Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2023

Færgesekretariatets Årsmøde 2023

Ø-FÆRGEN HØJESTENE

TUNØ DOBLER OP

Færgenavigatør uddannelse nærmer sig Fem hurtige til ministeren

Ø -FÆRGERNE

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg, færgechef Henrik Jess Jensen, Aalborg og overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder, chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn.

Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. Hver femte danske kommune er med i Fær-

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen Vestergade 1, 5970 Ærøskøbing

SEKRETARIATSLEDER

OG UDGIVER:

Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07

jfh@faergesekr.dk

ANSV. REDAKTØR: Martin Uhlenfeldt; Tlf. 23 66 28 99

mu@maritimedanmark.dk

Fotografer: carstenlundager.dk

Forsidebillede: M/F Højestene

Foto: Carsten Lundager

LAYOUT og ILLUSTRATIONER: Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S

OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk

Kollektiv færgetransport er ikke gratis

Færgefarten er ligesom den øvrige offentlige transport udfordret i denne tid. Stigende brændstofpriser, inflation og klimakrav påvirker kommunernes budgetter. Samtidig er kommunernes økonomi generelt hårdt presset. Lidt forenklet kan man sige der skal prioriteres mellem en ny bæredygtig færge eller en ny skole eller daginstitution.

Færgesekretariatet er selvsagt helt opmærksom på, at transporten til og fra vores små øer er kritisk infrastruktur. Derfor har kommunerne generelt også søgt at fare med lempe og i videst mulige omfang søgt at opretholde serviceniveauet, selvom det har været nødvendigt at indføre en række midlertidige olietillæg, sejle lidt langsommere på visse afgange og lignende. Men vi må jo alle også erkende, at færgerne ikke altid er lige fyldte og at reduktion i tomsejlads er en naturlig opgave. Hvor kan vi finde optimeringer uden at det nødvendigvis fører til egentlige store foringelser? Det er et emne vi i kommunerne og i Færgesekretariatet er meget optagede af. Færgefart er ikke gratis; tværtimod er det faktisk rigtigt omkostningstungt på alle parametre lige fra selve investeringen til driften. Vi kan selvsagt bare ikke få alt og imødekomme alle ønsker.

En af løsningerne kan være at investere i ny og mere effektiv tonnage. Her er et klart potentiale for at bringe drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ned. Men samtidig stiller samfundet stadig større krav om grøn omstilling af færgerne. Afgifter og andre tiltag forventes at gøre det endog meget dyrere at betjene øerne med vores mere traditionelle dieselfærger, som jo faktisk udover miljøudledninger har et relativt stort negativt klimaaftryk for den enkelte kommune som virksomhed.

Standardfærgekonceptet er en af måderne til at løse disse udfordringer. Opgaven her er at være fælles i maskinrummet; altså standardisere alle de centrale elementer i færgens drift. Samtidig skal vi sikre os at aptering og indretning er bedst muligt tilpasset de lokale forhold, selvsagt med ønskerne sat i forhold til de budgetmæssige muligheder. Udover stordriftsfordele og øget forsyningssikkerhed gennem bedre fælles serviceordninger og reservedelslagre så vil disse investeringer i nye el-færger bringe os fint i mål i forhold til miljø- og klimakrav.

Staten har støttet op om Færgesekretariatets standardfærgekoncept og ydet støtte på næsten 300 millioner kroner til de foreløbig otte kommuner, som søger at indlede en grøn omstilling i et fælles samarbejde. Der kan næppe herske tvivl om at kommunerne får behov for yderligere statslig assistance for at komme godt i mål med den nye grønne - men også dyrere - teknologi.

Et af de mulige punkter hvor staten kunne bidrage, endda helt omkostningsfrit, ville være ved, for disse særlige og kapitalintensive grønne investeringer i kritisk infrastruktur, at lempe lidt i kommunernes anlægslofter og/eller servicerammer. På samme måde som disse færgeinvesteringer grundet deres kapitalkrævende karakter er undtaget fra de normale deponiregler etc. Vi håber meget, at der i det mindste kan findes yderligere grønne omstillingsmidler.

Optimering og regelforenkling er andre af Færgesekretariatets centrale fokusområder. En målrettet og forenklet færgenavigatøruddannelse er forhåbentlig på vej og vil kunne medvirke til at afhjælpe de rekrutteringsproblemer, som også den

mindre danske indenrigs færgefart i stadig højere grad rammes af. Her er det dog samtidig vigtigt at finde gode sikkerhedsløsninger, der ikke blot udløser øgede krav til besætningsstørrelser på de små færger, som der hverken er økonomi til eller rekrutteringsmuligheder for.

I en stadig tættere dialog med Søfartsstyrelsen ser vi på optimering og regelforenkling i alt fra uddannelser, skibstilsyn, batterigodkendelser til brodokumenter, skibsmedicinkister og skiltningskrav mv. Samtidig har vi optimeret hele vort søforsikringsområde, forbedret doknings- og transportbestemmelser, bookingsystemer mv. Det er en løbende optimeringsindsats vi vil fortsætte med at fokusere på.

Vi ser nu frem til et godt Årsmøde 2023 i den maritime by Svendborg, hvor vi skal drøfte vores fælles indsats for i et samarbejde at gøre den indenrigs kommunale ø-sejlads så effektiv som muligt. Og for at leve op til vort grønne ansvar og de kommende forpligtigelser, vil vi alle i den kommende tid se mere og mere på mulighederne for nye el-færger, retrofit af eksisterende tonnage og alle former for sejladsoptimering.

Godt Årsmøde og god sommer!

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatet

Årsmøde 2023 [ Program ]

TIRSDAG DEN 9. MAJ

Kl. 10.35

Afgang til fods fra Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

Alternativt egen transport til HØJESTENE Færgeleje, Havnepladsen 1A, 5700 Svendborg

Kl. 11.15 Afgang til Skarø med HØJESTENE.

Kl. 12.15 Frokost på Cafè Sommersild

Kl. 13.30 Rundvisning hos Skarø Is

Kl. 15.00

Afgang fra Skarø med veteranskibet HELGE

Kl. 16.00 Ankomst Svendborg Havn

Kl. 16.00

Rundvisning på Frederiksøen. Udstilling ’ På rette vej ’ v/ Svendborg museum, Niels Valdersdorf

Kl. 16.45

Afgang mod Hotel Svendborg, til fods eller egen transport

Kl. 19.00 Middag på hotellet

ONSDAG DEN 10. MAJ

Kl. 8.30 Delegeretmøde på Hotel Svendborg

• Velkomst ved Svendborgs borgmester Bo Hansen (S)

• Dagens program ved Færgesekretariatets formand Michel van der Linden

• Sekretariatet ved Jan Fritz Hansen om status for arbejdet, herunder forslag til Arbejdsprogram 2023/24.

• SDU, Center for Landdistriktsforsknings leder professor Egon Bjørnshave Noe: Hvad skal vi med småøerne - forskellige perspektiver og synsvinkler

• Søfartsstyrelsens synschef Martin John om indenrigs færgefart, regelforenkling mv.

• Marstal Navigationsskoles rektor Helle Bak Poulsen om uddannelser til færgerne

• Danske Maritimes adm. direktør Jenny Braat om værftskontrakter

• EDGE/Locktons forsikringsrådgiver Michael Weber om nye søforsikringer

• KRA Consulting ved Kenneth Rask Andersen om EU krav til sejlads dataopsamling

• EA Energianalyses seniorkonsulent Knud Johansen om tilslutning til elnet mv.

• Kommuneindlæg ved havnemester Christian Steffensen, Svendborg og chefskipper Kim Mathiesen, Faaborg-Midtfyn om samarbejde og grønne standardfærger mv.

• Afrunding ved formanden Michel van der Linden

Kl. 12.30 Frokost og afslutning

Med mere end 30 færgeafgange og -ankomster om dagen er Svendborg en af de travleste færgebyer i Danmark. Fra havnen afgår der færger til Skarø, Drejø og Hjortø – og færgerne fra Ærøskøbing, der er ejet af Ærø Kommune, er flittige gæster året rundt. Endelig er der veteranfærgen Helge, der fra maj til september sejler mellem Svendborg og en række anløbsbroer.

Velkommen til Svendborg

At Færgesekretariatet har valgt at henlægge Årsmødet 2023 til Svendborg, falder i rigtig god jord hos byens borgmester.

”Det betyder enormt meget for os, når nogen udefra kan se, at vi kan noget i forhold til det maritime,” siger Bo Hansen, borgmester i Svendborg.

”Svendborg er et godt sted at mødes, ikke mindst når dagsordenen er maritim –og det gælder selvfølgelig også Færgesekretariatets Årsmøde, som jeg glæder mig til at deltage i.”

Man skal mere end 100 år tilbage i tiden for at finde Svendborgs maritime storhedstid. Dengang der stadig var sejl på skibene, og et utal af skibe og rederier havde hjemme i byen og på de omkringliggende øer.

MARITIM TRADITION

”Borgerne her i byen går meget op i vores maritime tradition. Rigtig mange har fx slægtninge, der har arbejdet på værftet, og selv om de måske ikke har noget med det maritime at gøre i dag, så ligger det stadig dybt i dem,” siger Bo Hansen.

”Det er meget tydeligt, når der skal bygges noget ved havnen. Så er der små 60.000 holdninger til det – lige så mange, som der er indbyggere i kommunen. Det kan man vælge at være frustreret over eller

i virkeligheden glæde sig over. Jeg synes, det er spændende at være borgmester for en befolkning, der har så stærke holdninger til noget.”

PRÆGER BYBILLEDET

”Hvis man går en tur ned på havnen, er det tydeligt at se, hvordan det maritime og kulturen smelter sammen. Passerer man

broen over til Frederiksøen, den lille diamant i havnen, så kan man dreje til venstre – og så er der værftsindustri, stålskibsværft og træskibsværft. Drejer man til højre –så er der masser af kulturliv. Frederiksøen er svendborgensernes foretrukne sted at opholde sig om sommeren. Så søger man derned, hvor den maritime sjæl er,” siger Bo Hansen. õ

Svendborgs borgmester Bo Hansen holder velkomsttalen på Årsmødet den 10. maj

Der er mange måder at komme til Svendborg på. De fleste tager motorvejen fra Odense, mens andre, der har bedre tid, vælger kystvejen fra Nyborg eller turen ned over Sydfyn. Er man til tog, afgår det fra Odense. Og – så er der selvfølgelig den smukkeste måde: at anløbe Svendborg fra søsiden. Via den smalle indsejling fra øst mellem Thurø og Tåsinge eller den noget bredere under højbroen fra vest.

øhavets hovedstad SVENDBORG

Uanset hvilken retning man kommer sejlende fra, så åbner Svendborg sig lige pludselig op – og tager gæstfrit imod rejsende fra nær og fjern. Som byen og havnen har gjort det i mere end 750 år.

”Det fylder rigtig meget for mange mennesker, at Svendborg er en søfartsby. Ud over at det giver en glæde og stolthed, så udgør det maritime også en meget stærk økonomi. Der er stadig rigtigt, rigtig mange arbejdspladser her i byen, der knytter sig til det maritime,” siger Bo Hansen, der tager imod i det rummelige borgmesterkontor på rådhusets 1. sal.

Bo Hansen er i gang med sin anden valgperiode som borgmester, valgt for Socialdemokratiet. Svendborg Kommune tæller godt 60.000 mennesker og dækker ud over byen et opland, der i en halvbue strækker sig en lille snes kilometer ind på Fyn.

Dertil kommer så de to store øer, Tåsinge og Thurø, der begge har fast forbindelse til Svendborg via hhv. en højbro

og en dæmning, plus de tre færgebetjente øer – Skarø, Drejø og Hjortø.

”Vi ser på mange måder Svendborg som en portal i forhold til det øhav, der ligger omkring os. Vi skal betjene Hjortø, Drejø, Skarø – og selvfølgelig også Ærø, selv om det ikke er vores færger.”

Ruten drives af Ærø Kommune, men anløber Svendborg Havn, hvor færgerne og den medfølgende trafik er en markant del af bybilledet.

