Jeg snakker om uddannelsesbogen med dem, jeg er på vagt med. Hvis der for eksempel er noget med motoren, gennemgår vores maskinmand det med mig, og jeg får det, vi har været igennem, krydset af i bogen. Jeg får kendskab til det hele på en fin måde Nogle steder sætter vi et minus, fordi det ikke giver mening eller ikke er relevant. Hver måned kigger jeg bogen igennem sammen med min praktikvejleder, overfartsleder Johannes Steen Jørgensen, og snakker om eventuelle opståede spørgsmål. õ

”Som jeg ser det, får Martin på et halvt år her prøvet så meget, at det svarer til den almindelige uddannelse med sejltid. Han har prøvet at sejle på alle færgerne, den lille Egholmfærge har han sejlet og lagt til selv.”

Overfartsleder Johannes Steen Jørgensen.

Hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag går Martin H. Kristensen vagt i dagtimerne, det giver 37 timer på en uge. I perioder med spidsbelastning kan han godt komme til at tage nogle flere timer.

- Jeg laster, lærer at give ordentligt tegn og vurderer, hvor store bilerne er, så de bliver placeret rigtigt. Jeg er ikke alene på vogndækket, der er altid én sammen med mig, fortæller praktikanten.

26 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

praktikante

r

Positiv oplevelse. Overfartsleder og praktikvejleder Johannes Steen Jørgensen synes, det er en positiv oplevelse at få en praktikant ind i rederiet: - Det er altid fint og sundt at få én ind, der ser tingene med andre øjne. Og som rederi vil vi gerne investere i unge mennesker. Det giver resten af besætningen mulighed for dele ud af vores viden og erfaring, det, synes de fleste, er sjovt. Og som jeg ser det, får Martin på et halvt år her prøvet så meget, at det svarer til den almindelige

uddannelse med sejltid. Han har prøvet at sejle på alle færgerne, den lille Egholmfærge har han sejlet og lagt til selv. Han har evnerne til det, og hvis han skal ansættes, vil det klart være en fordel, at Martin kan skifte mellem alle færgerne, understreger Johannes Jørgensen, der lægger vægt på, at alle nyansatte besætningsmedlemmer kan ”flyttes” rundt mellem rederiets færger.

Fur: Praktikanten sejlede fra dag ét Kasper Aakjær har fra starten af sin praktikperiode sejlet færgerne frem og tilbage over Fursund – naturligvis behørigt overvåget af den vagthavende skipper.

Således også, mens Færgesekretariatets journalist er med ombord.

Der er hverken tvivl eller tøven: Kasper Aakjær styrer Mjølner Fur fint og sikkert ind i færgelejet. Overfartslederen kommenterer: Det har han gjort fra start af.

Hvis vi skal bruge ham bagefter, skal han jo lære det…

Hun har håndplukket en lokal ung furbo og lastbilchauffør som praktikant på uddannelsen som færgenavigatør. Efter planen går praktikanten, Kasper Aakjær, direkte ind i en stilling på Fur-færgen efter endt uddannelse: - Det passer med, at hans mentor, Nels Sørensen går på pension, når Kasper er færdig. Så jeg håber, at han består, ellers kommer jeg til at mangle ham, griner Anne Marie Mortensen og tilføjer:

- Småfærgerne er jo lidt som en slags aftægt for folk, der kommer hjem fra langfart, størstedelen af besætningen er 60+, så vi ved, at der kommer noget udskiftning over de næste år.

NYE ØJNE Kasper Aakjær nyder godt af Nels Sørensen som mentor og officiel praktikvejleder.

- Han har været her en del år, kender skibet ind og ud og er god til at lære fra sig.

Hvad betyder det at få en praktikant ind?

- Vi får pludselig øjnene op for, hvordan én, der kommer udefra, ser på vores arbejdsplads. Kasper kommer også med

-- Alle vil gerne lære fra sig. Det er vigtigt at være spørgelysten. Der er jo ikke to færger, der er ens. Jeg har sejlet på begge færger og er godt i gang med at lære at manøvrere, siger en glad Kasper Aakjær.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 27

praktikanter

spørgsmål til ting, vi ikke selv tænker over.

Fx hvorfor færgens IMO-nummer og kaldesignal står på oversiden af radioen, så man ikke kan se det, når man taler i radioen?

Vi skal forklare mange ting – vi har haft Søfartens ABC fundet frem, og det er både sjovt og spændende at finde nogle af de gemte ting frem fra hjernen.

NELS SIGER: Nels Einer Sørensen er Kaspers praktikvejleder. Hans skudsmål for Kasper lyder: ”Meget af det teoretiske lærte jeg for 50 år siden, så der er kommet meget nyt. Jeg hjælper ham med uddannelsesbogen, og vi gennemgår ting på færgen.

Og så kan jeg kan lære ham at sejle … det er det, jeg kan. Og Kasper har været rimeligt hurtig til at fange det. Måske betyder det noget, at han har set på færgerne i mange år, han har en god fornemmelse af farten…”

UDDANNELSESBOGEN Kasper Aakjær fortæller, at uddannelsesbogen fra Marstal Navigationsskole er en god støtte til at komme det hele igennem.

- De sagde på skolen, at det ikke er alt, der er på alle færger … Men ellers giver den god mening.

