40 hospitalsbesøg om året

Af Susanne Ivalo Rasmussen, dansk præst i Vancouver

Da jeg lige var ankommet som dansk præst i Vancouver, blev jeg kontaktet af en dame, der ønskede, at jeg skulle besøge hendes gamle mor på sygehuset.

Jeg anede intet om afstande dengang og var nær kørt over grænsen ind i USA. Heldigvis fandt jeg sygehuset og besøgte den ældre dame på hospice afdelingen. Vi sang danske sange og talte sammen om Danmark.

Her i Vancouver har jeg omkring 40 sygebesøg om året. Ofte ringer familie eller venner og informerer præsten. For enhver ved, hvor dejligt det er at få besøg, når man bare ligger der i en seng på hospitalet.

Vores lokale sygehus her i Burnaby ligger 10 minutters kørsel fra kirken, men afstande er jo helt anderledes i Canada, og det er ikke usædvanligt at køre et par timer for at komme frem. Jeg har gerne en sangbog med i tasken, og så synger vi en dansk sang sammen, eller vi taler om almindelige hverdagsting og praktiske forhold: hvem vander blomsterne, hvordan kommer du hjem osv.

Naturligvis vil mange gerne, at jeg skal bede for dem, og det er trygt, at der er en at holde i hånden, når alting virker svært og uoverskueligt.

Engang bad en sygeplejerske mig hjælpe med at forklare den danske patient, at hun skulle benytte ’the commode’. Hverken patienten eller jeg forstod, hvorfor det var nødvendigt med en kommode på et hospital?! Indtil jeg googlede, hvad det betød på engelsk… En ”commode” betyder toilet-stol!

Suzanne og Antons tvillinger

I 2018 fødtes Suzanne og Antons tvillinger alt for tidligt; parret blev gift i den danske kirke i 2016, og Anton er suppleant i kirkerådet. Den nybagte far sendte mig en sms, og jeg satte straks kurs mod sygehuset. Tvillingerne Laila og Annika var bittesmå, og selvom der er en afdeling for spædbørn, er hospitaler her ikke udstyret, som vi kender det fra en neonatal afdeling i Danmark. Der er kun få kuvøser tilgængelige, måske fordi indbyggertallet i Vancouver er eksploderet indenfor de sidste 10 år, og hospitalerne ikke har nået at følge med.

Men miraklernes tid er ikke forbi! Tvillingerne klarede sig rigtig godt, og er nu et par store frække piger på snart tre år!

De har været i den danske kirke til gudstjeneste og er klar til at blive døbt, så snart Corona restriktionerne tillader, at de kan blive fejret!

Her er ikke tilknyttet hospitalspræster, som vi kender det fra Danmark. Derfor har det stor betydning for de lokale danskere her ”i det vilde vesten”, at de kan få besøg af deres egen præst.

Samtalen på dansk

Fordi vi som præst og patient kan tale dansk sammen, er samtalerne mere fortrolige, selvom der er andre patienter på stuen. Det er en stor lettelse for den indlagte.

Jeg bruger meget tid på besøg på sygehuse, alderdomshjem og genoptræningssteder; for hvis man ikke selv kan komme i kirke, må kirken jo komme til patienten! Når familien bor mange timers flyvning væk, er det godt at vide, at den danske præst kigger forbi.

Jeg har netop talt med en gammel dansker, Thor, der er indlagt. Han driver et lokalt galleri, der også fungerer som spille- og spisested. Jeg ser frem til at besøge Thor på hospitalet, men allermest glæder jeg mig til at gense ham i galleriet til sommer, når han er udskrevet.