Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2023

NOVEMBER 2023

Ø-FÆRGEN ENDELAVE

På cruise med ø-færgen Farvel til vikarfærge

Ø-FÆRGERNE

Færgestafetten Klimadirektør i KL Stine Johansen

Fire hurtige til søfartens minister

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg, færgechef Henrik Jess Jensen, Aalborg, overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder, og chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing.

• Hver femte danske kommune er med i Færgesekretariatet.

• Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

• Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

(Egholm)

(Fur)

Anholt

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing

(Endelave) (Tunø)

(Hjarnø) (Sejerø, Nekselø)

(Baagø) (Aarø)

(Orø)

(Agersø, Omø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø) (Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Strynø) (Birkholm) (Askø, Femø, Fejø)

Årsmøde 2024: Slagelse Kommune er vært for Færgesekretariatets Årsmøde 2024, den 22 - 23. maj 2024.

SEKRETARIATSLEDER OG UDGIVER:

Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

ANSV. REDAKTØR:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk Fotografer: carstenlundager.dk Forsidebillede: M/F Endelave Foto: Carsten Lundager

Camilla Thyrring Ludvigsen TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk

Det skal være enkelt at drive maritim virksomhed Overskriften på denne udgave af bladet er taget direkte fra Søfartsstyrelsens hjemmeside. Det er jo et godt pejlemærke, og Færgesekretariatet har egentlig en god dialog med myndighederne herom. Regelforenkling er også for de små danske indenrigsfærger kommet i god fokus, og der er i samarbejde med andre etableret et særligt Udvalg for indenrigsfærger i Søfartsstyrelsens regi. Søfart er et lidt traditionsbundet erhverv, hvor man ofte kun med forsigtighed tager nye ting om bord.

Det er på mange måder en god ting, at man lader erfaring med søens særlige vilkår spille en stor rolle.

Nogle af de etablerede regelsæt kan man dog med fordel udfordre. Hvorfor skal der være fysiske bøger og dokumenter ombord i en ellers moderne digitaliseret verden, skal der være medicin ombord på færger i dansk indenrigsfart, hvorfor skal der være forskel på passagerantallet før og efter 1. maj, hvis vejret ellers er det samme? Sådan er der mange traditionsbundne regler, men heldigvis er disse under opbrud i en god dialog med Søfartsstyrelsen.

Desværre er der så et par steder, hvor kæden falder helt af. En af Søfartsstyrelsens centrale opgaver er at sikre en tilstrækkelig kompetent arbejdskraft til skibene, der jo via besætningsfastsættelser alene kan anvende specialuddannet personale. Den seneste udvikling, hvor den danske handelsflåde er blevet stadig mere internationaliseret og fiskeriet stadig mindre, har gjort rekrutteringen af søfarende til de små danske indenrigsfærger mere og mere udfordrende.

Færgesekretariatet stillede på den baggrund forslag om etablering af en egentlig færgenavigatøruddannelse, hvor praktikanterne kunne opnå den nødvendige sejltid og modtage mesterlære på

de enkelte små færger. En forsøgsordning etableredes, og 20 aspiranter deltog i opstarten, hvor forløbet og resultatet af alle parter blev evalueret meget positivt.

Færgesekretariatet og rederierne venter nu på den permanente godkendelse af ordningen fra Uddannelsesministeriet.

Desværre har Søfartsstyrelsen valgt en meget regelbaseret tilgang til fornyelsen med nye fokuserede fremtidige medarbejdere. Gamle besætningsfastsættelser, som selvsagt skal moderniseres i forbindelse med den nye uddannelse, er rigidt bragt i anvendelse og har gjort de nyuddannede færgenavigatørers fremtidige muligheder meget usikre. Efter Færgesekretariatets opfattelse en helt urimelig tilgang til en nyudvikling af erhvervet og en betydelig negativ udfordring for vores rekrutteringsmuligheder. Vi forventer klart, at der findes en fornuftig løsning i dette spørgsmål, således at færgedriften på små indenrigsfærger fortsat kan sørge for, at beboerne, gæster og erhvervet på øerne bliver serviceret.

Et andet og egentligt helt grotesk eksempel er en særlig bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen, der fremadrettet samlet for små færger i både grønlandsk og dansk farvand som udgangspunkt – og helt skematisk – pålægger disse små færger/både at gå fra enmandsbetjent til tomandsbetjent besætning. Et krav, der formodentlig vil umuliggøre fremtidig drift til en række danske småøer. Efter Færgesekretariatets opfattelse virker det meget systemagtigt og uden en reel og konkret sikkerhedsvurdering af forholdene på den enkelte færge. Med andre ord en nem, enkelt administrerbar regel, foretaget ved skrivebordet uden at forholde sig til det virkelige liv, som de små indenrigsfærger står i.

Herved kan en mindre færge/båd uden plads til biler skulle fordoble deres besæt-

ning på trods af, at færgeruten altid har sejlet uden problemer i beskyttet farvand.

Med de regler risikerer en halv snes andre småfærger, hvis de eksempelvis moderniserer eller indsætter en grønnere færge, også at blive omfattet af dette regelsæt, uden at der reelt er en konkret stillingtagen til nødvendigheden. Færgesekretariatet efterlyser en mere pragmatisk og konkret tilgang til sikkerhedsvurderingerne end blot skemalagte juridiske bestemmelser.

Vi skal passe på, at regler og systemisk bureaukrati ikke lægger unødige begrænsninger på mulighederne for at udvikle vores indenrigs færgefart og dermed både vores øer og landdistrikter. Det vil være meget bedre, hvis vi bruger vores tid på at se på de store udfordringer, der er for at få alle de små danske færger omstillet til grøn drift. Også her er der behov for en dynamisk tilgang til udfordringerne med anvendelse af ny teknologi. õ

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatet

FÆ

EN

ETT

TAF

S RGE

4 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

“Hvis man løfter det op på nationalt niveau og ser på alle ø-kommuner under et, så er klimapotentialet i at få omlagt færgerne meget stort.”

FÆRGESTAFETTEN

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

KOMMUNERNES GRØNNE FORKÆMPER Som klimadirektør i Kommunernes Landsforening er det Stine Johansens opgave at støtte kommunerne i deres bestræbelser på at fremme den grønne omstilling. Det gælder bl.a. på færgeområdet, hvor CO2-udledningen skal nedbringes ved at udfase dieseldrevne færger og erstatte dem med grønne løsninger.

”Det er ikke alt, man kan løse i den enkelte kommune. Rigtig meget går på tværs – opgaver, der kun kan løses i fællesskab.

Nedbringelse af CO2 på transportområdet er et godt eksempel. Den enkelte kommune kan løse dele af det, f.eks. ved at se på sin egen bilflåde eller færge. Men kun ved at arbejde sammen er det muligt at nå i mål med den grønne omstilling,” siger Stine Johansen.

“Vi er det eneste land i verden, der har lavet så meget systemstruktur omkring, hvordan vi arbejder med klima. Og det er et kæmpe skridt i sig selv. Men nu kommer vi til det svære – at omsætte det til noget helt konkret. Og der spiller Kommunernes Landsforening en rigtig vigtig rolle.”

Hvor stor vægt lægger Kommunernes Landsforening på den grønne omstilling?

“Kæmpestor vægt. Det grønne lederskab er noget, borgere kræver af vores folkevalgte i dag. Det skal der leveres på.

Og i KL er vi selvfølgelig meget optaget af

at støtte de folkevalgte bedst muligt på dette område,” siger Stine Johansen.

“Jeg oplever en enorm seriøsitet blandt vores folkevalgte – at de vil det her. Man skal jo huske på, at den grønne omstilling ikke som sådan er lovbestemt. Der er ikke en lovgivning, der siger, at sådan og sådan skal det være. Men det er en stor prioritet i dag.”

BRED PORTEFØLJE Det er et år siden, at Stine Johansen tiltrådte stillingen som klimadirektør i Kommunernes Landsforening. Som en ud af seks direktører i KL’s direktion har Stine Johansen en bred vifte af ansvarsområder – ud over klimaet bl.a. trafik og infrastruktur, hvorunder de kommunale færger hører.

“De færger, vi har i Danmark, er typisk gamle dieseldrevne færger, og de sejler rigtig meget. Vi har eksempler på, at de i nogle kommuner står for næsten halvdelen af den kommunale CO2-udledning. At få omlagt sådan en færge til grøn energi og transport, det har en helt enorm effekt

på kommunens samlede CO2-udledning,” siger Stine Johansen.

“Hvis man løfter det op på nationalt niveau og ser på alle ø-kommuner under et, så er klimapotentialet i at få omlagt færgerne meget stort.”

FINANSIERING Men det koster også rigtig mange penge. Støttepuljerne er brugt op, og der går flere år, før der er afsat nye midler. ”Det er rigtigt, men jeg synes, at den model, vi arbejder efter, er rigtig. Vi omstiller færgerne til grøn drift for at reducere vores CO2. Vi standardiserer dem, så de kan supplere hinanden på tværs af landet – det giver større forsyningssikkerhed for borgerne. Og så er de delvist statsfinansierede via puljemidler, så det ikke kun er de kommunale kasser, der skal holde for,” siger Stine Johansen.

“Det, der er opgaven nu, er at få det finansieret. Fordi der jo er en ramme for, hvor mange penge, kommunerne må bruge.”

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 5

Stine Johansen

Klimadirektør, Kommunernes Landsforening 49 år Cand.mag. i visuel kultur, Københavns Universitet 2007 Client Representative IBM 2007 - 2009 Konst. kommunaldirektør Nuuk Kommune 2009 - 2013

SKUBBER PÅ Kan I hjælpe med at skubbe på?

“Ja, det kan vi. Og det gør vi. KL er i løbende kontakt med flere ministre om det. Men der er store penge forbundet med det, så det kræver et vedvarende pres. Men igen – jeg tror den linje, vi har lagt, er den rigtige. Vi skal nok komme i mål. Men det tager noget tid at få finansieringen på plads og at få den statslige pulje på plads.”

I modsætningen til mange andre højtplacerede i det offentlige er Stine Johansen hverken jurist, økonom eller scient. pol. Hun er uddannet cand.mag. i visuel kultur fra Københavns Universitet, men skiftede efter et par år i erhvervslivet – bl.a. hos IBM – til den offentlige sektor, hvor hendes første job var som konstitueret kommunaldirektør i Nuuk Kommune.

Det blev til fire år i Grønland som kommunaldirektør i Nuuk, inden hun vendte tilbage til Danmark og tiltrådte en stilling som konstitueret kommunaldirektør i Helsingør Kommune, fra 2015 kommunaldirektør. I oktober sidste år skiftede hun så til sin nuværende stilling i Kommunernes Landsforening.

ENGAGEREDE POLITIKERE “Jeg oplever, at vi har en regering, der er meget optaget af, at vi har et Danmark, der hænger sammen, og politikere på Christiansborg, der har blik for og handler på, at Danmark skal være et land, hvor man kan leve og bosætte sig alle steder

6 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

– også på øer og andre steder, der ligger langt fra større byer,” siger Stine Johansen.