Kasper Aakjær får ført uddannelsesbogen: - Når vi har en stille aften, kigger jeg den igennem sammen med Nels og får krydset af og skrevet under.

Han følte sig godt rustet, da han mønstrede på færgen efter de fem uger på Marstal Navigationsskole: - Det var meget relevant både med søsikkerhed og vores VHF-certifikat.

Det er et kort forløb; så man er jo grøn, når man kommer ombord, det må man tage fra en ende af.

Jeg blev taget godt imod, og alle har været gode til at undervise og forklare.

MED MASKINMESTEREN Kasper Aakjær er ikke med på nattevagterne. Som han siger: - Det giver ikke mening, for der er ikke ret mange afgange.

Til gengæld går jeg sammen med maskinmesteren de to dage, hvor Nels går på nattevagt. Der kommer jeg rundt overalt og lærer færgen at kende.

Anne-Marie Mortensen supplerer: - Der er aldrig blevet lavet så meget vedligeholdelse, også større arbejder, hvor Kasper Aakjær kan give en hånd. Han er vant til at arbejde både selvstændigt og praktisk – det vil jeg også se efter, hvis vi på et tidspunkt skal have en praktikant igen. õ

- Kasper Aakjær er med overfartsleder Anne-Marie Mortensen ord lærenem, og han lærte hurtigt at sejle færgen: - Praktikforløbet er langt nok, det behøver ikke at være længere.

- Det er en fin uddannelse, de kommer omkring mange ting. Det har været fint at få en praktikant, og vi har forsøgt at tage godt imod ham, så han kan føle sig tryg. Det er jo noget helt andet end at være lastbilchauffør. Det er gået superfint, og som furbo kender han passagererne i forvejen og kender overfarten.

- Før Kasper startede, var der lidt skepsis over, at han ikke skulle den sædvanlige vej igennem det maritime uddannelsessystem med søfartsskole og sejltid. Men det er helt klart gjort til skamme, understreger Anne-Marie Mortensen.

28 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

praktikante

r

Jesper Jørgensen: Der er mange skibsførere, der tænker: Kan man blive sømand på et år…?

Folk har været skeptiske – de har selv taget en lang søfartsuddannelse. Men de har stadigvæk taget godt imod mig. De har også sagt, at det ikke er personligt.

Kæmpe fordel at uddanne selv Har man sagt a, og man kan finde ud af det med praktikanten, så må man også sige b – og beholde ham i rederiet, lyder det fra Max Møller Christensen, overfartsleder for Lolland Færgefart. Han er indstillet på at tage en praktikant igen til hold to.

- Jeg ser det som en kæmpe fordel, at vi selv kan uddanne vores praktikant. Han får det grundlæggende på skolen, og så uddanner vi specifikt til vores færger.

- Det betyder, at vi kan uddanne en styrmand – og senere også en skipper, når han har fået nok erfaring. Og vi kan altid bruge en navigatør.

- Vi har selv været med til at skubbe på for at få en færgeuddannelse, så er vi også nødt til at være med og har taget en praktikant, lyder det fra Max Møller Christensen, overfartsleder på Lollands Færgefart.

OP PÅ DUPPERNE Det, at der kommer en nysgerrig praktikant og stiller spørgsmål, får med overfartslederens ord folk til at tænke lidt mere over det, de går og laver – måske er de lidt mere op på dupperne. På den gode måde.

Der er lavet en mentorordning med én af rederiets styrmænd, som holder fast og

sørger for, at praktikanten kommer det hele igennem i uddannelsesbogen.

- Vi har nogle unge styrmænd, hvor det ikke er så længe siden, de var på skole, de er med til en del af formidlingen. I øvrigt har vi jo flere færger, så der er flere muligheder, Jesper har allerede sejlet på flere af dem.

- Jeg vil gerne rose Marstal Navigationsskole og også Søfartsstyrelsen for, at de har fået uddannelsen på skinner, lyder det fra overfartsleder Max Møller Christensen.

GLAD PRAKTIKANT - Jeg har altid været fascineret af skibe.

Egentlig skulle jeg nok have været på et af skoleskibene i stedet for vvs. Og da jeg så uddannelsen til færgenavigatør, vidste jeg, at det var det, jeg ville. Så jeg ventede spændt og længe; og ansøgningen var klar og blev sendt til Lollands Færgefart, da uddannelsen endelig blev virkelighed.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 29

kanter

prakti

Max Møller Christensen: - Selvfølgelig kan man blive sømand på et år.

Husk på, at det er en forsøgsuddannelse – vi kan justere, hvis der er noget, der halter.

- Det kan ikke nytte noget, at man tager en praktikant og så ikke har noget job til ham bagefter. Her har vi nogle folk, der aktivt har valgt at sejle en lokal færge – og som forventeligt bliver her i mange år – det er også en parameter.

- Så ringede Max en fredag og indbød mig til samtale mandag. Efter samtalen var jeg ikke nået hjem til Maribo, før Max ringede og sagde, at pladsen var min.

Han følger styrmanden og lærer at laste og losse. Er med hos skipperne, følger navigationen og har også lagt til … under opsyn.

FEDT OPHOLD ’Fedt ophold’ er Jespers beskrivelse af skoleopholdet og undervisningen i Marstal Navigationsskole.