TRE FÆRGER

Svendborg Kommune driver selv tre færger: Højestene, der sejler trekantssejlads mellem Svendborg, Skarø og Drejø, og Hjortøboen, der sørger for færgebetjeningen af Hjortø. Endelig er der veteranfærgen Helge, der i sommerhalvåret krydser ned gennem sundet.

Både Højestene og Hjortøboen står foran en udskiftning med nye, grønne færger. Du kan på de kommende sider læse mere om disse færger. Og de bliver ikke helt billige. Afløseren for Højestene, en

standardfærge, vil alene belaste kommunekassen med en driftsudgift på 7-8 millioner kroner om året. Mange penge, men en nødvendig udgift, mener borgmesteren.

”Jeg synes, det er ret respektfuldt overfor de godt 100 mennesker, der sammenlagt bor på vores tre øer, at vi nu bruger så mange penge på nye færger. Men det er klart, at hver borger, der bor på øerne, er dyr i drift. Det gælder især, når øerne er så små som vores. Men øerne har også en positiv effekt for kommunen. Masser af svendborgensere bruger øerne i løbet af sommeren, hvor de sejler ud og spiser noget mad derude. Så der er et gensidigt bidrag til hinanden,” siger Bo Hansen.

FOKUS PÅ DET MARITIME

Der lugter ikke så meget af tjære og tovværk på havnen, som der gjorde engang, men Svendborg er stadig en aktiv søfartsby med en travl erhvervshavn, små og store færger, værfter, rederikontorer, maritime uddannelser og meget mere.

”Der er ingen tvivl om, at det erhvervsområde, vi tror allermest på, er det maritime. Det er på alle måder et sundt erhverv. Det genererer store indtægter, og der er stort set ingen arbejdsløshed. De unge mennesker, man uddanner i den maritime sektor, træder ind i nogle rigtig gode stillinger.”

”Tager du fx maskinmestrene, så er de enormt afgørende for vores erhvervsliv. Når de går i land, så er det ofte dem, der skaber nogle spændende virksomheder i vores industrikvarterer. Vi har en kæmpe underskov af mindre virksomheder, der servicerer den maritime branche i området.”

UDDANNELSER

Lige nu er der stor byggeaktivitet på Nordre Kaj i Svendborg.

”Det handler om tre bygninger: Den første er SIMAC, der flytter helt ned til kajkanten, hvor der skal uddannes maskinmestre og navigatører. Den næste er Det Maritime Erhvervshus, der også står færdig her til sommer. Og så drømmer vi om ved siden af også at bygge en uddannelsescampus for pædagoger, sygeplejersker, lærere, fysioterapeuter med flere – og det skal samlet give et super spændende uddannelsesmiljø. Det er den helt store satsning her i Svendborg fremadrettet: Uddannelser og det maritime,” siger borgmesteren.

”Når passionen for det maritime er så stærk, som den er i Svendborg, så er der er selvfølgelig nogle, der er kede af, at

BO HANSEN

47 år

Borgmester i Svendborg

siden 2018, valgt for Socialdemokratiet

Født i Bagenkop

Uddannet folkeskolelærer

Diplomuddannelse i Erhvervs-, Uddannelsesog Karrierevalg, UCL Medlem af Svendborg

Kommunalbestyrelse

siden 2010

Gift, far til to døtre

byggerierne går ud over traditionelt gods over kaj. Men for mig at se er de et bud på, hvad fremtidens maritime erhverv er: Det handler dybest set om viden.”

FRA LANGELAND

Bo Hansen er ikke indfødt svendborgenser, men kommer fra Bagenkop, hvor han voksede op i en fiskerfamilie. Faktisk har familien været fiskere gennem de sidste 10-11 generationer. Men Bo Hansen valgte en anden vej.

”Jeg var mere optaget af at skabe noget i relation til andre mennesker – derfor var lærergerningen oplagt for mig. Det med at være fisker eller håndværker vidste jeg godt, at jeg ikke egnede mig til. Men jeg kan da godt finde ud af at sætte et garn,” smiler Bo Hansen.

HIPPIER OG SØMÆND

Borgmesteren er ikke den eneste, der har valgt at bosætte sig i Svendborg. Det er der faktisk rigtig mange, der gør.

”Jeg plejer gerne at sige, at det moderne Svendborg blev grundlagt af hippier og sømænd. Det er faktisk ret tydeligt at se, synes jeg. På den ene side har vi et meget rigt kulturliv, som kom af en gruppe mennesker, der flyttede hertil i halvfjerdserne. Dem får vi så anden generation af nu. De moderne hippier, kunne man sige. Det er veluddannede mennesker, der flytter ud fra de store byer. Faktisk er det sådan, at der siden 2018 er flyttet flere mennesker fra hovedstaden til Svendborg end

omvendt. Og de er faktisk årsagen til, at befolkningstallet vokser her i byen vokser.”

”Vi har selvfølgelig spurgt dem, hvad det er, der får dem til at flytte hertil. Og her fremhæver de naturen – beliggenheden tæt på sundet og vandet, men også kulturlivet.”

OM 50 ÅR

Hvis vi nu forestiller os, at vi kom igen om 50 år – hvordan tror du så, at Svendborg vil se ud?

”Jeg både tror på og drømmer om, at man stadigvæk om 50 år uddanner fremtidens søfolk i det her område. I dag hedder de navigatører og maskinmestre. Hvad de hedder om 50 år, ved jeg ikke. Men jeg tror, at uddannelsesdelen stadig vil være her om 50 år,” siger Bo Hansen.

”Så vil der være nogle større erhverv, der knytter sig til det maritime, men der vil også være en underskov af virksomheder, der knytter sig til dem. Så det maritime tror jeg stadig vil have en ret stor betydning om 50 år.”

Hvor stor en by vil Svendborg være til den tid?

”Man vil se en moderat vækst i befolkningstallet. Det ved vi allerede nu ud fra de prognoser, der er. Der vil nok bo op til 10.000 flere i kommunen til den tid, end der gør i dag. Ikke kun her i byen, men også i mindre byer i oplandet.” õ

Det er en mand med mange jern i ilden, der står i spidsen for færgedriften i Svendborg Kommune. Ud over at være reder for kommunens tre færger: Højestene, Hjortøboen og veteranfærgen Helge er han også chef for seks lystbådehavne, syv anløbsbroer og en erhvervshavn På visitkortet står der havnemester, et job han har haft i tre år.

FOKUS på god service

Men han klarer selvfølgelig ikke det alt sammen alene. 19 fuldtidsansatte plus enkelte løst ansatte udgør kernen året rundt. Om sommeren vokser staben til 35-40 medarbejdere, dog ikke alle fuldtidsansatte. Men der er også mange kunder i butikken.

”Vi har vel i omegnen af 130.000 betalende gæster om året, hvis vi regner færger og lystbådehavne sammen,” siger Christian Steffensen.

Fælles for alle aktiviteter er, at der bliver lagt stor vægt på at yde en god service.

”En ting er, at vi på færgerne leverer en kerneydelse i at sejle fra A til B. Men for os er det også meget, meget væsentligt, at vi leverer en god service overfor øboerne, turisterne og gæsterne i det hele taget.”

Lykkes det?

”Vi er selvfølgelig underlagt nogle politiske rammer og er lige nu presset af høje brændstofpriser – men jeg synes, at vi leverer en god service. Det er klart, at man som øboer og sommerhusejer begynder at sprælle lidt, når der bliver rykket ved fartplaner og overfartstider, men det er nu engang de vilkår, vi arbejder under,” siger Christian Steffensen.

”Det, jeg hører fra øboerne, er, at vi leverer en meget høj service. Hvis der f.eks. er nogen, der giver besked om, at de er blevet fem minutter forsinket hos tandlægen – om vi ikke lige kan vente, så gør vi

det. Vi skal overholde sejlplanen, men vi skal også bruge vores sunde fornuft.”

TO NYE FÆRGER

I Svendborg er der ikke kun en, men to nye færger på vej. En grøn standardfærge, der skal afløse den nuværende hovedfærge Højestene, der sejler til Skarø og Drejø, og så en lille hurtigtgående færge, der skal erstatte den nuværende færge til Hjortø, Hjortøboen.

Vi starter med den mindste af de to –Hjortøboen.

”Den nuværende Hjortøbo er fra 1976, og den sejler og har det rigtig godt. Men det er klart, at vi er sårbare, når vi har de her gamle færger. Det er svært at finde reservedele, og tingene skal renoveres. Derfor har vi besluttet at anskaffe en ny færge. Vi vil gerne have en færge, der kan flytte passagerne noget hurtigere end vi gør i dag,” siger Christian Steffensen.

DOBBELT HASTIGHED

”Alfa og omega for bosætning og pendlere er overfartstiden. En ny Hjortøbo, der kan flytte sig med den dobbelte hastighed, vil være en kæmpe gevinst for Hjortø. Men vi kan også bruge den til Skarø og Drejø. Hvis man forestiller sig, at vi om morgenen henter de pendlere, vi har, ind med en hurtigtgående færge og derved halverer deres overfartstid – så vil det ændre hele færgeinfrastrukturen. En ny grøn elfærge, som den der skal erstatte Højestene, er

en klar fordel for miljøet, men den ændrer ikke ved selve strukturen – det vil en hurtigtgående 12-personers færge gøre.”

”Den nye færge skal op på en fart, der ligger på den anden side af 20 knob, når den ikke har et køretøj med, og så skal den selvfølgelig være grøn, formentlig eldrevet. Det ved vi ikke helt endnu, da den er stadig på skitsestadiet. Men allerede nu er der stor interesse for den hos vores kollegaer i andre kommuner. Vi er så i den heldige situation, at vi er tæt på at kunne realisere planen, fordi vi har en færge af den størrelse, der skal udskiftes, mens det i andre kommuner vil være et meget aktivt tilvalg – både at købe en stor og en lille færge.”

STANDARDFÆRGE

Når det gælder den kommende standardfærge, så sigter man i Svendborg mod den model, der hedder 36/10, den mindste i standardfærgeprogrammet.

”Teoretisk set har den en lidt større kapacitet end den nuværende Højestene – vi får det samme antal passagerer plus lidt mere plads på vogndækket. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi tager flere køretøjer med, men vi får skabt et bedre arbejdsmiljø for besætningen og bedre vilkår for erhvervslivet, så de kan få noget mere gods med. Oveni bliver der plads til flere cykler,” fortæller Christian Steffensen.

Fem kommuner er med i den første runde af standardfærgeprojektet. Pro -

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

jektgruppen holder løbende møder for at træffe de nødvendige beslutninger op til det forestående værftsudbud. Herudover har Svendborg etableret deres egen lille projektgruppe sammen med nabokommunen Faaborg-Midtfyn.

NABOKOMMUNEN

”Selv om det måske ender med, at Faaborg-Midtfyn Kommune vælger en færge, der er en lille smule større end vores, så har vi en aftale om, at layoutet skal være det samme. Det betyder, at hvis jeg skal bruge en af deres besætninger, eller de en af vores – eller vi skal sejle afløserfærge for hinanden – så er færgen kendt. Om den ene færge så er lidt længere end den anden, det gør ikke den store forskel.”

”Det giver rigtig god mening at have en national standard, men for mig giver

det også rigtig god mening at have en lokal standard, der hvor det er realistisk at afløse hinanden. Og det er det mellem os og Faaborg-Midtfyn, fordi vi ligger så tæt på hinanden. Det er ikke, fordi jeg ikke vil låne min færge ud til Limfjorden, men det er nok relativt urealistisk, at jeg piller min færge ud af drift for at sejle den op til Limfjorden.”

Hvornår regner I med at få jeres standardfærge?

”Når værftsudbuddet har været der, og vi skal i gang, så sætter vi os ned og finder ud af i hvilken rækkefølge, færgerne skal leveres. Jeg tror, der er kommuner, der har behov for en færge lidt hurtigere end os, og så venter vi gerne. Men vi satser på at få en ny færge i andet halvår 2025,” siger Christian Steffensen.

