Leder dansk handicap forbund
AARHUS / RANDERS
Træk livet ind s. 3 · Kom til Mortensand s. 18 · Hold da fast s. 20 · SOS s. 21 CORONAEN HAR ÆNDRET VORES LIV - ALLE VORE ARRANGEMENTER ER MED FORBEHOLD
Nr. 3 · SEPTEMBER 2020 · 19.Blad årgang 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 1
Leder
Sommerens superophold
Sommeren 2020 er den første sommer, hvor omstændighederne har bestemt, hvilke muligheder der er for at holde sommerferie. Vi kan håbe, at det bliver en engangsoplevelse, men vi ved det jo ikke. CORONA! Ja, lige nu er det det, som har indflydelse på alt. Muligheder for at tage til udlandet i sommerferien har været begrænsede. Men så har vi jo haft mulighed for at se vores eget land, Danmark, med andre øjne. Efter ca. 38 år på arbejdsmarkedet, er jeg nu blevet ”fritstillet”. Jeg synes, det har givet min mand og mig uanede muligheder. Vi kan tage på ophold rundt omkring i Danmark og opleve steder, vi ikke vidste
noget om, men som byder på oplevelser. Vi er ikke længere bundet af, at vi kun har seks ugers ferie (samt hvad man måtte have opsparet af overarbejde) til oplevelser. Vi kan tage på ophold rundt omkring i Danmark på hverdage, og det er det, vi gør. Superophold på steder, der er ivrige efter at få gæster i en coronaramt tid. Når/hvis de udenlandske steder virker lidt uoverskuelige at komme til, så tag et ophold i Danmark – både for din egen skyld - men også for at hjælpe kroer og feriesteder i vores eget land. Helle Szydlowski Formand
Forsidefoto: Borgruinen på Kalø ved indgangen til Nationalpark Mols Bjerge, fotograf: Steen Asbjørn Andreassen Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 3
Mennesker
med handicap
- gøres usynlige af andre Af Pia Justesen, ph.d. og menneskerettighedsjurist, bragt første gang i Handicap-nyt nr. 3 2020. I efteråret 2019 udgav jeg bogen ”From the Periphery – Real-Life Stories of Disability” om at leve med et handicap i USA. Handicap-nyt har bedt mig beskrive nogle ligheder mellem det amerikanske samfund og det danske, når det gælder synet på mennesker med handicap Jeg synes helt overordnet, at der er mange lighedspunkter mellem den måde, mennesker med handicap opfattes i USA og Danmark. En ting, der fx går igen, er en vis form for usynliggørelse. Jeg besøgte Susan Nussbaum i hendes lejlighed i Chicago. Da hun var ung, var hun blevet påkørt af en bil, og i dag bruger hun kørestol. Hun fortalte mig, hvordan hun ofte føler sig usynlig: ”Du bliver bogstavelig talt ikke set. Det er som om du ikke findes i gadebilledet. Ingen ser dig. Ingen bemærker dig. De ser dig ikke, før de bumper ind i dig. Eller de ser dig, men på en virkelig underlig måde, en bestemt måde - som om de føler, at de skal smile virkelig meget til dig. Eller de skal spørge dig, hvordan du har det, eller om du har brug for hjælp. Hvilket er meget indgribende og meget upassende og 4 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
meget paternalistisk. Det er en slags usynlighed, hvor du bliver overset, eller du bliver set på som en eller som noget, du ikke er. Det stjæler din egen følelse af ro og mag på gaden. I dag har jeg en elektrisk kørestol, og jeg har ikke brug for hjælp derude. Men folk på gaden siger så mange ting, der stadig irriterer mig: “Har du brug for hjælp?” ”Er du okay?” Når jeg ikke har gjort noget eller sagt noget som helst, der kan få folk til at tænke, at jeg er i nogen som helst form for fare.” Det kunne lige så godt have fundet sted i Danmark.
