ÅRSMØDE 2025
Standardfærgerne: Åben dialog med værfterne
Besøg på Hjarnø/ Hjarnøfærgen
FÆRGESEKRETARIATET RUNDER 10 ÅR
Fra færgenavigatør til overfartsleder
Ø -FÆRGERNE
Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg Kommune; afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg Kommune; overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder Kommune; chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn Kommune; Byg, Plan og Miljøchef Christian Sabber, Kalundborg Kommune; direktør Rikke Jensen, Lolland Kommune; derudover er sekretariatschef Nete Herskind, Færgesekretariatet, fungerende referent.
SEKRETARIATSCHEF
OG UDGIVER:
Nete Herskind
Tlf: 23606335 nh@faergesekr.dk
ANSV. REDAKTØR: Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk
Fotograf: carstenlundager.dk
Forsidebillede: Hjarnø
Foto: Carsten Lundager
Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. Hver femte danske kommune er med i Fær-
Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.
Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.
Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatschef Nete Herskind, Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing
LAYOUT og ILLUSTRATIONER: Camilla Thyrring Ludvigsen
TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 900 stk www.faergesekr.dk
10 år rundes – det går
den rigtige vej
Færgesekretariatet er sat i søen for ti år siden for at skabe muligheder for øget effektivitet i de 18 danske kommuner, der har ø-færger. Vi er ikke i mål, men det går den rigtige vej.
Hvordan kommunerne løser opgaven er meget forskelligt afhængig af, hvordan vi har organiseret det, aktivitetsniveauet og lokale forhold. Fælles er dog, at færgerne og Færgesekretariatets aktiviteter fortsat har stor politisk opmærksomhed. Det gælder både lokalt blandt øboerne, øernes erhvervsliv og kommunalbestyrelserne samt nationalt i Folketinget. Det kræver en vedholdende indsats fra Færgesekretariatet at sikre den politiske opmærksomhed, der skal munde ud i konkrete tiltag og støtte til færgefarten. Alene det sidste år har Færgesekretariatet haft to gode møder med vores politiske folketingsudvalg – Udvalget for Småøer – under Landdistriktsudvalget, hvor vi primært har talt om de helt overordnede udfordringer: Finansiering, grøn omstilling og rekruttering.
De statslige tilskud til nedsættelse af færgetaksterne er slået markant igennem på billetpriserne. Fra 2019 er der i alt afsat 135 mio. kr. årligt på finansloven til nedsættelse af færgetaksterne for passagerer. Det blev i 2024 suppleret med yderligere 50 mio. kr. Vi har fået gennemført stor fleksibilitet, så nedsættelserne kan bruges stort set hele året. Der er opnået forbedringer i godstakstrefusionen, hvilket kommer erhvervslivet på øerne til gode samt sikrer forsyninger. Vi er rigtig godt på vej, så også turisterne kommer billigt til og fra øerne. Færgedrift er omkostningstung, så der er ikke tale om et fuldt landevejsprincip i den forstand, at det koster det samme at sejle en kilometer med sin bil som at køre en kilometer på vej. Men vi er nået meget langt.
Finansiering af nye grønne færger er en af vores helt store udfordringer. Der er givet tilsagn fra de grønne støttemidler, hvor ø-færgerne har fået en meget stor del af de i alt næsten 300 mio. kr. Næste pulje på 100 mio. kr. kom-
mer i 2028. Det er dog tankevækkende, at alle kommuner har de samme færger som for ti år siden. Derfor er staten også nødt til at assistere med flere puljemidler, så vi kan nå målene om CO2-neutralitet og også fremadrettet sikre stabil og effektiv færgefart.
Et vigtigt mål er at finde standardløsninger, som kan give stordriftsfordele både i forhold til anskaffelse og drift. Færgesekretariatet har skabt den ramme for udvikling og finansiering af udviklingen af standardfærgen, som 5 kommuner arbejder sammen om. Deres første værftsudbud ramte ikke det aktuelle værftsmarked, og derfor forbereder de fem kommuner aktuelt et genudbud baseret på input fra markedsdialoger med værftsbranchen.
Rekruttering er på færgerne som andre steder i den kommunale og private hverdag en udfordring. Det er lykkedes os at få en ny uddannelse, der skaber proportionalitet mellem opgaver og krav. Færgenavigatøruddannelsen er målrettet vores behov. Det første hold kommer ud af skolen til sommer efter en vellykket forsøgsperiode. Færgesekretariatet bidrager gerne med at vise, at ø-færgerne er attraktive arbejdspladser, så vi kan få tilgang af nye folk, når andre går fra broen.
Endelig vil jeg nævne, at de 18 medlemskommuner i de forløbne ti år er kommet tættere på hinanden. Vi har lært hinanden at kende og har set, at det nytter at arbejde for fælles løsninger i den mindre ø-færgedrift. Det gælder også, når færgens ansvarlige i hverdagen føler sig alene om opgaven.
Det samarbejde skal vi blive ved at bruge og udvikle, så vi finder de smarteste, fælles løsninger. õ
Søren Bach-Hansen
Formand for Færgesekretariatet
Årsmøde 2025
Færgesekretariatets program
DAG 1. MANDAG D. 19. MAJ
BESØG PÅ HJARNØ
10.15 Afgang med bus fra Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby Alternativt egen transport til Hjarnøfærgen, Havnevej, 7130 Snaptun, Juelsminde
11.00 Færgeafgang til Hjarnø (Husk egnet påklædning/fodtøj efter vejrforhold)
11.30 Rundtur på øen til fods m/virksomhedsbesøg
12.30 Frokost i Hjarnø Forsamlingshus m. oplæg fra Søren Noes og Lars Oksbjerre
14.00 Besøg på Hjarnø Efterskole og guidet tur med traktorbus
16.10 Færgeafgang til Snaptun
16.45 Afgang med bus tilbage til Hotel Vejlefjord Alternativt egen transport til Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby
17.30 Hotel-indtjekning
19.00 Middag på hotellet m/ velkomst ved Ole Vind, borgmester, Hedensted Kommune
DAG 2. TIRSDAG D. 20. MAJ ÅRSMØDE, HOTEL VEJLEFJORD
08.30 Færgesekretariatets årsmøde inkl. valg til styregruppe
09.30 Strække ben
09.45 Nyt fra samarbejdspartnere
Transportministeriet—postaftale, støtteordninger, Co2 afgifter v/ kontorchef Rasmus
Shermer
Status fra Kommunernes Landsforening v/ chefkonsulent Lone Johannsen
Den kollektive transports samfundsmæssige betydning v/ COWI markedschef Ole Kveiborg
10.45 Strække ben
11.00 Rekruttering
Status på Færgenavigatøruddannelsen, v/ Marstal Navigationsskole, lektor Henrik H. Mikkelsen
11.20 Nye færger og ladeinfrastruktur
Standardfærgeprojektet v/ formand Søren Bach-Hansen, Færgesekretariatet Ladeinfrastruktur og muligheder v/ chef for energisystemer Jannik Kappel, Sweco
11.50 Færgesekretariatets indkøbsaftaler og rådgiverliste v/ sekretariatschef Nete Herskind, Færgesekretariatet v/ key account manager
Preben Buch Christensen, Viking
12.10 Strække ben
12.20 Debat—udfordringer og muligheder for fremtidens færgedrift til småøerne
Medlem af Folketinget Kim Aas, Medlem af Folketinget Erling Bonnesen borgmester Lone Jakobi, Odder Kommune, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal samt formand for Færgesekretariatet Søren Bach-Hansen
13.00 Frokost
Ole Vind, Hedensted Kommune
Velkommen til Årsmøde
Mange forbinder nok mest
Hedensted med et skilt, man møder, når man for tiden snegler sig nordpå med 80 kilometer i timen ad motorvejen fra Trekantsområdet mod Aarhus og Aalborg i det fjerne.
Fra motorvejen får man, som på de fleste andre motorvejsstrækninger, ikke rigtig indtryk af de landskaber, der gemmer sig bag de rugbrødsformede industribygninger langs vejen.
Men ja – Hedensted Kommune har et blomstrende erhvervsliv, men rummer også vidtstrakte landbrugsarealer og en særdeles lang kystlinje. Og sidst men ikke mindst, en smuk lille ø få hundrede meter fra kysten i Horsens Fjord.
HEDENSTED ER VÆRT
Det er her i Hedensted Kommune og nabokommunen Horsens, at Færgesekretariatet holder sit Årsmøde denne gang.
“Jeg er rigtig glad for, at Færgesekretariatet holder jeres Årsmøde her hos os i
Hedensted Kommune,” siger Ole Vind, borgmester i Hedensted Kommune.
MASSER AF VAND
“Ser man på et kort over Hedensted Kommune, så fremgår det tydeligt, at vi har en meget lang kystlinje. Og vi har ikke kun havvand. Få hundrede fra Gudenåens udspring løber den ind i Hedensted Kommune og fortsætter gennem kommunen fra syd til nord. Så vi har vand – masser af vand”.
“Når det gælder det maritime, så er Juelsminde og Snaptun nok mest kendt. Og så selvfølgelig Hjarnø, som I besøger.”
“Som kommune har man rigtig mange besøgende, og jeg elsker at være vært. Så stort velkommen til jer,” siger Ole Vind. õ
Borgmester
Lille ø med STOR betydning
I en stor kommune som Hedensted med godt 48.000 indbyggere syner 108 øboere på Hjarnø ikke af meget. Men sådan ser det ikke ud fra borgmesterkontoret, hvor Ole Vind sætter stor pris på Hjarnø og den færgedrift, der følger med.
Det er tidligt om morgenen, og rådhusets døre er ikke slået op endnu, da Ø-færgernes udsendte møder Ole Vind, venstremand og borgmester i Hedensted Kommune siden 2022, til en snak om ø-færger.
”Jeg er rigtig glad for, at Hedensted er en ø-kommune. Jeg synes på mange måder, at Hjarnø er et meget levende samfund, og de folk, der bor derovre, er også glade for at bo der,” siger Ole Vind.
”Det samme er turisterne, og dem kommer der rigtig mange af. Både endagsbesøgende og feriegæster, mens andre igen bruger Hjarnø som en trædesten i Fjordminoen – en meget populær vandretur, der går hele vejen rundt om Horsens Fjord.”
TO FÆRGER
Hedensted Kommune har to færger: Bilfærgen Hjarnø, der er den faste færge på overfarten mellem Hjarnø og Snaptun, og cykelfærgen Lille Hjarnø, der er
”Borgmester Ole Vind er glad for, at Hedensted er en ø-kommune”
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
afløserfærge og derudover cykelfærge mellem Hjarnø og Alrø i sommersæsonen og i weekenderne.
Er færgedriften en god forretning for kommunen?
”Vi driver vores færger som en selvejende institution. Så de er ikke kommunale færger. Vi har haft nogle år, hvor de hele tiden sejlede med underskud. Men de senere år har de faktisk haft en ret fornuftig drift,” siger Ole Vind.
