Retningslinjer for cykelfaciliteter by DTUdk

Retningslinjer for Cykelfaciliteter

Læsevejledning

Følgende dokument er udsprunget af Strategisk Campusplan for DTU Lyngby Campus og omhandler cykelparkering.

Det er udarbejdet som et værktøj for de faglige medarbejdere og rådgivere, der skal arbejde med mobilitetstiltag på DTU Lyngby Campus.

Dokumentet er opdelt i dem dele. Den første del omhandler vision for cykelmobiliteten på Lyngby Campus samt bagvedliggende undersøgelser, der har lagt grund for retningslinjerne. Dernæst følger fire dele der omhandler generelle retningslinjer for henholdsvis fristående cykelparkering, overdækket cykelparkering og cykelparkering i

konstruktion. Her udfoldes de konkrete retningslinjer, som er særligt vigtige for at understøtte cykelparkering på campus.

Retningslinjerne bygger på en dataindsamling og danner grundlag for en fem-årig handlingsplan.

Strategisk Campusplan

Opdateres efter behov

Retningslinjer

Opdateres efter behov

Dataindsamling

Opdateres hvert 5. år

Handlingsplan

Opdateres hvert 5. år

Vision Flere skal bevæge sig på cykel til, fra og internt på campus, og flere skal opleve det som nemt, sikkert og trygt at cykle på campus.

Indledning

DTU ønsker at ændre og styrke mobiliteten, så det bliver nemmere og mere effektivt at vælge bæredygtige transportmidler til, fra og på campus. For at understøtte denne udvikling har DTU udarbejdet en række specifikke retningslinjer for mobilitet. Følgende dokument handler om DTU Lyngby Campus.

DTU’s indsats i de seneste år og etablering af nye studieboliger i nærliggende områder, har allerede formået at fremme cykelmobiliteten, således at der nu er generelt flere cyklister på Lyngby Campus. Denne udvikling er vigtig at understøtte, for at undgå tilbagegang og sikre, at flere fortsat benytter sig af bæredygtige transportmidler.

De kommende tiltag for cykelparkeringen på DTU Lyngby Campus skal imødekomme studerende og ansattes ønsker for cykelfaciliteter, reagere på udviklingen i antal og andel af cyklister, samt sætte en retning for den videre udvikling af faciliteterne. Retningslinjer for cykelfaciliteter er derfor blevet til i forlængelse af arbejdet med en større online mobilitetsundersøgelse og registrering af eksisterende cykelparkering, som har dannet grundlag for kvalificerede bud på retningslinjer, der kan forbedre cykelmobiliteten.

Cykelkultur på campus

På baggrund af mobilitetsundersøgelse foretaget blandt DTU’s brugere og manuel registrering af cykelfaciliteterne på Lyngby Campus i 2024 uge 40, vurderes cykelmobiliteten at være i moderat tilstand.

Belægningsprocenten på tværs af campus er inden for acceptable rammer med generelt velplacerede og brugte cykelstativer. Det medfører en god kultur for cykelparkeringen, medmindre der ikke er cykelparkering tilgængeligt eller hvis belægningen er tæt på 100%.

På visse lokationer, især omkring Kemiog Matematiktorvet, er belægningen dog så høj, at en målrettet indsats er nødvendig for at understøtte cykelmobiliteten og forebygge uorganiseret og uforudsigelig cykelparkering.

Cyklisterne efterspørger i høj grad forbedrede cykelfaciliteter.

1. Cykelparkering uden relation til cykelstativer i indendørs korridorer mellem bygninger.

2. En studerende parkerer, uden for stativ, tæt på indgangen til Bygning 301.

3. Overdækket cykelparkering er ofte langt mere eftertragtet end fristående cykelstativer.

Særligt er der ønske om flere cykelparkeringspladser, gerne overdækkede, samt adgang til cykelværksteder, bade- og omklædningsfaciliteter og sikre aflåsningsmuligheder

En oplagt og efterspurgt forbedring af cykelfaciliteterne er etablering af flere overdækkede cykelparkeringspladser.

På tværs af Lyngby Campus er belægningsprocenten højere ved de overdækkede cykelstativer. Flere steder er det observeret, at cykler parkeres op ad bygninger med tagoverhæng eller inde i mellemgange, uanset de tilgængelige cykelparkeringsmuligheder i området.

Tilgængeligheden og skiltningen til de få eksisterende cykelkældre vurderes at være i meget dårlig stand. Uden forudgående kendskab til deres placering er de næsten umulige at finde, hvilket uden tvivl forstærker behovet for flere overdækkede cykelparkeringspladser.

Spørgeskemaundersøgelse

Der er udført en online spørgeskemaundersøgelse for at belyse adfærdsmønstre og behov fordelt på DTU’s forskellige brugergrupper

Undersøgelsen er blevet udsendt til alle DTU’s studerende, forskere og ansatte gennem DTU’s interne system.

Spørgsmålene er formuleret med henblik på at opnå generel indsigt i mobiliteten på Lyngby Campus, men med særlig fokus på cyklister og deres specifikke behov.

Trafik- og cykeltælling

Trafiktællingerne er udført ved udvalgte strækninger på de større færdselsårer på Lyngby Campus.