Mennesker Usynlighed Personer med handicap oplever usynlighed hele tiden. Ikke at blive inviteret. At blive holdt udenfor. Ikke at blive set som individer. Historisk har mange personer med handicap levet et liv isoleret fra resten af samfundet. De har boet på institutioner og været gemt væk, stigmatiseret, mishandlet og marginaliseret. Som gruppe er personer med handicap blevet ekskluderet i en sådan grad, at mange individer med handicap stadig føler sig usynlige.
med handicap af mine veninder, og de samme fyre, der plejede at lægge an på mig, ignorerede, at jeg var der. Eller også gav de mig en formynderisk snak om min kørestol. De ville gerne skubbe min stol og lave lydeffekter med den, som om jeg var et lille barn i en lastbil. Paternalismen og usynligheden og at blive behandlet som et barn, det var den slags, jeg oplevede. Og som stadig dominerer den kollektive bevidsthed i USA om mennesker med handicap.
For 40 år siden sprang Marca Bristo på hovedet i Lake Michigan og brækkede nakken. Efter ulykken blev hun kørestolsbruger og startede handicaporganisationen Access Living. Jeg boede og arbejdede i Chicago fra 2014 til efteråret 2019, og i den periode arbejdede jeg også for Access Living. Marca fortalte mig om en oplevelse af usynlighed, hun havde haft, ikke så lang tid efter sin ulykke. ”Mine venner var musikere, så jeg ville ud om aftenen for at lytte til deres musik. Jeg var treogtyve år - ikke uattraktiv. Men de mænd, der plejede at flirte med mig, de så pludselig lige igennem mig, som om jeg var usynlig. Bogstaveligt talt usynlig. Jeg kunne sidde der med en Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 5
Mennesker Jeg følte mig umenneskeliggjort. Jeg var bange for, at jeg aldrig ville få en kæreste igen. Jeg begyndte at tvivle på mig selv og min seksualitet.” Det kunne lige så godt have fundet sted i Danmark. Usynlighed er et problem På trods af at mindst 15 % af verdens befolkning har et handicap, og at personer med handicap udgør den største minoritet, så er oplevelsen af usynlighed – af ikke at blive set og hørt - stadig et problem. Det gælder i USA, i Danmark og i resten af verden. Mens jeg boede i Chicago, blev jeg gode venner med Matt Perry, som har et psykisk handicap. Vi mødtes typisk på ølbaren Sketchbook, som hans kusine ejer. Her havde vi mange, lange samtaler, hvor Matt fortalte mig om stigmatisering af personer med psykiske handicap, han fortalte fx: ”Jeg havde en periode med at springe ud, næsten som en ung bøsse. Jeg fortalte mine venner, at ”Det her er, hvad der sker med mig. Det her er den, jeg er.” Og det var meget fortroligt og meget alvorligt. Mange af mine venner de sagde bare: ”Nå. OK. Øh. Sejt nok. ” ”Nogle af dem blev ubehageligt til mode. De ville ikke tale om det, eller også sagde de bare, ”Op med humøret. Bliv ved med
med handicap
at tænke positivt.” Men efter det, gik samtalerne aldrig særligt dybt. Nogle ville helst skifte emne med det samme. Der var stort set aldrig et tidspunkt, hvor jeg kunne sige noget om mine psykiske udfordringer og så forvente, at vi kunne snakke om det i mere end fem sekunder. Ingen ønskede at tale om det. Ingen ville forholde sig til det. Det var overalt, hvor jeg var. Folk udsatte altid samtalen til et andet sted og et andet tidspunkt, hvor det var ”passende” at tale om psykisk sygdom. Og det sted eksisterede bare ikke.” Det kunne lige så godt have fundet sted i Danmark. Barrierer i omgivelserne Som gruppe bliver personer med handicap ofte set som en byrde. De amerikanske fortællinger illustrerer, at mange trodser stigmatisering og holdningsmæssige barrierer og tager deres handicap til sig. De kæmper og modsætter sig negative forventninger fra familiemedlemmer og samfundet. De ser funktionsnedsættelse og handicap som en del af deres identitet – og ikke som en sygdom. I Danmark og endnu mere i USA tager handicap-aktivister udgangspunkt i menneskerettigheder, når de arbejder for ligebehandling og bedre levevilkår. Fokus er på de barrierer, som personer med handicap møder i deres omgivelser. Det faktum, at mange mennesker med funktiBlad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 7
Mennesker onsnedsættelser lever vanskelige liv, har ofte mere at gøre med samfundsmæssige barrierer end med deres individuelle funktionsnedsættelser. Og her har vi i Danmark virkelig meget til fælles med USA. Derfor er fokus i min bog ”From the Periphery – Real-Life Stories of Disability heller ikke de forskellige liv med funktionsnedsættelser. Det handler ikke om at repa-
med handicap
rere eller fikse den enkelte person. Målet er at sætte lys på de fysiske, strukturelle og holdningsmæssige barrierer i omgivelserne. Dem kan vi nemlig bryde ned. Pia Justesen udgav i efteråret 2019 bogen ”From the Periphery – Real-Life Stories of Disability” på det amerikanske forlag Chicago Review Press. Bogen er udgivet på engelsk som paperback og lydbog.
