Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2024

Danmarks korteste overfart

NY FORMAND OG

SEKRETARIATSCHEF

Fem spørgsmål til ministeren

Færgestafetten: Susie Jessen

Fmd. Udvalget for Landdistrikter og Øer

STATUS PÅ STANDARDFÆRGER

Ø -FÆRGERNE

Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg Kommune; overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder Kommune; afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg Kommune; chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn Kommune; Byg, Plan og Miljøchef Christian Sabber, Kalundborg Kommune; overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland Kommune; derudover er sekretariatschef Nete Herskind, Færgesekretariatet, fungerende referent.

SEKRETARIATSCHEF

OG UDGIVER:

Nete Herskind

Tlf: 23606335 nh@faergesekr.dk

ANSV. REDAKTØR: Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

Fotografer: carstenlundager.dk

Forsidebillede: Venøsund

Foto: Carsten Lundager

Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. Hver femte danske kommune er med i Fær-

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatschef Nete Herskind, Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing

LAYOUT og ILLUSTRATIONER: Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk www.faergesekr.dk

Standardfærgeprojektet lever og udvikler

”Rygterne om min død er stærkt overdrevne”, sagde Mark Twain angiveligt, da den amerikanske dagspresse i 1897 erklærede ham død.

Hvis vi skal tro rygterne i dele af den danske presse, skulle standardfærgeprojektet være i dyb krise. Men lad det være slået fast: Projektet lever i bedste velgående. Det har været længe undervejs, men det nuværende projekt er også blevet endnu bedre. Der er inden for rammerne af det oprindelige udbud fundet en god aftale om alternativ finansiering, der medfører solide besparelser i det samlede projekt.

Vi har haft mange diskussioner om færgernes design og teknik. Målet er at finde standardløsninger, som kan give stordriftsfordele både i forhold til anskaffelsen og i forhold til de kommende mange års drift. For selvom der er tale om en standardfærge, er det en færge, der giver et vist spillerum for lokale ønsker og tilpasning til lokale forhold. Arbejdet med at finde balancen mellem standardisering, effektivitet og de lokale ønsker har taget tid, men vi er landet et godt sted.

Næste skridt er, at vi nu har udbudt en værftskontrakt, som fem kommuner kan se sig selv i og sammen står bag.

Projektet er dog kun lykkes så langt, fordi der er kommuner, der tør gå forrest. Og ikke mindst fordi PensionDanmark har været med fra starten og skabt det økonomiske fundament, der muliggjorde det fælles projekt. Men lad mig også slå fast, at uden det statslige tilskud fra den grønne pulje til omstilling af indenrigsfærgefarten, ville der nok ikke være et standardfærgeprojekt.

Det kræver det lange seje træk at bidrage til, at samfundets grønne ambitioner kan opfyldes. I Færgesekretariatet er vi meget opmærksomme på småfærgernes bidrag til transportens CO2-udledninger. Færgernes udledninger er begrænset set i det store billede. Men de vejer relativt tungt i kommunens eget klimaregnskab, og alt skal i spil, hvis målet om neutralitet skal realiseres. Når vi ser på op-

sig

gavens omfang, er det godt, at vi allerede for fire år siden indledte et innovationsudbud, der skulle sikre udvikling af en ny eldrevet standardfærge.

Der er sket meget siden oktober 2020 både i Danmark og i verden omkring os. Vi lever i en mere usikker tid, og det har drevet priserne på stål og skibe i vejret. Samtidig kræver nye landanlæg med ladeinfrastruktur ført helt frem til færgen meget store investeringer. Det er selvfølgelig nødvendigt at se færgen og de tilknyttede land- og ladeanlæg som et hele. Derfor er de tilsagn om grønne puljemidler, kommunerne fik i 2022, helt uundværlige. Forventningen var 25 pct. puljetilskud, men med de stigende priser og udviklingen i øvrigt er tilskuddets andel mindre. Det giver store problemer i en stram kommunal økonomi.

I starten af september havde Færgesekretariatet mulighed for at drøfte behovet for yderligere tilskud til færger og landanlæg med Folketingets Udvalg for Småøer. Der er brug for en hjælpende hånd både til nye skibe, til retrofitting, hvor det er den optimale løsning, samt til landanlæg for at færgerne kan reducere transportens CO2-udledninger. Standardfærgen er et tilbud, en mulighed, men kommunerne finder hver især deres løsning, når færgen skal skiftes eller omstilles.

Det er en overordnet, samfundsmæssig udfordring at sikre grøn færgedrift til småøerne. Derfor skal der også være en mulighed for statslig støtte, så vi kan komme videre med de overfarter, hvor der ikke i øjeblikket kan arbejdes målrettet på at få omstillet færgen til grøn færgefart. Det håber vi, at Folketinget vil se velvilligt på. õ

Søren Bach-Hansen

Formand for Færgesekretariatet

Tågen lå tæt over Venøsund, da Ø-færgernes udsendte medarbejdere ankom til Kleppen en tidlig fredag morgen.

Stilheden var slående, og stedet mindede mest om en mellemting mellem en drøm og en gammel engelsk gyserfilm.

Midt i det hele kunne vi dog ane navigationslysene fra færgen og vidste, at vi var det rette sted.

MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Danmarks korteste overfart

Kleppen er navnet på en fredet tange, der strækker sig ud i Venøsund fra fastlandet. For enden af tangen ligger færgelejet af samme navn, hvorfra der er 160 meter over til lejet på Venø, en tur der klares på to minutter.

Færgefarten blev oprindelig startet af private. Det var i 1958. Sytten år senere, i 1975, overtog Struer Kommune og Ringkøbing Amt overfarten i fællesskab. I dag drives færgen alene af Struer Kommune.

Besætningen tæller 10 personer plus overfartslederen – de fleste med en fortid i fiskeriet. Det gælder også overfartsleder Charly Clemmensen, der nåede 25 år

som fiskeskipper, inden han i 2004 slog ind på færgevejen.

“Min kutter sank efter en påsejling, og mens jeg gik og overvejede, om jeg skulle bygge en ny, spurgte jeg en kammerat, der arbejdede her på færgen, om det var muligt at få et midlertidigt job, indtil jeg fandt ud af, hvad jeg ville. Og så har jeg været her lige siden,” siger Charly Clemmensen med et slet skjult smil.

BYGGET I HVIDE SANDE

Venø Færgen blev leveret fra Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri i efteråret 2010 og sat i drift i september. Skroget er bygget i Polen, men alt det indvendige som

Charly Clemmensen, overfartsleder

Venø Færgen

[ AF

maskineri, teknik og aptering er monteret i Hvide Sande.

Der er plads til 72 passagerer og otte personbiler.

“Det er typisk de lokale, vi sejler med,” siger Jan Rønn Lillelund med henvisning til de165 fastboende på øen. Så man kender hinanden.

“Vi giver dem lige en hilsen og får måske også en snak – lidt sladder skal der jo være,” smiler den morgenfriske navigatør, der i dag har dæksvagt, mens hans kollega, Jens Mollerup, står på broen sammen med færgenavigatørstuderende Carsten Sølvsten, der er under oplæring og sejler færgen denne morgen.

SLET IKKE SÅ LET

“Det er meget sværere, end jeg har regnet med – det der med at styre. Kæmpe respekt for dem, der bare lægger til uden et bump,” siger Carsten Sølvsten, der er

tidligere lærer og startede på færgenavigatøruddannelsen i maj. Siden midt i juni har han været i praktik på Venø Færgen.

Som de andre om bord har han morgenvagt denne fredag. Den starter kl. 5 og fortsætter frem til kl. 15. Man tager typisk fire dage i rap, og så har man fire dage fri. Aftenvagten går fra kl. 15 til kl. 00.30. Også fire dage i rap efterfulgt af fire dage fri.

Er der nogle udfordringer, når man sejler frem og tilbage her?

“Det er der. Nu er det jo meget stille i dag, men der er tit godt med strøm og vind,” fortæller Carsten Sølvsten.

Jens Mollerup giver ham ret.

VIND OG STRØM

“Vind og strøm er virkelig en dårlig kombination. Men jeg synes, at strøm er det værste. Vind kan du jo se, men når det

gælder strøm, så er det svært at se, om der render 4 eller 6 mil strøm,” siger Jens Mollerup.

“Jeg har to gange oplevet, at det lige gav et gib i mig, fordi færgen blev taget –og det var strøm begge gange. Den ene gang var det et rent mirakel, at vi ikke gik på grund.”

Det skete lige pludselig?

“Ja, der var meget mere strøm, end jeg havde regnet med. Det blæste nok 20 af nordvest, men strømmen rendte den modsatte vej. Den skubbede færgen op i vinden og ud af kurs.”

Hvad tænkte du, da det skete?

“Jeg nåede slet ikke at tænke. Jeg fik den bare reddet.”

“Hvis jeg havde været klogere, så skulle jeg være blevet liggende. Det er jo ånds-

Venø Færgen

Værft: Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri

Kontraheret: 28. januar 2009

Søsat: 4. december 2009

Leveret: 7. august, 2010

Tonnage: BT: 269, NT: 80

Længde: 31,20 meter

Bredde: 9,20 meter

Dybgang: 2,20 meter

Maskine: Volvo D12 / 360 HK (2 styk)

Generator: Volvo D5 / 86 KW (2 styk)

Propeller: Schottel SRP 170 (2 styk)

Kapacitet: 72 passagerer og 8 personbiler

Transporterer ca. 241.000 passagerer og

133.000 køretøjer årligt. Der sejler i alt mere end 16.000 dobbelture – svarende til 45 afgange i døgnet.

Claus Sølvsteen, færgenavigatørstuderende

Jens Mollerup, navigatør

svagt at tage sådan en chance. Men sådan lærer man jo,” siger Jens Mollerup.

Han har sejlet med færgen i 11 år og har som syv af sine kolleger en fortid i fiskeriet.

Hvordan kan det være, at du valgte færgen i stedet for?

“Jeg var træt af det. Og det her lugter jo lidt af fisk. Det er vand og et skib – det passer mig fint. Og jeg har aldrig været vant til andet end skiftende arbejdstider.”

VAGTPLANER

Vagtplanerne, der gælder for et halvt år ad gangen, står overfartslederen for. Og det foregår ret lavpraktisk.

“Jeg hænger en kalender op, og så skriver folk deres ønsker på med ferie osv. Når den er udfyldt, begynder jeg at lave en vagtplan. Så planen ændrer sig fra gang til gang, og det er alle godt tilfredse med,” siger Charly Clemmensen.

Han har også selv nogle vagter ind imellem for at få vagtplanen til at hænge sammen. Ved siden af løser han så en række administrative opgaver, mens lønudbetalinger og lignende opgaver klares af folk i kommunen.

Hvordan fungerer samarbejdet om bord?

“Jeg synes, det fungerer rigtig godt. Der er et godt kammeratskab, og vi får nogle gode snakke. Ind imellem sejladser sidder vi jo sammen i mange timer, tit over en kop kaffe,” siger Charly Clemmensen.

ELFÆRGE

Struer Kommune har besluttet, at færgen skal overgå til eldrift. Gør det nogen forskel i forhold til at sejle den?

