MAJ 2020

Fokus på Ærø: Færgesekretariatets værtskommune

Klima og miljø: Mange udfordringer

Brandkursus - uden røgdykker

NEKSELØFÆRGEN Drejer på en hundekiks õ

Ø-FÆRGERNE

MEDLEMSTILBUD: Hjælp til udbudsregler

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg; vej- og ejendomschef Kim T. Jensen, Norddjurs; centerchef Flemming Kortsen, Slagelse; overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland; erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg og overfartsleder Lars Wolfgang Hansen, Holbæk.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. • Hver femte danske kommune er med i Færgesekretariatet. • Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet. •  F ærgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

(Egholm)

(Fur)

Anholt

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen. 

(Endelave) (Tunø)

(Hjarnø) (Sejerø, Nekselø)

(Baagø) (Aarø)

(Orø)

(Agersø, Omø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø) (Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Strynø) (Birkholm) (Askø, Femø, Fejø)

SEKRETARIATSLEDER og ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Tekster/redaktion/fotos: Lise Mortensen, Tlf.: 40274958 lise@mortensen.mail.dk Fotografer: carstenlundager.dk m.fl. Forside: Nekseløfærgen Foto: Lise Mortensen

Camilla Thyrring Ludvigsen TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk

CORONA:

Udfordringer, årsmøde og grønne muligheder Færgesekretariatet har ligesom så mange andre måttet aflyse vores årsmøde, som ellers var planlagt til d. 6.-7. maj på Sejerø og Røsnæs i Kalundborg Kommune. Denne udgave af medlemsbladet fokuserer derfor særligt på en række af Færgesekretariatets arbejdsopgaver, og vi vil i den kommende tid søge at afklare det mere formelle omkring arbejdsprogram mv. skriftligt. Corona-udfordringen har været stor for os alle, men trods alt har vores færger og overfarter kunnet opretholde en god service, dog med forskellige tiltag og begrænsninger for antal passagerer, flere ophold på bildækket, ændret billettering mv. Vi har således fortsat – bl.a. ved god tilrettelæggelse af faste vagthold for at undgå smitte – kunnet fungere som vigtig infrastruktur og beredskab i forhold til øboerne, som jo også generelt er karakteriseret ved en vis udholdenhed, og i mere

normale tider også er forberedt på, at forskellige forhold som vejrlig og nedbrud kan påvirke driften. Vi skal fortsat holde fokus på grønne løsninger. Færgesekretariatet har spillet ind til Klimapartnerskabet for det Blå Danmark og har også en række mere miljøorienterede forslag på programmet. Mange maritime leverandører har på forskellig vis presset på for, at de kommunale færger kunne medvirke til at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser af coronaen. Vi har derfor sammen med KL anbefalet, at man ser på mulighederne for at fremrykke dokninger og anden nødvendig service. Det er ikke altid så enkelt, men vi ser på det. Til gengæld kan vi ikke umiddelbart støtte forslag om at investere hurtigt i nye færger og udstyr. Her er det vigtigt, at beslut-

ningerne om forbedring af klima og miljø indgår i et mere planlagt forløb. Færgesekretariatet ser derfor aktuelt på tværkommunalt samarbejde på området samt afdækning af, hvilke investeringer, der er bedst, og hvornår de bedst foretages. Vi skal være sikre på, at det er de rigtige fremtidsløsninger, der vælges, da de grundlæggende oftest skal være brugbare i mere end tyve/femogtyve år. Færgesekretariatet arbejder derfor i øjeblikket på at udarbejde en grøn strategi, og selvom vi ikke kan afholde et egentligt årsmøde i år, vil vi drøfte dette tæt med medlemmerne, og vi håber også, at vores regering og landspolitikere vil bakke op med de nødvendige støttemidler og forskningsassistance. õ

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe

Virtuel spørgsmål/svar-session den 7. maj, 2020. Færgesekretariatets Styregruppe, Sekretariatet samt også Søfartsstyrelsens direktør sidder klar for spørgsmål og debat om øfærgernes forhold ved et virtuelt møde. Medlemmer og gæster får nærmere besked.

ETTEN

4 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

F

ærgesekretariatet har de seneste fem år haft kontor hos Ærøs kommunale rederi, Ærøfærgerne, og har i år forlænget aftalen. - Det er oplagt, at sekretariatet skal ligge på en ø og i en maritimt orienteret kommune, siger Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen: - Færgesekretariatets placering på Ærø betyder, at vi har nogle arbejdspladser – det er vi rigtig glade for, for dem har vi ikke så mange af. Og så passer det godt ind i vores dna – den ene halvdel af øen er jo kendt for sin søfart og har lange maritime traditioner.

Æ RØ

- Vi er rigtig glade for at være værtskommune for Færgesekretariatet, vi nyder godt af samarbejdet og synergien, fastslår Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen.

Å

Færgesekretariatets værtskommune

RGESEKR FÆ

ARIATET P ET

ÆRØ:

TEMA :

ESTAF

FÆRG

- Det giver rigtig meget synergi, at vi bor dør om dør. Fx omkring fælles indkøb af olie og andre ting. Vi har også et samarbejde om uddannelse – Marstal Navigationsskole og Færgesekretariatet har sammen fået uddannelsen til færgenavigatør op og stå. Den kommer til at have stor betydning for rekruttering af fremtidige besætninger. Så jeg synes, at vi drager god nytte af hinanden – og jeg vil gerne understrege, at vi er glade for, at sekretariatet valgte at forlænge kontrakten. Færgesekretariatet må jo så også være glad for samarbejdet.

Tør man spørge, om I ikke har for mange færger? - Hvis man spørger befolkningen herovre, er meningerne meget delte. Det, de er delte omkring, er, hvor færgerne skal gå fra og til. Ærøs geografi gør, at der ikke er

Der er god gavn af, at vi har Færgesekretariatet, der som et centralt bindeled kan stå for noget af det, der er svært i et meget lille rederi i en kommunal organisation, hvor færgerederiet kun er en lillebitte brik og ikke lige kommer først på dagsordenen. Her på Ærø er færgerne helt fremme i bevidstheden… andre steder er øen og færgen lille. Men for alle, der bor på en ø, er den ligeså vigtigt, som det er for os på Ærø.

nogen helt klar løsning på, hvor færgen skal lægge til, forklarer borgmesteren: - Marstal er den største by på Ærø. Men Svendborg er den by, vi har mest at gøre med ovre på Fyn – og er den største by i nærheden af os – så mange skal til Svendborg, og derfor har kommunalbestyrelsen for mange år siden valgt at satse på overfarten fra Ærøskøbing til Svendborg og valgt at sætte to færger i pendulfart på ruten. Men Marstal er den største by, og der er en stor del af beboerne, der følte det som et savn, da de ikke havde en færge. Derfor har man skillinget sammen og oprettet et privat rederi, der driver en privat færge, der hedder Ærøekspressen. Det betyder jo så, at nogle af de kunder, de har, kommer fra det kommunale rederi, og

det giver naturligvis en budgetmæssig udfordring. Men befolkningen må naturligvis bestemme, hvilke færger, de ønsker at sejle med, og hvis de ønsker at sejle med de private, må vi på længere sigt skære ned på de kommunale færger. LANDEVEJSPRINCIPPET Landevejsprincippet er skruet sådan sammen, at Ærø får det samme beløb, uanset hvor mange færger, der sejler fra øen. - Det bliver så delt ud, så den nye færge også får en del, forklarer Ole Wej Petersen: - Det er kommunen, der skal fordele det, og vi har lavet en aftale med det nye rederi om, hvordan det skal fordeles – det sker efter, hvor mange kilometer og hvor mange passagerer, de enkelte ruter sejler med, det er meget retfærdigt fordelt. For

ETTEN

ESTAF

FÆRG

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 5

FÆRGESTAFETTEN

MARITIMT DNA Færgerne ligger allerøverst i bevidstheden på Ærø. Som Ole Wej Petersen siger: ”Når jeg taler med mine borgmesterkolleger andre steder, spørger jeg ofte: Hvordan går det med jeres færger? Men det ved de ikke så meget om, det ligger langt nede i bevidstheden: ’Joh, der er et udvalg…’ Jeg har mødt en nyvalgt borgmester, der ikke var helt klar over, om kommunen havde en færge.” På Ærø er færgen nummer ét – det er det, man ifølge borgmesteren taber og vinder kommunalvalget på. Færgerne er det vigtigste. - Og så har vi jo rigtig mange af dem, påpeger han: - Vi kan prale af, at vi har en færge, der går fra Søby til Fyns Hav, så har vi en færge, der går fra Søby til Faaborg, vi har to færger, der begge går fra Ærøskøbing til Svendborg. Der er den private færge, der går fra Marstal til Rudkøbing – og så har vi endelig Birkholms Posten, der går fra Marstal til Birkholm, det er den, der er grunden til, at Ærø er med i Færgesekretariatet. Så vi har færger nok, understreger borgmesteren.

FÆRGESTAFETTEN

Vi er rigtig glade for samarbejde og synergi – og vi er taknemlige for, at Færgesekretariatet har valgt at slå sig ned hos os, og at I har valgt at forlænge aftalen. Som man siger: ”Vi håber, I bliver lidt længere”, siger Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen, der selv er uddannet skibsfører og blandt andet tidligere prorektor på Marstal Navigationsskole.

hver måned laver vi á conto afregninger, og når året er forbi, kommer der en endelig afregning. Hvad betyder Landevejsprincippet for Ærø? Vi har fået et trafik-spring, og der er kommet en ny optimisme på øen, lyder det fra Ole Wej Petersen, der forklarer: - I kølvandet på Landevejsprincippet har den forøgede turisme skabt grundlag for betydeligt flere restauranter herovre, ligesom der er kommet flere overnatningssteder. Igennem mange år har det været sådan, at vores restauranter lukkede ned om vinteren, der var nogle ganske få, der havde åbent. Men nu er det faktisk sådan, at flere af dem holder åbent hele året, og sæsonen er blevet væsentligt forlænget. Jeg har ikke eksakte tal på, hvor meget vores turisme er steget – men der er ingen tvivl om, at den er inde i en positiv udvikling. Ole Wej Petersen tilføjer, at Ærø desværre fik et lille knæk forrige år, da man fra centralt hold ændrede reglerne på en måde, der halverede øens bryllupsturisme. - Men det må vi se, om vi kan komme over igen. Vi lever meget af, at folk kommer herover. UNGE ER VELKOMNE Der er også en del unge mennesker, der flytter Ærø – ligesom man oplever på de andre småøer – hvor der er mulighed for at stå af ræset i storbyerne og komme til Ærø.