Pia Justesen holder foredrag på Dokk1 den 16. september 2020 kl. 17 – 19. Foredraget er på dansk med titlen Fra Periferien - Fortællinger om Handicap.
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 9
Basket
for mennesker med fysiske begrænsninger
Vi har fået en henvendelse fra CSR: Projektbeskrivelse Handicap Basket er et projekt, der vil blive gennemført af CSR Aarhus i samarbejde med Bakken Bears. Projektet tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål 3 vedrørende sundhed og trivsel, og formålet er at øge aktivitetsniveauet blandt mennesker med fysiske begrænsninger i Aarhus. CSR Aarhus indgår samarbejde med Bakken Bears om, at en eller flere tilknyttet klubben, spiller en times basket 10 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
ugentlig med mennesker med fysiske begrænsninger. Nogle gange vil den fysiske træning udskiftes med temadage, hvor deltagerne får viden og sparring om sund kost, mental sundhed, socialisering m.m., og andre gange vil spillere fra holdet og/ eller trænere komme forbi til nogle kast. Baggrund Mennesker med fysiske begrænsninger kan have tendens til at have et lavt aktivi-
Basket
for mennesker med fysiske begrænsninger Aarhus Vikings Lavia Aarhus har et kørestolsbasket-hold, der træner tirsdag og torsdag kl. 18.45 – 20.45 på Tovshøjskolen I Brabrand. Mød gerne op og få mere indblik I sporten eller kontakt formanden, Sofie Mikkelsen på tlf. 23 89 76 41.
tetsniveau, og er med til at påvirke sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet og sport er med til at øge menneskets livsglæde og trivsel - og danner gode muligheder for sunde relationer og socialisering. Målgruppe Målgruppen for projektet er mennesker med fysiske begrænsninger. De bedste hilsner fra Tugce Keskin, CSR-ansvarlig/projektleder, Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov, Aarhus, Tlf. 60 18 33 91, mail: tk@csraarhus.dk
Spillerne hér er mellem 15 og 65 år, og nogle af de garvede har været med i over 20 år. På hjemmesiden basket-vikings.dk kan du møde spillerne og se, at de er blevet tildelt point (af en professionel klassifikatør). Pointene viser sværheden af den enkeltes handicap i forhold til den aktuelle sport, og klubben tæller spillernes point sammen, når de sætter både A- og B-hold til turneringer og stævner. Sofie har sendt fotos, der viser sporten og de særlige sportsstole, de anvender. TAK for dem! Solveig, redaktør
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 11
Træk
livet ind: der er stadig kampe at kæmpe
En boganmeldelse af Solveig Hansen hindringer, men med udfordringer og lyst til livet, et liv på egne præmisser - og hun har været ivrig deltager i handicaporganisationernes politiske og etiske verden - udover at leve et aktivt liv på en række andre fronter. Og dermed har hun opnået, hvad kun få tænkte muligt (i kraft af børnelammelsen).