”De får selvfølgelig et tilskud fra os, men det fungerer rigtig godt, og vi har en meget veldreven færgefart.”
SELVEJENDE INSTITUTION
Er der nogen udfordringer ved konstruktionen?
”Vi er jo stor landkommune med mange byer, og rigtig meget af det, vi driver – haller, idrætsanlæg og den slags – er selvejende institutioner. Så det er en driftsform, vi er vant til. Det betyder så også, at alle vores brugere, inklusive færgebrugerne, har enorm indflydelse på, hvad der skal ske og ikke skal ske, og det trives vi godt i,” siger Ole Vind.
Så det er en fordel for kommunen?
”Det er hverken billigere eller dyrere for kommunen, men fordelen er, at folk kommer tættere på det ansvar, der er, får større indflydelse og derved også større tilfredshed – og det er jo godt for kommunen.”
NY FÆRGE
Hjarnøfærgen er bygget i 1987, så på et eller andet tidspunkt skal der en ny færge til. Hvordan vil I klare det?
”Det er en løbende snak, vi har. Hvad gør vi, når færgen ikke kan levetidsforlænges mere. Der er forskellige modeller – dem kigger vi ind i lige nu. Vi skal nok finde en løsning. Men det er ikke sådan, at jeg har løsning lige nu,” siger Ole Vind.
Ole Vind
Født: 10. januar 1964
Blev valgt til byrådet i den daværende Tørring-Uldum Kommune i 2001 og har siddet i byrådet i den sammenlagte Hedensted Kommune fra dens oprettelse i 2007.
Efter kommunalvalget i 2021 blev Ole Vind ny borgmester efter Kasper Glyngø fra Socialdemokratiet.
Uddannet lærer fra Jelling Seminarium. Forstander for Flemming Efterskole fra 1998 til udgangen af 2021.
Har du som borgmester en holdning til, hvilken type færge det skal være?
”Jeg ville være glad, hvis det blev en elfærge. Vi har jo alle sammen et ansvar overfor klimaet, og derfor skal vi selvfølgelig også have en klimavenlig færgeløsning. Jeg ved ikke helt, hvordan øboerne ser på det, men jeg er ret overbevist om, at de er lige så klimavenlige som alle andre. Men hvor det helt præcis ender, det ved jeg ikke endnu.”
STÆRK INFRASTRUKTUR
Hedensted Kommune blev i sin nuværende form skabt ved strukturreformen i 2007 gennem en sammenlægning af den oprindelige Hedensted Kommune, Juelsminde Kommune og Tørring-Uldum Kommune –med undtagelse af Grejs Sogn, der stemte sig til Vejle Kommune.
Kommunen dækker et areal på 551 kvadratkilometer og havde ved sidste optælling i 47.725 indbyggere. Et tal der vokser støt.
Hedensted Kommune har en stærk infrastruktur med hele to motorveje, tog-
forbindelser, havne og lufthavne. Under en times kørsel fra kommunen finder man hele 700.000 arbejdspladser.
Selv om det kun tager få minutter at sejle til og fra Hjarnø, er det ikke her, man finder mange arbejdspladser. Men når det gælder de fleste andre forhold, så ligger øboerne på linje med resten af kommunen.
TÆT PÅ FASTLANDET
Modtager de faste beboere på Hjarnø de samme offentlige ydelser som beboerne i resten af kommunen?
”Vi har jo hverken et plejehjem eller en skole derovre, men selvfølgelig bliver børnene undervist og passet. Færgen sejler jo hele tiden, og det tager kun fem minutter. Når det gælder arbejde, så kan man sagtens bo på Hjarnø og arbejde i Aarhus, Horsens, Vejle eller Juelsminde. Folk tager færgen over, går på arbejde og kommer hjem igen. Så de opfatter selvfølgelig sig selv som øboere, men det er meget nemt for dem at komme fra og til øen.” õ
Selvejende institutioner er en driftsform vi er vant til.
i Horsens FjordArbejdshesten
Den er ikke den største, heller ikke den hurtigste, og slet ikke den yngste ø-færge i Danmark. Men Hjarnøfærgen er nok en af de mest driftssikre færger, der hver dag tager turen mellem Hjarnø og Snaptun ikke mindre end 33 gange – tur/retur. Men så tager overfarten heller ikke meget mere end fem minutter
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
Hjarnø færgen er bygget i 1987
De kan deres kram på Assens Skibsværft, hvor den knap 18 meter lange færge blev bygget tilbage i 1987. Med en dybgang på to meter plus et par centimeter passer den perfekt til den lavvandede overfart. Til gengæld foregår arbejdet i det lavloftede maskinrum bedst på hug, men den 6-cylindrede Grenaa Diesel-motor kræver heller ikke det store. Den lå i færgen fra start og gennemgik en større renovering sammen med resten af færgen i 2010.
”Alderen taget i betragtning er færgen i rigtig god stand. Den er meget stabil, hvilket er en af fordelene ved sådan en gammel dieselmotor,” siger Christopher Woll, der er overfartsleder i Hjarnø Færgefart.
”Sidste år havde vi, så vidt jeg husker, en enkelt liggedag. Men det havde ikke
noget med færgen som sådan at gøre. Det skyldtes lavvande.”
13 ANSATTE
Christopher Woll er som overfartsleder chef for et team på 13 ansatte, hvoraf fire er fastansatte navigatører, og de eneste der sammen med overfartslederen er fuldtidsansatte. Dertil kommer to afløsere, og seks billettører der sejler med færgen i skolernes sommerferie, hvor antallet af passagerer vokser så meget, at det ikke er muligt at fastholde enmandsbetjeningen.
”Vi kører med 24-timers vagter fra kl. 11 formiddag til kl. 11 næste formiddag – efterfulgt af tre dage fri. Så er der nogle pauser i løbet af dagen, og natten tilbringes i vores hus på Hjarnø, hvor færgen
ligger natten over,” fortæller Christopher Woll.
I er en del af beredskabet. Sker det en gang imellem, at I må sejle nogle ekstra ture for ambulance, brand eller politi?
”Ja, det sker. Men det er ikke ofte. Sidste år var det mindre end en håndfuld gange.”
KENDER HINANDEN
Man kender hinanden godt på en færge, der betjener en ø med kun lidt over 100 faste beboere. Der er en del faste pendlere med færgen hver morgen, folk med job på fastlandet og bolig på Hjarnø. Der er også skolebørn, hvoraf de fleste går på den lokale skole i Glud. Om eftermiddagen tager de så færgen hjem igen.
Er det dit indtryk, at kunderne er rimelig godt tilfredse med jeres service?
HJARNØFÆRGEN
Bygget: Assens Skibsværft 1987
Længde: 17,90 m
Bredde: 6,30 m
Dybgang: 2,03 m
Tonnage: 37,8 BT
Besætning: En/to-mandsbetjent
Passagerer: 24/48
Biler: Op til seks
Maskine: Grenaa Diesel 6-cyl dieselmotor med 220 kW
”Ja, det tænker jeg. Jeg hører ikke andet. Og vi har jo også rigtig mange afgange,” siger Christopher Woll.
Hjarnøfærgen må medbringe 24 passagerer når skibsføreren er alene, og 48 når billettøren er med, og 6-8 biler – alt efter hvor store de er. Det er mere end rigeligt langt det meste af året. Begrænsningen ligger mere i at færgen højest må laste 19 ton, og det kan godt være en udfordring i takt med, at lastbilerne bliver større og større.
INGEN STORE UDFORDRINGER
Men når alle passagerer og biler er om bord, er der ikke de store udfordringer.
Er der nogle navigationsmæssige udfordringer undervejs?
”Nej, det synes jeg ikke, at der er. Ikke noget, der gør, at man ikke kan sejle,” siger Christopher Woll og tilføjer, at hvis der skulle opstå problemer, så er der etableret en sms-service, alle interesserede kan tilmelde sig. Her går der også oplysninger ud, når færgen skal til syn, ligesom oplysningerne i god tid fremgår af Hjarnø Færgefarts hjemmeside.
Når færgen er væk, overtager motorbåden Lille Hjarnø færgebetjeningen af øen. Men i modsætningen til den faste færge har Lille Hjarnø ikke mulighed for at medtage biler.
LILLE HJARNØ
Til hverdag fungerer Lille Hjarnø som cykelfærge mellem Hjarnø og Alrø, hvor den fra starten af skolernes sommerferie og frem til den 30. september sejler to daglige dobbeltture med op til 12 passagerer og deres cykler.
Fra Alrø går der er dæmning til nordsiden af Horsens Fjord, hvilket gør det muligt at cykle hele vejen rundt om Horsens Fjord. Fra påskeferien og frem til sommerferien sejler cykelfærgen i weekenden, det samme gælder fra slutningen af september og til og med efterårsferien.
Selv om Hjarnøfærgen sejler i Horsens Fjord, er det ikke Horsens Kommune, der driver færgen. Snaptun ligger som Hjarnø i Hedensted Kommune, men det er heller ikke Hedensted Kommune, der ejer færgen. Hjarnø Færgefart er en selvejende institution med repræsentanter for såvel kommune som øboere i bestyrelsen. Øboerne er i flertal, og det er også øboerne, der besætter formandsposten. Det kan du læse mere om senere i bladet.
SELVEJENDE INSTITUTION
Færgen er ejet af en selvejende institution, det er lidt specielt. Har det nogen betydning for den daglige drift?
”Nej, det synes jeg ikke, at vi mærker noget til. Men da øboerne har flertal i bestyrelsen, så har de selvfølgelig stor indflydelse på, hvordan færgen drives. Og det er jo godt, for det er jo også dem, der bruger færgen mest,” siger Christopher Woll.
Selv om færgen er ejet af en selvejende institution, er det i sidste ende alligevel Hedensted Kommune, der økonomisk holder hånden under færgedriften gennem et klækkeligt tilskud.
Og det er også kommunen der, med hjælp fra staten, skal gribe dybt i kassen, den dag Hjarnøfærgen ikke kan mere. Det er man helt opmærksom på i Hedensted Kommune, hvor Ø-færgerne har mødt borgmester Ole Vind til en snak om Hjarnøfærgen. Dette interview finder du tidligere i bladet. õ
Det er beboerne, der sidder for bordenden, når der skal træffes beslutninger om færgedriften til Hjarnø. Beboerne udpeger tre ud af de fem bestyrelsesmedlemmer i den selvejende institution Hjarnø Færgefart. I sidste ende kommer de nødvendige penge dog fra Hedensted Kommune, der med støtte fra staten yder et rundhåndet årligt tilskud til færgedriften.
selvejende
Den institution Hjarnø Færgefart
Lea Klausen er som pendler en af de øboere, der bruger Hjarnøfærgen flittigst. Som aktiv i beboerforeningen blev hun valgt som suppleant til bestyrelsen i den selvejende institution, men nåede dårligt at sætte sig i stolen, inden mandefald sendte hende helt til tops som formand.
Havde du kendskab til færgedrift, eller har du bare haft en stejl læringskurve?