FÆRGESEKRETARIATET

Færgesekretariatet er selvfølgelig rigtig meget inde over standardfærgeprojektet, men er der andre af Færgesekretariatets medlemstilbud, I benytter jer af?

”Ja, blandt andet forsikringsordningerne. Dem er vi meget glade for – de har sparet os for rigtig mange penge. Og så synes jeg helt generelt, at vidensdelingen er vigtig. Årsmødet giver fx en god indsigt i, hvad de andre går og arbejder med. Og så er det dejligt at have mødt de andre –det er lidt nemmere at tage telefonen og ringe til en, man har mødtes med. Men det er klart, at standardfærgeprojektet fylder rigtig meget lige nu – på den gode måde.” õ

Med to nye færger i støbeskeen skal Svendborg Kommune til lommerne de kommende år. Det kræver benhård prioritering, den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Erhvervschef i Svendborg Kommune, Søren Bach-Hansen, har det overordnede ansvar for havnen og færgefarten, men også for turismen. Derudover sidder han i Færgesekretariatets Styregruppe.

Færger er mere end en udgift

”Den grønne omstilling kalder på penge. Hvis man vil den grønne omstilling og har ambitionerne, så kalder det både på lokal prioritering i kommunerne, men det kræver også prioriteringer fra statens side, for der kommer ikke flere grønne standardfærger, medmindre der kommer flere grønne penge,” slår Søren Bach-Hansen fast.

I Svendborg ser man dog ikke kun færgedriften som en udgift: ”Vi ser i virkeligheden mere havn og færger som en mulighedsskaber end som en

omkostning. Man kan jo ikke løbe fra, at det koster rigtig mange penge, men det skal heller ikke være en overskudsforretning.”

Han ser frem til, at Svendborg er vært for Færgesekretariatets Årsmøde. Det bidrager til fortællingen om Svendborg som et vigtigt maritimt center. En fortælling der er blevet yderligere forstærket efter, at SIMAC med støtte fra EU og Den Danske Maritime Fond har etableret Danmarks første test- og videnscenter for autonom skibsfart, MARS. Centret er en del af fyrtårnsprojektet, NextGen Robotics, der

fokuserer på at udvikle fremtidens automation ved hjælp af robotter.

Søren Bach-Hansen understreger dog, at det er en almindelig misforståelse, at autonomi er det samme som førerløse skibe.

”Fremtidens færge bliver en samarbejdende robot, den kan selv dokke ind, selv holde øje med, om du får losset og lastet skibet – den kan en masse ting selv, men den samarbejder med skibsføreren,” siger Søren Bach-Hansen. õ

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

FEM HURTIGE til Ø-færgernes minister

På Christiansborg sorterer de kommunale ø-færger under Indenrigsministeriet, hvor Venstres Sophie Løhde har været minister siden den 15. december sidste år. Ud over posten som indenrigsminister er Sophie Løhde også sundhedsminister.

Hvor vigtigt er det - helt overordnet - for regeringen at skabe og fastholde en positiv udvikling på de danske småøer?

”Det er vigtigt, for vi ønsker et Danmark i geografisk balance, og det skal være attraktivt at slå sig ned de steder i landet, hvor man føler sig mest hjemme og kan få sit liv til at hænge bedst muligt sammen. Derfor er vi også opmærksomme på de særlige vilkår, som gælder for både ø-kommuner og kommuner med små øer”.

En ny rapport fremsendt til Folketinget konkluderer bl.a., at Landsvejsprincippet fungerer godt. Det fremmer turisme, bosætning mm. på småøerne. Hvad er ministerens overordnede syn på Landevejsprincippet, og er ministeren indstillet på at Landevejsprincippet skal gennemføres fuldt ud princippet - og i givet fald hvornår?

”Det er rigtigt, at de nuværende tilskud til nedsættelse af færgetakster i kommunerne er blevet evalueret i 2022. Evalueringen viser, at ordningerne virker og understøtter udviklingen på øerne ved at fremme turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Det er jeg naturligvis glad for, og jeg vil i nær fremtid drøfte evalueringen med de politiske partier.”

Høje brændstofpriser presser ø-færgernes økonomi, og har medført højere billetpriser, færre afgange og længere sejltider. Ser ministeren nogen muligheder for at komme ø-færgerne, og dermed øboerne, til undsætning i denne situation?

”Jeg er opmærksom på, at der i 2022 har været en ekstraordinær udvikling i energipriserne, som ikke bare har påvirket færgedriften flere steder, men hele vores samfund. Det er desværre et vilkår, vi er fælles om på flere områder og i flere lande, og som der ikke findes en enkel løsning på. Men i takt med at inflationen aftager, og energipriserne finder et mere naturligt leje, vil det også påvirke færgedriften positivt.

Men det er vigtigt at understrege, at vi fra regeringens side er bevidste om, at hvis der skal være liv på vores øer, så er det vigtigt, at beboerne har mulighed for fx at pendle til arbejdspladser på fastlandet til en rimelig pris. Derfor findes der også en række tilskudsordninger, som bl.a. kan være med til at holde hånden under færgedriften.

Helt konkret modtager kommuner med små øer i år i alt godt 125 mio. kr. i tilskud, som er begrundet i de særlige udgifter, der er forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen. Og samtidig skal tilskud til nedsættelse af færgetak-

ster på gods- og passagerområdet sikre en billigere færgedrift til ø-kommuner og kommuner med små øer”.

Grønne færger er vejen frem. Nogle kommuner har allerede besluttet, og fået støtte til, at bygge nye grønne færger, mens andre overvejer at gøre det. Inflation og generelt stigende omkostninger fordyrer dog de nye grønne færger, og undergraver de lagte budgetter. Regeringen ønsker at fremme den grønne udvikling, men prisstigningerne trækker i den modsatte retning. Hvad er ministerens syn på denne problematik - og mener ministeren at der er mulighed for nye initiativer, der kan fastholde den grønne udvikling på området ?

”Grundlæggende er det fornuftigt, at vi i disse år er i fuld gang med en grøn omstilling, hvor vi bl.a. omlægger vores transportformer fra at basere sig på fossile brændstoffer som diesel til mere grønne alternativer, eksempelvis el. Det gælder også i forhold til vores færger, men vi skal samtidig have øje for, at indførelsen af nye og grønnere færger ikke sker på bekostning af forringet service og markant dyrere billetpriser”. õ

FOTO: STEN BROGAARD

STATUS for det grønne standardfærgekoncept

Færgesekretariatet har indgået et innovationspartnerskab med Odense Maritime Technology/ PensionDanmark om udvikling af grønne standard elfærger, hvor kommunerne leaser færgerne af PensionDanmark, som i første omgang har afsat 1,5 milliarder kroner til grønne investeringer i færger.

Fordelene ved at stå sammen om ny teknologi, opnå stordriftsfordele, sikre fælles reservedelslager, få bedre serviceordninger etc. er oplagte og er også med til at sikre god forsyningssikkerhed til øerne.

Fra statens grønne puljer har foreløbig otte kommuner fået næsten 300 millioner kroner i investeringsstøtte: Aalborg, Odder, Faaborg/Midtfyn, Svendborg, Slagelse, Lolland, Ærø og Kalundborg.

De fem første har allerede indgået indkøbsaftaler og er i gang med at tilpasse færgerne til de lokale forhold. De tre sidste afventer henholdsvis en ny færgestrategi, miljøscreening for større færger samt at få plads til investeringen under service-

og anlægslofterne. Sidstnævnte kan blive en udfordring ikke mindst for kommuner med behov for to nye færger; vi er – bl.a. grundet den kapitalkrævende karakter af en kritisk infrastruktur – fritaget fra de almindelige deponiregler mv., men altså ikke for servicerammerne eller anlægslofterne. Kommunen kan hurtigt komme i en situation, hvor der skal vælges mellem en grøn færge og måske vigtige investeringer på det sociale område.

FLERE PÅ VEJ

Flere kommuner forventes at gå med på den grønne omstilling; et par stykker har allerede påbegyndt de første sonderinger. De nye grønne færgeløsninger er relativt dyre, og statslig støtte er en forudsætning

for at komme i gang med den grønne omstilling.

HÅBER PÅ FREMRYKNING

Desværre åbnes den næste færgepulje på 100 millioner kroner først i 2028, og Færgesekretariatet håber, at der både vil vise sig mulighed for flere puljer samt fremrykning af den nævnte pulje.

Samtidig vil det være omkostningsfrit for staten at lempe lidt i service- og anlægslofterne for denne relativt kapitalkrævende grønne omstilling. Kommunerne skal jo reducere deres klimaaftryk med 70 % frem mod 2030 – og ofte står færgerne for mindst halvdelen af kommunernes CO2-udledning. õ

Med oprettelsen af et nyt udvalg under Søfartsstyrelsen - Udvalget for indenrigs færgefart - er der skabt et forum, som sikrer en tæt dialog mellem Søfartsstyrelsen og de centrale aktører i færgesektoren, herunder Færgesekretariatet.

Færgesektor i tæt dialog med Søfartsstyrelsen

”Det har været rigtigt fint at få et forum, hvor vi kan snakke om regelsanering og nogle af de andre dagsordener,” siger Malene Loftager Mundt.

”Vi er rigtig glade for udvalget,” siger Malene Loftager Mundt, kontorchef i Søfartsstyrelsen med ansvar for maritim regulering og jura.

”Vi synes, der er etableret en rigtig god dialog både på udvalgets møder, men også en tæt dialog mellem møderne. Vi har generelt en tæt relation og en tæt dialog med skibene i kraft af vores Synsafdeling, men det har været rigtigt fint at få et forum, hvor vi kan snakke om regelsanering og nogle af de andre dagsordener,” siger Malene Loftager Mundt.

Udvalget for indenrigs færgefart blev oprettet sidste år, bl.a. på Færgesekretariatets initiativ. Udvalget har indtil nu afholdt to møder.

Ud over Søfartsstyrelsen deltager Småøernes Færgeselskaber, Kommunernes Landsforening, FOA Søfart, CO-Søfart,

3F Sømændene, Lederne Søfart, Maskinmestrenes Forening, Færgerederierne og Færgesekretariatet.

REGELSANERING

”Regelsanering er en dagsorden, der ligger Søfartsstyrelsen meget på sinde, og når det drejer sig om de segmenter, hvor vi har nationale reguleringer og ikke er 100 procent bundet op på den globale søfartsregulering - så er regelsanering noget af det, vi meget gerne vil i dialog med bl.a. Færgesekretariatet om,” siger Malene Loftager Mundt.

”Vi har identificeret nogle områder, som har stor interesse fra indenrigsfærgerne, og noget af det, vi vil kaste os over, er at få uddybet de ting, hvor vi fortsat har et ønske om, at der kan ske en regelsane-

ring, eller hvor der er behov for yderligere vejledning.”

GRØNNE BRÆNDSTOFFER

”Der er også et ønske fra udvalget og navnlig Færgesekretariatets side om at drøfte mulighederne og fornuften i forskellige typer af nye grønne brændstoffer, uden at vi selvfølgelig kan sige, hvad der er bedst.”

”Vi har etableret en indgang for nye teknologiske løsninger, der ikke nødvendigvis er omfattet af den gældende regulering - DMA Regulatory Future Lab. Hvis et skib skal sejle på nye brændstoffer, tager vi i det forum stilling til, hvordan vi kan godkende det pågældende skib. Og det har selvfølgelig også interesse for indenrigsfærgerne,” siger Malene Loftager Mundt.

Kontorchef Malene Loftager Mundt, Søfartsstyrelsen

STYRELSE UNDER ERHVERVSMINISTERIET

Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervsministeriet, der arbejder for sikkerhed til søs. Styrelsen har 280 medarbejdere, hvoraf de 180 arbejder på styrelsens hovedkontor i Korsør. De øvrige medarbejdere er fordelt i resten af landet, i Grønland og på inspektionsskibet Poul Løwenørn.

Synschef i Søfartsstyrelsen, Martin John Hvid, er chef for de skibsinspektører, der tager ud på færger og andre skibe for at håndhæve og forvalte reguleringen.