“Det er også det, vi arbejder for i KL – at der er rimelige forhold omkring det at leve alle steder i Danmark, også på mobilitetsområdet.”

“Når det gælder ø-færgerne, så er de jo hjerteblod. Uden de færger er der ikke noget liv på de danske øer. Så klart kan det siges. Derfor skal vi tænke os meget godt om, når vi ser ind i fremtiden. Det er virkelig, virkelig vigtigt, at vi finder nogle veje til at få omlagt færgedriften på en måde, så der stadigvæk er et godt liv på de danske øer,” siger Stine Johansen.

INTET ALTERNATIV “Det, der adskiller færgetrafik fra alle andre former for trafik, er, at der ikke er et alternativ. På land kan du erstatte din bil med en cykel, en bus, eller at gå for den sags skyld. På vand er du nødt til at sejle.”

Kollektiv transport optager Stine Johansen meget. Ikke kun på det konkrete plan, men også på det helt overordnede plan.

UNDER MASSIVT PRES “Vi må erkende, at den kollektive trafik er under massivt pres. Vi bevæger os i retning af mere individualiserede løsninger – det er en tendens, vi ser mange steder, en megatrend, også globalt set,” siger Stine Johansen.

“Mobilitet er vigtigt, ikke kun for vores arbejdsliv, men også for vores liv sammen med andre mennesker. Og mobilitet har

Konst. kommunaldirektør Helsingør Kommune 2014 - mar. 2015 Kommunaldirektør Helsingør Kommune Mar. 2015 - sep. 2022 Direktør Kommunernes Landsforening Okt. 2022 Områder/opgaver: – Klima, miljø og planområdet – Erhverv, turisme – Kultur og fritid – Energi og forsyning – Trafik og infrastruktur – Boligpolitik/almene boliger – Kommunekontaktråd – HR – KL-huset Ledelsesansvar: – Klima & Tværkommunalt Samarbejde – HR – Service, Kantine Udvalg: – Klima- og Miljøudvalget – Kultur-, Erhverv- og Planudvalget – Kommunernes Klimahand- lingsudvalg

FÆRGESTAFETTEN

ikke mindst betydning for ældre mennesker, der bor på landet. Hvordan kommer de ud til strikkeklub og bridgeklub? Hvordan får de handlet ind og set deres familie?

Hvor let bliver det for familien at besøge dem? Der er mange ting knyttet op på det her, ting som man måske ikke lige tænker på, når man ser på en busrute. Derfor er jeg meget optaget af det – fordi det har stor betydning for det menneskelige liv.”

TEKNOLOGISKE LØSNINGER Hvordan tror du, det udvikler sig, eller måske nærmere – hvad håber du på?

“Jeg håber, at vi finder nogle nye, grønne måder at transportere os på. Lige nu afprøves alverdens teknologier rundt omkring i verden. Det kan jeg godt være lidt forhåbningsfuld omkring. At der er noget af det, vi kan bruge til at gøre det hurtigere, lettere, smartere, billigere og grønt at bevæge os rundt i landet. Så jeg satser lidt på den teknologiske løsning,” siger Stine Johansen.

FÆLLESSKABSFORSTÅELSE “Men jeg satser faktisk også på noget andet. Jeg satser lidt på, hvad der sker mellem mennesker. At vi finder en ny fællesskabsforståelse omkring, hvordan vi bevæger os rundt. Og at vi kommer et andet sted hen, end at det hele skal være så individualiseret. At vi samkører – er sammen om det at bevæge os rundt. Men på nye og anderledes måder end det med at stige ind i en bus, som vi gør det i dag,” siger Stine Johansen.

“Det er jo sammen med andre mennesker, at livet bliver spændende.” õ

KL varetager de 98 danske kommuners fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

Som medlemsorganisation er det KL’s opgave at støtte kommunernes forvaltninger og kommunalbestyrelser med rådgivning og information, så kommunerne kan løse opgaverne bedst muligt.

Kommunale medarbejdere og kommunalbestyrelser kan på en række forskellige måder få hjælp via KL til arbejdet i kommunerne.

ET TAF

GES

R FÆ

TEN

Kommunernes Landsforening

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 7

GRØNNE FÆRGER

GRAFIK: SCANDLINES

Grønne færger i mange varianter At fremtiden tilhører grønne emissionsfrie færger, er der ingen tvivl om. Men hvor langt er udviklingen af de nødvendige teknologier kommet, og hvilke grønne drivmidler er i spil? Det var der mulighed for at blive klogere på, da BlueTech Center i Svendborg i oktober var vært for temamødet ’Fremtidens færger – omstilling til grønne drivmidler’ [ AF MARTIN UHLENFELDT ]

BlueTech Center, der er en del af Business Region Fyn, så dagens lys 1. april i år. Med udgangspunkt i de fynske maritime virksomheder arbejder centret på at udvikle den maritime branche inden for autonom skibsfart og den grønne omstilling. Der sker bl.a. ved at facilitere netværk på tværs af virksomhederne, afholde aktiviteter, kurser og temamøder, der styrker samarbejder og partnerskaber virksomhederne imellem.

BlueTech Center tæller her et halvt år efter starten 27 medlemmer, heriblandt Færgesekretariatet, der udgiver dette medlemsblad.

På temamødet lagde Søfartsstyrelsen ud med at skitsere den regulatoriske

8 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

ramme, indenfor hvilken den grønne omstilling af skibsfarten, herunder færgerne, finder sted.

Chefkonsulent Palle Kristensen fra Søfartsstyrelsen lagde i sit oplæg ikke skjul på, at de krav, der stilles fra såvel IMO som EU, er ret komplicerede og vanskelige at overskue. Han kom derfor med en klar opfordring til de kommunale eller private redere, der står overfor at anskaffe en færge drevet af grønne brændstoffer: KONTAKT SØFARTSSTYRELSEN “Søfartsstyrelsens regler omkring bygning af skibe er ret firkantede. Der skal være en motor, der skal være to generatorer, flammepunktet skal være over 60 grader og så

videre. Det hænger ikke sammen med alt det nye her,” siger Palle Kristensen.

“Derfor har vi lavet det, der hedder Søfartsstyrelsens Regulatory Future Lab, der er en tværgående organisation. Hvis man kommer med et ʼalternativtʼ projekt, så er det en god idé at gå den vej ind. Og det er vigtigt, at man henvender sig så tidligt som muligt.”

“Det kan være uheldigt at komme med et færdigt projekt og sige, at man gerne vil sådan og sådan. Det er smartere at få Søfartsstyrelsen ind i processen fra start – og det er i virkeligheden for at hjælpe first movers. Vi kan ikke vente på, at vi får lavet regler om det. Vi er nødt til at have nogen, der siger: Prøv at se – vi kan sejle

Palle Kristensen, Søfartsstyrelsen

sådan her, og så må vi lave nogle regler, der passer til det,” siger Palle Kristensen.

og at shippe metan eller metanol ud via havnen.”

MANGE MULIGHEDER At der er mange muligheder i spil, både hvad angår teknologi og drivmidler, blev tydeligt efterhånden, som dagen skred frem. Og Danmark er heldigvis godt med, når det gælder udvikling af såvel nye grønne teknologier som brændstoffer.

BRÆNDSELSCELLER Christian Vinter, Account Manager Marine i Ballard Power Systems Europe, fortalte om selskabets arbejde med brintteknologi, herunder verdens første standardgodkendte marine brændselsceller, FC Wave, der allerede nu er i brug om bord på flere skibe. FC Wave er modulært opbygget, så brintcellerne kan kobles sammen, indtil man opnår den ønskede effekt.

Christian Vinter lagde dog ikke skjul på, at brintcellerne på nuværende tidspunkt ikke er den optimale løsning, når det drejer sig om de relativt små færger og korte distancer, som kendetegner de danske ø-færger.

BIOFUELS OG METANOL Den danske startup Green2x redegjorde på temamødet for sin ambition om at blive en førende leverandør af biofuels til bl.a. skibsfarten. Ene Emilie Dinsen Elstrøm, Head of Business and Market Intelligence, fortalte om selskabets kommende fabrik i Vordingborg, der påbegyndes næste år og ventes færdig i 2025.

Her vil Green2x omdanne strå til biometan via fermentering med mulighed for at opgradere til metanol ved hjælp af grøn strøm.

“Vi har 16.000 kvadratmeter at bygge på, og her skal der opføres 21 tanke. Vi får brug for godt 500.000 tons halm om året, det vil sige 2.000 tons om dagen. Hvis man regner på det, så kræver det tre lastbiler i timen at føde anlægget med halm,” siger Ene Emilie Dinsen Elstrøm.

“Vi har valgt Vordingborg Havn, fordi det åbner mulighed for at feede med halm udefra, hvis ikke vi kan skaffe nok lokalt

EKSISTERENDE FÆRGER Danfoss Drives Solutions kom med et bud på, hvordan man kan gøre nye og eksisterende færger grønnere ved brug af elektrificering med allerede eksisterende og optimerede teknikker og løsninger.

“Vi er nok en slags elektriske fagidioter. Vi laver de her DC-systemer, der går gennem skibe – i dette tilfælde færger. Og selv om der kommer nye energikilder til, så er det meget business as usual for os,” siger John Wind, Senior Sales Manager hos Danfoss Drives Solutions.

STANDARDFÆRGER Det projekt, der er længst fremme med at udvikle nye grønne færger til de danske småøer, er standardfærgeprojektet.

Med Færgesekretariatet som initiativtager er konceptet udarbejdet i et samarbejde

Ene Emilie Dinsen Elstrøm, Green2x

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 9

GRØNNE FÆRGER

Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet

mellem Odense Maritime Technology, der står for den tekniske del af projektet, og PensionDanmark, der tager sig af finansieringen.

Standardfærgekonceptet giver de kommunale færgeselskaber en række stordriftsfordele, som de ikke har mulighed for at opnå på egen hånd. Færgerne designes ud fra en standardiseret ramme, der tilpasses de specifikke ønsker og behov på de enkelte overfarter. Kommunerne overtager færgerne på langvarige leasingaftaler, der mod en fast ydelse sikrer kommunerne fuld råderet over færgerne, samtidig med at de bibeholder det fulde ansvar for den daglige drift af overfarterne.

BATTERIER “Vi er gået ind i eldrift, fordi det er det, alle vores eksperter har rådet os til med den

10 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

sejladsstruktur, vi har. De fleste overfarter ligger på en time eller mindre, og der passer el ganske godt,” siger Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder i Færgesekretariatet.

“Det kan være, at batterier er noget bras om 10-12 år, at der til den tid er en anden teknologi, der er langt bedre. Og det har vi taget højde for. Vi laver vores maskinrum og hele vores outfit således, at vi kan tage alle de teknologier, vi kender til i dag, om bord. Og det kan sagtens blive aktuelt. Om 10-12 år skal batterierne alligevel udskiftes, og så kan vi vælge at tage et andet og mere effektivt drivmiddel ind, hvis det eksisterer til den tid.”