6 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

- Vi har gode fordele for tilflyttere. Vi har mange færger – så der er stor frekvens, og her har Landevejsprincippet også betydning, fordi færgeturen er blevet rimelig billig. Og så har vi god infrastruktur på internettet – vi har fibernet på hele øen, siger borgmesteren, der tilføjer, at Ærø er en af de få kommuner i landet, der overholder målene for børneinstitutioner. For ja, øen mangler desperat unge tilflyttere. - Vi er den kommune, der har flest ældre – over 9 % er over 80 år. SATSER GRØNT - Elfærgen Ellen er Ole Wej Petersen glad for og stolt over, han ser den som en markør for fremtiden, der helt klart er på vej mod emissionsfri færger. - Jeg er klar over, at de ikke kommer i morgen – men de er lige på trapperne. Jeg ved, at Fanø nu også har bestilt en elfærge, så vi er ikke de eneste, der går den vej, fortæller Ole Wej Petersen, der er formand for elfærgens styregruppe. Han lægger vægt på, at elfærgen er et led i Ærøs bestræbelser på at blive en grøn ø: - Vi har arbejdet på udviklingen af Ellen i rigtig mange år. Det er et projekt, der blev startet af nogle ildsjæle – de søgte midler i EU’s Horizon, der har betalt halvdelen af færgen. Alt i alt kommer Ellen til at stå Ærø Kommune i ca. 112 mio. kr. Faktisk er de 52 mio. gået til etablering af landfaciliteter og infrastruktur til el. Vi har bygget færgelejer både i Faaborg og i Fyns Hav, så elfærgen kan betjene

begge ruter. Lejerne er konstrueret med automatfortøjninger – ’sugekopper’ – der gør færgen billigere i drift, fordi der kan spares et besætningsmedlem. Så selv om det lyder dyrt, mener vi, at det vil spare sig ind. BILLIG I DRIFT Og Ellen er rimelig billig i drift. Selv om det er en af ’de større færger’, så koster det rundt regnet 500 kr. i el at sejle fra Søby til Fyns Hav. - Der er vel at mærke tale om grøn el, der i størst muligt omfang er produceret på Ærø, understreger den miljøglade borgmester: - Faktisk producerer Ærø 130 % af øens elforbrug. Der er selvfølgelig noget med tidspunkter, hvor forbrug og produktion gør, at det ikke er én til én. Men vi håber på, at vi på et tidspunkt kan få etableret et lager til møllestrømmen, så vores forbrug kommer fra 100 % grøn produktion. Lige nu kan vi ikke garantere, at der ikke kommer nogen elektroner ned i Ellen, som kommer fra konventionelle kraftværker. Borgmesteren peger på, at Ærøs satsning på grøn energi også er en helt bevidst strategi, der kan være med til at få det lille øsamfund til at overleve: - Vi føler, at hvis vi skal overleve, bliver vi nødt til at gå foran på nogle fronter. Ellers er vi lige pludselig bagefter – og hvis vi skal skaffe nogle nye arbejdspladser, må vi selv gøre det. Det er noget af bevæggrunden. õ

TEMA :

GESEKR E

Ø ÆR

God synergi - Det er nemt for os at samarbejde med Færgesekretariatet, når det ligger her på Ærø – og det er da også nærliggende, at sekretariatet samarbejder med os, siger Helle Bak Poulsen, rektor på Marstal Navigationsskole: - Færgesekretariatet har været primus motor i at udvikle færgenavigatøruddannelsen og har været tæt på udviklingen af el-færgen, og batterikurserne er kommet i kølvandet på det samarbejde; ligesom skolens kompetencer i el-drift omvendt kan bruges i den fremtidige udvikling af færgefarten. Marstal Navigationsskole har også været med til at udvikle Færgesekretariatets venlighedskurser – helt fra første idé til nu, hvor der har været afholdt venlighedskurser over hele landet. - Det er nogle spændende opgaver, og vi vil gerne være med til at løse dem. Og så er det godt at få nogle af de statsfinansierede institutioner her ud i udkanten – vi bor jo på kanten af udkanten… længere sydpå er der kun vand og Tyskland…õ

Status på FÆRGENAVIGATØRUDDANNELSEN - Vi er fuldstændig klar – vi venter bare på, at godkendelsen kommer, lyder det fra Marstal Navigationsskole. Søfartsstyrelsen har sagt god for Færgenavigatøruddannelsen i sin nuværende udformning. Herfra er den sendt videre til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvor den efter planen skal forsøgsgodkendes. Her ligger den i juridisk afdeling – hvor den formentligt ligger under bunken af alle hastesagerne om corona-tiltag.

- Jeg tør simpelthen ikke spå om, hvornår uddannelsen bliver godkendt. Men jeg håber, at det første hold kan starte i løbet af efteråret, siger Helle Bak Poulsen, rektor på Marstal Navigationsskole: - Det ville passe fint at gennemføre de fem ugers grunduddannelse sidst på året med start oktober eller november. Det halve års praktik på færgerne kan så foregå fra januar til juni, og den teoretiske del af uddannelsen kan starte efter sommerferien 2021 samtidig med, at vi starter alle de andre uddannelser på skolen. - Der er jo noget synergi – vi vil kunne samlæse nogle af fagene med de andre uddannelser. Men foreløbig venter vi på, at uddannelsen bliver endeligt godkendt som forsøgsordning. õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 7

FÆRGESTAFETTEN

Rektor på Marstal Navigationsskole:

R FÆ

RIATET PÅ TA

- Det glæder mig, at Færgesekretariatet bliver her på Ærø. Vi har mange projekter, der spiller godt sammen – det giver synergi, siger Helle Bak Poulsen, rektor på Marstal Navigationsskole.

FÆRGESTAFETTEN

Vi vil gerne bygge

ELLEN 2

- Vi håber på, at en af Færgesekretariatets kommuner vil gå ind i at bygge en Ellen 2. Det er det, vi mangler lige nu for at holde ‘opskuddet’ og få glæde af alle de læringer, erfaringer og kompetencer, vi har fået igennem processen med at udvikle og bygge Ellen. - Det er, når der bliver bygget, der sker noget. Det er dér, alle vores erfaringer kan komme i spil, lyder det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen, konsulent på E-ferryprojektet og lektor på Marstal Navigationsskole. Han understreger, at en eventuel Ellen 2 ikke nødvendigvis skal være helt mage til Ellen, men at den skal fungere efter de samme principper: Et fuldt batteridrevet skib – ikke nogen dieselgenerator. - Når vi taler færger, starter det altid i det offentlige regi. Vi ser efter et partner-

skab med et konsortium, som er villig til at bygge nr. 2 – evt. med fondsmidler eller innovationspenge. Men det afgørende vigtige er, at der er en kommune, der engagerer sig i at bygge og bruge færgen. Evt. kan den deles mellem flere kommuner. For mig haster det, jeg mener ikke, vi kan vente på afløserfærgen. Vi kommer snart ud med så gode beregninger på, hvad man sparer – at det vil være dumt at vente. Evalueringsrapporten til EU for elfærgen Ellen udsendes den 27.

maj, og som Henrik Hagbarth Mikkelsen siger: - Det betyder, at vi nu kan sætte to streger under alle facit – på nær under det, der hedder vedligeholdelse – som vi ikke kan gøre endeligt op endnu, men hvor tallene også ser gode ud. For lønninger, energiforbrug og anlægsomkostninger har vi tallene. Vi ved, hvad Ellen har kostet at bygge – og vi laver samtidig en beregning på, hvad en ny Ellen ville koste at bygge i dag. Vi har en kæmpe besparelse på brændstof, og alle udledninger kan gøres helt CO2-neutrale – eller bringes meget langt ned. Endelig har vi en kæmpe besparelse på lønninger på grund af den mindre bemanding. Samtidig kan Henrik Hagbarth Mikkelsen melde, at elfærgen Ellen har nået et vigtigt mål. Siden 1. marts har Ellen sejlet fem retur-ture dagligt mellem Ærø og Als, og hun har således bevist, at hun ved hjælp af sin hurtige lader kan erstatte tidligere tiders forurenende dieselfærger, også på travle ruter med høj frekvens. Målet for det EU Horizon 2020-støttede E-ferryprojekt har således været at sejle mindst fem returture inden for et enkelt vagtskifte inklusive ladepauserne i Søby. õ

Færgesekretariatet giver maritim synergi

- Hvis navigationsskolen skal blive ved med at udvikle sig, er det vigtigt, at vi har nogle projekter, hvor vi undervisere kommer ud i det ’virkelige liv’, understreger Henrik Hagbarth Mikkelsen, konsulent på E-ferryprojektet og lektor på Marstal Navigationsskole: - For os sikrer Færgesekretariatet kontakt til kommuner og ø-færger, ligesom vi igennem Færgesekretariatets samarbejdspartnere har adgang til genvejsfærgerne. Mange af ø-færgerne dokker i Søby – og fx holdt vi et batterikursus for ti besætningsmedlemmer, hvor færgen var i dok. Der opstår en maritim synergi. Det er helt lavpraktisk nemt at stikke hovedet ind i Færgesekretariatet, når det i Ærøskøbing. GESEKR ligger Henrik R Hagbarth Mikkelsen glæder sig over, E FÆ at ACOVEM-projektet er forlænget et halvt år til udgangen af 2020. Her er Marstal Naviga-

RIATET PÅ TA

Ø ÆR

TEMA :

Færgesekretariatet har været en krumtap i mange af de tiltag, der har båret frugt på øen.

8 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

tionsskole, Fyns Maritime Klynge, Ærø Kommune og Færgesekretariatet gået sammen om at sætte skub i overgangen til eldrift. - Projektet sikrer, at der stadig er ressourcer til at fastholde de erfaringer og de kompetencer, der kommer ud af elfærgeprojektet. õ Vi håber, der er en kommune, der vil gå i gang med Ellen 2. I den forbindelse arbejder vi også sammen med Fyns Maritime Klynge, og der er gode muligheder for, at de private leverandører også kan komme i spil, der er også meget viden, der ligger hos dem, siger Henrik Hagbarth Mikkelsen.

FÆRGESEKRETARIATETS ARBEJDE: De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen.

Som nye hovedområder er det besluttet at facilitere finansiering af nye færger samt øge tværkommunalt samarbejde om færgedrift mv.

Det påtænkes fremadrettet at lade miljø-og klimaarbejde fremstå som et selvstændigt punkt og der arbejdes aktuelt på en grøn strategi for Færgesekretariatet.

Fælles indkøb Der er indgået en række rammeaftaler om søforsikring, skibsmaling, brændstof, smøreolier, rednings- og brandudstyr, bookingsystemer, vikarordning, efteruddannelse, teknisk assistance og juridisk rådgivning mv. Senest er der indgået aftaler om uniformer/arbejdsbeklædning og om sikkerhedslejdere i havne. Der ses løbende på nye aftalemuligheder, herunder en indkøbsrammeaftale for investering i nye færger.

Færgeuddannelse På baggrund af Færgesekretariatets forslag har en arbejdsgruppe under Søfartsstyrelsen udarbejdet et forslag til en særlig færgeføreruddannelse rettet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Forventet opstart nu er efterår 2020. Status er, at Søfartsstyrelsen og fagorganisationerne har bakket op om forsøgsuddannelsen - og den ligger nu til forhåbentlig snarlig godkendelse i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger.

Afløserfærge Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan anvendes i forbindelse med forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Der er udarbejdet et design, og der forhandles i øjeblikket værftspriser, finansierings- og driftsbudgetter. Garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år. Sideløbende ses på mulighederne for at starte et udviklingsfærgeprojekt, som kan anvendes som platform for afprøvning af grønne løsninger.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 9

INDSATSOMRÅDER

STATUS FOR

INDSATSOMRÅDER

Turismefremme I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på en kvart million eksemplarer - nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færgesekretariatet har atter i år støttet op omkring Ø-hop-projektet i Det Sydfynske Øhav, hvor flere kommuner er gået med, og hvor der også ses på, om projektet kan udvides til mere permanent at løse infrastrukturudfordringer i området.

Skabe værdi med færgen Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre. Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner søger miljø- og klimamæssigt at optimere driften. Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

Rammevilkår Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det senest besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større budget til de overfarter, som ikke kom helt med på starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt året rundt. Næste evaluering af ordningerne er politisk aftalt til 2022. En særlig opgave er regelsanering - ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til eventuelle nye hviletidsregler, men også de mange små ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den indenrigske, danske færgefart.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer I forlængelse af de retningslinjer, der blev udstukket på sidste års medlemsmøde, har Færgesekretariatet undersøgt mulige drifts- og finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger. Der ses i øjeblikket konkret på, om en OPP-løsning med tilknyttet finansiering kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres og vi går fra mere enkeltstående færgeprojekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder - også i forhold til de nye teknologier. De foreløbige undersøgelser tyder på, at den bedste model vil være at etablere en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger under denne ordning, som selvsagt er helt frivillig for den enkelte kommune, men hvor stordriftsfordelene vil blive større desto flere, der deltager.

10 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

Færgesekretariatet: MILJØ

Regeringen har meldt ud, at Danmarks nationale klimaudledning skal reduceres med 70 % inden 2030. Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark har i løbet af foråret indrapporteret forslag til, hvorledes dette mål kan nås, og regeringen vil nu efterfølgende melde, hvilke sektorspecifikke krav, der vil blive stillet.