Cykelparkeringsforholdene er blevet observeret og fotodokumenteret gennem en vandring i samme tidsrum som spidsbelastningen.

Grundprincipper for den gode cykelparkering

Cykelparkering på vej til destinationen

Cykelinfrastrukturen bør sikre en sammenhængende og ubesværet bevægelse fra dør til dør. Derfor bør cykelparkeringen, så vidt muligt, placeres strategisk langs cyklistens rute, så det undgås, at man først skal passere sin destination for derefter at gå tilbage.

God forbindelse mellem cykelparkering og destination

Synlighed og intuitiv placering

Synlighed er ikke blot et spørgsmål om skiltning med også i høj grad om intuitiv placering og udformning af cykelparkeringen og cykelinfrastrukturen. Der bør ikke være tvivl for cyklisten, hvor der skal parkeres. Dette kan yderligere støttes med god skiltning til cykelparkeringen.

Cykelparkeringen bør placeres så tæt på destinationen som muligt. En større afstand mellem cykelparkering og destination kan eventuelt afvejes med forbedrede cykelparkeringsfaciliteter som eksempelvis omklædningsfaciliteter og aflåsnings- og opladningsmuligheder. Uanset afstand bør forbindelsen mellem cykelparkeringen og destinationen være gennemtænkt og fri for forhindringer.

God belysning og trygge rammer

Cyklisten skal kunne føle sig tryg både personligt og i forhold til sin cykel under hele opholdet på DTU. Dette kræver sikre og velfungerende adgangsveje samt velbelyst cykelparkering. Der skal være muligheder for at vælge cykelparkering med ekstra sikkerhedsforanstaltninger, såsom aflåste faciliteter, videoovervågning og begrænset biltrafik omkring cykelparkeringsområderne.

Ambition

Cyklen skal være et nemt, sikkert og attraktivt valg på campus. Gode cykelparkeringsforhold er afgørende for at fremme en bæredygtig transportkultur og styrke cyklisters daglige oplevelse.

Cykelparkering skal placeres strategisk i nærheden af vigtige destinationer, såsom indgange, torve og transportknudepunkter, for at gøre det nemt for cyklister at komme frem til deres destination. Samtidig skal kapaciteten af cykelparkering tilpasses de udfordringer, som dataindsamlingen afdækkede, og understøtte den forventede stigning i antallet af cyklister, med tilstrækkelige forhold, i takt med udviklingen. Dette indebærer både fritstående cykelparkering på

terræn, men også nye muligheder for parkere sin cykel i ly for regn eller mere sikkert bag en dør. Ambitionen er at fremme en sund og voksende cykelkultur, der styrker universitetets brand som et sted, der tager den grønne omstilling alvorligt.

Cyklister på universitetet skal opleve, at deres behov og ønsker prioriteres højt. Det er afgørende, at de føler sig hørt, at deres holdninger tages alvorligt, og at de kan se og mærke konkrete forbedringer i deres daglige cykeloplevelse. Dette stiller krav til en klar, gennemsigtig og løbende kommunikation om nye initiativer, så cyklisterne både informeres og involveres i udviklingen af cykelforholdene.

Der sigtes efter fire klare målsætninger:

2. Flere Studerende skal cykle

Den overordnede ambition er at skabe en campus, hvor cyklen er det foretrukne transportmiddel, og hvor cykelparkering opleves som en problemfri del af den daglige mobilitet. Ved at prioritere kvalitet, placering og sikkerhed i cykelparkeringsløsningerne vil flere vælge cyklen som deres primære transportform, hvilket bidrager til en mere bæredygtig, sund og dynamisk campus.

Antallet af cykelparkeringspladser pr. daglige bruger er beregnet ud fra et ønske om at oplevelsen for den enkelte cyklist skal forbedres, selv hvis der kommer flere cyklister til campus. Dvs. at den gennemsnitlige belægningsprocent sænkes, så tilgængeligheden øges.

3. Tilstrækkelig med cykelparkering på campus

0,5 min. 50%

Cykelparkeringsplads pr. daglige bruger, vil understøtte den forventede vækst i andel af cyklister

4. Flere tilfredse cyklister

af cyklisterme skal være tilfredse med faciliteterne

1. Flere Studerende skal cykle

Øvrige forhold

Ud over Strategisk Campusplan er der flere eksterne dokumenter og initiativer, der har betydning for cykelmobiliteten på Lyngby Campus.

Retningslinjerne er udviklet med tanke på, at DTU ikke fungerer som en isoleret enhed, men er en del af en større kontekst, der påvirker mobiliteten på campus. Selvom der er en vis usikkerhed

Lokalplan

DTU’s grundareal er dækket af lokalplan 228 og 236, som begge stiller krav til udlæg af cykelparkering.

Lokalplanens bestemmelser fastlægger en parkeringsnorm på 1 cykel P-plads pr. 25 m2 etageareal til undervisning, kontor og liberale erhverv. Denne normen kan give et misvisende billede af det reelle behov, da den tager udgangspunkt i kvadratmeter fremfor antal brugere. På DTU er dette særligt relevant, da campus rummer både tæt befolkede rum som auditorier og mere sparsomt benyttede områder som lagre og forskningslaboratorier.

omkring, hvordan eksterne initiativer vil påvirke cykelmobiliteten, er ambitionen udformet med hensyn til følgende faktorer.

