FISKEN PÅ DISKEN: TEKNOLOGI TIL MERE SKÅNSOMT OPDRÆT
Årets Underviser
Blot syv år efter han selv startede sin bachelor på DTU, er ph.d. Carl Høy Sander Kruse en prisbelønnet underviser samme sted.
Fødselshjælper
Ny AI-model gør det muligt for sundhedsfaglige at fange flere problemer tidligt i graviditeten, så de kan behandles, før de leder til alvorlige komplikationer.
Når mad er farlig
Professor Katrine Lindholm Bøghs forskning i fødevareallergi skal bl.a. være med til at sikre, at vi med udviklingen af nye fødevarer og ingredienser ikke får introduceret nye alvorlige allergener.
Levende laboratorium
DTU-studerende har på Roskilde Festival taklet udfordringer med sanitet, affaldssortering, energiforbrug og inklusion.
Bliv gratis abonnent Send navn og adresse til dynamo@dtu.dk
Magasinet udkommer fire gange om året
DESIGN & PRODUKTION
Creative ZOO
ISSN 1604-7877
FORSIDEFOTO Gettyimages.com
Læs om, hvordan teknologisk forskning og innovation kan være med til at øge Europas forsvarsparathed.
Markant milepæl
Rektor Anders Bjarklev har fejret 40 år i statens tjeneste. DTU er gået fra styrke til styrke i løbet af hans tid i front – og han bliver ved med at drømme stort for universitetet.
Bæredygtighed på menuen
Vejen til fisk med mindre miljø- og klimaaftryk går gennem opdrætsanlæg, der genanvender mere vand.
Fra bilglad til delevenlig forstad
Dataanalyse og lokal indsigt fik flere borgere i Rudersdal Kommune til at vælge fælles og grønnere transportløsninger.
Køb, køb, køb – men skal vi kun lægge i kurv?
Statsminister Mette Frederiksens efterhånden berømte ord ”køb, køb, køb …” understregede regeringens prioriteringer, da de på pressemødet i februar kunne oplyse, at der var fundet yderligere 50 mia. kr. til Forsvaret.
Vi er nok mange, der er enige i, at vores land skal kunne forsvare sig. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bedst gør det. Skal vi virkelig kun lægge i kurv?
Hvis vi kigger ud over landets grænser, så kan vi konstatere, at det europæiske blik ikke kun er rettet mod indkøbskurven, når talen falder på forsvar. Da EU-Kommissionen tidligere på året udgav hvidbogen om Europas forsvarsparathed 2030, så var det ikke kun en dosmerseddel, der blev præsenteret. Det var også en opfordring til at fremme teknologisk innovation inden for kritiske teknologier som bl.a. AI, kvanteteknologi, bioteknologi og robotteknologi. Det er teknologier, som DTU både forsker og innoverer inden for.
Teknologiudviklingen, som EU vurderer er kritisk for, at regionen kan opnå en forsvarsmæssig overlegenhed, skal indgå i et helt innovationsøkosystem i samarbejde med virksomheder i forsvarsindustrien, lyder det fra EU-Kommissionen.
Samarbejde er også en af DTU’s spidskompetencer, hvilket også har medvirket til, at universitetet igen har placeret sig på en europæisk førsteplads på EngiRank, som rangordner 227 tekniske universiteter i EU.
Derfor er det skuffende, at regeringens plan for at styrke det danske forsvar kun handler om at købe ind. Indkøb er fint til at få fyldt nogle af de tomme hylder op, men det løser ikke den vigtige og nødvendige teknologiudvikling, som EU efterspørger.
DTU samarbejder allerede med Forsvaret og med flere virksomheder i forsvarsindustrien om teknologisk innovation. Men vi kan gøre meget mere, meget hurtigere, hvis vi får det rette økonomiske afsæt.
Med ovenstående in mente burde ordene fra regeringen i stedet lyde:
”Køb, køb, køb: forskning, innovation og teknologiudvikling.”
Anders Bjarklev Rektor
Ultralydsskanning af gravide forbedres markant med kunstig intelligens
Nye AI-modeller kan afsløre op til 35 pct. flere risikograviditeter end det menneskelige øje og kan forebygge for tidlig fødsel eller fødselskomplikationer.
2 Peter Aagaard Brixen
3 Bax Lindhardt
KRisikograviditeter
• En risikograviditet er en graviditet, hvor der er øget sandsynlighed for komplikationer for mor eller barn under graviditeten eller fødslen. Disse komplikationer kan føre til for tidlig fødsel af barnet.
• Alene i Region Hovedstaden bliver 22.000 kvinder gravide om året.
• 1.500 føder for tidligt. Det koster tilsammen samfundet godt 800 mio. kr.
• Mindre end 20 pct. af alle for tidlige fødsler bliver i dag diagnosticeret i tide til, at læger kan starte forebyggende behandling.
unstig intelligens kan analysere ultralydsskanninger og opdage langt flere risikograviditeter end skanninger udført af sundhedsprofessionelle uden AI-beslutningsstøtte. Det viser resultater fra en nyetableret spinoutvirksomhed, Prenaital, fra DTU og Københavns Universitet, som ingeniører, dataloger og læger har oprettet efter flere års samarbejde, senest i regi af Technical University Hospital of Greater Copenhagen, TUH.
Den første AI-model, som laver vækstskanninger og finder op til 35 pct. af alle fostre i risiko for abnorm vækst, forventes at komme på markedet i 2026. Risikomodellerne er unikke og har ikke direkte konkurrenter på markedet.
Modellerne er udviklet i samarbejde med sonografer, jordemødre og læger på Rigshospitalet, der har peget på, hvilken teknologi de har mest brug for. AI-teknologien er trænet på DTU med mere end 10.000 billeder fra ultralydsskanninger fra danske hospitaler.
”Ultralydsbilleder rummer store mængder data, som det menneskelige øje ikke registrerer, men som kan bruges til at finde risikograviditeter. Det drejer sig bl.a. om strukturer i fosterets hjerne, fedtprocent og vævs-
strukturer, der kan udnyttes til at forudsige fosterets udvikling. I dag bestemmes fosterets størrelse og vækst ud fra måling af hovedomkreds, maveomkreds og lårbenslængde på ultralydsbilledet, men AI-modellen kan udnytte alle informationer i billedet,” siger DTU-professor og medstifter af Prenaital Aasa Feragen.
AI-teknologien vil kunne give et markant større udbytte af de ultralydsundersøgelser, som gravide får i løbet af deres graviditet, men som i dag kun finder langt under halvdelen af alle risikograviditeter.
Alene i Region Hovedstaden, med 22.000 gravide om året, føder 1.500 kvinder for tidligt og koster tilsammen samfundet godt 800 mio. kr. Mindre end 20 pct. af alle for tidlige fødsler bliver diagnosticeret i tide til, at læger i dag kan starte forebyggende behandling.
Finder halvdelen af alle risikograviditeter
Medstifter af Prenaital professor og overlæge Martin G. Tolsgaard fra Rigshospitalet har i en årrække forsket i effekten af AI-støtte på sikkerheden i lægers diagnostik. Sammen med sine kolleger er han fortsat i gang med at validere Prenaital-teknologien i en gruppe på 200 gravide, som bliver fulgt graviditeten ud.
”Det er frustrerende, når vi står med redskaber, som bare ikke er gode nok, især når vi faktisk kan forebygge, hvis vi har data at stille en diagnose ud fra. Jeg stod for nylig med en gravid, som kom ind i uge 29 og gik i fødsel med et barn, der var for lille til at blive født. Hun skulle være fanget i ultralydsskanningen, men vi misser langt over halvdelen af risikograviditeterne. Hvis vi bare havde vidst det, så kunne vi forebygge hendes veer og forebygge en for tidlig fødsel, som giver barnet komplikationer, der følger det resten af livet,” siger Martin G. Tolsgaard.
Om Prenaital
”Det er frustrerende, når vi står med redskaber, som bare ikke er gode nok, især når vi faktisk kan forebygge, hvis vi har data at stille en diagnose ud fra.”
PROFESSOR OG OVERLÆGE MARTIN G. TOLSGAARD, RIGSHOSPITALET
Efter analysen kan AI generere en rapport, der opsummerer fundene og på den måde hjælper læger med at stille diagnoser og planlægge behandlinger.
Klar til klinikken i 2026
Prenaital har fået funding fra og en plads i BioInnovation Institute, BII –en international fond stiftet af Novo Nordisk Fonden, der hjælper nye virksomheder inden for life science (f.eks. medicin og bioteknologi) med at komme i gang.
Machine learning og neurale netværk
Prenaitals analyse af ultralydsskanninger er baseret på dybe neurale netværk, der består af mange små enheder kaldet neuroner, der er organiseret i lag og designet til at behandle og analysere billeddata.
Før en AI-model kan bruges, skal den trænes på f.eks. en stor mængde ultralydsbilleder fra mange forskellige skanninger. Når modellen er trænet, kan den begynde at analysere nye ultralydsbilleder på baggrund af de mønstre, den har lært, til f.eks. at identificere forskellige dele af fosteret som fosterets hoved, hjerte og andre organer og sammenligne dem med normale værdier og på den måde opdage eventuelle afvigelser tidligt.
Ifølge CEO og medstifter af Prenaital Tanja Danner har BII’s støtte og acceleratorforløb været afgørende for, at stifterne kunne etablere virksomheden, ansætte medarbejdere og få forskningen omsat til de første produkter.
”Vi har fået adgang til et helt unikt økosystem af viden, sparring og rådgivning i BII, som har accelereret Prenaitals udvikling, så vi kan få vores teknologi ud til de gravide og de babyer, som det hele handler om,” siger hun. 1
5 Aasa Feragen, professor, DTU, afhar@dtu.dk
Prenaital er en spinout-virksomhed, der har udviklet AI-modeller til ultralyd, som kan identificere risikograviditeter tidligere og mere præcist end den nuværende kliniske praksis. Fundamentet for Prenaital er et forskningssamarbejde mellem Region Hovedstaden (CAMES & Rigshospitalet), DTU og Københavns Universitet, der har stået på siden 2019. Prenaital fik i 2024 et BII Venture Lab-grant og er en del af BioInnovation Institutes acceleratorprogram med adgang til netværk, finansiering og strategisk støtte til startups. Herudover har Prenaital i 2024 modtaget en bevilling fra Innofounder og i 2025 en Innobooster-bevilling.
Udviklingen af Prenaitals AI-løsninger er offentliggjort i en række anerkendte videnskabelige tidsskrifter som BMJ, Ultrasound in Obstretrics & Gynaecology og Nature Scientific Reports. 4 Læs mere på www.prenaital.com.
Tre af stifterne bag Prenaital: Virksomhedens CEO Tanja Danner (fra højre), professor på DTU
Aasa Feragen og overlæge på Rigshospitalet Martin G. Tolsgaard.
Underviserpris går til den yngste nogensinde
Carl Høy Sander Kruse er med sine 27 år den yngste modtager af prisen Årets Underviser i DTU’s historie.
2 Linnea Lundberg
3 Bax Lindhardt
Med evnen følger pligten. Det er ph.d. Carl Høy Sander Kruses mantra, når han underviser studerende på DTU. Han har nemlig selv haft en både god og lærerig studietid på DTU, hvor han erkendte, at den bedste vej gennem studiet er, når lysten driver værket. Den erfaring er noget af det, han gerne vil give videre.
”Jeg lærte virkelig meget om, hvordan man studerer, da jeg uddannede mig til civilingeniør på DTU. Jeg opdagede, at når du får lov til at forfølge dine interesser og idéer, så bliver studiet mere legende. Jeg ved også, hvor vigtigt det er at have rollemodeller, som man kan spejle sig i. Jeg kan f.eks.
Om Årets Underviser
• Hvert år uddeler DTU’s studenterforening Polyteknisk Forening prisen som Årets Underviser til to undervisere.
• Prisen uddeles for at anerkende de undervisere, der er særligt dygtige og engagerede og samtidig formår at brænde igennem med deres undervisningsformer.
• Prisen blev første gang uddelt i 1989.
• Foruden ph.d. Carl Høy Sander Kruse blev prisen i 2025 også tildelt Ulrik Engelund Pedersen, studielektor ved DTU Compute.
mærke, at de studerende hurtigt åbner op og fortæller mig, hvad der fylder hos dem, fordi jeg møder dem i øjenhøjde, og højst sandsynligt også fordi jeg kun er få år ældre end dem,” forklarer Carl Høy Sander Kruse.
I foråret blev hans indsats som underviser hædret med prisen som Årets Underviser. Prisen er noget helt særligt. Den uddeles nemlig af de studerende på DTU og bliver givet til undervisere, der har gjort en særlig indsats for dem.
Nysgerrighed og intuition som drivkraft
Carl Høy Sander Kruse er en af de undervisere, der byder helt nye ingeniørstuderende velkommen til DTU hver september og gør dem klar til resten af deres studietid – og han er ikke i tvivl om, hvad grundfundamentet hos den gode studerende består af.
”Det skal være nysgerrigheden og intuitionen, der driver de studerende i min undervisning. Derfor gør jeg alt for, at det bliver sådan. Jeg opfordrer dem til at prøve sig frem og begå en masse fejl undervejs, for vi lærer mest af vores fejltrin. Jeg har f.eks. selv begået en masse fejl, og se, hvor jeg er nu,” siger den unge forsker.
Målet er selvstændige studerende
Skil en kaffemaskine ad, og saml den igen. Sådan lyder en af de første opgaver, Carl Høy Sander Kruse stiller de studerende, når de møder op til hans undervisning, for han vil gerne
bl.a. i faget Ingeniørarbejde sideløbende med sin ph.d.-ansættelse.
gøre dem selvstændige. Det er en kompetence, som hans egen far hjalp ham med at udvikle.
”Min far gav mig lov til at skille stort set alle hans ting ad, da jeg var lille, og det har givet mig en forståelse for, hvordan man f.eks. bygger en kaffemaskine, men det har også senere givet mig en stor tillid til mine evner som ingeniør. Det vil jeg gerne give videre,” siger Carl Høy Sander Kruse. 1
5 Carl Høy Sander Kruse, ph.d., DTU, cgskr@dtu.dk
Ph.d. Carl Høy Sander Kruse er tilknyttet DTU Construct og underviser
”Jeg har så mange gange oplevet at være den eneste kvinde i rummet, og jeg har ofte fået at vide, at jeg ikke ligner en ’typisk forsker’. Måske fordi jeg ikke er en mand og ikke ligner Einstein eller Stephen Hawking. Det er selvfølgelig ment som en kompliment – men det er det faktisk ikke”.
