
3 minute read
Få inspiration til dit studievalg
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Se vores uddannelsesfilm
Vil du gerne være klogere på, hvordan det er at studere på DTU? Så er filmene om DTU’s uddannelsesretninger et rigtig godt sted at starte. På DTU’s YouTube kanal kan du se film om alle DTU’s diplomingeniør, bachelor og kandidatretninger.
I filmene møder du studerende fra retningerne og ser de omgivelser, de studerer i. Du hører de studerende fortælle om, hvad de synes om studiet, og hvad de arbejder med – og du er med, når de arbejder med forsøg i laboratoriet eller i kæmpe forsøgshaller, og når de tegner og beregner foran computeren. Du møder også færdiguddannede ingeniører, der fortæller om, hvad de arbejder med i dag.
Se alle filmene på > youtube.com/dtubroadcast
SCAN FOR AT SE FILMENE PÅ YOUTUBE
Prøv vores studievælger

På DTU kan du vælge mellem ca. 40 forskellige uddannelsesretninger inden for næsten alle områder. Fra rumfart til cellefabrikker, fra broer til nanomaterialer – og meget mere. Hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan du prøve DTU’s studievælger.
Studievælgeren er en elektronisk studievejleder. Ud fra dine interesser giver studievælgeren dig et overblik over mulighederne på DTU og foreslår de uddannelsesretninger, der passer til dig.
Vi håber, det giver dig inspiration til dit studievalg!
Prøv studievælgeren på > studievalg.dtu.dk
FIND STUDIEVÆLGEREN
Følg os
Få et indblik i DTU's studiemiljø – følg os på vores sociale medier.
FØLG OS

Få inspiration til dit studievalg
Savner du inspiration til dit studievalg? Vil du have svar på konkrete spørgsmål? Eller vil du opleve, hvordan undervisningen foregår? Du har flere muligheder for at møde DTU, før du søger optagelse.
Kom til Åbent Hus
Hvert år i februar/marts holder vi Åbent Hus på DTU. Her møder du studerende og undervisere og får mulighed for at blive klogere på de enkelte uddannelsesretninger. Du kan holde dig opdateret her:
> aabenthus.dtu.dk
Kom i studiepraktik
Hvert år i uge 43 tilbyder DTU studiepraktik, hvor du kan blive klogere på uddannelsesretningerne på DTU, hvis du overvejer en fremtid som ingeniør. Du vil møde undervisere og studerende, opleve undervisning og få et kig indenfor i auditorier, laboratorier, kantine osv. Du bliver også klogere på, hvad de studerende laver, når de ikke studerer.
> studiepraktik.nu
Bliv DTU-studerende for en dag
Du kan komme til DTU på egen hånd og blive studerende for en dag. Du vælger selv, hvilken uddannelsesretning du vil besøge, og følges med en studerende fra den valgte retning til undervisning, opgaveregning, laboratorieøvelser og frokost i kantinen.
> dtu.dk/studerendeforendag
Lav SRP-øvelser på DTU
Hvis du går i 3. g og skal i gang med dit studieretningsprojekt (SRP), kan du lave eksperimenter til dit projekt på DTU. DTU's SRPøvelser tager udgangspunkt i en række faste øvelser og lægger op til, at du beskæftiger dig med lige præcis det, du er optaget af i din SRP.
> dtu.dk/SRP
Mød DTU
Er du interesseret i at opleve endnu mere af DTU, laver vi løbende en række forskellige events, camps, foredrag, øvelser og meget andet. Du kan holde dig opdateret her:
> dtu.dk/uddannelse/moed-dtu
I Studievejledningen kan du få svar på alle dine spørgsmål om DTU’s uddannelsesretninger og studielivet på DTU.
Studievejledning DTU Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej 101 2800 Kgs. Lyngby 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning
Studievejledning DTU Ballerup Campus
Lokale D 1.01 Lautrupvang 15 2750 Ballerup 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning
Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte SU-kontoret.
SU-kontoret
45 25 72 46 su@adm.dtu.dk > su.dk
Bolig
Som studerende på DTU har du gode muligheder for at bo tæt på dit studie. Få overblik over mulighederne på > dtu.dk/studieliv