Mobiliteten uden for campus

Tilgængeligheden for cyklister til og fra campus er afgørende for at efterkomme visionen i Strategisk Campusplan.

Retningslinjerne holdes op imod kommende mobilitetsinitiativer uden for campus, der tænkes at have en effekt på transporten til og fra campus. Heriblandt er den kommende letbane forventeligt den største ubekendte faktor, der kan have stor indflydelse på brugernes transportvaner.

Cykelstrategi 2023-2032

Foto: Lokalplaner fra Lyngby-Taarbæk Kommune

Etablering af Letbanen på DTU

Foto: Cykelstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN

228 for Danmarks Tekniske Universitet, Campus Lyngby

Fordeling af cykelparkering

På campus er der behov for forskellige typer cykelparkering, for at dække de mange behov cyklisterne har.

Andelen af de forskellige typer cykelparkering er baseret på brugernes prioritering af cykelparkeringsparametre, hvor placering tæt på destination klart er den vigtigste parameter.

Fordelingen forholder sig til kvarterer på DTU, da kvadranterne er relativt store og ofte er underinddelt af støttemurene, der besværliggør bevægelse for cyklister.

Kvartererne på campus er defineret af niveauspring og naturlige opdelinger, som mærkes tydeligt, når man bevæger

sig rundt. Det er tilstræbt, at fordele de forskellige typer cykelparkering jævnt på tværs af kvartererne, så alle får adgang til de samme faciliteter, inden for en rimelig afstand. I nogle tilfælde har dette dog ikke været muligt. Eksempelvis har Kvarter 2.3 omkring Kemitorvet været særligt udfordrende, da området allerede er tæt bebygget.

70% Fritstående cykelparkering

Forhjulsholder

15% Overdækket cykelparkering

fastlåsning hvis kombineret med cykellæn

15% Cykelparkering i konstruktion

Fritstående cykelparkering

Forhjulsholder/cykellæn Overdækket cykelparkering

Cykelhalvtag

Cykelgård Cykelparkering i konstruktion

Cykelkælder Infrastrukturhus

Kvartersinddeling

Retningslinjer for fritstående cykelparkering

Fælles principper

Placering:

Afstand til dest.:

Antal P-pladser:

ved torve, langs tværstrøg, mellem- og forareal 0-25 m min. 5 stk max. 100 stk

Fritstående cykelparkering er en omkostningseffektiv løsning, der kan placeres med stor fleksibilitet. Derfor vil det være den mest anvendte form for cykelparkering på campus.

Denne type cykelparkering opdeles i to kategorier: forhjulsholdere og cykellæn. Ifølge målsætningen for fordelingen af cykelparkering skal fritstående cykelparkering udgøre 70 % af den samlede cykelparkering på Lyngby Campus.

+ 70%

Fritstående cykelparkering

Diagrammet tager udgangspunkt i den eksisterende cykelparkering og illustrerer en anbefalet hyppighed og tæthed i placeringerne for illustrative formål. Det er derfor ikke udtryk for konkrete placeringer.

Principper for placering af fritstående cykelparkering

Tværstrøg

Torve friholdes for cykelparkering, der i stedet placeres i torvets periferi

Mellemareal

Langs tværstrøgene indarbejdes cykelparkering i tilstødende landskab.

I mellemarealer placeres cykelparkering så vidt muligt i midten med samme afstand til indgange

I forarealer placeres cykelparkering så vidt muligt i forbindelse med indgange

Torv

Forareal

Forhjulsholder og/eller cykellæn

Forholdet mellem antallet af forhjulsholdere og cykellæn er en vurdering, der bør laves ved hver ny anlægssag med cykelparkering på terræn.

Ved anlæg af ny cykelparkering på terræn, bør der ideelt anlægges både forhjulsholder og cykellæn, for at sikre de bedste parkeringsforhold for cyklisterne. Der vil dog være tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke kan lade sig gøre. Følgende retningslinjer fastlægger principper for anlæggelse af forhjulsholdere og cykellæn.

Anlægges i separate klynger

Forhjulsholdere og cykellæn bør anlægges i klynger, der holder en respektfuld afstand til hinanden, således at det visuelle udtryk ikke forekommer rodet.

Der tilstræbes et 50:50 fordeling ved mere end 30 pladser

Drejer anlægssagen om mere end 30 cykelparkeringspladser, skal der som udgangspunkt placeres en ligelig fordeling af begge parkeringstyper. Det vil sige både forhjulsholder og cykellæn.

Forhjulsholderen danner kant til omgivelserne

Placeres cykelparkeringen langs bygninger eller landskab, skal der som udgangspunkt kun placeres forhjulsholdere, da de er med til at danne en kant mellem arealerne.

Cykellæn er et rumligt element

Så vidt muligt skal cykelparkering i bevægelseslinjer undgås, men er der behov for at placere cykelparkering, som måske vil have indflydelse på bevægelsesmønstre, skal der som udgangspunkt kun placeres cykellæn.

