Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2025

Færgeportræt

Orøfærgen

Standardfærgerne

Nyt EU-udbud på vej

Færgenavigatør

Nu kan hun styre en ø-færge

Transportminister

Indkalder til færgemøde

Færgebrand

Da Ida slap med skrækken

Ø -FÆRGERNE

Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg Kommune; afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg Kommune; overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder Kommune; chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn Kommune; Byg-, Plan- og Miljøchef Christian Sabber, Kalundborg Kommune; Havne- og trafikchef Jørgen Buhl, Lolland Kommune; derudover er sekretariatschef Nete Herskind, Færgesekretariatet, fungerende referent.

SEKRETARIATSCHEF

OG UDGIVER:

Nete Herskind

Tlf: 23606335 nh@faergesekr.dk

ANSV. REDAKTØR: Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

Fotografer: carstenlundager.dk

Forsidebillede: Orø færgen

Foto: Carsten Lundager

Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. Hver femte danske kommune er med i Fær-

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet. Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatschef Nete Herskind, Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing

LAYOUT og ILLUSTRATIONER: Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk www.faergesekr.dk

Lokalt ansvar med national betydning

Færgefarten til de små øer er en kommunal kerneopgave. Den sikrer, at vi kan bo og drive erhverv på øerne – en del af vores nationale samfundskontrakt. Staten yder tilskud til kommuner med småøer og ø-kommuner. Tilskuddene går til drift og bygning af færger, men også til at opretholde livet på øerne, hvor de kommunale serviceydelser er dyrere på grund af kompleks logistik og få indbyggere.

Kommunale prioriteringer

Mange kommunalpolitikere og embedsmænd oplever –især i valgkampstiden – stigende krav til ø-færgekommunerne. Der er ønsker om flere afgange, kortere overfartstid og bedre ruter. Der er krav om bæredygtighed. Og samtidig skal økonomien hænge sammen. Tilskuddene fra staten rækker ikke – og slet ikke til køb af nye færger. Der er brug for indtægter, kommunale investeringer, driftstilskud og styr på indtægter. Der skal tages hensyn til øboerne, men også til kommunens øvrige borgere. Diskussionen bliver ofte ophedet, fordi interesserne er forskellige og afhænger af lokale

forhold. I det felt står de nye kommunalbestyrelser med store prioriteringsopgaver.

Behov for nye, grønne færger

De fleste ø-færger er gamle og skal snart udskiftes. Flere kommuner undersøger mulighederne for nye, grønne færger, der lever op til krav om lavere udledninger og mindre miljøpåvirkning. Det kræver også store investeringer i ladeinfrastruktur og havneanlæg – en ofte meget stor samlet investering.

I Færgesekretariatet arbejder vi for, at debatten og prioriteringerne sker på et solidt grundlag. Et grundlag, hvor behov og muligheder er afdækket og analyseret. Det skal indeholde kapacitetsanalyser og scenarier for færgebetjeningen – med konsekvenser for trafik, serviceniveau og økonomi. Hvad betyder det for energiforbruget, hvis vi sejler langsommere? Hvad betyder det for færgestørrelsen, hvis vi sejler en afgang mere eller mindre eller indsætter alternative fartøjer i ydertidspunkter eller ydersæsoner? Ønskerne er mange, men finansieringen følger ikke med. Derfor opfordrer vi til, at der tilvejebringes et faktabaseret grundlag for diskussionerne og beslutningerne.

Det har vi også brug for, når vi skal vise Folketinget, at der er behov for flere tilskud til anskaffelse af nye, grønne færger – så vi også i fremtiden kan binde landet sammen. õ

Søren Bach-Hansen

Formand for Færgesekretariatet

Orøs

til Holbæk blå landevej

Som den eneste af de danske småøer har Orø ikke kun en, men to faste færgeforbindelser. Den kommunalt ejede færge Orø, det er den færge, vi sejler med, og så den privatejede kabelfærge Østre Færge.

[

AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Orøfærgen er den yngste og den største af de færger, der sejler til Orø. Leveret fra Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri i maj 2003 og indsat i juni samme år. Knap 42 meter lang og med plads til 98 passagerer og 18 personbiler.

Besætningen udgøres af to navigatører, som skiftes til at føre skibet og være på dæk. Da Færgesekretariatets udsendte går om bord, har der lige været vagtskifte. Bo Hjelmsø og Lau Høeg Pedersen har afsluttet deres 24-timers vagt og er på vej hjem. Men inden da tager de sig tid til at fortælle os om, hvordan hverdagen om bord på færgen ser ud.

SEJLET HELE SIT LIV

Bo Hjelmsø er den mest erfarne af de to. Han har sejlet hele sit liv og slutter nu en lang karriere af med at sejle den smukke tur mellem Holbæk og Brønde Havn på Orø. En distance færgen normalt klarer på 25 minutter.

Er der nogen steder, hvor man som skipper skal være særlig opmærksom?

“Ude ved Tusenæs kan der godt være lidt strøm, så der skal man holde øje med, hvilken vej den trækker,” fortæller

Bo Hjelmsø, og peger på det elektroniske søkort.

“Og så er der mange lavvandede områder, dem skal man holde sig fra – ellers sætter man færgen på grund. Men de er mærket godt af.”

FRITIDSSEJLERE

“Bortset fra det er det kun at holde øje med trafikken, men den kan også være ret tæt her om sommeren.”

Du tænker på fritidssejlere?

“Ja – motorbåde, sejlbåde, robåde, jetski, kajakker – vi har det hele her. Men jeg synes generelt, at de er gode til at holde sig på afstand af os.”

Hvad med om vinteren – kan der være is?

“Ja for pokker. Men den skal være rigtig tyk for at give os problemer. Vi sejler her så tit, at vi bryder vores eget spor.”

MANGE AFGANGE

Orøfærgen tilbringer ikke mange timer i havn i løbet af dagen. 12 dobbeltture bliver det til på hverdage, lørdag-søndag og helligdage sejles der ti dobbeltture.

Færgen har plads til 18 personbiler

er plads til 98 passagerer

Overfarten klares på 25 minutter

I modsætning til mange andre færger er det ikke muligt at booke eller reservere plads til personbiler om bord. Man skal være klar til at køre ombord fem minutter før afgang, og så er det ellers først-til-mølle-princippet, der gælder.

Når først man er om bord, betales der enten kontant eller med betalingskort. MobilePay er ikke en mulighed. Erhvervskunder kan dog få en kontoordning.

Færgen råder over en salon, men det er også tilladt at blive siddende i bilen under overfarten.

FÆRGENAVIGATØR

Lau Høeg Pedersen er færgens anden navigatør. I modsætning til Bo Hjelmsø har han ikke en lang karriere i handelsflåden bag sig. Han er forholdvis nyuddannet færgenavigatør.

Hvor lang tid har du været her?

“Jeg har været her i halvandet år. Jeg er færgenavigatør, så jeg kommer faktisk fra en anden branche. Jeg blev omskolet

[ AF XXX OG XXXXX (FOTO) ]

til færgenavigatør som 50-årig,” fortæller Lau Høeg Pedersen.

Hvad lavede du før?

“Da var jeg purser på en flyvemaskine og har fløjet jorden rundt i godt 30 år. Først i Mærsk, senere i Sterling, SAS og JetTime.”

Og så valgte du at blive færgenavigatør. Hvorfor det?

“Jeg har faktisk sejlet herude i 25 år i sejlbåd og har altid kigget på Orøfærgen. Så bød muligheden sig for at blive færgenavigatør, og jeg slog til. Jeg startede med at sejle havnebusser inde i Københavns Havn, og så var der en stilling her – og den fik jeg.”

I starten var der nogle, der kiggede lidt skævt til færgenavigatørerne. I tvivl om I nu også kunne noget. Har du mærket til det?

“Ikke her, men måske lidt inde på Havnebussen. Der var nogle gamle søfolk der

syntes, at vi var sluppet for nemt om ved det. Der er ikke nogen grund til, at man skal have sejlet på de syv have for at sejle en lille færge.”

LÆRER HINANDEN AT KENDE

Hvordan har du det med at sejle her?

“Det er helt perfekt. 80 procent af gæsterne er pendlere, som man efterhånden lærer at kende. Nogle gange skal man snakke til dem, andre gange skal de bare have lov til at sidde i fred. Det afkoder man lynhurtigt. Nogen skal have et kram, og nogen skal have en historie. Det er meget hyggeligt og afstressende i forhold til f.eks. København eller luftfart.”

Det er mest personbiler, I sejler med?

“Ja, der er ikke mange lastbiler men rigtig mange pendlere, som skal med toget til København og børn, der skal i skole i Holbæk. På seks-afgangen sejler vi med dem, der skal til København. Klokken syv er det skolebørnene. Klokken otte dem der arbejder i Holbæk. Og klokken 9.30

Jeg har faktisk sejlet herude i 25 år i sejlbåd og har altid kigget på Orøfærgen Så bød muligheden sig for at blive færgenavigatør, og jeg slog til.”

- Lau Høeg Pedersen

er det alle pensionisterne, der skal over og handle. Og så i omvendt rækkefølge tilbage igen.”

FAST MAKKERPAR

Du sejler med Bo som fast makker?

“Ja, Bos makker gik på pension, og så rykkede jeg ind på hans plads. Typisk bliver folk med erfaring sat sammen med nogen, der har mindre erfaring, så man kan lære noget. I og med at jeg ikke har så meget erfaring, og Bo har sejlet hele sit liv, så matcher vi godt. Men det er nu gode folk alle sammen, gode kolleger.”

Når du er afsted med Bo, hvordan deler I så opgaverne?

“Når jeg sejler med Bo, vil han nok helst sejle. Jeg er jo vant til passagerer, så jeg har ikke noget imod at være på dækket. Men jeg sejler også. Jeg har f.eks. sejlet her i formiddag.”

SCANIA DIESELMOTORER

Orø er bygget på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri specifikt til ruten. Skroget er fremstillet på Riga Shipyard i Letland, hvorefter det blev slæbt til Hvide Sande og færdiggjort der. Kontraheret i april 2002

Bygget på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri.

Nybygning nr. 101

Skroget bygget på Riga Shipyard, Letland

Kontraheret april 2002 af Færgefarten Orø - Holbæk A/S

Leveret maj 2003

Længde o.a.: 41,88 meter

Bredde: 9,3 m

Dybgang: 3,6 m

Tonnage: 330 BT

og leveret i maj året efter. Indsat på ruten mellem Orø og Holbæk den 16. juni 2003 med Orø som hjemhavn.

Færgen er på 330 BT og udstyret med to Scania dieselmotorer med en effekt på 746 kW. To azimuth propeller (en for og en agter) står for fremdriften. Marchfarten er 12 knob.

Den har fuldt beredskabsansvar og ligger på Orø natten over.

DEN SEJLER BARE

Hvad synes du om færgen?

Kapacitet: 98 passagerer og18 personbiler

Maskineri: To DII486-1037 Scania diesel på 746 kW En dieselhjælpemaskine

Fremdrift: To azimuth propeller, en for og en agter

Overfartstid: 25 minutter

Lau har skiftet flyvemaskinen ud med en færge

“Jeg synes, den er fin. Den sejler bare. Vi lægger aldrig op pga. vejret. Hvis vi lægger op, så er det pga. vandstanden, der enten er for lav eller for høj, så rampen ikke passer – eller kajen er oversvømmet,” fortæller Lau Høeg Pedersen.

Hvor tit sker det?

“Det sker meget sjældent. Så sejler vi ud og ligger stille og roligt og holder den, indtil vandet falder. Det gør det som regel hurtigt.”

Har færgen de kræfter, I har brug for?

“Den har masser af kræfter, så det er ikke noget problem. Farvandet er simpelthen for småt og for lavt til, at der kan komme store bølger.”

Hvor meget motorkraft bruger I normalt, når I sejler?

“Mellem en halv og to tredjedel. Det giver os en driftfsfart på 8,5-9 knob. Det passer fint. Når vi sejler ambulance, får den måske en knob mere.”

Så I har døgnvagt?

“Ja, vi har et lille hus, vi overnatter i på Orø. To værelser med bad og toilet og en telefon til alarmcentralen. Jeg synes, det er en god ordning. Og hvis det skal gå stærkt, så kommer helikopteren.”

