KULTURARVSANALYSE

– en udredning af de bærende historiske arkitektur- og planlægningsprincipper på DTU Lyngby Campus

Opdragsgiver: DTU CAS.

Rapportnavn: Kulturarvsanalyse – en udredning af de bærende historiske arkitektur- og planlægningsprincipper på DTU Lyngby Campus.

Dato: 31.03.2023.

Opdrag: Kulturarvsanalyse.

Rapporten er udført af: SUBSTRATA.

Faglig bemanding: Mag.art og Ph.D Rikke Stenbro og Cand.arch. Dot Severine Nielsen.

Kontaktpersoner hos DTU CAS: Ina Borup Nørløv, sektionsleder og Bettina Mylin, projektleder, Plan- og projektudvikling.

Korrektur: Semantix.

Kreditering: Ved hel eller delvis gengivelse af Kulturarvsanalysen indhold anvendes kreditering: Kulturarvsanalyse, DTU Lyngby Campus, SUBSTRATA.

Fotos og grafik krediteres: Dot Severine Nielsen / SUBSTRATA.

Rettigheder: SUBSTRATA har som rådgiver alle rettigheder over de ideer og det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med Kulturarvsanalysen. DTU har ret til at anvende tekst, kort og fotos, som er indeholdt i den afleverede rapport, med henblik på at få de kulturarvsfaglige aspekter tænkt med i den strategiske, langsigtede og bæredygtige udvikling af DTU Lyngby Campus. Rapportens tekstlige indhold kan gengives ved, at DTU omsætter teksten til egne formuleringer. Bruges tekstuddrag eller kort, som optræder i rapporten helt eller delvist i anden sammenhæng, er DTU pligtig til at kreditere SUBSTRATA og være loyal over for den betydning, som disse har, og den sammenhæng, de optræder i, i rapporten. Eksempelvis i kommende DTU-værktøjer, som beskriver retningslinjer for arkitektur, landskab og planlægning. DTU har ret til at benytte Kulturarvsanalysen i forbindelse med offentlig omtale og til videre formidling hos tredjepart, alene mod at kreditere SUBSTRATA.

Forside: Fingerplanen samt materiale fra Nørgård og Koppel arkiv DTU CAS: Vægur tegnet af Eva og Nils Koppel, 1963.

Placeringen af DTU set i forhold til Fingerplanen, 1947. Bearbejdning af kort fra DAC. Bænk tegnet af Edith og Ole Nørgård, 1969.

Perspektivtegning af grønt rum mellem normalbygninger, Edith og Ole Nørgård, ca. 1960-70, Kgl. Bibliotek. Situationsplan (dræn i K-sektor), Edith og Ole Nørgård, 1969. Normalbygning med støttemur, opstalt, Eva og Nils Koppel, 1964. Typografiske forstudier og prøver, udviklet af Koppel i samarbejde med grafikeren Arne Andersen. Gårdhave i bygning 452, Edith og Ole Nørgård, 1968.

DTU Lyngby Campus er et fornemt eksempel på sin tids arkitektur og planlægning. Her blev den gryende velfærdsstats nye arkitektur- og planlægningsidealer for alvor rullet ud i form af en ny bymæssig universitetsbebyggelse med en nær tilknytning til den regionale planlægning og en planlagt S-togsforbindelse i Fingerplanens lillefinger. Universitetets plan og bebyggelse blev udviklet i et nært samarbejde mellem bygningsarkitekterne Eva og Nils Koppel og landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Ole Nørgård antog i en artikel om det nye universitet på Lundtoftesletten, at en vellykket udvikling af campusmiljøet var afhængig af:

“... om brugerne og de, der har ansvaret for den videre udvikling, forstår og respekterer den planlagte struktur, og om de i alle de dispositioner, der skal træffes, søger at understrege hovedkarakteren”1

formål

Nærværende analyse bestræber sig på at give læserne en forståelse af netop hovedkarakteren ved at dechifrere de landskabelige, arkitektoniske og planlægningsmæssige greb, der indledningsvist blev anvendt til at skabe den. Den søger i tillæg at give et indblik i, hvordan disse greb relaterer sig til hinanden på tværs af skala. Der blev i udgangspunktet tænkt meget nøje over, hvordan infrastrukturudviklingen på den store skalas niveau, skulle forbinde sig med landskabet, beplantningen, byrummene og bygningerne. Alt sammen som del af en større plan, som kunne udvikles over tid.