FEM KOMMUNER “Lige nu er fem kommuner ret tæt på at lave et EU-udbud: Aalborg Kommune, der er klar til en standardfærge oppe på

Limfjorden. Odder Kommune, der udbyder færgen til Tunø. Faaborg Midtfyn Kommune, der udbyder en færge til Avernakø og Lyø. Svendborg Kommune, der har brug for en færge til Drejø og Skarø.

Og endelig Slagelse Kommune med deres færge til Omø. I alt fem færger i denne første pulje!”

Senere ventes endnu en pulje af ø-færger at komme i spil. ”Standardfærgerne er alene et tilbud, vi har udviklet til kommunerne. Vi er et innovationspartnerskab,” understregede Jan Fritz Hansen på mødet, der sluttede af med en paneldebat mellem oplægsholderne. õ

[ AF MARTIN UHLENFELDT ] FOTOGRAF: MAJA MOHR MORTENSEN

FIRE HURTIGE til søfartens minister

D

en kommunale indenrigs færgefart har påbegyndt den grønne omstilling bl.a. med et såkaldt standardfærgekoncept. Selvom disse færger har fået tildelt midler fra statens maritime grønne puljer, så er søfart jo en kapitalintensiv sektor og ny teknologi ligeledes udfordrende.

Har regeringen flere muligheder for at hjælpe kommunerne i mål med de ambitiøse klimamål frem mod 2030?

“I Danmark er den grønne omstilling af skibsfarten i fuld gang.

I dag er der f.eks. muligheder for at søge støtte til grøn omstilling af danskejede skibe, og derudover kan danske rederier søge støtte via forskellige EU-puljer. Samtidig er det også muligt at søge støtte til projekter, der fokuserer på energieffektivitet og reduktion af CO2-udledning.”

Søfartsstyrelsen er en del af erhvervsministerens resort, og Danmark er internationalt set en stor søfartsnation.

Vil de små indenrigsfærger kunne få tilstrækkelig opmærksomhed og fleksibilitet til at drive en grøn og sikker færgefart med lokale regler tilpasset denne lille sektor i vores egen baghave?

“De små indenrigsfærger er vigtige for den danske sammenhængskraft og for det danske turismeerhverv. Det er en klar prioritet i regeringsgrundlaget, at udviklingen af grøn transport i Danmark skal fremskyndes frem mod 2030, og det omfatter også den nationale skibsfart. Jeg vil derfor opfordre den kommunale færgefart til at tage en konstruktiv dialog med Søfartsstyrelsen om tilpasning af reglerne, så længe det ikke sætter sikkerhedsniveauet på de danske indenrigsfærger over styr.”

Rekruttering af dygtige søfarende er blevet en stadig større udfordring for de små ø-færger. Rekrutteringsmulighederne fra handelsflåden og fiskeriet er blevet stadig mindre.

Støtter ministeren en smidig gennemførelse af den særlige færgenavigatøruddannelse, som med gode resultater og motiverede praktikanter er blevet testet på Marstal Navigationsskole? ”Regeringen er meget optaget af at øge den strukturelle beskæftigelse, og der er opstillet meget klare mål for ny arbejdskraft i regeringsgrundlaget. Der kan være særlige rekrutteringsudfordringer i flere erhverv. Det var også en del af baggrunden for forsøgsordningen med færgenavigatøruddannelsen. Så jeg er glad for at høre om de positive tilbagemeldinger på forsøgsordningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet behandler på nuværende tidspunkt en ansøgning fra Marstal Navigationsskole om at permanentgøre uddannelsen.”

Erhvervet sætter stor pris på, at det er lykkedes at etablere et særligt Udvalg for indenrigsfærger i Søfartsstyrelsens regi.

Hvad kan ministeren gøre for at sikre fornyelse og regelforenkling i en normalt meget traditionsstyret branche? “Ø-færgerne er vigtige for vækst og udvikling i hele Danmark.

Vi skal derfor i samarbejde sikre fornyelse og regelforenkling for ø-færgerne. Vi skal turde at udfordre og nytænke reglerne, men uden at vi går på kompromis med sikkerhed og miljøbeskyttelse.”

õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 11

ERHVERVSMINISTEREN

Som erhvervsminister er Morten Bødskov søfartens minister, herunder den øverst politisk ansvarlige for bl.a.

Søfartsstyrelsen. Han overtog posten den 15. december sidste år og har tidligere bl.a. været forsvarsminister, skatteminister og justitsminister – samt erhvervsordfører for Socialdemokratiet og formand for Folketingets Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalg.

M/F Endela ve

Siden 1996 har M/F Endelave sejlet farvandet mellem Snaptun og Endelave tyndt. Solidt bygget på Esbjerg Oilfield Service har færgen sikret forbindelsen til fastlandet i al slags vejr. Men selv om den teknisk set har mange sømil i sig endnu, er alderen begyndt at trykke.

En s o l i d ældre dame

M/F Endelave i Snaptun tidlig morgen

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

”I

teorien kunne den jo godt sejle videre i mange år endnu. Den er i fin stand og passer også rimelig godt til øen – selv om vi godt kunne bruge lidt mere plads om sommeren,” siger Anders Bech Frandsen, overfartsleder på Endelavefærgen.

“Det, der kommer til at spænde ben for den, er de her gamle dieselmotorer.

Og CO2-udledningen,” siger Anders Bech Frandsen.

Udstødningen er der dog næppe nogen, der lægger mærke til her på fredagens første retursejlads. Øboere og andre på vej til fastlandet har forladt færgen i Snaptun. Nu går det den anden vej med blandt andet post, varer til øens forretninger og dagens første weekend- og feriegæster.

12 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

FIRE BESÆTNINGSMEDLEMMER Mens passagererne kan nyde den smukke sejlads ud af Horsens Fjord og sydover i Kattegat til Endelave, har færgens fire mand store besætning travlt med forskellige gøremål.

På vogndækket har maskinchef Jens Peter Appel selskab af en lokal elektriker, der sejler med for at udskifte nogle stik.

“Hvis jeg selv kan lave det, så gør jeg det typisk. Problemet for mig er ofte at finde tiden til det. Hvis ikke jeg har det, så ringer jeg til en af de lokale håndværkere, vi samarbejder med – og så kommer de og fikser det,” siger Jens Peter Appel.

MASKINCHEF Der er ikke mange maskinchefer tilbage på de små færger. Er der specielle for-

hold omkring maskinen, der gør, at det er nødvendigt her?

“Nej, egentligt ikke. Det er Søfartsstyrelsen, der fastsætter antallet af besætningsmedlemmer. Her om bord skal vi være fire, og fem hvis begge saloner er i brug. Et af besætningsmedlemmerne skal være maskinchef, og det er så mig.”

Hvor tit er du nede i maskinen?

“Jeg er nede at rundere efter hver afgang. Og så holder jeg selvfølgelig øje med sensorerne, og om der er noget, der lugter forkert. Efter dagens sidste sejlads går jeg tingene igennem en ekstra gang og fører maskinjournalen. Men typisk er der ikke det helt store.”

Jens Peter Appel er en erfaren herre, der har sejlet i 34 år – heraf kun det sidste halve år på Endelavefærgen. Inden da hed

M/F Endela ve

Det, der kommer til at spænde ben for den, er de her gamle dieselmotorer. Og CO2-udledningen,” siger Anders Bech Frandsen, overfartsleder på Endelavefærgen.

det blandt andet Mærsk i seks år, Molslinjen i 16 år, syv år i Søfartsstyrelsen plus afløsning forskellige steder.

15 FULDTIDSANSATTE Når man tæller det hele med, kræver det 15 fuldtidsansatte inklusive afløsere og kontorpersonale at drive overfarten mellem Endelave og Snaptun. Langt hovedparten er ansat til søs.

“Vi har to faste hold eller to fulde besætninger. En besætning består af en Jens Peter Appel, maskinchef

kaptajn, en styrmand, en maskinchef og en skibsassistent. Og så har vi en, som vi kalder femtemand, med, hvis vi sejler med flere end 50-60 passagerer og åbner op i begge saloner. Det kræver evakueringsreglerne,” siger Anders Bech Frandsen.

“Besætningen arbejder alle en uge ad gangen. Men de tørner ikke på samme dag. Vi har valgt at lave det sådan, at de har forskellige tørnedage, fordi vi ikke ønsker at have to helt faste hold. Vi foretrækker, at de roterer lidt.”

HJEMHAVN PÅ ENDELAVE “Færgen ligger på Endelave om natten. Til dem, der ikke lige bor på Endelave, har vi en lejlighed i den gamle skole med en række værelser. Vi har indrettet det på den måde, at kaptajnerne har et kammer, som de tørner om. Det samme har styrmændene og maskinmestrene osv. Oveni har alle et skab, som de kan have deres personlige ting i,” siger Anders Frandsen.

M/F Endelave • Leveret fra Esbjerg Oilfield Service i 1996 • Bygget til Endelaveruten 1140 BT • Sejler mellem Endelave og Snaptun • Tre til fire daglige dobbeltture, afhængig af årstiden.

Lørdag dog kun to.

• Længde: 48,50 meter • Bredde: 11,70 meter • Dybgang: 2,60 meter • Kapacitet: 246 passagerer 22 biler • Hovedmaskineri: 2 stk Caterpillar 3508 • Hjemhavn: Endelave

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 13

M/F Endela ve

“Det er ret familiært. Vi går op og ned ad hinanden hele dagen, og nogle sidder også sammen om aftenen. De snakker og ser fjernsyn, inden de går hver til sit. Andre trækker hurtigere ind på værelset, de har fået nok selskab i løbet af dagen.”

Med en overfartstid på 1 time og 10 minutter er Endelavefærgen en af de kommunale ø-færger, der er længst tid om at nå frem til sit mål. Til gengæld er sejladsen meget smuk. Det hæfter maler Jeppe Bruun sig dog ikke så meget ved. Han sidder sammen med to kollegaer, hvoraf den ene er hans bror, på soldækket og drikker kaffe.

PÅ VEJ TIL ARBEJDE Men han kender efterhånden også udsigten ret godt. De har gennem længere tid arbejdet på en opgave på Endelave. En opgave, der nu skal gøres færdig.

“Jeg synes, at færgen gør det rigtig godt, men jeg kunne godt tænke mig, at den sejlede noget tidligere. Det er hyggeligt nok at sidde og snakke, men det bliver lidt sent, inden vi kommer i gang derovre,” siger Jeppe Bruun.

Men I får vel løn for at sidde her?

“Ikke rigtig. Vi er selvstændige og skal først tilbage på søndag. Men vi prøver at lave en tur ud af det, selvom vi skal have bestilt noget,” siger Jeppe Bruun.