Der er ikke en maskinmester ombord, så hvordan sørger I for, at maskinen kører, som den skal?

“Hver morgen går vi det hele igennem. Vi tjekker olie og vand og fylder efter, hvis der er behov for det. Plus normalt vedligehold. Er det større service, så kommer de enten fra et servicefirma eller fra Scania.”

Er det kun om morgenen, I er nede i maskinrummet?

“Ja, eller når vi vagtskifter. Der er nogle, der godt kan lide at gå en tur derned, når vi skifter besætning.”

Men det hele bliver gået igennem?

“Vi fører jo en maskinlog, så hvis vi fylder så meget som en liter olie på, så bliver den noteret ned. Hvor, hvornår og på hvilket tidspunkt.”

Det lyder som om, at du er glad for dit job?

“Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Selvom jeg har været hele verden rundt,” slutter Lau Høeg Pedersen. õ

Ude

ved Tusenæs kan der godt være lidt strøm, så der skal man holde øje med, hvilken vej den trækker.” - Bo Hjelmsø

Bo Hjelmsø har sejlet i 30 år

Mange passagerer er pendlere

Sådan ser færgen ud fra måge-perspektiv

Pia Bredum, Pædagog

Pendler til Orø alle hverdage, hvor hun arbejder i SFOen.

“Jeg synes, det er fantastisk dejligt at sejle med færgen. Det giver ro, at man bare kan sidde og nyde turen uden at skulle tænke på en hel masse andet,” siger Pia Bredum.

“Personalet er meget venlige og behagelige og flinke til at hjælpe, hvis man har brug for det. De sørger for, at der er en rigtig god stemning.”

Hvad med prisen?

“Jeg har periodekort, og så er det faktisk helt okay.”

Birte Hoffmeyer, Socialpædagog

Arbejder på et bosted i Egedal Kommune.

“Vi tager på udflugt til Orø en 3-4 gange om måneden. Så plejer vi at køre ned til campingpladsen, hvor vi spiser vores medbragte frokost og går en tur. Bagefter kører vi lidt rundt, inden vi sejler hjem igen,” siger Birte Hoffmeyer.

Så du sejler tit med færgen.

Hvad synes du om den?

“Jeg synes, det er hyggeligt at sejle med færgen. Hvis der ikke er så

Helle Foss, Pensionist

Har haft sommerhus på Orø i 25 år, og boet der fast de sidste 7 år.

“Jeg synes, at personalet er supersøde, og jeg har det fint med de afgange, der er. Nu er jeg jo pensionist, så jeg har god tid. Før havde jeg mere travlt,” fortæller Helle Foss.

mange passagerer med, plejer vi at stå ud af bilen og stå og kigge lidt.”

Hvad med personalet?

“Personalet er super søde og flinke.”

Og prisen?

“Nu er det jo ikke mig der betaler, men jeg er selvfølgelig obs på, at det ikke er alt for dyrt. Så jeg undersøger det, lige inden vi sejler over. Men jeg synes, det er fine priser de har her,” smiler Birte Hoffmeyer.

Keld Hansen, Pensionist. Bor på Orø.

Hvad synes du om færgen?

“Jeg synes, den er for lille.”

Hvorfor det?

“Det passer mig egentlig bedst at sejle med Østre Færge, men den er for dyr. Derfor sejler jeg med den her. Men i turistsæsonen er der tit ikke plads - og så bliver jeg nødt til at tage Østre Færge alligevel.”

Hvad synes du om personalet her ombord. Er de okay?

“Ja, de fleste af dem. Men nogle af dem er ret rigide. Men vi nævner ingen navne,” smiler Keld Hansen.

Hvad med prisen. Er den okay?

“Ja, det slæber af. Vi køber rabatkort. Personen er gratis, så det er kun bilen, vi betaler for.”

Bilen føres af Poul Møller Petersen, Pensionist. Bor ligeledes på Orø. Hvor tit tager du med færgen?

“Mindst to gange om ugen. Tre gange faktisk.”

Synes du også, at færgen gerne måtte være lidt større?

“Ja, det synes jeg. Det kan være svært med ind- og udstigning for ældre og gangbesværede. Især om sommeren når der er mange cykler og sådan noget,” svarer Poul Møller Petersen.

Sejler du altid med denne færge, eller også med Østre Færge?

“Jeg sejler kun med Østre, når jeg er tvunget til det. Den er rundt regnet dobbelt så dyr, og så er den jo ikke engang en rigtig færge. Mere en pram med en snor i.”

Overfartsleder og reder Rasmus Back Jensen

Det vælter ind med uopfordrede ansøgninger

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Orøfærgen er populær. Ikke kun blandt passagererne, men også blandt de ansatte, og de mange, der forsøger at få en fod indenfor. Det fortæller overfartsleder Rasmus Back Jensen, der også er reder.

“Vi har otte mand i tørnen. Fire faste hold med to mand på hver. Så kører man i 14 dage, hvor man har syv døgnvagter. Og så har man 14 dage helt fri.”

Er de navigatører alle sammen?

“Det er en blanding af færgenavigatører, kystskippere, sætteskippere og skibsførere. Så vi har hele paletten. Lige nu har vi tre færgenavigatører. En kommer udefra, og to vi selv har lært op.”

STOR SØGNING

Har I svært ved at skaffe folk?

“Nej, det har vi bestemt ikke. Det er overvældende, hvordan folk gerne vil den her færge. Jeg vælter i uopfordrede ansøgninger. Lige nu har jeg tre, der gerne vil registreres som timeafløsere, mest for at have en fod indenfor hvis der kommer noget på et tidspunkt. Det er helt vildt. Jeg tænker, det er tørnen, der gør det, og så et ry om, at det er et rigtig godt sted at være.”

I har ikke har ansat afløsere, er det fordi I har en overkapacitet, der gør, at I er i stand til at fylde huller, når der er nogen, der er syge?

”Jeg har selvfølgelig nogle timeafløsere tilknyttet, som kan gå ind og afløse ved sygdom, Med det sidste halvandet år har vi kun haft én sygedag i besætningen.”

Det var ikke meget. De må kunne lide deres arbejde.

“Ja, det giver de også udtryk for.”

Hvad med dig selv, sejler du også?

“Indtil videre har jeg haft tid til at tage en halv eller en hel dag på færgen, og når jeg gør det, så kan jeg godt lide at sætte mig op og manøvrere. Jeg kan rigtig godt lide at sejle.”

EN RIGTIG GOD FÆRGE

Er det en god færge?

“Det synes jeg. Jeg må give tidligere overfartsledere, at de har holdt færgen godt. Så det var nemt at tage over og fortsætte. Den er 22 år gammel, og der sker selvfølgelig nedbrud. Men det er en rigtig god færge.”

Hvor lang tid kan den holde?

“Ti år helt sikkert. Jeg ved selvfølgelig godt alt det med elfærger, men jeg synes ikke, de er helt klar endnu.”

Hvad med emissioner?

“Vi sejler på GTL og bruger nok 30 liter på en overfart. Vi sejler 18 timer i døgnet, så det bliver selvfølgelig til lidt. Men vi har nogle Scania V8’ere, der er lidt overdimensionerede til færgen, så de er langt fra at være presset.”

I er jo i den situation, at der sejler to færger til Orø. Har I et okay samarbejde?

“Det synes jeg. Lige nu arbejder vi på en fælles ø-billet. Den er langt fra i mål endnu, men vi er nogenlunde enige om rammerne. Det er jo kommunen, der ejer den her færge, så det skal lige op og vende politisk. Men det er planen, at vi vil have et samarbejde, så man kan købe en returbillet her og så tage den anden færge hjem – og omvendt.” õ

Holbæk Kommunes borgmester siden 2017, socialdemokraten Christina Krzyrosiak Hansen, er ikke kun glad for, at Orø er en del af kommunen, hun er også glad for færgen Orø. Faktisk sejler hun ofte med den.

Borgmester glad for ø og færge

”Jeg er utrolig glad og faktisk også rigtig stolt af Orøfærgen. Jeg har kontor nede på havnen, og det betyder også, at når jeg sidder og kigger ud af mit vindue en gang imellem, så kan jeg se Orøfærgen sejle forbi, og det gør mig altid rigtig glad,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

“Og sådan ved jeg faktisk, at mange borgere fra Holbæk Kommune har det med Orøfærgen. At det, den symboliserer – det at vi har en ø i kommunen – er noget, som rigtig mange er stolte over – og det er jeg også.”

EN Ø I VÆKST

Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan den fremtidige færgedrift i kommunen skal se ud?

“Det vigtige for mig er hele tiden at holde øje med, hvilke behov der er på Orø for at kunne komme frem og tilbage – og om vi har den rette færgeplan i forhold til det. Eksempelvis er Orø en af de øer i landet, der vækster allermest – dvs. hvor rigtig mange flytter til. Og der er det vigtigt for mig at have en dialog med de lokale, om færgen sejler tit nok, og om alt fungerer som det skal.”

“Så jeg vil ikke gøre mig til herre over, om det skal være på den ene eller den anden måde. Som jeg opfatter min rolle, skal jeg sørge for, at de der bruger færgen synes, at den fungerer, som den skal.”

GARVET POLITIKER

På trods af sine 32 år er Christina Krzyrosiak Hansen allerede en garvet lokalpoli-

Holbæk Kommune

Holbæk er en kommune i vækst. Over de sidste 10 år er kommunen vokset med 6.000 borgere og har netop rundet 75.000 borgere. Heraf bor de godt 31.000 i Holbæk by. Kommunen, der indgår i Region Sjælland, opstod i sin nuværende form i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Det skete ved sammenlægning af den daværende Holbæk Kommune, Jernløse Kommune, Svinninge Kommune, Tornved Kommune og Tølløse Kommune.

Holbæk Kommune er med omkring 5.000 medarbejdere den største arbejdsplads i kommunen. Den største private virksomhed er energiselskabet Andel i Svinninge med godt 500 ansatte.

De traditionelle erhverv i kommunen er landbrug og skovdrift

Sammenlagt strækker kommunen sig over et areal på 578,33 kvadratkilometer

tiker. Medlem af Holbæks kommunalbestyrelse siden valget i 2013, inden hun i 2017 blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Hun sidder sikkert i stolen med et rent socialdemokratisk flertal bag sig i sidste valgperiode.

Ved siden af sin politiske karriere har hun haft tid til at tage en bachelorgrad i sociologi fra Københavns Universitet.

VIGTIG Ø

Hvilken betydning har det for Holbæk, at der indgår en ø i kommunen?

“Det har en kæmpestor positiv betydning. Orø er på mange måder et helt fantastisk sted, både på grund af de mennesker der bor der, men også på grund af alt det der sker i feriesæsonerne, hvor turister kommer til øen og oplever, hvor dejligt der er. Det er godt for vores lokale handelsliv, selvfølgelig på øen, men også for Holbæk – for så kommer de til Holbæk og handler. For mig er det at have en ø i kommunen virkelig betydningsfuldt,” slår Christina Krzyrosiak Hansen fast.

GODT SAMARBEJDE

Hvordan med samarbejdet. Fungerer det?

“Jeg synes, at vi har et virkelig godt samarbejde. Jeg skal faktisk til Orø og med Orøfærgen senere i dag. Jeg kommer meget ofte på øen og oplever, at det der er vigtigt for dem lokalt er, at de bliver taget alvorligt – at de bliver respekteret og i høj grad er med til at sætte dagsordenen for, hvad der skal ske med Orø. For mig betyder det jo bare, at man gerne vil tage

”Jeg sidder og kigger ud af mit vindue en gang imellem, så kan jeg se Orøfærgen sejle forbi, og det gør mig altid rigtig glad.

- Christina Krzyrosiak Hansen

ansvar for det sted, hvor man bor. Og det synes jeg er mega fedt.”

