Page 1

basunen • december 2005

1


2

basunen • december 2005


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Kommunalvalget Spil Dansk dagen Folkemusik på stylter Siden Sidst Elektronisk julestue Le Freak i Afghanistan CD-udgivelser UFO & Yepha Henning Stærk Kaffe67 Irsk Jamsession på Tir Na Nog BLUNT - power reggae Aarhus Musik Workshop i Grenå Feriehus i Spanien Klub Rotes Sofa EarMaster Pro 5 Concert by the Sea 60 års jubilæum Rockmuseum Mindeord Mini Musik Messe

04 05 06 08 10 12 15 16 18 21 22 24 26 27 27 28 30 30 31 32 33 34

12 16 32

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 22. feb. 2006. Folder med annoncepriser kan bestilles. FORSIDE Henning Stærk • FOTO Jørgen Nielsen

basunen • december 2005

3


Kommunalvalget 2005 Af Lars Kiehn

Den 15. november stod i byrådsvalgets tegn. Alle os århusianere med valgret, skulle til valgstederne for at sætte vores kryds. Valget handlede ikke kun om borgmesterposten, selvom det alt overvejende var her spotten og pressens opmærksomhed var rettet. Det handlede bl.a. også om mandatfordeling og rådmandsposterne. Socialdemokraten og tidligere borgmester Flemming Knudsen fik tildelt posten som rådmand for kultur og borgerservice. Et stort tillykke med det. Det er ikke første gang Flemming Knudsen sidder som rådmand i magistratens fjerde afdeling. Før han blev borgmester, havde han en periode der. Med rådmandsposten får han ansvaret for fritid og idræt, herunder bl.a. Atletion, kultur og herunder Århus Filmby, Musikhuset, Symfoniorkesteret, Borgerservice, nye servicecentre, biblioteker. Umiddelbart bliver der nok at klare for den nye rådmand. Den afgående

Torben Brandi havde planer med Huset i Vester Alle, der skulle huse et nyt jazzspillested og produktionslokaler til musikmiljøet. Kulturhus Aarhus skulle flyttes ned i den gamle fragtmandscentral, der sammen med Kulturhus Aarhus skal huse en masse andre kulturforeninger og værksteder. Men planerne er ikke finansieret og måske falder de sammen samtidig med Torben Brandis afgang. Hvilket vil være skammeligt og dybt beklageligt. Dog er visionen skrevet ind i kommunens handlingsplan for kulturen 2004 -2007. Der er musikskoleområdet, der i den grad trænger til tilførsel af økonomi, da efterspørgslen på musikundervisning er uendelig meget større end udbuddet. Symfoniorkesteret skal flytte ind i en ny sal i et udvidet Musikhus, så næste skridt må være begyndelsen på en udvidelse af orkesteret mod det fuldt udbyggede.

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

4

basunen • december 2005

Arena kræver en forbedring af husets logistik, hvis det sted skal kunne bruges som seriøst koncertsted. Situationen på de regionale spillesteder skal justeres og gennemses. Arbejdet for talentmassen og den lokale musik er på flere af spillestederne for lemfældig og mangelfuld. Etc. etc. Dansk Musiker Forbund har altid været seriøse sparringspartnere i det århusianske kulturliv. Den rolle ønsker vi fortsat at have. DMF er en organisation, der p.t. har 1036 professionelle musikere som medlemmer alene her i Aarhus. Derfor kan vi kun opfordre Flemming Knudsen til at benytte sig af vores ekspertise og erfaring. Vores dør og telefon står altid åben, og vi er klar til dialog. Held og lykke til kulturen og Flemming Knudsen. Der bliver nok af opgaver de næste fire år. En af de største bliver den milliard kommunen skal spare i næste budgetår.

SPOT-billet med december-rabat SPOT Festivalens 12. kapitel kommer til at foregå 2.-3. juni 2006 i Århus, men billetsalget er allerede startet: Gennem hele december kan man sikre sig partout-billet for kr. 300. Fra 1. januar vil prisen være kr. 395. Band tilmelding I øvrigt er fristen for indstilling af bands til festivalen også fastsat: Absolut sidste deadline for ansøgning og indsendelse af materiale er onsdag 18. januar 2006. Læs mere her: www.rosa.org/v4/spot/spot2006


Spil Dansk Dag Af Mads Mazanti - foto: Knud Michaelsen og Mads Mazanti Både Train og Bent J lagde hus til DMFstøttede arrangementer i Århus på den årlige Spil Dansk Dag, der løb af stabelen torsdag d. 27. oktober.

som krydrede deres beretninger med sange fra bagkataloget. Spørgelysten var stor fra publikum, som fortrinsvis bestod af gymnasieelever som relevant indspark i dansk- og musikundervisningen. De tre sangskrivere formåede med glimt i øjet at fortælle – og afmystificere – det at skrive sange. Der blev givet både konkrete fifs og mere luftige inputs, og det hele blev serveret med en afvæbnende ærlighed, som kunne give alle sangskriverspirer blod på tanden. Et fint arrangement, som sagtens tåler gentagelse med nye deltagere i komponist-panelet.

Oprindeligt var det KODA der tog initiativet til at samle hele den danske musikbranche til en dag med vægten lagt på dansk musik og sang i meget bred forstand. Nu har Spil Dansk Dagen fem gange været en årligt tilbagevendende begivenhed, og alt tyder på at både kunstnere, publikum, pressen Bent J, Kjartan Møller, Ole Holmgaard, Martin På Bent J var og branchen har Høybye og Mikale Højris overskriften også taget idéen til sig. Sangskrivere, men En lang række meget blandede arrangemenpå den lille jazz-bar var der tale om decideret ter rundt omkring i det ganske land og maskoncert præsenteret af DMF: Martin Høybye, siv dækning på f.eks. DR’s P3 vidner om at Pernille Gunvad, Kim Munk, Annika Aakjær budskabet for alvor er sevet ind. Dansk musik og Ole Holmgaard leverede hver en håndhar for tiden rigtig god vind i sejlene både fuld af deres egne numre - i øvrigt til eget kunstnerisk og salgsmæssigt, og de gode tider akkompagnement på Dokken02’s ”vandreafspejlede sig også i dette års program, hvor guitar” sponsoreret af Akustikken. De fem mange kendte og ukendte kunstnere udbredte sangskrivere fik kam til deres hår i Bent J’s den danske sang og musik. Det er i øvrigt ikke noget krav at musikken på Spil Dansk Dagen skal være dansk-sproget. På spillestedet Train var DMF-Århus, ROSA og KODA gået sammen om en sangskriver/komponistworkshop med de tre kunstnere Anette Bjergfeldt, Jacob Eriksen og Rasmus Nøhr. Oplægget var en snak om deres arbejdsmetoder og fremgangsmåder, og der var mulighed for at byde ind med spørgsmål og kommentarer fra salen. Ca. 200 stolesiddende tilhørere var mødt frem, og de blev vidne til et oplagt ”panel”

Jacob Eriksen, Anette Bjergfeldt og Rasmus Nøhr

Anette Bjergfeldt på Train

Ole Holmgaard

Annika Aakjær

Jacob Eriksen

intime rammer, hvor det krævende publikum skal overbevises ekstra, når musikken ikke nødvendigvis lugter af jazz. Men også her blev det en interessant og spændende aften, hvor fem modige komponister lod hjerteblodet flyde.

DMF’s udsendte på Train, Benjamin Graneberg

basunen • december 2005

5


FOLKEMUSIK PÅ STYLTER Af Ann-Mai-Britt Fjord Klezmerduo havde koncerter i Skotland i august og benyttede samtidig lejligheden til at spille på gaden sammen med deres tre drenge. “Åh, kom nu mor - vi SKAL altså også spille på gaden i morgen”. Ordene er Benjamins. Han er 7 år og nyudklækket gademusikant med speciale i at spille maracas, mens han går på høje stylter. Egentlig spiller han violin, men efter mange overtalelsesforsøg og lidt bestikkelse er han gået ind på at skifte violinen ud med maracas, hvis det nu skulle knibe lidt med balancen. Vi sidder i et telt på campingpladsen i Gretna Green, en lille by på den skotske vestkyst. Den ligger lige på grænsen til England og i mange år har unge par valfartet hertil, for her kunne man som det eneste sted i Storbritannien blive gift som 16 årig. Der er romantik i luften og derfor bliver vores lille planlægningsmøde om morgendagens musikalske udfoldelser flittigt afbrudt af vores 16 åriges SMS’er til kæresten derhjemme i DK. Men koncentrationen samles og enden på det bliver, at mors forslag om at holde en ”spillefri” dag i Glasgow nedstemmes. Det er sjovt at spille, det er en ny udfordring hver gang - og så er der jo også det at pengepungen er blevet lidt slunken. At vores lille familieorkester har fundet vej til Storbritanniens gågader skyldes at Klezmerduo skal spille på Pittenweem Arts Festival samt på Folk Festivalen der afholdes i forbindelse med Edinburgh Festivalen. Da det ligger i sommerferien er det oplagt at tage Benjamin (7) Jonathan (11) og Ruben (16) med. Vi afslører for drengene, at det netop var i Skotland og ikke mindst på Edinburgh Festivalen at far og mor havde de første optrædener i 1983. Det foregik på gaden, instrumenteringen var guitar og bongotrommer og repertoiret blandet nordisk og et par enkelte balkan. ”Var det sjovt?”. ”Ja”. ”Tjente I penge?”. ”Ja”. Sagen er afgjort – det må prøves igen med udvidet besætning. Alle tre drenge spiller, de to mindste på violin og den største på kontrabas. De er netop kommet hjem fra årets Folkcamp, så repertoiret ligger ligefor: masser af dansk folkemusik og så et par enkelte klezmermelodier. Og for at sætte lidt kolorit på sceneshowet

6

basunen • december 2005

skal det foregå på stylter, hvad der betyder at kontrabassen skiftes ud med et par bækkener (der fylder knapt så meget i en Berlingo).

kommer drengene på banen, efterhånden som de er klar. ”Oh, look at that ”. ”There is another”. ”Oh,my God – look at that tall one”, og i løbet af ingen tid har der samlet sig en skare publikummer, der med stor begejstring lytter til danske polkaer, valse og hopsaer krydret med klezmer. Og både pence og pund ryger ned i hatten. Og efter 45 min. er der tjent rigeligt ind til aftensmaden og en rundtur i åben dobbeltdækkerbus. Næste dag kører vi ind i Robin Hood land, og da vi når til Nottingham, er der flere nye idéer om bl.a. en styltedans som skal prøves af. Der er en vældig leben på gågaden, hvor en skaldet mand med bar overkrop iført læderbukser og støvler har gang i et dramatisk show med ild, piske og masser af knive. Det viser sig at være årets gadetrend, vi når at opleve 4-5 shows næsten magen til. Hans show varer 6-7 min. og der er flere hundrede tilskuere hver gang, så han har tydeligvis en god timeløn.

Henrik spiller hakkebræt på The Royal Oak, Edinburg

”OH, MY GOD – LOOK AT THAT!” Og hvorfor ikke også prøve lykken i England, når vi nu er på de kanter. Så den planlagte del af rejseruten er færgen Esbjerg - Harwich. Da vi kører i land i støvregn, ved vi bare at om 10 dage har vi to koncerter i Skotland. ”Hvad med Cambridge?” siger gemalen, og tre timer senere pakker vi instrumenter og stylter ud i byen, der med sine mange gamle colleges har en umiskendelig Harry Potter stemning over sig. Og hvor er så gågaden. Den finder vi hurtigt, guided af en anden gademusikant, der med sin forstærkede panfløjte på orkesterbaggrund dækker en lydradius på 3-400 meter. Der er sket meget siden ’83, selv på gaden har den akustiske musik trange vilkår i dag. Men det lykkes at finde et sted i behørig afstand, og mens drengene tager stylter på lidt længere oppe ad gaden lægger vi ud med et par klezmernumre. Og vi har knap nok spillet et halvt nummer, førend en dame råber ”Hej Klezmerduo”. Det er en lærer fra Hillerød, der kender os fra skolekoncerterne. Men bortset fra det er der ikke den store interesse. Men så

Der er mange gadesælgere, så det er svært at finde et godt sted, men endelig finder vi et hjørne mellem en ballonsælger og en frugtmand, der vrissent lægger ud med at spørge, om vi spiller højt. Det ville han nemlig være ret træt af, for så skræmmer vi hans kunder væk. Så vi lægger ud med en stille vals, mens drengene tager stylterne på inde i en smøge. Pludselig kan vi høre den skaldede knivmand råbe op lidt længere nede af gaden. Han har afbrudt sit show og nu står han med en kødrand af mennesker omkring sig og råber ”Fuck you! You are stealing my customers – you are stealing my show”. Og så ser vi at det er Ruben på de høje stylter han skælder ud. Han skulle lige hen og se nærmere på knivshowet uden selv helt at vide hvor meget opmærksomhed han vækker – nu stolprer han væk i en vis fart, lettere rystet. Alle er nu klar med stylter på og vi sætter frejdigt i med musik og styltedans. Det er svært at fange folks opmærksomhed her, der sker lidt for meget. Og stemningen bliver ikke bedre af at nogle unge fyre råber ”Fucking gipsies” og en gammel dame hvæser idet hun går forbi ”Don’t you have anything better to do”. Gademusikanter er åbenbart ikke i høj


kurs i Nottingham. Lidt penge kommer der da ind, men vi beslutter os for at rykke rundt om hjørnet ind i en mindre gågade. Og som ved magi er stemningen fuldstændig ændret, selvom vi kun har flyttet os 200 m. Folk smiler og klapper, vi prøver nye numre af og det nye hit bliver ”Det var på Capri” med koreografi og flere stemmer.

om at Manchester selv lidt senere leverer pengene tilbage. Og sådan går det. Byen syder og summer, der er stor jazzfestival foran rådhuset, og drengene finder selv en lille gågade ikke langt derfra, hvor de mener, det vil være godt at spille. Og de har fuldstændig ret, for på en halv time har vi tjent det dobbelte af hvad vi plejer. Og vi er blevet tilbudt et job på et lokalt spillested. Men Skotland venter, så vi fortsætter mod nordvest. Landskabet ændrer sig umærkeligt da vi nærmer os grænsen, og vi har en ubeskrivelig flot tur op langs den skotske vestkyst omgivet af bjerge, dale og fjorde.

Klezmerduo sammen med Paddy Bort, arrangør af Edinburg Folk Festival

Da vi stopper er der rigeligt med penge til mad og nu begynder jagten på et spisested. Det viser sig at være en næsten umulig opgave – når man har børn! Stort set alle spisesteder i den indre by er pubber. De reklamerer med alverdens lækre menuer. Der er bare lige det ved det, at ingen af dem har licens til at der må komme børn ind, selvom det er midt på dagen. Så da vi er blevet afvist det sjette sted er Nottingham røget ned på en absolut bundskala i turistguiden. Good bye Robin Hood – vi sætter kursen mod Manchester. Kampen mod Sækkepiberne I Manchester er der en vigtig ting på programmet, førend der kan blive tale om at spille. Drengene skal se ”The Old Trafford”, Manchesters berømte fodboldstadium, der inden længe har plads til 76.000 tilskuere. Under rundvisningen bliver det fortalt, at Peter Schmeichel er den udlænding der har spillet flest kampe for klubben - 129 blev det til ialt, sådan. Bagefter investeres der optimistisk i fodboldtrøjer, i forventning

Klezmerduo består af Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, sang) og AnnMai-Britt Fjord (harmonika, sang). Siden slutningen af firserne har de specialiseret sig i den østeuropæiskjødiske musiktradition Klezmer. De har udgivet to CD`er og har godt 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet. I december går turen til New York på Klezkamps Masterclass.