- Efter skoleopholdet blev jeg taget godt imod på færgen. Jeg skulle lige lære det hele at kende, nu har jeg været her i tre måneder, og jeg synes selv, at jeg er rigtig godt med, fortæller en glad Jesper Jørgensen. Han er rundt på hele færgen: Følger dagmanden i maskinen – skifte olie, smøre, servicering. Jespers baggrund som vvs’er betyder, at han nemt kan overskue et rørdiagram, har splittet et utal af motorer ad – og forstår opbygningen af maskinrummet. Han har da også givet en hånd med at skifte rør i maskinen.

GIVER MENING - Jeg står tit ved siden af skipperen og følger med og stiller spørgsmål. Så får jeg gode tips om azimuterne og vind og strøm, fortæller Jesper Jørgensen: - Det giver mening, når jeg står deroppe og får lov til at sejle i havn. Det er et kæmpe ansvar... med en fyldt færge.

Og det er fedt, det er det, der driver det.

Jesper tilføjer: - Det kræver naturligvis meget mere oplæring. Hvis det kikser, skal du have en plan b. Det kan man ikke lære på et halvt år. Og der er jo også alt det andet, hvis der sker noget ombord.

Jeg glæder mig, til jeg er færdig.

OPGAVE OM BRANDØVELSE - Uddannelsesbogen har både teoretiske og praktiske opgaver, som vi sender hjem til Jørgen Ritz på Marstal Navigationsskole.

Det giver mening at skrive det hele ned fra a til z. Jeg har skrevet om søsikkerhed/ brandøvelse – og vi lavede efterfølgende en brandøvelse på færgen. Det giver mening… Det er noget andet end at læse i en bog.

Opgave nr. to er navigation, her har jeg talt med Max om at sejle med til Søby, når færgen skal på værft, så jeg kan lave sejladsplanlægningen.

Hvis jeg består, vil jeg gerne gå videre til kystskipper. õ

LOLLAND:

Nu med afløserfærge Lollands Færgefart har fået godkendt Ulvsund som afløserfærge – til 74 pax.

Der er tre færgelinjer og tre færger i Lollands Færgefart – til Askø, Femø og Fejø.

Herudover er der nu et sidste skud på stammen, afløserfærgen Ulvsund, der kan afløse, når de andre færger er

30 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

på værft eller på anden måde sat ud af spillet. Afløserfærgen kan lejes ud og giver i øvrigt mulighed for støtte i perioder med spidsbelastning og for at sejle ø-hop i sommermånederne.

Ulvsund har sejlet mellem Kalvehave og Lindholm og er godkendt til 74 personer.

- Den nye færge finansieres gennem besparelser på leje af afløserfær-

ger og på nye indtægter fra udlejning af Ulvsund som afløserfærge til andre småøer.

- Færgen er blevet godkendt efter ombygning blandt andet med flere bundtanke.

Det har været en stor opgave – nu er det lykkedes, siger Max Møller Christensen. õ

Forberedelse til ansættelse På genvejsfærgen Hvalpsund Sundsøre er praktikanttiden en direkte oplæring til, at praktikanten kan indgå i besætningen efter endt skoleophold.

Da Bo M. Pedersen mønstrede som praktikant på genvejsfærgen Hvalpsund Sundsøre, var han godt klædt på. Dels fra de fem uger på Marstal Navigationsskole – og også fra et søfartsskoleophold og en del år som skipper på en muslingebåd: - Så skolen var mest genopfriskning – det var kun ROC-kurset og brandskolen, der var nyt.

Han er godt i gang med uddannelsesbogen: - Jeg krydser punkterne af, når jeg er sikker i dem – men der er en del punkter, som vi ikke har på denne færge, det springer jeg over.

Færgesekretariatet besøger ham under færgens ophold på Assens Skibsværft, hvor de er i gang med at installere en akselgenerator, der skal kunne supplere og afløse de to hjælpemotorer, der kører på diesel.

Det er – naturligvis – Bo Pedersen, der har lavet hele sejladsplanlægningen fra hjemhavnen til Assens.

praktikante

r

Dygtig til at sejle - Bo er dygtig til at sejle og manøvrere, det har han gjort lige fra start. Jeg har ingen betænkeligheder ved at lade ham sejle – og heller ikke ved at ansætte ham, når han er færdig på skolen.

Flemming Thomassen, der er skipper og overfartsleder.

FORBEREDER JOB OMBORD Bo M. Pedersen – og besætningen – er helt bevidst om at bruge det halve år som overtallig til at lære så meget som muligt om færgens systemer – og til at få erfaring med at sejle.

Han går med på den almindelige turnus, der er tre dagsvagter efterfulgt af tre aftenvagter, og han kom hurtigt til at manøvrere færgen.

Og som han siger: - Som overtallig laver jeg det hele. Jeg hjælper vores maskinmand en hel del, og er på den måde også ved at sætte mig ind i maskinrummet, rørføring osv.

Det lærer jeg mere af end ved at billettere, det kan jeg godt.