“Nej, det forestiller jeg mig egentlig ikke. Men jeg vil håbe, at vi får lidt mere kraft. Man kan godt mærke, at den har mistet noget motorkraft, vi kan ikke, hvad vi har kunnet,” siger Jens Mollerup

“Motorerne er jo en 14-15 år gamle. Man lægger ikke mærke til det i det daglige, men når det blæser 25 meter, så kan man godt mærke, at den lige mangler lidt.”

Sker det, at I må aflyse?

“Ja, ved 25 meter i sekundet indstiller vi. Så sender Charly en sms ud om, at vi indstiller, indtil vinden kommer under 25 igen. Men det sker godt nok sjældent,” siger Carsten Sølvsteen.

Hvad er problemet, når vinden når derop?

“Det er simpelthen at holde den til kajen,” slår Jan Rønn Lillelund fast. õ

Jan Rønn Lillelund, navigatør

Albert Venø Knudsen Pensionist

Hvordan har du det med færgen?

”Den fungerer godt, når den ellers sejler. Men nu er vi pensionister, så vi er ikke så afhængige af den – sådan arbejdsmæssigt set.”

Hvor er I på vej hen?

”Vi skal bare lige ind og handle lidt. Vi bor på Venø, men er først flyttet herover for fire år siden.”

Kristian Olesen Skytte

Er du tilfreds med færgen?

”Ja, bestemt. Men det er ved at være en ældre færge, og der er mange småreparationer på den. Men så har vi den gamle Venøsund at trække på.”

Hvad med besætningen. Er de flinke?

”Det er nogle behagelige folk, dem har jeg aldrig haft problemer med.”

Hvad med prisen?

”Billetterne er sat ned til 36 kroner, tror jeg. Men fastboende sejler gratis, så det mærker vi ikke noget til.”

Du er skytte. Hvad går det ud på?

”Vi sætter fasaner ud – vi køber dem som seksmåneders kyllinger og sætter dem ud i skoven. Så holder vi i jagt i oktober. Vi passer også råvildtbestanden, har nogle udlejningsejendomme, og så har vi også noget landbrug, som vi passer.”

Kenneth Lund Chauffør

Kører du tit herovre?

”Nu er jeg afløser, men jeg har da været herovre nogle gange.”

Fungerer det godt nok, når du skal med færgen?

”Ja, det fungerer fint. Nu er jeg født og opvokset i Thyborøn, så jeg er vant til det med at sejle. Så det er ikke noget problem for mig. Jeg skal kun være på øen en halv times tid og så tilbage igen. På denne tid af året er der kun begrænset tømning.”

Knud Overgaard Selvstændig vognmand

Er du tilfreds med færgen og den service, de leverer?

”Det er en fin service, de leverer, synes jeg. De sejler jo næsten døgnet rundt, så det er rigtig godt. Og så får vi os også altid lige en lille sludder.”

Så du har de afgange, du har brug for, også som vognmand?

”Ja, det er fint. Jeg har drevet min vognmandsforretning fra Venø de sidste 35 år, og det fungerer godt. Jeg betaler ligesom alle andre, når jeg skal over med bussen, men det er gratis, når jeg gør det som privatperson.”

Venø Færgen skal ombygges til eldrift

Med 14 år i drift er Venø Færgen ved at komme i reparationsalderen. Den fungerer stadig fint, men i de kommende år vil udgiften til vedligehold stige. Den største udfordring kommer dog ud af skorstenen. Med en udledning på godt 270 tons CO2 årligt er færgen en klods om benet på Struer Kommunes klimaambitioner.

oktober besluttede

Struer Byråd i deres budgetaftale for 2025 at afsætte midler til omlægning af Venø Færgen til elektrisk drift. En beslutning der ikke kommer helt bag på overfartsleder Charly Clemmensen.

“De sidste 2-3 år har vi gået og ladet op til, at den skal laves om til en elfærge. Det er der så givet grønt lys for nu, og det kommer det næste halvanden til to år nok til at gå med,” siger Charly Clemmensen.

Hvad bliver det for en løsning?

“Da vi lavede de første planer for et par år siden, sigtede vi efter en ren elfærge. Men så gik det galt for Ellen, og den kom til at ligge stille en seks-syv måneder. Det satte nye tanker i gang, for det kan jo også ske her, og vi er den eneste livline til Venø.”

TO LIVLINER

“Jeg syntes, vi var nødt til at finde en anden løsning, så nu får vi sat et gear ind imellem vores nuværende motor og vores schottler. I siden på det gear kan vi så sætte en elmotor ind. Når vi vil sejle på el, så er det

elmotoren, der kører ind i gearet. Og hvis vi skal sejle rigtig langt, eller vi skal sejle rigtig mange timer – så vores batterikapacitet ikke kan følge med, og vores generator ikke kan fylde dem op lige så hurtigt, som vi tømmer dem – så kan vi slå elmotoren fra og sejle på traditionel diesel, ligesom vi gør i dag. Derved får vi sådan set to livliner, hvis vi får nedbrud på den ene,” forklarer Charly Clemmensen.

Er det en dyr løsning?

“Nej, det er det faktisk ikke, for batterierne behøver ikke at være helt så store som i de første planer. Gearet har selvfølgelig en pris, men vi får også rigtig meget sikkerhed for pengene.”

“Vi har en 4-5 dage om året, hvor vi skal sejle fire timer kontinuerligt. Og det vil kræve en kæmpe batteripakke. Med den her løsning kan vi koble over på diesel i stedet.”

Har du en ide om, hvad det kommer til at koste?

Det er svært at sige, måske en 9-12 millioner.

FÆRGEN ER I GOD STAND

Hvilken stand er færgen i?

“Den fungerer rigtig fint, men den bliver 15 år til næste år, så der begynder at kommer nogle ting, der skal serviceres og vedligeholdes.”

Nu investerer I i en færge, der er en 14 år gammel. Kan det betale sig?

“Vi har altid sagt, at et skib af den her type ikke bliver så mange år. Men det tror jeg, de kommer til i fremtiden. Vi bliver sikkert mødt med et CO2-regnskab, der skal gøres op, når skibe sendes til ophugning – og det bliver rigtig dyrt i CO2. Så jeg tror, at man vil blive ved med at holde liv i færger som den her, så lang tid man kan. At man på et tidspunkt skifter bunden, hvis den er tæret væk. Jeg tror, det er sådan nogle ting, vi kommer til at se ind i,” siger Charly Clemmensen. õ

Charly Clemmensen

Venø – en lang og smal ø

Venø Universitet

Regeringen har længe arbejdet på at udflytte og oprette højere læreanstalter udenfor de store byer. Men at Venø har fået sit eget universitet, kommer sikkert bag på de fleste.

”Tirsdag formiddag mødes vi en 5-8 stykker hernede til en kop kaffe, en dram og et rundstykke, og bagefter vedligeholder vi så havnen,” fortæller Claus Lund Jensen, som vi tilfældigt møder udenfor Universitetet på Venø Havn.

Selv om bygningen ikke syner af meget, så lever den ifølge Claus Lund Jensen fuldt ud op til sit navn.

”Da vi sad her den anden dag og fik en formiddagsbajer, så var der en, der sagde: Den skal da hedde Universitetet. For det er jo alle sammen kloge ord, der kommer, når vi sidder her og snakker. Og sådan blev det så.”

”Vi har altid haft en udfordring med, hvor vi skulle have vores trillebør til at stå og værktøj til at hænge. Men så fandt vi det her gamle lokum, som vi er i gang med at sætte i stand og indrette til værksted,”

fortæller Claus Lund Jensen, der siger, at han er gruppens Benjamin.

DE LYSHÅREDE DRENGE

”Jeg har kun været med i 3-4 år, men Tirsdagsholdet, eller De lyshårede Drenge, som nogen kalder os, har fungeret i 1015 år.”

De lyshårede Drenge tæller bl.a. en gammel kromand, en tidligere overfartsleder, nogle der har været mekanikere, andre skolelærere – men fælles for alle er, at de er pensionister.

”Sådan en bette havn har jo brug for, at vi laver noget selv. Havnen er næsten100 år gammel, så den kræver noget arbejde.”

Med en længde på 7,5 kilometer og en bredde på 1,5 kilometer det bredeste sted hører Venø med et areal på 6,5 kvadratkilometer ikke til de største danske småøer – men den har trods alt en fastboende befolkning på 165.

Det meste af øen er landbrugsareal, nordspidsen ved Nørskov Vig er fredet fra 1. april til den 15. juli. Øen har generelt et rigt dyreliv og er bl.a. kendt for sine mange sommerfugle, hvoraf flere arter kun lever på Venø.

Venø ligger i den vestlige del af Limfjorden, 5 kilometer nord for Struer. Den er en del af Unesco Geopark Vestjylland. Frem til 2007 var Venø en selvstændig kommune, men er i dag en del af Struer Kommune. õ

Venø Havn er en selvejende institution, men for nogle måneder siden overdrog den havnebassinet, kajerne og broerne til Struer Kommune.

KASTEDE HÅNDKLÆDET I RINGEN

”Vi kastede håndklædet i ringen, fordi havnen er dyr at vedligeholde. De penge kan vi simpelthen ikke finde,” siger Claus Lund Jensen, der er havnens kasserer.

”Men bygningerne tager vi os selv af,” siger han og tilføjer, at målet er at fastholde havnen, som den er nu.

”Vi skal ikke have en hel masse smarte nye ting. Den må gerne være lidt nostalgisk med de gamle fiskerhuse.” õ

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Claus Lund Jensen

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Det er sikkert de færreste, der sætter sig til bordet for at nyde et par østers eller tre, der ved, at de med stor sandsynlighed kommer fra Venø. Men faktisk står Venø Seafood for 95 procent af alle de danske østers, der sælges herhjemme.

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO) ]

Alt godt

fra Venø

For enden af en grusvej på Venø finder man virksomheden Venø Seafood. Grundlagt i 2016 af den dengang kun 18-årige Kristian Borbjerggaard, der er lykkedes med at bygge en virksomhed op, der i dag beskæftiger fem mand og sælger danske østers, hummer og taskekrabber til hele det danske marked.

“Vi sælger til alle led – grossister, fiskehandlere, restauranter og private. Alle der vil handle med os, de får lov til at købe,” siger Kristian Borbjerggaard.

Hvor hurtigt kan I levere?

“Det er dag til dag. F.eks. var der en kunde der ringede her kl. 11 og bestilte 60 kilo hummer, 20 kilo taskekrabber og 250 østers. Så pakker vi det, og der er lige en, der er kørt med det. De har det i morgen tidlig klokken halv fem. Det er en fiskegrossist, og de skal gerne have det tidligt, så de kan nå at levere det ud til restauranterne i løbet af formiddagen.”

Sammenlagt er det store mængder, vi snakker om. Sidste år blev det til godt

600.000 østers og næsten 40 tons hummer. Og så kommer taskekrabberne oveni.

Virksomheden drives fra en række sammenhængende bygninger fyldt med store kar og bassiner, der forsynes med renset havvand fra fjorden. Her opbevares skaldyrene, der alle er danske og friskfangede, indtil de ekspederes ud til kunderne.

“Når det gælder hummer, så passerer godt 60 procent af alle de hummere, der bliver fanget i Limfjorden igennem anlægget her,” siger Kristian Borbjerggaard.

Kristian Borbjerggaard solgte sidste år 40 tons hummer.