“Så er det klart, at der er nogle ting, hvor det er dyrere at drifte sådan rent økonomisk, fordi det er en ø. F.eks. hvis man skal have busser på Orø. Og der er det klart, at vi ikke altid kan imødekomme hinandens ønsker. Men vi har en god dialog om det, og vi kan snakke om det på en ordentlig måde og prøve at finde løsninger sammen. Og det oplever jeg også, at øboerne rigtig gerne vil,” siger Christina Krzyrosiak Hansen. õ

- en ø i vækst Orø

Hvor mange småøer har vanskeligt ved at skabe vækst, er situationen nærmest den modsatte på Orø. Her har befolkningstallet været stigende siden 2013 og ligger nu på 1.020 fastboende fordelt på godt 500 helårsboliger. Hertil kommer 1.200 fritidshuse samt besøgende.

De mere end 1.000 beboere, heraf en del børnefamilier, har gjort det muligt at fastholde en skole til og med 6. klasse, en SFO, en børnehave og en vuggestue. Hvilket er med til at trække flere børnefamilier til.

LANDBRUGSØ

Det meste af øen er dækket af landbrugsjord, men der er også store naturarealer med et rigt dyreliv, især ved kysterne. Heraf kælenavnet Isefjordens Perle.

Interessen for at bo på øen er ikke af ny dato. Fund viser, at øen har været beboet siden stenalderen. Formentlig på grund af fiskerigdom ved mundingen af Holbæk Fjord.

Sammenlagt strækker øen sig over 15 km2

Syd for Orø ligger tre ubeboede holme – Lindholm, Rønø og Langø – samt en

tre-fire mindre holme, der normalt kun er synlige ved lavvande.

TO FÆRGER

Som den eneste af de danske småøer har Orø to færgeforbindelser. Den kommunale færge, Orø, der sejler mellem Holbæk og Brønde Havn, og den private kabelfærge Østre Færge, der sejler over Østerløb, mellem Østre Havn og Hammer Bakke. Færgen styres af 685 meter lange stålkabler, der er anbragt på hver sin side af færgen. õ

Orø har 1.020 fastboende

Vidtstrakte naturarealer

Hestebedgaard – landbomuseum og kulturlade

Tiden står langtfra stille på Orø. Tilflytningen er markant, nye folk kommer til – mange med et ønske om en mere bæredygtig tilværelse end i de byer, de kommer fra.

Men selv om der sker meget nyt, er andet stadig ved det gamle. Øen er stærkt præget af den landbokultur, der har været dominerende på øen de sidste mange hundrede år.

Et af de steder, hvor man kan opleve denne kultur, er på den gamle slægtsgård Hestebedgaard i Bybjerg. Den største by på Orø.

Gårdens historie kan føres helt tilbage til 1559, og den har været i den samme families eje fra 1713 til 2008 – hvor den sidste ejer, Kjeld, skænkede gården til “Orøs befolkning.”

I dag er det foreningen Hestebedsgaars Venner, der står for drift og vedligehol-

delse af gården, der søges fastholdt i dens udformning fra 1920’erne.

På gården møder vi Gitte Volland, social- og sundhedshjælper – og bestyrelsesformand for Hestebedsgaard Venner.

“Jeg bor lige ved siden af, og så er jeg også i familie med dem, der har boet her på gården, sådan langt ude,” fortæller hun Ø-færgernes udsendte medarbejdere, inden hun viser os rundt i de lave stuer.

Stuehuset samt de tilhørende længer fremstår som uberørte ‘mindestuer’.

”Det står fuldstændig, som da jeg var barn og kom her og hentede æg og blomster til kirkegården.”

Haven rummer bl.a. den originale, gamle gårdhave, hvor de besøgende er velkomne til at slå sig ned for at nyde den medbragte frokost eller eftermiddagskaffen.

Da familien boede her, blev alt udnyttet.

“Vi måtte ikke tage sommeræblerne i haven, fordi de skulle bruges til hønsene. Vi måtte kun samle dem op, der lå på jorden,” husker Gitte Volland.

Hvis du skal fremhæve noget, hvad synes du så er specielt ved Hestebedgaard?

“At det er en tidslomme. Her i sommer viste jeg et ungt menneske rundt sammen med hans familie. Og så siger han: - Det her er ikke bare et museum. Man kan mærke dem! Der fik jeg næsten gåsehud, for han ramte fuldstændig plet. Det er som om, at de stadig bor her.”

Den tilhørende staklade er istandsat til kulturelle formål, som i dag fungerer som et kulturhus med en lang række arrangementer gennem hele året. Arrangementerne spænder vidt, f.eks. Disko i Stakladen, Grillaften med medbragt madkurv, Æblemostedag – og snart et Julemarked. õ

Gitte Volland er bestyrelsesformand Velbevaret landbokultur

Flere hundrede år i familieeje

Madam Blå i køkkenet

Livet på øerne skal hænge sammen

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG

FOTO: LANDDISTRIKTERNES

FÆLLESRÅD ]

Som formand for Landdistrikternes Fællesråd kæmper Steffen Damsgaard for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark – herunder de danske småøer. Målet er et Danmark i balance, hvor det er attraktivt at bo, leve og arbejde i alle dele af landet.

I april offentliggjorde Landdistrikternes Fællesråd et politisk udspil – Fremtidens mobilitet i landdistrikterne – som anviser en vej til bedre mobilitet i hele landet. Med fokus på tog, busser, flextrafik og delebiler.

Færgerne var ikke en del af udspillet, men det skyldes ikke manglende interesse for færgebetjeningen.

”Selvom færgebetjening ikke er en del af vores Mobilitetsudspil, så er det ikke det samme som, at færgebetjeningen er glemt. Det er den ikke. Det fremgik også af vores ønsker til finanslov 2026 – at der skulle prioriteres flere ressourcer til færgebetjeningen. Så det er helt klart med på vores agenda,” siger Steffen Damsgaard.

”Og at være med til at profilere øerne, også overfor gæster og turister, det prioriterer vi f.eks.

Steffen Damsgaard har stået i spidsen for Landdistrikternes Fællesråd siden 2008

Landdistrikternes Fællesråd vil gerne styrke færgebetjeningen

helt konkret med Ø-passet, hvor vi samarbejder med Partnerskab for Dansk Ø-turisme – som Færgesekretariatet jo også er en del af. Så jo, øerne er vigtige for vores samfund, og de er en del af landdistrikterne.”

INTERESSEORGANISATION

Landdistrikternes Fællesråd er en interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Fællesrådets medlemmer tæller bl.a. 55 kommuner og en bred vifte af organisationer – bl.a. Danske Rederier – samt lokale aktionsgrupper (LAG), landsbyer og landdistriktsråd.

Landdistrikternes Fællesråd blev etableret i 1997. Stifterne var Komité for Landsbyer og Landdistrikter, Landsforeningen af Landsbysamfund og foreningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Indenrigsministeriet.

Steffen Damsgaard har stået i spidsen for Landdistrikternes Fællesråd siden 2008.

SAMMENHÆNGSKRAFT

”Sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer kæmper vi for, at der løbende sker forbedringer af færgedriften, så vi når frem til det, man kalder trafikal ligestilling. Men det er klart, at det stigende omkostningsniveau, brændstof og den grønne omstilling presser økonomien. Det er vigtigt for os, at der er de nødvendige ressourcer til, at man kan sikre en færgedrift, som gør, at livet på øerne hænger sammen,” siger Steffen Damsgaard.

”Hvis færgedriften ikke fungerer, ikke imødekommer de behov der er, så går det ud over bosætning. Hvis ikke man kan få hverdagen til at hænge sammen på øen, så er der måske flere, der flytter fra. Så der er en direkte sammenhæng mellem færgebetjeningen, og om du har et øsamfund, der er i udvikling eller i afvikling.”

”Der kan selvfølgelig være flere årsager til, hvorfor der er afvikling frem for udvikling. Men man kan i hvert fald sige, at hvis færgebetjeningen ikke lever op til de behov, der er, så er der nogen, der fravælger livet på øen. Derfor er det vigtigt, at vi finder de løsninger og ressourcer, der skal til for at sikre en god færgebetjening og understøtte den lokale økonomi.”

EKSPERTUDVALG

Et ekspertudvalg for den kollektive trafik nedsat af regeringen barslede i sommer med en række anbefalinger til fremtidens lokale kollektive trafik – uden at inddrage færgerne i deres overvejelser.

Tror du, at der i Folketinget er et ønske om at arbejde hen imod det, I kalder for et Danmark der hænger sammen?

”Det tror jeg. De har f.eks. valgt at støtte landevejsprincippet, der en overgang fik færgetaksterne til at falde. Så der

Selvom færgebetjening ikke er en del af vores Mobilitetsudspil, så er det ikke det samme som at færgebetjeningen er glemt.”

- Steffen Damsgaard

Ellers skal man ændre i ambitionen og sige, at det ikke længere er vores landspolitiske mål, at vi skal have et Danmark beboet i alle dele af landet.“

- Steffen Damsgaard

har jo været nogle initiativer, der trak i den retning. Men skal der være liv i alle dele af landet, og skal der være liv på øerne, så kræver det, at de økonomiske ressourcer følger med – også fremadrettet.”

DEN GRØNNE OMSTILLING

”Det gælder f.eks. også den grønne omstilling, hvor der skal investeres i nye grønne færger. Her er det vigtigt, at man ikke bliver fanget i en situation, hvor man på den ene side ikke har råd til at bygge nye grønne færger, men omvendt heller ikke har råd til at betale stigende brændstofpriser. Så det er også nødvendigt at få sat ressourcer af til, at man kan komme i mål med en grøn omstilling.”

”Hvis ikke man gør det, så må man begynde at rulle nogle af de krav, man har stillet øerne, tilbage, ellers risikerer man, at den grønne omstilling ender med at give dårligere færgebetjening.”

VENSTREMAND

Steffen Husted Damsgaard er 49 år. Han er uddannet driftsleder inden for landbruget og har siden studeret erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet, Herning. Fra 2004 til 2008 var han landsformand for LandboUngdom og i årene 2006 til 2025 medlem af kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune for Venstre, hvor han bl.a. har været formand for Teknik- og Miljøudvalget. Herudover driver han et fritidslandbrug med kødkvæg vest for Lemvig og er far til to døtre.

BEHOV FOR PULJER

”Hvis ikke man får lavet den grønne omstilling, f.eks. ved at anskaffe elfærger, eller i hvert fald får det fossile brændsel ud af færgedriften, så bliver man jo ramt af en afgiftshammer, der gør, at det er svært at få en færgedrift til at hænge sammen. Samtidig står man over for nogle kæmpe

investeringer, som også skal finansieres, forrentes og afskrives. Her er der behov for nogle puljer og tiltag, hvis der fortsat er en ambition om, at vi skal have grønne færger rundt om i vores færgefart,” siger Steffen Damsgaard.

”Man er i gang med at anskaffe grønne færger nogle steder, men der er også andre steder, hvor det er utrolig svært for kommunen at løfte finansieringen. Derfor er det vigtigt for os, at man med udgangspunkt i, at man gør alt, hvad man kan i de enkelte kommuner, politisk set fra Christiansborg vil være med til at understøtte, at det fortsat skal være muligt at være bosat på og drive virksomhed fra vores øer.”

ÆNDRE AMBITIONEN

”Ellers skal man ændre i ambitionen og sige, at det ikke længere er vores landspolitiske mål, at vi skal have et Danmark beboet i alle dele af landet – og på de små øer,” siger Steffen Damsgaard.

EN DEL AF VORES KULTUR

”Men det har vi jo en kultur omkring. Vi synger om det i vores sange. Det er en del af vores DNA – at vi har et land, der er beboet over det hele, også på øerne. Dertil kommer, at mange af øerne jo er stærke brands, som det hedder på godt udenlandsk. De har en stærk genkendelighed i, at de er attraktioner i sig selv. Hvor det er ø-navnet man søger efter. Det kan f.eks. være lokale specialiteter, retter og den slags – uden at jeg vil nævne navne.” õ

Det skal fortsat være muligt at være bosat på og drive virksomhed fra vores øer, siger Steffen Damsgaard

TRANSPORTMINISTEREN VIL DRØFTE GRØNNE Ø-FÆRGER

Transportminister Thomas Danielsen har inviteret de kommuner, der driver ø-færger, til en drøftelse om den grønne omstilling af færgerne. Ø-færgemødet afholdes på Samsø i januar næste år

Trafikministeren skriver i sin begrundelse for mødet, at en række kommuner tilbage i 2021 og 2022 fik tilsagn om støtte til at omstille deres færgedrift til en grønnere profil, men at det på trods af stor interesse fra ø-kommunernes side og tilsagn om udmøntning af alle puljens midler, er begrænset hvad det har resulteret i af konkrete færgeløsninger.