Klima- og miljøarbejde Færgesekretariatet har indsendt kommentarer til Klimapartnerskabet for så vidt angår de små kommunale ø-færger i medlemskredsen, hvor man på given foranledning tilslutter sig, at en rapportering til regeringen kunne indeholde punkter i retning af følgende: - at der udarbejdes en handlingsplan/ strategi om klimaopfyldelsen for den danske indenrigs færgefart. - at teknologiske løsninger understøttes og kommunerne stiller gerne deres færger til rådighed i forbindelse med grønne forsøg og udvikling af disse. - at der arbejdes på skalering, dvs. at grønne færger også kan udbredes som standardprodukter snarere end blot isolerede projekter. Dette vil også kunne give

mulighed for eksport af bæredygtige færgeløsninger. - at der i den forbindelse fortsat ses på mulighederne for en afløser/udviklingsfærge, der kan danne model for ø-færgernes fremtidige grønne drift. Der kunne sigtes mod, at en sådan udviklingsmodel gøres helt klimaneutral inden 2030. - at vi løbende arbejder på energioptimering gennem en lang række tiltag, herunder ikke mindst simulatortræning i såkaldt “eco-shipping” med besparelsespotentialer på op mod 20 procent. - at staten assisterer i forhold til de nødvendige ny-investeringer og der ikke kun fokuseres på enstrengede løsninger, som eksempelvis fuld eldrift, men også ses på hybrid- eller andre løsninger (når der eksempelvis ikke er tilstrækkelige lademuligheder ude på øerne).

For at fremme en klimavenlig mobilitet lyder en af KLs anbefalinger i rapporten ”CO2-reduktion i kommunerne, en styrket lokal klimaindsats”:

”At der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases.”

ENDNU GRØNNERE FÆRGESTRATEGI Uanset, at udledningerne fra de små danske indenrigs ø-færger er under en promille af den nationale danske klimabelastning, kan færgernes andel af det lokale kommunale klimaregnskab i flere tilfælde stå for op mod 15-20 procent af CO2-tallet. Det betyder selvsagt, at også Færgesekretariatets medlemmer skal arbejde med at nedbringe udledningerne, og det centrale emne for Årsmødet maj 2020 er netop nærmere at formulere den arbejdsopgave, det er at komme i mål med reduktion af klimaudledningerne – og i øvrigt samtidigt se på, hvorledes vi også kan løse flere af de miljømæssige udfordringer. Altså en fremadrettet endnu mere grøn færgestrategi. õ

”Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark anbefaler, at staten formulerer et kvantificeret krav om, at de kommunalt drevne færger løbende gøres mere klimavenlige, og at stat og kommuner laver en handlingsplan for omstilling af de kommunale færger til CO2-neutral drift med batteri eller nye grønne brændstoffer, så vidt muligt frem mod 2030. I den forbindelse bør det samtidigt afklares, hvordan de kommunale færger kan bidrage til test og skalering af brændstoffer til den øvrige skibsfart.”

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 11

UDBUDSREGLER

Få hjælp til udbudsregler Udbudsregler er fortsat et af de områder, hvor medlemmerne kan søge bistand og rådgivning igennem Færgesekretariatet. Desuden planlægges der et seminar om udbudsreglerne, det forventes afholdt senere på året – bl.a. med fokus på kontrakter om dokning af færger. AF CHRISTIAN BENEDICTSEN-NISLEV, ADVOKAT(H) OG PARTNER HOS DLA PIPER

I de seneste år er jeg ofte blevet mødt med spørgsmål om udbudsret, når jeg har rådgivet Færgesekretariatet og dets medlemskommuner. Det er der en god grund til: udbudsreglerne spiller en væsentlig rolle i den kommunale ø-færgefart, om det så gælder indkøb til den daglige drift, dokning af en færge eller udskiftning i færgeflåden. Hvis udbudsreglerne ikke overholdes ved indgåelsen af en kontrakt, kan kontrakten være ugyldig. En udbudsproces kan være kompleks og tidskrævende. Dog gælder der særlige udbudsregler for drift af ø-færger, og der kan spares både tid og besvær ved korrekt anvendelse af disse regler. Udbudsreglerne er relevante ved indgåelse af kontrakter med andre parter om ø-færgefarten, f.eks. ved indkøb af produkter og services til den daglige færge12 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

drift. Formålet med udbudsreglerne er at sikre, at de udbudte opgaver bliver løst til den bedste pris og kvalitet, og at de bydende parter får en fair behandling. De almindelige regler om udbud findes i udbudsloven og udbudsdirektivet. Reglerne bestemmer, hvilken udbudsproces der skal gennemføres for at indgå en kontrakt med en anden part. For ø-færgefart gælder desuden de særlige udbudsretlige regler i lov om færgefart og især i Færgefartbekendtgørelsen. Udbudspligtige kontrakter. Kontraktens værdi afgør, hvilke af de forskellige udbudsretlige regler, der gælder for kontrakten: jo lavere værdi, jo mindre kompleks vil den påkrævede udbudsproces være. Desuden er det relevant, om kontrakten har grænseoverskridende interesse. Hvis kontraktens værdi er over kr. 1.595.391, skal der foretages EU-udbud.

Det indebærer, at der skal udarbejdes detaljeret udbudsmateriale for kontrakten, som skal bekendtgøres i EU-Tidende. Desuden skal kontrakten gennemgå en offentlig udbudsproces efter nærmere bestemte udbudsprocedurer. Afhængigt af omstændighederne kan udbudsprocessen tage mere end et halvt år at gennemføre. Kontrakten skal tildeles den tilbudsgiver, som bedst opfylder objektive kriterier for tildeling af kontrakten. Ved denne form for udbud vil man kunne vælge imellem forskellige typer af udbudsprocesser afhængig af, hvad der bedst passer til den pågældende kontrakt. Hvis man f.eks. skal foretage en række indkøb over en længere periode, vil det muligvis passe bedre at lave et udbud om en rammeaftale, som kommunen i løbet af perioden kan benytte til at foretage de individuelle indkøb. Hvis man skal udvikle en ny teknologisk løsning til færgedrift eller teknisk support, vil et innovationspartnerskab kunne være en løsning. Der er mange muligheder, som hver især har fordele og ulemper. Lempeligere regler for aftaler med en lavere kontraktværdi. Kontrakten skal ikke i udbud, hvis dens værdi ligger under kr. 1.595.391. Hvis den har klar grænse-

overskridende interesse, skal den dog stadig annonceres og tildeles efter fastsatte kriterier. Hvis der ikke er klar grænseoverskridende interesse, skal kontrakten blot indgås på markedsvilkår. Den korrekte anvendelse af de udbudsretlige regler forudsætter, at kontraktens værdi og grænseoverskridende interesse fastlægges præcist. Det kræver en grundig analyse af baggrunden for kontrakten. I tilfælde af usikkerhed bør Færgesekretariatet kontaktes for yderligere rådgivning. Interessetilkendegivelser under Færgefartsbekendtgørelsen. Færgefartsloven og Færgefartsbekendtgørelsen indeholder en undtagelse til de almindelige

udbudsregler. Hvis færgefartsbekendtgørelsen finder anvendelse for en kontrakt, så skal kontrakten ikke i udbud eller annonceres, uanset kontraktens værdi eller om den har grænseoverskridende interesse. I stedet skal der indhentes interessetilkendegivelse for kontrakten. Denne proces kræver mindre tid og ressourcer: medlemskommunen skal kort beskrive kontraktens indhold og baggrund i et dokument, der offentliggøres i EU-Tidende. Herefter udvælger kommunen en af de parter, der har tilkendegivet interesse for at indgå kontrakten. Hele processen fra offentliggørelse af indkaldelsen til indgåelse af kontrakten kan gennemføres på 1-2 måneder.

Notater om udbudsregler: Færgesekretariatet har fået udarbejdet en række notater om udbudsreglerne, herunder om dokning, som medlemmerne kan gøre brug af.

Processen kan kun benyttes, hvis Færgefartsbekendtgørelsen finder anvendelse. Der skal være tale om: • Ø-færgefart • En færgerute med højst 300.000 passagerer om året • Kontrakt om drift af en ø-færge Færgefartsbekendtgørelsens regler om interessetilkendegivelser kan være et nyttigt værktøj for medlemskommuner ved indgåelse af kontrakter om drift af ø-færger. Der kan spares tid og ressourcer ved at anvende udbudsreglerne korrekt, men det kan være svært at finde den rigtige løsning. Færgesekretariatet kan kontaktes for yderligere rådgivning. Jeg har selv rådgivet en række medlemskommuner om reglerne i de seneste år under Færgesekretariatets abonnementsordning med rabat for medlemskommunerne og besvarer gerne konkrete spørgsmål om reglerne. õ

Seminar om udbudsregler: Der planlægges et seminar om udbudsreglerne, som forventes afholdt senere på året. Her vil vi gå mere i dybden med reglerne og bl.a. berøre følgende emner: • Generel gennemgang af relevante udbudsregler • De særlige regler i Færgefartsbekendtgørelsen • Konkrete eksempler: Dokningskontrakter m.v.

NOTER

ECOPRODIGI udsat - Vi arbejder videre med installationer, udvikling og tilpasning af software til beslutningsstøtte for navigatører. Vi er snart i mål med noget til Højestene og Orø. Sejerø mangler, det trækker lidt længere ud, fortæller lektor Niels Rytter, der er leder af ECOPRODIGI’s danske del: - Corona har dog sat forskernes arbejdstempo ned, ligesom besøg på skibene aktuelt er vanskeligt, hvilket betyder en til tre måneders forsinkelse for os. Til juni / juli forventer forskerne at være meget længere med implementeringen og vil sandsynligvis også være i stand til at demonstrere en første version af det software, der skal bruges af navigatørerne. õ

FØLG OS PÅ: Find nyheder og medlemsbladet Ø-FÆRGERNE på Færgesekretariatets hjemmeside: faergesekr.dk

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 13

UDBUDSREGLER

Formålet med udbudsreglerne er at sikre, at de udbudte opgaver bliver løst til den bedste pris og kvalitet, og at de bydende parter får en fair behandling.

Nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe:

Vi skal styrke det kommunale samarbejde Jeg bakker 100 % op om Færgesekretariatet – om indkøbsoptimeringer, udvikling af standardfærger og alle andre kommunale samarbejder, naturligvis, hvor det giver mening for den enkelte kommune, siger erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg Kommune.

- Jeg er stor tilhænger af, at vi som selvstændige kommuner går så langt som overhovedet muligt i forhold til samarbejde og om at skaffe stordriftsfordele. Samtidig er det vigtigt, at Færgesekretariatet som en stærk organisation kan påvirke myndighederne i forhold til de rammevilkår, vi skal fungere under – fx Landevejsprincip, godstakstrefusion og regelsanering. Det gælder også i forhold til søfartslovgivning, som jeg mener, bør tilrettes, at ø-færgerne sejler i lokale danske farvande: passagerantal, besætningsfastsættelser, tekniske krav, osv. - Som erhvervschef i en sydfynsk kommune er min vinkling på færger og færgedrift også spørgsmålet om færgernes indvirkning på lokalsamfundene, hvor øfærgernes drift har betydning for bosætning og erhverv på vores øer. - Desuden har jeg fokus på den effekt, det har på vores maritime erhverv, når vi udvikler og bygger færger. Sådan beskriver Søren Bach-Hansen, erhvervschef i Svendborg Kommune og nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe, sin interesse i ø-færgerne. Det nye medlem af Styregruppen lægger ikke skjul på, at han som erhvervschef i Svendborg på den ene side har en geografisk repræsentation: Den sydfynske færgefart. Og samtidig er stor fortaler for bredt kommunalt samarbejde. HANDLEPLAN FOR ØERNE - Her i Svendborg Kommune har vi øerne Skarø, Drejø og Hjortø, som vi samarbej14 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

der med om at gennemføre en visionsog handleplan, der blev skrevet allerede i 2016. Den handler om at fastholde – og meget gerne udvikle – beboerantallet på de tre øer, og i den forbindelse er færgernes drift og fartplaner utrolig vigtige. Så ud over at fastholde den besejling, der er i dag, vil vi gerne forøge besejlingen af øerne. Ikke bare ved at sejle med almindelige bilfærger, som vi jo allerede gør – men vi ser på, om vi kan udvikle besejlingen i retning af nogle lidt mere fleksible og hurtigtgående pendlerfærger som supplement til de store øfærger. Færgesekretariatet arbejder jo med en standardfærge, som minder om de færger, som hovedparten af os har. Men jeg vil gerne arbejde på at få udviklet en mindre og hurtigere standardfærge, som kan supplere de traditionelle færger. Netop fordi en af forudsætningerne for, at folk bosætter sig på øerne, er, at færgeturen tager relativt kort tid. Der er et smertepunkt omkring en halv times overfart, den vil jeg gerne nå, så folk måske vil bosætte sig på vores øer, selv om de fx har skolesøgende børn og arbejde på fastlandet. Faktisk har Svendborg Kommune et budgettema for 2021, hvor kommunen planlægger at udvikle en afløser til den lille Hjortø-færge. Planen er at se på mulighederne for at erstatte den med en, der kan transportere minimum 12 passagerer samt en bil. - Den skal kunne sejle hurtigt – og så vil den kunne gå ind og være pendlerfærge

morgen og aften på de andre øer, forklarer Søren Bach-Hansen. Ø-HOP MED I REGNESTYKKET Set fra Sørens Bach-Hansens skrivebord er Ø-hop ikke kun et turismeprojekt, det er også et demonstrationsprojekt, der viser, hvad der sker, når man lukker Øhavet op på tværs: - Ø-hop har fået politisk gehør – besejling på tværs er også interessant og giver nye muligheder, og hvis vi fx bygger to små hurtigtgående færger, giver det helt nye perspektiver for beboere og erhvervsliv på de sydfynske øer. OPFORDRING TIL SAMARBEJDE MED SØFARTSSTYRELSEN Hjortøfærgen har i dag en besætningsfastsættelse, der gør, at den kan sejle enmandsbetjent til Skarø, Hjortø og Birkholm med 12 passagerer og en bil. Sejler den til f.eks. Drejø og Lyø, skal der et ekstra besætningsmedlem med. - Vi vil gerne udfordre Søfartsstyrelsen på deres løfte om at oprette testområder