Alle de østers, vi spiste i Danmark, importerede vi fra Bretagne. Det er typisk sådan nogle østers, som de ikke gider at spise i Frankrig, de vil hellere have vores flade østers, som er verdens bedste,”

- Kristian Borbjerggaard

Hvordan kom du i gang med det her?

“Min far er født og vokset op på Venø. Mine forældre har haft sommerhus herovre siden 2009, så jeg er altid kommet her rigtig meget. Der var en fritidsfiskerforening, der lejede sig ind i anlægget her og opdrættede skrubber og pigvar til at sætte ud. Min far var fiskemester for det, og fra jeg var 12 år gammel, arbejdede jeg med i weekender, helligdage og i sommerferien.”

“Så lærte jeg en fisker at kende – han levede af at være erhvervsfisker og gjorde det rigtig meget i Limfjordsøsters. De kom i big bags og røg så videre til eksport. Selv om jeg kun var 18 år på det tidspunkt, tænkte jeg, at det kan da ikke passe, at alle de lækre Limfjordsøsters, som vi har lige herude i fjorden, bare går til eksport. De røg til Spanien, Frankrig og Holland – og alle de østers, vi spiste i Danmark, importerede vi fra Bretagne. Det er typisk sådan nogle østers, som de ikke gider at spise i Frankrig, de vil hellere have vores flade østers, som er verdens bedste.”

“Det viste sig, at de danske østers røg til eksport, fordi der ikke var et anlæg, der kunne tage dem ind, dele dem op i størrelser og sælge dem videre. Der var et lille anlæg i Glyngøre, men de havde kun en

Østers opbevares i store kar.

håndfuld restauranter som kunder, og så var deres kapacitet egentlig ikke til mere.”

“Kort før jeg blev færdig med HTX i sommeren 2016, kontaktede jeg fiskerforeningen og spurgte, om jeg måtte leje lokalet herinde ved siden af til at have østers i. Og det måtte jeg gerne, men det skulle være under et nyt CVR-nummer, for de ville ikke på den måde være en del af det.”

“Så jeg købte 300 kilo østers fra ham fiskeren, jeg kendte, og tog rundt til restauranter og fiskehandlere og spurgte, om det ikke kunne være noget. Jeg fik hurtigt solgt de der 300 kilo og fik lov til at købe et ton mere. Så jeg startede med 1,3 tons den første periode, og så begyndte det ellers bare derfra.”

Er du en dygtig sælger, eller har du nogle gode østers?

“Jeg har et godt produkt. Det eneste tidspunkt, jeg har solgt på, det var i den periode der. Ellers har jeg sådan set bare taget telefonen.”

Siden er anlægget vokset af flere gange, bl.a. efter at den nu afdøde fiskehandler Tommy Raabo Fischer, der var kendt fra Torvehallerne i København, købte en andel på 20 procent i virksomheden. En andel familien har beholdt.

I takt med at Venø Seafood er blevet mere kendt, tiltrækker den også mange besøgende, der gerne vil se, hvordan det foregår.

“Vi har vel en 3.500 og 4.000 besøgende om året. 2.000 af dem er betalende gæster, og resten er folk, der bare kommer forbi. De betalende går vi en runde med, fortæller hele historien og slutter af med en østers og et glas bobler. Det er selvfølgelig godt, at folk interesserer sig for os, men engang imellem er det også lidt for meget,” siger Kristian Borbjerggaard.

Derfor har han planer om et oplevelsescenter, hvor man kan se ud over fjorden, mens man åbner et par østers og hører et foredrag. Han sendte en forspørgsel til Kystdirektoratet, der hurtigt skrev tilbage, at det behøvede han ikke at gå videre med, for det ville være i strid med strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Hvis vi ville lave noget, så kunne vi gøre det oppe ved landevejen.

“Når man vil lave et oplevelsescenter, hvor man står og fortæller om de ting, vi henter ind fra fjorden, så giver det ikke meget mening at gøre det oppe ved landevejen. Det kunne altså være en del federe, hvis man samtidig kunne se ud over fjorden.”

Så den plan er indtil videre skrottet. õ

Vi ved, hvad vi vil med Venø

”Jan Bendix er manden, der sætter ord på de tanker, mange Venøboere har. Det sker med store bogstaver, og i et sprog, der ikke lader nogen tvivl tilbage. I debatindlæg, møder, deputationer – og når landspolitikere kommer på besøg. “Jeg har haft tre ministre på besøg og fortalt dem om alle de ting, vi gerne vil, men ikke kan få lov til. Og hver gang har de sagt: Ja – det er da fuldstændig tåbeligt,” siger Jan Bendix.

Kort fortalt er det Strandbeskyttelseslinjen, der løber langs alle danske kyster, og kystnærhedszonen, der strækker sig 300 meter ind i landet, der er problemet. Venø er lang og smal, og trækker man en linje 300 meter ind fra stranden øen rundt, så er der kun en lille stribe land midt på øen tilbage, der ikke er omfattet af kystnærhedszonen. På det meste af øen får man derfor afslag på stort set alt.

Der er masser af handlekraft, iderigdom og sammenhold hos de 165 faste beboere på Venø Men i årevis er næsten alle ideer løbet ud i sandet, fordi Plan- og Naturbeskyttelseslovene holder

øen i et jerngreb. Måske er der en ændring på vej nu.

“Det sædvanlige argument, vi hører fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, er, at vi ikke skal have plastret vores kyster til. Og er der noget, Venø ikke ønsker, og det gælder også de andre øer, så er det jo at plastre vores kyster til. Det eneste, vi ønsker, er sund fornuft,” siger Jan Bendix.

LYS FORUDE

Men nu er der langt om længe udsigt til en lempelse af de rigide regler. Ny lovgivning åbner mulighed for, at kommunen på initiativ af øens lokalbefolkning kan udarbejde en udviklingsplan for øen, der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyttelsen af natur og landskab.

Når planen er godkendt af indenrigsog boligministeren og miljøministeren, kan Kystdirektoratet og kommunen inden for planens rammer give dispensation i større omfang end efter naturbeskyttelsesloven og planlovens almindelige regler til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse.

Den nye lovgivning giver Jan Bendix håb om, at de mange lokale ideer nu endelig kan realiseres. Bl.a. et stort energiomstillingsprojekt.

SELVFORSYNENDE

“Venø skal være selvforsynende med energi. Vi har planlagt det hele, inklusive opstilling af vindmøller og solceller. Der skal også sendes strøm ned til færgen, så den kan blive ladet op,” siger Jan Bendix.

GLADE FOR FÆRGEN

“Vi er i øvrigt rigtig glade for vores færge, og de folk der sejler den. De leverer en super service – og hvis det kniber med tiden, kan man godt ringe og sige, at man er lidt forsinket. Så venter de. Det gælder også de unge, hvis de har været i byen og har misset den sidste færge hjem. Så ved de, at de ikke får vrøvl med besætningen, hvis de lægger sig til at sove i salonen på færgen til første morgenafgang kl. 05:30.” õ

Jan Bendix har styr på stakkevis af sager.

FEM HURTIGE til landdistriktsministeren

Som minister for byer og landdistrikter falder de danske småøer ind under Morten Dahlins omfattende ressortområde. Ø-færgerne har haft lejlighed til at stille ministeren fem hurtige spørgsmål om småøer og færgedrift

Hvor vigtigt er det – helt overordnet – for regeringen at skabe og fastholde en positiv udvikling på de danske småøer?

Vi har i regeringen med både landdistriktsudspillet fra august 2024 og med den nye planlovsaftale fra oktober 2024 lavet en række tiltag til gavn for de danske øer. Det er vigtigt for mig som minister for byer og landdistrikterne, at det er attraktivt at bo og leve på de danske småøer. Nogle af de initiativer, som regeringen har lavet, og som kan hjælpe øerne, er, at vi nu åbner op for, at man får bedre adgang til at skabe udvikling i kystnærhedszonen og i strandbeskyttelseslinjen på nærmere vilkår – og selvfølgelig stadig med respekt for natur og miljø. Det er vigtigt for regeringen og mig som minister, at vi sikrer, at der kan skabes udvikling lokalt.

Ø-færgerne er de små øers livline. Kan regeringen gøre mere for at sikre en stabil og forudsigelig færgedrift til øerne?

Vi indførte med finansloven for 2024 fuldt landevejsprincip, som betyder, at det ikke længere skal koste mere at sejle en kilometer end at køre en kilometer i Danmark. Det var en vigtig håndsrækning til de lokale beboere på de danske øer, men det er også vigtigt for det lokale erhvervsliv og for turisterne, der rejser til de små øer med færge, at vi nu ikke differentierer prismæssigt mellem at køre bil eller sejle.

Lige nu står mange kommuner overfor en beslutning om at udskifte deres dieseldrevne færger med nye, eldrevne færger. Men stigende omkostninger fordyrer de nye grønne færger og undergraver de lagte budgetter. Mener ministeren, at der er mulighed for nye initiativer, der kan fastholde den grønne udvikling på området?

Det er kommunerne, der er ansvarlige for at tilrettelægge den lokale færgedrift. Reguleringen og støtteordninger til færgedrift hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Transportministeriet. Men det er selvfølgelig vigtigt, at der er færgedrift til de danske øer, så borgere og turister kan komme til og fra vores øer.

Et væsentligt element i regeringens landdistriktsudspil er, at turisme skal skabe vækst og liv i landdistrikterne. Kan ministeren så løfte sløret lidt for, hvordan han tænker, at en kommende turismestrategi kan understøtte landdistriktsudspillet i forhold til øerne?

Regeringen præsenterede sin turismestrategi d. 21. oktober 2024. I turismestrategien er der bl.a. fokus på at markedsføre

Danmark som turistdestination og styrke outdoorturismen, som er en styrkeposition for turismeerhvervet udenfor de store byer, og et helt konkret eksempel på, at vi med turismestrategien ønsker at tiltrække turister til hele Danmark – også landdistrikterne. Udenfor de store byer udgør turismen flere steder en høj andel af arbejdspladserne, så turismen skaber både arbejdspladser, men også omsætning i de små lokale butikker, som er vigtig for de mindre lokalsamfund.

Har ministeren personligt et forhold til de danske småøer?

Har ministeren besøgt nogle af dem sammen med sin familie – og hvad syntes de om færgeturen?

Jeg har personligt selv besøgt mange af de danske småøer. Jeg besøgte Drejø og Skarø lige før sommerferien 2024 i min rolle som minister, men jeg har også hen over sommerferien besøgt både Fanø og Ærø med min familie. Jeg synes, at de små idylliske øsamfund er en vigtig del af dansk kultur og historie. Og at vi skal værne om dem.

Og faktisk så lancerede vi også regeringens turismestrategi på en ø – nemlig på Rømø i Sønderjylland, hvor Vadehavet trækker mange turister til året rundt. õ

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

STANDARDFÆRGER PÅ RET KURS

Efter et langt tilløb har fem kommuner netop sendt de første standardfærger i udbud. Når færgerne leveres, vil de yde et væsentligt bidrag til at reducere kommunernes CO2-udledninger og derved fremme den grønne omstilling.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Færgesekretariatets formand

Søren Bach-Hansen har sammen med Henrik Jess Jensen, medlem af Styregruppen og afdelingsleder Veje og Infrastruktur i Aalborg Kommune, forhandlet en alternativ finansieringspakke for standardfærgerne på plads. Med aftalen i hus er vejen nu banet for, at de første fem standardfærger sendes i udbud.