Transportministeren vil på mødet drøfte mulighederne for at gentænke puljerne.

”Ø-færgerne er en livsnerve for mange danske øer. Det er de lokale, der har bedst indsigt i, hvilke løsninger, der fungerer lokalt. Jeg modtager derfor løbende inputs fra ø-kommunerne om færgeruterne, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Jeg mener, vi har brug for at tage ideerne og drøftelserne om fremtidens ø-færger videre, og der-

for glæder jeg mig til at tage dialogen med borgmestrene, og målet er at få et bedre billede af, hvordan en ø-færgepulje potentielt kan gentænkes,” siger transportminister Thomas Danielsen. For at få alles input inviteres både de kommuner, som allerede har fået tilsagn og de kommuner, som også kunne være interesserede i at omstille deres færger. Alle borgmestre vil modtage nærmere detaljer om mødet.

Færgesekretariatets formand, Søren Bach-Hansen, ser positivt på initiativet.

”Færgesekretariatet hilser det velkomment, at ministeren vil tage debatten om fremtidens ø-færger videre. Der arbejdes koncentreret på fornyelse af tonnagen i kommunerne, og det er en meget stor opgave med store økonomiske udfordringer, som vil komme op på mødet til januar.” õ

Sikkerheden I DE DANSKE FÆRGER ER I ORDEN

Søfartsstyrelsen er den myndighed i Danmark, der fører tilsyn med, at sikkerheden om bord på de danske færger er i orden, og at de besætningsmedlemmer, der er om bord, har den uddannelse, der skal til for at sejle færgerne på betryggende vis.

Og der er ingen grund til at være bekymret, siger manden, der står i spidsen for Søfartsstyrelsen, direktør

Brian Adrian Wessel.

”Jeg synes, at sikkerheden på de danske færger ligger på et godt niveau,” siger Brian Adrian Wessel.

”Men det er også vigtigt, for færger sejler jo med passagerer. Derfor er passagerskibe også de eneste, vi syner en gang om året. Vi møder forståelse for de krav, vi har sat, og den kontrol, vi gennemfører. At man ude på færgerne gerne vil have et rigtig højt sikkerhedsniveau.”

”Så er der selvfølgelig ting her og der, man skal samle op på, men det er jo derfor, vi laver kontrol. Og reglerne er jo de samme, uanset om færgen er nybygget eller blev bygget for 30 år siden.”

”Så længe færgerne bliver vedligeholdt, og vi har det årlige syn, så er sikkerheden god.”

200 MEDARBEJDERE

Søfartsstyrelsen har godt 200 medarbejdere, fordelt med cirka 150 personer på hovedkontoret i Korsør, og 50 på regionskontorer i resten af landet og i Grønland.

Styrelsen blev oprettet i 1988 ved en sammenlægning af seks myndigheder på søfartsområdet.

Ledelsen udgøres af Brian Adrian Wessel som administrerende direktør og to vicedirektører, Rikke Wetter Olufsen og Tejs Binderup.

ANSVARSOMRÅDER OG OPGAVER

De centrale ansvarsområder og opgaver omfatter:

Sikkerhed til søs: At sikre sikkerheden for skibe, besætninger og passagerer gennem regulering, tilsyn og forebyggende tiltag.

Regulering af skibsfart: Udarbejdelse og håndhævelse af regler for skibes bygning, udstyr og drift, ofte baseret på internationale konventioner som IMO’s SOLAS-konventioner.

Autorisation og certificering: Autorisation af virksomheder og enkeltpersoner til at udføre godkendelsesarbejde samt udstedelse af søfartsbøger og certifikater til søfarende.

Skibsregistret: Ansvarlig for korrekt registrering af rettigheder og matrikulering af danske og grønlandske skibe og fartøjer.

Det er også vigtigt, for færger sejler jo med passagerer. Derfor er passagerskibe også de eneste, vi syner en gang om året.“

- Brian Adrian Wessel

Sundhed og lægeattester: Fastlæggelse af regler for søfarendes helbred og egnethed til skibstjeneste gennem godkendte søfartslæger.

Miljøbeskyttelse: Selvom Miljøstyrelsen varetager havmiljøregler om skibes udledninger (MARPOL), arbejder Søfartsstyrelsen også for et sundt miljø på et rent hav.

Vækst og konkurrenceevne: Arbejder for at styrke den danske maritime sektors konkurrenceevne og beskæftigelse.

Brian Adrian Wessel tiltrådte som direktør den 1. januar 2025

SKYGGEFLÅDEN

En af de opgaver, Søfartsstyrelsen lige nu bruger mange kræfter på, er den såkaldte russiske skyggeflåde. En samling mere eller mindre bedagede tankskibe med tvivlsomme ejer- og forsikringsforhold og uklar nationalitet. Tankskibene bliver brugt til at transportere sanktionsramt russisk olie til bl.a. Indien og Kina.

Mange af dem passerer dansk farvand på vej til verdenshavene og udgør på grund af deres generelt dårlige tilstand en fare for havmiljøet, samtidig med at indtægten fra olien er med til at finansiere den russiske krig mod nabolandet Ukraine.

”Når det gælder skyggeflåden, så udgør de en sikkerhedsrisiko, som vi selvfølgelig skal agere på. Og det gør vi også. Vi har tilbageholdt skibe, og vi har opdaget sikkerhedsmæssige problemer. Det er altid en god ting, når vi fanger sådan noget. Tilbageholder, hvis det er det der skal til, frigiver, når tingene er fikset. På den måde har det jo været nyttigt at kontrollere nogle skibe på Skagen Red, som ellers ikke ville komme i havn,” fortæller Brian Adrian Wessel.

”Samtidig skal vi være helt åbne omkring, at der er jo nogen, som virkelig har nogle udfordringer, som bare sejler igennem. De gjorde det før og gør det helt sikkert nu, fordi de ved, at vi kontrollerer det.”

DE STORE DAGSORDENER

Selv om dansk færgefart og skyggeflåden er en naturlig del af de mange opgaver, Søfartsstyrelsen løser, så fylder overordnede dagsordener som den grønne omstilling og den geopolitiske situation meget i hverdagen.

DEN GRØNNE OMSTILLING

”Der er to strømninger. Den ene er geopolitik, og den anden er den grønne omstilling. Det lyder næsten så simpelt, når vi bare siger det. Men hvis vi skal tage

den grønne omstilling først, så betyder det selvfølgelig meget, om vi bliver enige den 17. oktober (Interviewet er gennemført inden det store IMO-møde i London, hvor det – ikke mindst efter amerikansk pres – blev vedtaget at udskyde beslutningen om at indføre en ny CO2-afgift på skibsfart et år, red.), men lige meget hvad så er det en kæmpestor sektor, der skal omstille sig inden for i hvert tilfælde de næste 25 år. Det er så grundlæggende, med alt hvad det indebærer af nye motorer, brændsler og skibe, at jeg tror, at man nogle gange kan misse, hvor stort det egentlig er,” slår Brian Adrian Wessel fast.

”Ud fra Søfartsstyrelsens perspektiv vil det virkelig kræve stærke kompetencer på de nye teknologier, noget vi skal kunne matche. Det er så stort, at vi ikke kan gøre det alene. Derfor er jeg optaget af, at vi samarbejder med andre lande, med Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, med forskere, med alle mulige – for at sikre, at vi kan understøtte den omstilling, som er så grundlæggende. Så det er én stor strømning.”

GEOPOLITIK

”Den anden er, at søfarten er meget strategisk og betyder virkelig meget i denne verden. Den er helt afgørende for forsyningskæder og alt muligt andet. Men der

Danmark er en af de førende søfartsnationer i verden

Søfartsstyrelsen

NY I JOBBET

Jeg har opdaget, at det er en meget velfungerende organisation med fagligt dygtige medarbejdere

Og så er jeg blevet bekræftet i, at Danmark er den søfartsnation, vi er.“

- Brian Adrian Wessel

sker nogle ting geopolitisk. Et meget stort spil, som egentlig ikke handler så meget om søfart, men mere om told og tariffer, og at amerikanerne er trætte af kineserne og deres statsstøtte – og alt muligt andet. Oveni kommer så krigen i Ukraine. Hvis ikke vi som Søfartsstyrelse forstår at navigere i det, men bare siger: Vi har med søfart at gøre, så kommer vi til at køre ud på et sidespor. Vi er nødt til at forstå det, der foregår mellem Kina og USA, og forstå, at skyggeflåden ikke kun handler om sikkerhed på skibe, men om krig i Europa. Det er så den anden strømning, hvis man kan kalde den det.”

Brian Adrian Wessel er stadig forholdsvis ny i jobbet. Det er kun lige knap et år, siden han trådte ind ad døren til Søfartsstyrelsens hovedsæde i Korsør som nyudnævnt direktør.

Jurist af uddannelse, med solid erfaring fra flere lederstillinger i bl.a. Erhvervsministeriet, som Søfartsstyrelsen hører under, og internationalt udsyn, bl.a. fra arbejde i EU.

”Jeg har siddet fem år i departementet som direktør med ansvaret for alt muligt, herunder søfarten, så jeg vidste ret meget om, hvad jeg gik ind til. Men så ved man jo alligevel aldrig helt, hvad er det for en organisation – hvad det er for en kultur, man bliver en del af.”

VELFUNGERENDE STYRELSE

”Jeg har opdaget, at det er en meget velfungerende organisation med fagligt dygtige medarbejdere. Og så er jeg blevet bekræftet i, at Danmark er den søfartsnation, vi er. Vi fylder rigtig meget, og det er jeg meget ydmyg omkring. Men det er også en kæmpe mulighed for at gøre noget, fordi der bliver lyttet til os. Det vidste jeg godt i et eller andet omfang, men det er først, når man sidder med det, at man virkelig opdager, hvor meget vi egentlig har at skulle have sagt, og hvor mange muligheder vi har,” siger Brian Adrian Wessel. At dansk søfart er så stor en spiller på den internationale scene, afspejler sig

Farvandsafmærkning er ikke længere en del af styrelsens ansvarsområder

også i Søfartsstyrelsens rødder på Slotsholmen.

ERHVERVSMINISTERIET

”Mange af mine kolleger rundt omkring i verden hører ind under deres Transportministerium. Herhjemme hører søfart og Søfartsstyrelsen ind under Erhvervsministeriet. Faktisk hed ministeriet engang Ministeriet for Handel og Søfart fordi søfart er så stor en del af det, vi går og laver herhjemme. Det synes jeg, at man skal bide mærke i. Denne styrelse er vokset op i et erhvervsministerium, så det at tænke i vækst og tænke, at det skal være muligt

omgange og har været optaget af det, fordi vi godt ved, at det er lidt regeltungt på det her område,” siger Brian Adrian Wessel.

Det lyder måske simpelt, men du vil ofte møde myndigheder, der siger, at det her bliver et ja eller nej. Vi siger: Det bliver et ja. Vi skal bare lige finde en vej derhen – sammen. “

- Brian Adrian Wessel

at drive virksomhed, både i shippingbranchen og den maritime industri – det er også et parameter for os. Og det tænker jeg er sundt.”

REGELSANERING

Der har tidligere været talt en del om regelsanering. Er det en dagsorden, du synes er relevant?

”Ja, det er 100 procent. Hver regel vil jo altid give lidt mening og blive skabt i en eller anden sammenhæng, hvor man siger: Det giver mening, vi må lave en regel. Det er vi er gode til, både i EU og i Danmark. Men du er nødt til – og det har jeg faktisk arbejdet meget med i min karriere – at anlægge et virksomhedsperspektiv. Hvad er det for en byrde, der rammer dem? Og har det en karakter, hvor det ikke bare giver mening hver for sig, men også i en sammenhæng, når du skal drive virksomhed. Hvis der er andre måder at gøre det på, der giver bedre mening, så skal vi være klar til at sløjfe en eller anden regel.”

