AFSLUTTENDE PERSPEKTIVERING, en levende og dynamisk kulturarv.

I 1974 konstaterede arkitekterne bag udbygningen af Lundtoftesletten følgende:

”Slettefolkene i nyskabelserne i Lyngby har ikke noget traditionsrigt ståsted, de må have fantasi til i de nye rammer selv at danne et miljø. Det kan tage tid at akklimatisere sig, at oparbejde en slags traditioner. At indleve sig i forhold hvis baggrund endnu ikke helt erkendes. Man må se de muligheder for sig, som allerede findes, og de der kommer, når alt har taget form”40

I dag har stedet taget form, og der er etableret et traditionsrigt ståsted: en enestående, levende og dynamisk kulturarv. Forstår, respekterer og viderefører man den, vil den kunne kvalificere udviklingen i mange år frem.

Kulturarvsdimensionen på DTU Lyngby Campus er, som denne analyse viser, knyttet til andet og langt mere end den historiske bygningsmasse og de have- og gårdrum, torve og pladser, som stedets første arkitekter Koppel og Nørgård tegnede og projekterede. Stedets kulturarv er både materiel og immateriel, og kulturarvsværdierne er knyttet til de internt forbundne principper og arkitektoniske greb, som arkitekterne brugte til at strukturere campus med på tværs af skalatrin. Inden for rammen af disse greb og principper findes der fortsat et betragteligt rum for udvikling. Hovedstrukturen kan principielt udvides i alle retninger. Nye elementer kan føjes til. Funktioner kan ændres og skiftes ud. Nørgård beskrev intentionen bag systemet som “... at få skabt et vækstprincip, der sikrer at alle kendte eller ukendte fremtidige behov og muligheder kan indpasses i planen”39 .

Set i dette lys vurderes forvaltning af forandringer i henhold til de strukturerende principper og bærende arkitektoniske greb at være vigtigere end igangsættelsen af mere konventionelle bevarings- og restaureringstiltag. Kender man de strukturerende hovedprincipper, som planen er bygget op omkring, er der rig mulighed for kreativitet og improvisation. På den måde griber udvikling og bevaring ind i hinanden på DTU Lyngby Campus. De er hinandens forudsætninger.

1 Ole Nørgård, “Miljødebat tiltrængt”, Arkitekten, 1970, nr. 17, s. 407-408

2 P.V. Glob, Oldtidsminder i Kgs. Lyngby og Dyrehaven, 1948

3 Egnsplankontoret, Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, København, 1947.

4 Steen Eiler Rasmussen, København, s. 270, 1994.

5 (Illustration med udgangspunkt i ) Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, 1947, dac.dk.

6

Byggeudvalgsmødereferat fra 22. dec. 1958.

7 Johannes Hedal Hansen og Jennifer Dahm Petersen Eva og Nils Koppel, s. 288.

8 Der foreligger en aftale mellem Naturstyrelsen (Staten) og Lyngby-Taarbæk Kommune om, at man fra et øjepunkt på 152 cm over Eremitageslottets øverste trappetrin ikke må kunne se bebyggelse henover skovbrynet. Lokalplan 228 for Danmarks Tekniske Universitet, Campus Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune, s.12.

9 Merete Arnfeld-Mollerup, ”DTU Campus 1960-2004”, DTU Campus 1829­2029, s.28.

10

Byggeudvalgsmødereferat fra 29. januar 1959.

11 Byggeudvalgsmødereferat fra 29. januar 1959.

12

13

Byggeudvalgsmødereferat fra 29. januar 1959.

Byggeudvalgsmødereferat fra den 11. maj 1959.

14 https://en.wikipedia.org/wiki/Broadway_Boogie_Woogie#/media/File:Piet_Mondrian,_1942_-_Broadway_ Boogie_Woogie.jpg.

15 Johannes Hedal Hansen og Jennifer Dahm Petersen: Eva og Nils Koppel, s. 129.

16 Ole Nørgård, “Polyteknikerbyen på Lundtoftesletten”, Havekunst, 1960, s. 19.

17

18

Byggeudvalgsmødereferat fra den 11. maj 1959.