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

¨Bæredygtighed og miljøomstilling, ligger som overordnet dagsorden for det hele. Som erhvervschef arbejder jeg på, at vi skal styrke det erhvervsliv, vi kan leve af i fremtiden. Greenshipping og autonomi er to naturlige lokale styrkepositioner, hvor uddannelsesinstitutioner som SIMAC og Svendborg Erhvervsskole samt de lokale maritime virksomheder danner grundlag for at udvikle fremtidens erhvervsliv. Det er vigtigt, at vi som offentlige myndigheder udbyder nogle opgaver, der underbygger den udvikling, siger Svendborgs erhvervschef, Søren Bach-Hansen, der er nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe.

i de danske farvande. Så vores plan er at oprette et sydfynsk testområde med semi-autonomi. Her vil en ny Hjortøfærge kunne sejle semi-autonomi-assisteret som enmandsbetjent færge til alle vores tre øer. - Vi vil meget gerne samarbejde med Søfartsstyrelsen i forhold til at udfordre de gældende regler for passagerantal ved at søge om at få tilladelse til 20 eller måske 24 passagerer. Den nye pendlerfærge skal kunne supplere de store tonnagefærger og afløse dem, når de skal på værft eller ligger stille for reparation. Den vil kunne benyttes til sejlads om vinteren, når passagertallet er mindre, og derfor skal den eller de også bygges, så de kan lægge til i alle færgelejerne i Øhavet - på samme måde som afløserfærgen. Hvordan ser økonomien ud? Hvis vi går ud og køber en traditionel ”Hjortøbo 2”, vil den koste mellem fem og otte mio. kr. Men vi vil gerne mere end det. Det gælder både i forhold til autonomi men så sandelig også i forhold til at forbedre fartøjets miljø- og klimapåvirkninger – så vi skal ud og søge nogle midler til udviklingsarbejdet, og dermed tror vi på, at vi kan holde omkostningerne nede,

så det svarer til prisen for en traditionel færge. Her får vi også assistance fra Færgesekretariatet foruden Fyns Maritime klynge, som har hjemme i Svendborg – et netværk med over 100 medlemmer på hele Fyn. De hjælper os også med at få projektet fondsfinansieret. For vi ønsker jo, at projektet giver mest muligt erhvervseffekt. - Hjortøboen er i første omgang et Svendborg-projekt, men jeg ser gerne, at det bliver så generisk, at det kan bruges andre steder. Perspektivet er, at den skal bygges som demonstrationsprojekt, og vi vil gerne have denne færgetype ud og sejle i hele Øhavet. Projektet vil – som beregningerne ser ud nu – kunne løbe rundt for Svendborg. Men det er individuelt fra kommune til kommune, hvor det giver mening, understreger erhvervschefen.

- Borgmestrene har bedt os, der driver færgerne, om at se på muligheder for at samarbejde både inden for havnedrift og færgefart. Det handler om at undersøge, hvor vi i fællesskab kan optimere og udvikle både vores rederifunktioner og færgedrift, siger Søren Bach-Hansen. Kommunerne er ved at skrive et kommissorium til en arbejdsgruppe med deltagere af: Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, Assens og Ærø Kommune. - Det er spændende at se, hvad det kan give af konkret samarbejde og fordele. Det er et supplement til Færgesekretariatet. Vi skal ikke ud og lave særlige sydfynske indkøbsaftaler, men vi skal se på det praktiske samarbejde fx omkring personale under dokning, lån af færger, fælles booking- og billetsystem – der er masser af områder, vi kan kigge på, lyder det fra erhvervschefen: - Det bliver spændende. Og det glædelige ved det er, at der er en politisk bestilling bag det. õ

SAMARBEJDE MED POLITISK BESTILLING Projektet med en lille hurtigtgående standardfærge går godt i spand med, at der også på borgmesterniveau er igangsat det, der kan blive et bredt sydfynsk færgesamarbejde, fortæller Søren Bach-Hansen:

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 15

M E L EDBUD M IL T

S-

Gennemgang af forsikringer

Efteruddannelse

Shipbrokers

Forsikringsrådgiverfirmaet Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering. Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek. Gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige. Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari.

Færgesekretariatet tilbyder kurser, herunder økonomisk tilskud til medlemmer, der ønsker forskellige specialkurser. Der afholdes aktuelt kurser i kundeservice, energioptimeret sejlads/simulatortræning samt eldrifts-forberedelse.

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

PR og sociale medier Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale. Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser.

Sikkerhedsudstyr

Skibsmaling

Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

Vikarordning

Bookingsystemer

Der er oprettet en særlig afløser/vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart. Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

Teknisk rådgivning Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der gennemføres testforsøg med ”real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne. Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

16 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

Juridisk rådgivning/ høringssvar Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og udbud mv. Færgesekretariatet ser på fælles høringsskrivelser, og kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL.

Brændstof-aftaler En håndfuld medlemmer er samlet i en fælles dieselaftale, og andre har fået optimeret deres leverandøraftaler. En smøreolieaftale med Addinol er opstartet.

Ø-barometer Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget til næste år.

Redningsstiger Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger.

Færgesekretariatet har indgået en rabataftale med virksomheden Danlyx A/S Erhvervsbeklædning. Danlyx kan levere alle former for erhvervsbeklædning fra solidt, egentligt arbejdstøj, sikkerhedsfodtøj, kedeldragter, vintertøj og profiltøj.

Flåder og brandudstyr Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet Flåder 1) Aftalen giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder. Denne aftale er primært for medlemmer, der allerede har en VIKING-redningsflåde ombord. 2) Kombineret ”anskaffelses- og serviceaftale” for 12 til 100 personers flåder. Her bliver både købs- og service-omkostninger for flåden betalt som et fast årligt beløb over en 10-årig periode. Efter de 10 år ejer rederiet flåden. Denne aftale betyder, at finansiering af flådekøbet og de totale udgifter ved flåden er det samme – kendte – beløb hvert år. Desuden er der ikke en stor udgift ved anskaffelse. Indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment. Aftalen omfatter salg og eftersyn af alle brandsystemer såsom CO2, pulver-, skum- og vandtågesystemer foruden salg og service af brandprodukter som brandslukkere, slanger, dragter osv. Færgesekretariatet har aftalt enhedspriser i rammeaftalen. Medlemsrederier får en serviceaftale tilpasset det specifikke udstyr, der er ombord. Aftalen kan fås ved henvendelse til Færgesekretariatet eller Viking.

Brandkursus uden røgdykning Der har i de seneste år vist sig et behov for at kunne tage et godkendt genopfriskningskursus til brandcertifikat – uden at det indeholder røgdykkerdelen. Det er nu muligt – og det er sat i system. Der er en del af Færgesekretariatets medlemsfærger, der ikke har røgdykkerudstyr ombord, og derfor har besætningsmedlemmer stillet spørgsmålstegn ved, om de behøver at tage røgdykkerkursus, når de genopfrisker deres certifikater i brand. Som en del af regelsaneringen er der nu fundet en løsning: Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser – her iblandt Fiskeriskolen i Thyborøn og RelyOn Nutec – tidligere Esbjerg Brandskole – kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud. Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 – Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 – Brandledelse. KURSER I THYBORØN - Helt konkret skal der foreligge en uddannelsesplan for det enkelte rederi – der tager udgangspunkt i det brandbekæmpelsesudstyr, som er ombord i rederiets færger. Planen laver vi på skolen – i samarbejde med rederiet, siger Claus Henry Hansen, der er forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn. Uddannelsesplanen gælder så fremover – også når det næste hold kommer fra samme rederi – så længe, der ikke sker ændringer på færgen. Desuden kan

besætningsmedlemmer fra forskellige færgeselskaber deltage i det samme 10 timers kursus, hvis der er det samme udstyr ombord. Claus Henry Hansen understreger, at de certifikater, der udstedes på baggrund af de rederispecifikke kurser, kun gælder i det aktuelle rederi. KURSER I ESBJERG RelyOn Nutec tilbyder tilsvarende tre kurser, der kan gennemføres på sammenlagt otte timer. - Det starter med, at jeg taler med rederiet for at vide, hvilket udstyr der er ombord, og hvilken træning besætningen gennemfører på skibet. Herefter laver jeg en kursusplan, der dækker det, de ikke kan træne ombord, siger Jesper Jonø, produktudvikler for RelyOn Nutec. Kursisterne bliver trænet i søredning, brandslukning (uden røgdykning) og brandledelse, der knytter sig til denne brandslukningsindsats. Skolen udsteder herefter STCW-søredningcertifikat og non standard brandsluknings- og brandleder-certifikat. Disse certifikater bruger Søfartsstyrelsen til udstedelse af begrænset sønæringsbevis. Begge skoler har særlige tilbud til Færgesekretariatets medlemmer.

FORTROLIGHED Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet i tvivlstilfælde.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 17

MEDLEMSTILBUD

Arbejdstøj

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

Jeg kommer med min fagligh ed Jeg har færgebriller på, jeg er færgemand, jeg skal sørge for en ordentlig drift, at vi skaber værdi med færgen. Jeg bringer min faglighed ind i Styregruppen: Min skibsførererfaring og min erfaring som overfartsleder, siger Lars Wolfgang Hansen, ny i Færgesekretariatets Styregruppe som repræsentant for Småøernes Færgeselskaber.

-D

er har boet folk på de danske småøer i tusindevis af år, og det skal helst fortsætte. Min indgangsvinkel til arbejdet er, at øfærgerne er en del af livsnerven for øboerne, vi er en del af deres dagligdag, både når det er godt, og når det er ondt, siger Lars Wolfgang Hansen, overfartsleder for Holbæk-Orøoverfarten og nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe, som repræsentant for Småøernes Færgeselska-

- På Orø-færgen starter vi på brændstoffet GTL (Gas to liquid), når vi kommer hjem fra værftet. Der er reduceret udledning af partikler – men det samme CO2. Det bliver lavet i Fredericia nu af naturgas, der er pumpet op af Nordsøen. Det er bedre – rent miljømæssigt. Og igen: Vi bruger det eksisterende og forbedrer det. Det vil være min agenda i Styregruppen. Vi møder Lars Wolfgang Hansen midt i travlheden under værftsophold på Assens Skibsværft. 18 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

ber, efter at den tidligere formand, Søren Adsersen, har trukket sig. - Mine gutter er på fornavn med øboerne, på den måde får vi en hverdag, som er hyggelig, hvor man følger med i hinandens liv – vi er en del af lokalsamfundet. - Ind imellem er der tale om, at de kommunale ø-færger kan udliciteres til et privat firma, siger Lars Wolfgang: - Selvfølgelig vil der være stordriftsfordele – men man mister den lokale forankring. Færgesekretariatet skal gerne være med til at finde stordriftsfordele, og der er allerede skaffet en del, her kan Færgesekretariatet være med til at skaffe en bedre økonomi. Nogle af dem benytter vi her i Holbæk.