Kulturarvsanalysen:

• Giver et indblik i områdets udvikling og en oversigt over, hvori de bærende kulturarvsværdier på DTU Lyngby Campus består, og hvordan de knytter sig til landskab, bygninger og byrum

• Viser hvordan de bærende arkitektoniske, landskabelige og planmæssige greb er brugt og virker sammen på tværs af skalatrin

• Gør opmærksom på, hvad som er vigtigt og mindre vigtigt for såvel del som helhed og for at de væsentligste kulturarvsværdier bevares og videreudvikles gennem langsigtede og bæredygtige, strategiske indsatser.

Kulturarvsanalysen vil på flere niveauer give nyttige og brugbare input til udviklingen af DTU Lyngby Campus, og den understøtter DTU’s overordnede vision om en bæredygtig og integrerende campus på eliteniveau. Kulturarvsanalysen er opbygget, så læseren let kan skaffe sig et overblik over de forhold og præmisser, som historisk har betinget udviklingen af stedet både topografisk, planlægningshistorisk og arkitektonisk. De 11 hovedgreb, som foldes ud i løbet af analysen, er afledt på baggrund af grundig research og analyse af Koppels og Nørgårds arbejde, tegninger, planer, tekster og fotos. De er, i det omfang det har været muligt, navngivet med begreber, som arkitekterne selv brugte i beskrivelsen af deres fælles projekt. Arkitekterne har beskrevet deres arbejde i forskellige interviews og artikler, og der findes mere end 250 byggemødereferater, som er veldokumentererede. Alligevel er mange af de valg, som er truffet i den arkitektoniske proces, ikke beskrevet eksplicit. Disse valg indgår i en iterativ og på mange måder “tavs” og utilgængelig vidensproduktion. Således er flere af de principper, der er arbejdet ud fra, kun beskrevet gennem praksis. At italesætte denne del af Koppels og Nørgårds arbejde og på baggrund heraf at udlede de hovedgreb, som er brugt til at opbygge campus’ hovedkarakter med, er derfor resultatet af en analytisk proces, i hvilken viden er syntetiseret og formidlet pædagogisk. Dette må man som læser have i mente, når man læser rapporten og præsenteres for hovedgrebene, der ved første blik måske kan læses som distinkte og hierarkisk ordnede kategorier, selv om de i praksis er uadskillelige.

Selv om meningerne om Koppels og Nørgårds plan i eftertiden har været delte – og den visse steder er blevet udfordret af en udvikling, som har fulgt andre tiders idealer – har de arkitektoniske, landskabelige og planlægningsmæssige greb, som planen består af, i store træk vist sig at være robuste og langtidsholdbare. Disse greb har i store træk dannet ramme om den udbygning, som har fundet sted på Lundtoftesletten i mere end 60 år.

Kulturarvsanalysens hovedfokus er rettet mod den udvikling, der er sket i området fra midten af det 20. århundrede, hvor polyteknikerbyen blev planlagt og opført, og frem til i dag, men indledningsvist ses der også på, hvilke aftryk og spor historien har sat på området forud for anlæggelsen. For selv om campus blev tænkt og anlagt efter en overordnet og stram plan, tegnet af Eva og Nils Koppel og Edith og Ole Nørgård, og bygget på bar mark, er der en række historiske forhold og regionale planlægningsdagsordner, som har haft afgørende indflydelse på den udvikling, som området har gennemgået over tid.

Analysen har et kulturarvsfagligt udgangspunkt, og de kulturarvsværdier, som den identificerer og formidler, er derfor ikke vægtet op mod andre interesser og hensyn, for eksempel i de planer og retninslinjer, som i øvrigt gælder for DTU Lyngby Campus.