Fordelene ved cykellæn

Cykellæn er en relativt ny standard på DTU og udgør kun en lille andel af den samlede cykelparkering på Lyngby Campus. Løsningen er blevet godt modtaget af cyklisterne, og muligheden for at låse sin cykel fast er typisk blandt de mest efterspurgte parametre til cykelparkering.

Cykellæn har to primære fordele, der adskiller den fra forhjulsholderen: Den giver brugeren mulighed for at låse cykelstellet fast og

fungerer som et semi-permeabelt landskabselement, når den ikke er fyldt med cykler. Førstnævnte er en af de mest efterspurgte funktioner ved cykelparkering og en af de enkleste samt mest omkostningseffektive måder at øge tyverisikringen. Den landskabelige egenskab giver samtidig større fleksibilitet i placeringen af cykelparkeringen, da cykellæn bedre kan integreres i det omkringliggende miljø uden at skabe en visuel eller fysisk barriere.

Cykellænet bliver en barriere når det fyldes med cykler , men kan frit bevæges igennem, når der få eller ingen cykler er.

Forhjulsholder

Forhjulsholderen sikrer en velorganiseret cykelparkering langs bygningskanter, landskabsområder og bede, samt i smalle passager.

Den lodrette forhjulsholder med en kileformet holder er velegnet til de fleste formål.

Stativet er relativt billigt, giver en struktureret opstilling af cykler og er nemt at rengøre og vedligeholde.

Da forhjulsholderen kan fremstå som en barriere og et markant element, når den ikke er i brug, bør den ikke placeres foran indgange eller i primære bevægelseslinjer.

DTU standard

Hitsa, model NOLI

Farve:

Vanger:

Pullert: Galvaniseret Bøjlerne monteres med 90-graders vinkel og 600 mm mellem bøjlerne Lenta U89-søjle

Afstand er højeste prioritet

Cyklisternes højeste prioritet for cykelparkering er afstanden til deres destination. Da forhjulsholderen kræver minimal plads, er den en oplagt løsning til at sikre cykelparkeringsmuligheder tæt på relevante bygningsindgange og andre destinationer på campus

Kan opsættes med enkeltsidede eller dobbeltsidede moduler.

Monteres ved nedstøbning.

Denne model er valgt, fordi den gør det muligt for cyklister med magnetforlygte at benytte stativet.

Eksempel på forhjulsholder i mellemareal

Placering af forhjulsholdere

Min. afstand mellem stativer

For at sikre gode parkeringsmuligheder og passage mellem stativerne skal minimumsafstandende overholdes.

Bør placeres inden for 25 m fra relevante indgang

Forhjulsholdere er tiltænkt som ”lokalparkering”, og det anbefales at de placeres inden for 25 m afstand fra cyklistens destination.

Let tilgængeligt fra cykelsti

Så vidt muligt bør forhjulsholdere placeres i forbindelse med cykelinfrastrukturen, for at sikre optimal tilgængelighed for cyklisterne.

Må ikke placeres på bevægelseslinjer og foran indgange

Placeringen af forhjulsholdere må ikke være en forhindring for fodgængere på campus eller blokere evt. brandveje.

Cykellæn

Cykellæn giver mulighed for fastlåsning af cyklens stel og mindsker barriereeffekt - særligt når der ikke er parkerede cykler.

Et cykellæn, stativ som cyklen kan lænes op ad, har en række fordele i forhold til forhjulsholdere. Cyklens stel kan forholdsvist nemt fastlåses til cykellænet.

Lænestativet kan indgå i uderum eller landskab som et strukturerende element uden at udgøre den samme fysiske barriere som andre stativtyper, og dominerer mindre når der ikke er parkerede cykler ved lænet.

Cykellænet muliggør desuden en organiseret og struktureret parkering af specialcykler og andre former for mikromobilitet. Eksempelvis kan ladcykler, løbehjul, handicapcykler, sofacykler m.fl. parkeres op ad cykellænet og låses fast dertil.

Vigtige parametre

Cyklisternes to vigtigste parametre for cykelparkering er afstanden til destinationen og mulighed for at låse cyklen fast. Da cykellæn har minimalt pladskrav, og giver mulighed for at fastlåse stellet er det en oplagt løsning til at sikre at begge parametre opfyldes.

DTU standard

Vestre, Model Vroom

Bicycle rack, large Model no. 696-904C

Farve: Sort pulverlakering RAL 9017 - Traffic black

Monteres ved nedstøbning. Lænet opsættes så det kan bruges dobbeltsidet – dvs. at man kan parkere 2 cykler - en på hver side af lænet. Minimumsafstanden mellem læn er 80 cm, for at sikre, at der er plads til to cykler ved hvert læn.

Eksempel på cykellæn i forareal

Mulighed for aflåsning

Opvarmet

Ladestation

Badefaciliteter

Overdækket

Oplyst af generel belysning

Placering af cykellæn

0,8 m 2 m 2 m 1,75 m

Min. afstand mellem stativer

For at sikre god passage mellem stativerne skal minimumsafstandende overholdes.

Let tilgængeligt fra cykelsti

Så vidt muligt bør cykellæn placeres i forbindelse med cykelinfrastrukturen, for at sikre optimal tilgængelighed for cyklisterne.

max 25 m

Bør placeres inden for 25 m fra relevante indgang Cykellæn er tiltænkt som ”lokalparkering”, og det anbefales at de placeres inden for 25 m afstand fra cyklistens destination.