Sådan sagde DTU Spaces seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira til Innovationsfondens nyhedsbrev, da hun i år blev udnævnt til fondens Innowomen-program – et tiltag, der skal inspirere andre talentfulde kvinder til at blive iværksættere eller forskere.
GULD IGEN IGEN
SÅ MANGE AF DE 25 PERSONER,
SOM DANSK ERHVERV HAR
SAT PÅ SIN 2025-LISTE OVER KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE, DU BØR KENDE NETOP NU, ER ENTEN STUDERENDE PÅ ELLER ALUMNER FRA DTU.
Det er vel faktisk blevet en tradition. I hvert fald har DTU Roadrunners’ økobil for 16. år i træk snuppet en førsteplads ved dette års Shell Eco-marathon Europe and Africa i Polen for at tilbagelægge 517,5 km på én liter ethanol.
Faktisk er det den længste distance, bilen har tilbagelagt i de seneste 10 år i kategorien Urban Concept, hvor bilerne kører under forhold, der svarer til bykørsel med mange stop. Ved årets konkurrence dystede cirka 100 deltagende hold mod hinanden i forskellige kategorier.
DTU Roadrunners er et af DTU’s ni Blue Dot-projekter, hvor studerende på tværs af studieretninger arbejder med bæredygtige løsninger. De cirka 30 studerende på et Roadrunners-hold får 10 ECTS-point for deres arbejde, der strækker sig over to semestre.
Elektronisk materiale med hudens superkræfter
Forskere ved DTU har udviklet et nyt elektronisk materiale, der minder om et menneskes hud: Det er fleksibelt og selvhelende og kan registrere f.eks. tryk, temperatur og pH-niveauer i sine omgivelser.
Materialet kombinerer grafen – et superstærkt og elektrisk ledende kulstof – med en gennemsigtig polymer (PEDOT:PSS), som også bruges i f.eks. fleksibel elektronik. Det robuste og geléagtige stof kan hele sig selv på få sekunder og strækkes op til seks gange sin længde uden at miste funktion. Forskerne bag arbejdet ser store muligheder i at bruge det i sundhedssektoren.
”Vi kunne f.eks. indarbejde det i bandager, der over våger, hvordan et sår heler, eller i enheder, der kontinuerligt overvåger hjertefrekvens og temperatur. Materialets strækbare egenskaber gør det ideelt til minimalt invasive operationer eller implantater, og vi kan let forestille os proteser, der er mere behagelige at have på og har bedre ydeevne,” fortæller lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz fra DTU Health Tech. Forskerne arbejder nu på at fremstille det i større skala, så det kan bruges i virkelige produkter.
TEKNOLOGI OG SIKKERHED
Samarbejde om forsvarsteknologi DTU har Danmarks største tværfaglige miljø for forskning, undervisning og udvikling inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Aktiviteter og samarbejder med eksterne partnere bliver koordineret af Center for Security DTU. 4 www.security.dtu.dk
INNOVATION TIL FORSVAR OG
DTU har gennem årtier opbygget innovative forskningsmiljøer og stærke samarbejder inden for bl.a. kunstig intelligens, autonome systemer, droner, cybersikkerhed, rumteknologi og overvågningsteknologier.
Forskningen er som udgangspunkt rettet mod civil anvendelse. Det kan være droner, der bekæmper ukrudt på afgrødemarker eller spotter solceller, som er ude af drift. Det kan være satellitter, der måler indlandsisens afsmeltning i Grønland eller atmosfærens indhold af partikler.
Samtidig har en væsentlig del af universitetets forskningsog innovationsprojekter også dualuseperspektiver. Det vil sige, at teknologiudviklingen ikke alene kan anvendes til civile formål, men også til forsvar: Dronerne kan udnyttes til at overvåge vores territorium, og satellitterne kan identificere skibe med tvivlsomme hensigter i vores farvande.
Det forsvarsmæssige fokus er blevet skærpet i de seneste år pga. den stigende geopolitiske ustabilitet, som har øget behovet for at styrke Europas sikkerhed.
I dette tema præsenterer vi viden og teknologier, som kan bidrage til udviklingen af mere effektive sikkerheds og forsvarssystemer.
”Ser
Førerløse fartøjer kan blive Forsvarets øjne i havet
DTU-forskere udvikler avancerede overvågningssystemer til både, der kan afsløre suspekt aktivitet under havets overflade. De vil kunne styrke Danmarks evne til at afværge og efterforske angreb på kritisk infrastruktur og afsløre forsøg på spionage.
2 Miriam Meister
3 Sine Fiig
noget mistænkeligt ud, kan fartøjet sende en tilknyttet førerløs undervandsbåd afsted for at foretage yderligere undersøgelser, så man kan vurdere, om der ’bare’ er tale om f.eks. noget affald, eller det rent faktisk er noget, der kan udgøre en trussel mod vores sikkerhed.”
LEKTOR ROBERTO GALEAZZI, DTU
Sprængte gasledninger og iturevne datakabler har i de seneste år gjort det tydeligt, at konflikter ikke længere bare udspiller sig på den traditionelle slagmark, men også i havets dyb. Hvis Danmark bedre skal kunne holde øje med, hvad der foregår i de godt 100.000 km2 hav, der indgår i det danske søterritorium, er der brug for avancerede overvågningsmetoder baseret på robotteknologi og kunstig intelligens.
Netop derfor er forskere på DTU i fuld sving med at udvikle overvågningssystemer til allerede eksisterende førerløse fartøjer, så de kan opdage, når noget ikke er, som det skal være. Fartøjerne – som i store træk ligner konventionelle både men blot er to meter lange – skal nemlig kunne indsamle data, som kan bruges til at skabe en række kort over havet fra havbund til umiddelbart over horisonten, som viser, hvordan der ’normalt’ ser ud under vandets overflade.
”Når kortene er lavet, og fartøjerne så udfører en patruljeoperation og indsamler data undervejs om, hvad de ser, vil de kunne holde disse nye realtidsdata op mod de historiske kort og lede
efter forskelle,” forklarer DTU-lektor og leder af projektet Roberto Galeazzi.
”Ser noget mistænkeligt ud, kan fartøjet sende en tilknyttet førerløs undervandsbåd afsted for at foretage yderligere undersøgelser, så man kan vurdere, om der ’bare’ er tale om f.eks. noget affald, eller det rent faktisk er noget, der kan udgøre en trussel mod vores sikkerhed.”
Så meget hav
Godt 70 pct. af vores klode er dækket af vand , og det danske søterritorium alene strækker sig over cirka 105.000 km2. Verdenshavene er anslået til samlet set at rumme mere end 1,3 mia. km3 vand. Det er altså en mægtig opgave at holde øje med, om alt er, som det skal være i dybet, der bl.a. indeholder kritisk infrastruktur i form af f.eks. undersøiske strøm- og kommunikationskabler, gasrørledninger og havvindmølleparker.
Kortene stykkes sammen af data, som bådene indsamler med dels en såkaldt lidar-laser, der scanner alt over vandet, og dels en sonar, der ved at udsende lydbølger kan kortlægge havbundens udformning.
Fordi kortene indeholder geodata (altså information, der knytter sig til de fysiske omgivelser – f.eks. havbundens topografi og pejlemærker på land), kan fartøjerne navigere efter dem, selv hvis nogen f.eks. forstyrrer de GPS-signaler, som de normalt bruger til navigation.
Afprøvet i Sydhavnen
Forskerne har bl.a. i Københavns Sydhavn efterprøvet, at fartøjerne kan generere de ønskede kort, fortæller Roberto Galeazzi:
”Som et pilotforsøg var kollegaer på DTU Aqua ude med udstyret på baggrund af en henvendelse fra Københavns Kommune, som gerne ville have hjælp til at scanne nogle af sidekanalerne i havnen. Kommunen ville nemlig gerne have afdækket lokationen af nogle gamle udløb.”
Afprøvningen, som fandt sted i november 2023, leverede et kort over alle rørene i meget højere opløsning end de eksisterende kort, men endnu vigtigere for forskerne viste testen, at deres idé fungerer i virkeligheden.
”Vi ville se, om vores sensorplatform var egnet til at integrere data fra både lidaren og sonaren til at lave de her havbund-til-himmel-kort, og det fik vi bevist,” siger Roberto Galeazzi.
Snedigt softwarelag
Samtidig med at forskerne arbejder på at optimere fartøjernes dataindsamlingsgrej, udvikler de sammen med kolleger fra Aalborg Universitet en softwareløsning til overvågningssystemet. Løsningen skal garantere, at fartøjerne på sikker vis indbyrdes kan udveksle data, så de ved, hvornår de skal reagere på noget, der er uden for normalen.
Den nye software skal også gøre det muligt at sende de indsamlede data til et fælles depot i ’skyen’, hvor menneskelige operatører kan bruge dem til at beslutte, hvordan man ud fra det samlede billede skal håndtere en potentiel trussel. Det kunne f.eks. være at sikre det pågældende område, indhente yderligere oplysninger om truslen eller indsætte enheder, der kan neutralisere truslen.
Roberto Galeazzi drømmer om på sigt at kunne udvikle konceptet til et fuldt autonomt system, hvor flere fartøjer i fællesskab kontinuerligt patruljerer havet på jagt efter suspekte genstande eller aktiviteter:
”Det vil sætte en ny standard for kontinuerlig maritim overvågning og styrke vores forsvarssikkerhed betragteligt ved at give menneskelige operatører den viden, de behøver for at kunne handle hurtigt, præcist og sikkert.”
Selvom det igangværende projekt er målrettet overvågning af fjendtlig aktivitet, kan systemet også bruges til f.eks. miljømonitorering i særligt beskyttede områder.
”For hvis nogen udleder forurening i et Natura 2000-område, gælder det selvfølgelig om, at vi opdager det hurtigst muligt, så vi kan få inddæmmet forureningen og undgå, at vi ødelægger naturen mere, end vi allerede har gjort. Så i den forstand er teknologien ’dual-use’, ” forklarer Roberto Galeazzi. 1
5 Roberto Galeazzi, lektor, DTU, roga@dtu.dk
På DTU findes testfaciliteter, hvor lektor
Roberto Galeazzi (t.h.) og videnskabelig assistent Christian Laurberg Haslund Westerdahl kan afprøve de autonome systemer, deres gruppe arbejder på.
Om projektet
Det autonome overvågningssystem bliver udviklet i projektet MARESEC med deltagelse af forskere fra DTU og Aalborg Universitet samt de tre virksomheder Tuco Marine, der bygger både, samt UVision og Teledyne Marine, som begge udvikler sensorudstyr. Projektet bliver gennemført med en bevilling fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Derudover har fire kandidatstuderende arbejdet på projektet som en del af deres specialer. De har bl.a. arbejdet på integrationen af de forskellige sensorteknologier. En er nu ansat som videnskabelig assistent i projektet.
Projektet løber frem til marts 2026, hvor partnerne forventer at have prototyper på systemets hardware- og softwaredel klar.
Derfor har droner fået verdens opmærksomhed
Ukrainekrigen har sat gang i en vild teknologiudvikling med hidtil uset innovationshast. Hele verden prøver at følge med. Også Danmark. DTU bidrager med afgørende viden sammen med den øvrige danske forsknings- og udviklingssektor.
2 Christina Tækker
3 Bax Lindhardt
”I dag ser vi en vild teknologiudvikling. Hver gang den ene part i krigen mellem Ukraine og Rusland introducerer en ny innovation, går der kun kort tid, før den anden part har et modsvar. Det er en innovationshast, som alle landes forsvar ønsker at lære af – også vores eget lands forsvar og NATO.”
PROFESSOR RASMUS LARSEN, DTU
Kunstig intelligens og 3D-print er blot nogle af de teknologier, der gør det muligt at producere mere avancerede droner i et hastigere tempo. Droneteknologien er især drevet af Ruslands invasion af Ukraine – og udviklingen går hurtigt.
Den stigende globale ustabilitet øger også behovet for at styrke Europas sikkerhed og forsvarsberedskab. Men hvis vi skal styrke det europæiske forsvar, kræver det samarbejde på tværs af sektorer og europæiske landegrænser om at skabe fælles, sammenhængende løsninger.
Det mener DTU-professor Rasmus Larsen, der er formand for styregruppen i Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Her arbejder DTU sammen med de andre danske universiteter, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Forsvaret og forsvarsindustrien om at styrke udviklingen af forsvars- og sikkerhedsteknologier som bl.a. avancerede droner.
”Det er blevet helt tydeligt, at droner har ændret den måde, krigen føres på. De kommer også til at ændre de strategier, der driver, hvordan man fører krig, og hvordan man forbereder sig til at forsvare sig i en krigssituation. I dag ser vi en vild teknologiudvikling. Hver gang den ene part i krigen mellem Ukraine og Rusland introducerer en ny innovation, går der kun kort tid, før den anden part har et modsvar. Det er en innovationshast, som alle landes forsvar ønsker at lære af. Også vores eget lands forsvar og NATO,” siger Rasmus Larsen.
Afskrækkelse som forsvar
Han peger på, at danske forskningsog udviklingsmiljøer som DTU har mange af de løsninger, der skal til for at øge vores sikkerhed. Når det gælder droneteknologier, omfatter forskningen bl.a. udvikling af det mekaniske design, avancerede styresystemer og metoder til samarbejde mellem droner med henblik på at gøre dem mere effektive, robuste, præcise og lettere at bruge. Samtidig bliver der også arbejdet med teknologier til at forsvare sig, at opdage fremmede droner på lang afstand og at kunne jamme droners kommunikation og elektroniske systemer.
I Danmark bliver droneteknologierne testet og udviklet i flere forskellige miljøer. Et af dem er Danmarks største indendørs dronecenter, DTU Space Drone Center. Et andet er Center for Security DTU, der er Danmarks største tværfaglige miljø for forskning, undervisning og udvikling inden for forsvarsog sikkerhedsteknologi. Tidligere på året lancerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen Forsvarets Dronecenter i HCA Airport i Odense og på Sjællands Odde. Her vil man uddanne Forsvarets personel og opbygge erfaringer sammen med industri og universiteter – både når det gælder flyvende droner og dem, der opererer på og i vandet.
”I NFC ser vi vores arbejde som en samlet national indsats. Det handler ikke om en konkurrence mellem universiteter, men om at de danske vidensinstitutioner står sammen om at bidrage til at styrke vores forsvar og forsvarsindustri – alt sammen til gavn for Danmarks nationale sikkerhed. Kernen i et stærkt forsvar er netop evnen til at afskrække – at gøre prisen for et angreb så høj, at fjenden på for-
hånd ved, at det ikke kan betale sig. Den form for afskrækkelse kræver, at vi råder over de rette teknologier og kapaciteter til at imødegå enhver trussel,” siger Rasmus Larsen.