“Jeg interesserer mig måske en lille smule for teknik, men det er også det eneste. Så nej, jeg vidste ikke noget om færgedrift på forhånd. Men vi har nogle rigtig gode færgeførere, som gerne øser af deres viden, og som husker det, jeg glem-
mer,” siger Lea Klausen, formand for Den selvejende institution Hjarnø Færgefart.
ÅRLIGT TILSKUD
For at få driften til at løbe rundt modtager den selvejende institution et årligt tilskud fra Hedensted Kommune. En konstruktion, der ifølge Lea Klausen fungerer fint.
PASSAGERERNE ER GODT TILFREDSE
På trods af de mange afgange frem og tilbage til Hjarnø er der en jævn strøm af passagerer på ruten. På denne tid af året er langt de fleste lokale beboere eller håndværkere, der tager færgen over for at holde øen kørende
Vi talte med nogle af færgens faste brugere for at høre, om de er tilfredse med færgebetjeningen.
Anne Christensen, efterskolelærer ”Jeg synes, det fungerer vildt godt. Og hvis det er, at man lige er knap med tiden, så kan man altid ringe til færgeføreren, som lige venter, hvis der ikke går for lang tid. De er simpelthen superflinke.”
”Vi sejler jo frem og tilbage med elever hele tiden, og det har aldrig givet problemer. Så ja, vi er rigtig godt tilfredse.”
Birgitte Tut Rolandsen, pensionist ”Jeg synes, færgen fungerer godt. Jeg har arbejdet ovre på fastlandet i mange år, og jeg har altid været glad for at tage færgen,” siger Birgitte Tut Rolandsen, der foretrækker ikke at blive fotograferet.
”Jeg oplever, at vi har en god aftale med Hedensted Kommune. Vi skal selvfølgelig forsøge at holde pengene hjemme. Men økonomien balancerer med det tilskud, der kommer fra kommunen. Vi afleverer nogle penge, vi får nogle penge – sådan er det.”
Hjarnøboerne har altid været fremme i skoene, når det gælder færgedrift. I gamle dage måtte de selv sejle, når de skulle ind til fastlandet. Men i 1906 begyndte den første færgemand at sejle fast mellem øen og fastlandet.
Hjarnø Færgefart blev oprettet den 31. december 1978 og overtog den 1. januar 1979 driften af den eksisterende færge på ruten, Hjarnøsund. I 1987 blev Hjarnøsund erstattet af den nuværende færge på ruten, Hjarnø, bygget til ruten på Assens Skibsværft. I 2014 anskaffede Hjarnø Færgefart sin anden færge, Lille Hjarnø, der fungerer som cykelfærge i sommerhalvåret, og derudover fungerer som afløserfærge.
ÆLDRE DAME
Efter 38 år på ruten er færgen ved at være en ældre dame, selv om den er i god stand.
”Der er jo ikke noget, der holder evigt, selvom den har en god motor, der har sejlet, jeg ved ikke hvor mange gange rundt om jorden,” siger Lea Klausen.
”Tiden er jo ikke til diesel. Men jeg kunne godt være lidt bekymret, hvis vi stod til at få en ny elfærge leveret i morgen.
Det er ikke let at være firstmover, og de elfærger, der er i drift i dag, er jo ikke lutter succeshistorier.”
”Færgen ligger jo og pisker frem og tilbage mellem Hjarnø og fastlandet, og hvis den sejlplan skal opretholdes, tænker jeg, at det vil være en udfordring at få den ladet op,” siger Lea Klausen.
”En anden udfordring er, at færgen jo overnatter på Hjarnø, og det vil kræve no-
John Noes, pendler fra Hjarnø til Horsens
”Jeg er rigtig godt tilfreds, det kan ikke være meget bedre. Vi har jo tæt på 20 minutters drift fra 6 morgen til 23 aften. Det er meget flot. Faktisk er vi bedre stillet end nogle af dem, der skal med bybus inde i Horsens.”
”Man kan snildt komme frem og tilbage mellem Hjarnø og Snaptun. Problemet opstår først, når man skal videre fra Snaptun. Derfor kører rigtig mange af os i bil. Der er flextrafik, men det er bøvlet.”
get af et monster søkabel at føre så meget strøm over på øen, at færgen kan lades op der. Men vi får se.” õ
Jan Korgaard, bor på fastlandet
”Nu bor jeg ovre på den anden side, men har børn, der ofte har legeaftaler herovre. Og jeg synes, at færgen fungerer rigtig fint.”
Lea Klausen, formand, Den selvejende institution Hjarnø Færgefart
VIKINGERNES FORPOST I HORSENS FJORD
Denne ø er optaget. Det kunne rejsende helt tilbage til vikingetiden aflæse af skibssætningerne på den sydøstlige side af Hjarnø, når de nærmede sig indsejlingen til Horsens Fjord. I dag er Hjarnø anderledes åben for besøg.
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
Skibssætningerne er gravpladser fra vikingetiden. Engang var der 20 af dem. I dag er godt halvdelen tilbage. Vikingerne er væk, og det samme er mange af beboerne. I dag er der ifølge den seneste opgørelse 108 fastboende tilbage, fordelt på godt 50 husstande. Langt hovedparten af øen er udlagt til landbrug, tidligere fordelt mellem gårdene der hovedsageligt ligger langs den øst-vestgående vej. I dag er mange jorde opkøbt og samlet på få hænder.
3,2 KVADRATKILOMETER
Hjarnø er udpræget flad, det højeste punkt er syv meter over havoverfladen. Arealet er på 3,2 kvadratkilometer, inklusive strandenge der rummer et rigt fugleliv.
Den hyppige færgeforbindelse til Snaptun betyder, at det er let at komme til og fra øen, hvilket har tiltrukket en del pendlere, der nyder godt af øens ro, når de ikke er på arbejde. Øboere sejler gratis med færgen, dog skal de betale et mindre beløb for at få deres bil med over.
Hjarnø er en del af Hedensted Kommune. õ
Hjarnø har et areal på 3,2 kvadratkilometer
Årstidens grønt fra Hjarnø
Hjarnø er først og fremmest en landbrugsø. Langt hovedparten af øens 3,2 kvadratkilometer er udlagt til landbrugsarealer, hvor den traditionelle afgrøde er korn og raps. Og så er der folkene bag Hjarnøkassen, der har valgt at gå deres egne veje.
[ AF MARTIN UHLENFELDT ]
”Det var nok mig, der i første omgang gerne ville prøve at dyrke noget andet end korn og raps. I første omgang forsøgte jeg mig med løg, og det gik meget godt. Så købte jeg en plantemaskine, og den er forretningen så vokset ud fra,” siger Mathias Jensen, der er den ene af de to partnere i Hjarnøkassen.
Den anden partner er Mathias’ svoger Hermann Hare, og den jord, de dyrker deres grønt på, tilhører Mathias Jensens far, Gunnar. Så der er tale om en rigtig familievirksomhed.
I starten var det planen at have en mellemhandler ind over, men da han sprang fra, udviklede de i stedet Hjarnøkassen –en kasse fyldt med årstidens grønt, udelukkende med egne varer. Og den blev der taget godt imod.
KØRTE UD TIL KUNDERNE
”I starten kørte vi ud til hver enkelt kunde, men det blev hurtigt for omfattende, selv om vi holdt os til lokalområdet. Så i dag har vi en model, hvor vi kører kasserne ud
til en række centralt placerede kunder, og der kommer de almindelige kunder så og henter deres kasser selv. Det vigtige for os er, at vi leverer friske grøntsager af egen avl, der kommer hurtigt ud til kunderne. Og det gør de på den her måde,” siger Mathias Jensen.
Hvor mange kasser solgte I sidste år?
”Det er jo lidt op og ned og afhængigt af, hvor på sæsonen vi er. Men jeg vil tro, at tallet ligger på omkring 50 kasser om ugen.”
Er det en gylden forretning?
”Jeg vil nok ikke kalde det en gylden forretning lige nu. Alt er jo svært i opstarten, og det er jo kun det femte år, vi går ind i. Men kigger vi udelukkende på grøntsagerne, så er der da et overskud at hente,” siger Mathias Jensen med et jysk smil om munden.
OPTIMERING
Næste skridt er at optimere forretningen.
”Nu er vi i gang med at se på, hvilke perioder vi sælger mange kasser i, og hvilke vi ikke sælger så mange. Og hvilke grøntsager vi er lykkedes med, og hvilke vi ikke er lykkedes med. Ideen er at skære de grøntsager væk, vi ikke har haft succes med, og skalere op på det, der går godt.”
”Og så taler vi om måske at supplere med nogle ærter og jordbær i højsæsonen.”
Og hvad er målet?
”Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne gøre det til et fuldtidsjob. Men fuldtidsjob en del af året er også helt fint. Så laver jeg bare noget andet i vinterhalvåret.” õ
Her kommer de nye afgrøder til at vokse
Mathias Jensen glæder sig til at fylde nye kasser i 2025
Efterskolen Hjarnø har godt 50 elever
Efterskolen ligger ud til marker og hav
Efterskole med nærhed i højsædet
På en lille ø, hvor den lokale skole for længst er lukket, er en efterskole måske ikke det første, man forventer at finde. Men det gør man på Hjarnø. Her ligger Efterskolen Hjarnø – og det går rigtig godt.
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
Rigtig mange unge vælger i dag at tilbringe et, to – ja helt op til tre år på en af landets 243 efterskoler. Nogle efterskoler er meget store med mange hundrede elever. Men der er også efterskoler med meget færre elever, og til dem hører Efterskolen Hjarnø.
”Vi slår helt klart på, at vi er en lille efterskole med et stærkt sammenhold. Vi siger, at det store sker i det små. Altså, at alle kender alle. Der er tryghed, der er nærhed. Alle elever kender hurtigt hin-
anden, og vi voksne kender hurtigt eleverne,” siger Jakob Nielsen, skoleleder på Efterskolen Hjarnø.
”Vi kan rumme rigtig mange forskellige elever. Og selvom vi ikke er særligt store, så har vi små hold i vores klasser, så vi kan lave en undervisning, der favner alle elever, uanset hvad de kommer med,” siger Jakob Nielsen.
FORHOLDSVIS NY EFTERSKOLE
Hvor længe har efterskolen eksisteret?
Det er det femte år, så det er en forholdsvis ny efterskole. Tidligere har det været kursuscenter og også en anden efterskole. Men i det her regi er det det femte år.”
Hvordan ser den typiske elevbaggrund ud?
”Der er vidt forskellige årsager til, at de enkelte elever og deres forældre vælger os. Men for mange handler det nok om, at de ikke kan se sig selv på en stor efterskole. Men bortset fra det er der ikke mange fællesnævnere, og eleverne kommer også fra hele landet.”
STADIG FLERE TAGER PÅ EFTERSKOLE
Sidste sommer valgte 32.176 unge at starte på efterskole. Tallet har ligget nogenlunde stabilt de sidste par år, men set over tid er der tale om en klar stigning. Det er dog ikke en gylden forretning at drive efterskole. Men det er nu heller ikke meningen.