Max 25 stativer per klynge

For at undgå et visuelt rodet udtryk, må der max anlægges 25 cykellæn i hver klynge af cykelparkering.

Bør ikke placeres på bevægelseslinjer og foran indgange Placeringen af cykellæn bør ikke være en forhindring for fodgængere på campus.

Retningslinjer for overdækket cykelparkering

Fælles principper

Overdækket cykelparkering forbedrer forholdene for cyklisterne, samtidig med at det er en relativt fleksibel og omkostningseffektiv løsning.

Overdækket cykelparkering opdeles i to kategorier: cykelhalvtag og cykelgård. Ifølge målsætningen for fordelingen af cykelparkering skal overdækket cykelparkering udgøre 15 % af den samlede cykelparkering på Lyngby Campus. På et fuldt udbygget campus skal der tilstræbes et minimum på én cykelgård og to cykelhalvtage i hvert kvarter (se evt. side 10).

Eksempel på cykelhalvtag i forareal

Cykelhalvtag Cykelgård

Principper for placering af overdækket cykelparkering

Mellemareal

I mellemarealer placeres cykelparkering så vidt muligt i midten med samme afstand til indgange

I forarealer placeres cykelparkering så vidt muligt i forbindelse med indgange.

Forareal

Cykelhalvtag

Placering:

Afstand til dest.: Antal P-pladser: Mellem- og forareal max. 50 m 12-64 stk

Cykelhalvtaget er den billigste og mest fleksible løsning, der sikrer overdækning til de parkerede cykler.

Halvtaget kan nemt kombineres med både forhjulsholder og cykellæn, og kan endda placeres over allerede eksisterende fritstående cykelparkering. Der udvikles en ny DTU standard for cykelhalvtage baseret den mest udbredte halvtagstype på campus, som er et ældre design, oprindeligt udviklet af Erik Møllers tegnestue for DTU. Tegninger inkluderet i retningslinjerne tager udgangspunkt i Erik Møllers design, og er ikke udtryk for det endelige design. Der kan derfor forekomme små variationer i mål fra den reelle DTU standard.

Overdækket og tæt på destination

Cykelhalvtagene vil som udgangspunkt sørge for overdækket cykelparkering tæt på cyklisternes destination, og derved tilfredsstille to af de tre mest efterspurgte parametre for cykelparkering. Etableres det med cykellæn, vil det tilfredsstille alle tre.

DTU standard

Ny standard for cykelhalvtag

Farve: Tagtype: Varm galvaniseret Trapez stålplade

Monteres ved nedstøbning. Modulopbygget - flere fag kan sættes i forlængelse af hinanden.

Halvtagene udstyres med egen belysning, tagrende og nedløb, hvis det placeres så det ikke kan afvande til et bed eller et ikke befærdet område

Oplyst

Eksisterende cykelhalvtag på DTU tegnet af Erik Møller

Placering af cykelhalvtag

Min. afstand mellem cykelhalvtage

For at sikre god passage mellem stativerne skal minimumsafstandende overholdes.

Placeres i forbindelse med landskab

Så vidt muligt bør cykelhalvtaget placeres i forbindelse med nærtliggende landskab, for at mindske det visuelle indgreb i omgivelserne.

Placeringen af cykelhalvtag bør ikke være en forhindring for fodgængere på campus. 3 m

Bør placeres inden for 50 m fra relevante indgang

Cykelhalvtage er tiltænkt som ”lokalparkering”, og bør derfor ikke placeres længere end 50 m væk fra cyklistens destination.

Kan kombineres med cykellæn eller forhjulsholder

Cykelhalvtaget kan frit kombineres med både DTU’s standard for forhjulsholder og cykellæn.

Bør ikke placeres på bevægelseslinjer og foran indgange

Cykelgård

Placering:

Afstand til dest.:

Antal P-pladser:

Mellem- og forareal max 75 m 42-64 stk

Cykelgården er en adaptiv løsning, der via diverse til- og fravalg kan sikre let tilgængelig cykelparkering, der opfylder de fleste parametre man ønsker. For at undgå for mange stilistiske udtryk i landskabet, baseres cykelgården på designet af DTU’s standard for affaldsgårde. Dimensionerne er optimeret til cykelparkering, men da affaldsgården er opbygget i tre fag, kan cykelgården forkortes med et fag, hvis der ønskes en mindre udgave.

Affaldsgården er modulopbygget og kan tilpasses ved at tilføje eller fjerne moduler. På samme måde er cykelgården skalerbar og kan udvides fra ét modul til et ubegrænset antal. Den 9 meter lange version forventes at blive den mest anvendte, da den matcher længden på de affaldsgårde, der aktuelt projekteres. Afhængigt af pladsforhold og behov kan både 6 og 12 meter udgaver dog også være relevante.

Opfylder de vigtigste parametre

Med mulighed for at kombinere basisgården med flere tilvalg, som eksempelvis cykelbure eller aflåste døre, kan cykelgården håndtere de fem mest efterspurgte parametre for cykelparkering: Tæt på destinationen, Mulighed for at låse cyklen fast, Overdækket, aflåste faciliteter og velbelyst.