Når værftsopholdet er færdigt, vil Bo Pedersen gå i gang med de store opgaver i uddannelsesbogen, ligesom han har aftale om at bytte færge med praktikanten på Fur-færgen for at få nogle flere og andre erfaringer. õ

SVENDBORG: Forpligtiget til at uddanne - Både som rederi og kommune har vi – i min optik – en forpligtigelse til at uddanne inden for rederierhvervet. På linje med at vi uddanner kontorelever, og at kommunen stiller krav til leverandører om, at de tager lærlinge, fastslår havnemester Christian Steffensen, der er reder for de tre færger i Svendborg Kommune: - En praktikant betyder også, at der bliver stillet spørgsmål, og at besæt-

ningen skal lære fra sig. Det er sundt at få andre øjne på, og at der bliver stillet spørgsmål. Det giver anledning til, at vi ser på vores praksis.

Jeg ser uddannelsen på linje med at tage en voksenlærling. Det giver en god chance for at blive omskolet – og i øvrigt kan en voksen praktikant ofte bidrage med relevante erfaringer, der ligger uden for navigatøruddannelsen.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 31

AU DI T

Vi har spurgt overskibsinspektør, Niels Skriver Nielsen, Søfartsstyrelsen om, hvordan det går med audit af cyberplaner på ø-færgerne.

PÅ CYBERPLANER AF LISE MORTENSEN

Siden 1. januar 2021 har der skullet findes cybersecurity-planer på alle skibe, der er omfattet af ISM-koden. Har Søfartsstyrelsen erfaringer fra ø-færger?

Vi har været ombord i nogle ø-færger, erfaringerne er lidt forskellige. Nogle var godt i gang, og nogle var ikke kommet i gang endnu, og endelig var der nogle, der ikke havde ret meget IT ombord.

Nogle, der har brugt vejledning fra branchen – det har fungeret godt, de har taget højde for de sårbare områder, vi gerne ser.

Hvad sker der, hvis færgen ikke er kommet i gang med beredskabet? Det vurderer vi ud fra, hvad det er for et skib.

Vi vurderer på sikkerheden, er der sikkerhed på spil for skibet eller passagererne?

Vi bruger almindelige ISM-rapporteringer på afvigelser. Alt efter, hvor slemt det er, får man en afvigelse. Det er en sikkerhedsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det handler ikke så meget om hackere, der vil overtage en ø-færge, lyder det fra overskibsinspektør, Niels Skriver Nielsen: - Men tænk over, at I kan få en opdatering, der lægger nogle systemer ned. Pludselig har I ikke adgang til nogle af systemerne – det kan være de elektroniske søkort, strømstyring, fremdrivning eller GPS eller andre styringssystemer. Det skal beredskabet kunne håndtere: Hvad gør man så ombord? Det skal fremgå af en nødplan – sammen med nogle procedurer for at undgå, at man kommer i den situation, og hvis man gør, at man kan håndtere den. Forhindre at fejlen opstår.

32 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

KEEP IT SIMPLE - Vi ser ikke cyberrisici som noget specielt – vi ser det på samme måde som alle andre sikkerhedsrisici på skibe: Brand, kollision, tekniske problemer, osv. De skal håndteres i ISM-systemet og er dermed en del af det normale ISM-syn, fastslår Niels Skriver Nielsen.

Meget ligger i rederiet. En del af ISM-koden bestemmer, at rederiet skal etablere og vedligeholde et SMS-system, og her forholder man sig til alle de risici, der er på skibet, herunder er nu også cyber.

Risikovurdering og forholdsregler og procedurer – og nødberedskabsplaner.

Ligesom alle andre risici.

- Brug de systemer, I allerede har, man skal ikke genopfinde noget. Brug ISM-koden, brug SMS-en, brug de roller, I allerede har ombord. Keep it simple, men forhold jer til den risiko, der gælder for jeres skib og rederi.

Vi kender metodikken i forvejen – man skal ikke gøre det værre, end det er.

AUDIT - Audit af cyberrisiko-styring ligger i det harmoniserede syn på skibene.

Vi ser på rederiets kortlægning af de digitale systemer ombord – og derudfra

REDERIET: Vi undersøger, hvordan risikobilledet ser ud på det enkelte skib baseret på rederiets kortlægning af systemerne og risikovurdering samt overordnede cyberpolitikker og procedurer, der forholder sig til de aktuelle identificerede risici.

• Hvilken træning og kompetencer har besætningen ombord og personer i land i forhold til de risici, der er?

• Hvilke roller og hvilket ansvar har rederiet identificeret, herunder organisatorisk overblik både til søs og i land?

• Hvilke rapporteringsprocedurer har man ift. cyberhændelser eller cyberangreb. Hvem rapporterer til hvem og hvornår?

skal vi have en risikovurdering af kortlægningen.

- Der er vidt forskellige skibe, vidt forskellige systemer og digitaliseringsgrad. På nogle skal der virkelig tages fat – på andre er der ikke den store risiko, hvis de digitale systemer går ned.

Vores tilgang er meget risikobaseret og tager udgangspunkt i det enkelte skib og enkelte rederi… lyder det fra overskibsinspektøren: - Nogle skibe har stort set ikke noget IT ombord og er ikke forbundet med omverdenen – og så er det naturligvis en lille kortlægning.

Andre skibe er noget mere avancerede og kræver et større kortlægningsarbejde.

• Hvad er rederiets beredskab og nødplaner for beskyttelse og genopretning af systemer om bord?