Hvad er dit generelle indtryk af de danske ø-færger, når I er ude at syne dem?

”Vi kommer på passagerskibene hvert eneste år, og jeg føler, at der er en virkelig god relation mellem mine synsfolk og besætningerne,” siger Martin John Hvid.

”Nu er det altid svært at skære alle over en kam, men lad mig sige det på den måde: Der er god stor opmærksomhed ude i skibene på, at sikkerheden skal være i orden, Men nogen steder er der brug for lidt hjælp til at holde tingene oppe på standard,” siger Martin John Hvid.

PLADS TIL FORBEDRING

”Det kan f.eks. være omkring vedligeholdelse eller træning af besætningen. Det vil jo skabe bekymring i offentligheden, hvis færgen går på grund eller har voldsomme anløb af havn. Det er vigtigt, at passagererne har tillid til, at tingene er i orden.”

”Søfartsstyrelsen er garant for, at når man transporterer sig med passagerskib, så er det sikkert. Det skal også være sikkert at gå på arbejde ude på et skib. Det er det,

vi arbejder på og sætter ind overfor,” siger Martin John Hvid.

SIKKERHED FREM FOR ALT

Føler I, at man ude på færgerne har forståelse for jeres arbejde?

”Vi kommer på passagerskibene hvert eneste år, og jeg føler, at der er en virkelig god relation mellem mine synsfolk og besætningerne. De har en god dialog og lytter til de udfordringer, der måtte være. Så jeg synes, at det fungerer rigtig godt,” siger synschefen.

”For os er sikkerheden for passagerer og besætninger altoverskyggende. Det har vi en fælles dialog om, og alt hvad der kommer fra os, skal ses i det lys,” siger Malene Loftager Mundt. õ

Synschef Martin John Hvid, Søfartsstyrelsen

Færgenavigatør-

uddannelsen

Marstal Navigationsskole på Ærø har sammen med erhvervet, herunder Færgesekretariatet, Småøernes Færgeselskaber og FOA udviklet en særlig færgenavigatøruddannelse til de små færger. En netop overstået toårig testperiode er blevet positivt evalueret og ansøgning om en mere permanent ordning er nu indsendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Denne nye uddannelsesmulighed er ikke blot relevant for standardfærgerne, men også helt afgørende for erhvervets fremtidige rekrutteringsarbejde og sikring af fokus på kundebetjening, passagersikkerhed, batteridrift og sejlads- og energiforbrugsoptimering. Der er i øjeblikket beskæftiget omkring 400 søfarende i den mindre danske indenrigsfart og både aldersgennemsnit og nytilgang er ret så udfordret. õ

Evaluering af Landevejsprincippet

Indenrigsministeriet har udarbejdet en ny evaluering, hvori det konkluderes, at ordningen på alle områder er en succes. Den oversendes nu til politisk behandling på Christiansborg, men der er endnu ikke nogen meldinger om, hvorvidt Landevejsprincippet vil blive fuldt gennemført.

Det vurderes, at ordningen skal forbedres med 50% for at være fuldt implementeret, svarende et beløb på godt 15 millioner kroner årligt til småøernes færger. Aktuelt har indenrigsministeren indkaldt de politiske partier til drøftelse her i løbet af foråret.

Færgesekretariatet støttede under valgkampen et opråb fra Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer samt Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland Kommune, til politikerne på Christiansborg om at indføre trafikal ligestilling.

”Grundlæggende er fuld trafikal ligestilling med til at sikre et mere balanceret Danmark, der hænger bedre sammen. Dén ambition kan et bredt flertal i Folketinget forhåbentlig stadig samles om efter valget”, hed det bl.a. i opråbet. õ

Transport af bevægelseshæmmede

Det kan ikke mindst sikkerhedsmæssigt være en udfordring, men de juridiske regler om færgernes forpligtigelser er relativt anvendelige, ikke mindst hvis de er indarbejdet i overfarternes transportbestemmelser. Færgesekretariatets juridiske rådgiver har udarbejdet en række anbefalinger og disse vil blive udsendt til medlemskredsen. õ

Indberetning af sejladsplaner

I løbet af 2023 skal færgeoverfarterne indberette deres sejladsplaner til en særlig EU-dataopsamler. I første omgang er det alene oplysninger, der allerede foreligger i maskinlæsbar form, som skal indberettes. Senere kan der dog forventes yderligere krav, herunder at aflysninger mv. også skal indberettes. Færgesekretariatet og vores

tilknyttede IT-rådgiver er aktuelt i dialog med Trafikstyrelsen om de nye krav og ser på mulige løsningsmodeller eksempelvis via Rejseplanen eller overfarternes bookingsystemer. Emnet vil blive drøftet på Færgesekretariatets Årsmøde, men eventuelle spørgsmål kan også rettes til Sekretariatet. õ

STIGENDE

BRÆNDSTOFOMKOSTNINGER

Færgesekretariatet har i mere generelle vendinger og sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer peget på de aktuelle udfordringer over for landspolitikerne. Den kollektive bustransport får nu tilført særlige midler fra staten, og det søges i

øjeblikket gennem en række politiske kontakter enten gennem Landevejsprincippet eller på anden måde at få sikret assistance til ø-færgerne, som jo er kritisk offentlig infrastruktur õ

Selv de mindste færger skal indberette sejladsplaner

Forskellige IT-løsninger er under overvejelse

fordobler fordobler

Tunøfærgen antallet af afgange

Odder Kommune, der står for færgebetjeningen af Tunø, fordobler nu antallet af afgange

mellem øen og fastlandet fra to til fire daglige dobbeltsejladser på alle hverdage. Det sker i et forsøg på at vende den negative befolkningsudvikling på øen.

Det er gået hurtigt ned ad bakke for Tunø, der sidste år måtte se befolkningstallet falde fra 89 til 65, skolen lukke og byens eneste købmand dreje nøglen om. En negativ spiral, der i sidste ende kunne blive livstruende for det lille øsamfund. Men så trådte beboerne i karakter.

Sammen med sommerhusejerne og de mange fritidssejlere der besøger øen, blev der samlet 360.000 kroner ind til at stille garanti for varelageret hos en kommende købmand.

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Og da en ny købmand meldte sig på banen og var klar til at flytte til øen - forudsat at der blev skabt mulighed for at familiens fire børn kunne komme i skole - kendte politikerne i Odder Kommune deres besøgstid.

Der blev fundet penge i kommunekassen til, at Tunøfærgen fremover kan sejle to ekstra dobbelture på alle hverdage mellem Tunø og Hou på fastlandet. Dermed er der nu fire daglige dobbelture mod tidligere to.

GLAD BORGMESTER

”Vi har i nogle år vidst, at der var behov for at gøre noget herovre. Derfor blev der i 2018 nedsat et Ø-udvalg, der lige siden har arbejdet med udviklingsplaner for øen. Og så er det gået stærkt her til sidst”, siger Lone Jakobi, borgmester i Odder Kommune.

”Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvad den udvidede fartplan kommer til at koste. Men nu er det sat i gang, og så følger Økonomiudvalget op efter 3 måneder. Men vi håber og tror selvfølgelig på, at de flere afgange kan være med til at vende udviklingen på Tunø”, siger Lone Jakobi.

MORGEN OG AFTEN

Den første færge afgår nu fra Tunø klokken 6.30, tids nok til at børnene efter den 55 minutter lange færgetur kan nå rettidigt frem til Hou Skole og Børnehus.

Samtidig er der føjet en aftenafgang fra Hou klokken 18.00 og retur fra Tunø klokken 19.25 til fartplanen. Den sene afgang gør det lettere for pendlere at bosætte sig på Tunø, og for folk udefra at arbejde på øen.

Jørgen Riis Kire, der er formand for beboerforeningen på Tunø, har svært ved at få armene ned:

”Jeg tror saftsuseme at det kommer til at ende rigtig godt. Det er umådeligt vigtigt, at vi får de her fire færgeafgange frem og tilbage, så der bliver mulighed for, at vi kan få noget mere bosætning. Vi er rigtig glade”, siger Jørgen Riis Kire.

TO NYE NAVIGATØRER

Opgaven med at få den nye sejlplan til at hænge sammen, er lagt i hænderne på overfartsleder Bjarne Møllgaard.

”Vi har ansat 2 navigatører, og med dem kan vi dække de ekstra sejladser, vi starter med nu”, siger Bjarne Møllgaard.

”Årsagen til at vi ikke skal have flere folk ansat er, at vi indtil nu har haft en morgensejlads og en eftermiddagssejlads, med nogle spildtimer midt på dagen, hvor søfolkene har været ombord på løn, så springet

bliver ikke så stort, som det ellers ville have været”.

FLERE AFGANGE - FLERE PASSAGERER

”Vi ved, at flere sejladser giver flere passagerer. Vi har jo været igennem en periode med Corona, hvor vi blev tvunget til at nedsætte passagerantallet - men til gengæld valgte at sejle nogle flere afgange. Det betød, at vi sammenlagt fik langt flere rejsende, fordi det gav et andet og bedre flow for passagererne”, siger overfartslederen.

”Så der er ingen tvivl om, at den måde vi kommer til at sejle på nu, vil give flere passagerer samtidig med, at vi leverer en bedre service overfor vores kunder - og det er dem, vi skal leve af”.

Tunøfærgen har efter ny-ansættelserne 8 ansatte. Fire der kan sejle som skipper, to styrmænd og to skibsassistenter - hvoraf den ene er mester.

KØBMAND ÅBNER 1. MAJ

På Tunø glæder den nye købmand, Anita Møller Grønholdt, sig til at komme i gang.

”Vi regner med at være klar til at åbne den 1. maj. Det bliver godt”, siger Anita Møller Grønholdt.

Sammen med sin familie flytter hun til Tunø fra Randers, hvor hverken hun eller hendes mand tidligere har drevet købmandsforretning.

NY STANDARDFÆRGE

Og Tunø har mere godt i vente. Odder Kommune har besluttet at investere i en ny Standardfærge til 111,5 million kroner, der fra 2026 eller 2027 skal erstatte den nu 29 år gamle Tunøfærge.

”Når vi investerer så mange penge i en ny færge, så skal den ud at sejle. Og den skal sejle meget. Det er den måde vi får valuta for pengene. Og det betyder samtidig, at Tunø får en forbindelse der gør, at man tør bosætte sig på øen”, siger Henning Haahr, kommunaldirektør i Odder kommune.

”Man diskuterer jo tit, hvad der kom først – hønen eller ægget. Men vi har bestemt os for, at hønen i det her tilfælde er færgen. Det er den, vi først skal have. Så skal ægget nok komme”.

”Overfartstiden er noget af det vi, og beboerne, lægger stor vægt på, og vi er blevet lovet, at den ny færge kan klare overfarten på 45 minutter. Og det har vi tænkt os at holde fast i”, siger Henning Haahr. õ

Jeg tror saftsuseme at det kommer til at ende rigtig godt. Det er umådeligt vigtigt, at vi får de her fire færgeafgange frem og tilbage.”

”Vi har i nogle år vidst, at der var behov for at gøre noget herovre.”

Jørgen Riis Kire, formand for beboerforeningen

Lone Jakobi, borgmester i Odder Kommune

Øhavets solide ARBEJDSHEST

Der er gået 26 år, siden Højestene blev leveret fra Tórshavnar Skipasmiðja på Færøerne. På de vindblæste øer i Nordatlanten ved de, hvad der kræves af et skib der skal operere i al slags vejr, og det kan Højestene. På trods af en fremskreden alder passer færgen stabilt sit faste sejlmønster, der binder øerne Skarø og Drejø sammen med Svendborg

Højestene har gjort det rigtig godt, men den er selvfølgelig ved at være slidt, og det bliver sværere og sværere at få reservedele til motorerne,” siger Kamma Sørensen. Sammen med kollegaen Henrik Theisen udgør hun et af de tre faste hold navigatører, der skiftes til at sejle Højestene, og vi møder

HØJESTENE

Værft: Tórshavnar Skipasmiðja, Færøerne

Leveret: Maj 1997

Længde: 31,8 meter

Bredde: 9,7 meter

Hovedmaskine: To stk. Volvo

Penta diesel 750 kW

Marchhastighed: 12 knob

Fremdrift: To propeller + en bovpropel i stævnen

Passagerer: 98

Køretøjer: 10

Besætning: 2 navigatører

Rederi: Svendborg Kommune

hende på broen, da vi sejler fra Skarø til Drejø først på eftermiddagen.

