Tema // Mere transparens og gerne en klassisk festival

Københavns nye kulturborgmester gør klar til forandring: Mere transparens og gerne en klassisk festival til hovedstaden

København har fået en ny kulturborgmester, der drømmer om en klassisk festival i hovedstaden, nødigt vil blande sig i lønnen mellem spillesteder og musikere og som gerne vil have inputs fra DMF Københavns medlemmer. Vi har talt med Mia Nyegaard efter godt en måned som ny kulturborgmester.

Efter fire år som socialborgmester er Mia Nyegaard fra Radikale Venstre ny kultur- og fritidsborgmester i København. Et hverv hun overtog 1. januar i år fra Alternativets Franciska Rosenkilde, og som derfor stadig er ganske nyt territorium for hende.

Her er den første tid gået med at sætte sig ind i den for hende nye forvaltning med 1650 medarbejdere og på at lære de mange områder at kende, som Kultur- og Fritidsforvaltningen dækker over.

Af samme årsag er Mia Nyegaard endnu ikke kommet helt i dybden med alle de udfordringer, støtteordninger og sager, der knager, der med garanti ligger og venter på at blive gransket med nye borgmesterøjne.

”Der er meget, jeg skal have læst op på og sat mig ind i,” som hun siger.

Derfor har hun også givet sig selv 100 dage, inden hun melder konkrete politiske ønsker og planer på banen.

Derfor er aftalen for dette interview også, at hun primært fortæller om de overordnede ønsker til forandring, som hun kommer med.

Og det handler blandt andet om øget gennemsigtighed, fortæller hun:

”Jeg kunne godt tænke mig, at der kommer mere transparens i, hvordan vi eksempelvis uddeler og fordeler midler,” som hun siger.

Kunne det også være de midler, der uddeles igennem Musikudvalget?

”Umiddelbart tænker jeg mest på de frie midler, men jeg har endnu ikke haft mit første møde med Musikudvalget, så det vil jeg gerne vente med at svare på, til jeg ved mere om det.”

Hvad er din umiddelbare holdning til, at DMF KBH hører om kommunalt støttede spillesteder, der ikke betaler tariffen til alle, der spiller?

”Forvaltningen har oplyst mig om, at der tages stikprøver ift. til, om de musikere, der bruges klip på, rent faktisk får tariffen. Og det er der ikke fundet uregelmæssigheder omkring. Hvad spillestederne så betaler de musikere, de ikke bruger klip på, det ved jeg ikke, om jeg som politiker skal blande mig i. Jeg er stor fan af den danske model, så det må være op til forhandling parterne i mellem. Så det tænker jeg mere er en snak, som spillestederne som arbejdsgiver og musikernes fagforening skal have med hinanden.”

Men I kunne jo godt stille krav om, at de steder, I støtter, skal betale alle musikere tariffen?

”Ja, men der er jeg i tvivl om, hvad konsekvensen af det ville være. Ville spillestedet måske skulle lukke, eller ville der blive mindre musik? Jeg er ikke 100 procent inde i reglerne endnu, men umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan vi skal kunne tvinge spillestederne til det uden at skabe nogle andre problemer. Og jeg ved heller ikke, om det er min rolle at lægge en sådan regel ned over spillestederne. Men vi kan tales ved om noget tid, når jeg har set, hvor stort problemet er.”

Har du nogle drømme for musikområdet, som du gerne vil have gennemført og måske huskes for om fire år?

”Ja, jeg synes, at København har en masse fine festivaler for en lang række genre, men der mangler en festival for klassisk

musik. Vi har gode symfoniorkestre, og vi har spillestederne til det. Folk tager i dag til udlandet for at opleve festivaler af den slags, men hvorfor skulle København ikke have en? Men jeg vil også sikre mig, at en sådan festival ville have en bredde under sig, hvor nogle af verdens dygtigste musikere, der kommer til festivalen og spiller, også kommer ud og spiller for byens børn i de dage, de er her. På den måde får flere borgere glæde af det, og musikken kommer længere ud.”