DTU standard

Konceptet tillader en opbygning af gården i flere fag. Det kan derved opbygges modulært i forskellige størrelser.

Som udgangspunkt skal der etableres en cykelgård i ca. 6 x 9 meter. Hvis pladsen er trang grundet brandkrav eller tætbebyggede områder kan der etableres cykelgårde i andre størrelser.

Dette kan gøres ved at fjerne eller tilføje flere fag til cykelgården.

Gårdene etableres med dobbelthøj cykelparkering i følgende model:

Hitsa, model Easylift Premium

Farve: galvaniseret stål med rødt håndtag

Minimums invendige dimensioner kan ses i diagrammet nedenfor.

Oplyst Mulighed for aflåsning

Prototype affaldsgård med samme design udtryk som standard cykelgård

Placering af cykelgård

3 m

75 m

Kan placeres i klynge med affaldsgård

Cykelgården kan med fordel sammen med affaldsgården, hvis der holdes en passende afstand mellem de to gårde på min. 3 meter.

Placeres i forbindelse med landskab og i overgange

mellem bilparkering og landskab

Cykelgården kan med fordel placeres i overgangszonen mellem bilparkering og landskab, hvor den skaber en naturlig afgrænsning og afskærmer landskabsrummet fra biltrafikken.

Cykelgården i samspil med affaldsgård

Som en del af den samme design familie kan cykelgården alt efter behov placeres i samme mellem- og forareal som affaldsgården. Facadelinjerne skal flugte.

Bør placeres inden for 75 m fra relevante indgang

Cykelgårde er tiltænkt som ”lokalparkering”, og bør derfor ikke placeres længere end 75 m væk fra cyklistens destination.

Bør ikke placeres på bevægelseslinjer og foran indgange

Placeringen af cykelgården bør ikke være en forhindring for fodgængere på campus.

Retningslinjer for cykelparkering i konstruktion

Fælles principper

Cykelparkering i konstruktion giver gode muligheder for at etablere lettilgængelige, ekstra cykelfaciliteter, der markant kan forbedre cyklisternes oplevelse på campus.

Denne type cykelparkering opdeles i to kategorier: infrastrukturhus og cykelkælder. Ifølge målsætningen for fordelingen af cykelparkering skal cykelparkering i konstruktion udgøre 15 % af den samlede cykelparkering på Lyngby Campus. På et fuldt udbygget campus skal der tilstræbes at være enten én cykelkælder eller ét infrastrukturhus i hvert kvarter (se evt. side 10).

Cykelkælder Infrastrukturhus

Principper for placering af cykelparkering i konstruktion

I cykelkælder

Cykelkældre etableres i udvalgte nye bygninger på campus. Cykelkældre integreres i designet fra starten således at adgangen til cykelkælderen forekommer gennemtænkt og nemt tilgængelig.

I infrastrukturhus

Strategisk Campusplan foreskriver anlæg af syv infrastrukturhuse. I hvert infrastrukturhus anlægges, foruden bilparkering, faciliteter til cykelparkering.

Cykelkælder

Placering:

Afstand til dest.: Antal P-pladser: I nye kældre 0-100 m 50-200 stk.

Cykelkældre bør primært placeres i nye bygninger på DTU, da erfaringer viser, at de kun fungerer optimalt, hvis de integreres fra starten. Hvis der er et ønske om etablering af cykelkælder i en eksisterende bygning, bør det sikres at der kan skabes gode forhold for tilgængelighed

Cykelkældre skal sikre trygge rammer for overdækket cykelparkering, der kan tilgodese et bredere spænd af cyklisternes ønsker.

Det siger cyklisterne...

Cykelkældre etableres med de tre mest efterspurgte forbedringer for cykelparkeringen. Øvrige tilvalg, som fx. aflåste døre og skabe, kan gøre cykelkælderen en særlig eftertragtet cykelparkeringsmulighed.

DTU standard

Cykelkældre etableres med dobbelthøj cykelparkering i følgende model:

Hitsa, model Easylift Premium Farve: galvaniseret stål med rødt håndtag Minimums dimensioner kan ses i diagrammet nedenfor.

For at cykelkælderen skal blive en succes er det vigtigt at tilgængeligheden for cyklisten prioriteres højt. Dette gælder ikke kun ankomst og afgang med cykel, men også hvordan man kan bevæge sig op i bygningen eller videre ud på campus, efter cyklen er parkeret.

200 dobbelt-parkerede cykler fylder 135 m2.

Oplyst Mulighed for aflåsning

Cykelkælder i bygning 101

Nye cykelkældre

2,5 m

Bør anlægges med rampe som en naturlig forlængelse af cykelsti eller tværstrøg

Cykelkælderen anlægges såvidt muligt med rampeanlæg med en passende gradient, så cyklister kan benytte den uden at stå af. Rampen skal være minimum 2,5 m bred.

2 m

Tydelig skiltning skal sikre vej til cykelkælderen

Cykelkældren skal være tydelig skiltet, så cyklister der ikke har bevæget sig på campus før nemt kan finde indgangen. Som minimum bør der etableres skiltning ved rampen og ved forbindelsen til den nærmeste cykelsti.