Kamma Sørensen kender færgen og ruten bedre end nogen anden. Hun blev fastansat på færgen i 1998 og kan fejre 25-års jubilæum i år. Hende vender vi tilbage til.

”Der er noget sikkert og solidt over færgen, den er stærkt bygget og kan klare al slags vind og vejr,” siger John Sørensen, der trods navnesammenfaldet ikke er i familie med Kamma Sørensen. Han indgår i et af de andre hold navigatører, og det er ham, der sejler færgen, den martsmorgen vi – Færgesekretariatets udsendte journalist og fotograf – er med på dagens første afgang fra Svendborg.

En sejlads der tager os fra Svendborg til Skarø, hvor vi står af. Besøget på Skarø kan du læse mere om senere i bladet. Først på eftermiddagen sejler vi så videre til Drejø og står også af der. Det kan du også læse mere om senere. Sidst på eftermiddagen tager vi så turen til Svendborg via Skarø.

LANG ARBEJDSDAG

Morgenfærgen afgår fra Svendborg klokken 7.30. Men det er ikke John Sørensens første sejlads den morgen. Højestene overnatter på Drejø, så hans arbejdstid

startede allerede en time før første afgang fra Drejø klokken 6.10. Færgen skal lige gøres klar, inden de første passagerer går om bord, og køretøjerne ruller ind på vogndækket.

Natten tilbringes i en lejlighed tæt på Drejø havn, ejet af Svendborg Kommune. Her spiser de to navigatører, der udgør dagens besætning, til aften efter sidste ankomst til øen klokken 18.35. Om fredagen og hele sommeren dog først klokken 21.35. Efter en søvn og et hurtigt morgenmåltid går det så løs igen.

Højestenes samlede mandskab udgør syv navigatører – seks fastansatte og en fast afløser. De er opdelt i tre faste hold på hver to navigatører plus afløseren, der træder til i tilfælde af sygdom eller ferie.

PRØVET LIDT AF HVERT

John Sørensen har sejlet som navigatør på Højestene i et år. Før det har han været med til at bygge vindmøller på Nordsøen, haft en marmeladefabrik og sejlet med gamle sejlskibe.

”Jeg havde en gammel skonnert, og det var nok mere en livsstil end et arbejde. Men da jeg fik kone og børn, solgte jeg skonnerten og gik i land, hvor jeg de næste 15 år kastede mig over produktion af

marmelade, inden jeg stod til søs igen på Nordsøen,” fortæller John Sørensen, mens Svendborg langsomt forsvinder bag færgen.

”Det er mest øboere, vi sejler med her om morgenen, det er stort set de samme, der er med hver dag – især på den første sejlads ude fra øerne. Og der bor jo ikke flere folk på øerne, end man er på fornavn med dem alle sammen. Det er meget hyggeligt. Passagererne kan godt finde på at komme herop med wienerbrød eller en pose æbler, og så får vi os en kop kaffe og en snak om dagen og vejen.”

KLASSISK FÆRGE

Hvordan er Højestene at sejle?

”Den er fin at sejle. Som færge er den enormt klassisk. Den har to skruer og en bovpropel og er meget ligetil at manøvrere. Motorerne er kraftige, så den kan komme hurtigt ind og ud af havnene. Og så er vi utrolig glade for vores ramper. Med dem går det lynhurtigt – vi går ind, ned med rampen, op med den igen – og så er vi sejlet. Ramperne betyder, at vi er helt uafhængige af, om anlægget på land fungerer,” siger John Sørensen.

Med op til fem daglige dobbelture må du kende ruten som din egen bukselomme?

”Man skulle tro, at der var utrolig meget rutine i at sejle en færge, og det er der også – men der er bare ikke to dage, der er ens i forhold til vindretning, strøm, høj- og lavvande og så videre. Når det er lavvandet, så kan det fx være svært at komme ind

til Skarø. Vindretningen betyder også meget i de her små havne. Blæser det rigtig meget, så er det en gang imellem nødvendigt at aflyse et anløb eller hele sejladser. Vi skal jo hele tiden arbejde ud fra devisen om, at sikkerhed går frem for alt andet, det er jo passagerer, vi sejler med. Dertil kommer, at selv den mindste skade på færgen ofte vil betyde, at livslinjen til øerne bliver afbrudt, hvis færgen skal på værft for at blive repareret,” slår John Sørensen fast.

Han fortæller, at færgen råder over et system, hvorfra besætningen kan sende en sms ud til alle, der har abonnement på tjenesten, hvis færgen er nødt til at afvige fra sejlplanen.

BESØG PÅ SKARØ

Vi siger farvel til John Sørensen og forlader færgen, da den når frem til Skarø. Her skal vi først mødes med Bjarne Madsen, der står i spidsen for Skarøs Beredskab. Vi skal møde ham ved brandstationen, hvor han vil fortælle om, hvordan beredskabet fungerer.

Vi skal også en tur forbi Skarø Is, hvor den ene af indehaverne, Martin Jørgensen, vil fortælle om, hvorfor man gik i gang med at fremstille de velsmagende is på øen, og hvad der adskiller isene fra de fleste andre.

Begge dele kan du læse mere om senere i bladet.

NYT HOLD NAVIGATØRER

Men først står vi på færgen igen efter besøget på Skarø, og nu er det et nyt hold

navigatører, Kamma Sørensen og Henrik Theisen, der har overtaget færgen.

”På denne tur er det mig, der sejler færgen, og så er Henrik på dækket. Når vi kommer tilbage til Svendborg, bytter vi. Så er det Henrik, der sejler, og jeg er på dækket. Det er fint, for så er der lidt variation i opgaverne, og vi kan jo det samme,” siger Kamma Sørensen.

Hånden på hjertet. Hvad kan du bedst lide – at være den der sejler færgen, eller den der servicerer passagererne?

”Jeg kan rigtig godt lide, at vi gør begge dele, jeg har ingen favorit. Det er dejligt at komme ned og få noget frisk luft, men det er også dejligt at sidde her og kigge ud ad vinduet.”

SMUKT OMRÅDE

Du har sejlet ruten i godt 25 år, så er der nok ikke mange overraskelser tilbage?

John Sørensen, navigatør, Højestene

”Nej, det kan du sige. Men der er nu ikke to dage, der er ens. Vejret skifter jo hele tiden, og så er det et meget smukt område, vi sejler i. Tager du Anholtfærgen, så ser de jo bare vand og vand. Det er noget andet her. Om sommeren er der også en masse trafik at kigge på. Rigtig mange lystsejlere.”

Lystbådene kan vel være lidt trælse, når man kommer sejlende i en stor færge?

”Jeg har det sådan, at vi skal være her alle sammen. Men det er da en fordel, hvis vi sejler efter de samme regler. Ligesom i trafikken. Men jeg synes nu, det går fint. Selvfølgelig er der altid nogen, der er uopmærksomme, men igen – det er ligesom i trafikken,” siger Kamma Sørensen med et smil.

SEJLER IKKE PÅ AUTOMATIK

Men vi snakker, sidder hun løbende og justerer kursen via en lille drejeknap.

”Skibet kan godt sejle på autopilot, men den bruger vi overhovedet ikke. Med den trafik, der er her, især om sommeren, er vi alligevel nødt til at justere kursen ofte. Vi skal jo holde øje med, hvor vi kommer hen.”

Men du kan vel kurserne i hovedet?

”Ja, det kan jeg. Men det er lidt som i en bil, jeg drejer efter, hvor jeg skal hen. Men nogen steder bruger jeg kursen, f.eks. ved jeg, at vi skal sejle kurs 130 efter bøjen derhenne,” siger Kamma Sørensen og peger ud ad vinduet.

MASKINE PASSER SIG SELV

I bunden af Højestene arbejder to Volvo Penta dieselmotorer på hver 750 kW med at drive den 32 meter lange færge frem ved hjælp af de to propeller. Motorerne kan både høres og mærkes overalt i skibet, men de løser deres opgave og får færgen frem til tiden. Hver dag, hele året rundt.

Passer maskinen sig selv?

”Ja, det gør den stort set. Vi går selvfølgelig ned og hilser på den ind imellem for at se, om den har det godt. Men det har den heldigvis for det meste, den er ret driftsstabil. Men vi har alarmer her oppe på broen, hvis noget går i udu.”

Der er ingen maskinfolk om bord, så serviceringen af motorerne foregår i løbet af den time, færgen ligger stille i Svendborg hver formiddag. Det er også her, at der bliver taget brændstof og andre fornødenheder om bord.

Er der større ting, der skal laves, sker det typisk i forbindelse med det årlige værftsophold. Men generelt synes Kamma Sørensen, at færgen er i god stand.

”Det afgørende er, at skibet løbende bliver holdt vedlige, og det synes jeg, at Højestene bliver.”

BESØG PÅ DREJØ

Det er tid til at stå af færgen igen, denne gang på Drejø, hvor vi vil besøge Gl. Elmegaard, der er det tætteste, Drejø kommer på et museum. Der er for få besøgende på øen til, at museet har fast åbningstid. Men Sanne Larsen og hendes søster, der ejer gården, åbner gerne museet for større selskaber, der har reserveret på forhånd, ligesom der også kan dækkes op til kaffe og kage i den hyggelige have foran museet.

Besøget på Drejø sluttes af med et besøg hos øens købmand, Anne Birgitte Eluz, der driver Drejø Kro ved siden af om sommeren.

Det kan du alt sammen læse mere om senere i bladet.

NU ER DET HENRIK, DER SEJLER

Efter besøget på Drejø går vi om bord på Højestene for sidste gang, og på broen møder vi Henrik Theisen, der har overtaget

Kamma Sørensen, navigatør, Højestene

Henrik Theisen, navigatør, Højestene

kommandoen efter Kamma Sørensen, der nu tager sig af at servicere de rejsende.

Henrik Theisen har sejlet på ruten i seks år. Inden da sejlede han langfart for Mærsk. I sin tid blev han uddannet fra Svendborg Navigationsskole, der i dag hedder SIMAC.

Hvorfor valgte du at skifte til Højestene?

”Jeg ville gerne være noget mere hjemme hos familien. Og så havde Mærsk på det tidspunkt nogle fyringsrunder, så

PÅ VEJ PÅ KONTROLBESØG

jeg valgte også at skifte, fordi det var blevet en mere usikker arbejdsplads,” fortæller Henrik Theisen.

NY STANDARDFÆRGE

Indenfor en overskuelig årrække erstattes Højestene, der er navngivet efter det løb, som adskiller Drejø fra Hjortø, af en standardfærge. En nybygget eldrevet færge, der i store træk kan det samme som Højestene, men på en langt mere miljøvenlig måde end den dieseldrevne Højestene.

Er du spændt på, hvordan det bliver at sejle med den nye færge?

”Nej, ikke specielt. Det er jo alt andet lige bare en færge. Men den kommer til at overnatte i Svendborg og ikke som nu på Drejø. Så det bliver lidt mere almindelige arbejdstider, vi får til den tid,” siger Henrik Theisen, mens stilheden på broen sænker sig i takt med solen, der hænger stadig lavere og kaster et flot gulligt lys på himlen bag færgen, der langsomt tager kurs mod højbroen og Svendborg bag denne. õ

Marlene Hald

Henriette Rathe og Marlene Hald arbejder begge som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, hvorfra de tager på kontrolbesøg – også ude på øerne. De er glade for deres arbejde og nyder de 4-6 gange om året, hvor de sejler med færge for at komme på kontrolbesøg.

”Det er rigtig hyggeligt at sidde her og få en kop kaffe, mens vi gør os klar,” siger Henriette Rathe.

Marlene Hald er er også glad for færgeturen.

