Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2024

ANHOLTFÆRGEN

Besætning på fem

Sammenslutning runder 50 år

Færgesekretariatets Årsmøde 2024

Slagelse sætter strøm til færgerne

FARVEL TIL

Michel og Jan

Ø -FÆRGERNE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg, afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg, overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder, og chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn.

Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. Hver femte danske kommune er med i Fær-

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing

SEKRETARIATSLEDER

OG UDGIVER: Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

er nu Svanemærket, hvilket indebærer at trykningen belaster miljøet mindst muligt.

ANSV. REDAKTØR: Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

Fotografer: carstenlundager.dk

Forsidebillede: Stigsnæs Havn Foto: Carsten Lundager

LAYOUT og ILLUSTRATIONER: Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk www.faergesekr.dk

Medlemsbladet

Fortsat støt kurs med nye folk på broen

Der er fortsat mange vigtige dagsordner for kommunerne, som har færgedrift, og dermed er arbejdet i Færgesekretariatet fortsat yderst relevant. Som du kan læse mere om, har jeg valgt at give stafetten videre, samtidig med at sekretariatslederen har valgt at gå på pension efter næsten 10 år på posten. Dermed vil der på Årsmødet i Slagelse være udpegning af en ny formand og information om processen ved at finde en ny sekretariatsleder.

Jeg synes på mange måder, at vores øfærger sejler med god vind – selvom vi fortsat har udfordringer. Vi er som maritime kommuner rykket tættere sammen og har fået etableret en række gode tilskudsordninger både i form af Landevejsprincippet med lavere billetpriser og Grønne Puljer til omstilling af vores færgedrift. Vi har fået etableret en særlig Færgenavigatøruddannelse, som gerne skulle sikre vores fremtidige rekruttering, og vi har optimeret mange af vores driftsforhold, herunder ikke mindst vores søforsikringsordninger. Det er nogle gode eksempler på, at vi i et fælles samarbejde har kunnet udvikle vores sektor.

Men der er stadig udfordringer, som vi skal arbejde videre med. Den grønne omstilling er et af de helt centrale punkter; det er kapitalkrævende at investere i nye færger og ikke mindst ny teknologi – og samtidig bliver kommunerne presset i forhold til prioriteringen af ofte knappe økonomiske ressourcer. Det kalder på at staten assisterer med fleksible regler i forhold til anlægslofter og servicerammer, samt med yderligere tilskud til omstillingen – og ikke alene opkræver grønne afgifter på vores sejlads og energiforbrug.

Et andet vigtigt punkt er løbende at få sikret den nødvendige regelforenkling i forhold til myndighederne og ikke mindst Søfartsstyrelsen. Danmark er en stor søfartsnation, som er helt afhængig

af internationale regler, men det må samtidig i højere grad sikres, at reglerne på det maritime område også tilpasses vores sejlads i de hjemlige farvande. Der er fortsat for mange eksempler på, at internationale regler er vanskelige at tilpasse til indenrigsfærgernes situation og behov. Her har vi alle en fælles opgave i ikke unødigt at introducere regelsæt, som vanskeliggør og fordyrer sejladsen til vores små danske øer.

Endelig skal vi fortsat udvikle vores fælles kommunale samarbejde; står vi sammen om vidensdeling, indkøb og anvendelse af ny teknologi, så vil vores danske indenrigs ø-sejlads kunne blive optimeret yderligere, samtidig med at vi fastholder den bedst mulige, sikre og støtte kurs. õ

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatet

Årsmøde 2024 [ Program ]

DAG 1. ONSDAG D. 22. MAJ

Besøg hos Søfartsstyrelsen og sejlads Agersø

10.15 Afgang med bus fra Vilcon Hotel- og Konferencegaard, Lorupvej 44, 4200 Slagelse Alternativt egen transport til Søfartsstyrelsen, Casper Brands Plads 9, 4220 Korsør

11.00 Besøg hos Søfartsstyrelsen m/oplæg fra direktør Andreas Nordseth

12.15 Afgang med bus til Stigsnæs Færgehavn

Alternativt egen transport til Stigsnæs, Stigsnæs Landevej 600, 4230 Skælskør

13.00 Færgeafgang til Agersø (Husk egnet påklædning/fodtøj efter vejrforhold)

13.30 Frokost på Agersø Kro m/oplæg fra ejer Cristel Mydske

15.00 Event og virksomhedsbesøg på Agersø Værft

16.30 Færgeafgang til Stigsnæs

16.45 Afgang med bus tilbage til Vilcon Hotelog Konferencegaard Alternativt egen transport til Vilcon Hotelog Konferencegaard, Lorupvej 44, 4200 Slagelse

17.15 Hotel-indtjekning

19.00 Middag på hotellet med velkomst til Slagelse Kommune ved borgmester Knud Vincents

Delegeretmøde på Vilcon Hotel- og Konferencegaard

08.30 Velkomst ved formanden, Michel van der Linden, Færgesekretariatet

08.45 Status for Færgesekretariatets arbejde ved sekretariatsleder Jan Fritz Hansen

09.15 Paneldebat: Grøn omstilling af færger i indenrigsfart samt kortfilm om grønne standardfærger

10.00 Kaffepause

10.15 Batterifærger ved lektor Henrik Hagbarth-Mikkelsen, Marstal Navigationsskole

10.35 Den nye færgenavigatøruddannelse ved rektor Helle Bak Poulsen, Marstal Navigationsskole

10.45 Sammenslutningen af Danske Småøer ved formand Kirsten Sydendal, SaDS

11.05 Kort pause

11.15 Lille indlæg ved Færgehistorisk Selskab

11.25 Færgesekretariatets fremtidige arbejde og organisering ved formanden, Michel van der Linden

12.00 Frokost og hjemrejse

DAG 2. TORSDAG D. 23. MAJ

Velkommen til Årsmøde

Langt de fleste kender Sprogø – øen vi kører hen over, når vi passerer Storebælt på vej mod Sjælland eller Fyn. Men ikke alle er klar over, at øen er en del af Slagelse Kommune – og kun en ud af tre øer i kommunen: Sprogø, Agersø og Omø.

Sprogø er lukket land for offentligheden, hvis ikke man har en særlig tilladelse til at gøre holdt. Det samme er heldigvis ikke tilfældet for de to andre øer i kommunen: Agersø og Omø. Øerne er åbne for alle og kan let besøges via færger, der begge udgår fra Stigsnæs Havn.

Så det er en kommune med tre øer og en markant maritim tradition, der huser Årsmødet i år.

“Vi er glade for, at Færgesekretariatet holder deres Årsmøde her hos os. Jeg ved fra mine medarbejdere, at de har været glade for at deltage i de tidligere årsmøder,” siger Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune.

ØER OG LANDDISTRIKTER

“Som jeg har sagt flere gange, så har Slagelse Kommune snart 80.000 borgere. De 35.000 bor i Slagelse, 13.000 i Korsør og 6.000 i Skælskør. Og så har vi sådan set 26.000 i den næststørste by – som er vores

landdistrikter og øerne. Hvis man vil have en hel kommune, så er det vigtigt at forstå, at den ikke kun består af købstæder. Det er så sandelig også vigtigt, at det fungerer i landdistrikterne – herunder på øerne,” siger Knud Vincents.

Er det en fordel for en kommune som Slagelse at have øer med?

“Altså, der er noget turisme i det, men det er da også en opgave at få det hele til at fungere. Hvis vi skulle yde samme service, som vi gør på øerne, til alle vores borgere, så var det et helt andet budget, vi samlet skulle have. Men vi har en forpligtelse til, at det hele fungerer hele vejen rundt.”

“Men Agersø og Omø er også en attraktion i og med, at de har en helt unik beliggenhed, der rummer store turistmæssige muligheder fremadrettet. Og heldigvis ser vi ikke den store befolkningsmæssige tilbagegang på vores øer i øjeblikket.” õ

Slagelse sætter strøm til færgerne

Slagelse Kommune råder over to færger, der sejler til hhv. Agersø og Omø. Selv om øerne ligger relativt tæt på hinanden, og begge færgebetjenes fra Stigsnæs Havn, er der forskel på overfartstiden og de krav, der stilles til færgerne.

Agersø er lettest at komme til. Overfartstiden er på 15 minutter, og ruten betjenes af færgen Agersø III, der er bygget i 2012. Færgen har plads til 98 passagerer og 19 biler.

HYBRIDFÆRGE

Der er truffet politisk beslutning om, at færgen, der i dag er dieseldrevet, skal retrofittes til hybriddrift. Det var oprindeligt planen, at det skulle være sket sidste år, men projektet er af økonomiske årsager udskudt til 2027.

Omø ligger lidt længere væk – 11 kilometer fra Stigsnæs – men færgen er tvunget til at sejle en omvej pga. ujævnheder

på havbunden, Det bringer overfartstiden op på 50 minutter. Ruten betjenes af Omø-færgen, der er bygget i 2005. Den har plads til 18 biler og 98 passagerer om sommeren, lidt færre passagerer om vinteren.

ELFÆRGE

Slagelse Kommune har besluttet at undersøge, om Omø-færgen skal udfases og erstattes af en eldrevet standardfærge. Det vil i givet fald betyde, at en ny færge kan være på plads i 2026-2027.

Omø-færgen kan teknisk set sejle i mange år endnu, men er udfordret af hård vind, især i vinterhalvåret. Når vindretnin-

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Færgerne til Omø og Agersø udgår begge fra Stigsnæs Havn

gen er uheldig, er færgen ikke kraftig nok til at anløbe Omø Havn.

OPLADNING

Begge færger kan uden problemer lades op i Stigsnæs, hvor elkabel-infrastrukturen er meget kraftig på grund af det tidligere kraftværk, Stigsnæsværket.

AGERSØ

Agersø er 6,84 km2 stor - syv km fra nord til syd og tre kilometer fra øst til vest. Øen højeste punkt ligger 12 meter over havoverfladen, og det meste af øen er opdyrket.

Der er ikke længere skole på Agersø, børnene fra Agersø går i skole på Sjælland. Der er en gruppe på 30- 40 erhvervsaktive, der dagligt pendler med færgen til fastlandet for at komme på arbejde.

Der er 188 indbyggere på Agersø, hvoraf langt de fleste bor i Agersø by, som ligger midt på øen. Der er helårsbeboelse, flexboliger og to sommerhusområder med i alt 90 sommerhuse.

Færgen overnatter på Agersø, og første færge afgår kl. 05.30 fra Agersø, og sidste færge fra Stigsnæs til Agersø er kl. 23.10.

Der er på sommerhverdage 16 daglige afgange til Agersø og 15 om vinteren.

OMØ

Omø ligger lige i skillelinjen mellem Storebælt og Smålandsfarvandet. Den knap 4,5 km2 store ø har omkring 12 km kystlinje. Skovbanken er øens højeste punkt og ligger 24 meter over havet.

Der er flere deltidslandbrug, enkelte fiskere og ca. 10 pendlere.

Der er 162 indbyggere på Omø, hvoraf de fleste bor i byen midt på øen eller i fiskerbyen Kirkehavn. På øen er der skole for elever fra 0.-6. klasse.

Der er 160 sommerhuse på Omø og tilladelse til at opføre yderligere 42.

Færgen, der overnatter på Omø, sejler fra Omø til Stigsnæs. Første færge afgår kl. 5 fra Omø, og sidste færge er fra Stigsnæs kl. 21. I vinterhalvåret er der flere bestillingsture, som dog sejles uden ekstragebyr. Der er otte daglige afgange fra Omø. õ

Slagelse Kommune

Areal: 570 km²

Indbyggere: 79.800

Den nuværende Slagelse Kommune blev skabt ved kommunalreformen i 2007, hvor den daværende Slagelse kommune blev sammenlagt med Hashøj Kommune, Korsør Kommune og Skælskør Kommune. Tidligere var Korsør via Halsskov et knudepunkt i færgetrafikken mellem Fyn og Sjælland. Byen huser den store Flådestation Korsør med 1.300 ansatte, samt Søfartsstyrelsen.