”Jeg er også kommet ind i en styrelse, som jeg ved, har lavet den øvelse i flere

REGULATORY FUTURE LAB

En af de store nyskabelser i Søfartsstyrelsen de seneste år er DMA Regulatory Future Lab. Målet med den nye funktion er at tage sig af henvendelser om innovative tiltag, som f.eks. godkendelse af nye teknologier, designs, operationer m.m., der udfordrer den gældende regulering.

Her ønsker Søfartsstyrelsen at være en aktiv medspiller i designfasen, så de allerede her kan opstille de krav og forudsætninger, som skal opfyldes for at opnå godkendelse. Styrelsen opfordrer derfor virksomheder og organisationer, som ønsker at udvikle, producere eller anvende ny maritim teknologi eller nye driftsformer, der kræver myndighedsgodkendelse, til at tage kontakt så tidligt som muligt, så man sammen kan finde løsninger.

”Hele tankegangen med, at det ikke er et spørgsmål, om vi kan godkende noget, men hvordan vi godkender noget, er jeg rigtig stolt af. Og det kan jeg godt tillade mig at være, for det er ikke mig men mine forgængere, der har fundet på det.”

TEKNOLOGI DRIVER LOVGIVNING

”Det lyder måske simpelt, men du vil ofte møde myndigheder, der siger, at det her bliver et ja eller nej. Vi siger: Det bliver et ja. Vi skal bare lige finde en vej derhen –sammen. Og kom til os tidligt i processen, så vi kan få en dialog om, hvordan vi kan godkende det, så det bliver sikkerhedsmæssigt i orden. Det er den proces, vi skal ind i, og når vi er blevet klogere, så tager vi det ind i lovgivningen bagefter. Men det er

teknologien, der skal drive lovgivningen, og ikke omvendt på det her.”

”Nu bliver det jo helt småfilosofisk, men jeg har lige været i Kina og USA med alt, hvad der ligger af magtkamp og koordination og sådan noget. Danmark er et lille land, hvor vi taler med hinanden. Hvor det er meget nemt at lave ting sammen. Det er en af vores styrker. Nu var jeg selv hårdt ramt af covid-situationen, hvor vi arbejdede dag og nat i halvandet år, sov fem timer i døgnet og ikke så vores familie. Men hold op, hvor var det smukt, at vi alle sammen satte os ind i en bus, og kørte samme vej og hjalp hinanden. Erhvervsliv, minister og politiker. Det var en ekstrem situation, men det er det, vi kan herhjemme.”

LÆRE BRANCHEN AT KENDE

Nu er du jo jurist og ikke navigatør, som nogle af dine forgængere. Har du været ude at sejle, sådan rigtigt fra A til B ude på havet, hvor man mærker hverdagen til søs?

”Jeg lagde fra start min egen lille 100-dages plan – der så på grund af skyggeflåde og alt mulig andet nærmere blev en 6-måneders plan – for, hvordan jeg kommer til at forstå den her branche. Skibstyper, rederityper, har besøgt rigtig mange af dem og stillet alle de spørgsmål, jeg kunne.”

”Jeg synes vitterligt, at jeg har masser af erfaringer at bygge på som leder af den her organisation. Men jeg har hele tiden været meget bevidst om, at jeg også skulle et niveau længere ned i at kende søfarten, teknikken, fagligheden, industrien, end jeg gjorde fra et mere overordnet politisk perspektiv.”

Den grønne omstilling kræver stærke kompetencer på de nye teknologier

Men du har ikke fået søben endnu?

”Nej, men jeg har prøvet simulatoren på Simac, og det gik faktisk udmærket, vil jeg lige sige. Og det var megasjovt. Og jeg har været oppe på broen af Oslo-båden, som nu hedder Go Nordic Cruise Line, og prøvet det lille joystick. Men jeg har ikke haft plads i kalenderen til at komme rigtig ud at sejle. Men det skal jeg!”

OMSKIFTELIG TILVÆRELSE

Fysisk set har Søfartsstyrelsen ført en omskiftelig tilværelse de sidste år. Først flyttede man til Valby for få år senere at blive tvangsforflyttet til Korsør som led i den daværende regerings ønske om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet ud til andre dele af landet. Langt fra alle medarbejdere syntes, at udflytningen var en god ide, og mange valgte at blive i København, hvilket betød en stor åreladning blandt medarbejderne og i styrelsens kompetencer.

Efter en lidt omskiftelig tilværelse i Korsør og spredning på flere lokationer fik Søfartsstyrelsen i november endelig fast gulv

under fødderne i det nye hovedkvarter på havnefronten i Korsør.

Bygningen har tidligere fungeret som driftscenter under Søfartsstyrelsen, hvor der blandt andet blev arbejdet med istandsættelse af sømærker. Nu er den gamle værkstedsbygning transformeret til en moderne kontorbygning, hvor den maritime historie fortsat er til stede i detaljerne.

AFLEVERET OMRÅDE

Søfartsstyrelsen er ikke længere ansvarlig for sejladssikkerhed, farvandsafmærkning, nautisk information, AIS-systemet, lodsområdet og rutesystemer i danske og grønlandske farvande. Disse opgaver blev med virkning fra den 1. januar i år overtaget af Beredskabsstyrelsen.

Farvandsafmærkningen består af fysiske afmærkninger som fx vagere, lystønder og fyrtårne samt elektroniske systemer. Afmærkningen spiller en afgørende rolle for sikkerheden til søs – både for kommerciel skibstrafik, fiskeri og fritidssejlads.

IKKE SØBEN – MEN

På trods af de manglende søben tilbringer

Brian Adrian Wessel alligevel adskillige timer på havet hvert år. Det har intet med hans job at gøre, men familien har sommerhus på Fanø.

Årligt bliver det til 20-30 ture med en af de tre små færger, der fragter biler og passagerer mellem Esbjerg og Fanø. Overfarten er kun få sømil lang og klares på 12 minutter.

”Det med øer kan noget helt særligt. De får en til at sænke skulderne,” siger Brian Adrian Wessel.

”Jeg kan godt lide havet, øerne og saltvand. Og jeg kan virkelig godt lide at sejle. Jeg elsker faktisk, hvad det gør ved en –bare de der 12 minutter på vej til Fanø. Og hver gang jeg sejler den modsatte vej, så tænker jeg uden undtagelse på – hvornår jeg mon kommer tilbage.” õ

Standardfærgerne:

Nyt EU-udbud på vej

Efter at EU-udbuddet på bygning af de fem første standardfærger i foråret blev trukket tilbage på grund af manglende interesse fra værfterne, har de fem kommuner, der deltager i projektet, arbejdet intenst på at forberede en ny udbudsrunde. Og nu er udbuddet lige på trapperne.

Det er Henrik Jess Jensen, afdelingsleder for Infrastruktur, Anlæg og Landskab i Aalborg Kommune, der står i spidsen for færgeprojektet sammen med erhvervschef i Svendborg Kommune, Søren Bach-Hansen, der som bekendt også er formand for Færgesekretariatet.

”Lige nu er der fokus på at få lavet et såkaldt basic design på hver færge, der gør, at værfterne efter et EU-udbud har mulighed for at se ind i, hvad det reelt er, vi gerne vil have bygget, således at vi har fjernet usikkerhed og en stor del af risikoen fra værfterne,” fortæller Henrik Jess Jensen.

”Vi har en god og stram tidsplan, hvor OMT leverer tegningsmateriale, som vi går igennem for at se, om det opfylder alle de ting, det skal. Parallelt hermed kigger Søfartsstyrelsen og Klassen på, hvordan det ser ud i forhold til at indhente de respektive godkendelser.”

”Og det er så der, vi står – at der ligger et omfattende tegningsmateriale på hver færge, så alt er på plads inden jul.”

Ifølge den tidsplan, der ligger i dag, vil det nye EU-udbud blive offentliggjort i slutningen af januar 2026.

PRISUDVIKLING

Det har været en langstrakt proces. Har I en formodning om, hvordan prisudviklingen på færgerne er?

”Som det ser ud lige nu, så holder de priser, vi har inde i vores budget,” siger Henrik Jess Jensen.

”Selvfølgelig har vi fokus på prisen, men vi har lige så meget fokus på, hvad de samlede omkostninger i færgens levetid er. Altså den totale sum. Det er ligesom at lukke det ene øje, hvis man kun kigger på den pris, man betaler i dag, men glemmer alt det, vi opnår af rationaler ved at lave en standardfærge.”

Finansieringen er i dag lagt i hænderne på Kommune Kredit. Om man vælger en leasingløsning eller et egentligt lån, er op til den enkelte kommune.

BYGGES I DANMARK?

I den sidste udgave af Ø-færgerne bragte vi også en status over Standardfærge-projektet, og her gav Søren

Bach-Hansen udtryk for, at det var jeres ambition, at færgerne bygges i Danmark. Er det stadigvæk jeres ambition?

”Ja helt sikkert, alt er forberedt til, at færgerne kan bygges i Danmark. Og vi vurderer også, at der er danske værfter, som har de nødvendige kompetencer til at gøre det. Jeg tror, at det afgørende i sidste ende bliver kapacitet. At bygge fem færger er en stor mundfuld,” slår Henrik Jess Jensen fast.

”Selvfølgelig ved vi godt, at der er ufred i verden, vi kan godt se behovet for at bygge grå skibe – men det er fortsat vores håb og vurdering, at vi kan lande skibsbygningskontrakten i Danmark.

Men det er et EU-udbud, og vi spiller naturligvis efter de EU-udbudsretlige regler – så vi må ikke favorisere. Men vi har tilrettelagt det sådan, at det kan lade sig gøre at bygge færgerne herhjemme.”

FLERE FASER

Når udbuddet er offentliggjort i slutningen af januar, træder projektet ind i en prækvalifikationsperiode, der strækker sig fra januar til og med maj.

Her får værfterne adgang til at se grundlaget, så de kan vurdere, om det er noget, de kan se sig selv i og vil afgive et bud på.

Fra juni fortsætter projektet ind i tilbudsfasen – hvor de værfter, der er prækvalificerede, får adgang til alt tegningsmateriale. Denne fase strækker sig frem til og med oktober.

”Derefter følger en forholdsvis lang tre måneders kommunal beslutningsproces. Den kan måske blive kortere, men i vores beslutningssystemer, som jo er fem forskellige kommuner, kan det tage lidt tid at få dagsordner og det hele på plads. Så den strækker sig fra november til januar 2027, og derefter forventer vi at indgå skibsbygningskontrakt i februar 2027. Det vil rundt regnet sige om fem kvartaler fra nu af,” siger Henrik Jess Jensen.

TO TYPER

De fem kommuner, der er med i projektet, er Odder, Slagelse, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Aalborg Kommune.

I praksis arbejdes med to typer af standardfærgen. En type, der passer til Odder, Slagelse, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommunes behov for en færge med en lidt længere overfartstid. Og en anden type, der passer bedre til den korte overfart i Aalborg Kommune og tilsvarende

flere af de færger som bl.a. sejler på Limfjorden.

DEN FØRSTE FÆRGE

”I Aalborg Kommune – har vi tidligere fået at vide, at når der er indgået en skibsbygningskontrakt, så går der 18 måneder til levering af den første færge. Men forholdet er nu, at værfterne får et gennemtegnet tegningsmateriale. Det vil sige, at værftet, efter at de har vundet opgaven, ikke skal sidde og tegne en hel masse. De får et detailprojekt, de skal udføre. Og det er kommunerne, der ejer tegningerne og her ud fra bestiller og får leveret det vi ønsker. Så det er min forventning, at vi i 3. kvartal 2028 får leveret den første standardfærge. Der har vi så en aftale med de andre kommuner om, at Aalborg Kommunes Hals-Egense færge er den første, der bliver leveret,” siger Henrik Jess Jensen.

”Derefter har vi sat et kvartal af til indsejling, hvor man træner med besætning og lærer skibet at kende. Herefter er der indsættelse og indvielse i 4. kvartal 2028. Med andre ord, håber jeg, at vi kan stå klar med hornorkester og champagneflasker, når den første standardfærge indsættes her hos os om ca. 3 år.” õ

Alt er forberedt til at færgerne kan bygges i Danmark. Og vi vurderer også, at der er danske værfter, som har de nødvendige kompetencer til at gøre det.