Det får mig til at tænke på skolekoncerter, hvor der i dag er tusindvis af byens børn, der aldrig oplever levende musik i skolen. Hvorfor behøver det være verdens bedste musikere, der skal spille for byens børn – kan det ikke være nogle dygtige musikere, der allerede bor og arbejder i byen?

”Det kan det også sagtens – det er ikke en modsætning til det, jeg foreslår. Jeg mener blot, at den musik, der kommer til byen, kan spredes mere ud, når den er her. Jeg kunne bestemt godt tænke mig flere skolekoncerter.”

I jeres eget kulturudspil fra før kommunalvalget skriver I, at for blot 1.7 mio. kroner ville alle Københavns skoler kunne få én årlig koncert. Hvordan kan man finde de penge?

”Det har jeg svært ved at sige lige nu, da vi ikke kender budgettet. Men det er da oplagt at kigge på, hvis det er det, de forskellige udvalg bliver enige om at prioritere. Det er jo ikke alene op til mig, men jeg synes, det lyder som en fin vision, der heller ikke koster voldsomt mange penge.”

Tror du, at man som barn får et bedre eller rigere liv, hvis man bliver eksponeret for musik i skolen?

”Ja, dannelse er en del af vores uddannelsesbegreb, hvor musik og kunst er områder, vi skal uddannes i, lige som vi lærer at regne og skrive. Summen af de forskellige færdigheder og indtryk skaber et bedre udgangspunkt for at lære og være hele mennesker.”

Jeg ved godt, at den kommunale musikskole sorterer under Børne og Ungdomsforvaltningen, men København har en af landets mindste kommunale musikskoler ift. indbyggertal – kan du gøre noget for at hjælpe på den skævvridning?

”Personligt er jeg ligeglad med, hvor tingene hører under, bare det giver mening at få gjort tingene bedre. Og jeg har godt hørt om udfordringerne med den kommunale musikskole. Jeg har netop talt med Jakob Næsager, der er børne- og ungeborgmester, om vi sammen kunne blive til at sikre, at børn og unge får flere kulturelle tilbud. Det er i hvert fald min ambition, og løsningen er nok, at vi bliver bedre til at samarbejde om de områder, hvor tingene krydserne hinanden ift. forvaltninger. Så det vil jeg gerne kigge på, men jeg har endnu ikke helt forstået, hvor de store knaster er endnu. Men det kan vi tales ved om.”

Men vi kommer nok ikke uden om, at der skal afsættes nogle flere midler til området, hvis det skal løftes?

”Det vil jeg ikke sige noget om endnu. Det er for tidligt. Men jeg vil gerne love at kæmpe for, at der kommer mere kultur til børn og unge i og udenfor folkeskolen. Og her handler det om, hvordan vi får mest musik og tilbud til børnene. Og der skal vi se på, hvor og hvordan børnene møder musikken. Det synes jeg er mere interessant at se på, end blot at sige, at nu skal vi flytte musikskolen fra et sted til en andet. Derfor skal det undersøges, og når vi ved, hvor udfordringer ligger, kan vi se på muligheden for at gøre noget ved det og løfte området. Men at komme med løsninger uden at kende udfordringerne først, det skaber bare andre udfordringer og ulemper.”

Så har vi en aftale om, at jeg vender tilbage, når du er blevet klogere på det, så vi kan få nogle mere konkrete tiltag på bordet?

”Ja, men jeg vil faktisk gerne høre mere fra DMF København end bare et nyt interview om et år. Jeres medlemmer har en masse viden om, hvordan tingene kan gøres, som jeg gerne vil have som inputs, så det ikke bare er en monolog fra min side. Måske finder jeg ud af, at rammerne er på en bestemt måde, men hvordan får vi så mest ud af dem? Det vil jeg gerne høre ideer til fra jeres medlemmer.”