BESÆTNINGEN/OMBORD: Vi fokuserer på sikkerheden for skibet og skibets sikre sejlads. En hændelse skal kunne påvirke sikkerheden negativt, for at vi interesserer os for den.

De kommercielle systemer som fx booking interesserer vi os kun for, hvis de er koblet op på det samme netværk, som nogle af de operative systemer er. Så kan man have en udfordring.

Besætningen har en vigtig rolle, som Søfartsstyrelsen ser på ved synet.

• Er de klar over deres rolle, er de trænede? Bliver der øvet i cyber-

har betydning for skibets sikkerhed? Og er de under IMOs klassificering af sårbare systemer?

sikkerhed ombord? Det afhænger igen meget af risikobilledet, men det er vigtigt, at besætningen er klædt ordentligt på.

• I hvor høj grad er skibets systemer forbundet med omverdenen?

• Kører de deres eget lukkede system på skibet?

• Er man opmærksom på, at der altid er risici i forbindelse med opdateringer, og at systemerne kan blive sat ud af drift. Især sidstnævnte er vigtig at forholde sig til, da man skal kunne opretholde en sikker drift af skibet, selvom et eller flere af skibets digitale systemer bliver forstyrret eller lagt ned.

• I hvor høj grad er IT og de mere operationelle systemer (OT) integrerede om bord?

Hvor kritisk vil et nedbrud være for sikker sejlads eller sikker drift? õ

LOVGIVNING • “Bekendtgørelse om sikkerhed i netog informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads” stiller krav om, at der fra pr.

1. januar 2021 findes cybersecurity-planer på alle skibe omfattet af ISM- koden (International Safety Management).

• Det betyder, at rederiet via ISM-koden skal identificere og vurdere cyberrisici på samme måde som andre risici for skibet, personer om bord samt miljøet og implementere passende og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger.

SUPPLYCHAIN-TRUSLEN - Vi ser også på, i hvor høj grad skibets systemer er fjernovervågede – fjernstyrede fra en landbaseret organisation. Måske har skibet leverandører, der fjernovervåger systemerne. Det er det, man kalder suplychain-truslen. Der kan ligge en risiko i, at eksterne leverandører har adgang til systemerne enten fysisk ombord eller via fjernovervågning.

Det har man set flere hændelser på, siger Niels Skriver Nielsen: - Hvilke systemer er der tale om – er det kommercielle systemer eller systemer, der

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 33

CYBER

HVAD SER I EFTER?

BESLUTNINGSSTØTTE

Sejl så langsomt som muligt!

Ø-færgerne sejler de samme ture året rundt – det bliver til flere tusinde ture.

Så her tæller detaljerne … fx løber fem eller 10 liter diesel på hver overfart op.

Nu skal en ny app hjælpe navigatørerne til at kunne sejle mest muligt energieffektivt på de enkelte rejser … Naturligvis med skyldigt hensyn til sikkerhed og sejladsforhold, der altid kommer først.

TEKST OG FOTO LISE MORTENSEN · FOTOS: CARSTEN LUNDAGER

-H

elt konkret handler vores projekt om at kunne udnytte den tid, der er afsat til overfarten, bedst muligt. Altså at sejle så langsomt som muligt, fordi det er mest energieffektivt. Og samtidig ankomme til tiden, naturligvis, lyder det fra Marie Lützen, forsker ved Syddansk Universitet.

Færgesekretariatet har været en tur sammen med hende og kollegaen Søren Vinther Hansen ombord på færgen Højestene, der sejler Svendborg-Skarø-Drejø, og Orøfærgen, der sejler Holbæk-Orø.

De er i gang med forarbejdet til en ny beslutningsstøtte-app, et projekt, som forskere på SDU sammen med Færgesekretariatet og Danske Maritime står bag udviklingen af.

- Der har ikke været tradition for at måle, gemme og analysere operationsdata om bord på ø-færgerne, og ofte sker ope-

34 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

rationerne ud fra et erfaringsgrundlag opnået gennem lokalkendskab i det område, hvor færgen sejler. Desuden er oplysninger om det aktuelle fuelforbrug og operationsdata ikke tilgængelige for skibets besætning, og de har derfor ikke det fulde beslutningsgrundlag, påpeger forskerne.

planlægges ny tonnage til fartområdet fx ved udskiftning til el- eller hybridfærge.

Selve sejladsen og operationsområdet vil jo stadig være det samme.

Da de tre færgeoverfarter er vidt forskellige, er det forskelligt, hvad værktøjet skal kunne.

MINDST MULIGT BRÆNDSTOF I løbet af de sidste par år har projektet bestået i at installere udstyr, der kan læse data fra diverse instrumenter på tre ø-færger: Skarø-Drejøfærgen; Sejerøfærgen og Orøfærgen. Data bliver gemt i et loggersystem, det bliver analyseret og føres tilbage ind i et beslutningsstøtteværktøj designet til besætningen ombord: - På den måde kan de få hjælp til at tage de beslutninger, der giver den mest energirigtige sejlads.

- På sigt kan man føre denne analyse videre ind i designprocessen, når der skal

EFFEKTIVISERING I Danmark er der 42 ruter, som bliver opereret af 52 færger. Cirka en tredjedel af disse færger er bygget før 1980, hvilket betyder, at man skal overveje udskiftning i nær fremtid.

