Håbsprojekt for konfirmander i Flensborg HVORDAN BAGER MAN ”HÅB” IND I EN MUFFIN? ER DET 100 GR., DER SKAL I? OG HVOR MANGE GRADER I OVNEN? Mai-Britt Josephsen Knudsen fra Helligåndskirken i Flensborg og Susanne Böll-Bramsen fra den danske kirke i Harreslev savnede deres konfirmander under lock-down. Og samtidig havde de et ønske om at give dem en anden type undervisning, end kun den digitale. ”Vi præster måtte sno os for at undervise i en svær tid”, fortæller Mai-Britt. ”Så vi valgte et tema om håb, ud fra fortællingen om Noa og regnbuen, genfortalt af Bjarne Reuter. Regnbuen er blevet brugt mange steder som et symbol på, at det bliver godt igen. Og det håb har været vigtigt for os alle i den mærkelig pandemitid. At vi holder humøret oppe og deler glæde, håb og kærlighed med hinanden.” Mai-Brit lavede en pose til hver af sine konfirmander med en kopi af fortællingen om Noa og et ark med spørgsmål à la en tipskupon, som de skulle løse, når de havde læst fortællingen. Konfirmanderne fik også en opskrift på Regnbue-Håbs-Cupcakes, som de skulle pynte med slik-regnbuer og farverigt krymmel, der også lå i posen. Kagerne skulle sprede glæde i deres familier. I posen var der også et lille bloklys og en seddel med forskellige bønner og en opfordring til at tænde lys og
04 SYDSLESVIG
Af Mai-Britt Josephsen Knudsen, dansk præst ved Helligåndskirken
bede en bøn, alene eller sammen med sin familie. Dette var en af bønnerne: EN BØN OM HÅB Gud, giv de håbløse håb! Gør alle, som håber på dig, til håbets budbringere. Lad et menneskes øjne lyse imod dem, som mistede håbet. Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen. Amen. Anton Radzio fortæller om konfirmandtiden og håbsprojektet: ”En lille muffin, som man selv har tilberedt og bagt, kan faktisk bringe håb i ens liv! I disse tider med den globale Coronakrise er der meget, der slår en ned. Derfor er det godt at blive distraheret. Eksempelvis ved at bage muffins derhjemme, som hele familien har glæde af. Jeg synes det har været ”øv”, at vi ikke kunne ses i præstegården til konfirmandundervisning. Derfor har det været særlig godt, at vores præst sørger for at give os små poser med opgaver og aktiviteter, så jeg har kunnet tænke og arbejde som konfirmand.
Nu glæder jeg mig til de næste uger, hvor vi må mødes igen, og naturligvis glæder jeg mig også til min konfirmation. Bedste hilsner, Anton ”Der er allerede et par konfirmander der har spurgt, om der snart kommer en pose mere.... Den er på vej,” slutter Mai-Britt.