”Spark døren op og træk livet ind”. En livsfortælling og bog v/ Hanne Klitgaard Larsen, der fik polio som spæd og var hårdt ramt. Sin hospitalskarriere begyndte hun i en alder af 3½ måned, og siden fulgte et utal af indlæggelser. I sit voksenliv har hun bl.a. været forfatter, journalist, beskæftigelsesvejleder, pædagog, terapeut, medvirket til KUNST AF KAOS og optrådt som medlem af Aarhus Krykensemble. Hannes liv skulle IKKE være fyldt med for-
Livsfortællingen er fyldt med oplevelser fra tilværelsen som et menneske med handicap i kontakt med et hospitalsvæsen, institutioner og et samfund, som går fra at være hverken særlig indlevende eller vel indrettet på handicappets vilkår til at få større og større forståelse for mennesket bag lidelserne - og samfundet og dets institutioner beslutter med bistand fra mange handicaporganisationer at stå for en række indsatser, som har haft stor betydning for udviklingen for mennesker med handicap. Men der er stadig kampe at kæmpe, og dele af bogen handler om OPRØR. Jeg har med stor fornøjelse læst det digre værk. En moppedreng på 359 sider kan virke overvældende i sit omfang, men med næsten samme tilbageholdte åndedræt, som ledsager en velkomponeret spændingsroman, bladrer man igen og igen for at få fortsættelsen. Og Hannes historie har elementer af gru, af gådefuld adfærd, af romantik og giver befriende anledning til råhygge og latter. Hanne skriver hudløst ærligt om barske forhold i den tidlige barnBlad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 13
Træk
livet ind: der er stadig kampe at kæmpe
dom, om en lidt gammelklog stillingtagen til bl.a. forældrenes genvordigheder, om skræmmende oplevelser blandt de hvide kitler og de forsonende ”engle” blandt personalet - og hendes fristed i fantasiverdenen, hun har navngivet Cassiopeia. Arbejdspraktikker og uddannelsesvalg var bestemt ikke bare danse på roser. Bogen er herligt fri for navlepilleri og trods skildringen af den barske opvækst kommer både hun og læseren videre, og flere kapitler kan tilgås som så velgennemtænkte betragtninger, at de kan fungere som en lærebog, både i kampen for værdigt liv og valget af adfærd i sundhedssystemet, i arbejdet for at få de nødvendige og optimalt tilpassede hjælpemidler, men også i den mellemmenneskelige interaktion og dialog med hjælperne i den altafgørende hjælpeordning. Det lykkes Hanne gang på gang at sætte sine egne oplevelser op i en parallel til det omgivende samfund. Hun minder os om den samtid, hun ikke nødvendigvis anede eksisterede, men som hun sidenhen har erhvervet sig viden om. Og hun binder bånd til skæbner, både blandt sine medindlagte og blandt fx personaler, der ligeledes lever i en slags parallelverdener og har deres at slås med. Hånd i hånd med hendes personlige skildringer går hensynet, som hun nænsomt tager til forældrene og andre, som hun måske ikke ligefrem undskylder, så dog formår at 14 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
formulere forståelige bevæggrunde til beslutninger, læseren kun kan undres over og fristes til at tage afstand fra. Hanne skriver i sin pressemeddelelse: ”Jeg og andre mennesker med handicap har haft en hård, lang kamp og vil også fortsat skulle kæmpe for at få en ligeværdig plads i samfundet på vores egne betingelser. Derfor må vi alle, på hver vores måde, træde i karakter og bevise, at vi er mennesker med ressourcer, humor og livsduelighed. Vi må fortsat stå på skuldrene af de forrige generationer, som har måttet kæmpe samme kamp. Vi skal fortsætte kampen ufortrødent og være glade for, at de fleste af os heldigvis hører til de robuste og de overlevende. Vi skal til stadighed holde fanen højt og stå fast på vores ret til ligebehandling. Vi skal sideløbende holde fast i vores historie i takt med at holde nutiden i skak. Lad denne bog være et beskedent indspark i kampen for lige rettigheder og værdighed for os med handicap.” Andre læsere skrev: Med sin vise selvindsigt, menneskekendskab og humor gør Hanne det ikke bare tåleligt, men både interessant og inspirerende at læse om en barsk skæbne. Helle Hestbjerg. En ukuelig livslyst, kreativitet og humor… Hanne kæmper for et liv på egne præmisser og lige vilkår for mennesker med handicap. Emmy Kjelmann.