Fra syv til 500 dronetyper
En af dem, der har fulgt ukrainernes brug og udvikling af droner siden krigens begyndelse, er Emilie Berthelsen. Hun er ph.d.-studerende i ledelse af militær innovation ved Forsvarsakademiet og DTU Compute.
Hun fortæller, at Ukraine producerede syv typer droner, da konflikten tog fart for tre år siden. I år er der mere end 500 typer ukrainskproducerede droner. Det gør ukrainerne til pionerer inden for droneinnovation.
”Noget af det første, vi så tilbage i 2022, var de her små, taktiske flyvende
droner. Mange af dem var hobbydroner, som du kan gå ned at købe på Strøget. De dukkede op, i forbindelse med at soldaterne pludselig skulle sendes til fronten. Nogle af dem var landmænd, der havde kompetencer til at flyve med droner for at overvåge deres marker. Det gav en naturlig opblomstring af dronebrugere,” siger Emilie Berthelsen.
Droner af kulfiber og strips
Siden da er udviklingen gået stærkt. I dag bygger Ukraines droneflåde på investeringer i lokal teknologi, et tæt samarbejde mellem soldater og ingeniører og ikke mindst en bølge af unge ukrainske udviklere, der har forvandlet kommercielle droner til præcisionsvåben for blot 400 dollar. Tidligere i år gennemførte Ukraine et af krigens mest
Seniorforsker
Arne Døssing Andreasen har orlov fra DTU for at arbejde fuldtid med droneløsninger.
To typer droner i Ukraine
Der findes overordnet to typer flyvende droner ved fronten i Ukraine.
Quadcoptere
Quadcoptere får dynamisk opdrift og drives frem af fire rotorer. De udnyttes til at bære en granat og smide den over mål som personer, bygninger eller udstyr.
Fastvingede droner
De fastvingede droner bruges til overvågning fra højere luftlag. De er ofte udstyret med avancerede kameraer, der kan se både dag og nat, og bruges til at identificere mål, som mindre droner så kan sendes ud til.
Mange af dronerne kan operere uden GPS – enten via landskabsgenkendelse eller ved hjælp af radiosignaler fra små sendere i området, der hjælper med at finde den præcise placering. De er også udstyret med forskellige kameraer, herunder termiske, infrarøde og almindelige kameraer, så de kan overvåge bevægelser både dag og nat.
bemærkelsesværdige angreb, da en sværm af kampdroner ramte russiske flybaser og ødelagde mindst 41 bombefly omkring 4.000 km fra Ukraine.
”Det vildeste ved droneudviklingen er måden, de forskellige systemer bliver kombineret på. Vi ser allerede havdroner, der kan medbringe op til 10 mindre droner. På slagmarken bruges dronerne også sammen for at skabe maksimal effekt. I slutningen af sidste år gennemførte Ukraine et ubemandet angreb med landdroner uden nogen synlige mennesker. På den måde afspejler udviklingen i droner en bredere tendens i moderne krigsførelse, hvor robotterne i stigende grad tager første række på fronten, mens operatørerne styrer dem bagfra,” siger Emilie Berthelsen.
Hun er særligt overrasket over, hvor stor strategisk værdi der ligger i evnen til at skifte mellem forskellige systemer, hvilket gør det sværere for russerne at målrette deres modforanstaltninger:
”Det handler ikke om at have de mest avancerede droner, men om at udvikle droner, der er gode nok – og at kunne skifte mellem dem. Hvorfor bruge millioner på en drone, der kun flyver i 15 minutter, når man kan bygge en drone af kulfiber og strips og avancerede AImoduler, som koster meget mindre? Det er netop kontrasten
mellem den skrabede model og den højteknologiske funktion, der gør det så interessant.”
Minimér bureaukratiet
Det synspunkt deler Arne Døssing Andreasen. Han er på orlov fra sin stilling som seniorforsker ved DTU Space og arbejder i dag som direktør i DTUspinoutvirksomheden UMag Solutions, der bl.a. producerer droneløsninger inden for minedetektion til forsvar og offshorevindindustrien.
Ved hjælp af magnetteknologi monteret på droner kan virksomheden identificere miner og ikkeeksploderet ammunition til lands og til vands med mange gange højere effektivitet end konventionel minerydning med håndholdte detektorer.
Hvis Arne Døssing Andreasen selv skulle planlægge, hvordan man kunne sikre dansk og europæisk forsvar fremover, ville han ikke tænke i alt for konventionelle systemer som kampfly og kampvogne. Han ville i stedet afskaffe krav om konsortier og give politikere mulighed for direkte at tildele midler til forskere inden for strategisk udvalgte områder. Det skulle være med til at speede langsommelige og bureaukratiske ansøgningsprocesser op. Det gælder også på DTU, som Arne Døssing Andreasen ser det:
Om NFC
• NFC står for Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
• Centeret blev oprettet i starten af 2023.
• Målet er at bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri.
• I centeret arbejder DTU sammen med de andre danske universiteter samt de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Forsvaret og forsvarsindustrien.
4 www.nfc.dk
Rasmus Larsen er formand for styregruppen i NFC og professor ved DTU Compute, hvor Emilie Berthelsen tager sin ph.d. i samarbejde med Forsvarsakademiet.
”DTU har al den viden, vi har brug for: Kvanteteknologi, produktion, elektronik, aerodynamik, sensorer og spaceteknologi – de dækker det hele. Men der er brug for en hurtigere udvikling og for at fjerne typiske forhindringer som f.eks. at søge penge, administrere budgetter, lave management og afrapportere. Hvis forskerne sprang ansøgningsbureaukratiet over og gik direkte i gang med projekter med midler fra en accelerationsfond, kunne vi udvikle højteknologiske løsninger i Europa og styrke både Danmark og Europa.”
Frihed og demokrati
Rasmus Larsen er enig med Arne Døssing Andreasen i, at der mangler programmer til at understøtte den tidlige innovation, som foregår på
”Det vildeste ved droneudviklingen er måden, de forskellige systemer bliver kombineret på. Vi ser allerede havdroner, der kan medbringe op til 10 mindre droner. På slagmarken bruges dronerne også sammen for at skabe maksimal effekt.”
universitetet. Samtidig ser han flere tegn på, at interessen for at udvikle forsvarsteknologier inden for andre områder accelererer. Da NFC søgte forskningsprojekter, der kunne være relevante for Forsvaret, modtog de 100 forslag fra konsortier, hvilket var flere end forventet.
Rasmus Larsen møder også en voksende interesse fra DTU’s studerende fra bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.er, der spørger, hvordan de kan gøre en forskel.
Det samme gør Emilie Berthelsen. Hun kender flere, der har deltaget i EU-Kommissionens forsvars- og innovationsprogram (EUDIS), der inviterer studerende, udviklere eller tidlige startupprojekter til hackathon for at prøve kræfter med at løse virkelige problemer inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Derudover oplever Emilie Berthelsen en opblomstring i danske dronevirksomheder, der søger medarbejdere.
Ifølge Rasmus Larsen skyldes den øgede droneinteresse, at flere har fået øjnene op for, at den frihed og det demokrati, vi nyder i vores samfund, kun kan bevares, hvis vi er i stand til at forsvare os mod dem, der ønsker at undergrave netop disse værdier:
”Efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning indløste mange europæiske lande den såkaldte fredsdividende og skar ned på forsvarsudgifterne i troen på, at freden var kommet for at blive, men den illusion brast, da krigen i Ukraine brød ud. Det har ændret vores opfattelse af sikkerhed markant. Mange erkender nu, at vi må bidrage aktivt for at opbygge en ny og stærkere sikkerhedsstruktur i Europa.” 1
5 Arne Døssing Andreasen, seniorforsker ved DTU og CEO i UMag Solutions, ards@dtu.dk
Arne Døssing Andreasen
Sådan står Danmark og Europa i forhold til droneudviklingen
”Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, havde jeg nok sagt, at vi stod et forholdsvis skidt sted, men jeg tror også, at der er rigtig mange europæiske virksomheder, der har lært meget de sidste par år.
Vi er slet ikke i nærheden af at være oppe på niveau i forhold til at producere rigtig mange droner, men i forhold til USA tror jeg faktisk, at Europa er rigtig godt på vej til at blive stærk inden for området. Det er dog ikke nok. Det skal gå meget hurtigere, end det gør.”
Emilie Berthelsen
Droner har ændret det taktiske landskab markant
”Droner giver soldater en langt bedre situationsfornemmelse ved at fungere som ’øjne i luften’. De kan bruges til alt fra minerydning og logistik til præcise angreb. Samtidig gør de det muligt at trække soldater længere væk fra frontlinjen.
Droner kan integreres direkte med militære ledelsessystemer og leverer værdifulde data til en relativt lav pris. De kan neutralisere ekstremt dyre mål – som f.eks. det russiske Tor-M2-antiluftskytssystem, der for nylig blev ødelagt af droner til en brøkdel af prisen.
Hvor vi tidligere talte om kampfly og kampvogne til milliarder, har droner gjort det muligt for selv mindre stater – og ikkestatslige aktører – at opbygge et slagkraftigt arsenal. Det har sænket tærsklen for adgang til avanceret militær kapacitet.”
Europa opruster. Hvorfor skal forskningen bidrage til det?
Den geopolitiske situation har fået regeringsledere overalt i Europa til at pulje kræfterne for at højne Europas sikkerhed. I den pulje udgør forskningen på de tekniske universiteter en vigtig brik, ikke mindst forskningen på DTU, lyder det fra prorektor på DTU Christine Nellemann. Men hvorfor gør den det? Hvad er det, DTU skal bidrage med – og hvordan balancerer man Europas interesser på den ene side og risikoen for spionage på den anden?
2 Sari Vegendal
3 Marie Bentzon
Hvorfor ser du DTU være en del af løsningen på den situation, Europa står i netop nu?
De geopolitiske spændinger gør, at behovet for at beskytte Europa og de europæiske værdier fylder. Det samme gør behovet for at gøre os uafhængige af andre nationers hjælp, viden og teknologier. Er vi afhængige af andre, er vi samtidig også sårbare.
Som et af de førende tekniske universiteter i Europa har DTU ikke bare mulighed for at bidrage. Vi har pligt til det. Det er i alle henseender DTU’s opgave at komme med løsninger på samfundets største udfordringer, og det er derfor også DTU’s ansvar at bidrage til udviklingen af forsvarsteknologi, sikkerhedsteknologi og innovation, der kan skabe et uafhængigt og modstandsdygtigt Europa.
DTU udvikler bæredygtige løsninger til gavn for samfundet. Hvordan er det bæredygtigt at udvikle forsvarsteknologi?
Bæredygtighed er et begreb, der gennemstrømmer al aktivitet på DTU. Det gælder den miljømæssige bæredygtighed, hvor forskningen er med til at balancere brugen af jordens ressourcer og mindske udledningen af f.eks. CO2.
Men det gælder også den sociale bæredygtighed, hvor forskningen medvirker til at skabe og opretholde samfund, der bygger på demokrati, lige muligheder og social retfærdighed.
Når DTU udvikler teknologier, der skal sikre, at Europa kan forsvare sig selv og de demokratiske værdier, kontinentet står på, fremmer DTU samtidig den sociale bæredygtighed.
Betyder det, at DTU nu skal til at skabe helt nye forskningsmiljøer, der arbejder særskilt med forsvarsteknologi?
Nej, for vi arbejder allerede med kritiske teknologier, som både kan anvendes til civile og militære formål – på engelsk kaldet dual-use.
Dual-use gør sig gældende på oplagte områder som kvanteteknologi, cybersecurity og AI.
Når det kommer til områder som energi, fødevaresikkerhed og byggeri, har vi en opgave i at skabe robuste og modstandsdygtige systemer, der kan højne Europas beredskab og sikkerhed.
Øvelsen bliver derfor ikke at oprette nye forskningsmiljøer, der særskilt udvikler forsvarsteknologi, men derimod at skærpe fokusset på forsvar, beredskab og sikkerhed på de forskningsområder, der er relevante.
Gør DTU sig sårbar over for spionage ved at tale så åbent om emnet?
De stater, som er interesserede i at misbruge vores viden, ved allerede besked om forskningen. At tale åbent om et skærpet militært fokus på udvalgte forskningsområder kommer ikke til at ændre på det trusselsbillede, som allerede eksisterer. Gennem en konkret risikovurdering tager vi bestik af truslen om spionage på de enkelte forskningsområder, og dernæst vurderer vi risikoen fra gang til gang. Det
sker, når en ny forsker ansættes inden for et kritisk forskningsområde – særligt hvis det er en forsker fra en nation uden for NATO-alliancen.
På plussiden mener jeg, at åben tale kan medføre samarbejder på tværs af landegrænser i Europa med potentiale til et langt større impact, end hvis vi lukker os om os selv.
Når man arbejder med teknologi, der har et dual- useformål, er der risiko for kritik og etiske dilemmaer. Hvordan håndterer DTU det?
Det er altid vigtigt, vi har en åben og ærlig dialog med forskerne om de etiske dilemmaer, der kan opstå i løbet af et forskningsprojekt. Det er DTU’s opgave, i samarbejde med forskerne, at vurdere konsekvenser og risici.
Det er samtidig vigtigt, at vi har mod til at tage del i diskussionen i det offentlige rum – også før vi bliver spurgt. Hver gang nye teknologiske milepæle nås, opstår etiske problemstillinger, som universiteterne sjældent taler om. Det gælder ikke kun på forsvarsområdet, men på en lang række andre områder, f.eks. kunstig intelligens, hvor chatbots er blevet kritiseret for at være biased. Der så jeg gerne, at vi ikke blot leverer teknologien til samfundet, men i endnu højere grad tager del i diskussionen om brugen af teknologien med vores faktuelle viden og etiske overvejelser.
Hvordan sikrer DTU, at ny viden, der publiceres i offentligt tilgængelige tidsskrifter, ikke bliver misbrugt af fjendtlige nationer?
Meget af DTU’s forskning er så grundlæggende, at den er svær at misbruge. Det er ofte først, når forskningen bliver
omsat til egentlige markedsløsninger af en virksomhed, at behovet for sikkerhed skærpes.
Hvad skal der til for, at DTU’s forskning inden for forsvarsteknologi kommer til at gøre en forskel for Europas sikkerhed?
Det er vigtigt, at vi har fokus på at opbygge netværk og alliancer med dem, der har mange års erfaring med at omsætte forskningen til konkrete markedsløsninger. Så vi skal tænke bredt og i stærke samarbejder med virksomheder og andre universiteter.