Efter otte år som formand for Færgesekretariatet, og ni år som medlem af Styregruppen, træder Michel van der Linden tilbage fra posten i forbindelse med Færgesekretariatets Årsmøde i Slagelse Kommune den 23. Maj. Samtidig har sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, der har stået i spidsen for Færgesekretariatets arbejde siden oprettelsen for godt 9 år siden, valgt at sige sit job op for at gå på pension. Han bliver dog på broen indtil en afløser er fundet. Processen er sat i gang. Dermed er der tale om en dobbeltudskiftning i toppen af Færgesekretariatet

Et Færgesekretariat på god kurs

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

MICHEL VAN DER LINDEN

Teknik- og Udviklingsdirektør Kalundborg Kommune 2014 -

Formand Færgesekretariatet

Færgesekretariatet 2016 - 2024

Formand KTC

Kommunal Teknisk Chefforening 2021 -

Formand OS2

OS2 - Offentligt Digitaliseringsfællesskab 2015 - 2021

Gribskov Kommune

Direktør og tidligere forskellige funktioner 1998 - 2013

Uddannelse: Cand Scient Adm. Roskilde University 1991 – 1998

JAN FRITZ HANSEN Sekretariatsleder

Færgesekretariatet

2015 -

Danmarks Rederiforening

Vicedirektør

2007 - 2014

Forskellige positioner i

København og Bruxelles 1981 - 2007

Uddannelse:

Cand. Polit.

Københavns Universitet 1975 - 1981

”Jeg har jo været formand i mange år, og det har jeg været superglad for, fordi jeg syntes at jeg kunne bidrage med noget.

At jeg sammen med Styregruppen og Jan har fået sat retning på, hvordan vi opnår vores hovedmål: At blive mere effektive, sikre vidensdeling og skabe værdi med færgerne”, siger Michel van der Linden.

“Jan og jeg har haft et super makkerskab. Jeg har sat stor pris på Jans store indblik i den maritime verden, og sammen med min viden om den offenlige sektor og den kommunale verden, har vi haft et meget langt og godt samarbejde. Da Jan på et tidspunkt sagde at han skulle på pension, så syntes jeg at det var en god anledning til at give stafetten videre”.

Ud over at være formand for Færgesekretariatet er Michel van der Linden Teknik- og Udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune, et job han har bestridt siden 2014. Herudover har han siden 2021 været formand for KTC, Kommunalteknisk Chefforening.

ONE MAN ARMY

Jan Fritz Hansen havde omvendt ikke den store erfaring fra den kommunale sektor, da han kom til Færgesekretariatet i 2015. Til gengæld kendte han alt til den maritime verden efter mere end 33 år i Danske Rederier, hvor han stoppede som vicedirektør.

Kan I nævne nogle af de opgaver Færgesekretariatet har løst?

“Som sekretariatsleder er jeg jo, ud over en deltidssekretær, lidt en one man army. Men jeg er jo ikke ekspert i alle ting, så det har i høj grad været et spørgsmål om at formidle opgaver til den kreds af rådgivere Færgesekretariatet har. Vi har en 1015 personer som kan rådgive om alt fra teknik til jura, forsikring, PR, og så videre. Denne rådgiverkreds har vi også bragt i spil overfor medlemmerne og sagt, at her kan I få en første assistance omkring de spørgsmål I har, og så kan Færgesekretariatet sammen med rådgiverne følge op, når der er behov for det. Et godt eksempel er søforsikring, hvor vi har haft en forsikringsrådgiver på, som har ikke bare har sikret os et meget bedre prisniveau, men nok så

vigtigt har tilpasset vores forsikringer, så vi er helt sikre på at de dækker de behov der er”, fortæller Jan Fritz Hansen.

“På den juridiske side har vi prøvet at løfte opmærksomheden. Søfart er jo et kapitalintensivt erhverv, så mange af de opgaver kræver et udbud. Vi har også givet vejledning om, hvad gør man omkring f.eks. dokning af færger, hvilken kontrakter man skal have, hvilke bestemmelser man skal have, hvad transportbestemmelserne skal være. Vi har givet det et løft, så der nu er helt klare retningslinjer i forhold til både passagerer og gods”.

MAKERS LIST

“Vi har også lavet en en makers list over, hvilke leverandører man kan stole på. Uden at lave egentlige indkøbsaftaler, har vi har testet forskellige leverandører af hos en eller to af vores medlemmer, og hvis det gik godt, så kunne vi sige til alle de andre, at her er en leverandør som leverer varen og som man kan stole på. Bedre bookingog billetsystemer er et godt eksempel”, siger Jan Fritz Hansen.

“Det er også værd at nævne, at det i den tid Færgesekretariatet har eksisteret,

Færgesekretariatets Styregruppe - Hvad gør det interessant for dig at sidde i Styregruppen?

Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune

“Jeg har jo været med fra starten, og det har været rigtig spændende og interessant – fordi man har fået professionaliseret færgedriften. Det er ikke mindst Jan Fritz Hansens fortjeneste, han er virkelig den helt rigtige mand til jobbet, og hans forbindeser har gjort en kæmpe forskel. Jeg forlader Styregruppen nu, og det er med vemod.”

er lykkedes os - med grønne puljer, afløserfærger, landevejsprincip og andre tiltag - at medvirke til store trecifrede millionbeløb i statslig støtte til vores medlemskreds”.

STANDARDFÆRGERNE

”I mange år har man talt om, at flere af medlemskommunernes færger var ved at være af ældre dato, og at det ville kræve en meget stor investering hvis de skulle blive grønnere. Samtidig var der er drøftelse om, at prøve at lave nogle standardise-

rede færger, i stedet for at hver kommune byggede deres egne fra bunden. Selvfølgelig indrettet efter hvad de enkelte kommuner har behov for, men alligevel har så mange fælles komponenter, at det sikrer at man kan drive færgerne mere på tværs og mere effektivt, og dermed også mere økonomisk. Det ville over tid også give større ensartedhed på landanlæggene”, siger Michel van der Linden

“Standardfærgerne et stort projekt, som også stadigvæk er delvist udestående. Men vi er kommet godt i færd, og vi finder vejen fremad her i løbet af sommeren. Så vi er tæt på at have en plan for, hvordan det skal udvikle sig. Vi har også hjulpet vores medlemmer, ikke bare med nye færger, men også med retrofit og optimering”, supplerer Jan Fritz Hansen.

SKABE VÆRDI

“Så har vi også arbejdet på at skabe værdi med færgerne. Der har vi haft er rigtig godt samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer om at skabe rammer for, at færgerne - ud over deres centrale opgave, at stå for transporten - også er en del af den rejse man har til en ø, for dem der bor på øerne, men også for de gæster der besøger øen”, siger Michel van der Linden.

Overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland Kommune “Det har været spændende at være med i maskinrummet for alle ø-færgerne. Igennem Færgesekretariatet har vi en helt anden direkte adgang til Christiansborg, end vi er vant til som kommune. Og det har en kæmpe stor betydning for ø-færgerne og for ø-boerne.”

“Vi har understøttet forskellige turisttiltag og events på færgerne gennem årene, især i sommerperioderne. Med særlige øhopsejladser, små cruises med events - f.eks. uddeling af lakridspiber og andre opmærksomhedsting, Facebook konkurrencer og så videre. Og så har vi sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer skabt det såkaldte Ø-pas, hvor folk kan indsamle stempler fra de færger og øer de besøger. Det er efterhånden trykt i i mange hundredetusinde”, siger Jan Fritz Hansen.

FÆRGENAVIGATØRER

“Endelig har vi arbejdet meget med rekruttering af personale til færgerne. Her er vi lykkedes med at skabe nye rammer for uddannelse af navigatører til færgerne, en uddannelse der afspejler de særlige forhold der gælder omkring de små ø-færger”, siger Michel van der Linden.

Så rigtig mange ting er lykkedes. Men er der stadig opgaver der står tilbage ? “Den nye formand har naturligvis en stor opgave i at følge op på Standardfærgeprojektet. Og ikke mindst, som vi også har gjort det, at gøre opmærksom på at færgerne udgør en stor økonomisk belastning for de enkelte kommuner, fordi de konkurrerer med andre anlægsprojekter i

Erhvervschef Søren Bach-Hansen

Svendborg Kommune

“Jeg er optaget af at bidrage til det, som er Færgesekretariatets målsætninger. Så det handler om at være en del af det. Vi er en kommune med en meget stærk maritim tilknytning og er ret optaget af færgefart. Vi er nødt til at søge fællesskaberne for at kunne gøre det her på en effektiv og rationel måde. Og det synes jeg, man er kommet ret langt med i Færgesekretariatet.”

den kommunale økonomi”, siger Michel van der Linden.

REGELSANERINGER

“Fra regeringens side tales der meget om behovet for at nedbringe unødvendigt bureaukrati. Det er en ongoing proces at tale med de statslige myndigheder, f.eks. Søfartsstyrelsen, om at de færger kommunerne bruger er reguleret efter hvad de skal benyttes til”, siger Michel van der Linden.

Afdelingsleder Henrik Jess Jensen

Aalborg Kommune

“Den viden og den erfaringsudveksling, vi på tværs af landet giver til hinanden og sparrer omkring, og de udfordringer og problemstillinger vi arbejder med, synes jeg, er meget værdifulde for mit vedkommende, som sidder bag et skrivebord og ikke bag et ror.”

Overfartsleder Bjarne Møllgaard

Odder Kommune

“I Styregruppen får vi løftet færgerne op over kommuneregi, så de mere bliver et fællesprojekt. Det handler i bund og grund om at få nogle færger, der er fremtidssikrede. Og det er jo det, der gør det interessant. Dertil kommer, at jeg har fået stor opbakning fra min kommuneledelse til at sidde i gruppen.”

“Det er lykkedes at få etableret et egentligt udvalg for små indenrigsfærger, et udvalg der for kort tid siden er ophøjet til at være et underudvalg under Skibstilsynsrådet, som er et meget centralt råd i Søfartsstyrelsen regi. Det gør bl.a., at de synspunkter vi har omkring forenkling af reglerne for vores sektor, får mere officiel fokus, og det er jeg meget tilfreds med”, siger Jan Fritz Hansen.

SAMARBEJDE

Hvad med samarbejdet kommunerne imellem ?

“Jeg synes faktisk at kommunerne er ret gode til at benytte sig af Færgesekretariatet. Nogle gange er det den ene kommune, nogle gange den anden, der går foran - men alle hjælper til. Det er vigtigt for en formand at fastholde et samarbejde og samspil mellem kommunerne. At finde en balance mellem det fælles, og behovet for at den enkelte kommune har det råderum eller den beslutningskraft, der er nødvendig i forhold til de lokale udfordringer”, siger Michel van der Linden.

Nu har I begge arbejdet med Færgesekretariatet i mange år. Tager I personligt noget med herfra ?

“Jeg har selvfølgelig lært en hel masse om det maritime. Og så har jeg lært noget om,

hvor forskellige kommuner er - i deres behov, i deres tanker, i deres muligheder, på alle mulige områder, men det gælder også i forhold til færger. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men alligevel. Og så har jeg lært, at det er super vigtigt, at alle kræfter i en meget lille sektor, i den offentlige sektor, eller en lille opgave, spiller sammen”, siger Michel van der Linden.

”Efter at have arbejdet i mange, mange år med international søfart, så har det i sig selv været en kæmpe oplevelse, og at få den lejlighed til at komme rundt på de danske småøer og besøge folk der, og se den virketrang og aktivitet der er, både på færgerne og også på øerne. Færgesekretariatet er blevet vel modtaget, når vi er kommet rundt i landet, og det har jeg sat stor pris på. Alt i alt synes jeg, at vi har fået sat rigtig mange skibe i søen, og at vi har fået de fleste i havn, eller i det mindste ind i smult farvand. Nu er det så op til vores afløsere at få de sidste projekter i havn, og få søsat mange nye gode projekter”, siger Jan Fritz Hansen.