”Vi bruger det meste af tiden på forberedelse, men vi ser selvfølgelig også lidt undervejs. Det kan godt give inspiration til at vende tilbage på et tidspunkt og tage børnene med.”

Hvad der er målet for dagens kontrolbesøg, vil de ikke ind på.

Jonas Bay

Henriette Rathe

Murermester Jonas Bay fra Svendborg er en af de håndværkere, der er med første afgang fra Svendborg onsdag morgen. Målet er et hus på Drejø, som firmaet er i gang med at omfuge. Han løser opgaver mange andre steder end på øerne, men kan godt lide at tage færgen på arbejde.

”Det er en stille og rolig start på dagen, når vi skal ud på en af øerne og

FÆRGEN KOMMER MED MADEN

Allan Klindt Larsen er fast gæst på Drejø Havn tre gange om ugen, når færgen har en termokasse med mad med til ham inde fra Svendborg. Han har boet på Drejø i 16 år og er i dag pensionist.

”Jeg afleverer bare den tomme kasse, og så har de en ny til mig på færgen. Det er så dejligt, jeg er pensionist, og så kan man jo få maden leveret,” siger Allan Klindt Larsen.

”Hvis ikke der er nogen, der skal med herfra, så sejler færgen forbi for at spare brændstof. Men så ringer eller skriver de til mig – og kommer forbi på tilbagevejen. Det fungerer rigtig godt.”

arbejde. Det er meget hyggeligt, og vi lærer jo efterhånden også besætningen at kende,” siger Jonas Bay. Murerfirmaet har typisk et par opgaver om året ude på øerne. Det er lidt dyrere for kunder på øerne end på fastlandet, da øboerne skal betale for transporten.

AllanKlindtLarsen

SKARØ er en to kvadratkilometer stor ø i Det Sydfynske Øhav med knapt 30 fastboende. Øen er især kendt for Skarø Festivalen, der siden 1994 har været afviklet på øen under forskellige navne.

Skarø er meget natursmuk og byder bl.a. på mange klokkefrøer. Langt

hovedparten af øen er dog opdyrket landbrugsjord.

Om sommeren besøges øen af mange turister, der kommer sejlende i egen båd eller med færgen fra Svendborg. Ud over lystbådehavnen er der flere overnatningsmuligheder, inklusive teltplads, hytteudlejning og sheltere.

Beredskabet er klar til at rykke ud

Der er mange kvaliteter ved at bo på en lille ø, men ølivet kan godt blive udfordret, hvis noget går galt. Derfor er der et beredskab på selv de mindste øer, hvor beboerne står sammen om at komme hinanden til hjælp, hvis akut sygdom eller brand rammer.

Brandfoged Bjarne Madsen rykker ud

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

På Skarø er ansvaret for beredskabet lagt i hænderne på brandfoged Bjarne Madsen. Sammen med en kerne af fastboende frivillige er Bjarne Madsen klar til at rykke ud med få minutters varsel. Døgnet rundt. Året rundt.

”Hvis vi er her alle sammen, så er vi vel en 8-10 stykker. Men vi er lidt udfordrede på alder – den ældste bliver 80 næste år, og den yngste er lige fyldt 50,” siger Bjarne Madsen med et smil.

Beredskabet har til huse i en bygning, som beboerne selv har opført. Brandstationen rummer Skarøs to brandbiler – et brugt folkevognsrugbrød, og en lille ATV’er, der i høj fart kan bringe brandfogeden frem til ulykkesstedet.

Ud over køretøjerne og andet tungt udstyr hænger der en halv snes dragter

og hjelme på en lang række langs den ene væg på brandstationen.

NÅR ALARMEN GÅR

”Er der nogen, der ringer 112, så får alle de frivillige en sms med det samme – og så ringer alarmcentralen direkte til mig. Det er faktisk noget, vi øver hver fredag kl. 16,” fortæller Bjarne Madsen.

Går alarmen på Skarø, står det frivillige beredskab dog ikke alene. Handler det om akut sygdom, kan den lille lægehelikopter lande overalt, mens der er indrettet en fast landingsplads til forsvarets store helikoptere.

LÆGEHELIKOPTER

Det tager typisk 30-45 minutter, før den lille lægehelikopter er fremme. Indtil da er det øens eget beredskab og det første-

SKARØ IS er helt sin egen

En isfabrik er ikke lige det, man forventer at støde på, når man går i land på en lille ø i Det Sydfynske

Øhav. Men Skarø Is er heller ikke en helt almindelig isfabrik. Den er helt sin egen – både hvad angår størrelse, kvalitet og filosofien bag produktionen.

hjælpsudstyr, der er i køretøjerne, der må klare situationen.

Hvis det er en brand, rykker brandfolk automatisk ud fra fastlandet med en hurtigtgående gummibåd – dem er der flere af på Fyn – mens tungere udstyr om nødvendigt må flyves eller sejles ind.

HVOR MEGET KAN I SELV KLARE?

”Når det gælder brand, så kan vi typisk klare det meste – selvfølgelig afhængigt af hvor mange folk, der er hjemme. Vi har en tankvogn med 2.500 liter vand, og to hydranter – en til det gamle vandværk, som ikke bliver brugt mere, og en til den officielle vandlinje. Derudover har vi 1.000 meter slange, som vi kan lægge ned til vandet på en 5-10 minutter.” õ

Her møder vi Martin Jørgensen, der sammen med hustruen Britta og to deltidsansatte driver fabrikken, som er indrettet i forlængelse af ægteparrets gamle firelængede gård. Det har de gjort siden 2005, hvor de kom til Skarø – oprindeligt med helt andre planer.

Ægteparret drev dengang et gartneri på Fyn, hvor de dyrkede og forskede i planter med medicinske kvaliteter. Da de på et tidspunkt havde brug for et nyt sted, købte de gården på Skarø.

På Skarø gik Martin i gang med at udvikle en drik baseret på birkesaft.

”Hvis du er syg og skal have en masse piller, så bliver du hele tiden mindet om, at du er syg. Jeg har et mål om at lave en behandling, så man ikke tænker: Nu skal jeg tage min medicin, men i stedet tager en birkedrik, som smager superlækkert. Så

Skarø har to brandbiler Der er dragt og hjelm til alle frivillige

man tænker: Nu skal jeg have min morgenjuice, den indeholder en hel masse, der er godt for mig, så jeg både fysisk og mentalt føler mig styrket,” forklarer Martin Jørgensen.

KONSERVERING

Men han manglede en måde at konservere birkesaften på, da han ikke ønskede at anvende konserveringsmidler. Britta elskede at lave is hjemme i køkkenet, og på den måde opstod ideen om at anvende is til konservering.

”Der er mange, der ikke forstår, hvordan is kan være sundt. Men det er, fordi vi putter en hel masse sunde ting i, og så bruger vi isen til at konservere med,” siger Martin Jørgensen.

For Skarø Is er det afgørende at anvende naturlige ingredienser og gerne

lokale produkter som birkesaft og sukkertang.

SINGAPORE AIRLINES

Det var de naturlige ingredienser og den lokale og lækre smag, det store internationale flyselskab Singapore Airlines faldt for, da de en dag tilfældigt kom forbi en stand Skarø Is havde på en fødevaremesse. Det blev starten på et samarbejde, der i dag har udviklet sig til, at Skarø Is er fast leverandør af is til flyselskabet.

Skarø Is har blandt andet også udviklet proteinis til kræft- og anæstesipatienter, igen med udgangspunkt i, at produkterne skal smage så godt, at selv patienter med meget lidt spisetrang har lyst til at smage.

Et andet produkt, der arbejdes på lige nu, sigter på at forebygge for tidlig fødsel. Hvilket globalt set er en af de helt store dræbere.

GLOBALT MARKED

”Vi er en meget, meget lokal virksomhed, men vi orienterer os globalt, så de produkter, vi udvikler, er udviklet til et globalt marked, de er ikke udviklet til et lokalt marked. Og hvis de for alvor slår igennem, så er det ikke realistisk at fortsætte produktionen her på Skarø.”

Successen er som alt andet ikke kommet af sig selv. Ægteparret bruger rigtig mange timer og ressourcer på forskning og udvikling af nye produkter. Så mange ressourcer, at fabrikken ikke er en gylden forretning. Men Martin og Britta klager ikke.

”Vi synes, vi har et dejligt liv. Vi har alt det, vi har behov for – hvad mere kan man ønske sig,” siger Martin Jørgensen. õ

Øverst: Martin Jørgensen: Mange forstår ikke at is kan være sundt. Nederst: Skarø Is har sin egen lille iscafe

DREJØ er 4,3 kvadratkilometer stor ø i Det Sydfynske Øhav, med godt 60 fastboende. Øen er den største ø i Svendborg Kommune, og var tidligere mest beboet af landmænd og fiskere. Landbruget er stadig aktivt, og optager godt 85 af arealet, men øen lever i dag også af turisme.

Øen har er rigt dyreliv, og er bl.a. hjem for de meget sjældne hvide dådyr. Fuglelivet tæller godt 60 arter der yngler på øen.

Ud over den velbesøgte lystbådehavn råder Drejø over en række private værelser, en teltplads og sheltere.

I 1942 blev øens ramt af en stor katastrofe, da en brand brød ud i den dengang tæt bebyggede Drejø By. Ilden bredte sig lynhurtigt i den sommertørre by, hvor 11 gårde og syv huse blev til aske. Ingen personer kom alvorligt til skade.

Københavnske søstre redder historien

[ AF MARTIN UHLENFELDT ]

Der har boet mennesker på Drejø i rigtig mange år – 8.000 sådan cirka Men ser man bort fra kirken, er ikke meget af øens historie bevaret. På Gl. Elmegaard, en af de ældste gårde midt i Drejø by, kan man dog se, hvordan man levede på Drejø for flere hundrede år siden

At der findes noget, der ligner et egnsmuseum på øen, kan man takke to københavnske søstre – Beth Blay og Sanne Larsen – for. Førstnævnte søster flyttede i 1994 med sin mand til Drejø, hvor de overtog Gl. Elmegaard efter et ægtepar, der havde brugt den som sommerhus i 40 år og samlet på gamle sager fra øen. Da Beths mand døde i 2002, begyndte hun at indrette gården til et egentligt museum, og Sanne flyttede til for at hjælpe med.

De næste mange år drev søstrene Gl. Elmegaard som museum med servering i haven om sommeren og traktørkørsel organiseret af Sannes mand, Lars Milling, ved siden af.

Men museumsgæsterne var få og sliddet stort, så for nogle år siden besluttede søstrene at lukke museet men bevare udstillingerne, der strækker sig over tre stuer og seks staldrum. Større selskaber, der har reserveret i forvejen, kan stadig få adgang

til museet og få serveret kaffe og kage i den smukke have.

Ø-færgernes udsendte journalist og fotograf fik også lov til at komme indenfor, da vi besøgte Drejø. Her mødte vi Sanne Larsen og hendes mand, der i dag driver

et sommerudsalg ikke langt fra Gl. Elmegaard, men stadig holder øje med gården.

OLDERMANDEN

”I gamle dage havde hver af øens 13 gårde 22 hektar jord og lige mange he-

ste, køer, grise, får og høns – alt var lige,” fortæller Sanne Larsen.

”Gårdejerne skiftedes til at være oldermand, det gik på omgang et år af gangen. Oldermanden var den, der bestemte, hvornår man skulle høste, så, pløje og så videre. Det var ikke alle, der var lige gode til jobbet, og så måtte man – tit ved hjælp af lidt brændevin – forsøge at få oldermanden på bedre tanker. Der foregik lige ved bordet der,” siger Sanne Larsen og peger på et stort bord midt i den inderste stue.

KONGEN

En begivenhed, man talte om i mange år, indtraf i sommeren 1929, da Kong Chr. X besøgte Gl. Elmegaard, der dengang var Lægdsmandsgård, for at overrække lægdsmanden en medalje.

”Den første af de lave loftsbjælker kom den høje konge under, men den næste ramte han hovedet imod. Så i mange år rakte alle, der besøgte stuen, hånden op til bjælken for at mærke der, hvor kongens hoved havde ramt,” fortæller Sanne Larsen.