Træk
livet ind: der er stadig kampe at kæmpe
En livsfortælling om overlevelse, livsmod og om at favne livet med de udfordringer og skiftende tider, det byder på. Lise-Lotte Bundgaard. Med polio som livsledsager beskriver Hanne sit liv på godt og ondt. Hun formår at skildre personlige og hjerteskærende oplevelser, og vi får et indblik i
samtiden og dennes tilgang til mennesker med handicap. Et særdeles relevant bidrag til erindringen om polioepidemien i 1952. Janus Tarp. Forsidefoto: Kirsten Adler. Forlag: Trykværket. Pris: 269 kr.
Kalender SEPTEMBER
onsdag den 16. september Fra periferien - Fortællinger om handicap, foredrag på Dokk1
OKTOBER
Torsdag den 23. oktober Rundtur i Nationalpark Mols Bjerge i liftbus ”Fra Neanderthaler til Nationalpark!”
NOVEMBER
Tirsdag den 10. november Mortensand - med hele ”svineriet” på MarselisborgCentret
JANUAR
Fredag den 22. januar Nytårskur Reservér datoen og glæd dig til en flot ”julefrokost”, når der igen er plads i kalenderen - og maverne.
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 15
Projekt
udeliv: sæsonstart 23. oktober
Med midler fra Lokalpuljen ville vi i Lokalafdeling Aarhus/Randers denne sommer invitere på Projekt Udeliv og med størst muligt hensyn til deltagernes forudsætninger byde på både primitiv overnatning, sanke- og oplevelsesture i Nationalpark Mols Bjerge. Sidstnævnte i liftbus under overskrifterne: landskabsturen ”Fra Neanderthaler til Nationalpark!”, Herregårdsturen ”Arsenik, herskab og tjenestefolk” og ”Helgenæs – en natur i bevægelse!” – Wellness for kryb og kravl! Corona forpurrede de første planer, men vi fik heldigvis forlænget perioden for at bruge puljemidlerne. At opleve naturen på alle årstider kan noget! Den første tur med Nationalparkbussen bliver umiddelbart efter efterårsferien, nemlig fredag den 23. oktober. De to andre ture bliver en vintertur og en forårstur. Den primitive overnatning bliver i Bededagsferien, mere herom senere. Fredag den 23. oktober mødes vi i forhallen til biblioteket i Rønde. Her er handicaptoilet og køkken samt et lokale, hvor vi som punktum på turen kan nyde aftensmad og vende dagens oplevelser. Fra neandertaler til Nationalpark! - en kort historie om næsten alt 16 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
Kalø set fra bålhytte- og shelterplads ved Danmarks Jægerforbund, fotograf: Steen Asbjørn Andreassen Historien om Nationalpark Mols Bjerge er historien om den dramatiske dannelse af landskabet før og under sidste istid. Det er også historien om de udfordringer, der mødte de første mennesker, der valgte at slå sig ned her - historien om din egen fortid og hvor du kommer fra! Turen er en rundtur i liftbus til de mange hjørner af Nationalpark Mols Bjerge, hvor du bliver klogere på kulturhistorien, naturen, ideerne bag og på tilblivelsen af en nationalpark - en kort historie om næsten alt i Nationalpark Mols Bjerge. Bussens indretning OG coronaen betyder begrænset antal pladser. Praktisk: Vi stopper undervejs og laver nogle små afstikkere til fods/i stol. Det er en fordel med gode gå-sko og praktisk tøj!
Projekt
udeliv: sæsonstart 23. oktober
John Simoni, chauffør, guide og naturvejleder m.m. i sit pædagogiske hjørne ved foden af Agri Bavnehøj med deltagere fra forrige sommers ”Mystik og Viden” (Montebellos Vennekreds), fotograf: Solveig Hansen Tid: Fredag den 23. oktober kl. 13.30 – ca. 18.30 med mulighed for at ”blive lidt længere”. Mødested: Rønde Bibliotek, Skolevej 10-12, 8410 Rønde. Pris: 100,- per person inklusive forplejning. Beløbet sættes ind på afdelingens bankkonto, reg. nr. 6116 – konto 0003781453 med tydelig angivelse af navn(e), hjælpere gratis Tilmelding senest tirsdag den 13. oktober til Solveig på sol1920@gmail.com el-
ler 41 17 29 45, helst mail eller sms. Husk at oplyse, om du er i el-stol, manuel stol eller gående OG om der er allergier eller andet, vi skal tage hensyn til.
