
2 minute read
Produktion og Konstruktion
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Din hverdag er fyldt med produkter, som gør dit liv nemmere. Vaskemaskinen vasker dit tøj. Tog, biler, skibe og fly transporterer dig bekvemt. Vindmøller laver grøn strøm til din oplader. Høreapparater hjælper dig med at lytte, og medicinsk udstyr redder dit liv. Fødevarer produceres skånsomt uden slidsomt arbejde. Alt det er skabt af ingeniører, som har tænkt over alle detaljer i konstruktion og produktion af hverdagens produkter. Du kan også være med til at udvikle nye produkter, som gør vores hverdag nemmere og vores samfund mere bæredygtigt.
Hvad lærer du?
På uddannelsesretningen Produktion og Konstruktion lærer du, hvordan man udformer og fremstiller produkter. Du lærer om materialer og deres bearbejdning, og du lærer også at bruge materialer smart, så produktet holder, men samtidig er billigt at fremstille. Du lærer, hvordan energi laves og bruges effektivt, og om produktionsmetoder og processer. Du lærer også om ledelse og planlægning af en produktion. Der er masser af teknik, men det handler også om, at det er mennesker, som fremstiller og bruger produkterne. I løbet af studiet skal du samarbejde med en gruppe om at gennemføre et konstruktionsarbejde fra start til slut. I skal sammen optimere form, fremstillingsmetode, funktionalitet og brugervenlighed. Det er gennem konkrete projekter, du lærer at samarbejde, formulere problemer samt designe og konstruere produkter.
Studiets opbygning
Studiet veksler mellem forelæsninger, opgaver og øvelsestimer med projektorienteret arbejde. Du får brug for matematik og fysik, og du lærer at anvende computermodeller, ligesom du kommer til at arbejde med områder som mekanik, produktdesign, energi og procesoptimering. Du kommer også i laboratoriet og værkstedet for at udføre eksperimenter og fremstille produkter selv. Du får brug for overblik og kreativitet, når du skal designe et konkret produkt eller en proces – ofte i samarbejde med virksomheder.
Hvad kan du blive?
Som færdiguddannet civilingeniør i Produktion og Konstruktion kan du f.eks. arbejde i en udviklingsafdeling med at skabe nye produkter, arbejde med bæredygtig energiproduktion eller den grønne omstilling, være ansvarlig for en større produktion, arbejde som rådgivende ingeniør eller arbejde som forsker. Andre starter deres egen virksomhed. Der er brug for viden om mekanik og produktion i næsten alle brancher.
Sommeroptag
Studiestart 29. august 2022
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137)
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Konstruktion og mekanik
Energi
Materiale- og procesteknologi
Industriel økonomi og teknologiledelse
Maritim teknik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Produktion og Konstruktion på dtu.dk/prokon
De første to semestre
1. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point Fysik 1 5 ECTS-point
2. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point Fysik 1 5 ECTS-point Ingeniørarbejde 10 ECTS-point
Styrkelære 1 5 ECTS-point Produktionsteknologi og -styring 5 ECTS-point Produktionsteknologi og -styring 5 ECTS-point
Valgfrit kursus 5 ECTS-point