SVÆRT AT DRIVE FORRETNING

I dag er det svært at drive forretning på Drejø, fortæller Lars Milling.

”Det er svært, fordi færgeafgangene passer dårligt. Hvis man f.eks. bor i Skagen, kan man jo ikke nå at tage færgen herud fra Svendborg klokken 8.30. Den næste går først klokken 11.30, og så er gæsterne først fremme kl 12.45. Så skal de hjem igen kl 16.05 eller senest 18.50 om sommeren. Dertil kommer, at vi skal dele pladserne på færgen med Skarø,” siger Lars Milling. õ

Købmand, kromutter og sjælesørger

Det er et alsidigt job, Anne Birgitte Eluz bestrider. Hun driver øens eneste købmandsforretning, der holder åbent hele året rundt, i vinterhalvåret dog med begrænset åbningstid. Til gengæld er der mere end travlt om sommeren, når kroen – som hun driver ved siden af fra samme adresse – serverer mad og drikkevarer for de mange sejlere og andre turister, der besøger øen.

Købmandsbutikken er ikke overvældende stor, men udbuddet af varer er bredt. På hylderne finder man alt indenfor kolonial, grønt, slik, chips og drikkevarer, mens kølemontrerne gemmer på kød, pålæg og mælkeprodukter. Ikke mange af hver slags, men rigeligt til at dække de fleste behov.

Og så er der alt det andet, lige fra vaskepulver over toiletpapir til stearinlys og legetøj. Det, der mangler, kan man bestille. Så skaffer

Her holdt Drejøs bønder møde i gamle dage

KUNDE:

Kirsten Lund har boet på Drejø i ét år, men kom rigtig meget på øen som barn. Som voksen flyttede hun til København, hvor hun var lærer i en menneskealder, inden hun vendte tilbage til Sydfyn. Køber alle sine dagligvarer hos købmanden. Og er en af de mange, der får hjælp af Anne Birgitte, hvis telefonen eller computeren driller.

Anne Birgitte Eluz det til næste dag eller senest dagen derefter.

”I starten anede jeg ikke, hvad folk skulle bruge. Så hver gang der kom en kunde og sagde: Har du ikke det eller det – så skrev jeg det ned og tog noget med hjem næste gang. Hvis det forsvandt, så købte jeg noget mere med hjem næste gang,” siger Anne Birgitte Eluz.

Hvilken vare sælger du mest af?”Det er mine sødmælksfranskbrød. Sådan har det altid været. De er altså også rigtig gode,” smiler Anne Birgitte Eluz, men indrømmer, at hun ikke selv spiser dem. Hun foretrækker rugbrød.

KREDIT

I dag er der ikke mange steder, hvor man kan købe på kredit. Men det kan man hos købmanden på Drejø. Hvis ellers man er fastboende. Så bliver beløbet noteret i et hæfte, der ligger ved siden af kasseapparatet. Man betaler en gang om måneden. Eller hver anden. Eller når man har penge. Og alle betaler – hun har aldrig tabt en krone på sine kunder.

58-årige Anne Birgitte Eluz har prøvet lidt af hvert i sit liv. Blandt andet mange år i Israel med sin daværende israelske mand. Da hun ville tilbage til Danmark, fulgte han med. Men ikke længe, forskellen var for stor. Hun har drevet købmandsforretningen på Drejø alene i 16 år.

Til tider et hårdt job, ikke kun på grund af de mange arbejdstimer om sommeren, men også de mange arbejdstimer ud over åbningstiden. Når varerne skal hentes hos grossisten i Svendborg og fragtes hjem med færgen. Især kasserne med øl og vand føles tungere og tungere.

NOK AT SE TIL

Hvor mange kunder har du på en almindelig dag her om vinteren?

”Det er meget forskelligt. Det kan være alt fra 2-3 til en 10-12 stykker.”

”Ud over det, de køber, så er der nogen, der ikke kan få deres MobilePay til at fungere, eller enlige mænd, der har brug for en mikrobølgeovn, strømper eller underbukser. Så får jeg også det hjem til dem.”

GLAD FOR AT HJÆLPE

”Der er også nogen, der har behov for at få en snak over en øl i baglokalet. Nogen siger, at jeg også burde få penge for at drive et socialkontor ved siden af. Men sådan har jeg det ikke. Jeg er glad for at hjælpe,” siger Anne Birgitte Eluz.

Hvad er det bedste ved at være købmand på Drejø?

”Jamen – det er det hele. Det er menneskene, det er øen, samhørigheden. Jeg kunne ikke arbejde i Aldi eller Føtex, men her – der sker så mange andre ting end bare det at slå ind på et kasseapparat.” õ

Anne Birgitte Eluz har altid tid til en snak med kunderne

STATUS

for Færgesekretariatets arbejde

Efteruddannelse

På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger som forberedelse til fremtidens fremdrivning.

De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen.

Turismefremme

I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på mere end en kvart million eksemplarer – nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færgesekretariatet støtter op omkring Ø-hop projekter i forskellige dele af landet. Turismefremme er et løbende fokuspunkt, og hvor der også ses på, om projektet kan udvides til mere permanent at løse infrastrukturudfordringer i området.

Uddannelse

Der er etableret en særlig forsøgsordning/færgenavigatøruddannelse rettet imod de mindre indenlandske færger. Uddannelsen er netop blevet positivt evalueret, og der satses på, at optag til uddannelsen kan gennemføres efter sommeren 2023.

Afløserfærge

Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events.

Der er udarbejdet et design, og garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år. Afløserfærgen kan vise sig at blive en del af det nye Innovationspartnerskab om nye grønne standardfærger.

Fælles indkøb

Der er indgået en række rammeaftaler om:

- søforsikring

- skibsmaling

- brændstof

- smøreolier

- rednings- og brandudstyr

- bookingsystemer

- vikarordning

- efteruddannelse

- teknisk assistance

- juridisk rådgivning

- uniformer/arbejdsbeklædning

- sikkerhedslejdere i havne

- innovationspartnerskab om nye grønne færger

- arbejdsmiljøfremme

- indkøb af skibsudstyr

- aptering- og interiøropgradering

Der ses løbende på nye aftalemuligheder, herunder aktuelt på udvidelse af forsikringsordningerne

Skabe værdi med færgen

Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner har søgt at optimere driften miljø- og klimamæssigt.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer

I forlængelse af de retningslinjer, der blev drøftet på tidligere medlemsmøder, har Færgesekretariatet undersøgt mulige driftsog finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger.

Der er nu etableret en OPP-løsning med tilknyttet finansiering, som kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres, og vi går fra mere enkeltstående færgeprojekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder – også i forhold til de nye teknologier, herunder særlig eldrift.

Der tilbydes aktuelt en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger under denne ordning, som selvsagt er helt frivillig for den enkelte kommune, men hvor stordriftsfordelene vil blive større desto flere, der deltager.

Rammevilkår

Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større budget til de overfarter, som ikke kom helt med på starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt året rundt.

Efter erfaringerne med sidste sommers periode med billige/gratis billetter er der taget kontakt til landspolitikerne med opfordring til en snarlig indfasning af det fulde Landevejsprincip. En evalueringsrapport udarbejdet af Indenrigsministeriet viser klart, at Landevejsprincippet er en ordning, der virker positivt på alle parametre.

En særlig opgave er regelsanering – ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til de mange ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den danske indenrigs færgefart. Reglerne for grøn omstilling er også et focuspunkt.

Der er udarbejdet et forslag til klimastrategi, og denne vil løbende blive udbygget med emner af miljømæssig karakter. Arbejdet er koncentreret omkring regeringens analysearbejde om klima og indenrigsfærger, samt de grønne puljer til færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med KL og COWI har rådgivet medlemmerne om ansøgningsmuligheder mv. Senest er der gennemført et projekt med måling af færgernes miljømæssige udslip sammen med Aarhus Universitet.

Miljø og klimaoptimering MEDLEMSTILBUD

MEDLEMSTILBUD

Brandkursus uden røgdykning

Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser, kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud. Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 –Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 – Brandledelse.

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverfirmaet Lockton/Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek, og at de gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. Der ses aktuelt på godsbefordringsbestemmelser samt forsikringsvilkår i forbindelse med værftsophold.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskel-

lige tiltag til optimering af driften. Der er gennemført testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

UDDANNELSE

Færgesekretariatet tilbyder kurser, herunder økonomisk tilskud til medlemmer, der ønsker forskellige specialkurser.

Der afholdes aktuelt kurser i kundeservice, energioptimeret sejlads samt eldriftsforberedelse.

Den nye færgenavigatøruddannelse forventes godkendt efter prøveperiode på Marstal Navigationsskole.

VIKARORDNING

Der er oprettet en særlig afløser-/vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser, ligesom der kan optages podcast-udsendelser.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

Innovationspartnerskab

Der er indgået en partnerskabsaftale med OMT og PensionDanmark om udvikling af mere standardiserede, grønne færger til medlemmerne. Forhandlinger pågår med en række kommuner om udfyldelsen af denne aftale, ligesom der via Færgesekretariatet rådgives om støtte fra Transportministeriets grønne færgepuljer. De første værftskontrakter til nye grønne elfærger forventes til årsskiftet.

Safetalk

Safetalk er et brætspil, som sætter dialogen om sikkerhed og arbejdsmiljø i gang på en ny og forstærket måde. Der bruges enkle konkrete spørgsmål om forskellige hverdagssituationer, som alle kan nikke genkendende til. Der er lavet en særlig skræddersyet udgave af spillet til ø-færger.

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers samt med Hagland Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

JURIDISK RÅDGIVNING / HØRINGSSVAR

Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.

Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer, samt transport af bevægelseshæmmede.

Ø-BAROMETER

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt.

REDNINGSSTIGER

Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger, LifeLadder® – der med stærk gul farve og solcelledrevne lyskilder er synlig døgnet rundt.

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet for nærmere oplysning.

SIKKERHEDSUDSTYR

Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

FLÅDER OG BRANDUDSTYR

Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet, der giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. õ

Øboer holder fast i 30 år gammel færge

Lillebjørn er noget ganske særligt. Den kun godt 12 meter lange passager- og godsfærge på Faaborg-Bjørnø er Danmarks eneste andelsdrevne færge. Andelshavere er de fleste af øens godt en snes fastboende samt ejere af fritidshuse.

Færgeandelsselskabet startede driften i 1994 efter år med et lille, privat rederis betjening af overfarten. Andelsselskabet fik dengang bygget sin egen færge på et lokalt værft. Selvom det lidt kutteragtige glasfiberfartøj nu har sejlet i snart 30 år, er der ingen planer eller drømme om udskiftning eller opgradering:

”Vi passer rigtig godt på Lillebjørn. Den skal holde mange år endnu,” fastslår Eva M. Terkelsen, formand for an-

delsrederiet. Hun er en aktiv bjørnøbo, selvstændig socialrådgiver og sammen med sin mand ejer af Bjørnø Vingaard.

På denne tågede og småfugtige forårsdag skærmer vi os i færgens dækssalon. Under den korte overfart får Eva M. Terkelsen forklaret, hvorfor det er vigtigt at passe godt på øens livsnerve, Lillebjørn: ”Besætningen er godkendt til kun en person. Det er, hvad vores økonomi kan bære. Hvis vi får en anden færge eller ombygger Lillebjørn, har vi fået oplyst, at denne dispensation ikke følger med,” fortæller Eva M. Terkelsen.

MAX. 20 PASSAGERER

Hvad der kunne tale for en større færge, er sommerens passagerpres.

Nedenfor:

[ AF SØREN STIDSHOLT NIELSEN, TEKST OG FOTOS ]

Lillebjørn er Danmarks eneste andelsejede færge og skal sejle i mange år endnu. Ø-Færgerne gik om bord på overfarten Faaborg-Bjørnø og fik en snak med skipper, brugere og formand.

T.V.: Lillebjørn skal holde mange år endnu, siger Eva M. Terkelsen, formand for andels-rederiet.

På en klar dag er der landkik under hele den 17 minutter lange overfart på Faaborg Fjord.