SØMAND I DANMARK Lars Wolfgang Hansen ser også øfærgerne som en oplagt jobmulighed for de søfolk, der har sejlet i rigtig mange år: - Når jeg kigger med de ansattes øjne, er der virkelig en mulighed i småfærgerne for dem, som ikke gider de lange ture mere. Som ikke gider Vestafrika, som ikke gider Japan … Nogle har børn, nogle har også børnebørn. De kan blive i erhvervet og samtidig have et familieliv. I den forbindelse er en af Lars Wolfgang Hansens kæpheste i Styregruppen

rekruttering og dermed den nye færgenavigatøruddannelse. For, som han siger: - Jeg har måttet indse, at den nye uddannelse er nødvendig. - Jeg kan godt få de folk, som jeg skal bruge. Men det bliver svært for min efterfølger, for de store rederier tager ikke ret mange danskere længere. Og du får ikke en fra Filippinerne, Kroatien eller Baltikum til at bosætte sig i Danmark og sejle småfærge. Særligt i Jylland har man indtil nu kunnet hente mange fra fiskerierhvervet, men den fødekæde er nærmest lukket. Samlet set er der 300 navigatører i danske ø-færger, genvejsfærger og kabelfærger. Sidste år startede 29 nye studerende på Marstal Navigationsskole, men det er håbløst for lidt, dem kan vi tilbyde job alle sammen. Det bliver et stort problem, hvis vi ikke selv sørger for at etablere en fødekæde. FOLK FRA LOKALOMRÅDET - Tanken med færgenavigatøruddannelsen er, at vi skal kunne tiltrække folk fra lokalområdet – håndværkere, postbude, mekanikere eller buschauffører, der måske kan tænke sig et karriereskifte, og som måske godt kan tænke sig at sejle, men ikke vil sejle langt. Her kan den lokale færge

ELDRIFT ER EN STEPSTONE Det nytter ikke noget, at vi alle sammen drømmer om en Ellen til vores overfart. Jeg følger med i udviklingen i Norge – hvor de politisk har besluttet at bygge 200 elfærger. Men de siger selv i dag, at eldrift er en ’stepstone’. De ved ikke, om fremtidens fremdrivning bliver LNG eller brint – eller noget helt andet – måske brændselsceller.

være en god mulighed. På den måde får vi nogle, der er vant til at stå op og lave noget og vant til at bruge deres hænder. Hvad bringer du ind i Færgesekretariatet? - Jeg bringer min faglighed ind. Min skibsførererfaring og min erfaring som overfartsleder. Først og fremmest vil jeg være fagligt funderet – jeg er jo ikke politiker, og jeg er heller ikke kommunal administrator. - Jeg vil arbejde for, at færgenavigatøruddannelsen bliver til noget – så vi sikrer fødekæden, siger Lars Wolfgang og fortsætter: - Mit engagement i Styregruppen er ikke geografisk. Jeg vil gerne advare imod, at det bliver ”Sjælland imod Jylland”. Jeg har færgebriller på, jeg er færgemand, jeg skal sørge for en ordentlig drift, at vi skaber værdi med færgen – også i næste generation, så der er nogle gode arbejdspladser, hvor man kan bruge sin navigatøruddannelse uden at sejle World Wide i flere måneder ad gangen.

Vi kunne måske godt fortsætte med de gamle, men jeg vil sørge for, at mine navigatører har noget ordentligt værktøj at arbejde med. Det kræver det at sejle kvalitetsfærgefart. HUSMANDSLØSNINGER På miljøområdet vil jeg langt hen ad vejen være fortaler for, at vi forbedrer det, vi har, at vi optimere vores eksisterende færger. Mange af dem er bygget for 20 år siden i en tid, hvor det ikke gjaldt om at spare brændstof, men om at have motorkraft nok. Jeg tror på det, jeg vil kalde en husmandsløsning, hvor man ikke køber noget stort og nyt og smart, men køber noget, der forbedrer det, man har. Og så er man dygtigere, man er mere energirigtig og CO2-venlig – og man sparer penge. På Orøfærgen har vi til eksempel hjælpemotorer med overkapacitet på 80 %. Dem har vi suppleret med en akselgenerator, der gør, at vi ikke behøver at starte

MILJØBEREGNING Det er vigtigt, at vi laver en holistisk miljøberegning – både når det angår bygningen af nye færger – fx Ellen – og produktion OG afskaffelse af batterierne. I Norge er de begyndt at udskifte batterierne efter ti år – og efter mine oplysninger skal 80 % af de gamle batterier afskaffes som klassificeret farligt affald. STANDARDFÆRGEN Jeg tror, at en standardfærge er et svært projekt, fordi ruterne er så forskellige. Anholtfærgen, Egholmfærgen, de er så forskellige, at det ikke giver mening at skalere en standardfærge. Nogle skal hurtigt ind og hurtigt ud, og det passer til en dobbeltender. Mens andre – fx Sejerø, Endelave, Anholt skal bygges på en helt anden måde. Det giver ikke mening at tro, at en skaleret standardfærge kan komme til at sejle alle steder. - Jeg er fagmand. Jeg kommer til at tage fagmand-hat på, når vi taler om de ting. õ

Er der indsatsområder, du synes er særlig spændende? - Vi skal videreuddanne os, ajourføre vores uddannelse og følge med tiden. Her på Assens Værft, hvor vi ligger lige nu, får vi nye radarer på Orøfærgen. Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 19

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

hjælpemotoren. Det har vi gjort for en halv mio. kroner – og vi har tjent den ind på tre til fire år. Det giver lavere olieforbrug, bedre økonomi, og det er mere klimavenligt. Et andet eksempel er Hundested-Rørvig-færgen, der har fået monteret et røgrensningsanlæg. Der er mange potentialer. Endelavefærgen skal have lavet en akselgenerator ligesom vores – det er den agenda, jeg gerne vil bringe ind. I den forbindelse er jeg også bannerfører for eco-kurserne på Vaxholm.

PORTRÆT

Å P R E J E R D E D N U H EN KIKS

NEKSELØFÆRGEN:

- Det er en fantastisk manøvredygtig færge – det er utroligt, hvad den kan med ror og skrue og en bovtruster. Den kan dreje rundt på en hundekiks, lyder chefskipper Jesper Schwartz venlige vurdering af den lille Nekseløfærge. Foto fra sommercruise sidste år.

20 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

PORTRÆT

O

g det er der god brug for, når færgen kommer til Havnsø og skal svaje rundt i Havnsø Havn inden for molerne. 15 minutter ude i Sejerøbugten skal færgen sniges ind bag en mole og ind i færgelejet på Nekselø med et kraftigt drej – det kræver også et godt tag i manøvregrejet. - Hemmeligheden bag de gode manøvreegenskaber er et Becker-ror – der udmærker sig ved en ekstra flap, fortæller chefskipperen, der har meget godt at sige om den 27 år gamle færge, da Færgesekretariatet møder ham og overfartsleder Rune Karstoft Nilsson over en kop kaffe på Havnsø Havn. Ud over Nekselø betjener rederiet, Sejerøbugtens Færger, også den noget længere rute til Sejerø.

10.000 PASSAGERER Der bor mellem 16 og 18 fastboende på Nekselø, hertil kommer nogenlunde samme antal sommerhusejere. To af øboerne arbejder selv på Nekseløfærgen, der rundt regnet sejler 10.000 øboer og turister årligt til den lille, naturskønne ø, der er et yndet mål for vandrere og naturelskere. Her er en særlig fauna på skrænterne mod vest, og her er klokkefrøer og sjældne fugle. Med en kapacitet på 98 passagerer om sommeren og 48 om vinteren kan det være nødvendigt at reservere plads på de særligt populære vandredage. ECO-SEJLADS Motoren er en helt almindelig dieselmotor, og der er ikke aktuelle planer om at skifte hverken motor eller færge ud. Der bliver ind imellem talt om Færgesekretariatets

3000 PÅ CRUISE I de sidste tre år har Nekseløfærgen haft en ekstra tjans med at sejle cruise rundt i Sejerøbugten og Nekselø Bugt med turister. - Der har været rundt regnet 3.000 besøgende på cruise, det er en gigant-succes, der har virkeligt været rift om billetterne, lyder det fra Rune Karstoft Nilsson: - Det har taget de første par år at samle erfaringer, og sidste år ramte vi konceptet helt, som det skal være. Det er Jesper Schwartz, der har arbejdet med at udvikle konceptet og lave flyers. Vi solgte selv billetterne de første år. Nu står vi udelukkende for det maritime – og et eksternt firma sælger billetterne. De har bred adgang til at sælge billetterne over nettet, det er en stor succes, siger Rune Karstoft Nilsson. De første år var der aftencruise med servering, hvor der var rigtig meget arbejde i det for besætningen. Konceptet er nu gjort enklere, og det koncept, der kørte sidste år, og som kører videre (hvis og når det lader sig gøre for corona-situationen) er dagscruise i færgens fire timers liggetid. Folk har selv mad med og kan købe drikkevarer ombord. Færgen sejler rundt i et par timer forbi de steder, der er værd at se. - Firmaet vejledte os i priser på billetterne, det betød, at vi satte prisen på en billet op til 170 kr. og samtidig strøg maden. Vi var

afløserfærge, men som det er nu, sejler Nekseløfærgen, som den skal. - De fleste af os har været på Vaxholm på kursus i eco-sejlads. Det handler i store træk om at tage toppen af farten, siger Jesper Schwartz: - Jeg synes selv, det var et godt kursus, selv om jeg i forvejen vidste meget af det, vi fik gennemgået. Er der noget, du har ændret? - Vi har ændret adfærd på den måde, at vi husker hinanden på, at vi lige tager ’toppen af omdrejningerne’, siger Jesper Schwartz: - Når vi sejler på Sejerø, er den sidste knob dyr, fordi vi sejler langt. På Nekseløfærgen er det havnemanøvrerne, der er dyre. Når vi sejler ud til øerne, er det måske ikke helt afgørende, om man ankommer fem minutter senere … man skal ofte ikke nå så meget.

da bange for, at det var at stramme skruen for meget, men det var en bragende succes. PR OG LØNTIMER Ideen om at sejle cruise har ligget og ulmet i mange år – men for tre år siden tænkte vi: Nu gør vi det, siger Rune Karstoft Nilsson og fortsætter: - Vi skal ikke tjene penge på cruise, men det skal gå i nul. Vi er jo kommunale, så vores mål er at skabe oplevelser for få penge. Vi vinder PR-værdien, og det går rigtigt godt – folk ringer allerede om vinteren og spørger om billetter til næste års sejladser. Det har vildt stor opmærksomhed. Første år var der otte cruise – det var for mange. Sidste år var der fire picnicture, og det var for lidt. Men erfaringen er nu, at alle cruise skal ligge i skolernes sommerferie. Der er plads til 75 passagerer – og færgen har bænke og borde og der bliver spændt store presenninger op for at give læ. - En af gulerødderne er også, at besætningen får nogle timer med løn, hvor de ellers har ’fri’ ovre på Nekselø, understreger Jesper Schwartz: - Der er ganske enkelt ikke noget skidt ved det. Der er branding, besætningen får timer, og øerne får pr. Der er lavet en lille flyer, hvor der står lidt om de mest interessante steder, cruiset kommer forbi. õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 21

PORTRÆT

- Der er delt tjeneste med fire timer fri på Nekselø midt på dagen. Jeg kan sagtens få tiden til at gå – enten med at sove, sejle til Havnsø i Havlit – eller drikke kaffe hos nogen på øen, siger chefskipper, Jesper Schwartz.

Den lille ekstrafærge, Havlit, bliver sat ind, når Nekseløfærgen ikke kan sejle.

