Studiekatalog 2022

Page 138

STUDIEKATALOG 2022

Sådan bliver du optaget på DTU Alle uddannelsesretninger har som­mer­ optag (studiestart 29. august 2022), og nogle diplomingeniør­retninger har desuden vinteroptag (studiestart 1. februar 2023). Studiepladserne er fordelt mellem kvote 1 og kvote 2 med forskellige ansøgningsfrister. Sommeroptag

Alle uddannelsesretninger har studie­ start om sommeren. Hvis du søger ind på en bachelor- eller diplomingeniør­ retning, skal du bruge det elektroniske ansøgnings­skema, som du finder på > optagelse.dk

Hvis du søger ind på en kandidat­ retning, skal du søge via det elektroniske ansøgningsskema, som du finder på > dtu.dk/optag Vinteroptag

Hvis du vil søge ind på DTU med studiestart om vinteren, skal du følge vejledningen på > dtu.dk/vinteroptag Kvote 1

Hvis du søger gennem kvote 1, er det dit eksamensgennemsnit, der afgør, om du bliver optaget. Du kan søge i kvote 1, hvis du har en dansk adgangs­givende eksamen eller en omregnelig eksamen fra EU/EØS. Ansøgningsfrist, kvote 1

Sommeroptag: 5. juli kl. 12 Vinteroptag (kun visse diplomingeniørretninger): 1. december

138

Kvote 2

Kvote 2 er for dig, der ikke kan blive optaget gennem kvote 1, fordi dit eksamensgennemsnit er for lavt, du har en udenlandsk eksamen eller skal søge om dispensation. Har du relevante kvalifikationer og erfaringer ud over din adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse gennem kvote 2. Når du søger gennem kvote 2, skal du sende en motiveret og begrundet ansøgning. Din ansøgning bliver behandlet individuelt. Hvis DTU får flere ansøgere, end der er pladser til, bliver hver enkelt ansøger i kvote 2 prioriteret ud fra en individuel helheds­vurdering. Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du: a) har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen. Visse udenlandske eksaminer er ligestillet med en dansk studentereksamen. Uanset nationalitet skal du søge gennem kvote 2, hvis du har en udenlandsk eksamen. Hvis du ikke har en dansk eller nordisk adgangsgivende eksamen, skal du desuden have bestået studieprøven i dansk eller have suppleret med og bestået dansk A. b) søger optagelse på en diplom­ ingeniørretning og har en relevant kort eller mellemlang videre­gående uddannelse – f.eks. som datamatiker, elinstallatør eller laborant. c) søger om dispensation – dvs. hvis du har andre kvalifikationer end en adgangsgivende eksamen. d) har gennemført et adgangskursus. Ansøgningsfrist, kvote 2

Sommeroptag: 15. marts kl. 12 Vinteroptag (kun visse diplomingeniørretninger): 15. oktober

Merit fra tidligere uddannelser

Hvis du har beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb, har du selv pligt til at gøre opmærksom på dette i din ansøgning om optagelse. Efter optagelse vil du blive kontaktet af DTU med henblik på at søge merit for de beståede elementer. Du ansøger om merit i DTU’s meritsystem. Det er studielederen for din ud­ dannelsesretning, der vurderer, hvad du kan få merit for. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den valgfrie del af uddannelsen, kan du selv bestem­ me, om du vil have meritten. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den obligatoriske del af uddannelsen, vil du få denne merit. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning om merit, kan du skrive til > merit@adm.dtu.dk

Hvornår får jeg svar?

Hvis du søger til sommeroptaget, får du svar på din ansøgning den 28. juli. Hvis du søger til vinter­optaget, får du svar lige før jul. Specialpædagogisk støtte

Har du en fysisk eller psykisk funk­ tionsnedsættelse – herunder læse- og skrivevanskeligheder – kan du søge om specialpædagogisk støtte, SPS. Du kan søge om SPS, samtidig med at du søger om optagelse på DTU. Få mere at vide

Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DTU’s studie­ vejledning. Se kontaktinformationer på > dtu.dk/studievejledning


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Studiekatalog 2022 by DTUdk - Issuu