Det kræver store investeringer at opgradere de danske indenrigsfærger, og det må forventes, at der vil gå en del år, før alle er udskiftet. I mellemtiden kan man derfor med fordel se på, om det er muligt at effektivisere driften af den nuværende tonnage. õ

BESLUTNINGSSTØTTE

Sejerøfærgen Der bliver logget enkelte data fra Sejerøfærgen for øjeblikket, men desværre mangler der data fra maskineriet. Udstyret er planlagt til at blive installeret i løbet af maj måned. õ

Orøfærgen En stor blød bue – og korrekt fordeling af belastningen på azimuterne kan spare brændstof.

Sidst i marts var de to forskere, Marie Lützen, Syddansk Universitet, og kollegaen Søren Vinther Hansen på besøg på Orøfærgen. Sammen med overfartsleder Lars Wolfgang Hansen og skipper Henrik blev der diskuteret forskellige muligheder for at sejle mest muligt energieffektivt.

Igennem noget tid er der indsamlet en lang række data fra færgens sejlads, og forskerne kan følge færgens sejlads, omdrejninger, forbrug – foruden vindmålinger – hjemmefra.

Nu ville de have kodet deres digitale observationer sammen med virkeligheden på sejladsen.

STOR BLØD BUE Der er et sted på ruten mellem Holbæk og Orø, hvor man kan skære et hjørne, sejle lidt færre meter – men til gengæld mister noget af farten over det grunde vand. Alternativt kan man tage et stort blødt sving, sejle lidt flere meter – og beholde farten.

- Det er den slags, der skal måles på, ellers ved vi ikke, hvad der bedst kan betale sig, understreger forskerne.

BELASTNING FOR OG AGTER Det væsentligste spørgsmål på Orøfærgen viser sig at være, hvordan belastningen på

færgens to azimutter – én for, én agter – indstilles i forhold til hinanden, og hvilken af dem, der skal trække mest under forskellige dele af sejladsen/manøvrerne.

Det fremgår, at der ikke som sådan er nogen anbefalinger eller retningslinjer, det er den enkelte skippers vurdering og erfaring.

For Orøfærgen vil det bedste værktøj nok være kurver eller tabeller, der viser belastningsfordelingen på de to motorer for forskellige hastigheder. De vil være et stærkt værktøj for besætningen i den daglige drift, påpeger forskerne.

UDVEKSLING AF ERFARINGER Planen er nu, at der skal holdes et møde med alle navigatører, hvor der kan udveksles erfaringer, fif og tips – og hvor forskerne kan fremlægge det, de har fået ud af at analysere målingerne, og præsentere det beslutningsstøtteværktøj, som de kan tilbyde på færgen.

Men for netop denne færge vil det også være vigtigt at genoverveje sejlplanen. Færgen har i løbet af dagen lange havneophold. Måske kan overfartstiden for turene, der støder op til pauserne, øges, så farten reduceres. Det vil give en betydelig energireduktion. Her skal man

selvfølgelig overveje, om det kan lade sig gøre – er der bus- eller togtilknytning, skal børn i skole osv. õ

- Det er spændende at være med i processen og at lære at gøre noget andet. Vi har også været på kursus i ecosejlads i Stockholm, siger skipper Henrik Matthiesen. Han tilføjer, at sejladsforholdene naturligvis er forskellige fra dag til dag – der er dage med mange lystsejlere, mormødre på paddleboards, der vil over sejlrenden, stiv vestenvind, hård strøm og isvinter.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 35

BESLUTNINGSSTØTTE

5 minutter giver 20%

gi ver 20% • Foretager typisk otte sejladser om dagen med yderligere afgange i sommerhalvåret (højsæson) og weekend/helligdage.

• Overfartstiden for ruten er sat til 75 minutter, og for en gennemsnitsrejse vil brændstofforbruget ligge mellem 90 og 100 liter.

• Højestene har siden november 2019 været udstyret med et system, der autologger data hvert 30. sekund hele døgnet. Data gemmes på en server, hvorfra de kan hentes og bearbejdes i et analyseværktøj. På baggrund af de loggede data er der lavet en del analyser på energiforbruget.

P

å Højestene skal navigatørerne kunne lægge et ønsket ETA ind i app’en, der så skal kunne fortælle, hvor hurtigt og hvordan der kan sejles på en række etaper af den enkelte tur – under de forhåndenværende forhold – for at bruge mindst muligt brændstof.

- Ved analyse er det fundet, at for en stor del af overfarterne er rejsetiden lige under 70 minutter. Der kan være god grund til, at de fastsatte 75 minutter ikke udnyttes, fx ved mange passagerer om sommeren.

- Men en væsentlig grund er sandsynligvis, at besætningen ikke er helt sikker på sejladsforholdene og derfor gerne sætter farten lidt højere end nødvendigt for ikke at ankomme for sent, siger Søren Vinther Hansen og fortsætter: - Besætningen har ikke tidligere haft mulighed for at vurdere deres forestående sejlads – det skal det nye beslutningsstøt-

”Det er rimelig simpelt – og vi ved det godt. Men hvis vi ikke har data, er det svært at gøre noget. Det er først interessant, når man kan se effekten af det, man gør”

36 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

teværktøj gerne hjælpe dem med. Kan de 4-5 minutter omsættes til sejlads, vil man kunne reducere gennemsnitsfarten med omkring 9 % og derved spare brændstof på en overfart i størrelsesordenen 20 %.