Odder Kommune godt i gang med sin standardfærge

Odder Kommune er en af de fem kommuner, der er med i første runde af Standardfærgeprojektet. I Odder handler det om en ny færge til Hou-Tunø overfarten til erstatning for den nu 31 år gamle dieselfærge M/F Tunøfærgen

Der er ved at blive lagt sidste hånd på tegningerne til Odder Kommunes nye færge, en eldrevet standardfærge, der ventes klar til indsættelse i 2027. Og forventningerne er høje, både blandt beboerne på Tunø, færgens besætning og politikerne på rådhuset.

”Vi har valgt en standardfærge, fordi vi synes, at det er en rigtig god ide at kommunerne samarbejder om nye færger. Det gør alt andet lige, at færgerne bliver billigere samtidig med, at vi har mulighed for at trække på hinanden. Odder er ikke en stor kommune, og vi driver jo ikke et rederi som sådan. Derfor er det en stor fordel for os at samarbejde med andre kommuner og at kunne trække på den tekniske og juridiske ekspertise, der er til rådighed for projektet,” siger Lone Jakobi, borgmester i Odder Kommune.

”Det er ikke sådan, at vi er i nød, vi har jo en færge, der fungerer fint. Og selv om den er ved at være godt oppe i årene, så kunne den sagtens sejle en årrække endnu. Men udgifterne til reparation og vedligeholdelse er stigende, samtidig med at dieselmotoren udleder pænt meget CO2 – faktisk forventer vi en reduktion på 395 tons CO2, når vi overgår til den nye elfærge,” siger Lone Jakobi.

BILFRI Ø

Selv om færgen er en standardfærge, har Odder Kommune haft afgørende indfly-

delse på, hvordan færgen er indrettet. Til forskel fra de andre færger, der er med i første runde, sejler Tunø-færgen til en bilfri ø. Derfor har færgen ikke nær det samme behov som de andre færger for plads til køretøjer på vogndækket. Her er der i stedet afsat plads til flere siddegrupper for gående og cyklende passagerer.

“Det er klart, at man ikke kan få alle sine ønsker opfyldt, når man indgår i et samarbejde, men jeg synes, at man har været meget lydhør overfor vores ønsker. Fx at det er vigtigt for os at sikre lige adgang for alle. Derfor er vores færge indrettet med handicaptoilet på samtlige færgedæk. Der er også afsat et særligt areal til skolebørnene,” siger Lone Jakobi.

M/F TUNØFÆRGEN

Tunø betjenes i dag af færgen M/F Tunøfærgen, der er bygget i 1993 af Johs. Kri-

”Udgifterne til reparation og vedligeholdelse er stigende, samtidig med at dieselmotoren udleder pænt meget CO2 – faktisk forventer vi en reduktion på 395 tons CO2, når vi overgår til den nye elfærge,” siger Lone Jakobi.

stensens Skibsbyggeri A/S, Hvide Sande til Odder Kommune.

Færgen blev indsat på ruten den 20. september 1993 og kan medtage op til fire biler plus 196 passagerer i perioden 1. maj til 30 september. Fra 1. oktober til 30. april er kapaciteten på 103 passagerer.

Ø-UDVALGET

Via kommunens Ø-udvalg har beboerne haft indflydelse på indretningen af den nye færge. Men ikke alt har kunnet lade sig gøre.

“Der er jo nogle regler, vi er nødt til at følge, når vi bygger en færge. Det er nogle regler omkring brand, evakuering og

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

så videre, og dem kan vi jo ikke komme udenom. Men det har der også været forståelse for,” siger Bjarne Møllgaard, overfartsleder på Tunøfærgen.

KORTERE OVERFARTSTID

“Jeg tror helt bestemt, at man glæder sig til den nye færge, alene det at vi kommer til at sejle stærkere, så overfartstiden falder, ser folk virkelig meget frem til. Og vi er glade for, at vi kan betjene øen bedre,” siger Bjarne Møllgaard.

Og kravet til en reduceret overfartstid er også helt afgørende for kommunen.

“Vi er blevet lovet en overfartstid på 45 minutter, og det kommer vi til at holde fast i. Og så ser vi også gerne, at vi får færgen i 2027,” siger borgmester Lone Jakobi.

AALBORG FÅR FØRST

Odder bliver ikke den første kommune, der modtager en standardfærge. I gruppen af pionerkommuner har man valgt leveringsrækkefølgen ud fra, hvilke kommuner der har de mest udslidte færger.

Derfor bliver det formodentlig Aalborg Kommune, der får den første færge til deres Hals-Egense overfart. õ

Lone Jako-

M/F Tunøfærgen bliver sendt på pension

Mandag den 13. maj møder det første hold færgenavigatører, der uddannes under den nye permanente ordning, op på Marstal Navigationsskole, hvor rektor Helle Bak Poulsen ser frem til at byde de nye studerende velkommen.

Marstal har startet ny færgenavigatøruddannelse op

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

et bliver rigtig, rigtig godt at komme i gang med dem igen.

De skaber et helt andet studiemiljø, fordi de er så dedikerede – på en helt speciel måde. De har en virkelig positiv effekt på de andre studerende. Og jeg tror også,

at de selv glæder sig rigtig meget til at komme i gang,” siger Helle Bak Poulsen. Tre uger før uddannelsen startede op, var der allerede 11 tilmeldte med en praktikaftale og endnu en, der ikke var helt sikker endnu. Men altså mindst en halv snes vordende færgenavigatører.

Er du tilfreds med 11, måske 12 ansøgere?

“Jeg kunne da godt have tænkt mig, at der var nogle flere, fordi jeg havde forestillet mig, at behovet var større. Men jeg har gennem Færgesekretariatet godt hørt, at færgerne i øjeblikket er lidt økonomisk pressede via deres kommuner. Så det kan

Rektor Helle Bak Poulsen

Foto: Lise Mortensen

også være sådan noget, der spiller ind. Det koster trods alt noget at uddanne folk,” siger Helle Bak Poulsen.

“Men om et år er der jo et optag igen.”

INGEN KVINDER

I modsætning til rekrutteringen under forsøgsordningen, hvor Marstal Navigationsskole og Færgesekretariatet var meget aktive i rekrutteringsprocessen, er ansøgerne til den nye permanente uddannelse kommet helt af sig selv.

“Desværre er der ingen kvinder blandt de 11 ansøgere. De fleste er håndværkere eller tidligere selvstændigt erhvervsdrivende, bl.a. også fiskere. Aldersmæssigt er der lidt spænd i gruppen, men det ligger på linje med, hvad vi tidligere har set på forsøgsordningen.”

FRA HELE LANDET

Er der et mønster i hvilke kommuner, der har indgået praktikpladsaftaler?

“Ja, der er en del gengangere. Seks af de kommuner, der i sin tid benyttede forsøgs-

ordningen, er blandt de, der nu har indgået nye praktikpladsaftaler. Så de må jo have været godt tilfredse med det udbytte, de fik første gang,” siger en tilfreds Helle Bak Poulsen.

Er der indgået praktikaftaler over hele landet?

“Ja, det er helt nede fra den sydlige del af Lillebælt, til Limfjorden og Københavns Havn.”

På uddannelsen lærer de kommende færgenavigatører: sømandskab, sikkerhed, navigation og el-drift – samt om kommunikation, service og turisme. Uddannelsen er opdelt i 24 ugers studier på Marstal Navigationsskole og 6 måneders praktiktid. For at blive optaget skal de studerende selv finde og indgå en praktikaftale med et rederi.

LANDET DET RIGTIGE STED

”Jeg synes, at uddannelsen er landet præcis det rigtige sted,” siger Lars Wolgang Hansen, direktør i Hundested-Rørvig over-

farten og formand for Småøernes Færgeselskaber.

”Det kan godt være, at de ikke er så gode til at skyde solhøjder og alt muligt indviklet navigatorisk. Men mange af de her små færger har en overfartstid på under en halv time, så det er frem og tilbage. Det er jo ikke så stort navigatorisk. Men så er der en masse andre ting, de kan,” siger Lars Wolgang Hansen.

OFTERE

SAMMEN

Noget af det nye er, at de studerende samles flere gange under uddannelsen. Det var et stort ønske blandt de studerende under forsøgsuddannelsen, at de fik bedre mulighed for at være i kontakt med hinanden. Og bedre mulighed for at tale med de ansatte på skolen under praktikperioden. õ

Fem mand stor besætning

På de fleste af de små øfærger er der to eller tre besætningsmedlemmer om bord. Nogle er endda enmandsbetjente. Sådan er det ikke på Anholtfærgen Her er der altid mindst fem besætningsmedlemmer om bord, på afgange med mange passagerer endda seks. Men så er cafeteriabestyreren også talt med.

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG

CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

M/F ANHOLT

Bygget: Moen Slip, Norge

Skrog: Riga Shipyard, Letland

Længde: 43,97 meter

Bredde: 11,4 meter

Dybgang: 2,6 meter

BT: 1175

Kapacitet: 244 passagerer, 9 personbiler

Første sejlads: 23. marts, 2003

Det blæser pænt den dag, Ø-færgernes udsendte medarbejdere tager færgen over til Anholt. De fleste passagerer har valgt at ligge ned på færgens mange sofaer, mens de tappert kæmper mod søsygens kvaler. På broen finder vi overstyrmand Kim Svensson, der uanfægtet drikker kaffe af et stort krus, mens færgen banker sig gennem bølgerne.

Hvad er det, der gør, at du synes, at det her er et godt job?

“Jamen, det er da at sejle. At være på vandet. Og så selvfølgelig at have nogle rigtig gode kolleger, som man kan sammen med,” siger Kim Svensson.

STARTEDE SOM FISKER

Han har sejlet på ruten siden 2016. Oprindelig var han fisker, uddannet navigatør fra Skagen Skipperskole, og sejlede bl.a. for Esvagt, inden han kom til Anholtfærgen. Bor fast på Anholt.

Hvor mange er I om bord i dag?

“Vi er fem – kaptajn, styrmand, maskinmester og to matroser. Lige nu søger vi en matros, men det kan godt være svært.”

LOVE AND TENDER CARE

Maskinchefen kommer op på broen for at få sig en kop kaffe med. Han har også mange år bag sig på havet. Har sejlet over

Overstyrmand Kim Svensson har sejlet på ruten siden 2016

det meste af verden, men bor nu fast på Anholt, hvor han også er vokset op. Siden 2011 har han været maskinchef på færgen.

Færgen har rundet de 21 år. Er den stadigvæk i god stand?

“Ja, det er den. Men det er klart, at en færge, som er 21 år gammel, kræver mere love and tender care. Vi forsøger at holde den i en god stand, men der er selvfølgelig hele tiden en afvejning omkring, hvad vi har at gøre med i budgettet, i forhold til hvad vi vil lave. Det er det, der er udfordringen her,” siger maskinchef Paul Anker Boisen.

REPARATIONSALDEREN

Så den er kommet i reparationsalderen?

“Ja, det er den. I et skib, der er 21 år, er der tæring og ting, der skal skiftes ud. Men overordnet så er den i en fin stand.”

BRUGER DEN MEGET BRÆNDSTOF?

“Lige nu bruger vi ca. 80 liter per motor i timen. Men det svinger – helt nede fra 30 liter til 120 liter,” siger Paul Anker Boisen.

GRÆNSEN GÅR VED 18 SEKUNDMETER

Anholtfærgens sejlplan ændrer sig lidt i løbet af året. I højsæsonen sejles der alle dage, enkelte gange to sejladser om dagen. I ydersæsonen sejles der ikke onsdag og lørdag.

Er der nogle dage, hvor I må sige: Nu blæser det for meget?

“Ja. Vi har en grænse, der siger 18 sekundmeter. Blæser det mere end det, sejler vi normalt ikke. Ikke på grund af bølgerne, men fordi det kan være svært at anløbe Anholt, når det blæser mere end det,” siger Kim Svensson

Hvor tit sker det?

“Det sker nogle få gange om året.” õ

Allan Axelsen

Praktiserende læge

Allan Axelsen er sammen med sin hustru på vej til Anholt, hvor han i fire dage skal vikariere for øens faste læge, der har brug for et par fridage på fastlandet.

“Færgen måtte gerne være større og sejle lidt hurtigere. Tre timer er lidt en langgaber – især når det blæser som i dag,” siger Allan Axelsen.