- Henrik Jess Jensen

Grafik: OMT

POSTPULJER

Den 22. maj 2025 besluttede forligskredsen bag postaftalen, at der skulle bevilliges 5,4 mio. kr. i indeværende år til en statslig pulje målrettet post til småøer med færre end 1.000 indbyggere. Kommunerne skulle senest den 29. august tilkendegive deres interesse for at blive taget i betragtning til uddeling af midler til anlæg/infrastruktur og drift.

I oktober indgik transportministeren en aftale med postordførerne fra partierne bag postaftalen, som betyder, at 14 småøer får pakke- og brevløsninger udviklet af øerne selv. I andet halvår af 2025 udmøntes der i alt 5,2 mio. kr., og fra 2026 forventes der afsat i alt 10,8 mio. kr. årligt til nye postløsninger.

Puljen kommer som et supplement til den eksisterende nationale brev- og pakkeomdeling, som øerne også i forvejen er omfattet af på lige fod med resten af landet.

De medlemskommuner, der modtager støtte, er:

Slagelse Kommune, Agersø og

Omø

Projektet omfatter etablering af et postkontor på Agersø og Omø, som skal

håndtere modtagelse og afsendelse af pakker og breve. Desuden omfatter projektet daglig transport af posten fra havnene til postkontorerne. Der etableres derudover et opbevaringssted til pakker og breve på Stigsnæs Færgehavn, og til sidst en forsøgsordning med levering af breve til de svageste borgere på øerne gennem en visiteret ydelse. I alt: 1.030.338 kroner.

Horsens Kommune, Endelave

Projektet omfatter lønudgifter i en treårig periode til postomdeling af breve og pakker. I alt: 361.772 kroner.

Assens Kommune, Baagø

Projektet består af etablering af en pakkeboks på havnen i Assens, fragt af breve og pakker mellem Baagø og Assens samt aflønning af et postbud på Baagø i en treårig periode. I alt: 455.746 kroner.

Odder Kommune, Tunø

Projektet er et samarbejde mellem Odder Kommunes administration og Tunø Beboerforening og omfatter lønudgifter til et lokalt bud, der skal omdele og afhente post i en treårig periode. I alt: 185.100 kroner.

Lolland Kommune, Askø, Fejø og Femø

Projektet omfatter lønudgifter til omdeling og indsamling af post på Fejø, Askø og Femø i en treårig periode. Projektet omfatter desuden etablering et postdistributionsanlæg i Kragenæs samt tilskud til drift og vedligehold af anlægget i de første tre år. I alt: 1.741.306 kroner.

Struer Kommune, Venø

Projektet omfatter etablering af et boksanlæg ved havnecafeen på Venø, der kan benyttes af borgere og virksomheder til aflevering og afhentning af pakker og breve fra fastlandet. Projektet omfatter desuden støtte til årlig service og licensfee i 2026-2027. I alt: 294.351 kroner.

Ærø Kommune, Birkholm

Projektets omfatter lønudgifter til omdeling af post på Birkholm, opsætning af pakkeboks i Marstal, indkøb af to el-ladcykler til befordring af pakker samt indkøb af en rullecontainer. I alt: 136.181 kroner.

Faaborg-Midtfyn Kommune, Lyø, Bjørnø og Avernakø

Projektet omfatter lønudgifter til omdelere på Lyø og Bjørnø og en samlet løsning med omdeling, pakkeshop og fælles postkasse på Avernakø til indlevering af breve og små pakker. I alt: 608.205 kroner.

To medlemskommuner, der havde indsendt interessetilkendegivelser, hhv. Langeland Kommune for Strynø, og Svendborg Kommune for Skarø, Drejø

og Hjortø, har på nuværende tidspunkt ikke modtaget støtte.

CO2 AFGIFTEN

CO2-afgifter er en del af den grønne skattereform, som skal reducere udledning af drivhusgasser og fremme en bæredygtig transport. Fra den 1. januar i år blev ø-færgerne også pålagt CO2 afgiften, som gradvist indfases frem til 2030. Den stiger fra 350 kr. pr. ton CO2 i år til 750 kr. pr. ton fra 2029. Det er politisk bestemt med skattereformen, at kommunerne i en overgangsperiode godtgøres for afgiften ved et målrettet tilskud indtil 2030, hvor den så vil slå fuldt igennem.

Både fordi færgerne er af ældre dato, og fordi driftsomkostningerne

vil stige alene som følge af afgiften, er der god grund til at tænke i alternativer. Derfor ønsker Færgesekretariatet også, at der findes grønne puljemidler, der kan gøre det muligt for kommunerne at udskifte og omstille ved at få nye, klimavenlige færger.

Fem kommuner med lokal ø-færge samarbejder om at erhverve nye elektriske standardfærger til erstatning af de ældre, dieseldrevne færger, så udledningerne bortfalder, og der bidrages til den grønne omstilling. En kommune har aktuelle planer om retrofit. õ

Færgeseminar

Øboernes engagement i færgefarten til de små øer er helt tydelig efter mødet med repræsentanter for de mange småøer, da Sammenslutningen af Danske Småøer havde inviteret til færgeseminar den 24.-25. oktober.

Diskussionerne blandt øboernes repræsentanter afspejlede, at

• Antallet af afgange, afgangstider, overfartstid, pris og stabilitet påvirker dagligdagen og mulighederne for livet på øerne.

• Mulighederne og ønskerne er forskellige mellem øerne. Det bidrager til et meget komplekst billede.

• Samarbejdsrelationen til kommunen har forskellige former og opfattes også meget forskelligt.

• Flere steder er der ikke balance mellem øboernes ønsker og serviceniveauet. Der er bekymring for, hvordan fremtidens færgebetjening vil udvikle sig – ikke mindst når det kommer til at få nye færger.

Færgesekretariatet fik undervejs lov at deltage med et oplæg om de udfordringer, der også er for færgedriften lige nu: CO2-afgifter i horisonten, rekruttering og ikke mindst behovet for nye, grønne færger.

Den grønne omstilling af færgerne er dyr, men nødvendig. Det er svært, nogle steder måske umuligt, at rumme inden for kommunens økonomiske rammer. Derfor er der både hos kom-

muner og øboere enighed om, at der er brug for statslig støtte til fremtidens nye, grønne færger.

Balancen mellem serviceniveau og prisniveau for passagererne fylder naturligvis, og flere føler sig overset i de politiske prioriteringer. Det er noget, der også er taget op på lokale valgmøder rundt om i landet, hvoraf en del foregår på de små øer. õ

Mette på ny kurs i arbejdslivet:

Efter mange år som folkeskolelærer traf den 53-årige

Mette Petersen en markant beslutning. Hun ville være færgenavigatør. ”Jeg tror, at mine børn synes, at de har fået en lidt gladere mor.”

Nu kan hun styre en ø-færge

Petersen”, “M/F

Strynø” og Langelands kommunevåben er broderet på Mettes jakke. Bortset fra navnet er Mette Petersens arbejdstøj mage til det, hendes to kolleger på Strynø-færgen bærer. Mette Petersens opgaver om bord er også de samme som dem, kollegerne –chefskipper Joacim Bøllehuus og styrmand René Svedstrup – udfører på overfarten fra Rudkøbing. Eller næsten de samme. Til forskel er Mette Petersen såkaldt overtallig besætning. Efter et markant kursskifte i sit arbejdsliv er Mette nu midtvejs i sin uddannelse som færgenavigatør:

”Der var nogle i mine omgivelser, der blev meget overraskede, da jeg fortalte dem om mit valg. Andre sagde, at det, man vælger som ung, ikke nødvendigvis er

det, man skal være, indtil man pensioneres. Og så tror jeg, at mine børn synes, at de nu har fået en lidt gladere mor.”

FØRSTE PARKET TIL FÆRGER

Mette Petersen er født og opvokset i det sydfynske. I det meste af sit liv har hun boet på Tåsinge. Det er også her, Mette har haft første parket til Svendborgsunds pulserende trafik af færger til Ærøskøbing, Hjortø, Drejø og Skarø.

”Jeg elsker hele området,” erklærer Mette smilende over en kop kaffe i Strynø-færgens lille mandskabslukaf:

”Der har altid været en god portion vand i mit liv. Jeg har været på vandet allerede fra barn og er ud af en familie, som har sejlet og som stadig sejler i job og fritid. Mine forældre har fx en gammel Bianca 27. En fin båd.”

Færgepraktikant Mette Petersen har styr på Strynø-færgen

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

Som yngre drømte Mette om at kunne komme ud og sejle i egen lystbåd. Hun blev skilt fra sine pigers far, da de var små: ”Ham, jeg så fandt sammen med, var ikke så meget til lystbåd, så jeg startede i stedet med at sejle pigesejlads i Thurø Sejlklub. Jeg tænkte, at hvis vi skulle have en båd selv, måtte jeg have lidt styr på det. Der er jo forskel på at være den, der er med, og den, der styrer. Jeg fik sejlet både pigesejlads, men også mandagskapsejlads. I de senere år har jeg sejlet J70. En rigtig racerbåd. Der må godt være lidt kapsejlads i det. Det er sjovt. Jeg har dog ikke sejlet helt så meget i sommer. Der har min uddannelse haft første prioritet. Men skriv bare, at jeg er en, der rigtig godt kan lide vand.”

MED KAPTAJNFAR PÅ JOB

Når Mette Petersen er ved at uddanne sig til en levevej på en ø-færge, kan man sige, at æblet – omend med nogen forsinkelse – ikke er faldet så langt fra stammen: Gennem 40 år var Mettes far nemlig kaptajn i Grønlandsrederiet Royal Arctic Line. Mette har som familiemedlem sejlet med flere gange -–både alene og sammen med sin mor. Rejserne gik over Nordatlanten og langs Grønlands kyst. Første gang var hun otte år.

Nordatlanten kunne vel være en barsk omgang for en lille pige på otte?

”Det skræmte mig åbenbart ikke. Man skulle dog lige vænne sig til det.”

Kan det være på de sejladser, at kimen til at blive sømand blev lagt?

”Ja, det kunne det. Det, der tændte mig, var i hvert fald hele stemningen omkring det at være på et skib. Man er tæt på andre, flytter sit hjem rundt. Det er svært at beskrive, men jeg synes, at det simpelthen er rart at være til søs. Det handler om rytmen om bord og måden at være sammen på. Jeg kan godt lide afveksling – at der både er noget praktisk og noget teoretisk. Jeg tænker, at det måske var på den baggrund, at sejlads lige siden dengang har ligget latent i mig.”

SØFARTSSKOLE ENORMT FEDT

Efter afslutning af folkeskolen på Tåsinge meldte skoletrætheden sig. Mette Petersen kom så på teknisk skole og prøvede også at arbejde på et gartneri. Men der skete for lidt, syntes hun.

Men hvad kan man så blive? Hendes bror begyndte at snakke om en fremtid som sømand – ligesom deres far. Det førte til, at Mette blev optaget på Kogtved Søfartsskole i Svendborg.

”Kogtved var enormt spændende og enormt fedt. Jeg har ikke gået på hverken efterskole eller højskole, men jeg tænkte, at det var lidt det samme med at lave alle mulige forskellige ting sammen. Kogtved var rart, godt og hyggeligt, men også strengt og disciplinært. Jeg oplevede et fint sammenhold og fællesskab, gode kammerater og god stemning. Jeg fik øjnene op for at lave noget praktisk og spændende. Afvekslingen var rigtig rar for mig.”

EN LIDT

FOR STOR MUNDFULD

Efter fem måneder på Kogtved var Mette Petersen såkaldt “ubefaren”. Vejen til en

Der har altid været en god portion vand i mit liv.”

- Mette Petersen

videre uddannelse i den blå verden gik derefter gennem et års praktisk sejltid, tre udmønstringer: ”Jeg havde aftale med J. Lauritzen og kom på en reeferbåd med rejser i Nordeuropa og Afrika. Efter to ture til Afrika mærkede jeg, at det nok var lidt for stor en mundfuld for mig. I hvert fald på det tidspunkt. Det var tre uger frem og tilbage og så en uge i havnene. Jeg nåede frem til, at jeg hellere skulle lave noget med flere mennesker omkring mig for at have det rigtig godt. Bagefter har jeg tænkt, at hvis jeg havde haft en kontrakt om sejltid heroppe i nærheden, var det ikke sikkert, at jeg var sprunget fra efter tre måneder.”