Byggeudvalgsmødereferat fra den 14. sept. 1959.

19 Nils Koppel, Ole Nørgård, H. Peschardt-Hansen og B.J.Rambøll, DtH/DIA, 17.maj 1974.

20 Kortunderlag: Situationsplan 2021/22, arkiv DTU CAS, tilføjet glasgange ved bygning 115, 402, 403, 404 og på enkelte kort de to vandtårne. Oversigtskort over udbygningsfaser vist per årti: DTU CAS, “LLYN_Bygninger_Opførelsesår.pdf”.

21 Ole Nørgård, “Gårdhaver”, Havekunst, 1962 nr.1, s.1-5.

22 Ole Nørgård, “Polyteknikerbyen på Lundtoftesletten”, Havekunst, 1960 nr.1, s.19.

23 Nils Koppel, Ole Nørgård, H. Peschardt-Hansen og B.J.Rambøll, DtH/DIA, 17.maj 1974.

24 Ole Nørgård citeret af Karen Permin i artiklen ”Byens uderum, fodgængerens urbane miljø”, Havekunst, 1968 nr.7, side 131. Artiklen referer en forelæsning om Byrummets Æstetik af Ole Nørgård ved et efteruddannelses kursus for havearkitekter i sommeren 1968.

25 Nils Koppel, Ole Nørgård, H. Peschardt-Hansen og B.J.Rambøll, DtH/DIA, 1974, s.22.

26 Nils Koppel, Ole Nørgård, H. Peschardt-Hansen og B.J.Rambøll, DtH/DIA, 1974, s.2.

27 Byggeudvalgsmødereferat 1. juni 1960.

28 Ole Nørgård, byggeudvalgsmødereferat 11. maj 1959.

29 Eva og Nils Koppel, “The Work of Architects Eva and Nils Koppel”, Arkitektonike, 1964 nr. 43. Citatet er oversat til dansk og figurerer på s. 146 i Johannes Hedal Hansens bog Eva og Nils Koppel.

30 Ole Nørgård, “Gårdhaver”, Havekunst, 1962 nr.1, s.1-2.

31 Ole Nørgård, “Miljødebat tiltrængt”, Arkitekten, 1970, nr. 17, s. 408

32 Ole Nørgård citeret af Kaj Fürst i artiklen “Årsmøde”, Havekunst, 1961 nr. 5, s. 80. Referat af Ole Nørgårds foredrag “Lokale grønne områder” ved Stads- og kommunegartnerforeningens årsmøde i september 1961.

33 Eva og Nils Koppel, “The Work of Architects Eva and Nils Koppel”, Arkitektonike, 1964 nr. 43. Citatet er oversat til dansk og figurerer på s. 146 i Johannes Hedal Hansens bog Eva og Nils Koppel.

34 Ole Nørgård citeret af Karen Permin i artiklen ”Byens uderum, fodgængerens urbane miljø”, Havekunst, 1968 nr.7, side 131. Artiklen referer en forelæsning om Byrummets Æstetik af Ole Nørgård ved et efteruddannelses kursus for havearkitekter i sommeren 1968.

35 Johannes Hedal Hansen og Jennifer Dahm Petersen, Eva og Nils Koppel, s. 316.

36 Red. Inge Berg Hansen, DtH polyteknisk undervisning og forskning i det 20. århundrede, 1979, foto s. 49.

37 https://www.dtu.dk/om-dtu/organisation/administration/campus_service.

38 Strategisk Campusplan DTU Lyngby Campus 2022, s. 70

39 Ole Nørgaard: “Miljødebat tiltrængt”, Arkitekten, 1970, nr. 17, s. 407-408.

40 Nils Koppel, Ole Nørgård, H. Peschardt-Hansen og B.J.Rambøll, DtH/DIA, 1974, s. 20.