”Værfterne er blevet varskoet om, at der skal bygges fem standardfærger, og at de godt kan gøre sig klar til at studere udbudsmaterialet og afgive bud. Materialet ventes at være klar den 11. november,” siger Henrik Jess Jensen.

”Vi modtager budene fra værfterne i februar. Efter at vi har vurderet tilbuddene og gennemført forhandlinger, vil vi indhente accept fra de fem kommuners kommunalbestyrelser til at indgå skibsbygningskontrakterne, der vil kunne indgås hen over sommeren 2025.”

A-KOMPONENTER PÅ PLADS

Kan man på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad færgerne kommer til at koste?

”Man kan groft sagt dele udgiften op i tre hovedgrupper: En tredjedel af udgiften går til de såkaldte A-komponenter – dvs. fremdriftssystemer, batterier, brandslukningsanlæg og tilsvarende, en tredjedel til

skibets skrog – dvs. alt stål, aluminium og tilsvarende, mens den sidste tredjedel går til arbejdsløn,” forklarer Henrik Jess Jensen.

”Hvad A-komponenterne angår, så er der indgået aftaler med en række leverandører om disse. Så en stor bid af den økonomiske side – A-komponenterne – er der allerede rimelig styr på.”

”Når man skal vælge værft, er pris dog ikke det eneste kriterie. Man kigger også på andre kriterier som f.eks. tidsplan, samarbejde og kvalitet.”

BEVARER

TILSKUDDENE

Hvad med tilskuddet fra staten? Standardfærgeprojektet er jo blevet forsinket undervejs, og der er ændret på

[Grafik: OMT]

De fleste af færgerne har allerede i dag leveret det, man levetidsmæssigt kan forvente af en færge. Det råber på standardisering – der er virkelig mange penge at spare.”

- Henrik Jess Jensen

Standardfærgernes kapacitet tilpasses de enkelte kommuners behov.

[Grafik: OMT]

Apteringen tilpasses de enkelte kommuners behov.

[Grafik: OMT]

nogle parametre. Betyder det, at tilskuddet er bortfaldet?

”Nej, heldigvis ikke. Så sent som i denne uge (ultimo oktober) fik vi en tilbagemelding fra Trafikstyrelsen om, at styrelsen har fået grønt lys til at behandle vores ændringsanmodninger. Det tolker vi som en positiv tilkendegivelse på, at vi bevarer tilskuddene.”

I har indgået en finansieringsaftale med Kommunekredit, men de penge får I vel først, når færgerne er færdigbyggede?

”Nej, aftalen indeholder en slags byggekredit. Når vi indgår en skibsbygningskontrakt med et værft, så vil kontrakten indeholde en betalingsplan med typisk fem rater, der forfalder proportionalt med udgifterne. Når færgen leveres, erstattes byggekreditten af et egentligt lån, som vi så løbende skal afdrage på.”

Hvad er den væsentligste forskel på den finansieringsaftale, I har indgået med Kommunekredit, og den I oprindelig indgik med PensionDanmark?

”Den væsentligste forskel, og det er derfor, vi gik ind i det, er den rente, vi skal betale til Kommunekredit. Den er på cirka det halve af, hvad der i sin tid lå i buddet, da vi indgik innovationspartnerskabet med konsortiet.”

FÆLLES DRIFTSSUPPORTSYSTEM

”Der er også lagt et fælles driftssupportsystem ind som en leverance, der følger standardfærgerne. Det er Færgesekretariatets hensigt at bidrage til, at der udvikles driftssupportløsninger, som alle medlems-

Jess Jensen

kommunerne kan drage nytte af. Jo flere der er med i systemet, jo flere har man at benchmarke med,” siger Henrik Jess Jensen.

”For mig er der ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale for standardisering og et lige så stort behov for udskiftning af danske indenrigsfærger. De fleste af færgerne har allerede i dag leveret det, man levetidsmæssigt kan forvente af en færge. Det råber på standardisering – der er virkelig mange penge at spare.”

STATSLIG STØTTE

”Hvis man vil blive ved med at have de positive effekter ved, at folk bor og skaber liv på øerne, så er man også nødt til at stå skulder ved skulder og hjælpe hinanden

med at modernisere og udskifte færgerne. Der er mange kommuner, der har svært ved at løfte den opgave alene. Det kræver statslige støttemidler for at komme i mål.”

Sidste spørgsmål. Hvad med landanlæggene, er de også en del af standardfærgeprojektet og finansieringsaftalen?

”Selve ladeaggregatet – ladearmen – er med i pakken. Når det gælder transformatordelen, fremføring af strøm til ladearmen osv., så drøfter vi lige nu, om vi skal arrangere os i fællesskab eller hver for sig. Men resten af landanlæggene er op til de enkelte kommuner.” õ

Henrik

Klimahandlingsplaner

Kommunerne har et mål om klimaneutralitet i 2050 og med delmål for de flestes vedkommende i 2030. Det kræver stor omstilling på mange fronter for kommunerne og dermed også for deres færger.

Klimaalliancen er næste skridt efter kommunernes 2020-planer, hvor et partnerskab mellem KL, regionerne og Realdania skaber rammer for klimahandling i hele Danmark. Alliancen skaber rum for vidensdeling og udvikling, men der bliver også målt på handlingerne. Alle landets 98 kommuner er med. Kommunernes egne klimaplaner findes på deres hjemmeside, og mange af dem indeholder også mål for kommunens egne færger. Så tjek dem ud : ) õ

Møde med Folketingets Udvalg for Småøer

Færgesekretariatet tog med glæde imod invitation til hilse-på-møde med Folketingets Udvalg for Småøer den 11. september 2024. Udvalget er et underudvalg under Landdistriktsudvalget.

Anledningen var ud over den generelle politiske interesse for færgedriften, skiftet i besætningen i Færgesekretariatet med ny formand og sekretariatschef.

Sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer og Småøernes Færgeselskaber havde vi en god dialog med udvalgets medlemmer om færgefarten til de små og mindre øer. Ønsket om grøn omstilling af færgerne, de store investeringer og kommunernes pressede økonomi var omdrejningspunktet. Det er en stor opgave, der bliver arbejdet på, men det er nødvendigt, at også staten giver en hjælpende hånd. Der er brug for flere grønne støttemidler, så flere kan få nye færger, til at retrofitte, hvor det giver bedst mening, og også få råd til at investere i de nødvendige landanlæg. Udvalget var lydhørt over for dette ønske, og Fær-

gesekretariatet vil fortsætte arbejdet med at oplyse om behovet. Herudover drøftede vi også behovet for regelforenkling, hvor nogle krav synes at skyde forbi målet i den mindre skibsfart. Vores bekymring for, at der kan blive stillet krav om yderligere bemanding, der ikke er begrundet i en

øget risiko i forhold til sikkerheden i de små færger, blev luftet. Krav om yderligere besætningsmedlemmer ombord vil både være en udfordring i forhold til rekruttering og økonomi. õ

Nyt medlem af Færgesekretariatets styregruppe

Direktør Rikke Jensen fra Lolland Kommune træder ind på den vakante plads i Færgesekretariatets styregruppe den 1. januar 2025. Rikke er direktør for Teknik

og Miljø samt Service , Bygninger og Faciliteter – og dermed også færgerne – i Lolland Kommune.

Lolland Kommune har ansvaret for færgedriften til Fejø, Femø og Askø. I 2023 vedtog Lollands Byråd en ambitiøs strategi for fremtidens færgedrift. Strategiens omdrejningspunkt er udskiftning af de ældre, eksisterende færger med elfærger.

Byrådet ønskede samtidig at sætte en retning for de store investeringer, hvor der i fremtiden vil være færre færger, færre afgange og ændrede ruter.

På Lolland har man derfor de sidste 1½ år arbejdet med en proces, hvor øboerne har været inddraget i arbejdsgrupper, og hvor der har været borgermøder, høringer osv.

Rikke har derfor solid erfaring med de dilemmaer og udfordringer, kommunerne har i forhold til færgedriften – herunder sikker drift, elektrificering og sikring af et balanceret serviceniveau.

Færgesekretariatet er meget glade for, at Rikke Jensen har indvilliget i at deltage i arbejdet på tværs af kommuner og ser frem til samarbejdet õ

Søfartsstyrelsens Udvalg for Indenrigsfærger

I slutningen af august 2024 nedsatte

Skibstilsynsrådet formelt Udvalg for Indenrigsfart. Udvalget har i nogle år ikke mindst efter ønske fra Færgesekretariatet været nedsat. At det nu er formelt og under Skibstilsynsrådet, giver det større vægt, hvilket Færgesekretariatet er meget tilfreds med.

Udvalget skal behandle og kan komme med indstillinger til Søfartsstyrelsen i forhold til regler, regelforenkling, fortolkninger eller spørgsmål af teknisk eller operationel karakter. Der kan stilles spørgsmål i forhold til gældende synspraksis eller forslag til uddannelseskrav i indenrigsfarten.

Kort sagt mange af de emner, der påvirker den daglige drift i småfærgerne.

Færgesekretariatet har plads i udvalget og vil aktivt bidrage til, at de relevante spørgsmål og ønsker bliver taget op i udvalget. Herudover arbejder udvalget også med konkrete forslag til regelforenkling, så hvis du støder på overflødige regler, hører Færgesekretariatet meget gerne fra dig, så det kan blive inddraget i vores løbende arbejde for at sikre proportionalitet mellem regler og drift i de små færger. õ

“Vi er

et

lille

land

, og man skal kunne bo alle steder i vores land – og have den samme service, de samme muligheder. Det er vi nødt til at tage alvorligt.“

GRØNNE FÆRGER MÅ IKKE BETYDE FÆRRE AFGANGE

39-årige Susie Jessen er danmarksdemokrat og formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Hun står dermed i spidsen for det udvalg, der holder særligt øje med livet på de danske øer – herunder også de færger, der er en forudsætning for, at man kan komme frem og tilbage til øerne.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Det nye folketingsår er kun få dage gammelt, og Christiansborg summer af aktivitet, da Susie Jessen tager imod Ø-færgernes udsendte medarbejder. Ud over posten som udvalgsformand er hun medlem af to andre udvalg, politisk ordfører for sit parti, og har yderligere to ordførerskaber. Men hun tager sig gerne tid til et interview med Ø-færgerne, for øer og landdistrikter er hjerteblod for Danmarksdemokraterne.

“Vi arbejder for at skabe et Danmark i balance,” siger Susie Jessen. “Der er en stor skævhed imellem land og by, og det skal der rettes op på.”

“En af grundene til, at jeg interesserer mig meget for øerne, er, at når man drøfter landdistriktspolitik, så har mange af øerne de samme udfordringer, som man har udenfor de store byer generelt – men så har de også den ekstra dimension, der hedder færger, som også skal gå op,” siger Susie Jessen.