Hvor tit tager du den her tur?

“Det er fjerde gang, jeg skal derover for at vikariere. Jeg stoppede med at arbejde fast i oktober sidste år, så nu nøjes jeg med at tage vikariater engang imellem.”

I de dage, han vikarierer, bor han i lægeboligen og låner den faste læges bil, hvis han skal ud for at tilse patienter.

Anja Søndergaard Hotelejer og restauratør

Sammen med sin mand driver Anja Søndergaard hotel Pakhuset på Anholt samt en restaurant. Ud over at være hotel- og restaurantejer er manden også havnefoged.

“Jeg synes, det er en superfin færge. Vi sidder altid her på nederste dæk, hvor der er god mulighed for at ligge ned, hvis ikke man er så søstærk,” siger Anja Søndergaard, der har medbragt en dyne for at hygge sig lidt under overfarten.

“Der er altid mulighed for at købe en kop kaffe, og hvis ikke cafeteriet har åbent, så tager vi en madpakke med.” Normalt sejler parret kun med færgen udenfor sæsonen. I højsæsonen har de for travlt til at være væk fra øen.

Maskinchef Paul Anker Boisen har haft jobbet siden 2011

kæmpe

Et aktiv for kommunen

Borgmester Kasper Bjerregaard er glad for Anholt og færgen

Med en isoleret beliggenhed midt i Kattegat med mere end 44 kilometer til nærmeste landkending er Anholt helt sin egen. Og alligevel er den en del af noget større, nemlig Norddjurs Kommune. Her er Kasper Bjerregaard borgmester, og han er glad for, at Anholt indgår i kommunen.

“Anholt er et kæmpe aktivt for kommunen, for med den kan vi tilbyde turisterne noget helt unikt: En ø der er så isoleret, som Anholt rent faktisk er,” siger Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune.

Hvad med færgedriften, er den en god forretning for kommunen?

“Hvis man udelukkende ser på bundlinjen, så tror jeg ikke, man kan sige, at det er en god forretning. Men færgen er jo altafgørende, den er øens livsnerve. Hvis ikke den var der, så kunne man ikke bo der,” siger Kasper Bjerregaard.

“Så kunne vi ikke have de turister, vi har. Så kunne vi ikke have de tilbud, vi har. Færgen transporterer jo ikke kun personer, men også gods, madvarer og alt muligt andet. Så samlet set er det en god forretning – samfundsmæssigt.”

130 FASTBOENDE

Med 130 fastboende udgør øens beboere kun en meget lille del af de 36.978 beboere i i Norddjurs Kommune.

Er beboerne gode til at kræve ind?

“Nej, det synes jeg ikke. Fra tid til anden kan der være nogle ting, som ikke kan lade sig gøre. Så har vi en diskussion om det. Men jeg synes, at det foregår i en rigtig god og konstruktiv tone,” siger Kasper Bjerregaard.

GOD DIALOG

Så du synes, at I har en god dialog med øboerne?

“Det synes jeg, at vi har. Og jeg synes også, at det er nogle gennemarbejdede ting, som øboerne kommer med, og det gør det meget nemmere for os.”

Den service, I kan levere til de fastboende på Anholt, er den på linje med den service, I leverer alle andre steder i kommunen?

“Det er specielt at bo på en ø. Det vil aldrig være en til en som at bo på fastlandet, og det skal man være bevidst om. Og det tror jeg også, at man er. I virkeligheden er det måske en af årsagerne til, at man vælger at bo på en ø. Men derfor er man

jo stadigvæk borger i Danmark og i Norddjurs Kommune, og der er en række basale ting, som skal fungere. Og de fungerer derovre – men måske på en lidt anderledes måde. Man har nok en anden måde at gå til tingene på. Man har for eksempel flere forskellige funktioner som ansat, hvis man er på øen. De er rigtig, rigtig gode til at hjælpe hinanden, og det er noget, vi måske kunne lære af herovre.”

KOMMUNENS STØRSTE

CO2-SYNDER

Anholtfærgen er en ældre dame. Jeg kan forestille mig, at klimaaftrykket er pænt stort?

“Færgen er helt klart den største CO2-synder i kommunen. Derfor skal det på et tidspunkt også overvejes, om den skal levetidsforlænges, eller om der skal investeres i en ny færge,” siger Kasper Bjerregaard.

Men kan du i 2030 leve med en færge som M/F Anholt i kommunens klimaregnskab?

“Det bliver da svært. Men en ny færge er en voldsomt stor investering, der vil veje meget tungt i det kommunale budget. Derfor skal vi have afdækket, hvad der er den optimale måde at gå til det på. Men først og fremmest skal vi sikre, at vi har en god færgedrift.” õ

Stort

Med en overfartstid på godt tre timer adskiller Anholtfærgen sig markant fra de andre danske øfærger. Langt det meste af tiden er færgen enten på havet eller ved kaj på Anholt. Til gengæld er friheden stor

frirum for medarbejderne

“I princippet kører vi en 14/14 dages turnus, men i praksis får besætningen lov til selv at bestemme, alt efter temperament. Nogle vil gerne arbejde tre uger eller en måned ad gangen og så holde tilsvarende fri. Bare de kan blive enige om det, så er det ok med os. Anholt ligger meget isoleret, derfor har vi nogle specielle forhold – og derfor er vi også meget fleksible,” siger Iben Wan, overfartsleder på Anholtfærgen.

Færgen ligger altid på Anholt natten over, derfor har alle besætningsmedlemmer deres egen tjenestebolig på Anholt. Nogle overnatter der kun, når de er på arbejde, mens andre har valgt at bo permanent i tjenesteboligen.

Er det svært at rekruttere nye besætningsmedlemmer?

“Ja, det kan godt være svært at rekruttere nye medarbejdere. Men det er det jo også andre steder.”

1-1 ORDNING

Hvad gør I så? Hæver I lønnen for at tiltrække folk?

“Nej, det, vi har gjort, er at vi sidste år indførte en 1-1 ordning for skibsassistenterne – hvor vi tidligere sejlede med en 2-1 ordning. Så det gælder alle. Selv om der er forskellige faggrupper ombord, er vi så lille en besætning, at det er vigtigt for os, at betingelserne er de samme.”

Hvor mange ansatte er I?

“Der er 10 ansatte om bord på færgen, plus fire ovre på Anholt – to på kontoret, en på kajen, og en til rengøring. Og så er vi fire her hos Stena Line i Grenå. Det er Stena Line, der står for driften af færgen. Besætningen er på fem, suppleret med

et ekstra besætningsmedlem, når vi har mange passagerer med. Fra 1. maj til 30. september sejler vi fast med seks besætningsmedlemmer,” siger Iben Wan. Anholtfærgen sejlede sin første tur til Anholt i marts 2003, så den er ikke af helt ny dato. Og det er fremdriften heller ikke.

IKKE EN RENLIG DAME

“Vi udleder omkring 550.000 kilo CO2 om året, så hun er ikke lige det, man kalder en renlig dame. Men det er også en tre timer lang overfart hen over åbent farvand, hvor det godt kan blæse,” siger Jens Johan Richardy, der er skibets reder og tilmed formand for kommunens færgeudvalg.

Overfartsleder Iben Wan: Vigtigt at betingelserne er de samme

HVORDAN HAR DU DET MED DET?

“Vi har selvfølgelig snakket meget om, hvad vi kan gøre for ikke at udlede så meget CO2. Og vi er nået frem til, at på nuværende tidspunkt er der ikke noget i værktøjskassen, vi kan bruge ¬– ud over det vi allerede gør. Fx at sætte farten ned.”

FÆRGESEKRETARIATET

Hvad med Færgesekretariatet. Kan I bruge det til noget?

“Det synes jeg bestemt. Hvis der er noget, man er i tvivl om, så kan man altid tale med dem eller nogen af deres eksperter. Det har jeg bestemt benyttet mig af. Og det bookingsystem, vi benytter, er et, vi har fået gennem Færgesekretariatet, og jeg ved, at der er flere andre små færger, der også bruger det,” siger Iben Wan. õ

Stationsleder Bent Rasmussen

bange

Man må ikke være , men man skal have respekt for havet

Anholt Redningsstation er en af Danmarks 21 redningsstationer. Klar til at rykke ud i løbet af 20 minutter. Døgnet rundt. Året rundt. I al slags vejr. Stationen har 15 medarbejdere, hvoraf de tre er fastansatte.

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

I spidsen for redningsstationen står 58-årige Bent Rasmussen. Han startede som frivillig i 1996 og har været stationsleder siden 2003.

“Der er selvfølgelig en del administration og sådan, men det blegner fuldstændigt, når man kommer ud at sejle. Så gør man det, man elsker: at komme ud og gøre en forskel. Det kan man leve højt på i lang tid. Andre gør det på land – vi gør det på havet, fordi vi føler os hjemme derude,” siger Bent Rasmussen.

Som så mange andre på Anholt i sin generation var Bent Rasmussen oprindelig fisker. Men jobbet som redningsmand kan føres langt tilbage i hans slægt. Faktisk var det hans tipoldefar, Jacob Frederiksen, der i sin tid startede øens redningsstation. Og mindst en i hvert slægtsled har lige siden arbejdet på stationen. Det samme gør hans søn.

15 I ALT

“Vi er tre fuldtidsansatte, otte der er på vederlag, og så en håndfuld vikarer – alt i alt er vi 15. 14 mand og én kvinde.”

“Vi har typisk mellem 15 og 20 nødmeldinger om året. Vi ligger på 20 minutters vagt – det vil sige, at fra alarmen kommer, og indtil båden sejler, må det højst gå 20 minutter. Der er typisk tre mand på vagt ud over mig selv, vi kan være fire om bord,” siger Bent Rasmussen.

“Det er vigtigt, at vi rykker ud i løbet af de 20 minutter, men jeg plejer at sige, at det også er vigtigt, at vi bliver klædt ordentligt på. At vi får sat positionerne rigtigt og er klar til at sejle. Specielt når vi sejler med 43 knob.”

“Ud over nødmeldingerne er der en del bugseringer. Et år havde vi 18 bugseringer alene i juli måned. Dertil kommer opgaver i land med redningsbilen, hvor vi ofte rykker ud sammen med lægen.”

NORMALT TO FARTØJER

Egentlig råder redningsstationen over to fartøjer – det store redningsskib og så en FRB, der er en hurtiggående redningsbåd.

Men lige nu er kun redningsbåden til rådighed. Et nyt redningsskib, der blev leveret sidste år, var behæftet med så mange mangler, at det blev afvist. Lige siden har det ligget til reparation i Grenå. Håbet er, at det bliver klar til indsats til sommer.

Hvor langt sejler I væk herfra, nu hvor I kun råder over FRBen?

“Vi har været nede ved Gilleleje, vi har været ved Læsø. Det kommer helt an på, hvor der er brug for os. Men hvis ikke vi er trygge, så sejler vi ikke.”

RESPEKT FOR HAVET

“Man skal aldrig være bange – men man skal have respekt for havet. Hvis man er bange, risikerer man at miste overblikket, men at være en smule nervøs skærper blot sanserne. Vi er ikke actionhelte – vi ser bare store og bredskuldrede ud i vores overlevelsesdragter.” õ

Der er selvfølgelig en del administration og sådan, men det blegner fuldstændigt, når man kommer ud at sejle. Så gør man det, man elsker,” siger Bent Rasmussen

ANHOLT

Indgår i Norddjurs Kommune

Størrelse: 22 km2

Indbyggertal: 130

Øen har bl,a. købmand, skole, posthus, læge og præst

Afstand til resten af kommunen: Mindst 50 kilometer

Kun en lille del af øen har veje. Hovedparten udgøres af Nordeuropas største lavhede, Ørkenen, hvor man kun kan færdes til fods

Øen har et rigt dyreliv, ikke mindst fugle, men også et stort sælreservat Der er mange gode bademuligheder på den 25 km lange kyststrækning

European Maritime Day 2024

Svendborg er værtsby for European Maritime Day 2024, der afvikles på SIMAC den 30 - 31. maj. European Maritime Day er en årligt tilbagevendende to-dages begivenhed, hvor Europas maritime samfund mødes for at netværke, diskutere og skitsere fælles handling om maritime anliggender og bæredygtig blå økonomi.