Mols Bjerge er et fantastisk istidslandskab, der rummer en unik historie, fotograf: Steen Asbjørn Andreassen Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 17
Mortensand
med hele ”svineriet”
Traditionen tro inviterer vi til hyggeligt samvær og spisning Mortensaften. I år bliver det i salen på MarselisborgCentret, Bygning 8 (ovenpå svømmehallen), og vi vil dække op, så gældende regler for coronarestriktioner overholdes. Tid: Tirsdag den 10. november kl. 18 – senest 21.30 Sted: MarselisborgCentret, første sal, Bygning 8, 8000 Aarhus C Pris: 100 kroner, hjælpere gratis og drikkevarer for egen regning Tilmelding: Senest mandag den 2. november til Helle Szydlowski på hsz@stofanet.dk eller tlf. 30 62 28 07. Lad os vide, om der er ting, du ikke tåler, eller andet, vi skal tage hensyn til. Parkering: Der er masser af p-pladser på området, og fælles for dem er, at ”man” kun må parkere to timer – uanset blåt skilt – men stil p-skiven og tast din nummerplade på den lille skærm indenfor døren ved ankomst, så må du holde det halve af natten med.
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 19
Har vi
en god hjemmeside?
Læserindlæg/anmeldelse af Søren Andersen Foreningers hjemmesider er et centralt kommunikationsredskab, der dels skal sikre, at vigtige budskaber og informa tioner kommer ud, dels at medlemmerne finder relevante oplysninger. Jeg har set på lokalafdelingens hjemmeside og vil forsøge mig med en form for anmeldelse heraf. Det har jeg ikke prøvet før, så hvad er det, der gør en hjemmeside god? Den skal være imødekommende og brugervenlig, desuden skal den være up to date. Ikke noget med opslag om aktiviteter fra sidste år. En ”levende” hjemmeside gør den interessant og giver et positivt indtryk. Billeder og korte tekster gør hjemmesiden ”læsevenlig”. Ovenstående er nogle af de ting, jeg lægger vægt på, når jeg bruger og nu vurderer en hjemmeside. Både godt og mindre godt Hvordan er Handicapforbundets hjemmeside så, herunder især lokalafdeling Aarhus / Randers’ side? Forbundets åbningsside giver et positivt indtryk, overskueligt og levende med billedsløjfen, der kører. Der er umiddelbart
”klik muligheder” til oplysninger, jeg finder vigtige, som ”Hvordan kan jeg få råd og vejledning?”. Jeg går ud fra, at mange medlemmer er interesseret i, hvad der foregår lokalt, derfor er det godt, at man på bare to klik kan få fat i lokalafdelingen. Lokalafdelingens side åbner med en mærkelig, steril side. Der er godt nok oplysninger om kommende aktiviteter og bestyrelsens medlemmer, men ingen billeder, før man klikker videre til yderligere oplysninger om lokalafdelingen. Den side med billedsløjfe synes jeg, skulle være åbningssiden. Der sker noget og der er også adgang til aktiviteter og bestyrelsen - nu med billede. Gad vide, hvorfor der er valgt sort/hvide portrætter af bestyrelsen? Hjemmesiden opstiller en målsætning, nemlig at brugerne skal være klogere på afdelingen og dens virke, når vi forlader siden. Er jeg så blevet det? Ingen tvivl om, at afdelingen lægger vægt på sociale og festlige sammenkomster. Fra Mad med Mille til besøg på kunstmuseer. Der arrangeres også specifikt handicap-relaterede arrangementer som foredraget med Pia Justesen ”Fra periferien Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 21
Har vi
en god hjemmeside?