STILLE DAG Oppe på broen har skipper og styrmand en stille arbejdsdag. Vejret viser sig fra sin gode side, vinden er svag, vandet fladt.

Men sådan er det ikke altid. Færgen ligger dog roligt i vandet, og der skal meget til, før der opstår problemer. Det sker to til ti gange om året, at vejret er så dårligt, at færgen må opgive anløb af Endelave.

“På Endelave er den værste vindretning vest. Fordi den er på tværs af kajen, som vi lægger op til,” siger skipper, der foretrækker ikke at få sit navn med.

“Men vi skal op i hård kuling eller stormende kuling, før det begynder at blive et problem.”

Der kan også opstå problemer ved Snaptun, hvis vinden er meget kraftig.

Her er det vind fra sydvest, der kan drille – samme med den altid kraftig strøm ud for færgelejet. I værste fald må færgen fortsætte til Horsens. Det giver en times ekstra sejlads hver vej.

SEJLER FRA HEDENSTED KOMMUNE De få gange, hvor færgen fortsætter til Horsens, er de eneste tidspunkter, hvor færgen reelt sejler mellem to havne i Horsens Kommune. Snaptun, hvor færgen normalt lægger til, ligger nemlig i nabokommunen Hedensted.

Hedensted Kommune har i forvejen en færgerute ud af Snaptun. Den går til Hjarnø lige ovre på den anden side af det smalle sund.

BEREDSKAB Der er ikke længere en fast læge på Endelave. Men der er en fast sygeplejerske, der kan klare lidt af hvert og ved siden af holder øje med de ældre på øen.

Er Endelavefærgen en del af beredskabet?

“Ja, det er den. Men den bliver ikke brugt så meget mere. Førhen havde vi nogle ambulancesejladser, men i dag er de typisk afløst af helikoptertransport. Det sker, at de ringer og spørger, om vi lige kan vente et kvarter på en ambulance, og så gør vi selvfølgelig det. Men igen, det er sjældent,” siger overfartsleder Anders Bech Frandsen. õ

Jeg synes, at færgen gør det rigtig godt, men jeg kunne godt tænke mig, at den sejlede noget tidligere. Det er hyggeligt nok at sidde og snakke, men det bliver lidt sent, inden vi kommer i gang derovre,” siger Jeppe Bruun.

ENDELAVE

• Godt en tredjedel af øen består af skov, hede og overdrev, mens resten typisk er landbrugsjord.

• Ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord, godt 10 kilometer fra fastlan- • Endelave er mest kendt for sin store bestand af vilde kaniner. Ingen ved det. Øen dækker et areal på 13,2 præcist hvor mange, men flere gætkm² og har 151 helårsbeboere. ter på 15.000. Politisk interesserede • De fleste af de fastboende bor i hæfter sig mere ved, at ledende Endelave by, mens der på den sydsocialdemokrater i mange år havde østlige del af øen ved Lynge Hage deres sommerboliger på øen. er et større sommerhusområde.

• Endelave blev en del af Horsens Kommune i 1970.

14 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

Borgmester i Horsens Kommune Overtog borgmesterposten efter Jan Trøjborg i maj 2012 Har siddet i Horsens Byråd siden 2006 Tidligere souschef i serviceafdelingen på Horsens Sygehus Oprindelig portør og tillidsmand på Brædstrup Sygehus Bor i Egebjerg Gift og far til to døtre

Der følger et særligt ansvar med, når man har en ø i kommunen.

Men øen bringer også mange muligheder med sig. Det mener Peter Sørensen, der er borgmester i Horsens Kommune, valgt for Socialdemokratiet.

Der følger et a n sva r med en ø [ AF MARTIN UHLENFELDT ]

“Som borgmester i Horsens er man nødt til at have forståelse for de særlige forhold, der gør sig gældende på en ø,” siger Peter Sørensen.

“Færgen til fastlandet er infrastruktur, som vi skal være sikker på virker. Vi skal også sikre, at man kan blive gammel på øen. Vi skal sikre, at vi gør det så smidigt som overhovedet muligt, hvis der skulle være en børnefamilie. Og vi skal også sikre, at der er mulighed for erhverv. Og sidst men ikke mindst, så skal vi skabe mulighed for fællesskab. Jeg synes, vi er lykkedes med meget, men der er også mange ting, vi stadigvæk arbejder på at blive bedre til.”

“Men vi skal også kigge frem. Ikke kun to år, men 10-20 år frem. Og endnu længere. Hvad kommer til at fylde i fremtiden – hjemmearbejdspladser, digitalisering, turisme, oplevelser.

Det har vi bl.a. gjort i den udviklingsplan, der nu er udarbejdet for Endelave.

Den giver ikke alle svarene, men den in-

deholder mange af mulighederne,” siger Peter Sørensen.

Der står ikke meget om færgen i den plan.

“Nej, det gør der ikke, fordi færgen kører i et andet loop. Det er en fantastisk færge, vi har. Den har tjent os godt, det gør den stadigvæk – selv om der har været nogle udfordringer på det seneste. Men det er en dieselfærge, og det holder selvfølgelig ikke i længden. Men den reelle udfordring, det er egentlig ikke at købe en elfærge. Udfordringen er hvilken færge, det skal være.”

“Når det gælder en elfærge, så skal vi selvfølgelig have løst nogle problemer omkring, hvor og hvordan den kan lade.

Det er én ting. Men helt overordnet skal vi tage stilling til hvilken type færge, det skal være. En færge holder jo i mange år, så vi skal se mange år frem. Er det nødvendigvis en bilfærge, vi har brug for ? Hvis ikke, så

kunne vi klare os med en meget mindre færge, der har mulighed for at skyde en højere fart. Det ville være en klar fordel for bosætningen på Endelave. Biler og lastbiler kunne vi så klare med en godsfærge, måske en vi delte med nogle af de andre kommuner. Der er mange muligheder.”

Hvad tror du, det ender med?

“Pilen peger nok på en eldrevet bilfærge, vil jeg tro. Men vi skal tænke os godt om,” siger Peter Sørensen. Øboere er ofte gode til at markere sig i den offentlige debat. Hvordan fungerer samarbejdet mellem kommunen og øboerne?

“Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde. De er meget engagerede, har gode løsninger og gode svar. Men de forstår også godt, at en gang imellem er svaret nej,” siger borgmesteren. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 15

M/F Endela ve

Peter Sørensen

M/F Endela ve

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Der er mange måder at tjene til dagen og vejen på, selv om man bor på en lille ø, en god times sejlads fra den nærmeste havn. Men det kræver, at man griber de chancer, man får, og det er netop, hvad Lene Iversen gjorde for 20 år siden, da hun fik muligheden for at lære at flette.

t k i håndværk i den n U

gamle skippergård

I

første omgang blev det kun til en kortere ansættelse, men så tog hun kontakt til en af Danmarks bedst kendte møbelproducenter Fritz Hansen og gjorde opmærksomhed på sine færdigheder.

Det førte til en kontrakt på produktion af flet i peddigrør til den danske arkitekt Poul Kjærholms eksklusive loungestole PK20 og PK22 samt liggestolen PK24.

I dag produceres flettet i Polen, men Lene Iversen står stadig for oplæring af nye flettere hos Fritz Hansen. Herudover reparerer og omfletter hun brugte stole, der efterfølgende næsten ikke er til at skelne fra nye.

Hvad er det for rør, du bruger?

“Det er peddigrør. De kommer fra Indonesien og er inderkernen af en art palmetræ. Når al bark og så videre er skrællet

af, så er der en kerne på 5 til 7 centimeter tilbage. Den kører man igennem nogle knive, så man får den tykkelse, man gerne vil have. Jeg bruger 2,5 mm og så 4 mm til selve stagerne,” forklarer Lene Iversen.

FØLG DIN EGEN STOL Er man vild med de flotte stole, har man mulighed for at logere sig ind hos Lene Iversen på hendes hyggelige gamle skippergård fra 1777 og se, hvordan hun arbejder. Hvis man har en stol, der skal omflettes, har man også mulighed for at tage den med og følge arbejdet.

Man kan også få lov til at flette selv, men det kræver en del erfaring at flette så stærkt og ensartet, som de kostbare stole kræver.

Hvor lang tid er man om at lære det?

“Det er svært at sige, det er meget forskelligt. Det tager den tid, der tager, indtil man er i stand til at flette jævnt, og det ser ordentligt ud. Der skal være balance i rørene, så de ikke stritter ud til alle sider.

Men mon ikke det tager et halvt års tid, hvis ellers man har det rette håndelag.”

HÅRDT FOR FINGRENE Som det fremgår af billederne, har Lene Iversen indrettet sit værksted i en længe på gården, hvor hun let kan gå til og fra arbejdet.

“Jeg fletter hver dag. Normalt nogle timer om formiddagen og så igen sidst på dagen. Jeg kan ikke stå og flette otte timer i træk, det holder mine fingre ikke til,” siger Lene Iversen.

Lene Iversen kom til Endelave for 32 år siden sammen med sin daværende mand, der havde fået job som havnefoged på øen. Ægteskabet holdt desværre ikke, men det gjorde kærligheden til den smukke ø.

Har du nogen som helst idé om, hvor mange stole du har flettet til?

“Nej, det aner jeg ikke. Det har jeg aldrig ikke tænkt over.”

Men det er mange?

“Ja, det er vel,” siger Lene Iversen med et eftertænksomt smil. õ

Lene Iversen har travlt i sit værksted 16 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

M/F Endela ve

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Lær at s k ri ve, mens du går Skrive, det kan de fleste af os. Men ikke alle er lige gode til at skrive så fængende, at andre får lyst til at læse med. Alligevel har mange en lille forfatter i maven – går med noget inden i, som de gerne vil have ud. Men hvordan bærer man sig lige ad. Det kan man tage til Endelave og få et bud på.

W

riters Walk hedder konceptet, og kvinden bag er Birgit Juel Martinsen.

Selv med en kommunikationsuddannelse i bagagen og stor kærlighed til Endelave, hvor hun ikke bor fast, men har et sommerhus.

Writers Walk kombinerer det bedste fra to verdener: Håndværket, som det at skrive langt hen ad vejen er, og den smukke natur på øen, der giver sanseindtryk og inspiration, der kan nedfældes i ord. Undervejs på turen er der indlagt pauser, hvor der er mulighed for at få gang i skrivningen.

“Den første øvelse handler om at lande, om bare at sidde og kigge ud over vandet. Flowskrivning – hvor man skriver uden stop i 10 minutter. Det fungerer ret godt,” siger Birgit Juel Martinsen.

BLEV MEGET BERØRT “Engang havde jeg en deltager med, der et sted på turen pludselig fangede en duft, hun forbandt med sin morfar, men ikke havde tænkt på i mange, mange år. Det

satte hun sig ned og skrev om – og blev meget berørt af det. Det gjorde vi andre også.”