Blandt arrangementerne er en rundbordssamtale torsdag den 30. maj kl.15-16, der har Færgesekretariatets styregruppemedlem Søren Bach-Hansen, erhvervschef i Svendborg Kommune, som moderator.

Under titlen: Sustainable life in a sustainable archipelago er konceptet det, at Svendborgs borgmester Bo Hansen i samtalen søger hjælp fra en håndfuld eksperter til at løse udfordringen: Hvordan kan man skabe grundlag for bæredygtigt liv i Det Sydfynske Øhav. En udfordring, der bl.a. handler om bosætning og færgeinfrastruktur. Rundbordssamtalen munder ud i, at borgmester Bo Hansen dagen efter deltager i en drøftelse med EU-direktøren for dette kommissionsområde, der vil forsøge at finde finansiering til de løsninger der peges på.

European Maritime Day 2024 arrangeres af EU-Kommissionen i samarbejde med Svendborg Kommune og Søfartsstyrelsen. õ

STANDARDFÆRGER

De fem såkaldte ”pionerkommuner” sigter fortsat på at få påbegyndt et EU-udbud til værfterne om skibsbygningsprojekterne i løbet af sommeren 2024. Hvis alt går efter planen, vil de fem kommuner (Aalborg, Odder, Faaborg/Midtfyn, Svendborg og Slagelse) kunne indgå skibsbygningskontrakter med henblik på levering af nye grønne el-færger fra 2026. Derved sikres en platform for standardisering og stordriftsfordele, der kan anvendes af andre interesserede medlemskommuner og dermed en bredere påbegyndelse af den indenrigs øfærgesektors grønne omstilling samt reduktion af klimaaftrykket. Inflation og stigning i materialepriser giver ligesom for andre anlægsinvesteringer stadig større udfordringer, og derfor vurderes finansierings- og støttemulighederne nøje. Der hersker dog ingen tvivl om at fortsatte statslige grønne færgepuljer er en forudsætning for den grønne omstilling, ligesom undtagelser fra de statsligt fastlagte budgetmæssige anlægs-og servicerammer i flere tilfælde vil kunne fremme mulighederne for en grønnere færgefart. õ

Maritimt samarbejde med Vordingborg Kommune

Færgesekretariatet og Vordingborg Kommune har netop indledt et samarbejde om rådgivning og erfaringsdeling, hvor kommunen kan deltage i Færgesekretariatets medlemsarrangementer, modtage materiale fra medlemsudsendelseslister, og hvor sekretariatet kan kontaktes om aktuelle maritime spørgsmål. Spørgsmål, som kræver større undersøgelser mv., afklares med Færgesekretariatet og/eller dets rådgivere efter nærmere aftale. Vordingborg Kommune driver ikke en egentlig øfærge, men sæsonfærgen IDA, der hele sommeren sejler biler, cyklister og vandrere mellem Bogø og Stubbekøbing. Færgesekretariatet ser frem til et godt samarbejde mellem parterne. õ

Bæredygtige maritime tekstiler

Den ærøske tekstildesignvirksomhed Wait a moment Design Works har bl.a. været i Sverige og Irland for at finde væverier, der kan levere bæredygtige tekstiler til anvendelse om bord på skibe – herunder færger. Men det er ikke helt let, for der stilles meget strenge krav til producenter af tekstiler, der skal anvendes om bord på skibe – bl.a IMO + Wheelmark certificering. Og kun meget få væverier har sidstnævnte certificering, der er meget kostbar at erhverve.

Designvirksomheden har nu søgt FLAG-midler (landdistriktsmidler med fokus på det maritime), for at komme videre med projektet.

Målet er: “Med afsæt i en stolt tradition for at forfine, kvalitetssikre og prioritere design og arkitektur i skibsfarten er vores overordnede motivation og ambition at udvikle bæredygtige oplevelsesrige produkt- og designløsninger for derigennem igen at gøre noget ud af de offentlige rum, vi opholder os i, når vi rejser på søen. Det er med rejsen ombord på et skib, vi kan forankre lokal kultur og kendetegn. Med ønsket om at skabe en totaloplevelse af materialeholdbarhed og komfort vil vi matche den maritime tradition for at dyrke kvalitet og detaljeret funktionel formgivning”. õ

Ny værftsaftale på plads med Danske Maritime

Færgesekretariatets medlemmer kan nu anvende et nyt aftalegrundlag, når færgerne besøger de danske værfter under Danske Maritime.

Den nye aftale sikrer kommunerne en mere fair fordeling, når ansvar og risiko skal placeres mellem rederi og værft.

Arbejdet med den nye værftsaftale udspringer af det sidste Årsmøde, hvor en gennemgang af standardaftalen afslørede væsentlige problemstillinger og uforsikrede risici hos kommunerne.

Dette er nu løst med nye tillægsklausuler, som kan anvendes i tillæg til Danske Maritimes Standardbetingelser for værftsophold.

Færgesekretariatets rådgivere hos DLA Piper (Christian Benedictsen-Nislev) og Lockton (Michael Weber) har udarbejdet og forhandlet den nye aftale på plads og står til rådighed for kommunerne, når de nye tillægsklausuler tages i anvendelse.

Advokat Christian Benedictsen-Nislev, DLA Piper, supplerer:

Som nævnt ovenfor, så har Færgesekretariatet udarbejdet tillægsklausulerne til Danske Maritimes standardbetingelser fra 2023 (DMAB2023). Tillægsklausulerne beskytter medlemskommunernes position mht. ansvar overfor værfterne samt mht. potentielle huller i ansvars- og kaskoforsikringsdækningen.

Ved udbud af dokningsaftaler kan og bør DMAB2023 samt tillægsklausulerne anvendes som en del af udbudsbetingelserne. Tillægsklausulerne dækker dog ikke alle forhold, som en kommune kunne ønske at regulere i en aftale med værfterne for at beskytte deres position.

Sammen med DLA Piper vil Færgesekretariatet udarbejde en kort redegørelse herom, som vil blive cirkuleret til medlemskommunerne. Redegørelsen vil for det første indeholde en forklaring af de ændringer, der indføres i tillægsklausulerne. For det andet vil redegørelsen indeholde en række anbefalinger til brug ved udbud af værftskontrakter (herunder rammeaftaler). Anbefalingerne vil opliste de forhold, som

bør overvejes og evt. ændres i forhold til DMAB2023, for at opnå de bedst mulige forhold for kommunerne under udbud af værftsarbejder. õ

På Strynø – et stenkast eller to fra havnen – har Sammenslutningen af Danske

Småøer til huse i en hyggelig gammel bygning. Her arbejder sammenslutningens tre faste medarbejdere; sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen, der er fuldtidsansat, samt Aase Møller Petersen og Ann-Britt Nørgaard, der på deltid tager sig af hhv. det administrative og af kommunikation & netværk.

Færgerne er helt afgørende for småøerne

[

AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

I år er det 50 år siden, at Sammenslutningen af Danske Småøer holdt sin stiftende generalforsamling på Strynø. Det skete nogle år efter, at småerne mistede indflydelse på egne forhold i forbindelse med den store kommunesammenlægning i 1970. Derfor var der brug for, at småøerne fik deres egen stemme – og det fik de gennem Sammenslutningen, der i dag er en anerkendt part i alle forhold, der vedrører småøerne.

Sammenslutningens fornemste opgave er at bibeholde helårssamfundet på øerne. Sikre bosætningen ved at arbejde for, at rammevilkårene er i orden. Det sker gennem politisk arbejde, men også ved at rykke øboerne tættere sammen gennem arrangementer og netværk.

FÆRGERNE ER AFGØRENDE

En helt central forudsætning for, at livet på småøerne kan fungere, er færgerne.

“Færgerne er livsnerven. Hvis der ikke er en færge med en ordentlig frekvens og til en pris, man kan betale, så påvirker det bosætningen direkte,” slår Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer, fast.

Hvor tilfreds er I så med de færger, I har?

“Det er meget forskelligt fra ø til ø. Ser man helt skematisk på det, så har vi fx Anholt med fire afgange om ugen om vinteren. Og så har vi Fur, hvor der er op mod 50 afgange i døgnet. Så det handler om, hvad der skal til, for at man kan få sit hel-

årsliv til at hænge sammen. Og det varierer fra ø til ø,” siger Lise Thillemann Sørensen.

“På Anholt med godt tre timers færgeoverfart forventer man ikke, at det er muligt at pendle. Men det gør man f.eks. på Strynø, hvor overfarten tager en halv time. Men det kræver jo, at der er pendlerafgange tidligt om morgenen og hjem igen sidst på dagen. Men der er også brug for en afgang for skolebørnene lidt senere om morgenen og en lidt tidligere på eftermiddagen.”

27 MEDLEMSØER

Da Sammenslutningen blev dannet i 1974, talte den 18 småøer. I dag er tallet vokset til 27. Ikke alle øer kan optages – kravet er, at øen ikke må være brofast og ikke udgøre sin egen kommune. Endelig må der ved optagelsen højest være 1.200 beboere på øen.

Vedtægterne er dog ikke mere rigide, end at Mandø, der ikke har nogen færge, er med. Her blev der lagt vægt på, at øen to gange i døgnet er afskåret fra fastlandet på grund af tidevand og derfor ikke er brofast.

Hvilke rammevilkår er, når vi ser bort fra færgen, vigtigst for jer?

“Det er svært at sige, for tingene hænger jo sammen. Er der sundhedstilbud? Er der bredbånd? Er der erhverv? Kan du pendle, eller kan du leve af noget på øen? Hvis

Sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen: Opmærksomheden på øerne er vokset

der ikke er en dagligvarehandel på øen, så skal du let kunne komme til fastlandet og handle ind – og så er vi tilbage ved færgen igen. Det handler om alle de ting der gør, at du kan leve et helt liv.”

POLITIK OG NETVÆRK

Hvordan foregår arbejdet her i sekretariatet ?

“Man kan sige, at vi står på to ben, hvor det ene ben er den politiske lobbyisme, altså påvirkning af rammevilkårene, mens det andet ben er at binde øerne bedst muligt sammen,” siger Lise Thillemann Sørensen.

“Tager vi det politiske først, så er vi jo meget privilegerede i Danmark ved, at Folketinget har et Udvalg for Småøer. Så det er vores talerør ind i den politiske verden, ind på Christiansborg. Dem mødes vi med et par gange om året, og vi inviterer dem årligt på en øtur. Fordi en ting er at komme og fortælle noget i en halv time på Christiansborg, hvor vi har en lang liste med. Noget andet er at tage dem med ud og opleve ølivet, og ikke kun med os – formand, næstformand og sekretariat. På øturene møder de den enkelte øbo, der står med en virksomhed, eller med et skolebarn, eller hvad der nu måtte have betydning. Det er ret vigtigt.”

VOKSENDE FORSTÅELSE

Viser de så velvilje og forståelse?

“Ja, det gør de. Og jeg synes kun, den er vokset i de seneste 10-15 år. I det hele taget er opmærksomheden på øerne vokset. Politisk, men også fra den almindelige dansker.”

Hvorfor tænker du, det er sådan?

“Jeg tror, der måske er et ønske om at vende tilbage til en simplere måde at være på. Og en ud-af-byen drøm for nogen.”

PÅ TVÆRS AF ØERNE

Hvordan varetager I så netværksdelen?

“Det gør vi dels ved, at hver ø har en ørepræsentant, som er vores direkte kontaktperson. Vi sender information ud via dem, og får input fra øerne samme vej tilbage. Og så holder vi en række netværkskurser og seminarer for øboerne. Endelig er der selvfølgelig den årlige generalforsamling og repræsentantskabsmødet.”

“Og sidst, men ikke mindst, så udgiver vi vores medlemsblad Ø-Posten, der udkommer fire gange om året i ca. 3.300 eksemplarer.”