I Danmark har vi ikke særlig mange virksomheder inden for forsvarsområdet, men det har de i Sverige, Tyskland og Frankrig. I samspil med de andre lande kan DTU’s forskning komme til at stå meget stærkere og få langt større betydning for Europas sikkerhed fremover, og forhåbentlig kan vi være med til at opbygge en større forsvarsteknologisk og sikkerhedsteknologisk industri i Danmark. 1
”Som et af de førende tekniske universiteter i Europa har DTU ikke bare mulighed for at bidrage. Vi har pligt til det.”
PROREKTOR CHRISTINE NELLEMANN, DTU
Christine Nellemann tiltrådte stillingen som prorektor ved DTU i februar i år, og to måneder efter blev hun udnævnt som formand for Det Etiske Råd.
Internetkabler på havbunden sladrer om spøgelsesskibe
Bevæbnet med satellitter, radarer og droner er det muligt at finde skibe, der spionerer, angriber kritisk infrastruktur eller krænker Danmarks suverænitet. Nu har forskere fundet en ny måde at finde de såkaldte mørke skibe på – nemlig ved hjælp af fiberkabler på havets bund.
Hver dag sejler millioner af skibe rundt på verdenshavene. Containerskibe, fiskerkuttere, færger, tankskibe, krigsskibe og alt ind imellem.
For at undgå at skibene sejler ind i hinanden, skal de ved lov udsende et signal fra et automatisk identifikationssystem (AIS). Myndighederne kan også bruge AIS-signalet til at få overblik over fiskeriet, passagerfærger, suverænitetskrænkelser og redningsaktioner.
Alligevel er der mange skibe, der slukker for deres AIS-signal. De bliver derfor kaldt mørke skibe eller dark ships. Amerikansk forskning, som i 2024 blev publiceret i tidsskriftet Nature, fandt, at op mod 30 pct. af alle verdens skibe ikke udsender noget AIS-signal. Derfor arbejder forskere på DTU på at finde og identificere disse spøgelsesskibe.
”Ikke alle dark ships gør noget ulovligt, men næsten alle skibe, der gør noget ulovligt, er dark ships,” siger Kristian Aalling Sørensen, der er postdoc på DTU Space, hvor han
forsker i maritim overvågning og yder forskningsbaseret myndighedsbetjening om emnet.
De mørke skibe kan være involveret i alt fra ulovligt fiskeri til narkotika- og våbensmugling, spionage og angreb på kritisk infrastruktur. Derfor er det vigtigt for myndighederne hurtigt og præcist at kunne finde disse skibe.
”Den slags vil vi selvfølgelig gerne stoppe, men Forsvaret har ikke nok skibe til at være alle steder på en gang. Her er overvågning af dark ships faktisk et af de bedste værktøjer, vi har, fordi det har en afskrækkende effekt –og jo bedre overvågning vi har, jo bedre afskrækkelse,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Camoufleret som uheld
Alexander With er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, hvor han bl.a. forsker i maritim hybridkrig, og han forklarer, at antallet af hændelser med sabotage på maritim infrastruktur er steget markant siden Ukrainekrigen.
”Der var også undersøiske kabler og rør, der blev ødelagt under mis-
”Hvis vi ikke overvåger dark ships, så kan de nemmere sejle over havbunden med ankeret på bunden og rive ting over, uden at det har konsekvenser.”
MILITÆRANALYTIKER
2 Sole Bugge Møller
3 Handout/AFP/Ritzau Scanpix, Raul Montenegro/DTU Media Lab
tænkelige forhold før krigen, men det har fået et helt andet omfang nu,” siger Alexander With.
Han fortæller, at mens Rusland er den primære trussel i danske farvande, så har der også været episoder med kinesiske skibe med meget mistænkelig sejlads ved kabler, kort inden de er blevet revet over. Typisk er det handelsskibe, der trækker deres anker hen over havbunden for at rive kabler og rørledninger over.
”På den måde kan man sige, at det var et uheld,” siger Alexander With.
Ved at sejle tæt på maritim infrastruktur kan skibe også blot indsamle oplysninger om alt fra havvindmølleparker til undersøiske rørledninger og fiberkabler. Informationer, som ifølge Alexander With kan bruges til f.eks. at lægge sprængstoffer, som vi har set med angrebet på Nord Streamgasledningen i 2022.
Registrerer skibets vibrationer
Hidtil har man primært overvåget mørke skibe med satellitter, kystradarer og droner, men nu er Kristian Aalling
Sørensen og hans kolleger som nogle af de første i verden begyndt at bruge en ny metode – nemlig fiberkabler på havbunden, der bruges til telekommunikation.
Når et skib sejler over et fiberkabel, så sender det vibrationer ned gennem vandet, og det kan faktisk registreres på fiberkablerne helt nede på bunden.
Det fungerer ved, at forskerne på land opstiller en lille boks for enden af fiberkablet, der sender en elektromagnetisk puls gennem kablet. Den puls kan aflæse vibrationerne fra et skib. Det kan også omsættes til lyd, så forskerne endda kan høre, hvor stort skibet er. Det kan bruges til at kvalificere, om det er en lille fiskekutter eller et stort krigsskib, der sejler forbi.
Da forskerne udelukkende bruger fiberkablet til at sende elektromagnetiske pulse igennem, kan de på ingen måde spionere på den kommunikation, der bliver sendt gennem internetkablerne.
Indtil nu har Kristian Aalling Sørensen og hans kolleger testet det på et enkelt fiberkabel fra Færøerne, men i princippet vil man kunne brede det ud til alle de mange fiberkabler, der krydser vores havbund.
Trækker tænder ud Fordelen er, at man øjeblikkeligt ved, når et skib sejler over kablet, hvorimod man med satellitter af og til skal vente timer eller dage på at få et billede af et specifikt område.
”Det er et kæmpe problem, hvis der er for meget forsinkelse, for så kan skibet allerede have gjort skade på f.eks. kritisk infrastruktur. Fiberkablerne giver os mulighed for at se et skib i det øjeblik, det sejler hen over, og vi får data med lysets hastighed,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Ulempen er, at man kun kan se området lige over kablet. I smalle farvande går kablerne dog fra kyst til kyst og kan derfor i praksis fungere som en slags alarmklokke, der kan se alle mørke skibe, der sejler forbi f.eks. Bornholm eller gennem Øresund eller Kattegat.
En anden begrænsning er, at signalet bliver svagere, jo længere det kommer fra land, ligesom det er kompliceret at analysere data fra fiberkablet.
”Der er virkelig meget støj på signalet, så det trækker tænder ud at ana
lysere det, fordi det er så abstrakt,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Mere finmasket net
I sig selv kan fiberkablerne ikke afsløre de usynlige skibe, men bliver de brugt i samspil med satellitter, radarer og droner, er det et nyttigt redskab, der gør nettet omkring de mørke skibe endnu mere finmasket. Ved at samle en masse spor sammen kan man til sidst afsløre, hvorfor det mørke skib ikke udsender et AISsignal. Er der en naturlig forklaring, eller er der noget mistænkeligt over, at f.eks. et dark ship pludselig befinder sig tæt på Grønlands kyst nær undersøiske kabler?
”Vi har mange teknologier til overvågning, og det er vigtigt at inkorporere så mange af dem som muligt, fordi de alle giver os noget forskelligt. Nu har vi fået et nyt instrument i værktøjsbæltet,” siger Kristian Aalling Sørensen. Selvom truslen fra dark ships har været stigende, så kan Rusland sagtens skrue op for den form for hybridkrig, forklarer Forsvarsakademiets Alexander With.
”Rusland har slet ikke anvendt hele den kapacitet, de har. De har sejlet rundt med spionskibe og kortlagt den undersøiske infrastruktur, og de ved udmærket, hvad der ligger hvor. Hvis de ville, kunne de virkelig sætte ind og lave kaos i den maritime infrastruktur, som vi er så afhængige af i Danmark,” siger han.
Men overvågning gør faktisk en forskel ifølge Alexander With.
”Hvis vi ikke overvåger dark ships, så kan de nemmere sejle over havbunden med ankeret på bunden og rive ting over, uden at det har konsekvenser. Når vi overvåger dem, så kan vi også se, hvad de spionerer imod – og efterfølgende overveje, om den infrastruktur er ordentligt beskyttet,” siger han. 1
5 Kristian Aalling Sørensen, postdoc, DTU, kaaso@dtu.dk
Sådan spotter man spøgelsesskibe
SATELLITTER
Satellitter er nyttige til at finde mørke skibe i et større område, som f.eks. i Arktis. Hvis de er udstyret med radarer, er det muligt at overvåge, selvom det er skyet eller mørkt. Satellitterne kan også være udstyret med sensorer, der måler de signaler, som skibe udsender gennem deres navigationsradar. Eller man kan tage fotos, der er detaljerede nok til, at man kan identificere enkelte skibe.
DRONER
Droner har en mere begrænset rækkevidde end satellitter og er derfor ikke nyttige til at overvåge et større område. Men når man har fundet et mistænkeligt skib, kan droner sendes ud for hurtigt at levere detaljerede billeder af skibet.
”Ikke alle dark ships gør noget ulovligt, men næsten alle skibe, der gør noget ulovligt, er dark ships.”
KYSTRADAR
Forskellige steder langs
Danmarks kyster står der radarer, som registrerer, hvilke skibe der sejler forbi. De kan dog kun se omkring 30-100 km på grund af Jordens krumning, og derfor er det et relativt begrænset område af farvandet, man kan overvåge.
KUNSTIG INTELLIGENS
De fleste data fra satellitter og fiberkabler kræver store mængder bearbejdning, for at de kan bruges til noget. Derfor bruger forskerne kunstig intelligens til at fusionere data og analysere de forskellige kilder og dermed finde de mørke skibe.
FIBERKABLER
Når et skib sejler over et fiberkabel på havbunden, så skaber bølgerne bittesmå vibrationer, der kan registreres af kablet. Det kan bruges til at afsløre, når et mørkt skib sejler over kablet. Fordelen er, at man øjeblikkeligt kan få besked, når skibet passerer kablet, mens ulempen er, at det kun dækker området umiddelbart over kablet.
POSTDOC KRISTIAN AALLING SØRENSEN, DTU
Er det insekter eller droner?
Med en ny algoritme kan radarer langt hurtigere identificere flyvende objekter. Den kan også bruges til at designe bedre fly og droner.
2 Sole Bugge Møller
For en radar kan et kampfly se meget forskelligt ud, når det bevæger sig hen over himlen. Forfra kan det ligne et insekt, mens det fra siden i højere grad kan identificeres som et fly.
Hver gang radaren ser flyet fra en ny vinkel, skal den lave en ny beregning for at vurdere, hvad den ser, og det tager lang tid og kræver meget computerkraft.
I sit erhvervsph.d.projekt på DTU har Martin Haulund Gæde udviklet en særlig algoritme, der gør, at radaren nu kan ’se’ hele flyet på én gang og derfor kun behøver lave en enkelt beregning for at lave den rette identifikation – og også spotte, om flyet f.eks. er udstyret med missiler eller kanoner.
500 gange hurtigere
Projektet har Martin Haulund Gæde lavet hos virksomheden TICRA, der laver software til modellering af
antenner og radarer, der kan bruges i alt fra droner til fly og satellitter.
Algoritmen får simuleringen til at gå langt hurtigere uden at bruge en masse computerkraft. Hvor TICRA tidligere skulle bruge 250 timer på at lave en bestemt simulering, kan Martin Haulund Gædes algoritme nu klare det på en halv time.
”Den er 500 gange hurtigere end TICRA’s nuværende algoritmer, uden at det koster ekstra hukommelse. Så det er jo adskillige arbejdsdage, man kan spare,” siger Martin Haulund Gæde, der i foråret færdiggjorde sin ph.d. og nu er blevet fastansat i TICRA.
Kan gøre fly og droner usynlige
For TICRA betyder det, at deres kunder vil kunne designe bedre radarer. Men det bliver også muligt at designe bedre fly, droner, skibe eller pansrede køretøjer, fortæller Simon Barchard, adm. direktør i TICRA:
”Hvis du ser på spidsen af en jetjager, så skal den optimeres til at være så usynlig som muligt på en radar. Der kan man bruge Martins algoritme til at tjekke de forskellige design – hvis vi nu laver den af et andet materiale, bliver den så mindre synlig, eller hvad hvis vi laver spidsen længere eller fladere? Så man kan simpelthen kigge på flere designalternativer og undersøge, hvordan de vil blive opfanget af en radar.”
TICRA har planer om at bruge algoritmen i et produkt til design af radarer til forsvarsindustrien, der formentlig kommer på markedet i løbet af næste år. 1
4 www.ticra.com
Om TICRA
TICRA blev grundlagt i 1971 og har base i København.
TICRA er i dag en førende leverandør af avanceret software til modellering af reflektorantenner til operatører og producenter af rumfartøjer, rumagenturer, leverandører af jordstationer, forsvarsorganisationer og forskningsinstitutioner.
Når Bornholmslinjen sætter kurs over Østersøen, sker det ofte uden GPS som vejviser.
Mange skibe udsættes nemlig for såkaldt jamming eller spoofing, og derfor må besætningerne i stigende grad støtte sig til mere traditionelle værktøjer som radar, kompas og søkort. Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet, at det er meget sandsynligt, at Rusland står bag de målrettede forstyrrelser i Østersøregionen.
Ved jamming mister fartøjer forbindelsen til GPS-satellitterne og dermed deres positionsdata. Spoofing er mere komplekst: Her bliver GPS-modtageren narret til at tro, at den befinder sig et helt andet sted, fordi den modtager et falsk signal, der efterligner satellitternes. Et skib i Østersøen kan pludselig få indikationer på, at det ligger midt i Polen.
GPS er det mest udbredte og præcise navigationssystem i verden, men signalerne fra satellitterne er svage og dermed sårbare. Det gør GPS til et
Når GPS jammes, kan vi bruge Jordens magnetfelt
Jamming og spoofing af GPS-signaler påvirker i stigende grad navigationen for både skibe, fly og droner. Forskere arbejder på et alternativ til GPSpositionering baseret på Jordens magnetfelt – og det kan ingen jamme.
2 Magnus Stenaa Jensen
3 Lars Laursen og Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
oplagt mål i konfliktzoner som Ukraine og Mellemøsten, hvor spoofing og jamming ofte bruges til at forstyrre fjendens drone- og missilstyring.
”Langt hen ad vejen er spoofing og jamming bare forstyrrende, men i militære sammenhænge risikerer det at forpurre hele missionen, hvis man f.eks. skal ramme et bestemt mål,” siger Søren Reime Larsen, postdoc ved DTU Space med særlig ekspertise i GPSsignaler.