DET BLÅ BLEV PARKERET – OG SPØGTE

Mette Petersen gik i land og tog hjem til det sydfynske for at skabe sig en ny og anden hverdag.

”Jeg ender med at blive skolelærer fra Skårup Seminarium, får familie og et par børn, og så kommer der jo andre ting ind i billedet. Det gjorde det også lidt svært at få det til at hænge sammen med et job til søs. Der blev det blå så parkeret lidt, men det har alligevel spøgt på en eller anden

Maskinen skal også passes

Arbejdsopgaverne er meget alsidige

måde. En gang imellem har jeg i hvert fald, når jeg har kørt på arbejde, tænkt, at jeg gad da egentlig godt sejle om bord på en af de der små færger.”

Færdig med uddannelsen til folkeskolelærer i 1999 fik Mette Petersen først et vikariat på en skole på Langeland og underviste derefter i alle fag i 23 år på en specialskole i Svendborg.

HØRTE SAMTALE PÅ FÆRGE

Mette Petersens vej væk fra kateteret mod et arbejdsliv til søs blev – af alle steder –inspireret om bord på en færge. Sammen med sin ene datter benyttede Mette sig af coronatidens fribilletter til færgerne. Mor og datter snuppede en sejltur med ÆrøXpressen mellem Rudkøbing og Marstal. En oplevelse på den sejlads blev skelsættende.

”Om bord overhørte jeg tilfældigvis nogle andre passagerer snakke om ud-

dannelsen til færgenavigatør. Jeg spidsede ører og kunne altså ikke lade være med at lytte. Jeg tænkte så, at det måtte jeg undersøge lidt nærmere.

Min konklusion blev, at hvis jeg i mit arbejdsliv skulle nå noget andet, inden jeg blev slidt helt i bund, så var det nok nu, at jeg skulle tage chancen.”

Efter den færgetur i farvandet, som Mette Petersen så besejler i praktik i dag, gik hun beslutsomt ind og undersøgte mulighederne for at uddanne sig til færgenavigatør. Bl.a. tog hun kontakt til navigationsskolen i Marstal.

”Jeg skulle jo også tænke i den private økonomi. Sådan er det, når man ikke er helt ung og har faste udgifter at skulle betale. Kan man fx få SU …? Meget skulle hænge sammen, når man pludselig på grund af ny uddannelse skal tage 14 måneder ud af et budget,” forklarer Mette Petersen.

Færgenavigatørstuderende Mette Petersen

• Mette Petersen er 53 år, født og opvokset i Svendborg og på Tåsinge.

• Mette er femte generation i en sømandsfamilie.

• Elev på Kogtved Søfartsskole i Svendborg i 1991. Sejltid i J. Lauritzen.

• Uddannet folkeskolelærer på Skårup Seminarium.

• Mor til to piger på 25 og 27 år.

• Undervist børn på specialskole i Svendborg i 23 år.

• Færgenavigatørstuderende på Marstal Navigationsskole fra maj 2025.

• I seks måneders praktik på ø-færgeoverfarten Rudkøbing-Strynø.

• Forventet færdiguddannet færgenavigatør ultimo juni 2026.

JEG KAN LI’, AT DER SKER NOGET

Før optagelsen på Marstal Navigationsskoles uddannelse til færgenavigatør skal den kommende studerende selv sørge for at have skrevet en kontrakt for praktiktiden om bord på en mindre færge. Mette Petersen sendte ansøgninger til Svendborg Kommunes ø-færge Højestene og til chefskipper Joacim Bøllehuus på Langeland Kommunes m/f Strynø.

”Selvom Strynø-færgen ikke havde haft praktikanter før, var Joacim meget positiv og åben for det. Det skulle også lige på plads, at kommunen måtte budgettere med min praktikmånedsløn på omkring 25.000 kr. Alt kom i orden, og i januar fik jeg det krævede sundhedsbevis.”

I starten af maj indledte Mette Petersen så sin nye uddannelse på navigationsskolen i Marstal.

”Det var superdejligt at komme på navigationsskolen. Jeg kan godt lide at få nyt input og ny viden og – ja, at der sker noget. Jeg var også glad for, at jeg trods alt ikke var på helt bar bund, hvad det maritime angik. Noget af mit var jo lidt rustent, men det var fint for mig, at jeg havde lidt at trække på.”

KAN ABSOLUT ANBEFALES

Hvordan var oplevelsen ellers for en erfaren skolelærer at skulle sidde på skolebænken i en helt anden verden?

”God. Navigationsskolen gør et stort stykke arbejde på at komme os i møde og forberede os på, hvad det er, vi skal. Alt er meget struktureret. Der er meget at sætte sig ind i. Jo, der er smæk på. Når man heller ikke er helt ung, skal hjernen lige op i nogle højere omdrejninger. Måske skal man arbejde lidt mere for, at tingene hænger fast. Færgenavigatør er jo en kort og intensiv uddannelse.”

Kan du anbefale uddannelsen?

”Absolut.”

Hvordan har din oplevelse været af at komme i praktik på Strynø-færgen?

”Kun positiv, virkelig en fornøjelse. Jeg er blevet taget så godt imod. De faste folk giver mig lov til alle opgaver. Jeg må faktisk det hele. De er gode til at lære fra sig – og de vil det gerne. Jeg føler mig rigtig godt behandlet. Søde, positive mennesker. Her er rart. Jeg elsker at være her, og jeg kan lide arbejdet. Jeg sætter også stor pris på kontakten med passagerne. Jeg har gode smalltalks med dem, der pendler frem og tilbage.”

MAN SKAL HAVE STYR PÅ MEGET

Hvad er den største udfordring ved at komme om bord på en færge som en del af besætningen?

”Man skal have styr på meget. Instrumenterne på broen og en masse i maskinen. Vi er jo en slags blæksprutter. Heldigvis kan jeg mærke, at det er gode, garvede folk, der er her om bord.”

Hvad er du mest glad for?

”Jeg er egentlig glad for det hele. Jeg er vild med den afvekslende måde at arbejde på. Det kan jeg godt lide. At tingene

Om bord overhørte jeg tilfældigvis nogle andre passagerer snakke om uddannelsen til færgenavigatør.”

- Mette Petersen

ikke bliver for ensformige. Nogen tænker måske, at færgefart er det samme hver dag, når man bare sejler frem og tilbage. Sådan tror jeg ikke, at jeg får det. Der er forskellige udfordringer og afvekslinger på alle parametre. Fx. skifter vejret hele tiden. Heller ikke to manøvreringer er ens, og man skal kunne styre færgen under alle forhold. Når jeg styrer, står der selvfølgelig altid en ved siden af mig og er klar til at træde til, hvis jeg kommer ud i noget, jeg ikke kan redde mig ud af. Jeg føler mig meget privilegeret. Det er simpelthen sjovt at være her.”

JEG VIL SØGE JOB HER

For Mette Petersen og de øvrige otte på hendes årgang af færgenavigatører slutter uddannelsen med eksamen til juni næste år. For Mette er håbet, at hun til den tid kan blive afløser på færgen – og med tiden kunne få et fast job:

”Når jeg er færdig med min uddannelse, vil jeg helt sikkert søge arbejde her på færgen. Jeg håber i det hele taget, at jeg har fundet det job, jeg godt kan se mig selv i på sigt.” õ

- Jeg er meget privilegeret. Det er simpelthen sjovt at være her.”

Petersen,

Birkholms færgefamilie: Jens Kjærsgaard-Rasmussen, Simone Lotus Møller og sønnen Max.

CHEFSKIPPER:

Med Mette har vi været heldige

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

M/F Strynøs chefskipper, Joacim Bøllehuus, var stærkt medvirkende til, at der for Mette Petersen blev skabt en mulighed for at komme i et halvt års praktik om bord som færgenavigatørstuderende.

Praktikopholdet slutter til nytår. Så skal Mette tilbage til navigationsskolen i Marstal indtil eksamen i juni.

”Vi er rigtig glade for at have en studerende om bord,” siger Joacim Bøllehuus.

”Og med Mette har vi været heldige. Kemien er god. Da jeg præsenterede ideen for besætningen, var der i første omgang en lille smule modstand. Nogle tænkte måske traditionelt, at vejen til et job på en mindre færge skulle gå gennem en kystskippereksamen. Men efter at Mette er kommet her, har alle taget godt imod hende. Vi synes, at Mette er både videbegærlig og dygtig. Grundig er hun også. Jeg er stor fan af den færgenavigatøruddannelse.”

Styrmand René Svedstrup er fast afløser om bord: ”Det går rigtig fint. Mette er faldet godt til. Vi er glade for hende,” fastslår han. õ

Mette

styrmand René Svedstrup og chefskipper Joacim Bøllehuus (th) på broen

Joacim Bøllehus er en stor fan af færgenavigatøruddannelsen

Rektor Helle Bak Poulsen, Marstal Navigationsskole gør status, mens det andet hold færgenavigatører er i gang med uddannelsen.

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

- Det kører godt, og vi har plads til flere

Rektor Helle Bak Poulsen fra Marstal Navigationsskole signalerer alt vel for uddannelsen til færgenavigatør.

Navigationsskolen på Ærø er det eneste sted, der kan tilbyde denne forholdsvis nye 14 måneder lange maritime uddannelse.

Efter en veloverstået forsøgsperiode på Marstal Navigationsskole blev uddannelsen lagt i faste rammer og gjort permanent fra maj 2024.

POSITIVE TILBAGEMELDINGER

Det første hold færdiguddannede færgenavigatører dimitterede i juni i år. Det andet og nu igangværende hold kan med et nyerhvervet sønæringsbevis i hånden tage job på færgerne efter dimission til juni næste år.

”Det kører rigtig godt. Uddannelsen er i god gænge. Vi får også positive tilbagemeldinger,” lyder det fra Helle Bak Poulsen. Det aktuelle hold færgenavigatører tæller omkring en halv snes elever. Rektor lægger dog ikke skjul på, at der kunne have været flere. Der er også plads til et højere antal studerende på næste års optag i maj. I den første sæson var der 11.

SKAL SELV SKAFFE

PRAKTIKPLADS

En af forudsætningerne for at kunne søge ind på uddannelsen til færgenavigatør er, at ansøgeren selv skal skaffe en praktikplads i et færgerederi. Praktikken varer et halvt år og er lønnet af færgerederiet.

Når ansøgerne i nogle tilfælde skal kæmpe for at finde en praktikplads, kan

det hænge sammen med kommunernes stramme økonomi. En færgenavigatør i praktik er såkaldt ’overtallig besætning’ og dermed en ekstra udgift for den kommunale arbejdsgiver. På den anden side bidrager en kommune, der tager en færgenavigatør i praktik, til at sikre, at færgerne kan bemandes i fremtiden.

Helle Bak Poulsen siger, at det er en problemstilling, hun kender til, men som navigationsskolen ikke som sådan kan gøre så meget ved:

”Det er ret svært. Kommunerne afsætter driftsmidler til færgerne, og de største udgifter er jo brændstof og besætning.”

SIKKER VEJ TIL JOB

At uddanne sig til færgenavigatør er den sikre vej til et job. Det vurderer Helle Bak

Færgenavigatør

Poulsen på baggrund af de kontakter, hun har til tidligere elever og kommunernes overfartsledere.

”Færgenavigatørerne er efterspurgte. Det kan også ses i opslag. Hvis der ikke lige er et job, når de er færdige her, vil der i de fleste tilfælde dukke et op på ret kort sigt,” siger Helle Bak Poulsen. õ

Hvilke krav en uddannelse til færgenavigatør stiller til ansøgere og til færgerederier kan læses på Marstal Navigationsskoles web, https://www.marnav.dk/ uddannelserne/faergenavigatoer. Både navigationsskolen, organisationen Småøernes Færgeselskaber og Færgesekretariatet tilbyder assistance til ansøgere.

• Færgenavigatører uddannes på Marstal Navigationsskole på Ærø.

• Alle, der opfylder nogle fastsatte kriterier, kan søge om optagelse. Der kræves ikke en maritim baggrund.