Og vi høster masser af erfaringer som gademusikanter. Der kommer en rutine i at gøre klar, vælge de rigtige steder og det repertoire som passer på netop det tidspunkt. Og alle bliver lidt frækkere og mere insisterende overfor publikum. I Glasgow må vi dele gade med adskillige sækkepiper, og de spiller højt! Mere overraskende er det at skulle tage kampen op mod 10 djembetrommer i Inverness. Så er der gademusikantens fjende nummer ét – vejret. Et par dages regnvejr

snyder os for Oban og Fort William. Og i Ullapool højt mod nord, stormer det ind fra Atlanterhavet, så teltet må forsegles med sten for ikke at blæse bort. Nu nærmer tiden sig for vores koncerter, så vi krydser over til den skotske østkyst. Her møder vi en helt speciel holdning til gadens musikere. Da vi har stillet os op for at spille i Dundee, kommer der en mand hen og byder os velkommen. Han er fra kommunen og da han har lyttet lidt, beder han om vores kort, for så vil de hyre os til at spille på gaden til næste år. Så nu har vi tilbuddet om at blive kommunalt ansatte gademusikere i Dundee. Pittenweem og Edinburgh Så er tiden inde for Pittenweem Arts Festival. Pittenweem er en lille fiskerby

på Østkysten der hver år i august afholder en uges festival med fokus på kunstudstillinger og koncerter. Festivalen bæres af lokale kræfter, men trækker folk til langvejs fra. I år kan man bl.a. opleve skotsk sækkepibemusik tilsat brasilianske og caribiske rytmer – og Klezmer. Vi er blevet engagerede gennem det danske kulturhus i Edinburgh og skal spille i the church hall. Alt er fuldstændig udsolgt og der er kø udenfor. Vi kan høre at billetdamen forhandler med 4 herboende danske damer i køen. De får så allernådigst lov at komme ind, da en af dem kommer med et uafviseligt argument ”But we are Danish!!” Det bliver en forrygende aften med et meget veloplagt publikum. Vi runder af i Edinburg, hvor vi har koncert på The Royal Oak, Edinburghs legendariske folk pub. Her er der folk koncert hver eneste aften under Edinburgh Festivalen. Et lille intimt spillested med knaldgod stemning, ikke mindst takket være Paddy Bort, arrangør og konferencier. Han har bedt bartenderen indlede hvert af vores sæt med et par traditionelle skotske numre, og som ofte før erfarer vi at netop den skotsk/irske musik og klezmeren klæder hinanden vældig godt. Her er stuvende fuldt og det bliver endnu en uforglemmelig aften. Da vi slutter med et ekstra, ekstra nummer er det over midnat, og hele pubben stemmer i med ”Happy Birthday to you” – det er Henriks 50 års fødselsdag, som bliver indledt med manèr. Næste dag går hele familien på gaden og tjener ind til fødselsdagsmiddagen - og ja, der kommer en hel del mere i hatten end der gjorde for 22 år siden!

basunen • december 2005

7


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Klezmerduo til New York Efter at have spillet for fulde huse på Edinburgh Festivalen og Pittenweem Arts Festival i Skotland er århusianske Klezmerduo nu klar til at tage turen til New York. Her deltager de i december måned i Klezkamp masterclasses i klezmer og jiddish sang. En årligt tilbagevendende begivenhed der tiltrækker klezmermusikere fra hele verden. Duoen består af Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord, og de har indspillet to cd’er, hvoraf en del af musikken også har fundet vej til forskellige filmiske sammenhænge. Den bruges i kortfilmen Et glimt af min mormor af Ulrik Gutkin, og på Århus Kunstmuseum Aros i Michael Staal Dinesens film om børn, der fortæller om kunst på Aros. Desuden benyttes Klezmerduo som underlægning til introduktionsfilmen omkring jødernes historie i Danmark, der vises fortløbende på det jødiske museum i København. Silverspeak Den 3. december var der i Studenterhus Århus officiel åbning af det nystartede kreative netværk, Silverspeak, som køres af frivillige folk fra musik/kunstner-miljøet i Århus. Netværket har fem erklærede hovedformål:

1. At fremme kreativitet. 2. At skabe et forum hvor udtrykket er i fokus. 3. At arbejde for kreative mennesker og hjælpe med til, at de får en platform. 4. At skabe en kultur omkring det at støtte og give videre til hinanden. 5. At etablere et forum, hvor kreative mennesker kan netværke med hinanden. Visionen er at præsentere de mest spændende selvskrivende orkestre og

8

café- område med en mindre scene og et lydstudie. Lånet, der skal betales af over 30 år, skal betales af Monos medlemmer, der kan forvente en prisstigning på 15%.

Klezmerduo: Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord

kunstnere, inden for de videst tænkelige genrerammer, og der er et særligt fokus på undergrund og up-coming talenter. I forlængelse af dette tilbyder Silverspeak en undervisningsdel under netværket, som står for formidling af ledelse/organisation og kommunikation m.m. Helt konkret er Silverspeak i gang med at forberede en 2-dages festival i februar, som bl.a. støttes af DMF. Derudover er ca. 30-40 koncerter under forberedelse i løbet af 2006. Legatuddeling for Aarhus Symfoniorkester Birgitte Bærentzen Phil blev tildelt Aarhus Symfoniorkesters Studie- og Rejselegat på 12.000 kr. som anerkendelse af hendes store indsats i orkesteret som 2. koncertmester i anden violinerne. Nye øvelokaler til rytmisk musik i Århus Kommunen har bevilliget et lån på knap 10 millioner kr. til øvelokaleforeningen Mono, til indretningen af 40 nye øvelokaler for rytmisk musik på Tomsagervej 23-25. Dette sker, efter en undersøgelse lavet af Mono og Fritids-og kulturforvaltningen belyste manglen på øvelokaler inden for Ringgaden. I tilknytning til øvelokalerne bygges et

basunen • december 2005 SIDEN SIDST

Dansk Rock indtager Paris Tre danske bands blev opdaget på SPOT festivalen i Århus, og som resultat heraf har de spillet i Paris på Le Ponit Ephémère. De Danske bands er Powersolo, Spleen United og Lampshade. Powersolo fra Århus har allerede tidligere spillet koncerter i Paris, og succesen fortsætter nu med, at to af deres sange er blevet brugt til TV reklamer for både de franske nationalbaner SNCF og Renault Clio. Brimstone Butterfly får amerikansk kontrakt. Bandet har underskrevet en kontrakt med Silverline Records, som har specialiseret sig i at udgive albums indspillet i Surround Sound. Dette betyder, at bandets album ”Normallity Killed The Cat” udsendes i USA, Canada, England og Tyskland. Albummet blev sidste år nomineret til to priser til American Sorrund Music Awards. Udsendelsen i de 4 lande følges op af turneer. Kulturnatten Blomstrer I år slog kulturnatten alle rekorder og tilbød i alt 145 arrangementer på 55 adresser inden for Ringgaden. Det er 10. gang at der blev afholdt kulturnat i Århus. og i år havde arrangørerne appelleret til kortere forestillinger. for at deltagerne kunne nå at se så meget som muligt. Århus punk band tilbage på banen Steen Thomsen – forsanger og guitarist i Zero Point – forsøger at genoplive bandet med nye musikere. Bandet Zero Point startede helt tilbage i 1979 og var et af bandene i den første punkbølge over Danmark. Bandet blev gendannet i 2002, men efter et par år i øvelokalet og et

par koncerter, trak de originale medlemmer sig ud igen. Denne gang forsøger Steen Thomsen med nye medlemmer. Bandet spillede i september ved ”The Hooligan Streetwear” arrangementet i Ryparkhallen i København og i Amsterdam til den internationale ”Wasted Festival”. Et album ved navn ”Hooligans with cheap guitars” er på vej på det amerikanske pladeselskab ”Grand Theft Audio”, som også har udgivet War of Destructions seneste plade. Gaffa har åbnet en butik i Århus Butikken i Vestergade 39 sælger bøger, dvd’er, merchandise og andet musiktilbehør, som tidligere kunne købes via Netbutikken Gaffa shop. Mens den øgede handel med musik på nettet truer med at lukke pladebutikker, håber Gaffa, at den mere direkte kontakt med forbrugeren kan øge salget, samt at de kan yde bedre service for både læsere og kunder. Musikere lægger sag an mod Wig Wam Flere musikere har stævnet den tidligere ejer af bookingfirmaet Rock On, Niels Lindgreen, og kræver mere end en halv million kroner. Sagen er blevet indledt i Østre Landsret. Selskabet gik konkurs, efter at den stort anlagt koncertturné Wig Wam måtte aflyses pga svigtende billetsalg. Sidste år blev Niels Lindgren dømt i Københavns Byret til at betale en million kroner for manglende honorarindtægter til Peter AG Nielsen, Jens Unmarck og Marie Frank. Denne dom er anket til Østre Landsret. Endnu en række musikere har så stævnet Niels Lindgreen i håb om også at få kompensation for deres manglende honorar. Dansk Rock til Popkomm i Berlin I forbindelse med Musik Messen Popkomm i Berlin spillede 5 danske navne showcase på Post-


bahnhof i Berlin. De 5 heldige bands var Nephew, Kashmir, Carpark North, Diefenbach og The Movemenet. Det var Musikexport Danmark, der stod bag showcasen, som også kunne høres live på P3.

PinBoys på Showcase i USA Det Århusianske band PinBoys har spillet en showcase i Seattle i Studio 7 til Rockgrl’s Music conference. Rockgrl er et af USA’s mest anerkendte musikmagasiner.

Den Nye Sangskat Den 25. november udkom en oplagt julegaveidé til alle de sangglade danskere i form af den nye sangbog Den Nye Sangskat.

Dansk musikexport har rundet 1,2 milliarder kr. Det går fremad for dansk musikexport der er steget fra 930 mio. kr. i 2003 til 1,2 mia. i 2004. Det er andet år i træk, at stigningen er over 200 mio. kr., og tallene viser en markant stigning i indtægter til danske rettighedshavere og øget salg på knap 300. mio. kr. Siden 1990 hvor Aqua indtog det internationale marked, er der en stigende efterspørgsel på dansk musik i udlandet, og flere og flere bands såsom Nephew, Safri Duo, The Raveonettes, Junior Senior, Outlandish, Mew, Kashmir, Saybia, Powersolo, Spleen United og Lampshade turnerer i udlandet. Nephew har opnået et top 20 hit i Tyskland med ”Movie Klip”, til trods for at sangteksten hovedsageligt er dansk.

Sangbogen indeholder tekst og noder til 175 moderne klassikere inden for så forskellige genre som rock, pop, folk, dansktop og højskoletradition. Fælles for alle sangene er, at de er skrevet efter 1965. Bogen vil blandt andet indeholde velkendte sange som Peter Sommers (billedet) ”Valby Bakke”, Brødrene Olsens ”Smuk Som Et Stjerneskud”, Cæsars ”Storkespringvandet”, Røde Mors ”Lil’ Johnnys Mund”, Sebastians ”Romeo”, Benny Andersen og Povl Dissings ”Go’ Nu Nat” og mange flere. Mange af sangene er egnede til samspil, og der er derfor i en del tilfælde medtaget instrumentale temaer, riff og korstemmer. P3 til Århus Danmarks Radio har i nogen tid luftet planerne om at flytte en del af P3 til Århus, og nu bliver planerne så endelig realiseret. Fra 2006 vil kanalen således blive styret fra Århus mandag, tirsdag og torsdag aften. DR har søgt to nye radioværter, der blandt andet skal sørge for, at den levende, lokale musikscene finder vej til radiostationens mange lyttere. P3’s chef, Carsten Worsøe, understreger dog, at det ikke betyder, at der bliver tale om lokalradio. ”P3 skal være hele landets kanal,” konstaterer han.

Indie-pop-festivalen Pop Revo igen i år Fire studerende i Århus stablede i september atter festivalen Pop Revo på benene. Sidste års festival var både en kunstnerisk og publikumsmæssig succes, der tiltrak publikum fra Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland og England. Det er kærligheden til indie-poppen, der driver værket, men uden samarbejdspartnere som kommunen, spillesteder og DMF kunne det ikke lade sig gøre. DMF har støttet festivalen økonomisk. Intentionen med festivalen er at give ukendte bands et spillerum og at bygge en scene for indiepop i Århus. Musikerstøtte til New Orleans 180.000 Støttekroner blev det til ved en støttekoncert for fulde huse i Vega i København. Der samledes ind til nødstedte musikere og deres familier i det orkanramte New Orleans. Musikerne, der spillede gratis, rækker fra Lasse & Mathilde til Fessor og Wonderbrass. Den største sum kom fra Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artistforbund, der via Gramex afleverede en check på 100.000 kr. Arrangementet blev blæst af, af byens største brassband med 30 musikere. Verdens største børnekor 8800 børn sang ved en fest på Århus Stadion d. 20. september.

Formålene var at sætte verdensrekord i største børnekor og at rejse penge til fordel for Børns Vilkår. Både Prinsesse Alexandra og en række, lokale toppolitikerne var mødt op til forestillingen. Derudover deltog GF Sisters, C21, Shout, MC Einar, Jakob Sveistrup og Cartoons med underholdning på en tribune opstillet midt på banen. Koncerten vil komme i Guiness rekordbog. Der arbejdes på en CD, der skal sælges med det formål at støtte Børns Vilkår. Briter vil høre jyske Symfonier Aarhus Symfoniorkester sælger flere cd’er i England end på Sjælland. Interessen giver mere goodwill end penge. Den stigende interesse betyder, at der nu trykkes 1000 eksemplarer af en udgivelse med Aarhus Symfoniorkester, men der er intet salg på Sjælland. Leif Balthzersen, der er orkesterchef, udtaler, at der ikke spindes guld på udgivelserne, men at de vinder genhør på andre måder. En CD er et væsentligt visitkort og en vigtig præsentation af orkesteret. Det er uhyre vigtigt, at Danmarks Radio jævnligt spiller cd’erne og samtidigt gør pladeanmeldelser i internationale magasiner det lettere at få udenlandske kunstnere med på gæstespil. Leif Balthzersen udtaler endvidere, at orkesteret føler sig forpligtiget til at udbrede den danske musik, og at det er derfor, de får støtte fra Århus Kommune og staten. Spleen United spillede på Tycho Brahe Planetariet Århusianske Spleen United er det første band, der nogen sinde har spillet på Tycho Brahe Planetariet akkompagneret af Marslandinger og stjerneskud. Ifølge bandet passer det perfekt til deres musik, der er domineret af synthesizerlyd. Det har taget noget tid for planetariets tekniker at finde filmklip og lyseffekter, der passede til musikken. Koncerten d. 3. november blev spillet til forevisningen af videosekvenser fra filmen, ”På vej til Mars”. Spleen United er desuden pladeaktuelle med pladen ”Godspeed into the mainstream” som udkom på Copenhagen Records i september. cdshoppen.dk Flere og flere almindelige cdbutikker sælger udelukkende top 20 udgivelser og tilbuds dvd’er. For at finde de mindre kendte kunstnere og niche produktioner må man som bekendt gå på nettet. På cdshoppen.dk finder du

Bebiane Bøje

både nye og gamle udgivelser fra danske kunstnere indenfor de fleste genrer. Som nyheder i nov/dec skal nævnes Bebiane Bøje, Ulrik Nørgaard og Old Man & The Sea. Sidstnævntes genudgivelser fra 70’erne er jo et stykke rockhistorie for kendere og samlere. Århus med i musicalteater i Vejle Århus kommune er langt med planer om et nyt musicalteater i Vejle. Kulturstyrelsen har på forhånd godkendt planen, hvilket sikrer, at de kommunale tilskud bliver doblet op med en pose penge fra staten. Planen er et nyt egnsteater i samarbejde med Det Danske Musical Akademi i Fredericia, der skal producere musicals i international klasse og formentlig får sæde i Musikteatret i Vejle. For Århus vil det betyde flere musicals, som har vist sig at have stor publikumsinteresse og mere egenproduktion. Århus Kommune skal bidrage med 500.000 kr., som rådmanden har foreslået bliver finansieret med 350.000 kr. fra Musikhuset Aarhus og resten fra den kommunale kulturarrangementspulje. Det samlede budget lyder på 5,2 mio. kr. Der er dog kritik af finansieringen. Uffe Elbæk kritiserer ideen om at tage pengene fra Kulturarrangementspuljen, som, han mener, i forvejen ikke har penge nok. Endvidere ønsker han det kunstneriske niveau præciseret. Jørgen Skov, som er kulturordfører, mener ikke, at det nye teater vil bidrage til kulturproduktionen, men i stedet vil blive en del af underholdningsbranchen. Der er dog andre muligheder for finansiering, og direktøren for musikhuset Aarhus Hans N. Hansen er indstillet på at finde en løsning. Det haster med at godkende planerne, som har ansøgningsfrist i begyndelsen af 2006. Kulturrådmanden arbejder i øjeblikket på alternative finansieringsforslag.

basunen • december 2005 SIDEN SIDST

9


Frankfurter Messen 2006 Kære musiker kollega. Så er det tid igen at tænke over, om det nu ikke var en god ide at aflægge musik-messen i Frankfurt et besøg. Udstillingen finder sted i dagene 29. marts - 01. april 2006. Her er alt, hvad hjertet kan begære for en musiker. Instrumenter, udstyr, noder etc., og det hele demonstreres af folk, som kan deres mission. Jeg har lavet en foreløbig reservation på følgende arrangement. Afgang fra Herning torsdag d. 30. marts 06. kl. 15.00 med mulighed for opsamling i Århus, Vejle, Fredericia og Kolding m.m. Forventet ankomst til hotellet i Rüdesheim omkring midnat. Fredag d. 31. marts 06. kører vi til Messecenter Frankfurt efter morgenmaden. Her tilbringer vi hele dagen. Ved aftenstid køres der tilbage til Rüdesheim, hvor aftenen er til fri disposition. Lørdag d. 01. april 06. tjekker vi ud efter morgenmad og kører igen til musikmessen, hvor vi har dagen til rådighed til engang i løbet af eftermiddagen. Efter udstillingsbesøget kører vi hjem og forventer at være i Danmark omkring midnat. Prisen for bus tur/retur og transport hotel/messe, bidrag til rejsegaranti fond, to overnatninger i dobb. vær. m/ morgenmad samt entre til musikmessen beløber sig til kr. 1200.00 pr. person. Min. 30 og max 46 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet til: Poul Lützhøft, DMF medlem nr. 10971 i Herning. Griegsvej 25, Lind 7400 Herning På e-mail eller tlf. (bedst ved 18 tiden) Med venlig hilsen Poul Lützhøft

10

basunen • december 2005


basunen • december 2005

11


LE FREAK I AFGHANISTAN Tekst og foto: Holger Andersen Det populære århusianske fest-orkester Le Freak var i juni måned af det danske forsvar inviteret en tur til Afghanistan, hvor de skulle underholde de udsendte, danske soldater. Det blev en begivenhedsrig tur på godt og ondt. Her fortæller guitarist Holger Andersen i en redigeret dagbogsform om nogle af de skelsættende oplevelser: TIRSDAG D. 21/6 Det er sidst på eftermiddagen på Århus Banegård. Le Freak samt crew venter på et tog til København, som skal være første lille etape på en fantastisk tur til Afghanistan. Musik, fest og underholdning er Le Freak´s mission og indsats for at holde humøret oppe hos soldater, som arbejder i de fredsbevarende styrker i Afghanistan. De soldater, som vi blandt andet skal spille for, har på dette tidspunkt været udstationeret i næsten 6 måneder og har kun haft en enkelt orlov på en uge, hvor de kunne komme hjem til familien.(…) Det første syn fra luften var en total grå overflade med bjerge med sne på toppen omkring det, der er Kabul by. Det var meget støvet og trist og kun få steder med lidt grønt.