Lise Thillemann Sørensen er selv øbo. Sammen med sin mand John flyttede hun til Strynø for godt 20 år siden. Her er deres børn vokset op, og siden 2011 har hun varetaget jobbet som sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer.

SAMARBEJDE

Hvem samarbejder I med ?

“Åh, der er mange. Men først og fremmest vores medlemsorganisationer – de 27 øers beboerforeninger. Udover politikerne er det f.eks. LAG-Småøerne, Småøernes Færgeselskaber, Færgesekretariatet, Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd –og en lang række andre organisationer og styrelser.”

I er også med i et europæisk samarbejde?

“Ja, vi er med i ESIN, European Small Island Federation, der repræsenterer 1640 europæiske småøer. En sammenslutning. der arbejder for at synliggøre de små øer i EU, og hvor vi selvfølgelig også drøfter en række spørgsmål af fælles interesse. Lige nu drøfter vi f.eks. støttemidler til grønne færger. Det er et emne, man interesserer sig for i mange lande.” õ

Ø-sagen i 50 år

Her får du et overblik over Sammenslutningen af Danske Småøers 50-årige historie, fra den stiftende generalforsamling i 1974, og helt frem til i dag. Velvilligt stillet til rådighed af sammenslutningens medlemsblad, Ø-posten

1974: Søndag den 24. marts holder Sammenslutningen af Danske Småøer sin stiftende generalforsamling på Strynø. 18 øer bliver medlemmer. Baggrunden er bl.a. kommunesammenlægningen i 1970, hvor småøerne går fra at være selvstændige enheder i form af sogneråd til at blive en del af de større fastlandskommuner, samt et notat fra Miljøministeriet, der i grove træk afskrev Danmarks mindste øer. En af initiativtagerne til den nye forening var Bjørn Karbo fra Askø, der også blev foreningens første formand.

1975: Den første udgave af Ø-posten udkommer.

1976: Foreningen vokser til 21 øer.

1977: Ø-sammenslutningen holder sit første seminar for øboere under overskriften ”Kommunikation med offentlige myndigheder“. Seminaret bliver en stor succes, og flere seminarer følger i årene efter med titler som: ”Evaluering af færgestøtteordningen“, ”Ø-skoler“, ”Sundhed påøerne“, ”Skippermøde“ og ”Beskæftigelse og Genhusning“.

1978: Ø-sammenslutningens Skoletjeneste og småøernes boligtjeneste stiftes. Sidstnævnte var et kartotek over familier, der ønskede at bosætte sig påen lille ø.

1983: Flere øer kommer med, og med optagelsen af Hjortø har Ø-sammenslutningen de 27 medlemmer, som den har i dag.

1984: Sekretariatet bliver i de første ti år drevet fra sekretær Jens Bechs private hjem på Strynø, men da Ø-sammenslutningen i 1984 får status som regionalt erhvervskontor for småøerne, beslutter man at placere et bemandet kontor på Avernakø, hvor sekretariatet flytter ind i en lejet bygning, som foreningen senere køber.

1986: Foreningens første sekretariatsleder, Frans Hejgaard, ansættes, og han arbejder i sekretariatet i de følgende fem år.

1990: Bjørn Karbo træder tilbage, og Henry Larsen fra Sejerø vælges som ny formand. Samme år vedtager Ø-sammenslutningen også sin første handlingsplan.

1991: Ø-sammenslutningen afholder sin første konference for øboere, ø-kommuner, ø-amter, politikere og embedsmænd. Konferencen er siden blevet en tradition og afholdes hvert fjerde år.

1992: Tom Asmussen tiltræder som sekretariatsleder.

1994: Ø-skolerne holder deres første fælles ø-lejrskole. Siden har ø-skolerne haft flere fælles kurser og lejrskoler.

1995: Turisme bliver en fast del af Ø-sammenslutningens arbejdsområder, og der udarbejdes en folder for hver medlems-ø, ligesom netværket ”Dansk Småø Turisme” bliver oprettet og eksisterer frem til 2005.

1999: Nanna Nyhuus Henriksen efterfølger Tom Asmussen som sekretariatsleder.

2001: Sekretariatet flytter fra Avernakø til Strynø, og Claus Jensen ansættes som ny sekretariatsleder. Samtidig ansættes Bodil Nyborg som sekretær og bogholder. Det europæiske netværk af småøer ”European Small Island Federation” (ESIN) dan-

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

nes, og Ø-sammenslutningen er fra begyndelsen med i det tværnationale arbejde for at fremme øernes sag.

2004: Ø-sammenslutningen sætter en række bosætningstiltag i søen.

2010: Dorthe Winther fra Omø vælges som formand. Hun har siden 2001 været næstformand.

2011: Lise Thillemann Sørensen tiltræder som sekretariatsleder efter Claus Jensen.

2012: Bosætningskampagnen ”Bliv øbo nu”, hvor øboere bl.a. tog til forskellige storbyer for at promovere øerne, går i gang.

2014: Aase Møller Petersen bliver ansat som sekretær og bogholder i sekretariatet.

2014-18: Ø-sammenslutningen har i en række projekter fokus på turisme, hvilket bl.a. leder til at Ø-passet sættes i søen i 2018.

2018: Ø-sammenslutningen igangsætter bosætningskampagnen ”Nye Naboermere øliv”.

2021: På årets repræsentantskabsmøde beslutter deltagerne at ændre på det rotationsprincip, der hidtil har været udgangspunktet for valg til Ø-sammenslutningens bestyrelse. Fremover skal tre bestyrelsesmedlemmer vælges, mens tre andre pladser, som før, går på skift mellem øerne.

2022: Kirsten Sydendal fra Fejø bliver ny formand, da Dorthe Winther vælger at trække sig tilbage. Samme år ansættes Ann-Britt Nørgaard som kommunikations- og netværksmedarbejder i sekretariatet. õ

SÅDAN ER Ø-SAMMENSLUTNINGEN ORGANISERET: De 27 øers beboerforeninger er medlemmer af Ø-sammenslutningen.

Repræsentanter fra de 27 øer mødes fysisk to gange årligt ved hhv. generalforsamling og repræsentantskabsmøde.

ØERNES TALERØR TIL POLITIKERNE

Udvalget for Småøer har ti-tolv medlemmer, som vælges blandt medlemmerne af Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Kreditering: Sammenslutningen af Danske Småøer, Ø-posten # 195

Sammenslutningen af Danske Småøer er høringsberettiget i e n lang række sammenhænge og har sæde i forskellige embedsmandsudvalg. Som noget helt unikt har de små øer sit eget underudvalg i Folketinget, “Udvalget for Småøer”, hvor Ø-sammenslutningen mødes to-tre gange om året med repræsentanter fra Folketingets partier.

M/f skipperStrynøs – fra fuldrigger til øfærge

Den godt ti år gamle m/f Strynø er effektiv og billig i drift, og der er ingen aktuelle planer om skift til batteri. Ø-Færgerne sejlede med.

ed en ballast på elleve år som ejerskipper på en tremast-skonnert og fem år som kaptajn på fuldriggeren Georg Stage er Rudkøbing

Løb i dag smult vande for m/f Strynøs chefskipper, Joacim Bøllehuus.

- Færgen er sjældent ude af drift på grund af vejr. Det skyldes, at der ikke er meget, der stikker op i luften. Her i styrehuset er vi vel kun seks-syv meter over vandet. Det værste er sydøstenvind, men vi skal over 20 m/s, før det er kritisk for os. I vestlig kuling kan vi sejle i mere end 20 m/s.

Ø-Færgernes udsendte styrehus-kikker, mens Joacim Bøllehuus bakker m/f Strynø ud af lejet i Rudkøbing.

Kort efter passerer vi den modsejlende m/f ÆrøXpressen.

- Det giver sjældent problemer. Vi prøver at undgå passage i den smalle rende. Tegner det kritisk, kalder vi over radioen, siger Joacim Bøllehuus. Samtidig kvitterer han for et kollegialt vink fra skipperen på Marstal-færgen.

KOM FRA FAABORG III

Store sejlskibe fylder godt i Joacim Bøllehuus´ sømands-CV. Inden han kom til m/f Strynø for godt halvandet år siden, havde

han også høstet øsejlads-erfaring på Lyø/ Avernakø-færgen m/f Faaborg III.

- Det krævede noget tilvænning at komme til Rudkøbing-Strynø. Faaborg-færgen har azimuth-propeller for bedre manøvrering. Her om bord skal man forberede havnemanøvrerne noget mere.

DAGLIG ARBEJDSTID PÅ 14 TIMER

Som chefskipper har Joacim Bøllehuus ansvaret for Strynø-færgens daglige drift. Overfarten har syv fastansatte. Dertil kommer tre afløsere, der kan tilkaldes ved fx uforudset sygdom.

- Vi kører med roterende vagter. Her er ingen faste vagthold, vi får det bare til at gå op. Det er mest fleksibelt. Vi har alle

Færgen Strynø leveret fra Hvide Sande Shipyard i 2013.

Dagens Postnord-forsendelser til Strynø ligger klar på færgens trækvogn. Strynboerne udtrykker stor tilfredshed med færgebesætningens service

de samme kompetencer. Til middag skifter vi mellem bro og dæk, forklarer chefskipperen.

For Strynø-færgens besætning er den daglige arbejdstid de fleste dage 14 timer. Mødetid ved lejet i Rudkøbing er på hverdage kl. 04:50. Det er en halv time før første afgang. Fyraften er en halv time efter sidste ankomst, dvs. kl. 20:30. I den tørn indgår et par timers middagspause, mens færgen ligger i Rudkøbing. Fredag er der udvidet vagtplan. I weekenden er antallet af afgange reduceret.

KUN TI ÅR OG BILLIG I DRIFT

Ingen aktuel færgesnak uden at runde temaet fremdriftsmiddel.

Maskinelt er m/f Strynø bestykket med to styk Volvo Penta Diesel. Skrueakslernes propeller har vendbare blade. Strøm produceres af generator over gear koblet til aksler.

Efter Joacim Bøllehuus’ vurdering giver det aktuelt ikke mening at ændre færgen til fx batteridrift:

- Bæredygtighed handler for mig også om at bruge ting i lang tid og ikke bare bytte til nyt. Og vi er glade for vores færge. Den er så ny – kun ti år – og den er billig i drift. Vi bruger kun ca. 7500 liter diesel på to uger. Hvad politikerne måske kunne overveje er at ændre færgens drivlinje til drift på fossilfrit brændstof. Det kunne være grøn metanol, siger Joacim Bøllehuus.

RÅD FRA FÆRGESEKRETARIATET

Langeland Kommunes eneste færge, m/f Strynø, trækker også på Færgesekretariatet.

- Vi bruger sekretariatet positivt i forbindelse med indkøb og rådgivning. Senest har vi lavet kontrakt med Viking om fornyelse af vores redningsflåder. Forsikring sker også gennem sekretariatets mægler. Jeg deltager i årsmødet og har også benyttet mig af diverse kursustilbud, fortæller Joacim Bøllehuus.

M/F STRYNØ

• M/f Strynø er konstrueret af OSK Shiptech, Skroget er bygget i Polen og færdiggjort på Hvide Sande Shipyard i 2013. Rederi er Langeland Kommune.

• M/f Strynø er 38,2 m lang og 11,1 m bred. Dybgang: 2,2 m.

• Maskineri: Volvo Penta, to styk a 736 kw. Brændstof: Diesel.

• Kapacitet: 98 passagerer og hvad der svarer til ca. 15 personbiler. Besætning: To m/k.

• Overfarten til og fra Langeland varer ca 35 minutter. Syv-ni dobbeltture daglig. Færgen overnatter i Rudkøbing.

• Overførte passagerer 2023: 64.219. Personbiler: 18.029. Lastbiler: 718. Antal ture hver måned ca. 500.

• Under værftsophold afløses m/f Strynø af passagerfartøjet Bertha K. fra Limfjorden.