”Vi driver ikke efterskole for at lave en forretning. Men det løber da lige rundt,” siger Jakob Nielsen, der står i spidsen for et lærerkollegie, der tæller 11 undervisere.
GLAD FOR ØEN
Ville det ikke være meget lettere for jer, hvis skolen lå et landfast sted?
”Nogle gange vil det da, men generelt set synes jeg faktisk, at der er flere plusser end minusser,” siger Jakob Nielsen.
”For der sker et eller andet, når man tager færgen over. Der er et andet tempo her. Og det kan de unge mennesker godt mærke, at man er et med naturen på en helt anden måde.” õ
[ AF MARTIN UHLENFELDT ]
Jakob Nielsen: Vi er en lille efterskole med et stærkt sammenhold
VIL FREMME TURISMEN PÅ HJARNØ
Liselotte Nis-Hanssen: Hjarnø er meget en udendørs destination
Turisterne har for længst fået øje på de naturoplevelser, der gør Hjarnø til et oplagt mål for dagture og ferieophold. Mange besøger Hjarnø som led i det, der markedsføres som Fjordminoen – vandreture hele vejen rundt om Horsens Fjord.
Står det til Destination Kystlandet – der er et fælles destinationsselskab for Odder, Horsens og Hedensted kommuner, sat i verden for at udvikle turismen i området – så kommer der endnu flere turister til Hjarnø de kommende år.
”Der er helt klart et potentiale i at få flere folk ud at vandre og cykle,” siger Liselotte Nis-Hanssen, der er direktør for Destination Kystlandet.
”Hjarnø er meget en udendørs destination, og naturen er som udgangspunkt gratis. Derfor er det en vigtig del af vores arbejde at sørge for, at de gæster, vi inviterer ind til at bruge vores natur, lægger nogle penge i lokalsamfundet,” siger Liselotte Nis-Hanssen.
”Turisme er jo ikke et mål i sig selv. Det er lige så meget et middel til at holde et levende lokalsamfund i gang.”
FJORDMINO
Et af de tiltag, som Destination Kystlandet har størst succes med, er den såkaldte Fjordmino.
”Fjordminoen er helt unik – måske det eneste sted i Danmark, hvor du kan gå
eller cykle hele vejen rundt om en fjord. Bundet sammen af to færger: den lille cykelfærge mellem Alrø og Hjarnø og færgen fra Hjarnø til Snaptun.”
”Turen er på lige godt 50 kilometer og passer f.eks. perfekt til en tur på elcykel. Du kan spise frokost på Alrø, drikke kaffe på Hjarnø og være tilbage i Horsens inden aften. Og hvis du foretrækker at vandre, så tager det en weekend. Alt sammen fordi naturen har lagt vores små øer som en slags forposter ude i fjorden,” fortæller Liselotte Nis-Hanssen.
Når det gælder cykel og vandreture, så er det ofte aktive par i en moden alder, der er afsted, eller familier med børn der er store nok til, at det er en delehobby, at man går eller cykler sammen.
FLEST DANSKERE
Langt de fleste er danskere, men der kommer f.eks. også tyskere og hollændere. Den del af markedsføringen, der retter sig mod udlandet, gennemføres i samarbejde med VisitDenmark.
Ud over at tiltrække flere turister til Hjarnø og resten af området så arbejder
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
Destination Kystlandet også på at sprede turismen ud over året.
”Vi vil gerne trænge igennem med budskabet om, at det er lige så skønt at komme her i slut-september eller måske foråret, som det er om sommeren. Lykkes det, så vil det gavne både øboerne og bosætning. For jo mere interessant, der er at lave på en ø, jo sjovere er det også at bo på den,” siger Liselotte Nis-Hanssen. õ
Destination Kystlandet har kontor i FÆNGSLET i Horsens
Parat til en åben dialog med værfterne
Fem af Færgesekretariatets medlemskommuner, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Odder, Slagelse og Svendborg, der samarbejder om anskaffelse af nye eldrevne standardfærger, valgte i april at trække deres udbud tilbage, fordi kun et enkelt værft bød ind på opgaven.
Grafik: OMT
Udbudsvilkårene er nu ved at blive revurderet, inden ordren genudbydes medio sommer.
Ø-færgerne har talt med Svendborgs erhvervschef Søren Bach-Hansen, der står i spidsen for de fem kommuners færgeprojekt, for at høre mere om processen.
”Vi troede, at markedet var mere interesseret i at byde på det her, end det var. Og derfor havde vi lavet nogle parametre, som i virkeligheden i høj grad tilgodeså, at der ikke var forsinkelse af leveringstiden og nogle andre ting. Det er vi nødt til at justere på,” siger Søren Bach-Hansen.
Så det har I justeret på?
”Nej, vi har ikke justeret på det endnu, men det er noget af det, vi kan fire på. Der er en stribe af parametre – det har
også været fremme i pressen – som man har ment var utilfredsstillende. Og det er vi nødt til at se på. Noget af det kan vi bevæge os på, andet ikke. Og det ender så ud i et genudbud, som vi forventer at sende ud inden sommerferien.”
Kan du sætte nogle ord på, hvad det er, I kan fire på, og hvad det er, I ikke kan fire på?
”Vi er i hvert tilfælde ikke interesseret i at fire på det, der hedder standardfærgekonceptet. Det vil sige standardiseringen, de kritiske komponenter, designfællesskabet – det vil vi ikke bevæge os på. Det, vi godt kan bevæge os på, er bodsbestemmelserne. Vi kan godt bevæge os på betalingsplanen – hvornår man betaler de enkelte rater på færgen. Vi kan diskutere, om det skal være ab værft eller leveret til
vores kaj. Vi kan også tale om designopgaven. Noget af det, værfterne har påpeget som et problem, er, at når vi beder dem om at bygge en færge, så beder vi dem også om at lægge en hånd på kogepladen og sige, at færgen kan sejle x antal knob og bære x antal ton – men så vil de også gerne have lov til at påvirke designet. Det kan vi også godt diskutere.”
”At jeg nævner alle de her ting, er ikke det samme, som at jeg konkluderer, at det vil vi fire på. Blot at vi er parate til en åben diskussion med værfterne om, hvordan vi kan skrue det sammen, så det bliver attraktivt for dem at byde, samtidig med at de forstår, hvad der er vores kardinalpunkter,” siger Søren Bach-Hansen.
[ AF MARTIN UHLENFELDT ]
Hvad med leveringsfrister?
”Det kan vi også godt diskutere. Vores fem kommuner har forskellige præferencer på det område. Nogle har relativt god tid, andre synes, at de har ventet alt for længe. Men leveringstid vil stadigvæk spille en ret afgørende rolle.”
Hvordan har kommunerne reageret på, at udbuddet ikke er lykkedes i første ombæring?
”Jeg kan bedst udtale mig for min egen kommune, men jeg synes, at det virker som om, at det er nogenlunde genkendeligt for de andre. Det har givet anledning til en politisk beslutning om, at man stadig mener, at man skal have en færge, og at det skal være en standardfærge.”
Så alle fem kommuner er fortsat med?
”Ja, det er de.”
Er det realistisk, at I kan holde jer inden for den oprindelige økonomiske ramme?
”Hvis man ser snævert på de penge, man bevilgede for flere år tilbage – om det koster det samme i dag, så nej. Men hvis man fremskriver med den prisudvikling, der har været på området – så ja, der er forventningen.”
Nogle siger, at der slet ikke bliver plads på værfterne, fordi der nu skal bygges krigsskibe.
”Det er også en af de ting, vi ønsker at spørge værfterne om. Når man taler med folk, der har brancheviden, så får man lidt svar i forskellige retninger. Nogle siger ja, værfterne får travlt, men at krigsskibene
først kommer lidt senere. At der måske går 5-10 år, før man er klar til at bygge dem. Så kan vi i hvert fald nå at bygge færger inden. Men generelt er meldingerne, at der er relativt høj aktivitet i værftsbranchen i øjeblikket.”
”Det ser vi også på de danske værfter, hvor der er gang i nybyggeriet, fordi private rederier også er i gang med en grøn omstilling. De har jo også oplevet, at der er blevet lagt CO2-afgift på deres europæiske sejladser. Og reparationsværfter, som jo i princippet også kunne lave nybygninger, har egentlig en ret god forretning med at lave reparationer,” siger Søren Bach-Hansen.
”Det er den danske del af det, og jeg håber meget på, at danske værfter er interesserede i at være med, fordi jeg tror på, at de har mulighed for at lave noget, som
Jeg ser meget gerne, at de danske værfter vil tage konkurrencen op og gå ind i det her.”
- Svendborgs erhvervschef Søren Bach-Hansen
kan komme til dem til fordel også senere. Men ellers er der andre europæiske værfter, hvor tingene måske kan se anderledes ud. Men vi gør os umage med, at det her også bliver relevant for danske værfter.”
Så du håber stadig på, at det bliver et dansk værft?
”Jeg ser meget gerne, at de danske værfter vil tage konkurrencen op og gå ind i det her. Jeg synes faktisk, det bør være relevant for dem at være med på det her. Men jeg anerkender også, at de kan have ordrebøger eller præferencer, der gør, at det ikke bliver sådan. Derfor er vi også nødt til at være åbne over for, at europæiske værfter byder ind. Det er vi også lovgivningsmæssigt forpligtet til.” õ
FÆRGESEKRETARIATET
runder 10 år
Der er sket mangt og meget siden Færgesekretariatets start den 1. marts 2015 Men hovedformålet var dengang som nu at skabe mest mulig værdi med de kommunale ø-færger.
[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]
Sekretariatet var en udmøntning af ”Tilskudsordningen vedrørende kommuner med mindre øer”, vedtaget af Folketinget i 2013, og Økonomiaftale 2014 mellem Kommunernes Landsforening og staten med ikrafttræden fra 1. januar 2015. Som noget af det første blev tidligere vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, ansat som leder af Færgesekretariatet, og sekretariatet etablerede et kontorfællesskab med Ærøfærgerne på adressen Vestergade 1, Ærøskøbing.
FØRSTE ÅRSMØDE
Den 6. maj 2015 afholdt Færgesekretariatet sit første årsmøde på Stella Maris i Svendborg. Her valgtes en seks mand stor styregruppe med centerchef Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune som formand.
I årsmødet deltog 18 kommuner, der alle driver ø-færger: Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aal-
2024: Jan Fritz Hansen fratræder
2021: Færgestafetten / Borgmester Martin Damm 2023 Årsmøde, Svendborg
borg. Tilsammen har kommunerne godt 25 ø-færger.
LILLE SEKRETARIAT
Det har aldrig været intentionen at opbygge et stort sekretariat. Færgesekretariatets daglige drift varetages af sekretariatschefen assisteret af en deltidssekretær.
Dertil kommer en kreds af rådgivere, som bistår med rådgivning om alt fra teknik til jura, forsikring, PR m.m.
Et godt eksempel er søforsikring, hvor en forsikringsrådgiver ikke blot har sikret medlemskommunerne et lavere prisniveau, men også tilpasset forsikringerne, så de dækker de behov, der er.