Le Freak i militær udrustning i Afganistan

ONSDAG D. 22/6 Vi blev mødt med ca. 35 – 40 graders varme, hvilket var meget for nogen af os. (…) Planen var, at vi skulle spille tre koncerter i Afghanistan, en i Kabul lufthavn og to i Camp Warehouse, hvor de fleste danskere befandt sig. Vi blev taget godt imod og fik nogle facts at vide omkring vores ophold. Blandt andet at det var meget vigtigt at drikke masser af vand og sørge for at være meget hygiejniske, da det støv, som hvirvlede rundt, indeholdt en stor procentdel ekskrementer. Kloakeringen i Kabul kunne ikke klare alle de mennesker, som bor i byen. Man ved i øvrigt ikke helt, hvor mange indbyggere der er. Der menes at bo 3-4 millioner mennesker, og kloakkerne er beregnet til ca. ½ million. Vi fik vores bagage udleveret, og samtidig skulle vi have skudsikre veste og hjelme til, når vi ikke var på militær grund, da dette var påbudt. (…)

12

basunen • december 2005

TORSDAG D. 23/6 (…) Aftenens koncert skulle foregå i en ventesal, som lå lige op ad en bar. I starten var der ikke mange for at høre os, men efter første nummer strømmede det ind med folk. Vi skulle gennemføre vores koncert på engelsk, da der var mange forskellige nationaliteter repræsenteret. Vi fandt ud af, at alle vores små gags og

påfund virkede også uden for Danmark. Det musiske sprog er universelt, og soldaterne sang med på alt, vi opfordrede dem til, selv om det var 98% mænd, som var til stede. Under koncerten blev der indsamlet penge til en børnehave, som soldaterne også hjalp til at fungere. Vi spillede ”We are the world ” under indsamlingen, og der blev samlet rigtigt mange penge ind til stor begejstring for indsamlerne. Det var også en helt speciel følelse at spille lige nøjagtig dét nummer. Det var meget rørende, for alle stod tæt, og nogen holdt om hinanden og sang med. Der lettede de små grå hår sig på alle os. Koncerten var vellykket og havde det resultat at, vores gode ven, obersten, kom og overrakte Kirstine byens medaljon. Han nævnte, at kun ganske få havde fået den bl.a. Hillary Clinton. Stemningen var høj blandt soldaterne, og de øverstkommanderende besluttede, at vi fik lov til at bryde alkoholgrænsen på to øl pr. mand. (...)

FREDAG D. 24/6 Dagen efter skulle vi over på Camp Warehouse, hvor de fleste danskere boede. (…) Da vi kom til Camp Warehouse, skulle de biler, som vi kørte i, undersøges for bomber, som kunne være sat på bilerne, når vi holdt stille. Soldaterne skulle af med deres magasiner for indenfor i lejren måtte man ikke færdes med ladte geværer. Vi fik en rundvisning på Camp Warehouse, som egentlig er en tysk lejr, men hvor alle mulige andre nationaliteter havde små lejre inden i den tyske lejr. Der i blandt den danske som blev kaldt Camp Viking.(…) LØRDAG D. 25/6 Vi var meget opsatte på at give den gas om aftenen, så det meste af dagen gik med forberedelse af aftenens store koncert. (…) Desværre skulle eftermiddagen minde os på, at det ikke var for sjov, at der er soldater i Afghanistan. To tyske soldater blev slået ihjel i det nordlige Afghanistan. De var i færd med at afmontere noget sprængstof i et sprængstoflager, da eksplosionen skete. De var døde på stedet. Samtidig var endnu en tysk soldat såret. Alle de tyske soldater måtte derfor ikke komme til koncerten i respekt for deres to døde kammerater. I det hele taget var det en rigtig skidt optakt til aftenen, som blev indledt med et minuts stilhed til ære for de afdøde. De ca. 400 fremmødte soldater var til gengæld i højt humør, og vi spillede én af vores allerbedste koncerter krydret med ekstra gejl til stor tilfredsstillelse for både publikum, crew og os. SØNDAG D. 26/6 Efter vores første koncert på Camp Warehouse var humøret højt blandt soldaterne. Vi fik mange positive reaktioner, og folk glædede sig til om aftenen, hvor alle måtte komme til Le Freak koncerten. Tyskerne var imidlertid ramt af tragedien, og selvom de to dræbte ikke var fra lejren, forbød de højest rangerede tyskere at afholde koncerten i Camp Warehouse. De dræbte


station mødte vi nogle danske soldater fra Camp Warehouse. Det er nemlig også en del af soldaternes arbejde at hjælpe det afghanske folk med at holde lov og orden. Grunden til det er blandt andet at undgå korruption i politiet, men først og fremmest hjælpe dem. Vi fik fortalt, at en lørdag nat var der ca. 5 anholdelser. Det er ikke ret meget i en by, hvor der bor 4 mio. mennesker. Enten er det, fordi folk er lovlydige, eller også foregår der en del bestikkelse af politifolk. I vores færden i Kabul – selvfølgelig i bil – mødte vi også en del tiggere, der færdedes blandt bilerne på kørebanen. Nogen i fællesskab med børn og andre for sig selv i rullestol eller lignede. Det er et meget fattigt land, og hjælp er en nødvendighed. (…) Egentlig skulle vi være blevet i Afghanistan indtil onsdag, men pga. den høje varme havde Hercules-flyet besvær med at flyve over de bjerge, som omringer Kabul. Flyet kunne simpelthen ikke lette hurtigt nok. tyske soldater og den sårede var kommet til lejren, og i respekt for de døde og den sårede blev vores koncert aflyst. Derfor skulle vi allerede til at pakke vores ting ned for at beskytte vores grej for alt det støv, som hvirvlede rundt. Alle var skuffede, men vi kunne godt forstå det. Vi måtte dog godt spille i den danske lejr, blot det blev akustisk og kun for de danske soldater. Derfor spillede vi en mini mini koncert på bla. papkasser, glas og diverse instrumenter, som vi kunne bruge. Det var en meget anderledes koncert, end vi nogensinde havde spillet. Det er også lidt svært at forestille sig discomusik udsat for papkasse. Vores opgave var ved at være slut, og nu ventede en form for tilbagebetaling fra soldaternes side, nemlig en rundtur i byen Kabul. MANDAG D.27/6 Vi samledes alle Le Freak´er og crew til vores store rundtur i Kabul. (…) Da vi blev kørt til den danske lejr, havde vi fået et lille indtryk af byen. Vejene var hullede, bygninger var beskudt, og nogle var bare ruiner, og trafikken var kaotisk. Det er virkelig med at være vågen, for trafikken kører i begge retninger i begge sider af vejen, hvis det er det, der skal til for at komme frem. Vi blev placeret to i hvert køretøj sammen med to soldater som guider og livvagter og startede med at køre uden for Kabul, hvor vi så en kirkegård for militærkøretøjer. Vi besøgte derefter det sted, hvor to danske soldater mistede livet ved eksplosion, da de var ved at rydde sprængstof fra landminer. Der var opsat en mindesten til ære for de to danske soldater. Undervejs mødte vi et nomadefolk, som lever i ørkenen med deres dyr og familie. Der er virkelig langt fra Afghanistan til Danmark. Vi skulle nu besøge en Canadisk lejr, hvor vi skulle spise frokost og have frisk vand. Derefter kørt vi ind i Kabul, hvor vi mødte børn som kom løbende med v-tegn og med tommeltot opad. Vi fik fortalt, at optimismen er på vej tilbage, og byen svulmer med aktivitet i form af byggeri og handel. På Kabul Politi-

TIRSDAG 28/6 (…) Vi skulle efter planen via Usbekistan, hvor vi skulle vente en dag, og herefter videre til Köln, hvorfra vi skulle til Danmark med bus. Allerede natten til tirsdag opstod de første problemer. Vores sangerinde Kirstine havde fået maveproblemer og var meget dårlig. Vi skulle i lufthavnen vente i en ventehal (der hvor vi spillede vores første koncert) i ca. to timer, inden vi kunne komme ombord i flyet. Ventetiden blev lang for Kirstine, men inden vi var ombord, var endnu en mand nede med opkast. Det hele tegnede til en lang tur hjem. Vi kom over bjerget i første forsøg og skulle opholde os i endnu en tysk feltlejr ved lufthavnen i Usbekistan. Der var nogle telte og en bar, hvor vi skulle få tiden til at gå i 28 timer, inden vi kunne komme videre. Temperaturen var dræbende, og der var intet at foretage sig. Vi måtte ikke færdes uden for lejren og ikke ude i græsset, da der var slanger. Efter et par timer var Kirstine blevet væk. Det viste sig,

at hun var blevet indlagt på felthospitalet og fik drop pga. væskemangel. Der gik endnu en time, og folk lagde sig på stribe. Inden aftenen var der røget tre på hospitalet med drop og andre to med opkast og utilpashed. Ventetiden var ulidelig. ONSDAG D. 29/6 Endelig var tiden kommet til, at vi skulle med et fly hjem. Klokken var 14, og alle på nær Kirstine var udskrevet fra hospitalet. Hun blev kørt til flyet i ambulance, hvor vi andre skulle mødes med hende. Hun havde det rigtig skidt, men ville med os andre hjem. De to dræbte tyskere skulle med samme fly som os, så vi fik besked på at lukke alle vinduer til, så vi ikke kunne se ud. (…) Da vi endelig ankom til Köln, fik vi at vide, at vi ikke kunne få vores bagage, inden en højtidelighed for de to dræbte var ovre. Derfor blev vi sammen med alle andre tyske soldater kørt til en kro, hvor vi skulle opholde os i to timer, inden ceremonien var overstået. Mens vi ventede så vi på tysk tv højtideligheden. (…) TORSDAG D. 30/6 Efter ca. 14 timers buskørsel kom vi til Århus en hel del erfaringer og en kæmpe oplevelse rigere. Egentlig var der ikke nogen af os, der lige tænkte på, at den direkte årsag til, at der er soldater i Afghanistan, er angrebet d. 11. september på World Trade Center. Vi fik at se med vores egne øjne, hvordan de danske styrker arbejder, og hvad de egentlig laver dernede. Vi fik også at se, at det er et vigtigt og nødvendigt arbejde, der bliver lavet dernede af de danske jenser og hele FN. I det hele taget er der mange indtryk, som først skal til at bearbejdes efter hjemkomsten. Turen havde alt fra de største oplevelser til de dystre og tragiske. Før vi tog af sted, var vi alle spændte på, hvad vi ville komme ud for. Var det sikkert nok at tage af sted, og var det rigtig for os at tage af sted. Der er nok ikke nogen fra Le Freak samt crew, som ville være oplevelsen foruden, men det er ikke bare for sjov. Heldigvis fik vi fuldført vores mission med at sprede lidt glæde og humør og fik givet soldaterne et frirum til at tænke på noget mere rart. Fra alle i Le Freak vil vi gerne sige tak for en fantastisk tur til et land, vi aldrig i vores vildeste fantasi havde drømt om at besøge. Vi gør det gerne igen.

basunen • december 2005

13


ProTools professionel audio design

Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram og det benyttes i dag i de fleste lydstudier rundt omkring i verden. På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere alt fra volume til panorering. Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix. Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler. Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar til at brænde sin egen CD. DanMedia starter et 6 ugers kursus i ProTools d. 9. jan. 2006. ProTools Anatomi System folder: DAE folder, plug in preferens: DAE, digi setup, pro tools Controls panel: Sound Pro tools folder/session struktur optagelse - import - export - bounce Hardware gennemgang, I/O Data disiplin

Automation Plug in Routing Mastering/nedmix Loop (no clik) TrackTransfer Allocator User tools

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til:

DanMedia • Åbogade 36-38 8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99 www.danmedia.dk

14

basunen • december 2005


CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Be My Guest Ny CD fra Flemming Bamse Jørgensen, der har inviteret gæster i studiet og indspillet en lang række kendte hits som præsenteres I duetform. Blandt klassikerne kan nævnes sange som: This Is My Life, Smoke Gets In Your Eyes, Something, Together Again, You Don’t Have To Say You Love Me, Bring It On HomeTo Me, What A Wonderful World. På CD’en synger Bamse sammen med: Kim Larsen, Lis Sørensen, Søs Fenger, Lars H.U.G., Cæcilie Norby, Poul Krebs, Etta Cameron, Michael Bundesen, Peter Belli, Marie Carmen Koppel. Musikere: Peter Bødker, Poul Halberg, Jan Sivertsen, Flemming Jørgensen, Jes Kerstein, Øyvind Ougaard. Radio singler I december har In The House Records under temaet De Gamle Synger udsendt Glade Jul med Blue Junction og Peter Thorup. Udgivelsen er et led i rækken af radiosingler, der bruges til at skabe airplay på såvel de lokale som de landsdækkende radiokanaler. Inden for de seneste måneder er der udsendt singler med Troels Skovgaard, Thera Hoeymans og Knasen. Alle har fået god respons og ikke mindst airplay. Radiosingler er kun til promotion og kan derfor ikke købes i butikkerne Medvirkende Ole Frimer\Guitar, sang Peter Thorup\Sang Uffe Steen\Guitar Morten Brauner\Bas Claus Daugaard\Trommer og plingeling Riverboat CD 2005 (13 tracks) Årets Riverboat CD er udkommet - med 13 genhør fra årets koncerter på festivalen. Hør bl.a. SP Just Frost, Second Line Jazzband med Tricia Boutté, Olivier Franc, Hoodangers, Phil Mason, Martijn Schook Blues Band, Paul Harrison, Hot Club de Suede m.fl. Brug den som årets julegave eller som minde om en af sommerens bedste jazzbegivenheder. Mere info: www.riverboat.dk

TV-2: De første kærester på Månen (12 tracks) Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, har orkesteret TV-2 i november udgivet deres 15. studiealbum. En imponerende række, og også seneste udspil har fået anmelderne helt frem i skoene: Med De første kærester på Månen har det århusianske band lavet det mest mindeværdige album i mange år, skriver BT’s anmelder og kvitterer med fem stjerner. Samme antal som Kim Skotte giver i Politiken, hvor han blandt meget andet skriver: …sammen med de andre medlemmer af TV-2 har Brandt brugt midtvejskrisen til at lave en af bandets bedste og mest beåndede plader til dato. Og disse udpluk ligger på linie med de fleste andre anmeldelser i danske aviser og magasiner. Godt gået af et hårdtarbejdende orkester der til nytår kan fejre 25-års jubilæum. Til lykke med det! Musikere: Hans Erik Lerchenfeldt, Georg Olesen, Sven Gaul, Steffen Brandt, Niels Hoppe, K. E. Nørgaard, Anders Majlund Christensen, Henrik d.y. Nilsson, Julie Maria, Ingeborg Børck, Anna Dorthea Køster Mere info: www.tv-2.dk Forunderligt at sige – CD fra Bebiane Bøje Bebiane Bøje, som til daglig underviser i sang ved Det Jyske Musikkonservatorium, har valgt at fortolke danske julesalmer på sin første udgivelse i eget navn med titlen: Forunderligt at sige. ”Jeg har i længere tid ønsket at lave en soloudgivelse”, udtaler Bebiane Bøje: ”For mig er det vigtigt, at musikken har kvalitet og udtryk, og at den er spillet af rigtige musikere.CD’en er tænkt som et idealistisk alternativ til den ellers ofte mere kommercielle julemusik. Jeg har forsøgt at gøre salmerne nutidige ved at fortolke melodierne over i den nordiske folketone dog i respekt for den danske salmetradition.” Medvirkende: Vokal: Bebiane Bøje Flygel: Jakob Gunnertoft Guitar: Jacob Worm Kontrabas: Morten Ramsbøl Trommer: Kjell Håkon Aalvik Trompet: Gunnar Halle Folkeviolin: Harald Haugaard Violin: Naja Helmer Bratch: Kirsten Riis-Jensen Cello: Cecilie Hyldgaard CD’en kan købes via nettet på adressen: butik.inthehouse.dk

Michael Weston King: The Tender Place (19 tracks) “One of the greatest songwriters at present (and I’m being serious)”, skrev én blandt mange begejstrede anmeldere og gav Michael Weston King ti ud af ti mulige stjerner i musikmagasinet Feedback for albummet A Decent Man. The Tender Place er en opsamling som dækker King’s soloudgivelser fra 1999-2005, og det udsendes i hele Europa på det tyske label Phantasmagoria. På albummet finder man to nye numre hvoraf det ene er skrevet i samarbejde med århusianske Michael Hamilton. The Tender Place er en mulighed for at lære den fine sangskriver og sanger at kende, og et must for King-kendere. Mere info: www.michaelwestonking.com Metz: Indenbys (5 tracks) I Wedgwood Studios har den Århus-baserede kvintet indspillet ep-en Indenbys som er et fint og velproduceret visitkort. De fem numre (hvoraf sidste skæring er en live-optagelse fra Fatter Eskil) skiller sig ud fra det store udslip af dansk-sprogede udgivelser i kraft af den rendyrkelse af fremadrettet pop som Metz står for. ”Her er noget nyt, her er noget århusiansk, her er noget på dansk og her er noget, der er deres eget”, udtalte Jette Torp i forbindelse med prisoverrækkelsen til Metz, efter de i 2004 havde vundet dk4s musikkonkurrence, Musikbarometeret. Musikere: Mette Johnsen, Anders Graae Lauritzen, Esben ”Jingles” Henriksen, Eddi Jarl Sørensen, Martin Ahm Nielsen Mere info: www.metzband.dk Den Danske Salmeduo: Hymne (15 tracks) Den 25. november 2005 udkom Den Danske Salmeduo’s tredje cd-udspil Hymne. Christian Vuust på klarinet og saxofon samt Hans Esbjerg på klaver har dannet duo siden 1996, og på Hymne foretager de en rejse gennem århundreders dansk kirkemusik. CD’en indeholder inderlige og overraskende fortolkninger af bl.a. Den yndigste rose er funden; Far, verden, far vel (en dansk visemelodi fra 1600-tallet) og Trosbekendelsen (en gregoriansk melodi fra middelalderen). Men der også helt nye kompositioner, som Martin Brygmanns Forårsnat (her på CD for første gang), skrevet til Tove Ditlevsens digt af samme navn. En behagelig og spændende CD som forener fortid og fremtid i en smuk helhed. Musikere: Christian Vuust, Hans Esbjerg Mere info: www.dendanskesalmeduo.dk