Derfor er der stort internationalt fokus på at udvikle alternative teknologier, som kan fungere som backup til GPS. En af dem er MagNav – magnetisk navigation.
”Man kan ikke jamme Jordens magnetfelt”
Løsningen på GPS-manipulation kan vise sig at ligge under fødderne på os og tage afsæt i en ældgammel metode, der er blevet brugt siden det 11. århundrede, nemlig navigation ved brug af Jordens eget magnetfelt, som man kender det i et kompas. Det nye er dog, at man ikke kun bruger magnetfeltet til at bestemme retningen, men også til at finde positionen.
Metoden hedder MagNav, og Nils Olsen, professor ved DTU Space, er blandt de førende i udviklingen af metoden og samarbejder bl.a. med ESA (European Space Agency) om udviklingen. Han ser stort potentiale i MagNav som en backup eller i særlige situationer som et reelt alternativ til GPS’en.
”Det særlige ved MagNav er, at det ikke udsender signaler, som GPS gør –og derfor kan det hverken spoofes eller jammes. Man kan ikke jamme Jordens magnetfelt,” siger han.
I modsætning til GPS, der kræver satellitforbindelse, bygger MagNav på lokale målinger af magnetfeltets styrke og variation. Det gør metoden immun over for elektronisk krigsførelse, der netop forsøger at forstyrre signalbaserede systemer.
Kortlægning af usynlige landskaber
Omkring 2.900 km under overfladen dannes hovedparten af Jordens magnetfelt, der omslutter hele planeten. Men der er også bidrag fra bjergarter tæt på overfladen, og deres magnetfelt kan bruges til positionsbestemmelse.
Kvantesensor til navigation
DTU har også testet en kvante baseret sensor i Grønland, der kan bruges til navigation uden GPS. Sensoren måler ekstremt præcist bevægelse via nedkølede atomer og fungerer som et avanceret acceler ometer. Målet er at udvikle GPS‑ uafhængig navigation til brug i bl.a. Arktis samt til forsvar og rumfart.
Feltet er dog langtfra jævnt – tværtimod varierer det fra sted til sted som et usynligt landskab, der på kort ligner bjerge og dale. Det er netop disse små variationer, som MagNav udnytter. Ved hjælp af et magnetometer, typisk monteret på et fly eller en drone, måles variationerne med stor nøjagtighed, men fordi magnetfeltet kan ligne hinanden flere steder, er det ikke nok med én måling. I stedet skal systemet følge, hvordan feltet ændrer sig, mens man bevæger sig, og ved at sammenligne det mønster med et magnetfeltkort kan positionen beregnes.
Bestemmelse af magnetfeltkortet kræver en systematisk indsats, hvor man overflyver hele det område, man ønsker at dække. Jo lavere man flyver, desto mere detaljerede og præcise bliver kortene. Når et område først er kortlagt, kan dataene genbruges i mange år, da variationerne i den del af magnetfeltet, som bruges til MagNav, kun ændrer sig meget langsomt over tid.
”MagNav vil nok næppe være så præcis som GPS, men det er heller ikke altid nødvendigt. De piloter, jeg taler med, efterspørger en nøjagtighed inden for 5 km. På den måde kan piloterne sammenholde positionen fra MagNav-systemet med deres GPS-position, og hvis den er spoofet, kan de nemt opdage det,” siger Nils Olsen.
Satellitter med kurs rundt om Jorden
I Danmark er fokus på MagNav især rettet mod Grønland og Nordatlanten – strategisk vigtige områder, som samtidig er dårligt dækket af magnetiske kort, og for øjeblikket arbejder Nils Olsen på en nøjagtig magnetisk kortlægning af Grønland ved hjælp af højtflyvende droner.
Der er stor international interesse i at gøre MagNav til en teknologi, som også kan anvendes globalt. Idéen er at bestemme det nødvendige magnetfeltkort med satellitter i lave, elliptiske baner, så de i korte perioder kommer helt ned i 180-200 km’s højde. Det er lavt nok til at opfange de helt små variationer i magnetfeltet, som MagNav kræver.
“Forsvaret har spurgt os, om det kan lade sig gøre at bestemme et globalt nøjagtigt magnetfeltkort, og det tyder det på, hvis vi har satellitter nok, og de flyver tilstrækkelig lavt. Jeg kan godt forestille mig, at man i fremtiden vil begynde at kortlægge større landområder netop for at kunne bruge MagNav som et robust alternativ eller supplement til GPS,” siger Nils Olsen.
”Det særlige ved MagNav er, at det ikke udsender signaler, som GPS gør – og derfor kan det hverken spoofes eller jammes. Man kan ikke jamme Jordens magnetfelt.”
PROFESSOR NILS OLSEN, DTU
Foreløbige simuleringer viser, at det faktisk er muligt at opnå en positionsnøjagtighed på 20-50 m i områder med meget præcise magnetfeltkort og potentielt omkring 5 km globalt ved brug af satellitter. Det er ifølge forskeren rigeligt som GPS-backup. 1
5 Søren Reime Larsen, postdoc, DTU, sorla@dtu.dk
5 Nils Olsen, professor, DTU, nio@space.dtu.dk
Jamming og spoofing af GPS-signalerne i Østersøen betyder, at skibe i stigende grad støtter sig til mere traditionelle værktøjer som radar, kompas og søkort.
Om udviklingen af MagNav-navigation
Professor Nils Olsen, DTU Space, er leder af projektet ’Modelling Earth’s Lithospheric Magnetic Field using Satellites in Low‑Perigee Elliptical Orbits’, som han samarbejder med ESA (European Space Agency) og Macau Uni versity of Science and Technology om. Formålet er at udvikle et satellit baseret system, der kan måle Jordens magnetfelt i høj opløsning – som grundlag for global MagNav navigation. Satellitter sendes i meget lave, elliptiske baner rundt om Jorden (ned til 180 200 km’s højde), hvor de i korte perioder kommer tæt nok på Jorden til at opfange de små variationer i magnet feltet, som MagNav kræver. Simuleringer viser, at metoden kan modellere magnetfeltet med en langt bedre præcision end nuværende satellit missioner – og dermed muliggøre global kortlægning til brug for magnetisk navigation.
INGENIØRSTUDERENDE TESTER IDÉER PÅ ROSKILDE FESTIVAL
I år kunne festivalgæster prøve den mobilopladende romaskine eller Squat’n’Piss-boksen. I 15 år har festivalen samarbejdet med DTU-studerende om at gøre festivalen grønnere og bedre.
2
3
Denne sommer troppede 100 handlekraftige ingeniørstuderende op på Roskilde Festival med 24 innovative og bæredygtige løsninger på flere af festivalens ingeniørmæssige problemer.
Flere DTU-studerende stod derfor klar ved hver deres stand og inviterede de forbipasserende til at afprøve deres opfindelser og forklarede samtidig om de problemstillinger, som opfindelserne skulle løse. Nogle studerende valgte at vandre rundt mellem teltlejre og øldåser for at præsentere deres innovationer direkte for festivalgæsterne.
Festivalen havde i år udpeget fire hovedudfordringer: affaldssortering, energiforbrug, sanitet og inklusion. De studerende fik derfor mulighed for endnu en gang at udvikle sig fagligt samt forsøge at skabe reel forandring ude i et stort, midlertidigt samfund bestående af ca. 130.000 festivaldeltagere.
”Roskilde Festival er som en by, også selvom den kun er midlertidig, og vi står over for mange af de samme udfordringer som en almindelig by,” siger Roskilde Festivals vicedirektør, Christina Bilde, og fortsætter:
”Når de studerende kommer med bud på f.eks. bedre affaldssortering, så inspirerer det os til at fortsætte med at udvikle vores nuværende løsninger. På den måde lærer vi af dem, og de af os.” 1 4 www.roskilde.dtu.dk
Affaldssortering. Ved Energy Bar blev man belønnet, hvis man afleverede sit sorterede skrald. Belønningen bestod af en lærerig oplevelse af energiens kredsløb, CO2-aftryk og affaldets værdi, hvorefter man kunne få en kop kaffe brygget ved hjælp af solenergi.
Inklusion. Blind Guide gør det lettere for personer med et synshandicap at navigere rundt på en festival – ved hjælp af en flytbar og midlertidig taktil ledelinje.
Christian Barlow Tremmer
Ditte Valente
Energiforbrug. I en romaskine konkurrerede festivaldeltagerne om, hvem der var mesteren i at generere grøn energi. Energien blev brugt til opladning af deres mobiler.
Inklusion. Hvis man var kommet til Roskilde uden det store følge, kunne man med Twin Findermaskinen finde sin dobbeltgænger på festivalen – og senere få muligheden for at møde vedkommende ved et ‘Meet your twin’event.
Sanitet. Squat‘n’Pissboksen gør det nemmere for kvinder hurtigt at lade vandet på festivaler – og på den måde undgå de lange køer foran toiletterne eller at blive opdaget bag et træ midt i missionen.
ER FØDEVAREALLERGI I STIGNING?
Dramatisk og eksplosiv stigning er ord, som man støder på, når man læser nyhedsartikler om fødevareallergi. Hvor slemt er det, og hvad ved vi om årsagerne? Professor Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstituttet har i mere end 20 år forsket i fødevareallergi og gør os klogere på alt det, vi ved – og ikke ved – om allergien.
q: Får flere fødevareallergi?
a: Der er mange studier, der tyder på, at fødevareallergi er i stigning, men jeg mener, at man skal være forsigtig med at sige, at det er et globalt alarmerende problem. Vi ved det faktisk ikke med sikkerhed.
De fleste studier er lavet i Vesten, hvor vi har ressourcerne til – og hvor borgerne måske også har fokus på – at få lavet allergiudredninger. Trods de mange vestlige data, så er det alligevel forbundet med stor usikkerhed at gå ud og sige, at der er tale om en dramatisk stigning i forekomsten af fødevareallergi. Det skyldes, at data er svære at sammenligne, fordi studier
bruger forskellige undersøgelsesmetoder, og man undersøger forskellige allergier. Samtidig er de fleste data på børn, hvor mange vokser fra deres allergi. Vi mangler ordentlige data på den voksne befolkning.
q: Hvorfor udvikler nogen fødevareallergi?
a: Udvikling af allergi består af en kompleks kaskade af hændelser i kroppen, som involverer immunsystemet og mange typer celler og væv, så selvom forskere fra hele verden har undersøgt fødevareallergi gennem årtier, har vi stadigvæk ikke fundet svaret. I mange år har vi vidst, at der er otte fødevarer,
som står bag hovedparten af allergiske reaktioner, som er blevet kaldt for ’the big eight’: Det er jordnødder, æg, mælk, soja, hvede, fisk, skaldyr og nødder fra træer. Nu har man så tilføjet en niende, nemlig sesamfrø.
Da allergierne altovervejende udløses af proteiner i fødevaren, så har forskningens fokus især været på proteinerne. Man har konstateret, at de proteiner, der primært giver anledning til fødevareallergi, kan opdeles i få grupper, hvori proteinerne minder om hinanden på molekylært plan. Men vi forstår stadig ikke, hvorfor de agerer som allergener, mens andre proteiner ikke gør.
Vi mangler en del viden om, hvordan samspillet mellem proteinerne og immunsystemet fungerer, og det er også noget af det, som min forskningsgruppe beskæftiger sig med.
I forskningsfeltet generelt kigger man også i større grad end tidligere på livsstils og miljøfaktorer.
q: Hvordan kan livsstil og miljø spille ind? a: Man har arbejdet efter forskellige hypoteser, hvor en af dem handler om, at ultraforarbejdet mad og dens indhold af tilsætningsstoffer har en rolle. Et nyt fokus, som er begyndt at fylde mere i de senere år, handler om kemikalier i vores miljø, og om de fører til, at vi nemmere optager fødevareallergener i kroppen. Vi ved også, at allergiske reaktioner kan opstå via såkaldte cofaktorer. Cofaktorer kan være alkohol, stress, motion og medicin, hvor man har fundet ud af, at nogle
Det
Om forskningen
mere end 20 år.
mennesker kan reagere på en fødevare, som de normalt godt kan tåle, når de er udsat for en co-faktor. Vi har endnu ikke en fuld forståelse for, hvorfor det sker for dem.
q: Du har udtalt, at man bør spise fødevarer, før man smører dem på huden. Hvad handler det om?
a: En overgang mente man, at det var bedst at vente med at introducere højallergene fødevarer til små børn så længe som muligt, men desværre viste det sig, at det faktisk øgede risikoen for at udvikle fødevareallergi. Det skyldes, at man alligevel kan blive udsat for fødevareallergenerne, bare via huden. Det kan f.eks. ske, hvis man påsmører plejeprodukter,
der indeholder fødevareingredienser. Der er mange produkter, som indeholder fødevareingredienser. Vores forskergruppe har lavet et studie for Miljøstyrelsen, hvor vi undersøgte, hvor mange kosmetiske produkter som bl.a. shampoo og cremer der indeholder fødevareingredienser. Vi fandt, at det var tilfældet i mere end 25 pct. af produkterne.
Børn – og især børn med børneeksem, hvor hudbarrieren er brudt – har en højere risiko for at udvikle allergi, når den første gang, de møder en højallergen fødevareingrediens, er gennem huden og ikke gennem kosten. Det skyldes, at mennesket er designet til at opbygge tolerance gennem kosten.
q: Hvad skal vi holde øje med fremover?
a: Vi skal bl.a. holde øje med, at vi med udviklingen af nye fødevarer ikke får introduceret en ny jordnød, dvs. et allergen, som mange reagerer på, og som kan føre til meget alvorlige reaktioner, og potentielt til død. Vi skal også være forsigtige med, at vi ikke udsætter allergikere for yderligere risiko. F.eks. kan vi se, at skaldyrsallergikere også kan reagere på insekter.
Det samme gælder for nye fødevareingredienser, som vi også skal følge. Senest er der dukket flere rapporter op om en stigning i allergi over for ærter. Det er jo ikke ligefrem en ny fødevare, men industrien har modificeret ærter og bruger protein herfra
Professor Katrine Lindholm Bøgh er leder af Forskningsgruppen for Fødevareallergi på DTU Fødevareinstituttet.
Gruppen har som mål at udvikle nye og forbedrede strategier til at forudsige, forebygge, håndtere og behandle fødevareallergi.
Forskningen har fokus på at finde ud af, hvilke egenskaber ved fødevareproteiner der bidrager til udvikling af allergi, og hvilke der bidrager til udvikling af tolerance, samt de mekanismer, der ligger til grund herfor.