FÆRGEN FÅR ET SMIL

Om et muligt grønnere fremdriftsmiddel til Strynø-færgen nævner Langeland Kommunes borgmester Tonni Hansen (SF), at HVO-biodiesel kunne være et alternativ til den nuværende marinediesel. Det vil også være en dyr løsning, påpeger borgmesteren overfor Ø-Færgerne:

Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF):

- Færgen får et stort smil, når jeg går forbi

- Politisk er vi nødt til at tage højde for, hvad der giver mindst CO2-udslip for pengene. Her er Langelands busser nok en bedre prioritet end færgen, vurderer Tonni Hansen.

Borgmesteren oplyser, at kommunen har et overslag på, hvad det vil koste at ændre Strynø-færgen til det, han kalder et drømmescenarie – batteridrift. For to år siden lød prisen på 22 mio. kr.

Tonni Hansen er i øvrigt meget tilfreds med Strynø-færgen:

- Den får et stort smil, når jeg går forbi. Vi har så godt som aldrig problemer med den. õ

Færgen er købmandens livsnerve: Stabil – og med me get fin service

Efter årtier i en utidssvarende, nedslidt bygning rykker Strynø Købmand ind i nybyggeri.

Alle strynboer er på fornavn med Woitek.

Woitek Zochowski er Strynøs populære købmand og står for øens eneste butik. Hans nærmeste konkurrenter er de fire supermarkeder i Rudkøbing.

Woitek Zochowski kom til Strynø for godt syv år siden. Dengang uden forretningsmæssig erfaring.

På et let forståeligt dansk kan Woitek Zochowski i dag fortælle Ø-Færgerne, at livet som økøbmand også kan være stresset. Fx er eneste lukkedag for butikken 1. januar.

- Jeg holder nærmest aldrig ferie. Til gengæld har jeg et dejligt job, så jobbet er min ferie, griner han.

Woitek Zochowski sætter en ære i at levere god service. For købmanden er det vigtigt, at den lille øs butik er for alle:

- Jeg spørger ofte folk, om de mangler noget, også nytilflyttede strynboer. Jeg har også varer, som jeg kun køber til en bestemt person.

EN STOR FAMILIE

Strynø Købmands potentielle kunder er øens omkring 225 faste beboere plus endagsturister, feriehusfolk og lystsejlere.

For købmand Woitek Zochowski er både færgens service og kundernes tilfredshed af vital betydning for den daglige drift af forretningen.

De lokale er gode til at bakke op, fastslår Woitek Zochowski:

- Der er familier, som kun handler her. Kunder kan endda finde på at ringe fra en butik i Svendborg og spørge, om jeg har økologisk kylling, for de vil helst købe hos mig.

Strynø Købmand ligger centralt på øen, og butikslokalet er også et naturligt, socialt samlingspunkt:

- Det er gode mennesker herovre. Vi støtter hinanden og snakker meget i butikken, også om personlige ting. Vi er som en stor familie.

BYGGER HELT NY BUTIK

I dette forår har Strynø Købmand været drevet midlertidigt fra en pavillon. Forklaringen er, at den gamle, nedslidte butik er revet ned. En ny købmandsforretning er under opførelse. Byggeriet forventes at kunne tages i brug 1. juni.

Butikkens ejer og bygherre er Strynø Købmandsforening. Den foreningsejede butik har søgt og fået fondsmidler til byggeriet og til nyt inventar, bl.a. energivenligt køl og frys.

Udformningen af nybyggeriet i rødt tegl og mursten er fint afstemt med Majtræspladsens øvrige huse.

Woitek Zochowski er forpagter af Strynø Købmand og har en fastansat medarbejder plus nogle ungarbejdere. Flere gange om ugen kommer frivillige øboer og hjælper til med bl.a. vareopfyldning.

OVERFARTEN ER LIVSNERVEN

For en økøbmand er færgebetjeningen nærmest lige så vigtig som kunderne. Overfarten er livsnerven. Købmandens to-tre ugentlige leverancer fra grossisten Dagrofa kommer via færgen og suppleres med varer, som Woitek Zochowski selv henter hos Coops 365discount.

- Færgebetjeningen er meget vigtig for mig som købmand. Lastbilerne bringer kun varerne til færgelejet i Rudkøbing, så jeg kan aldrig snakke med chaufførerne. Færgefolkene er heldigvis meget hjælpsomme, også til at vente fem minutter, hvis det er nødvendigt. De ved, at det er vigtigt, at varerne kommer herover. Uden deres hjælp og fine service ville det være meget svært at være købmand. Jeg oplever alt i alt færgen som god og stabil og med et venligt personale, fastslår økøbmanden. õ

Skiltet på Strynøs ventesal er holdt i klassisk stil a la jernbanestation.

[ TEKST OG FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]

Pensionist Gerd Haugaard, strynbo gennem 25 år: - Jeg er generelt tilfreds med færgen.

Fire strynboer får en færgesnak på vej til Rudkøbing: Bodil Runge (th.), Birgit Berggreen, Lisbeth Warburg og Elisabeth Gregersen.

Superpendleren: Sejler med to færger for at komme på job

Formanden for Strynø Beboerforening er meget tilfreds med m/f Strynø. Han bruger den to gange hver dag.

[ TEKST OG FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN ]

eg tror, at jeg er den eneste pendler i Danmark, der bruger to færgeruter for at komme på arbejde.

I ventetiden mellem ankomst og afgang med næste færge, har Ø-Færgerne sat den sejlende superpendler Jens Quist Jordhøj stævne på bænken ved Rudkøbings færgehavns smukke ventesal.

Jens Quist Jordhøj er læge og bosat på Strynø. Hans job er på en klinik i Marstal på naboøen Ærø.

MEGET TÆT LØB

I daglig pendlerpraksis kræver transporten til jobbet, at Jens Quist Jordhøj sejler med færgen fra Strynø til Rudkøbing. Det tager en halv time.

I Rudkøbing færgehavn ligger m/f Strynø i lejet ved siden af Marstal-færgen m/f ÆrøXpressen.

Efter færgeskift og yderligere godt tre kvarters sejlads kan Jens Quist Jordhøj gå i land til jobbet i Marstal:

- Om morgenen er det meget tæt løb at nå det. Men besætningen på begge færger er søde til at kikke efter mig og om nødvendigt at justere lidt på farten. Jeg har aldrig oplevet ikke at kunne nå færgen.

Jens Quist Jordhøj kom fra Nordfyn med sin familie for fire år siden og er formand for Strynø Beboerforening. Også

med den kasket på oplever han god service på færgen:

- Vi er meget afhængige af færgen, og folk er generelt tilfredse. Besætningen er altid fleksible og pålidelige og tager fx varer med til øen, når de bliver lagt på fladvognen. Sådan skal det også være. Hvis man ikke kan regne med færgen, søger beboerne alternativer. På Strynø er det eneste alternativ at flytte fra øen.

FØLSOMT OG FARLIGT

Som beboerformand ved Jens Quist Jordhøj, at snak om sejlplan og besparelser i færgedriften er et både følsomt og farligt emne for øboer:

- Hvis kommunen begynder at rasle med sablen i forhold til færgebetjeningen, tror jeg, at det vil holde mulige tilflyttere væk.

Skulle Jens Quist Jordhøj lufte et ønske, ville en middagsfærge til gavn for navnlig skolebørnene samt en sen aftenfærge kunne gøre meget godt.

En aftenafgang fra Rudkøbing senere end kl. 18:45 ville dog kræve toholdsskift i besætningen, og det er Langeland Kommunes aktuelle økonomi næppe til.

- Da kommunen sidst skruede op for pris for biloverførsel, var der en del flere, der lod bilen stå på havnen i Rudkøbing, fortæller Jens Quist Jordhøj.

- Strynø-Rudkøbing er en dyr overfart, siger strynbo Ole Mortensøn.

Formand for Strynø Beboerforening, Jens Quist Jordhøj, pendler daglig med to færge-overfarter for at passe sit job på naboøen Ærø.

JEG HAR INDORDNET MIG

Gerd Haugaard er pensionist og har boet på Strynø i 25 år:

- Jeg synes, at det var svært, at middagsfærgen forsvandt, men det var en del af et forlig. Det må vi acceptere. Jeg har i hvert fald som pensionist indordnet mig med det, og jeg er i øvrigt generelt tilfreds med færgen. Folkene ombord er hjælpsomme. Jeg har ikke noget at klage over. Måske lige bortset fra, at priserne er høje for folk, der kommer på besøg herovre. Jeg kan derimod tage cykel og anhænger gratis med til og fra Rudkøbing, siger Gerd Haugaard.

EN DYR FÆRGE

Ole Mortensøn er strynbo, historiker og forfatter. Generelt er han godt tilfreds med færge og besætning. Han har dog et hip til færgens ejer, Langeland Kommune:

- En alvorlig hurdle for Strynø er kommunens prispolitik. M/f Strynø må være en af de dyreste danske færger at sejle med. Det har skadelig virkning for øens turisme og for os fastboende.

Mange pendlere har ladet bilen stå i Rudkøbing. Herfra dog et hurra for Flixbus, som giver passagerer både fra Strynø og Ærø en hurtig og billig forbindelse direkte fra færgelejet i Rudkøbing til hovedstaden og til Kastrup Lufthavn. õ

Hjælp at hente ved mobning og chikane

Ingen skal finde sig i at blive udsat for mobning eller chikane, og det gælder også om bord på de danske øfærger. Skulle det alligevel ske, så er der flere muligheder for at hente hjælp i det kommunale system.

Syddansk Universitet har på vegne af Søfartsstyrelsen udarbejdet en rapport om: Mobning og chikane i den danske handelsflåde. Rapporten omfatter alle skibe under dansk flag, herunder også de danske øfærger.

Det fremgår af rapporten, at der er tilfælde af mobning og chikane om bord på de danske øfærger, men at omfanget er langt mindre end i de store skibe og ofte har en anden form.

OVERFUSES

På øfærgerne, der typisk har meget få besætningsmedlemmer om bord, er det oftest ikke kollegerne, der er problemet – men passagerer, der opfører sig grænseoverskridende overfor de ansatte.

Fx passagerer, der overfuser besætningsmedlemmer i tilfælde af aflysninger, forsinkelser – eller at man ikke kan komme med den ønskede afgang.

HJÆLP AT HENTE

Men uansat hvem krænkeren er, så er der hjælp at hente. Det siger Preben Meier Pedersen, chefkonsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center i KL.

“På det kommunale område er der en overordnet aftale om, at der skal være lokale retningslinjer for håndtering af mobling og chikane. Ingen skal finde sig i at blive udsat for mobning eller chikane –uanset om det sker mellem kolleger, mellem leder og medarbejder eller mellem en medarbejder og en tredjepart, fx en passager,” siger Preben Meier Pedersen.

LEDELSENS ANSVAR

Det er ledelsens ansvar at tage hånd om eventuelle problemer, derfor skal man i givet fald henvende sig til sin nærmeste leder, alternativt til arbejdsmiljørepræsentanten.

I nogle kommuner kan man også henvende sig til en udenforstående, hvis man har været udsat for noget.

INFORMATIONSMATERIALE

KL og de faglige organisationer har i BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA Velfærd, udarbejdet informationsmateriale, herunder videoer, om hvordan man skal forholde sig. Det kan også bruges af øfærgerne. Sea Health & Welfare har ligeledes gennemført kampagner og udsendt materiale.

Materiale fra BFA Velfærd findes på denne hjemmeside: https://www.godtarbejdsmiljo.dk/ trivsel/mobning õ

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskaber var i februar arrangør af to velbesøgte kurser om rederansvar hos

SIMAC i Svendborg. De kommunale øfærger har på linje med alle andre skibe en reder, der bærer det juridiske ansvar for, at alle forhold omkring færgen er i overenstemmelse med gældende nationale og internationale regler.

Kursus i rederens ansvar og pligter

Jeppe Sylvest Carstensen var kursusleder på begge kurser

§

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Kursuslederen, Jeppe Sylvest Carstensen, Head of Training and på SIMAC, lagde ud med at slå fast, at man skal gøre sig klart, at der følger et stort ansvar med, når man er reder for et skib.

“Der følger rigtig, rigtig mange forpligtelser med på alle mulige områder, så snart der står reder på ens visitkort. Og det kan man ikke løbe fra,” siger Jeppe Sylvest Carstensen.