CD-UDGIVELSERbasunen • december 2005

15


UFO & Yepha Af Mads Mazanti ”Gang i biksen”, var det første jeg tænkte efter to timers snak med Ufo & Yepha alias Whyyou alias Kristian Humaidan og Jeppe Bruun Wahlstrøm. De to rappere og producere har mange bolde i luften, og drømmer blandt meget andet om at arbejde i Kina… Det hele startede i midten af 90’erne i Svendborg, hvor både Kristian Humaidan og Jeppe Bruun Wahlstrøm er vokset op. De spillede begge musik og gennem Jeppes søster lærte de hinanden at kende. Kristian – som egentlig primært spiller keys – var guitarist i et heavy-orkester, mens Jeppe startede den musikalske løbebane som trommeslager. De havde begge smag for hiphop universet, og dannede sammen med et par kammerater en gruppe i Svendborg som nåede at lave en demo, og her blev Svendborg-drengene Kristian og Jeppe også til Ufo og Yepha. Rygtet om de talentfulde rappere spredte sig rundt i landet, og på den måde kom U&Y i forbindelse med Kælderposen: ”Kælderposen var en samling af 7 rappere og dj’s fra hele landet som var noget ældre end os, og vi blev taget med under deres vinger. Det var en slags læreplads for os, og vi oplevede hvordan man skruede shows sammen live”, fortæller Ufo i duoens studie under en parkeringskælder midt i Århus. Makkerparret begyndte helt naturligt at lave numre sammen til projektet, men i 1999 brød de op med Kælderposen pga. forskelligt ambitionsniveau. Som Jeppe siger: ”Vi lærte en hel masse, men havde lyst til at fyre den mere af end resten af vores venner i Kælderen. Det blev næsten for hyggeligt… ”. Allerede på det tidspunkt kunne U&Y mærke at man som rapper hurtigt kan blive fastlåst i den del af hiphop

16

basunen • december 2005

miljøet som mener at tingene kun kan og skal være på en bestemt måde. ”Vi spiller musik! Vi er ikke så fastlåst i et eller andet hiphop regelsæt. Jeg tror slet ikke hiphop ville overleve, hvis man holdt fast i en bestemt form. Nogen i miljøet er efter vores mening groet fast, men vi forsøger hele

tiden at tage musikken videre. Vi prøver også at frigøre os fra de kommercielle regelsæt, og en eller anden forudbestemt hitskabelon”, siger Kristian, mens Jeppe nikker samtykkende, og blander endnu en kop Nescafé. Og man fornemmer klart den seriøsitet, der ligger bag ordene. Det er U&Y’s intention at rykke til lytteren, og forsøge at overraske folk. På deres kommende 2. cd – som efter planen slippes d. 27. februar næste år – leger U&Y således meget med genrer, arrangement, lyd og tekst. Noget betegner de selv som nærmest techno eller drum’n’bass, mens andet lyder af salsa. Efter tiden i Kælderposen flyttede Kristian til Århus som en del af den Fri Ungdomsuddannelse. Han blev optaget på journalisthøjskolen, men da han i 2002 vandt freestyle-battlen MC’s Fight Night tog han orlov for at hellige sig musikken. En orlov der nu er blevet til en udmeldelse, da den 24-årige rapper sammen med sin

22-årige makker ønsker at gå 100% efter musikdrømmen. Om han på et tidspunkt igen vil forsøge at gå journalistvejen er dog slet ikke utænkeligt. Inden Yepha i 2002 flyttede fra Svendborg til Århus, var samarbejdet med Ufo baseret på weekend-sessions. F.eks. lavede de deres til dato største hit Hver Dag i Ufo’s ”skab” i en af disse arbejds-weekends. De kunne godt mærke at nummeret var noget specielt, og fik Jonas Friis til at mixe det i Feedback studiet. Egentlig havde de planer om at skyde en video til et af deres andre numre, men da Hver Dag kom på banen ændrede de kurs. Deres ven Thomas Mikkelsen var elev på produktionsselskabet Frontier, og det åbnede mulighed for at lave en meget billig video af høj kvalitet. Og pludselig stod U&Y med en hit-single med tilhørende video – men uden pladeselskab og manager. Den tidligere rapper Kenneth K blev løst tilknyttet som manager, da han på mange måder kendte mere til branchen og spillereglerne. Han var simpelthen bedre til at sætte tingene i system. Noget U&Y er blevet bedre til med tiden, og i dag er samarbejdet opløst uden dramatik, og duoen klarer nu selv management-delen. Hver Dag-videoen blev præsenteret for Boogie-redaktionen, og målet var at få den vist en enkelt gang. Det endte med at blive ti uger i fast


rotation i 2003, og det satte for alvor gang i sagerne. Der var endnu ingen færdig plade at sende ud, hvilket med Kristians ord skabte et ”positivt undertryk”. Hver Dag gik nummer ét på single-hitlisten, og blev med 7000 solgte eksemplarer en enestående storsællert. I kølvandet fulgte tilbud fra forskellige pladeselskaber, og U&Y endte med at vælge Playground. Her var der en god fælles forståelse for projektet, og samtidig kunne makkerparret og Kenneth K bevare det kunstneriske overblik. I november 2003 kom så endelig debutalbummet U vs. Y, som havde et salgstal på ca. 10000. ”Det var fint for en debut, men vi manglede 2. og 3. single til at følge op på Hver Dag. Det har vi taget ved lære af. Og vi har fundet ud af at tingene går hurtigt op og ned i denne branche”, som Kristian udtrykker det. Efter udgivelsen fulgte en lang række club-jobs og en del større gigs. De gav erfaring og gode penge, men på en kommende tour vil U&Y arbejde live-showet endnu mere til bunds. For alt i verden ønsker de ikke at havne i det de selv kalder ”gøgler-kategorien”, men går efter at blive fuldt respekteret i live-sammenhæng. Og så vil de udnytte at de begge to er instrumentalister som en del af den samlede show-pakke. De har indgået et samarbejde med bookingfirmaet PDH, og målet er to mindre ture i forår og efterår, samt en større festival-tour til sommer. Whyyou er både en engelsk omskrivning af Ufo & Yephas forbogstaver – og samtidig navnet på deres producer-virksomhed. Om det siger makkerparret: ”Vi vil ikke sætte alt på ét bræt. U&Y skal også være et producer-team. Vi ønsker at lave musik til og med andre kunstnere. Vi har allerede lavet tv-jingles, forskellige opgaver for DR’s B & U afdeling, og arbejdet med vinderen af DM i børnerap 2003 Bring Det På. For tiden producerer vi numre for to piger i konstellationen IdaAida, men vores rolle er i lige så høj grad manager-agtig indtil de kunstnere vi arbejder med er i sikker ”havn” et andet sted.” I det hele taget har det produktive makkerpar gang i lidt af hvert. Yepha sidder pt i ”betonbunkeren” som blev etableret i starten af 2004 og mixer den kommende

plade færdig, og har opdateret sin viden bl.a. gennem givtige DMF-kurser. Forløbet er denne gang blevet ekstra langt fordi de gaber over den kæmpe mundfuld det er, selv at have fingrene i alle dele af processen. U&Y betragter det selv som et lidt satset hiphop-pionerarbejde i Danmark at skrive, producere og mixe hele deres kommende skive. Ufo er for tiden tilknyttet en teaterforestilling på Fyn som rapper, men det giver mulighed for at komme i studiet med ”friske ører”, hvor Yepha efter mange timers fordybelse i computer og højtalere med egne ord kan blive helt ”døv” på materialet. De kan sagtens forestille sig at produceropgaverne med tiden bliver mere varierede – f.eks. er det ikke utænkeligt at de en dag forsøger et samarbejde med et rockband eller en hel anden genre. Deres musikalske baggrund og opvækst åbner op og giver dem mange muligheder for at sadle om. ”Det skal bare føles rigtigt, og der skal være brændstof i det for os”, som Kristian udtrykker det. På længere sigt er visionen at sprede U&Y-ringene til udlandet. Helt konkret har Kristian og Jeppe et godt øje til Kina som de anser for et rigtig spændende marked. Inspirationen til at satse på klodens mest folkerige nation fik Kristian på et DMFkursus med projekt-mageren Christian Have. Deres idé handler ikke om at proppe en vestlig lyd ned over kinesiske kunstnere, men hvis U&Y’s kvalifikationer kan kombineres med den kinesiske lyd, tradition og historie kan man garanteret nå frem til nogle spændende resultater. Et af Christian Haves råd til kursisterne var at ”har man en drøm eller vision skal man altid huske at snakke om den”, for på den måde at så frø og få drømmen til at spire frem. Kristian besluttede sig for at afprøve denne metode til en fest allerede samme aften som kurset på DMF, og metoden skulle hurtigt vise sig at bære frugt. Til festen mødte han en pige, hvis fætter tilfældigvis havde en masse kontakter i Kina, da han hjælper vestlige firmaer med at etablere sig i Folkets Republik. For at sætte trumf på den kinesiske drøm er Kristian begyndt at lære kinesisk, hvilket er et meget godt billede på to rapperes kompromisløshed og store ambitionsniveau. En af duoens meget stærke sider er den helt klare arbejdsdeling de med årene har

skabt mellem sig: Ufo er snakkeren, den manager-agtige administrator med det store overblik og den skarpe tunge. Yepha er studieteknikeren der kan dreje på de helt rigtige knapper og få både egne og andres tracks helt ud i hovedet på lytteren. Det er naturligvis musikken der binder de to rappere sammen, og det var meget opløftende at få et smuglyt på deres kommende single Op mæ håret som er en sjov opsang til de piger der efter U&Y’s mening har lidt for meget hår under armene og andre steder. En god modvægt til mange andre kunstnere i hiphop miljøet som ofte har en noget mere dyster tilgang til de emner der tages op i deres tekster. Der

er da også mere reflekterende numre på den kommende plade som kommer til at rumme et sted mellem 12 og 14 tracks. Men munterheden er en vigtig ingrediens i det åbne og eksperimenterende arbejdsfællesskab som Ufo & Yepha alias Whyyou alias Kristian Humaidan og Jeppe Bruun Wahlstrøm har fået opbygget. Et fællesskab som på længere sigt formentlig vil blive suppleret med soloprojekter med helt frie tøjler fra hver af de to sympatiske og arbejdsomme rappere. Mere information om Ufo & Yepha kan findes på www.ufoyepha.dk

basunen • december 2005

17


HENNING STÆRK Udholdenhed er en dyd tekst: Jørgen Nielsen • foto: Jørgen Nielsen - John Dahl - For mig er det noget, der bare fortsætter. Ikke pr. automatik, men som noget naturligt, siger Henning Stærk, som for nylig fejrede sit 40-års scenejubilæum. Man kunne forfalde til floskler om ”tid til et tilbageblik” og ”statusopgørelse”. Den slags giver han ikke meget for.

’62, da Beatles og Stones kom, at jeg fik interesse for at spille trommer. Min fætter havde en spejder-lilletromme, som jeg lånte, og så lavede jeg et trommesæt af papkasser og grydelåg. Jeg spillede til

Henning benyttede snarere jubilæet som en anledning til at holde noget, der lignede en kæmpemæssig klassefest, hvor deltagerne bestod af venner og kolleger fra de forskellige epoker, som den populære og myreflittige musiker har gennemlevet. Og som en kender af de nyhedsjagende medier er han også bevidst om, at et jubilæum er en god måde at profilere sig på. - Selvom man sender en plade ud, er det ikke sikkert, de gider skrive om det. Er det nu nummer 10 eller 11? Vi har sat hinanden stævne til en kop kaffe og en snak i DMF’s lokaler, og Henning Stærk ser sig anerkendende om. Han er mangeårigt medlem, men det er første gang, han sætter sine ben her efter flytningen til Grønnegade. - Jubilæet er ikke noget, jeg har tænkt over i årevis. Idéen kom, da jeg sad og rettede årstallet i en pressemeddelelse, fortæller Henning, da vi har fået os placeret i et ledigt lokale. - Og da den nøjagtige årsdag for min debut faldt på en søndag, passede det perfekt. Jeg ville gerne have alle Henning Stærk med, helt tilbage fra starten af, og det lykkedes også meget godt. Det tog sør´me lang tid at lave research. Beatles-plader sammen med Ringo. En For visses vedkommende skulle jeg ud i af mine skolekammerater spillede lidt femte led og have fat i nogen, der kendte guitar og var også meget interesseret i nogen. Den 18. september 1965 stod en det her pigtrådsmusik, og han kendte en 16-årig Henning Stærk for første gang forbasejer, som var radiomekaniker. Det var an et publikum. Og præcis 40 år efter stod ret vigtigt, for han kunne ombygge radioer, gratulanterne i kø. Hvad fik en slagtermeså man kunne spille guitar gennem dem. sters søn fra Holstebro til at begynde på I bassistens baghave var der et havehus, den slags pjank og ikke mindst: Hvordan hvor vi så spillede numre fra plader og har han kunnet blive ved? Radio Luxemburg. I ’65 kom min skolekammerat Palle med i et orkester, der Spejdertromme og soulmusik hed Poisons, og jeg kom med et, der hed - Jeg blev interesseret i musik sidst i 50Beatstones. De havde en sanger, der ikke erne. Elvis, Chuck Berry og andre pionerer kunne synge, så de spurgte mig. Navnet hvor man nu kunne komme af sted med fik jeg hurtigt ændret til Roadrunners, at høre dem. F.eks. i Radio Luxemburg og det andet var lidt for oplagt. Der var et senere på plade, som en af mine klassefrugtbart miljø med fem pigtrådsorkestre kammeraters storebror, som var sømand, alene i Holstebro, og enhver flække havde hjembragte. Jeg sang derhjemme i stuen mindst ét orkester. Vi spillede rundt omtil Elvis-plader, men der var først omkring kring i forsamlingshuse, på kroer og til hal-

18

basunen • december 2005

baller med en 10-15 orkestre på plakaten, for mange af bands’ene kunne ikke ret mange numre. I Roadrunners spillede vi rhytm’n blues-numre som ”Mess of Blues” og ”I´m a Roadrunner.” Vi havde hørt numrene med engelske orkestre, og vi vidste ikke, at de havde lånt dem fra de amerikanske bluesog rockkunstnere. Vores stil var temmelig rå, og jeg lærte mig selv at spille mundharpe, for det brugte både Stones, Kinks og Pretty Things. Senere blev Henning forsanger i førnævnte Poisons, som blev nr. 2 ved DM i Pigtrådsmusik 1967, hvor præmien var indspilningen af en singleplade. A-siden var 4 Tops-nummeret ”Reach Out, I´ll be There”. Poisons spillede soul og Motown – det lå i tidens trend, at den rå, upolerede pigtrådsmusik blev afløst af noget mere sofistikeret. Man spillede sig ud af ”urmusikken” og videre ind i spændende nye territorier. - Der var kommet et par negre til Holstebro, og de havde lavet et diskotek. De havde en masse soulplader, som man ikke kunne få i Danmark. Vi kendte kun navne som Otis Redding og Four Tops, men nu hørte vi en masse nyt, som påvirkede vores repertiore meget i de år. Jura og dansksproget rock Under påskud af at skulle læse jura, flyttede Henning til Århus. Det blev også til en bestået første del, ifølge ham selv resultatet af et mirakel! Én af kollegerne fra Poisons var allerede i Århus og var kommet med i det dansksprogede orkester ”Jackie Boo Flight”, som lige stod og manglede en sanger og en trommeslager. Henning udfyldte begge pladserne. - På den måde kom jeg lynhurtigt ind i miljøet, fordi vi spillede jo nede på Vestergade 58, på Cabana, i Box 72 og i Stakladen, hvor der blev holdt ufatteligt mange institutfester. Vi havde en del lokale jobs, men også rundt omkring. Efter at have lavet to plader oppe hos CountryPalle i Qualisound-studiet oppe ved Nibe, var vi blevet landskendte. Det var stadig svært at klatre over Valby Bakke, men på det tidspunkt var Ole Reitov og Hans Otto Bisgaard banebrydende i den forstand, at de tog rundt med en båndoptager til f. eks Århus, Hjørring eller Aalborg og interviewede de lokale grupper, så resten


af landet fik et indblik i det lokale musikliv. Omkring ’73 var vi med til at danne bookingbureauet Musikernes Kontakt, og vi var cirka 50 musikere, der overtog driften af Vestergade 5, som fik navnet Musikernes Hus. Der lærte jeg så, at er der en branche, jeg aldrig skal ind i, så er det restaurationsbranchen! griner Henning og mindes det kaos, der kunne opstå, når alle beslutninger skulle tages kollektivt. – Heldigvis havde vi Kresten Lassen (bas-

sist i Jackie Boo Flight), som havde en økonomiuddannelse og havde arbejdet på Jazzhus Tagskægget. Projektet holdt jo af naturlige årsager op igen, men det var en fed tid. Der blev spillet meget i byen dengang. Man kunne på hvilken som helst dag i ugen gå ud og høre levende musik 2-3 eller flere steder. Hver tirsdag i Musikernes Hus stod Henning i spidsen for et stort blues- og soulband ved navn ”Suppe Steg og Is”, som var sammensat af musikere fra både jazz- og rockorkestrene, som var tilknyttet stedet. - Der er stadig folk, der spørger, hvorfor Århus blev førende på den danske musikfront i 80-erne. Det var simpelthen på grund af det her frodige musikmiljø, hvor man kunne komme til at jamme med nogen og lære dem at kende. Musikalsk smeltedigel - Det er en blandet landhandel, det indrømmer jeg gerne, men stilistisk hænger det dog sammen, siger Henning, når snakken falder på han store produktion.