Hvis farten sættes ned ved sejlads gennem løbet, skal den være højere, når der sejles gennem sundet – den mest effektive fordeling er ikke mulig for besætningen at fastsætte uden et beslutningsstøtteværktøj. õ

TIDLIG VARSLING GIVER 40 % I 2020 er der foretaget 2945 rejser fra Svendborg til Drejø og retur. Hvis der i vintermånederne ikke er passagerer til eller fra Skarø, må færgen springe dette anløb over, hvad der er sket 298 gange.

På sejladser, hvor Skarø springes over, viser analyserne, at der kan spares ca. 40 % i brændstofforbruget.

- Også her ses, at sejladstiden ikke udnyttes. I dag modtages besked om Skarøanløb meget sent på sejladsen, dvs. sejladsen på den første del er planlagt til anløb af Skarø, og farten er derved sat for højt, påpeger Marie Lützen.

HENSYN TIL VANDDYBDER: 15 % Færgens rute går igennem Højesteneløbet, et afmærket løb, hvor vanddybden er lav i forhold til skibets dybgang. På baggrund af data kombineret med beregninger kan man opstille en sammenhæng mellem farttab og vanddybde. Relationerne viser, at hvis man bibeholder udgangsfarten, når man sejler ind over lavt vand, stiger brændstofforbruget betydeligt.

- Ved den normale servicefart omkring de 10 knob vil dette svare til en brændstofforøgelse på mere end 15 %. Dette bør medtages i planlægningen af en energieffektiv sejlads, lyder det fra forskerne.

Henrik Theisen, skipper på Højestene: - Jeg vil gerne bruge app’en, når den er færdig. Men det er vigtigt, at den er brugervenlig og meget enkel at betjene, og den skal kunne ses fra styrepladsen – og ikke på en computer, der skal åbnes og logges på. Ellers får jeg ikke brugt den i en travl hverdag.

Principielt skal brugeren indtaste et ønsket ETA til næste kardinalpunkt, og ud fra dette beregnes foreslåede fart, RPM og anslået forbrug.

Beslutningsstøtteværktøjet kan tilpasses alle skibe og andre ruter, når sejladsområdet og den operationelle profil for skibet er kendt.

Det kan derfor være en stor hjælp, når der designes nye færger.

Ved at gennemgå ruten med besætningerne på Højestene er der identificeret forskellige steder på ruten, hvor der er manøvrering (sejlads ud og ind af havnen), og hvor der er regulær sejlads. Manøvrestykkerne er vanskelige at planlægge på forhånd på grund af vind og trafikforhold, hvorimod man med fordel kan planlægge sejladsen på de regulære sejladsstrækninger. Der er udpeget fem kardinalpunkter på ruten, hvor man går fra manøvrering til regulær sejlads.

DATA For de fleste skibe vil følgende måledata være ideelt at have kendskab til – og i de fleste tilfælde også muligt at måle: - Motor: RPM, fuelforbrug (evt. Power) - Skibet: Position, kurs og fart (gerne både beholdne og loggede) - Eksterne forhold, vind og strøm - Ruten: Dybdeforhold

Herudover vil det selvfølgelig være ideelt også at kende til skibets last, så den endelige dybgang er kendt. Dette er oplysninger, som oftest registreres manuelt om bord, og derfor sjældent er tilgængelige digitalt.

Størrelsesorden af hotellasten – som fx lys og opvarmning af aptering – skal selvfølgelig også medtages.

ECOPRODIGI er et EU-støttet projekt, der har løbet i perioden 2017-2020.

Arbejdet videreføres frem til efteråret 2021 under projektet EXOPRODIGI. • Færgesekretariatet • Syddansk Universitet – Aalborg Universitet • AutomationLab • Danske Maritime • The Navigator

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 37

BESLUTNINGSSTØTTE

Forskere på vej til Skarø og Drejø for at indhente oplysninger til beslutningsstøtte-app: - Selv om beslutningsstøtten er baseret på rigtig mange data og beregninger, så skal brugerfladen til besætningen være enkel – fx i en app på telefon/tablet.

SOMMERPAKKEN 2021

Øerne er hørt i Sommerpakke

2021

Vi melder ud i så god tid som muligt – og hvis der bliver billigeeller gratis færgebilletter, bliver perioden længere end sidste år.

Sådan lød de to budskaber, der er mest interessante for øfærger, øvirksomheder og øboer, da regeringen holdt pressemøde om årets Sommerpakke den 6. maj.

Pressemødet løftede kun lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske. De helt konkrete tiltag for hvem og hvad, der skal komme til at modtage støtte fra de i alt 1,6 mia. kroner, som ligger i årets sommerpakke, bliver lagt fast, når Folketingets partier indkaldes til forhandlinger.

Da Ø-Færgerne blev sendt i trykken, var der ingen afklaring.

det også klart, at regeringen har lyttet til øernes og færgernes to stærke ønsker for en sommerpakke 2021:

Dels, at støtteordningerne skal meldes ud i så god tid som muligt.