LIGE VILKÅR

“Bliver der skåret i busdriften i landdistrikterne, så finder man en anden vej. Men når det gælder en ø og deres færge, så er der bare ikke andre muligheder. Der er

nogle mennesker, der mener, at når man har valgt at bo på en ø, så må man leve med de udfordringer, det fører med sig. Det er jeg bare ikke enig i. Vi er et lille land, og man skal kunne bo alle steder i vores land – og have den samme service, de samme muligheder. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Jeg synes, det ville være så ærgerligt, hvis Danmark i fremtiden bliver et land, hvor der nærmest kun bor folk inde i de store byer. Vi kommer til at miste noget – et alternativ til den hverdag, man kan få inde i København. Og det synes jeg er vigtigt at bevare. Derfor synes jeg også, at det ville være brandærgerligt, hvis der i fremtiden ikke bor folk ude på vores småøer.”

Susie Jessen gør meget ud af understrege, at det er vigtigt at skelne imellem, hvornår hun – som ovenfor – udtaler sig som danmarksdemokrat, og hvornår hun udtaler sig som formand for det bredt sammensatte udvalg, der tæller 29 folketingsmedlemmer. Næste spørgsmål får hun i sin egenskab af udvalgsformand:

Hvilke behov tænker du er vigtigst for øerne?

“Det er uden tvivl færgen. Øboerne kalder den deres livline. Den der gør, at de kan komme frem og tilbage, at deres børn kan komme i skole, at de kan komme på arbejde – at erhvervslivet på øen kan få fragtet varer frem og tilbage – at dagligdagen i det hele taget fungerer. Hvis en færge ikke sejler, så står de med håret i postkassen,” siger Susie Jessen.

FOKUS PÅ FÆRGEN

“I morgen skal jeg en tur til Sejerø, hvor beboere siger, at de har store udfordringer med, at deres færge ofte bliver aflyst, uden at der bliver sat en erstatningsfærge ind. Så står de der og kan hverken komme frem eller tilbage. Jeg har også været nede og tale med folk på Femø og Askø, som ser ind i en fremtid, hvor de måske kommer til at dele færger med nogle af de andre øer og får meget færre afgange. Og det betyder bare noget. Derfor har vi kigget meget ind i det her med blandt andet høringer og møder og prøvet på at finde ud af, hvordan vi måske kan få det løst på den ene eller den anden måde.”

Susie Jessen er formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Hvad tænker du, at man kan gøre for at fremme færgetrafikken. Har I nogle redskaber i skuffen?

“Der har jo været stort fokus på landevejsprincippet – at man skal kunne sejle en kilometer, ligesom man kører en kilometer. At det ikke må blive for dyrt. Og det er jo sådan et greb, vi har taget – og så er det også vores ansvar, at det bliver implementeret ordentligt, så det fungerer. Så det er noget af det, vi har kigget ind i.”

LANDEVEJSPRINCIPPET

Nogle siger, at landevejsprincippet nu er indført fuldt ud, andre mener, at det ikke er det.

“Der er i hvert fald gjort en del for, at det kan blive indført fuldt ud. Det er noget, vi følger løbende for at være sikre på, at det flugter med de intentioner, vi har haft fra Folketingets side.”

Og hvis det ikke virker efter hensigten, så vil I se på det igen?

“Ja, for en af de udfordringer, vi har, er, at der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan man prioriterer

færgen, hvis man har en ø i kommunen. Hvor mange penge man lægger i det, og hvor belastet kommunen er på økonomien. På Lolland har vi f.eks. set, at det er kommunens økonomi, der gør, at man er nødt til at finde nogle besparelser. Og hvis man samtidig har nogle ambitioner om at omstille til elfærger, så kan det godt blive svært.”

FLERE MIDLER

Nu nævner du omstilling til elfærger. Er der brug for flere offentlige midler for at få gang i den grønne omstilling af færgetrafikken?

“Det er i hvert fald noget, vi er opmærksomme på i udvalget – om det er noget, der er et behov for. Derfor er vi i gang med at få afdækket, hvad status er: Hvor langt kommunerne er med at få det sat i gang, og hvad det kommer til at betyde for deres økonomi.”

“Der er nogle kommuner, der sikkert ikke har de store problemer med det, og så er der andre, hvor det er sværere. Jeg tror, at der er enighed i udvalget om, at den grønne omstilling ikke må gå ud over

driften. Hvis en grøn færge betyder færre afgange, så bliver det mindre attraktivt at bo på øen. Og det må det helst ikke.”

Du er formand for udvalget. Giver det dig en større indflydelse?

“Jeg prøver så vidt muligt at bruge mit formandskab til at samle udvalget omkring nogle dagsordner. Jeg ved, at der er nogle af dem, der har siddet i udvalget i mange år, der kalder udvalget for Landdistriktspartiet. Og det er der nok en god pointe i, for selvom der sidder meget forskellige politikere i det udvalg – alt fra Jette Gottlieb, til Hans Christian Schmidt, til mig og til socialdemokrater – så er vi jo også et udvalg, der ved, at der er ting, der skal rettes op på i landdistrikterne.”

GRØNNE FÆRGER

Hvor langt rækker enigheden i udvalget, når det handler om den grønne omstilling af færgetrafikken?

“Der er nogle partier, som har en stor interesse i, at det skal gå rigtig hurtigt med at komme væk fra dieselfærgerne. Og så er der andre partier, bl.a. mit eget,

“Noget af det gode ved at være i Udvalget for Landdistrikter og Øer er jo, at man kommer godt rundt. Så nu har jeg været på besøg på en række af de små øer – og det er fuldstændig fantastisk at opleve hvor mange ildsjæle, der er på de her øer.“

som måske er lidt mere optaget af, at det ikke må gå ud over driften, og hvis det er svært at få tingene til at hænge sammen, så kan man godt lade dieselfærgen sejle lidt endnu. Og som heller ikke mener, at det giver mening at pålægge færgerne en CO2-afgift, som får stor betydning for økonomien. Det sidste er så noget, jeg siger som danmarksdemokrat.”

“Men når det så er sagt, så tror jeg, at der bredt i Folketinget er en enighed om, at hvor man kan, skal man omstille til grønne løsninger. Det gælder selvfølgelig også færgerne. Det skal bare også gøres på en ordentlig måde, så der ikke er folk, der kommer i klemme på det,” siger Susie Jessen.

STATSLIG LØSNING

Når vi taler om færger og drift, så er der nogle, der mener, at man i stedet for alle de kommunale løsninger burde lægge alle øfærgerne ind i en statslige pulje og drive dem derfra. Hvad tænker du om det?

“Som danmarksdemokrat mener jeg ikke, der er gode erfaringer med, at tingene bliver bedre, fordi man centraliserer dem og trækker dem ind i staten. Jeg vil

være meget bekymret for, at hvis man trækker færgedriften og ansvaret for den ind på Christiansborg, så mister man følingen med, hvad det er, de enkelte øer har brug for. For der er bare stor forskel på, hvad de enkelte øer har af behov for af afgange, hvilken slags færge man har behov for, hvornår den skal sejle og alle de her forskellige ting – og det tror jeg, kommunerne har en bedre føling med.”

“Men når det er sagt, så mener jeg, at vi skal tage det alvorligt, at den grønne omstilling af færgerne er en kæmpestor udfordring for mange af de berørte kommuner. Og det er også derfor, vi har så stor opmærksomhed på det i udvalget.”

LOKALE ILDSJÆLE

Hvad med dig som privatperson. Hvor meget gør du i færger og småøer?

“Inden jeg kom i Folketinget, havde jeg ikke besøgt så mange småøer, det var mest de lidt større øer. Men jeg har brugt meget tid på Læsø, for der har jeg familie. Men noget af det gode ved at være i Udvalget for Landdistrikter og Øer er jo, at man kommer godt rundt. Så nu har jeg været på besøg på en række af de små øer –og det er fuldstændig fantastisk at opleve

hvor mange ildsjæle, der er på de her øer. Man kan jo nærmest ikke komme til en ø, uden at der er en lokal øl, en lokal most eller et eller andet, som karakteriserer den ø. Folk har alle mulige gode idéer til udvikling af øerne, og det skal vi selvfølgelig understøtte.”

Ø-PAS

For nogle år siden blev der indført et Ø-pas. Et lille rødbedefarvet pas i stil med det rigtige, men et man kan tage med sig rundt på øerne og få stemplet, efterhånden som man besøger de forskellige øer og seværdigheder. Har du hørt om det?

“Ja, det kan du tro. Og jeg har ikke kun hørt om det, jeg har et. Det ligger i min taske lige derovre,” siger Susie Jessen og rejser sig for at hente Ø-passet.

“Jeg skriver datoer på, så jeg kan se, hvornår jeg har været hvor,”, siger hun mens hun blader rundt i passet for at se, hvor hun har været, og hvad hun har set.

“Jeg synes, det er et fint lille opslagsværk, der står lidt om hver eneste ø. Jeg synes, Ø-passet er en rigtig god ide,” siger Susie Jessen. õ

Det handler om at skabe værdi

I forbindelse med Færgesekretariatets Årsmøde i Slagelse Kommune den 23. maj tiltrådte erhvervschef i Svendborg Kommune, Søren Bach-Hansen, som ny formand for Færgesekretariatet. Han afløste direktør i Kalundborg Kommune, Michel van der Linden, der var formand for Færgesekretariatets Styregruppe i otte år.

]

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER (FOTO)

Søren Bach-Hansen

Søren Bach-Hansen

Formand

Færgesekretariatet Maj 2024 -

Medlem

Færgesekretariatets styregruppe 2020 - maj 2024

Erhvervschef

Svendborg Kommune 2019 -

Ejendomschef

Svendborg Kommune 2016 -

Digitaliserings- og IT-chef Svendborg Kommune 2009 - 2016

Projekt og IT-chef Alumeco A/S 2005 - 2009

Headhunter

SAM Headhunting 2004 - 2005

Koncern IT-chef Kwintet 1997 - 2003

Forretningskonsulent Roulunds Fabriker 1992 – 1997

Uddannelse:

Cand. merc., Planlægning Syddansk Universitet 1992

Et af mest oplagte spørgsmål er, hvad du vil bruge formandskabet til?

”I princippet er jeg optændt af det, som Færgesekretariat er sat i verden for: At skabe mest mulig værdi med færgerne.”

“Når vi effektiviserer, skaber vidensdeling på tværs eller laver standardfærger –så handler det i virkeligheden om at give vores kommuner muligheden for, inden for den ramme der er sat af, at levere mest mulig færgebetjening til gavn for borgerne,” siger Søren Bach-Hansen.

“Eller sagt på en anden måde: Visionen for mig er at forløse flest mulige stordriftsfordele – samtidig med, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastlægger vilkårene for deres overfarter.”

Hvordan vil du gribe det an?

”Jeg tror, der ligger nogle potentialer i, at vi i endnu højere grad samarbejder om drift og support af vores færger.”

“Vi er rigtig gode til at sejle færger og betjene kunderne, men jeg vurderer, at vi hver især har områder af færgedriften, hvor enten tiden eller kompetencer ikke er til stede for indfri potentialerne. Jeg tror på, at vi i samarbejde kan udpege og prioritere disse områder og derefter skabe løsninger, som vores medlemmer kan tage i brug.”

“Jeg vil give mit bidrag til skabe grundlag for yderligere realisering af Færgesekretariatets formål og have fokus på at tilbyde medlemmerne mulighed for effektiviseringer, samarbejde på tværs, professionalisering med synliggørelse af resultaterne.”