Gruppens forskning i fødevareallergi danner grundlag for rådgivning af både myndigheder og organisationer, i tæt samarbejde med flere udenlandske samarbejdspartnere.
til berigelse af andre fødevarer. Pludselig får vi større mængder ærteprotein og på en anden måde, end vi tidligere har gjort.
Også når vi vil udnytte sidestrømme eller restprodukter fra fødevareindustrien, så risikerer vi, at forbrugerne udsættes for ny eller øget eksponering af proteiner, som vi enten ikke tidligere har spist, eller som vi normalt kan tåle, men som i større mængder kan føre til allergi.
Det hele kræver overvågning. Det allerbedste ville være, hvis vi kan få udviklet robuste metoder til at vurdere og forudsige, hvor stor en risiko der er.
5 Katrine Lindholm Bøgh, professor, DTU, kalb@food.dtu.dk
er (næsten uden undtagelse) fødevarernes proteiner, som kan udløse allergi hos nogen, fortæller professor Katrine Lindholm Bøgh, som har forsket i fødevareallergi i
40-års jubilæum:
”Mine erfaringer med at starte virksomhed formede min mission som rektor”
Trangen til at omsætte viden til løsninger har banet karrierevejen for
DTU’s rektor, Anders Bjarklev – fra selv at stifte én af de første startups med DTU-involvering til i dag at fejre stiftelsen af 120 nye DTU-baserede startups på bare ét år. Hans tilgang er hele tiden at sætte nye mål.
2 Sari Vegendal
3 Thomas Steen Sørensen, Ingeniøren, DTU, Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
120DTU-baserede startups i 2024. En stigning i kapitalhjemtag fra 700 mio. til 2,6 mia. på fem år. Og en top tre-placering blandt de mest patentansøgende virksomheder i Danmark – kun overgået af Vestas og Novozymes.
Det er blot et udpluk af de resultater, DTU har opnået på innovationsområdet med Anders Bjarklev som rektor. Resultater, der er opnået, efter at der er sat ambitiøse mål, og som bl.a. har medvirket til, at DTU for andet år i træk er kåret som det bedste tekniske universitet i EU af ranglisten EngiRank.
”Det er enormt tilfredsstillende at se DTU komme øverst på skamlen internationalt – både hvad angår innovation, forskning og uddannelse. Det er som at se afkastet af alt det gode arbejde, mennesker her på stedet har investeret gennem årene,” siger Anders Bjarklev.
Han fejrede i maj sit 40-års jubilæum som ansat i staten. Først som ungt forskertalent inden for optiske fibre – lysledere, som kan overføre
information via lys – siden som institutdirektør for det daværende institut DTU Fotonik, i dag DTU Electro, og de seneste 15 år som prorektor og rektor for DTU.
Men hvor innovation i dag er en essentiel del af DTU’s DNA og en disciplin, både studerende og forskere stræber efter at mestre, var modstanden mod iværksætteri inden for forskningen næsten lige så fremherskende tilbage i 1990’erne – dengang Anders Bjarklev fik en god idé.
”Spild af tid”
Det var ifølge Anders Bjarklev nogle ”brølende år” – 90’erne – hvor kommunikation som forskningsområde var under hastig forandring, og konferencerne boomede i deltagerantal.
I sin forskning var han stødt på fænomenet fotoniske krystaller, der er kendt fra naturen som gentagne strukturer, der kan styre lysets bevægelse. Fænomenet ses bl.a. hos sommerfuglen dagpåfugleøje, hvor strukturerne på sommerfuglevingens øjemønster giver et metallisk genskær.
Anders Bjarklevs CV
• 1985: Kontorvikar i Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, KTAS.
• 1985-1988: Ph.d. med en afhandling om karakterisering af optiske fibre.
• 1988-1992: Adjunkt.
• 1992-1999: Lektor.
• 1995: Dr.techn. med en afhandling om optiske fiberforstærkere.
• 1999: Professor, DTU Fotonik.
• 1999: Stifter af virksomheden Crystal Fibre, i dag NKT Photonics. Virksomheden er førende i højkvalitets optiske fibre.
• 2004: Modtager af Villum Kann Rasmussens Årslegat til teknisk og naturvidenskabelig forskning.
• 2003-2010: Institutdirektør, DTU Fotonik.
• 2010: Prorektor, DTU.
• 2011-2025: Rektor, DTU (forlænget til 2028).
• 2013: Ridder af Dannebrog.
• 2015-2022: Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter.
• 2020-2023: Formand for Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
• 2023-2024: Én ud af 15 eksperter i EU, der er med til at evaluere og give anbefalinger om EU’s indsats på forsknings- og innovationsområdet.
• 2025: Ridder af Dannebrog af 1. grad.
• Forfatter til mere end 150 videnskabelige artikler publiceret i internationale tidsskrifter. Ophavsmand til cirka 20 patentansøgninger, to virksomheder og forfatter til en bog om fiberforstærkere (1993) og krystalfibre (2003).
”Det er enormt tilfredsstillende at se DTU komme øverst på skamlen internationalt – både hvad angår innovation, forskning og uddannelse.”
REKTOR ANDERS BJARKLEV, DTU
Kommunikation var et populært forskningsområde i 1990’erne, og da Anders Bjarklev skulle forsvare sin afhandling for at blive Dr. Tech., var han én af de førende inden for kommunikation via optiske fibre.
Skanningen af noten nedenfor er fra fagbladet Ingeniøren.
Den unge forsker spurgte sig selv:
”Kan man pakke selvsamme strukturer ind i en optisk fiber? Det kunne være fantastisk spændende!”
Spændende, fordi det ville betyde, at man via den optiske fiber, der er en lysleder, ville kunne optimere overførslen af information via lys – noget, tele- og it-industrien på daværende tidspunkt accelererede inden for. Og fantastisk, fordi en optisk fiber er så tynd som et hårstrå, og den trange plads indeni taler mod, at det overhovedet ville være muligt. Derfor var det nødvendigt at designe en helt ny type optisk fiber.
Problemet var bare, at ingen ph.d.er ville spilde tid på projektet. Ingen kolleger bakkede op.
”Innovation var ikke noget, man skulle bruge arbejdstiden på,” husker Anders Bjarklev. ”Det var spild af tid.”
Kun én ph.d. ved navn Jes Broeng bed på, og da hans beregninger gentagne gange gik stik imod alle lærebøgernes forskrifter, fik Anders Bjarklev sved på panden. Han så to mulige udfald:
”Enten havde vi regnet forkert, og mine kolleger ville få ret. Eller også havde vi ramt en guldåre.”
De fandt frem til en gruppe, der arbejdede inden for det samme område på et universitet i den engelske by Bath. Jes Broeng tog afsted for at teste deres beregninger af i praksis, og da han ringede hjem til Anders Bjarklev, var det med en nyhed, som mediet Ingeniøren senere kaldte ”utænkelig”:
”Det virker! Det virker helt vildt godt!” udbrød Jes Broeng i telefonen. Og derfra tog tingene fart.
Civilingeniør John Heebøll, der netop var blevet ansat på et nyt center på
En smilende Anders Bjarklev pakker i 2010 sine ting sammen som institutdirektør på DTU Fotonik forud for tiltrædelsen som prorektor for DTU.
DTU for at sætte skub på innovationen, så potentialet i de to iværksættere og investerede halvdelen af de beskedne 100.000 kr., han havde fået tildelt.
”Det var mange penge dengang,” forsikrer han.
”Der var nærmest ingen kapital at hente til innovation, så jeg satsede stort, fordi jeg troede på dem.”
Pengene blev brugt til at skrive en international patentansøgning, og DTU og virksomheden NKT kom med som stiftere. I 1999 resulterede det i dannelsen af den højteknologiske virksomhed Crystal Fibre.
Sommerfugleeffekten
Crystal Fibre blev den første forskningsbaserede virksomhed, der havde både forskere, DTU og en virksomhed involveret. Men det blev langtfra den sidste. Med tanke på teknologien bag Crystal Fibre kan man kalde de karriereskridt, Anders Bjarklev sidenhen tog, for en sommerfugleeffekt.
Da stillingen som prorektor for DTU blev slået op i 2010, var det netop erfaringerne fra stiftelsen af Crystal Fibre, der fik Anders Bjarklev til at søge jobbet. Han havde en mission: at udbrede innovation på DTU, så den modstand, han selv havde mødt, blev vendt til fremgang. Og da han fik stillingen, gik han direkte til opgaven:
”I 2010 udsprang der kun seks startups fra DTU. Så til det første bestyrelsesmøde foreslog jeg, at vi skulle sætte et nul bagved,” fortæller han.
Da han året efter, i 2011, blev rektor, fulgte han op med konkrete initiativer, der skulle indfri målet. I sin første årsfesttale som rektor sagde han:
”DTU ønsker gennem sit eksempel at blive kendt i samfundet som innovationens universitet. Konkret betyder det, at vi skal udvikle en bred vifte af aktiviteter for at løfte denne opgave.”
Samme år ansatte han DTU’s første koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurship, Marianne Thellersen. Hun husker, hvordan hun kort efter sin ansættelse blev præsenteret for idéen om at skabe et institutløst mødested for studerende, forskere, startup-virksomheder og investorer, hvor de sammen kunne udvikle nye, innovative teknologier.
”Det var et eksperiment, der stadig inspirerer mig den dag i dag,” siger Marianne Thellersen.
Idéen blev til en beslutning, takket være Anders Bjarklevs kone, Araceli Bjarklev, der opfordrede ham til at satse, og Mikkel Sørensen blev ansat til at føre visionen ud i livet. Ifølge Mikkel Sørensen fik han vide rammer til at prøve, fejle og prøve igen. Han husker, at den nyligt tiltrådte rektor gav ham følgende ord med på vejen:
”Så længe ingen kommer til skade, og vi to ikke kommer i fængsel, så er alt godt."
I 2013 resulterede det i et nybrud i den danske universitetsverden: Den
”Mit næste mål er, at der skal udspringe 200 nye startups fra DTU om året, og for hver hundrede af dem skal 10 kunne opskaleres.”
REKTOR ANDERS BJARKLEV, DTU
internationalt anerkendte innovationshub DTU Skylab så dagens lys.
Nye mål
Anders Bjarklevs målrettede tilgang med at fremme innovation – først gennem sit eget virke som forsker og sidenhen på ledelsesniveau – har sat tydelige spor, både på DTU og i det omgivende samfund.
Virksomheden Crystal Fibre har i dag skiftet navn til NKT Photonics og beskæftiger hundredvis af medarbejdere. Medstifteren Jes Broeng er serieiværksætter og direktør for DTU’s center for teknologi og entreprenørskab, DTU Entrepreneurship, der forsker og underviser morgendagens techtalenter, og Anders Bjarklevs egen vejledning af op mod 70 studerende og ph.d.er har ledt til omsætning af viden, der gør en mærkbar forskel i verden.
Én af dem er Jacob L. Philipsen, som i dag er CEO i virksomheden Advalight og medstifter af scaleup-virksomheden
Norlase, der laver bærbare lasere til behandling af øjensygdomme. Han beskriver Anders Bjarklevs vejledning som ‘afgørende’ for hans senere karrierevalg.
”Jeg var egentlig den nørdede forskertype, men gennem Anders fik jeg øjnene op for den kommercielle vej. Havde jeg ikke mødt ham, var jeg ikke endt med at kommercialisere forskning fra DTU,” siger han.
At Anders Bjarklev selv endte som rektor, var på samme måde en følgevirkning af de erfaringer, han gjorde sig som virksomhedsstifter. De formede hans mission.
I dag er han stolt over det økosystem for innovation, som er skabt på DTU, og som gør, at studerende og forskere har optimale rammer til at innovere og levere excellent forskning.
Det er deres indsats, som gør, at DTU i dag er internationalt anerkendt, siger Anders Bjarklev.
”Men,” understreger han, ”det her er ikke en afskedssalut.”
DTU’s bestyrelse besluttede i februar 2025 at forlænge Anders Bjarklev som rektor for en treårig periode. Det har ført til nye mål:
”Mit næste mål er, at der skal udspringe 200 nye startups fra DTU om året, og for hver hundrede af dem skal 10 kunne opskaleres. Missionen er i virkeligheden klar: Vi skal bringe så mange gode idéer og løsninger som muligt fra auditorierne og laboratorierne ud i verden, hvor de kan gøre en forskel. Eller som H.C. Ørsted formulerede det, da han grundlagde DTU for snart 200 år siden: Vi skal nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab –til gavn for hele samfundet.” 1
5 Anders Bjarklev, rektor, DTU, dtu-rektor@adm.dtu.dk
Anders Bjarklev fik
i 2014 besøg af Margrethe Vestager, der var minister
i Helle ThorningSchmidts regering.
I dag er Vestager bestyrelsesleder på DTU.
Ung energi på vandet
For første gang nogensinde deltog DTU-studerende i sommer i Monaco Energy Boat Challenge. De stillede op i ’energiklassen’, hvor i alt 20 universiteter konkurrerede om at bygge en båd med det mest effektive og bæredygtige fremdriftssystem udelukkende drevet af grøn energi. Konkurrencens formål er at gøre den maritime industri mere bæredygtig og udvikle den med ny forskning. DTU Float Forward, som holdet hedder, bestod af 32 studerende, som på fire måneder byggede katamaranen Søormen (kan ses nederst til venstre i fotoet). Udstyret med elektrisk motor, batteri og solpaneler kunne båden sejle fuldelektrisk med en hastighed på 21 km/t og samtidig teste alternative energiopbevaringssystemer som brændselscelle- og hydrogenteknologi. I den tre timer lange Endurance Race-konkurrence styrede DTU Float Forward sig gennem 34 runder, hvilket resulterede i en 5.-plads. I den overordnede konkurrence kom holdet på en 7.-plads, men på grund af de studerendes imponerende debut blev en helt ny pris opfundet til ære for dem: Rookie of the Year.
Ved at overvåge, hvornår en byggeplads fyrer for fuglene eller har lyset tændt uden grund, kan en boks, der sættes på pladsens strømtavle, hjælpe med at reducere byggeriers spild, automatisk samle data til ny klimaafrapportering og spare penge.
2 Miriam Meister
3 Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
35grader. Så varm kan en byggepladscontainer være på en frostklar nat, viser data fra DTU-startuppen Acembee.
Virksomheden har udviklet en løsning, som overvåger strømforbruget på byggepladser for netop at undgå, at det løber løbsk til ingen gavn, fordi varmen drøner afsted, eller lyset brænder i containere og skurvogne på tidspunkter, hvor ingen er på arbejde.