– fortællinger om handicap”. Alt sammen rigtig godt, men jeg savner nogle handicappolitiske synspunkter. Der har været afholdt møde med Enhedslisten i Randers om tilgængelighed, hvad kom der ud af det? Måske en henvendelse til Randers kommune om problemer, der skal løses? Hvad burde ændres? Afslutningsvis vil jeg nævne nogle mangler, (der ikke fjerner indtrykket af en let tilgængelig hjemmeside med mange relevante informationer). Afdelingen hedder Aarhus / Randers, derfor er det mærkeligt, at der i billedsløjfen ikke er et eneste billede fra Randers. Hvad skal vi med badestranden i Gentofte? Hvorfor er der ikke et billede af badebroen ved Moesgaard Strand? Billedsløjfen viser en weekendtur til København i 2018 og reklamerer for Djengis Khan udstillingen på MOMU i 2018-19. Her mangler ajourføring. I småtingsafdelingen er et fradragsbeløb, hvis man giver frivillig støtte, fra 2018. Jeg kan ikke se, hvor jeg kan kontakte en bisidder og undersiden ”Pressedel” eksisterer ikke. Reaktion Da jeg (Solveig) havde læst anmeldelsen, skrev jeg til Søren: wow, spændende at læse og stof til eftertanke.
Hvis du går på vores egen hjemmeside fra linket dhf-aarhus.dk, som vi altid selv gør, kommer fotosløjfen som åbningsside, men gad vide, hvor mange ”nye”, der går den direkte vej? Vi har arbejdsdag i bestyrelsen om et par uger, bl.a. med hjemmesiden på dagsordenen, og jeg håber, jeg må tage din anmeldelse med i den forbindelse? Og Søren svarede: Selvfølgelig må du tage den med. I bestyrelsen er vi glade for enhver henvendelse, og på arbejdsdagen gennemgik vi Sørens ”ris og ros” og er i gang med at forbedre det, vi kan, på hjemmesiden. Der er nye fotos i ”sløjfen” på forsiden og visse underpunkter er ændret og forsynet med relevante links. Bestyrelsen optræder fortsat i sort/hvid (så spraglede og forskellige baggrunde ikke ”stjæler” fokus). Vi vil blive skarpere på at forsyne visse ”nyheder” med en udløbsdato, så de automatisk forsvinder igen, når de bliver uaktuelle og også fremover med jævne mellemrum gennemgå siden ”systematisk”, rydde op og stramme op. Så tak til Søren for hans anmeldelse og konstruktive vurderinger. På bestyrelsens vegne Solveig
Link: lokalafdelingen: dhf-aarhus.dk og forbundet: danskhandicapforbund.dk Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 23
Hold
da fast!
Snakken gik livligt
- Glimt fra stiftende generalforsamling for Tours on Wheels - Af Solveig Hansen, fotos Ole Bramsen
7. august 2020 var vi IKKE 13 til bords, men 13 havde trodset coronaen og var samlet ved DEMOKRATIPLÆNEN ved Sager der Samler i Aarhus. SAGEN og formålet er at få bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere i Danmark med nuværende udgangspunkt i Aarhus. Dette sker ved at vejlede, rådgive og inddrage almene borgere, politikere og andre interessenter i, hvad god, fysisk tilgængelighed vil sige - blandt andet gennem konkrete ture i kørestol rundt i Aarhus eller andre steder i landet. 24 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
Idemageren og ildsjælen bag, Ulla Søberg Jakobsen havde sammen med andre, gode kræfter forberedt vedtægter og samlet kandidater til bestyrelsesposterne. Alt blev enstemmigt vedtaget med applaus. Der er dog en suppleantpost vakant. Vil du vide mere, så kontakt Ulla på ullaj@stofanet.dk eller 25 36 65 07.
Hold
da fast!
Medlemmer betaler ikke kontingent, men nu er der en formel og demokratisk forening til at varetage den daglige drift, søge midler og videreføre de initiativer, der allerede har fundet sted gennem et par år og er dokumenteret i en rapport, Ulla personligt har overrakt til samtlige medlemmer af Aarhus byråd før sommerferien. Rapporten finder du her: sagerdersamler.dk/nyt-inspirationskatalog-fra-tours-on-wheels/ 66 sider med et væld af eksempler på dårlig tilgængelighed og gode forslag til
løsninger. Socialordfører og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius udtaler bl.a. i rapporten: ”En af de små, dejlige gader inde i Aarhus, som jeg plejer at elske, blev pludselig en forhindringsbane!” og ”Det var ikke det værste. Oplevelsen af at være usynlig var slem!”. Arkitekt Peter Skjalm, der har sit eget projekt på Sydhavnen, deltog både på generalforsamlingen og udtaler i rapporten: ”Det er da også enormt anstrengende hele tiden at være på vagt: kan jeg komme ned dér, ind dér… Så man er både mentalt træt og fysisk træt efter halvanden time. Hold da fast!”