IT-BAGGRUND

Ud over at være formand for Færgesekretariatets Styregruppe er Søren Bach-Hansen erhvervschef i Svendborg Kommune,

en stilling han har haft siden maj 2019. Svendborg Havn, Færge- og Sundfart indgår i den brede portefølje af opgaver, han står i spidsen for i kommunen.

Privat bor han i Odense med sin hustru, har to voksne børn og to børnebørn.

KONSENSUSSØGENDE

“Jeg vil meget gerne være konsensussøgende. Jeg tror på, at man er nysgerrig på hinandens målsætninger. Det gør vi bedst ved at tale sammen. Jeg tror meget på at gøre tingene i det stille, men samtidig sige højt, hvad vi agter at gøre,” siger Søren Bach-Hansen.

“Jeg tror også, der er et potentiale for at styrke kendskabet til Færgesekretariatet, dets arbejde og ikke mindst de løsninger, der eksisterer for at understøtte overfarterne. Det er min vurdering, at medlemmerne har et godt kendskab. Jeg tror dog, der er et potentiale for at styrke kendskabet hos vores beslutningstagere og samarbejdspartnere.”

Hvor kommer øboerne ind i billedet?

“Det gør de ikke mindst gennem det tætte samarbejde, vi har med Sammenslutningen af Danske Småøer. De har deres særinteresser, og det anerkender jeg. Og vi har vores. Men jeg tror, at vi har sammenfaldende interesser på rigtig mange områder.”

“Og så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi fortsætter det gode samarbejde med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer – og måske giver det en tand mere. Det er i sidste ende dem, der sætter rammerne for det, vi arbejder med.” õ

Det er snart fire måneder siden, at Nete Herskind overtog jobbet som sekretariatschef i Færgesekretariatet efter Jan Fritz Hansen, der byggede sekretariatet op og varetog hvervet i godt 10 år. Og der har været nok at se til.

[ AF MARTIN UHLENFELDT OG CARSTEN LUNDAGER

(FOTO) ]

Den grønne omstilling er en stor udfordring

Er du kommet godt i gang?

“Ja, det synes jeg. Jeg er simpelthen blevet taget så godt imod. Alle har været utrolig åbne og hjælpsomme og vil gerne hjælpe mig godt i gang. Jeg har fået drukket nogle kopper kaffe – og det er rigtig dejligt, for så lærer man hinanden at kende og får rundet nogle hjørner, som man ikke vidste eksisterede, før man mødte folk i virkeligheden,” siger Nete Herskind.

Hvilke opgaver har du valgt at kaste dig over som de første?

“Det har været at finde ud af, hvad Færgesekretariatet er for en størrelse. En ting er, hvad man ser, når man kigger på det udefra, noget andet hvad man ser, når man er i det. Hvad er det for en organisation, hvilke kutymer er der, hvem er samarbejdspartnerne, og hvilke forventninger har medlemmerne.”

“Jeg er meget bevidst om, at vi har 18 medlemskommuner, hvor ønsker, udfordringer og muligheder er meget forskellige Omdrejningspunktet for mig er at bidrage til at samle kommunerne, så vi i fællesskab kan løse en opgave: nemlig færgedriften

for fællesskabet. Målet er den bedst mulige betjening samtidig med, at vi optimerer driften.

Fagligt har standardfærgeprojektet selvfølgelig fyldt en del og er også i en fase, hvor der bliver bundet nogle knuder. Færgesekretariatet har jo været igangsætter og samlet kommunerne om det. Der er en styregruppe bestående af de fem medlemskommuner, der skal have standardfærger, som arbejder i dybden med det, men jeg følger naturligvis med. Og så er der en række andre opgaver, jeg har fået hold på og gjort status over. Hvad skal

Nete Herskind

Det ligger både i statens målsætninger og ambitioner, at vi skal være klimaneutrale, og det ligger også i kommunernes klimahandlingsplaner. Så vi skal nå det. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager, og hvordan vi kommer til det. Men jeg er optimist. Jeg er altid optimist,”

- Nete Herskind

vi gøre noget ved, og hvad skal vi lige lade ligge lidt.”

DEN GRØNNE OMSTILLING

Er der nogle nye, større opgaver, du allerede nu ved er på vej mod sekretariatet?

“Helt sikkert den grønne omstilling. Den er jo ikke ny, men det står meget klart for mig, hvor meget vilje der skal være, både fra landspolitisk og kommunalpolitisk side, for at den omstilling skal kunne lade sig gøre. Og den lille brik, som færgerne trods alt er i det store billede, kræver rigtig meget velvilje og økonomi, hvis vi skal lykkes. Så det er det helt store projekt for os. At finde ud af hvordan vi på sigt får lavet en løbende udskiftning af færgerne,

så vi er sikre på, at vi kan bidrage til den grønne omstilling,” siger Nete Herskind.

Er du optimist – bliver færgerne grønne?

“Det skal de. Det ligger både i statens målsætninger og ambitioner, at vi skal være klimaneutrale, og det ligger også i kommunernes klimahandlingsplaner. Så vi skal nå det. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager, og hvordan vi kommer til det. Men jeg er optimist. Jeg er altid optimist. Men der er noget pisk i det her og for langt mellem gulerødderne. Det er nødvendigt, at både stat og kommuner kan bidrage til finansieringen, for det er en meget stor mundfuld for den enkelte kommune.”

Nete Herskind kommer fra en stilling som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, hvor hun har været siden 2018, og inden da var hun bl.a. sekretariatsleder i Danske Havne og konsulent i Danmarks Rederiforening.

SÅ DEJLIGT PÅ ØERNE

Er der noget, der er kommet bag på dig, noget der er anderledes end det, du havde forestillet dig på forhånd?

“Ja, der er rent fagligt mange ting, men der er én ting der er helt særlig: At der simpelthen er så dejligt på øerne. Der er bare så flot,” siger Nete Herskind.

“Som så mange andre havde jeg et relativt sporadisk kendskab til øerne og livet på øerne. Så det at være ude og se nogle af dem, se hvor smukt der er, og hvor imødekommende alle er, og det fællesskab der er. Også nogle gange de lidt indbyggede konflikter, der kan være i små samfund. Det har virkelig overrasket mig på den gode måde.”

BESÆTNINGERNE

“Jeg har også haft mulighed for at møde nogle af dem, der arbejder på færgerne, og det har også været rigtig godt. Når man

står ved siden af hinanden, så er det jo nemmere at spørge om noget, man ikke kender eller ikke ved. Hvordan virker det, hvordan plejer I at gøre – eller hvad den største udfordring er.”

Nu bor du ikke selv på en af øerne, men i København og pendler til kontoret på Ærø. Er det hårdt?

“Nej, jeg synes egentlig, det fungerer meget godt. Der er selvfølgelig noget rejsetid, men så hører jeg lydbøger eller slapper af og nyder turen.” õ

Nete Herskind

Sekretariatschef Færgesekretariatet August 2024 -

Chefkonsulent Kommunerne Landsforening 2018 - juli 2024

Direktionskonsulent Greve Kommune 2017

Sekretariatsleder Danske Havne 2015 - 2017

Vicekontorchef Danske Havne 1999 - 2015

Konsulent Danmarks Rederiforening 1989 - 1999

Uddannelse: Cand. polit. Københavns Universitet 1989

En ener i dansk færgefart: 600 benzinheste udenbords

Når skipper lukker op for håndtagene, kan den lille øhavsfærge logge over 40 knob.

Birkholms kommunalt støttede og privatejede passager-, fragtog postfartøj sejler en eller to dobbeltture dagligt – og kun på bestilling.

Birkholmposten II er en ener i dansk færgefart. Den lille passager- og fragtfærge i Det Sydfynske Øhav er fremstillet af aluminium, maskineriet er to udenbords motorer og brændstoffet er benzin.

Den baltisk byggede færge blev erhvervet brugt i foråret 2023, da den nuværende skipper og reder Jens Kjærsgaard-Rasmussen vandt Ærø Kommunes udbud på overfarten Marstal-Birkholm: ”Vi var nødt til at købe en færge, der allerede var bygget, da vi skulle have den godkendt, klassificeret og sat igang med sejladsen så hurtigt som muligt.”

Udbuddets krav til overfartstid er max. en halv time. Det kan den ti meter lange færge rigeligt opfylde med sine 600 udenbordsheste. Marchfarten på den 15-25 mi-

nutter lange overfart ligger på 22 knob. Topfarten er tæt på det dobbelte.

LET AT SERVICERE

MOTOR

Udenbordsmotorer på en lille færge er slet ikke så tosset, som det måske kunne lyde. Vigtigt for overfartens lavvandede farvand er det, at bådens dybgang med udenbordsmotorer er mindre, end den ville have været med propelaksel eller sejldrev. Valget af udenbordsmotorer til fremdrift reducerer dermed risikoen for skader og driftsstop.

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

Skulle en af de to motorer gå i udu er det – i sammenligning med en indenbords motor – relativt let at få den repareret eller udskiftet. Motortype og reservedele er lagervarer mange steder og kan skaffes og skiftes på relativt få timer.

GODS PÅ STYREHUSETS TAG

Birkholmposten II er indrettet med kombineret styrehus og passagerkabine. På for- og agterdæk kan der medtages gods op til en størrelse som en havetraktor. Under gunstige vejrforhold kan færgen også fragte fx lægter eller planker surret til styrehusets tag.

Birkholmposten II

• Ruten Marstal-Birkholms passager-, fragt- og postfærge Birkholmposten II er en Gliseris G99 bygget i Klaipéda, Litauen, 2019. Færgen har betjent Birkholms omkring seks sømil lange overfart siden sommeren 2023.

• Mål: Længde 10 m, bredde 3,2 m, dybgang 0,8 meter. Skroget er af aluminium

Birkholm Beboerforening har egen gravemaskine og er i gang med genetablering af havdigerne efter sidste års stormflod, fortæller øens oldermand, Anne Foder

Lejlighedsvis sejler Birkholmposten II taxature, medvirker ved urneaskespredning og har også i en nødsituation hjulpet Svendborg Kommune på Hjortø-overfarten.

KONGELIG TAXASEJLADS

En af de mere specielle taxature havde Birkholmposten II i august, da kong Frederik og dronning Mary besøgte Ærø. Dannebrog lå for svaj ud for Marstal. Birkholmbådens opgave var at befordre det royale følge fra kongeskibet og ind til Marstal. Regentparret fulgte selv efter i kongeskibets chalup.

• Motorer: To styk udenbords Suzuki DF300APX à 300 HK. Topfart ca. 43 knob. Brændstof: Benzin.

• Passagerkapacitet: 12. Sejlede i alt 853 passagerer fra 20. juli 2023 til 30. juli 2024. Ingen biler. Begrænset mængde fragt kan medtages.

• Overfartstid Marstal-Birkholm ca. 25 minutter. Marchfart 22 knob. Pris, enkeltbillet for en person: 80 kr.

”Hvis det havde blæst mere, skulle vi også have haft kongen og dronningen om bord. Derfor var vi i beredskab, og vores færge var forinden tjekket af bombehunde,” fortæller Jens Kjærsgaard-Rasmussen.