Løsningen består dels af en sensor, der via sin placering på strømtavlen kan justere lys og varme afhængigt af aktiviteten på byggepladsen, dels af noget tilkoblet software, som kan holde styr på de mange indsamlede data om forbruget og fremlægge dem i overskuelige rapporter.
”Vi har bygget en løsning, som kan hjælpe byggelederne ude på byggepladsen med meget af deres arbejde, som i dag er manuelt,” forklarer medgrundlægger og DTU-alumne Oline Stærke.
Tal for effektiviseringen ved brug af løsningen taler deres eget sprog: På
MT Højgaards byggeplads i Køge, hvor virksomheden er ved at renovere mere end 200 boliger, er det f.eks. lykkedes at skære elforbruget i skurbyen og containerne ned med 40 pct.
Acembees software indeholder også en AI-assistent, som kan hjælpe med at indsamle data fra det resterende forbrug på byggepladsen som f.eks. fjernvarme, vand og transport og for det affald, der bliver genereret. Dermed kan løsningen give et samlet overblik over pladsens CO2-forbrug.
Nem afrapportering
Løsningen er kun blevet mere aktuel af, at bygningsreglementet blev ændret i juli 2025 for at skærpe kravene for bæredygtighed i byggebranchen. Det betyder, at der bl.a. er indført en sænket grænse for CO2-udledning pr. bygget kvadratmeter i opførelsen i et forsøg på at nedbringe branchens klimaaftryk.
Ifølge Acembees beregninger kræver det minimum 200 kontorarbejdstimer pr. byggeprojekt at indsamle, indtaste og behandle data for en byggeplads’
ressourceforbrug og generere den rapport, som skal dokumentere forbruget – et arbejde, som løsningen i stedet kan udføre.
”Vi har fundet et kundesegment, der fortsat har brug for mere digitalisering, og vi er på et år gået til at hjælpe over 20 byggepladser med vores energioptimeringssystem,” siger Oline Stærke.
For at give Acembees løsning værdi ud over bæredygtighedsaspektet arbejder startuppens softwareudviklere videre, så den snart også kan bruges til at sikre, at leverandører har faktureret bygherren det rigtige beløb, ved at holde betalinger op mod ordresedler og det udførte arbejde.
”Det har også kæmpe værdi, for alternativet er, at byggelederen skal gøre det manuelt, og der kan ske rigtig mange fejl. Der mangler et digitalt styringssystem til byggepladsen, og det er der, vi går ind,” fortæller Oline Stærke.
”Der mangler et digitalt styringssystem til byggepladsen, og det er der, vi går ind.” MEDGRUNDLÆGGER
Om Acembee
• Stiftet under navnet IoTBee i 2022 af de to tidligere DTU-studerende Oline Stærke og Holger Bregnhøi Weise, som er hhv. civilingeniør i kunstig intelligens og algoritmer og diplomingeniør i elektroteknologi.
• Acembee har vundet forskellige priser – bl.a. Årets Studenterstartup fra DTU i 2023 og Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien ’håndværk revitaliseret’ i 2024.
• Har indtil videre sikret 3,5 mio. kr. i funding.
• Har 10 fuld- og deltidsansatte.
• Startuppens kunder tæller bl.a. den landsdækkende entreprenørvirksomhed Einar Kornerup, som har givet sparring i forbindelse med test og udvikling af hhv. hardware- og softwaredelen af løsningen.
Selvom løsningen oprindeligt er udviklet til byggepladser, vil den også kunne overføres til etablerede bygninger eller industrier, som gerne vil kunne måle og nedbringe deres energiforbrug.
Øjeblikkelige besparelser
Acembees forretningsmodel bygger på en abonnementsløsning uden store omkostninger up front, så kunderne kommer i gang med at spare penge fra første måned.
For at have den største effekt med deres produkt er Oline Stærke og hendes medgrundlægger, Holger Bregnhøi Weise, gået målrettet efter at afsætte sensorløsningen til leverandører af skurvogne, som kan høste store energibesparelser ved at benytte løsningen.
Duoen arbejder også med indirekte salg ved at oplyse bygherrerne om deres nye forpligtelser i forhold til at efterleve bygningsreglementets nye krav.
”Selvom bygherrerne måske ikke selv køber løsningen, fortæller vi dem, at de simpelthen er nødt til fremadrettet at få ændret kravene i deres udbudsmateriale. De risikerer ellers at blive mødt med bøder, hvis ikke de kan leve op til de nye bæredygtighedskrav,” forklarer Oline Stærke.
Der findes p.t. ingen lignende løsninger på markedet, og iværksætterduoen forventer, at deres forspring stiller dem stærkt på markedet.
”Vores drøm er, at det skal blive rigtig stort, og at det skal blive en international virksomhed,” siger Oline Stærke.
Stærk start på DTU
De to grundlæggere er taknemmelige for, at de allerede som studerende fik mulighed for at starte virksomheden, fordi de derved kunne gøre brug af DTU’s innovationsøkosystem, som gav
dem adgang til faciliteter og viden samt utrolig meget støtte.
”DTU er det mest fantastiske sted i verden at starte en virksomhed. Du kan ikke sammenligne det med noget andet universitet i Danmark. Der er ikke nogen, der når dem,” fastslår Oline Stærke.
Og selvom Acembee nu er flyttet ind i egne lokaler i indre København, vil duoen ikke tøve med at trække på DTU, hvis det skulle blive relevant, understreger hun:
”Jeg er sikker på, at hvis vi ringede til nogen derude i morgen og spurgte om hjælp, så ville de gøre, hvad de kan og må.” 1 4 www.acembee.com
Fisk fra opdræt på menuen – sådan sikrer vi en bæredygtig servering
Globalt spiser vi flere opdrættede fisk end fisk, som er fanget i havet. Nu udvikler forskere avancerede fiskeopdrætsanlæg på land for at begrænse opdrættets klima- og miljøpåvirkning.
2 Magnus Stenaa Jensen
3 Martin Dam Kristensen
Vi har nået grænsen for, hvor mange fisk vi kan hive op af verdenshavene. I en rapport fra 2021 anslog FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at 37,7 pct. af verdens fiskebestande var overfisket. Det vil sige, at bestandene blev fisket hurtigere, end de kunne nå at reproducere sig selv.
”90 mio. ton er den mængde, vi kan hive op af havet nogenlunde bæredygtigt. Der er ikke flere fisk at komme efter. Vi bliver flere og flere mennesker i verden. Det betyder behov for mere protein, herunder fisk, som vi også bliver rådet til at spise,” siger Per Bovbjerg, professor ved DTU Aqua. Alternativet til den store fiskemangel er akvakultur – fiskeopdræt i havet eller på landjorden. I øjeblikket har branchen vokseværk. I 2022 overhalede akvakultur nemlig fiskeri i at levere den største mængde fisk til verdens forbrug med en andel på 51 pct.
Nyt skånsomt fiskeopdræt
Selvom fiskeopdræt er et alternativ til de pressede havbestande, risikerer
metoderne bag også at gøre skade på det omkringliggende vandmiljø. Opdrættene udleder nemlig næringsstoffer (foderrester og ekskrementer), der påvirker plante- og dyrelivet og risikerer at føre til bl.a. algeopblomstring, iltsvind og fiskedød.
I Nordsøen Forskerpark i Hirtshals afprøver forskere fra DTU Aqua derfor nye metoder til en mere bæredygtig akvakultur. Den metode med størst fremgang er de såkaldte RAS-anlæg (recirkulerende akvakultursystemer), som er lukkede anlæg på landjorden, hvilket begrænser udledningen af skadelige næringsstoffer til vandmiljøerne. Anlæggene er allerede etableret i branchen, men de er dyre i drift. Derfor forskes der i nye metoder, der skal gøre dem mere rentable og samtidig skåne klimaet og vandmiljøerne.
Bakterier nedbryder udledningen
I de landfaste anlæg svømmer laks rundt, mens vandet renses gennem en avanceret filtreringsproces, og vandet kan derfor genbruges. Kun en lille andel
af vandet bliver ført ud i det omkringliggende vandmiljø og erstattet af nyt vand. Det betyder, at fiskene kan opdrættes med meget lavt vandforbrug og med en minimal udledning til naturen. Mekaniske filtre fjerner næringsstofferne i anlægget, og i slutningen af rensningsprocessen omdanner bakterier den skadelige ammoniak i vandet til det mindre giftige stof nitrat.
I et forskningsprojekt har forskere fra DTU udviklet en løsning, der optimerer bakterieprocessen ved at skabe bedre betingelser for de bakterier, der nedbryder affaldsstoffer. Det opnås gennem nøje justeringer af bl.a. iltindhold, pH-værdi og temperatur i vandet. For selvom nitrat er mindre giftigt, skal det stadig fjernes. Det sker gennem en såkaldt end-of-pipe-denitrifikation, hvor bakterierne omdanner nitrat til den harmløse kvælstofgas. Hvis processen ikke styres korrekt, risikerer den i stedet at producere lattergas. ”Lattergas er en drivhusgas, der er op til 300 gange mere potent end CO2. Med projektet giver vi opdrætterne redskaber til at justere fjernelsen af udledning og næringsstoffer, så de ikke kun forbedrer vandkvaliteten, men også reducerer drivhusgasproduktionen i anlæggene,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo, seniorforsker ved DTU Aqua og en af forskerne bag projektet.
Forbedringer øger produktion
Ud over reduktionen af drivhusgasser betyder optimeringen også, at opdrætterne kan producere flere fisk. Tidligere var dansk akvakultur nemlig reguleret ud fra, hvor mange fisk et anlæg måtte producere, hvilket satte en grænse for produktionen – uanset hvor effektiv eller miljøvenlig driften var. Men i forbindelse med fødevare- og landbrugspakken fra 2015 blev reglerne ændret. I dag reguleres akvakulturen i stedet ud fra, hvor meget næringsstof, særligt kvælstof og fosfor et anlæg må udlede.
”Det er lykkedes os at fjerne mere end 85 pct. af det, der udledes. Og med den høje reduktion kan fiskeopdrætterne producere mange flere fisk i samme anlæg,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo.
”Vi bliver flere og flere mennesker i verden. Det betyder behov for mere protein, herunder fisk, som vi også bliver rådet til at spise.”
PROFESSOR
RAS (Recirculating Aquaculture Systems)
• RAS er lukkede fiskeopdrætssystemer på land.
• Vandet cirkulerer og renses løbende, så det kan genbruges – typisk genanvendes over 95 pct. af vandet.
• Systemet kontrollerer nøje temperatur, ilt, pH og vandkvalitet, hvilket giver stabile forhold for fiskenes vækst.
• Udfordringer inkluderer høje energiomkostninger og risiko for ophobning af næringsstoffer og sygdomme, hvis systemet ikke drives korrekt.
PER BOVBJERG, DTU
Forventningen er, at bakterieoptimeringen kan øge produktionskapaciteten i opdrættene med 50 pct.
Intelligent overvågning
For at sikre at de slamnedbrydende bakterier arbejder så effektivt som muligt, kræver det overvågning fra bemanding med ekspertise i vandkvalitet og systemerne bag, hvilket gør processen dyr og tidskrævende for opdrætterne.
Derfor tester forskerne fra DTU Aqua også muligheden for at automatisere rensningen ved hjælp af kunstig intelligens. Håbet er, at kunstig intelligens skal kunne vurdere, hvornår der er behov for de forskellige rensningsmekanismer, der kan opretholde en god vandkvalitet.
”Det, vi prøver at gøre, er at tage alt det teknisk komplekse væk fra menneskehænder og få kunstig intelligens til at styre det automatisk. Så kan opdrætterne koncentrere sig om fiskene – og ikke om pumper, sensorer og bakterier,” siger Carlos Octavio Letelier-Gordo.
Test i nogle af branchens anlæg har ifølge seniorforskeren vist lovende
Med Recirculating Aquaculture System-teknologi cirkulerer og renses vandet løbende, så det kan genbruges – typisk genanvendes over 95 pct. af vandet.
resultater, men der er stadig et stykke vej, før kunstig intelligens overtager kontrollen over de landfaste anlæg.
Fiskevelfærd i fokus
Fiskene svømmer rundt i store mængder i anlæggene, og det kan være svært at vide, hvordan de egentlig har det.
”Når vi tænker dyrevelfærd, tænker vi typisk på høns eller grise på for lidt plads. Men det er ikke sikkert, at det er det vigtigste for fiskene. For fisk betyder det meget, hvor god vandkvaliteten er. De bliver stressede, hvis den er for dårlig,” siger Per Bovbjerg.
I dag måles stress bl.a. i kødet og gennem fiskenes adfærd i vandet. Ifølge dyrevelfærdsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og varige mén. Der findes dog ingen klare rammer for, hvordan disse krav opretholdes i fiskeopdræt.
Som et led i et større EU-projekt med fokus på dyrevelfærd arbejder seniorforsker ved DTU Aqua Manuel Gesto Rodriguez på at definere risikofaktorer, der truer fiskevelfærden i
akvakultur, og derigennem håber han på at kunne opstille nogle klare retningslinjer til opdrætterne for, hvordan de skal opretholde god fiskevelfærd.
”Den nuværende regulering giver ingen detaljer for, hvordan fiskene skal opdrættes. Jeg har ingen grund til at tro, at fiskene ikke er okay i anlæggene, for det ville også være en dårlig forretning for opdrætterne. Men mit ærlige svar er, at vi ikke ved det, for der er ingen, der går ud og overvåger fiskene systematisk,” siger Manuel Gesto Rodriguez.
Netop krav til opdræt af fisk er noget, seniorforskeren regner med vil blive opstillet i forbindelse med EU-projektet, som han ser som en positiv udvikling, hvor der endelig også er kommet fokus på fiskevelfærd. 1
5 Per Bovbjerg Pedersen, professor, DTU, pbp@aqua.dtu.dk
5 Carlos Octavio Letelier-Gordo, seniorforsker, DTU, colg@aqua.dtu.dk
5 Manuel Gesto Rodriguez, seniorforsker, DTU, mges@aqua.dtu.dk
EU Partnership on Animal Health and Welfare
• Formål: At forbedre dyresundhed og -velfærd i Europa gennem forskning, innovation og politisk samarbejde.
• Varighed: 2024–2030.
• Projektet består af 90 institutioner fra 24 lande, herunder DTU.
• DTU Aqua har fokus på fisk, hvor målet er at kortlægge status for fiskevelfærd og pege på behov for forskning og regulering.
