2 minute read

Tema // Få et positivt forhold til pris og selvværd

Freelance musiker? Få et positivt forhold til pris og selvværd

Livet som freelance musiker kan være en rutsjebanetur af gode og dårlige oplevelser, særligt når det kommer til prisen for ens arbejde. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at skelne mellem prisen på dit arbejde og din egen værdi. Her guider vi til, hvordan du bliver bedre til netop det.

Advertisement

Som musiker kan det være svært at skelne prisen på sit arbejde fra ens eget værd. Derfor kan det gøre følelsesmæssigt ondt, når kalenderen er tom eller kunderne i form af koncertsteder, spillesteder og så videre ikke vil betale det, du føler, du er værd.

Men her skal du huske på, at du – på trods af den store identitet, der er i at være musiker – ikke er dit arbejde.

Oplever du, at kunderne ikke vil betale den pris, du har sat, er spørgsmålet derfor ikke, om DU er for dyr. Det korrekte er, om din ydelse er for dyr.

Adskil forretningen fra dig selv

Som freelance musiker er du nemlig i et marked styret af udbud og efterspørgsel samt konkurrence med andre musikere om at få forskellige jobs.

Musikbranchen er – som alle andre brancher - ikke styret af et højere retfærdighedsbegreb, hvor folk får succes efter tur. Og heller ikke altid efter indsats eller evner. Går det dårligt med at få opgaver eller arbejde nok, kan man alligevel hurtigt få tanker om, hvad der er galt med en selv, siden det går skidt. Dette er en naturlig reaktion, men den er ufrugtbar at bruge tid på, da det er din forretning som musiker, der skal arbejdes med, ikke dig som person.

Få øjne på udefra

De to ting kan for mange være svære at skille ad, særligt i begyndelsen af karrieren, hvorfor det kan være godt at få øjne på udefra.

Det kan eksempelvis være fra en mentor eller en ekspert i forretningsudvikling og networking fra DMF, der kan give dig nogle gode forretningsmæssige råd.

Det er nemlig din forretningsmodel, der skal skrues på, og ikke dig.

Få objektive øjne på

Afgørende for at ændre på situation er derfor, at du får objektive øjne på, der kan give råd og vejledning til, hvordan du kommer videre. Det kan eksempelvis dreje sig om prissætning, kundegrundlag, markedsføring og netværk, hvor du kan blive dygtigere til den forretningsmæssige del af det, at være musiker.

I processen med at gennemgå din prissætning kan det være, at du kommer frem til, at du skal sætte prisen ned.

Og det kan gøre ondt. Men på den anden side er det også skidt for din virksomhed, hvis ikke du er villig til at flytte dig på eksempelvis pris, hvis det er det, der står i vejen for at få jobs.

Det kan du læse mere om i denne guide om prissætning(link til ”Hvor meget skal du tage for at spille.”

Og igen er det vigtigt at huske på, at der intet går af din værdi eller indsats som person, fordi priserne skal justeres. Som med alle andre ydelser og varer går også prisen på musik op og ned, og forhåbentligt går priserne også op på et tidspunkt.