BLÆST ELLER EJ. SKIPPEREN ER TILFREDS MED SIN LILLE FÆRGE: ”Den sejler godt. Sejlads er sjældent et problem. Vi har gennemført overfarten i 22-23 m/s. Vi plejer at sige, at hvis Ærøfærgerne kan sejle, så kan vi også.” õ

• Sommerfartplan: To daglige dobbeltture. Vinterfartplan: En daglig dobbelttur. Ingen sejlads søndag. Al sejlads skal forudbestilles på www. birkholmposten.dk. Færgen overnatter på Birkholm.

- Ellers har vi ikke nogen ø lige om lidt

Uden diger – intet Birkholm. Så enkelt er det.

Den lille øs presserende udfordring er dens flade, lave landskab omgivet af et stadig mere truende øhav. Især under sidste efterårs stormflod fik birkholmerne naturens kræfter faretruende tæt på.

Vandmasserne forårsaget af den stormfulde østenvind brød igennem øens forskanse, havdiget. Hele det østvendte havdige blev fuldstændig ødelagt. Øens inderste forskansning, bydiget, var få centimeter fra at blive oversvømmet.

”Det ydre dige har vi fået lov at reparere løbende med vores egen gravemaskine. Det arbejde er i gang,” siger Anne Foder, fritidsøbo og oldermand for Birkholm Beboerforening.

SMÅ-DESPERAT

Når Anne Foder kalder stemningen omkring Birkholms inderste diger for ’små-desperat’ har det baggrund i de fredningsbestemmelser, der paradoksalt nok gør, at beboerne ikke må pille ved digerne, selvom de har ansvaret for at vedligeholde dem. Det handler bl.a. om at skaffe materialer til påfyldning.

Denne uholdbare tilstand følger af, at vejr og vind har slidt på de omkring 150 år gamle diger. Mange steder er det to kilometer lange bydige betydeligt lavere end den oprindelige højde på 2,8 meter. Nogle steder når bydigerne kun op i omkring halvanden meters højde.

VI ER NØDT TIL AT GØRE NOGET

På klima-workshops for beboerne er det anbefalet, at bydigerne under de nuværende og forventede fremtidige klimatiske forhold bør rejse sig hele 3,3 meter op fra øens flade marker og strandenge.

Bryder vandet igennem det nedslidte bydige, kan det få fatale følger for bl.a. huse, brønde, strømforsyning og de fredede klokkefrøer.

”Kommunen hjælper og har givet os 700.000 kr. Vi søger alle puljer og fonde, og vi betaler selv til en digekonto,” forklarer Anne Foder:

”Vi er nødt til at gøre noget nu. Ellers har vi ikke nogen ø lige om lidt.” õ

Marchfarten på den godt 20 minutter lange overfart er 22 knob.

De fleste af Birkholms omkring 20 huse er forskanset bag havdiget og bydiget.

færgefamilie:

Han er skipper, og hun kontoretpasser Birkholms færgefamilie:

Birkholmposten II er omdrejningspunktet for Simone Lotus Møller, Jens Kjærsgaard-Rasmussen og sønnen Max. Den lille øs livskvaliteter er bl.a. natur, ro og et stærkt sammenhold.

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

Historien om Birkholms lille færgerederfamilie lægger fra i havnerundfarten i København. Jens Kjærsgaard-Rasmussen fra Horsens var bådfører, og Simone Lotus Møller fra Sorø var flersproget guide om bord.

Det stod efterhånden klart for de to unge, at hjerterne bankede på samme ka-

nal, og det nyforelskede par bosatte sig på Tåsinge.

Under en ferietur med overnatning i Birkholms shelter blæste kæresteparret inde i tre dage. Nærmest for sjov opstod tanken om at flytte til Birkholm. Og for at gøre en lidt længere historie kort endte den med, at de købte deres ’drømmehus’, øens tidligere købmandsforretning.

Birkholms

Jens Kjærsgaard-Rasmussen, Simone Lotus Møller og sønnen Max.

I dag tæller familien også den nu godt toårige Max. Og det er ikke parrets plan, at han skal være enebarn.

STØTTE FRA ÆRØFÆRGERNE

Jens Kjærsgaard-Rasmussens primære arbejde er i dag at drive øens livsnerve, passagerfærgen Birkholmposten II med hvad dertil hører af vedligehold, service, certifikater og kurser. Han håber, at færgen med tiden kan blive en levevej.

I regi af det kommunale rederi Ærøfærgerne kom overfarten Marstal-Birkholm i udbud sidste år. Parret bød ind, vandt udbuddet og købte færgen.

At være øens færgefolk betyder, at parret står for alt, hvad der skal til for at opretholde en hurtig og stabil helårsforbindelse til og fra Birkholm.

Fra det kommunale Ærøfærgerne følger et tilskud på 1,25 mio. kr. årligt. Alle andre indtægter skal færgeparret selv skaffe ved transport af passagerer, gods, post og affald.

DET UDENOMS FYLDER MEST

Med en faglig baggrund som kystskipper fra Marstal Navigationsskole og en fortid hos rederiet Svitzer er Jens Kjærsgaard-Rasmussen både reder og skipper på færgen Birkholmposten II.

Simone Lotus Møller arbejder som selvstændig bogholder og kontorassistance for erhvervsdrivende på Ærø og småøerne. Derudover varetager hun den del af rederivirksomheden, der kan klares på hendes plads i kontorfællesskabet Motorfabrikken Marstal eller fra hjemmekontoret. Det omfatter bl.a. booking, mail og telefonisk kunde-kontakt, økonomi, administration, godkendelser, indkøb og kontakt til overfartens udbyder, Ærø Kommune.

”Selvom det er en lille overfart, er det ikke selve sejladsen på de omkring tyve minutter, der fylder mest i vores arbejdsdag. Det er alt det udenom. Det kan være megastressende. Der er rigtig meget, man skal finde ud af med fx Skattestyrelsen og

Birkholmspostens passagerer kan vælge at sidde på fordæk, agterdæk eller her i salonen, der også er styrehus.

Søfartsstyrelsen,” forklarer Simone Lotus Møller.

KÆMPEFEST I FORSAMLINGSHUSEfter små tre år på Birkholm syntes færgeparret, at det var tid til en kæmpefest. Derfor reserverede de øens forsamlingshus den 7. juli i år.

Hele 92 mennesker fejrede, at Simone og Jens var flyttet til Birkholm, havde fået barn, var blevet gift, havde købt et hus og anskaffet en færge plus havde fået færgen synet og klassificeret.

”Vi tog simpelthen et ophold og nød alt det, der var lykkedes, selvom vi har haft vores tvivl undervejs. Familien sagde endda, at det var vanvid at flytte hertil. Men vi ser sådan på det, at hvis man kunne bo her og have børn for 100 år siden, så kan man også i dag,” fortæller parret. Blandt vigtige fremskridt nævner de hurtig færgeforbindelse og internet.

ØHAVETS FRANSKMÆND

Men hvad er livskvaliteten ved at bo – i nogens øjne – så ubekvemt og afsides som på Birkholm:

”Vi er blev forelskede i freden, roen, fuglelivet, insekter, sommerfugle, dufte, klokkefrøer og firben. Oveni har vi havudsigt til tre sider. Det er luksus. Sejlturen hertil er også noget af det smukkeste. Og vi har badet nærmest hver dag. Folk spørger altid, om vi keder os og er ensomme. Fakta er, at vi aldrig har mødt så mange mennesker, haft så travlt og haft så vilde oplevelser som her.”

Simone og Jens har valgt at sætte deres udgifter ned og i stedet prioritere samvær og nærvær i familien. I den sammenhæng nævner parret også trygheden for børn. Deres godt toårige Max har tilmed en jævnaldrende legekammerat på øen:

”Det er dejligt, at de kan rende rundt, uden at vi skal bekymre os om biler eller andre farer.”

Højt på Simones og Jens’ liste med livskvaliteter står også sammenholdet på øen. Det er stærkt og omfatter både øens 12 fastboende og ejerne af fritidshuse:

”Man kalder birkholmerne for øhavets franskmænd. Det er fordi, vi nyder livet lidt ekstra herovre.” õ

Birkholm – smørklatten i Det Sydfynske Øhav

• Birkholm ligger som en smørklat i Det Sydfynske Øhav omgivet af Tåsinge, Ærø, Drejø og Strynø.

• Birkholm har eget postnummer –5965 – og hører under Ærø Kommune.

• Med kun 12 fastboende er Birkholm en af Danmarks mindst befolkede øer. I 1870 toppede beboertallet med 89.

• Birkholms areal er på 92 hektar eller knap en kvadratkilometer.

• Øen har en snes murede huse plus en forsamlingsbygning. Ingen bemandede butikker. Skolen lukkede i 1976.

• Ingen asfaltveje. Biler er ikke forbudt, men de er der ikke. I stedet bruges ATV’er, traktorer og golfvogne.

• Birkholms højeste naturlige punkt er to meter. Den flade ø er omkranset af to ringe af diger.

• Birkholms natur er i dag kendt for sine klokkefrøer og for tidligere tiders harefangst i lange net.

STATUS& MEDLEMSTILBUD

REJSEPLANLÆGNING

Det er i 2017 i EU besluttet, at data relevant for rejseplanlægning med alle former for transport skal standardiseres og gøres åbent tilgængelige. Færgesekretariatet har bistået kommunerne med dette vedr. færgesejlads ved at medvirke til at sikre, at data leveres fra kommunerne til Dataudveksleren. I Danmark er det Dataudveksleren, der indsamler al data, og denne platform er drevet og udviklet af Vejdirektoratet.

Efteruddannelse

Vi anerkender behovet for rettidig planlægning af efteruddannelse ift. varsling af tørner hos vores medlemsfærger. Derfor nævner vi allerede nu følgende kurser på Marstal Navigationsskole til foråret 2025, som kunne være relevante for færgepersonale:

Formålet med dette tiltag er at give en enkel tilgang til data for det samlede transportnetværk i EU, så den rejsende nemt kan træffe et oplyst valg af rejseform, og som dermed kan øge incitamentet til at bruge alternative transportformer til bil og fly.

Både Rejseplanen og TeamBooking tilbyder løsninger, der kan levere data til Dataudveksleren i det krævede dataformat, hvorfor hovedparten af kommunerne har valgt at benytte deres tilbud.

Tirsdag d. 4. marts 2025: Farligt gods i færger (1 dag)

Mandag d. 10. marts 2025: Batteri-eldrift i skibe – Basis (1 dag)

Onsdag d. 12. marts 2025: Brandslukning i elbiler på færger –Kursus & Workshop (1 dag) -

Onsdag d. 12. marts 2025: Transport af farligt gods i tørlastskibe og færger (3 dage)

Du kan booke plads på kurserne her: https://marnav.nemtilmeld.dk/ category/marnav/.

Har du yderligere spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte skolen på kursus@marnav.dk eller tlf. 62531075

Brande i elbiler

Søfartsstyrelsen har udarbejdet en kort vejledning om rederiets ansvar og forpligtigelser i forhold til brand i elbiler. Den kan findes på styrelsens website.

Når færgerne tager elbiler med, er det Søfartsstyrelsens forventning, at rederierne har taget stilling til de særlige risici, som kan opstå fx ved brand. Der skal derfor udarbejdes en risikovurdering, hvor der bl.a. tages højde for elbilernes placering, eventuelle opladningsmuligheder samt brand- og evakueringsberedskabet ombord.