“Turen er egentlig bare en trigger til at komme i gang. At give sig selv lov til at skrive lige, hvad der falder en ind, og mærke, at det kan man faktisk godt. De fleste bliver overraskede over, at de sagtens kan skrive. Og hvor godt det egentlig bliver.”

FLEST KVINDER Hvem deltager på turene?

“Det er ofte kvinder. Når jeg har mænd med, så kommer de typisk, fordi de gerne vil skrive. For mange kvinder handler det lige så meget om selvudviklingen. Om at få modet til at skrive. Jeg er på ingen måde terapeut, det gør jeg også meget ud af at understrege. Men det er lidt et værktøj at bruge naturen og skrivningen til at komme videre i sit liv.”

Writers Walk er ikke Birgit Juel Martinsens eneste projekt på Endelave. Hun er også initiativtager til Kaninoen – en 21

kilometer lang afmærket vandrerute, som tager deltagerne forbi flere af kaninernes foretrukne levesteder langs kysten. Med velment inspiration fra Caminoen – den lange pilgrimsrute, der slutter i Santiago de Compostela.

Hvis man synes, at 21 kilometer er lige til den flotte side, er der muligheden for at drage ud på mini-kaninoen på 12 kilometer eller på den røde kaninrute på 3 kilometer.

Endelig er det også muligt at hyre Birgit Juel Martinsen som personlig guide til ture på øen, hvis man er mest til det.

YOU DO THE MATH Birgit Juel Martinsen er kommet på Endelave, lige siden hun var helt lille. Hendes bedsteforældre havde sommerhus på øen – de forelskede sig i Endelave, mens de var forstanderpar på feriekolonien Louisenlund i 1950erne og ’60erne. Hendes forældre tilbragte juli 1968 med at hjælpe hendes bedsteforældre på Endelave. Hun er født i april 1969. You do the math. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 17

NOTER

NOTER

Færgenavigatøruddannelsen Marstal Navigationsskole på Ærø har sammen med erhvervet, herunder Færgesekretariatet, Småøernes Færgeselskaber og FOA udviklet en særlig færgenavigatøruddannelse til de små færger. En netop overstået toårig testperiode er blevet positivt evalueret og ansøgning om en mere permanent ordning er nu indsendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Denne nye uddannelsesmulighed er ikke blot relevant for standardfærgerne, men også helt afgørende for erhvervets fremtidige rekrutteringsarbejde og sikring af fokus på kundebetjening, passagersikkerhed, batteridrift og sejlads- og energiforbrugsoptimering. Der er i øjeblikket beskæftiget omkring 400 søfarende i den mindre danske indenrigsfart, og både aldersgennemsnit og nytilgang er ret så udfordret. Uddannelsen forventes nu at blive godkendt i foråret 2024. õ

STATUS standardfærgerne

Transport af bevægelseshæmmede

18 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

Fem kommuner med hver en færge er nu klar til at sende værftskontrakterne i EU-udbud. Selve designet og optimeringen af den enkelte færge til de lokale forhold er nu gennemført i Aalborg, Odder, Faaborg/Midtfyn, Svendborg og Slagelse kommuner. Når man i løbet af andet halvår har fået værftstilbuddene præsenteret og kender den mere endelige pris på færgerne, så kan kommunerne indgå de egentlige kontrakter om bygning af nye grønne færger. Hvis alt går vel, betyder det, at den første nye optimerede standardfærge vil kunne sættes i drift i løbet af 2026. Tre andre kommuner har søgt om og fået bevilget støtte til bygning af en standardfærge under Transportministeriets grønne færgepuljer. To andre kommuner har endvidere påbegyndt de første overvejelser om investering i nye miljø-og klimaoptimerede standardfærger. Disse overvejelser sker også i lyset af, at de nuværende traditionelle dieselfærger ikke blot medfører stadig stigende vedligeholdelsesomkostninger, men også vil blive økonomisk belastet af de kommende relativt store dieselafgifter i den grønne skattereform. Ligeledes står færgerne ofte for en ret betydelig del – og nogle gange for mere end halvdelen – af kommunernes egne klimaudledninger. Her er færgen således både en udfordring og en mulighed i forhold til ambitionen om at reducere klimabelastningen med 70 procent frem mod 2030. õ

Det kan ikke mindst sikkerhedsmæssigt være en udfordring, men de juridiske regler om færgernes forpligtigelser er relativt anvendelige, ikke mindst hvis de er indarbejdet i overfarternes transportbestemmelser.

Færgesekretariatets juridiske rådgiver har udarbejdet en række anbefalinger og disse vil efter drøftelse med Dansk Handicap Forbund blive udsendt til medlemskredsen. õ

Syddansk Universitet har på opdrag af Søfartsstyrelsen udarbejdet en forskningsrapport om: ”Mobning og chikane i den danske handelsflåde”. Der er udsendt knap 20.000 spørgeskemaer til de søfarende, og omkring en femtedel har deltaget i undersøgelsen. Det vurderes normalt som tilstrækkeligt for sådanne

undersøgelser. Der er blevet rapporteret et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed mv. Det er især søfarende i det mere internationale fragtskibssegment, der er udsatte, mens søfarende i færger eller med små besætninger er de mindst udsatte. På erhvervsministerens

opfordring er Søfartsstyrelsen nu gået i dialog med de forskellige interessenter i erhvervet, herunder også i en drøftelse med Færgesekretariatet om hvilke initiativer, man eventuelt bedst kan tage for at mindske disse arbejdsmiljømæssige udfordringer. Færgesekretariatet, som også har assisteret ved gennemførelsen af undersøgelsen, deltager selvsagt i disse overvejelser. Umiddelbart er de søfarende i de kommunale ø-færger i en lidt særlig situation, da de allerede er omfattet af de ofte endog meget præcise kommunale personalepolitikker. Det er som udgangspunkt ikke vanskeligt at få indberettet og behandlet eventuelle klager i dette regi, og derfor vil drøftelserne i forhold til de kommunale småfærger ikke mindst blive set i lyset heraf. Gode forslag, som kan medvirke til forbedring af arbejdsmiljøet også for de små færger, vil naturligvis blive taget med om bord.

(Rapporten kan læses i sin helhed på Søfartsstyrelsens hjemmeside). õ

Indberetning af sejladsplaner Efter 1. december 2023 skal færgeoverfarterne indberette deres sejladsplaner til en særlig EU-dataopsamler. I første omgang er det alene oplysninger, der allerede foreligger i maskinlæsbar form, som skal indberettes. Senere kan der dog forventes yderligere krav, herunder at aflysninger mv. også skal indberettes.

Færgesekretariatet og vores tilknyttede IT-rådgiver er aktuelt i dialog med Trafikstyrelsen om de nye krav og ser på mulige løsningsmodeller eksempelvis via Rejseplanen eller overfarternes bookingsystemer.

Færgesekretariatet kan på konsulentbasis assistere kommunerne i denne sag. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 19

NOTER

Arbejdsforholdene til søs

Færgeændringer på vej i Slagelse Kommune

Slagelse Kommunes to færger, M/F Omø og M/F Agersø, afgår begge fra Stigsnæs

20 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

OMØ/AGERSØ

Slagelse Kommune driver to færgeruter, der begge udgår fra Stigsnæs. Den ene sejler til Agersø – en kort tur på kun 15 minutter – mens den anden færge sejler til Omø, en noget længere overfart, der tager 50 minutter. Begge færger er dieseldrevne og hhv. 12 og 18 år gamle.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Det var højsommer og blå himmel, da Ø-færgernes udsendte besøgte de to færger tidligere på året. På Agersøfærgen var vogndækket godt proppet.

Biliste,r der ikke havde sikret sig plads i god tid, måtte vente på næste afgang. På Omøfærgen var der derimod god plads.

Både på vogndækket og det vindomsuste soldæk.

“Vi er sammenlagt 20 medarbejdere.

På hver færge er der fire hold af hver to mand. På Agersøfærgen kører vi en tørn, der hedder syv dage vagt og syv dage fri. Så har vi et hus, hvor de, der kommer udefra, kan overnatte,” forklarer daglig overfartsleder Michael Due. “På Omøfærgen er det lidt anderledes, men i store træk er det samme tørn, vi kører med på begge færger.”

Kan besætningerne sejle begge færger?

“På nuværende tidspunkt er der nogle få styrmænd, der kan sejle begge færger.

Men vi er stille og roligt i gang med at få det kørt ind i hele rederiet.”

Er det for at opnå større fleksibilitet?

“Nej, det er mere, hvis der er sygdom, og det kniber med en skipper på en af færgerne. Så skal vi kunne trække på hinanden,” siger Michael Due. Hvad med færgerne, kan de erstatte hinanden?

“Ja, det kan de. Når det ene færge skal på værft eller får et havari, så sejler den anden færge til begge øer. I de situationer har vi også en passagerbåd, som vi sætter ind. Så ligger den og sejler skiftevis til den ene og den anden ø.”

Er der udfordringer under sejladsen?

“Ja, Omø har store udfordringer, især i vinterhalvåret. Der blæser det ofte så meget, at de ikke kan sejle. Men det kommer an på vindretningen. Det er færgen, der ikke er kraftig nok til at sejle ud i hård vind.”

Det får vi en snak med Jens Andersen om på Omøfærgen. Han er en af de navigatører, der kan sejle begge færger. Han kom til Omøfærgen fra Agersøfærgen for

AGERSØ 15 minutters sejlads fra Stigsnæs ligger Agersø med sine 6,84 km2 - 7 km fra nord til syd og 3 km fra øst til vest. Agersøs højeste punkt ligger 12 meter over havoverfladen, og det meste af øen er opdyrket.

Der er ikke længere skole på Agersø, børnene fra Agersø går i skole på Sjælland. Der er en gruppe på 30 – 40 erhvervsaktive, der dagligt pendler med færgen til fastlandet for at komme på arbejde.

Der er 188 indbyggere på Agersø, hvoraf langt de fleste bor i Agersø by, som ligger midt på øen. Der er helårsbeboelse, flexboliger og to sommerhusområder med i alt 90 sommerhuse.

Færgen overnatter på Agersø, og første færge afgår kl. 05.30 fra Agersø, og sidste færge fra Stigsnæs til Agersø er kl. 23.10.

Der er på sommerhverdage 16 daglige afgange til Agersø og 15 om vinteren.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 21

OMØ/AGERSØ

OMØ Omø ligger lige i skillelinjen mellem Storebælt og Smålandsfarvandet.

Den knap 4,5 km2 store ø har omkring 12 km kystlinje. Skovbanken er øens højeste punkt og ligger 24 meter over havet.

Der er flere deltidslandbrug, enkelte fiskere og ca. 10 pendlere.

Der er 159 indbyggere på Omø, hvoraf de fleste bor i byen midt på øen, eller i fiskerbyen Kirkehavn.

På øen er der skole for elever fra 0.-6. klasse.

Der er 160 sommerhuse på Omø, og tilladelse til at opføre yderligere 42.