Hennings hardware: Neumann KMS 150 mikrofon (Shure SM 58 Beta som reserve) Hohner Pro Harp mundharmonikaer (i forskellige tonearter) (direkte i vocalmikrofonen, hvis det skal være uforvrænget harpe). Til forvrænget mundharpeharpe: Shure Unidyne B 515 SB mikrofon (fra engang i 70’erne) som går direkte ind i en Award –Session Sessionmaster Compact JD 10 forstærkersimulator (som så går videre til mixerpulten). Den trofaste elektriske guitar, en Fender Jazzmaster 1966, går via 3 effektpedaler (Ibanez Tube Screamer TS 808, Collmar 60’s Trem og Boss Analog Delay DM – 2) til en VOX AC 30 TB (reissue) guitarforstærker. Akustisk guitar: Guild JF65-AB Jumbo som går i en Demeter VTDB – 2B Tube Direct rørforforstærker (og derfra videre til mixerpulten).

- Elvis blandede også hvid country med sort blues, for han hørte begge dele. Og hvis man var sort i sydstaterne, kunne man ikke undgå at høre hvide radiostationer. Ray Charles er også vokset op med Grand Ole Opry, og den smeltedigel, den fusion af stilarter, der har fundet sted, har påvirket mange, inklusive mig selv. For mig hænger det uløseligt sammen, så man kan sige, at jeg bevæger mig på et territorium, hvor jeg nogen gange er

ude i blues-hjørnet og andre gange er ude i country-hjørnet, men det er dog et territorium, der er afgrænset. Jeg synes, at variationen er spændende og udfordrende. Nogle vil sige, at det ville være forretningsmæssigt klogt at lave et rent countryalbum, tage en cowboyhat på og sidde på en rodeotyr, men sådan kan jeg ikke se mig selv. Henning havde ingen problemer med at skifte fra at være Holstebros soulkonge til at blive sanger og trommeslager i et dansksproget beatorkester som Jackie Boo Flight. - Jeg ville simpelthen bare gerne spille med nogen. Det sociale er enormt vigtigt. Det der med at tage ud med en båndoptager kan jeg slet ikke forstå, at der er nogen der vil. Helt alene, det må være ganske forfærdeligt, de må kede sig ihjel! I kraft af at jeg kunne spille på nogle instrumenter, kunne jeg komme ud at spille med nogen. Det var måske ikke i den genre, jeg var startet i, men det gjorde mindre på det tidspunkt. Det at komme ud og spille live for folk synes jeg stadigvæk, er det fedeste, det er sådan en ”mission from God”. Men jeg havde da, og har det stadigvæk, mærkeligt med at synge dansk, det er i virkeligheden et andet instrument end at synge engelsk, fordi der er mange flere konsonanter. Det er meget svært, så på den måde havde jeg det som en hund i et spil kegler. Sjovt nok undtagen når jeg sang på vestjydsk, for det er mit sprog. Jeg sang ét nummer på jydsk med Spillemændene, ”En Københavnertur”, som stadig bliver spillet i radioen, når de skal finde noget frem fra fortiden. Teksten er én af de få, som Henning Stærk har været med til at skrive. – Jeg har været medforfatter hist og her, men det at skrive og komponere har aldrig ligget til mig, jeg har ikke haft den drift, den skal man jo have. Jeg kan sagtens lade være, og det interesserer mig sådan set ikke. Jeg er mere Holger Fortolker, forstået på den måde at når man skal synge en tekst, som andre har lavet, så skal man finde ud af, hvad den handler om og give den ”sig selv”, og det, synes jeg, er sjovt.

Springet til solist Da Henning Stærk i 1973 efter at have taget første del af jurastudiet kom med i det populære band Spillemændene, fik han for alvor travlt som musiker. Studiet blev droppet, og først i 1977 sluttede Spillemændene karrieren af på Roskildefestivalen, samme år som Henning debuterede som trommeslager hos Gnags sammesteds. - Gnags var et fast indslag på Roskilde i mange år. De var ligesom vokset op sammen med hele festivalkulturen lige fra tiden i Thylejren. Der fik jeg udlevet mit rocktromme-gen. Det var også i den tid, hvor punk’en og new wave-musikken kom frem. Gnags søgte også nye veje, og det passede ikke lige til Hennings trommestil, og før indspilningen af ”Safari” skiltes man i bedste forståelse. Han begyndte igen at sondere det musikalske terræn i byen: - Jeg havde lavet noget jam sammen med Per Chr. Frost, Ivan Sørensen og Lars Hybel nede på Vestergade. Vi havde en masse fælles favoritter, og så mødtes vi over en god bøf og noget rødvin og tog ned og spille. Det var skidehyggeligt. Der var en ledig uge ude i Feedback-studiet, og så brugte vi den på at indspille en EP, hvor også Niels Mathiasen, som jeg kendte fra Bwana Pop, spillede med. Vi var også ude

Foto: John Dahl

at spille nogle jobs, og der havde jeg fået Claes Antonsen med på trommer, for det var for krævende både at synge og spille trommer samtidig. Med ”Stærk Band” var Henning rent stilmæssigt vendt tilbage til der, hvor han startede med rhytm’n blues, soul og lidt rock. - Det var en sen alder at debutere som solist, men nu skulle det være. I 1982 var jeg blevet 33 år. Jeg kastede mig ud på 50.000 favne vand med et 7-8-mands orkester. Det var ikke, fordi der var store penge i det, men vi kom da ud og spille. Jeg var stadig på Genlyd (Gnags’ eget

>>

basunen • december 2005

19


er det gamle Ludwig-sæt blevet pakket ud for første gang i 20 år og kan høres på de mindre spillesteder i selskab med Per Chr. Frost og Mick Rasmussen.

selskab) og kunne lave nogle plader, som solgte pænt. Det var med skiftende besætninger, men i 87-88 ebbede det lidt ud, fordi det blev stilistisk for broget til, at jeg kunne holde trådene samlet. Esbjerg-bandet Shaky Ground ringede og spurgte, om vi ikke skulle lave en lille tur sammen, hvor jeg var gæstesolist. Jeg sagde ja, og det gik skidegodt. Produceren Kim Hyttel havde en idé til en plade med mig, og vi blev enige om at bruge Shaky Ground som backing. Vi gik i studiet og lavede ”Dreams to remember”. Hyttel var også gammel Elvis-fan, og han havde fundet ud af, at The Jordanaires var på turne i landet. De tog rundt med Jodle-Birge – et job er et job. Vi hentede dem ude i Øer Maritime Ferieby i Gnags’ gamle Fiat Ducato, og undervejs hørte de numrene på kasettebånd, og skrev arrangementer ved hjælp af noteringssystemet ”Nashville Number System”. Så gik vi i studiet, og de sang, så hårene rejste sig på armene. For mig var det helt mageløst at stå og synge med Elvis’ gamle korsangere - jeg mærkede musikhistoriens vingesus. De havde også taget mundharpespilleren Charlie McCoy med, og ham sendte de ind og spille, når de havde pause. Pladen blev et kæmpehit, og det kom helt bag på alle, ikke mindst på mig selv. Måske havde der i løbet af firserne manglet noget ”no nonsense, back-to-the-roots musik.” Der fyldte vi et tomrum, og vi spillede massevis af jobs. Omkring 96-97 havde Shaky Ground og jeg ligesom opbrugt de fælles stilistiske rescourser. Jeg kan jo ikke lave om på mig selv, der er ting jeg kan, og ting jeg ikke kan. Derfor er jeg nødt til at lave om på mine musikalske omgivelser, og jeg lavede en plade i London med engelske og amerikanske studiemusikere, produceret af Gus Dudgeon. Henning Stærk dannede et nyt tur-band, som i princippet er det, han stadig kører med, bortset fra at der er kommet nye folk til undervejs. Og i stille perioder tager han ud med Henning Stærk Trio. I dette regi

20

basunen • december 2005

Pladeselskabsdirektør og musiker Henning Stærk fulgte med i flyttekasserne, da Genlyd blev overtaget af BMG, og da der i 1999 kom en ny direktør til, skulle der renses ud, og man anede ikke, hvad man skulle stille op med ”bonderøven”. Efter et kort ophold på selskabet Tenderfoot og udgivelsen af ”Hithouse” stod Henning igen på egne ben. For som han siger: der er ingen, der vil spytte penge i sådan en gammel nar som mig! Men ophævelsen af pladekontrakten gav ikke anledning til depressioner, tværtimod: Henning er med sin seneste udgivelse blevet sin egen pladeselskabsdirektør, selskabet hedder Strongman Records, og første produkt, ”Stærk”, kom i 2004: - Det er måden at gøre det på i dag og en meget mere tilfredsstillende måde. Ved hjælp af moderne teknologi kan du lave meget derhjemme. Nu har jeg heldigvis et stampublikum, så jeg har kunnet sælge nok til, at det løber rundt, og den sælger stadigvæk, når jeg er ude at spille. Og som Franz Beckerlee engang så klogt sagde: plader skal du betragte som et visitkort for at kunne komme ud at spille. Arbejdsgiveren Henning Stærk lægger vægt på at have sit orkester på landevejen så meget som muligt og betaler gerne en god hyre. Man får et godt og sammenspillet band af at spille så mange jobs som muligt. – Vi spiller jo ikke koncentrerede ture, men jobs fordelt over hele året, og musikerne spiller så med andre ved siden af. Så vi har fundet et system, hvor hver mand har 2-3 afløsere. Jeg sender turplaner ud, og hvis der er et job, hvor de ikke kan, checker de det selv med afløseren. Så slipper jeg for at bruge timer på at ringe rundt, og det er et absolut fremragende system, der fungerer. Afløserne er inde i repertoiret og kan korstemmerne. De har en meget større disciplin, end vi havde, da jeg var på deres alder. ”Det skal vi nok finde ud af, det jammer vi os frem til”, hed det ofte. Det var også fedt nok, men sådan er holdningen ikke mere! Hele den danske musikundervisningssektor har været med til at skabe en række fremragende, teknisk dygtige musikere, og på det punkt er Danmark meget langt fremme internationalt. I countrymusikkens hjemland USA har jeg hørt virkelig elendige musikere stå og spille, selv på velrenommerede klubber. DMF wants You Henning Stærk har også sideløbende haft en karriere som fagforeningsmand, startende tilbage som bestyrelsesmedlem i Århus Orkesterforening under Willy Hørting. - Jeg blev ”lokket” ind i 1976 og kom senere med som suppleant til hovedbestyrelsen, hvor der blev dannet et selvbestaltet rytmisk udvalg. Det var jo nogle gamle nisser, der sad i systemet, og der var ingen forståelse for rytmisk musiks

arbejdsbetingelser. Vi var nogle yngre medlemmer, der stak hovederne sammen, Gert Kring, Henrik Strube, Finn Pedersen, Viggo Berthelsen og jeg, og vi kom med nogle forslag om bl. a. instrumentforsikringer og et bedre medlemsblad. Vi søsatte en hvervekampagne rettet mod unge musikere, hvor jeg optrådte iført solbriller på en plakat, der sagde ”DMF wants You”. Der skete gradvis en modernisering af strukturen, men jeg havde fået for travlt med min egen karriere, så jeg trak mig ud. Gert Kring, som var med i ”skyggekabinettet”, fortæller: - Henning gjorde et stort arbejde for at få mobiliseret sine kolleger. Normalt gider de rytmiske musikere ikke at engagere sig fagligt ud over at melde sig ind i foreningen. Det handlede om at få dem til at møde op til generalforsamlingen én gang om året, så vi kunne få valgt nogle af vores egne ind. I 1984 blev Gert Kring valgt ind i hovedbestyrelsen og var med til at gennemføre den modernisering af DMF, som betyder, at foreningen i dag har tilbud til alle slags musikere.

Foto: John Dahl

Hjemme i Henning Stærks garage står et gammelt egetræsbord, som han fik, da Orkesterforeningen moderniserede møblementet. Et bord som bærer på en uhyggelig hemmelighed, for det var tavst vidne til, at en ansat i foreningens gamle lokale i Langelandsgade blev myrdet af en ukendt gerningsmand. Var det noget for afdelingen at få det tilbage igen? Når Henning Stærk går i vinterhi, begynder han at samle numre sammen til den næste udgivelse. Der ligger allerede numre af komponister og tekstforfattere, som tidligere har leveret til Henning, og der forestår nu et stort udvælgelsesarbejde. Og han ser med fortrøstning frem til endnu en sæson: - For mig er det bare noget, der fortsætter. Ikke pr. automatik, men som noget naturligt.


KAFFE67

Musikernes levebrød Tekst og foto: Molo Poulsen I dette nummer tager vi en snak med Henrik B. Bruhn, forsanger og guitarist i Turnip Greens der spiller en afart af rootsgenren. Bandet har netop udgivet deres

anden cd med titlen Come Around, og har tidligere fået fine anmeldelser hos bl.a. det New Orleans-baserede blad Offbeat Magazine. Der er ingen tvivl om at bandet har internationalt format, men alligevel kan de fire musikere ikke leve af musikken alene. I august i år åbnede Henrik derfor kaffebaren Kaffe67 i Jægergårdsgade i Århus. Vi har taget et kig indenfor for at høre hvordan det gik til.

KAFFE67

Henrik Bertram Bruhn har længe drømt om at have sit eget sted og har altid haft en lille iværksætter i maven. Sideløbende med musikkarrieren har der været mange projekter på tegnebrættet, men ikke noget der udmøntede sig i noget konkret. Det har været svært i forhold til hans potentielle samarbejdspartnere at finde det helt rigtige tidspunkt. Idéen til at starte en kaffebar fik Henrik fra en bekendt i København som selv for nogle år siden startede stedet Riccos Kaffebar ved Enghave plads. Ricco har i opstartsfasen hjulpet ham med konceptet og leverer desuden kaffe til Kaffe67. Et besøg hos en ven i London var det der for alvor fik hele projektet sparket i gang. Vennen havde rykket alt op med rode for at forfølge sin drøm om at optræde i det kendte skrammel-ensemble STOMP, og da Henrik så sin ven i det populære show forstod han pludselig hele det mod der lå bag den beslutning han havde taget. Det inspirerede Henrik til at tage det sidste

skridt fra tegnebræt til virkelighed. Han tog hjem og vendte idéen med sin kone Pernille, for de skulle være sammen om at turde tage chancen. På en tur ned af Jægergårdsgade fik Henrik øje på et lokale der havde de fornødne muligheder, og tog derefter en snak med formanden for gadeforeningen. Herefter tog han kontakt til Start og Vækst hvor man kan få konsulent bistand som iværksætter. De hjalp ham med at stille et budget op som han kunne præsentere i banken. Henrik havde dengang Danske Bank, men de lød umiddelbart ikke interesseret i hans idé. Derimod gav en tur i Arbejdernes Landsbank langt mere positive reaktioner og opbakning. Der gik derfor ikke længe før Henrik pludselig stod i sin kaffebar, hvor det gik op for ham, at nu var det alvor. På nuværende tidspunkt er det svært at vide om det på længere sigt er muligt både at drive kaffebar og spille musik, da Kaffe67 tager 60 timer om ugen. Pernille er medejer af baren, og hun må træde til når Henrik skal ud og spille. Som regel kan det lade sig gøre at køre lige fra kaffebaren til spillejobbene. Kaffe67 holder åben fra 9-18 i hverdage og 9-17 på lørdage, for netop at give dette rum. Som det kører nu vil det ikke kunne løbe rundt uden at han spiller musik sideløbende. Henrik har derfor ikke mindre end tre bands ved siden af Kaffe67: festorkesteret Jungle Boogie Band, hjertebarnet Turnip Greens samt duoen Bruhn & Mazanti – og han elsker at spille med alle tre konstellationer. På sigt er det tanken at han skal vælge noget af live-aktiviteten fra og være mere selektiv omkring hvad det er han vil spille. Derudover vil han måske ansætte en person til at stå i kaffebaren, så han ikke hele tiden skal løbe så hurtigt. Sammen med Pernille har Henrik en søn, og der er en lille ny på vej. Han prøver at tage sig af sønnen om morgenen for at de kan få bare lidt tid sammen. Han siger selv at han har en meget tolerant kone, som på nuværende tidspunkt nærmest

er alenemor p.g.a. alt det han har gang i. Henrik har valgt at holde lukket om søndagen for at have et lille åndehul, men det er klart at der skal lægges mange timers arbejde i både kaffebar og musik for at få det hele til at hænge sammen. Drømmen er at kunne holde længere åbent om aftenen, men det må blive når omsætningen tillader en lønnet medarbejder. Henrik Bruhns råd til andre der vil starte egen virksomhed er at man først og fremmest skal tro på sin idé, man skal kaste sig ud i det, og så skal man ikke mindst huske at få sin partner med. Det er vigtigt at delagtiggøre partneren i hele processen og hverdagen i virksomheden, ellers går det ud over forholdet. Det er også vigtigt virkelig at brænde for idéen når man skal sælge den til banken. Det skinner igennem, og det er banken – i hvert fald Arbejdernes Landsbank – lydhør overfor. Som musiker kan man vælge at finde et job som bare skaffer det økonomiske grundlag, og så kun spille det man virkeligt har lyst til ved siden af, men for Henrik var den form bare en pause tilstand. Han fungerer bedst når han laver noget han brænder for HELE tiden. Mest af alt handler det om, at tage nogle chancer og i øvrigt følge sit hjerte.