• Uddannelsen er målrettet et senere job på lokale færger, ø-færger og genvejsfærger på op til 500 bruttoregisterton.

• På uddannelsen undervises i bl.a. sømandskab, sikkerhed, navigation, eldrift, kommunikation, service og turisme.

• Seks måneder af den 14 måneder lange uddannelse foregår på en færge.

• Under vejledning af en styrmand eller skipper læres i praktiktiden om bord arbejdsgange og procedure i arbejdet på en færge.

SSN / Marstal Navigationsskole

Helle Bak Poulsen er godt tilfreds med færgenavigatørerne

Besøg vores nye hjemmeside

Færgesekretariatets hjemmeside www.faergesekr.dk har fået nyt design. Vores ønske er at sætte fokus på kommunernes færger. Derfor kan I på den nye website bl.a. finde oplysninger om de enkelte overfarter og færger.

En opgave fra årsmødet er, at der skal være fokus på data. En start er et lille statistikafsnit, så lidt tal på den samlede aktivitet i vores segment bliver mere synlige.

For medlemmer af Færgesekretariatet har vi lavet et medlemsområde. Her har vi samlet en række af de notater, vejledninger og rammeaftaler, som vi har brugt det sidste års tid på at få opdateret i en lille samlet dokumentsamling. Vi håber, det giver et overblik. Tag gerne en lille rundtur på hjemmesiden og tip os gerne, hvis du har forslag til, hvad vi kan gøre bedre.

Nyt medlem af styregruppen

Årsmødet valgte i maj medlemmer til styregruppen for den næste toårsperiode. Direktør for Teknik og Miljø i Lolland Kommune Rikke Jensen blev valgt ind som kommunal repræsentant. Kort efter fratrådte Rikke imidlertid sin stilling i kommunen og udtrådte også af Færgesekretariatets styregruppe. Havne- og trafikchef Jørgen Buhl fra Lolland Kommune er indtrådt i styregruppen på den vakante plads. Tak for det.

Godt humør og lakridspiber

Færgesekretariatet har bidraget til, at godt humør, og lakridspiber blev spredt på en række overfarter i sommeren 2025. Morten Buus har været rundt til Hjarnø, Kragenæs, Orø, Aarø og Endelave. Alle steder er der blevet taget godt imod, og reaktionerne har været positive fra både passagerer og personale.

Feedback fra færger/personale: ”Fed stemning, der skabes; Gæsterne er godt nok glade; Vil du annoncere over højttaleren?; Ses vi til næste år?”

Færgesekretariatet formidler gerne kontakt, hvis der er overfarter, der selv vil have arrangementer til næste år.

Status& Medlems -tilbud

Færgesekretariatets årsmøde 2026

Færgesekretariatet holder årsmøde mandag den 18. maj – tirsdag den 19. maj 2026 i Faaborg. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger Avernakø, Lyø og Bjørnø, hvor Ø-færgen sejler til Avernakø og Lyø, mens Bjørnø betjenes af Lillebjørn.

Rammerne vil være de samme som tidligere. Besøg på færge og ø(er) på første dagen. Årsmøde og en minikonference på andendagen.

Vi går i gang med planlægningen, men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverfirmaet Njord Marine gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.

Status& Medlems -tilbud

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/ salg/leje af tonnage.

JURIDISK RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR

Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.

Der er endvidere udarbejdet notater om udbud om, at regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede er synlig døgnet rundt.

Fælles indkøb

Færgesekretariatet har indgået en række rammeaftaler om:

- Søforsikring

- Bookingsystemer

- Efteruddannelse

- Teknisk assistance

- Juridisk rådgivning

- Innovationspartnerskab for grønne færger

- Radio- og kommunikationsudstyr

- Solafskærmning og gardiner

- Redningsudstyr

Der ses løbende på nye aftalemuligheder.

Rederkursus: Sæt kryds i kalenderen Åbent for tilmelding

Færgesekretariatet planlægger sammen med SIMAC en kort vejledning om, at Færgesekretariatet sammen med SIMAC planlægger et rederkursus, hvor vi gennemgår rettigheder og pligter ved at være reder for færgen. Målgruppen er både overfartsledere og de kommunale repræsentanter. Sæt x i kalenderen den 25. februar 2026 hos SIMAC i Svendborg. Skriv til sekretariatet, hvis du gerne vil med på kurset den 25. februar 2026 hos SIMAC i Svendborg.

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.

Ø-færgerne sejlede

110.000 dobbeltture i 2024

Serviceniveauet på ø-færgerne kan måles på flere måder. Men fokus på driftssikkerhed, tilgængelighed og lokal tilpasning kan afspejles i antallet af overfarter. Kommunerne er bevidste om færgens betydning for øsamfundene hele dagen, hele året.

Under et var antallet af dobbeltture til de 26 småøer svagt faldende mellem 2023 og 2024. Antallet af dobbeltture varierer helt fra 22.000 årlige dobbeltture til Fur ned til 260 ture til Anholt.

Kurser i 1. halvår 2026

Kursus om batterier, brand i el-biler og demonstration af udstyr

Marstal Navigationsskole og Færgesekretariatet arrangerer en kursusdag med nyeste viden om batterier, brand i el-biler og demonstration af udstyr. Næste gang kurset holdes er den 19. marts 2026. Se mere på: https://marnav.nemtilmeld.dk/570/

Simulatorbaseret kursus: Bridge Resource Management (BRM) og Manøvrering for småfærger

Dette kursus er målrettet førere og officerer på småfærger og kombinerer praksisnær træning i Bridge Resource Management (BRM) med manøvrering i realistiske simulatorforhold. Kurset afholdes næste gang fra mandag d. 23. marts til onsdag d. 25. marts 2026. Se mere på: https:// marnav.nemtilmeld.dk/604/

Kurser om konflikthåndtering og krise

Færgesekretariatet og Marstal Navigationsskole har sammen lavet et kursus om kundeservice på danske færgeruter. Næste gang kurset holdes er den 1. juni 2026. På kurset bliver kundeservice taget et skridt videre, og kursisterne får også snakket om konflikter og chikane i det maritime miljø og i mødet med passagerne.

Måden, konflikter løses på, afgør ofte udfaldet. Det er omdrejningspunktet for kurset, som du kan finde mere om og tilmelding til her: https://marnav.nemtilmeld. dk/578/

Kurset er også en integreret del af uddannelsen til færgenavigatør, som også kan tages på Marstal Navigationsskole. Næste hold færgenavigatører starter til maj.

Da Ida slap med skrækken

Den 67 år gamle træfærge Ida, der er en af Danmarks ældste træfærger, var lørdag den 26. juli cirka midtvejs mellem Stubbekøbing og Bogø på sin 12 minutter lange sommerrute, da der begyndte at komme hvid røg op af skorstenen. Og det er ikke et godt tegn.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Det bliver altså værre det her. Nu falder der glødende sodklumper ned på dækket.”

”Der kan enten komme sort, blå eller hvid røg op af skorstenen,” forklarer Hans Lykke, der var skipper på Ida denne dag.

”Og hvid røg plejer at betyde, at der er gået en toppakning – så der kommer vand med ud og fordamper.”

I første omgang tænker Hans Lykke: - Det går nok. Men kort efter får han en ny melding fra styrmanden.

”Det bliver altså værre det her. Nu falder der glødende sodklumper ned på dækket.”

De to besætningsmedlemmer holder nu skarpt øje med skorstenen og kan se, at der kommer flere og flere glødende sodklumper. Men samtidig nærmer færgen sig Bogø, og den er nu kun få minutter fra havnen.

ET PUFF

Så lyder der pludselig et ordentligt puff, og nu står der meterhøje flammer op af skorstenen.

”Jeg siger til styrmanden, at vi hellere må få sat brandslangen til, hvorefter han styrter ned i maskinrummet og starter brandpumpen op. Imens jeg tænker: - Nu skal vi bare i havn, så vi kan få passagerne af,” fortæller Hans Lykke.

Der går ikke meget mere end et minut fra, at flammerne er begyndt, indtil Ida ligger i lejet, og passagererne i hast forlader færgen.

KØLER SKORSTENEN

Da alle passagerer har forladt færgen, går styrmanden ned og slukker maskinen, mens skipper køler den høje skorsten ned med vand fra brandslangen.

Efter et minut eller to kommer der ikke flere flammer op af skorstenen.

”Det gik sgu meget godt det her, tænkte jeg, og begyndte at slappe lidt af,” husker Hans Lykke.

Inde fra land havde han hørt, at der var ringet efter brandvæsenet, og mens han venter på, at de ankommer, går han lige en ekstra runde for at sikre sig, at alle er kommet fra borde.

BRANDRØG

”Så begynder der at stige røg op nedefra –brandrøg. Det kan kun betyde, at der er ild i træværket under dæk. Og der kan vi ikke komme ned nu, det er alt for farligt.”

Heldigvis ankommer brandvæsenet få minutter efter og sender røgdykkere ned for at slukke ilden i træværket. Det hele tager måske 10 minutter. Så er det overstået.

”Vi fortøjer færgen forsvarligt, og da vi var helt sikre på, at der ikke er gløder tilbage, tager vi hjem.”

BEGRÆNSEDE SKADER

Det viste sig, at skaderne egentlig var ret begrænsede. Den største skade var det hul på et par kvadratmeter, som brandvæsenet skar i dækket for at sikre sig, at der ikke var mere ild eller flere gløder tilbage.

Søfartsstyrelsen gav tilladelse til, at hullet blev dækket med en jernplade, og den plade sejlede Ida med resten af sæsonen, da den efter en måned genoptog sejladsen.

KUNNE VÆRE GÅET HELT GALT

Så Ida slap med skrækken. Men: ”Nu er vi aldrig mere end seks minutter fra nærmeste land. Men havde vi f.eks. været en halv time fra land, og træværket virkelig var begyndt at brænde, så tror jeg, at skibet var brændt væk,” slår Hans Lykke fast. õ

Der stod høje flammer op af skorstenen

Beredskabet var hurtigt fremme på Bogø havn

Ida har været i drift i 67 år

Bygget på Stege Skibsværft i 1958

30 meter lang og 8,13 meter bred

Kapacitet på 98 passagerer og 12 personbiler

Sejler fra den 1. maj til den 30. september samt i efterårsferien

Det er Vordingborg Kommune, der står for færgeoverfarten

S/S SVENDBORGSUND sammen med S/S BROCKENHUUS SCHACK, S/S THORSENG og S/S ROLF i Svendborg havn, årstal ukendt

Svendborgsund E dampet af

S/H FOTOS; MUSEET FOR SØFART

n lang og broget historie er slut for Sydfyenske Dampskibsselskabs færge Svendborgsund.

Hvad der kunne være blevet

Danmarks hidtil største projekt for bevaring af et flydende, nittet stålskib er kuldsejlet. Dampfærgen, bygget i Holland i 1907, er nu efter en 15 år lang projektfase skrottet.

Det ambitiøse mål var ellers at tilbageføre S/S Svendborgsund til sit udseende omkring 1910. Dengang trafikerede den tidstypiske dampfærge primært Svendborg, Rudkøbing og Marstal.

Efter 1. verdenskrig faldt passagertrafikken, og Sydfyenske solgte damperen til en reder i Oslofjorden. Samtidig skiftede navnet til Angelo.

I 1950 blev passagerfærgen ombygget til fragtskib og fik installeret dieselmotor.

I 2010 blev det udtjente skib uretmæssigt sendt til skrotning i Frederikshavn. I sidste øjeblik blev skrotningen dog forhindret af den norske rigsantikvar.

Det 119 år gamle fartøj har siden genkomsten til Danmark tilhørt Udviklingsfonden Værftet i Ærøskøbing. Planen om at tilbageføre S/S Svendborgsund til maritim attraktion som sejlende passagerdamper i Øhavet blev økonomisk støttet af bl. a. Skibsbevaringsfonden. Men realiseringen – skønsmæssigt vurderet til mellem 50 og 100 mio. kroner – blev aldrig i større stil omsat til praksis. I de senere år har projektet endda ligget helt stille.

I sommer forlangte Ærø Kommune så det gennemtærede og afstrippede skrog fjernet fra området ved Det Gamle Værft/ Øhavets Restaureringscenter. õ

FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN