Dynamo nr. 81 2025

TEMA

ROBUST PRODUKTION

Ingeniørviden, der øger konkurrenceevnen

BRUG MOBILEN: PATIENTER LAVER SELV UNDERSØGELSER

AI-startup forhindrer digital svindel

DYNAMO SPØRGER: Er der liv i rummet?

LOVENDE LYSTERAPI TIL ALZHEIMERPATIENTER

Professor i prisregn

Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er blevet hædret med markante priser.

At leve som en bakterie

Bakteriers målrettede ageren har hjulpet professor Morten Sommer med at vælge, hvordan han vil bruge sin tid.

Lovende lysterapi

Kliniske forsøg tyder på, at en ny lysteknologi kan mindske alzheimerpatienters udfordringer med at tale og at huske.

UDGIVER

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 101A 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 25 25 25, dtu.dk

ANSV. CHEFREDAKTØR Peter Trads

REDAKTION

Lotte Krull, lkru@dtu.dk

Miriam Meister, mirme@dtu.dk

ABONNEMENT

Bliv gratis abonnent Send navn og adresse til dynamo@dtu.dk

Magasinet udkommer fire gange om året

DESIGN & PRODUKTION

Creative ZOO

ISSN 1604-7877

FORSIDEFOTO

Creative ZOO

TEMA

Optimér produktionen

Ingeniører kan med dyb faglig viden om alt fra kunstig intelligens over reaktordesign til computersimuleringer hjælpe virksomheder med at øge produktiviteten.

Mobilen skal erstatte lægebesøg

Forskere samarbejder med læger om teknologier, der sætter patienter i stand til at lave flere undersøgelser selv ved hjælp af mobiltelefonen.

Supercomputer passer på data

DTU’s supercomputer, Computerome, har åbnet op, så flere typer brugere kan få opbevaret deres data på sikker vis.

LEDER

Undgå digital svindel

Med gratis software fra startuppen Skjoldet kan du undgå internetsvindel som falske webshops.

Hun baner vejen til studier af kunstige hjerteceller

Ph.d. Irene Papiano udvikler et device, der muliggør studier af muskelceller fra bl.a. hjertet.

Virksomheders rolle i Danmarks velstand

Danmark er et af verdens rigeste lande. Men hvordan blev vi det?

En ny og overraskende forklaring er præsenteret af de to historikere Per Boje og Jeppe Nevers. De gør op med den traditionelle fortælling om, at Danmarks velstand blev grundlagt af landbruget og dets eksport. Det er en fortælling, som er sket på bekostning af andre faktorer, som historikerne nu hiver frem i lyset. En af de faktorer, viser deres analyse, er rækken af succesfulde danske industrivirksomheder. Flere af dem er grundlagt eller drevet af ingeniører.

I knap 200 år har ingeniøren haft en fremtrædende rolle i udviklingen af det industrielle samfund. Siden etableringen af Den Polytekniske Læreanstalt i 1829 har ingeniører været med til at drive den teknologiske udvikling i Produktionsdanmark, bl.a. gennem nye design af maskiner, systemer og processer, der muliggjorde fabrikkernes masseproduktion. I 1904

vidnede tituleringen af de færdiguddannede kandidater da også om ingeniørens tætte bånd til industrien, som foruden bygningsingeniør lød fabriksingeniør, maskiningeniør og elektroingeniør.

I dag spiller ingeniøren stadig en vigtig rolle for teknologiudviklingen i danske industrivirksomheder. Redskaberne er dog ret anderledes end i 1800-tallet. I dag er det mestring af bl.a. kunstig intelligens, sensorer, fermentering, computersimuleringer og 3D-print, der udnyttes, når ingeniører udvikler løsninger, der kan øge en virksomheds produktivitet.

Vigtigheden af at have produktionsvirksomheder i Danmark er stadig aktuel. Ud over de indlysende fordele som bl.a. arbejdspladser, så er det også frugtbart for samarbejdet, for det er især, når ingeniørerne har let adgang til virksomhederne, at de får idéerne, der kan bidrage med den teknologi- og vidensoverførsel, som styrker virksomhedernes konkur-

rencedygtighed og resiliens. Det kan være afgørende bidrag, der vil sikre, at Danmark stadig er et af verdens rigeste lande i fremtiden.

Anders Bjarklev Rektor

3 BSIP/Getty Images

Lysende idé giver nyt håb til alzheimerpatienter

Forskere har udviklet en lysteknologi, som i kliniske hospitalsforsøg tyder på at kunne forbedre de kognitive funktioner hos alzheimerpatienter. Håbet er, at idéen kan udvikles til almindelige lamper, som folk kan installere for at forebygge sygdommen.

FAlzheimers sygdom

Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark og Alzheimers sygdom er langt den mest almindelige form for demens. Alligevel findes der stadig kun ganske få lægemidler mod alzheimer – og de har kun en midlertidig stabiliserende effekt på sygdommen.

National Videnscenter for Demens anslår, at antallet af ældre i Danmark med diagnosticeret Alzheimers sygdom ligger på omkring 25.000 personer. Sygdommen er i de fleste tilfælde ikke arvelig, men forekommer uden kendt årsag.

orskere på DTU og UC Berkeley har sammen med spinout-firmaet OptoCeutics opfundet en ikkemedicinsk terapiform, der kan forbedre hjerneaktiviteten: en lysbaseret dyb hjernestimulation, der sætter gang i en bestemt type hjernebølger, som alzheimerpatienter har stor glæde af.

Kliniske forsøg udført af læger på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har i indledende studier vist en gavnlig effekt for personer med alzheimer, der fik induceret disse gammahjernebølger: Resultaterne tyder på, at patienter med mild til moderat alzheimer fik forbedret deres kognitive evner med hensyn til f.eks. at tale og huske. Et studie, der er undervejs med flere deltagere, skal bekræfte resultaterne.

DTU-professor Paul Michael Petersen, som er en af opfinderne af lysteknologien, fortæller, at idéen til apparatet bygger på forskning fra MIT. Forskningen viste for snart 10 år siden, at når alzheimerramte mus blev udsat for blinkende lys, fik de induceret gammahjernebølger, som reducerede plak forårsaget af proteinet beta-amyloid i hjernen.

Hjernen i alzheimerpatienter er ofte karakteriseret ved forekomst af plak, som er skadelig for nervecellerne og kan medføre betændelsesagtige forandringer i hjernevævet. ”Blinkende lys er dog ikke særlig godt, fordi det kan give ubehag og i værste fald epilepsianfald, og derfor ville vi undersøge, om vi kunne opnå samme effekt, men på en skånsommere måde,” forklarer Paul Michael Petersen.

Professoren – der er ekspert i lys – fik idéen med at udvikle et apparat, der havde samme effekt som det blinkende lys, men hvor brugerne ikke kunne se, at lyset blinkede. Med teknologien opnår man den nyttige effekt på hjernen, samtidig med at man undgår en række af de negative bivirkninger.

Gode resultater

Apparatet blev først testet på raske personer for at bekræfte, at det kan sætte gang i de ønskede hjernebølger, og derefter i forsøg, hvor personer med mild til moderat alzheimer hver dag i enten 6 eller 12 uger skulle sidde en halv time foran et af de nye lysapparater eller en placebolampe. I dobbeltblindede kliniske forsøg vidste hverken patienter eller læger, hvilken type behandling alzheimerpatienterne fik.

I både det korte og det længere forsøg kunne lægerne ved afslutningen spore en forbedring i de kognitive funktioner – altså evnen til at udføre nogle tests, der indikerer hjerneproblemer – blandt patienter, der brugte den nyudviklede lysteknologi. Hjernescanninger viste desuden, at hos dem, der i det længere forsøg fik den aktive behandling, var der tegn på forbedringer i selve hjernen.

”Blandt dem, som havde placebolampen, degraderede den del af hjernen, mens man faktisk så en lille forøgelse

2 Miriam Meister

Hjernescanninger er et almindeligt redskab til at undersøge, om en person har udviklet Alzheimers. Billedet her er ikke fra den igangværende forskning.

OptoCeutics

• Spinout stiftet af forskere på DTU og UC Berkeley i 2018.

• Har opnået i alt syv patenter på deres opfindelse.

• Er certificeret som et ISO 13485 medical device-selskab.

• Har indtil videre sikret 60 mio. kr. i funding.

4 Læs mere på www.optoceutics.com.

af volumen hos dem, der havde en aktiv lampe,” siger Paul Michael Petersen.

Mange ting kan spille ind på alzheimerpatienters kognitive evner. Derfor har OptoCeutics nu gang i et langt større studie, der skal dokumentere effekten af at bruge apparatet på patienter. Stærkere klinisk evidens vil kunne bane vejen for, at lysapparaterne – som allerede er i handel – kan markedsføres og sælges til flere hospitaler og klinikker, som arbejder med alzheimer.

Stort potentiale

Professoren ser med forventning frem til resultaterne fra det igangværende forsøg.

”Hvis vi kan stimulere patienternes hjerner, så de undgår følgesygdomme og får en bedre hverdag ved at reducere konsekvenserne ved at miste hukommelsen og ikke at kunne orientere sig eller tale, så er det jo stort!” siger han.

På sigt forestiller Paul Michael Petersen sig, at idéen bag apparatet kan videreudvikles og blive et alternativ til de almindelige lyskilder, som folk bruger forebyggende i deres hjem:

”Og måske kan det være specielt relevant på alderdomshjem, hvor demens er så udbredt.”

Inddragende innovation

Det dansk-amerikanske partnerskab kom i stand under DTU-professor Jes Broengs ophold på UC Berkeley i 2017, hvor innovationseksperten fik skabt forbindelse mellem hjerneforskere dér og lyseksperter på DTU.

”Jes Broeng tog kontakt til mig, og vi fik hurtigt i fællesskab udviklet idéen, og vi besluttede os for at indlevere en

fælles patentansøgning samt for hurtigt at få eftervist, om idéen kunne holde vand,” fortæller Paul Michael Petersen.

Det første elektriske kredsløb med ny LED-teknologi, som lysapparatet er udsprunget af, blev udviklet samme år på et treugers-kursus af Marcus Carstensen, som var masterstuderende på det tidspunkt. Han har sidenhen været med til at videreudvikle lysapparatet – først i sit masterprojekt og derefter som ph.d. på DTU Electro. I dag er han chief technology officer i OptoCeutics.

”Marcus var en fantastisk dygtig DTU-studerende, og han fik teknologien bragt hurtigt videre.

Faktisk er det her et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan have glæde af DTU’s tekniske viden, og hvorfor unge ingeniører og studerende er så vigtige og kan gøre sådan en stor forskel,” siger Paul Michael Petersen med et smil. 1

5 Paul Michael Petersen, professor, DTU, pape@dtu.dk

”Hvis vi kan stimulere patienternes hjerner, så de undgår følgesygdomme og får en bedre hverdag ved at reducere konsekvenserne ved at miste hukommelsen og ikke at kunne orientere

sig eller tale, så er det jo stort!”

PROFESSOR PAUL MICHAEL PETERSEN, DTU

Prisregn over forsker bag modgifte til slangebid

Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel befinder sig i rampelyset for tiden som modtager af flere markante priser. Med priserne hædres han for både sit forskningstalent og sit entreprenørskab.

Med kun få måneders mellemrum har professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel modtaget to hædersbevisninger for sit virke: Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr. og så Innovationsprisen, som DTU uddeler til særligt entreprenante forskere ved universitetet. De to priser falder, blot kort tid efter at den 37-årige professor i slutningen af 2024 modtog

Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er i spidsen for en forskergruppe på DTU, der udvikler modgifte, kræft- og allergivacciner og proteiner, der kan bekæmpe antibiotikaresistens.

Lundbeckfondens Young Investigator Prize på 1 mio. kr.

Udvikler ny type modgift

Som den første i verden udviklede Andreas Hougaard Laustsen-Kiel eksperimentel modgift baseret på monoklonale antistoffer fra mennesker, der kan neutralisere giften fra slanger. Monoklonale antistoffer er antistoffer, der fremstilles vha. avancerede bioteknologiske metoder.

Dermed placerede han sig i spidsen af den globale forskerelite, der nu løfter udviklingen af modgifte væk fra den over 100 år gammel metode med at benytte blod fra immuniserede dyr. En metode, der fører til dyre modgifte, og som er forbundet med stor risiko for bivirkninger hos ofrene.

Professorens pionerarbejde har bl.a. ført til ny molekylærbiologisk indsigt i, hvordan krydsreagerende antistoffer dannes og kan udvikles til superbredspektrede antistofcocktails, der kan neutralisere komplekse gifte på tværs af arter. Disse metoder bruges nu af forskere i flere lande og forventes at bringe en helt ny generation af modgifte på markedet.

Invaliderende gift

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel fik motivationen til sin forskning, da han som DTU-studerende i 2011 mødte to børn i Tanzania, der havde fået amputeret henholdsvis noget af en arm og noget af et ben som følge af slangebid.

Om slangebid

Ifølge WHO rammer giftige slangebid mellem 1,8 og 2,7 mio. mennesker hvert år, hvilket fører til omkring 100.000 dødsfald og tre gange så mange permanente handicap, herunder mistede lemmer. De fleste skader sker i Afrika, Asien og Latinamerika, hvor svage sundhedssystemer kan forværre problemet.

I dag er han leder af Section for Biologics Engineering ved DTU, hvor han sammen med sin forskergruppe på over 40 medarbejdere bl.a. har udvidet udviklingen af modgifte til også at omfatte bid og stik fra edderkopper og skorpioner. Forskergruppen arbejder endvidere på at udvikle kræft- og allergivacciner og er desuden i gang med at udvikle såkaldte nanobodies, som er små proteiner, der kan bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier som colibakterier og kolerabakterier.

Patenter og virksomheder

Potentialet i Andreas Hougaard Laustsen-Kiels forskning understreges af, at han har udtaget 14 patenter og været med til at starte otte biotekvirksomheder, som tilsammen har skabt over 100 arbejdspladser, og hvor hans forskningsresultater implementeres. Han formår således at omsætte sin forskning til praktiske og kommercielle løsninger, der kan have en stor indvirkning på både sundhed og industriel udvikling. 1

5 Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor, DTU, ahola@bio.dtu.dk

2 Lotte Krull

3 Kristoffer Juel Poulsen

Verden

kommer

til DTU for at studere

Mere end 1.100 nye kandidat- og udvekslingsstuderende påbegyndte deres studier ved DTU i forbindelse med vinterstudiestarten i januar. I alt 59 pct. af de nye studerende har en anden nationalitet end dansk. Flest udvekslingsstuderende kommer fra USA.

De udenlandske studerende har mange forskellige grunde til at vælge DTU, som f.eks. universitetets fokus på bæredygtighed og dets gode ranking

– bl.a. har EngiRank-ranglisten to år i træk kåret DTU som det bedste tekniske universitet i EU. Men det er også at kunne vælge mellem hele 1.400 kurser, det store fokus på samarbejde og de mange sociale aktiviteter.

SÅDAN PÅVIRKER ILTMANGEL TORSK

Iltsvind i vores farvande giver fisk dårligere levevilkår. Nye forsøg udført på DTU Aqua af ph.d.-studerende Magnus Husen og seniorforsker Jane Behrens viser nu, at selv et lille fald i iltindhold påvirker torsk – som allerede er en presset art – markant mere negativt end forventet.

Forskerne fandt, at torsk, som i fem uger levede i vand med et iltniveau, der ikke defineres som iltsvind, men blot som et ’lavt iltindhold’ (4-6 mg ilt/L), voksede signifikant mindre, var tyndere og havde en mindre lever relativt til kropsstørrelsen end normalen. Og det er problematisk, forklarer Magnus Husen: ”Leveren er torskens ’madpakke’, og med en lille lever har fisken mindre energi til rådighed. Fiskene i vandet med nedsat ilt fremstod også mindre aktive, hvilket ude i naturen kan gøre dem til et lettere bytte for rovdyr.”

De undersøgte torsk kompenserede ved at producere flere røde blodceller og øge koncentrationen af hæmoglobin, som transporterer ilt i blodet rundt i kroppen.

Forsøgene indgår i Magnus Husens ph.d.-afhandling om forskellige presfaktorer på torsk.

”Det er uundgåeligt at forholde sig til etiske perspektiver, når vi forsker og udvikler teknologi. Det skal vi tage på os som teknisk universitet.”

Sådan sagde Christine Nellemann, da hun i starten af året tiltrådte rollen som DTU’s prorektor. I april overtog hun desuden formandsposten i Det Etiske Råd.

ANTAL GANGE, PROFESSOR I KLIMA

OG ØKONOMI KIRSTEN HALSNÆS

BLEV CITERET I DANSKE MEDIER

I 2024 IFØLGE AKADEMIKER­

BLADET. DERMED ER HUN DEN

22. MEST CITEREDE FORSKER

OG DEN HØJST PLACEREDE KVINDE.

Robust produktion i en udfordrende verden

Skær ned på vand og strøm. Mindsk materialeforbruget. Undgå produktionsstop. Opnå færre fejl i produkterne. Minimér spild. Producér mere for de samme omkostninger. Der er mange knapper at dreje på, når en virksomhed skal øge sin produktivitet og dermed sin konkurrencedygtighed.

Med handelskrig, CO2-afgifter, konflikter og klimaforandringer, der forstyrrer forsyningskæderne, har danske produktionsvirksomheder mere end rigeligt at se til for at forblive konkurrencedygtige.

Der findes ingen one size fit all-løsning derude. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan produktionen kan optimeres. Nogle af løsningerne kan du læse om i dette tema. Vi har samlet en række cases, hvor ingeniører med dyb faglig viden om alt fra kunstig intelligens over reaktordesign til computersimuleringer hjælper virksomheder med at øge produktiviteten.

Læs mere på de følgende sider.

”Samarbejdet med Lundbeck lader vores studerende blive inspireret af virkelige problemstillinger, som vi fører ind i vores uddannelser og forskning.”

PROFESSOR OG INSTITUTDIREKTØR KIM DAM-JOHANSEN, DTU

Ny medicinreaktor skal mindske spild

Med et nyt reaktordesign er Lundbeck på vej mod en mere robust produktion af medicin med mindre spild.

2 Magnus Stenaa Jensen

3 Ditte Valente

Fyld, bland, reagér, tøm, rengør, gentag. Sådan har medicinalindustrien produceret i århundreder – også på Lundbecks fabrik i Lumsås, hvor de aktive stoffer til medicin (de stoffer, der skaber en virkning i kroppen) fremstilles i store batchreaktorer. Metoden er pålidelig, men tidskrævende og sårbar. Går noget galt, må produktionen kasseres. Derfor har Lundbeck siden 2008 samarbejdet med DTU Kemiteknik om at udvikle kontinuerte reaktorer, der kan producere medicinen i et konstant flow.

”Hvis noget går galt, risikerer vi med batchproduktion at skulle kassere 100 kilo. Man kan i visse tilfælde stå nærmest og krydse fingre for, at det går godt. Men med kontinuert produktion opdager vi fejl langt tidligere, så vi kan stoppe produktionen, korrigere og starte igen. Det betyder, at vi kun må kassere få liter,” siger Tommy Skovby, project director i Lundbeck Lumsås.

Det er bl.a. de kontinuerte reaktorers markant mindre størrelse, der gør det lettere at opdage fejlene i reaktionsprocessen.

Kompleks teknologi

I dag står de kontinuerte reaktorer for 5­10 pct. af produktionen i Lumsås. Teknologien er kompleks, og en øget omstilling kræver både store investeringer og strenge sikkerhedshensyn. Men selvom omstillingen tager tid, skaber samarbejdet værdifulde muligheder for ph.d.­studerende og forskning på DTU Kemiteknik.

”Samarbejdet med Lundbeck lader vores studerende blive inspireret af virkelige problemstillinger, som vi fører ind i vores uddannelser og forskning. Det giver os en unik mulighed for at afprøve vores forskning ude i industrien,” siger Kim Dam­Johansen, professor og institutdirektør for DTU Kemiteknik.

Projekt til virkelighed

På DTU Lyngby Campus arbejder Pelin Çaglayan med en såkaldt jet loopreaktor – en type kontinuert reaktor. Gennem sit ph.d.­projekt udvikler hun et procesdesign til den kontinuerte reaktor med et mål om, at designet skal bruges i stor skala i fabrikken i Lumsås.

Gennem rør føres hydrogen ned i en reaktortank, hvor det blandes med substrater (molekyler, der reagerer kemisk) og opløsningsmidler. En katalysator sætter gang i en kemisk reaktion, der ændrer molekylernes struktur. Imens skaber en pumpe den såkaldte loopeffekt, som holder væsken i konstant bevægelse, så reaktionen kan køre i et kontinuert flow.

Det var en annonce med muligheden for at udvikle et design, der har potentiale til at gavne direkte i industrien, der fik Pelin Çaglayan til at tage turen fra Tyrkiet og flytte til Danmark for at arbejde på designet.

”Samarbejdet med Lundbeck betyder, at jeg kan gøre mit projekt til virkelighed. Hvis det lykkes at implementere et nyt reaktordesign i Lumsås, og hvis det er effektivt, så kan det potentielt implementeres bredt i den farmaceutiske industri,” siger Pelin Çaglayan.

Sikkerhed er altafgørende Jet loop­reaktoren har en 11­literstank, og derfor er sikkerhedsrisikoen langt mindre end ved batchreaktorerne. Fordi reaktoren kører konstant, er der desuden ikke et tab i produktionsmængden – på trods af reaktorens størrelse.

”Reaktionerne er notorisk kendt for at udgøre en sikkerhedsrisiko. Hvis du kører det i vores 1.000­literstanke, og noget går galt, er det eksplosivt. Det kræver, at vi kan styre reaktionen meget kontrolleret, og vi bruger rigtig mange ressourcer på det,” siger Tommy Skovby.

Selvom Pelin Çaglayans reaktor kan give en sikrere og mere effektiv produktion, er der dog også udfordringer ved at implementere designet i Lumsås. En af hendes største hovedpiner er at styre hastigheden på reaktorens pumpe, så den både opnår et konstant flow og samtidig blander ingredienserne korrekt. Lykkes det, vil det betyde, at hendes reaktor kræver langt mindre energi end de eksisterende reaktorer i Lumsås.

Pelin Çaglayans ph.d. forventes afsluttet i juni 2026. 1

Batch versus kontinuert

Kontinuert reaktor

• Kører non-stop.

5 Kim Dam Johansen, professor og institutdirektør, DTU, kdj@dtu.dk

5 Pelin Çaglayan, ph.d., DTU, hpeca@dtu.dk

Pelin Çaglayan er ph.d. ved DTU Kemiteknik, hvor hun arbejder på at forbedre reaktordesignet til Lundbecks medicinproduktion.

• Råmaterialer tilsættes løbende, og det endelige produkt fjernes løbende.

• Giver mindre spild, bedre energiforbrug og mere stabil produktion.

• Svær at opskalere i medicinalindustrien pga. strenge reguleringer, høje investeringsomkostninger og behovet for præcis proceskontrol.

Batchreaktor

• Kører i portioner (batches) – fyldes, reagerer, tømmes og rengøres før næste batch.

• Bruges stadig meget i medicinalindustrien, men skaber mere spild og kræver mere energi.

Københavns Lufthavn får en hånd med bagagen

Langt de fleste diplomingeniørstuderende laver afgangsprojekt hos en virksomhed, hvor de er med til at effektivisere produktionen og give et frisk syn på processerne. I Københavns Lufthavn er to studerende i gang med at analysere bagagehåndteringen.

2 Sole Bugge Møller

3 Mathilde Schmidt

Hvert år hjælper flere hundrede DTU­studerende virksomheder med at løse konkrete problemer som en del af deres afgangsprojekt på diplomingeniøruddannelsen. Ni ud af ti studerende vælger at samarbejde med en virksomhed.

”Det er meget mere motiverende for dem at løse rigtige opgaver end at høre en lektor stå med en PowerPoint og forklare det,” siger Torben Knudby, lektor og studieleder på DTU Engineering Technology.

”Vi kan lære dem teorien bag, hvordan en robot fungerer, men når teknologien skal implementeres i den virkelige verden, så går det op for dem, at det handler lige så meget om mennesker som om teknik,” siger han.

I afgangsprojektet arbejder den studerende 12­18 uger i virksomheden på en udfordring, som de har identificeret sammen med virksomheden. Torben Knudby fortæller, at virksomhederne især efterspørger hjælp med opskalering og optimering af processer.

der hjælper med at løse et bestemt problem, men også adgang til en sparringspartner, der bringer opdateret, forskningsbaseret viden med sig fra undervisningen.

”Virksomhederne fortæller, at alene det, at der kommer nye, unge mennesker ind med frisk viden og stiller spørgsmål om, hvordan de gør tingene, er rigtig nyttigt for dem,” siger Torben Knudby.

Endelig er det en god måde for virksomheden at rekruttere nyuddannede ingeniører på, og for de studerende er det ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet. 24 pct. af de færdiguddannede diplomingeniører bliver ansat på den arbejdsplads, hvor de var i praktik eller skrev afgangsprojekt, ifølge tal fra DTU’s seneste dimittend­ og aftagerundersøgelse.

”Virksomhederne ved udmærket, at der er kamp om de gode diplomingeniørstuderende, så det er en måde at give dem en tilknytning på, inden de er færdiguddannede,” siger Torben Knudby.

Analyser i lufthavnen

I Københavns Lufthavn render Christina Davidsen Damm og Johan Stauner Bill for tiden rundt i den store bagagehal under lufthavnen. De to diplomingeniørstuderende på uddannelsen Produktion skriver deres afsluttende projekt i samarbejde med lufthavnen, hvor de analyserer bagagehåndteringen, og hvordan den kan forbedres.

Københavns Lufthavn har et mål for, hvornår det første og sidste stykke ankommende bagage skal leveres, men det er ofte en udfordring at overholde de fastsatte mål for de eksterne partnere, der står for bagagehåndteringen.

Christina Davidsen Damm og Johan Stauner Bill arbejder derfor på at kortlægge og analysere de forskellige led af bagagehåndteringen, lige fra flyet lander, til kufferterne dukker op på båndet hos passagererne. Det skal sætte dem i stand til at komme med et bud på, hvordan man kan optimere processerne, så bagagen i højere grad bliver leveret til tiden.

Overførsel af ny viden

For virksomhederne er de studerende ikke blot gratis arbejdskraft,

”Det er så dynamisk et miljø, og behovet for løbende planlægning er enormt. Hvis flere fly lander for sent eller for tidligt og derved tættere på hinanden end forventet, kan der opstå

situationer, hvor ressourcerne skal prioriteres, f.eks. i forhold til hvor mange vogne der kan hente bagagen, og hvor mange personer der står klar til at modtage den, og det kan give ventetid,” siger Christina Davidsen Damm.

Hands-on-tilgang

Om diplomingeniøruddannelsen

• Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en erhvervsrettet, anvendelsesorienteret og tværfaglig uddannelse.

• Uddannelsen tager 3,5 år (med enkelte undtagelser) og indeholder et halvt års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

• I 2024 var 386 diplomingeniørstuderende i et praktikforløb i en virksomhed.

• Samme år blev der udfærdiget over 470 afgangsprojekter med virksomheder.

Jens Eisner er afdelingsleder for bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn og er meget imponeret over de to studerendes tilgang til projektarbejdet.

”Man kan arbejde med en produktion på mange måder – man kan gemme sig bag et regneark eller gå ud og have en mere hands­on­tilgang. Herude har man en kontaktflade, der spænder fra ufaglærte, som håndterer bagagen dagligt, til folk, der har en ph.d. i modulering og transportsystemer, så du skal favne en bred palet af mennesker, og det har de gjort ekstraordinært godt,” siger Jens Eisner. Han håber, at projektet munder ud i nogle konkrete tiltag og anbefalinger til nogle rammer, som de kan arbejde videre med i bagagehåndteringen.

En forsinket eller for tidlig ankomst udfordrer den planlagte håndtering af bagagen i lufthavne.

har været i stand til at løse fuldstændigt,” siger Jens Eisner.

Får brugt fagligheden

Både Christina Davidsen Damm og Johan Stauner Bill er begejstrede over at lave deres afslutningsprojekt i samarbejde med en virksomhed.

”Det er drønmotiverende at få lov til at lave noget ude i den virkelige verden, som virksomheden potentielt kan få gavn af, frem for at det bare er et Excel­regneark, som en underviser har konstrueret for din skyld,” siger

Christina Davidsen Damm og fortsætter:

”I mange tilfælde skal man lære, hvordan man begår sig på arbejdspladsen og får alle de informationer, som er nødvendige for at kunne gennemføre analysen. Det tror jeg bare, er megasundt, at man erkender og får erfaring med i sit afgangsprojekt, og ikke først når man har landet et job.”

studietid og har en faglighed, der gør, at vi faktisk kan gå ud i en virksomhed og observere, hvilke ting der ikke fungerer perfekt, og give et bud på, hvordan vi kan gøre det bedre. Det kan være svært at have en fornemmelse af, når man arbejder med skoleeksempler inden for trygge rammer,” siger han.

Når projektet er ovre, håber de, at lufthavnens bagagehåndtering kan implementere nogle af deres forslag.

”Det er spændende, at vores projekt omhandler noget, som påvirker rigtig mange mennesker, og at folk kan relatere til det. Næste gang vi er ude at rejse, kan det være, vi får vores bagage bare en lille smule hurtigere, på baggrund af noget, vi har afdækket i vores projekt. Det er sjovt at tænke på,” siger Christina Davidsen Damm. 1

5 Torben Knudby, lektor og studieleder, DTU, tknu@dtu.dk

”Man er altid farvet, når man går op og ned ad tingene hver dag, så vi får et frisk syn på noget, som vi endnu ikke

For Johan Stauner Bill har det været bekræftende at opleve, at de som studerende har noget at byde ind med i en stor virksomhed som Københavns Lufthavn.

”Jeg har fået en følelse af, at vi virkelig har lært noget gennem vores

”Vi får et frisk syn på noget, som vi endnu ikke har været i stand til at løse fuldstændigt.”

AFDELINGSLEDER JENS EISNER, KØBENHAVNS L UFTHAVN

INGENIØRER PÅ CHOKOLADEFABRIKKEN

Sensorer og service forhindrer driftsstop

Maskinfabrikanten Aasted tilbyder kunderne at vedligeholde, reparere og renovere deres maskiner. Det skal optimere og effektivisere deres chokoladeproduktion og spare penge, energi og CO2-emissioner.

2 Christina Tækker

3 Bax Lindhardt

Aasted i Farum er verdensførende inden for produktion af maskiner til chokolade­ og konfektureindustrien. Herfra sælger de maskiner til hele verden –både til de store globale spillere og til mindre lokale kunder.

Men i dag kan kunderne også købe en livslang service, hvor Aasted hjælper med til at reparere, vedligeholde, optimere og effektivisere deres produktion. Det kan sænke energiforbruget og reducere CO2­emissionerne.

Gennem forskellige servicepakker kan kunderne enten eje eller leje chokolademaskiner og betale for regelmæssigt vedligehold. Forretningsmodellen hedder produkt­service­system (PSS) og er udviklet i samarbejde med DTU og produktionsklyngen Made. Ambitionen er, at mindst 50 pct. af Aasteds indtjening skal komme fra servicesystemer i 2030.

”Vi ser produkt­service­systemerne som fremtiden til en optimal produktion. Derfor er servicedelen et sted, hvor vi gerne vil vækste, og hvor vi ser et potentiale. Både for vores egen forretning, men først og fremmest for vores kunders forretning. De sidste år er Aasted vokset meget. Især årene efter corona har vi oplevet en rigtig god vækst, og på lidt over to år har vi næsten fordoblet omsætningen. Produkt­service­systemerne er en vigtig del af den vækstrejse, som vi er på. Men den er også drevet af salg af maskiner,” siger Jesper Jerlang, der er Head of Sustainability i Aasted.

Kan styre drift på maskiner Med produkt­service­systemerne kan Aasted bl.a. hjælpe kunderne med at styre driften af maskinerne optimalt ved hjælp af sensorer og dataopsamling. Her kan man f.eks. overvåge,

Hos Aasted kommer 96 pct. af CO2­udledningen fra brug af solgte maskiner. Det skyldes, at de holder mere end 25 år og er meget energikrævende. Den klimabelastning vil virksomheden nedsætte, dels ved hjælp af at servicere kundernes maskiner og dels ved at optimere driften.

hvordan maskinerne kører, og måle temperatur og flow af chokolade.

”Den store fordel er, at kunderne kan få præcise data på, hvordan maskinerne bliver brugt i praksis, og hvor der er muligheder for at optimere produktionen,” siger Jesper Jerlang.

Hvis der kommer en fejlmelding, kan Aasted hjælpe kunden ved at sende en servicetekniker ud eller vejlede om, hvordan anlægget bedst indstilles for at sikre en god drift. På den måde kan Aasted være inde over f.eks. procesoptimering eller fungere som strategisk planlægningspartner.

Aasted kan også bruge data til at se, hvor lang tid de forskellige dele af maskinen kører, så de hele tiden kan overvåge, hvornår nogle af delene bliver slidt og trænger til at blive udskiftet. Dermed kan reparation og vedligehold styres meget bedre. Samtidig får kunderne færre dage, hvor maskinerne står stille, siger Jesper Jerlang:

”Kunderne har typisk brug for at have en meget høj oppetid på de her maskiner. Mange kører både to­ og treholdsskift. Så det, at man kan planlægge et stop af driften og udskifte maskindele på få dage, er en kæmpe fordel.”

En gamechanger

I dag har Aasted underskrevet over 50 globale serviceaftaler, hvor virksomheden hjælper kunder med at forbedre effektivitet og vedligehold på deres maskiner. Derudover tilbyder Aasted kunderne at lease udstyr i stedet for at købe dem. Og endelig arbejdes der på, at kunderne kan vælge at betale pr. kg produceret chokolade. Det er den mest avancerede model, som kræver en kompleks infrastruktur for at fungere korrekt og i stor skala.

Det fortæller Service Product Manager i Aasted David Sarancic, der er tidligere ph.d.­studerende på DTU. I sin ph.d. fokuserede han netop på produkt­service­systemer og har sammen med Aasted og den teknologiske rådgivnings­ og servicevirksomhed FORCE Technology udviklet værktøjer og dashboards til gavn for både Aasted og andre industrivirksomheder. Det skal hjælpe dem med at tænke produkt, serviceydelser, miljø og økonomi sammen i en procesmodel:

”Potentialet for produkt­servicesystemer hos Aasted er stort – en

”Det, at man kan planlægge et stop af driften og udskifte maskindele på få dage, er en kæmpe fordel.”

gamechanger for både os og branchen. Når det er sagt, er det en lang rejse, da hverken Aasted eller maskinindustrien historisk set har været modne til produkt­service­systemer og at sælge produktionsdata ud af huset. Tingene ændrer sig dog, og vi gør fremskridt med at integrere tjenester dybere ind i vores forretningsmodel.”

Service frem for produkt

At få sine produkter til at forblive i cirkulation så længe som muligt – på et strategisk niveau – er kun muligt ved hjælp af produkt­service­modellen. Det mener DTU­professor Tim McAloone, som har været vejleder for David Sarancic.

Tim McAloones speciale er netop produkt­service­systemer og cirkulær økonomi. Han ser en bevægelse, hvor produkt som en service bliver mere og mere relevant for virksomheder. Her outsourcer man ejerskabet og beder kunderne om at abonnere på serviceydelser.

Som eksempel nævner han Caterpillar, der udlejer lastbiler, rørlæggere og entreprenørmaskiner og Konecranes, der udlejer kraner. Samme tankegang ser man i GreenMobility, hvor borgere abonnerer på en serviceydelse og deler virksomhedens elbiler. Også mange flyselskaber leaser jetmotorer fra Rolls­Royce eller andre producenter.

”Hvis vi bliver ved med at skalere produktdelene alene, så kommer vi aldrig til at forbedre vores miljøfodspor, som mange virksomheder allerede har lovet sig selv og omverdenen, at de gerne

vil. For at kunne gøre det, så skal man tænke anderledes i forhold til den måde, man tjener sin forretning på, og den måde, man leverer værdi til sine kunder på. For os at se er den eneste og bedste måde at opnå dette på at arbejde med forbrugsdelen – ved at tænke den her ’product­as­a­service’­model,” siger Tim McAloone. 1

5 Tim McAloone, professor, DTU, tmca@dtu.dk

Aasted har siden 1917 bygget og leveret maskiner til chokoladefremstilling.

Klima og konflikt skaber rystelser i forsyningskæderne

Alt fra ekstremvejr til krig og handelskonflikt øger risikoen for forsyningskriser, og derfor er det vigtigere end nogensinde at bygge robusthed ind i forsyningskæderne.

Coronapandemien gjorde os bevidste om, hvor sårbare vores globale forsyningskæder er. Men i dag er det andre faktorer, der truer vores forsyningskæder – nemlig krig, handelskonflikter og klimaforandringer.

Ifølge professor Allan Larsen, der forsker i ledelse og styring af forsyningskæder og logistik på DTU Management, rammer de stadig flere hændelser med ekstremvejr især logistikken. En stor del af verdens gods transporteres med containerskibe, og i Panamakanalen har ekstrem tørke de sidste par år i perioder betydet, at vandstanden i kanalen har været så lav, at færre skibe kunne sejle gennem.

”Hvis det var en isoleret hændelse, var det relativt simpelt at håndtere, men fordi der sker så mange ting samtidig og mange forskellige steder, så kan man risikere større forsyningskriser,” siger Allan Larsen.

De fleste små og mellemstore virksomheder i Danmark er afhængige af internationalt samarbejde, og at varerne nemt og hurtigt kan leveres fra hele verden, og har derfor ofte komplekse forsyningskæder, der er sårbare over for forstyrrelser. 1

5 Allan Larsen, professor, DTU, alar@dtu.dk

Tre råd til produktionsvirksomheder for at undgå problemer med forsyningskæden.

Kortlægning

Det er essentielt at have en detaljeret kortlægning af alle sine leverandører, så man ved, hvor ens leverancer kommer fra –ikke kun fra direkte leverandører, men også deres underleverandører, da det hurtigt kan ramme ens egen forsyningskæde.

”Hvis du ikke har det overblik, og du bliver ramt af et problem i forsyningskæden, så tager du måske en hurtig beslutning, som du ikke kender konsekvensen af – hverken økonomisk eller leveringstidsmæssigt,” siger Allan Larsen.

Digitalisering

Mange virksomheder har endnu ikke fuldt digitaliserede processer i deres forsyningskæde. Især inden for logistik er der mange processer, som stadig foregår analogt og derfor ikke opdateres i realtid, og så får man ikke et retvisende billede af, hvor ens leverancer eller færdige produkter er henne, hvis noget går galt. Når man digitaliserer alle led af ens forsyningskæde, kan man langt nemmere forberede scenarier for, hvad man gør, hvis der sker en forstyrrelse, og hvad det betyder for resten af netværket.

”Digitalisering skaber transparens i forsyningskæden, der er en forudsætning for at lave brugbare risikovurderinger og backupplaner,” siger Allan Larsen.

Robusthed

Når kortlægningen har givet et overblik, gælder det om at identificere de potentielt kritiske dele af forsyningskæden og derpå bygge robusthed ind.

Rousthed kan være at have to – eller flere – leverandører af særligt vigtige varer frem for én eller at have forskellige transportformer, så hvis der er en prop i skibstrafikken, så kan man få varerne frem med lastbil, godstog eller fly.

”Det giver en helt anden fleksibilitet i ens forsyningskæde at kunne vælge en alternativ transportform, men til gengæld kan det også blive voldsomt dyrt,” siger Allan Larsen.

2 Sole Bugge Møller

Forskningen er med til at forme Novo Nordisks fremtidsfabrik

En tårnhøj vækst hos medicinalgiganten Novo Nordisk betyder, at virksomhedens produktion tilpasses løbende. En ph.d. ser på, hvordan produktionen kan blive gearet til fremtiden.

2 Sari Vegendal

3 Novo Nordisk, Thomas Steen Sørensen

Hvad vi i dag ved om patienters individuelle behov, er langt mere end for bare ti år siden. Lægevidenskaben bliver ved med at gøre os klogere. Og hver gang ny viden opstår, kan virksomhederne inden for medicinalindustrien forfine deres produkter, så de i langt højere grad er tilpasset den enkelte patients behov.

Det sikrer bedre behandlingsmuligheder for mennesker overalt i verden. Men det betyder også, at der skal produceres langt flere forskellige produkter i dag end for bare ti år siden. Det kender medicinalvirksomheden Novo Nordisk alt til.

”Insulin er ikke bare insulin længere. Insulin kan komme i mange forskellige afskygninger, nøje tilpasset de individuelle behov hos de forskellige patienter inden for diabetesgruppen,” siger Rebekka Pontoppidan Tuxen, der er vice president for Technology & Innovation­området hos medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Hun forklarer, at udviklingen betyder øgede krav til virksomhedens produktion, der oprindeligt blev bygget til at producere store mængder af færre typer af produkter.

”Vi går jo på arbejde hver dag for at levere medicin af højeste kvalitet og møde det behov, der er hos patienterne. Men lige nu forudser vi et stort behov, som kræver, at vi øger vores kapacitet.

Novo Nordisk er i færd med at finde veje til at bruge deres produktionsapparat så effektivt som muligt.

Derfor er vi i gang med at skalere produktionen. Det handler både om at skrue på den volumen, vi producerer med, men det handler også om at bruge produktionsapparatet så effektivt som muligt,” forklarer Rebekka Pontoppidan Tuxen og tilføjer: ”Det er bl.a. derfor, vi har William ansat.”

Skaber digitalt overblik

William de Neergaard er én ud af syv nuværende erhvervs­ph.d.er fra DTU, som er ansat hos Novo Nordisk. Gennem forskningen skal han hjælpe virksomheden med at få tilpasset produktionsarkitekturen til fremtidens behov. Opgaven er at afgøre, hvilke produkter der skal være i ’familie’ med hinanden og dele produktionsfaciliteter, og dernæst hvordan disse faciliteter skal se ud.

Som et første skridt har William de Neergaard lavet et digitalt overblik over virksomhedens nuværende produkter, og hvordan produktionen er opbygget. ”Overblikket kan give et fælles sprog for produktionen og den kapacitet, der er til stede. Hidtil har meget af den information, jeg har samlet, ligget ude på de enkelte linjer, og medarbejderne derude har vidst rigtig meget om deres eget, afgrænsede sted. Så et samlet overblik giver stor værdi,” forklarer William de Neergaard, som har mødt begejstring i virksomheden.

Tabt tid er tabt produktion

Det hjælper os til at blive skarpe på, hvordan vi bedst kan bruge vores produktionssystem, som det ser ud nu og i fremtiden med den brede og dybe portefølje af produkter, vi har. Hvis vi tilmed kender de behov, der er, og

”Forskningen

er jo med til at forudsige og simulere, hvordan vi skal indrette os fremadrettet. Vi har været her i 100 år og har absolut planer om at være her i 100 år mere, så vi er nødt til at tilpasse os i den måde, vi arbejder på.”

kender dem tidligt nok, kan vi ikke kun blive rustet til at bruge det eksisterende produktionsapparat mere effektivt, men også kigge fremad og tilpasse kapaciteten på forkant,” siger Rebekka Pontoppidan Tuxen med henvisning til det arbejde, William de Neergaard nu er i gang med.

Her bruger han nemlig det digitale overblik til at identificere såkaldte tradeoffs i produktionsdesignet. Et tradeoff er et forbehold i designet, der tager højde for én parameter, men samtidig har en konsekvens for en anden. William de Neergaard uddyber:

”Et eksempel kunne være et produktionsdesign, hvor der er installeret meget korte slanger, fordi der er tale om lavvolumenprodukter, hvor prisen på spild er meget høj. Konsekvensen er, at setuppet er meget kompakt, så når produktionen skal omstilles til at producere noget andet, og området skal rengøres, tager det længere tid.”

Tabt tid er for virksomheder som Novo Nordisk det samme som tabt produktion. Og derfor er identificeringen af problemet med til at pege på, hvor virksomheden med fordel kan optimere.

De våde og de tørre fagmiljøer Længe før William de Neergaard fik til opgave at identificere tradeoffs hos Novo Nordisk, var han sammen med en lille gruppe af dedikerede forskere

fra seks forskellige institutter på DTU på jagt efter indsigt, der kunne føre til det nuværende samarbejde mellem DTU og Novo Nordisk. Gruppen ville i samarbejde med Novo Nordisk selv finde frem til virksomhedens hovedudfordringer og hjælpe med at løse dem.

”Vi blev enige om at gå til det som en klassisk designproces, hvor man går ud og spørger målgruppen, hvad de har brug for, og går tilbage og designer,” forklarer Lars Hvam, der er professor ved DTU Construct og én af initiativtagerne bag gruppen sammen med professor Niels Henrik Mortensen, postdoc Kristoffer Wernblad Sigsgaard og lektor Rasmus Frandsen.

Omfatter 24 ph.d.-projekter

Metoden førte til omfattende interviews med nøglepersoner i Novo Nordisk og involvering af 150 DTUforskere. Gennem workshops, både på DTU og på Novo Nordisk, fik man formuleret nogle visioner for, hvor Novo Nordisk ønsker at være om fem­ti år, og udformet seks forskningstemaer, som hen over fem år skulle forløses i 24 tværfaglige ph.d.­projekter.

”Tværfagligheden i projekterne var vigtig, for på Novo Nordisk er den proces, der foregår i produktionen, jo biologisk,” siger Niels Henrik Mortensen og uddyber:

”Hvis man f.eks. har en mekanisk ingeniørfaglighed, forstår man ofte ikke den biologi, der er i produktionsprocessen. Derfor er der brug for for­

”Hvis man f.eks. har en mekanisk ingeniørfaglighed, forstår man ofte ikke den biologi, der er i produktionsprocessen. Derfor er der brug for forskellige fagligheder, der samarbejder.”

PROFESSOR NIELS HENRIK MORTENSEN

skellige fagligheder, der samarbejder. For hvis der ikke bliver taget højde for biologien i produktionsdesignet, risikerer man at anvende materialer, der ikke er hensigtsmæssige.”

Derfor er ph.d.­projekterne hos Novo Nordisk hver forankret i et ’vådt’ og et ’tørt’ fagmiljø med en vejleder placeret begge steder. Det ’våde’ dækker over de bioteknologiske, kemiske og sundhedsteknologiske ingeniørområder forankret på institutterne DTU Bioengineering, DTU Kemi og DTU Sundhedsteknologi, mens det ’tørre’ dækker over områderne byggeri, computerscience og elektronik forankret på institutterne DTU Construct, DTU Compute og DTU Electro.

På sigt ønsker Novo Nordisk, at den tværfaglige tilgang bliver endnu mere fastforankret i forskningsmiljøerne og uddannelserne på DTU, så de studerende fra start klædes på til at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper end deres egen.

Indrettet til fremtiden

For William de Neergaard har forankringen i to fagmiljøer, nemlig DTU Construct og DTU Sundhedsteknologi, og samarbejdet med en verdensomspændende virksomhed som Novo Nordisk været lærerige – særligt fordi en hverdag med højt tempo og korte deadlines skal forenes med behovet for fordybelse i forskningen.

”Det er en stor udfordring at få de ting til at hænge sammen, men det er også superspændende. Jeg har allerede nu en klar idé om, at forskningen har noget relevant at bidrage med,” siger William de Neergaard.

Samme idé har hans vejleder i Novo Nordisk, Rebekka Pontoppidan Tuxen. ”Forskningen er jo med til at forudsige og simulere, hvordan vi skal indrette os fremadrettet. Vi har været her i 100 år og har absolut planer om at være her i 100 år mere, så vi er nødt til at tilpasse os i den måde, vi arbejder på,” siger hun.

Løsninger med færrest følger Målet for William de Neergaards forskning er at komme frem til et nyt koncept for produktionsdesignet, der med effektivitet som parameter har puljet produkterne efter de enkelte maskiners teknologiske ydeevne. Han forudsiger en løsning, der i højere grad tænker produktionen ind i platforme og moduler. Dog er et koncept, der løser alle udfordringer, noget nær umuligt at komme op med.

”Hvis én ting fungerer maksimalt, vil det altid have en konsekvens for noget andet. Opgaven her er at finde frem til en løsning med færrest mulige konsekvenser – og det er vi godt på vej med,” siger William de Neergaard. Planen for samarbejdet er, at der til efteråret skal ansættes fire nye ph.d.er fra DTU. Igen til næste forår ansættes yderligere fire for at hjælpe virksomheden med at komme i mål med visionerne for fremtiden. 1

5 Willian de Neergaard, erhvervs-ph.d., DTU/Novo Nordisk, whefl@dtu.dk

5 Lars Hvam, professor, DTU, lahv@dtu.dk

5 Niels Henrik Mortensen, professor, DTU, nhmo@dtu.dk

Om samarbejdet

Ph.d. William de

har sin gang på både DTU og

Nordisk som en del af et stort strategisk partnerskab mellem de to organisationer. Her ses han sammen med Rebekka Pontoppidan Tuxen, som er vice president for Technology & Innovation hos

Novo Nordisk og DTU har indgået et strategisk samarbejde, hvor 24 ph.d.er fra DTU hen over fem år skal hjælpe Novo Nordisk med at geare produktionen til fremtiden.

I tilblivelsen af samarbejdet har ca. 150 forskere fra seks forskellige institutter været involveret på DTU, nemlig DTU Bioengineering, DTU Kemi, DTU Sundhedsteknologi, DTU Construct, DTU Compute og DTU Electro.

For at sikre faglige profiler, der har øje for både medicinske produkter og den mekaniske produktion, er ph.d.erne tilknyttet to forskellige institutter på DTU: et institut, der hører under de ’våde’ fagmiljøer, som er enten sundhedsteknologi, kemiteknik eller bioteknologi, og et institut under de ’tørre’ fagmiljøer, som er enten computerscience, byggeri eller elektronik.

Målet med samarbejdet er, at den tværfaglige tilgang bliver endnu mere forankret i DTU’s forskning og uddannelser, og at Novo Nordisks produktion bliver indrettet til at håndtere en stigende efterspørgsel på og udvikling af ny medicin til hele verden.

Neergaard

Novo

Novo Nordisk.

”I

datadrevne modeller ligger ofte kun sammenhæng og ikke årsagssammenhæng. Her kommer fysikdrevne modeller ind i billedet, for de fortæller ikke kun, at noget sker, men også hvorfor det sker.”

Sådan regner man ud, hvordan en produktion kan optimeres

På baggrund af store datasæt og en dyb forståelse for den bagvedliggende fysik hjælper DTUforskere produktionsvirksomheder med at optimere fremstillingsprocesser.

”Hvis man vil konkurrere internationalt og virkelig stadigvæk være rentabel, så er man som produktionsvirksomhed nødt til at interessere sig for, hvad det er for en fysik, der finder sted inde i fremstillingsprocesserne,” siger professor Jesper Hattel fra DTU Construct. Han uddyber:

”Hvad er det, materialerne egentlig oplever, når de smeltes, og når de størkner? Når indre strukturer bliver opbygget? Hvad er det rent faktisk, der sker?”

Jesper Hattel er leder i Sektion for Proces­ og Produktionsteknologi, hvor de arbejder med analyse og optimering af fremstillingsprocesser, bl.a. i samarbejde med produktionsvirksomheder. I december 2024 blev han dr.techn. på baggrund af sit mangeårige arbejde med numerisk modellering af fremstillingsprocesser. Numerisk modellering er en metode, hvor man bruger mate­

2 Casper Heise Garvey

PROFESSOR JESPER HATTEL, DTU

matiske modeller, som programmeres ind i en computer for derefter at simulere og analysere komplekse systemer og fænomener, som kan være fra fysikkens verden, men også fra f.eks. finansverdenen.

For at forstå hvordan man optimerer en virksomheds produktion, er man nødt til at vide noget om de processer, der skal optimeres. For at opnå den indsigt er der to grundlæggende tilgange: data­ og fysikdrevne modeller.

”Med den datadrevne tilgang laver man enten veltilrettelagte eksperimenter, der måler målrettet, eller bruger ’observational’ data, hvor man logger data mere tilfældigt ved at monitorere en produktionslinje. Den fysikdrevne tilgang omfatter, at man har en mere teoretisk forståelse for, hvad der foregår, og bruger den til at fortælle, hvad der sker,” siger Jesper Hattel.

Med store mængder data i ryggen

Når forskerne foretager eksperimenter, så undersøger de f.eks., hvad der sker, når der justeres på forskellige parametre i en fremstillingsproces. Det kan være sammensætningen af metaller i en legering, eller hvilke temperaturer eller tryk et materiale skal udsættes for. Tilsvarende kan man montere sensorer i en allerede eksisterende produktion, hvis man vil vide noget om den.

”Med datadrevne modeller indsamler man store mængder data og laver statistik på dem. Det gør disse modeller gode til at finde sammenhænge mellem ændringer i processen og ændringer i resultatet,” fortæller Jesper Hattel.

give de bedste forudsætninger for at foretage meningsfulde og optimerende ændringer i en proces.

Med den fysikdrevne tilgang bruger man sin viden og sine teoretiske overvejelser om fysikkens love til at skabe en model, der kan imitere virkeligheden. Det er her, Jesper Hattels ekspertise kommer ind i billedet.

Med en forståelse for varmetransmission, fluidmekanik, faststofmekanik og materialelære kan han nemlig med avancerede matematiske modeller opstille en fremstillingsproces digitalt. Sådan kan han forudsige, hvad der kommer til at ske, uden at sætte en eneste maskine (på nær computeren) i gang.

Hattel,

Construct, kan ved hjælp af computersimuleringer forudse, hvad der sker i en fremstillingsproces.

Om arbejdet

Produktionsklyngen MADE vil gøre Danmark til verdens førende produktionsland ved at samle danske produktionsaktører for at skabe fremtidens produktionsløsninger.

Som leder af den nu afsluttede arbejdspakke Digitalisering af produktionsprocesser i MADE FAST, der er et forsknings- og innovationsprogram i MADE, har Jesper Hattel arbejdet med at bruge digitale værktøjer til at forbedre produktionsprocesser.

I regi af MADE har Jesper Hattel bl.a. arbejdet sammen med Novo Nordisk, Vestas, Topsoe, Lego, Grundfos og Danfoss.

Er en model hurtig nok til at svare på en konsekvensberegning, vil det gøre det muligt at reagere på afvigelser fra ønsket kvalitet i en produktion, så snart afvigelsen sker.

”Der er forskningsmæssigt mange, der prøver at kombinere de datadrevne modeller med de fysikdrevne. Hvis vi lykkes med det, så får vi noget, der er rigtig stærkt,” fortæller Jesper Hattel. 1

5 Jesper Hattel, professor, DTU, jhat@dtu.dk

Fordelen ved datadrevne modeller er, at de tager udgangspunkt i specifikke situationer, hvilket gør dem hurtige at arbejde med, men også kun i stand til at sige noget om lignende situationer, dvs. de ofte er ret problemafhængige. Derfor er datadrevne modeller ikke altid tilstrækkelige.

”I datadrevne modeller ligger ofte kun sammenhæng og ikke årsagssammenhæng. Her kommer fysikdrevne modeller ind i billedet, for de fortæller ikke kun, at noget sker, men også hvorfor det sker,” fortæller Jesper Hattel.

Baseret på teoretisk forståelse Nogle gange kan viden om, hvorfor noget sker, og ikke kun at det sker,

”De fysikdrevne modeller kan sige noget meget mere generelt og indeholder flere faktorer. De er til gengæld meget tidskrævende og derfor ikke egnede til situationer, hvor man skal kunne foretage hurtige justeringer,” siger Jesper Hattel.

Det bedste fra begge verdener Både data­ og fysikdrevne modeller har deres fordele og ulemper. I initiativet MADE, der har til formål at styrke produktionen i Danmark, har Jesper Hattel arbejdet med at kombinere de to forskellige tilgange, hvilket også er noget, han i rollen som bedømmer på forskningsansøgninger ser flere og flere projekter, der arbejder med.

Kombinationen af store mængder data og forståelse af avanceret fysik kan gøre modellerne brugbare i ’real time’.

Jesper

professor ved DTU

”En time kan gøre en kolossal forskel”

som de nu baksede med at få til at tale sammen.

”Mange mindre virksomheder er pressede. Alle arbejder hårdt, og de er typisk optagede af den daglige drift og har slet ikke tid – og nogle gange heller ikke kompetencerne – til at tænke strategisk eller til at gennemskue, hvordan de kan optimere deres produktion eller processer. Her kunne vi nogle steder hjælpe ret hurtigt,” uddyber Torben Hede.

Én virksomhed husker Torben Hede tydeligt. Virksomheden beskæftigede 120 medarbejdere, der arbejdede med laboratorieprøver på et højt teknisk niveau. De manglede en systematisk måde at udføre forbedringer på.

Med erfarne specialister har DTU bidraget til et kompetenceløft i over 50 mindre virksomheder på Sjælland. Nu håber man at kunne videreføre indsatsen som et landsdækkende tilbud.

2 Lotte Krull

3 Colourbox

Om projektet

• Projektet KomLøft Sjælland blev gennemført i 2020-2022.

• I spidsen var DTU Engineering Technology, og samarbejdet omfattede Sorø Erhverv, Næstved Erhverv, Business Faxe og Stevns Erhvervsråd.

• 58 SMV’er fik hjælp.

• Virksomhederne havde mellem 1 og 130 medarbejdere.

• KomLøft blev finansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det, der gjorde størst indtryk på lektor Torben Hede, var, hvor lidt der nogle gange skulle til for at gøre en markant forskel. Sammen med mere end 10 kolleger fra DTU Engineering Technology gav han rådgivning, sparring og kompetenceløft til 58 små og mellemstore sjællandske virksomheder (SMV’er) i projektet KomLøft Sjælland

”Nogle steder kunne blot en times møde gøre en kolossal forskel for en mindre virksomhed. Vi kom med friske øjne og var der bare for at hjælpe,” siger Torben Hede om den toårige projektperiode, hvor han var i spidsen for de mange samarbejder, der skulle løfte virksomhedernes ingeniørfaglige kompetencer og styrke deres konkurrenceposition.

Daglig drift fylder

Virksomhedernes behov var mangfoldige og lige så forskelligartede som deres brancher. Nogle fik hjælp til at tænke fem år frem og få lagt en understøttende strategi for forretningen. Andre var druknet i it­systemer, der gennem årene var knopskudt, og

”Da vi havde identificeret den udfordring, kørte vi et kursus med 20 medarbejdere over tre måneder i Lean Six Sigma­modellen, som er en systematisk måde at identificere og udføre forbedringer på. Det betød, at virksomheden fik indført seks meget signifikante forbedringer, alene fordi de tog kurset,” siger Torben Hede.

Succesfuldt projekt

Hele KomLøft­projektet blev en succes. I en evaluering tilkendegav 95 pct. af de deltagende virksomheder, at de havde fået forbedret deres kompetenceniveau. Nu vil Torben Hede og kolleger fortsætte med et lignende projekt og er derfor i færd med at søge funding. Men denne gang vil de gerne nå ud til hele landet.

”Vi vil gerne nå flere landsdele med vores viden og hjælp. Desuden ønsker vi at fokusere på digitaliseringsudfordringer ude i Produktionsdanmark, og så vil vi også kigge på, hvordan man kan involvere medarbejderne bedre for at sikre, at virksomhederne får implementeret ændringerne på en god måde,” siger Torben Hede.

Han håber, at det nye projekt kan sættes i gang i efteråret 2025. 1

5 Torben Hede, lektor, DTU, torhed@dtu.dk

”Uanset hvordan man griber udfordringerne an, bliver det et langt, sejt og dyrt træk at omstille transportsektoren.

Belønningen er til gengæld stor: en transportsektor, der er både grønnere, sundere for befolkningen og mere resilient over for kriser og klimaforandringer.”

Professor Otto Anker Nielsen og sektionsleder Ninette Pilegaard fra DTU skriver i et debatindlæg i Altinget, at Danmark ved at investere strategisk i forskning og rådgivning på trafikområdet nu kan spare enorme summer på den lange bane.

Hjælp til bedre udnyttelse af affald

En ny laboratoriebygning er åbnet på DTU med plads, udstyr og det rette indeklima til at modtage store mængder affald og udføre komplekse forsøg, der skal hjælpe samfundet med at maksimere genanvendelse og minimere affaldsdannelse.

”Ventilationen i de gamle laboratorier var ikke tilstrækkelig til alle typer forsøg, hvorfor der nogle gange lugtede virkelig slemt. Det slipper vi helt for i den

nye laboratoriebygning,” fortæller laboratorieleder Cathrine Tamstorf.

I det nye laboratorium er det bl.a. muligt i løbet af en halv time at måle koncentrationen af kemiske stoffer som f.eks. PFAS i jord- og vandprøver – noget, som tidligere skulle gøres af et kommercielt laboratorie til en pris på op mod flere tusind kroner pr. prøve.

SÅ HØJT ER DTU PLACERET PÅ EN LISTE FRA DEN EUROPÆISKE PATENTMYNDIGHED OVER DE MEST PATENTSØGENDE VIRKSOMHEDER I DANMARK FOR 2024.

En bæredygtig kost indeholder så lidt kød

255 gram. Så meget kød kan vi spise om ugen, uden at planeten lider overlast – men vel at mærke kun, hvis det er fjerkræ og svinekød. For oksekød kan man slet ikke spise i meningsfulde mængder uden at overskride de planetære grænser, viser en artikel i Nature Food fra en gruppe DTU-forskere.

”Selv moderate mængder rødt kød i ens diæt er uforeneligt med, hvad planeten kan regenerere af ressourcer ud fra de miljøfaktorer, vi har kigget på i studiet. Til gengæld er der mange andre diæter – også med kød – som er både sunde og bæredygtige,” fortæller postdoc Caroline H. Gebara, der er hovedforfatter på studiet.

Forskernes udregninger tager højde for både en række miljø forhold som CO2-udledning og forbruget af vand og landareal samt sundhedspåvirkningen af bestemte diæter. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Udregninger viser, at hele jordens befolkning kan få opfyldt deres ernæringsmæssige behov uden at overskride de planetære grænser, men at det vil kræve en omlægning af vores fødevareforbrug – både globalt og på individuelt niveau.

En håndsrækning til forskningen

Mange af de metaller, vi skal bruge til at udvikle materialer, som kan lagre energi i den grønne omstilling, bliver nedbrudt (oxideret) i kontakt med almindelig luft. I DTU’s Climate Challenge Laboratory har forskere en unik facilitet, hvor de kan arbejde med disse materialer i beskyttet atmosfære: 15 handskebokse fyldt med argon, der skaber et iltfrit miljø.

Boksene er forbundet med et overførselssystem, som flytter emner fra ét sted til et andet a la bagagebåndet i en lufthavn. Dermed kan forskerne arbejde i én handskeboks med én fremstillingsteknik, før de programmerer systemet til at flytte det emne, de arbejder på, til en anden boks med adgang til andet udstyr, uden at emnet kommer i kontakt med luften. Det gør det muligt uden bøvl at arbejde med hvert trin i hele processen, f.eks. med fremstilling af et batteri.

Det serieforbundne system er det største af sin slags i verden. Nogle af boksene indeholder avanceret materialeforskningsudstyr, som ikke eksisterer under beskyttet atmosfære noget andet sted. Tilsammen giver udstyret forskerne mulighed for at fremstille materialer lige fra atomart niveau til færdig komponent.

Faciliteten bruges flittigt af DTU’s forskere, bl.a. i store nationale og internationale samarbejdsprojekter mellem universiteter og industri.

5 Nini Pryds, professor, DTU, nipr@dtu.dk

PROFESSOREN, DER IKKE BARE FLYDER MED STRØMMEN

Morten Sommer har viet sit arbejdsliv til at studere bakterier. Hans store viden om disse encellede organismer har gjort ham til serieiværksætter med et omfattende forfatterskab – og så har de inspireret ham til at leve målrettet og struktureret.

2 Miriam Meister

3 Ditte Valente

Blandt hyldemeter af fagbøger og afhandlinger på Morten Sommers kontor står et lille køleskab. Her ligger der bobler klar, så professoren og hans forskningsgruppe kan lade en prop springe, når en videnskabelig artikel bliver publiceret.

Og der har i sandhed været meget at fejre, for i de 14 år, den driftige forskningsgruppe har eksisteret som en del af DTU Biosustain under professorens ledelse, har medarbejderne samlet set publiceret omkring 150 videnskabelige artikler og i gennemsnit stiftet et nyt firma hvert år baseret på idéer, der er udviklet i gruppen.

”Vi har en stærk kollaborativ kultur, og medlemmerne af gruppen er opmærksomme på, hvordan de kan levere innovative resultater gennem tæt samarbejde til gavn for humant og planetært helbred. Denne kultur giver også de bedste muligheder for individuel udvikling, så de kan bidrage til udviklingen i industrien eller

forskningsverdenen, når de forlader min gruppe,” siger Morten Sommer.

Til gavn for samfundet

Hans egen karriere har også budt på meget at fejre. Som f.eks. da han blev ph.d. fra det prestigefyldte Harvard University på under normeret tid –selvom han undervejs i studiet tog sig tid til at grundlægge et succesfuldt firma, som han efterfølgende har solgt. Eller da han i en alder af 28 blev udnævnt til professor som den yngste nogensinde i Danmark.

Morten Sommers navn står f.eks. også på mere end 150 videnskabelige artikler. Som den største milepæl fremhæver han dog selv godkendelsen sidste år af en ny type antibiotikum til det amerikanske marked til behandling af urinvejsinfektioner i kvinder. Han har været med til at udvikle medicinen i et af de firmaer, han har været med til at stifte.

”Det var første gang i over 20 år, at et antibiotikum til ukomplicerede

Morten Sommer

• 43 år gammel

• Ph.d. fra Harvard University med en afhandling om udviklingen af nye teknologier til produktion af biobrændsel fra planterester.

• Udnævnt som Danmarks yngste professor som 28-årig. Er professor i mikrobiologi.

• Leder af en forskningsgruppe på DTU Biosustain, der bl.a. arbejder med menneskets mikrobiom – altså alle de mikroorganismer, der sidder på og i menneskets krop – og udvikling af fødevarer ved hjælp af mikroorganismer.

• Medstifter af flere virksomheder – f.eks. Snipr Biome og Union Therapeutics, som udvikler antibiotikabehandlinger til bekæmpelse af infektioner, og Matr Foods, der laver plantebaserede kødalternativer.

• Forfatter til to bøger, der udkom i efteråret 2024.

urinvejsinfektioner blev godkendt i USA. Vi regner med, at dette produkt kommer til at hjælpe rigtig mange patienter, så derfor føles det som en vægtig milepæl,” forklarer han.

Kursskifte

Faktisk var antibiotikaresistens omdrejningspunktet for Morten Sommers tidlige karriere. Men fokus blev flyttet til udvikling af effektive antibiotikabehandlinger. For i hans optik er det største problem ikke manglende viden om resistens, men at nogen skal udvikle ny medicin til at behandle infektioner, som er svære at få bugt med.

”Så det har jeg prøvet i to forskellige sammenhænge – både med en helt ny antibiotikateknologi, som er under udvikling, og som bliver testet i patienter nu, og med det nye antibiotikum til urinvejsinfektioner,” fortæller han.

FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, har for længst udpeget antibiotikaresistens som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed. Alligevel går det meget langsomt med at udvikle nye effektive antibiotika. Det skyldes bl.a., at prisen pr. kur – i modsætning til f.eks. kræftbehandlinger, som kan løbe

op i mange hundrede tusind – er meget lav, og at de nye antibiotika ofte først bliver brugt, hvis alle andre typer ikke har nogen effekt.

”Det gør det meget svært lige nu for selskaber, der udvikler nye antibiotika, at tjene deres udviklingsomkostninger ind, selv hvis alt lykkes. Der er bare nogle ting, der ikke hænger sammen,” siger Morten Sommer.

”Jeg mener, at vi bør betragte ny antibiotika på linje med det at have et velfungerende brandvæsen. Frem for at betale pr. brand, der slukkes, så betaler vi brandvæsenet for at være klar, når der bliver brug for det. Denne model kunne med fordel implementeres for nye antibiotika.”

Heldigvis er nogle EU­lande allerede gået i den retning, fortæller han – men han mener, at USA også skal med på tanken, fordi det er så kæmpestort et marked.

At leve som en bakterie

Professorens virksomme liv kan i høj grad tilskrives, hvad han har lært dels af bakteriers måde at leve på, dels af menneskehedens store filosoffer –indsigter, som han lever efter og har beskrevet i bogen ’Det største i det mindste’, der udkom i efteråret 2024:

Morten Sommers forskningsgruppe –som er samlet her til det ugentlige møde – har på 14 år i alt publiceret omkring 150 videnskabelige artikler og i gennemsnit stiftet et nyt firma hvert år baseret på idéer udviklet i gruppen.

”Her kan vi lære af bakterierne, for de har et meget klart mål for sig selv –og samtidig kan de forholde sig til deres omstændigheder på en meget umiddelbar måde.”

PROFESSOR MORTEN SOMMER

”Den handler om, hvordan man finder balancen mellem at have en retning i sit liv og samtidig være til stede i nuet. Og her kan vi lære af bakterierne, for de har et meget klart mål for sig selv – og samtidig kan de forholde sig til deres omstændigheder på en meget umiddelbar måde.”

Det handler grundlæggende om at investere tid og energi i at sætte klart definerede mål for sit liv, der flugter med ens grundlæggende værdier, forklarer han. Det vil nemlig udstikke den retning, man skal gå i, og vise, hvordan man skal agere i dagligdagen:

”Vi bliver jo tit påvirket rigtig meget af udefrakommende ting og andre folks meninger om, hvad man skal eller ikke

skal, eller pres fra samfundet. Men hvis man er klar over sine egne værdier og mål, så kan man handle i retning af de mål i stedet.”

Det er vigtigt for Morten Sommer at understrege, at han ikke mener, at visse mål i sig selv er rigtige eller forkerte. De skal bare give mening for den person, der sætter dem.

Selv har professoren et dokument, som indeholder de værdier, han pejler efter – som bl.a. at leve på en måde, der er skånsom mod kloden, samt at prioritere tid med sin familie og sine nærmeste venner. Han reviderer det årligt, men kigger på det ugentligt for at kalibrere sin kurs.

Den øvelse har f.eks. fået ham til at droppe de ugentlige fodboldkampe med en flok venner for at frigive mere tid til familien. Fysisk aktivitet – som også er en værdi – fik han alligevel på andre måder, og for at pleje de nære venner inkluderede han dem i samvær med familien.

At leve bæredygtigt

Interessen for at give menneskeheden mulighed for at leve inden for de planetære grænser har faktisk fulgt Morten Sommer gennem hele hans karriere: fra de tidlige år, hvor han lavede en ph.d. om produktion af biobrændsel

fra planterester, til i dag, hvor han f.eks. som medstifter af Matr Foods sælger kødalternativer, der kan hjælpe forbrugere med at spise mere plantebaseret. Interessen for at leve skånsommere fik ham faktisk til at skrive bogen ’Er mit liv bæredygtigt?’, som udkom to måneder efter bogen om de lektier, bakterier kan lære os. Den giver et indblik i videnskaben bag bæredygtighedsvurderinger og beskriver, hvordan forbrugeres valg inden for transport, bolig, fødevarer og forbrug af f.eks. tøj og elektronik påvirker vores aftryk på planeten.

”Jeg synes selv, det er meget svært at hitte rede i, hvad der er vigtigst, hvis man vil gøre en forskel. Og hvis jeg synes det, på trods af at det er noget, jeg bruger meget tid på, så kan jeg kun forestille mig, at det må være endnu sværere for folk, der ikke engang arbejder med området,” forklarer

Morten Sommer om bogen, der er lavet med hjælp fra kolleger på tværs af DTU som en oplysnings- og selvhjælpsbog uden ønske om at dømme folks valg:

”Jeg skriver ikke, at du skal gøre det her eller lade være med at køre i bil eller et eller andet – og jeg føler heller ikke, at man kan dømme andre folk for, hvad de gør.”

Bogen har dog ikke bare skabt stof til eftertanke hos forbrugere, men

”Hvis man er klar over sine egne værdier og mål, så kan man handle i retning af de mål.”

PROFESSOR MORTEN SOMMER

også vakt debat blandt forskere, fordi DTU-folkene bruger en anden regnemåde end den gængse til at vurdere belastningen ved fossildrevne biler versus elbiler. Med den er gevinsten ved elbiler ikke så stor som ved andre beregninger.

Det ærgrer Morten Sommer, hvis debatten om metoden kommer til at skygge for, at forskere på de store linjer generelt er enige om, hvordan man drejer sit liv i en mere bæredygtig retning:

”Jeg synes, det er vigtigt, at folk ved, hvad deres handlinger har af konsekvenser, så man ikke sidder med en idé om, at det ikke gør nogen forskel, om jeg gør det ene eller det andet. Det gør en forskel!” understreger han. 1

5 Morten Sommer, professor, DTU, msom@dtu.dk

På professorens kontor er køleskabet altid provianteret, så forskningsgruppen kan fejre sine successer.

Professor Morten Sommer trækker stadig i sin kittel fra tid til anden. Hans gang i laboratoriet er dog aftaget med årene.

Mobiltelefonen bliver lægens digitale hjælper

Ingeniører arbejder sammen med læger for at udvikle bærbare digitale sundhedsteknologier, der kan forebygge og behandle sygdomme hjemme hos patienten. Det sparer sundhedsvæsenet for ambulante besøg og genindlæggelser.

2 Christina Tækker

3 Mikkel Henssel

Vi lever længere. Samtidig stiger antallet af ældre med en bred kombination af kroniske sygdomme. På samme tid oplever vi udfordringer med at rekruttere sygeplejersker og læger. Det skaber stor efterspørgsel på nye sundhedsteknologier.

”Det er lidt vanvittigt faktisk. I øjeblikket ser vi et dobbeltpres med ældre, der lider af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens og alzheimer. Derudover er psykiatrien nærmest eksploderet – noget, man slet ikke havde forudset i det omfang. Flere end nogensinde oplever psykiske problemer. Det sker netop i en tid, hvor

vi mangler sundhedspersonale over hele linjen,” siger Jakob E. Bardram, DTU-professor og sektionsleder i digital sundhedsteknologi.

Udvikler sundhedsteknologi

For at imødekomme det store pres i sygehusvæsenet går udviklingen i retning af at behandle patienter i eget hjem frem for at blive indlagt ambulant på hospitalet. Det handler om at stille tidlige diagnoser og forebygge sygdom i stedet for at behandle sygdomme. I dag indgår DTU i en række strategiske samarbejder med virksomheder og sundhedssektoren om at designe og udvikle digitale sundhedstekno-

logier. Her bruger forskerne bærbare teknologier som mobiltelefoner som platforme til bl.a. at monitorere søvn, hjerterytmer og psykiatriske lidelser. Fælles for projekterne er, at forskerne indsamler og analyserer data, der gør det muligt at følge patienterne i hjemmet over lang tid. Det giver lægerne en bedre og mere detaljeret forståelse for, hvordan patienterne har det. Samtidig åbner det op for hurtigere diagnostik og behandling.

Mobil finder sygdom

”DTU arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker om at udvikle nye typer af sundhedsteknologier og undersøge, hvordan de kan bruges i klinisk forskning og behandling. Og her spiller digitaliseringen en vigtig rolle. I stedet for at lægen kun ser et øjebliksbillede af patienten til en ambulant behandling, kan vi bruge mobiltelefoner til at følge patienter over tid. Mobiltelefoner er et godt værktøj til at udvikle personlige digitale monitoreringsløsninger. Alle har en, og de er nemme at bruge,” siger Jakob E. Bardram.

Et eksempel på en sådan sundhedsteknologi er appen Neuropathy Tracker, som DTU har udviklet til smartphonen sammen med neurologer fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde. I dag er den første version af appen blevet testet på patienter for at undersøge, om den kan finde symptomer og tidlige tegn på nervebetændelse.

Udfordringen for patienter med nervebetændelse er nemlig, at deres nervesystem kan degenerere, hvis de lider af type 2­diabetes eller har været i kemoterapi. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide, kan der opstå følelsesløshed i fingerspidser, fødder og ben.

Traditionelt bruger neurologer vibrationer fra en stemmegaffel til at afsløre tidlige tegn på nervesvækkelse. Men med Neuropathy Tracker kan lægerne bede patienterne bruge mobiltelefonen som et undersøgelsesværktøj, hvor patienter bl.a. selv indtaster, om de mærker vibrationen i benene. Det foregår ved, at patienten lader mobilen vibrere fra storetå og op ad benet. Herefter registrerer de, om de kan mærke smerte fra et nålestik på huden op ad benet.

App gør en forskel for hospitalet

Et igangværende valideringsstudie skal nu vise, om forskerne har udviklet et klinisk brugbart værktøj, der kan dokumentere, at appen er pålidelig og giver troværdige data.

”I et valideringsstudie som dette beder man typisk patienter om at gentage undersøgelsen af dem selv to gange for at sikre, at de kommer frem til samme resultat. Og det har egentlig overrasket os, at patienternes egne undersøgelser er supergode. Også bedre, eller i hvert fald lige så gode, som hvis det havde været en professionel, der havde lavet samme undersøgelse,” siger Martin Ballegaard, der er specialeansvarlig overlæge og klinisk lektor på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Han mener, at en app som Neuropathy Tracker er med til at gøre en stor forskel for hospitalet, både når det gælder om at optimere ressourcerne og at gøre det lettere for patienterne, der ikke nødvendigvis behøver at møde fysisk op:

”Vi har et stort behov for at udvikle løsninger, der kan hjælpe os med at

”Vi har et stort behov for at udvikle løsninger, der kan hjælpe os med at prioritere vores arbejde. I fremtiden vil sundhedsvæsenet være under større pres, med færre ansatte til at behandle flere patienter.”

OVERLÆGE MARTIN BALLEGAARD, SJÆLLANDS

I ROSKILDE

UNIVERSITETSHOSPITAL

prioritere vores arbejde. I fremtiden vil sundhedsvæsenet være under større pres, med færre ansatte til at behandle flere patienter. Derfor gør vi i stigende grad brug af denne type målinger. På et eller andet tidspunkt skal vi selvfølgelig se patienterne for at sikre, at de f.eks. ikke har en anden sygdom.

Men hvis patienten følger en behandling på ambulatoriet, kan de måske undgå at møde fysisk op hver gang. Det kan hjælpe os med at prioritere de patienter, der har størst behov for at blive set hurtigt på hospitalet.”

Bærbare sundhedsteknologier i vækst

Neuropathy Tracker er blot en ud af flere nye bærbare sundhedsteknologier, der pibler frem. Udviklingen af digitale teknologier går nemlig stærkt. I dag efterspørger sundhedsvæsenet og sundhedsindustrien flere ingeniører med kompetencer inden for udvikling og design af nye digitale sundhedsløsninger, der kan bruges til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme. Det gælder alt fra mobile apps til cloudbaserede løsninger, som kan analysere store datamængder gennem brug af kunstig intelligens.

Til at imødekomme efterspørgslen oprettede DTU i 2022 derfor en ny specialeretning i digital sundhed og udvidede optaget af studerende med en tredjedel til i alt 120 studerende.

Desuden har DTU og Region Hovedstaden oprettet Danmarks første tekniske universitetshospital, Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH). Visionen er at skabe

bedre og mere sundhed til gavn for den enkelte patient, det samlede sundhedsvæsen og samfundet generelt. Det gør man ved at samle de fagligheder, der er på DTU og hospitalerne, og skabe rammerne for samarbejdet mellem ingeniører og sundhedsfagligt personale, hvor de kan mødes og skabe nye idéer og løsninger på hospitalsgangene.

Indsamler data i stor skala

Det kræver nemlig mange fagligheder at udvikle nye digitale sundhedsteknologier. Til at opdage, vurdere og diagnosticere sygdomme hjemme hos patienterne bruger DTU-forskere en lang række bærbare sensorer, som måler bl.a. puls, hjerterytme (EKG), blodsukker, blodtryk, vægt, og iltmætning. Forskerne kan koble dataene sammen med patienternes adfærdsdata fra mobiltelefonen som mobilitet, aktivitet, social aktivitet, skridt, søvn og tale. Patienterne kan også selv bidrage med at indtaste data om f.eks. indtag af medicin, depression, smerte, kost, trivsel og stress.

Rent forskningsmæssigt arbejder DTU både med at indsamle data i

stor skala og med at analysere dem. Og netop muligheden for at indsamle store mængder data om den enkelte patients sygdom og sammenholde dem med oplysninger fra millioner af andre patienter åbner døren til helt nye muligheder. De mange data kan nemlig sammen med avancerede algoritmer forudsige sygdomsforløb og stille præcise diagnoser, fortæller Jakob E. Bardram:

”Hvis du spørger, hvad der sker inden for sundhedsteknologien de næste 10 år, handler det om at udvikle og skalere dataanalyser. Den største udfordring bliver at samle, behandle og analysere data på tværs af patienter og sygdomme i en samlet platform, så læger og sygeplejersker kan bruge dem effektivt. At skabe den slags platforme er en helt anden opgave, der bl.a. involverer brug af kunstig intelligens og design af intuitive overbliksskærme til både patienten, de pårørende og til det kliniske personale – og netop dét har vi fokus på.” 1

5 Jakob E. Bardram, professor, DTU, jakba@dtu.dk

Genoptræning efter slagtilfælde

Det kræver traditionelt mange hospitalsbesøg at komme sig efter et slagtilfælde. Men med hjælp af nye teknologier arbejder DTU med at udvikle en app, der hjælper patienter med genoptræningen derhjemme. Det foregår ved hjælp af et bærbart eksoskelet, der styres via signaler fra hjernen. Det kan hjælpe patienten med f.eks. at genoptræne armen. Forskerne arbejder med at gøre genoptræningen mere spændende ved at koble den sammen med såkaldt gamificering. Ved hjælp af et headset kan patienter således lege, at de fejer virtuelt snavs væk fra gulvet med en fysisk kost i hånden. Ved at forestille sig en fysisk aktivitet som fejning stimuleres patienternes motoriske nerver, således at de hurtigere genvinder deres mobilitet og adræthed. Denne form for aktiv involvering af patienter, kombineret med direkte fysisk feedback, bringer motivation og tilfredshed. Det skaber mulighed for at forbedre genoptræningsprocessen.

”Det

har egentlig overrasket os, at patienternes egne undersøgelser er supergode. Også bedre, eller i hvert fald lige så gode, som hvis det havde været en professionel, der havde lavet samme undersøgelse.”

OVERLÆGE MARTIN BALLEGAARD, SJÆLLANDS

UNIVERSITETSHOSPITAL I ROSKILDE

Hjerteproblemer fanges tidligt

Forskere og læger fra henholdsvis DTU og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønsker at få en bedre forståelse af, hvordan hjertesygdomme udvikler sig over tid. I et studie indsamles der data som hjerterytmer, søvn, stress og puls ved hjælp af en hjerterytmesensor og en app, der installeres på patientens mobil. Data skal bruges til at udvikle matematiske algoritmer, som gør det muligt at opspore hjerteproblemer på et tidligt tidspunkt og starte en forebyggende behandling. Samtidig udvikles teknologien i tæt samarbejde med en innovativ dansk startup-virksomhed, hvor de teknologiske løsninger kommer til at indgå i deres produkter.

SUPERCOMPUTER VIL SIKRE VORES DATASUVERÆNITET

I en tid, hvor regeringen vil gøre os mindre afhængige af techgiganterne, har DTU’s nationale supercomputer åbnet op, så flere typer brugere kan få opbevaret deres data på sikker vis. På Computerome er data hegnet forsvarligt ind på dansk grund.

2 Sole Bugge Møller

3 Bax Lindhardt, Ditte Valente

Mens der er stort fokus på at sikre Danmarks kritiske infrastruktur mod fjendtlige magter, så har alt fra myndigheder til offentlige institutioner og private virksomheder lagt en stor del af deres digitale infrastruktur i hænderne på techgiganter som Google, Facebook, Amazon og Microsoft. Det rejser spørgsmål om datasikkerhed, og hvordan data høstes, hvilket kan være kritisk, når det handler om følsomme data af national betydning. Derfor er der brug for et sikkert sted at opbevare og bearbejde data, uden at de bliver udnyttet i kommercielt øjemed, og nu åbner DTU’s supercomputer, Computerome, op for bredere brug. Computerome er en af Danmarks mest avancerede supercomputere, og

med sine 50 petabyte lagerkapacitet er der plads til at huse alle Danmarks offentlige data. Hidtil har Computerome været målrettet universitetsmiljøer og sundhedsforskning med mange personfølsomme data, men nu kan alt fra offentlige institutioner til private virksomheder benytte supercomputerens kraftige regnekraft til f.eks. AI-modeller.

”Det er afgørende, at vi kan fremme innovation uden at gå på kompromis med datasikkerhed, og derfor stiller vi infrastruktur som Computerome til rådighed. Det passer ind i vores mission om at være til gavn for samfundet og understøtter både vores forskningsmiljøer og bidrager til samfundets sikkerhed og udvikling,” siger universitetsdirektør Claus Nielsen.

Data kan misbruges

Regeringens ekspertgruppe om techgiganter udgav i december en rapport, hvor de bl.a. konkluderer: ”At dele af

”Vi skal altid kunne redegøre for, hvad der rent faktisk er sket med dataene. Det skaber en tillid, som gør, at bl.a. statslige institutioner ønsker at anvende os til at placere personsensitive data.”

DIREKTØR PETER LØNGREEN, DTU COMPUTEROME

de digitale infrastrukturer er afkoblet fra demokratisk kontrol, indsigt og almindelige spilleregler er et grundlæggende problem”.

En af forskerne i ekspertgruppen er DTU-professor Sune Lehmann, og han er bekymret over, hvor meget viden om os techvirksomhederne har suget til sig.

”Det er jo ret vildt, hvor meget data de har på folk. Tænk på billeddelingssites som Instagram. De kan analysere alt i de billeder, man nogensinde har uploadet, lige fra hvem der er på billederne, til hvad de laver, hvilke produkter de indeholder, eller hvilket socialt lag billedets baggrund svarer til. Og de ved også, hvor mange millisekunder du har kigget på hvert enkelt billede i dit feed. Tilsammen giver det nogle ret vilde indsigter i dine præferencer,” siger han.

De indsigter kan bruges til at få dig til at købe visse produkter, men kunne også i princippet bruges til spionage og afpresning.

”På baggrund af data om dig er det muligt at forudsige dine handlinger i fremtiden. Nu om stunder bruger man det mest til at sælge reklamer, men i fremtiden kunne man forestille sig at forudsige langt flere ting – også ting, vi gerne vil holde privat, f.eks. om

”Hvis vi outsourcer kontrollen over vores data, så handler det ikke om at gøre menneskeliv bedre, men om at gøre techfirmaerne endnu rigere.”

PROFESSOR SUNE LEHMANN, DTU

sundhed eller sygdom. Og hvis man kender en persons præferencer, så bliver det lettere at forudsige og manipulere den person – f.eks. i politiske kampagner,” siger Sune Lehmann.

Kan forbedre vores liv

Det kan medføre en række økonomiske, demokratiske og sikkerhedspolitiske udfordringer, især fordi Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Derfor mener Sune Lehmann, at der er behov for flere løsninger som Computerome, hvor forretningsmodellen ikke bygger på at høste data.

”Jo mere vi kan styrke det økosystem, jo bedre,” siger han.

I fremtiden vil det ikke kun være life science og forskning, der har meget personfølsomme data, for algoritmerne sniger sig ind i alle dele af vores liv.

Computerome genererer overskudsvarme, som bliver genanvendt til opvarmning af bygninger på DTU Risø Campus.

”Data kommer til at spille en større og større rolle i, hvordan vi driver samfundet. Det giver nogle fantastiske muligheder for at gøre menneskeliv bedre, f.eks. inden for sundhed, men sådan føles det ikke lige nu, når techgiganterne sidder på dataene. Så hvis vi som nation vil realisere den vision, så kræver det, at vi har kontrol over vores data. Hvis vi outsourcer kontrollen over vores data, så handler det ikke om at gøre menneskeliv bedre, men om at gøre techfirmaerne endnu rigere,” siger Sune Lehmann.

Ingen datahøst

På Computerome har brugerne altid fuld kontrol over deres data, som er hegnet ind på dansk grund. Supercomputeren bruger et isoleret netværk uden internetadgang, og brugerne kan arbejde med fortrolige data uden risiko for, at oplysningerne deles uden samtykke.

”Vi skal altid kunne redegøre for, hvad der rent faktisk er sket med dataene. Det skaber en tillid, som gør, at bl.a. statslige institutioner ønsker at anvende os til at placere personsensitive data, og det er faktisk i nogle tilfælde også grundlaget for, at de overhovedet kan arbejde med dataene, fordi de ved med 100 pct. sikkerhed, at de her data ikke bliver kopieret,” siger Computeromes direktør, Peter Løngreen.

Faktisk registreres det, hver gang nogen tilgår data, og disse logs opbevares i 15 år. Computerome har ingen egeninteresse i at høste data og lever op til de strengeste krav for databeskyttelse og overholdelse af GDPR-reglerne.

”Vores forretningsmodel er transparent med, hvad der sker med ens data – og det er det, der adskiller os fra konkurrenterne,” siger Peter Løngreen.

Styr på sikkerhed

En af Computeromes kunder er Klimadatastyrelsen, der for nylig valgte at lægge deres klimadata hos supercomputeren, hvor de kan behandle komplekse datasæt langt hurtigere end hidtil. Det skal bl.a. understøtte den grønne omstilling og bidrage til klimasikringen af det danske samfund.

”En af forcerne ved Computerome er, at de bliver brugt som datacenter

Digitaliserings­

minister Caroline

Stage Olsen besøger Computerome på DTU Risø Campus i marts 2025.

Om Computerome

for andre offentlige myndigheder, bl.a. Nationalt Genom Center, så vi ved, at der er styr på sikkerheden, ligesom de er meget optaget af at begrænse klimaaftrykket,” siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen. Da klimadata nogle gange kommer helt ned på husstandsniveau, kan data, der før var uproblematiske, pludselig blive personsensitive, og derfor får langt flere typer data fremover brug for ekstra sikkerhed.

Minister på besøg I marts var digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen på besøg hos Computerome for bl.a. at diskutere, hvordan supercomputeren kan bruges fremover.

”Danmark og EU står ved en skillevej, hvor vi skal reducere vores digitale afhængighed af tredjelande, men uden at isolere os eller skade innovation og konkurrenceevne. Derfor glædede det mig at få lov til at besøge Computerome, som er et stærkt dansk alternativ til udenlandske cloudløs-

”Vi har brug for løsninger, der kan beskytte samfundskritiske og følsomme data på dansk jord.”

DIGITALISERINGSMINISTER CAROLINE STAGE OLSEN

ninger. For vi har brug for løsninger, der kan beskytte samfundskritiske og følsomme data på dansk jord, styrke Danmarks digitalisering og skabe konkurrencefordele for danske virksomheder. Det er ikke en nem opgave, men med Computerome er vi et skridt tættere på,” siger hun. 1

5 Peter Løngreen, direktør, DTU, peterl@dtu.dk

5 Sune Lehmann, professor, DTU, sljo@dtu.dk

• Er etableret i 2014, oprindeligt som Danmarks nationale Life Science Supercomputing Centre i samarbejde med Københavns Universitet, men DTU har nu fuldt ejerskab over Computerome.

• Er beliggende på DTU Risø Campus i et højsikret område.

• Har 50 petabyte lagerkapacitet og over 50.000 CPU-kerner samt eget GPU-cluster med et sikkert cloudmiljø.

• Blandt de eksisterende kunder er universiteter, regioner, statslige styrelser, Finansministeriet, Klimadatastyrelsen, Nationalt Genom Center og en række private virksomheder.

• 100 pct. af den anvendte strøm kommer fra vedvarende energi, mens 50 pct. af overskudsvarmen fra Computeromes datacenter genanvendes til at opvarme bygninger på Risø Campus.

Billedtekst

Startup beskytter tusinder af danskere mod digital svindel

Mød Årets Studenterstartup 2025, Skjoldet, der bekæmper phishing og falske netbutikker ved hjælp af avanceret AI-teknologi.

For et år siden modtog en veninde til Magnus Stjernborg Kochs mor en e-mail, der lignede, at den var sendt fra Brobizz. I mailen stod der, at hendes Brobizz var annulleret, fordi betalingsoplysningerne ikke var opdaterede.

Hun trykkede på et link i al hast, indtastede sine kreditkortoplysninger og bekræftede med MitID. Det viste sig senere, at hjemmesiden var falsk, og veninden var blevet franarret 18.000 kr.

Magnus Stjernborg Koch blev så fortørnet over svindelnummeret, at han besluttede sig for at lave et værktøj mod digital svindel med sin medstifter, Natasha Hougaard. Oprindeligt blev værktøjet brugt af deres familie og venner. I dag beskytter værktøjet, som de har døbt Skjoldet, 13.000 brugere mod svindelsider på internettet.

200.000 svindles årligt

Vi lever i en digitaliseret verden, hvor digital svindel er en risiko. Det kan være svært at identificere svindel, især når vi handler online eller modtager digitale beskeder på mail eller sms i en travl hverdag.

”Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er der årligt knap 200.000 danskere, der bliver svindlet, og det vil

vi gerne stoppe,” fortæller Magnus Stjernborg Koch.

”Vores mission er at gøre det mere trygt og sikkert for alle at færdes på internettet,” indskyder Natasha Hougaard.

Skjoldet tilbyder proaktiv beskyttelse ved at analysere hjemmesider i realtid og advare brugerne, hvis en hjemmeside er svindel. Dette sker inden for få sekunder, hvilket betyder, at brugerne får en advarsel, før de potentielt bliver svindlet.

I skrivende stund har Skjoldet udsendt 25.000 advarsler til brugerne om falske hjemmesider og webshops de seneste seks måneder.

Bekæmper uetisk AI med ansvarlig AI

Natasha Hougaard afslutter sin bacheloruddannelse i Kunstig Intelligens og Data på DTU til sommer, mens Magnus Stjernborg Koch er uddannet diplomingeniør fra DTU i Softwareteknologi og har en kandidat i Industriel Økonomi og Teknologiledelse fra DTU. Makkerskabet er dynamisk i den forstand, at de har kunnet trække på hinandens kompetencer.

”Natasha kunne se fra et AI-perspektiv, hvordan man kunne kombi-

nere modeller til at forudsige trends, mens jeg kunne se, hvordan vi teknologisk kunne sikre brugeren mod svindel,” siger Magnus Stjernborg Koch, der også privat danner parløb med Natasha Hougaard.

De mødte hinanden på DTU, da de begge arbejdede som frivillige i studenterforeningen Polyteknisk Forening (PF), hvor Natasha Hougaard i en periode også fungerede som forperson. Iværksætterduoen fortæller, at meget digital svindel er AI-genereret. Mange af de falske hjemmesider er typisk bygget op efter den samme model, så siderne nærmest ser ens ud, blot med forskellige logoer smækket på.

2 Nasrin Billie

3 Frank Undall

Natasha Hougaard og Magnus Stjernborg

Koch har stiftet virksomheden

Skjoldet, der med AI kan forhindre, at vi bliver udsat for digital svindel.

Fra sofa til kontorplads

Et af kriterierne for udvælgelsen af årets studenterstartup, der blev kåret ved DTU’s traditionsrige årsfest, er, at det er en startup, der har oplevet stor fremgang i dets første leveår. Det kræver en høj grad af dedikation og flittighed at nå dette mål, hvilket Natasha Hougaard og Magnus Stjernborg Koch kan skrive under på. Duoen blev optaget på et iværksætterprogram i september 2024, der rykkede startuppen fra sofaen til en kontorplads i DTU’s innovationshub, Skylab. Hun skrev sit bachelorprojekt om phishing-detektion ved hjælp af AI, hvilket er en central del af Skjoldets teknologi. Imens skrev han sit kandidatspeciale med fokus på lancering af Skjoldet og udvikling af forretningsmodel.

Begge understreger, at muligheden for at kombinere deres studier med deres startup har haft en direkte indflydelse på Skjoldets succes.

Vil stoppe fødekæden Makkerparret fuldender hinandens sætninger og deler de samme visioner for fremtiden.

”Vores mission er at gøre det mere trygt og sikkert for alle at færdes på internettet.”