Færgen, der overnatter på Omø, sejler fra Omø til Stigsnæs. Sejltiden er 50 minutter, og første færge afgår kl. 5 fra Omø, og sidste færge er fra Stigsnæs kl. 21. I vinterhalvåret er der flere bestillingsture, som dog sejles uden ekstragebyr. Der er otte daglige afgange fra Omø.

22 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

et halvt år siden. Tidligere i karrieren har han som mange andre navigatører på færgerne sejlet langfart.

“Det er primært, fordi vi har den her store overbygning,” siger Jens Andersen. ”I dag ligger vi på en 11-12 meter i sekundet. Så er der ingen problemer.

Problemerne kommer, når vinden står oppe i nordvest, så bliver der rigtig meget sø ved havnen på Omø.”

“Tæt på havnen stopper vi på et tidspunkt op i vores bevægelse – der er et mikrosekund, hvor vi ligger helt stille i vandet. Og så driver den ligesom en papkasse.”

Hvor meget skal det blæse, før I får problemer med det?

“Når den står i nordvest, så skal den ikke meget over en 18 stykker, før det begynder at blive noget værre rod.”

Som led i den grønne omstilling kommer der til at ske markante ændringer på færgeområdet i Slagelse Kommune de kommende år.

Det er allerede vedtaget, at Agersøfærgen, Agersø III, der er bygget i 2012, skal retrofittes til hybriddrift.

Det var oprindelig planen, at det skulle være sket i år, men projektet er af økonomiske årsager udskudt til 2027.

Omøfærgen udfases helt og erstattes med en batteridrevet standardfærge, der formentlig vil blive leveret i 2026.

Bliver der problemer med at oplade færgerne?

“Som udgangspunkt kommer vi til at lade begge færger på Stigsnæs.

Der er masser af kabler dernede, så vi skal bare have trukket et ned til færgehavnen,” siger Flemming Kortsen, der er centerchef for Miljø, Plan og Teknik i Slagelse Kommune, og færgernes reder. ”Når vi får den nye batterifærge, kan vi stadig have færgen liggende på Omø natten over. Det handler kun om at flytte nogle enkelte færgetider, når vi når dertil,”, siger Flemming Kortsen.

õ

Landevejsprincip hele året Længe ventet, men glædeligt, at regeringen nu foreslår et fuldt Landevejsprincip fra 2024 med ligestilling af kommunal færgesejlads med transport på kommunal landevej hele året rundt.

Statens nylige evaluering viser, at ordningen med billigere billetter er positiv målt på alle parametre: turisme, sommerhusbesøg, omsætning på øerne mv.

Færgesekretariatet har sammen med en lang række af erhvervets parter og de berørte øboere længe efterlyst en fuld implementering af Landevejsprincippet og håber nu, at regeringens forslag åbner for en god høringsproces, så også administrationen af ordningen bliver så enkel som mulig. õ

Brandsikkerhed i færger Færgesekretariatet gennemførte midt i oktober måned en Brush-up/Temadag for medlemmer om brandsikkerhed i batterifærger. Lektor Henrik Hagbarth-Mikkelsen fra Marstal Navigationsskole gennemgik de nylige erfaringer om emnet bl.a. med udgangspunkt i hændelsesforløbet fra E/F Ellen i Søby.

Det var en situation, som heldigvis alene indebar relativ begrænset materiel skade. Der er klart en stejl læringskurve både for drift og risici ved den nye tek-

nologi, men samtidig allerede nu gode værktøjer til at undgå samt i øvrigt håndtere disse hændelser. Fremtidige kurser om emnet forventes at blive lidt mere opdelt, så de fokuserer specifikt på ledelsens og de søfarendes forskellige opgaver i forhold til henholdsvis investeringer/indkøb af batterier og sikring af færgen i forbindelse med forskellige hændelsesforløb. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 23

S U T STA ts arb e t a i r a t e r k for Færgese

ejde

Rammevilkår Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter.

Politisk er det glædeligvis nu besluttet at gennemføre et fuldt landevejsprincip med billigere billetter hele året.

En særlig opgave er regelsanering – ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til de mange ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den danske indenrigs færgefart. Reglerne for grøn omstilling er også et focuspunkt.

Skabe værdi med færgen Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner har søgt at optimere driften miljø- og klimamæssigt.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

24 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

Turismefremme I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på mere end en kvart million eksemplarer – nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færgesekretariatet støtter op omkring Ø-hop projekter i forskellige dele af landet.

Turismefremme er et løbende fokuspunkt, og der gennemføres i samarbejde med overfarterne en lang række events med færgen i centrum.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer I forlængelse af de retningslinjer, der blev drøftet på tidligere medlemsmøder, har Færgesekretariatet undersøgt mulige driftsog finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger.

Der er nu etableret en OPP-løsning med tilknyttet finansiering, som kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres, og vi går fra mere enkeltstående færgeprojekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder – også i forhold til de nye teknologier, herunder særlig eldrift.

Der tilbydes aktuelt en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger under denne ordning, som selvsagt er helt frivillig for den enkelte kommune, men hvor stordriftsfordelene vil blive større desto flere, der deltager.

De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen.

Efteruddannelse

Fælles indkøb Der er indgået en række rammeaftaler om: -

søforsikring skibsmaling brændstof smøreolier rednings- og brandudstyr bookingsystemer vikarordning efteruddannelse teknisk assistance juridisk rådgivning

-

uniformer/arbejdsbeklædning sikkerhedslejdere i havne innovationspartnerskab om nye grønne færger arbejdsmiljøfremme indkøb af skibsudstyr aptering- og interiøropgradering køb og salg af færger

På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, brandsikring, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger som forberedelse til fremtidens fremdrivning.

Uddannelse Der er etableret en særlig forsøgsordning/færgenavigatøruddannelse rettet imod de mindre indenlandske færger. Uddannelsen er netop blevet positivt evalueret, og der satses nu på, at optag til uddannelsen kan gennemføres i løbet af 2024.

Der ses løbende på nye aftalemuligheder.

Miljø og klimaoptimering

Afløserfærge Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events.

Der er udarbejdet et design, og garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år. Afløserfærgen kan vise sig at blive en del af det nye Innovationspartnerskab om nye grønne standardfærger.

Der er udarbejdet et forslag til klimastrategi, og denne vil løbende blive udbygget med emner af miljømæssig karakter. Arbejdet er koncentreret omkring regeringens analysearbejde om klima og indenrigsfærger, samt de grønne puljer til færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med KL og COWI har rådgivet medlemmerne om ansøgningsmuligheder mv. Senest er der gennemført et projekt med måling af færgernes miljømæssige udslip sammen med Aarhus Universitet.

MEDLEMSTILBUD

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 25

S M E L D D U E B L M I T S M E B L L D I E T M Innovationspartnerskab Der er indgået en partnerskabsaftale med OMT og PensionDanmark om udvikling af mere standardiserede, grønne færger til medlemmerne. Forhandlinger pågår med en række kommuner om udfyldelsen af denne aftale, ligesom der via Færgesekretariatet rådgives om støtte fra Transportministeriets grønne færgepuljer.

Safetalk Safetalk er et brætspil, som sætter dialogen om sikkerhed og arbejdsmiljø i gang på en ny og forstærket måde. Der bruges enkle konkrete spørgsmål om forskellige hverdagssituationer, som alle kan nikke genkendende til.

Der er lavet en særlig skræddersyet udgave af spillet til ø-færger.

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER Forsikringsrådgiverfirmaet Lockton/Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.

TEKNISK RÅDGIVNING Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskel-

26 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

VIKARORDNING Der er oprettet en særlig afløser-/vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

lige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

PR OG SOCIALE MEDIER Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.

SKIBSMALING Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

S M E L D D U E B L M I T S M E L D E B M L I D T BU Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser, kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud.

Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 – Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 – Brandledelse.

BOOKINGSYSTEMER En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

SHIPBROKERS Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

JURIDISK RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL. Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede. Ø-BAROMETER Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt.

REDNINGSSTIGER Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende rednings-

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger.

Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.

FORTROLIGHED

Brandkursus uden røgdykning

stiger, LifeLadder® – der med stærk gul farve og solcelledrevne lyskilder er synlig døgnet rundt.

SIKKERHEDSUDSTYR Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr. Denne aftale er dog under opdatering.

FLÅDER OG BRANDUDSTYR Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 27

Denne sommer genoptog Orøfærgen at sejle Isefjords Cruise i skolernes sommerferie. En tre timer lang aftentur, hvor færgen efter anløb af færgelejet på Orø fortsatte rundt om øen. Forbi Lammefjorden, ned gennem Østerløb, forbi Hammer Bakke og ned til Bramsnæs Vig, hvorfra turen gik tilbage til Holbæk. En sejlads gennem naturskønne områder færgen normalt ikke sejler i.

Denne sommer blev der sejlet tirsdag og torsdag med afgang fra Holbæk klokken 22. Prisen var 150 kroner for voksne og 80 kroner for børn. Der var maksimalt plads til 50 personer.

Var det en god forretning?

“Nej, det går stort set lige op.”

Hvor fik I ressourcerne fra?

“Vi aflyste tre ordinære afgange, og så sejlede vi cruise-turen med det personale, der ellers skulle have sejlet de ordinære afgange. Så på den måde blev der ikke sat ekstra ressourcer ind.”

Regner I med at fortsætte cruise-sejladserne næste år?

Slo

e nds e n th B

“Ja, det gør vi. Men om det bliver det samme antal, flere eller færre – det ved vi ikke endnu,” siger Rune Bang Karstoft.

Da Ø-færgernes udsendte medarbejder sejlede med, mødte vi på vogndækket seks personer siddende omkring et veldækket bord med tapas. Tre søstre, der havde valgt at invitere deres kærester med på udflugt.

“Vi kan godt lide at sejle, og så kan vi godt lide at gøre ting sammen, os seks,” sagde Sjanne Poulsen.

“Det er ikke tit, at man kan sidde på en færge sådan her, spise mad og drikke nogle øl.”

Kim Sloth Bendsen var enig.

“Det er mægtig hyggeligt. Jeg nyder virkelig udsigten – den har jeg ikke så meget af til daglig.”

“Jeg var med for nogle år siden, da man lavede cruise som det her,” fortalte Sadie Poulsen.

“Så da det poppede op på Facebook igen, tog jeg straks et billede og sendte det til søstrene – og i løbet af fem minutter havde de sagt ja.” õ Sjanne

Po

Poulsen

en uls

d ie Sa

ang Kars ne B tof Ru

t

“Det var en bragende succes. Efter halvanden uge var alle 600 billetter til de i alt 12 ture revet væk,” fortæller overfartsleder Rune Bang Karstoft.

“Der var faktisk mange gengangere, der havde prøvet det før og syntes, det var sjovt. Og så var der mange, der valgte at cruise som en sommerudflugt på samme måde som en tur i Tivoli eller et andet sted hen,” siger Rune Bang Karstoft.

Inden coronaen satte ind, havde man tilsvarende cruise-sejladser, ikke så mange – men i et lignende format. Og der var efterfølgende mange henvendelser omkring, hvornår cruise-sejladser blev genoptaget.

Kim

På c r u i s e med ø-færgen

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

28 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

Crui se med ø-færgen

Færger kan mere end at sejle fra A t i l B [ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Da Holbæk Kommune besluttede at genoptage Isefjord Cruise, valgte man at alliere sig med Morten Buus, der er specialist i forretningsudvikling og markedsføring via sociale medier.

“Det, jeg har taget mig af, er markedsføringen – at få budskabet om cruise-sejladserne bredt ud. Her har jeg primært benyttet Facebook,” siger Morten Buus fra Buus & Co. “Når man normalt lægger et opslag op på Facebook eller en hjemmeside, så er der ikke rigtig nogen, der ser det. Det, jeg

Morten Buus, Buus & Co.

har gjort, er at markedsføre målrettet via annoncering på Facebook. Jeg har opsat nogle karakteristika for, hvem vi gerne vil ramme, og dem er vi så gået efter i en diameter på 30 kilometer fra Holbæk. På den måde er vi nået ud til 40.000 mennesker.”

“Vi har haft en rigtig god respons på markedsføringen. Mange har valgt at klikke på linket, og alle 650 cruise-billetter var solgt på 10 dage,” siger Morten Buus, der samtidig satte et system op på Billetlugen, så det var let at gå ind og købe billet.

Ud over Isefjord Cruise arbejder Morten Buus med en række andre projekter, der skal udbrede kendskabet til og brugen af færgen.

“Det er jo oplagt, at færgen er øboernes livslinje, og at vi skal prøve at skabe værdi med færgen. Men hvordan kan vi bruge færgen ud over det, når den nu alligevel er der? Kan man lave vinsmagning om bord, ølsmagning, musik på færgen, specielle cruises med fokus på f.eks. dyreliv – det kan være alle mulige aktiviteter.

Så vi får brugt færgen til mere end blot at sejle frem og tilbage,” siger Morten Buus.

DELER LAKRIDSPIBER UD Jeg har set, at du går og deler lakridspiber ud. Hvad går det ud på?

“Det er en aktivitet, der har stået på i fire år. Jeg har været ude på udvalgte færgeruter i hele Danmark for at dele lakridspiber ud og skabe en god oplevelse for passagererne. Men selvfølgelig også fordi, at Cloetta – der har lakridspiberne – gerne vil have noget synlighed,” fortæller Morten Buus.

“Lakridspiberne hedder Skipper’s Pipes, og derfor ligger koblingen til det maritime lige til højrebenet. Dertil kommer, at folk, der er på en færge, egentlig bare sidder og hygger sig, og så er det rart, at nogen kommer og tilbyder en lakridspibe.”

Hvad siger folk, når du gør det?

“De siger tusind tak. Det var godt nok hyggeligt. Hvad er anledningen... Der er også mange, der tager billeder.” õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 29

Smålandsfarvandets færgetrafik i ny struktur Det kommunale rederi vil halvere antallet af bilfærger og vil i fremtiden kun sejle fra én havn på Lolland.

[ TEKST OG FOTOS: SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]

S

paretid og finansiering af grøn omstilling får omfattende følger for Lolland Kommunes øfærgestruktur.

Aktuelt ejer Lolland Færgefart fire færger til betjening af tre øer fra to havne.

Både antallet af færger samt af anløbshavne på Lolland skal nu halveres.

Når en nu politisk vedtaget struktur er fuldt implementeret, koncentreres hele

Diesel-færgen Christine - skal retrofittes til batteri-drift eller sælges.

30 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

færgetrafikken i Kragenæs. Dermed lukker Bandholm ned som færgehavn.

På flådesiden skal to færger på sigt dække alle tre kommunalt besejlede øer i Smålandsfarvandet.

Lolland Færgefarts nuværende dieseldrevne færgeflåde omfatter den 30 år gamle M/F Askø på overfarten Bandholm-Askø. Fra Kragenæs besejles Femø og Fejø af hhv. M/F Femøsund (bygget

1996) og af M/F Christine (bygget 2002).

Dertil kommer beredskabsfærgen M/F Smålandshavet.

RETROFIT ELLER NYBYGNING Planerne for grøn flådefornyelse er at udskifte M/F Femøsund med en nybygget batterifærge.

M/F Christine skal retrofittes til batteridrift – eller sælges til fordel for en nybyg-

Diesel-færgen Femøsund skal sælges og udskiftes med batterifærge.

Foto: Søren Stidsholt Nielsen

OVERBLIK: FREMTIDENS FÆRGEFART, GRØN OG BILLIGERE • Dieselfærgerne Smålandshavet, Femøsund og Askø sælges.

• Anskaffelse af ny, batteridrevet Femø-færge – samlet investering 101 mio. kr.

• Fejø-færgen Christine ombygges til batteridrift – eller udskiftes.

• Antal afgange i ydertimer (lav belægning) og i weekender reduceres.

• Mandskabsforbrug reduceres med 10.000 timer.

• Sejlads til og fra færgehavnen i Bandholm ophører gradvis.

• Femø og Askø betjenes på sigt af samme færge, der vil udgå fra Kragenæs. Samlet antal afgange halveres.

Dieselfærgen Askø - skal sælges, når den ikke længere er rentabel.

ning. Det afklares i 2028, når en ny statslig pulje til grøn færgefart åbnes.

Anskaffelse af et batteridrevet, mindre fartøj til passagertransport indgår også i projekt ’Fremtidens Færgefart’. Det anskaffes, når M/F Askø er solgt.

Askø-færgen skal – som det hedder i byrådsmaterialet – udfases, når den ikke længere er rentabel. M/F Smålandshavet er på vej til salg.

TRE HOVEDPUNKTER I GRØN SPAREPLAN For politikerne på Lolland har udfordringen været at udarbejde en fremtidig færgestrategi baseret på tre hovedpunkter. Alt med fællesnævneren grøn og billigere: Færre

afgange, færre færger og en årlig reduktion i driften på 5-10 millioner kroner.

VREDE ØBOER TIL BYRÅDSMØDE Omlægningen af færgestrukturen i Smålandsfarvandet har været gennem en længere politisk proces med udvalgsarbejde, høring samt involvering af beboere på Fejø, Femø og Askø. Ikke færre end 300 høringssvar vidner om, at færgedrift er både engagerende og vitalt for livet på en ø.

At planen for reduceret færgedrift ikke er groet i øboernes æblehave, kom også tydeligt til udtryk på det besluttende byrådsmøde i Nakskov i september. Selvom mødet foregik på Hotel Harmonien, lød der alt andet end forsonende toner fra

øboerne på de fyldte tilhørerpladser. Under det bevægede møde måtte borgmesteren således flere gange mane til ro efter højlydte mishagsytringer fra de berørte øboer.

TIMEBESPARELSE REDUCERET De utilfredse færgebrugere er undervejs i den politiske proces blevet imødekommet med, at forbruget af færgepersoneltimer vil blive reduceret mindre end tænkt i første omgang. Det kan betyde flere afgange og større fleksibilitet end oprindeligt planlagt i den grønne spareplan.

Den nye struktur for sejladsen ventes fuldt gennemført i 2025. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 31

Færgen er på Askø om få minutter …

M/F Smålandshavet har som M/F Ulvsund sejlet i 34 år til den nu nedlagte veterinærstation i Stege Bugt. Efter godt to år i drift for Lolland Færgefart udbydes færgen nu til salg.

Lolland siger farvel til vikarfærge Ø-Færgerne gik om bord i den tidligere M/F Ulvsund, der i mange år sejlede med veterinæransatte til og fra job i Stege Bugt. Nu er M/F Smålandshavet på vej til salgslisten. [ TEKST OG FOTOS: SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]

D

en grønne omstilling banker på, mens tiden rinder ud for mange dieseldrevne ø-færger. Et af de mere specielle dieselfartøjer, der vil dukke op på salgslisten, er M/F Smålandshavet.

Færgen vil nok være mest kendt under sit forrige navn Ulvsund fra de over 30 år på overfarten Kalvehave-Lindholm.

Det særlige ved denne trafikforbindelse var blandt andet, at den trods statsligt ejerskab ikke var offentligt tilgængelig.

Kun ansatte ved den isolerede, veterinære forsøgsstation på Lindholm og folk med ærinde dertil, kunne benytte færgen og dens mindre søster, M/S Virus.

Da forsøgsstationen lukkede ned og blev renset og tømt i 2021, blev færgen

M/F Smålandshavet af Kragenæs Færgen Ulvsund blev bygget på Søby Værft, Ærø i 1987 til Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Færgen er konstrueret til sejlads mellem Kalvehave på Sydsjælland og øen Lindholm i Stege Bugt.

Ulvsund blev den 1. april 2021 solgt af DTU Veterinærinstituttet i Kgs. Lyngby til en ny funktion som afløserfærge i det kommunale rederi Lolland Færgefart. Salgspris 2,3 mio kr.

Under et tre uger langt ophold på Søby Værft blev færgen ombygget

32 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

under dæk og har skiftet navn til M/F Smålandshavet. Hjemhavn er indtil videre Kragenæs på det nordlige Lolland.

Færgens kapacitet er i dag 74 passagerer plus fem-seks personbiler. Busser og lastbiler kan også medtages.

Hovedmål: Længde: 28,15 m, Bredde: 8,74 m, Dybgang: 2,2 m Maskineri: To stk. Scania Diesel.

Propel for og agter.

Besætning: To m/k.

overflødig og sat til salg. Ny ejer blev Lolland Færgefart. Det kommunale selskab lagde 2,3 millioner kroner og kunne dermed føje en såkaldt beredskabsfærge til sin flåde.

Efter en tur omkring Søby Værft på Ærø blev færgen tilpasset sin nye funktion som fast vikar. Samtidig ændrede Ulvsund navn til Smålandshavet.

TO HELT ENS MASKINRUM Denne formiddag i maj går Ø-Færgernes udsendte om bord på færgen i Bandholm.

Mens rutens faste færge er på værft, tager M/F Smålandshavet en tørn som afløser på forbindelsen til Askø. Et samfund med 34 faste beboere midt i Smålandsfarvandet.

Frode Vest Hansen, styrmand i Lolland Færgefart, tager imod på broklappen. Vel ude af havnen på den halv time lange overfart får vi en rundvisning.

Under vogndækket med plads til femseks biler ligger to helt ens maskinrum – et i hver ende af dobbeltender-færgen.

“Vi har Scania hovedmotorer på alle vore fire færger. Den her er en otte-cylindret af en lidt ældre type,” højtaler Frode Vest Hansen, mens de omkring 250 brummende heste driver propelakslen rundt.

PERMANENT LUKKET SALON Den 36 år gamle færge er teknisk set i veteranklassen. Al mekanik bord er originalt

Seniorskipper Jan Røngaard “fulgte med i handelen” og har mere end 25 års erfaring i sejlads med M/F Smålandshavet.