På kurset gennemgik Jeppe Sylvest Carstensen hele det omfattende regelværk;

• Regelskabelsen

• Reders ansvar under Dansk Søfartslovgivning

• Sørettens udvikling og regelsætterne

• ISM-koden og rederens pligter

• Rederens forsikringspligter

• EU & DK regler om transportørens ansvar og passagerrettigheder

• Færgerederen og skibets besætning

Deltagerne havde rig mulighed for at spørge ind til de mange regler og forordninger, samt udveksle erfaringer fra deres respektive overfarter med de øvrige kursusdeltagere.

På kurset var man bl.a. flere gange inde på spørgsmålet om sammenspillet mellem nationale regler. Her eksisterer

der en række mulighed for at lave nationale regler, men det har man ikke tradition for at gøre i Danmark.

“Så snart vi er inde i et nationalt område og ikke skal ud at sejle internationalt, så er der faktisk en masse mulighed for at lave regler, som kun gælder i Danmark. Men det har Søfartsstyrelsen aldrig været ret glad for. De synes ikke, det er en god idé at afvige ret meget fra internationale regler,” sagde Jeppe Sylvest Carstensen, der ikke lagde skjul på, at han ikke mener, der er grund til at fastholde så stramme regler i vores egen lille baghave, som man gør. õ

STATUS& MEDLEMSTILBUD

Safetalk

Safetalk er et brætspil, som sætter dialogen om sikkerhed og arbejdsmiljø i gang på en ny og forstærket måde. Der bruges enkle konkrete spørgsmål om forskellige hverdagssituationer, som alle kan nikke genkendende til.

Der er lavet en særlig skræddersyet udgave af spillet til ø-færger.

Efteruddannelse

På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, brandsikring, sejladsoptimering og manøvresikkerhed, gennem simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger som forberedelse til fremtidens fremdrivning.

Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events.

Der er udarbejdet et design, og garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år. Afløserfærgen kan vise sig at blive en del af det nye Innovationspartnerskab om nye grønne standardfærger.

Brandkursus uden røgdykning

Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser, kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud. Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 – Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 –Brandledelse.

UDDANNELSE

Der er nu etableret en ny Færgenavigatøruddannelse på Marstal Navigationsskole rettet mod de mindre danske indenrigsfærger. Det er forventningen, at dette tiltag kan lette kommunernes rekruttering af målrettede søfarende til deres færger.

Skabe værdi med færgen

Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner har søgt at optimere driften miljø- og klimamæssigt.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverfirmaet Lockton/ Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

VIKARORDNING

Der er oprettet en særlig afløser-/ vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel

A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

STATUS& MEDLEMSTILBUD

Innovationspartnerskab

Der er indgået en partnerskabsaftale med konsortiet Danske Standardfærger om udvikling af mere standardiserede, grønne færger til medlemmerne. Forhandlinger pågår med en række kommuner om udfyldelsen af denne aftale, ligesom der via Færgesekretariatet rådgives om støtte fra Transportministeriets grønne færgepuljer.

RAMMEVILKÅR

Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusions- ordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det glædeligvis nu besluttet at gennemføre et fuldt landevejsprincip med billigere billetter hele året. Der er dog næppe tale om en endelig løsning, da prisstigninger og passagertilgang mv. betyder at der endnu ikke er budget til en ligestilling af sejladsen og prisen for kørsel på en kommunal landevej.

En særlig opgave er regelsanering – ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til de mange ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den danske indenrigs færgefart. Reglerne for grøn omstilling er også et focuspunkt.

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/ salg/leje af tonnage.

JURIDISK

RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR

Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.

Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede.

Ø-BAROMETER

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt.

REDNINGSSTIGER

Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger, LifeLadder® – der med stærk gul farve og solcelledrevne lyskilder er synlig døgnet rundt.

FLÅDER OG BRANDUDSTYR

Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. õ

FORTROLIGHED

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.

Fælles indkøb

Der er indgået en række rammeaftaler om:

Turismefremme

I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på mere end en kvart million eksemplarer – nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færgesekretariatet støtter op omkring Ø-hop projekter i forskellige dele af landet. Turismefremme er et løbende fokuspunkt, og der gennemføres i samarbejde med overfarterne en lang række events med færgen i centrum.

Miljø og klimaoptimering

Der er udarbejdet et forslag til klimastrategi, og denne vil løbende blive udbygget med emner af miljømæssig karakter. Arbejdet er koncentreret omkring regeringens analysearbejde om klima og indenrigsfærger, samt de grønne puljer til færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med KL og COWI har rådgivet medlemmerne om ansøgningsmuligheder mv. Der arbejdes fortsat på at få etableret flere statslige puljer for at sikre den grønne omstilling af de kommunale færger. Senest er der gennemført et projekt med måling af færgernes miljømæssige udslip sammen med Aarhus Universitet.

- søforsikring

- skibsmaling

- brændstof

- smøreolier

- rednings- og brandudstyr

- bookingsystemer

- vikarordning

- efteruddannelse

- teknisk assistance

- juridisk rådgivning

- uniformer/arbejdsbeklædning

- sikkerhedslejdere i havne

- innovationspartnerskab om nye grønne færger

- arbejdsmiljøfremme

- indkøb af skibsudstyr

- aptering- og interiøropgradering

- køb og salg af færger

Der ses løbende på nye aftalemuligheder.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer

I forlængelse af de retningslinjer, der blev drøftet på tidligere medlemsmøder, har Færgesekretariatet undersøgt mulige drifts- og finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger.

Der er nu etableret en OPP-løsning med tilknyttet finansiering, som kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres, og vi går fra mere enkeltstående færgeprojekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder – også i forhold til de nye teknologier, herunder særlig eldrift.

Der tilbydes aktuelt en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger under denne ordning, som selvsagt er helt frivillig for den enkelte kommune, men hvor stordriftsfordelene vil blive større desto flere, der deltager.

Videoer på hjemmesiden

Journalist Henrik Denta har på vegne af Færgesekretariatet besøgt de kommuner, der er med i første runde af de nye grønne standardfærger. Det er der kommet en interessant serie videoer ud af, der kan ses via Færgesekretariatets hjemmeside.

ODDER

Odder Kommune står til at høste mange gevinster, når færgen til Tunø bliver erstattet af en ny grøn færge. Borgmesteren i Odder Kommune Lone Jakobi fortæller, at en ny grøn færge vil betyde kortere overfartstid og flere afgange, og det vil gavne både turismen og bosætningen på Tunø. Og en grøn færge kan næsten halvere kommunens udledning af CO2 fra transporten. Samtidig arbejder hun sammen med andre kommuner om en fælles løsning, så der bliver udviklet en standardfærge.

FAABORG

Faaborgs færge til Avernakø og Lyø hører til blandt de yngste danske øfærger. Men den sejler på diesel, og udskiftningen til en ny grøn færge er vigtig, for at kommunen kan nå sine 2030-mål om reduktion af udledning af CO2, forklarer borgmester Hans Stavnsager. Sammen med andre kommuner arbejder han for en løsning med nye grønne standardfærger. Og en grøn færge vil tiltrække flere turister, der allerede spørger til kommunens grønne planer. Og så kan en grøn færge betyde flere afgange for øboerne, fortæller han.

AALBORG

Aalborg Kommune har valgt den helt store løsning, når de gamle færger mellem Hals og Egense skal udskiftes med en grøn færge. Rådmand for By og Land Jan Nymark Thaysen fortæller i videoen, hvorfor færgerne skal udskiftes med en ny grøn færge, og hvorfor kommunen har valgt også at bygge en helt ny havn til den nye færge, som han håber bliver en standardfærge.

Øverst: Hans Stavnsager, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune (tv), Jan Nymark Rose Thaysen, rådmand. Aalborg Kommune,. Nederst: John Arly Henriksen. fmd. Erhvervs- og Turismeudvalget, Svendborg Kommune, (tv), Lone Jakobi, borgmester, Odder Kommune, Knud Vincents, borgmester, Slagelse Kommune (th)

SVENDBORG

Svendborg Kommune har sammen med fire andre kommuner besluttet, at deres øfærger snart skal udskiftes og erstattes med en mere grøn og klimavenlig færge. I videoen fortæller John Arly Henriksen, fmd. for Erhvervs- og Turismeudvalget i Svendborg, om baggrunden for og nødvendigheden af at gå i den retning samt om arbejdet for at få udviklet en standardfærge sammen med andre kommuner.

SLAGELSE

Fra Stigsnæs i Slagelse Kommune sejler to færger ud til henholdsvis Agersø og Omø. Sejltiden til Omø er på knap 50 minutter og dermed tre gange så lang tid, som sejltiden tager til den anden ø, Agersø. Og det er netop færgen til Omø, som Slagelse Kommune har besluttet sig for at undersøge, om denne kan skiftes ud til en elfærge og bygges efter et standardkoncept, der udvikles i samarbejde med foreløbig fire andre kommuner, fortæller borgmester Knud Vincents.

NYE GRØNNE STANDARDFÆRGER

En video, der dækker alle fem kommuner under et, er under udarbejdelse õ

[ AF HENRIK DENTA, TEKST OG FOTO ]

AARØFÆRGEN FEJRER 25 ÅRS JUBILÆUM

Den 12. maj 1999 blev

M/F Aarø indsat på ruten mellem Aarø og Aarøsund, hvor den afløste den tidligere færge af samme navn, som var bygget i 1926. Færgen, der er bygget på Hvide Sande Værft, kostede 20,9 millioner kroner, der blev betalt af Haderslev Kommune, som fortsat ejer færgen og driver overfarten. Oveni prisen kom så udgiften til et nyt færgeleje.

Lige siden har færgen sejlet sikkert og stabilt på overfarten, der i disse klimabevidste tider klares på godt syv minutter.

Det benytter omkring 200.000 passagerer sig af hvert år.

25-års jubilæet blev fejret i strålende solskin og med fuld honnør på Aarø Havn den 12. maj. Allerede fra morgenstunden begyndte mange at søge til havnen, for at sikre sig en god plads og nyde det sommerlige vejr.

TALER

Overfartsleder Jan Peter Sejersen tog som den første ordet og bød velkommen, hvorefter Carsten Leth, formand for kommunens TKO-udvalg, holdt hovedtalen.

Næste taler var sekretariatsleder Jan Fritz

Hansen fra Færgesekretariatet. Talerækken blev afsluttet af Conny Hansen, der er formand for Aarø Borgerforening, som takkede kommunen for at udvise stor forståelse for øens behov, og personalet på færgen for at levere en super service.

GRILLPØLSER

Efter talerne blev der serveret velvoksne grillpølser med kartoffelsalat og lokalt produceret fadøl eller sodavand. De der ikke nåede frem til den officielle del af festlighederne, kunne glæde sig over, at det var gratis at sejle med færgen hele dagen for cyklister og gående. Og sidst, men ikke mindst, at alle passagerer blev budt på en ægte Skippers lakridspibe om bord på færgen. õ

M/F Ida ligner præcist det, den er: en færge fra en svunden tid. Men i modsætning til langt de fleste andre færger af samme type og årgang sejler M/F Ida fortsat i fast rutefart, dog kun om sommeren.

[ FOTOS:

Det hele begyndte tilbage i 1959, hvor M/F Ida blev færdigbygget på Stege Skibsværft og indsat på overfarten mellem Bogø og Stubbekøbing – den samme rute, som færgen sejler den dag i dag.

Færgen er bygget af træ, 30 meter lang og 8 meter bred, og vejer 120 tons. Om bord er der plads til 98 passagerer og 12 biler.

M/F Ida er et populært syn på Grønsund, hvor den fra 1. maj til 30. september, plus i efterårsferien, fragter tusindvis af glade mennesker, cykler, biler, motorcykler og busser over sundet.

Færgen tilbagelægger 11 dobbeltture hver dag, hvortil kommer en række særsejladser. Ud over de faste sejladser kan den

lejes til arrangementer som fx fødselsdage, firmafester, askespredning m.m.

Siden 2007 har M/F Ida været ejet af Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune i fællesskab med Vordingborg Kommune som reder. õ