BILLIGERE BILLETTER Efter aftale med Ø-udvalget bliver tilskuddet fra Landevejsprincippet brugt til generelle takstnedsættelser til biler og passagerer, ligesom cykler og hunde kommer gratis med. - Vi har valgt at fortsætte med de seks ugers sommerferie uden tilskud – det er ens for både Sejerø og Nekselø, siger overfartsleder Rune Karstoft Nilsson, der tilføjer, at færgeselskabet lagde det over til Ø-udvalget, og at de helst ville have det sådan. Godstakstrefusionen bliver brugt til alt erhverv – uden begrænsninger. Og samarbejdet med øboerne ligger i faste rammer, understreger overfartslederen. På Nekselø er der to gange om året et møde mellem beboerforeningen og færgeselskabet. Den ene gang mødes chefskipper Jesper Schwartz og overfartsleder Rune Karstoft Nilsson med beboerforeningen og diskuterer drift, fartplaner mv: - Vi giver den info, vi har og får diskuteret nogle sager. Til det andet årlige møde deltager også færgeselskabets reder, direktør Michel van der Linden og plan-, byg- og miljøchef Christian Sabber fra Kalundborg Kommune. - Generelt er øboerne tilfredse, men det er klart, at vores perspektiv på færgen, driften, fartplanen osv. kan være forskellig, lyder det fra Rune Karstoft Nilsson, der tilføjer: 22 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

- I det seneste år har der været nogle nedbrud på Nekseløfærgen på grund af slitage og reparationer. Sidste år var vi faktisk ramt af to 14-dags perioder, hvor vi blandt andet havde fejl i det elektriske system … så der var vi udfordret. Vi måtte sejle med vores lille ekstrafærge, Havlit … Vi finder jo løsninger, men det var ikke optimalt, for den kan ikke tage biler. OMBYGGET AGERSØFÆRGE Den nuværende Nekseløfærge har sejlet på ruten siden 2014. Den er oprindeligt bygget i 1993 til at sejle på Agersø og blev ombygget til Havnsø-Nekseløoverfarten for seks år siden. Kalundborg Kommunes færgerederi, Sejerøbugtens Færger, har i alt tre færger: Sejerøfærgen, Nekseløfærgen og så den lille afløserfærge, Havlit. Til spørgsmålet, om Nekseløfærgen står til udskiftning, svarer overfartsleder, Rune Karstoft Nilsson: - Nekseløfærgen er generelt sund og rask, vi har lige haft tykkelsesmåling af skroget sidste år, og der er ikke noget at komme efter. Den er tør indeni – og den fungerer godt. Færgen er dog – med overfartslederens ord – lidt ’sjovt’ opbygget. Grunden er, at den oprindelige passagersalon, fra da færgen sejlede på Agersø, lå under vandlinjen, og det var der krav om at ændre ved ejerskiftet – sammen med en hel del andre

krav. Blandt andet blev bovvisiret svejset til og ankerspillet blev rykket. - Så det endte med en ret stor færge med et forholdsvis stort vogndæk. Men vi må kun laste 30 ton. Vi kunne i mange tilfælde godt bruge en lasteevne på ti ton mere. Til gengæld giver det store vogndæk mulighed for at tage landbrugsmaskiner og tankvogne med over – på den måde kan færgen det, den skal, supplerer chefskipperen. TREKANTSEJLADS - I perioder, hvor vi ikke har kunnet sejle med Sejerøfærgen, er vi blevet nødt til at bruge Nekseløfærgen til at betjene Sejerø, fortæller Jesper Schwartz: - Der har vi for nyligt forsøgt os med trekantsejlads med Nekseløfærgen, så der kan komme biler med fra begge øer. Men det viste sig, at øboerne hellere vil have, at vi sejler med vores lille ekstrafærge – Havlit – og overholder fartplanen, end at vi sejler trekantsejlads mellem Havnsø, Sejerø og Nekselø. Trekantsejladsen betyder, at afgangene bliver rykket, og at øboerne skal reservere plads dagen før til deres bil. Og så vil de hellere have deres ”egne tider” med fast fartplan med Havlit. - Det kom lidt bag på os… Vi troede, at vi havde lavet en god løsning, også fordi øboerne var med i hele processen og var glade for det, da vi planlagde det. Vi syntes

M TI EDL LB E U D MS -

Færgesekretariatets medlemstilbud

selv, at vi havde lavet et godt forarbejde, siger Jesper Schwartz: - Men det er selvfølgelig et meget stift system – at man skal vide dagen før, om man skal noget. Det er i hvert fald meget langt fra et Landevejsprincip. DELT TJENESTE - Vi har en grund-tørn, der hedder seks dage på vagt og tre dage fri. Vi møder om morgenen kl. halv syv, og vi er færdige om aftenen klokken 19, fortæller chefskipper, Jesper Schwartz: - Vi har delt tjeneste med to morgenafgange i sommersejlplanen. Herefter har vi en pause på fire timer, og så har vi to afgange om eftermiddagen. I de fire timers pause ligger færgen på Nekselø, og her har besætningen ’fri’ uden løn. Vagten stopper klokken 19, og det er i store træk samme model i weekenderne – blot er første morgenafgang en time senere. Og som overfartslederen siger: - Vi må erkende, at det er ret u-attraktivt. Vi stiller Havlit til rådighed, så man kan sejle til Havnsø i pausen. Hvad laver I så? Jesper Schwartz: Måske sover jeg lidt. Går en tur, finder rav. Jeg synes, at jeg har rigeligt at se til. Der er dage, hvor jeg har været tidligt oppe, så sover jeg til klokken 14. Nogle dage kører jeg ud til nogle af øboerne og får en kop kaffe og et stykke

PORTRÆT

Sejerøbugtens Færger bruger en lang række af Færgesekretariatets tilbud til de tre færger. Rederiet gik i fælles udbud om en fireårig kontrakt vedrørende fragt og levering af brændstof, smøreolie og tilsætningsstoffet Adblue (der reducerer udslip af Nox i udstødningen) sammen med Ærøfærgerne, Faaborg-Midtfyn kommune, Slagelse Kommune. - Vi lavede udbuddet sammen med Færgesekretariatet, så alle medlemsrederier kunne komme med, understreger Rune Karstoft Nilsson. Sejerøbugtens Færger benytter desuden Færgesekretariatets aftale om maling fra Hempel og 30 måneders ordningen på flåder med Viking. - Vi har også brugt advokat-hjælpen et par gange. Og så bruger vi forsikringsordningen i stor stil – det har vi meget ud af, opremser overfartslederen. Alle navigatører – på nær én – har været med på eco-sejladskursus på Vaxholm ved Stockholm. Sejerøfærgen er med i ECOPRODIGI-projektet. Og endelig er rederiet aktiv deltager i arbejdsgruppen omkring regelsanering med Søfartsstyrelsen. Nekseløfærgen dokker på Søby Værft, hvor rederiet har kontrakt et år mere.

kage. Jeg synes tit, jeg har travlt… Nogle dage tager jeg Havlit over til Havnsø og kører ud til mit sommerhus. ASKESPREDNINGER Der er – uvist af hvilken årsag – opstået en trend med askespredninger fra Nekseløfærgen. - Dels sejler folk med Nekseløfærgen på en regulær tur og spreder asken fra en urne – og dels sejler vi ud på specielle ture på Havlit. Sidste år var vi oppe på omkring 50 stykker, fortæller Jesper Schwartz: - De fleste foregik på en overfartssejlads, men vi blev nødt til at sætte en grænse for det, fordi det godt kan støde de almindelige passagerer, at de pludselig er så tæt på en bisættelse. Så nu har vi sat nogle rammer op – og vi planlægger det anderledes, så askespredninger foregår på særligt tilrettelagte ture, hvor det kun er følget, der er med. De, der skal sprede asken, er meget forstående, og situationen er nok også bedre, når følget er alene ombord på et skib – enten Havlit eller på Nekseløfærgen i pausen. - De pårørende får et stykke papir (i to eksemplarer) med positionen og med oplysninger om vejr og vind på dagen, fortæller Jesper Schwartz. I forlængelse af tilbuddet fra færgeselskabet er der en stenhugger i området, der tilbyder at udføre mindesten med positionen og de andre oplysninger. õ

Nekseløfærgen hed oprindeligt M/F Agersøfærgen og er bygget i 1993. Da Slagelse Kommune fik bygget en ny færge til Agersø, blev den gamle færge sat til salg. Kalundborg Kommune købte færgen i 2014. Den blev bygget om, så den er tomands betjent – og der blev lavet en del ændringer på den. I april 2014 blev M/F Nekseløfærgen døbt og indsat på ruten fra Havnsø til Nekselø. Kaldesignal: OZBG Længde: 31,35 m. Bredde: 7,40 m. Dybgang: 2,00 m. 243 BRT 73 NT Byggeår: 1993 Motorfabrikat/år: Volvo/2013 Kw: 465 Antal biler: 4 enheder

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 23

TEKNOLOGI

Et stigende antal arbejdsopgaver på skibe bliver i disse år søgt automatiserede og kommer til at udføres af computere og på sigt af robotter. Men hvad kræver det af besætningen ombord, og folkene på rederikontoret af teknisk kunnen og nye samarbejdsformer? Det har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, DPU set på i projektet: ”Robotten/teknologien som kollega.” Vi har talt med forskerne.

Teknologien som (nærmeste) kollega FOTOS: AF TEKNIK ER ’MODELFOTOS’

- Det er vores opfattelse – når vi er rundt og tale med navigatørerne – at deres arbejde ikke er blevet lettere, det er bare blevet anderledes, lyder det fra Jakob Krause-Jensen, der fortsætter: - Det er en arbejdsopgave i sig selv at få ny teknologi installeret, få det til at spille sammen med de andre instrumenter – og at lære at bruge det. Man skal så at sige lære det at kende. Det kan sagtens være, at teknologien efterfølgende vil hjælpe og give tidsbesparelser – men der er ikke meget teknologi på skibe, der er ”plug and play”, og som hjælper fra dag ét. Og en mere systematisk oplæring i den nye teknologi fortoner sig indimellem, ligesom det kan være uklart hvem, der har ansvaret for, at de nye og gamle teknologier kan ’tale og virke sammen’. EKSTRA OPGAVER Der er mange måder, hvor den nye digitale teknologi får produceret andre og nye arbejdsopgaver – fordi det kræver arbejde at opdatere og vedligeholde. - Der er en indkøringsfase, hvor det tager noget tid. Men der kommer også en hverdag, hvor der er nye opgaver, der skal 24 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

Det er en arbejdsopgave i sig selv at få ny teknologi installeret, få det til at spille sammen med de andre instrumenter – og at lære at bruge det.

være tid til, fx er der mange, der oplever, at opdateringer af teknologierne kan være teknisk vanskeligt og tidskrævende, påpeger projektkoordinator Bettina Skårup: - Og det bliver der ofte ikke taget højde for i organiseringen ude på skibene. Stephan Hansen, der har stået for en del af feltarbejdet om bord, supplerer: - Desuden er der en opgave med at få ny teknologi til at fungere i de gamle rutiner, der jo også skal ændres og tilpasses, det er der typisk ikke sat tid af til. Det bliver ikke forberedt, at man skal ændre rutiner – derfor kan det nemt blive lidt panikagtigt: ”Åh nej, nu skal vi lave det hele om – hvorfor – det fungerer jo fint.” KRITISKE FUNKTIONER Når der bliver flere og flere kritiske funktioner ombord, der kører på computere, er det essentielt, at der er helt basale it-kompetencer ombord, så besætningen fx kan opdatere et antivirusprogram, kan se, at styresystemet er for gammelt eller opdage, at computeren bliver ved med at gå ned, fordi den ikke har kapacitet til de programmer, der er lagt i den. - De folk, der kommer ud på skibene, bliver jo tjekket for certifikater ift. beman-

dingsfastsættelsen – men teknologiske kompetencer er ikke med i besætningsfastsættelsen. Hvis man vil have teknologierne til at blive brugt effektivt og målrettet, så tror vi, at det er vigtigt, at der bliver øget opmærksomhed på, at besætningen også kan bruge teknologierne. - Det kalder på nogle nye måder at sikre løbende kompetenceudvikling på, det kræver kurser ud over de lovbefalede, påpeger Bettina Skårup. DATAINDSAMLING Ifølge forskerne kommer der mange startups i Det Blå Danmark, som gerne vil lave nye teknologier til den maritime verden, men mange støder på, at deres behov for data ikke kan opfyldes. Data lagres ganske enkelt ikke. - Hvis man skal lave god teknologi, skal man kunne måle performance over tid og lagre data, så man har historikken på, hvordan skibet har performet igennem de sidste år. Men dette kommer også til at betyde noget for besætningerne, påpeger Stephan Hansen: - Ud over at sejle skibet, skal de også være med til at producere, samle og lagre

”Når der bliver flere og flere kritiske funktioner, som kører på computere, er det essentielt, at der er helt basale it-kompetencer ombord.”