Ud over at rådgive Færgesekretariatet står rådgiverne også til rådighed for direkte rådgivning af de enkelte medlemskommuner.
Der er også indgået indkøbsaftaler med leverandører og sikret vidensdeling omkring leverandører.
MANGE PROJEKTER
Færgesekretariatet har søsat rigtig mange projekter gennem årene. Her blot nævnt nogle af de vigtigste:
Færgesekretariatet har sikret politisk bevågenhed omkring og opbakning til at indføre Landevejsprincippet – stort set koster det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en bil på en landevej.
Et andet markant projekt er etableringen af færgenavigatøruddannelsen, der sikrer rekruttering af skibsførere til de små ø-færger.
Færgesekretariatet har bidraget til, at der er afsat store trecifrede millionbeløb i statslig støtte til den grønne omstilling af færgetrafikken.
Sekretariatet har stået for rammen for udvikling af standardfærgekonceptet, hvor fem kommuner nu udbyder standardiserede færger, tilpasset de enkelte kommuners behov, i et fælles udbud.
Og sidst men ikke mindst så har Færgesekretariatet været katalysator for sam-
arbejde og vidensdeling på tværs af med lemskommunerne.
Andre skibe, der blev sat i søen undervejs, nåede aldrig i havn. F.eks. afløserfærgen. Eller måske mere rigtigt: Den er ikke kommet i havn endnu.
NY BESÆTNING
I 2024 tiltrådte erhvervschef i Svendborg Kommune, Søren Bach-Hansen, på posten som formand for Færgesekretariatet. Han tog over efter Michel van der Linden, Teknik- og Udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune, der varetog formandshvervet i otte år.
Samtidig tiltrådte chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Nete Herskind, stillingen som sekretariatschef, hvor hun erstattede Jan Fritz Hansen, der fratrådte for at gå på pension.
Dermed har Færgesekretariatet nu taget hul på de næste ti år med ny besætning på både bro og dæk. õ
2018: Styregruppemøde, Odense
2019: Færgestafetten Lennart Damsbo, MF 2020: Styregruppemøde, Svendborg
2022: Årsmøde besøg, Egholm
2017: Styregruppemøde, Svendborg
Bo Michaelsen var en af de ti studerende, der i december 2020 udgjorde det første hold på den nye færgenavigatøruddannelse, der dengang var en forsøgsordning. I dag, mindre end fem år efter, er han overfartsleder for Hvalpsund/Sundsøre Færgefart.
[ AF MARTIN UHLENFELDT ]
Jeg har bare grebet de muligheder der er. ”
- Bo Michaelsen
Fra færgenavigatør tiloverfartsleder
et var Færgesekretariatet, der sammen med Marstal Navigationsskole tog initiativ til den nye uddannelse med det mål at sikre rekrutteringen af skibsførere til de mindre danske indenrigsfærger.
I modsætning til de fleste af hans medstuderende var det ikke Bo Michaelsens første møde med en maritim skolebænk. I 1989 forlod han Søfartsskolen i Sønderborg som ubefaren skibsassistent og sejlede kortvarigt med en coaster fra Alba Shipping i Aarhus, inden han gik i land.
Siden arbejdede han bl.a. som taxavognmand, freelance entreprenør, vodbinder og muslingefisker, indtil den daværende overfartsleder for Hvalpsund/Sundsøre Færgefarten en dag spurgte, om det ikke
var noget for ham at tage den nye uddannelse til færgenavigatør.
TIL MARSTAL
Efter grønt lys fra hustruen skrev han kontrakt med Vesthimmerlands Kommune, tog til Ærø og startede på Marstal Navigationsskole.
”Vi blev taget rigtig godt imod nede på skolen. Dygtige lærere og et virkelig godt hold med en gennemsnitsalder på 42 år. For mit eget vedkommende var de første fem uger meget repetition af ting, jeg vidste i forvejen, men det var helt fint,” siger Bo Michaelsen.
PRAKTIK
Derefter gik turen tilbage til Hvalpsund og et praktikjob som færgenavigatør på fær-
gen Mary, der sejler på Hvalpsund-Sundsøre overfarten. Og praktikopholdet gik rigtig godt.
”Jeg var jo en voksen mand, og folk fandt hurtigt ud af, at jeg sagtens kunne tage beslutninger selv og sætte mig ind i tingene. En tredjedel af praktiktiden gik jeg sammen med motormanden, en tredjedel på dækket, og så sejlede jeg en tredjedel. Alt i alt synes jeg egentlig, at jeg fik et godt kendskab til det meste, også det tekniske. Så jeg havde en rigtig god praktikperiode.”
TILBAGE TIL MARSTAL
”Derefter kom jeg tilbage til skolen og var dernede i 20 uger. Vi var rigtig gode til at hjælpe hinanden. Lavede tit lektier oppe i klassen lige efter undervisningen, og så kunne man klappe bøgerne sammen og
Mary i Thyborøn Flydedok
Overfartsleder Bo Michaelsen
tage hjem eller holde fri bagefter. Marstal er et dejligt sted. Hvis jeg ikke boede i Hvalpsund, kunne jeg godt finde på at flytte til Ærø.”
Fik du job med det samme efter eksamen?
”Jeg havde fået lovning på at få den første ledige plads, og den kom en måned efter.”
I starten var der lidt skepsis – om færgenavigatørerne nu også kunne noget. Har du mærket noget til den skepsis?
”Nej, det har jeg ikke. Folk her kendte mig, og de vidste godt, hvad jeg kunne,” siger Bo Michaelsen.
NY MULIGHED
Bo Michaelsen sejlede derefter som skibsfører på Mary i to år, indtil der opstod en ny mulighed. Den tidligere overfartsleder stoppede, og da jobbet blev slået op, valgte Bo Michaelsen at søge det.
”Jeg søgte stillingen på lige fod med alle andre, var igennem persontest og alt muligt. Og det endte med, at de valgte
mig, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.”
Nu er du så overfartsleder og chef for skibsførere, som har en mere omfattende maritim uddannelse end dig. Er det et problem?
”Nej, det ser jeg ikke som et problem. Hele besætningen opfordrede mig jo til at søge.”
KARRIERE
Så en baggrund som færgenavigatør er ikke en hindring for, at man senere kan gøre karriere?
”Nej, overhovedet ikke. Jeg har bare grebet de muligheder, der var. Jeg følte mig godt rustet, og jeg synes også, at jeg havde den rigtige alder.”
Hvor gammel er du?
”Jeg er 53 og var 49, dengang jeg startede på skolen.”
SLUTJOB
Du har lavet mange forskellige ting i dit liv. Er det her så dit sidste job?
”Det er det. Det sagde jeg også nede i kommunen, dengang de ansatte mig: Nu hænger I på mig, indtil jeg går på pension.”
”Så ja, jeg satser på at blive. Også fordi vi har et super godt samarbejde med færgebestyrelsen, med politikerne og med ledelsen. Vi finder altid nogle gode løsninger, uanset om det handler om FOA, Søfartsstyrelsen, klassen eller personalet. Og vi har rekrutteret nogle rigtig gode folk, som er glade for at være her.”
Hvad med færgenavigatører. Vil du ansætte nogen af dem?
”Det har vi allerede. Vi har en, der bliver færdig her til sommer, og når han kommer tilbage, er der to mand, der går på deltid, fordi de er på vej på pension.”
PÅ VÆRFT
Den dag Ø-færgernes udsendte talte med Bo Michaelsen, lå Mary på værft i Thyborøn for at gennemgå 20-års klasseeftersyn. Og hvis nogen tror, at besætningen holder ferie, når færgen er på værft, så kan de godt tro om igen. De har drøntravlt.
Malerarbejdet inspiceres
20-års klasseeftersyn. Er det anderledes end det årlige værftsbesøg?
”Ja, helt sikkert. Det er mere omfattende end et almindeligt eftersyn, og så bliver der selvfølgelig fundet nogle ting, og det er dem, vi arbejder på nu. Vi har også selv nogle ønsker, vi gerne vil have gennemført for at optimere driften. Man skal huske på, at vi kun er to mand ombord, og så har vi vores motormand otte timer om ugen. Så det er nu, vi har muligheden for at få lavet nogle af de ting, man ikke når til hverdag.”
”Sidst men ikke mindst så ligger vi her, fordi vores to hovedmotorer, der blev renoveret for otte år siden, har kørt over 100.000, og derfor skal de renoveres igen. Det tager en 8-9 dage at gøre det.”
INDENFOR BUDGETTET
Er der fundet noget, som I ikke var klar over, eller noget, der er mindre slemt, end det I troede?
”Ja, det er der. Der er nogle ting, som vi har sparet lidt penge på. Og så er der nogle andre ting, vi har brugt flere penge på. Sammenlagt bruger vi måske lidt flere
penge, end vi forventede, men jeg tror, at vi holder os indenfor budgettet.”
Hvor mange år har sådan en færge i sig?
”Det er svært at sige. Mine forgængere har gjort et godt stykke arbejde, så den har været nem at overtage. Det hedder sig,
at man ikke skal gøre en færge ren, man skal holde den ren,” siger Bo Michaelsen.
Men på et tidspunkt skal I vel have en ny?
”Det skal vi nok. Men jeg håber, at den her holder min tid ud – og der er 17 år tilbage,” siger Bo Michaelsen med et smil. õ
Hovedmotorerne er renoveret
Det er super
sejt
Helle Bak Poulsen, der er rektor for Marstal Navigationsskole, er tydeligt begejstret over, at en af de første færgenavigatører, der blev uddannet på skolen under forsøgsordningen, allerede er avanceret til overfartsleder
[ AF MARTIN UHLENFELDT ]
” Jeg synes, det er supersejt, at Bo er blevet overfartsleder, og det viser jo, at vores uddannelse er lavet så bredt, at man også kan blive det,” siger Helle Bak Poulsen.
”Jeg havde måske ikke troet, at det kunne gå så hurtigt, men jeg har jo også mødt Bo og ved, at der er pondus i ham.”
Hvad med de andre fra forsøgsordningen. Klarer de sig også godt?
”Ja, det er mit indtryk. Jeg har ikke så meget kontakt med dem, som jeg havde lige efter, at de afsluttede, men umiddelbart har de, jeg hører om, det fint, og sejler rundt i de forskellige indenrigsfærger. De skifter lidt på kryds og tværs, men der er også nogen, der er der, hvor de har været hele tiden.”
Her til sommer bliver det første hold fra den nye permanente uddannelse færdigt. Hvordan går det med dem?
”De har jo allesammen været ude i praktik og er kommet tilbage her på skolen til 20 ugers undervisning. De hænger på og knokler derudaf og er så småt begyndt at mærke, at eksamen nærmer sig.”
”Det er klart mit indtryk, at de virkelig arbejder for det – og de virker også som nogle søde mennesker.”
Hvordan ser det ud fremadrettet?