Det er de færreste musikere der kan leve af musikken alene, og mange har en eller anden form for bierhverv for at få økonomien til at hænge sammen. I de næste numre af Basunen vil vi give eksempler på hvad lokale musikere laver ved siden af den musikalske karriere.

basunen • december 2005

21


Jamsession i Århus Vol. 5 Irsk Jamsession på Tir Na Nog JAM SCENEN I ÅRHUS Tekst og foto: Jørgen Nielsen En gågade med søndagslukkede butikker er normalt ét af de mest trøstesløse steder, man overhovedet kan opholde sig. Der er da heller ikke meget gang i Frederiks Gågade denne søndag i november, to dage før kommunalvalget. Èt af de få steder, hvor der kan spores liv, er i nummer 40, hvor den irske pub Tir Na Nog residerer. Den keltiske mytologi beretter om et sted ved navn Tir Na Nog, hvor tiden står stille, hvor den evige ungdom hersker. Det er dog et aldersmæssigt blandet klientel, som ved 15-tiden samles omkring ét af de lange borde i hjørnet lige inden for vinduet for at være med til at fortsætte én af de ældste traditioner i det århusianske musikliv. I mindst 23 år har der været en irsk jamsession ét eller andet sted i byen. - Hva’ faen, kan man ikke slippe for dig, lyder det fra Hans Jørgen Jensen, som allerede er klar med tenor-banjoen ved stambordet. Den hjertelige hilsen gælder en anden fra det faste klientel, Svend Kjeldsen, som kommer med sin irske rammetromme, bodhràn’en (udtales: bowran), godt beskyttet i en gig-bag. Svend var med til at starte traditionen tilbage i 1983 på Færgekroen i Skolegade,

Klavs Vester og Andreas Riecke

22

basunen • december 2005

og næsten alle de andre musikere, som har fundet vej til pub’en, er også rutinerede session-deltagere.

således at trommen både fungerer som bas og tromme. Og så kan den spille nogle ”rulninger”, som på et traditionelt trommesæt ville kræve et helt galleri af tam-tam’er. - Han samler på melodier, som andre samler på frimærker. Der går sjældent en søndag, hvor han ikke har nye med, fortæller Svend bagefter om Hans Jørgen. - Han er virkelig Steady Eddy, han kommer fra starten og bliver her de fire timer, det varer.

Irsk ø-lejr

Musikalsk frimærkesamler

Til forskel fra alle de andre jamsessions, som vi har besøgt i løbet af denne artikelserie, er denne her nede på gulvet, i den forstand, at man ikke benytter den scene, som Tir Na Nog faktisk råder over. Alle stole omkring bordet henne i hjørnet bliver hurtigt besat, og de senere ankomne finder sig en siddeplads i periferien. Gæsterne ved nabobordene bliver en del af kredsen, og stemningen er både afslappet og jovial. Bunkerne af overtøj og instrument-etuier vokser, og Hans Jørgen Jensen lader banjoen stemme i med eftermiddagens første melodi. Han følges omgående af Louise Vangsgaard på violin og Klavs Vester på træ-tværfløjte. Rytmeguitarerne spilles af Klavs’ 18- årige søn Jakob og Lars Halling. Jakob har efter sigende været med, lige siden han var spæd. Helt ovre ved vinduet sidder Mads Knude med mandolinen, og hele to bodhràns væver et tæt rytmemønster. En placering lige i skudlinien af dette simpelt udseende instrument får én til at opdage de mange muligheder, der ligger i rammetrommen. Tonehøjden ændres ved at presse skindet,

Irsk musik er især dansemelodier, og nu er der minsandten også dukket fire dansere op. 36-årige Mathilde Ørtoft Hansen har længe stået og småsteppet i periferien. Hun var denne sommer på Omø, hvor der hvert år afholdes en irsk uge, og blev straks grebet af dansen. Lidt efter får hun selskab af Ulrike Matzen og to andre dansere. De er medlemmer af Århus Setdancers, hvor Ulrike tillige er instruktør. Setdance har ikke ret meget at gøre med den kendte irske Riverdance, men er en videreudvikling af franske 1700-tals kvadrille-danse, og skal egentlig danses af 8 personer, og samarbejdet mellem musikerne og danserne er vigtigt: Længden på dansene kan varieres, alt efter de agerendes humør. Og humøret ser ud til at være fint, for danserne svinger hinanden rundt i noget, der minder om dansk folkedans, og musikken stiger mærkbart i intensitet. Midt på bordet står et ølglas, fyldt med femmere. Når tørsten melder sig, kan musikerne dykke ned i glasset og gå i baren, hvor de samtidig nyder godt af en klækkelig rabat. Men der er næsten ikke tid til at drikke, og det svinder kun langsomt i glassene med Guiness og cider, som ser ud til at være de foretrukne varer, i skarp konkurrence med kaffe. Der


Set-dance

Jakob Vester

- Nu kommer dyrepasseren igen, lyder det fra musikbordet, da der endnu engang bliver delt små poser nødder ud. Poserne indeholder desuden valgmateriale for dagens gæstebartender, som er kvindelig byrådskandidat.

spilles tre jigs ud i ét, og de umærkelige skift styres diskret af Klavs, som kaster sigende blikke omkring sig. Både de instrumentale færdigheder og dansernes præcise trin står i kontrast til hele sceneriets afslappede og uformelle facon. Og selvfølgelig skal vi også have en sang. Svenskfødte Ulla Riecke betegner sig selv som ”en del af møblementet”, og har sunget til irske sessions i tyve år. Hun er her sammen med sin bodhràn-spillende mand Andreas, og hun har aldrig sat sine ben i Irland. Det kan man ikke høre, når hun giver den smukke ballade ”The Water is wide”, som handler om at savne sine kære på den anden side af Atlanterhavet.

- Hold kæft, nogle gode nødder, griner én og går op for at hente en omgang hos den håbefulde politikerspire.

Byens muntreste musikkonservatorium

Medens danserne puster ud, giver Svend Kjeldsen Deres udsendte medarbejder en kort indføring i nogle af den irske musiks mysterier: en double jig går i 6/8, hvorimod en slip-jig går i 9/8. En reel går i 4/4, og en polka i 2/4. Og så er der en slide, som går i 12/8. Det skulle være rigeligt til at skræmme begyndere langt væk, men man kan jo starte i det små, med at lytte og spille lidt med ude i periferien. - De er flinke til at give plads ved bordet, fortæller Ulrike, som foruden at være setdanser også har spillet violin det sidste halvandet år.

Andreas Riecke

Posten fra Hjortshøj Tir Na Nog er ved at være fyldt med gæster, efterhånden som novembermørket sænker sig over byen. Kredsen omkring musikken er vokset, og et par indfødte irske musikere blander sig også i koret, bl. a. Kavan Ferry på bodhràn, så nu er der tre af slagsen.

Blandingen af professionelle og amatører fungerer smertefrit. Som noget helt naturligt udgår de musikalske initiativer fra hovedbordet, og breder sig som ringe i vandet. Den senest ankomne musiker går under navnet ”Posten fra Hjortshøj”. Det er nemlig lige hvad han er, men han er også ”fiddler”, og finder sig en stol helt henne ved døren. Inderkredsen er næsten identisk med orkestret ”Moving Cloud”, som man kunne læse om i forrige nummer af Basunen. Gruppen er med sin succes et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af deltagelse i et levende musikmiljø, hvor færdigheder og inspiration gives videre med generøsitet. Vi har denne søndag eftermiddag været til lektion i irsk traditionel musik på byens muntreste musikkonservatorium.

basunen • december 2005

23


BLUNT - århusiansk power reggae Af Molo Poulsen

Interview med Blunt-forsanger Jimmie Tagesen. Blunt er et Århusiansk 5-mands band, som spiller power reggae inspireret af reggae, rock og metal. Interessen for musik Jimmie Tagesens interesse for musik blev vakt af en lærer i fjerde klasse, som åbnede musiklokalet for de mu-

sikinteresserede elever. Her blev der øvet flittigt i spisefrikvarteret, og det var kopinumre af bands som Gasolin og DAD der stod på repertoiret. Før det lyttede han til Shakin’ Stevens på storebroderens pladespiller. Jimmie har tidligere spillet i metalbandet GRU, et barndomsband ved navn Take it and breake it, som spillede musik i stil med Guns’n’Roses. Jake spillede i bandet Bonehead, som spiller piratblues. Jesper spillede i rockbandet Flipside og Günther har sin fortid i core bandet Buttfuck. Mads Schaarup som er kommet til bandet senere, spiller også i Governors og Outfit i Oi stilen. Historien om Blunt Det hele startede med… ”Vi boede i det her hus der hedder 3C på Marselisborg Allé. Det var sådan et baggårds hus midt i det hele, så man kunne larme så alle de omkringliggende lejligheder kunne brokke sig. Der var 9 værelser og vi var 9 venner der boede der. Jake og jeg var to af dem. Jake havde købt en mixerpult, en harddisk recorder og en mikrofon, og så sad vi der med hans akustiske guitar og indspillede. Så en sommerdag kom jeg ind på hans

24

basunen • december 2005

værelse og begyndte at synge lidt reggae-agtigt på noget han havde lavet, og så lige pludseligt skulle vi lave et reggaeband. Der gik faktisk ikke mere end 4 måneder, før vi havde skrevet numre og så havde vi også fået trommet et band på benene.” Bandmedlemmerne er næsten de samme som dengang, blot har Mululu forladt bandet og Mads Schaarup er trådt til på guitar. Jimmie kalder Blunts musikstil for powerreggae eller dreadeye. ” Det er i hvert fald ikke reggae kan man sige, men det er reggaeinspireret. Jeg synes heller ikke at Bik Stok er dancehall, men det er dancehallinspireret. De er nok lige så meget hip hop som vi er rock.” Inspirationen til musikken henter Blunt mange andre steder fra end i reggae. Metal og hård rock er øverst på listen. Af bands nævner Jimmie House of pain, Sublime, Pantera og Motley crew. Teksterne skriver Jimmie og Jake sammen, og de har fået opbygget et tekstmæssigt univers med bestemte temaer og vendinger. Diskografi/Udgivelser Blunt har udgivet albummet Reggae da Nation, en julesingle og så har de været med på en kompilation med navnet Stem svin. Der er en ny plade på vej, men der er mange forhindringer for udgivelsen. Blunt har tidligere på egen hånd udgivet deres plade, og atter udgiver de selv, men de har fået et tilbud fra Noizmusic om en distributions aftale med EMI og hele deres pr-apparat. Aftalen er ikke i hus endnu, da EMI forlanger at have cd-en 9 uger før udgivelsen. Blunt ville helst have udgivet deres plade sidste sommer, da de betegner deres musik som sommermusik. Blunt har

endnu ikke alle numrene færdige, og selv om de overvejer en juleudgivelse går overvejelserne også på at vente til næste sommer. Uanset om aftalen med

Guitarist Mads Schaarup

Noizmusic kommer i hus, er det Blunts medlemmer der selv betaler alle omkostninger ved udgivelsen, men aftalen ville kunne give lidt mere styring på pladesalget, pr, osv. Blunt har fået tilsagn om, at Tue Madsen atter vil være en del af produktionen, og de glæder sig til at komme i gang med indspilningerne. Emergenza og Live Contest Blunt kom i finalen i sidste års Emergenza festival og deltog også i Live Contest. Da jeg spørger om vi atter ser dem på programmet i år svarer Jimmie ” Jeg synes at Emergengza og Live Contest havde en god scene for små bands som os kan blive breaket på, og når det er sagt, så har specielt Emergenza nogle monster organisatoriske problemer. Jeg nød meget mere at spille på Live Contest selv om vi røg ud på hvad man kan kalde dommerskøn og vi synes det var uretfærdigt. Live Contest har virkeligt noget kørende for sig. Emergenza lugter langt væk af, at de skal tjene penge. Eksempelvis når 5 bands spiller på


musikcafeen i deres regi, får hvert band 100 billetter som de sælger. Så kan du Blunt på scenen selv regne ud hvordan der ser ud i gården foran musikcafeen bagefter og du kan ikke få dem refunderet. Det tegner Emergenza for mig, så selv om vi kom i finalen og det var her vi klarede os bedst, så var det ikke her vi havde de bedste oplevelser. Blunt har aftalt at de ikke skal spille konkurrencer i år, selv om det var sjovt. I konkurrencerne spiller man kun fem numre og efter mange af den type korte koncerter har de ikke lyst til det mere. Desuden er de overbeviste om at de har fået så meget ud af det som de kunne sidste år. ”Der er ingen grund til at komme tilbage, komme i finalen og så tabe igen, eller måske slet ikke komme i finalen. Det ville jo være anti-klimaks.” Festivaler I år skal Blunt spille på både Danmarks Grimmeste Festival og Mostock Festivalen. Dette skyldes blandt andet deres nye booker Thomas Bredahl fra booking bureauet Bookking. Han har vist sig at være aldeles effektiv og siden Thomas blev knyttet til bandet har de allerede haft 4 jobs. Nu modtager bandet ugentlige mails med tilbud om at spille, og det er noget de har sukket efter i lang tid. Den nye boo-

ker giver plads til at Jake – som hovedsagligt tidligere tog sig af koncerterne – kan koncentrere sig om det kreative, hvor han er drivkraften bag både tekst og musik. Blunt spillede også på Danmarks Grimmeste Festival sidste år, og det var en meget positiv oplevelse. De glæder sig til atter at spille udendørs. Reggae miljøet i Århus Da Blunt startede var der ikke rigtigt noget reggaemiljø i byen, men i dag er der efterhånden kommet flere bands til scenen. Her finder man bands som BliGlad og Mafijah. Mange er inspireret af stilen, og det rammer tiden i øjeblikket. Bik Stok Røgsystems succes har smittet af på hele scenen, og Blunt har også fået opmærksomhed som følge heraf, selv om deres stilarter er forskellige. Jimmie er begejstret for Bik Stok Røgsystems nye plade, selv om han synes at de er

Jake BN og Jesper Friis

Intet er dog fast endnu. Tidligere har Blunt spillet til mange støttekoncerter for både Folkekirkens Nødhjælp, Dokken02-Love og andre gode projekter. De håber dog at den tilkomne booker kan finde koncerter som giver lidt mere på bundlinien. Blunt kan langt fra leve af deres musik, men Jimmie ser lyst på fremtiden. ”Det er stadig vores kærlighed til musikken der driver værket, det at være sammen os fem drenge, vi har det jo hyl morsomt altid. Jeg glæder mig fandeme altid til at komme op og øve. ” Tak til Jimmie vil gerne have lov til at takke Jakes tatovør - en gammel sømand ved navn Arne!

meget Hiphop og lukrerer lidt for meget på reggae stilen. Fremtiden for Blunt Udover pladeudgivelser og stadig flere koncerter på programmet venter der en omlægning af øvestilen for Blunt. Günther har åbnet et studie sammen med Jakob Bredahl med navnet Smart’n’hard. I øjeblikket har de meget travlt i indkøringsfasen, men på sigt er det meningen at Blunt skal øve i studiet. Det giver dem mulighed for at indspille mens de øver, og Jimmie håber på at det kan øge deres produktivitet. Deres nye booker prøver desuden at skaffe dem koncerter i Sverige og Tyskland til sommer, og det vil de helt vildt gerne.

