
2 minute read
Fødevaresikkerhed og -kvalitet
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Fødevaresikkerhed og -kvalitet på dtu.dk/fodevare Vil du være med til at udvikle nye innovative fødevarer? Vil du være med til at sikre, at de fødevarer, vi spiser, har en god kvalitet og ikke udgør en sundhedsrisiko? Har du nye idéer til at revolutionere vores fødevareproduktion, og vil du arbejde for en bæredygtig ud vikling, som lever op til FN’s verdens mål? Så er Fødevaresikkerhed og kvalitet den rette uddannelse for dig. Uddannelsen er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet.
Hvad lærer du?
Du lærer om fødevareproduktion, og hvordan du kan sikre og undersøge sikkerheden og kvaliteten af vores fødevarer. Du får brede, tværfaglige kompetencer inden for produktion, mikrobiologi og kemi samt et godt kendskab til risikovurdering – alle discipliner, der bruges i moderne risikobaseret styring og kontrol af fødevareproduktion og kvalitet. Du lærer om råvarernes kvalitet, fødevaresikkerhed, og hvordan de processer, der foregår i vores fødevarer, påvirker tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier og kemiske stoffer, der påvirker os mennesker. Du lærer at finde frem til de elementer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, ved at analysere hele produktionskæden fra råvaren til det endelige produkt – det, vi kalder ”fra jord til bord”.
Studiets opbygning
De tre første semestre har du undervisning på DTU i kurser inden for fødevareproduktion, matematik, mikrobiologi og kemi. Hvert semester er tematiseret. På 1. semester vil du blive introduceret til fagområdet, på 2. semester er temaet "kemi", og på 3. semester er temaet "mikrobiologi". Det 4. semester foregår på Københavns Universitet. Det 5. semester foregår på DTU, hvor du vil lære om risikovurdering, og her starter desuden også et 1,5årsforløb med industrikontakt. Du vil lære om innovation i tværfaglige teams, og på 6. semester skal du i ingeniørpraktik hos f.eks. Novozymes, Danish Crown, Novo Nordisk, Lagkagehuset, Homemate eller en mindre, innovativ virksomhed. Du afslutter med dit diplomingeniørprojekt på 7. semester, som ofte laves i samarbejde med en industriel partner.
Hvad kan du blive?
Du kan søge job inden for fødevareproduktion og kontrol. Du kan være med til at udvikle nye produkter i nyopstartede virksomheder, eller du kan bruge dine kompetencer inden for den biologiske og farmaceutiske industri, hvor du f.eks. kan udføre kvalitetskontrol. Derudover har du også mulig hed for at blive ansat i den offentlige kontrol af fødevareproduktion.
Sommeroptag
Studiestart 29. august 2022
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A Kemi B eller bioteknologi A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137)
Specialiseringer
Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
De første to semestre
1. SEM.
Basismat 1 5 ECTS-point
2. SEM.
Basismat 2 5 ECTS-point Grundkursus i fødevareanalyse 12,5 ECTS-point
Biologisk kemi 7,5 ECTS-point Kemisk analyse I 5 ECTS-point Introduktion til fødevarer 5 ECTS-point Almen kemi 5 ECTS-point Laboratoriekursus* 2,5 ECTS-point
Organisk kemi 7,5 ECTS-point Fysisk kemi 5 ECTS-point