”Her midt i maj skal vi til at optage det nye hold, og her har vi ni ansøgninger, der er færdigbehandlet og en, der stadig ligger ude og afventer dokumentation. Så der ser ud til at blive en 8-10 stykker på det næste hold,” siger Helle Bak Poulsen.
Det viser at vores uddannelse er lavet så bredt, at man også kan blive det.”
- Helle Bak Poulsen
Hvordan med kvinder?
”Dem er der ikke nogen af på det nuværende hold, men der er et par stykker på det kommende hold.”
Så der er håb forude?
”Ja, nu er diversitet jo mange ting. Men vi er stadig en uddannelsesinstitution med 20,8 procent kvinder på vores almindelige uddannelser,” slår Helle Bak Poulsen fast. õ
Bacheloropgave om færgenavigatøruddannelsen
To SIMAC-studerende, Mette Hoffmann Nørgaard og Pernille Dreier Hansen, har skrevet bacheloropgave om færgenavigatøruddannelsen. De har undersøgt, hvordan færgenavigatøruddannelsen bidrager til at dække branchens behov, samt hvilke udfordringer, der knytter sig til dens implementering.
De to studerende konkluderer, at færgenavigatøruddannelsen overordnet set har en positiv effekt på de behov, der er for at rekruttere til ø-færgerne. Uddannelsen kan dermed betragtes som et vigtigt skridt mod at sikre rekrutteringen til småfærgerne i fremtiden.
Den anden del af projektet handler om udfordringer, der er i forhold til implementering, og hvordan der er taget imod uddannelsen. Generelt arbejder tiden for en større forståelse af uddannelsen, men samtidig har de studerende også fundet, at over en tredjedel af de skibsførere, der har svaret på deres interview, føler, at uddannelsen til færgenavigatør begrænser deres
muligheder for at få et job på en indenrigsfærge i fremtiden.
På trods af udfordringerne konkluderer Mette og Pernille, at uddannelsen til færgenavigatør er en relevant og nødvendig løsning på branchens
rekrutteringsproblemer. Den har potentiale til at sikre en stabil arbejdsstyrke på de danske småfærger og bidrager til at opretholde en velfungerende infrastruktur for landets øer og lokalsamfund. For at uddannelsen kan få fuld gennemslagskraft, er det dog essentielt at arbejde videre med at skabe accept og anerkendelse af uddannelsen i hele det maritime erhverv.
Spændende at der har været interesse for at lave en opgave om færgenavigatøruddannelsen og stort tillykke til Mette og Pernille med det flotte eksamensresultat. õ
VI VENTER STADIG PÅ UDBUD OM POST
Udbuddet af opgaven med at bringe post, breve, pakker ud på småøerne lader vente på sig. Den nye postlov medfører helt overordnet, at postomdeling er blevet liberaliseret og dermed overladt til flere postfirmaer på markedet. Det gælder dog ikke for post til øsamfund, blindepost og udlandspost, der skal varetages af postvirksomheder, der har vundet et specifikt udbud på opgaven. Vi har endnu til gode at se udbuddet.
Der findes i dag næsten lige så mange løsninger, som der findes øer. Det gælder, når det kommer til evt. landanlæg, men også de aftaler, distributørerne har med fær-
gerne om at transportere posten til og fra øerne.
Af Færgesekretariatets høringssvar til Transportministeriet fremgår det, at vi er optaget af, at opgaven løses under hensyntagen til færgernes fartplan, liggetid i havn, ansvarsfordeling og færgepersonalets øvrige opgaver. Det skal fortsat være muligt, at færger og distributører forhandler en aftale om vilkår og betaling for overfarten. Herudover kommer så hele spørgsmålet om hvilke krav, der vil blive stillet til postanlæg både på fastland og øerne og hvem, der skal opføre, drive og betale for den del af infrastrukturen. õ
Forslag om sammenlægning af Folketingsudvalg
Folketingets Udvalg for Forretningsorden har fremlagt et forslag til ændret udvalgsstruktur, som, hvis det vedtages, kan træde i kraft efter næste folketingsvalg. Antallet af udvalg foreslås reduceret fra 30 til 20 og betyder bl.a., at nogle af ”færgeudvalgene” lægges sammen. Det handler om Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer, der sammen med Indenrigsudvalget og Boligudvalget og bliver til Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget. Transportudvalget foreslås bevaret i nuværende form og indhold. õ
Skibsassistent Palle Nielsen og styrmand Kristine Hasselgreen sætter postflaget på m/f Faaborg III. Fra nytår må færgerne ikke længere bruge det særlige splitflag, da færgernes kunde, det statslige PostNord, ophører med håndtering af brevpost. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nye tider for posten til øerne
[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]
Mens Transportministeriet efter Post Nords brev-stop fra nytår forbereder et udbud af postbetjeningen, retter øernes organisation kritik af enkeltpunkter i den politiske rammeaftale.
Girokort. Søndagsbrev. Efterkrav … Gamle begreber, der er slettet i det statslige postvæsens aktuelle ordbog. Til nytår vil endnu et stykke historie føje sig til PostNords liste: Udbringning af breve. Når det dansk-svenske PostNord fra årsskiftet ikke længere tilbyder håndtering af breve, har det baggrund i en politisk beslutning fra juni 2023. Målet var at moder-
nisere rammerne for “fremtidig indretning af postsektoren.”
Politikernes beslutning om at ophæve den såkaldte befordringspligt indebar bl.a. at give markedet for udbringning af breve frit. Dermed har PostNords monopol på breve været ophævet siden nytår 2024. For den statsejede virksomhed indebar det også, at det fra nytår 2024 heller ikke længere har været en lovbefalet pligt at skulle udbringe breve til hver eneste postkasse – fra småø til storby.
FÆRRE BREVE – URENTABELT FOR POSTNORD
Efter mange år med stadig færre breve og nu tilmed en ophævet befordringspligt besluttede PostNord i marts 2025 helt at stoppe med at håndtere konvolutter.
Efterhånden var udbringning af breve også blevet en urentabel forretning for PostNord. Det illustreres bl.a. af, at siden årtusindeskiftet er 90 pct. af markedet for fysiske breve forsvundet. Det meste af forklaringen på det markante dyk hedder mail og anden elektronisk post.
Som en synlig og naturlig konsekvens af PostNords beslutning om at kvitte udbringning af breve nedtages de sidste røde postkasser. Afmonteringen sker løbende. Inden nytår vil postkasserne være helt væk fra gader og veje.
DAO VIL GERNE FORTSÆTTE
Siden ophøret af PostNords brevmonopol i januar 2024 har private aktører haft mulighed for at tilbyde udbringning af breve. Fra nytår vil PostNords efterladte
Vedligeholdelse af småøernes postkasser – her på Avernakø – synes ikke at stå højt på PostNords liste med prioriteringer. Foto:
Søren Stidsholt Nielsen
marked for distribution af breve således give mere plads for private virksomheder som fx DAO.
Administrerende direktør i DAO, Hans Peter Nordstrøm Nissen, oplyser til Ø-Færgerne, at den dagbladsejede distributionsvirksomhed allerede betjener småøerne. Efter at PostNord har opgivet brevmarkedet, vil DAO (Dansk Avis Omdeling) fortsætte med udbringning af breve:
- Vi leverer aviser, magasiner, breve og pakker til øerne. De fleste øer leverer vi til 365 dage om året. De mindste øer leverer vi til færre gange om ugen, men altid mindst en gang ugentlig. Normalt leverer vi torsdage, lørdage og søndage, forklarer Hans Peter Nordstrøm Nissen.
ØNSKE OM FAST TILSKUD
På øer med en detailbutik tilbyder DAO butikken at være pakkeshop og indleveringssted for breve. DAO kan også tilbyde at hente breve og pakker på enhver adresse på en ø.
- Vi leverer uden at få noget som helst tilskud. Det er vi ikke tilfredse med, fastslår Hans Peter Nordstrøm Nissen:
- Vi har foreslået Transportministeriet, at der i fremtiden ydes et fast tilskud pr. forsendelse til øerne. Det skal være uanset hvem, der leverer. Dertil ønsker vi faste grænser for, hvor ofte der skal leveres på øerne. Hvis der kommer en betaling for
hyppigere levering, øger vi gerne frekvensen, siger Hans Peter Nordstrøm Nissen.
SMÅØERNE FREMHÆVET
Distribution af breve og pakker sorterer under Transportministeriet.
Rammeaftalen om fremtidens post blev med transportminister Thomas Danielsen (V) for bordenden som nævnt indgået i juni 2023. Bag aftalen står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige.
Da aftalen blev indgået, fremhævede flere postordførere småøerne.
Hans Chr. Schmidt (V) følte sig også sikker på, at hele landet ville få bedre postservice:
- Helt konkret investerer vi for eksempel i nye post- og pakkeanlæg til småøerne.
Christina Olumeko (Alt.) sagde, at den grønne omstilling kræver, at vi er ambitiøse på alle områder:
- Derfor er det også glædeligt, at vi med aftalen nedsætter et bæredygtighedsforum og giver mulighed for fælles udbringning af breve og pakker på de mindste øer.
UDBUD SKAL SIKRE FÆLLES
STRUKTUR
I den politiske rammeaftale ligger, at staten gennem udbud skal sikre, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution af pakker og breve til småøerne.
Afhængig af lokale forhold kan småøernes infrastruktur bestå af fx brevkasseanlæg, postkasser eller pakkebokse på øerne samt aflåste bokse på fastlandet. På øer med op til ti husstande etableres brevkasseanlæg og eventuelt også en pakkeboks.
Vinderen af det kommende statslige udbud skal stå for driften af faciliteterne på ø og fastland. I øvrigt skal den nye infrastruktur stå til rådighed for alle postvirksomheder, så øboerne frit kan vælge
FARVEL TIL DEN RØDE POSTBREVKASSE
• Danmark fik sin første røde såkaldte postbrevkasse i 1852. Landdistrikter og mindre øer kom med fra 1869.
• I de første år var postkassens udformning op til den lokale postmester.
• I 1860 blev postkassen standardiseret til den røde farve, vi kender i dag.
• I 1915 var der landet over 15.000 røde postkasser.
• I 2016 – 100 år senere – var det svundet ind til ca. 7000 postkasser.
Til nytår forsvinder postkasserne helt. Dette klassiske indslag i det danske bybillede hænger over for købmanden på Lyø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
• I foråret 2025 skønnes der at være omkring 1500 røde postkasser. Nedtagning af de sidste postkasser begynder 1. juni og slutter 30. december 2025.
• Postkassen blev opfundet af den postansatte politiker Louis Pio og har i store træk bevaret sin form og farve i alle årene.
• Den røde postbrevkasse blev 165 år.
SSN
Det særlige splitflag med posthorn og kongekrone blev indført i 1793. I første omgang blev flaget anvendt på Storebælts postfartøjer, så handelsskibe kunne vige for befordring af post.
Foto: Søren Stidsholt Nielsen
mellem private virksomheder som fx DAO, Bring eller GLS.
- I GOD GÆNGE
Hvordan går det så med Transportministeriets udbud af postbetjeningen af småøerne?