Blunts lydmand

Blunts medlemmer: Jesper Friis – Guitar Günther Bach –Trommer Jimmie Tagesen – Vokal Jake BN –Bas Mads Schaarup - Guitar Læs mere om Blunt på www.bluntnation.dk

basunen • december 2005

25


Aarhus Musik Af Mads Mazanti

I Danmark er der kun to deciderede nodebutikker tilbage. Aarhus Musik i Ryesgade er den ene, og med efterhånden 34 år på bagen som butiksledere har ægteparret Jette og John Ludvigsen oplevet både op- og nedgangstider i nodebranchen.

gaden til den nuværende beliggenhed på første sal i nummer 5. Udbud og varelager er der dog ikke ændret så meget på i tidens løb. Her kan musikere, musiklærere og andre interesserede på alle niveauer finde udfordringer og inspiration i form af nodemateriale, lærebøger, DVD’er,

John Ludvigsen er oprindelig udlært hos musikforlaget Vilhelm Hansen i København, og fik i 1971 tilbudt at stå for den daglige drift af firmaets butik i Århus, som dengang lå i Graven. Et tilbud københavneren og hans fynske hustru tog imod, selvom de med egne ord ikke kendte et øje i den jyske hovedstad. De faldt imidlertid hurtigt til i Århus, og kunne i dag ikke drømme om at flytte østpå igen. Som en ekstra-udfordring fik John Ludvigsen også ansvaret for det hotel der lå i samme bygning som butikken, og også var ejet af Vilhelm Hansen. Her boede især musikere på gennemrejse, og Aarhus Teaters løst tilknyttede kunstnere satte også kulør på det Jette og John Ludvigsen lille hotel. Desuden havde hotellet øverst oppe et kursuslokale, hvor diverse pædagogiske kurser blev afholdt. cd-er og et udvalg af små-instrumenter. En sjov tid med mange gode og spændende Om sommeren – som ellers er lavsæson oplevelser, som både Jette og John – oplever John og Jette et mindre boom når Ludvigsen tænker tilbage på med glæde. turister og ikke mindst udenlandsdanskere skal have opfyldt nostalgi-kufferten med Butikken i Graven var på daværende danske sange, julesalmer og lignende. Er tidspunkt en af tre nodeforhandlere bare du i det hele taget på udkig efter en helt i Århus. Men kopimaskinens udbredelse, bestemt node eller sangbog er der god øget biblioteksudlån og senest Internettets chance for at du kan finde den på hylderne ufattelige muligheder har været medvirkende i Aarhus Musik. Ellers kan den formentlig faktorer til at langt de fleste nodeforhandlere skaffes via det store, internationale grossist– både inden- og udenlands – har måttet netværk ægteparret Ludvigsen har bygget dreje nøglerne om. I 1988 – samme år som op gennem mange år i branchen. De kan John Ludvigsen kunne fejre 25-års jubilæum dog mærke en helt klar tendens til, at især i branchen – blev Vilhelm Hansen opkøbt af danske kunstneres musik stort set ikke en englænder, som ikke ønskede at bevare længere udgives som node-, tekst- og butikken i Århus. Ægteparret Ludvigsen becifringsmateriale. Jette Ludvigsen mener havde derfor valget mellem lukning eller at det skyldes, at både musikere og lærere blive selvstændige. De tog udfordringen op selv i højere grad fremstiller deres eget og ændrede navn til Aarhus Musik i butikken nedskrevne materiale, og måske udveksler der allerede på daværende tidspunkt var indbyrdes. Men både John og Jette er ikke rykket til nye lokaler i Ryesgade 16. I år i tvivl om at der på den baggrund florerer 2000 tvang huslejestigninger Jette og John en masse ”skrammel” og ukorrekte noder til atter at rykke teltpælene op, og Aarhus i miljøet. Noget de mærker, når kunderne Musik flyttede over på den anden side af efter dårlige erfaringer efterspørger

den rigtige vare. Men selvom de fleste mennesker nyder og forbruger musik i stor stil, har mange svært ved at forstå at det også er noget der skal bruges penge på. Men som Jette pointerer, sidder der dygtige mennesker og udfører et stort stykke arbejde og håndværk, som de på lige fod med alle andre brancher naturligvis også bør honoreres for. Fremtidsudsigterne for markedet – og dermed for Aarhus Musik – er svære at sige noget entydigt om for John og Jette Ludvigsen. På den baggrund er de glade for, at det ikke er i dag de skal starte en node-handel op. En udbygning af hjemmesiden med decideret on-line salg a la Phonofile og andre lignende digitale musikudbydere er naturligvis en oplagt mulighed – og måske den eneste vej frem som samfundet bevæger sig i øjeblikket. Men den store mundfuld er hverken John eller Jette indstillet på at gabe over, da pensionsalderen nærmer sig. Håbet for ægteparret er, at nogle interesserede unge mennesker kunne fatte interesse for nodebranchen, og på sigt gradvist overtage Aarhus Musik’s netværk, erfaringer og goodwill. Om det skal være i en opdateret, mere digital version har indehaverne af butikken svært ved at spå om. På den anden side har node-branchen som helhed oplevet både opgangs- og nedgangstider, og måske opstår der igen et øget behov for at folk får lyst til at sidde med et konkret node-hæfte mellem hænderne. En rettesnor har altid været, at går det godt for samfundet købes der færre noder. Er der til gengæld krise, køber folk flere noder – måske fordi musikken og de håndgribelige noder kan være hyggelige, adspredende og ligefrem ”smertestillende”. Om vi i Danmark pt. befinder os i opgangs- eller nedgangstid er vist et meget individuelt spørgsmål. Det er dog en kendsgerning, at Aarhus Musik til stadighed tiltrækker nye unge, kunder, og sammenholdt med den faste kundekreds af privatpersoner, kirker, tivoligarden, livgarden, etc. lader det til, at der til trods for hård konkurrence stadig er behov for node-forretningen Aarhus Musik. Og for den garvede butiksleder John Ludvigsen er der ingen slinger i valsen når man spørger ind til hvad der driver værket: ”Vi interesserer os grundlæggende for musik – og så er det i det hele taget stadig sjovt”. Mere information om Aarhus Musik kan findes på www.noder.dk

26

basunen • december 2005


En ”groovy” workshop i Grenå Af Rex Jensen, bestyrelsesmedlem i Grenå I vores lille, hyggelige Grenå-afdeling af DMF er vi ca. 50 medlemmer med vidt forskellige interesseområder. Både genremæssigt og aldersmæssigt er der stor spredning, specielt efter at det de seneste år er lykkedes os at tiltrække adskillige helt unge medlemmer. Det kan derfor være lidt af en opgave for os i bestyrelsen at lave medlemsarrangementer, der får flest mulige til at være med. Generelt er vores medlemmer selvlærte, og derfor kan mange af de ”normale” DMF-kurser godt forekomme vores medlemmer at være lidt for strømlinede og karriererettede. For et års tid siden havde vi imidlertid stort held med at lave en afslappet spil-med-workshop med en særdeles kompetent inspirator, Billy Cross, som indviede os i bluesmusikkens hemmeligheder, afsluttende med en times session, hvor deltagerne var iført deres ”håndvåben” anført af Billy – learning by doing. Se, det var noget, der trak både gamle og unge til, og flere potentielle medlemmer fik sig et godt førstegangsindtryk.

For at kunne følge op på denne linie var det helt fantastisk, at vi midt i september måned (stærkt støttet af hovedforbundet) kunne invitere til endnu en workshop. Denne gang lykkedes det os at gribe anledningen, hvor den formidable trio SP, Just & Frost i forvejen skulle spille i Grenå, til at få dem til mod lempelig betaling at give os en rundtur i New Orleans-musikken. Det foregik en torsdag eftermiddag i Kulturhuset Pavillonen i Grenå, og på trods af det lidt ubekvemme tidspunkt lykkedes det at samle en fjerdedel af medlemmerne + flere interesserede.

I den første times tid fortalte SP, Just & Frost mange spændende ting om, hvordan de 3 stærkt efterspurgte musikere i vidt

forskellige musikalske boldgader havde mødt hinanden for snart en del år siden i en fælles interesse for New Orleans-funk-jazz. Med Esben Just som det absolutte kraftcenter som både pianist og sanger og dermed soleklar leder har de sat sig som mål at få folk på dansegulvet – hver gang – samtidig med at de spiller musik af meget høj klasse. De fortalte også fine ting om øvningens betydning for et godt resultat og om, hvor vigtigt det er med den helt rigtige kemi i et band – at der er det rette med- og modspil mellem lederen og de andre. Og naturligvis blev der også snakket løs om selve New Orleans-musikken, inden vi gik til instrumenterne. De 3 herrer gik herefter i gang med ét af deres kendte ”grooves”, der så blev overtaget af de tilstedeværende bassister, trommeslagere og guitarister på skift. Og sådan gik det også med endnu et nummer – en 8-takters blues – inden det hele pludselig var slut. Jo, det var så sandelig både lærerigt og hyggeligt den eftermiddag i Grenå-afdelingen!

Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling vil også i 2006 og et stykke ind i 2007 råde over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og du kan søge løbende gennem hele året. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter ”først til mølle” princippet. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden frem til uge 12 i 2007. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

CITRONHUSET Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt finde mere information om huset på hjemmesiden:

www.citronhuset.dk

eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 8000 Århus C

basunen • december 2005

27


Klub Rotes Sofa en musikforening blandt mange

Af Lars Kiehn - foto: Martin Dam Kristensen

I Aarhus er en underskov af musikforeninger, der hver især repræsentere sit område af den mangeartede musik, der går under den brede og fællesbetegnelse rytmisk musik skudt frem. Disse foreninger er ved at placere sig yderst centralt for det århusianske publikum, når det handler om at præsentere den rytmiske musik og især den unge talentfulde del af genren. Mange af foreningerne er skudt op, som et udslag af utilfredshed med byens og de etablerede spillesteders manglende præsentation af musikudbuddets mindre synlige genre. Musikforeningerne Klubber som Obenheimers eftermiddag, Pappagallo, LJUD, MusicZoo, Klub Santz, Dokken 02, Sun Ship, PopRevo, City Love, Aarhus Took It, Recession, EMMA, Formula og Klub Rotes Sofa m.fl. er alle aktører på den århusianske musikscene. Hver repræsenterer de deres lille hjørne eller genre af musikken. Kærligheden til musikken er drivkraften for de unge mennesker, der udgør den kreative energi og arbejdskraft i disse musikforeninger. Ofte går man nye veje, i sin iver efter at gøre opmærksom på sig selv og sine arrangementer.

Power Solo Branding Som det mest yderliggående eksempel skal nævnes Dokken 02, som startede deres liv som musikforening under festugen i 2002 i det for længst lukkede Århus Fly-

dedok. Helt specifik afvikles koncerterne i skibsbyggernes gamle baderum. Til at fragte det festglade festugepublikum frem og tilbage fra den indre by, havde Dokken 02 lejet et strøg-tog med plads til ca. 25 – 30 mennesker, der kørte i pendulfart mellem Aarhus´ bymidte og Flydedokken. En kæmpe succes i en festuge. Et andet eksempel på en musikforening, der går utraditionelle veje, er Klub Rotes Sofa, der har etableret sig i biografsal A i Øst for Paradis. Et godt eksempel på, at der tænkes nyt og arbejdes hårdt for at trænge igennem mængden af kulturelle udbud i byen. DMF strategi Disse mange musikforeninger gør en kæmpe indsats for musikken, og det kan derfor ikke værdsættes nok, det arbejde de levere for relativt beskedne midler. Penge der hovedsagelig kommer fra honorarmidlerne under musikloven og entreindtægterne fra publikum. Uden de aktører på den århusianske scene så det sløjt ud!

Antophones

28

basunen • december 2005

Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling har igennem lang tid været i meget positiv dialog med de fleste af de nye aktører.


Erwin Thomas, Larsen & Furious Jane og I Got You on Tape, der har tegnet musikprofilen i Klub Rotes Sofas første år som musikforening. Navnene er tillige et flot billede af lige præcis det, som DMF snakker om, når vi i pressen udtaler os om en talentmasse og en upcoming scene. Der er så mange andre navne i den kategori, men ovennævnte er et meget retvissende udpluk. Blandt andet derfor har Dansk Musiker Forbund, som noget helt ekstraordinært indledt et tæt samarbejde med Klub Rotes Sofa igennem hele dette året og 2006 med, hvor vi med økonomi og i tæt dialog med bestyrelsen i Klub Rotes Sofas, prøver vi at gøre klubben til et spillevende sted, der gerne i fremtiden skal fortsætte det enestående arbejde for talentmassen, som er så vigtig for byens seriøse musikere.

Lise Blaase, Antophones

Mange af foreningerne har modtaget såvel økonomisk som moralsk støtte fra DMF. DMFs strategi har været at støtte disse initiativer, fordi der ligger en masse kvalitet og god energi i foreningerne. Foruden den kendsgerning, at de konventionelle spillesteder simpelthen ikke har formået at dække behovet i byen. Her er eksempelvis plejen af talentmassen og upcoming navnene et af de steder, hvor spillestederne i den grad svigter. Uden disse musikforeningers arrangementer så det kulsort ud for talenterne.

Øst for Paradis Koncerterne i sal A er typisk på onsdage, hvor der normalt ikke er så meget at gå i byen efter. Og der stræbes efter at afholde 10 – 12 koncerter årligt, som i øvrigt er minimumskravet til musikforeningerne, hvis der søges om del af honorarmidlerne. De gange jeg har været til koncert i Øst for Paradis, har stemningen været helt i top. Der er stort set fuldt hus ved hver koncert,

Klub Rotes Sofa Klub Rotes Sofa står for spændende rytmiske koncerter i nye omgivelser. I kult-biografen Øst for Paradis’ sal A kan det nysgerrige publikum læne sig tilbage og nyde tonerne langt fra klirrende barglas og storsludrende cafe-gæster. Store profiler med appetit på Rotes Sofa-rammerne veksler med nye kvalitetsnavne på vej op, og fokus ligger på den stærke, intime oplevelse, hvor kommunikation mellem kunstneren og publikum flyder uforstyrret og ubesværet. Det er ordene der møder den interesserede, hvis man er inde på klubbens hjemmeside.: www.rotessofa.dk Talentmasse Som en dokumentation af ovennævnte ”manifest” er det navne som Powersolo, Kim Munk, Lampshade, Tobias Trier, Antophones, Pernille Gunvad,

Pernille Gunvad

hvilket er ensbetydende med 120 gæster. Salen er yderst velegnet, også selvom der ikke må ryges under koncerten. Der kan så ryges og tankes op i væskedepoterne i pauserne. Salen fungerer knagens godt - lyden er ganske udmærket, og man sidder godt i biografsæderne, hvor alle publikummer kan se scenen og orkesteret uden at anstrenge sig. Tilhørerne sidder helt oppe i snotten på musikerne og musikken, hvilket bidrager til den afslappede stemning, som er et af varemærkerne ved koncerten. Koncerterne er lidt dogme-agtig og helt uden filter. En i øvrigt utrolig god øvelse for musikerne, hvor der er mulighed for at afprøve entertainer-genet. Hjerte for musikken Denne scene i Øst for Paradis er en af mange scener, som styres af musikforeningerne. De tager mere og mere over, hvilket er udmærket. For der sidder både seriøse og dygtige unge mennesker i disse musikforeninger, der har fingeren på pulsen og et kæmpe hjerte der banker for musikken. Derfor må kommunen også satse endnu mere økonomi til disse musikforeninger, end tidligere set. Som jeg har skrevet tidligere, bør spillestederne ikke have del i midlerne til pleje af talentmassen, hvis spillestederne ikke forestår arbejdet. Det gør de uheldigvis ikke p.t.. Derfor må midler overføres til musikforeningerne, der magter og laver arbejdet.

Kim Kix Jeppesen, Powersolo

basunen • december 2005

29


EarMaster Pro 5 - School 5 Af Lars Kiehn Band in a box, Cubase, Teach Me Guitar, Teach Me Piano, De fem pianister, Musicator Delta, PowerTracks, Oscar Peterson, SmartScore, Sibelius, Finale 2005. Et hav af edb-programmer der indeholder så mange muligheder, at man ikke fatter det. Programmer der alle kan en hel masse indenfor hver sit felt. EarMaster School 5 er et interaktivt og effektivt værkstøj til hørelære og test af gehør. 651 færdiglavede lektioner indeholder dette program, der også giver brugeren mulighed for at lave sine helt egne lektioner til sine elever. Du kan overvåge elevernes udvikling. Med andre ord er EarMaster School 5 er et edb-program til lærere og elever. Til musikere og musikstuderende er EarMaster Pro 5 programmet, der kan hjælpe med at træne øret, hvilket jo, foruden en god fornemmelse for rytme og harmonier, er en forudsætning, uanset hvilket instrument, man ønsker at spille.

EarMaster er et fleksibelt hørelæreprogram. Man kan som begynder bruge den indbyggede vejleder, som fører én igennem øvelser af stigende sværhedsgrad, svarende til ens aktuelle niveau. Som øvet kan man opsætte et avanceret øve-program, hvor hver enkelt øvelse kan konfigureres, som man ønsker det. Nye skalaer og akkorder kan defineres, og det gør EarMaster til et godt valg uanset hvad niveau, du måtte befinde dig på. EarMaster er en effektiv og sjov måde at bruge pc’en til træning af gehøret. Programmet er udviklet i tæt samarbejde med førende undervisere indenfor hørelæren. Simple og udfordrende øvelser indøver og vedligeholder dine evner indenfor alle harmoniske og rytmiske områder af hørelæren. Interval sammenligning – interval identifikation – interval sang – akkord identifikation – akkord omvendinger – akkord progressioner – skala identifikation – rytme læsning – rytme imitation – rytme diktat

– rytme korrektion – melodi diktat, er det spekter lektionerne operere indenfor. På www.earmaster.com kan du hente en fuldt fungerende prøveversion af EarMaster pro 5 eller EarMaster School, der virker i 3 uger. På samme hjemmeside finder du også gratis opdateringer af programmerne. Prisen for et enkeltbruger version er 695 kroner for pro 5 udgaven og 995 for skole versionen. DMF har fået en programpakke, som vi kan udlodde til det medlem, der kan svare på følgende spørgsmål. Det vil kræve, at du har været inde og surfe på programmets hjemmeside. SPØRGSMÅL: Er det kun tangentspillere, der kan bruge hørelæreprogrammet? Mail dit rigtige spørgsmål til lk@dmf.dk, og vi trækker lod blandt dem med det rigtige svar. Navnet på vinderen offentliggøres i næste nummer af Basunen.

CONCERT BY THE SEA – rapport fra en usædvanlig begivenhed i Grenaa.

Af Bo Jacobsen, formand DMF-Grenaa ’Hvo som intet vover……….’ kunne være overskriften på et arrangement, der fandt sted på Kattegatcentret i Grenaa i juli måned dette år, hvor den lokale DMFafdeling kastede sig ud i et projekt, hvor begrebet kvalitet var mantraet. Kvalitet i alle arrangementets enkelte dele: musikken, maden, drikkevarerne, udsigten over havet og til hajerne, indstillingen, afviklingen. Kort sagt et koncept – ikke bare en koncert – hvor man med musikken i højsædet og som anledning inviterede ind til en aften i oplevelsens tegn. I et ønske om at præsentere et helt anderledes og nyt koncert-koncept på egnen vovede afdelingen pelsen i samarbejde med Kattegatcentret, Kulturhuset, ØkoButikken ’SMAG’ – støttet af Gramex-midler fra DMF/FU, DJBFA, Carlsberg og Grenaa Kommune – med den idé om at skabe en sanseoplevelse ud over det sædvanlige langt væk fra fastfood og fadøl i plastickrus. Og det lykkedes! Godt 200 mennesker kom til 2 koncerter med en entré på 100 kr. pr person. Det er efter lokale forhold både overraskende og meget positivt.