Den nyvalgte bestyrelse
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 25
SOS
[ PÅ R Ø R E ND E ]
nødråb i Aarhus
[ PÅ R Ø R E N D E ] [ PÅ R Ø R E ND E ]
SAMVÆR – OMSORG – STØTTE
SAMVÆR – OMSORG – STØTTE SAMVÆR – OMSORG – STØTTE
Jeg stødte på en folder om støtte til pårørende ud fra kodeordene Sundhed-Omsorg-Støtte, altså SOS, som vi kender som et (maritimt) råb om hjælp fra nødstedte. Inde i folderen står SOS for Samvær-Omsorg-Støtte. Det er FolkesundhedAarhus, der udbyder en række forløb, herunder et til pårørende. På deres hjemmeside står der: FOLKESUNDHED AARHUS På grund at situationen med corona (COVID-19) i Danmark, er Folkesundhed Aarhus’ tilbud ændret. Nogle tilbud bliver stille og roligt åbnet op igen med de gældende retningslinjer in mente. Vi tilbyder dog stadig rådgivning over telefonen eller via videosamtale, hvor det er muligt. Vi kan 26 · DHF Aarhus/Randers · 2020 · Blad 3
også hjælpe dig med et hjemmetræningsprogram eller tilbyde træningsaktiviteter via Folkesundhed Aarhus’ Facebookside. Du kan, som altid, kontakte os på telefon 87 13 40 35 eller mail: folkesundhed@ mso.aarhus.dk, hvis du vil vide mere. En vifte af tilbud Der er en lang række sygdomme og helbredsudfordringer, hvor det kommunale tilbud udbyder redskaber til indsigt, forebyggelse og lindring, ved personlige samtaler og/eller gennemprøvede forløb: KOL, sukkersyge, kræft, depression, stress, kroniske smerter, kost og motion, rygning, alkohol, rygproblemer, hjerte-kar-sygdomme og altså også pårørendeforløb. I Folkesundhed Aarhus’ afdeling i Vest har de sundhedsmedarbejdere, der taler arabisk, tyrkisk, somalisk og persisk og derfor mulighed for at hjælpe borgere, som har brug for et sundhedsforløb med sprogstøtte. Sh/kilde: folkesundhed.aarhus.dk/sundhedsforloeb/
Bestyrelsen
DHFS LOKALAFDELING 2020
Formand Helle Szydlowski
Bymosevej 5 8210 Aarhus V
Tlf. 86 26 24 58 / 30 62 28 07 hsz@stofanet.dk
Næstformand Ole Storm
Kildeagervej 43 8361 Hasselager
Tlf. 21 26 90 61 ole@stormit.dk
Sonnesgade 14. 1. sal 8000 Aarhus C
Tlf. 20 84 07 52 lpj@stofanet.dk
Kasserer Lars Jacobsen
Bestyrelsesmedlemmer Marie-Louise Hahn
Myrholmsvej 31 8260 Viby J
Helle Birkmose Nielsen
Jernaldervænget 31 8220 Brabrand
Tlf. 61 60 97 27 hahnviby@gmail.com Tlf. 27 12 54 58 hellebirkmose@gmail.com
Suppleanter Flemming Thorbek
Lergravvænget 34 8380 Trige
Solveig Hansen
Engvej 9 8560 Kolind
Tlf. 86 23 01 86 ullathorbek@gmail.com Tlf. 41 17 29 45 sol1920@gmail.com
Afdelingens hjemmeside: dhf-aarhus.dk Medlemsbladet Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling. Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Helle Szydlowski. Næste nummer af bladet udkommer i uge 45. Materiale sendes til Solveig Hansen senest 5. oktober. Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70.
Blad 3 · 2020 · DHF Aarhus/Randers · 27