Arbejdet med udbuddet er i god gænge, forsikrer pressechef Martin Hein over for Ø-Færgerne:
- Vi er i gang med at undersøge modeller for den fremtidige håndtering af udlandspost og postbetjening af øsamfund.
Det er vores forventning, at løsningen vedrørende øerne vil blive præsenteret som det første for aftalekredsen i løbet af foråret. Post til blinde er allerede udbudt. Den varetages af DAO, siger Martin Hein fra Transportministeriet.
KRITIKPUNKTER FRA SMÅØER
Sammenslutningen af Danske Småøer har, på linje med Færgesekretariatet, haft rammerne for den nye postaftale til høring.
I øernes høringssvar til ministeriet hedder det bl.a, at “Der er tale om en meget stor forringelse af postbefordringen til småøerne, som den beskrives i det tilsendte bilag.”
Øernes organisation glæder sig dog over at blive taget med på råd, men den fremfører også en række kritiske punkter. Tomlen vendes fx ned for antallet af ugentlige brevomdelinger. I ministeriets rammeaftale er de sat til én.
Desuden vender sammenslutningen sig bl.a. imod, at der på alle øer etableres et centralt ind-/udleveringssted fremfor husstandsomdeling:
“Vi mener, der skal være hustandsomdeling af breve, og at muligheden for husstandsomdeling af pakker skal være
- Der skal være husstandsomdeling minimum tre gange om ugen på småøerne. Vi mener også, at breve og pakker skal kunne sendes til og fra småøerne til samme pris som i resten af Danmark.
Kirsten Sydendal
Formand, Sammenslutningen
af Danske Småøer
tilgængelig mod tillæg på lige fod med resten af landet,” hedder det.
- MINIMUM TRE GANGE UGENTLIG
Formand Kirsten Sydendal, Fejø pointerer overfor Ø-Færgerne, at det generelt er afgørende for sammenslutningen, at den landsdækkende aktør, som vinder et udbud om post i Danmark, også skal betjene småøerne:
- Der skal være husstandsomdeling minimum tre gange om ugen på småøerne. Vi mener også, at breve og pakker skal kunne sendes til og fra småøerne til samme pris som i resten af Danmark.
Kirsten Sydendal tilføjer, at det er for tidligt at konkludere noget som helst i denne sag:
- Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt vi føler os hørt, for vi ved ikke, hvad ministeriets udmelding bliver.
Sammenslutningen repræsenterer 27 øer med højest 1200 fastboende indbyggere.
HØRINGSSVAR TAGET TIL OVERVEJELSE
Transportministeriet bekræfter at have modtaget småøernes høringssvar til rammeaftalen om de såkaldte ydelsesspecifikationer for postbetjeningen.
Fra ministeriets pressechef understreges, at småøernes bemærkninger er noteret og dermed taget til overvejelse, men at der ikke kan forventes et egentligt svar på henvendelsen:
- På nuværende tidspunkt kan vi kun sige, at vi arbejder på en model, som forventeligt vil blive præsenteret i løbet af foråret.
Formændene for Folketingets Transportudvalget og for Udvalget for Landdistrikter og Øer er ikke vendt tilbage på Ø-Færgernes henvendelse. õ
Med PostNords snarlige stop for håndtering af breve ophører en århundredgammel, statslig service for de små øer.
[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]
Søværts brevposthistorie fra 1800-tallet. Jens Erik Carl Rasmussens værk “Postsmakken fra Birkholm” indgår i Marstal Søfartsmuseums store samling af den ærøske kunstner. Bemærk det statslige postflag midt i maleriet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Brevene blev bragt i en åben sejlbåd
Marstalmaleren Jens Erik Carl Rasmussen fastholdt et stykke postal småøhistorie, da han i 1886 lagde pensler og farve til værket “Postsmakken fra Birkholm.”
På Marstal Søfartsmuseums maleri styrer en kvinde den tomastede smakkejolle. Postbådføreren er beskæftiget med sejl og det rød/hvide flag med posthorn.
Et sted i tosmakken må have ligget en taske med breve til eller fra den lille ø Birkholm. Lad os håbe, at tasken holdt brevene tørre derude på det forblæste sydfynske øhav.
De sejlførende smakker klarede i mange år befordringen til og fra de mindre øer. Smakkerne var datidens småfærger til transport af passagerer, dyr, gods og post.
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte de dengang nymodens dampdrevne færger at klare befordringen til de større øer. Postbetjeningen af de mindre øer blev i 1900-tallet efterhånden overtaget af motorjoller. Efter en periode med dampere
bragte dieseldrevne færger post til både små og større øer.
Før som nu betalte det statslige postvæsen for søtransporten på den tidlige eller sene etape af et brevs vej fra afsender til modtager – eller omvendt.
Denne statslige tillid til en bådfører eller et rederi var ikke alene indtægtsgivende for overfarten, men nød også en særlig anerkendelse, som gælder den dag i dag.
Karakteristisk for små eller større fartøjer til statsautoriseret befordring af breve var og er retten til at føre postflaget.
På postbefordrende færger ses det velkendte Dannebrog-splitflag i en særlig udgave. Det øverste røde, venstre felt er prydet af en gul kongekrone og et posthorn. Det første postflag vajede til søs for mere end 200 år siden – i 1793.
Skulle de postførende øfærger mangle et frisk postflag til sommersæsonen, er de stadig på lager. Det oplyser PostNords kommunikationsafdeling til Ø-Færgerne. Men fra 1. januar 2026 skal de sidste post-
flag være nedhalet, og en over 200 år lang epoke for brevposten er slut. õ
Øen Hjelmshoved ved Birkholm havde indtil 1965 to beboede gårde. Til befordring af den daglige post til beboerne stagede Birkholm-postbådens fører, Jørgen Greve Rasmussen, sig frem i en fladbundet jolle. Arkivfoto fra Svendborg Museum
- Det er i hvert fald ikke hver dag, jeg tjekker min postkasse
42-årige Anne Jørgensen er en aktiv lybo, men kan ikke lige komme på, hvornår hun sidst selv har sendt eller modtaget et gammeldags brev
Ø-HAVET:
Den 42-årige Anne Jørgensen er født og opvokset på Lyø. Her trives hun i ølivet sammen med sin seksårige søn og Lyøs omkring 90 øvrige beboere.
Med et aktivt liv som bl.a. kommunalpolitiker, frivillig i Lyø Købmandsgård, formand for menighedsrådet plus forfatter til sit eget website “Livet på Lyø” har den journalistuddannede Anne Jørgensen stort behov for at kommunikere med omverdenen. Men konvolutter og porto bruger hun ikke:
- Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har sendt et brev – eller for den sags skyld modtaget et, der ikke ligeså godt kunne være sendt elektronisk. Fx forsik-
[
AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]
ringspapirer. Det er i hvert fald ikke hver dag, jeg tjekker min postkasse.
Som inkarneret øbo er Anne Jørgensens vurdering, at det primært er de ældre, der kan komme til at mærke, at PostNord ophører med brevuddeling, og at betjeningen overgår til en privat operatør med måske lavere frekvens i betjeningen. Brevleveringens nærmere vilkår kendes som bekendt først, når Transpostministeriet har valgt udbyder.
Som ordningen er nu, kan beboerne på Lyø og den færgeforbundne Avernakø/ Korshavn få besøg af posten på alle hverdage.
ENDELAVE
Jørgen Ulvund, ø-repræsentant, Endelave: - Al post og pakker leveres i Snaptun og hentes af DAO, GLS og PostNord ved færgen på Endelave. PostNord leverer post og pakker hver dag mandag til fredag. Vores postbud bor på øen. DAO’s pakker hentes af kunden i DAO’s pakkeshop ved færgen. Post og aviser distribueres med bud torsdag, lørdag og søndag. De andre dage lægges posten i Pakhuset og hentes af modtageren. Ofte hentes det aldrig. GLS-pakker hentes af modtageren i GLS pakkeshop ved færgen. Pakker kan sendes med alle tre postvirksomheder. Breve kan sendes med DAO og PostNord.
Postsækken kommer om bord ved en eftermiddagsafgang fra Faaborg og omdeles på Avernakø sidst på eftermiddagen og af samme øboende PostNord-bud på Lyø i de første aftentimer.
På begge øer er opsat de velkendte postkasser og – som Ø-Færgernes udsendte kunne konstatere – i en efterhånden vejrbidt, falmet rød udgave. Kasserne tømmes af posten, og færgens besætning sørger for, at øboernes afsendte breve kommer i land ved færgen i Faaborg til videre befordring af PostNord.
SÅ VIDT LYØ OG AVERNAKØ. Ø-Færgerne har også på en håndfuld andre udvalgte øer spurgt repræsentanter om den aktuelle postbetjening. Der udtrykkes overvejende tilfredshed:
Anne Jørgensen er en aktiv lybo, men kan ikke lige erindre, hvornår hun sidst har modtaget eller sendt et brev med konvolut og frimærke: - Det er nok mest de ældre, der kommer til at mærke eventuelle ændringer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Færgen Faaborg III bringer posten til Lyø og Avernakø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Både postbud og brevpost sejler med færgen Faaborg III. På Avernakø uddeler PostNord-budet forsendelserne sidst på eftermiddagen. På Lyø modtager beboerne brevene først på aftenen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
ANHOLT
Birgitte Dahl Jeppesen, ø-repræsentant, Anholt: - Post Nord afleverer i buret med post og pakker på havnen i Grenaa. Forsendelserne bliver hentet på Anholt af lederen af redningsstationen, som fordeler breve og pakker mellem postbudet og Brugsens pakkeshop. De postomdelte pakker giver han også til posten. Posten bliver bragt ud til vores postkasser. Vi afleverer breve i en af de to postkasser og pakker i Brugsens pakkeshop. Al post køres til havnen af redningsstationens leder. Vi er meget tilfredse med vores post- og pakkeordning på Anholt.
På Avernakø hænger den ene af øens to postkasser på færgens venteværelse. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
VENØ
Alice Frederiksen, ø-repræsentant, Venø: - Her på Venø får vi leveret post direkte af PostNord. Det gælder både brev -og pakkepost. Til breve har vi en postkasse, som tømmes af postbudet. Skal vi aflevere pakker eller større forsendelser, skal vi på posthuset i Struer (10 km). Vi har intet at klage over i forhold til den betjening, vi har fået indtil nu af PostNord.
BAAGØ
Marianne Mosegaard, ø-repræsentant samt øens postbud ansat af PostNord og DAO:
- Jeg henter dagligt breve og pakker fra PostNord på færgen. Brevene afleveres i et indendørs postanlæg på havnen, hvor hver husstand har sin egen postboks. Ved store pakker sender jeg en sms til modtageren om, at pakken ligger klar til afhentning. På havnen er der en postkasse, hvor der kan lægges breve til forsendelse. Jeg tømmer dagligt postkassen og sender brevene med færgen til fastlandet. Breve sendt med DAO kommer til Baagø én gang ugentlig og bliver også fordelt i postboksene. Jeg synes, at vi har god postbetjening på Baagø.
