Basunen 2016 nr. 01

Page 21

scene, vi fik fat i to ægtepar fra Åbyhøj amatørteater. Det var virkelig festligt, og så fik man genopfrisket sin nodelæsning. Efter et halvt års tid følte vi at vi måtte have skiftet ud i skuespillerrækken. Valget faldt på Karl Steggers datter Rita Stegger, som var en ren humørbombe. Det var planen, at der skulle tages entre, men det fandt man aldrig ud af, så økonomien havde det sidst på året ikke ret godt. Så et par dage ind i det nye år 1970, gik værtinden i betalingsstandsning, hvorefter vi skyndsomt kørte ud og fjernede alle vores instrumenter. For meget jazz Nogen tid efter fandt jeg ud af, at den ombyggede restaurant Skovbakken i Odder med ny vært, ville lave dansant hver lørdag. Efter en god snak med værten og hans kone, fik vi jobbet. Noget efter ville John gerne ud af det, da han og konen havde købt en turistbutik på Fanø. Tilfældigvis var HP en tur i Ålborg, og om aftenen med fruen på restaurant Ambassadør. Her spillede en gammel ven til HP, John Faarup på elbas i Jonny Campbells orkester, og i pausen kom han ned til bordet, hvor han gav udtryk for at han var træt af at spille på restaurant hver aften. HP tilbød John job i hans nyåbnede filial i Højbjerg. Han sagde ja til jobbet, så

Fra venstre: Hans Høltermann - trompet, guitar, John Moesgaard - trompet, Hjalmer Pedersen (HP) - trommer, Bjarne Brodtkorb - piano, vibrafon og orgel, Finn André - elbas

vi flyttede Finn over på guitar, violin og mundharmonika. Denne besætning kørte vi med et stykke tid. Der var skift undervejs, og vi endte med Bendt Kragelund, Gunnar Damsgaard samt John og mig. Vi stoppede, da værten syntes, at vi jazzede for meget.

Det var så endnu et bidrag. Ørneredetiden var så absolut den sjoveste og herligste. Man må mindes de gode gamle dage, samt de to dejlige spillemænd HP og John Moesgaard som desværre ikke er i blandt os mere.

Seniorjulefrokost i Aarhus afdeling Seniorjulefrokost i DMF Aarhus afdeling blev afholdt på NyVestergade58 Det blev en både hyggelig og festlig eftermiddag, da omkring 30 musikere mødtes på Vestergade 58 til en forsinket julefrokost d. 2. februar 2016. Menuen stod på et fint oste- og pølsebord med lidt øl eller vin. Der blev sunget og spillet en masse dejlig musik af de fremmødte, der skiftedes til at underholde i løbet af eftermiddagen. Tak til tidligere formand Hans Magnussen og Frank Pedersen, der stod for det praktiske.

29. årgang - marts 2016 • basunen

21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Basunen 2016 nr. 01 by dmf aarhus - Issuu