Er cykelrampe ikke muligt, kan der i stedet etableres trappe med slisker

Er det af pladsmæssige årsager ikke muligt at etablere cykelramper, kan der i stedet etableres en min. 2 m bred trappe med to slisker i midten. Dette anbefales ikke til kældre med plads til mere end 50 cykler.

Cykelkælderen skal som minimum have to indgange/udgange

For at understøtte tryghedsfornemmelsen og derved forbedre brugeroplevelsen, skal cykelkældre, som minimum, have to indgange/udgange.

Rampe og trappe bør føre direkte til cykelkælder

Både rampe og trappe bør føre direkte til cykelkælderen, således at ankomsten til cykelkælderen er så forhindringsfri som muligt. Er der kendte tidspunkter med en høj frekvens af besøg, kan en aflåst dør holdes åben i perioden.

Gennemtænkt forbindelse mellem cykelkælder og bygningsfoyer

Forbindelsen mellem cykelkælderen og bygningsfoyeren bør være tydligt markeret og så enkelt som muligt.

Infrastrukturhus

Placering:

Afstand til dest.: Antal P-pladser:

I I-hus

max. 100 m

200 stk.

Cykelparkeringen i infrastrukturhuse skal til dels tilgodese cykelparkering for bygningerne i kvarteret omkring, samt give billister mulighed for at skifte til cykel, inden de forsætter til deres slutdestination på DTU.

Cykelparkering i infrastrukturhuse skal sikre trygge rammer for overdækket cykelparkering, der kan tilgodese et bredere spænd af cyklisternes ønsker.

I-huse med attraktive cykelfaciliteter

Infrastrukturhuse etableres med de to mest efterspurgte forbedringer for cykelparkeringen. Øvrige tilvalg, som fx. aflåste døre og skabe, kan gøre infrastrukturhuset en særlig eftertragtet cykelparkeringsmulighed.

DTU standard

Infrastrukturhuse etableres med dobbelthøj cykelparkering i følgende model:

Hitsa, model Easylift Premium Farve: galvaniseret stål med rødt håndtag

Cykelparkering i infrastrukturhuse etableres i et designeret område adskilt fra bilparkeringen. Ind- udgange for cyklister placeres så adskilt fra bil indog udkørslen som muligt for at sikre trygge rammer for trafikken.

200 dobbelt-parkerede cykler med gennemkørende cykelbevægelse fylder 150 m2.

Oplyst Mulighed for aflåsning

Mærsktårnet

Infrastrukturhuse

Cykelparkeringen indrettes på stueetagen

Cykelparkeringen skal anlægges i stueetagen, således at cyklisterne kan cykle lige ind i til parkeringen.

Indgange etableres som en naturlig forlængelse af cykelsti eller tværstrøg

Så vidt muligt knyttes tilgangen til cykelparkeringen i infrastrukturhuset til eksisterende cykelinfrastruktur.

Cykeltrafikken separeres fra biltrafikken, både ifm. indgange og med intern cirkulation.

Cykelparkeringen skal som minimum have to indgange/udgange

For at understøtte tryghedsfornemmelsen og derved forbedre brugeroplevelsen, skal cykelparkeringen, som minimum have to indgange/udgange.

Tydelig wayfinding bidrager til kendskab til cykelparkeringen

Cykelparkeringen skal være tydelig skiltet, så cyklister der ikke har bevæget sig på campus før nemt kan finde frem til bygningen og lokalisere indgangen.

Retningslinjer for øvrige faciliteter

Øvrige faciliteter

Cykelparkering alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre optimale forhold for cyklisterne. For at fremme cykelmobiliteten er det nødvendigt at imødekomme yderligere behov og ønsker. Øvrige faciliteter bør placeres i direkte tilknytning til cykelparkeringen, hvilket medfører ekstra pladskrav ved etablering af eksempelvis cykelkældre.

Mulighed for aflåsning

Disse pladskrav samt forventningerne til supplerende faciliteter uddybes i dette kapitel.

DTU har ikke en fast standard for disse faciliteter, da de mange forskellige projekter på campus ofte kræver specifikke tekniske løsninger. Valget af hvilke faciliteter der tilbydes i de konkrete projekter besluttes ift. de

enkelte projekter og de behov og ønsker der er i det pågældende område.

Det er vigtigt at understrege, at disse løsninger ikke må kompromittere landskabets overordnede karakter eller påvirke fremkommeligheden negativt. De bør derfor ikke placeres vilkårligt i landskabet eller hindre naturlige bevægelseslinjer.

Individuel aflåsning af cykler håndteres primært via cykellæn. For cykelparkering i cykelgårde og i konstruktion kan der eventuelt etableres cykelbure.

Cykelburene kommer i forskellige varianter og kan eventuelt etableres som en indbygget del af konstruktionen

til cykelparkeringen. Faciliteterne er blandt de mest efterspurgte forbedringer.

Foto: Terra Bound Solutions produktkatalog

Badefaciliteter

Badefaciliteter etableres i forbindelse med anlægning af nye cykelkældre.

Faciliteterne er blandt de mest efterspurgte forbedringer, og

Omklædning

Omklædningsfaciliteter etableres i forbindelse med anlægning af nye cykelkældre og infrastrukturhuse.

kan bidrage positivt til en DGNBcertificering. Faciliteterne etableres så de er nemt tilgængelige fra cykelkælderen.