Et lille stykke posthistorie. Det stråtækte hus på Lyø Bygade er bevaret, men det er mange år siden, det har fungeret som øens betjente postkontor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
OMØ
Morten Ellegaard, ø-repræsentant, Omø. - Vi får breve og pakker leveret af DAO og PostNord. Øens købmand (LetKøb) fungerer som pakkeshop, dvs. afhentning af pakker og indlevering af breve/pakker til forsendelse. Breve kan også kommes i postkassen ved LetKøb eller på havnen. DAO kommer tre gange om ugen. Breve og pakker hentes ved færgen af en medarbejder på øen. PostNord kommer hver dag mandag til fredag. To dage i ugen afhentes breve og pakker ved færgen af medarbejder på øen. De andre tre dage kommer en medarbejder/ postbil fra fastlandet. Posten leveres direkte til forbrugeren eller leveres til LetKøb. Den aktuelle postbetjening med DAO og PostNord fungerer ¬– dog skal man være opmærksom på, at ikke alle fragt-mænd kan finde ud af at levere til øen.
Status& Medlemstilbud
Tilmeld dig vores medlemsblad
Færgesekretariatet udgiver to gange om året – i maj og november – det medlemsblad, du lige nu sidder med i hånden. Hver gang har vi fokus på en ø i en medlemskommune, hvor temaet handler om færgen til øen men også om de borgere, der bor og arbejder på øen og er helt afhængige af færgen. Vi sender bladet i fysisk form til omdeling i kommunerne og til andre interesserede. Bladet findes også elektronisk og er tilgængeligt på vores hjemmeside. Det er let at tilmelde sig, så du får besked, så det lander i din indbakke straks, det er tilgængeligt. Tip os endelig, hvis du har en god historie eller synes, der er noget, vi skal sætte spot på.
Rejseplanlægning
Det er i 2017 i EU besluttet, at data relevant for rejseplanlægning med alle former for transport skal standardiseres og gøres åbent tilgængelige. Færgesekretariatet har bistået kommunerne med dette vedr. færgesejlads ved at medvirke til at sikre, at data leveres fra kommunerne til Dataudveksleren. I Danmark er det Dataudveksleren, der indsamler al data, og denne platform er drevet og udviklet af Vejdirektoratet.
Formålet med dette tiltag er at give en enkel tilgang til data for det samlede transportnetværk i EU, så den rejsende nemt kan træffe et oplyst valg af rejseform, og som dermed kan øge incitamentet til at bruge alternative transportformer til bil og fly.
Både Rejseplanen og TeamBooking tilbyder løsninger, der kan levere data til Dataudveksleren i det krævede dataformat, hvorfor hovedparten af kommunerne har valgt at benytte deres tilbud.
Igen til sommer vil der være uddeling af lakridspiber og højt humør på en række medlemsfærger. Formålet er at skabe positiv opmærksomhed om færgefarten, og arrangementerne er koblet til særlige events på øerne. Morten Buus deltager også med lakridspiber på årsmødet, når turen går til Hjarnø.
Kursus
–
Konflikthånd-
tering, chikane & venlighedskursus for besætninger på danske færger
Allerede den 2. juni 2025 holder Marstal Navigationsskole kursus for færgebesætninger på danske færger om konflikthåndtering, chikane og venlighedskurser https:// marnav.nemtilmeld.dk/646
Konflikter opstår indimellem både i besætningen, når man er mange timer sammen ombord på skibet eller i mødet med passagerne ombord. Hvordan konflikterne løses,
kan være afgørende for konsekvenserne. På kurset tages der udgangspunkt i konkrete oplevelser.
Kurset er et resultat af samarbejdet om kundeservice på danske færgeruter mellem Marstal Navigationsskole og Færgesekretariatet.
Kurser:
Farligt gods
Marstal Navigationsskole afholder følgende kurser i efteråret 2025, som måske har relevans for dig eller dine kollegaer.
Farligt gods i færger (1 dag) tirsdag d. 16. september kl. 09.00 til 16.30. Dette kursus er skræddersyet til netop danske indenrigsfærger.
Information om kursus og tilmelding kan findes på https://marnav.nemtilmeld.dk/560/ Transport af farligt gods i tørlastskibe og færger (3 dage) onsdag d. 22 til fredag d. 24 oktober. Information om kursus og tilmelding kan findes på https://marnav.nemtilmeld.dk/537/
GENNEMGANG AF FORSIKRINGER
Forsikringsrådgiverfirmaet Njord Marine gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.
Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.
Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.
TEKNISK RÅDGIVNING
Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.
Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.
PR OG SOCIALE MEDIER
Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.
Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.
Status & Medlemstilbud
BOOKINGSYSTEMER
En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.
Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.
SHIPBROKERS
Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/ salg/leje af tonnage.
JURIDISK RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR
Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.
Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.
Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede er synlig døgnet rundt.
FLÅDER OG BRANDUDSTYR
Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.
Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. õ
FÆLLES
INDKØB
Der er indgået en række rammeaftaler om:
- søforsikring
- brændstof
- smøreolier
- rednings- og brandudstyr
- bookingsystemer
- efteruddannelse
- teknisk assistance
- juridisk rådgivning
- uniformer/arbejds-
beklædning
- innovationspartnerskab om nye grønne færger
- arbejdsmiljøfremme
- indkøb af skibsudstyr
- aptering- og interiøropgradering
- køb og salg af færger
Der ses løbende på nye aftalemuligheder.
Brande i elbiler
Søfartsstyrelsen har udarbejdet en kort vejledning om rederiets ansvar og forpligtigelser i forhold til brand i elbiler. Den kan findes på styrelsens website.
Når færgerne tager elbiler med, er det Søfartsstyrelsens forventning, at rederierne har taget stilling til de særlige risici, som kan opstå fx ved brand. Der skal derfor udarbejdes en risikovurdering, hvor der bl.a. tages højde for elbilernes placering, eventuelle opladningsmuligheder samt brand- og evakueringsberedskabet ombord.
Hvis du vil vide mere, er der også link til EMSA’s omfangsrige vejledning samt materiale fra Beredskabsstyrelsen på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
En af Færgesekretariatets opgaver er at etablere og bidrage til netværk for erfaringsudveksling og samarbejde. De små ø-færger er drevet af ganske få personer, som har stor driftserfaring, men som også står meget alene med rigtig mange forskellige opgaver i en travl og mangesidet hverdag.
Den 8. april 2025 samledes repræsentanter for 11 medlemskommuner med en række af de rådgivere, der
FORTROLIGHED Færgesekretariatets faglige dag
er tilknyttet Færgesekretariatet til en faglig dag.
Målet var at udbrede kendskabet til nogle af de tilbud og viden, der er samlet til fælles brug, og give deltagerne mulighed for at diskutere konkrete problemstillinger og erfaringer. Der var mulighed for både at stifte personligt kendskab til rådgiverne og ikke mindst kollegaer, der kan trækkes på i dagligdagen.
Færgesekretariatet har i løbet af det seneste år fået færdiggjort en række opgaver ift. juridiske spørgsmål. De blev kort berørt på mødet, og gode råd i begge retninger blev givet. Vi kom også forbi både kendt og nyt på forsikringsområdet, og meget konkret kiggede vi på den gode forberedelse ved værftsophold.
Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.
Stigende interesse for at
Flere har fået øjnene op for muligheden for at blive færgenavigatør. Færgesekretariatet og en række færgeoverfarter får flere henvendelser fra folk, der gerne vil høre om mulighederne og søger hjælp til at kontakte færgerederier, hvor der er mulighed for at få praktikplads. Det er glædeligt, at kendskabet til den nye uddannelse og de spændende opgaver ombord på de små færger breder sig, så vi sammen kan hjælpe med at klare efterspørgslen efter nye besætninger.
Uddannelsen består af en blanding mellem skoleophold og praktik, hvilket tiltaler mange. En forudsætning for, at rederiet kan tage praktikanter er, at I er godkendte. Det er Marstal Navigationsskole, der godkender rederiet som uddannelsessted. Godkendelsen er også en forudsætning for, at rederiet kan få praktikstøtte. Næste hold kommer ud af skolen den 20. juni 2025, mens det nye hold er startet den 12. maj 2025. Begynd gerne allerede nu at planlægge, hvis I er interesseret i at få en praktikant til næste år, så der er god mulighed for at få lavet det rigtige match.
Sidste nyt:
Finansiering af klimavenlige ø-færger bør indgå i den danske sociale klimaplan
Færgesekretariatet er blevet opmærksom på, at regeringen arbejder på udkast til social klimaplan ift. midler fra EU’s sociale klimafond.
Færgesekretariatet skal opfordre til, at Danmark indarbejder klimavenlige færger i den nationale sociale klimaplan med henblik på at kunne få tildelt midler fra EU’s sociale klimafond fra 2026-2032.
Færgesekretariatet repræsenterer 18 kommuner, der alle har færger til de små øer. Der er tale om offentlig infrastruktur i færger og de nødvendige tekniske landog havneanlæg, som stilles til rådighed for borgere og virksomheder på øerne, samt for turister, der kan understøtte de små erhverv/mikrovirksomheder på øerne.
Der er i dag ca. 30 færger, der alle er af ældre dato og anvender fossile fremdrivningsmidler. Derfor er der brug for en udskiftning til klimavenlige, grønne færger inden for en kortere årrække.
Småøerne er kendetegnet ved, at færgen er den eneste forbindelse til fastlandet. Det gør også i sig selv transportbrugerne sårbare ift. transportformen. Borgerne og de små virksomheder er sårbare i forhold til mobilitet, hvor der ikke findes noget alternativ til færgen og i forhold til indkomst, hvor der er mange meget små virksomheder og mikrovirksomheder, ligesom indkomstniveauet på øerne generelt er lavere end i kommunen under et. Derfor er sikker, stabil og billig færgetrafik vital for at kunne bo og drive erhverv på øerne.
Færgedriften varetages og finansieres af kommunerne, der modtager driftstilskud fra staten for at kunne sikre den ønskede og nødvendige mobilitet og bidrage til lave billetpriser. Men det er ikke muligt at foretage den nødvendige modernisering af færgerne inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Der kan under EU’s sociale klimafond ydes tilskud til offentlig infrastruktur, herunder indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer samt infrastruktur til opladning og optankning. Den omstilling, der er undervejs i færgedriften til småøerne, er omstilling til el, hvor ikke blot anskaffelsen af en elfærge er dyrere end en traditionel færge, men hvor der også er behov for infrastruktur til tekniske anlæg til opladning, fremføring af el og optankning af færgernes batterier.
Færgesekretariatet skal derfor opfordre til, at Danmark gør brug af muligheden for at opnå finansiering fra EU’s sociale klimafond til af nye, klimavenlige ø-færger samt de nødvendige tekniske anlæg ved at indarbejde det i den danske sociale klimaplan.
(Henvendelse fra Færgesekretariatet til Klima-, Energiog Forsyningsministeriet og Transportministeriet, den 1. maj 2025) õ