Og dels, at perioden, hvor færgebilletterne er gratis eller billigere, skal spredes ud, så presset på øer og færger bliver bedre fordelt – og sæsonen bliver længere. õ

FÆRGERNE MED PÅ TEGNEBRÆTTET Det kom dog frem, at gratis eller billigere billetter til ø-færgerne er med på tegnebrættet, og i den forbindelse blev

Ø-sammenslutningen forslår:

Tre måneder til halv pris Fra Sammenslutningen af Danske Småøer er meldingen helt klar: - Vi er naturligvis glade for støtte til færgebilletterne – og det har været fantastisk med så mange besøgende på vores øer sidste sommer, siger formand, Dorthe Winther: - Samtidig har vi fået tilbagemeldinger fra en del af øerne om, at presset har været så stort, at de ikke har kunnet give de besøgende den betjening, de gerne ville – og oplevelsen af at komme til en lille rolig ø. En del gæster er gået forgæves og har fx ikke kunne få plads på restauranter mv.

Dorthe Winther har derfor et forslag til politikerne: - Sæt billetterne ned til halv pris i de tre sommermåneder, juni, juli og august. Det vil sprede sæsonen ud – og være godt for både færgerne og turisterhvervet på øerne.

PEGER IMOD LANDEVEJSPRINCIP Samtidig peger Dorthe Winther på, at sidste sommers periode med gratisbilletter gav et godt fingerpeg om, at

38 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021

en permanent ordning med Landsvejsprincippet vil have en positiv indvirkning på øernes erhvervsliv, turisterhverv og på længere sigt bosætning.

- Og det ville da være dejligt både for øerne og for politikerne at kunne sætte en streg under Landevejsprincippet: Nu har vi gennemført det. õ

NOTER NOTER

Sydfynsk

Ø-hop

fortsætter Ø-hop er støttet af de tre kommuner, hvis øer Seahawk betjener: Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Langeland – foruden Færgesekretariatet – og når støtten er med i regnskabet, gav projektet overskud i år.

- Ø-hop blev gjort gratis via sommerpakken sidste år. Der var allerede godt gang i salget af billetterne – og gratisbilletterne betød, at der var udsolgt hele sommeren, fortæller turistmanager i Faaborg-Midtfyn Kommune, Mads Rye Sletbjerg: - Der er allerede godt gang i bookningen igen i år, så det lover godt.

De syv øer Strynø, Lyø, Avernakø, Bjørnø, Skarø, Drejø og Hjortø bliver igen i år forbundet af den gule hurtigsejler, Sea Hawk, i perioden fra 26. juni til 8. august.

Mads Rye Sletbjerg understreger, at den kommunale støtte til Ø-hop er godt givet ud, da den har betydning meget bredere end for øer og færger: - Seahawk og Ø-hop er super god branding af området. Og når turisterne bestemmer sig til et en tur ud på øerne, betyder det tit, at de bliver en ekstra dag eller to. Med overnatning, restaurantbesøg og indkøb. Så det ’drypper’ på hele området.

FAST PRIS FOR EN UGE Man kan starte sit Ø-hop i enten Rudkøbing, Svendborg eller Faaborg, og med

en ø-hopbillet til 295 kr. kan man hoppe fra ø til ø i Det Sydfynske Øhav på fem færger og til syv øer: Strynøfærgen, Højestene, Faaborg III, Hjortøboen og Sea Hawk i op til syv dage.

Man kan vælge at lave et ø-hop på én dag, eller bruge en hel uge på at komme rundt i Øhavet. Prisen er den samme.

Alle erhvervsdrivende og andre udbydere på øerne kan gratis få deres spisested, overnatningstilbud, seværdighed, attraktion eller andre tilbud, med på hjemmesiden www.ø-hop.dk. õ

Ø-hop 2021 er blevet til i et samarbejde mellem Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner samt Færgesekretariatet. Ø-hoppere kan strikke deres eget program sammen, booke billetter og læse om øerne, spisesteder, overnatningsmuligheder, turforslag og seværdigheder på hjemmesiden: www.ø-hop.dk, fortæller Signe Møller, administrativ koordinator på Svendborg Havn.

Følg med i Færgesekretariatets arbejde:

Følg os på

og på vores hjemmeside: faergesekr.dk Ø-FÆRGERNE / MAJ 2021 / 39

D TILFBæU rge-

fra riatet: a t e r k se

f a m l fi e Dron e g r æ f s e jer

Færgesekretariatet tilbyder nu medlemsrederierne optagelse af en dronefilm af færgeoverfarten.

TILBUD: Dronefilm og fotos v/fotograf Carsten Lundager.

Der produceres en lille dronefilm af færgen, farvandet og omgivelserne.

Filmen er gratis for rederiet – og kan frit benyttes fx til markedsføring.

Der er mulighed for en artikel til Ø-Færgerne og LinkedIn v/journalist Lise Mortensen.

Interview af reder/overfartsleder og evt. andre – besætning eller personer i kommunen – om driften, udfordringerne, Sommerpakken – tanker om ny færge … Eller noget helt andet.

Artiklen er som udgangspunkt til Ø-Færgerne/LinkedIn, men kan versioneres til pressemeddelelse, hvis ønsket.

Hvis I ønsker besøg, så ring/skriv til sekretariatsleder Jan Fritz Hansen: Tlf: 2916 2207. Mail: jfh@faergesekr.dk õ