Kan (ikke) sejle helt selv: Med i hele teknologiseringsbølgen oplever vi, at der fra rederierne ligger et håb om, at nogle af fremtidens teknologier vil være fuldstændigt uafhængige af besætningen. Så man kan sige, at ”disse teknologier behøver vi ikke at skole folk i – de kører helt af sig selv”. Men alle teknologierne vil kræve én eller anden form for opmærksomhed, og derfor vil det fortsat kræve, at man også forstår, hvordan de virker og ikke bare skal trykke på en knap – ja eller nej – for hvis det ikke virker, skal man jo også kunne håndtere situationen.

TEKNOLOGI

data, som man så kan bruge i den fremtidige teknologi. Endvidere får besætningerne behov for at forstå, hvordan data kan og skal bruges. - Hvordan sikrer man i den kontekst, at man har den nyeste viden fx til at opdatere skibets it – og til at være med til at producere kvalitative data? õ

Bettina Skårup, projektkoordinator

Tilpasning eller disruption: Nogle teknologier vil i høj grad kunne tilpasses til den hverdag, der er i dag. Hverdagens rutiner. Andre teknologier vil nødvendigvis forandre/disrupte den hverdag, der allerede er. Fx elektroniske søkort (ECDIS) – der ændrede stort set alt, hvad det vil sige at være navigatør.

Stephan Hansen, forskningsassistent

For dyrt at uddanne: Vi hører rundt omkring, at der fra rederiernes side er en holdning til, at det er for dyrt at uddanne folkene i ny teknologi. Hvis folk ikke har de elementære kompetencer, vil det jo også medføre, at de ikke kan bruge teknologien effektivt og hensigtsmæssigt. Så det med at se uddannelse som en omkostning i stedet for en del af investeringen kan i sig selv være dyrt…

Jakob Krause-Jensen, forskningsleder, lektor og ph.d.

VIGTIGT MED FEEDBACK - Vi har tre primære målgrupper, som vi har undersøgt: rederierne, brugerne af teknologien/navigatørerne – og så udviklerne af teknologien, fortæller Bettina Skårup: - Hvad er det for nogle kontekster, udviklerne skal forstå, for at teknologierne bliver gode? Hvad er det, man som navigatør, skal øve sig i, når der kommer så mange teknologier ombord?

Og hvad skal indkøbere og rederi tage højde for, når de bringer ny teknologi ombord? Bettina Skårup peger på, at en del af løsningen kunne være, at navigatørerne bliver gode til – og får bedre mulighed for – at give en grundig feedback, både til dem, der køber teknologierne og til dem, der udvikler dem.

- Hvis det skal lykkes, har vi strukturelt brug for en ny type ’kanaler’, hvor den type kommunikation kan foregå. Som navigatør ringer man jo ikke bare til et firma, men man kunne godt se for sig, at der kom en bedre dialog mellem udviklere og brugere – til gavn for begge. Det skal rederierne også være med til at formidle.

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 25

A u tonom færgefart

une og værf m t i sa om jde: e m b r a K

et er fra dette specialfartøj i ProZero serien, at Tuco Værft i øjeblikket udføD rer sine testarbejder mellem Faaborg og Bjørnø. Skibet ”Eleanor” er nærmest en stor flydende computer. Under testsejladserne agerede marinehjemmeværnskutteren MHV808 som opponent på forsøgene. Testene omfattede bl.a. krydsninger mellem MHV 808 og Eleanor for at få data fra typiske situationer som senere indgår i logbogen for at kunne genskabe dem simuleret.

Autonom

færgefart

På strækningen mellem Faaborg og Bjørnø er Tuco Værft ApS i gang med at teste det autonome specialfartøj ”Eleanor”. Arbejdet foregår i samarbejde med kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Målet er at få afklaret, om Bjørnø-færgen vil kunne suppleres med en autonom færge, som bidrag til at øge mobiliteten i kommunen og for beboerne på Bjørnø.

TEKST OG FOTOS: JENS NØRGAARD · FOTOS: TUCO VÆRFT.

T

ransporten til og fra de danske øer er med stigende interesse fra turisterne og danskerne i al almindelighed blevet udfordret. Problemet er, at økonomien i færgedrift ikke er fulgt med i samme grad som tilstrømningen efter indførelse af de populære ø-pas. Det mærkes på flere af de aldrende færger, hvoraf nogle står for

26 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

udskiftning. De er ved at være slidt op. Det har sat tankevirksomheden i gang på øerne og hos flere kommunalpolitikere bl.a. i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor man handler ud fra et moderniserings- og mobilitetssynspunkt. I den sydfynske kommune har man på den baggrund allieret sig med Tuco Værft ApS i Faaborg for at finde en løsning på driftsomkostningerne og fremtidens fær-

gedrift. Sammen med beboerne på Bjørnø i det sydfynske øhav ejer kommunen i et fælles andelsselskab færgen ”Lillebjørn”. UNDERSØGELSE SAT I GANG Bjørnø er en naturperle i øhavet syd for Faaborg og ligger mere eller mindre ud til sejlrenden til en anden og langt større ø-færge ”Faaborg III”, der sejler til Avernakø og Lyø samt Ærøfærgernes ”gamle dame”, Skjoldnæs, som sejler mellem Faaborg og Søby på Ærø. I kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune er man enige om at se nærmere på økonomien i færgedriften, dels som andelshaver i Bjørnø-overfarten og dels som ejer af færgen til Avernakø og Lyø. I første omgang koncentrerer man sig om Bjørnø-færgen. Vil den kunne suppleres med en autonom færge som bidrag til at øge mobiliteten i kommunen og for beboerne på Bjørnø.

Det er bl.a. det, som Tuco Værfts CEO, Jonas Pedersen, er i gang med at undersøge med specialskibet i ProZero-serien ”Eleanor” i farvandet ud for Faaborg. Det sker i et samarbejde med Shippinglab og DTU. Testfartøjet ”Eleanor” er udstyret med alle former for elektronik samt en specialmast på forkant af styrehuset med bl.a. afstandsmåler til kystlinjerne med mere. GRUNDIGT RESEARCH DTU og Shippinglab har i forbindelse med forskningen leveret udstyret til ”Eleanor”. Det omfatter: • FMCW radar (X-band) • Satellit Compass (including GNSS) • IMU unit • AIS receiver • Pan-tilt-zoom Color camera • Non-movable color cameras of industrial grade and “normal” surveillance type

Værftsdirektør og partner Jonas Pedersen, Tuco Værft i Faaborg. Værftet undersøger muligheder for samarbejde med flere universiteter, virksomheder, institutioner samt finansieringsmuligheder via fonde etc.

• LWIR cameras • IR (heat sensitive) camera Det er et grundigt researcharbejde, som nu er sat i værk. Vil indsættelsen af en autonom færge forenkle mobiliteten og den kommunale service? Det er en af de opgaver, de involverede afsøger og som følges med interesse i Færgesekretariatet. Ifølge Tucos værftsdirektør Jonas Pedersen undersøges derudover muligheder for samarbejde med flere universiteter, virksomheder, institutioner samt finansieringsmuligheder via fonde etc. Det oplyser værftsdirektøren videre til magasinet ”Ø-Færgerne”. EVALUERING FEBRUAR 2021 Senere i år, den 31. december, vil det indledende arbejde munde ud i en rapport, som der allerede er afsat tid til at diskutere indgående i kommunalbestyrelsen til februar 2021.

A u tonom færgefart

Den lille færge mellem Faaborg og Bjørnø, ”Lillebjørn”, er vel ankommet og fortøjet i sit leje. Læg mærke til den nye Ro/Ro-rampe, der sikrer, at tungt gods også kan fragtes til og fra øen. Med plads til 20 passagerer og en enkelt lille bil, har ”Lillebjørn” sejlet mellem Bjørnø og Fåborg siden 1994. Det årlige kommunale tilskud til Bjørnøs færgeselskab er på ca. halvanden million kroner. Overfarten til øen fra Faaborg tager ca. 17 minutter. Øen dækker 150 hektar og huser 38 fastboende.

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har tidligere vist interesse for autonom skibsfart bl.a. i forbindelse med Færgesekretariatets projekt ”Afløserfærge”. Den færge var bl.a. projekteret af en række tidligere Lindøingeniører samt Dansk Metal. DTUs plan var at bareboatchartre færgen i nogle måneder om året til bl.a. testsejladser i f.eks. Gøteborg Havn. Projektet er på stand by og kan komme til at indgå i de investerings- og finansieringsplaner, som Færgesekretariatet er ved at udvikle sammen med interesserede kommuner. Planen med afløserfærgen er, at den løbende skulle indsættes på overfarter, hvor det eksisterende materiel stod foran årlig dokning, reparation og andet eller indsættes på ruter, som er presset grundet den overvældende turistmæssige interesse øerne har fået. I højsæsonen – sommerferieperioden – kan det f.eks. ofte være mere end svært at reservere plads på Ærøfærgernes hovedrute mellem Svendborg og Ærøskøbing.

õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 27

GRØNNE FÆRGER

VOLVO PENTA:

I BRECHEN FOR GRØNNE Ø-FÆRGER TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

Kan den kommunale færgedrift i Danmark gøres grønnere? Det spørgsmål blev indgående drøftet, da repræsentanter, medlemmer og interessenter i Færgesekretariatet i slutningen af januar var inviteret til en såkaldt session med den svenske motorfabrikant Volvo Penta og Danfoss Editron ombord på ”Tunøfærgen”, der trafikerer overfarten mellem Hou og Tunø. Færgen og overfarten ejes af Odder Kommune. Det var naturligt nok, at kommunens borgmester Uffe Jensen (V) sammen med Færgesekretariatets daglige leder, Jan Fritz Hansen, bød velkommen ved straks at pege på de økonomiske aspekter i den grønne omstilling – væk fra de fossile brændstoffer til alternativerne, og hvor er det lige, Volvo Penta kan byde ind og hjælpe rederierne til den optimale løsning? Jan Fritz Hansen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at to tredjedele af

28 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

de 50 danske ø-færger står over for en udskiftning. Det vil føre til et egentligt nybygningsprogram om fem til 10 år til glæde for de danske værfter. På den baggrund er de kommunale rederier også med til at tage et samfundsmæssigt ansvar i forhold til regeringens miljø- og klimaplaner fra 2030. - Regningen bliver stor, så spørgsmålet melder sig, fortsatte Jan Fritz Hansen, om man skal finde en ny løsning over de næ-

ste seks år ved at gøre relevante dele af færgedriften til en OPP-ordning, (Offentlig Privat Partnerskab, red.). Alene en udskiftning af ny hovedmotor – afhængig af størrelse – koster i gennemsnit tre kvart mio. kr. ifølge Volvo Penta. En motor alene udgør det næppe. Tunøfærgen er udstyret med to stk. hovedmotorer fra Volvo Penta D12D-BMH-1400. Tilsammen yder de 588 kW. Motorerne står ikke umiddelbart foran udskiftning, de blev isat

i 2005, men hos andre kollegaer er det op over. Hertil kommer tab ved pause i driften, da færgerne naturligt nok ikke kan sejle uden fremdrivning. ER RAMMERNE I ORDEN Det fik igen spørgsmålet om ”afløserfærgen” – nu ofte benævnt ”udviklingsfærgen” – på agendaen herunder forskellige skibstyper, der kan smidiggøre færgefarten i Danmark. I den sammenhæng skal siges, at økonomi ikke blev drøftet. Borgmester Uffe Jensen så i samme forbindelse muligheden for måske at udvide ruteoplægget for Tunøfærgen. Den burde i så tilfælde måske omfatte Endelave i udkanten af Horsens Fjord. Det skulle være med til at bringe økonomien i overensstemmelse med virkeligheden. - Har vi de rigtige rammer for færgedrift i Danmark? Måske skulle der arbejdes på en national færgestrategi, fortsatte Jan Fritz Hansen. Sekretariatslederen anbefalede kraftige forenklinger i forhold til de nuværende regelsæt der omfatter: • Godkendelser af batterier • Hybrid drift • Mere assistance fra Søfartsstyrelsen Færgedriften i Danmark burde have sine egne regler, hvor vi ikke kan læne os op ad international lovgivning. Skal de kommunale færger være klimavenlige, skal staten hjælpe til økonomisk ved at støtte op om de programmer, vi har sat i værk, hed det sig på Tunøfærgen. NATIONAL FÆRGESTRATEGI • Simulatortræning • EU-projekt – optimering af færgerne