Nederst t.v.: Styrmand Frode Vest Hansen under dæk.

M/F Smålandshavet har to helt ens maskinrum. Alt står originalt fra 1987.

Nederst t.h.: En af salonerne på hoveddækket. M/F Smålandshavet er i dag godkendt til 74 passagerer.

– hovedmotorer, hjælpemaskiner, styremaskine og eltavle.

Mellem de to ens maskinrum har færgen noget så usædvanligt som en permanent lukket og forseglet passagersalon. På de ophængte plancher med generalarrangement fremtræder den forhenværende salon som et uforklaret ingenmandsland i hele færgens bredde og knap halvdelen af længden.

Forklaringen på det store tomrum er, at færgen i dens tid på overfarten til veterinærstationen var godkendt til 150 passagerer. Dermed havde den behov for mere salonplads. I dag er færgen godkendt til 74 passagerer, der kan fordele sig i sidesaloner på hoveddæk og båddæk.

SENIORSKIPPER FULGTE MED I HANDELEN I styrehuset sidder seniorskipper Jan Røngaard ved manøvregrejerne. Ingen kender M/F Smålandshavet bedre end ham. Jan Røngaard har sejlet om bord i over 25 år og siger, at han “fulgte med i handelen,” da kommunen købte færgen af staten.

“Den har fungeret fint som afløserfærge. Den har selvfølgelig sine begrænsninger, da den er bygget til en helt anden fart. Men i stedet for ingenting har den været god,” siger Jan Røngaard.

Seniorskipperen bemærker også, at færgens skrog har en bredbuget form, ’nærmest rund’: “Det betyder, at man ikke lige kan klemme den på plads i færgelejerne. Den skal manøvreres ind,” forklarer Jan Røngaard.

VAR GLAD FOR AFLØSERFÆRGE På vej i land i Bandholm møder vi Peter Larsen. Han har boet på Askøs dæmningsforbundne Lilleø i godt 20 år og er formand for økontaktudvalget for de tre øer: “Vi var meget glade, da vi i sin tid fik at vide, at vi nu skulle have en fast afløserfærge. Det betød, at vi ikke skulle have særplan og trekantsejlads eller leje en færge, når den normale færge var på værft. Men det er ikke helt gået som håbet. Fx blev aftengange sløjfet i forhold til det, vi blev lovet. Forklaringen er personalemangel. Der er for få, der kan sejle den lidt specielle færge. Man burde i stedet i tide have uddannet nogle flere,” lyder det fra Peter Larsen.

Om Lolland Færgefarts kommende grønne og reducerede færgestruktur når Peter Larsen også lige inden afgang mod Askø at få sagt, at han ser de tre øers 600700 beboere taget som gidsler: “Det bliver os ude på øerne, der får forringelserne, når kommunen skal finan-

siere en elfærge til Femø. Det vil svare til, at de byggede en ny skole i Nakskov og lod elevernes forældre bære betalingen,” fastslår han.

I CHARTER TIL FAABORG OG HOLBÆK Overfartsleder Max Møller Christensen, der også er medlem af styregruppen i Færgesekretariatet, vurderer, at Lolland Færgefarts anskaffelse af M/F Smålandshavet har været en god idé: “Den har kunnet fylde hullerne, når vi har haft nedbrud eller har haft færger på værft.”

Max Møller Christensen oplyser, at M/F Smålandshavet i 2023 har været i drift i bl.a. tre planlagte uger for Lolland Færgefart, og at færgen har været chartret af overfarterne Orø-Holbæk og Faaborg-LyøAvernakø. Desuden har den sejlet særture for bl.a. øhop og for Æblets Dag på Fejø.

Hvis M/F Smålandshavet kan bemandes, er den sat til at ligge i beredskab året ud. Ellers har den sejlet sin sidste tur for Lolland Færgefart. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 33

En dedikeret gruppe af modne færgeentusiaster har i mere end 20 år sat hinanden stævne for at arkivere, offentliggøre og udforske uendelige mængder af indsamlet materiale om de danske færger. Tilsammen udgør de Dansk Færgehistorisk Selskab.

Færgehistorisk Selskab binder fortid, nutid og fremtid sammen

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Selskabet blev stiftet den 20. april 1991 i København, og det er fortsat der, de fleste af selskabets aktiviteter foregår.

Typisk med et medlemsmøde den første tirsdag i måneden i vinterhalvåret. Dertil kommer en lang række særarrangementer, f.eks. færgebesøg, udflugter, generalforsamling osv.

Et enkelt medlemsmøde om året er henlagt til Aarhus for at imødekomme de af selskabets medlemmer, der ikke bor i nærheden af København. Selskabet tæller også ganske mange medlemmer med bopæl i udlandet – bl.a. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Belgien.

“Vi har cirka 400 medlemmer og på trods af, at vi alle sammen er tudsegamle, så er vi i stand til at holde et nogenlunde konstant medlemstal. Og det er jo flot, synes jeg,” siger Nils Munk, der selv er 88

34 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023

år og formand for Dansk Færgehistorisk Selskab.

Efter en omskiftelig tilværelse har Dansk Færgehistorisk Selskab fået husly hos DFDS på Dampfærgevej 30, hvor selskabets omfangsrige arkiv sammen med arbejdsborde, mødebord og andet vigtigt kontorudstyr nu er samlet.

“Vi havde 700 flyttekasser med, da vi flyttede ind, hver læsset med 20 kilo. Plus det løse. Så ja, det er noget af en samling, vi har,” siger Nils Munk.

Ikke alle 400 medlemmer deltager lige aktivt i selskabets arbejde, men medlemsarrangementerne er normalt pænt velbesøgte.

“Det er ikke ualmindeligt, at vi er en 50-60 stykker. Under coronakrisen, hvor det hele var mere besværligt, mødtes vi på Teams. Det fungerede faktisk ret godt, så

det gør vi stadig brug af. Vi har jo mange medlemmer rundt omkring, og ikke alle er lige mobile. Så nu kan de sidde hjemme og følge med.”

Selskabet drives af en 13 mand stor bestyrelse, inkl. suppleanter, og en kerne af ildsjæle organiseret i fire grupper: Arkivgruppen, Bladgruppen, Forlagsgruppen og Forskningsgruppen – hvor sidstnævnte er den absolut største gruppe og tæller 13 medlemmer.

Arkivgruppen søger for systematisk registrering og opbevaring af de tusindvis af dokumenter, fotografier og andre genstande, der igennem tiden er tilflydt og fortsat tilflyder selskabet; mens Bladgruppen står for produktion af det meget professionelle medlemsblad ’Færgefarten’, der udkommer fire gange om året. Bladet indeholder færgehistoriske artikler og billeder samt aktuelt stof om nye færger og færgerelaterede begivenheder.

Forlagsgruppen fokuserer naturligt nok på bogudgivelser; mens Forskningsgruppen producerer de færgehistoriske artikler, der bringes i medlemsbladet.

Man behøver ikke at have arbejdet om bord på en færge for at blive medlem af Dansk Færgehistorisk Selskab. Interesse for selskabets formål – herunder ’At fremme kendskabet til og interessen for færgefart’ – er nok i sig selv. Plus selvfølgelig et mindre årligt kontingent. Ligger du inde med historisk færgemateriale, er du meget velkommen til at tage kontakt til Dansk Færgehistorisk Selskab. õ

M/S TUNØ

M/S TUNØ – TRÆFÆRGE, LÆGEBÅD OG POSTBÅD Den 12 meter lange og 19,95 bruttoregisterton store turbåd M/S Tunø er i dag kendt af mange som en hyggelig turbåd i Aarhusbugten, hvor den sejler med turister fra maj til oktober.

Men forhistorien er både lang og farverig.

M/S

Tunø bærer ikke sit navn uden grund.

Den blev bygget på A. Petersen & Søns Skibs- og Baadebyggeri i Hou i 1965, bestilt af Tunø Sogneråd, der lagde 200.000 kroner på bordet for at få bygget båden.

Traditionerne stod for fald i 60’erne, og ingen byggede længere brugsbåde i træ. Men tunboerne havde været godt tilfreds med forgængeren, M/S Kjeldsen, der havde tjent dem trofast i 15 år – og derfor insisterede de på, at den nye båd også skulle bygges i træ.

M/S Tunø lå året rundt standby som lægebåd kun afbrudt af, når tunboere skulle ud eller hjem fra besøg. Så sejlede M/S Tunø ud og lagde til på siden af de

Den tidligere lægebåd M/S Tunø på bedding ved skibs- og bådebyggeren i Hou, som i sin tid i 1965 byggede skibet.

(Foto: Per Floris)

store DSB-færger M/F Kalundborg og M/F Jylland, der dengang trafikerede mellem Aarhus og Kalundborg. Ud over passagerer blev der også udvekslet småpakker og post.

En færgedrift til og fra Tunø kom først i gang i 1973 med indkøbet af en tidligere Sejerø-færge. Skibet fik navn efter sin nye hjemhavn Hou. I folkemunde kom færgen til at hedde “Hov-Hou”.

I 1979 gik M/S Tunø på pension og blev kort tid efter solgt til en privatperson, der i nogle år brugte skibet til havnerundfart i Aarhus. I 2005 opkøbte en gruppe skibsentusiaster fra Samsø skibet, satte det i stand og indsatte det i sin nuværende funktion som turbåd i Aarhusbugten. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2023 / 35

Der har gennem tiderne sejlet mange færger på ruten mellem Snaptun og Endelave. De fleste er for længst hugget op, men en enkelt udmærker sig ved at være i brug den dag i dag – 73 år efter at den blev bygget.

Historien begynder i 1949, hvor den driftige rutebilejer Hans Jørgensen Ravnsborg fra Juelsminde afgiver ordre på en ny færge hos Andersen & Ferdinandsen Skibs & Baadebyggeri i Gilleleje. Den 61 bruttoregisterton store færge, Ravnsborg skal sejle på ruten Horsens-Snaptun-Endelave.

Den 11. november 1950 sejler Ravnsborg sin jomfrusejlads og fortsætter derefter på ruten de næste 17 år. I 1967 ændres navnet til Juelsminde, og færgen indsættes nu på ruten mellem Juelsminde og Bogense.

I 1975 går turen videre til Limfjorden, hvor færgen, med en kort afbrydelse i

1982, indtil 1989 sejler mellem Rønbjerg og Livø.

Fra 1991 til 2013 sejler færgen, med pauser, som udflugtsskib og repræsentationsskib for skiftende ejere, nu under navnet Sorte Louis, inden den i 2014 bliver ombygget til restaurantskib i Holbæk.

Siden 2016 har Sorte Louis ligget i Marselisborg Havn i Aarhus, hvor den i dag fungerer som flydende café og restaurant.

Alle tre fotografier tilhører M/S Museet for Søfarts store digitale samling af skibsbilleder. õ