CEO OG CO-FOUNDER NATASHA HOUGAARD, SKJOLDET

Vores store vision er at blive det digitale skjold i Europa og globalt,” siger de samstemmende.

Til det formål arbejder Skjoldet mod at opnå en særlig status som pålidelig indberetter. Det vil styrke samarbejdet med teleindustrien, hostingudbydere og andre virksomheder, som Skjoldet anmelder svindelsiderne til.

Desuden er iværksætterne også i gang med at undersøge, hvordan Skjoldets data kan bidrage til at hjælpe myndighederne med efterforskningen af digital svindel.

”Vi ser nemlig, at svindlerne bruger de samme hjemmesider til bare at svindle igen og igen under et nyt navn. Det er jo lidt vildt, at de kan få lov til det,” udbryder Natasha Hougaard.

De to iværksættere ser gerne, at fødekæden til de falske hjemmesider bliver stoppet ved hjælp af en koordineret indsats mellem indberetterne, tele- og techbranchen og myndighederne. 1

4 www.skjoldet.dk

Om Skjoldet

• DTU kårede i foråret Skjoldet som Årets Studenterstartup  2025.

• Skjoldet har udviklet et stykke gratis software, som du kan installere på dine devices, og som beskytter og advarer dig mod flere typer svindel på nettet.

• Teknologien bygger på en kombination af AI­modeller og algoritmer, der kan analysere mange forskellige parametre og identificere mønstre, der indikerer svindel.

• Skjoldet udnytter desuden eksterne data som virksomhedsoplysninger og anmeldelser til at detektere falske webshops.

ER VI ALENE I UNIVERSET?

Findes der liv på andre planeter? Et af menneskets og videnskabens allerstørste spørgsmål kan muligvis besvares ved at studere exoplaneter, dvs. planeter uden for vores eget solsystem. Med professor og astrofysiker Lars A. Buchhave i spidsen er en gruppe forskere på DTU Space på jagt efter liv ude i Mælkevejen.

q: Hvad kigger I efter?

a: I vores forskningsgruppe kigger vi efter jordlignende planeter, dvs. mindre klippeplaneter, som ligger i den beboelige zone i deres solsystem. Det er den zone, hvor temperaturen er således, at der kan være flydende vand på planeten. Med andre ord ligger planeten ikke så langt væk fra sin stjerne, at den er iskold, og vandet er frossent, og heller ikke så tæt på, at det hele koger.

Vi leder i øjeblikket efter disse planeter i solsystemer, som har en stjerne, der er mindre end vores egen sol, fordi det giver os de mest gunstige forhold for at observere planeternes atmosfærer.

Den type stjerner er en af de mest udbredte i Mælkevejen. Og vi kan konstatere, at næsten hver anden af disse stjerner har en eller flere planeter i den beboelige zone.

Med andre ord, så er jordlignende planeter i den beboelige zone ekstremt almindelige.

q: Hvordan kan I se, om der er liv?

a: Atmosfæren kan afsløre, om der er liv på en planet. Det ved vi fra den eneste planet med liv, som vi kender til, nemlig Jorden. Vores atmosfære adskiller sig meget fra atmosfærerne på f.eks. Venus og Mars, hvor der ikke er liv. Hvor deres atmosfærer hovedsageligt består af CO2 og nærmest ingen ilt, så indeholder Jordens atmosfære derimod virkelig meget ilt – ca. 21 pct. Det skyldes planternes fotosyntese, som omdanner CO2 til ilt. Så ilten i vores atmosfære er forårsaget af den biologi, vi har på Jorden, og derfor anser vi ilt, sammen med metan, for at være en ekstremt stærk biosignatur – altså tegn på liv.

q: Kan liv ikke være andet end det, vi kender fra Jorden?

a: Jo, det er bestemt muligt. Men det tidligste spor efter liv på Jorden er 3,8 mia. år gammelt. Jorden er ’kun’ 4,5 mia. år gammel, og der er formentlig gået et par hundrede millioner år, før kloden var nedkølet nok til, at livet kunne begynde. Så livets opståen er sket relativt kort tid efter.

At det kan ske på en så kort tidsskala – set med en astrofysikers øjne – kan skyldes, at livets byggesten her på Jorden består af de mest almindelige hyldevarer i universet, f.eks. grundstofferne brint, ilt, kulstof og nitrogen. Det er også stoffer, der er i stand til at danne de komplekse organiske molekyler, som indgår i vores biologi som f.eks. proteiner, enzymer, DNA osv. Desuden er disse grundstoffer ekstremt almindelige

alle steder i universet, og det forstærker argumentet for, at hvis vi skal lede efter liv, så giver det god mening at lede efter noget, der er opstået ud fra de mest gængse materialer, ligesom os selv.

Men vi er meget opmærksomme på ikke at blive for ’Earth centric’ – altså at tro, at alt liv ligner det, vi kender. Derfor vil vi også være opmærksomme på planeter med atmosfærer, der afslører en overraskende sammensætning af stoffer langt ude af kemisk ligevægt, som vi ikke lige kan forklare via f.eks. geologiske eller fotokemiske processer.

q: Hvordan påviser man sammensætningen af atmosfæren på en fjern planet?

a: Vi udnytter James Webbteleskopet, som blev opsendt i 2021.

Vi laver målinger af exoplaneten, når den bevæger sig ind foran sin egen stjerne. Det lys, som kan passere gennem planetens atmosfære og ud på den anden side, altså ud til os, kan vi måle på. Det er ikke alt lys, som vil passere gennem planetens atmosfære,

Professor Lars A. Buchhaves forskning kan give os en idé, om livet på Jorden er en undtagelse eller kan betragtes som et almindeligt fænomen.

fordi noget af det vil blive absorberet af de stoffer, der er i atmosfæren. Forskellige stoffer absorberer lyset ved forskellige bølgelængder (altså forskellige farver). Så ved at analysere lyset ved forskellige bølgelængder kan vi bestemme, hvilke stoffer der udgør exoplanetens atmosfære.

q: Er det sandsynligt, at der er liv andre steder?

a: Det er netop det spørgsmål, vi gerne vil svare på. På den ene side er livet på Jorden et resultat af en kæde af kolossalt mange – indimellem helt tilfældige – begivenheder. På den anden side er der så utrolig mange muligheder ude i universet. Når vi kigger ud i bare vores egen galakse, Mælke­

vejen, kan vi konstatere, at der findes 3­400 mia. stjerner, hvoraf langt de fleste har planeter i omløb, og mange af disse er planeter som Jorden. Når man så dertil lægger, at der ud over Mælkevejen findes yderligere 1.000 mia. galakser i universet, så findes der virkelig mange muligheder, hvor livet i princippet kan opstå.

q: Hvornår ved vi, om der er liv derude?

a: Vi er kun i den tidlige fase af udforskningen. I vores gruppe undersøger vi lige nu planetsystemet Trappist­1, som ligger ca. 40 lysår væk og har syv jordlignende planeter, hvoraf mindst to ligger i den beboelige zone. Det er endnu ikke lykkedes at observere atmosfæren af

en jordlignende planet, men Trappist­1­systemet er en af de bedste muligheder for at gøre det for første gang. Derudover kigger vi på ni andre exoplaneter for at finde ud af, om de har en atmosfære.

Jeg vil tro, at vi inden for måske 20 år, hvor vi forventer opsendelsen af nye rumteleskoper, vil finde ud af, om der er planeter i nærheden, hvor vi kan se tegn på liv. Så inden for nogle få årtier vil vi have en idé om, hvorvidt livet er almindeligt ude i universet, eller om vi er en undtagelse.

5 Lars A. Buchhave, professor, DTU, buchhave@space.dtu.dk

Om forskningen

Professor Lars A. Buchhave er leder af The Exoplanet Group på DTU Space. Forskningen er koncentreret om planeter uden for vores eget solsystem, også kaldet exoplaneter. Gruppen har særligt fokus på jordlignende exoplaneter, dvs. klippeplaneter i jordstørrelse eller mindre.

Forskningen omfatter:

1. Observationer af exoplaneters atmosfærer

2. Præcise massemålinger af exoplaneter, herunder også beskrivelser af de solsystemer, de befinder sig i 3. Sammenligning af observationerne med planetariske klimamodeller til karakterisering af exoplaneters atmosfære

4. Tværfagligt samarbejde med bl.a. geobiologer og planetforskere for at fortolke observationerne ud fra en generel forståelse af udviklingen af både vores eget og andre solsystemer.

Irene Papianos ph.d.-forskning kan gøre det muligt at studere bl.a. hjerteceller i laboratoriet.

Irene Papiano

Navn: Irene Papiano

Alder: 27

Uddannelse: Kandidat i fotokemi og molekylære materialer fra Università di Bologna

Projektets forskningsfelt: Krydsfeltet mellem materialevidenskab, biologi og kemi

Projektperiode: 2022-2025

Vejledere: Lektor Johan Ulrik Lind (hovedvejleder), DTU Sundhedsteknologi, og lektor Anton A.A. Autzen, DTU Sundhedsteknologi

Kunstige hjerteceller kan bane vejen for personlig medicin

2 Casper Heise Garvey

3 Frida Gregersen

Mit ph.d.-projekt handler om … ... at udvikle 3D-printede devices til dyrkning af celler, specifikt til muskelceller som hjerte- og skeletmuskler. Disse celler reagerer naturligt på elektriske signaler fra neuroner – som når en elektrisk impuls får skeletmuskelceller til at trække sig sammen. Mit fokus er at designe og udvikle specialiserede materialer og 3D-printning af disse enheder.

Forestil dig en lille, gennemsigtig device med delikate trykte kredsløb, der ligger under et lag af bankende celler. Ved hjælp af denne kan vi observere cellernes sammentrækninger, stimulere dem med præcise elektriske signaler eller registrere deres elektriske kommunikation.

Denne proces giver os mulighed for at studere fænomener, der er forbundet med hjerterelaterede sygdomme.

Vi kan også teste, hvordan forskellige lægemidler påvirker forskellige processer i cellerne, hvilket giver muligheder for sygdomsmodellering og screening af lægemidler.

Forskningen kan bidrage til ... ... at omgå dyreforsøg. Der er en tendens til at udfase dyreforsøg af etiske årsager, men også fordi dyrenes fysiologi er forskellig fra menneskets. Vi minder om hinanden i den forstand, at vi alle er pattedyr, men mus er mus, og mennesker er mennesker. Derfor kan vi ikke rigtig kopiere og indsætte de resultater, vi får fra mus og andre dyr.

Min forskning kan også bruges til at studere sygdomsmekanismer og potentielt bevæge sig over i personlig medicin. Hvis en patient har brug for et bestemt lægemiddel, kan vi tage vedkommendes celler gennem en biopsi, dyrke dem i et laboratorium og give lægemidlet til cellerne. På den måde får vi en forståelse af, hvordan en bestemt patient reagerer på et bestemt lægemiddel. Det er relevant, fordi vi alle er mennesker, men vi er også alle forskellige. Vi har forskellige genetiske baggrunde, forskellig alder, forskelligt køn osv.

Jeg får nye idéer til løsninger, når jeg … ... tager en lille pause fra de ting, jeg arbejder med til daglig. Hvis jeg sidder fast i et projekt, bruger jeg min tid på et andet og vender så tilbage til det første med frisk hjerne. Derudover hjælper det virkelig at tale med kolleger og de andre ph.d.-studerende, fordi de ofte har et andet perspektiv på tingene. Det hjælper mig meget med at se andre sider af problemerne og på den måde løse dem.

Det har været en god dag på jobbet, når … ... jeg føler, at jeg har gjort mit bedste for at løse et problem. Det betyder ikke nødvendigvis, at problemet er løst. Det kan have slået fejl, men jeg vil være tilfreds, hvis jeg føler, at jeg udførte et bestemt eksperiment, fordi det gav mening baseret på tidligere forskning, og processen bag var logisk.

Jeg bliver især begejstret, når ... ... jeg arbejder med studerende, og de er interesserede i et projekt, og de forstår, hvad jeg forklarer. Det er altid spændende, når jeg når en forståelse af noget eller hjælper andre med det.

Jeg tager en pause fra arbejdet, når ... ... jeg laver amigurumi, som er et japansk koncept med små, hæklede dyr, og så er jeg begyndt at klatre.

Jeg føler stadig, at det er meget videnskabeligt på en eller anden måde, fordi ph.d., hækling og klatring alle involverer et projekt. Man kan vel sige, at jeg godt kan lide at arbejde med mål.

Jeg vil anbefale alle, der er i gang med en ph.d., at have en hobby ved siden af. Det er ikke sundt at arbejde nonstop på ét projekt.

Som ph.d. blev jeg overrasket over … ... at alle har deres egen måde at reagere på den store opgave, det er at lave en ph.d. Mislykkede forsøg er en stor del af det, og måske havde jeg ikke forventet, at det ville ramme så hårdt. At møde op efter en måned med fejlslåede eksperimenter er helt sikkert en rejse i personlig udvikling, hvor du lærer dine begrænsninger at kende og det at sætte grænser.

I fremtiden vil jeg gerne arbejde med … ... funktionelle materialer og apparater, der giver et meningsfuldt bidrag til samfundet – i bund og grund en fortsættelse af det arbejde, jeg udfører nu under min ph.d. Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte ad den akademiske vej, eller om jeg vil arbejde videre i industrien. Når jeg kigger fremad, forestiller jeg mig at videreudvikle det, jeg laver nu, med større fokus på materialer og udstyrs samfundsmæssige påvirkning. 1

Kontrol over data

Computerome er en af Danmarks mest avancerede supercomputere, og med sine 50 petabyte lagerkapacitet er der plads til at huse alle Danmarks offentlige data.

Hidtil har Computerome været målrettet mod forskningsmiljøer, men nu kan alt fra offentlige institutioner til private virksomheder benytte supercomputeren. Her har brugerne altid fuld kontrol over deres data. Computerome er beliggende på DTU Risø Campus i et højsikret område.

Læs mere på side 35