Hvis du vil vide mere, er der også link til EMSA’s omfangsrige vejledning samt materiale fra Beredskabsstyrelsen på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

ÅRSMØDE 2025

Det glæder os at meddele at Færgesekretariatets årsmøde 2025 afholdes sammen med Hedensted og Horsens Kommune d. 19. – 20. maj 2025, hvor vi også planlægger besøg på Hjarnø. Den endelige invitation sendes ud først i det nye år, men sæt endelig kryds i din kalender nu.

SMAG PÅ ØERNE

Færgen er livsnerven ikke blot for øboernes rejser frem og tilbage men også for erhvervsaktiviteterne på øen. Et pilotprojekt ”Smag på øerne” udarbejdet for Færgesekretariatet viser, at en fællesnævner for øerne er fødevareproduktion. Ofte indgår øens navn således i produktets navn.

Sammenslutningen af danske Småøer afdækker i øjeblikket, om der blandt øboerne er et ønske om et nyt fødevarenetværk på tværs af småøerne. Et netværk, hvor producenterne kan inspirere hinanden og se, om de kan finde fælles samarbejdsflader.

Et af elementerne i Færgesekretariatets vedtagne strategi er netop at skabe værdi med færgen. Og da færgen er livslinjen for både øboere og erhvervslivet er det naturligt i fællesskab at udforske hvor og hvordan, der helt konkret kan skabes nye initiativer, så der også skabes mere værdi.

Færgesekretariatet var repræsenteret på Fødevarenetværkets møde, hvor der både kom en række generelle forslag til, hvordan færgerne kan støtte producenterne og en række mere ø-specifikke forslag. Færgesekretariatet deltager gerne i den videre dialog.

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverfirmaet Lockton/ Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

STATUS& MEDLEMSTILBUD

POSTLOVEN OG SMÅØERNE

Fra nytår blev uddelingen af post i Danmark ændret, så Postnord Danmark ikke længere har en særstilling på postmarkedet. Der er tidligere givet tilskud til, at det blev sikret, at statens befordringsforpligt, som indebar transport af breve, pakker og blade i hele landet, kunne opretholdes. Men det er ikke lige rentabelt at bringe post og pakker ud overalt i landet. Derfor er der også indgået en politisk aftale om, at det skal sikres, at de borgere, der blandt andet bor på øer, kan betjenes. Politikerne er opmærksomme på, at der kan være et behov for regulering, og derfor ligger det i aftalen, at f.eks. betjening af øsamfund skal sikres gennem udbud, så man får lavet anlæg, brevkasseanlæg, postkasser, pakkebokse på øerne og aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post til og fra øerne. Beboerne skal så kunne vælge mellem forskellige postvirksomheder eller pakkefirmaer.

Færgesekretariatet er både optaget af kravene til landanlæg og af, hvordan samarbejdet med færgens personale, betaling og overfarten til øerne tænkes ind i den nye organisering. Det er fortsat uklart, hvordan ordningen konkret skal udformes.

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/ salg/leje af tonnage.

JURIDISK RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR

Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.

Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede.

REDNINGSSTIGER

Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger, LifeLadder® – der med stærk gul farve og solcelledrevne lyskilder er synlig døgnet rundt.

FLÅDER OG BRANDUDSTYR

Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. õ

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.

Ohøj Skipper

Igen i sommer har der været uddeling af lakridspiber og højt humør på en række af medlemsfærgerne. Formålet med aktiviteten er at gøre turen lidt sjovere. Der er fokus på familier, men alle får smil på læben, når piben stikkes ind, og lakridssmagen breder sig. Hvis du er interesseret i at høre mere evt. i forbindelse med et arrangement sommeren 2025, så kontakt sekretariatet.

Fælles indkøb

Der er indgået en række rammeaftaler om:

- søforsikring

- skibsmaling

- brændstof

- smøreolier

- rednings- og brandudstyr

- bookingsystemer

- efteruddannelse

- teknisk assistance

- juridisk rådgivning

- uniformer/arbejdsbeklædning

- sikkerhedslejdere i havne

- innovationspartnerskab om nye grønne færger

- arbejdsmiljøfremme

- indkøb af skibsudstyr

- aptering- og interiøropgradering

- køb og salg af færger

Der ses løbende på nye aftalemuligheder.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer

Færgesekretariatets hovedopgave er at facilitere samarbejde og sparring om færgedrift og relaterede områder med det formål at optimere og billigøre driften. Da mange af medlemskommunernes færger er af ældre dato og ikke kan leve op til fremtidens klimakrav, har Færgesekretariatet undersøgt forskellige muligheder for drifts- og finansieringsmodeller.

Standardfærgen er en mulighed. Her er målet at opnå stordriftsfordele og fleksibilitet ved at vælge et fælles færgeprojekt frem for de enkeltstående. Samtidig opnås klimaeffekten ved at skifte fra traditionelt brændstof til el. Fem kommuner er for nuværende med i et fælles værftsudbud.

ALLE TRÅDTE TIL, DA FÆRGEN RAMTE VED SIDEN AF

og erstattes af nyt med samme mål Foto: Jan Peter Sejersen

Aarøfærgen var begyndt at sejle de første campister til Aarø op til Kristi Himmelfartsferien, da der pludselig lød et højt brag i Aarøsund. Færgen havde ved et uheld ramt lejet med så stor kraft, at dele af forenden var trykket ind i styrbord side, og rampen sad fast.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ] et var rigtig, rigtig dårlig timing: Dagen før en ferie og kun fire dage før fejringen af færgens 25-årsjubilæum – med festivitas, taler og stort telt på havnen.

Overfartsleder Jan Peter Sejersen sad og arbejdede i sit kontor få meter fra færgelejet, da ulykken skete. Han løb straks ud af kontoret.

“Det første, jeg så, var, at færgen var på vej ud igen. Rammer man hårdt ind i lejet, så bliver færgen skubbet ud igen

– og det var det, der skete. Jeg ringede skibsføreren, der var lettere chokeret, op, og bad ham om at sejle stille og rolig ind i lejet igen.”

Det stod hurtigt klart, at skaderne på færgen var så store, at det ikke var muligt at åbne rampen i den beskadigede forende, så bilerne kunne køre af færgen. Men heldigvis var ingen personer kommet til skade.

“Så overtog jeg færgen, sejlede den ud af havnen, vendte færgen rundt og lagde til igen med den anden ende, så vi kunne

få bakket bilerne i land,” fortæller Jan Peter Sejersen.

“Derefter tog jeg kontakt til de forskellige myndigheder, vi skal underrette, når der sker et uheld. Og jeg kontaktede de erhvervsdrivende på øen, der er mest afhængige af færgen, for at give dem besked.”

“Søfartsstyrelsen ringede tilbage, og vi fik en snak. De skrev en mail til mig, hvori de gav mig tilladelse til at sejle færgen til reparation på Assens Værft – dem havde jeg også kontaktet.”

“På værftet talte jeg med værkfører Michael Brodersen, der sagde: I kommer bare, så skal vi nok hjælpe jer.”

En time og et kvarter efter at ulykken var sket, sejlede Jan Peter Sejersen færgen ud af havnen med kurs mod Assens. Med ombord var en af de medarbejdere,

Det ødelagte skæres væk, Foto: Jan Peter Sejersen

stykke svejses.

Foto: Jan Peter Sejersen

Klar til afgang mod Aarøsund. Foto: Jan Peter Sejersen

der plejer at være med, når færgen skal på værft.

“Da vi ankom til Assens, stod folk klar på kajen for at tage imod os. Værkføreren sørgede for, at vi kom i gang med det samme. En elektriker pillede vores styringer af, og en af deres dygtigste smede sagde, at han nok skulle blive, indtil de var færdige. Og det gjorde han. Han arbejdede faktisk hele natten, og indtil vi sejlede igen,” fortæller Jan Peter Sejersen imponeret.

Mens nogle smede gik i gang med skære det beskadigede stykke i styrbord side af forenden ud, gik andre smede i gang med at konstruere et nyt stykke, som kunne blive svejset i.

“Jeg prøvede hele tiden at holde øen og de erhvervsdrivende derovre orienteret om, hvordan tingene skred frem. Jeg lagde

Ødelagt udstyr fjernes. Foto: Jan Peter Sejersen

Første billede efter uheldet.

Foto: Jan Peter Sejersen

også billeder op på øens facebookside, så folk kunne se, at vi arbejdede på at komme i gang igen.”

“Da det blev aften, lejede vi en bil for at komme hjem og sove, og da vi kom igen næste dag, var stykket stort set færdigt. Der var kun lige nogle få ting, der skulle rettes til, hvorefter det blev svejset på. Vi fik installeret den hydraulik og elektronik, der var blevet afmonteret, og derefter var vi, uden at der var malet eller noget, fuldt funktionsdygtige igen. Så sejlede vi retur til Aarøsund og gik i drift – det hele tog kun halvandet døgn.”

Var der på noget tidspunkt folk fra forsikringen eller Søfartstyrelsen forbi?

“Søfartstyrelsen var ikke oppe at kigge. De fik tilsendt nogle billeder af skaden og godkendte fremgangsmåden ud fra dem.

Skaden blev selvfølgelig meldt til forsikringen, der sendte en taksator til værftet. Han sagde sådan set bare: Det her skal bare laves, og det skal laves hurtigst muligt. Der var et fantastisk godt samarbejde med værftet, men også med forsikringen – det fungerede bare.”

“Planen var, at malerne fra værftet skulle komme efter Kristi Himmelfart og gøre arbejdet færdigt. Men en af vore folk syntes ikke, at han kunne gå og kigge på det, så han gik selv i gang med at male. Så det klarede vi faktisk selv,” siger Jan Peter Sejersen og tilføjer, at færgen, da den kom i drift igen, sejlede campisterne over til Aarø uden beregning for at give dem en lille kompensation for forsinkelsen. õ

Nyt

Anderledes gik det færgen Venøsund, der ligeledes blev overtallig i 2010, men i virkeligheden var forgængeren for Venøsund II. Venøsund sejlede fast på ruten fra 1958 og frem til 1973, hvor Venøsund II tog over på dagruterne, mens Venøsund fortsat tog sig af nattevagter og morgenafgangene i weekenderne. I 2010 blev den ligesom Venøsund II udbudt til salg.

Den 1. september 2010, hvor den nuværende Venø Færgen officielt blev taget i brug, var der ikke kun én men to færger, der gik på pension. Den ene endte som husbåd i København, den anden som vikarfærge på overfarten.

Billedet til venstre viser Venøsund II, den færge som den nuværende Venøfærge erstattede på ruten i 2010. Venøsund II varetog overfarten fra 1973 til 2010 –altså i 37 år. Da færgen blev overtallig i 2010, blev den udbudt til salg og erhvervet af en familie fra København for 355.000 kroner. De ombyggede færgen til husbåd, og det fungerer den stadig som i Københavns Sydhavn.

I modsætning Venøsund II forblev Venøsund på øen, idet den blev købt af Venøsund Færgelaug. I dag har den fast plads i Venø havn og fungerer stadig lejlighedsvist som vikarfærge for Venø Færgen.

[Foto: Wikipedia]

[foto: Museet for Søfart]

[foto: Museet for Søfart]