Etableres med aflåste skabe til opbevaring af personlige ejendele

Faciliteterne er blandt de mest efterspurgte forbedringer og etableres så de er nemt tilgængelige fra cykelparkeringen.

Etableres med aflåste skabe til opbevaring af personlige ejendele

Placering: Antal kabiner:

Ca. pladskrav:

Placering: Antal kabiner:

Ca. pladskrav:

I cykelkælder

1 kabine pr. 40 pladser til cykler

2 m2 pr. 40 pladser til cykler

I cykelkælder

1 kabine pr. 40 pladser til cykler

2 m2 pr. 40 pladser til cykler

Cykelværksted

Gennem spørgeskemaundersøgelsen og dialogen med Polyteknisk Forening er der udtrykt et klart ønske om etableringen af cykelværkstedsfaciliteter på campus.

For at imødekomme dette behov bør der etableres et centralt cykelværksted, med mulighed for selv at foretage basale reparationer.

Værkstedet bør først og fremmest udstyres med de fornødne faciliteter til reparation og vedligeholdelse, herunder mulighed for at skifte dæk, lappe slanger, rengøre cykler og justere gear og bremser. Derudover foreslås det, at værkstedet som minimum er bemandet af en studentermedhjælper eller frivillige, der kan yde vejledning og hjælp til reparationer. Dette vil sikre, at cyklister uden den fornødne erfaring også kan få gavn af værkstedet.

Såfremt den nødvendige opbakning kan findes hos Polyteknisk Forening og øvrige samarbejdspartnere, bør ambitionen være at udvikle cykelværkstedet til mere end blot en reparationstjeneste. Det skal fungere som en levende cykelhub, hvor studerende kan mødes, udveksle erfaringer og deltage i forskellige events og workshops.

Værkstedet bør fungere som et flagskib i DTU’s arbejde med at styrke cykelkulturen og fremme bæredygtige transportmuligheder. Det bør derfor placeres synligt og centralt på campus.

Foto: Uniavisen, Studenterdrevet cykelværksted på Københavns Universitet

Ladestationer

Opladningsmuligheder for elcykler kan med fordel etableres i forbindelse med anlægning af nye cykelkældre og infrastrukturhuseevt. i kombination med et skab.

Faciliteterne kan bidrage positivt til en DGNB-certificering. Faciliteterne etableres så de er nemt tilgængelige fra cykelparkeringen.

Reparationsstander

Servicestationer etableres i forbindelse med nye cykelkældre, infrastrukturhuse og større fritstående cykelparkeringshubs.

I stedet for traditionelle reparationsstandere indrettes små servicestationer med relevant værktøj og mulighed for trykluftspumpning. Hvor forholdene tillader det, kan der også etableres vaskestationer som en ekstra service for cyklister.

Delecykler

Der findes allerede adskillige delecykelhubs spredt ud over campus.

Hubs’ne kan integreres i den øvrige cykelparkering efter behov. Den nøjagtige placering kan løbende justeres i samspil med udbyderne. Anlægning af nye hubs, bør nøje overvejes, for ikke at lægge unødvendig press på cykelparkeringen, men vil eksempelvis give mening i større infrastrukturelle greb, som ved de kommende letbanestationer.

Det er sandsynligt, at løsningen først afprøves på udvalgte lokationer. Man vil begynde med et enkelt skab med plads til 4-6 batterier, afhængigt af den konkrete kapacitet. Efter en periode evalueres brugen, og hvis tilbuddet viser sig relevant, kan flere skabe tilføjes og løsningen udvides.

Det har ikke været muligt at finde en designvariant der passer med DTU’s karakter. Ved placering af ladestationer, bør det derfor nærmere undersøges, om der kan findes modeller, der kan komplimentere DTU’s design og kan placeres ude, eller om der skal findes en tilsvarende model, der kan placeres inde (i P-kældre, P-huse og evt. cykelgårde).

Faciliteterne er blandt de mest efterspurgte forbedringer og placeres, så de er nemt tilgængelige fra cykelparkeringen.

Der arbejdes på at udforme servicestationerne med inspiration fra gode eksempler andre steder samt forslag til, hvordan de bedst kan tilpasses lokale forhold.

Placering:

I cykelkælder, Infrastrukturhus, store cykelparkeringshubs

Vaske- og reparationsstander

Eksempel på eksisterende delecykelhubs

Foto: Nové Chabry

Alternative løsninger

Nye teknologiske alternativer kan overvejes til lokationer, hvor de vurderes at have en særlig signalværdi for DTU’s identitet.

Selvom der findes flere innovative cykelparkeringsløsninger, er de generelt blevet fravalgt, da de ofte indebærer højere omkostninger uden at tilbyde væsentlige forbedringer i forhold til de allerede definerede parkeringstypologier. Dog kan disse alternativer være relevante i områder med særlig strategisk eller visuel betydning, såsom Kernecampus.

Indførelsen af en ny parkeringstypologi bør overvejes nøje for at sikre et sammenhængende og harmonisk udtryk i DTU’s landskab og undgå en fragmenteret eller ustruktureret fremtoning.