”I højsommeren har vi dage, hvor færgen nærmest sejler i pendulfart. Vi har nemlig det princip, at skipper skal sejle `kajen tom`. Også selvom der bare står to, som vil over til os,” siger Eva M. Terkelsen.

Aktivitet på Bjørnøs godskaj. Med skipper Allan Rosdal som kranfører og landmand Kim Christensen på ladvognen lettes Lillebjørn for sin dækslast. I baggrunden holder en traktor klar med en container til færgen.

Et flaskehalsproblem, der også kendes fra andre småøfærger.

På Bjørnøoverfarten er der dispenseret til, at der maksimalt må medtages 20 passagerer, og i Søfartsstyrelsens værktøjskasse er der som bekendt ingen elastik. 20 er 20.

Hvis færgens ordinære fartplan skal holdes, er denne kapacitet alt for lille på en hed og ølokkende sommerdag:

”I højsommeren har vi dage, hvor færgen nærmest sejler i pendulfart. Vi har nemlig det princip, at skipper skal sejle `kajen tom`. Også selvom der bare står to, som vil over til os,” siger Eva M. Terkelsen.

ANDELSEJE STYRKER FÆLLESSKAB

Det lille rederi med to faste fuldtidsansatte har en sund økonomi. Regnskabet for sidste år balancerer med godt 2,1 mio. kr. Bjørnøboere sejler gratis, og vi andre slipper med en tyver t/r. I skoleferien tredobles denne pris.

Eva M. Terkelsen forklarer, at sådan er det som følge af bestemmelserne om landevejsprincippet. De fastsætter, at der SKAL være seks uger om året med oprindelig fuld takst. De 20 kroner skyldes tilskud som følge af landevejsprincippet.

LILLEBJØRN SEJLER (NÆSTEN) ALTID

En stor del af selskabets økonomi er funderet i tilskud beskrevet i driftsoverenskomsten med Faaborg-Midtfyn Kommune. Desuden nyder rederiet godt af det statsfinansierede landevejsprincip. En bestyrelse på en håndfuld andelshavere leder driften af andelsselskabet.

”Jeg tror, at kommunen er meget tilfreds med, at vi klarer tingene selv. For os herovre er fordelen ved andelsejet, at det styrker nærvær og fælleskab. Desuden giver det stor fleksibilitet – nok mere end vi ville få, hvis vi kom ind i et større administrativt system,” vurderer Eva M. Terkelsen.

Når ønsket om en større færge ikke er prioriteret af bjørnøboerne, hænger det også sammen med færgens stabile drift. Næsten uanset vejret: Lillebjørn krydser Faaborg Fjord.

”Vi skal op over 20 meter i sekundet fra nordvest, før vi ikke kan gå ind på Bjørnø,” forklarer skipper Allan Rosdal.

Hvis færgen aflyses, aktiverer skipperen Lillebjørns smskæde med direkte besked til alle bjørnøboere.

AGTERDÆK FULDT BELAGT

Denne torsdag formiddag er Lillebjørns vogndæk fuldt belagt af gods både til og fra Bjørnø.

I Faaborg har rederiets kajkran lastet ni bigbags med såsæd. Også lejet på Bjørnø har fastmonteret en kran kyndigt betjent af færgens skipper.

Ved ankomsten til øen holder landmand Kim Christensen klar med traktor og anhænger. Sammen med skipperen håndterer han losningen af de store sække.

På Bjørnøfærgens mole holder en anden traktor klar med en container. Denne alukasse med løftekroge er specialsmedet til at kunne fylde det meste af Lillebjørns agterdæk. Containeren er fyldt med affald til genbrugspladsen i Faaborg.

STØRRE MASKINER SKILLES AD

Skipper Allan Rosdal oplyser, at bortset fra håndværkeres vogne er biloverførsler til den bilfri ø meget sjældne. Til gengæld er der ofte trailere på dækket.

En særlig udfordring for Lillebjørn er transport af fx større maskiner. Løsningen kan være, at de adskilles i enkeltdele tilpasset agterdækkets størrelse – fx ved afmontering af skovlen på en gummiged. Ved større voluminer har en bugserbåndstrukket pram løst transportopgaven til det lille øsamfund. õ

- Mangler en øbo noget på apoteket i Faaborg, smutter vi lige op og henter det, fortæller Allan Rosdal.

Skipper: Vi har et meget tæt forhold til øens beboere

To-tre passagerer er kommet om bord til Lillebjørns afgang kl. 11:30. Under det godt en time lange ophold på Bjørnø skal skipper også klare cykelturen som øens postbud.

I dag slipper Allan Rosdal dog. Udbringningen klares af landmanden med såsæden. Han er nabo til dagens eneste modtager af post, en avis.

Når der er små pakker fra fx netbutikker, tager skipper dem med rundt. Hvis der er større ting, ringer skipper til øboerne. Så må modtagerne selv hente pakken i færgelejet.

På returfarten fra Bjørnø får Ø-Færgerne en styrehussnak med skipper. Den 54-årige Allan Rosdal stammer fra Faldsled ved Faaborg. Allan Rosdal har følt sig tiltrukket af skibe og sejlads, siden han `som to-årig kunne sejle i en sildekasse`.

AFLØSERTJANS BLEV FAST JOB

Med en ballast som faglært tømrer, mange års frivillig tørn i det lokale Marinehjemmeværn og en tur omkring Svendborg

Søfartsskole ledte kursen Allan Rosdal

Overfarten Faaborg-Bjørnø

Rederi: Andelselskabet

Bjørnø-Færgen AMBA.

Overfartstid: 17 minutter.

omkring rederierne Esvagt, Fred. Olsens offshore og den lokale Alslinjen.

Afløserjob på Lillebjørn førte i december sidste år Allan Rosdal til en stilling som den ene af rutens to fastansatte. Titlen er skipper. Mere dækkende er `altmuligmand`.

”Vi har et meget tæt forhold til øens beboere. Og det får vi bl. a., fordi vi vel nok yder mere service her end andre lignende steder,” siger Allan Rosdal.

”Mangler en øbo noget på apoteket i Faaborg, smutter vi lige op og henter det. Den slags har jeg det rigtig godt med. Jeg kunne slet ikke tænke mig noget andet arbejde. Øboere er meget søde og forstående mennesker. Ikke to dage er ens her om bord. Jeg har alle tiders job. Jeg smutter ikke, før jeg går på pension,” fastslår Allan Rosdal, mens vi pløjer over Faaborg Fjord.

FÆRGE OVERNATTER I FAABORG

Lillebjørn overnatter altid i Faaborg. I de første år lå den på Bjørnø om natten. Men det viste sig uhensigtsmæssigt. Dels er le-

jet i Faaborg bedre beskyttet mod vind, og dels har det vist sig lettere at rekruttere skippere, når kravet ikke er en bopæl på Bjørnø.

På vagtdagene møder Allan Rosdal på færgen i Faaborg kl. 05:45. Lillebjørn indleder dagens overfarter kl. 6:05.

Færgens første bølge af travlhed falder i morgentimerne. Anden bølge falder fra midt på eftermiddagen og nogle timer frem til normal fyraften ved 18:30-tiden.

Tre gange om ugen tilbyder vinterfartplanen aftenafgange. Hvis der udenfor fartplanen er brug for fx en akut sygetransport, skal det klares af vagthavende skipper – også midt om natten. õ

Færge: M/f Lillebjørn bygget 1994 på Faaborg Værft.

Hoveddata: 12,5 m lang, 4,2 m bred, dybgang 2,0 m.

Maskineri: 200 hk Perkins Diesel, 2021. Kører på GTL-olie fremstillet af naturgas.

Passagerkapacitet: 20.

Dækslast: En mindre bil/varevogn, gods eller container.

Besætning: En skipper.

Frekvens: Sommerfartplan omfatter min. syv-otte dobbeltture på hverdage og fire i weekender. Dertil sejles efter behov og booking.

Fast afløserfærge: Passagerfartøjet Rødsand fra rederiet Als Turbåde.

Bjørnø: Areal på 1,5 kvadratkilometer. 22 faste beboere. I princippet bilfri ø.

Færgenavigatører:

Optimistisk rektor venter på afgørelse

Lige før påske klikkede rektor for Marstal Navigationsskole, Helle Bak Poulsen, på send-ikonet på sin computer og indsendte dermed skolens ansøgning om at gøre Færgenavigatøruddannelsen permanent til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Nu venter hun spændt på en afgørelse.

Jeg håber på et hurtigt svar og forventer bestemt, at det er positivt,” siger Helle Bak Poulsen.

”Til selve ansøgningen har vi vedlagt data, der tydeligt viser, at de navigatører, der sejler færgerne i dag, er ved at være godt oppe i årene, og at det derfor haster med at få uddannet nye.”

”Dertil kommer, at vi nu har brugt to år på at løbe projektet i gang, og så skal der ikke gå for lang tid, uden at vi optager studerende, for så skal vi lave hele rekrutteringsarbejdet igen,” siger Helle Bak Poulsen.

POSITIV STEMNING

En god indikation for en mulig godkendelse er, at ministeriet har set positivt på den evaluering af den 2-årige forsøgsud-

dannelse, som Marstal Navigationsskole tidligere har indsendt.

Et af de selskaber, der hepper på, at Færgenavigatøruddannelsen bliver permanent, er Arriva, som driver Havnebusserne i København. Arriva har allerede aftaget to færgenavigatører, en fra hvert af de to hold der har gennemført forsøgsuddannelsen, og de er meget interesserede i at ansætte flere - helt op til en lille halv snes kan komme på tale.

TILFREDSE

STUDERENDE

Ø-færgerne var med, da det sidste hold studerende på forsøgsuddannelsen i slutningen af december sidste år modtog deres eksamensbeviser ved en højtidelighed på skolen. Her talte vi med alle de fremmødte færgenavigatører, der samstemmende fortalte, at de havde været glade

for uddannelsen og deres ophold på skolen, og at de nu så frem til at tage hul på et nyt arbejdsliv på havet. õ

Færgenavigatører erhverver et sønæringsbevis som styrmand af 4. grad med tilladelse til at føre færger med en tonnage på under 500 GT.

Uddannelsen består af 25 ugers undervisning på Marstal Navigationsskole og 26 ugers praktik på en ø-færge.

Uddannelsen er kommet i stand i et tæt samarbejde mellem Marstal Navigationsskole og Færgesekretariatet.

Sejlede på ruten mellem Svendborg, Skarø og Drejø fra 1973 til 1993

Færgen med det usædvanlige navn blev bygget på Svendborg Skibsværft og leveret til Sydfynske Dampskibsselskab i 1932.

Færgen, der var rederiets første passagermotorfærge, blev samme år indsat på ruten mellem Svendborg, Rudkøbing og Marstal – hvor den sejlede de næste 33 år.

Forkortelsen A.L.B. dækker over Ahlefeldt-Laurvig-Bille, opkaldt efter rederiets bestyrelsesformand og greve af samme navn. Måske bedst kendt som ejer af Egeskov Slot. Onde tunger mente vil at forkortelsen A.L.B. stod for Alle Langelands Bønder.

I 1965 startede færgen på overfarten mellem Rudkøbing og Strynø, men blev i

1968 solgt til Carmen Curlers i Kalundborg, efter at Sydfynske Dampskibsselskab havde trukket sig fra ruten. Allerede samme år var den tilbage i Øhavet, nu ejet af Damp skibsselskabet Ærø, der indsatte den mellem Svendborg og Ærøskøbing. Færgen skiftede ved samme lejlighed navn til Ærø.

Året efter blev den indsat mellem Søby og Mommark, inden den i 1973 blev chartret ud til Svendborg Kommune, der indsatte den i trekantsejladsen mellem Svendborg, Skarø og Drejø. Fra 1979 under navnet Ærøboen.

Trekantsejladsen endte brat i september 1993, hvor færgen kæntrede og sank i færgelejet på Skarø, formentlig pga. overlæs.

gerer stadig som sådan i København.

Kilde: Svendborg Historie og faergelejet.dk

Fotos: M/S Museet for Søfart