30

basunen • december 2005

Koncertens fundamentale idé var, at musikken skulle funderes på spontanitet og improvisation. At forsøge at etablere en scene for jazz af international klasse

på musikkens betingelser på en egn, der er i kulturel vækst, men som savner et forum for levende original musik. En art workshop-performance med inviterede gæstemusikere. Et sted hvor et lyttende

publikum kan fordybe sig. Et sted hvor man kan skabe musik under de bedste betingelser i øjeblikket. Til det formål var et hold samlet omkring den på egnen boende amerikanske pianist Butch Lacy, der som musikalsk hovedkraft skabte den originalitet og den klasse, som de øvrige musikere udfyldte på fornem vis. Fra København kom saxofonisten Niels Vincentz, fra Århus kom trompetisten Jacob Buchanan og bassisten Henrik Petersen og fra Djursland kom sangerinden Karoline Skriver og trommeslageren Bo Jacobsen. Tilsammen skabte de henover to aftener et rigt facetteret spændende musikalsk forløb, hvor originale kompositioner blandede sig med frie forløb og frie fortolkninger af jazzstandards. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige med et meget lydhørt publikum og nogle meget koncentrerede og kompetente musikere. Det viste sig at det var muligt at satse på kvalitet og for en gang skyld undgå den tykke mainstream-strøm - og ikke mindst få vakt publikums interesse. Vi er i den lokale DMF-afdeling stolte af projektet og der er tegn i sol og måne på at det vil blive gentaget.


En alsidig spillemand har 60 års jubilæum i DMF Af Lars Kiehn Et 60 års jubilæum er en sjældenhed. Det sker ikke ofte nogen steder, at et medlem opnår så lang en anciennitet. Men den 1. november nåede Asger Carl Jensen denne mærkedag i DMF. Afdelingen besøgte Asger, men selvom jubilaren var på vej op efter en middagslur, så kan jeg ikke påstå, at jeg fangede ham på sengen. Der var både frisk franskbrød og kage, så jeg har Asger mistænkt for at være beredt på besøget. Og det var dejligt, for det blev en hyggelig eftermiddag, hvor Asger fortalte fra sit lange liv som musiker og nu som pensionist. ”Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt”, er begyndelsen på en af H. C. Andersen mest kendte sange, og det var lige, hvad den gjorde. Så langt ude på landet, man kan komme, bor Asger med sin kone Jane i et utroligt naturskønt område nede på Odderegnen. Naturen er nøgleordet i de to menneskers liv, nu hvor Asger har rundet de firs år. De bruger begge megen tid i den 3 tønder land store og smukke have. Interessen for havens fauna og flora er stor og fylder en stor del af ægteparrets hverdag. Og beviset på det fik jeg ved selvsyn, da jeg blev vist rundt i haven. Asger viste mig også et fotografi fra i sommer, hvor konen er i færd med at håndfodre en ræv. Det er vist meget sjældent at opnå sådan en kontakt til en vild ræv?

aktive del af deres musiske udfoldelse kun strækker sig over en kort årrække. Men Asger har igennem et langt liv konstant levet som aktiv musiker.

Asger Carl Jensen

Det hele startede tilbage i 1943, da Asger blev optaget på Det jyske Musikkonservatorium, der i fyrrene lå nede i Rosensgade i Aarhus. Det var dengang, man som elev selv måtte betale for uddannelsen. I 1945 – 3 år efter uddannelses start – afsluttede Asger sin konservatorieuddannelse, der var meget alsidig. Pengene til uddannelsen tjente Asger ved at spille til bal sideløbende med studierne. Violin, viola, bratsch, kontrabas, trompet, trommer, klaver, kirkeorgel, el-orgel, harmonika, vibrafon, guitar og blokfløjte var nogen af de instrumenter, Asger trakterede. Så med det store arsenal af værktøjer var han klar til at etablere sig med en karriere i musikkens verden.

de klassiske ensembler, Asger har siddet i. Der har været tournéer med Wandy Tworek, Arne Lambert og Frans Anderson. Otto Leisners fjernsynsudsendelser ”Krobal” var et andet sted, hvor Asger tjente til livet som akkompagnatør for diverse kunstnere. Han spillede violin i Teddy Pedersen orkester. Var tre år i Sverige på forskellige restauranter, cafeer og i folkeparkerne. Spillede restaurationsjob i Danmark, og her er La Strada i Silkeborg, Kitkat i Horsens og Valencia i Aarhus nogen af de steder, Asger har spillet mest. Morgensang på Beder Gartnerskole og Malling Landbrugsskole blev også i mange år passet. Sideløbende med et aktivt musikerliv har der også været tid til at passe et job som organist i Beder og Malling Kirke indtil 1984. Og for at det ikke skal være løgn, så har Asger igennem alle årene undervist et hav af privatelever. Mange af de gamle elever er i dag en del af Asgers private netværk, hvilket tydeligvis varmer den firsårige jubilar. Fængsler, danserestauranter, balletter, gymnastik, folkedans, filmmusik, familiefester, udstillinger, symfoniske koncerter, skoler og parker, akkompagnatør, solist og underholder. Alle genrer har Asger kastet sig ud i, og med den ekspertise at kunne spille på et væld af instrumenter har der været mulighed for at spille stort set hvad som helst – hvor som helst. Skal man give Asger Jensens liv i musikkens verden en overskrift, så må det blive alsidighed. Et stort tillykke med jubilæet fra afdelingen – det er stort.

Ellers er det jo naturligvis musikken, der har fyldt Asgers liv. Mange talentfulde musikere har oplevet en karriere, hvor den

Igennem sin karriere har Asger spillet tre år som violinist i Randers Byorkester. Silkeborg koncertorkester er et andet af

Køb & Salg

Flere fotos fra Le Freaks tur til Afghanistan

Annoncer kan indrykkes gratis for medlemmer

Sælges Elektronisk klaver Et ”Grantouch digital Grand Piano GT2”, Yamahas flagskib inden for elektroniske klaverer, kun 4 måneder gammelt, sælges på grund af pladsmangel. Henvendelse 75 75 12 07 efter kl. 16

basunen • december 2005

31


Dansk Rockmuseum i støbeskeen

Vi skal kigge os tilbage Af Jørgen Nielsen - foto: John Dahl Vi, der er gamle nok til at huske rockens barndom, behøver blot at kigge os i spejlet for at konstatere, at den unge, viltre musikgenre for længst har sparket barneskoene af sig og nu snarere behøver en rollator. Er rockmusikken ved at være moden til at få sit eget museum? Ja, man kan jo ikke udstille Ken Gudmans trommesæt eller Eik Skaløe´s hashpibe sammen med flinteøkser og ridderrustninger. Derfor er der planer om at bygge et moderne interaktivt oplevelsescenter med biograf, scene, arkiver og undervisnings- og forskningsfaciliteter i Roskilde. Men hvad skal der ske i Århus?

Flemming Bamse Jørgensen

At rock´n roll kan være livsfarlig er en gammel sandhed. Der er mange af musikkens bedste kunstnere, som er skredet i svinget, når farten ude i overhalingsbanen blev for høj. Men i disse år er den engang så unge og grønne musikform ved at nå så høj en alder, at den ultimativt naturlige afgang er et vilkår, som man må tage i betragtning. Kort sagt: hvis der er nogle ufortalte historier, som vi vil høre direkte fra kilden, så er det ved at være nu, de skal fortælles. Der er nu seriøse bestræbelser på at få sat indsamlingen af minder og genstande i system. Koncertkaravanen ”Hit med historien” ramte for nylig Århus, og i kølvandet på koncerten på Train med Stig Møller, Young Flowers, Henning Stærk og Flemming ”Bamse” Jørgensen var der indkaldt til møde med deltagere fra DMF, lokale medier, offentlige myndigheder, biblioteker og universitetet. Et lokalt arbejde skal sættes i gang her, såvel som i en række andre byer. Det Danske Rockakademi Bag koncert-rækken og mødet stod Det Danske Rockakademi, eller på udenlandsk: Danish Academy of Rock and Popular

32

basunen • december 2005

Music. Hyggeonklen Hans Otto Bisgaard er formand, og det rummer en række velrenommerede medlemmer, bl. a. tegneren og forfatteren Peder Bundgaard, bassisten og sangeren Peter Ingemann, Leif Skov, tidligere leder af Roskilde Festivalen, musikkonsulenten Flemming Madsen, og fra de yngres rækker Marie Frank. Akademiet beskriver sine opgaver således: - at medvirke til at sikre indsamlingen og dokumentationen af dansk rockhistorie, etablere grundlag for forskning m.m. - at sikre at historien får passende og levende rammer at udfolde sig indenfor i form af et museum, eksperimentarium eller lignende - at fungere som den danske rockmusik og rockbranches fri stemme - at medvirke til, at musikkens yngre og spændende talenter bliver hørt og set - at vise respekt for de personer, som gennem deres kunst og gerning har bidraget til udviklingen af dansk rock Der er som nævnt også mursten med i planerne. Helt konkret foreligger der allerede detaljerede planer for et ”Danmarks Rockmuseum” i Roskilde. Set fra Århus, med den store andel, som byen har haft i dansk rocks udvikling, ikke en optimal placering. Men byen Roskilde har set fordelen i synergieffekten med festivalen, og har taget vel imod planerne, som kan gå hen og blive dyre nok endda. Som Flemming Madsen udtrykte det på mødet: ”Vi er langt fremme med projektet, der mangler bare 100 milloner kroner.” Rockdyret i bur Men hvad er nu det? Er den rebelske, larmende ungdomskultur blevet helt tandløs og institutionaliseret? Skal rockdyret i bur? Både og! Ingen kan komme uden om, at rockmusikkens historie er én af de helt store fortællinger fra det århundrede, som allerede er blevet det forrige. Den løber parallelt med efterkrigsgenerationen, som frigjorde sig fra de gamle dogmer. Og det er også en historie om et kunstnerisk udtryk, som gik fra at være undergund til at blive mainstream, og som måtte lide den tort at blive kaldt gammeldags og latterlig af nye generationer. Men som også har vist sig i stand til at forny sig, således at den i dag er en vidt forgrenet musikart, som stort set alle mennesker har et forhold til. Hvad enten rock´en vil det eller ej, så er den en del af samfundet. Og om tredive år kommer der sikkert nogen og vil lave ”Dansk Hip Hop og Rapmuseum”!

Rockhistorier fra Århus Hvad er det så vi skal, helt konkret? For at undgå dobbeltarbejde, skal vi først finde ud af, hvad der allerede findes af materiale i form af bøger, film, rapporter etc. Og så skal der findes frem til personer, som har siddet centralt placerede i de forskellige perioder. Det kan være både musikere, restauratører, impressarioer, managere, musikforhandlere, pladepushere, pladeselskabsfolk, teknikere og roadies. Alle som har en historie at fortælle eller ligger inde med unikt materiale. Dansk Musiker Forbund i Århus har vist stor interesse for projektet og lægger i første omgang kontorfaciliteter til det forberedende arbejde. Der skal laves en projektbeskrivelse, og der skal etableres samarbejde med alle de relevante institutioner. Der er en fornemmelse af, at den fysiske mængde af materiale, der kan gemme sig i skuffer, på lofter og i kældre rundt omkring, må være enorm. Derfor er der ikke lige nu nogen, som har lyst til at tilbyde lagerplads. Der ligger sikkert en masse spændende sager rundt omkring, men der må laves en udvælgelse og en afgrænsning. Foreløbig vil man koncentrere sig om perioden 1955-1975. Af den simple grund, at vidnerne til den tid nu har nået den alder, hvor kvaliteten af spejle falder mærkbart! Følg med i de kommende numre af Basunen, og læs, hvordan du kan bidrage.

Søren Berlev


Mindeord

Niels ”Niller” Knudsen Kirketjeneren måtte ud efter flere stole, da Niller blev bisat fra kapellet på Vestre Kirkegård. Nok var han én, der gik sine egne veje, men han blev fulgt til dørs på sin sidste tur af en talrig, og meget broget skare. Det vidner om, at han i sit alt for korte liv alligevel har skaffet sig mange venner, som satte pris på hans menneskelighed, humor og musikalitet. I mange år har hans duknakkede, skrøbelige skikkelse, det troldeagtige ansigt med det dybe blik, og den nordvestjyske dialekt været et fast indslag i det århusianske gadebillede. De mange, som har fulgt ham gennem årene, har med bekymring set, at der gik længere og længere tid mellem, at han tog trompeten frem. Den fysiske kraft, det kræver at blæse hornet op, havde han ikke længere. Inden i den skrøbelige skikkelse gemte der sig en musisk sjæl og et talent, som kunne have bragt ham vidt indenfor

det etablerede musikliv, hvis han havde haft psyken til det. Hans smag rakte lige fra Louis Armstrong til Chet Baker, og i mange år var der ikke den jazz-jam, som Niller ikke deltog i, hvadenten det var på hedengangne Abbedissen eller på Bent J. Han var heller ikke bleg for at stille sig op på gågaden med et par venner og spille på livet løs. Han levede et alternativt musikerliv, udenfor det etablerede, og trivedes bedre med at spille trompet en lys sommernat i en kompostbunke i Botanisk Have end på en festivalscene. Nu har han fået en plads i den efterhånden temmelig store trompet-gruppe sammen med sine forbilleder. Niels Åge ”Niller” Knudsen efterlader sig en voksen datter, som har påbegyndt en karriere som operasangerinde. Æret være hans minde! J.N.

Peter Ingemann

basunen • december 2005

33


AARHUS MINI MUSIK MESSE 2005 Af Ricco Andie Jensen, MONO Den århusianske musikforening MONO slog den 30. september dørene op for den første i rækken af årligt tilbagevendende musikmesser i byen. 12 forskellige aktører, forretninger og organisationer, med fingeren på pulsen af byens musikmiljø,

var inviteret til at udstille og give deres bud på alt, lige fra aktuelt musikgrej til hvordan man agerer i den musikalske verdens kringelkroge. Aarhus Mini Musik Messe tog sin begyndelse i foråret 2005, hvor flere af medlemmerne i MONO’s bestyrelse udtrykte et ønske om at skabe en samlende begivenhed for medlemmerne og andre musikinteresserede i byen. Dette dog på ingen måde fordi der ikke er aktivitet og tilbud nok i det århusianske musikmiljø. Tværtimod, musiklivet i Århus trives i bedste velgående. Vækstlaget er yderst aktivt og producerer hele tiden nye og interessante bands. Derudover findes der en lang række initiativrige arrangører, som konstant holder miljøet i kog med koncerter og festivaler inden for stort set alle musikalske genrer. Og ikke mindst, må Århus absolut være byen med flest instrumentforretninger pr. indbygger i hele landet. Der er altså ingen grund til at betvivle vitaliteten af musiklivet i byen. Dog følte vi at der manglede en samlende begivenhed, hvor musikere fra alle genrer, musikbagmænd, foreninger og organisationer, og ikke mindst forretninger, kunne mødes og udveksle erfaringer, viden, inspiration og udstyr fra alle sider af musikmiljøet. Ideen var således at Musikmessen kunne samle det bredt facetterede musikudbud i byen og skabe et forum hvor man kunne mødes på tværs.

34

basunen • december 2005

Fra nørdesnak til løssluppen garagerock. Den første musikmesse i MONO-regi blev således en realitet, og kunne den sidste fredag i september åbne op for et interessant udvalg af aktører på den Århusianske musikscene. Øverst på dagsordenen stod mødet mellem musikentusiaster på alle niveauer: alment interesserede, udøvende musikere og fagfolk.. Fra alle sider af miljøet var det muligt at få råd, vejledning og gode tilbud. Grej-nørderne kunne få sig en tilbundsgående snak om alt fra guitarforstærkere til percussion. De udøvende kunne få information om rettigheder, støttemuligheder og hvordan man gør sin musik tilgængelig på nettet. Og ikke mindst kunne man bare drive rundt og suge af stemningen og sin fadøl. I løbet af aftenen afvikledes tre forskellige

clinics, hvor professionelle musikere demonstrerede brugen af forskelligt udstyr. Alt i alt var der en summen af aktivitet, i Fabriken’s lokaler i Klostergade hvor messen blev afholdt.

Messens fremtid? Musikmessen var den første af sin art i Århus, og kan i store træk betragtes som en succes. Aftenen forløb stort set problemfrit, med et interesseret publikum og tilfredse aktører. Dog kunne fremmødet have været bedre, det er alle der deltog enige om. I den forbindelse dukker spørgsmålet op; hvad med fremtiden? Der hersker ingen tvivl om, at der er vilje til en reprise, og de første samarbejdspartnere er allerede på plads. Men præcist hvilket omfang en sådan messe vil kunne tage i det århusianske, er et interessant spørgsmål for fremtiden. Ikke desto mindre er der stor sandsynlighed for at man både hos MONO i samarbejde med DMF, kaster sig over en ny omgang messe i 2006, muligvis i større lokaler og med endnu flere aktører. Man kan se og læse mere om messen på www.ammesse.dk

De forskellige stande oplevede en god opmærksomhed fra de interesserede besøgende der var mødt frem, og som aftenen udviklede sig, blandedes fagsnak (læs: nørdesnak) efterhånden med spontane jamsessions. Det hele mundede ud i to underholdende koncerter med et par af byens interessante navne. Først snart pladeaktuelle January Jaunt (www. januaryjaunt.dk), der med deres storladne rock fik publikummet til at droppe fag snakken for et øjeblik. Derefter altid nærværende The Defectors (www. thedefectors.com) der med deres humørfyldte garagerock, fik sat et farverigt punktum for en god messedag.

Messen blev støttet af Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning samt DMF.


basunen • december 2005

35


36

basunen • december 2005

Basunen 2005 nr. 4  

Tidsskrift for professionel musik i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you