Arbejdet med kulturarvsanalysen er igangsat på bestilling fra sektion for Plan- og projektudvikling DTU CAS. DTU ønsker, at den fremadrettede udvikling af campus skal ske med respekt for den arkitektoniske arv. Kulturarvsanalysen er udarbejdet med henblik på at opbygge en kulturhistorisk og arkitektonisk vidensplatform, som kan give DTU og de samarbejdspartnere, som involveres i udviklingen af campus, et godt grundlag for at tage vare på og udvikle de kultur- og arkitekturhistoriske værdier, som er knyttet til området. Arbejdet har løbet fra januar 2023 og frem til udgangen af marts 2023. Substrata har dog ved flere lejligheder tidligere bistået opdragsgiver med at skabe en oversigt over kulturarvsværdierne på DTU. Nærværende analyse trækker i et vist omfang veksler på omfattende arkivstudier og registreringer, ligesom den trækker på ekstrakter fra de dialog- og inddragelsesmøder, som i 2021 og 2022 er blevet afholdt med interessenter og medarbejdere i CAS. Kulturarvsanalysen supplerer Strategisk campusplan DTU Lyngby Campus.

Kulturarvsanalysen er udarbejdet i tæt dialog med DTU CAS, og der har undervejs i udarbejdelsen været afviklet en række interne arbejdsmøder, hvor analysens rammesætning og delkonklusioner er blevet drøftet for at sikre, at analysen kan blive et brugbart værktøj for dem, der arbejder med DTU Lyngby Campus’ videre udvikling. Der er undervejs i processen søgt etableret et bredt ejerskab til analysens konklusioner gennem en aktiv medvirkningsproces, hvor brugere og interessenter har kunnet komme med input. I den forbindelse har der været afviklet flere møder og byvandringer: Med ansatte i DTU CAS, med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling samt et møde med planlæggere fra Center for Udvikling, Plan og Byggesag i Lyngby-Taarbæk Kommune.

DTU’s eget arkiv, som både rummer byggemødereferater og originaltegninger af Koppel og Nørgård, er i processen blevet flittigt besøgt, og der har været afviklet samtaler med vigtige ressourcepersoner, med særlig viden om den historiske udvikling, som har fundet sted på Lundtoftesletten:

• Historiker, Lise Skjøt-Pedersen, der er arkivar på Stadsarkivet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

• Arkitekt Jens Fredslund, der i perioden 1984-2000, som kongelig bygningsinspektør var ansvarlig for udbygningen på campus

• Arkitekt Jørn Kjærsgaard, der i perioden 1985-1986, var ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten “Udbygningsplanlægning for DTH/DIA”, for byplankonsulenttegnestuen Andersen & Juul Møller

• Bent Mikael Andersen, der er fungerende projektleder i Campus Service og tidligere har været sektionsleder for Vej og Park på DTU

• Landskabsarkitekt Hanne Bat Finke, der i midten af 00’erne lavede anbefalinger for fremtidige anlæg og drift af DTU’s friarealer

• Billedkunstner, Poul Agger, der i begyndelsen af 1970’erne samarbejdede med Koppel om udsmykning, indretning og farvesætning af frokostkantinen i “Faculty Club”

• Arkitekt Merete Ahnfeld-Mollerup, der som arkitekturhistoriker har skrevet om Eva og Nils Koppels campusplan og har interviewet Nils Koppel

• Landskabsarkitekt Søren Harboe, der som en central medarbejder på Nørgårds tegnestue i 1960’erne og 1970’erne, var ansvarlig for udregning og gennemføring af terrænreguleringer på det der senere skulle blive DTU Lyngby Campus

• Rune Frederiksen, samlingschef, og Anna Manly, museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek.

• Jacob Steen Møller, der som institutdirektør og senere campusdirektør i perioden 2003-2021 har indgående kendskab til DTU Lyngby Campus’ nyere udviklingshistorie.