Hjælp til at finde bakterier, som overlever rengøring
Forskere fra DTU har udviklet en metode, der med kunstig intelligens kan forudsige, om farlige bakterier som Listeria monocytogenes kan overleve rengøring. Det åbner op for, at man kan reagere hurtigere og mere præcist, når der er mistanke om sygdomsfremkaldende bakterier i en fødevareproduktion.
Listeria kan danne biofilm – et slimet lag, som klæber til overflader og gør det svært at fjerne bakterien, som tilmed over tid kan blive modstandsdygtig over for gængse rengøringsmidler.
”Det farlige er, at en overflade kan se ren ud, mens der stadig kan gemme sig resistente bakterier i sprækker og hjørner,” siger seniorforsker Pimlapas Shinny Leekitcharoenphon.
I dag kræver det langsomme laboratorietests at opdage, om bakterier er blevet resistente, men med en nyudviklet kunstig intelligens, der trækker på viden om DNA-profiler fra over 1.600 bakteriestammer, har
EN HÅNDSRÆKNING
TIL HAVET
Ny dansk lovgivning har fra den 1. juli 2025 sat en stopper for at lede vandet fra et skibs udstødningsrensningssystem (også kaldet en scrubber) ud i havet langs den danske kyst.
Forbuddet, som er baseret på DTU-forskning og internationale studier, gælder op til 22 km fra kysten. Målet er at beskytte havmiljøet mod de kemiske forbindelser og tungmetaller, som kan være i det såkaldte scrubbervand, og som er stærkt skadeligt for hele fødekæden.
forskerne kunnet forudsige resistens med en nøjagtighed på op til 97 pct. Metoden virker både på rene kemikalier og kommercielle rengøringsmidler og kan hjælpe industrien med at vælge det rigtige middel til den bakterie, der er i spil, baseret på dens DNA-profil. Det kan øge fødevaresikkerheden og mindske spredning af sygdom.
2.109
SÅ MANGE UNGE HAR DTU DENNE SOMMER TILBUDT EN STUDIEPLADS PÅ EN AF DE 41 CIVILBACHELOR- ELLER DIPLOMINGENIØRUDDANNELSER I ET ÅR, HVOR ANTALLET AF FØRSTEPRIORITETSANSØGNINGER STEG MED 6 PCT.
DTU’s forskere var blandt de første i verden til at dokumentere de skader, scrubbervand giver i vandmiljøet. Forskerne har bl.a. dokumenteret, at det syreholdige vand er akut dødeligt for de små krebsdyr i havet, som er en vigtig del af plaktonsamfundet.
Forbuddet gælder allerede nu for skibe med åbne scrubbere og vil træde i kraft den 1. juni 2029 for skibe med lukkede scrubbere.
”Det er meget tilfredsstillende at se, at stadig flere virksomheder bliver stiftet på baggrund af viden og opfindelser, IP, fra DTU. (…) Den udvikling er meget glædelig – og den er nødvendig i en ny global verdensorden, hvor der er brug for, at universiteterne styrker innovationskraften og konkurrenceevnen i et stærkere Europa.”
Det siger rektor Anders Bjarklev om tal, som viser, at DTU tegnede sig for 14 af de i alt 29 unikke spinouts, som danske universiteter etablerede i 2024. Samme år registrerede DTU 114 opfindelser, indleverede 60 patentansøgninger og indgik 36 licens-, salgs- og optionsaftaler
DELECYKLER OG -BILER RYKKER TIL FORSTÆDERNE
Med dataanalyse og lokal indsigt er det muligt at få forstadsborgere til at vælge fælles og grønnere transportløsninger, viser et forskningsprojekt.
3 Laust Nielsen
IRudersdal Kommune, hvor personbilen i dag er det foretrukne
transportmiddel, er et ambitiøst forsøgsprojekt med 60 delebiler og 200 delecykler i gang med at ændre vaner. Projektet, som er støttet af EU og ledes af Region Hovedstaden i samarbejde med DTU, har vist, at delecykler og -biler ikke kun er et storbyfænomen, men også kan slå rod i forstæderne – når det gøres rigtigt.
”Rudersdal er en bilglad kommune, så projektet skulle give borgerne flere muligheder uden at tage noget fra dem,” siger Søren Kofoed Bom, chefkonsulent i Region Hovedstaden.
Data som beslutningsgrundlag Kernen i projektet er et digitalt dashboard, udviklet af DTU, som samler og
visualiserer data om brugernes adfærd og mobilitetsmønstre. Det bruges aktivt af både kommunen, regionen og mobilitetsudbyderne til at træffe beslutninger om placering og justering af mobilitetshubs, dvs. de steder, hvor man kan påbegynde og afslutte en tur med en delebil eller delecykel.
Lektor Laura Alessandretti ved DTU Compute fungerer som forskningsleder for projektet og har i løbet af processen samarbejdet med postdoc Antonio Desiderio.
”Dashboardet indsamler data om brugernes adfærd og hjælper med at tilpasse placering og udbud af delebiler og delecykler efter deres behov,” forklarer Antonio Desiderio, der er en slags databryder – han analyserer enorme mængder mobilitetsdata for at finde ud af, hvordan vi bedst kombinerer cykler, busser og samkørsel i byerne.
Teamet bag projektet har bl.a. kunnet dokumentere en tydelig sammenhæng mellem brugen af delebiler og offentlig transport.
”Vi kan se, at mange ture med delebiler ender tæt på stationer. Det tyder på, at brugerne bruger bilerne som supplement til toget. Den samme sammenhæng er ikke lige så tydelig for delecyklerne – men vi ser stadig, at de bruges til korte ture mellem bycentre og stationer,” fortæller Antonio Desiderio.
Dott ser stort potentiale Også delecykeludbyderen Dott har lært af forsøgsprojektet.
”I forstæderne skal vi bygge servicen anderledes end i storbyen,” siger Juho Lindgren, Nordic Area Manager i Dott.
”Parkeringsinfrastruktur og nem parkering er nøglen til, at folk begynder at bruge servicen. Vores kunder skal være sikre på, at de kan komme helt frem og ikke være tvunget til at afslutte turen og gå den sidste kilometer,” uddyber Juho Lindgren.
Dott har derfor tilpasset sin teknologi med visuel vejledning og Google Maps-integration, så brugerne nemt kan finde de tilladte parkeringsområder. Samtidig har et øget kendskab til byens infrastruktur gennem samarbejdet med Rudersdal Kommune bidraget til at placere mobilitetshubs strategisk.
”Der er nogle enkelte brugsmønstre, som vi endnu undrer os over. Der er f.eks. et knudepunkt nær Holte Station, som kun har afsluttende ture og nærmest ingen startende ture, og vi ved stadig ikke hvorfor. Men generelt har det at være en del af dette projekt hjulpet os med at tyde mønstrene i, hvordan folk bruger vores service, hvilket hjælper os med at forbedre parkeringsinfrastrukturen og forstå, hvor cyklerne faktisk skal stå, og hvor de ikke skal, og hvor mange delecykler der
2 Nasrin Billie
Stort kendskab
Om projektet
HUB+ er en del af EU-projektet GEMINI, som tester deletransport i europæiske forstæder. Rudersdal Kommune er testkommune i Danmark, med DTU og Lyngby Station som ekstra områder. Projektet involverer mobilitetsudbyderne Dott, Green Mobility og Kinto. 4 www.geminiproject.eu
skal være tilgængelige på hvert sted,” konkluderer Juho Lindgren.
Projektet har allerede sat tydelige spor i borgernes adfærd. En spørgeskemaundersøgelse lavet af Epinion blandt 1.200 borgere i Rudersdal viser, at 7 ud af 10 kender til delemobilitetstilbuddene, og mange har taget dem til sig som en fast del af hverdagen.
Brugerne peger især på fritid, arbejde og ærinder som grunde til at tage en delecykel eller delebil – og op til 30 pct. kombinerer løsningerne med kollektiv transport.
Siden projektets start i august 2024 er der kørt knap 20.000 ture med delebiler og over 15.000 med delecykler. Ifølge Region Hovedstaden overgår det aktørernes forventninger og viser, at delemobilitet kan gøre en reel forskel i forstæderne.
Selvom projektet har givet værdifulde indsigter, er der stadig et stykke vej til en bæredygtig forretningsmodel for Dott.
”Vi er i øjeblikket på rette spor, men det kræver mere tid at udvikle den nødvendige parkeringsinfrastruktur og at øge pendlernes kendskab til værdien af delecykler,” udtaler Juho Lindgren. Forsøgsprojektet kørte frem til udgangen af juli 2025 og var fuldt finansieret med EUmidler. Herefter har Rudersdal Kommune og mobilitetsudbyderne besluttet at gøre ordningen med delebiler permanent. Hvad angår delecyklerne, så fortsætter ordningen året ud for at få samlet erfaringer for mindst 18 måneder. 1
5 Laura Alessandretti, lektor, DTU, lauale@dtu.dk
5 Antonio Desiderio, postdoc, DTU, antde@dtu.dk
”Rudersdal er en bilglad kommune, så projektet skulle give borgerne flere muligheder uden at tage noget fra dem.”
CHEFKONSULENT SØREN KOFOED BOM, REGION HOVEDSTADEN
Daniel Woodiers ph.d.-forskning kan bidrage til at spare penge og ressourcer på store anlægsprojekter.
Daniel Woodier
Alder: 40 år
Uddannelse: Civilingeniør fra Imperial College London og ENPC
Paris. MBA fra Open University
Projektets forskningsfelt: Projektplanlægning
Projektperiode: 2022-2025
Vejledere: Lektor Christian Langhoff Thuesen, DTU Engineering Technology, lektor Josef Peter Helmut Oehmen, DTU Construct, og stabschef Søren Stentoft Herping, Banedanmark
Jeg hjælper med at holde anlægsprojekter på sporet
2 Casper Heise Garvey
3 Frida Gregersen
Mit ph.d.-projekt handler om … ... at gøre jernbaneinfrastrukturprojekter så effektive som muligt ved bl.a. at interviewe medarbejdere, der arbejder på forskellige anlægsprojekter samt overvære deres møder og deres projektstyringsdokumenter. På den måde kan vi høste de miljømæssige fordele ved togtrafik og samtidig reducere forstyrrelserne for passagererne. Når man ser på forskellige måder at organisere jernbaneinfrastrukturprojekter på, skal man tage højde for ikke blot omfanget og timingen, men også behovet for forskellige specialer som elektrificering, sikring og det tunge udstyr, der er nødvendige for at udføre arbejdet – og det er et rigtigt puslespil at få alle de forskellige aktiviteter til at passe ind i den tid, der er til rådighed, mens sporene er lukket. Når man påtager sig store projekter, har ejerne af jernbaneinfrastrukturen brug for at vide, hvordan projekterne påvirker forsyningskæden, miljøet og operatørerne, og afbalancere alle disse begrænsninger og krav. Gør man det, ser det ud til, at vi kan gøre en stor forskel – særligt i betragtning af hvor mange ressourcer der er brug for til sådanne infrastrukturprojekter verden rundt.
Forskningen kan bidrage til … … at spare penge og ressourcer. På grund af projekternes størrelse kan effektivisering føre til store besparelser. Kort sagt skal vi kunne standardisere arbejdet så meget som muligt, så vi frigør ressourcer, samtidig med at vi anerkender, at nogle opgaver kræver højt specialiserede færdigheder, og at det kræver tid og penge at sikre, at branchen har adgang til tilstrækkeligt mange medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Jeg får nye idéer til løsninger … … hele tiden! Det er fantastisk at tage en erhvervs-ph.d., fordi man hele tiden bliver inspireret. Man hører hele tiden om forskellige ting, der sker, og om forskellige projekter. Og inden for videnskaben bliver der offentliggjort masser af god forskning om emnet, fordi der foregår løbende diskussion om, hvordan man bedst gennemfører store infrastrukturprojekter, der bidrager til at løse tidens store udfordringer såsom klimaforandringer og elektrificering.
Det har været en god dag på arbejdet, når … … jeg indsender en artikel. Det føles fantastisk, fordi der ligger så mange tanker og så meget forberedelse og udarbej-
delse bag, og jeg har flere artikler, der har været undervejs i årevis, så det er faktisk en stor lettelse bare at trykke på sendknappen.
Jeg bliver især begejstret, når … … jeg hører, at noget går godt i et projekt. Det er ret spændende, når folk fortæller, at de har prøvet noget nyt, som virker rigtig godt, og man så kan finde en eller anden forklaring, så det kan implementeres i fremtidige processer. Alle leder efter en hemmelig opskrift, men det er sjældent så nemt og ligetil.
Jeg holder pause fra arbejdet, når … … jeg er sammen med min familie. Jeg har to små børn, så jeg har ikke så meget tid til hobbyer. Det, jeg laver, er som regel sammen med dem. Men vi laver også mange sjove ting som at stå på paddleboard, når vejret tillader det, bygge Lego-robotter og tage i zoo.
Jeg blev ph.d.-forsker på DTU, fordi … ... jeg så det som en fantastisk mulighed. Gennem min erfaring fra forskellige ingeniørvirksomheder har jeg set mange projekter, der er gået godt såvel som mindre godt. Så det var en unik chance for at bruge tid på virkelig at tænke over og studere projekterne mere i dybden. I begyndelsen havde jeg en åbenbaring hver anden dag. Folk tror ikke nødvendigvis på mig, når jeg siger det, men det her er fantastisk – det er det bedste job nogensinde.
Som ph.d.-forsker blev jeg overrasket over … … det anderledes tempo og den mængde tid, man har til rådighed på ph.d.-projektet, hvilket jeg faktisk synes er en fordel. Når man kommer fra et mere byggepladsagtigt tempo, har man under en ph.d. meget længere tid til at tænke, læse og finde løsninger på problemerne.
I fremtiden vil jeg gerne arbejde med ... … mere af det samme! Jeg vil gerne forske mere i store infrastrukturprojekter. Jernbaner er et rigtig godt eksempel, fordi de er så komplekse og har så mange begrænsninger, men også mange fordele – som at det er sikkert og miljøvenligt. Jeg synes, det er rigtig interessant at tage et bredere perspektiv på infrastrukturmegaprojekter og betragte dem som en del af byggeøkosystemet. 1
Øjne i havet
Sådan tager en kanal i Københavns Havn sig ud, når den er foreviget med et avanceret overvågningssystem udviklet på DTU. Systemet, som er monteret på autonome fartøjer, benytter en lidar-laser og en sonar til at scanne sine omgivelser henholdsvis over og under vandets overflade.
De indsamlede data bliver stykket sammen til havbundtil-himmel-kort, som det man ser her. Sådanne kort kan bl.a. bruges af de førerløse fartøjer til at patruljere det vidtstrakte, danske søterritorium for at se, om alt er, som det skal være.