• Green Graph – målemetode for bæredygtighed • Batterikurser • Små skridt – venter på den store løsning evt. fuld batteridrift - Hos Volvo Penta går vi nye veje for at skabe de optimale og mest bæredygtige High Performance skibsmotorer som D13 – D16 motorerne, oplyste salgsdirektør Jacob Vierø fra den svenske motorkoncern: - De test, som udføres hos Volvo Penta, lover en bedre fremtid for dieselmotorerne. Vi vil være i stand til at reducere bl.a. NOx-emissionerne med op til 80 procent. Ved at optimere fremdrivning på motorerne vil vi få en brændstofreduktion på op til 30 procent. Ved reduktion af brændstof reduceres også udslippet: -Jo mindre ind – jo mindre ud. Vejen frem er indtag af diesel hydrogeneret vegetabilsk olie HVO fuel. Diesel har en meget lavere værdi af svovl sammenlignet med heavy fuel – HVO har slet ingen svovl, og ved brugen af HVO reduceres CO2 med ca. 80 procent, så kombinationen af HVO samt katalytisk reduktion af NOx giver en stor – og vigtig – forbedring på udslipsiden. - Vi stopper dog ikke her, fortæller Jacob Vierø videre: - Vi fortsætter med vore elektriske og hybride test på vort motorcenter i Göteborg og samarbejder i den forbindelse tæt med Danfoss Editron omkring elektromobilitet under overskriften ”Teknik leger sammen”. Fælles kan vi levere hybridløsninger til den kommercielle marinesektor, uanset vi fortsat tror på forbrændingsmotoren.

Deltagerne i ”grønne færger” efter landgang på Tunø.

Samarbejdet med den sønderjyske og alsiske storkoncern betyder, at vi i dag er i stand til at levere diesel-elektriske løsninger også til de helt store færger i form af hjælpemotorer til generering af elektrisk energi, som igen kan bruges i mange kombinationsformer. NY TREND For færgerederierne og andre handler det om økonomi. Kan man spare selv den mindste dråbe på en forbrændingsmotor, er der penge at tjene. Færgerederier har kigget i maskinrummet på flere fiskeskibe, der har op til fire hovedmotorer koblet sammen i en række. Under selve fiskeriet gælder det om at have stor maskin- og trækkraft. Det er unødvendigt under en såkaldt ”færgesejlads” fra fiskepladsen i Nordsøen til havn, hvorfor man måske kobler de tre af motorerne fra. Derved spares penge. Den ”opdagelse” har bredt sig til færgerederierne, som også på det felt foruden brændstofreducering nu sparer på totaløkonomien til gavn for kommunekassen. En anden trend, som Jacob Vierø henviste til på Tunøfærgen, var en trinvis tilnærmelse til nul-udslip gennem diesel- og el teknik. Derved kan vi reducere udslip væsentligt via en platform, som støtter den diesel-elektriske fremdrift. Rederierne kan på den baggrund gradvis optimere dieselgeneratorerne med bl.a. HVO og SCR, (Selective Catalytic Reduction). Den teknik reducerer NOx med op til 80 procent ved at tilføre Add-Blue i udstødningen. Det betyder derudover, at platformen kan tilføres energi fra bl.a. batterier i takt med de ønsker, rederier måtte have, sluttede Jacob Vierø. õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 29

GRØNNE FÆRGER

Odder Kommunes borgmester, Uffe Jensen, her på vej ud af maskinrummet på ”Tunøfærgen”. Bag ham ses maskinchef Jan Helweg.

Ø

-B

R

Ø-barome t er

e m s i m i t p O e n r e på ø

A RO M E T

E

Ø-BAROMETERET: En ny landsdækkende undersøgelse tager pulsen på de danske småøer – blandt andet øboernes forhold til færgen.

Rapporten, Ø-barometeret 2019, er udarbejdet af Tine Tolstrup & Sarah Steinitz, Ødysséen – en rejse i ø-riget.

Med Ø-BAROMETERET 2019 er der for første gang sat fokus på, hvad øboerne anser som udfordringer og muligheder for deres øer. ”Det er glædeligt, at der overordnet er optimisme og fremgang på øerne, og at der også er gode bedømmelser både af vores færger og personale,” siger Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet: ”Godstakstordningen og Landevejsprin-

cippet er tydeligvis med til at skubbe på den gode udvikling”. I alt har 22 danske småøer svaret på ”Ø-BAROMETERET 2019”. Undersøgelsen er udarbejdet for Færgesekretariatet i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer. Spørgeundersøgelsen kortlægger øboernes vurdering af udviklingen og tilstanden på deres ø, deres relation til færgen og deres syn på fremtiden. õ

Højt serviceniveau på færgerne

Statslige tilskud har effekt

Øboerne er i høj grad tilfredse med færgernes afgangstidspunkter og kommunikationen. Særligt personalets serviceniveau scorer højt: 4,1 point ud af 5 mulige. To tredjedele af øerne vurderer, at der er et tilpas antal afgange til og fra deres ø, mens ca. en tredjedel af øerne i undersøgelsen vurderer, at der er for få afgange. De øer, der efterlyser flere færgeafgange, er udelukkende øer med lang sejltid (dvs. mindst 25 minutter). Samtlige øer med kort sejltid (på under 25 min.) angiver, at de er tilfredse med antallet af afgange.

Der er en udbredt opfattelse af, at godtakstordningen (dvs. de reducerede takster for erhvervstransport) har gjort en positiv forskel for erhvervslivet på mange af øerne. På samme måde er der bred enighed om, at Landevejsprincippet (tilskuddet til at sænke færgetaksterne) har haft positiv betydning. Hele 19 ud af 22 øer angiver, at Landevejsprincippet har haft en positiv effekt for deres ø.

Fremtidsønsker for færgedriften Øboernes største ønske til færgen varierer meget men spænder over en stabil færgedrift, bedre samarbejde og kommunikation, mere moderne og miljørigtige færger, god service, billigere og flere overfarter samt bedre bookingsystemer. På de fleste øer føler øboerne, at de har indflydelse på beslutninger vedr. færgen, men på cirka en tredjedel af øerne i undersøgelsen føler øboerne sig sat uden for indflydelse.

30 / Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020

Bosætning

Fremtiden

Boligsituationen vurderes mange steder til at være en udfordring for at tiltrække beboere. Derudover nævner nogle øer også arbejdspladser på øen og for få færgeoverfarter som nogle af de faktorer, der kan spænde ben for at få flere beboere.

Øerne ser generelt optimistisk på fremtiden. I tråd med de udviklingstendenser, som undersøgelsen har afdækket, er optimismen særligt stor på de mellemstore og store øer, mens de små øer er mere neutrale.

NOTER NY HAVNEMESTER I FAABORG: Frank Faxøe er pr. 1. marts ny havnemester i Faaborg. Han afløser Lasse Olsen, der er gået på pension. Frank Faxøe fortæller, at han overtager posten som reder for Ø-Færgen, og at han ser frem til samarbejdet med Færgesekretariatet. Chefskipper Kim Mathiesen står fortsat for den daglige drift af færgen. - Lystbådehavnen og erhvervshavnene er mit ansvar, ligesom vi er i gang med at etablere en ny kulturhavn – blandt andet med plads til amatørfiskere og til de gamle træskibe, fortæller Frank Faxøe, der har maritim erfaring fra 13 år som leder af rederiet Mærsks maritime træningscenter i Svendborg. De seneste fem år har Frank Faxøe været direktør for Lillebælt Sport og Kultur i Middelfart. õ

NY HAVNEMESTER I SVENDBORG: Christian Steffensen overtog den 1. januar posten som havnemester i Svendborg Kommune. Han har hermed også det overordnede ansvar for øfærgerne Højestene, og Hjortøboen og for Sundfarten M/S Helge. - Der er en chefskipper på henholdsvis Højestene og M/S Helge, de tager sig af den daglige drift, understreger Christian Steffensen. Den nye havnemester er både aktiv lystsejler og uddannet yachtskipper og har bl.a. været projektleder i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark og Dansk Sejlunion. Han kommer til Svendborg fra en stilling som Key Account Manager hos North Sails i Herlev. õ Foto: Haaber Foto

CORONAKRISEN Medlemmernes færgeruter er en del af landets kritiske infrastruktur og de har opretholdt servicen til de små øer. Der er indført visse begrænsninger på passagerantal for at sikre tilstrækkelig afstand, ligesom der har været mulighed for at opholde sig i bilerne på vogndækket. Billetsalg og kontrol har været ændret, og der har været stillet krav om forudbestilling samt betaling. Færger har fortsat været i dok til almindelig service og tilsyn. Der har været særlig opmærksomhed på at holde besætningerne raske, og der har været indført lukkede vagthold, så besætningerne blandes mindst muligt. Der er tæt kontakt med Søfartsstyrelsen for at kunne få de nødvendige dispensationer med tilhørende sikkerhedsmæssige tilpasninger, når det har været nødvendigt at ændre de normale procedurer. õ

Ændringer i

Færgesekretariatets

Styregruppe

Erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg Kommune, er indtrådt i Styregruppen. Overfartsleder Lars Wolfgang Hansen, Holbæk, indtræder i Styregruppen som repræsentant for Småøernes Færgeselskaber, efter at have overtaget formandsposten fra tidligere overfartsleder Søren Adsersen, Struer. Vej- og ejendomschef Kim T. Jensen, Norddjurs Kommune, udtræder af Styregruppen og der ses i øjeblikket på forslag om nye kandidater blandt de jyske medlemmer. õ

Ø-FÆRGERNE / MAJ 2020 / 31

t e g l a v d u Ø g ø s e b på Under besøget tog formanden for udvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), en simulator-tur i el-færgen Ellen på Marstal Navigationsskole.

Landevejsprincippet, turismefremme, afløserfærge, udskiftning af færger og færgenavigatøruddannelsen stod på emnelisten, da Udvalget for Landdistrikter og Øer besøgte Færgesekretariatet sidst i januar.

-V

i er glade for, at Udvalget for Landdistrikter og Øer har taget imod vores og Ærøs borgmesters invitation. Ærø er jo værtskommune for Færgesekretariatets 18 kommuner med ø-færger – og det fungerer godt, sagde Færgesekretariatets formand, Michel van der Linden i sin velkomsttale, da medlemmer af udvalget besøgte Færgesekretariatet. Under besøget blev bl.a. følgende emner berørt: Landevejsprincippet. Vi har fået lavet en lille analyse, det såkaldte Ø-barometer, og der er ingen tvivl om, at både Godstakstordningen og Landevejsprincippet er gode tiltag.

Vi vurderer, at to tredjedele af Landevejsprincippet er opnået i dag. Vi synes måske, at en evaluering i 2022 er lidt længe at vente, vi ser gerne, at vi kommer videre inden. Turismefremme. Vi har beskæftiget os en del med turismefremme i et fint samarbejde bl.a. med Sammenslutningen af Danske Småøer. Ø-passet har været en stor succes ligesom Ø-hoppet her i det sydfynske. Afløser/standard/udviklingsfærgen. Kært barn har mange navne. Vi har udviklet en afløserfærge og fået en god opstartsgaranti på 15 millioner på finansloven, men hidtil har vi kun opnået tilsagn fra kommunerne om beskæftigelse halvdelen af året, og det er ikke nok til, at vi

tør søsætte projektet. Vi ser derfor på, om konceptet kan indgå i vore overvejelser om mere fælleskommunalt færgesamarbejde. Vi ser sideløbende på, om vi kan aktivere langsigtede pensionskassemidler, så vi ikke blot skal bede om statslig støtte og hjælp. Det kunne måske være i form af opstartsog udviklingshjælp. Færgenavigatøruddannelsen. Starter op på Marstal Navigationsskole, og det betyder, at vi kan være med til at oplære vores egne søfarende på vores egne færger. Det vil kunne give os en langt mere motiveret rekruttering og i øvrigt sikre, at flere kvinder kan vælge vores branche. õ